Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 31 Bilag 1
Offentligt
2759976_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2023
Sagsnr.: 23/11152
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1.-2. klassetrin)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 16. maj til 14. juni 2023 været i høring hos
111 høringsparter. Udkastet til lovforslag har været offentliggjort på
Høringsportalen.
Der er modtaget 17 høringssvar, hvoraf ni høringssvar indeholder bemærkninger
til lovudkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er
vedlagt.
2. Sammenfatning
Høringen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
CFU, Rigsrevisionen, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Friskolerne,
Klagenævnet for Specialundervisning, DI samt Foreningen Danmarks Private
Skoler – grundskoler og gymnasier har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
lovudkastet.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelserne har meddelt, at de
fuldt ud bifalder lovforslagets formål og sigte og derfor ikke har bemærkninger.
De foreninger og organisationer, der har bemærkninger til lovforslaget, er generelt
positive over for lovforslaget. Dette gør sig gældende for BUPL, Danmarks
Lærerforening, Red Barnet, Børnesagens Fællesråd Danske Skoleelever, Skole og
Forældre samt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
KL har i modsætning hertil helt overordnet bemærket, at lovforslaget for dem er
endnu et eksempel på uhensigtsmæssig detailregulering af kommuners og
skolers muligheder for at indrette løsninger, der passer til lokale behov og
muligheder.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Det foreslåede klasseloft
BUPL har anført, at en sænkelse af klasseloftet fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse i
praksis ikke vil påvirke alle skoler. Med en gennemsnitlig klassestørrelse på ca.
21 børn vil mange skoler allerede ligge på den rigtige side af det nye lovkrav.
Danmarks Lærerforening bakker op om, at der med lovforslaget fastholdes en vis
fleksibilitet, så der i særlige tilfælde også fremover vil være mulighed for at danne
1
 L 31 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2759976_0002.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2023
Sagsnr.: 23/11152
klasser med lidt over 26. Det er i den forbindelse positivt, at elev nr. 27 ikke
automatisk udløser to meget små klasser
Danske Skoleelever mener, at elevtallet ved skoleårets start ikke må overgå 22
elever. Dette bør gælde på alle klassetrin. Det er anført, at der er utallige fordele
ved færre elever i klassen. Med klassernes ringe indeklima og generelle
undervisningsmiljø for øje mener Danske Skoleelever, at det er uforsvarligt at
overfylde klasserne.
Red Barnet ser ligeledes gerne, at klasseloftet sænkes til færre end 26 elever, da
færre elever i en klasse giver lærere og pædagoger bedre betingelser for at kunne
tilgodese alle elevernes behov, giver bedre mulighed for at
undervisningsdifferentiere samt skaber det større råderum for, at lærere og
pædagoger kan reagere på uforudsete hændelser. Red Barnet anbefaler, at
klasseloftet også sænkes i 3.-9. klasse, da børn på disse klassetrin også har brug
for nærværende lærere og pædagoger, der har mulighed for at tilgodese deres
faglige, sociale og personlige behov.
Skole og Forældre har også bemærket, at det rigtige ville være en sænkelse af
klasseloftet på alle klassetrin, men anerkender, at den politiske aftale og
lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Samtidig er foreningen bekymret for
flere klassesammenlægninger i skiftet mellem 2. og 3. klassetrin, da den
medfølgende økonomiske bevilling til oprettelse af flere klasser kun dækker til og
med 2. klassetrin. Klassesammenlægninger er erfaringsmæssigt årsag til uro og
utilfredshed blandt både elever og forældre. Det optimale vil derfor være, at der
bevilges penge til at fortsætte hele vejen til 9. klasse med samme antal klasser.
Børnesagens Fællesråd finder ligeledes, at sænkelsen af klasseloftet bør
fortsættes også efter 2. klasse. Det er bl.a. anført, at der generelt er behov for
lavere klasseloft i folkeskolen både for at give børnene en mere tryg og
overskuelig ramme og for bedre at kunne rumme børn med særlige behov. Når
man kun sænker klasseloftet i de mindste klasser, vil der kunne opstå problemer,
når klassen ved overgangen til 3. klasse går fra et loft på 26 til et på 28. Det vil i
nogle tilfælde kunne føre til sammenlægning af klasser, hvilket for mange børn vil
medføre utryghed. Særligt for de ekstra sårbare og udsatte børn.
