Erhvervsudvalget 2023-24
L 169 Bilag 1
Offentligt
Høringsliste
Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
e-nettet
14. marts 2024
J.nr. 24-004109
FINANSTILSYNET
Strandgade 29
1401 København K
Tlf.
33 55 82 82
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2/3
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
Gode penge
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Hvidvasksekretariatet
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mybanker
Nets A/S
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3/3
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Transparency International Danmark
Ældresagen
Ørsted
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Naalakkersuisutvia via Rigsombudsmanden i Grønland
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0004.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Per Callesen
Nati on a I ba n kd i rektø r
Langelinie Allé 47
2100 København
Ø
Telefon: 3363 6002
Mobil: 2171 7503
www.nationalbanken.dk
[email protected]
Sagsnr.: 219622
Dokumentnr.: 24700058
20. marts 2024
Høringssvar til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lem-
pelse af kontantreglen)
Finanstilsynet har den 15. marts 2024 sendt forslag til lov om ændring af
lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen) i høring.
Lovforslaget understøtter indkaldelsen af ældre pengesedler og 1.000-
kronesedlen, som blev annonceret den 30. november 2023.
Nationalbanken støtter forslagets formål om at imødekomme de udfor-
dringer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detail-
handlen i forbindelse med indkaldelsen af 1.000-kronesedlen. Det gælder
ved betaling fra kunder, som ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til
mindre køb op til 500 kr., hvilket nærmere kan have karakter af veksling
af sedler fremfor betaling.
Med venlig hilsen
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0005.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Finanstilsynet
Att.: Esben Holtt Langlet
Strandgade 29
1401 København K
[email protected]
Den 21. marts 2024
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
Finanstilsynet har den 14. marts 2024 udsendt udkast til lov om ændring af lov om beta-
linger (midlertidig lempelse af kontantreglen).
Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv bakker op om den foreslåede ændring i lov om betalinger og finder, at for-
slaget vil medføre en betydelig lettelse i butikkernes kontanthåndtering, samtidig med, at
det vil medføre en ikke ubetydelig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidva-
ske/veksle 1.000-kronesedler.
Dansk Erhverv ser meget positivt på beslutningen om at udfase 1.000-kronesedlen, som
blev annonceret den 30. november 2024 af Nationalbanken, men det medførte samtidig
en ualmindelig kraftig stigning i anvendelse af 1.000-kronesedler i detailhandlen.
Nationalbanken og erhvervsministeren har i fællesskab vurderet, at 1.000-kronesedlen
skal udgå, da sedlen ikke længere er vigtig for at understøtte sikre og effektive betalinger i
Danmark. Dette kan Dansk Erhverv bekræfte.
Baggrunden herfor er bl.a., at ca. 90 pct. af alle betalinger med kontanter har transakti-
onsværdi på mellem 0 og 500 kroner, hvilket kræver store mængde af byttepenge, når
der skal håndteres betalinger med 1.000-kronesedler.
Politiet har samtidig vurderet, at 1.000-kronesedlen i højere grad end andre sedler an-
vendes til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter
ud af de ca. 21,5
mia. kroner i 1.000- kronesedler, der var i omløb den 30. november 2023, vurderede po-
litiet, at ca. 8-11 mia. kroner kunne være en del af den kriminelle økonomi.
Hvidvasksekretariatet har desuden vurderet, at risikoen for hvidvask i forbindelse med
hjemkaldelsen af 1.000-kronesedlen er betydelig, og at de kriminelle aktører vil forsøge
at benytte disse sedler i detailhandlen.
Butikkerne vil ikke være hvidvaskvekselcentral
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at borgere, der er kommet lovligt til deres 1.000-krone-
sedler og som ligger inde med et mindre antal sedler, over de næste knapt halvanden år
Vores ref.: Henrik Sedenmark
Deres ref.: Esben Holtt Langlet
[email protected]
TTM/HLS
Side 1/2
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
dels vil indsætte pengene i banken, og dels vil anvende sedlerne til indkøb i bl.a. detail-
handlen
typisk til højværdi køb på over 500 kroner. Dette giver ikke anledning til væ-
sentlige udfordringer for detailhandlen.
De personer, der derimod ikke er kommet lovligt i besiddelse af 1.000-kronesedlerne, vil
have behov for at få vekslet disse sedler, til sedler med en lavere denomination. Da dette
ikke kan foregå via banken, vil dette i stedet skulle ske via detailhandlen.
Dansk Erhverv kan således bekræfte hvidvasksekretariatets vurdering: Der anvendes i
stor stil 1.000-kronesedler i detailhandlen på en måde, der er atypisk fra den normale
brug af den type seddel, hvilket indikerer et behov for at slippe af med sedlen - uden at
skulle foretage et reelt køb. Dette foregår bl.a. ved, at der købes varer for meget lave be-
løb, hvor der betales for varen med en 1.000-kroneseddel med henblik på at få udbetalt
byttepenge, der også efter maj 2025 vil være gyldige.
Butikkerne har siden Nationalbankens besked om udfasning af 1.000-kronesedlen ople-
vet at modtage op mod tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere. Der
har i starten af året været et marginalt fald i brugen, men ikke mærkbart. Vi forventer, at
brugen flader ud over de kommende måneder, for så at stige voldsomt frem mod maj
2025, hvor de sidste sorte 1.000-kronesedler skal veksles.
En mulighed for betalingsmodtagerne for at sige nej tak til 1.000-kronesedlerne, når der
købes for beløb, hvor der skal gives mere end 500 kroner retur i byttepenge i form af kon-
tanter vil således have såvel en positiv effekt for butikkernes kontanthåndtering, sikker-
hed og økonomi, samt for at begrænse mulighederne for hvidvask.
Konkrete bemærkninger
I § 81, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger købesummen med
mere end 500 kr.«
Dansk Erhverv har forstået den foreslåede bestemmelse sådan, at den giver alle beta-
lingsmodtagere, som efter §81 er forpligtet til at tage imod kontanter, ret til at sige nej tak
til betaling med en eller flere 1.000-kronesedler, når betalingen vil medføre, at der skal
gives mere end 500 kroner retur i byttepenge i form af kontanter.
Dansk Erhverv bakker op om forslaget og står til rådighed for spørgsmål og uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Side 2/2
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0007.png
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
Arbejdernes Landsbank
Konto-nr.: 5301 0273256
[email protected]
www.danske-seniorer.dk
Medlemsservice:
Tlf.: 75 34 12 17
medlemsservice@danske-
seniorer.dk
København 20. marts 2024
Høringssvar til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen)
Danske Seniorer har ikke modtaget ovennævnte forslag i høring, men vi tillader os alligevel at
indsende et høringssvar og håber på fremover at være på høringslisten i sager vedr. brug af kontanter
mv.
Danske Seniorer anerkender, at detailbranchen oplever tiltagende udfordringer med hyppige
betalinger med 1000-kronesedler, primært forårsaget af 1000-kronesedlens udfasning frem mod
sommeren 2025.
Det skaber selvsagt bøvl og vanskeligheder, hvis mange kunder køber ind for små beløb, men
konsekvent betaler med 1000-kronesedler. Det er urimeligt over for de butikker og ansatte, der er
nødt til at have stor mængder byttepenge liggende.
Danske Seniorer støtter derfor intentionen om at afhjælpe detailbutikkernes udfordringer med en
lovændring, så der indsættes en bundgrænse for brug for 1000 kr. sedlen. Vi ser dog med stor
bekymring på lovforslagets bundgrænse på 500 kr. for betaling med 1000 kr. sedler. Vi mener, at
grænsen er for høj.
Mange enlige seniorer bruger f.eks. kontanter til at handle ind. Det kan være for at skabe overblik over
deres økonomi, eller fordi de er mest trygge ved kontanter. Men man når ikke nødvendigvis over 500
kr. pr indkøb til eksempelvis aftensmad, hvis man er enlig eller hvis man køber tøj eller andre
nødvendigheder til sig selv.
Vi foreslår derfor, at grænsen ændres til at butikker kan afvise at modtage 1000 kr. sedlen, hvis det
samlede varekøb ikke overstiger 250 kr. Det vurderer vi, skaber en mere hensigtsmæssig afvejning
mellem hensynet til detailvarer-butikkernes udfordringer med store mængder byttepenge, og på den
anden side hensynet til almindelige borgeres ret til at betale med kontanter, hvis det er det, de
foretrækker eller er mest trygge ved.
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
-2-
Vi gør i øvrigt opmærksom på, at udfasningen af 1000 kr. sedlen giver udfordringer andre steder end i
detailhandlen. Der er meget få bankfilialer, der har kontantkasser, og dermed har seniorer og andre
der lovligt har 1000 kr. sedler derhjemme svært ved at indlevere dem. Det bliver kun endnu mere
vanskeligt, hvis butikkerne kan sige nej til 1000 kr. sedlen. Mange seniorer kan ikke rejse langt for at
komme til en kontantkasse i en bank, og de er forståeligt nok utrygge ved at sætte sparepengene ind i
en automat.
Vi mener derfor, at bankerne bør forpligtes til at åbne kontantkasser i perioden frem mod 1000 kr.
sedlens afskaffelse, så lovlydige borgere har en reel mulighed for at kunne indlevere deres kontanter
tæt på deres bopæl.
Venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
Danske Seniorer
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0009.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Att.: Esben Holtt Langlet
e-mail:
[email protected]
21. marts 2024
Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
Dansk PersonTransport er blevet opmærksom på ovennævnte høring om ændring af lov om betalinger,
som har til hensigt at give betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage kontantbetalinger med
1.000 kronesedler, hvis byttepengebeløbet overstiger 500 kr., uden at dette udgør en overtrædelse af
kontantreglen.
Dansk PersonTransport støtter forslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at det gælder alle betalingsmodtagere, men i lovbemærkninger og hørings-
brevet nævnes kun detailhandlen. Med dette høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på, at det er
vigtigt, at det vedtagne forslag ikke ændres på dette punkt og det derfor gælder for alle betalingsmodta-
gere.
Udfordringen med byttepenge, når der betales med 1000 kronesedler, berører nemlig i lige så høj grad
den kollektive bustrafik og taxierne, som også oplever en stigning i betaling med 1000 kronesedler. Det
er væsentligt for vores chaufførers tryghed, at de ikke er forpligtet til at køre rundt med mange bytte-
penge.
Med venlig hilsen
Dansk PersonTransport
Trine Wollenberg
Vivedirektør
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0010.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Finanstilsynet,
Strandgade 29,
1401 København K,
Att.: Esben Holtt Langlet
Pr. mail
[email protected]
København, den 21. marts 2024
Høring over udkast til lov om ændring af betalinger
De Samvirkende Købmænd (DSK) har den 20. marts 2024 noteret sig, at ovennævnte lovforslag er sendt
i høring.
