Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 364
Offentligt
2804349_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8723
21. december 2023
Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 14. december 2023 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 364, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 364:
”Mener
ministeren, at det konkurrenceforvridende og kan skabe risiko for sagsan-
læg fra virksomheder, der ikke samarbejder med kommuner og herunder virksom-
heder fra andre EU-lande, at kommunen til vilkårlige virksomheder tilbyder gratis
forbrug af arbejdskraft (kommunernes virksomhedspraktik)?”
Svar:
Jeg mener, at det er vigtigt, at kommunerne benytter af sig de indsatser der virker,
når de skal hjælpe ledige i job. For nogle ledige kan virksomhedspraktik være et
skridt på vejen til det ordinære arbejdsmarked. Det kan fx være tilfældet for nogle
af de fordrevne fra Ukraine, som kom til Danmark uden netværk eller tilknytning
til det danske arbejdsmarked. Her kan virksomhedspraktik være en hjælp til at op-
bygge et netværk og komme tættere på det ordinære arbejdsmarked. Jeg glæder
mig over, at mange ukrainere
bl.a. ved hjælp af virksomhedspraktik
er kommet
i job.
Jeg mener samtidig, at virksomhedspraktik for ledige skal bruges på ordentlig vis.
Det gælder alle ledige, uanset hvilken nationalitet den enkelte ledige har. Det er
derfor afgørende, at vi har regler for at understøtte, at virksomhedspraktik ikke bli-
ver en ordning, som virksomhederne kan udnytte for at få gratis arbejdskraft. Der-
for stilles der blandt andet krav til virksomhederne om, at der aftales et konkret for-
mål med hvert virksomhedspraktikforløb, eksempelvis at udvikle specifikke kom-
petencer. Desuden er der et krav om et rimeligt forhold mellem, hvor mange ledige
der er i praktik mv. i forhold til antallet af ordinært ansatte i virksomheden, samt et
krav om at, den ledige ikke umiddelbart vil kunne få den givne job på ordinære vil-
kår.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister