Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 161 Bilag 1
Offentligt
2856031_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og for-
skellige andre love (Neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaf-
felse af en helligdag)
23.
april
2024
J.nr. 23/05180 -2023/8275
YS
AAT
1. Indledning
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralise-
ring af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag)
har været sendt i ekstern høring i perioden fra den 5. februar
4. marts 2024.
Der er modtaget høringssvar fra:
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Social-
rådgiverforening, Faglige Seniorer, Kirkens Korshær, Rådet for Social Udsatte,
Udbetaling Danmark, Ældre Sagen,
Ankestyrelsen, FGU Danmark,
Forhandlings-
fællesskabet og Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, FGU Danmark,
Forhandlingsfællesskabet og Rådet for psykisk sår-
bare på arbejdsmarkedet.
2. Overordnede og politiske bemærkninger
Fagbevægelsens Hovedorganisation tager afstand fra forslaget, da det vil øge ulig-
heden mellem beskæftigede og dem, der står uden for beskæftigelse, og vil under-
minere det sociale sikkerhedsnettet og den danske arbejdsmarkedsmodel.
Dansk Arbejdsgiverforening går ind for lovforslagets gennemførelse, da højere ind-
komstoverførsler svækker incitamentet til at arbejde.
L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren
2856031_0002.png
Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er bekymrende, at man med lovforsla-
get øger uligheden og den relative fattigdom. DS kan derfor ikke støtte lovforsla-
get.
Faglige Seniorer opfordrer regeringen til at trække lovforslaget, da det vil medføre
et klart brud på princippet om, at overførselsindkomster og pensioner skal reguleres
i takt med lønudviklingen for at sikre en jævn udvikling i indkomstfordelingen.
Kirkens Korshær mener, at det er bekymrende, at man med lovforslaget øger gabet
mellem løn- og ydelsesmodtagere, og at udsatte bliver hægtet yderligere af fra re-
sten af samfundet. Kirkens Korshær kan derfor ikke støtte forslaget.
Rådet for Socialt Udsatte kan ikke tilslutte sig lovforslaget og mener ikke, at gabet
mellem ydelsesmodtagere og lønmodtagere skal stige yderligere.
Ældre Sagen opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage, da lovforslaget bryder
med princippet om, at indkomsten for pensionister skal følge indkomsten for nuvæ-
rende erhvervsaktive.
Kommentar:
Det fremgik af lovforslaget om afskaffelse af store bededag som helligdag, at rege-
ringen ønsker at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæfti-
gedes stigende arbejdstid.
Regeringen mener ikke, at afskaffelsen af store bededag som helligdag automatisk
skal lede til en højere regulering af indkomstoverførslerne. Med afskaffelsen af store
bededag går almindelige lønmodtagere på arbejde én dag mere og får derfor også
løn for én dag mere. Regeringen vil i øvrigt holde fast i, at ydelserne generelt skal
stige i henhold til den almindelige lønudvikling.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at forslaget vil medføre nedgang på
omkring 1100 kr. om året for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, og at købe-
kraften for de ledige efter de seneste års inflationsstigninger først bliver genoprettet
i slut-tyverne.
Ældre Sagen bemærker, at pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere i
langt mindre grad end lønmodtagerne har indhentet virkningerne af den høje infla-
tion i specielt 2022. Forslaget om at nedsætte reguleringen med 0,45 pct. i 2026 el-
ler 2027 vil forøge efterslæbet i forhold til lønmodtagerne.
Kommentar:
Det er korrekt, at dagpengesatsen vil stige mindre, men lovforslaget medfører alene,
at man undgår en ekstraordinær stigning i overførselsindkomsterne, som følge af
afskaffelsen af en helligdag. Ydelserne vil forsat stige i henhold til den almindelige
lønudvikling, men ikke den del, der skyldes afskaffelsen af store bededag som hellig-
2
L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren
2856031_0003.png
dag. Regeringen mener ikke, at afskaffelsen af store bededag som helligdag automa-
tisk skal lede til en permanent højere regulering af indkomstoverførslerne. Det be-
mærkes i øvrigt, at den høje inflation forventes at være midlertidig, samt at regerin-
gen har iværksat målrettede tiltag for nogle af de grupper, der har mindst.
