Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 78
Offentligt
2792218_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 78
spørgsmål 1
I brev af 23. november 2023 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
L 78
spørgsmål 1:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som stiller som
betingelse, at privatinstitutioner ikke må trække overskud ud af driften
(profit) i den periode, hvor de ikke er omfattet af lovkravet om minimums-
normeringer, såfremt de skal have andel i midlerne til minimumsnorme-
ringer i samme periode? Dette skal dokumenteres, f.eks. ved revisorpåteg-
net regnskab.”
Svar:
Der ønskes et ændringsforslag med henblik på etablering af en ordning,
hvorefter privatinstitutioner i perioden, indtil den foreslåede § 19 b sættes
i kraft, ikke må trække overskud ud af driften, hvis de skal have andel i
midlerne til minimumsnormeringer.
Privatinstitutioner er institutioner, der drives af private leverandører på
baggrund af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Dagtilbudsloven
indeholder ingen regulering af en privatinstitutions ejeres muligheder for
at trække overskud ud af institutionen. Kommunerne fører ikke tilsyn med
privatinstitutioners økonomi, herunder regnskab, idet det er privatinstitu-
tionens eget ansvar.
Størrelsen på det driftstilskud, en privatinstitution modtager fra kommu-
nen, beror på de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusiv
udgifter til støttepædagog pr. barn i aldersvarende dagtilbud i kommunen.
Driftstilskuddet gives til privatinstitutionen samlet, og der skelnes ikke
mellem eksempelvis andelen af midlerne som følge af lovbundne mini-
mumsnormeringer og andre midler.
4. december 2023
Sagsnr.: 23/24699
L 78 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ændringsforslag om, at privatinstitutioner ikke må trække overskud ud af driften i den periode, hvor de ikke er omfattet af lovkravet om minimumsnormeringer m.v.
Et sådan ændringsforslag vil således forudsætte, at det forhøjede driftstil-
skud til privatinstitutioner i de enkelte kommuner, som kommunen alt an-
det lige vil skulle give som følge af forbedrede normeringer, vil kunne ad-
skilles entydigt fra den øvrige del af driftstilskuddet, som kommunen giver,
hvilket ikke vurderes muligt.
Det vil endvidere forudsætte nye bestemmelser i dagtilbudsloven for be-
rørte privatinstitutioner, der modtager tilskud, hvori der indgår midler til
minimumsnormeringer, om udbetalinger til ejerne og om regnskabsaflæg-
gelse. Det vil endvidere skulle afklares, om der vil være konsekvenser for
privatinstitutionernes organisering.
Herudover vil et sådan ændringsforslag ikke have samme formål som lov-
forslaget og vurderes således at stride mod kravet om identitet.
På den baggrund vurderes det ikke muligt at levere teknisk bistand til et
sådan ændringsforslag.
Afslutningsvist bemærkes, at det alt andet lige må forventes, at privatinsti-
tutioner vil tilstræbe at have minimum samme normering som den gen-
nemsnitlige normering i daginstitutioner under kommunens forsyning, så
privatinstitutioner er et attraktivt tilbud, som forældrene vælger til.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2