Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 78 Bilag 1
Offentligt
2780467_0001.png
Departementet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
14. november 2023
Sagsnr.: 23/21587
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af dagtil-
budsloven (Justering af krav til minimumsnormering i
privatinstitutioner)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Minimumsnormering i privatinstitutioner
2.2.2. Opgørelsesmetode for normeringen i
privatinstitutioner
2.2.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af
lovkrav om normering i privatinstitutioner
2.2.4. Lovens ikrafttrædelse
2.2.5. Velfærdskommuner
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutio-
ner) har i perioden fra den 17. oktober 2023 til den 7. no-
vember 2023 været sendt i høring hos en række myndighe-
der, organisationer m.v.
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2780467_0002.png
Udkastet til lovforslag blev den 17. oktober 2023 endvidere
sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-
ringsportalen den 17. oktober 2023.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe-
der, organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om
der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet
fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Høringspart
ADHD-Forenin-
gen
Advokatsamfun-
det
Ankestyrelsen
Autismeforenin-
gen
Børne- og Ung-
domspædago-
gernes Landsfor-
bund (BUPL)
Børne- og Ung-
domspædago-
gernes Landsfor-
bund (BUPL)
Lederforening
Børnenes
Bu-
reau
Børne- og kul-
turchefforenin-
gen
Børnerådet
Børnesagens
Fællesråd
Børns Vilkår
CEPOS
1
Hørings-
Bemærk-
svar modta- ninger
get
Ingen be-
mærknin-
ger
X
X
1
X
X
X
X
X
X
X
X
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund (BUPL)
Lederforening har afgivet fælles høringssvar.
2
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2780467_0003.png
Cevea
Daginstitutio-
nernes Lands-
Organisation
(DLO)
Danmarks Pri-
vate Skoler
grundskoler &
gymnasier
Danmarks Stati-
stik
Dansk Blinde-
samfund
Dansk Erhverv
Dansk Handicap
Forbund
Dansk Industri
Danske Advoka-
ter
Danske Dagbe-
handlingstilbuds
Netværk
Danske Døves
Landsforbund
Danske Forlag
Danske Handi-
caporganisatio-
ner
De
Anbragtes
Vilkår
DEA
Det
Centrale
Handicapråd
Deutscher
Schul- und Spra-
chverein
für
Nordschleswig
Erhvervsstyrel-
sens Område for
Bedre Regule-
ring (OBR)
EVA - Dan-
marks Evalue-
ringsinstitut
Fag og Arbejde
X
X
X
X
X
X
3
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2780467_0004.png
Foreningen af
Døgn og Dagtil-
bud for udsatte
børn og unge
(FADD)
Foreningen af
katolske skoler i
Danmark
Foreningen af
Kristne Friskoler
Foreningen for
Forældre til Ele-
ver i Fri- og Pri-
vatskoler
Foreningen til
gavn for børn og
unge (FOBU)
Foreningsfælles-
skabet Ligeværd
Forældrenes
Landsorganisa-
tion (FOLA)
Frie Skolers Læ-
rerforening
Friskolerne
Gentofte Børne-
venner
HK/Kommunal
HvorErDerEn-
Voksen
Institut for Men-
neskerettigheder
Justitia
KL
Landdistrikter-
nes Fællesråd
Landsforenin-
gen for Social-
pædagoger
Landsforenin-
gen Livsværk
Landsorganisati-
onen
Danske
Daginstitutioner
(LDD)
Landssammen-
slutningen
af
X
X
X
X
X
X
X
X
4
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2780467_0005.png
Foreninger for
Selvstændige
Børnepassere
Lilleskolerne
OpenDenmark
Ordblindefor-
eningen
Plejefamiliernes
Landsforening
Red Barnet
Rigsrevisionen
Rådet for Børns
Læring
Rådet for Socialt
Udsatte
Sammenslutnin-
gen af Steiner-
skoler i Dan-
mark
Selveje
Dan-
mark
Selvejende og
private instituti-
oners forening
(Spifo)
Sjældne Diagno-
ser
SMVdanmark
Socialpædago-
gernes Landsfor-
bund
Udviklingshæm-
medes Landsfor-
bund (ULF)
2. Høringssvarene
X
X
X
X
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne
høringssvar om udkastet til lovforslag.
