Sundhedsudvalget 2023-24
L 127
Offentligt
2861312_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2024 - 5075
Dok. nr.: 141792
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 til L 127, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 12:
”Hvordan
ser ministeren på muligheden for, at det er farmaceuterne, som udfylder
recepten, selv om det er læger, der ordinerer medicinen, med henvisning til, at
læger ofte bruger uforholdsmæssig meget tid på at finde produkter, men at det er
farmaceuterne, som er de nærmeste i forhold til at have styr på tilgængelige
produkter?”
Svar:
Den type ordination som omtales i spørgsmålet, hvor apotekerne i højere grad end i
dag vil tage ansvaret for at udlevere det mest passende lægemiddel til patienten,
kaldes for generisk ordination. Dermed skal almen praksis i så fald ikke længere tage
stilling til handelsnavnet.
Muligheden for generisk ordination var en af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for
apotekernes sundhedsydelser. På den baggrund har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bedt Lægemiddelstyrelsen om at analysere fordele og ulemper
ved indførelsen af dette.
Lægemiddelstyrelsen forventer, at analysen bliver færdiggjort i indeværende år,
hvorefter Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil tage stilling til opfølgning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde