Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 152 Bilag 1
Offentligt
2850314_0001.png
UIM Hovedpostkasse
26. februar 2024
Ankestyrelsens svar til høring om forslag til lov om ændring af
lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp) – 24-12092
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af 30. januar 2024
bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om skærpede
betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen vurderer, at en udvidelse af bestemmelsens personkreds
vil føre til en markant sagstilgang og dermed øgede udgifter til
sagsbehandling. Det er Ankestyrelsens vurdering, at en meget høj andel
af de berørte borgere vil klage over deres afgørelser. Det skyldes, at den
ydelse, de nu modtager, vil blive nedsat, og dermed mister de en
væsentlig del af deres forsørgelsesgrundlag.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen estimerer, at lovændringen, hvis den bliver vedtaget, vil
føre til en sagstilgang på ca. 8.000 sager, når den får virkning i 2025.
Sagsbehandlingen af disse 8.000 sager vil resultere i en midlertidig
merudgift på 34,7 mio. kr. Estimatet er baseret på, at det i lovforslaget
er beskrevet, at lovændringen forventes at ramme omkring 10.000
borgere, når den får virkning 1. juli 2025. Ydermere er det noteret, at
disse borgere vil opleve en væsentlig nedgang i deres ydelse, når de
mister retten til kontanthjælp og skal overgå til andre ydelser.
Det er vanskeligt at estimere, hvor stor en sagstilgang, der kan
forventes, men Ankestyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at
de fleste af de berørte borgere vil klage (ca. 80 procent).
J.nr. 24-12092
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Ankestyrelsen vurderer, at de 8.000 sager vil komme i løbet af ganske få
måneder i slutningen af 2025. Det vil resultere i en sagspukkel, da
Ankestyrelsen inden for de eksisterende rammer ikke har mulighed for at
behandle så mange sager. Hvis der ikke tilføres de nødvendige
ressourcer til området, vil det føre til længere sagsbehandlingstider, som
også kan ramme andre sagsområder.
Udover sagstilgangen på 8.000 sager, når lovgivningen får virkning,
estimerer Ankestyrelsen, at lovændringen vil føre til en sagstilgang på 50
sager årligt. Estimatet er baseret på det antal sager, Ankestyrelsen
modtager som følge af den gældende lovgivning med den mindre
personkreds. En sagstilgang på 50 sager svarer til en årlig, varig
merudgift på 0,2 mio. kr.
Venlig hilsen
Jacob Hess
2
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Høringssvar - Høring vedrørende forslag til lov om ændring
af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at
opnå ret til kontanthjælp)
BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ændring af lov
om aktiv socialpolitik (skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den berørte persongruppe, som skønnes at
omfatte 10.000 personer vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen. En sammenligning af
kontanthjælpssatserne for 2024 med satserne for selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og
overgangsydelse (SHO) viser, at personer over 30 år, som ikke har børn, i dag kan modtage 12.326
kr. pr måned i kontanthjælp, hvor de med vedtagelse af lovforslaget må antages at modtage 6.553
kr. pr måned. Tilsvarende gælder for en enlig forsørger over 30 år, som i dag kan modtage 16.382
kr. pr. måned, men med dette lovforslag kun vil modtage 13.105 kr. pr. måned.
Lovændringen vil være særligt problematisk, hvis effekten af ovenstående indtægtsnedgang ikke
helt eller delvist afbødes af børnetillæg og tillæg til enlige forsørger.
65 procent af alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund bor i
dag i almen bolig. På baggrund af oplysninger i e-indkomstsregisteret for lønmodtagere, skønner
BL, at godt 6.300 af disse beboere berøres af lovforslaget.
Øget risiko for hjemløshed og flere udsættelser
Kontanthjælpsmodtagere søger boliger, der passer med deres ydelse. Når ydelsen begrænses
ganske væsentligt, vil der være mange, som ikke længere har råd til deres nuværende bolig.
I en situation, hvor der også er stort behov for billige boliger til løsning af hjemløshed, og hvor også
ukrainske flygtninge skal have plads på boligmarkedet, så kan det være vanskeligt at finde anden
tilstrækkeligt billig bolig for såvel borgeren som for en kommune, der ønsker at bistå med en
kommunal anvisning.
På den baggrund kan det frygtes, at de personer, der er overgår fra kontanthjælp til SHO-ydelse,
kan komme i stor risiko for udsættelser.
Igennem mange år er der målrettet arbejdet for at forebygge udsættelser. For den enkelte familie
er en udsættelse en social tragedie. Udsættelser efterlader den enkelte med gæld. Men en
udsættelse er også omkostningstunge for både boligorganisationer og kommuner, jf.
vedlagt BL’s faktaark af omkostningerne ved en udsættelse.
Hvis lovændringen fører til et øget antal udsættelser, er der også risiko for, at hjemløsheden stiger,
fordi det netop er vanskeligt at finde anden tilstrækkeligt billig bolig.
Vores vurdering er, at en enlige på SHO-ydelsen højst kan betale en husleje på 3.000 kr. pr.
måned.
Boligportalen over almene boliger, danmarkbolig.dk, viser, at der i hele landet findes ca. 10.000
familieboliger, der har en husleje på højst 3.000 kr. Men langt de fleste af disse boliger er ikke-
ledige og efterspørgslen efter de billigste boliger er generelt højt, både via boligorganisationernes
venteliste og fra de kommuner, som både skal huse hjemløse og ukrainske flygtninge.
På hjemløseområdet er det et veletableret faktum, at for at løse sociale problemstillinger er det
væsentligt, at borgeren har egen base i form af en bolig, hvor man kan arbejde med de øvrige
problemstillinger.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0004.png
BL opfordrer til, at der foretages en tæt monitorering af udviklingen i udsættelser af den berørte
gruppe, med henblik på at vurdere konsekvenserne af lovændringen.
Bevægelse ud af de større byer
Generelt ligger de billigste boliger uden for de større byer, og efterspørgslen er her lavere end i de
større byer. Der kan også være risiko for, at berørte kontanthjælpsmodtagere vil søge mod de
billigere boliger udenfor de større byer, og det vil være kontraproduktivt i forhold til at finde
beskæftigelse.
Komplekse udfordringer
Mange af de borgere, som i dag modtager kontanthjælp, har komplekse udfordringer og har derfor
svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, jf. Reformkommissionen. Hos denne målgruppe vil
de økonomiske incitamenter i form af sænkning af ydelserne ikke være afgørende. Der skal andre
indsatser til for at hjælpe dem i arbejde.
Derfor anbefales det med afsæt i Reformkommissionens analyser at overveje, om man frem for at
begrænse ydelserne for disse målgrupper, i stedet implementere Reformkommissionens
anbefalinger.
Venlig hilsen
Bent Madsen
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0005.png
Hvad koster en uds
æ
ttelse
?
Der er mange omkostninger forbundet
med en uds
æ
ttelse
-
b
å
de for lejeren,
boligorganisationen og kommunen
Boligorganisationens udgifter dækker
bl.a. over:
Huslejerestancer og evt. istandsættelse af
lejemål
(40.000-90.000
kr.).
Boligrådgivere: Rykkere, indledende inkasso,
flytteafregning, genudlejning
(1.000
kr.).
Ejendomsfunktionærer: Fra-/indflytningssyn,
flytning af indbo, udsættelse, m.v.
(2.000
kr.).
Deltagelse i fogedretsmøde og eff. udsættelse
(1.000
kr.).
Selvom de fleste af disse udgifter tilfalder lejer, er
det i sagens natur oftest ikke muligt for
boligorganisationen at inddrive de skyldige beløb.
For en
boligorganisation
koster en udsættelse
i gennemsnit
54.000 kr.
For en kommune
koster en
udsættelse af en
anvist borger fra
53.000 kr.
Kommunens udgifter dækker bl
.
a
.
over
:
Administrations
-
og sagsbehandlingstid ifm
.
udsættelsen
(
3
.
000 kr
.).
Evt
.
sagsbehandling i tilfælde af
,
at der er tale
om børn
(
6
.
000 kr
.).
Dertil kommer evt
.
anbringelse af børn
.
Istandsættelse af lejemål i tilfælde af
,
at
denne er boligsocialt anvist
(
50
.
000 kr
.).
Dertil
kommer evt
.
flytning og opmagasinering af
lejers indbo
.
Evt
.
herberg eller krisecenter på ca
.
1
.
000 kr
.
pr
.
døgn
.
Hertil afledte effekter
,
hvis borgeren fx mister
sit arbejde
.
For den enkelte og
dennes familie kan
en udsættelse have
store
ø
konomiske
og sociale
omkostninger
Kilde: Ahrenkiel, S. B. et. al
(2017),
Sociale viceværter
-
en effektevaluering af
sociale viceværters arbejde mod fogedudsættelser. Center for Boligsocial Udvikling.
Københavns Kommune
(2011),
Afrapportering
-
arbejdsgruppe om forebyggelse af udsættelser.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Socialforvaltningen
-
Center for mål og rammer.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0007.png
Hvad koster en uds
æ
ttelse
?
Livssituationen kan
æ
ndre sig efter en uds
æ
ttelse
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Udsættelse kan påvirke tilknytningen til arbejdsmarkedet
.
Ca
.
30 pct
.
af
udsatte lejere mister deres arbejde
året
efter udsættelsen
,
og det har
en umiddelbar påvirkning bl
.
a
.
på de offentlige kasser
.
For hver FH
-
ansat
,
som bliver arbejdsløs
,
forværres de offentlige finanser i
størrelsesordenen 275
.
000 kr
.
pr
.
år
.
Ligeledes angiver knap halvdelen af kommuner
,
at
overførselsmodtagere i mindre grad står til rådighed for aktivering og
beskæftigelse
,
hvis de oplever en udsættelse
.
Familierelationer
Af de udsatte lejere
,
som på udsættelsestidspunktet var i et
parforhold
,
evt
.
med børn
,
oplyser 29 pct
.,
at deres parforhold
ophørte og
/
eller at børnene blev anbragt
.
Ligeledes oplyser 6 pct
.
af
dem med samvær med børn
,
at samværet ophørte ifm
.
udsættelsen
.
Helbred
Helbredsmæssige udfordringer
,
både i form af misbrugs
-,
psykiske og
fysiske problemer
,
kan medvirke til udsættelsen
,
men udsættelsen i
sig selv kan også forårsage sygdom
.
Fx vurderer 39 pct
.,
at de selv
eller deres partner har oplevet psykisk sygdom efter udsættelsen
.
H
jeml
ø
shed
For omkring hver femte udsatte lejer foreligger der ikke oplysninger
om en ny bopæl
året
efter udsættelsen
.
I Hjemløsetællingen for
2022 angiver 18 pct
.
af dem i en hjemløshedssituation
,
at deres
hjemløshed skyldes udsættelse af bolig
.
Kilde: Høst, A. et. al
(2012),
Når fogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.
Benjaminsen, L.
(2022),
Hjemløshed i Danmark 2022
-
National kortlægning. VIVE
-
Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Andersen, T.
(2018).
Har velfærdssamfundet en fremtid?
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0008.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
26.02.2024
J.nr. 3.5.10/PEB
Lovforslag mangler kortlægning af potentielt alvorlige
konsekvenser for børn
Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp)
Forslaget udvider beskæftigelseskravet, så særligt borgere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp
fremadrettet vil modtage de lavere Selvforsørgelses- og Hjemrejseydelse eller Overgangsydelse (SHO-
ydelser). Ændringen sker med henblik på at give en stærkere tilskyndelse til at komme i arbejde.
Børnerådet finder det problematisk, at der ikke er foretaget vurderinger af, i hvilket omfang
lovændringen rammer børn, når deres forældre omfattes af den skærpede rådighedspligt.
Børnerådet finder det endvidere problematisk, at der ikke i lovforslaget er foretaget en vurdering af,
hvorvidt den foreslåede lovændring vil medføre forværringer i levestandarden for et antal børn og unge,
som risikerer at vokse op i fattigdom i modstrid med Børnekonventionens artikel 27. Der mangler også
dokumentation for, at de planlagte børne- og fritidstillæg vil være tilstrækkelige til at sikre, at børn ikke
påføres en øget risiko for afsavn, som konsekvens af den forslåede ændring og det nye
kontanthjælpssystem. Formålet med at give forældre et øget økonomisk incitament for arbejde står ikke
mål med, at deres børn skal vokse op på et utilstrækkeligt levegrundlag.
Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være gennemført
børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op
til Børnekonventionen
1
. Ændringen burde være blevet vurderet i forhold til dens konsekvenser for børns
rettigheder, hverdag og trivsel. Derudover anbefaler vi, at lovens funktion i praksis skal monitoreres og
evalueres.
Uklart hvor mange børn rammes
Danmark har blandt andet gennem Børnekonventionen forpligtet sig på, at børn skal vokse op med en
levestandard, som sikrer deres fysiske og psykiske udvikling. Forældrene har forsørgelsespligten, men
staten skal om nødvendigt understøtte og bistå forældrene, hvis de ikke selv kan sikre børnene ordentlige
levevilkår.
Det er veldokumenteret, at en opvækst i fattigdom kan trække lange spor ind i voksenlivet og være med
til at svække både barnets udvikling og trivsel
2
. Staten har derfor en forpligtelse ift. at forhindre, at børn
1
Børnekonvention, General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken
as a primary consideration
2
Lesner, R. (2023) “Konsekvenser af børnefattigdom”, Samfundsøkonomen, 2023(2)
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
1
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0009.png
vokser op i fattigdom. Børnefattigdommen i Danmark er i forvejen kraftigt stigende
3
, og hvis
lovforslaget gennemføres, er der en reel risiko for, at antallet af børn, som vokser op i fattigdom,
vil stige yderligere.
I bemærkningerne til lovforslaget estimerer Udlændige- og Integrationsministeriet, at ca. 10.000 borgere
vil opleve, at de fremadrettet vil få en lavere SHO-ydelse og senere Mindstesats, når de nye satser
implementeres jf. aftalen om et nyt kontanthjælpssystem
4
.
I forbindelse med forarbejdet til lovforslaget er der ikke foretaget en vurdering af, hvor mange blandt de
10.000 borgere, der står til at få sin ydelse nedsat, som har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn
under 18 år. Der er derfor heller ikke regnet på, hvor mange børn vil blive påvirket af ændringen. Baseret
på beregninger fra Beskæftigelsesministeriet er der grund til at antage, at antallet af berørte børn er
større end selve målgruppen for lovændringen. Omkring halvdelen af de 10.000 forventes at være
forsørgere, som tilsammen har 11.000 børn
5
.
Det fremgår i delaftalen om det nye kontanthjælpssystem, at SHO-ydelserne i 2025 skal erstattes af en ny
Mindstesats, og at man også vil kompensere børnefamilier med de nye børne- og fritidstillæg
4
. Men det
er ikke lagt frem i forbindelse med lovforberedelserne, hvad den samlede effekt vil være for familier, når
alle delelementer af det nye kontanthjælpssystem er indført. I et svar til Beskæftigelsesudvalget har
Beskæftigelsesministeriet regnet på det. Overgangen fra uddannelses- eller kontanthjælp til SHO-ydelse
(og senere Mindstesats) kan påvirke den disponible indkomst for en familie ganske betydeligt
6
. I
nedenstående tabel er ændringen i disponibel indkomst pr. måned udregnet på baggrund af tallene fra
udvalgssvaret.
Tabel 1: Ændringer i disponibel indkomst for forskellige familietyper ved skift fra uddannelses- og kontanthjælp til
SHO-ydelse eller Mindstesats (kroner pr. måned, 2023-priser)
Forskel i disponibel indkomst
ved skift til SHO-ydelse
Forskel i disponibel indkomst ved skift til ny
Mindstesats
Ydelse i dag:
Enlige
1 Barn
2 Børn
3 Børn
4 Børn
Par
1 Barn
2 Børn
3 Børn
4 Børn
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
-200
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-500
-500
-300
-200
-600
-500
-300
-200
-800
-500
-400
-300
-6.000
-5.100
-4.900
-4.700
-300
400
1.000
1.100
-5.500
-4.200
-3.500
-3.300
Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen, Tabel 1, Svar på BEU 8,
3
4
UNICEF (2023), Child Poverty in the Midst of Wealth, Innocenti Report Card 2018
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, 2023
5
Altinget, Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem
6
Endeligt Svar til spørgsmål 8 Beskæftigelsesudvalget (BEU), Samling 2023-2024.
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
2
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0010.png
samling 2023-24. Beskæftigelsesministeriets anmærkninger og forudsætninger er gældende. Ved
Mindstesatsen er indregnet effekterne af nyt børne- og fritidstillæg.
Som det fremgår af tabel 1, vil skiftet fra Uddannelses- eller kontanthjælp til SHO-ydelserne betyde en
nedgang i disponibel indkomst for alle familier med forsørgelsespligt over for børn under 18 år. Par, som i
dag er på kontanthjælp, vil blive ramt særligt hårdt, og de vil fortsat være stillet væsentligt ringere, når
Mindstesatsen og de nye tillæg indføres.
Primært børn fra udsat gruppe rammes
Vi ved, at SHO-ydelserne er en medvirkende faktor til, at børn af indvandrere og efterkommere i dag lever
i fattigdom
2
. Baseret på Beskæftigelsesministeriets beregninger vil lovændringen resultere i, at flere børn
fremadrettet vil risikere en opvækst i fattigdom.
Dette vil ske på trods af den politiske målsætning om at nedbringe antallet af børn i lavindkomstfamilier,
hvor man i den politiske aftale om det nye kontanthjælpssystem anerkender de store negative
konsekvenser, det har for børn, når forældrene er på kontanthjælpsydelse
4
.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med ændringen er, at man vil give et øget
økonomisk incitament for at få borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Godt 90 % af de ca. 10.000
påvirkede vurderes at have en ikke-vestlig baggrund. Der er imidlertid ingen vurdering af, hvorvidt dette
formål realistisk kan realiseres gennem de foreslåede økonomiske incitamenter.
Børn af flygtninge og efterkommere er i forvejen massivt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikkerne.
Kun omkring 40% af børn, som i dag lever i fattigdom, kommer fra etnisk danske familier
7
. Lovændringen
vil komme til at flytte flere familier ned på det problematisk lave forsørgelsesgrundlag.
Børnerådets holdning
Børnerådet finder det beklageligt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke i forbindelse med
lovforslaget har fået lavet beregning på, hvor mange børn påvirkes af den foreslåede skærpede
rådighedspligt med den virkning, at der er risiko for, at deres ret til en rimelig levestandard krænkes. Det
er Børnerådets opfattelse, at der bør skabes klarhed over de potentielle indvirkninger på børnenes
forhold, og at dette bør ske gennem børnerettighedsvurderinger (CRIA) af den foreslåede lovgivning.
Børnerådet vurderer på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, at et betydeligt antal børn bliver
ramt af den skærpede rådighedsforpligtelse, og at der derfor er en betydelig risiko for, at mange af dem
vil vokse op i fattigdom. Der mangler dokumentation for, at børne- og fritidstillægget i tilstrækkelig grad
kan modvirke, at børn kommer til at opleve fattigdomsrelaterede afsavn som konsekvens af forældrenes
nedgang i ydelse.
Børnerådet mener, at det er nødvendigt med en officiel fattigdomsgrænse, som muliggør en systematisk
opfølgning på og forebyggelse af øget børnefattigdom.
Børnerådet finder det bekymrende, at man med lovforslaget lægger op til at forværre forholdene for
børn af flygtninge og efterkommere på kontanthjælpsydelse. De er i forvejen i en udsat position og
overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken. Det strider imod Danmarks forpligtelser jf.
Børnekonventionen artikel 2 stk. 1, når udvidelsen af beskæftigelseskravet i praksis resulterer i
forskelsbehandling af børn baseret på deres forældres etniske og sociale oprindelse. Børnerådet mener,
7
Kraka (2022), En fremtid i fattigdom - Nye perspektiver på børnefattigdom i Danmark
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
3
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0011.png
at ønsket om at få flere fra denne målgruppe i arbejde ikke må ske på bekostning af børnenes ret
til et anstændigt levegrundlag.
Endelig anbefaler Børnerådet, at der sker opfølgning på og evaluering af konsekvenserne for
rettighederne for børn af modtagerne af disse ydelser, med henblik på også i fremtiden at sikre børnenes
rettigheder efter Børnekonventionen.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson
Maja Olesen
Sekretariatschef
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
4
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0012.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Dansk
Att. Leo Torp
IT og CPR
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 72 26 97 35
[email protected]
www.cpr.dk
Sagsnr.
2024 - 1552
Doknr.
97489
Dato
09-02-2024
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. januar 2024 sendt lovforslag om
ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontant-
hjælp) i høring med anmodning om bemærkninger senest den 16. februar 2024.
I den anledning skal CPR-kontoret bemærke følgende:
1. Overordnede problemstillinger ift. personkredsen omfattet af kravet om fuld-
tidsbeskæftigelse.
Efter forslaget gælder kravet om fuldtidsbeskæftigelse i en nærmere angivet periode
alle udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret i
riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været
folkeregistreret i riget. Kravet gælder endvidere for personer, der er blevet folkeregi-
streret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere
efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Det bemærkes, at CPR blev oprettet den 2. april 1968. CPR indeholder oplysninger
om alle personer, som efter den 2. april 1968 har boet her i landet og været tilmeldt en
dansk kommune
for Grønlands vedkommende dog først siden 1. maj 1972. Perso-
ner bosat på Færøerne registreres ikke i CPR, og i relation til indrejse og udrejse til
Danmark eller Grønland betragtes Færøerne som et andet nordisk land
.
Ved etableringen af CPR den 2. april 1968 blev kun den aktuelle bopælsadresse regi-
streret i CPR. Almindeligvis blev fødselsdatoen indsat som tilflytningsdato med en
usikkerhedsmarkering, da systemet krævede, at datofeltet udfyldtes, og da den kon-
krete tilflytningsdato kunne være forbundet med usikkerhed.
Først med virkning fra den 1. januar 1971 er tidligere adresseoplysninger gemt i sy-
stemet. For personer født før den 1. januar 1971 er den adresse den pågældende
boede på, på denne dato, den tidligst registrerede adresse i CPR. Det vil endvidere
almindeligvis fremgå af CPR, at vedkommende har boet på denne adresse siden
fødslen. Dette er en følge af systemets daværende indretning og er ens for alle. Som
følge af ministeriets praksis er det ikke muligt at få rettet dette.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0013.png
Det vil derfor ikke på basis af CPR i alle tilfælde kunne konstateres, om en person er
omfattet af den foreslåede personkreds. Opmærksomheden henledes herved også på
det ovenfor anførte vedrørende Grønland og Færøerne.
Det bemærkes endvidere, at CPR indeholder oplysninger om ca. 10 mio. personer,
herunder afdøde personer. Hovedparten er personer, der opfylder eller har opfyldt
kriterierne for at blive bopælsregistreret her i landet. Det er i sagens natur ikke muligt
for så stor en population at sikre, at CPR’s oplysninger om bopæl
(herunder indrejse
og udrejse) til enhver tid og uden nogen tidsforskydning er i overensstemmelse med
de faktiske forhold. Der vil således være fejl i registreringerne i CPR, herunder regi-
streringerne af bopæl (herunder registrering af indrejse og udrejse), navnlig for så vidt
angår bopælsregistreringer, som ligger tilbage i tid.
Det bemærkes herved, at når en flytning er registreret i CPR, kan flytningen, herunder
datoen for flytningen, efter CPR-lovens § 12, stk. 6, 2. pkt., kun ændres, hvis det over
for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er forkerte. En
borger vil således have vanskeligt ved at få rettet forkerte registreringer i CPR af bo-
pæl (herunder indrejse og udrejse), navnlig for så vidt angår registreringer, som ligger
tilbage i tid, hvor det er erfaringen, at dokumentation kan være vanskelig at fremskaf-
fe.
Ovennævnte forhold ses at give visse udfordringer ift. at implementere den foreslåede
ordning navnlig på baggrund af CPR’s registreringer fra den 2. april 1968, hvilket sy-
nes at være forudsat i lovforslagets bemærkninger, idet der dog også i lovforslagets
bemærkninger er peget på kommunens undersøgelsespligt henholdsvis borgeres
oplysningspligt.
Der bør herudover i lovforslagets bemærkninger være en mere udførlig beskrivelse af
de udfordringer, der er forbundet med at lægge vægt på bopælsregistreringer i CPR
(herunder af indrejse og udrejse), der går så langt tilbage i tid. Det gælder også udfor-
dringer for kommunerne i forhold til at opfylde den i lovforslaget beskrevne undersø-
gelsespligt, samt udfordringer for borgerne i forhold til at dokumentere, at en bopæls-
registrering, der ligger tilbage i tid, er forkert.
Det bemærkes endvidere, at det i lovforslaget er forudsat, at det færøske folkeregi-
streringssystem giver mulighed for at konstatere, om en person før 2. april 1968 er
registreret med bopæl på Færøerne. Det forudsættes at bero på Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets nærmere undersøgelse, om dette rent faktisk er muligt.
2. Begrebsanvendelse i forhold til CPR
I lovforslaget anvendes udtrykket ”folkeregisteradresse” henholdsvis ”folkeregistre-
ring”. Denne begrebsanvendelse er anvendt i bestemmelsen
i § 11, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik. Disse udtryk er ældre udtryk for registrering af bopæl i CPR, herun-
der registrering af indrejse, hvilket er mere præcise og ajourførte betegnelser, som
derfor bør anvendes. I nogle tilfælde er udtrykket
”registrering i CPR” anvendt i lov-
forslagets bemærkninger. I disse tilfælde bør det præciseres, hvilken form for registre-
ring der er tale om (registrering af bopæl, registrering af indrejse eller udrejse o.s.v.).
3. Mere tekstnære bemærkninger
På side 8 i lovforslagets bemærkninger er henvist til lov om Det Centrale Personregi-
ster (CPR). Henvisningen bør suppleres med en henvisning til seneste lovbekendtgø-
relse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 med senere ændringer.
2
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0014.png
I sidste afsnit på side 8 (”Tidspunktet for folkeregistrering i riget har betydning for, at
personen skal opfylde beskæftigelseskravet…”) skal ”at” erstattes af ”om”. Det be-
mærkes, at afsnittet ikke indeholder en fyldestgørende beskrivelse af reglerne for re-
gistrering af indrejse henholdsvis udrejse. Lovforslagets bemærkninger bør forsynes
med en sådan beskrivelse. Der kan herom henvises til vejledning nr. 9806 af 26. okto-
ber 2023 kapitel 5 og 6.
På side 9, første afsnit skal det anførte om bopælsregistrering på Færøerne tilsvaren-
de uddybes, således at det fremgår, hvilke betingelser der er afgørende herfor.
På side 9 er i midterste afsnit: ”Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde
umiddelbart kunne
afgøre….”
anført, at ved benyttelse af CPR er det imidlertid vigtigt
at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på per-
sonens egne indberetninger til kommunen.” Dette er korrekt i den forstand, at alle
borgere har en pligt til at anmelde flytning, herunder udrejse henholdsvis indrejse.
Imidlertid har kommunerne en undersøgelsespligt i forhold til at sikre, at bopælsregi-
streringer i CPR er korrekte. Der henvises til CPR-lovens § 12, stk. 4, 2. pkt., hvoraf
det følger, at hvis en kommunalbestyrelse har en formodning om, at en anmeldt flyt-
ning ikke er korrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10, stk. 2
og 3. Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, har kommunalbestyrelsen herudover en pligt til at
undersøge en sag for at rette eventuelle fejl, såfremt kommunen får en formodning
om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret. Efter CPR-lovens § 10 a varetager
kommunalbestyrelsen endvidere den forebyggende og kontrollerende indsats med at
sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
I afsnittet bør der endvidere være en beskrivelse af den ovenfor under punkt 1 nævnte
problemstilling vedrørende mulige ukorrekte bopælsregistreringer i CPR tilbage i tid,
herunder den omstændighed, at hvis en flytning er registreret i CPR, kan flytningen,
herunder datoen for flytningen, efter CPR-lovens § 12, stk. 6, 2. pkt., kun ændres, hvis
det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er
forkerte. Det bemærkes endvidere i relation til det i bemærkningerne beskrevne om
borgerens dokumentationspligt, at det kan være forbundet med betydelige vanske-
ligheder at dokumentere forhold tilbage til 1968, hvilket bør gøres til genstand for
overvejelse i lovforslagets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Grete Kongstad
3
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0015.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
21. februar 2024
DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. januar 2024 sendt ovenstående lovforslag i høring
med en frist for eventuelle bemærkninger den 26. februar 2024.
DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger.
DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker først og fremmest at beklage, at der eksisterer en lavere
forsørgelsesydelse for udvalgte borgere i Danmark med samme behov som andre borgere i en lignende
situation. Vi har gennem mange år udtrykt kritik af den lave starthjælp, integrationsydelse og nu
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Nærværende lovforslag lægger op til
en udvidelse af den målgruppe, der skal modtage denne lavere ydelse og dermed til forringelse af
mange menneskers levevilkår, hvilket vi mener vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for
den enkelte og for samfundet.
Lovforslaget udvider personkredsen, der skal leve op til optjeningsbetingelsen på mindst 2,5 års
fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år for at kunne modtage uddannelses- eller
kontanthjælp. Udvidelsen indebærer, at personer, der den 2. april 1968 eller senere er blevet
folkeregisteret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst efter mindst 12 sammenhængende
måneder i udlandet, skal opfylde beskæftigelseskravet for at få adgang til uddannelses- eller
kontanthjælp. Derudover skal de også opfylde den allerede eksisterende optjeningsbetingelse om
mindst 9 års ophold i riget inden for de seneste 10 år.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at det skønnes, at omkring 10.000 personer vil opleve en
væsentlig nedgang i ydelsen, fordi de ikke vil opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5
år inden for de seneste 10 år, som er en betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller
kontanthjælp.
Af lovbemærkningerne vedrørende økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige fremgår det, at flere vil være berettiget til yderligere særlig støtte og boligsikring grundet
den lavere forsørgelsesydelse. Vi vil også gerne fremhæve, at flere vil have behov for at søge om
hjælp i særlige tilfælde til diverse udgifter i hverdagen, som de vil være berettiget til grundet den
lavere ydelse.
DRC Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at denne gruppe har brug for yderligere økonomiske
incitamenter til at komme i arbejde. De borgere, som er vurderet aktivitetsparate, har ofte komplekse
og flerfacetterede problemstillinger, som ikke løses ved lavere ydelser og en mere økonomisk presset
hverdag.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0016.png
Mennesker, der har været på kontanthjælp i mange år og ikke har kunnet få fodfæste på
arbejdsmarkedet, burde i stedet have en grundig udredning af deres udfordringer og muligheder og
dermed en afklaring af deres fremtidige forsørgelsesgrundlag i samarbejde med kommunen.
Mennesker, der har været langvarigt på kontanthjælp, har ofte familiemæssige, sociale og
sundhedsmæssige udfordringer. Det kan også i sig selv have en række negative konsekvenser at være
så længe i kontanthjælpssystemet.
Disse problematikker løses ikke med en lavere forsørgelsesydelse, men bør løses med en intensiv,
systematisk og længerevarende indsats, som enten kan bringe dem i arbejde eller afklare dem til
fleksjob eller førtidspension.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har i flere analyser påpeget, at de lave ydelser har en begrænset
beskæftigelseseffekt og samtidig flere negative sociale konsekvenser, som for eksempel fattigdom,
mere berigelseskriminalitet blandt kvindelige flygtninge, dårligere trivsel samt børn og unge, der klarer
sig dårligere i skolen og opnår kortere uddannelse på længere sigt.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal derfor opfordre til, at man i stedet afsætter flere ressourcer til en mere
intensiv indsats i kommunerne, så mennesker på langvarig kontanthjælp får hjælp til deres
udfordringer og en afklaring af deres fremtid. Vi står gerne til rådighed med vores mangeårig erfaring
på dette område.
Med venlig hilsen
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
2/2
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0017.png
Dato 26. februar 2024
Udlændinge- og Integrationsministeriet,
[email protected], [email protected]
Høringssvar vedrørende forslag om skærpede betinger for ret til kontanthjælp i lov
om aktiv socialpolitik
Danske Socialrådgiverforening (DS) har modtaget forslag til ændring af lov om aktiv
socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) i høring. Det
foreslås at loven ændres således, at retten til at modtage uddannelses- eller
kontanthjælp betinges af en opfyldelse af beskæftigelseskravet og opholdskravet for
alle personer, der er kommet til Danmark den 2. april 1968 eller efter. Reglen gælder
for nuværende alene for personer der er kommet til landet efter den 1. januar 2008.
Loven skal have virkning fra 1. juli 2025.
Forslaget til lovændring er en følge af ”Aftale om skærpede optjeningsregler for
kontanthjælp”, som blev indgået den 13. oktober 2023. Af den aftale og lovforslagets
bemærkninger fremgår det, at det forventes at personkredsen, der alene er
berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO), vil
stige fra 12.000 til 22.000 ved lovens ikrafttrædelse.
DS synes det er problematisk, at det laveste ydelsesniveau er fastholdt i det
fremtidige kontanthjælpssystem. Det er med til at fastholde folk i fattigdom, og det
gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med borgernes udfordringer og
hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Derudover ved vi, at børn præges af et liv i
fattigdom, og at de har markant dårligere ved at klare sig. Det er efter vores
opfattelse både samfundets pligt og en god investering i fremtiden at sørge for, at
den enkelte har et tilstrækkeligt levegrundlag.
DS mener derfor, at det fremsendte lovforslag - med den konsekvens at antallet
mennesker på SHO-ydelsen øges med 10.000 personer og at det alene vurderes, at
arbejdsudbuddet vil øges med 300 personer - er helt uacceptabelt.
Dertil kommer, at lovforslaget vil få den uheldige konsekvens, at socialrådgivere og
andre sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet skal bruge ressourcer på en
vurdering af om personer opfylder beskæftigelses- og opholdskravet frem for at
hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0018.png
Til
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Att.:
[email protected]
og [email protected]
Aktivitetsnr.: 24-0008.5.
LSJ
Direkte tlf.nr.: 3347 0607
6. februar 2024
Vedr.: Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skær-
pede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Forhandlingsfællesskabet har ved mail af 29. januar 2024 modtaget høring vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontant-
hjælp) med frist for eventuelle bemærkninger 26. februar 2024, kl. 12.00.
Forhandlingsfællesskabet har ikke bemærkninger til høringen, idet det ikke skønnes at have løn-
og ansættelsesmæssige konsekvenser for ansatte i kommuner og regioner.
Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Helle Basse
Eva Agerlin
Forhandlingsfællesskabet,
Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
www.forhandlingsfællesskabet.dk - [email protected]
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0019.png
Udlændinge og Integrationsministeriet
[email protected] og
Leo Torp [email protected]
Haderslev Kommune
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 21469708
[email protected]
Sagsbehandler: Meta Elene Hissel
Høringssvar til forslag til ændring af § 11 i Lov om aktiv Socialpolitik – skærpet betingelser for at opnå
ret til kontanthjælp fra 01. juli 2025
Vi tillader os at komme med svar i forbindelse med at lovforslaget er ude i høring.
Vi bemærker os følgende:
-
At målgruppen skal findes via registreringer i cpr. register – men vi har ikke i kommunen mulighed
for i vores fagsystemer at trække på indrejsedatoer, selvom de er oplyst i systemerne – blandt
andet i KY og cpr. register. Hvis det ikke bliver ændret, betyder det, at vi manuelt skal finde
borgerne ved opslag på nuværende sager med kontant- og uddannelseshjælp.
-
Beskæftigelseskravet skal være opfyldt indenfor de sidste 10 år – der kan være borgere, som har
opfyldt det tidligere. Skal der være en mulighed for dem at dokumentere deres ordinære timer,
som er mere end 10 år gamle? Dette set i lyset af, at borgere, der nu er omfattet af
beskæftigelseskrav til kontanthjælp, bevarer retten selvom timerne bliver mere end 10 år gamle.
Kommer der nærmere i eventuel bekendtgørelse om frister for, hvornår de berørte borgere skal
være kontaktet om de nye regler, og hvornår de skal vide, at deres ydelse fra 1. juli 2025 bliver
ændret?
Der er i afsnit 5 omtalt, at flere vil være berettiget til yderligere særlig støtte. Der er behov for at vi
hurtigt får meldt ud, hvordan de ændrede regler for særlig støtte skal være i det nye
kontanthjælpssystem. I forvejen er der udfordringer med at skaffe boliger til rimelige udgifter for
borgere, der får forsørgelse efter aktivloven.
Der er samtidig med lovvedtagelsen behov for en vejledning til sagsbehandlingsopgaven, der
venter i kommunerne.
Det er overraskende, at en så enkelt lovændring kan give så store konsekvenser for berørte
borgere, og at den fører et noget omfattende administrativt arbejde med til kommunerne med
sagsbehandling, før afgørelser kan træffes i sagerne.
-
-
-
-
Venlig hilsen
Meta Elene Hissel
Faglig konsulent
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0020.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: [email protected]
W I L D E RS P L A D S 8 K
1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K
T E L E F O N 3 2 6 9 88 8 8
M O B I L 9 1 3 25 6 5 9
T R I H @ H U M A NR I G H T S . D K
M E N NE S K E R E T . D K
D O K . N R . 2 4 / 0 0 29 6 - 2
2 6 . F E B R U AR 2 0 2 4
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK
(SKÆRPEDE BETINGELSER FOR AT OPNÅ RET TIL
KONTANTHJÆLP)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 29. januar
2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til ovennævnte høring.
Lovudkastet udmønter dele af en større reform af
kontanthjælpssystemet, herunder politisk aftale om skærpede
optjeningsregler for kontanthjælp, som denne høring omhandler.
1
SAMMENFATNING
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at
skærpe optjeningsreglerne for kontanthjælp, så flere personer end
hidtil skal opfylde beskæftigelseskravet. Formålet med udkastet er, at
personer med ikke-vestlig baggrund, der har været udenfor
arbejdsmarkedet i lang tid, skal tilskyndes til at komme i arbejde.
Ministeriet vurderer, at de skærpede optjeningsregler vil betyde, at
10.000 fuldtidspersoner (herefter personer) vil opleve en væsentlig
nedgang i deres ydelser, fordi de fremover skal modtage SHO-ydelse
fremfor kontanthjælp. Ifølge ministeriets beregninger, vurderes ca. 90
pct. af denne gruppe at være ikke-vestlige indvandrere.
Det er instituttets vurdering, at der er behov for mere viden om, hvad
der karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, og
hvordan gruppen påvirkes forskelligt (fx deres livs- og indkomstforhold
ift. familietype). Det forudsætter, at man har viden om det samlede
1
Regeringen, politisk aftale om skærpede regler for kontanthjælp,
oktober 2023, tilgængelig her:
Aftale om skærpede optjeningsregler for
kontanthjælp (bm.dk).
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
indkomstniveau for fx en børnefamilie, før det kan vurderes om
familien lever under eksistensminimum, som beskyttet af grundlovens §
75, stk. 2.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i lovudkastet vurderer, om der er risiko
for, at personer og/eller familier med lovændringen vil leve
under grundlovens eksistensminimum.
Med lovudkastet foreslås det at skærpe beskæftigelseskravet med den
eksplicitte begrundelse, at for mange personer med ’ikke-vestlig
baggrund’ har været på kontanthjælp for længe. Der er dermed et
politisk ønske om, at skærpelsen af beskæftigelseskravet skal ramme
personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Trods statens vide skønsmargin, er det instituttets vurdering, at der er
risiko for, at ordningen om at skærpe beskæftigelseskravet så 10.000
personer vil få en væsentlig lavere ydelse, er uproportional blandt
andet fordi den forventede årlige arbejdsudbudsvirkning af forslaget
blot er mellem 1,5 – 3 % i de første år efter implementering.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, om det
skærpede beskæftigelseskrav kan anses for proportionalt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet estimerer den
forventede beskæftigelseseffekt af lovændringen fordelt på køn
og alder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet uddyber, hvad der
karakteriserer de estimerede 10.000 fuldtidspersoner, som
antageligt bliver ramt af lovændringen – herunder den
kønsmæssige fordeling af gruppen, fordelingen af hhv.
jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, andel
med en funktionsnedsættelse, fordelingen af familietyper
(enlige uden børn, enlige med børn, parfamilier uden børn,
parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn), som
påvirkes af lovændringen.
2/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
OM LOVUDKASTET
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at
skærpe optjeningsreglerne for kontanthjælp, så flere personer end
hidtil skal opfylde beskæftigelseskravet. Kravet forudsætter, at en
borger har været i beskæftigelse i 2,5 år indenfor de seneste 10 år, før
vedkommende kan opnå ret til kontanthjælp. Lever borgeren ikke op til
beskæftigelseskravet, vil vedkommende modtage selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse).
Konkret foreslår ministeriet med udkastet, at lov om aktiv socialpolitik
ændres, så det fremover er personer, der er førstegangsindrejste eller
genindrejste i Danmark efter den 2. april 1968, som skal opfylde
beskæftigelseskravet. Efter gældende regler, er det personer, som er
førstegangsindrejste eller genindrejste efter den 1. januar 2008, som
skal opfylde beskæftigelseskravet.
Ministeriet skriver i lovudkastet, at formålet med lovændringen er, at
personer med ikke-vestlig baggrund, som har været udenfor
arbejdsmarkedet i lang tid, skal tilskyndes til at komme i arbejde.
Ministeriet vurderer, at de skærpede optjeningsregler vil betyde, at
10.000 fuldtidspersoner vil opleve en væsentlig nedgang i deres ydelser,
fordi de fremover skal modtage SHO-ydelse fremfor kontanthjælp.
Ifølge ministeriets beregninger, vurderes ca. 90 pct. af denne gruppe at
være ikke-vestlige indvandrere. Ministeriet vurderer også i lovudkastet,
at forslaget vil skabe øget økonomisk incitament til at søge arbejde, og
indebære en positiv beskæftigelseseffekt på omkring 150
fuldtidspersoner i 2025 og 250 i årene 2026-28.
MENNESKERETTEN
GRUNDLOVENS § 75 , STK. 2
Efter grundlovens § 75, stk. 2 er den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp
af det offentlige.
Bestemmelsen sikrer, at alle personer i Danmark, der ikke kan forsørge
sig selv eller deres familie, skal sikres et eksistensminimum.
I instituttets rapport fra 2018 om familier på integrationsydelser,
konkluderede instituttet, at der er personer i Danmark, som ikke kan
forsørge sig selv, og at der er familier på integrationsydelse, som ikke
modtager den offentlige hjælp, der er nødvendig for at kunne leve på et
3/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0023.png
eksistensminimum. Integrationsydelsen er senere blevet erstattet med
SHO-ydelsen i 2020.
2
FORBUDDET MOD DISKRIMINATION
Forbuddet mod diskrimination står centralt i menneskeretten og følger
af en lang række menneskerettighedskonventioner, såsom ØSKR-
konventionen, Racediskriminationskonventionen,
Flygtningekonventionen og særligt Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14, jf. konventionens artikel 1, i
Tillægsprotokol 1.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i
Tillægsprotokol 1, artikel 1 en beskyttelse af ejendomsretten. Efter
EMD-praksis beskytter bestemmelsen krav på sociale ydelser, der er
baseret på national lovgivning, uanset om ordningen er finansieret via
økonomiske bidrag fra de berettigede eller gennem den generelle
betaling af skatter.
3
Artikel 1 i Tillægsprotokol 1 giver ikke ret til sociale
ydelser som sådan, men yder beskyttelse mod disproportionale indgreb
i en allerede opnået (eller optjent) ret til en social ydelse eller en
berettiget forventning herom, herunder diskrimination i forhold til den
sociale ydelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at
forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnicitet kræver
overbevisende eller meget tungtvejende grunde.
4
Forskelsbehandling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte.
Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en umiddelbart neutral
regel, betingelse eller praksis rammer f.eks. ikke etniske danskere
hårdere end etniske danskere.
Indirekte forskelsbehandling anses for ulovlig, medmindre
forskelsbehandlingen er objektiv og rimeligt begrundet, hvilket vil sige,
at den har et sagligt formål, og at midlet står i et rimeligt forhold til
formålet (proportionalitetsafvejningen). Staten har en vid skønsmargin i
2
Institut for Menneskerettigheder, oktober 2018, tilgængelig her:
FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE (menneskeret.dk).
3
I Stec m.fl. mod Storbritannien blev det slået fast, at sociale ydelser,
uanset om de er betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej,
er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til
EMRK.
4
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,
dom af 24. maj 2016, sagsnummer 38590/10, pkt. 114, tilgængelig her:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-163115.
4/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling inden for generelle
strategiske tiltag af økonomisk og social karakter. Det afgørende er ikke
klagers individuelle forhold og behov, men derimod om ordningen eller
lovgivningen som sådan er diskriminerende.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Instituttet bemærker indledningsvist, at ministeriet hverken har
vurderet de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovudkastet eller
foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med
internationale forpligtelser og grundlovssikrede rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en
ligestillingsvurdering af lovudkastet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer lovudkastet i
lyset af grundlovens bestemmelse om eksistensminimum og
diskriminationsforbuddet efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
EKSISTENSMINIMUM
Der findes p.t. ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men en
række eksperter og institutioner har givet bud på forskellige opgørelser
af økonomisk fattigdom, herunder hvilket forbrugsniveau der som
minimum skal til for at leve i Danmark. Danmarks Statistik opererer
med en relativ fattigdomsgrænse og Rockwoolfonden har udarbejdet
minimumsbudgetter for at kunne vurdere, hvilke forbrugsudgifter der
som minimum er forbundet med at kunne leve et beskedent men sundt
liv i Danmark.
Ifølge instituttet, er der behov for mere viden om, hvad der
karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, og hvordan
gruppen påvirkes forskelligt (fx deres livs- og indkomstforhold ift.
Familietype). Det forudsætter, at man har viden om det samlede
indkomstniveau for fx en børnefamilie, før det kan vurderes om
familien lever under eksistensminimum, som beskyttet af grundlovens §
75, stk. 2. Ifølge instituttet bør denne vurdering ske på baggrund af
Rockwoolfondens minimumsbudget samt Danmarks Statistiks relative
fattigdomsgrænse. Udlændinge- og Integrationsministeriet bør derfor
beregne i absolutte og relative tal og med afsæt i satserne i aftale om et
nyt kontanthjælpssystem, hvordan forskellige familietypers
indkomstniveau påvirkes af lovændringen, når det sammenholdes med
Rockwoolfondens minimumsbudget samt Danmarks Statistiks relative
5/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0025.png
fattigdomsgrænse. Med forskellige familietyper menes enlige uden
børn, enlige med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn, parfamilier
uden børn, parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i lovudkastet vurderer, om der er risiko
for, at personer og/eller familier med lovændringen vil leve
under grundlovens eksistensminimum.