Der er i enkelte høringssvar bemærkninger, der vedrører em-
ner, som ikke indgår i lovforslaget. Bemærkningerne er på
denne baggrund ikke medtaget i høringsnotatet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-
ringssvarene er skrevet med kursiv.
5
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er fo-
retaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Her
omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne
høringssvar, men er foretaget på Børne- og Undervisnings-
ministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Den offentlige høring viser, at der er generel opbakning til
at justere kravet om minimumsnormering for privatinstituti-
oner som følge af de konstaterede udfordringer med imple-
menteringen af det kommende lovkrav fra den 1. januar
2024 for privatinstitutioner, således at kravet om minimums-
normering for privatinstitutioner først træder i kraft senere.
Dette gør sig gældende for
BUPL, Lederforeningen i
BUPL, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Private Sko-
ler
grundskoler og gymnasier, FOLA, Friskolerne, KL
og
Spifo.
BUPL
og
Lederforeningen i BUPL
udtrykker bekymring
for konsekvenserne af de foreslåede justeringer af kravene,
herunder at det risikerer at stille børnene ringere i privatin-
stitutioner. Det anføres endvidere, at privatinstitutioner skal
leve op til normeringskrav på institutionsniveau i modsæt-
ning til kommunale institutioner, hvor normeringskrav op-
gøres på gennemsnit af alle institutioner.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, for så vidt
angår BUPL’s og Lederforeningen i BUPL’s bemærkning
om, at en privatinstitution skal have et normeringskrav på
institutionsniveau, at det er den enkelte privatinstitution,
der beslutter hvilke aldersgrupper, privatinstitutionen skal
omfatte. En privatinstitution vil kunne bestå af flere enhe-
der, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 6. For en privatinstitu-
tion med flere enheder vil normeringskravet skulle opgøres
som et gennemsnit for hele privatinstitutionen og ikke de
enkelte enheder.
Børne- og Undervisningsministeriet henviser til pkt. 2.2.
for så vidt angår de øvrige bemærkninger.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Minimumsnormering i privatinstitutioner
Flere høringsparter bemærker, at det er vigtigt, at privatin-
stitutioner har samme vilkår og måles på samme måde som
6
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
øvrige daginstitutioner. Det gør sig gældende for
Børnesa-
gens Fællesråd, DLO, Danmarks Private Skoler
grund-
skoler & gymnasier, FOBU
og
Friskolerne. KL
anfører
tilsvarende, at der skal sikres gennemsigtighed og tilgænge-
lighed i forhold til opgørelsesmetode og normering uanset
institutionernes ejerform.
En række høringsparter påpeger, at minimumsnormering
medfører administrative byrder for privatinstitutionerne med
hensyn til opgørelsen m.v. af normering. Det gør sig gæl-
dende for
DLO, Danmarks Private Skoler
grundskoler
& gymnasier
og
FOBU.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til
bemærkningerne om, at det er vigtigt, at privatinstitutioner
har samme vilkår og måles på samme måde som øvrige
daginstitutioner, at det med lovforslaget foreslås fastsat
lovkrav til minimumsnormering i privatinstitutioner. For-
slaget indebærer, at der vil være lovkrav om minimumsnor-
mering i alle daginstitutioner efter dagtilbudsloven.
Det foreslås desuden, at det kommende arbejde med udform-
ning af modellen for opgørelsesmetoden for normering i pri-
vatinstitutioner vil ske med afsæt i den opgørelsesmetode,
som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer
i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v.
Det vil i relation hertil og set i lyset af de konstaterede ud-
fordringer med det kommende lovkrav om minimumsnorme-
ring i daginstitutioner dog skulle afklares nærmere, hvorvidt
opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet opgørel-
sesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privat-
institutionernes forhold. Der lægges i forlængelse heraf op
til, at arbejdet med at afklare de nærmere regler for opgø-
relse af normering i privatinstitutioner vil skulle ske med
inddragelse af bl.a. KL og de organisationer, der varetager
privatinstitutionernes interesser.