DSK har desværre ikke modtaget lovforslaget i høring, hvilket formentlig beror på fejl, da lovforslaget
omhandler rammebetingelser for butikker mv.
Hos DSK bakker vi op om lovforslaget.
Generelle bemærkninger
1000-kronesedlen udfases, hvilket bl.a. er politisk begrundet med et ønske om at mindske risiko for
hvidvask. På den baggrund giver det god mening, at forbrugere, der ønsker at anvende 1000-
kronesedler til forbrug, også skal foretage indkøb af en vis størrelse, så eksisterende 1.000-kronesedler
ikke blot veksles til mere gangbare sedler ved at foretage mindre indkøb.
DSK skal opfordre til, at lovforslaget både hastebehandles og træder i kraft hurtigst muligt idet
personer, der måtte ønske at hvidvaske store pengesedler, har længere tid desto senere dette
lovforslag træder i kraft.
Konkrete bemærkninger
I § 81, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: ”1. pkt. finder ikke anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger
købesummen med mere end 500 kr.”
Sprogligt er det en ”tung” sætning. DSK forstår det således, at det skal være muligt for butikker at
nægte at modtage 1000-kronesedler for kontantbetalinger, hvis købet er mindre end 500 kr.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
www.dsk.dk
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0011.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K,
Att.: Esben Holtt Langlet
Sendt pr. mail til
[email protected]
21. marts 2024
MAAS
Høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af
kontantreglen)
Dansk Industri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om
ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen). Dansk Industri
bemærker dog indledningsvist, at grundet den meget korte høringsperiode, har vi ikke haft
mulighed for at være i tilfredsstillende dialog med berørte medlemmer.
Ifølge § 81, stk. 1, i lov om betalinger (”betalingsloven”)
1
, er danske betalingsmodtagere
forpligtede til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00,
hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter omfattet af betalingsloven, jf.
dog bestemmelsens stk. 2-6 samt kontantforbudsgrænsen på 15.000 kr. efter
hvidvasklovens § 5.
Det foreslås i lovforslaget § 1, at der i betalingsloven indsættes § 81, stk. 1,
2. pkt.,
med
følgende ordlyd:
”1.
pkt. finder ikke anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger købesummen med mere end
500 kr.”
Lovforslaget lægger således op til at gøre det frivilligt for betalingsmodtagere omfattet af
betalingslovens § 81, stk. 1, at tage imod 1.000-kronesedler som betaling ved køb på under
500 kr.
Det fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
at
detailhandlen siden
offentliggørelsen om indkaldelsen af 1.000-kronesedlen har oplevet en markant stigning i
brugen af 1.000-kronesedler, herunder ifm. køb af varer med en lav værdi,
at
de hyppige
betalinger med 1.000-kronesedlen i handler med lav købesum er en udfordring for
butikkerne, der er forpligtede til at tage imod betaling med 1000-kronesedlen for at
overholde kontantreglen i § 81, uanset købets størrelse,
at
det stiller krav til en stor
byttepengebeholdning, hvilket medfører omkostninger og indebærer sikkerhedsrisici, og
at
1
Jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 25. april
2023
Side 1
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR: 16 07 75 93
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0012.png
det samtidig kan være svært for butikkerne at vurdere, hvor stor beholdningen skal være
for at kunne give tilbage på køb ved brug af 1.000-kronesedler.
Vores medlemmer har oplevet ovenfornævnte udfordringer ifm. stigningen i brugen af
1.000-kronesedler, herunder ved køb af varer til meget små beløb. Det gælder både
detailbutikker, men også andre af vores medlemsvirksomheder, som ligeledes er underlagt
kontantpligten i betalingslovens § 81, herunder attraktioner, busser og taxier.
Med henvisning hertil bakker DI op om den midlertidige lempelse af kontantreglen i
lovforslaget, der vil få positiv betydning for bl.a. detailbutikker, attraktioner,
forlystelsesparker, hoteller, caféer, restauranter, busser og taxier. I DI’s høringssvar over
udkast til bekendtgørelse om Nationalbankens indkaldelse af visse pengesedler opfordrede
vi tilsvarende til, at man igangsætte konkrete tiltag, der sikrede en nem, sikker og billig
håndtering af det større antal af 1000 kr.-sedler, som betalingsmodtagere omfattet af
kontantreglen måtte forventes at modtage i udfasningsperioden. Vi vil derfor også gerne
anerkende behovet for nærværende lempelse.
DI skal samtidig endnu engang understrege ønsket om en
generel lempelse af
kontantreglen.
Ifølge Nationalbankens undersøgelse sker alene 1 ud af 10 betalinger med
kontanter i butikker – en udvikling, der understøtter, at det bør gøres tilladt at sige nej tak
til kontanter, bl.a. for hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og forlystelsesparker. Vi
støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kontantpligt for
dagligvarebutikker i tidsrummet 8-18 samt visse udbydere af sundhedsydelser med
henvisning til bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling
med kontanter i hele åbningstiden (bkg. nr. 1419 af 30/11/2017).
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Marie Asmussen
Chefkonsulent, cand.jur.
Side 2
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR: 16 07 75 93
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0013.png
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Høringssvar til lov om ændring af lov om
betalinger (midlertidig lempelse af kon-
tantreglen)
Finanstilsynet har sendt forslag til lov om ændring af lov om betalinger (midlerti-
dig lempelse af kontantreglen) i høring.
Finans Danmark støtter forslaget.
Ud over at imødekomme de udfordringer, som hyppige betalinger med 1.000-
kronesedler kan give detailhandlen i forhold til at have nok byttepenge, finder Fi-
nans Danmark det også positivt, at forslaget kan begrænse muligheden for hvid-
vask.
Høringssvar
21. marts 2024
Dok: FIDA-1232191906-53845-v1
Kontakt Anders Laursen
Med venlig hilsen
Anders Laursen
Direkte: 3016 1106
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0014.png
FINANSTILSYNET
[email protected]
Att.: Esben Holtt Langlet
[email protected]
Dok. 308374
20. marts 2024
Høringssvar vedr.
udkast til lov om ændring af lov
om betalinger
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lov om ændring af lov om betalinger i høring.
Forbrugerrådet Tænk takker for det fremsendte materiale og muligheden for at afgive høringssvar. Dog
skal vi samtidig påpege, at vi finder høringsfristen urimeligt kort. Forbrugerrådet Tænk skal i den
henseende tillade sig at henvise til Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter (vejl. Nr. 9594
af 09/07/2021).
Forbrugerrådet Tænk stiller sig kritisk til udkastet i sin nuværende form. Forbrugerrådet Tænk finder, at
midlertidig lempelse af kontantpligten på den i udkastet beskrevne måde vil medføre for store gener for
forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk har stor forståelse for, at der skal findes en løsning, så detailhandlen ikke kan
bruges til hvidvask af penge fra kriminel aktivitet.
Forbrugerrådet Tænk repræsenterer på den anden side helt almindelige, lovlydige forbrugere, heriblandt
mange ældre, som ofte foretrækker at betale med kontanter. Disse borgere kan helt legalt have 1000 kr.
sedler liggende derhjemme, og forslaget vil i sin nuværende form have store omkostninger for disse
forbrugere.
Hvis udkastet bliver vedtaget i sin nuværende form, vil mange, særligt ældre og enlige, blive tvunget til at
foretage større indkøb, end de reelt har brug for, hvis de ikke ønsker, at deres lovlige og gyldige
1000 kr. sedler skal blive værdiløse. Det er Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at særligt ældre ofte laver
flere, men mindre indkøb, da de kan have problemer med at transportere store indkøb hjem.
Nedsæt minimumskøb ved brug af 1000 kr. sedler til 250 kr.
Forbrugerrådet Tænk foreslår, at beløbet for minimumskøb ved brug af 1000 kr. sedler sættes ned
fra 500 kr. til 250 kr.
Forbrugerrådet Tænk har som nævnt stor forståelse for de problemer, som detailhandlen har bragt op
omkring mulighederne for hvidvask. Vi er som skrevet generelt kritiske overfor forslaget i sin nuværende
form, men såfremt ændringen gennemføres, bør man nedsætte grænsen fra 500 kroner til 250 kroner.
Et mindstekøbsbeløb på 250 kr. vil stadig i udstrakt grad vil sikre mod hvidvask, mens det markant vil
reducere generne for lovlydige forbrugere, da det vurderes at være et mere normalt beløb for ældre og
enlige at handle for.
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0015.png
Forbrugerrådet Tænk har på den anden side mindre forståelse for problemet med butikker, der ikke
ønsker at ligge inde med tilstrækkeligt med byttepenge. Forbrugerrådet Tænk har forståelse for, at en
butik kan løbe tør for byttepenge en enkelt dag – og det er vi overbevist om, at forbrugerne også har, men
Forbrugerrådet Tænk mener, at detailbutikkerne også i overgangsperioden må sørge for at ligge inde med
den nødvendige byttepengebeholdning, selvom behovet formentlig vil være større end
normalt. Det må være detailhandlen, og ikke forbrugerne, der har ansvaret for, at gyldige kontanter, også
1000 kr. sedler, kan benyttes.
Kontantpligten er fortsat vigtig for Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk er bekymret for, om den midlertidige lempelse af kontantpligten kan danne
præcedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel hvis detailhandlen i
fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde med byttepenge til at kunne modtage 500 kr.
sedler.
Det skal pointeres, at kontantpligten fortsat er vigtig for Forbrugerrådet Tænk, og vi ved fra vores
undersøgelser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at butikkerne skal modtage
kontanter. Forbrugerrådet Tænk er derfor stærk fortaler for, at kontantpligten, efter udfasningen af 1000 kr.
sedlerne, bevares i sin nu eksisterende form, således at kontanter forbliver et gyldigt
betalingsmiddel i flest mulige situationer.
Venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
Politisk chef, Forbrugerpolitisk Center
Rolf Høymann Olsen
Forbrugerpolitisk medarbejder
Side 2 / 2
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0016.png
Finanstilsynet
Sendt pr. mail til
[email protected]
Att. Esben Holtt Langlet
Ledelsessekretær: Heidi Røndbjerg-Christensen
Telefon:
22 62 35 46
E-mail:
[email protected]
København, den 18. marts 2024
Bemærkninger til høring vedr. forslag til Lov om ændring af lov om beta-
linger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)
Finanstilsynet har den 14. marts 2024 sendt udkast til forslag til Lov om ændring af lov om beta-
linger (Midlertidig lempelse af kontantreglen) i høring.
HK Handel vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Som fagforening
for bl.a. landets butiksansatte optager debatten om kontantpligten os meget, da pligten til at
tage imod kontanter påvirker vores medlemmers sikkerhed på arbejdspladsen.
Holdninger til en midlertidig lempelse af kontantpligten
HK Handel forstår behovet for at sikre, at alle i borgere i Danmark har mulighed for at købe ind
på den måde, de er trygge ved, uanset om de benytter betalingskort eller kontanter. Det er dog
vigtigt, at trygheden for disse grupper ikke går ud over de butiksansattes tryghed og sikkerhed.
Som fagforening for netop de butiksansatte oplever HK Handel, at det kan opleves som utrygt
at arbejde i butik. HK Handel hilser derfor forslaget om midlertidigt at lempe kontantpligten i lan-
dets butikker velkomment. Set med vores øjne vil forslaget bidrage til at mindske risikoen for
indbrud, tyverier og røverier, fordi det vil medføre lavere kontantbeholdninger i mange butikker.
HK Handel har med bekymring fulgt reaktionerne på udfasningen af 1000-kronesedlen. Som det
har været fremme i medierne, har mange borgere brugt særligt detailhandlen til at komme af
med deres 1000-kronesedler. Det har øget kontantbeholdningen betydeligt i mange butikker, og
dermed har man også øget risikoen for indbrud, tyveri og røveri.
Vi ser derfor retten til at afvise af tage imod 1000-kronesedler som et skridt i den rigtige retning
til at forebygge indbrud, tyverier og røverier i butikker. Stod det til HK Handel kunne man med
fordel tage skridtet videre og helt afskaffe kontantpligten.
Set fra HK Handels stol bidrager kontantløse butikker positivt til at skabe større tryghed og sik-
kerhed for de ansatte, da det mindsker risikoen for indbrud, tyverier og røverier, der belaster bu-
tiksansatte hårdt psykisk, og som kan efterlade de ansatte med varige mén.
Samtidig kan vi se, at landets banker er blevet væsentligt mindre udsatte for røverier, efterhån-
den som mange af dem ikke længere håndterer kontanter.
HK HANDEL
Weidekampsgade 8
DK
2300 København S
TELEFON +45 7011 4545
[email protected]
HK.DK/HANDEL
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0017.png
Holdninger til bortfaldet af forpligtelsen til at modtage 1000-kronesedler ved køb under 500 kr.
HK Handel er betænkelig ved lovforslagets passage omhandlende muligheden for at afvise be-
taling med 1000-kronesedler til betaling af beløb under 500 kroner. HK Handel så hellere, at det
skulle være muligt i alle tilfælde at afvise betaling med 1000-kronesedler. HK Handel frygter, at
det selektive element i forslaget – at det er den samlede pris på indkøbet, som afgør, om 1000-
kronsesedlen kan afvises – vil skabe forvirring, vrede og frustrationer, som vil blive rettet mod
de butiksansatte, der i praksis skal håndhæve afvisningen af 1000-kronesedlerne.
Det kan i forvejen opleves psykisk belastende at arbejde i butik. En undersøgelse foretaget
blandt de butiksansatte medlemmer af HK Handel i 2022 viste, at 80 procent har oplevet at blive
talt grimt eller nedsættende til af kunder inden for de seneste 12 måneder, mens 14 procent har
oplevet at blive truet af kunder. To procent er blevet udsat for decideret fysisk vold.
HK Handel frygter, at endnu flere butiksansatte risikerer at blive mødt med vrede, vold eller trus-
ler, når kunder oplever at få afvist deres betaling med 1000-kronesedler fordi beløbet er for lille.
Det kan ende med at påvirke det psykiske arbejdsmiljø i en yderst negativ retning. Set i lyset af,
at 1000-kronesedler ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Nationalbank
1
i høj grad benyt-
tes af kriminelle, øger det bekymringen for, at de butiksansatte risikerer stærkt ubehagelige eller
decideret farlige kundekonfrontationer.
HK Handels opfordring ifm. lovforslaget
-
Såfremt lovforslaget vedtages som fremsat i det forslag, HK Handel har set, vil vi op-
fordre myndighederne til at kommunikere bredt og tydeligt om de nye regler. Det kan
bidrage til at sikre, at kunderne kender de nye regler, så det ikke overlades til de bu-
tiksansatte at forklare dem.
HK Handel vil samtidig benytte lejligheden til at opfordre til, at de danske myndigheder
indskærper over for virksomhederne, at de bør sikre, at der er klar kommunikation om
de nye regler i den enkelte butik. Det er, jf. Arbejdsmiljøloven, arbejdsgiveransvar at
sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarligt. Som en del af dette ansvar er det også op til arbejdsgiverne at fo-
rebygge risikoen for vold og trusler i forbindelse med, at der stilles krav om, at man
handler for mindst 500 kroner for at kunne gøre brug af 1000-kronesedler. Dette an-
svar bør tydeliggøres over for virksomhederne.
-
Skulle der være behov for uddybning af ovenstående, står HK Handel til rådighed.
Med venlig hilsen
Heidi Røndbjerg-Christensen
Politisk rådgiver, HK Handel
1
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2023/nationalban-
ken-udsteder-en-ny-seddelserie-i-2028-29-som-forberedelse-udfases-aeldre-sedler-
og-1000-kronesedlen-30-11-2023
2
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0018.png
[email protected]
20.03.2024
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig
lempelse af kontantreglen)
HORESTA vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.
HORESTA glæder sig meget over forslaget og bakker naturligvis op om lovforslaget,
som skal give betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage kontantbetalinger med
1.000-kronsedler, hvis byttepengebeløbet overstiger 500 kr. uden, at dette udgør en
overtrædelse af kontantreglen. Udfasningen af 1.000-kronsedlen har givet mange ud-
fordringer for erhvervslivet, fordi det stiller store krav til deres kontantbeholdning og er
med til at skabe en masse utrygge situationer for medarbejderne.
Vi håber derfor også, at loven vil træde i kraft hurtigst muligt.
Dog vil HORESTA gerne benytte lejligheden til at foreslå en mere omfattende lovæn-
dring, der konkret giver hoteller og restauranter mulighed for at få dispensation fra kon-
tantreglen i § 81 i lov om betalinger i tidsrummet kl. 06-22.
Udfasningen af 1.000-kronsedlerne har med al tydelighed vist, hvor mange utrygge
situationer kontantbetalinger og en stor kontantbeholdning kan skabe for mange ansat-
te og i særdeleshed for unge ansatte. Det skal være trygt at gå på arbejde, men det
oplever flere i vores erhverv, at det ikke er, fordi de risikerer at blive udsat for røverier,
enten på arbejdspladsen eller under transporten på vej til en bank. Det sker samtidig
med, at der bliver længere og længere til nærmeste indleveringssted, hvilket mange
erhvervsdrivende oplever store problemer med, da bankerne også er skeptiske over at
modtage kontanter grundet risikoen for hvidvask.
Samtidig kan en lempelse af kontantpligten være med til at øge gennemsigtigheden og
bekæmpe økonomisk kriminalitet samt skatteunddragelse. Danmark er også det eneste
land i Europa, som pålægger virksomhederne at tage imod kontanter. Det sker samtidig
med, at danskernes forbrugeradfærd er markant ændret efter COVID-19. Ifølge Natio-
nalbanken faldt brugen af kontanter i fysisk handel fra 23 pct. i 2017 til 11 pct. i 2023.
cvr.nr. 17 01 48 11
www.horesta.dk
[email protected]
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0019.png
[email protected]
20.03.2024
Derudover er det kun 7 pct. af borgerne over 70 år, der angiver, at de digitale betalings-
løsninger, der eksisterer i dag, ikke opfylder deres behov.
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Derfor håber HORESTA, at dette lovforslag vil give anledning til en generel debat om
kontantpligten, da virksomheder i vores erhverv har et stort ønske om, at det skal være
frivilligt, om de vil modtage kontanter.
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
Med venlig hilsen
Maria Olafsson
Politisk chef, HORESTA
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0020.png
18. marts 2024
Svar på høring over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
ISOBRO takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring
af lov om betalinger.
ISOBRO støtter fuldt op om et lovforslag, der giver betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage
kontantbetalinger med 1.000-kronsedler, hvis byttepengebeløbet overstiger 500. kr.
I Danmark har vi en over 40 års stolt tradition med frivilligt drevne genbrugsbutikker. Butikkerne er
omdrejningspunkt for lokale fællesskaber, bæredygtighed og midler til velgørende formål. Mange af de
lokale genbrugsbutikker har, efter udmeldingen om, at tusindkronesedlen pr. 31. maj 2025 ikke længere er
gyldig som betalingsmiddel, dog oplevet en stigende interesse for at betale med tusindkronesedler. I
genbrugsbutikkerne landet over oplever man nu, at flere og flere køber småting og betaler med denne
store seddel. Fordi genbrugsbutikkerne ikke må sige nej tak til at modtage tusindkronesedlen, er de nødt til
at lægge inde med betydelige kontante beløb til byttepenge. Dette medfører en utryghed blandt de
frivillige medarbejdere, da det udsætter dem for en større risiko for at blive udsat for indbrud og røveri end
tidligere. Da genbrugsbutikkerne ikke tidligere har ligget inde med store kontantbeløb, er de heller ikke
udstyret med de samme sikkerhedsforanstaltninger og oplæring som f.eks. tankstationer, tøjbutikker eller
døgnkiosker, hvilket er med til at forstærke utrygheden.
ISOBRO er derfor meget positive overfor de foreslåede ændringer i dette lovforslag.
ISOBRO stiler sig gerne til rådighed, hvis Finanstilsynet skulle have behov for yderligere viden om de
udfordringer ISOBRO’s medlemmer oplever ved betaling med tusindkronesedler.
Med venlig hilsen
Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær
+45 29 69 91 20
[email protected]
ISOBRO
Peter Bangs Vej 5 B, 2000 Frederiksberg
www.isobro.dk
1
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0021.png
Att. Esben Holtt Langlet -
[email protected]
HØRINGSSVAR TIL: ’Forslag til lov om ændring af lov om betalinger
(midlertidig lempelse af kontantreglen)’ fra SikkerhedsBranchen v. direktør
Kasper Skov Mikkelsen
Hermed vores bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om betalinger
(Midlertidig lempelse af kontantreglen):
SikkerhedsBranchen repræsenterer de faggrupper og den infrastruktur, der håndterer
kontanter i Danmark, heriblandt byttepenge.
Det er i pressen og af Dansk Erhverv fremstillet som om der pt. er tale om et
stormløb af hvidvaskere,
der benytter butikker som ’hvidvaskcentraler’.
Butikkerne klager højlydt over manglende byttepenge.
Lad os slå det fast med syvtommersøm fra starten: At butikkerne mangler
byttepenge, er deres egen skyld.
NOKAS kontanthåndtering og LOOMIS har flere gange erklæret sig parate til at fylde
kasseapparaterne op på daglig basis, det kræver blot en tilmelding og et mindre
gebyr.