Fagbevægelsens Hovedorganisation giver udtryk for, at forslaget straffer de ledige
dobbelt, da forslaget vil betyde en nedgang i udbetalingen, samtidig med at man
fjerner en fridag for alle, som medfører en ekstra dag om året, hvor modtagere af
indkomstoverførsler skal stå til rådighed.
Kommentar:
Borgere på overførselsindkomst skal ikke stå til rådighed en dag mere end før af-
skaffelsen af store bededag som helligdag.
Det er en betingelse for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ressourcefor-
løbsydelse eller ledighedsydelse, at personen står til rådighed i det omfang, det er
fastsat i lovgivningen.
Ydelserne udbetales også for søgnehelligdage, og dette er uændret med afskaffel-
sen af store bededag som helligdag. Det betyder bl.a., at en modtager af disse ydel-
serne både før og efter afskaffelsen af store bededag som helligdag kun kan mod-
tage ydelsen for dagen,
hvis personen kan overtage arbejde på dagen.
Sygedagpenge udbetales derimod ikke på søgnehelligdage. Afskaffelsen af store be-
dedag medførte derfor, at der udbetales sygedagpenge for en dag mere om året.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU spm. 204 alm. del af 16. februar 2024
om hvorvidt afskaffelsen af store bededag betyder, at modtagere af overførselsind-
komst som følge af afskaffelsen af store bededag skal stå til rådighed for arbejds-
markedet én dag mere end før afskaffelsen af store bededag.
Faglige Seniorer giver udtryk for, at der var en mindre regulering for pensioner frem
til 2020, hvorefter et bredt politisk flertal har besluttet, at det for folkepensionens
grundbeløb og pensionstillæg skal være gældende, at disse ydelser skal reguleres
som lønudviklingen med 2 års forsinkelse.
Faglige Seniorer giver udtryk for, at det i lov om satsreguleringsprocent er bestemt,
at man statistisk skal anvende den sammenvejede årlige udvikling i bruttoårslønnen
for arbejdere og funktionærer. Der tages ikke hensyn til udviklingen i den årlige ar-
bejdstid. Der har heller ikke tidligere været korrigeret for arbejdstid heller ikke i
perioder, hvor der er forhandlet en nedsat arbejdstid som led i overenskomstfornyel-
sen
heller ikke ved et lovindgreb.
Kommentar:
Reguleringen af indkomstoverførslerne sker på baggrund af udviklingen i årslønnen
på det private arbejdsmarked to år forskudt. Forslaget betyder, at ydelserne fortsat
3
L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren
2856031_0004.png
stiger i takt med lønudviklingen, men med 0,45 pct. point mindre, end de ellers ville
have gjort som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Beregning af satsreguleringsprocenten mv. følger bekendtgørelse om beregning af
satsreguleringsprocenten m.v., herunder i forhold til fastsættelse af den årlige stan-
dardarbejdstid for fuldtidsbeskæftigede.
Tidligere har ændringer i den almindelige arbejdstid primært fundet sted gradvis i
de enkelte overenskomster, hvilket ikke er fuldt ud sammenligneligt med den lovfast-
satte afskaffelse af store bededag som helligdag.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU spm. 137 alm. del af 8. februar 2023,
der også omhandler fastsættelsen af standardarbejdstiden til grund for beregning af
satsreguleringsprocenten mv.
Faglige Seniorer opfordrer regeringen til ved en evt. fremsættelse af lovforslaget i
Folketinget at vedlægge en oversigt over udviklingen i de årlige lønninger, pensioner
og overførselsindkomster, så det ligger oplyst, hvor meget forskellen er øget over de
sidste 10 år.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet finder ikke grundlag for at vedlægge en sådan oversigt, da
denne ikke vil have betydning for lovforslaget som sådan.
Faglige Seniorer giver udtryk for, at det bør være bruttoårslønnen, som bør være
det statiske grundlag for regulering efter lov om satsreguleringsprocent.
Kommentar:
Forslaget er uden for lovforslagets rammer og behandles derfor ikke yderligere.
Kirkens Korshær opfordrer til, at kontanthjælpsreformen gentænkes med det for-
mål at skabe et kontanthjælpssystem, som sikrer, at ingen lever i fattigdom eller
som minimum sikrer, at ingen stilles værre end i dag. Derudover mener Kirkens
Korshær, at der bør indføres en bindende fattigdomslov, som forpligter Folketinget
til at halvere andelen af fattige danskere inden 2030.
Kommentar:
Forslagene er uden for lovforslagets rammer og behandles derfor ikke yderligere.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at overførselsindkomsterne burde følge lønstig-
ningerne på det private arbejdsmarked med kun ét års forsinkelse, da de nuværende
to års forsinkelse øger uligheden, særligt i år med høj inflation.
Kommentar:
Forslaget er uden for lovforslagets rammer og behandles derfor ikke yderligere.
4
L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren
2856031_0005.png
Udbetaling Danmark oplyser, at ift. folke-, førtids- og seniorpension udsendes års-
breve sidst i november/december, hvor pensionen beregnes for det efterfølgende ka-
lenderår, og at det i den forbindelse er afgørende for administrationen, at loven er
trådt i kraft, og at Udbetaling Danmark har modtaget de nye satser forud for dette
tidspunkt.
Udbetaling Danmark oplyser desuden, at satserne anvendes for det kommende års
forventede pension til brug for Skattestyrelsens forskudsopgørelse i starten af okto-
ber. I forhold til fleksydelse og tidlig pension kan der også i nogle tilfælde være
behov for at anvende de foreløbige satser tidligere end 1. december.
På baggrund af disse bemærkninger har Udbetaling Danmark derfor udtrykt bekym-
ring for lovens ikrafttrædelsestidspunkt og foreslår i stedet ikrafttrædelse per 1. sep-
tember.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive taget højde for im-
plementeringstiden for de mindre regulerede ydelser. Dette gælder uanset om for-
slaget sættes i kraft den 1. december 2025 eller den 1. december 2026.
Der har efter indsendelse af høringssvaret været dialog med Udbetaling Danmark,
som er blevet betrygget i lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Det skyldes bl.a., at
Udbetaling Danmark forud for ikrafttrædelsestidspunktet kan anvende de nye æn-
drede satser i forbindelse med fremsendelse af pensionsdata til brug for dannelsen
af den skattemæssige forskudsopgørelse.
Samlet set er det derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov
for en ændring af ikrafttrædelsestidspunktet, da Udbetaling Danmark har mulighed
for at forberede sig, inden loven træder i kraft. I forlængelse heraf skal det dog be-
mærkes, at Udbetaling Danmark ikke må træffe afgørelse om tildeling af ydelser før
lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Ældre Sagen opfordrer regeringen og de partier, der støtter forslaget til at sikre
symmetri i forslaget ved at garantere, at hvis der på et tidspunkt indføres en ny hel-
ligdag, så årsindkomsten falder, så vil folkepensionister og andre overførselsind-
komstsmodtagere ikke blive ramt af en tilsvarende nedsættelse af reguleringen,
som det er tilfældet med de gældende regler.
Kommentar:
Det vil være op til det enhver tid siddende Folketing at beslutte, hvorvidt fx en lov-
fastsat indførelse af ny helligdag håndteres i forhold til afledte virkninger på bl.a.
regulering af indkomstoverførslerne. Det er den nuværende regerings holdning, at
ydelserne skal stige i henhold til almindelige lønudvikling, men ikke den del, der
skyldes afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Ældre Sagen finder, at det bør specificeres, hvor meget folkepensionen og hver af
de øvrige overførsler nedsættes
5
L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren
Kommentar:
De økonomiske bemærkninger følger den almindelige standard og har samme de-
taljeringsniveau som lovforslaget om ændret regulering af overførselsindkomsterne
i perioden 2016-2023.
6