RISIKO FOR INDIREKTE DISKRIMINATION
De gældende regler om SHO-ydelsen omfatter både personer med
etnisk dansk baggrund og anden etnisk baggrund end dansk såvel som
personer med dansk og udenlandsk statsborgerskab.
Med lovudkastet foreslås det imidlertid at skærpe beskæftigelseskravet
med den eksplicitte begrundelse, at for mange personer med ’ikke-
vestlig baggrund’ har været på kontanthjælp for længe. Der er dermed
et politisk ønske om, at skærpelsen af beskæftigelseskravet skal ramme
personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Som instituttet påviste i 2018, ramte lovgivningen om
integrationsydelser i praksis navnlig personer med anden etnisk
baggrund end dansk.
5
Dette er også tilfældet med SHO-ydelsen. Ifølge
tal fra jobindsats.dk havde 97 procent af de personer, der modtog SHO-
ydelse i 2023, anden etnisk herkomst end dansk, mens tre procent
havde etnisk dansk herkomst. Hvad angår statsborgerskab, har 93
procent ikke dansk statsborgerskab, mens syv procent har dansk
statsborgerskab (2017).
Instituttet vurderede i 2018, at der ingen tvivl var om, at den
daværende integrationsydelse medførte indirekte forskelsbehandling
på grund af såvel statsborgerskab som etnicitet. Det er fortsat
instituttets vurdering, at den gældende SHO-ydelse også medfører
indirekte forskelsbehandling, idet SHO-ydelsen er en erstatning for
integrationsydelsen.
Indirekte forskelsbehandling på grund af etnicitet eller statsborgerskab
er som nævnt ovenfor alene ulovligt, hvis forskelsbehandlingen ikke er
sagligt begrundet eller ikke kan anses for proportional. Spørgsmålet er
herefter, om det skærpede beskæftigelseskrav kan anses for sagligt
begrundet og proportionalt.
5
Institut for Menneskerettigheder, oktober 2018, tilgængelig her:
FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE (menneskeret.dk).
6/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0026.png
Formålet med det skærpede beskæftigelseskrav
Instituttet bemærker, at der med forslaget om at skærpe
beskæftigelseskravet så 10.000 flere personer får en væsentlig lavere
ydelse, vil ske en forskelsbehandling af personer med etnisk
minoritetsbaggrund, idet ministeriet estimerer, at 90 % af dem, der
rammes af forslaget, vil tilhøre denne gruppe.
Som beskrevet ovenfor, har EMD udtalt, at forskelsbehandling på grund
af nationalitet eller etnicitet kræver overbevisende eller meget
tungtvejende grunde.
6
Det skærpede beskæftigelseskrav er begrundet med, at borgere med
ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark uden at opnå fast
tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer i arbejde. Det er dermed et
økonomisk hensyn, der ligger til grund for forslaget om at skærpe
beskæftigelseskravet. Det er instituttets vurdering, at dette hensyn kan
anses for sagligt.
Er det skærpede beskæftigelseskrav proportionalt
I politisk aftale fra oktober 2023 om skærpede optjeningsregler for
kontanthjælp
7
, er det beskrevet, at arbejdsudbudsvirkningen beregnes
til at være 150 personer for 2025, 300 for 2026 samt 2027 og 250 for
2028. For denne periode forventer man altså, at mellem 1,5 % og 3 % af
den berørte gruppe årligt vil kunne komme i arbejde pba. forslaget.
I vurderingen af om indgrebet er nødvendigt og dermed proportionalt,
skal det indgå, at staten har en vid skønsmargin i forhold til at
retfærdiggøre forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag
af økonomisk og social karakter. Der er ikke retspraksis fra EMD, der
tager stilling til en ordning som SHO-ydelsen, hvor der gælder et
optjeningskrav til en skattefinansieret ledighedsydelse (kontanthjælp),
men hvor man samtidig modtager en lavere ledighedsydelse (SHO-
ydelsen).
Trods statens vide skønsmargin, er det instituttets vurdering, at der er
risiko for, at ordningen om at skærpe beskæftigelseskravet så 10.000
personer vil få en væsentlig lavere ydelse, er uproportional.
6
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,
dom af 24. maj 2016, sagsnummer: 38590/10, pkt. 114, tilgængelig her:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-163115.
7
Regeringen, politisk aftale om skærpede regler for kontanthjælp,
oktober 2023, tilgængelig her:
Aftale om skærpede optjeningsregler for
kontanthjælp (bm.dk).
7/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0027.png
Dette skyldes for det første, at midlet ikke umiddelbart står i et rimeligt
forhold til målet, fordi den forventede, årlige arbejdsudbudsvirkning af
forslaget blot er mellem 1,5 – 3 % i de første år efter implementering.
For det andet viser undersøgelser fra Rockwoolfonden om effekten af
henholdsvis starthjælpen og integrationsydelsen blandt andet, at
beskæftigelseseffekten af disse ydelser er midlertidig og at det primært
er mænd, der kommer i beskæftigelse. I undersøgelse fra 2019
8
konkluderede Rockwoolfonden således, at der over tid ikke var nogen
positiv beskæftigelseseffekt af starthjælpen. Den midlertidige positive
effekt gjaldt stort set kun for mændene, og blev modsvaret af, at lige så
mange kvinder forlod arbejdsstyrken. I en anden undersøgelse i 2020
fra Rockwoolfonden om effekten af integrationsydelsen
9
, blev det
påvist, at ydelsen nærmest ingen effekt har for kvinder. De to
undersøgelser viser derudover en række negative, sociale effekter for
de berørte i form af øget kriminalitet blandt kvinder, dårligere
skoleresultater for børnene, og flere lægekontakter for gruppen af
kvinder. Trods de skærpede beskæftigelseskrav er neutralt formuleret,
er der med den nye kontanthjælpsaftale en tydelig ambition om at få
kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i arbejde.
10
Ovenstående skal sammenholdes med, at der er tale om et væsentligt
indgreb, som vil medføre, at 10.000 personer kommer på en markant
lavere ydelse, herunder mange børnefamilier. I svar fra
beskæftigelsesministeren af 30. august 2023
11
fremgår blandt andet, at
en fremrykning af indfasningen af beskæftigelseskravet skønnes at få
den konsekvens, at 8.500 personer - heraf 2.900 børn – vil komme i den
såkaldte lavindkomstgruppe. Af samme svar fra
beskæftigelsesministeren fremgår desuden, at de berørte familier, hvis
de overgår til SHO-ydelse, vil opnå en disponibel indkomst, som ligger
væsentligt under ydelseskommissionens grundbudget.
8
Rockwoolfonden, ’Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste’,
marts 2019, tilgængelig her:RFF-NYT-Marts-2019_Starthjaelp-gor-
flygtninge-til-Danmarks-fattigste.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-
1.amazonaws.com).
9
Rockwoolfonden, ’Integrationsydelsen sender mandlige flygtninge
hurtigere i job’, marts 2019, tilgængelig her:
RFF-NYT-Maj-2020-
Integrationsydelse.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-
1.amazonaws.com).
10
Regeringen, politisk aftale om ny arbejdspligt, oktober 2023,
tilgængelig her:
Aftale om en ny arbejdspligt (bm.dk).
11
Svar på spørgsmål 198 stillet af Folketingets Beskæftigelsesudvalg til
beskæftigelsesministeren, tabel 2, s. 4, 30. august 2023.
8/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, om det
skærpede beskæftigelseskrav kan anses for proportionalt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet i lovudkastet estimerer
den forventede beskæftigelseseffekt af lovændringen fordelt på
køn og alder.
RISIKO FOR INDIREKTE DISKRIMINATION AF ANDRE BESKYTTEDE
GRUPPER
Ministeriet estimerer i lovudkastet, at ca. 10.000 flere personer ikke
kommer til at opfylde beskæftigelseskravet med de nye regler og derfor
fremadrettet vil få deres ydelser væsentligt nedsat, da de i stedet vil
modtage SHO-ydelsen. Hvis en stor del af de 10.000 personer fx har en
funktionsnedsættelse og dermed et handicap eller i det væsentlige
udgør kvinder, kan reglerne være indirekte diskriminerende overfor
denne gruppe. Der er derfor behov for mere viden om, hvad der
karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, herunder
andel med en funktionsnedsættelse, fordelingen af henholdsvis
jobparate og aktivitetsparate og den kønsmæssige fordeling af gruppen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet uddyber, hvad der karakteriserer de
estimerede 10.000 fuldtidspersoner, som antageligt bliver ramt
af lovændringen – herunder den kønsmæssige fordeling af
gruppen, fordelingen af hhv. jobparate og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, andel med en funktionsnedsættelse,
fordelingen af familietyper (enlige uden børn, enlige med børn,
parfamilier uden børn, parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3
børn og 4 børn), som påvirkes af lovændringen.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
J UR I D I S K PR O J E K T C H E F
9/9
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0029.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected], [email protected]
København, 26. februar 2024
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede
betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Kirkens Korshær kan ikke bakke op om forslaget om skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp, da det vil fattiggøre en stor gruppe mennesker, som i forvejen lever under svære
vilkår.
Ifølge ministeriets beregninger vil forslaget medføre, at omkring 10.000 mennesker, som i forvejen
har en lav indkomst, vil opleve en væsentlig nedgang i ydelse. Forhåbningen er, at nogle af disse
mennesker vil komme i arbejde. Erfaringer fra lignende nedsættelser af ydelser tyder dog på, at det
kun vil gælde en mindre gruppe. Størstedelen af de ramte mennesker kæmper med
sundhedsmæssige og sociale problemer og vil derfor sandsynligvis ikke komme i job på grund af
lavere ydelser. I stedet vil de opleve markant forværrede levevilkår.
I Kirkens Korshær møder vi hver dag mennesker, som lever i fattigdom. Som lider store afsavn, når
det kommer til basale ting som mad, tøj, medicin, bolig og et aktivt socialt liv. Vi ser, hvor ondt
materielle afsavn gør for både børn og voksne. Ligeledes viser forskning, at fattigdom både
ødelægger trivsel i nuet og muligheder senere i livet.
I vores øjne er det uacceptabelt, at der eksisterer fattigdom i et af verdens rigeste lande. I et land
hvor mange har alt, bør ingen mangle det basale. Derfor kan vi ikke bakke op om, at man med
dette lovforslag med åbne øjne vælger at fattigøre tusindvis af mennesker yderligere. Det bidrager
til andetgørelse og nedgørelse af en gruppe, som i forvejen har det svært.
Vi deler ambitionen om, at mennesker i udsatte positioner så vidt muligt hjælpes videre i livet.
Evidens tilsiger dog, at det ikke er lavere ydelser, men et ordentligt levegrundlag og en langsigtet
og helhedsorienteret indsats, der bedst gør det.
Kirkens Korshær har to anbefalinger til det videre arbejde:
Gentænk kontanthjælpsreformen
Kirkens Korshær anerkender, at der i den samlede reform af kontanthjælpssystemet er tiltag, som
bidrager til at bekæmpe fattigdom. Desværre er der også en række tiltag, som peger i den
modsatte retning, herunder nærværende lovforslag.
På den baggrund opfordrer vi til, at kontanthjælpsreformen gentænkes med det formål at skabe et
kontanthjælpssystem, som sikrer, at ingen lever i fattigdom. Som minimum bør en ny reform af
kontanthjælpssystemet sikre, at ingen stilles værre end i dag.
Desuden opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at inflationshjælpen til økonomisk trængte børnefamilier
videreføres, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0030.png
Sidste rate af inflationshjælpen blev udbetalt i august 2023. Inflationen kan imidlertid stadig
mærkes. Det betyder, at mange børnefamilier står med hul i budgettet, indtil forbedringerne i det
nye kontanthjælpssystem træder i kraft i juli 2025.
