Grønlandsudvalget 2023-24
L 14
Offentligt
2787137_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. november 2023
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2023-08257
3036187
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Grønlandsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (L 14)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) (L 14), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA) og Christian Friis
Bach (RV).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 14 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Institut for Menneskerettigheders synspunkt, at bestemmelsen om psykisk vold bør beskytte alle i nære relationer mod psykisk vold
2787137_0002.png
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende forslag
til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (L 14):
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man i lovforslaget ikke har
fulgt Institut for Menneskerettigheders synspunkt om, at
bestemmelsen om psykisk vold bør beskytte alle i nære
relationer mod psykisk vold, uanset gerningspersonens
tilknytning til husstanden, idet det ifølge instituttet må anses for
sandsynligt, at der vil forekomme mange situationer, hvor der
eksisterer et afhængighedsforhold eller anden nær relation
mellem mennesker, som kan sidestilles med forhold inden for
en husstand? Vil ministeren gå i dialog med Naalakkersuisut
herom og evt. stille ændringsforslag om en sådan justering af
bestemmelsen?”
Svar
:
1.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
kriminallovens § 88 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter den, som tilhører
eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter
den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,
der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af
negativ social kontrol, dømmes for psykisk vold.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på gerningspersoner, der
”tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand”.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at den finder anvendelse
på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle, samlever,
forældre, søskende eller plejeforældre. Det er endvidere forudsat, at
bestemmelsen ligeledes vil finde anvendelse på personer med en nær
tilknytning til den andens husstand. Det vil eksempelvis kunne gøre sig
gældende for en tidligere ægtefælle, der stadig jævnligt kommer i
husstanden, f.eks. fordi deres fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der
er involveret i opdragelsen af børnene. Det vil også kunne gøre sig gældende
for forurettedes kæreste, der ikke bor sammen med forurettede.
Derudover vil bestemmelsen også finde anvendelse på gerningspersoner,
som tidligere har tilhørt eller været nært knyttet til forurettedes husstand.
Det vil omfatte gerningspersoner, som tidligere har været del af husstanden
Side 2/4
 L 14 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Institut for Menneskerettigheders synspunkt, at bestemmelsen om psykisk vold bør beskytte alle i nære relationer mod psykisk vold
eller i øvrigt har haft en sådan nær tilknytning til husstanden, f.eks. en
ekskæreste, som er flyttet fra husstanden, eller et familiemedlem, som ikke
længere jævnligt kommer i forurettedes hjem.
Det bemærkes, at kravet om, at gerningspersonen skal tilhøre eller være nært
knyttet til forurettedes husstand, efter omstændighederne kan være opfyldt
i forhold til personale, der arbejder på et opholdssted eller botilbud, hvor
forurettede bor.
2.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt (L 14 – bilag 1),
er det Justitsministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt på
nuværende tidspunkt at foretage en afgrænset kriminalisering af psykisk
vold til nære relationer, hvor gerningsmanden har en tilknytning til
forurettedes husstand.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at flere organisationer, der
beskæftiger sig med psykisk vold, i forbindelse med indsættelsen af en
tilsvarende bestemmelse i den danske straffelov, pegede på, at der er et
særligt behov for en kriminalisering af psykisk vold i nære relationer, fordi
krænkelser i nære relationer opleves som særligt indgribende for en
forurettet, som kan opleve, at det er svært at finde et ”frirum” fra den
psykiske vold eller at flygte herfra. Der er således tale om en særligt sårbar
gruppe, der vurderes at have et stort behov for beskyttelse. Dette svarer også
til anvendelsesområdet for den danske bestemmelse om psykisk vold i
straffelovens § 243.
3.
Naalakkersuisut har ved brev af 28. januar 2022 anmodet
Justitsministeriet om at indsætte en bestemmelse om psykisk vold i
kriminalloven. Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelse af
lovforslaget været i løbende kontakt på embedsmandsniveau med det
relevante departement i Grønland, og det har i den forbindelse været
forståelsen, at ændringen af kriminalloven vedrørende psykisk vold skulle
svare til den forudgående ændring af straffeloven om samme emne.
Det følger af selvstyrelovens § 17, at regeringens forslag til love, der
omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland, skal fremsendes til
Grønlands Selvstyre til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget. På
baggrund heraf har lovforslaget været forelagt selvstyret til udtalelse, og
selvstyret har i den forbindelse også modtaget en kommenteret
Side 3/4
 L 14 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Institut for Menneskerettigheders synspunkt, at bestemmelsen om psykisk vold bør beskytte alle i nære relationer mod psykisk vold
høringsoversigt, herunder med omtale af høringssvaret fra Institut for
Menneskerettigheder.
Grønlands Selvstyre tilsluttede sig lovforslaget i den form, som det var
forelagt for selvstyret, hvilket svarer til det fremsatte lovforslag, og
Justitsministeriet finder det på den baggrund mest rigtigt at følge selvstyrets
indstilling. En eventuel udvidelse af lovforslaget vil skulle forelægges
Grønlands Selvstyre på ny, hvilket vil indebære, at lovforslagets behandling
ikke kan fortsætte i Folketinget, før der foreligger en udtalelse, hvilket ikke
vil kunne være tilfældet i denne folketingssamling, uden at der foretages
parallelbehandling med Inatsisartut. Justitsministeriet finder også på den
baggrund ikke grundlag for at fremsætte et ændringsforslag, der udvider
anvendelsesområdet for en bestemmelse om psykisk vold.
En kopi af denne besvarelse vil blive sendt til Naalakkersuisut til
orientering.
Side 4/4