For så vidt angår bemærkningerne fra DLO, Danmarks Pri-
vate Skoler
grundskoler & gymnasier og FOBU om, at mi-
nimumsnormeringer medfører administrative byrder for pri-
vatinstitutionerne med hensyn til opgørelsen m.v. af norme-
ringer, skal det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås,
at udformningen af modellen for opgørelsesmetoden for nor-
mering i privatinstitutioner vil ske med afsæt i den opgørel-
sesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af
normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner
7
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
m.v. Det vil i relation hertil dog skulle afklares nærmere,
hvorvidt opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet
opgørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i
privatinstitutionernes forhold, herunder blandt andet data-
mæssige og administrative hensyn.
I arbejdet med modellen for opgørelse af normering i privat-
institutioner vil det således bl.a. indgå som et hensyn, at op-
gørelsesmetoden skal være mindst muligt administrativ be-
byrdende og administrerbar for privatinstitutionen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i forlængelse
heraf, at det er forventningen, at der som led i det kommende
arbejde med fastsættelse af regler på bekendtgørelsesniveau
om opgørelse af normering i privatinstitutioner også forven-
tes fastsat regler om, hvordan privatinstitutionen skal doku-
mentere over for kommunen, om den efterlever det foreslå-
ede krav til normering i privatinstitutioner, jf. den foreslåede
§ 19 b, stk. 1 og 2.
Det er forventningen, at det kan blive fastsat, at privatinsti-
tutionen skal afgive en erklæring til kommunalbestyrelsen
for at dokumentere, at den efterlever det foreslåede lovfast-
satte krav til normeringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til
bemærkningen om, at der skal sikres gennemsigtighed og til-
gængelighed i forhold til opgørelsesmetode, at lovforslaget
ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør de-
res normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. deres
hjemmeside.
DLO
og
FOBU
anfører, at der er sammenhæng mellem nor-
meringer og de driftstilskud, som kommunerne skal yde til
privatinstitutioner, hvorfor normeringskrav bør forudsætte,
at driftstilskud sammen med forældrebetaling muliggør op-
fyldelse af kravet om minimumsnormering. Det anføres end-
videre, at dette bør fremgå af loven.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at kommu-
nerne er blevet økonomisk kompenseret i henhold til kravet
om minimumsnormeringer.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved det driftstil-
skud, som godkendte privatinstitutioner modtager, jf. dagtil-
budslovens § 36. Driftstilskuddet til privatinstitutioner skal
8
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
som udgangspunkt svare til kommunens gennemsnitlige bud-
getterede nettodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogud-
gifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.
Det indebærer, at når en kommunes udgifter til daginstituti-
oner stiger, vil driftstilskuddet til privatinstitutioner alt an-
det lige også stige.
Privatinstitutionerne vil dermed modtage et kommunalt til-
skud, som tager højde for de kommunale udgifter til at sikre
lovkravet om minimumsnormeringer. Dertil kan der opkræ-
ves forældrebetaling. Privatinstitutioner er ikke omfattede af
regler om loft for forældrebetalingen, og de kan derfor selv
fastsætte forældrebetalingen. En privatinstitution vil således
kunne hæve sin forældrebetaling.
BUPL
og
Lederforeningen i BUPL
anfører, at for privat-
institutioner kunne kommunens godkendelseskriterier
rumme de krav til normeringer og pædagogandel, som den
enkelte privatinstitution i kommunen vil skulle leve op til,
såfremt der var krav om, at alle privatinstitutioner skulle op-
fylde kommunens kriterier for godkendelse, herunder privat-
institutioner, der er godkendt før den 1. juli 2018.
DLO
og
FOBU
gør opmærksom på, at en række kommuner
i deres godkendelseskriterier, eller på anden vis, allerede
stiller krav til de private daginstitutioner i kommunen om, at
man skal modsvare kommunens normering. Det anføres vi-
dere, at for at tydeliggøre forskellen på det udskudte lovkrav
og den hidtidige praksis kan der være behov for at specifi-
cere i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget netop er
udtryk for, at de private daginstitutioner skal kunne kende
og beregne krav om normeringer på forhånd. Endvidere be-
mærkes, at der har været praktiske eksempler på let anven-
delige modeller, som har skabt grundlag for tilsyn med en
ønsket normeringsniveau.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er
konstateret udfordringer med implementeringen af det
kommende lovkrav om minimumsnormeringer for privatin-
stitutioner. Udfordringerne består bl.a. i, at data om de en-
kelte kommuners normering i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort
som et årligt gennemsnit i kommunerne for 2024 først vil
være tilgængelige i efteråret 2025. Det betyder i praksis, at
en privatinstitution ikke vil have viden om hvilket norme-
ringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar
9
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2024. Dette problem vil også være gældende i de efterføl-
gende år.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig BUPL’s og
Lederforeningen i BUPL’s bemærkninger
om godkendelses-
kriterier og bemærker, at kravet til minimumsnormering i en
privatinstitution med den foreslåede § 19 b vil blive fastsat
direkte i dagtilbudsloven. Forslaget medfører, at kommunal-
bestyrelsen fremadrettet ikke længere vil kunne fastsætte kri-
terier for godkendelse, der vedrører privatinstitutioners nor-
mering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede § 20, stk.
