Sundhedsudvalget 2023-24
L 127
Offentligt
2861316_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2024 - 5074
Dok. nr.: 141759
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 til L 127, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april.
Spørgsmål nr. 8:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 10/4-24 fra Danmarks
Apotekerforening, jf. L 127 - bilag 6.
Svar:
Med den nye lov vil apotekerne i højere grad blive belønnet for at sælge medicin og
ydelser, der kommer borgerne og patienter mest til gavn frem for at sælge varer,
man kan købe andre steder end på et apotek. Det vil være til fordel for patienterne,
da apotekerne vil få et øget fokus på den sundhedsfaglige opgave. Dette vil komme
nogle apoteker mere til gavn end andre, men lovforslaget handler ikke om at
omfordele midler. Tværtimod handler det om at styrke apotekernes fokus på den
sundhedsfaglige opgave.
Med lovforslaget vil der stadig blive taget højde for, at der fortsat skal være fysisk
tilgængelighed til lægemidler og rådgivning herom i hele landet. Det vil bl.a. ske
igennem et tilgængelighedstilskud, som skal målrettes apoteker i landområderne, der
opfylder et forsyningsmæssigt behov. Der er afsat flere midler til udbetaling af
tilgængelighedstilskud, end det der i øjeblikket udbetales i udligningstilskud.
Jeg er opmærksom på, at apotekerne i øjeblikket ligesom det øvrige sundhedsvæsen
oplever udfordringer med rekruttering af personale. Som det fremgår af vores
høringsnotat til det reviderede lovforslag, indeholder lovforslaget efter ministeriets
vurdering tiltag, der vil medvirke til at sikre og stabilisere personalesituationen på
landets apoteker, heriblandt muligheden for, at Lægemiddelstyrelsen kan dispensere
for åbningstiderne i vagttjenester, hvis der eksempelvis ikke er et tilstrækkeligt
kundegrundlag til den fulde vagt.
Jeg skal herudover gøre opmærksom på, at der i de gældende regler er mulighed for
at fastsætte de generelle åbningstider på et lavere niveau, end de 47 og 44,5 timer.
Ministeriet vil derfor gerne indgå i yderligere dialog med Apotekerforeningen om
åbningstiderne, men holder dog fast i, at en evt. sænkning af åbningstiderne ikke må
kunne mærkes på tilgængeligheden for patienterne.
Endvidere skal jeg gøre opmærksom på, at det jf. gældende regler er muligt at sætte
andre regler for, hvilket personale der anvendes til de forskellige opgaver. Det er dog
vigtigt, at de faglige kompetencer på apotekerne ikke udvandes
og at det stadig er
farmaceuter og farmakonomer, der står for de opgaver, som er relateret til fx
medicinhåndtering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsætter gerne dialogen med
Danmarks Apotekerforening herom. Ligeledes går Ministeriet gerne i dialog med
Apotekerforeningen om proceduren for tildeling apoteksbevillinger. Det er dog vigtigt
L 127 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvilke initiativer ministeren udover udmøntningen af lovforslaget vil tage for at sikre en videreudvikling af apotekersektoren
for mig at understrege, at ledige bevillinger altid bør tildeles den mest kvalificerede
ansøger.
Endelig værdsætter jeg, at apotekerne uden at gå på kompromis med
patientsikkerheden fortsat fokuserer på at digitalisere apotekssektoren.
Digitaliseringen kan forhåbentlig også blive et væsentligt bidrag til bedre
ressourceudnyttelse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2