Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 839
Offentligt
2856812_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 18. april 2024 stillet
spørgsmål nr. S 839, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 839:
Mener ministeren, at pro-palæstinensiske budskaber i den danske folke-
skole er et problem, og er det ministerens holdning, at der er brug for ret-
ningslinjer, der kan anvise, hvordan skole- og kommunalbestyrelser kan
håndtere situationer, hvor en lærer vurderer, at politiske budskaber, der
ikke er en del af undervisningen, påvirker det faglige og sociale miljø i klas-
seværelset negativt?
Svar:
Det fremgår af folkeskolens formål, at folkeskolen skal forberede eleverne
til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed
og folkestyre, og at skolens virke derfor skal være præget af åndsfrihed,
ligeværd og demokrati. Heri ligger, at undervisningen skal være nuanceret
og præsentere eleverne for modsatrettede synspunkter, der hvor det skøn-
nes relevant.
Der er således som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at elever i fol-
keskolen præsenteres for synspunkter og materialer, der kan opfattes som
kontroversielle, så længe den samlede undervisning lever op til folkesko-
lens formål. Undervisningen i folkeskolen kan godt præsentere eleverne for
fx politiske emner eller for aktuelle konflikter, men det skal ske på en måde,
hvor formidlingen er objektiv, kritisk og pluralistisk. Det er skolens leder,
som er ansvarlig for den undervisningen, der sker på skolen.
Jeg kan oplyse, at der efter 7. oktober 2023 fra regeringens side har været
en opmærksomhed på, at konflikten kan skabe stor utryghed og bekym-
ring hos elever
og også vække stærke følelser og spændinger, og poten-
tielt rumme konflikter i klasseværelset, i skolegården og i børn og unges
fritidsliv. Derfor sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet et brev i no-
vember 2023 til bl.a. skoleledelser i landets folkeskoler, som indeholdte in-
formation om gældende sanktionsmuligheder over for elever og henvis-
ning til inspirationsmateriale til, hvordan skolerne kunne arbejde mere fo-
Børne- og Undervisningsministeriet
25. april 2024
Sagsnr.: 24/14222
S 839 - 2023-24 - Endeligt svar på S 839: Mener ministeren, at pro-palæstinensiske budskaber i den danske folkeskole er et problem, og er det ministerens holdning, at der er brug for retningslinjer, der kan anvise, hvordan skole- og kommunalbestyrelser kan håndtere situationer, hvor en lærer vurderer, at politiske budskaber, der ikke er en del af undervisningen, påvirker det faglige og sociale miljø i klasseværelset negativt?
kuseret med demokratiske værdier og forebyggelse af antisemitisme. Ind-
holdet i brevet blev tillige præsenteret på et onlinemøde for KLs børne- og
ungedirektører.
Med venlig hilsen
Side 2/2
Mattias Tesfaye