2, 2. pkt.). Det foreslåede er en konsekvens af, at kravene til
normering i en privatinstitution med den foreslåede § 19 b
er reguleret direkte i dagtilbudsloven.
Det foreslåede ændrer herudover ikke ved, at kommuner
fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse af en pri-
vatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 20, stk. 2. Kravene skal
være saglige, konkrete og velunderbyggede, og kravene kan
f.eks. vedrøre krav til den uddannelsesmæssige baggrund for
det udførende personale.
Det bemærkes, at der med forslaget ikke ændres ved reg-
lerne for driftstilskud til privatinstitutioner. Det forhold, at
en kommune f.eks. har planlagt med en bedre normering end
den, som den foreslåede § 19 b kræver af en privatinstitu-
tion, vil således ikke have betydning for kommunens godken-
delseskriterier. Dette er tydeliggjort i lovforslagets bemærk-
ninger.
Det bemærkes i øvrigt, at det vil være forventningen, at pri-
vatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre deres
normering og derfor også vil tilstræbe som minimum at have
samme normering som den gennemsnitlige normering i dag-
institutioner under kommunens forsyning. Privatinstitutio-
ner er ikke en del af kommunens forsyning, hvorfor privatin-
stitutionerne vil være afhængige af at have et attraktivt til-
bud, som forældrene vælger til.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-
get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør
deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-
res hjemmeside.
2.2.2. Opgørelsesmetode for normeringen i privatinstitutio-
ner
10
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
BUPL
og
Lederforeningen i BUPL
udtrykker bekymring
for, om krav til normeringerne i privatinstitutioner kombine-
ret med manglende krav til pædagogandel i realiteten vil ud-
hule pædagogandelen i privatinstitutionerne, som ikke vil
være til gavn for børnene. Endvidere påpeges det, at data for
privatinstitutionerne skal være sammenligelige med data for
kommunale og selvejende daginstitutioner, og at privatinsti-
tutionens normering bør opgøres uden støtte og visteret spe-
cialindsats som følge af, at privatinstitutionernes driftstil-
skud ikke rummer udgifter til støttepædagoger m.v.
Børnesagens Fællesråd
anfører, at det er vigtigt med klar-
hed over data i forhold til den gennemsnitlige kommunale
normering, som ligger til grund for afgrænsningen af de
krav, som de private og selvejende institutioner skal efter-
leve. Det anføres videre i forhold til opgørelsesmetoden, at
rammerne omkring dagtilbuddet og normeringerne særligt
for børn i udsatte positioner har stor betydning for barnets
trivsel, udvikling, læring og dannelse.
DLO
og
FOBU
finder det afgørende, at en fremtidig model
for normeringskravet for private og for alle øvrige daginsti-
tutioner bør være transparent, let anvendelig og ens for alle
daginstitutioner.
Friskolerne
bakker op om gennemsigtige opgørelsesmeto-
der, der kan anvendes på tværs af kommuner og institutions-
typer, og bemærker, at forældrene således kan få indsigt i og
viden om deres barns institutions normeringskrav.
Danmarks Private Skoler
grundskoler & gymnasier
finder det afgørende, at en fremadrettet opgørelsesmetode
sidestiller private og andre institutioner i kommunen - og li-
geledes afgørende, at modellen er sammenlignelig og gen-
nemsigtig, så alle har mulighed for indsigt.
KL
kvitterer for inddragelsen i det kommende arbejde med
udvikling af en opgørelsesmetode for normeringer i private
daginstitutioner. KL finder, at det er afgørende, at der ud-
vikles en opgørelsesmetode, der i videst muligst omfang
sidestiller opgørelsesmetoden for de private institutioner
med dagtilbud under den kommunale forsyning.
KL
forventer derfor, at regeringen i kommunikationen
vedr. lovændringen tydeliggør en forventning om, at de pri-
vate daginstitutioner anvender det forhøjede kommunale
driftstilskud fra januar 2024 til januar 2025 til personale og
en bedre normering
11
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
FOLA
anfører, at der ligger en model klar til at lave nor-
meringsopgørelser på forældrebestyrelsesniveau udarbejdet
af VIVE Og EVA, og at denne model ville løse problemet
med, hvordan de private skal kunne vide, hvad de skal have
af normeringer i forhold til de kommunale daginstitutioner.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det med
lovforslaget foreslås, at udformningen af modellen for op-
gørelsesmetoden for normering i privatinstitutioner vil ske
med afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal
gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og selv-
ejende daginstitutioner m.v. Det vil i relation hertil dog
skulle afklares nærmere, hvorvidt opgørelsesmetoden vil
kunne være den samme, idet opgørelsesmetoden vil skulle
fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutionernes for-
hold, herunder blandt andet datamæssige og administrative
hensyn.
Lovforslaget ændrer ikke ved den opgørelsesmetode, der er
vedtaget for opgørelse af minimumsnormering i kommunale,
selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutions-
lignende puljeordninger, som denne er fastsat i bekendtgø-
relse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer
i daginstitutioner. Der vil i medfør af den foreslåede § 19 a,
stk. 4, blive udstedt en ny bekendtgørelse med uændrede reg-
ler om opgørelse af normeringer i daginstitutioner efter dag-
tilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende pulje-
ordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102.
Det bemærkes i øvrigt, at det vil være forventningen, at pri-
vatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre deres
normering og derfor også vil tilstræbe som minimum at have
samme normering som den gennemsnitlige normering i dag-
institutioner under kommunens forsyning. Privatinstitutio-
ner er ikke en del af kommunens forsyning, hvorfor privatin-
stitutionerne vil være afhængig af at have et attraktivt tilbud,
som forældrene vælger til.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-
get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør
deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-
res hjemmeside.
For så vidt angår
BUPL’s og
Lederforeningen i BUPL’s be-
mærkning om, at manglende krav til pædagogandel i reali-
teten vil udhule pædagogandelen i privatinstitutionerne,
12
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
skal det bemærkes, at der ikke stilles krav om pædagogandel
til de dagtilbud, der indgår i den kommunale forsyning. For
så vidt angår bemærkningen om, at privatinstitutioners nor-
mering bør opgøres uden støtte og visiteret specialindsats
skal det bemærkes, at opgørelsesmetoden for minimumsnor-
mering i privatinstitutioner endnu ikke er fastlagt, jf. den fo-
reslåede § 19 b, stk. 3.
I relation til
FOLA’s bemærkning om,
at der ligger en model
klar til at lave normeringsopgørelser på forældrebestyrel-
sesniveau lægger Børne- og Undervisningsministeriet til
grund, at der hermed henvises til den metode til opgørelse
af den praktisk oplevede normering i de enkelte daginstituti-
oner, som VIVE og EVA udarbejdede for Børne- og Under-
visningsministeriet i 2022. Børne- og Undervisningsministe-
riet bemærker hertil, at metoden til opgørelse af praksisnor-
mering ikke er sammenlignelig med den opgørelsesmetode,
som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer
i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v. Det bemær-
kes herudover, der ikke er udarbejdet en endelig, konkret
model, der kan anvendes til beregninger, ligesom regeringen
har besluttet, at der ikke skal udvikles et egentligt redskab til
opgørelse af den praktisk oplevede normering i de enkelte
daginstitutioner.
KL
stiller sig undrende over for det foreslåede krav til mini-
mumsnormering i privatinstitutioner. KL foreslår i stedet, at
privatinstitutioner fra 1. januar 2025 skal sikre en normering,
der mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kom-
munen, med henvisning til, at de aktuelle datamæssige ud-
fordringer burde kunne være løst på det tidspunkt. Der hen-
vises til, at det kommunale driftstilskud vil afspejle den gen-
nemsnitlige normering i beliggenhedskommunen.
