Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 68
Offentligt
2803893_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christoffer Aagaard Melson (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 6694
8. december 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 68), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christoffer
Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren bekræfte, at det kun er den samlede mængde af daglig arbejdstid,
som skal tidsregistres, og at dette er tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen, der
følger af lovforslagets § 4 b? Og i bekræftende fald, kan ministeren da bekræfte, at
hvis en lønmodtager f.eks. arbejder fra kl. 9.00 til 14.00 og senere samme dag igen
fra kl. 21.00 til 23.30, så skal der registres 7,5 timer den dag, uden at angive hvor-
når på dagen arbejdet blev udført?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at kravet vedrørende tidsregistrering i L 68 alene angår den dag-
lige arbejdstid, og der er således ikke krav om, at det registreres, hvornår på dagen
arbejdet er udført.
Det er bl.a. formålet med L 68, at EU-Domstolens praksis om registrering af den
daglige arbejdstid implementeres, men at der ikke pålægges erhvervslivet byrder i
den henseende ud over, hvad der er nødvendigt for at leve op til EU-retten.
Det følger af L 68, at der er metodefrihed i forhold til, hvordan der tidsregistreres.
Arbejdsgivere kan således vælge at indføre et tidsregistreringssystem, hvor det re-
gistreres, i hvilke tidsrum der er arbejdet, men efter L 68 er det tilstrækkeligt, at
den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid registreres.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen