Kulturudvalget 2023-24
L 159 Bilag 1
Offentligt
2850382_0001.png
Kommenteret høringsnotat
18. oktober 2023
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kulturministeriet sendte den 15. august 2023 et udkast til lovforslag om visse me-
dietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragslo-
ven) i offentlig høring.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023 indgået
Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold.
Lovforslaget har til hovedformål at gennemføre den del af Medieaftale for 2023-2026,
der vedrører indførelsen af en pligt for visse medietjenesteudbydere til at betale et
kulturbidrag til fremme af dansk kultur, herunder til produktion af danske film,
serier og dokumentarprogrammer.
Høringsfristen var den 11. september 2023 kl. 12.
Ved fristens udløb var der indkommet 29 høringssvar, heraf er 2 høringssvar ind-
kommet efter fristens udløb. Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over ind-
komne høringssvar.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Hvor høringssvarene berører de samme te-
maer og pointer, er disse gengivet i overordnet form med samlet henvisning til de
relevante høringsparter. Forslag, der falder uden for lovforslagets rammer og formål,
er ikke behandlet i nærværende notat. Forslag til sproglige forbedringer eller lig-
nende er ikke medtaget.
*****
Danske Biografer, Danske Dramatikere, Nordisk Film og Producentforeningen bak-
ker op om lovforslaget.
Apple og Dansk Erhverv støtter intentionen med lovforslaget og anfører, at den fo-
reslåede model er bedre end den tidligere regerings foreslåede model og rammer tæt-
tere på branchens efterspørgsel.
Netflix, SF Anytime, Det Danske Filminstitut (DFI), TV 2 Danmark A/S, Motion
Picture Association (MPA), Danske Medier og Warner Bros. Discovery støtter rege-
ringens intention om at sikre investeringer i produktionen af dansk kultur fremad-
rettet, men er forbeholdne over for den i lovforslaget foreslåede ordning.
Jour. nr. 2023-4586
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0002.png
Forbrugerombudsmanden, Gramex og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
1. Generelle bemærkninger
Prime Video Denmark, Danske Biografer og Nordisk Film påpeger, at der har været
og fortsat er en krise i den danske filmindustri grundet rettighedskonflikten i 2022
og stigende produktionsomkostninger. Danske Biografer og Nordisk Film bemærker,
at timingen for lovforslaget er problematisk, idet der er behov for, at provenuet kan
udmøntes hurtigere end i 2025. Prime Video Denmark bemærker, at timingen for
lovforslaget er problematisk, idet det bidrager til at gøre det mere attraktivt at in-
vestere i andre nordiske lande.
Danske Dramatikere og TvMF anfører, at der er behov for at klargøre i loven, at den
er målrettet streamingtjenesterne og ikke rettighedshaverne, i tråd med det, der er
beskrevet i medieforliget side 4.
Animation Denmark, Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Nuuday påpeger samlet set, at det er vigtigt, at kulturbidragsordningen er i over-
ensstemmelse med EU-retten, herunder principperne om proportionalitet og ikke-
diskrimination, og med OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi samt,
at medietjenesteudbyderne ikke underlægges dobbeltbeskatning i det omfang, udby-
derne omfattes af digitale omsætningsskatter eller lignende tiltag.
Netflix, Viaplay og Warner Bros. Discovery vurderer, at ordningen er i strid med
EU-retten på en række punkter.
Netflix og Viaplay anfører, at ordningen vurderes at være i strid med OECD-aftalen,
og Netflix anfører videre, at ordningen potentielt strider mod nogle ikke nærmere
angivne dobbeltbeskatningstraktater, som Danmark har indgået.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet fremhæver, at forligspartierne fra Medieaftale 2023-2026 af juni
2023 er enige om, at produktionen af dansk indhold skal styrkes. Danskerne skal også
frem over have mulighed for at møde originale danske film, serier og dokumentarer
af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesternes engagement i dansk indholdspro-
duktion styrkes ved at sikre, at alle streamingtjenester på det danske marked bidrager
til bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.
Det bemærkes også, at kulturbidragsordningen har til hensigt at sikre, at streaming-
tjenesteudbyderne bidrager mere til produktionen af danske film, serier og dokumen-
tarprogrammer. Forligspartierne understreger i Medieaftalen fra juni 2023, at bi-
dragselementet er målrettet streamingtjenesterne og ikke rettighedshaverne. Kultur-
ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det ikke er intentionen med ordningen,
at udbyderne skal unddrage sig bidragspligten ved de facto blot at overvælte bidrags-
pligten på deres aftaleparter, herunder rettighedshaverne. Kulturministeriet fremhæ-
ver i den forbindelse, at Ophavsretslicensnævnet er kompetente til at påse denne type
aftalemæssige uenigheder mellem rettighedshaverne og streamingtjenesterne.
Side 2
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0003.png
Regeringen og forligskredsen har i Medieaftalen fra juni 2023 taget forbehold for, at
ordningen kan godkendes inden for rammerne af EU-retten, herunder EU-direktivet
om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) og statsstøttereglerne samt
OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi.
Ordningen implementerer AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. Kulturministeriet vur-
derer på det foreliggende grundlag, at den foreslåede ordning overholder de rammer
og krav, herunder til proportionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-
direktivet og samtidig respekterer de frie bevægeligheder, der følger af EU’s indre
marked, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og statsstøtteret-
ten i øvrigt.
Kulturministeriet bemærker, at regeringen på vegne af Danmark har tilsluttet sig
OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, hvoraf det
bl.a. fremgår, at den multilaterale konvention, som forhandles på baggrund af
OECD-aftalen, vil indeholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til at
fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter eller lignende relevante til-
tag. Endvidere har Danmark med OECD-aftalen forpligtet sig til ikke at pålægge
sådanne digitale omsætningsskatter mv. frem til 31. december 2023, som med den
opfølgende erklæring af 11. juli 2023 kan forlænges frem til 31. december 2025. Det
foreslåede kulturbidrag vurderes umiddelbart ikke at være i strid med OECD-aftalen
eller de intentioner, som den fastlægger i forhold til forhandlingerne af den multila-
terale konvention. Den multilaterale konvention foreligger dog ikke i endelig form
endnu, hvorfor forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde endnu ikke er endeligt
fastlagt. Forligspartierne er derfor enige om at følge OECD-aftalen og forpligtelsen i
den multilaterale konvention og i givet fald tilpasse lovforslaget om kulturbidraget i
lyset heraf. Samtidig vil Danmark fortsat overholde sine øvrige internationale for-
pligtelser, herunder danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, der generelt kun om-
fatter direkte skatter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2. Lovens anvendelsesområde – Omfattede medietjenesteudbydere
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er en generel risiko for forvrid-
ning af konkurrencen mellem medietjenesteudbyderne, når nogle medietjenesteud-
bydere er undtaget (helt eller delvist) fra at betale kulturbidrag, mens andre medie-
tjenesteudbydere skal betale kulturbidraget. Denne risiko forøges yderligere, når de
undtagne virksomheder har de bedste forudsætninger for at kunne søge Public Ser-
vice-puljens midler, da der herved vil ske en de facto omfordeling af midler mellem
konkurrerende medietjenesteudbydere.
2.1 TVOD-udbydere (Transactional Video On Demand)
Nordisk Film, Danske Biografer og SF Anytime, Danske Mediedistributører, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Nuuday og Producentforeningen foreslår at undtage
TVOD-udbydere (Transactional Video On Demand) fra bidragspligten. Der henvises
til, at AVMS-direktivet fastslår, at tjenester, der pålægges en bidragspligt, på ikke-
Side 3
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0004.png
diskriminerende vilkår skal have mulighed for at søge støtte fra de midler, der hid-
rører fra kulturbidragsordningen. Det anføres videre, at hverken f.eks. Blockbuster
eller andre af de TVOD-tjenester, der udbydes af danske mediedistributører, på no-
get tidspunkt har været engageret i produktion eller finansiering af indhold, og at
de dermed reelt er afskåret fra at søge støtte fra kulturbidragsordningen med min-
dre, de ændrer deres forretningsgrundlag.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er Kulturministeriets vurdering, at det vil være diskriminerende i AVMS-direk-
tivets forstand at gøre forskel på on demand-medietjenesteudbydere ud fra den forret-
ningsmodel, de driver deres tjeneste efter, dvs. f.eks. at gøre forskel på on demand-
medietjenesteudbydere afhængigt af, om de udbyder deres tjeneste som Subscription
VOD eller Transactional VOD. Det følger videre af AMVS-direktivets præambelbe-
tragtning 36, at medietjenesteudbydere, der er forpligtet til at bidrage til en kulturbi-
dragsordning i en medlemsstat, bør kunne drage fordel af den støtte, der er tilgænge-
lig under de respektive støtteordninger på ikke-diskriminerende vis. Det følger blandt
andet af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 9 sidste afsnit, at det vil være
muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at
betale et kulturbidrag, at søge om støtte til produktionen af nyt dansksproget audio-
visuelt indhold under de støtteordninger, der finansieres af provenuet fra kulturbi-
dragsordningen. Det præciseres i lovudkastet, at der hermed menes de medietjeneste-
udbydere, der omfattes af og overholder deres pligter efter loven og regler udstedt i
medfør heraf. Dette gælder igen uden skelen til den anvendte forretningsmodel for
tjenesterne. Det vil være op til den enkelte virksomhed at beslutte, om den vil produ-
cere indhold, der kan støttes under kulturbidragsordningen, og dermed gøre brug
heraf.
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
2.2 Medie- og tv-distributører
Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Forenede Danske Antenneanlæg og
Nuuday ønsker fastlagt, at distributørerne af tv-pakker og de brugerejede antenne-
anlæg ikke skal være medietjenesteudbydere omfattet af bidragspligten. Det ønskes
præciseret, at dette skal gælde, uanset om distributørerne anses for at have redak-
tionelt ansvar for deres platforme i lovforslagets forstand, jf. § 3, nr. 3, eller om di-
stributørernes catch up-, start forfra og arkiv-services anses for at være en on de-
mand-tjeneste i medfør af lovforslagets § 3, nr. 2.
TV 2 mener, at lovbemærkningerne angående catch-up eller start forfra-services er
formuleret, så der er uklarhed om, hvorvidt visse af de digitale services, tv-distribu-
tørerne udbyder i tilknytning til lineære tv-kanaler (Start Forfra, Sidste Døgn, Sid-
ste Uge etc.), er tiltænkt at skulle anses som on demand-audiovisuelle medietjene-
ster med den konsekvens, at omsætning hidrørende fra disse tjenester skal anses
som bidragspligtig omsætning. TV 2 antager, at dette ikke kan have været menin-
gen, idet de anfører, at digitale tjenester udbydes af tv-distributørerne og ikke af de
medietjenesteudbydere, der udbyder de lineære tv-kanaler, som de digitale tjenester
Side 4
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0005.png
knyttes til. Tv-distributørenes digitale tjenester opfylder dermed ikke lovforslagets
definition af en on demand-audiovisuel medietjeneste, og følgelig bør omsætning hid-
rørende fra disse tjenester (tv-distributørernes omsætning såvel som de rettigheds-
betalinger, medietjenesteudbyderne modtager fra tv-distributørerne for deres an-
vendelse af digitale tjenester på de lineære tv-kanaler) ikke være underlagt kultur-
bidragspligt. TV 2 opfordrer til, at lovbemærkningerne præciseres på dette punkt.
Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Nuuday og TV 2 anfører i forlængelse
heraf, at vurderingen af, om indholdet gennem disse services gøres tilgængeligt i
”nær tilknytning” til det lineære udsendelsestidspunkt bør følge den mangeårige
branchestandard for tv-distribution og måling af seertal, hvilket vil betyde, at line-
ært indhold, der er tilgængeligt i op til 7 dage efter udsendelsen, anses for at være
tilgængeliggjort i nær tilknytning til udsendelsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterspørger også, at ”nær tilknytning” præci-
seres nærmere, men anbefaler at det præciseres således, at det kun omfatter en me-
get kort periode i forbindelse med visning på tv-kanaler. Det modsatte – f.eks. en
definition af ”nær tilknytning” til som op til 7 dage efter udsendelsen – anføres at
kunne medføre en skævridning af konkurrencen, da det kan medføre, at en relativt
stor del af nogle aktørers omsætning undtages fra deres bidragspligtige omsætning,
selvom det ikke kan udelukkes, at forbrugerne udelukkende ser indholdet forskudt
igennem en streamingtjeneste.
Kulturministeriets bemærkninger:
EU-Kommissionen opfordrede i forbindelse med den tidligere regerings forslag til lov
om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kultur-
bidragsloven) til, at Kulturministeriet præciserede, hvorvidt catch up-tjenester var
omfattet af ordningen. Kommissionens opfordring er afspejlet i det foreliggende for-
slag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kul-
turbidragsloven), idet det bemærkes, at lovforslagets definitioner i så vidt muligt om-
fang er lagt tæt op ad AVMS-direktivet definitioner.
AVMS-direktivet definerer ikke en catch up- eller start forfra-service nærmere, herun-
der ift., om der er tale om en service, der udbydes af en medietjenesteudbyder med
henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt, og som derved
kan sidestilles med at udbyde en on demand-audiovisuel medietjeneste. Kulturmini-
steriet vurderer derfor, at det må bero på en konkret vurdering ud fra graden af bru-
gervalg ift. det tidspunkt, brugeren kan se det tidligere lineært udsendte program på,
hvornår en catch up- eller start forfra-services må betragtes som en on demand-au-
diovisuel medietjeneste, og dermed om indtjening hidrørende fra denne service er om-
fattet af den bidragspligtige omsætning. Det vurderes umiddelbart, at indtægt hidrø-
rende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte pro-
grammet forfra inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng med pro-
grammets placering i tv-sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige
omsætning, idet servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på et bruger-
valgt tidspunkt.
Side 5
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0006.png
Med henblik på at sikre klarhed over den tidsmæssige afgrænsning ift. formuleringen
”nær sammenhæng” vurderer Kulturministeriet, at der med fordel kan skeles til an-
erkendte branchestandarder. Det vurderes således hensigtsmæssigt, at det præciseres
i lovudkastets bemærkninger, at branchestandarden foreslået af Danske Mediedistri-
butører, Dansk Erhverv, Nuuday og TV 2 vil kunne indgå i vurderingen af, om en
konkret catch up- eller start forfra-service er gjort tilgængelig i ”nær sammenhæng”
med det lineære udsendelsestidspunkt. Overholdelse af en sådan branchestandard vil
således efter Kulturministeriets opfattelse kunne medføre, at servicen må anses for at
gøre programmet tilgængeligt i nær sammenhæng med programmets placering i sen-
defladen.
Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2. samt de specielle bemærkninger
til § 3, nr. 4, vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.
2.3 Lineære medietjenesteudbydere
Netflix foreslår, at lovens anvendelsesområde i § 2 udvides til også at omfatte me-
dietjenesteudbydere, der driver lineær programvirksomhed, for at undgå diskrimi-
nation i strid med AVMS-direktivet artikel 13, stk. 2.
Kulturministeriets bemærkninger:
Hensigten med den i lovforslaget foreslåede kulturbidragsordning er at pålægge en
bidragspligt på on demand-medietjenesteudbyderne, da det vurderes, at on demand-
medietjenesteudbyderne samlet set bør bidrage mere til produktionen af nyt dansk-
sproget indhold.
Det samme hensyn gør sig ikke gældende for udbyderne af de lineære medietjenester.
De kommercielle udbydere af lineære medietjenester i Danmark, opererer på et mar-
ked domineret af statsejede (TV 2) eller statsfinansierede (DR) aktører, der til sammen
har 81 pct. af de lineære marked. Public service indhold er i sig selv undtaget fra
kulturbidraget, og det vil således yderligere udfordre de kommercielle aktører, hvis
disse blev underlagt en forpligtelse til at betale kulturbidrag.
Kulturministeriets undersøgelser viser desuden, at de lineære tjenester allerede i dag
foretager betydelige investeringer i danskproduceret indhold, og det vurderes derfor
ikke proportionalt at underlægge disse udbydere kulturbidragsforpligtelsen, idet det
ikke er nødvendigt for at opnå det ønskede resultat – at de lineære tjenester investerer
i dansk indhold.
Som følge af det ovenstående er de lineære udbydere ikke omfattet af lovforslaget. Det
er Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at det er i overensstemmelse med
AVMS-direktivet at udelade udbyderne af de lineære medietjenester fra kulturbi-
dragspligten på denne baggrund.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2.4 Udbydere fra tredjelande
Side 6
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0007.png
Danske Dramatikere, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Producentforeningen, TvMF,
TV 2 og Viaplay anfører, at lovens anvendelsesområde i § 2 bør udvides til også at
omfatte medietjenesteudbydere, der er etableret i lande uden for EU’s medlemssta-
ter, idet den foreslåede afgrænsning vil føre til ulige konkurrencevilkår ift. udbydere
af on-demand audiovisuelle medietjenester målrettet et dansk publikum, der er
etableret i lande, der ikke er medlem af EU, f.eks. Storbritannien. Samtidig kan
afgrænsning føre til, at medietjenester søger mod lande, der ikke er medlem af EU.
Dansk Erhverv og TV 2 anfører desuden, at de faktorer, der fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, der lægges til grund for vurderingen af, hvornår en medietje-
nesteudbyder udbyder en medietjeneste, der er målrettet et publikum i Danmark,
muligvis vil kunne omgås. De foreslår, at faktorerne suppleres med et opsamlings-
kriterium, der f.eks. baseres på størrelsen af tjenestens bruttoindtægter i Danmark
eller antallet af abonnenter i Danmark. Det sikrer, at medietjenesteudbydere med
reel aktivitet i Danmark, omfattes af loven, uanset hvorvidt de faktorer, der nævnes
i nærværende lovforslag, vurderes opfyldt.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den foreslåede kulturbidragsordning er bygget op over AVMS-direktivet, der samord-
ner visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-
visuelle medietjenester, og er hjemlet i direktivets artikel 13, stk. 2. AVMS-direktivet
regulerer ikke forholdet til medietjenesteudbydere etableret i lande uden for EU. Den
foreslåede ændring vil kræve en grundig afdækning af rammerne, udfordringerne og
mulighederne for at forpligte 3. landsvirksomheder til at følge dansk ret på dette om-
råde. Et sådan afdækningsarbejde ligger uden for rammerne af nærværende lov-
forslag, men Kulturministeriet vil følge udviklingen i tilstedeværelsen af 3. landsvirk-
somheder på det danske on demand streamingmarked.
De faktorer, der opremses i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, som
indikatorer for, at en on demand-audiovisuel medietjeneste er målrettet et dansk pub-
likum, følger af AVMS-direktivets præambelbetragtning nr. 38, hvor det anføres som
indikatorer, en medlemsstat bør henholde sig til. Herudover fremgår det af bemærk-
ningerne, at opremsningen i bemærkningerne ikke er udtømmende, og at andre fak-
torer således kan have betydning for vurderingen. Kulturministeriet vurderer umid-
delbart, at det vil være uhensigtsmæssigt at tilføje en formodende indikator baseret
på tjenestens bruttoindtægt eller antal abonnenter, da det afgørende for vurderingen
ligger i, hvorvidt tjenesten er målrettet et dansk publikum og ikke i hvilken grad,
tjenesten har vundet indpas på det danske marked. Da de i bemærkningerne oprem-
sede faktorer ikke er udtømmende, er der mulighed for at lægge vægt på bruttoindtægt
eller antal abonnenter i de tilfælde, hvor dette vil være relevant.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2.5 Bagatelgrænsen
Apple anfører ift. bagatelgrænsen på 15 mio. DKK, at denne bør være højere og kun
opgøres ift. omsætning i Danmark samt evt. suppleres af en ”ramp up” periode for
nye streamingtjenester, således at udbyderne gives bedre mulighed for at etablere
Side 7
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0008.png
sig på det danske marked, inden de omfattes af kulturbidragets økonomiske forplig-
telser.
Producentforeningen tillægger det afgørende betydning, at fsva. tærskelværdierne,
bør der fastsættes en klar, objektiv beregning af antal streamingbrugere, idet der
generelt mangler transparens på streamingområdet med hensyn til antal brugere,
visninger osv.
Producentforeningen finder det ikke tilstrækkeligt klart, om tærskelværdien på 15
mio. kr. relaterer sig til samlet omsætning eller omsætning i Danmark.
MPA ser positivt på, at medietjenesteudbydere med lav omsætning og et lille publi-
kum undtages fra lovens anvendelsesområde. MPA ser dog også gerne, at mulighe-
den i AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne kan gøre und-
tagelse fra de krav, der pålægges efter pba. bl.a. artikel 13, stk. 2, hvor en bidrags-
forpligtelse vil være upraktisk eller ubegrundet i betragtning af arten af eller emnet
for de audiovisuelle medietjenester, udnyttes mhp. at undtage medietjenesteudby-
dere, der udbyder særligt tematiseret indhold.
Danske Medier anfører de, at bagatelgrænsen på de foreslåede 15 mio. kr. nødven-
digvis kun bør relateres til tjenester med billedprogrammer som hovedformål og ikke
andre typer medier, der i deres produktportefølje inkluderer lyd- og videotjenester.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6, at forpligtelser, der pålægges medie-
tjenesteudbydere pba. direktivets artikel 13, stk. 2, der hjemler muligheden for at ind-
føre en kulturbidragsordning, ikke finder anvendelse på medietjenesteudbydere med
en lav omsætning eller en lille målgruppe.
Den nærmere definition af disse begreber er fastsat i Europa-Kommissionens Ret-
ningslinjer, i medfør af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 7, for beregningen af ande-
len af europæiske programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et lille
publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.3, der henviser til Europa-
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-
virksomheder, små og mellemstore virksomheder. Det følger heraf, at virksomheder,
der falder under samme omsætningstærskel som mikrovirksomheder, dvs. virksom-
heder med en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR (svarende til 15 mio. DKK),
når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder også tages
i betragtning, bør undtages fra den foreslåede bidragspligt, med mindre det er nød-
vendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn at disse virksomheder omfattes.
Kulturministeriet vurderer, at det hverken er nødvendigt eller rimeligt ud fra et pro-
portionalitetshensyn, at disse virksomheder omfattes.
Det følger desuden af henstillingen 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, hvordan de data, der anven-
des ved beregningen af beløbsstørrelser, fastlægges. Hvis der er tale om en uafhængig
Side 8
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0009.png
virksomhed, fastsættes dataene udelukkende på grundlag af denne virksomheds regn-
skaber. Hvis der er tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyt-
tede virksomheder, fastsættes dataene på grundlag af virksomhedens regnskaber og
andre data eller – såfremt sådanne foreligger – virksomhedens konsoliderede regn-
skab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolide-
ring.
Henstillingen ses ikke at forholde sig til, om tærskelværdien på 2 mio. EUR relaterer
sig til samlet omsætning eller national eller anden geografisk afgrænset omsætning.
Der er på den baggrund ikke holdepunkter for at antage, at tærskelværdien på 2 mio.
EUR skulle være afgrænset til kun at omfatte national omsætning, hvorfor det i lov-
forslaget må lægges til grund, at tærskelværdien på 15 mio. kr. i § 2, stk. 3, skal op-
gøres som den samlede omsætning for den omfattede virksomhed samt eventuelle
partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder.
Undtagelsen i lovens § 2, stk. 3, for medietjenesteudbydere, der har en årlig omsæt-
ning på under 15 mio. kr., er kun relevant, såfremt medietjenesteudbyderen ellers
ville have været omfattet af loven.
Det er hensigten med den foreslåede bagatelgrænse, at mindre virksomheder og virk-
somheder med begrænset tilstedeværelse på det danske marked ikke rammes unødigt
hårdt af kulturbidragsordningen, og at nye aktører ikke hindres adgang til markedet.
Der vurderes ikke at være anført særlige hensyn i forhold til, at det vil være upraktisk
eller ubegrundet i betragtning af arten af eller emnet for de audiovisuelle medietjene-
ster, der taler for at bagatelgrænsen bør udvides ud over de foreslåede tærskelværdier,
jf. AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2.6 Øvrige bemærkninger
Danske Medier påpeger, at de tekstbaserede danske medievirksomheder i forskellig
grad arbejder med audiovisuelle tiltag, og at sådanne accessoriske add-ons nødven-
digvis ikke må føre til, at de omfattes af loven. På den baggrund ønsker de, at loven
afgrænses således, at den kun omfatter streamingtjenester.
Viaplay ønsker præciseret, i hvilken udstrækning tjenesten TV 2 Play vil være om-
fattet af kulturbidragsordningen og herunder, hvorvidt TV 2 Danmark A/S’ samlede
programflade vil indgå i opgørelsen af den bidragspligtige omsætning.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslaget finder som udgangspunkt anvendelse på on demand-audiovisuelle me-
dietjenester. Ifølge lovforslagets § 3, nr. 1, er en audiovisuel medietjeneste defineret
som ”en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af denne, der kan ad-
skilles herfra, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedpro-
grammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.” Definitionen har ophæng i AVMS-di-
rektivets artikel 1, stk. 1, litra a, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Det er
Side 9
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0010.png
Kulturministeriets vurdering, at de tekstbaserede danske medievirksomheders tjene-
ster, der tilbyder audiovisuelle tiltag som en del af deres samlede tilbud til forbruge-
ren, kan falde uden for denne definition, såfremt det ikke er hovedformålet med tje-
nesten eller en del af denne, der kan adskilles herfra, at udbyde disse audiovisuelle
tiltag.