Indfør en fattigdomslov
Gennem verdensmål 1.2 er Danmark forpligtet til at halvere andelen af fattige borgere inden 2030.
Derfor opfordrer vi til, at der indføres en bindende fattigdomslov, som forpligter Folketinget til at
efterleve dette mål.
Fattigdomsloven skal desuden forpligte enhver regering til at fremlægge et program med konkrete
initiativer til, hvordan den vil bidrage til at opnå målet.
Endelig skal der med fattigdomsloven nedsættes et fattigdomsråd, der årligt skal vurdere, om den
politiske indsats på området anskueliggør, at målet nås, eller om Folketinget bør pålægge
regeringen at fremlægge nye initiativer.
Afslutningsvis vil vi i Kirkens Korshær anmode om at komme på fremtidige høringslister om
lovforslag, der vedrører socialt udsattes levevilkår.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads
1067 København K
Tlf. 33121600
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0031.png
KL's høringssvar vedr. skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp
KL har den 29. januar 2024 modtaget lovforslag om skærpede
betingelser for at opnå ret til kontanthjælp i høring med frist for afgivelse
af bemærkninger den 26. februar.
Lovforslaget betyder, at kommunerne skal gennemgå omkring 15.000
kontanthjælpssager med borgere, som er indrejst i Danmark før 2008.
Hvis borgerne ikke opfylder opholdskravet (9 år ud af 10 år) og
beskæftigelseskravet er (2,5 års beskæftigelse inden for 10 år), skal
borgere i stedet modtage den lavere selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Først når kommunerne har
gennemgået alle sager og truffet afgørelser, ved vi præcist, hvor mange
borgere som den 1. juli 2025 skal sættes ned på selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
De fleste borgere vil miste et betydeligt beløb hver måned, hvilket for
nogen vil betyde, at de ikke har råd til at bo i deres eksisterende bolig.
Det gælder også, selv om de modtager lidt højere boligstøtte. Da
borgergruppen fordeler sig skævt på tværs af kommuner, vil en del
kommuner stå med en meget stor udfordring ift. at hjælpe borgere til en
ny og billigere bolig. Særligt de store byer med relativt få billige boliger
kan få svært ved at hjælpe de berørte borgere.
KL mener, at der er behov for at finde løsninger, som sikrer midlertidig
hjælp til de borgere (nogle også med børn), som risikerer at stå uden
bolig. Det kan f.eks. være mulighed for at lave midlertidige
indkvarteringer eller give økonomisk støtte i konkrete tilfælde, hvor der er
risiko for hjemløshed for de berørte familier.
KL ser frem til en dialog med de relevante ministerier om at finde
løsninger.
KL gør opmærksom på, at det bliver en håndholdt og administrativ tung
opgave for kommunerne at udsøge den præcise målgruppe og
undersøge, bl.a. ved opslag i e-indkomst, om der skal træffes afgørelse
om nedsættelse af ydelsen.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser og imødeser
forhandling efter DUT-principperne.
Dato: 20. februar 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3425033
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3450
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Med venlig hilsen
Nicolas Johansen
Brian Siggaard
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0032.png
Dato: 20. februar 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3425033
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3450
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0033.png
19. februar 2024
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Mødrehjælpen vil gerne indledningsvist takke for muligheden for at komme med bemærkning-
er til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Generelle bemærkninger
I Mødrehjælpen har vi et bredt kendskab til økonomisk og socialt udsatte børnefamiliers leve-
forhold, herunder mennesker med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark
uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet og som derfor vurderes at blive påvirket af
lovforslaget. I den gruppe er en del udfordrede af manglende netværk, sprogkundskaber og
generelt manglende kendskab til systemet.
Ændringsforslaget medfører, at omkring 10.000 personer – hvoraf 90 pct. vurderes at være
ikke-vestlige indvandrere – vil overgå til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse ved lovforslagets virkning den 1. juli 2025. Det vil de, fordi de ikke på det tidspunkt vil
opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste ti år, hvilket er en
betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. De vil derfor opleve en
væsentlig nedgang i ydelsen, hvis de overgår fra enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp
med aktivitetstillæg til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Det fremgår ikke, hvor mange børn der påvirkes af lovforslaget, men det må antages, at der
blandt de ca. 10.000 er en del børnefamilier, som vil opleve en nedgang i ydelsen. Der er
således risiko for, at flere børn vil vokse op i børnefattigdom, hvis lovforslaget vedtages i sin
nuværende form. Det er Mødrehjælpen stærkt bekymret for.
Mødrehjælpen mener, at børn skal have lige muligheder for en god start på livet, og at vi som
samfund skal sikre, at ingen børn lades i stikken. Vi ved, at økonomi har stor betydning for de
muligheder, barnet og familien har for at deltage i samfundet. Mødrehjælpen opfordrer derfor
til, at lovforslaget følges af initiativer for at sikre, at det ikke bliver børnene, som kommer til at
betale den største pris som følge af forslaget. Forældre, der går ned i ydelse og som mangler
sprogkundskaber og kendskab til systemet, bør have ekstra støtte. De bør sikres hjælp til at
søge kompenserende tillæg eller tilskud til medicin og til, at børnene kan gå til fritidsaktivitet-
er, så de ikke isoleres fra udviklende og meningsfulde fællesskaber med jævnaldrende.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0034.png
Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til afdelingschef for Politik, Analyse og Kommunikation
Tasja Norre Parize på mail
[email protected]
Med venlig hilsen
Ninna Thomsen
Direktør
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0035.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København, 26. februar 2024
Høring over lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 29. januar 2024 anmodet om Red Barnets even- tuelle
bemærkninger til lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp .
Lovforslaget skærper optjeningsreglerne ved at udvide personkredsen, der skal opfylde et beskæftigelses-
krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at modtage uddannelses - eller
kontanthjælp. Udvidelsen indebærer, at personer, der den 2. april 1968 eller senere er blevet registreret
som førstegangsindrejst i riget eller indrejst efter mindst 12 sammenhængende måneder i udlandet, skal opfylde
beskæftigelseskravet for at få adgang til uddannelses- eller kontanthjælp.
Lovforslaget medfører, at omkring 10.000 skønnede personer vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen
ved forslagets virkning den 1. juli 2025, fordi de ikke på det tidspunkt vil opfylde kravet om fuldtidsbeskæf- tigelse
i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år som betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
Red Barnets bemærkninger til lovforslaget
Red Barnet bemærker, at 10.000 skønnede personer vil blive omfattet af lovforslaget, der udvider be-
skæftigelseskravet per 1. juli 2025.
Beskæftigelsesministeriet har desuden oplyst, at ca. 5.000 af disse personer skønnes at have børn, der
vil blive f lyttet ned på den nye mindstesats som følge af, at beskæftigelseskravet udvides - og at de til-
sammen har ca. 11.000 børn. Endeligt skønnes det, at 1.500 børn bliver en del af lavindkomstgruppen på
kort sigt (2026), som følge af
lovforslaget’
1
. Mindstesatsen er på 6.553 kr. per måned, og niveauet for
mindstesatsen svarer if lg. aftalen til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere
2
.
1
2
Beskæftigelsesudvalget 2023-24. BEU Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 120.
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem
flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, oktober 2023.
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0036.png
Red Barnet f inder det af f lere årsager dybt bekymrende, at så mange børn påvirkes af disse nedsatte
ydelser:
Mindstesatsen vil øge gruppen af de fattigste børn i Danmark
Danmark ligger desværre langt f ra førstepladsen blandt OECD-lande, når det gælder dybden af fattig-
dom
3
- et mål for, hvor fattige de fattigste er if t. den samlede befolkning. Selvom børnefamiliernes ind-
komster grundet
’Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lav-
indkomst’
vil blive højere end blot mindstesatsen, vil lovforslaget medføre, at dybden af fattigdommen
bliver endnu større i Danmark, og at langt f lere børn på grund af lovforslaget bliver føjet til gruppen af de
fattigste børn i Danmark.
Red Barnet møder familierne i vores sociale aktiviteter
og vi ved, at de ikke kan få budgetterne til at
hænge sammen
med dybe negative konsekvenser for børnenes trivsel. Vi mener ikke, at der burde
være en
lavere forsørgelsesydelse for bestemte børnefamilier i Danmark, hvor børnene har de samme
behov som deres jævnaldrende, og vi beklager dybt, at endnu f lere børn nu bliver lagt til denne gruppe.
Børnene kommer til at lide alvorlige afsavn
Beløbet familierne modtager, er meget lavt, og mange af børnene vil komme til at lide svære afsavn. Vi
ved f ra blandt andet Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af den tidligere integrationsydelse
4
,
at familiernes økonomiske omstændigheder førte til både materielle og sociale afsavn: Familierne havde
svært ved at dække udgifter til f .eks. transport, vintertøj, skoleudstyr og medicin og enkelte af de inter-
viewede familier manglede endog penge til mad sidst på måneden og/eller sprang måltider over. Famili-
erne havde også problemer i forhold til deres boligforhold - med midlertidige boliger af lav standard, hvor
der er problemer med f .eks. råd, svamp og utætte vinduer, og der var meget trange forhold i boligerne.
Red Barnet er opmærksom på og påskønner, at
’Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde,
enklere regler og færre børn i lavindkomst’
blandt andet omfatter børnetilskud, f ritidstillæg og dækning af
medicin, men mener, at det desværre langt f ra er tilstrækkeligt til at afhjælpe børnenes afsavn.
Lovforslaget vil bidrage til yderligere barrierer i udsatte børns liv
En del af børnene i de familier, der påvirkes af lovforslaget, vil derudover som afledt konsekvens af en lav
ydelse forventeligt blive konfronteret med en række relaterede barrierer i deres liv.
Selvom det i bemærkningerne til lovforslaget skønnes, at forslaget vil indebære en positiv beskæftigel-
seseffekt på omkring 150 fuldtidspersoner i 2025, 250 fuldtidspersoner i 2026, 250 fuldtidspersoner i
2027 og 250 fuldtidspersoner i 2028, så skønnes der ikke varige beskæftigelseseffekter af forslaget.
Rockwoolfonden lavede lignende beregninger af beskæftigelseseffekten af starthjælpen i 2019
5
. Udover
at se på beskæftigelseseffekter, fokuserede Rockwoolfondens undersøgelse også på de afledte effekter
af reformen. De så blandt andet på, hvordan mødres integration, kriminalitetsfrekvensen og børnenes in-
tegration og uddannelse blev påvirket
og vurderede, at de samlede konsekvenser var negative. If t. børn
3
https://data.oecd.org/inequality/poverty-gap.htm.
Fattigdomskløften er det forhold, hvormed gennemsnitsindkomsten for de fattige
falder under fattigdomsgrænsen. Fattigdomsgrænsen er defineret som halvdelen af den gennemsnitlige husstandsindkomst af den
samlede befolkning. Fattigdomskløften hjælper med at forfinefattigdomsraten ved at give en indikation af fattigdomsniveauet i et
land. Denne indikator er målt for den samlede befolkning samt for personer i alderen 18 -65 år og personer over 65 år.
4
Institut for Menneskerettigheder,
Familier på Integrationsydelse - en analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menne-
skeretligt perspektiv,
2018.
5
Rockwoolfonden, Forskning,
Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste,
marts 2019. RFF-NYT-Marts-2019_Starthjaelp-gor-
flygtninge-til-Danmarks-fattigste.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com).
2/3
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0037.png
konkluderede de blandt andet, at børn af forældre på starthjælp blev dårligere integreret, og at de lavere
ydelser sætter negative spor op gennem børnenes skolegang.
Red Barnet mener, at lovforslaget bidrager til at skabe unødige barrierer for endnu f lere børn i Danmark.
Barrierer, der kan være meget svære at bryde, som adskiller dem f ra at deltage i fællesskabet på lige fod
med deres jævnaldrende, og som dermed kan have negative konsekvenser også ind i deres voksenliv.