FOBU
foreslår, at kravet om minimumsnormeringer for pri-
vatinstitutioner udskydes til den 1. januar 2026, da data om
de enkelte kommuners normering i kommunale, selvejende
og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort
som et årligt gennemsnit i kommunerne for 2024 vil være
tilgængelige i efteråret 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til
KL’s
forslag om, at privatinstitutioner fra den 1. januar
2025 skal sikre en normering, der mindst svarer til den
gennemsnitlige normering i kommunen, at de konstaterede
udfordringer med implementeringen af det kommende lov-
krav for privatinstitutioner betyder, at data om de enkelte
13
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
kommuners normering i kommunale, selvejende og udlicite-
rede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort som et
årligt gennemsnit i kommunerne først vil kunne være til-
gængelige i efteråret det følgende år. Det betyder i praksis,
at en privatinstitution ikke vil have viden om hvilket norme-
ringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar
2025. Dette problem vil også være gældende i de efterføl-
gende år.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det må forventes, at
privatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre
deres normering og derfor også vil tilstræbe som minimum
at have samme normering som den gennemsnitlige norme-
ring i daginstitutioner under kommunens forsyning. Privat-
institutioner er ikke en del af kommunens forsyning og vil
derfor være afhængige af at have et attraktivt tilbud, herun-
der i forhold til normering, som forældrene vælger til.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-
get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør
deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-
res hjemmeside.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til
FOBU’s forslag om, at kravet om minimumsnormering for
privatinstitutioner burde udskydes til 1. januar 2026, at det
med den foreslåede § 19 b, stk. 1, foreslås, at privatinstitu-
tioner skal sikre en normering i institutionen, som indebæ-
rer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre
børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn
og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende
privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at pri-
vatinstitutioners normering vil blive fastsat direkte i dagtil-
budsloven, og at normeringen i privatinstitutioner således
ikke mindst skal svare til den gennemsnitlige normering i
kommunen.
2.2.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af lovkrav om
normering i privatinstitutioner
KL
foreslår, at der i sammenhæng med udvikling af opgø-
relsesmetode tages stilling til sanktioner ved manglende
overholdelse af lovkrav i private daginstitutioner. Formålet
med dette skal være at skabe gennemsigtighed og sikkerhed
i driften. Det kunne f.eks. være en bestemmelse om, at
14
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
kommunen kan trække godkendelsen af en privat daginsti-
tution, såfremt institutionen gentagne gange ikke efterlever
lovkrav til normering.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det føl-
ger af dagtilbudslovens § 20, stk. 3, at en kommunalbesty-
relse kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution,
hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutio-
nen blev godkendt på baggrund af.
Der ændres ikke på, at kommunalbestyrelsen vil kunne
trække en godkendelse tilbage, hvis institutionen ikke læn-
gere lever op til lovgivningen eller til kriterier, som den er
blevet godkendt på baggrund af. Det er en del af kommu-
nalbestyrelsens pligt at føre løbende tilsyn med, at de krav,
som institutionen blev godkendt efter, overholdes, herunder
at privatinstitutioner efterlever den foreslåede lovfastsatte
normering.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er
det i forlængelse heraf forventningen, at det kan blive fast-
sat, at privatinstitutionen skal afgive en erklæring til kom-
munalbestyrelsen for at dokumentere, at den efterlever den
foreslåede lovfastsatte krav til normeringen.
2.2.4. Lovens ikrafttrædelse
BUPL
og
Lederforeningen i BUPL
bemærker, at den i ud-
kastet foreslåede bemyndigelse til at børne- og under-
visningsministeren kan beslutte, at bestemmelserne om mi-
nimumsnormering i privatinstitutioner ikke finder anven-
delse helt eller delvist, hvis særlige forhold gør det nødven-
digt, bør bortfalde eller være tidsbegrænset. Det anføres, at
bemyndigelsen, ud over den situation at opgørelsesmetoden
for privatinstitutioner tager længere tid end forventet og der-
med udestår, også reelt giver mulighed for at frafalde krav
til enhver tid.
Spifo
noterer sig positivt, at der er mulighed for, at beslutte,
at kravet om minimumsnormeringer ikke finder anvendelse,
hvis særlige forhold gør det nødvendigt.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ikrafttræ-
delsesbestemmelsen siden udsendelse i offentlig høring af
lovtekniske årsager er blevet ændret, jf. nærmere pkt. 3, så-
15
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
ledes, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af den foreslåede § 19 b om mini-
mumsnormering i privatinstitutioner.