TV 2 Play vil være omfattet af kulturbidragsordningen fsva. den del af omsætningen,
der stammer fra TV 2’s kommercielle kanaler og indhold fra disse. Omsætning, der
kan henføres til salg af hovedkanalen og dertilhørende indhold vil være undtaget som
en del af den generelle undtagelse af Public Service-tjenester, jf. lovens § 2, stk. 4.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
3. Kulturbidragsmodellen
Netflix, Prime Video, MPA, SF Anytime, Animation Denmark, Dansk Industri, For-
enede Danske Antenneanlæg, Viaplay og Warner Bros. Discovery opfordrer til, at
bidragssatserne gentænkes, da de ikke mener, at de er proportionale som krævet i
AVMS-direktivet. Det anføres samlet set, at satserne på enten i alt 5 pct. i bidrag
eller 7 pct. i bidrag og investering vil være blandt de højeste i EU, at modellen er
uhensigtsmæssig ift. at skabe incitament til at investere, og at støtte til dansk ind-
hold kan opnås på en mindre indgribende måde. Det anføres videre, at den vil med-
føre til højere forbrugerpriser, mindre udvalg på tjenesterne, færre investeringer i
nyt indhold og i yderste konsekvens, at tjenesteudbyderne trækker sig fra det danske
marked. Animation Denmark foreslår i forlængelse heraf, at modellen bør laves om
til at indebære et bidrag på 2 pct. og en investeringspligt på 2 pct. eller alternativt
alene en investeringspligt på 5 pct.
Animation Denmark anfører, at lovforslagets sammenligning med ordninger i andre
lande i de almindelige bemærkninger s. 20 og tabel 1 i de almindelige bemærkninger
pkt. 2.2 ikke er retvisende, og finder det desuden bekymrende, at lovforslagets pro-
venuestimater er angivet med ”betydelig usikkerhed” og opfordrer til, at satserne
revurderes ud fra nye provenuberegninger.
Danske Medier anerkender den politiske intention bag medieaftalen om at under-
støtte dansksproget medieindhold, og udtrykker forståelse for aftalepartiernes am-
bition om at sikre, at medietjenesteudbydere bidrager til den fortsatte produktion af
dansksproget indhold. Danske Medier mener dog principielt, at skat på medier er
skat på den demokratiske samtale, og kan derfor ikke støtte, at kulturbidraget skal
finansieres af medievirksomheders omsætning.
Apple, Danske Medier og TV 2 ser positivt på de differentierede satser og mulighe-
den for at opnå rabat via investeringer. Apple foreslår, at rabatten gøres højere for
små og nye streamingtjenester, f.eks. ved at sætte en lavere bidragsprocent for ud-
bydere med årlig omsætning i Danmark under 30 mio. DKK eller alternativt gøre
det muligt at opnå en proportional rabat ift. tillægsbidraget, hvis udbyderen inve-
sterer 0-5 pct. af omsætningen i dansk indhold. Viaplay og Warner Bros. Discovery
Side 10
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0011.png
foreslår, at der indføres en lignende proportional rabat ift. tillægsbidraget eller ift.
det samlede bidrag for udbydere uanset størrelse.
Apple foreslår derudover, at der indføres differentierede satser for TVOD- og SVOD-
tjenester. Formålet hermed skal være at TVOD-tjenester pålægges en lavere bi-
dragssats for at tage hensyn til, at der er tale om en forretningsmodel, der er på vej
tilbage, og som er mere sårbar overfor bidraget, bl.a. grundet udsvingene i den peri-
odemæssige indkomst.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den valgte model og satserne for kulturbidragsordningen er fastsat som en del af
Medieaftalen for 2023-2026 fra juni 2023. Modellen er således et udtryk for en balan-
cering af 1) et ønske om, at on demand-streamingtjenester bidrager til dansk ind-
holdsproduktion og 2) at der tages hensyn til de tjenesteudbydere, der af egen drift
investerer i dansk indhold.
Provenuberegningerne er opgjort med betydelig usikkerhed idet, der ikke er indblik i
omsætning og investeringer for flere af de væsentlige tjenester, der vil blive omfattet
af ordningen. Provenuberegningerne er derfor foretaget på baggrund af et skønnet
omsætningsgrundlag i Danmark baseret på tal fra Wilke og Ampere.
Fsva. hensynet til små og nye streamingtjenester, så indeholder kulturbidraget alle-
rede en bagatelgrænse for medietjenesteudbydere, der har en årlig omsætning på un-
der 15 mio. kr., eller har et lille publikum på under 1 pct. af det samlede antal brugere
af on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske marked, jf. § 2, stk. 3. Ba-
gatelgrænsen skal bevirke, at disse mindre virksomheder og virksomheder med be-
grænset tilstedeværelse på det danske marked ikke rammes unødigt hårdt, og at nye
aktører ikke hindres adgang til markedet.
Som det fremgår under 2.1 i indeværende notat, så vil det efter Kulturministeriets
vurdering være diskriminerende i AVMS-direktivets forstand at gøre forskel på on
demand-medietjenesteudbydere ud fra den forretningsmodel, de driver deres tjeneste
efter. Det vurderes således ikke muligt, at indføre differentierede satser for TVOD- og
SVOD-tjenester.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
4. Investeringer i nyt, dansk indhold
4.1 Definition af investeringer i nyt, dansk indhold
Producentforeningen ser med stor tilfredshed på, at streamingtjenesternes investe-
ringer skal ske i
nyt
dansk indhold, men finder det nødvendigt med en mere præcis
definition af, hvad der kan anses for at være fradragsberettigede investeringer som
støtter op om medieaftalens og lovens ønske om investeringer i nyudviklede og ori-
ginale tv-formater, film og tv-serier. Producentforeningen ønsker, at også streaming-
tjenesternes investeringer i udviklingsaftaler med de uafhængige producenter kan
medregnes som investeringer i nyt dansk indhold.
Side 11
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0012.png
DFI og Producentforeningen foreslår, at de kriterier, der gælder for de eksisterende
filmstøtteordninger samt Public Service-Puljen ift., hvad der kan karakteriseres som
dansk indhold, også bør anvendes ift., hvad der i lovens defineres som investeringer
i dansk indhold. Producentforeningen mener således, at det er økonomisk urimeligt,
at en streamingtjeneste kan opnå investeringsfradrag for en audiovisuel produktion,
der ikke kan søges filmstøtte til. DFI anfører desuden, at støttekriteriet om samar-
bejde med et uafhængigt produktionsselskab også bør afspejles i kriterierne for, at
der er investeret i dansk indhold.
DFI er imod at begrebet dansk indhold omfatter reality, idet de mener, at dette fal-
der uden for forligspartiernes intentioner om, at der skal fremmes investeringer i
dansk produceret kvalitetsindhold. Danske Biografer og Nordisk Film ønsker en
bred definition af kvalificerede investeringer i dansk indhold, der kan omfatte nye
danske dokumentarprogrammer. Både Danske Biografer, Nordisk Film og DFI an-
fører, at investeringer i versioneringer af udenlandske formater, ikke bør anses som
en investering i dansk indhold.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, MPA, Prime Video og Producentforeningen an-
fører, at ordet ”nyt” i nyt dansk indhold ikke er tilstrækkeligt defineret, og at det er
uklart, hvornår investeringen ikke længere betragtes som ny. Prime Video anbefa-
ler, at der sættes et skæringstidspunkt på, hvornår investeringen ikke længere an-
ses som ny, således at f.eks. investeringer i indhold, der er produceret op til fem år
tidligere, anses som værende en investering i nyt dansk indhold.
Animation Denmark, Netflix og Prime Video ønsker, at køb af allerede eksisterende
indhold (f.eks. ved køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) kan tælles
med som investeringer i nyt dansk indhold, da investeringerne i sidste ende honore-
rer rettighedshaverne for den risiko de i sin tid løb ved at foretage investeringen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger, at det vil kunne give en betydelig
skævvridning af konkurrencen, hvis udmøntet støtte fra Public Service-Puljen eller
filmstøtteordningerne indgår i medietjenesteudbydernes investeringsniveau. Mod-
tagere af støtten vil derved skulle investere en mindre del af deres omsætning i nyt
dansk indhold for at undgå at blive omfattet af tillægsbidraget, sammenlignet med
medietjenesteudbydere, som ikke modtager støtten.
Prime Video og MPA understreger vigtigheden af fleksibiliteten i, hvad der kan tæl-
les med som nyt dansk indhold, og påpeger, at investeringer i alle typer lokalt ind-
hold og investeringer i f.eks. marketing og location-omkostninger skal kunne tælles
med som investeringer i nyt dansk indhold. Producentforeningen ønsker det præci-
seret, at administrations- og distributionsomkostninger i forbindelse med investe-
ringer/rettighedserhvervelser ikke skal kunne medregnes som investeringer i dansk
indhold.