Børn med ikke vestlig baggrund rammes hårdt
For aftalepartierne er det afgørende, at borgere med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Dan-
mark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, tilskyndes til at komme i arbejde. Det f remgår af
lovforslaget, at aftalepartierne f inder det urimeligt, at godt 2.100 personer med
ikke-vestlig
baggrund har
været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år.
Den berørte persongruppe vil således op-
leve en væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 personer, som forslaget i alt skønnes at ramme, vur-
deres ca. 90 pct. at have ikke-vestlig baggrund.
En væsentlig effekt af lovforslaget vil derfor være, at det i langt højere grad vil være familier og altså børn
med ikke-vestlig baggrund, som rammes økonomisk. Dette mener Red Barnet, ikke er i tråd med princip-
perne i FN’s Børnekonventions artikel 2
6
.
Red Barnet mener ikke, at aftalepartiernes holdning til, hvorvidt det er rimeligt, at en gruppe personer
med ikke-vestlig baggrund modtager kontanthjælp i en årrække, er et sagligt hensyn til at lovgive med
den virkning, at netop børn med ikke-vestlig baggrund marginaliseres yderligere grundet forældrenes
nedgang i ydelse.
Barnets tarv bliver ikke selvstændigt vurderet i ny lovgivning
Beskæftigelsesministernen understreger, at de tre kontanthjælpsaftaler er indbyrdes afhængige
7
. Allige-
vel mener Red Barnet, at lovforslagets almindelige bemærkninger burde have forholdt sig til forslagets
konsekvenser if t. hensynet til barnets tarv, der slet ikke ses inddraget
8
.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt politisk chefkonsulent, Inger
Neufeld,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
6
FN’s Børnekonvention
Artikel 2.1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for
ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller
værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold,
handicap, fødsel eller anden stilling.
2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling
eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.
7
Beskæftigelsesudvalget 2023-24. BEU Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 120.
8
CRC/C/GC/14/31
The extension of States parties’ obligation to their “legislative bodies” shows clearly that article 3, paragraph 1,
relates to children in general, not only to children as individuals. The adoption of any law or regulation as well as collective agree-
ments – such as bilateral or multilateral trade or peace treaties which affect children – should be governed by the best interests of
the child.
3/3
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0038.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
UIM ([email protected])
Leo Torp ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: H0ring over lovforslag om skcerpede betingelser for at opna ret til kontanthjcelp
07-02-2024 08:07
Udlcendinge- og lntegrationsministeriet harden 29. januar 2024 sendt forslag om skcerpede betingelser for at opna ret til
kontanthjcelp i h0ring.
Ministeriernes forpligtelse til at h0re Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtg0relse nr. 101
af 19/01/2012) og angar revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgaet lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 K0benhavn K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Lees om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Leo Torp <[email protected]>
Sendt:
29. januar 202417:25
Til:
Ankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
BM Postkasse <[email protected]>;
[email protected];
B(l)rneradet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
ATP <[email protected]>;
Carina Christiansen <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
d5=
[email protected]; [email protected];
Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Radet for Socialt Udsatte
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Rikke Beksgaard Staal <[email protected]>; Anders (Z)stergaard <[email protected]>; Nikolaj H0st <[email protected]>; S0ren
Bisgaard <[email protected]>; Katrine Bang Nielsen <[email protected]>
Emne:
H0ring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for at opna ret til kontanthja:!lp
Til samtlige adressater
Se venligst vedlagte h0ring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for kontanthja:!lp.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0039.png
Med venlig hilsen
Leo Torp
Specialkonsulent
Beska9ftigelse og Dansk
Direkte telefon: +45 61 98 33 02
E-mail:
[email protected]
Udlamdinge- og lntegrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 K0benhavn K
Telefon: +45 7226 8400
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Dansk:
Behandling af dine personoplysninger
Engelsk:
Processing of your personal data.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0040.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
UIM ([email protected])
Leo Torp ([email protected])
S0ren Carne (Rflam.org) ([email protected])
SV: H0ring over lovforslag om skcerpede betingelser for at opna ret til kontanthjcelp
30-01-2024 17:07
Vi har ingen bemcerkninger til lovforslaget om skcerpede betingelser for at opna ret til kontanthjcelp.
De skcerpede betingelser vii medvirke til at udvide arbejdsstyrken.
Venlig hilsen
S0ren Carne
Formand
Vallerndvcenge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
Fra:
Leo Torp <[email protected]>
Sendt:
29. januar 202417:25
Til:
Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; BM Postkasse <[email protected]>; [email protected];
B(Zlrneradet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; ATP <[email protected]>;
Carina Christiansen <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; ds-
[email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; S(Zlren Car(Zle (Rflam.org) <[email protected]>; [email protected]; Radet for Socialt Udsatte
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Rikke Beksgaard Staal <[email protected]>; Anders ¢stergaard <[email protected]>; Nikolaj H(Zlst <[email protected]>; S(Zlren
Bisgaard <[email protected]>; Katrine Bang Nielsen <[email protected]>
Emne:
H!Zlring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for at opna ret til kontanthja:!lp
Til samtlige adressater
Se venligst vedlagte h!Zlring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for kontanthja:!lp.
Med venlig hilsen
Leo Torp
Specialkonsulent
Beskreftigelse og Dansk
Direkte telefon: +45 61 98
33
02
E-mail:
[email protected]
Udlamdinge- og lntegrationsministeriet
Departementet
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0041.png
Slotsholmsgade 10
1216 K0benhavn K
Telefon: +45 7226 8400
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Dansk:
Behandling af dine personoplysninger
Engelsk:
Processing of your personal data.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0042.png
Rådet for socialt udsatte
23. februar 2024
HØRINGSSVAR VEDR. SKÆRPEDE BETINGELSER FOR AT OPNÅ RET TIL
KONTANTHJÆLP
Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget for så vidt angår den del af den
berørte målgruppe, som har andre problemer end ledighed. Rådet er bekymret for forslagets
konsekvenser for den del af målgruppen, der har, ofte alvorlige, sociale, sundhedsmæssige
og/eller psykiske problemer.
Rådet støtter, at der med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem indføres 100-procent tilskud til
receptpligtig medicin, samt tilskud til børnefamilier for alle. Der vil dog, til trods for disse tilskud,
stadig være meget store indkomstnedgange hos den berørte gruppe
særligt for de enlige.
Nedsættelsen af ydelsen begrundes i lovforslaget med, at borgere med ikke-vestlig baggrund, der
har opholdt sig længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, dermed
tilskyndes til at komme i arbejde. For den del af målgruppen, som er aktivitetsparate
ydelsesmodtagere, vil der dog være tale om mennesker med problemer ud over ledighed, som
derfor ikke i tilstrækkelig grad kan handle på økonomiske incitamenter. Derfor er der en stor risiko
for, at den lave ydelse ikke tilskynder til at komme i arbejde, men kun gør en stor gruppe
mennesker fattigere.
Rådet anbefaler,
at ministeriet løbende følger konsekvenserne af den nedsatte ydelse for
målgruppen, så det sikres, at indvandrere og efterkommere såvel som øvrige på SHO-
ydelse ikke stilles markant dårligere med de nye ydelsesniveauer.
Rådet anbefaler,
at ministeriet evaluerer lovforslagets konsekvenser efter 3 år, ift. hvor
mange mennesker, der er kommer i arbejde på baggrund af nedsat ydelse, samt hvor
mange mennesker på mindstesats, der lever under fattigdomsgrænsen.
Med venlig hilsen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0043.png
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
CVR-nr.: 20 70 02 11
21. februar 2024
Høringssvar vedrørende skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
Røde Kors takker for at afgive høringssvar på lovforslag om
Lov om ændring af lov om aktiv socialpo-
litik
Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.
Lovforslaget udvider personkredsen, så omkring 10.000 personer (90% ikke vestlige indvandrere),
som i dag modtager kontanthjælp- eller uddannelseshjælp i stedet skal overgå til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse pr. 1. juli 2025, fordi de ikke lever op til kravet om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæfti-
gelse ud af de seneste 10 år. Udvidelsen af persongruppen omfatter alle, der er blevet folkeregistret
som førstegangsindrejst siden 2. april 1968, eller personer der har haft udenlandsophold i mere end
på hinanden 12 følgende måneder og som ikke lever op til beskæftigelseskravet.
Røde Kors deler aftalepartiernes ambition om, at endnu flere flygtninge og indvandrere opnår en fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende for deres muligheder for at blive selvforsør-
gende, lære dansk og deltage aktivt i det danske samfund. Derfor bistår vi med vores aktiviteter hver
dag flygtninge og indvandrere i at komme tættere på en hverdag i beskæftigelse. Røde Kors mener
dog ikke, at en udvidelse af personkredsen som fremadrettet skal modtage den lave selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse er den rette vej at gå i forhold til at sikre længerevarende fastholdelse på ar-
bejdsmarkedet. Røde Kors har tidligere i en række høringssvar – bl.a. ved indførelsen af integra-
tionsydelsen i 2015, ved nedsættelse af ydelsen og udvidelse af personkredsen i 2017 – udtrykt be-
kymringer ved den særlige ydelse. Både dengang og i dag har vi igennem vores frivillige integrations-
indsats kunnet konstatere og dokumentere, at forældre fx har undladt at give deres børn nødvendigt
tøj eller undladt, at deres børn deltog i udflugter i forbindelse med fritidsaktiviteter, fordi de ikke har
haft råd.
Siden har Rockwoolfonden i 2019 og 2020 dokumenteret, at integrationsydelsen (nu selvforsørgelses-
, hjemrejse- og overgangsydelse) efter et år øgede andelen af mandlige flygtninge, der var i arbejde
fra 10% til 13% efter det første år. Samt at indførelsen af ydelsen ikke viste nogen beskæftigelsesef-
fekt for kvinderne
1
. En anden undersøgelse af den daværende starthjælp, der også var en lavere
ydelse end kontanthjælpen, viste, at den beskæftigelseseffekt, der var i starten, var forsvundet efter
9-10 år
2
.
1
2
Integrationsydelse sender mandlige flygtninge hurtigere i job - ROCKWOOL Fonden
RFF-NYT-Marts-2019_Starthjaelp-gor-flygtninge-til-Danmarks-fattigste.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com)
Altid til stede
rødekors.dk
1
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0044.png
Samtidig viser begge undersøgelser, at de lavere ydelser også har en række utilsigtede konsekven-
ser. En stor gruppe kommer ikke i job, men får i stedet reduceret deres disponible indkomst markant
og bliver dermed Danmarks fattigste. Derudover betyder den lave ydelse, at færre kvinder deltager i
integrationsindsatsen og børn af forældre på starthjælp integreres dårligere. De begynder fx sjæld-
nere i dagtilbud og ender ofte også med markant kortere uddannelse, end hvis familien havde haft
den højere kontanthjælp som sikkerhedsnet. Derudover har Røde Kors i forbindelse med uddeling af
vinterhjælp til trængte børnefamilier dokumenteret, at mennesker, der lider store økonomiske afsavn,
også risikerer at blive afskåret fra fritidsaktiviteter.
Udover de 10.000 voksne som overgår til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse på baggrund af lovfor-
slaget, så viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at de tilsammen har ca. 11.000 børn
3
, som også vil
blive påvirket af de sænkede ydelser.
Med baggrund i ovenstående dokumentation mener Røde Kors ikke, at der er meget belæg for, at an-
tallet af personer, der kommer i beskæftigelse, vil stå mål med de negative effekter, hvor lovforslaget
vil øge antallet af fattige og få negative konsekvenser for integrationen.
Dette skal også ses i lyset af, at den udvidet målgruppe, som omfattes af lovforslaget, omfatter men-
nesker, der har været i Danmark i mange år, men hvor mange vil være langt fra arbejdsmarkedet.