Det bemærkes videre, at det uændret er forventningen, at det
vil blive fastsat, at ordningen med minimumsnormering i pri-
vatinstitutioner skal træde i kraft den 1. januar 2025, med-
mindre arbejdet med udformningen af en opgørelsesmetode
viser udfordringer, der nødvendiggør en senere ikrafttræ-
delse.
Det foreslåede vil sikre, at der vil være den nødvendige tid
til at afklare opgørelsesmetoden, der skal danne udgangs-
punkt for fastsættelse af nærmere regler på bekendtgørelses-
niveau herom, hvis der i relation til arbejdet med etablering
af en opgørelsesmetode viser sig udfordringer, der nødven-
diggør en senere ikrafttrædelse end den 1. januar 2025.
Fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vil således tage
højde for det tilfælde, at udfærdigelsen af den administrative
forskrift, der skal fastsætte regler om opgørelsesmetoden for
normeringen i privatinstitutioner, viser sig at tage længere
tid at udarbejde end forventet.
Det bemærkes, at den administrative forskrift vil være om-
fattet af ordningen med fælles ikrafttrædelsesdatoer for re-
gulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet,
hvorfor de som hovedregel skal træde i kraft enten den 1.
januar eller den 1. juli og desuden være udstedt mindst fire
uger før ikrafttrædelsesdatoen, så virksomhederne har god
tid til at omstille sig til de nye regler.
2.2.5. Velfærdskommuner
BUPL
og
Lederforeningen i BUPL
finder det uhensigts-
mæssigt, at privatinstitutioner i de to velfærdskommuner på
dagtilbudsområdet, Helsingør og Rebild, fritages fra lovkra-
vet om minimumsnormering frem til udløbet af velfærds-
kommuneordningen. Det tilføjes, at problemet forstærkes af,
at det aldrig er blevet et lovkrav, at alle driftsmidler i privat-
institutioner skal gå til børnene, hvorfor midlerne risikeres
at kunne blive trukket ud som overskud til ejerne af privat-
institutionen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at formålet
med at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse
af dagtilbudsområdet er at udvikle velfærden på områderne
og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for
16
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borge-
ren. I tråd med intentionen bag velfærdsaftalerne vil privat-
institutionerne i de to velfærdsaftalekommuner på dagtil-
budsområdet være fritaget fra lovkravet om minimumsnor-
mering frem til slutningen af året, hvor velfærdsaftalekom-
muneordningen udløber.
I forhold til bemærkningen om, at privatinstitutionerne kan
vælge at trække overskud ud til ejerne, bemærker Børne- og
Undervisningsministeriet, at det vil være forventningen, at
privatinstitutioner vil have en interesse i at offentliggøre de-
res normering og derfor også vil tilstræbe som minimum at
have samme normering som den gennemsnitlige normering
i daginstitutioner under kommunens forsyning. Privatinsti-
tutioner er ikke en del af kommunens forsyning, hvorfor pri-
vatinstitutionerne vil være afhængig af at have et attraktivt
tilbud, som forældrene vælger til.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-
get ikke er til hinder for, at privatinstitutionerne offentliggør
deres normering, herunder opgørelsen af denne på f.eks. de-
res hjemmeside.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæs-
sige ændringer:
Som følge af at privatinstitutioners minimumsnorme-
ring med lovforslaget reguleres direkte i dagtilbuds-
loven, er der som konsekvens heraf indsat en § 1, nr.
2, hvormed det foreslås, at der i dagtilbudsloven § 20,
stk. 2, efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at
kommunalbestyrelsens kriterier for godkendelse ikke
kan vedrøre privatinstitutioners normering, jf. § 19 b.
Bemærkninger er tilføjet i overensstemmelse hermed.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret, så børne- og
undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 19 b og § 20, stk. 2, 2. pkt., i dag-
tilbudsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og
2. Bemærkningerne er tilrettede i overensstemmelse
hermed.
17
L 78 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret, så loven først
finder anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild
Kommune den 1. januar 2026. Indtil da finder de hid-
til gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Bemærkningerne er tilrettede i overensstemmelse
hermed.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktio-
nel og lovteknisk karakter.
18