Netflix og MPA mener, at der alene bør stilles et krav om, at dansk indhold udgør
producerede film, serie eller dokumentar på 75 pct. dansk sprog, og at de øvrige kri-
terier er i strid med AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, og EU´s regler for det indre
Side 12
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0013.png
marked. Viaplay mener, at definitionen af dansk indhold som sådan reelt udelukker
andet europæisk indhold for at kunne tælles med i investeringerne, hvilket er i strid
med AVMS-direktivet.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturbidragsordningen har til formål at medietjenesteudbyderne yder et bidrag til
fremme af dansk audiovisuelt indhold, herunder til produktion af nye danske film,
serier og dokumentarprogrammer. Med kravet om, at der skal være tale om investe-
ringer i nye danske, film, serier og dokumentarer, sikres netop produktion af nyt kva-
litetsindhold.
Den foreslåede investeringsmulighed skal understøtte anvendelsen af de investerings-
og produktionsfinansieringsmodeller, der anvendes mellem medietjenesteudbydere og
produktionsselskaber mv. i dag, ligesom den også skal kunne rumme udviklingen af
nye investerings- og produktionsfinansieringsmodeller fremadrettet. De investerin-
ger, der skal kunne medregnes, afgrænses således bredt til at omfatte alle typer inve-
steringer i produktion og samproduktion af nyt dansk indhold, hvilket blandt andet
kan omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion, samproduktion og er-
hvervelse af rettigheder til film, serier eller dokumentarprogrammer.
Det følger af de specielle bemærkninger til § 4, at investeringer i allerede eksisterende
indhold ikke kan medregnes i opgørelsen af investeringer. Heri må ligge, at investe-
ringer i produktioner, der er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og dermed
eksisterende produkt, ikke kan tælles med. Kulturministeriet bemærker, at det mod-
sætningsvist kan sluttes heraf, at produktioner, der ikke kan kategoriseres som alle-
rede eksisterende indhold, må betragtes som nye. Dvs., at investeringer i produktio-
ner, der foretages før produktionen er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og
dermed eksisterende produkt, vil blive betragtet som investeringer i nyt indhold.
Som anført ovenfor under pkt. 1, vurderer Kulturministeriet på det foreliggende
grundlag, at den foreslåede ordning overholder de rammer og krav, herunder til pro-
portionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-direktivet. Dette gælder også
i relation til de kriterier, der indgår i definitionen af dansk indhold, der kan tælle
med under investeringsmuligheden.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at definitionen af dansk indhold ikke følger støtte-
kriterierne fra Public Service-puljen og filmstøtteordningerne tæt. Flere af disse støt-
tekriterier har en mere skønsmæssig karakter. Det vurderes således at ville være svæ-
rere for de omfattede streamingtjenesteudbydere at skulle opgøre deres investerings-
niveau på baggrund af disse kriterier og kunne føre til usikkerhed blandt udbyderne
om korrektheden af deres opgørelser.
På baggrund af ovenstående vil det blive præciseret i de specielle bemærkninger til §
4, at investeringer i produktioner, der foretages før produktionen er fuldt tilvejebragt
og har affødt et endeligt og dermed eksisterende produkt, vil blive betragtet som inve-
steringer i nyt indhold.
Side 13
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0014.png
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
4.2 Tidspunkt for investering og flerårig opgørelse af investeringsni-
veau
Dansk Industri og Producentforeningen bakker op om fleksibiliteten i investerings-
muligheden, hvorefter investeringsniveauet kan have udsving i de enkelte år, så
længe 5 pct. kravet samlet set opfyldes over den angivne årrække. Producentforenin-
gen ønsker dog, at kulturbidragsloven definerer, hvornår en investering kan anses
for at finde sted. Det foreslås, at registreringen af en investering sker på 1. optage-
dag for en produktion. Danske Dramatikere ønsker ikke, at der gives mulighed for
at medietjenesteudbyderne opgør deres investeringer over en 3-årig periode, idet en
rent årlig opgørelse vil fordre et bredere og mere stabilt engagement i det danske
produktionsmiljø.
Prime Video anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at investeringer kan balan-
ceres over tre skatteår, men også at den første afgiftsbetaling vil finde sted i 2025
baseret på 2024-tal. Prime Video spørger på den baggrund til, hvorvidt der vil blive
givet nogen lempelser til virksomheder, da grundlaget for den første betaling vil
blive udarbejdet ud fra et produktionsår, der allerede er planlagt, hvilket gør det
svært for nogle at nå et tilstrækkeligt investeringsniveau.
MPA ønsker, at tillægsbidraget på 3 pct. for medietjenesteudbydere, der investerer
under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, indfases, så denne
ikke er gældende de første tre år efter lovens ikrafttrædelse, med henblik på at in-
vesteringer foretaget i disse år kan indgå i tilstrækkelig grad i opgørelsen af inve-
steringer i den herpå følgende periode. Dette vil give mulighed for en lettere over-
gang for markedet.
Radio- og tv-nævnet synes, at det er uklart, hvornår den tre-årige investeringsperi-
ode og beregningen regnes fra herunder, om investeringer i året før ikrafttrædelse
af investeringshensigten kan medregnes eller om det alene er investeringer regnet
fra ikrafttrædelsestidspunktet. Nævnet finder, at det bør præciseres for at undgå
tvivlstilfælde i forhold til periodeafgræsningen og beregningen.
Kulturministeriets bemærkninger:
Formålet med at give streamingtjenesteudbyderne mulighed for at opgøre deres inve-
steringer over en tre-årig periode er, at streamingtjenesterne ikke straffes for de vilkår,
der gælder i produktionsbranchen, hvor forsinkelser og udsættelser m.v. er hyppigt
forekommende, så længe tjenesterne ønsker at investere i dansk indhold.
Den tre-årige periode er afgrænset og løber fremadrettet fra og med det år, hvor en
streamingtjenesteudbyder melder, at denne ønsker at opgøre sine investeringer over
en tre-årig periode. Den nærmere periodeafgræsningen og beregningsmetode vil
fremgå af bekendtgørelsen.
Side 14
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0015.png
Ønsker en streamingtjenesteudbyder at opgøre sine investeringer over en tre-årig pe-
riode vil dette alene have betydning for opgørelsen af tillægsbidraget på 3 pct. Stre-
amingtjenesterne vil fortsat skulle indberette deres omsætning årligt med henblik på
at betale grundbidraget på 2 pct., idet grundbidraget ikke er betinget af investeringer
i dansk indhold.
Det er streamingtjenesteudbyderne, der i deres indmeldinger angiver, hvornår inve-
steringen er foretaget. Denne indberetning skal jf. lovens § 8, stk. 3. ledsages af en
erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor. Kulturministeriet finder ikke et
behov for at definere nærmere, hvornår en investering kan anses for at være fundet
sted.
Kulturministeriet vurderer, at der ikke vil være behov for en indfasningsperiode i den
valgte model, idet investeringerne opgøres løbende og ikke bagudrettet. Der vurderes
heller ikke at være et behov for at give en lempelse i forhold til investeringerne i 2024,
idet streamingtjenesterne kan vælge at opgøre deres investeringer særskilt for 2024 og
herefter starte en tre-årig periode. Alternativt kan streamingtjenesterne opgøre deres
investeringer i 2024 som en del af en tre-årig periode, der løber fra 2024-2026.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
5. Bidragspligtig omsætning
Allente, DFI, TV 2 og Viaplay anfører, at det kan være svært at opgøre og adskille
indtægterne fra hhv. on demand-streaming, lineær programvirksomhed og sports-
begivenheder. TV 2 og Viaplay efterspørger i den forbindelse at der fastsættes en
metode eller retningslinjer for opdeling af indtægter, der hidrør fra både bidragsplig-
tigt og ikke-bidragspligtigt indhold.
Dansk Erhverv og TV 2 opfordrer til en ændring i definitionen af de indholdstyper,
der opkræves kulturbidrag på baggrund af således, at ”serier” ændres til ”fiktions-
serier”, idet det ikke vurderes rimeligt eller i overensstemmelse med AVMS-direkti-
vets præambelbetragtning nr. 36, hvis den bidragspligtige omsætning omfatter om-
sætning fra serier, der ikke vil kunne ansøges støtte til via filmstøtteordningen og
Public Service-Puljen, som provenuet fra kulturbidragsordningen skal indbetales i.
”Serier” anføres at kunne omfatte al programvirksomhed tilrettelagt som en pro-
gramrække, f.eks. underholdningsprogrammer, aktualitetsprogrammer m.v.
Dansk Erhverv, TV2 og Warner Bros. Discovery ønsker, at on demand-streamingtje-
nesternes indtægter fra annonceindtægter undtages fra beregningsgrundlaget for
kulturbidraget, da de mener, at det vil medføre en skævvridning på det digitale an-
noncemarked, idet de mest dominerende aktører på annoncemarkedet – de store
techgiganter, Facebook, Google/YouTube og LinkedIn – ikke omfattes af pligten til
at betale kulturbidrag og dermed ikke vil blive underlagt en afgift på deres digitale
annonceomsætning.
Danske Mediedistributører, Forenede Danske Antenneanlæg og Nuuday foreslår, at
streamingtjenesteudbydernes omsætning fra salg gennem tv-distributører undtages
Side 15
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0016.png
fra den bidragspligtige omsætning mhp. at styrke salget gennem distributører og
derigennem styrke distributionen af public service-indhold.
Danske Mediedistributører og Nuuday ønsker det præciseret i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, pkt. 3.1.2, s. 19, at tv-distributører ikke skal omfattes af bi-
dragspligten. Det ønskes også præciseret, at undtagelsen i § 3, nr. 4, af indtægter fra
videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisuelle me-
dietjenester fra den bidragspligtige omsætning også gælder for videredistribution på
tv-distributørernes platforme, uanset om tv-distributørernes services statuerer et
redaktionelt ansvar.
Dansk Erhverv og Dansk Industri foreslår, at omsætning fra TVOD-tjenester und-
tages fra den bidragspligtige omsætning, idet disse tjenester typisk ikke selv inve-
sterer i eller producerer dansk indhold og således ikke vil søge de puljer, som kul-
turbidragsprovenuet udmøntes gennem.
Danske Dramatikere, Producentforeningen og TvMF anfører, at den bidragspligtige
omsætning bør defineres som medietjenesteudbyders bruttoindtægt i Danmark,
hvorefter der kan foretages fradrag for dokumenterbare omkostninger til sport og
nyheder. Den valgte model i lovforslaget vurderes som havende en høj grad af meto-
defrihed ift. hvordan omsætning allokeres, hvilket gør ordningen ikke-transparent
og administrativ tung – med risiko for et lavere kulturbidrag.
Danske Dramatikere ønsker, at det angives i loven, at der kan fastsættes andre og
strammere regler, i forbindelse med fx opgørelsen af den bidragspligtige omsætning,
i bekendtgørelsesform, såfremt den valgte opkrævningsmodel ikke fungerer.
MPA anfører, at den bidragspligtige omsætning bør opgøres ud fra nettoindtægter i
stedet for bruttoindtægterne som angivet i § 3, nr. 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at det er uklart, hvordan ”data som
modydelse” indgår i den bidragspligtige omsætning for en medietjenesteudbyder, og
at det kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem udbydere, der får be-
taling via data, og udbydere, der ikke gør.
Kulturministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslaget lagt op til at definere den bidragspligtige omsætning som et bredt
begreb, der som udgangspunkt omfatter al omsætning, som medietjenesteudbyderen
genererer via sin on demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængeliggø-
relse af film, serier og dokumentarprogrammer i Danmark. Ved at tage udgangs-
punkt i de omfattede virksomheders bruttoindtægter sikres et enkelt og ensartet ud-
gangspunkt for beregningsgrundlaget på tværs af virksomhederne.
Afgrænsningen i forhold til omsætning relateret til tilgængeliggørelsen af film, serier
og dokumentarprogrammer vurderes med fordel at kunne justeres til omsætning re-
lateret til tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold. Dette af hensyn til at mindske
Side 16
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
risikoen for retlige uklarheder omkring kategoriseringen af de forskellige typer af au-
diovisuelt indhold og derigennem lette on demand-medietjenesteudbydernes admini-
stration i forbindelse med indberetningen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at en sådan udvidelse af definitionen vil være
mulig inden for rammerne af AVMS-direktivet artikel 13, stk. 2, og præambelbetragt-
ning 36, der giver medlemsstaterne et råderum til at fastlægge de nærmere rammer
for, hvilke dele af streamingtjenesteudbydernes omsætning, der skal omfattes af en
kulturbidragspligt, så længe det er på basis af streamingtjenesteudbydernes indtæg-
ter genereret hos publikum i målmedlemsstaten. Det bemærkes i forlængelse heraf, at
justeringen af definitionen ikke påvirker streamingtjenesteudbydernes mulighed for
at kunne drage fordel af den støtte, der er tilgængelig under de respektive filmfinan-
sieringsordninger for medietjenesteudbydere – der i medfør af lovforslagets § 5 udgø-
res af Public Service-puljen og filmstøtteordningerne – som forudsat i præambelbe-
tragtning 36.
Justeringen medfører ikke ændringer i forhold til, at omsætning relateret til tilgæn-
geliggørelse af sports- og nyhedsprogrammer fortsat undtages fra det bidragspligtige
omsætningsgrundlag, og vurderes at være i overensstemmelse med den politiske in-
tention om, at støtteordningen skal fremme produktionen af dansksprogede film, se-
rier og dokumentarprogrammer.
Definitionen omfatter indtægter fra bl.a. gensalg af den on demand-audiovisuelle me-
dietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter (indtægter fra
B2B-salg) og fra annoncering for at sikre, at ordningen kan rumme alle forretnings-
modeller og for at undgå risiko for omgåelse ved, at medietjenesteudbyderne skifter
forretningsmodel fra f.eks. Subscription VOD til Advertising VOD for at undgå bi-
dragspligten.
I forhold til on demand-streamingtjenesteudbydernes opgørelse og adskillelse af deres
forskellige indtægter er det i lovforslaget antaget, at streamingtjenesteudbyderne til
brug for deres prissætning af deres streamingprodukter har et vist overblik over om-
fanget af deres forskellige indtægtskilder. Det antages dog også, at der kan være stor
forskel i virksomhedernes praksis på dette område, og lovforslaget lægger derfor op
til metodefrihed hos udbyderne ift. opgørelsen, dog således, at opgørelse skal følge den
ved virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis, samt at
der ikke må ændres i indregningen af omsætningen for at påvirke bidragets størrelse,
jf. den foreslåede § 7, stk. 2-3. Det bemærkes i øvrigt i forlængelse heraf, at det forud-
sættes, at der i medfør af bekendtgørelseshjemlen i lovforslagets § 7, stk. 6, vil blive
udarbejdet erklæringsstandarder, som skal følges i de revisorgodkendte opgørelser,
og som virksomhederne vil kunne støtte sig op ad, når de opgør indtægterne. Slots- og
Kulturstyrelsen vil stille en sådan erklæring til rådighed digitalt. Erklæringen vil
være udformet som et skema, hvori der udfyldes en sum for bidragspligtig omsætning,
for investering i nyt dansk indhold og evt. hensigt for fremtidig investeringsplaner i
nyt dansk indhold, såfremt udbyderen ønsker at gøre brug af denne mulighed. Ved
indberetning af de nødvendige oplysninger, erklærer udbyderen at denne står inde for
disse oplysninger.
Side 17
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0018.png
På baggrund af ovenstående vil § 3, nr. 4, blive justeret, så den bidragspligtige om-
sætning opgøres ud fra en medietjenesteudbyders bruttoindtægter i Danmark, som
hidrører fra den on demand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af audio-
visuelt indhold. Der vil desuden blive konsekvensrettet i overensstemmelse hermed i
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2. og de specielle bemærkninger til §
3, nr. 4.
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
6. Administration af kulturbidragsordningen
6.1 Indberetnings- og registreringspligt
Dansk Industri bemærker, at registreringsprocessen skal være i overensstemmelse
med oprindelseslandsprincippet i AVMS-direktivet, og at det skal være tydeligt,
hvem der omfattes af registreringspligten aht. at reducere de administrative byrder
ved registreringen.
Netflix og MPA anbefaler, at den administrative byrde for virksomhederne begræn-
ses, da de mener, at indberetningspligten går længere end, hvad der er proportionelt
og nødvendigt. De anser desuden registreringspligten som en hindring af det indre
marked, da de regulerende myndigheder i forvejen er pålagt en pligt til at udveksle
information om udenlandske medietjenesteudbydere efter AVMS-direktivets artikel
30a. De anbefaler på den baggrund at indberetningspligten i stedet gøres i overens-
stemmelse med standarderne herfor på tværs af EU. De mener, at en 3-årig indbe-
retningscyklus, en individuelt revideret rapport og en udbyderdeklaration bør være
tilstrækkeligt til at bedømme, om tjenesterne lever op til deres bidragspligt.
Prime Video ønsker en fastsættelse af og viden om, hvornår informationen om inve-
steringer skal gives, og hvor kompleks implementeringen af rapporteringsprocedu-
ren kommer til at være.
Dansk Industri og Warner Bros. Discovery påpeger, at der skal sikres fortrolighed
omkring de indberettede oplysninger. Warner Bros. Discovery ønsker nærmere af-
klaring omkring de oplysninger, der skal oplyses, garanti for datasikkerhed, hvor-
dan data behandles ved sagsbehandling, samt frister for indberetningerne.
Danske Dramatikere, Producentforeningen og TvMF anfører, at kulturbidraget bør
opkræves hyppigere, på linje med Tyskland og Polen, mhp. at få bidraget hurtigere
indbetalt og dermed hurtigere ud til støttemodtagerne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, at hvis medlemsstaterne pålægger
medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt til fremstilling
af europæiske programmer, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til
nationale fonde, kan de også pålægge medietjenesteudbydere, der målretter deres tje-
Side 18
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0019.png
nester mod publikum inden for deres områder, men som er etableret i andre medlems-
stater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige og ikkedis-
kriminerende. Registreringspligten skaber det fornødne grundlag for identifikationen
af de omfattede virksomheder og er en forudsætning for, at Slots- og Kulturstyrelsen
kan administrere og føre behørigt tilsyn med ordningen.
Der lægges op til en årlig opkrævning af kulturbidraget bl.a. for at begrænse de ad-
ministrative omkostninger for de omfattede medietjenesteudbydere og for Slots- og
Kulturstyrelsen. Det bemærkes, at de offentlige omkostninger forbundet med kultur-
bidragets administration afholdes af kulturbidraget. Hvis kulturbidraget baseres på
hyppigere opkrævninger, vil de løbende offentlige administrative omkostninger stige,
hvilket vil medføre et mindre provenu til udmøntning.
De data, som Slots- og Kulturstyrelsen har brug for i deres administration af kultur-
bidragsordningen, er on demand-medietjenesteudbydernes bidragspligtige omsæt-
ning i Danmark opgjort som numerisk data og numerisk opgørelse over den sum, som
er blevet brugt til investering i nyt dansk indhold. Kulturministeriet fastsætter dette
nærmere i en kommende bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets
kapitel 3.
Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at for garanti om datasikkerhed henvises til, at sty-
relsen gør brug af sin Databeskyttelsesrådgiver (DPO), og at styrelsen behandler den
nødvendige data efter samme minimumsregler, der følger af deres persondatapolitik.
Slots- og Kulturstyrelsen indsamler og behandler alene oplysningerne i det omfang,
det er nødvendigt til de konkrete formål, og under forudsætning af, at der er et lovligt
grundlag herfor. Slots- og Kulturstyrelsen sikrer at stille fornøden sikker digital kom-
munikation til rådighed, således at kun ansatte ved Slots- og Kulturstyrelsen, som
varetager sagsbehandling i forbindelse med kulturbidraget, har adgang til den ind-
sendte data. Det bemærkes dertil, at alle oplysninger, der indhentet i henhold til kul-
turbidragsloven og underliggende bekendtgørelser er fortrolige og behandles derefter.
Slots- og Kulturstyrelsens håndtering af data og sikring af fortrolig behandling af de
indberettede oplysninger præciseres i den kommende bekendtgørelse, som udstedes
med hjemmel i lovforslagets kapitel 3.
Fristen for indberetningen af de revisorpåtegnede opgørelser af bidragspligtig omsæt-
ning og investeringsniveauer vil være 1 måned efter endt regnskabsår og fastsættes
nærmere i en kommende bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets
kapitel 3.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
6.2 Revisorerklæringer
FSR – Danske revisorer opfordrer til, at det specificeres i § 7, stk. 4, og § 8, stk. 5,
hvilken grad af sikkerhed, revisor skal erklære sig med.
Kulturministeriets bemærkninger:
Side 19
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0020.png
Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at revisor skal erklære sig med en høj
grad af sikkerhed ved de indberettede oplysninger. Omkostningerne for en revisorer-
klæring stiger ved højere grad af sikkerhed ved erklæringen, men samtidig sikres, at
Slots- og Kulturstyrelsen i høj grad kan forlade deres sagsbehandling på det indbe-
rettede, hvorfor medietjenesteudbyderne undgår at afgive flere oplysninger end den
indberettede numeriske sum for bidragspligtig omsætning i Danmark og en numerisk
sum for investeringer i nyt dansk indhold.
Det vil på den baggrund blive præciseret i lovforslagets § 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, og de
tilhørende specielle bemærkninger, at de indberettede opgørelser skal ledsages af en
erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed.
6.3 Administrationsomkostninger
Radio- og tv-nævnet bemærker, at de på baggrund af klageadgangen for afgørelser
fra Slots- og Kulturstyrelsen til Radio- og tv-nævnet og den overvejende sandsynlig-
hed for, at medietjenesteudbydere indbringer deres afgørelser for Radio- og tv-næv-
net, forventer, at de fornødne ressourcer til administrationen og betjeningen af ord-
ningen følger med opgaven.
DFI bemærker, at de skal administrere kulturbidraget og styrke Public Service-Pul-
jen og støtteordninger til dansk film. For Public Service-Puljen gælder for nuvæ-
rende en administrationsproces på 3 pct. DFI ønsker, at der tilsvarende bør være 3
pct. administrationsbidrag til styrkelsen af de øvrige filmstøtteordninger, idet der er
tale om en væsentlig stigning i støtteomfang.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som en del af aftalen om kulturbidraget er det besluttet, at omkostninger forbundet
administration af ordningen skal afholdes af provenuet. Dermed vil de administra-
tive omkostninger 1:1 nedsætte det beløb, der kan uddeles til støtteformål.
Der er med lovforslaget forudsat, at der anvendes op til fire årsværk til administra-
tion fordelt med op til to årsværk til Slots- og Kulturstyrelsens administration af ord-
ningen, op til et årsværk til klagebehandling i Radio- og tv-nævnet og op til et årsværk
til DFI’s udmøntning under støtteordningerne. Med henblik på at skabe klarhed
herom vurderer Kulturministeriet, at dette med fordel kan uddybes i lovforslagets
bemærkninger.
Kulturministeriet vurderer videre, at det i lovforslaget angivne niveau er af passende
omfang. Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke lægges op til at
tilføre DFI nye opgaver, men alene at DFI skal fortsætte sin nuværende opgave med
at udmønte filmstøtten, dog med en større pulje.
På denne baggrund vil den forudsatte anvendelse af årsværk til ordningens admini-
stration blive præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
Side 20
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0021.png
7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Dansk Industri påpeger, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører unødige admi-
nistrative byrder for de omfattede tjenesteudbydere. Allente og Dansk Industri peger
på, at opgørelserne af den bidragspligtige omsætning vil være ressourcekrævende
for udbyderne.
Erhvervsministeriets høringssvar henviser til tidligere afgivet præhøringssvar fra
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), hvoraf det følger, at OBR
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet i
form af omstillingsomkostninger og løbende administrative omkostninger. Konse-
kvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke er kvantificeret nær-
mere. OBR bemærker, at lovforslaget også hjemler udstedelse af bekendtgørelser,
som kan indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, og at de admini-
strative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøn-
tes på bekendtgørelsesniveau.
Forenede Danske Antenneanlæg spørger til, hvad det betyder, når det i konsekvens-
skemaet på s. 34 angives, at lovforslaget ikke vurderes at indebære positive konse-
kvenser for erhvervslivet, herunder om det betyder, at der ikke forventes et nettobi-
drag til investeringer i dansk indholdsproduktion pba. bidragspligten.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan tilslutte sig de anførte bemærkninger vedrørende de admini-
strative konsekvenser ved kulturbidragsordningen.
Angivelsen i skemaet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 12 af, at lov-
forslaget ikke vurderes at indebære positive konsekvenser for erhvervslivet er udtryk
for de direkte konsekvenser af lovforslaget. Den afledte effekt i form af et potentielt
forventet bidrag til investeringer i dansk indholdsproduktion er ikke opgjort i ske-
maet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
8. Betingelser for udmøntning af støtte under kulturbidragsordningen
Animation Denmark foreslår, at 30 pct. af provenuet, der tilgår filmstøtteordnin-
gerne, øremærkes til børne- og ungeområdet.
Danske Dramatikere foreslår, at ordningens provenu fordeles 50/50 til hhv. fiktions-
serier og spillefilmsordningerne i tråd med det tidligere lovforslag, idet dette vil sikre
udbuddet af dansk indhold i bred forstand samt sikre volumen af produktion af dan-
ske fiktionsserier, der er nødvendig for at understøtte en professionel branche.
Dansk Industri foreslår, at det gøres til en forudsætning for at kunne modtage støtte,
at streamingtjenesteudbyderes overholder forpligtelserne efter kulturbidragsloven,
og at der sikres lige adgang til at søge støtteordningerne for dem, der er omfattede
Side 21
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0022.png
af kulturbidragsloven. Dansk Industri foreslår videre, at der fastsættes regler for
støttetildelingen parallelt med processen for kulturbidragsloven.
