Kulturudvalget 2023-24
L 36
Offentligt
2783457_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har 7. november, efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG),
stillet mig følgende spørgsmål 15 ad (L 36), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde nedenstående ændringsforslag med tilhø-
rende bemærkninger?
- Mediestøtten gøres betinget af, at modtageren kan dokumentere, at alle journa-
lister har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Med det for eksempel et krav til
mængden af redaktionelt personale, som er freelancelønnede.
- At mediestøtten er bundet op på journalistik lavet af journalister og ikke gives
til medier, der anvender robotgenererede artikler.
- At den samlede mediestøtte til nationale medier ikke må falde, og at støtte til
lokale og regionale medier skal være ekstra mediestøtte. Det samme gælder pul-
jen til magasiner.
- At koncernloft på 90 mio. kroner fjernes.
- At der ikke skæres i titelstøtte.
- At mediestøtten skal gives ud fra objektive kriterier for at skabe stabilitet i
branchen, og at mediehusene kan planlægge flere år frem.
Svar:
Jeg henviser til vedlagte ændringsforslag til
”Forslag
til lov om ændring af lov om me-
diestøtte” (L 36).
Jeg skal i forbindelse med vedlagte ændringsforslag, ift. mængden af freelancelønnede
gøre opmærksom på, at freelancelønnede i henhold til gældende lovgivning ikke kan
medtælles som redaktionelle årsværk, hvilket L 36 ikke ændrer på.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om mediestøtte fremsat den 2. oktober 2013, jf.
Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 13, at:
”Freelance-medarbejdere
tæller derimod ikke med i de tre årsværk. Dog kan der i sær-
lige tilfælde dispenseres fra kravet om, at det alene er antallet af lønnede redaktionelle
medarbejdere, der medregnes til opfyldelsen af kravet, jf. bemærkningerne til lovforsla-
gets § 3, stk. 5.”
Dok. nr. 136301
L 36 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 15: MFU spm. om ministeren vil som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag mv.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelse om mediestøtte, § 3, stk. 3., at:
”I
opgørelsen af de redaktionelle årsværk, jf. stk. 1, nr. 2, indgår lønnede indholdsprodu-
cerende medarbejdere, herunder lønnede praktikanter samt redaktionelle ledere med
kreativ redaktionel slutproduktion til det pågældende nyhedsmedie som hovedopgave.
Freelancemedarbejdere tæller ikke med ved opgørelsen af redaktionelle årsværk.”
Der er på den baggrund ikke indsat krav til mængden af redaktionelt personale, som er
freelancelønnede. For så vidt angår ordnede løn- og arbejdsvilkår så henviser jeg til æn-
dringsforslag nr. 1, der omfatter freelancelønnede.
Jeg kan endvidere oplyse, at det er ikke er muligt inden for rammene af lovforslaget, at
udvide den samlede økonomiske ramme for mediestøtten, som fastsættes årligt på fi-
nansloven på baggrund af
”Medieaftale
for 2023-2026: Samling om frie medier og
stærkt dansk indhold” af 14. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti. En forøgelse af den samlede økonomiske ramme for mediestøtten vil imid-
lertid have den effekt, at tilskuddene øges til de medier, der ikke rammer støttelofterne
i mediestøtteordningen. Jeg kan i øvrigt oplyse, at støtten til publicistiske magasiner i
henhold til den bagvedliggende Medieaftale 2023-2026
af 14. juni 2023 udgør ”ekstra
mediestøtte”.
For så vidt angår delen af spørgsmålet vedrørende,
”At mediestøtten skal gives ud fra
objektive kriterier for at skabe stabilitet i branchen, og at mediehusene kan planlægge
flere år frem”
henviser jeg supplerende til svar på L 36
spørgsmål 12.
For så vidt angår delen af spørgsmålet vedrørende, ”At
mediestøtten er bundet op på
journalistik lavet af journalister og ikke gives til medier, der anvender robotgenererede
artikler.”
henviser jeg supplerende
til svar på L 36
spørgsmål 11.
Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget, idet det ikke er i overensstemmelse med intenti-
onen bag lovforslaget, der udmønter dele af "Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie
medier og stærkt dansk indhold" af 14. juni 2023 indgået mellem Regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre og Dansk Folkeparti. Det gælder navnlig lovforslagets formål om at sikre en
omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til
lokale og regionale nyhedsmedier.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2