KL har bemærket, at det forhold, at lovforslaget kun medfører ændringer af
klasseloftet for børnehaveklassen til 2. klassetrin, må betyde, at intentionen med
lovforslaget er, at kommunerne danner nye klasser efter 2. klassetrin i de tilfælde,
hvor det lavere klasseloft for børnehaveklasse til 2. klassetrin har medført
dannelse af en ekstra klasse, da lovforslaget ellers efterlader en regning hos
kommunerne til et ufinansieret de facto klasseloft på 26 elever også på 3.-9.
klassetrin. KL finder dette uhensigtsmæssigt, da et ekstra klasseskift mellem 2.
og 3. klassetrin kan have en negativ virkning på elevernes trivselsmæssige,
sociale og faglige udvikling i modstrid med det overordnede formål med
2
 L 31 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2759976_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2023
Sagsnr.: 23/11152
lovforslaget. KL mener, at det er uacceptabelt, at forligspartierne med forslaget
lægger op til at sætte kommunerne og skolerne i en situation, hvor de skal vælge
mellem at udsætte børn for et ekstra klasseskift eller at foretage yderligere
reduktioner andre steder i de allerede pressede budgetter.
KL har desuden bemærket, at et sænket klasseloft øger behovet for at udvide
dispensationsmulighederne ift. at oprette klasser på mere end 26 elever i særlige
tilfælde. I en række kommuner, særligt omkring de større byer, opleves en
betydelig afvandring fra folkeskolerne på grund af bl.a. fraflytning, hvilket betyder,
at klassekvotienterne er lavere på mellemtrin og i udskolingen, end tilfældet er i
indskolingen. For at undgå uhensigtsmæssigt små klasser eller endnu en
klassesammenlægning senere i skoleforløbet, har disse kommuner behov for på
nogle skoler at danne større klasser på de mindste klassetrin.
Skole og Forældre har bemærkt, at de i forhold til lovens bemærkninger er
tilfredse med, at den nuværende tolkning af begrebet “særlige tilfælde”, som
tillader højere elevtal, bibeholdes.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har bemærket, at et mindre klasseloft
også er et ønske fra eleverne på gymnasierne, hvor mindre klasser kan sikre en
bedre skolestart, der understøtter faglig, trivselsmæssig og social udvikling, som
også er motivationen for at sænke klasseloftet i forslaget. Det er anført, at disse
elementer er lige så vigtige i gymnasiet som i folkeskolen. Danske
Gymnsieelevers Sammenslutning håber derfor, at dette forslag kunne være med
til at skabe en generel ændring for klassedannelsen i hele uddannelsessystemet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget udmøntes en bred politisk aftale om at sænke klasseloftet i
folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen og 1.-2. klasse. I henhold til aftalen er
partierne enige om at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i
børnehaveklassen og 1.-2. klasse, dog med mulighed for op til 28 elever i særlige
tilfælde, for nye årgange.
I henhold til aftalen vil klasseloftet i grundskolen i øvrigt fortsat være 28 elever,
dog med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde.
En sænkelse af klasseloftet ud over 2. klasse falder uden for aftalen bag
lovforslaget og herunder den økonomiske ramme. Det bemærkes i øvrigt i den
forbindelse, at lovforslaget ikke ændrer på, at det ved klassedannelse skal
tilstræbes, at den enkelte klasse bevares samlet på de følgende klassetrin i
grundskolen, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 2.
Ønsket om at sænke klasseloftet på gymnasierne falder uden for lovforslagets
rammer.
3
 L 31 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2759976_0004.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2023
Sagsnr.: 23/11152
For så vidt angår spørgsmålet om at udvide dispensationsmulighederne ift. at
oprette klasser på mere end 26 elever i særlige tilfælde skal det bemærkes, at det
allerede af lovforslaget fremgår, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan
tillade et højere elevtal, dog ikke over 28 elever. Særlige tilfælde skal forestås
således, at det f.eks. omfatter nytilflyttede elever i løbet af skoleåret, hvor der
konkret kan være behov for en vis fleksibilitet, så kommunerne i særlige tilfælde
kan danne klasser med lidt over 26. Bestemmelsen skal således sikre, at elev nr.
27 ikke automatisk udløser to meget små klasser, som konkret f.eks. kan medføre
en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer lokalt. Der er derfor foreslået et
maksimum på 28.
Ministeriet finder, at et højere maksimum vil udvande intentionerne bag
lovforslaget.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2. Bedre mulighed for ekstra ressourcer frem for sænket klasseloft
Danmarks Lærerforening har anført, at der bør være bedre muligheder for, at den
konkrete udmøntning af loven tilgodeser lokale pædagogiske hensyn og forhold.
Således vil det efter Danmarks Lærerforenings vurdering være at foretrække, at
et elevtal over 26 udløser en ekstra lærerressource, uden at det nødvendigvis
indebærer, at en klasse skal deles.
Børne- og Kulturchefforeningen har tilsvarende anført, at det er oplevelsen blandt
lærerne i klasserne, at antallet af voksne i klassen ofte betyder mere for den
faglige og sociale trivsel end antallet af elever, hvorfor der ønskes mulighed for at
anvende denne løsning i de tilfælde, hvor elevsammensætningen i klassen kalder
på det.