Producentforeningen foreslår en række konkrete ændringer til Public Service-pul-
jens ledelse og drift i forlængelse af medieaftalens punkt om en kommende revision
af Public Service-puljens støttekriterier.
Viaplay anfører, at de gældende kriterier for Public Service-puljen og filmstøtteord-
ningerne reelt afskærer on demand-medietjenesteudbyderne fra at søge støtten og
foreslår, at rammerne for Public Service-puljen udvides mhp. at undgå snævre gen-
rekriterier og uigennemsigtige processer for tildeling af støtte.
Warner Bros. Discovery ønsker præciseret på s. 50, hvorvidt medietjenesteudby-
derne kan søge puljerne direkte eller i samarbejde med en uafhængig producent.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at fordelingen af provenuet til Pub-
lic Service-Puljen kan forvride konkurrencen mellem de medietjenesteudbydere,
som er kvalificeret til at modtage støtte fra Public Service-Puljen, og dem, som ikke
er, grundet bl.a. det gældende krav for at søge puljen om distribution via en tv-kanal,
der når mindst 50 pct. af de danske husstande. Kravet kan i praksis afholde medie-
tjenesteudbydere fra at søge puljen, da betingelsen medfører, at medietjenesteudby-
deren gør sit program tilgængeligt igennem en konkurrents tv-kanal. Risikoen for
skævvridning af konkurrencen til fordel for de medietjenesteudbydere, som lever op
til Public Service-Puljens krav skal særligt ses i lyset af, at mange af de medietjene-
steudbydere, der lever op til Public Service-Puljens krav, ikke skal betale kulturbi-
draget, og dermed ikke bidrager med finansiering til puljen. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen bemærker yderligere, at det er vigtigt at de filmstøttepuljer, som
tildeles kulturprovenuet, også kan søges af de medietjenesteudbydere, der er omfat-
tet af loven, for at undgå en skævvridning af konkurrencen.
DFI foreslår, at kulturbidragsprovenuet fordeles til allerede eksisterende puljer og
filmstøtteordninger, og at der generelt i lovforslaget henvises til gældende vilkår og
definitioner i medfør af disse puljer. Producentforeningen ønsker det præciseret i §
5, stk. 1, at provenuet fra kulturbidraget fordeles mellem Public Service-puljen og
DFI’s filmstøtteordninger.
DFI og Producentforeningen understreger, at det er helt afgørende, at de nuværende
betingelser for ansøgning af Public Service-puljen og filmstøtteordningerne fasthol-
des for så vidt angår den mulige ansøgerkreds. Dette betyder, at internationale stre-
amingtjenester kan ansøge om støtte sammen med en uafhængig dansk producent,
når nationalitetstilknytningskravene er opfyldt af begge parter. Denne praksis er
allerede gældende for Public Service-puljen, hvor streamingtjenester har mulighed
for at ansøge puljen om støtte sammen med en uafhængig dansk producent.
DFI og Producentforeningen anfører, at filmstøtten i Danmark – og i resten af Eu-
ropa – er bygget op på grundprincippet om at støtte ansøges af og ydes til uafhængige
Side 22
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0023.png
producenter, som ejer de støttede film og rettighederne til dem, og at det er en for-
udsætning for at sikre ordnede forhold i filmbranchen, herunder også opretholdelsen
af stærk tradition for at kunne etablere sig som uafhængig producent, at den danske
rettighedsmodel respekteres. Det betyder i praksis, at streamingtjenesterne skal
leve op til de samme krav som danske producenter og distributører, hvis de drager
fordel af dansk filmstøtte.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det fremgår af medieaftalen for 2023-2026, at ordningens nettoprovenu (efter tilba-
geløb, adfærd og arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens admini-
stration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til public service-formål (dokumen-
tarer og serier) og 80 pct. til filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm). Denne
fordeling tilstræber, at ordningen balancerer støtten ift. tendensen i markedet, hvor
der ses større interesse i at investere i serier frem for film.
At provenuet i kulturbidraget skal fordeles mellem Public Service-puljen og filmstøt-
teordningerne fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2. Her
fremgår det også, at fordelingen skal fastlægges i den bekendtgørelse, der udstedes
bl.a. med hjemmel i § 5, stk. 2, således, at der på en smidig og hensigtsmæssig vis kan
foretages justeringer i fordelingen, efter kulturbidragsordningen er trådt i kraft, i
tråd med medieaftalen for 2023-2026, hvoraf det fremgår, at forligskredsen vil skulle
tage stilling til den endelige fordeling, når provenuet er kendt.
Af medieaftalen for 2023-2026 fremgår, at det undersøges, om bidragsprovenuet kan
tilføres og udmøntes gennem de eksisterende støtteordninger iht. EU-retten. Det be-
mærkes i forlængelse heraf, at det også fremgår af medieaftalen for 2023-2026, at de
nuværende krav til distribution og dækningsgrad i Public Service-puljen skal revide-
res, så det støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
9. Håndhævelse og sanktioner
Allente ønsker afklaring i forhold til Slots- og Kulturstyrelsens administrationsprak-
sis vedrørende bøder, herunder ift. klagesager over afgørelser truffet i medfør af lo-
ven, som kan indbringes for Radio- og tv-nævnet.
Dansk Industri støtter indførelsen af forholdsmæssige og passende foranstaltninger,
der kan sikre, at loven overholdes.
Danske Dramatikere anfører konkret, at der bør være effektive sanktioner for det
tilfælde, at nogle tjenester måtte undslå sig deres bidragspligt. Det foreslås, at me-
dietjenesteudbydere skal afskæres fra at kunne modtage public service-støtte samt,
at der skal indføres en monitoreringsordning ift. streamingtjenesternes betaling af
kulturbidraget.
Side 23
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850382_0024.png
Danske Dramatikere og Producentforeningen ønsker, at der bør gives adgang til, at
SLKS i tilfælde, hvor en tjeneste ikke frivilligt indsender en opgørelse, eller hvor
styrelsen ikke finder tjenestens oplysninger tilfredsstillende, kan udregne et skøn-
net kulturbidrag.
Kulturministeriets bemærkninger:
Slots- og Kulturstyrelsen følger god skik for offentlig forvaltning, hvorfor det ikke som
udgangspunkt vil medføre øjeblikkelig bødestraf ved overtrædelser af kulturbidrags-
loven. Det er styrelsens praksis, at der ved lovovertrædelser tages kontakt til medie-
tjenesteudbyderen med henblik på at få bragt det konkrete forhold i orden. Slots- og
Kulturstyrelsen bemærker endvidere, at hvorvidt der er sket overtrædelse af forhold i
medfør af kulturbidragsloven vil afhænge af en afgørelse truffet af Slots- og Kultur-
styrelsen. Såfremt en sådan afgørelse indbringes for Radio- og tv-nævnet, vil det have
opsættende virkning for et eventuelt bødeforlæg, da styrelsen vil afvente en afgørelse
fra rekursmyndigheden.
Det præciseres i kulturbidragsloven, at det vil have opsættende virkning for Slots- og
Kulturstyrelsens afgørelser at indbringe disse for Radio- og tv-nævnet. Såfremt Ra-
dio- og tv-nævnet ikke giver klager medhold, vil afgørelsen have virkning fra det tids-
punkt, afgørelsen blev truffet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Kulturministeriet vurderer, at de foreslåede sanktioner og strafniveauer står i pas-
sende forhold til overtrædelserne af de foreslåede strafbelagte bestemmelser. Kultur-
ministeriet ser derfor ikke behov for at indføre andre, alternative sanktionsmetoder.
Der lægges op til at forpligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette en opgø-
relse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning og omfattede investe-
ringsomfang i Danmark, idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsfølsom
karakter og ikke er offentligt tilgængelige. Det er vurderingen, at Slots- og Kultursty-
relsen i fraværet af indberetning af disse oplysninger ikke vil have et rimeligt grund-
lag at foretage en skønsmæssig fastsættelse af streamingtjenesteudbydernes kulturbi-
drag på.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
Side 24
L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar
(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
Allente
Animation Denmark
Apple Distribution International Limited
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Biografer
Danske Dramatikere
Danske Mediedistributører
Danske Medier
Danske Revisorer
Det Danske Filminstitut
Forbrugerombudsmanden
Forenede Danske Antenneanlæg
Gramex
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Motion Picture Association EMEA
Netflix
Nordisk Film
Nuuday
Prime Video Danmark
Producentforeningen
Radio- og tv-nævnet
Rigsrevisionen
SF Anytime
TV 2
TV, Musik og Film i Danmark
Viaplay Group
Warner Bros- Discovery Danmark
Side 25