Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26
Offentligt
2783034_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
Kontor
KUF
Dato
20. november 2023
J nr.
2022-724
/ pemad
Udvalget for Digitalisering og It har i brev af 10. november 2023 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 12 til L 26, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål 12
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. november 2023 fra KL, Digitalise-
ring og Teknologi, jf. L 26 - bilag 5.
Svar
KLs henvendelse vedrører etableringen af klare rammer for kommuners støtte til
udrulning af bredbånd og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs (SDFI) be-
handling af tilsynssager om masteleje.
Klare rammer for kommuners støtte til bredbånd
Reglen om kommunal støtte til udrulning af bredbånd udmønter en del af den tele-
politiske aftale af 17. maj 2018. I forligskredsen var der enighed om, at der skulle
etableres klare rammer for kommunernes muligheder for at yde støtte til udrulning
af mobil- og bredbåndsinfrastruktur uden at påvirke konkurrencen på markedet ne-
gativt. Dette blev bekræftet i den aktuelle telepolitiske aftale af 21. december 2021.
Baggrunden for beslutningen var bl.a., at dagældende bestemmelser i erhvervs-
fremmeloven ikke gav en tilstrækkelig klar hjemmel for kommunale støtteordninger
til bredbånd. Herudover var der et tilfælde, hvor en kommune havde besluttet at
yde støtte til lokal udrulning af bredbånd, men hvor den pågældende ordning viste
sig at være i strid med EU-reglerne om statsstøtte.
Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at overføre ansvar for etablering af
infrastruktur til hurtigt bredbånd fra stat til kommune. Formålet med bestemmelsen
er at etablere en klar hjemmel og stille et værktøj til rådighed for kommuner, hvis de
ønsker at bidrage til at tilvejebringe hurtigt bredbånd til deres borgere og virksom-
heder. Bestemmelsen giver således kommunerne klare lovgivningsmæssige ram-
mer for at støtte lokale bredbåndsprojekter.
Side 1/2
L 26 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/11-23 fra KL, Digitalisering og Teknologi
2783034_0002.png
SDFIs tilsyn vedr. masteleje
Med lovforslaget lægges der også op til, at SDFI kan opkræve et beløb hos en part
i en tilsynssag vedr. offentlige myndigheders udlejning af arealer m.v. på markeds-
vilkår med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet til dækning af styrel-
sens ekstraordinære omkostninger.
I de tilfælde, hvor SDFI af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig myndig-
hed, vil styrelsen kunne opkræve et beløb af den pågældende offentlige myndighed
til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.
SDFI har ikke nødvendigvis de fornødne kompetencer eller indsigt til i konkrete sa-
ger at fastsætte, hvad der er markedsvilkår. I sådanne tilfælde vil SDFI indlednings-
vis i nødvendigt omfang søge bistand hos andre relevante statslige myndigheder,
der udlejer arealer m.v., og som har indgående kendskab til værdiansættelsen
heraf. Det kan dog være nødvendigt også at gøre brug af anden ekstern ekspertbi-
stand, f.eks. en ejendomsmægler, med henblik på at fastlægge markedsvilkår for et
konkret areal m.v., hvilket kan medføre ekstraordinære omkostninger.
SDFI skal i alle tilfælde søge at sikre, at eventuelle ekstraordinære omkostninger
minimeres mest muligt og ikke overstiger det absolut nødvendige for, at styrelsen
kan udøve et sagligt korrekt tilsyn.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2