Lovforslaget tager således brødet ud af munden på vores medlemsvirksomheder.
Når kunder betaler med 1000 kr. sedler, er første køb oftest IKKE på de foreslåede
501 kr., som finanstilsynet mener skal være et minimum for at få lov at bruge, hvad
der sidst vi så efter, er et lovligt og anerkendt betalingsmiddel. Hvis man skal købe for
501 kr. hver gang, vil det således give borgerne ulempe og besvær at komme af store
sedler.
Angående stormløbet af ’hvidvaskere’, så er det en groft kriminaliserende
påstand: Størstedelen af de store sedler der cirkulerer, tilhører lovlydige borgere, der
gerne vil betale med dem, nu hvor Nationalbanken har erklæret 1000 kr. sedlen for
ugyldig ultimo maj 2025.
30 procent af danskerne har opsparing i kontanter, opsparinger skabt gennem mange
år, der som følge af EU's strengeste hvidvasklov kan være vanskelig at dokumentere i
de banker, der ellers sammen med Finanstilsyn og Dansk Erhverv erklærede sig helt
parate og velforberedte på at tage imod 1000 kr. sedlerne, da ombytningen blev
annonceret i november sidste år.
Lovforslaget undergraver kontantreglen til fordel for de store supermarkedskæder og
Dansk Erhverv, der ikke vil prioritere at give kunder, der betaler med store sedler,
penge tilbage selvom vores medlemsvirksomheder står klar til at løse problemet.
Med lovforslaget sås der igen tvivl om kontantreglens soliditet.
SikkerhedsBranchen mener, at kontantreglen i forvejen er stærkt udhulet med
muligheden for at slippe for at modtage kontanter i særligt røveriplagede områder
(det er ifølge finanstilsynets egne lister over berørte postnumre hele landet) efter kl.
20 og undtagelserne for ’ubemandede miljøer’ og ’midlertidige begivenheder’.
Roskildevej 22, 2620 Albertslund
Tlf. 3649 4080
[email protected]
www.sikkerhedsbranchen.dk
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0022.png
Forslaget fratager kontantleverandørerne, vores medlemmer, muligheden for at udøve
deres forretning
de er klar til at løse problemet med byttepenge, det er faktisk det,
de lever af.
SikkerhedsBranchen mener at lovforslaget er endnu en skive i en ’salami-ficering’ af
kontantområdet, der til sidst vil ende med, at den private infrastruktur der
opretholder kontant-flowet i samfundet, forsvinder
fordi det ikke kan betale sig at
opretholde den.
Hvis man ønsker et kontant-løst samfund, bør man melde klart ud og sige det er det
man vil og lave et lovforslag om det.
Ifølge Nationalbanken går det allerede godt med indsamlingen af 1000 kr sedlerne
adskillige milliarder i 1000-kronesedler er allerede ude af cirkulation, hvorfor
problemet må forventes at forsvinde af sig selv.
I mellemtiden vil vi gerne opfordre Erhvervsministeren til at bede Dansk Erhverv og
Bankerne til at tage deres egne ord alvorligt og løfte opgaven, som de lovede de
kunne og var klar til.
SikkerhedsBranchens medlemsvirksomheder er som altid parate til at løfte sammen
med dem.
Mvh.
Kasper Skov Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.
PS: Vi konstaterer med undren, at vi ikke var på høringslisten og har derfor sendt
dette høringssvar uopfordret.
Roskildevej 22, 2620 Albertslund
Tlf. 3649 4080
[email protected]
www.sikkerhedsbranchen.dk
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0023.png
Finans lsynet
Strandgade 29
1401 København K
A .: Esben Hol Langlet
e-mail:
hoeringer@ net.dk
21. marts 2024
Vedr.: Høring over udkast l lov om ændring af lov om betalinger
Trafikselskaberne i Danmark, TID, er blevet opmærksom på ovennævnte høring om ændring af lov om
betalinger, som har l hensigt at give betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage
kontantbetalinger med 1.000 kronesedler, hvis by epengebeløbet overs ger 500 kr., uden at de e
udgør en overtrædelse af kontantreglen.
Trafikselskaberne stø er forslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at det gælder alle betalingsmodtagere, men i lovbemærkninger og
høringsbrev nævnes kun detailhandlen. Med de e høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på, at
det er vig gt, at det vedtagne forslag ikke ændres på de e punkt.
Udfordringen med by epenge, når der betales med 1000 kronesedler, gælder nemlig i lige så høj grad
den kollek ve trafik, som i juni sidste år må e ændre den praksis for by epenge, som ellers havde
fungeret i 26 år , e er en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden
(h
ps://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2
023/trafikselskaberne-aendrer-praksis-for-by epenge-i-busserne/).
Det er væsentligt for buschaufførernes tryghed, at de ikke er forpligtet l at køre rundt med mange
by epenge.
Med venlig hilsen
Lone Rasmussen
Sekretariatschef
+ 45 23 40 16 39
lra@moviatrafik.dk
Trafikselskaberne i Danmark
TID Trafikselskaberne i Danmark · Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby
www.trafikselskaberne.dk
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0024.png
Finanstilsynet
[email protected]
20. marts 2024 • LKS
Høring over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
Ældre Sagen takker for muligheden for at give høringssvar. Vi vil dog samtidig påpege, at vi finder
høringsfristen urimelig kort og henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om
administrative forskrifter (vej. nr. 9594 af 09/07/2021).
De opståede udfordringer er ikke overraskende
Det er Ældre Sagens opfattelse, at det ikke kan komme som en overraskelse for hverken
erhvervsministeren eller detailhandlen, at der ville ske en betragtelig stigning i brugen af 1000-
kronesedlen, idet den før jul fik en ganske begrænset levetid på halvandet år, og da det samtidig var
kendt, hvor mange af disse sedler der var i omløb.
Vi vil dertil pointere, at på pressemødet d. 30. november 2023 om fremtidens kontanter var den
klare besked til forbrugerne og erhvervsdrivende, at 1000-kronesedlen var gyldigt betalingsmiddel
t.o.m. 31. maj 2025, ligesom dette
fremgår i Nationalbankens materiale om ”Fremtidens kontanter”
til danskerne.
Det skal være let og sikkert for alle
ikke kun de erhvervsdrivende
Det fremgår af høringsbrevet, at formålet med den foreslåede lovændring er at imødekomme de
problemer, som hyppige betalinger med 1000-kronesedler kan give detailhandlen som konsekvens
af, at 1000-kronesedlen er blevet indkaldt.
Det fremgår af forslaget, at det skal hjælpe butikkerne uden at fratage danskeren muligheden for at
komme af med deres kontanter, samt at lovforslaget har til formål at øge sikkerheden for
butikspersonalet og lette detailhandlens behov for exceptionelt store kontantbeholdninger.
I Ældre Sagen mener vi, at det skal være smidigt for
både
detailhandlen
og
kunderne at forholde sig
til denne udfasning af 1000-kronesedlen. Vi er af den opfattelse, at forslaget desværre kun tilgodeser
butikkerne - ikke kunderne. Kunderne får med den foreslåede ændring endnu sværere ved at betale
med gyldige pengesedler. Desuden ser vi det heller ikke som øget sikkerhed for den enkelte
bankkunde, idet ihændehavere af sedlerne ikke længere i samme omfang vil kunne betale med én
enkelte seddel i forbindelse med faste indkøb, men i stedet vil være nødsaget til at skulle rejse langt
for at kunne opsøge en bankfilial, der vil tage imod sedlerne, eller stå i den for nogle utrygge
situation at indsætte via en automat og frygte at være oplagt mål for eksempelvis tricktyve.
I modsætning til erhvervsdrivende har en ældre bankkunde hverken overfaldsalarm eller sikkert
udstyr, som kan anvendes til beskyttelse/opbevaring af kontanterne.
I Ældre Sagen anerkender vi fuldt ud de bagvedliggende bevæggrunde for at ville indføre
begrænsningen, i det omfang de relaterer sig til at undgå ufrivilligt at medvirke til at hvidvaske
penge, der hidrører fra kriminelle handlinger.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2856902_0025.png
Idet sedlerne kun har en gyldighed på lidt over 14 måneder endnu, er vi dog samtidig bekymrede for,
at den foreslåede ændring skaber problemer for lovlydige mennesker, som helt legitimt har
kontanter liggende. Kontanter, som de skal af med inden 1. juni 2024 for ikke at have mistet
pengenes værdi.
Vi har derfor nedenstående to forslag, som vi mener vil kunne afhjælpe både detailhandel og
kunderne.
Ældre Sagen foreslår: Beløbsgrænsen i forslaget skal ændres
Det er vores opfattelse, at der er en del enlige ældre forbrugere, som handler let og lokalt og gør det
hyppigt, idet de kun handler til én person og har begrænsede kræfter til at kunne få varerne med
hjem.
Vi mener, at den foreslåede grænse på 500 kr. er for høj og ikke tager hensyn til blandt andre ældre
kunder.
Vi mener videre, at formålet med at undgå problematiske køb kan opnås ved en lavere grænse og
foreslår derfor, at grænsen sættes ved 250 kr., således at detailhandlen vil være forpligtet til at
modtage en 1000-kroneseddel ved køb af varer, hvis den samlede værdi samlet set er 250 kr. eller
mere.
Denne grænse vil stadig sikre, at der er tale om et reelt køb, og samtidig tages der hensyn til enlige
ældres indkøbsmønstre.
Det er dog samtidig vigtigt for os at understrege, at ovenstående forslag fremsættes i lyset af den
nærværende og meget konkrete situation, der tilsiger det. Dertil lægger vi vægt på, at det er en
ændring, der i sagens natur er tidsbegrænset. Grundlæggende er Ældre Sagen modstander
af tiltag, der besværlig gør det at være kontantkunde. Vi ser generelt med bekymring på forslag, der
gør det vanskeligere at benytte kontanter, og frygter, at nye tiltag, som begrænser adgangen til at
betale kontant, skaber yderligere marginalisering og direkte eksklusion af samfundets i forvejen
mest udsatte borgere.
Ældre Sagen foreslår: Bankerne løfter deres samfundsansvar og spiller en større rolle
Ældre Sagen foreslår desuden, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt for deres kunder i denne
periode frem til, at 1000-kronesedlen mister sin gyldighed. Allerede i december 2023 påpegede vi i
vores høringssvar
om indkaldelse af visse pengesedler, at der ville være behov for, at bankerne
gjorde det mere tilgængeligt at indsætte kontanter i filialer med adgang til hjælp og personlig
betjening.
Vi er derfor af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til dels skyldes, at
bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang. Vi vil derfor endnu en gang opfordre til,
at bankerne bliver en konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre det
muligt at indsætte kontanter i lokale filialer.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 2 af 2