Retsudvalget 2023-24
S 845
Offentligt
2857145_0001.png
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. april 2024
Sikkerhedskontor II
Simon Bundegaard Erik-
sen
2024-05559
3257595
Besvarelse af spørgsmål nr. S 845 fra medlem af Folketinget Sascha
Faxe (ALT):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 845, som medlem af Folketin-
get Sascha Faxe (ALT) har stillet til justitsministeren den 18. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
S 845 - 2023-24 - Endeligt svar på S 845: Mener ministeren, at det hensigtsmæssigt, at det er FBI, der tilbyder at orientere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk om hackerangrebet mod dem og ikke PET?
Spørgsmål nr. S 845 fra medlem af Folketinget Sascha Faxe (ALT):
”Mener ministeren, at det hensigtsmæssigt, at det er FBI, der
tilbyder at orientere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk om ha-
ckerangrebet mod dem og ikke PET?”
Begrundelse:
”Der henvises til artiklen »Det er en skandale: Natten til onsdag
fik to danske ekspolitikere et brev fra FBI. Nu er de vrede«, fra
den 18. april 2024 på politiken.dk.”
Svar
:
Jeg kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål oplyse nærmere
om efterretningstjenesternes arbejde, herunder håndtering af enkeltsager.
Orienteringer af Folketinget om efterretningstjenesternes virksomhed fore-
går i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der som be-
kendt har særlige rammer vedrørende fortrolighed.
Jeg har derfor heller ikke mulighed for at gå nærmere ind i den konkrete sag,
der spørges til.
Jeg kan dog helt generelt oplyse, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) ar-
bejder for at identificere, forebygge, efterforske og imødegå trusler mod fri-
heden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund.
PET er således opmærksom på truslen fra fremmede efterretningstjenester,
og iværksætter løbende de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, herun-
der rådgivning af folketingsmedlemmer og andre personer, der kan være
særligt udsatte for bl.a. spionage og påvirkning mv.
Herudover kan jeg generelt oplyse, at Center for Cybersikkerhed (CFCS)
under Forsvarsministeriet har til opgave at hjælpe myndigheder og virksom-
heder med at ruste sig mod de trusler, der følger med digitaliseringen. CFCS
rådgiver således om truslerne og om de organisatoriske og tekniske foran-
staltninger, der er med til at øge sikkerheden.
I det omfang spørgeren ønsker svar på spørgsmål om den konkrete sag – og
i det omfang disse kan besvares inden for rammerne af et folketingsspørgs-
Side 2/3
S 845 - 2023-24 - Endeligt svar på S 845: Mener ministeren, at det hensigtsmæssigt, at det er FBI, der tilbyder at orientere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk om hackerangrebet mod dem og ikke PET?
mål – skal jeg derfor opfordre spørgeren til at stille disse spørgsmål til for-
svarsministeren.
Side 3/3