Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 78 Bilag 8
Offentligt
2798113_0001.png
Til lovforslag nr.
L 78
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. december 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)
[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, RV og ALT) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DD, LA, KF, EL og DF) indstil-
ler lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne bemærker, at det er en bunden
opgave at sikre, at der er tilstrækkeligt med pædagogisk per-
sonale til at tage sig af børnene i landets daginstitutioner. I
dag oplever mange forældre, at hverdagen i landets vugge-
stuer og børnehaver er presset. Derfor er der brug for hand-
ling, der adresserer manglen på pædagoger og sikrer, at kra-
vene til normeringer står mål med antallet af pædagoger. I
den forbindelse mener Danmarksdemokraterne, at det er
vigtigt, at selvejende og private aktører får mulighed for at
byde ind på velfærdsopgaverne. Det gælder også på dagin-
stitutionsområdet. Det kræver, at gennemsigtige og korrekte
afregningspriser bidrager til at skabe fair konkurrence. I den
forbindelse bemærkes det, at kommunernes tilskud til de
private daginstitutioner skal afspejle omkostningsniveauet i
kommunerne, men at der i dag er store afvigelser i forhold
til gennemsnitstaksten, som de private daginstitutioner mod-
tager.
Danmarksdemokraterne noterer sig, at der mangler et
lovgrundlag, der sikrer, at midler og ressourcer står mål
med de krav, vi stiller til de private daginstitutioner. Det er
helt afgørende, hvis vi skal sikre, at forslaget ikke rammer
skævt, og at der fortsat er et udbud af offentlige såvel som
private pasningstilbud til børneforældre i landdistrikterne og
de mindre byer, ligesom det er afgørende for at sikre, at
forældrene har mulighed for at vælge det pasningstilbud, der
passer familien bedst. Danmarksdemokraterne mener ikke,
at det nuværende lovgrundlag i tilstrækkelig grad sikrer det-
te, ligesom vi har brug for at få afklaret konsekvenserne for
de private daginstitutioner yderligere. Derfor kan Danmarks-
demokraterne ikke bakke op om forslaget i sin nuværende
form.
Enhedslisten
Det er afgørende for Enhedslisten, at alle børn oplever
en tryg og udviklende hverdag i daginstitutioner, hvor der
er nok pædagogisk personale til stede til at sikre omsorg
og nærvær, uanset om der er tale om offentlige eller private
tilbud. Enhedslisten finder det derfor problematisk, at der er
identificeret udfordringer med opgørelsesmetoden for nor-
meringer i privatinstitutioner. Udfordringerne er blevet iden-
tificeret for sent, til at der kan findes en løsning i tide, og
dermed bliver der mindst et år uden sammenhæng mellem
krav og midler til privatinstitutioner. Privatinstitutionerne
tildeles således midler ud fra størrelsen på de kommunale
dagtilbuds budgetter for 2024, uden at privatinstitutionerne
skal leve op til lovkravet om minimumsnormeringer, sådan
som de kommunale institutioner skal. Mere konkret hæves
beløbet til kommuner og daginstitutioner i 2024 som kom-
pensation for, at lovkravet om minimumsnormeringer træder
i kraft den 1. januar 2024. Privatinstitutionerne får således
andel i de ekstra midler til minimumsnormeringer uden selv
at skulle efterleve lovkravet om at ansætte ekstra pædago-
gisk personale til børnene.
Ubalancen mellem krav og midler er særlig problematisk,
i lyset af at der oprindelig var indgået en aftale om at lukke
ned for muligheden for at trække profit ud af privatinstituti-
AX029442
L 78 - 2023-24 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 12. december 2023
2798113_0002.png
2
oner, som efterfølgende blev droppet igen. Der er dermed
fortsat ikke noget lovkrav, som sikrer, at samtlige midler
går til børnene i privatinstitutioner, sådan som det f.eks.
er tilfældet på privatskoler. Dermed risikerer en del af de
skattekroner, der er afsat til minimumsnormeringer, at blive
trukket ud som profit til ejerne af privatinstitutioner.
Med lovforslaget lægges der endvidere op til at fortsætte
ubalancen mellem krav og midler til privatinstitutioner, selv
når der er fundet en opgørelsesmetode for normeringer, da
privatinstitutioner fortsat skal kompenseres med afsæt i de
kommunale udgifter til dagtilbud, mens indeværende lovfor-
slag imidlertid indebærer, at privatinstitutioner kan have dår-
ligere normeringer end de kommunale institutioner. Det er
som nævnt problematisk i lyset af muligheden for at trække
profit ud af driften. Enhedslisten opfordrer derfor endnu en
gang regeringen til at genoptage arbejdet med at finde en
model, der afskaffer muligheden for at trække skattekroner
ud som profit til ejerne af privatinstitutioner.
Enhedslisten støtter ikke forslaget.
Alternativet
Alternativet er en del af den oprindelige aftale om mi-
nimumsnormeringer. Det var en aftale, der blev til på bag-
grund af de massive forældreprotester og dannelsen af for-
ældrebevægelsen #hvorerderenvoksen.
Det var og er stadig nødvendigt med en lovgivning, der
sikrer nok voksne til vores børn i daginstitutionerne. Det
sikrer loven desværre ikke i sin nuværende form, da det
stadig er såkaldte papirnormeringer, som børnene får fra
2024. Derfor kæmper Alternativet videre for reelle mini-
mumsnormeringer i børnehøjde.
Minimumsnormeringer er børns ret til og garanti for om-
sorg, nærvær og tryghed, når deres forældre eller primære
omsorgspersoner er på arbejde.
Med dette lovforslag rettes fokus mod de private dag-
tilbud, som ifølge den nuværende lovgivning skal opgøre
deres normeringer med udgangspunkt i tallene fra de kom-
munale institutioner. Det har vist sig ikke at være muligt,
hvilket Børne- og Undervisningsministeriet blev gjort op-
mærksom på gennem spørgsmål fra bl.a. Alternativet og
Daginstitutionernes Landsorganisation.
Alternativet støtter lovforslaget, for der skal selvfølgelig
være styr på opgørelsesmetoderne. Men regeringen bør ta-
ge initiativ til drøftelser om, hvordan vi fremadrettet opgør
minimumsnormeringerne. Det rigtige vil være at lave opgø-
relser på institutionsniveau, hvilket vil løse problematikken,
som dette lovforslag er udsprunget af, og give forældre den
gennemsigtighed, som de bør have krav på. Dagtilbuddet
er trods alt det sted, hvor de fleste af Danmarks småbørn
tilbringer størstedelen af deres vågne timer.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2023 og
var til 1. behandling den 21. november 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte
den 17. oktober 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm.
del – bilag 10. Den 14. og 15. november 2023 sendte bør-
ne- og undervisningsministeren høringssvarene, og den 14.
november 2023 sendte børne- og undervisningsministeren et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)
nfmd.
Jesper Petersen (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)
Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Lars Christian Lilleholt (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)
Karina Adsbøl (DD)
fmd.
Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Carl Andersen (LA) Lise Bertelsen (KF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Serdal Benli (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Astrid Carøe (SF) Anne Hegelund (EL) Lotte Rod (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
50
Dansk Folkeparti (DF)
7
L 78 - 2023-24 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 12. december 2023
2798113_0003.png
3
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
23
15
15
14
14
10
9
7
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
5
3
1
1
1
1
3