KL har bemærket, at man lokalt har bedre forudsætninger end Christiansborg for
at vurdere, om midler er givet bedst ud til tovoksenordninger, mindre hold i en del
af timerne, ekstra understøttelse af sårbare elever m.v. eller til dannelse af flere
klasser. KL finder det svært at se en rød tråd mellem den centralistiske tænkning
i lovforslaget og regeringens udmeldinger om frisættelse og større lokalt
handlerum til beslutninger på velfærdsområderne.
BUPL mener, at fx lærer-/pædagog-ordninger og holddannelse er frugtbare tiltag,
når der skal sættes ind i forhold til inklusion og psykisk mistrivsel i skolen (se
bl.a. coronaerfaringerne).
Børnesagens Fællesråd har anført, at lovændringen forudsætter, at der i praksis
kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal lærere og pædagoger til det lavere
klasseloft, hvilket efter rådets vurdering ikke på nuværende tidspunkt er realistisk
set i forhold til den nuværende personalesituation og uddannelseskapaciteten til
lærer og pædagog i øvrigt.
4
 L 31 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2759976_0005.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2023
Sagsnr.: 23/11152
Børne- og Kulturchefforeningen har i forlængelse heraf anført, at et sænket
klasseloft øger behovet for at ansætte flere lærere og pædagoger, men at det er
en velkendt udfordring, at der er mangel på uddannede lærere og pædagoger i
mange kommuner. Foreningen opfordrer derfor til en forpligtende dialog om
løsningsmodeller for manglen på uddannede lærere og pædagoger.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
:
Det bemærkes, at ønsket om mulighed for at konvertere en sænkelse af
klasseloftet, når elevtallet når ud over 26 elever, til fx en ekstra undervisende
personale falder uden for rammerne af den politiske aftale bag dette lovforslag.
For så vidt angår bemærkningerne om, at et sænket klasseloft øger behovet for at
ansætte flere lærere og pædagoger, selvom der er mangel herpå i mange
kommuner, bemærkes det, at der her er tale om et strukturelt problem, som ligger
regeringen meget på sinde, men som det ligger uden for rammerne af dette
lovforslag at løse.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3. Økonomi
Børnesagens Fællesråd ser en pointe i, at man med forslaget binder kommunerne
til at afsætte midler til sænkningen af klasseloftet. Folkeskolen er mange steder
udsat for alvorlige besparelser, så det er godt, at man med lovforslaget binder
kommunerne eksplicit til en bestemt standard, så det i fremtidige sparerunder
ikke kan ændres. I dette tilfælde i de mindste klasser.
BUPL har bemærket, at en række kommuner har særlige timer til
indskolingspædagoger (ud over det, der ligger i medfør af timer til understøttende
undervisning). Disse særlige indskolingspædagogtimer bør medtænkes, så loven
ikke risikerer indirekte at ødelægge fornuftige kommunale ordninger med lærer-
/pædagogordninger via særlige timer til indskolingspædagoger, som fx kendes fra
Holbæk og Aalborg.
KL finder det problematisk, at regeringen med forslaget pålægger kommunerne
en yderligere administrativ byrde til administration af forskellige klasselofter på
forskellige klassetrin og af potentielle klassesammenlægninger efter 2. klassetrin,
hvilket trækker i modsat retning af intentionerne i aftalen mellem regeringen og
KL om kommunernes økonomi for 2024 om at samarbejde om at lette statslige
krav, der medfører udgifter til administration i kommunerne.
Børne- og Kulturchefforeningen mener, at et sænket klasseloft medfører varige
merudgifter for kommunerne både i forhold til pædagog- og lærerlønninger og til
anlægsudgifter til kapacitetsudvidelser. Foreningen opfordrer derfor til en fælles
5
 L 31 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2759976_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2023
Sagsnr.: 23/11152
belysning af de økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med
DUT-forhandlingerne.
Børne- og Kulturchefforeningen har endvidere bemærket, at kommunerne i nogle
tilfælde vil have udgifter til at tilpasse de fysiske rammer på skolerne for at
imødekomme ændringerne. BKF er derfor tilfreds med, at der via bloktilskuddet er
afsat midler til at imødekomme anlægsudgifter samt øgede lærer- og
pædagoglønninger.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Regeringen har afsat finansiering til at dække de kommunale merudgifter
forbundet med forslaget om en sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og
1.-2. klasse til 26 elever (med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde). Med
finansloven for 2023 er der afsat en reserve på 52 mio. kr. i 2023, 70,2 mio. kr. i
2024, 115 mio. kr. i 2025, 107,8 mio. kr. i 2026 og 132,5 mio. kr. fra 2027 og frem.
Med reserven tages der højde for, at der vurderes at være kommunale
anlægsudgifter i implementeringsårene 2023-2025 til oprettelse af nye
klasselokaler mv., og at forslaget vurderes at medføre varige kommunale
serviceudgifter til lærer- og pædagoglønninger. De kommunale serviceudgifter
skal DUT-forhandles med kommunerne.
Forslaget ændrer ikke ved de enkelte kommuners mulighed for fx at prioritere
indskolingspædagogtimer.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
6