Røde Kors mener ikke, at yderligere økonomisk incitament er det redskab, som vil få denne gruppe i
arbejde. De borgere, hvor af en del også vil være vurderet aktivitetsparate, vil ofte have en række
udfordringer og her er det centralt, at de mødes af en helhedsorienteret og individuel tilrettelagt be-
skæftigelsesindsats, der tager hensyn til fx helbred og udgangspunkt i det, vi ved virker ift. beskæfti-
gelse. Bl.a. faglig opkvalificering og sprogtræning
4
.
Derudover vil vi i Røde Kors bemærke, at det i en tid hvor rekordmange flygtninge er i beskæftigelse
5
og hvor Danmark mangler arbejdskraft, er vigtigt at gøre nytte af alle de ressourcer og kompetencer,
som kommer hertil. Det forudsætter dog, at flygtninge kan leve et aktivt og værdigt liv, hvor bekym-
ringer om økonomi ikke overskygger alt, men hvor det betaler sig at gøre en ekstra indsats og der er
overskud til fx at lære dansk og tage del i de lokale fællesskaber, der også kan understøtte vejen til
job.
Med venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
3
4
5
Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
4639057 (vive.dk)
Rekordmange flygtninge er i arbejde (da.dk)
10. maj 2011 / Høringssvar vedrørende skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
rødekors.dk
2
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0045.png
1
SOS Racisme
Nørre Allé 7,
2200 Kbh. N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
København, d. 25. februar 2024
Til Udlændingeministeriet!
Att.: [email protected];
cc:
[email protected]
SOS Racisme indsender hermed høringssvar på:
Lovforslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret
til kontanthjælp)
Af høringsbrevet fremgår, at:
”Lovforslaget medfører, at omkring 10.000 skønnede personer vil opleve en væsentlig nedgang i
ydelsen ved forslagets virkning den 1. juli 2025,
fordi de ikke på det tidspunkt vil opfylde kravet
om fuldtidsbeskæftigelse
i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år som betingelse for fortsat at
modtage uddannelses- eller kontanthjælp”. ”Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2024 og få
virkning den 1. juli 2025”.
SOS Racisme synes at et lovforslag med det udtalte formål at fattiggøre 10.000 mennesker i Danmark
og ikke engang bidrage til øget beskæftigelse, skulle regeringen ikke have fremsat!
Ifølge regeringens beregninger koster det 9 millioner kr. – uden man regner med at Danmark får noget
ud af det!
Hvis man ikke kan gøre noget, der er godt for nogen, men kun vil lave ulykker for ikke at miste
udlændingefjendtlige stemmer til konkurrerende partier, er det være bedre
ikke
at fremsætte forslaget.
De berørte kan jo heller ikke selv lave om på datoen for, hvornår de kom til Danmark, eller nå at
arbejde fuldtids 2,5 år frem inden 1. juli 2025!
SOS Racisme er også imod det endnu ikke fremsatte lovforslag om 37 timers arbejdspligt for
kontanthjælpsmodtagere, som heller ikke synes at have noget formål udover det ovennævnte, som vil
fattiggøre endnu 10.000 mennesker; men det har vi ikke set fremsat endnu, men vil bede om at få det
tilsendt i høring.
Hvis formålet derimod er at få en del af de 2 x 10.000 mennesker, der ellers bliver fattiggjort, i gang på
arbejdsmarkedet, og dermed få fat i noget af den arbejdskraft, vi mangler i Danmark i dag, har vi et
bedre forslag her:
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2
Brug gulerødder i stedet for pisk! Vis anerkendelse og respekt for autonomi!
Og - både for de psykisk syge unge, der har brug for uddannelseshjælp, og for andre med psykisk
sygdom eller lavt selvværd: Bliv ved med at støtte dem til de har nået deres mål, så de kan få den
sejr, de har fortjent! Fx gennem en mentorordning eller lignende:
-
Giv kontanthjælpsmodtagere ret til at tjene et større beløb end nu, som ikke modregnes i
kontanthjælpen, uddannelseshjælpen, etc.,
Hvis vedkommende er under 30 år uden en afsluttet erhvervsuddannelse, og ønsker og
vurderes parat til en egnet uddannelse, men ikke har kunnet leve op til et krav om 225 timers
arbejde, så drop kravet!
Brug det, at der findes så mange ubesatte jobs i rigtige stillinger rundt om, som løftestang til at
hive folk ind på arbejdsmarkedet i sådanne jobs, - i starten på deltid, hvis det ønskes, da det må
være mere overskueligt til en begyndelse, hvis man har været langvarigt uden for
arbejdsmarkedet. Herefter vil mange- eller i alt fald nogle – kunne trappe op i tid. Det vil have
den fordel, at der er tale om rigtige jobs på det rigtige arbejdsmarked, med krav og
forventninger og forhåbentlig også nyttiggørelse af den ansatte. I den private sektor, vil der i en
del tilfælde formentlig være mulighed for at fortsætte, ligeledes i nogle ansættelser i den
offentlige sektor. Evt. kunne man aftale en kort praktik – fx to ugers prøvetid eller en måneds,
betalt af kommunen, så arbejdsgiveren og arbejdstageren kunne se jobbet og hinanden an.
Lav kvalificerede mentorordninger – evt. med fælles mødefora!
Tag en grundig samtale med kontanthjælpsmodtageren først om hans/hendes egne behov og
økonomi, og ønsker til et job, og om hvad der skal til for at ændre situationen
Og om evt. børnepasning, pleje af et sygt familiemedlem, psykisk sygdom, evt. selvværd,
misbrug, traumatisering, anden sygdom eller andre problemer fx lavt selvværd eller sprog, der
kan stå i vejen for selv at finde et arbejde
Mange udlændinge har et fint eller et tilstrækkeligt ordforråd og korrekt sætningsopbygning,
men kan have svært ved udtalen på dansk. For mange kunne det forbedre
ansættelsesmulighederne, hvis de trænede dette intensivt, og lærte at tale et meget tydeligt og
langsomt dansk. Det gælder oftest uanset, hvilket land de kommer fra
Afskaf de obligatoriske samtaler om reintegrationsbistand, da de er nedværdigende og opleves
som trusler, og som om man ikke tror på dem. Nogle flygtninge kan ikke holde dem ud og
undværer hellere kontanthjælpen og samtalen, fordi den reaktiverer deres PTSD. Hvis folk selv
vil flytte til hjemlandet, har de jo lov til at spørge om det.
Forsøg at undgå de alleralvorligste sammenbrud, som kan sende folk ud i hjemløshed.
-
-
-
-
-
-
-
-
Det meste af det er man vel vant til at gøre i jobcentrene, men for dem, der er længst ude, skal der
måske en særlig støtte til.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850314_0047.png
3
Hvis man ikke laver særregler for unge med psykiske lidelse, der søger uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, overtræder man formentlig et
forbud mod diskrimination af handicappede.
Tilsvarende
gælder for folk over 30 år med psykiske lidelser, og som søger kontanthjælp, de har hidtil kunnet
fritages for krav om 225 timers arbejdspligt i ustøttet job. Efter at pension for disse grupper i årevis
næsten ikke var en mulighed, ser den ud til at være blevet det igen. For de allermest syge er det jo en
mulighed, men for mange, der er mindre syge, kunne flexjob være et bedre tilbud – medmindre da,
man vil gøre brug af vores forslag?
Da lovforslaget ikke selv nævner det, må man spørge, hvad resultaterne er fra lovændringen med de
tilsvarende krav i 2018 for folk, der var indrejst første gang siden 2008. Er resultaterne herfra
overhovedet gjort op og har det været regnet ud – måske bare fra en stikprøve – om der er kommet
flere i arbejde af den grund? Eller har det kun resulteret i fattiggørelse, inkl. flere fattige børnefamilier?
Hvilken hjælp vil man fra starten af tilbyde kommunerne, som skal i gang med endnu et ørkesløst
kontrolarbejde kun 6 år efter lovændringen i 2018, og kontrollere dokumentation i lange baner for
beskæftigelse såvel som opholdskrav i Danmark?
Hvordan vil man have at folk skal kunne huske hvornår de har været i udlandet de sidste ti år – og hvor
længe?
Vedrørende det årlige timetal er det jo beregnet som 37 timer x 52 (uger/år) x 2,5 = 4.810 timer.
De ansatte har normalt 5 eller 6 ugers ferie med løn eller ferieløn, men er der taget højde for, at folk,
der er timelønnede, og som fx ernærer sig ved at holde foredrag, undervisning som løst ansatte
timelærere, vagter, vikarer, mv. også skal have timer nok til at dække ferien ind ved de 2 �½ års
fuldtidsarbejde på 10 år?
Som ved lovforslaget dengang, må vi fortsat sige, at det er fortsat diskriminerende.
Det er derfor at
EU og EØS ikke vil kunne acceptere det, fordi det går ud over borgerne i deres medlemslande. Og
Danmark vil her hellere undgå en retssag ved EU-domstolen, da den erfaringsmæssigt kan medføre
store bøder og omkostninger og genere Danmarks ry.
Og – hvordan vil man behandle flygtninge – og den aktuelt største flygtningegruppe, nemlig fordrevne
fra Ukraine? Det oprindelige forslag fra 2018 var bl.a. beregnet for flygtninge, der var kommet hertil
siden 2008. Flygtningene kommer jo ikke til at blive behandlet – ”på lige fod” med de fleste
kontanthjælpsmodtagere i Danmark, men får aktuelt SHO-ydelse.
Vi betragter forslaget som udlændingefjendtligt over for ”ikke-vestlige”, som er den gruppe, som det –
ifølge indledningen i lovforslaget – især skal ramme. Og de såkaldt ”ikke-vestlige” skulle angiveligt
udgøre cirka 90% af de cirka 10.000 mennesker, det vil ramme - og måske udgør de også 90% af de
10.000 i forslaget:
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som
ikke opfylder optjeningsreglerne.
Vi vil lige minde om, at FN’s Racediskriminationskomité, CERD efter eksamination af Danmark i 2021
skrev, at ringere behandling af gruppen: ”Ikke-vestlige” udgjorde diskrimination i Racediskriminations-
konventionens betydning og altså overtrådte konventionen. Det var en af de ting, de pålagde Danmark
at følge op på i næste rapport til CERD. CERD’s rapport kan ses her, og 3 punkter er vist i høringssvaret:
https://drive.google.com/drive/folders/1Po9G9uqKjo07BmXHpcfdgnuWnGa1wDj4
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
4
“The “parallel society”
plan12.
The Committee is concerned that the package of laws previously
known as “Ghetto
package” has a discriminatory impact on ethnic minorities. The Committee is also concerned
that, under these laws, although areas classified as “vulnerable” have already met at least two
of four detailed socio-economic criteria, the additional criterion of having at least 50 percent
of “non-Western” residents leads to such vulnerable areas being classified as “parallel
societies” and to the application of more restrictive rules, thus adding a discriminatory ethnic
and racial element to these laws, which can result in stigmatization in various areas of life,
such as employment, housing and access to services (art. 3, 5).
13.
The Committee recommends that the State party:
(a) Refrain from using the percentage of immigrants and their descendants
from “non-Western” countries in a certain area as a basis for applying stricter laws and
measures;
(b) Undertake a comprehensive review of the impact of the laws and
regulations under its programmes to address “parallel societies” and amend or repeal
any provisions that directly or indirectly discriminate against any groups under article
1 (1) of the Convention, including with respect to their right to housing, employment,
education, or equality before the law.
Paragraphs of particular importance
44.
The Committee wishes to draw the attention of the State party to the particular
importance of the recommendations contained in paragraphs 11 (use of terms
“Western” and “non-Western”), 13 (c) (the “Parallel society” plan) 19 (c) (hate crime
and hate speech) and 21 (a) (racial profiling) above and requests the State party to
provide detailed information in its next periodic report on the concrete measures taken
to implement those recommendations”.
Det aktuelle forslag her rummer nogle forblommede sætninger om
at skabe ens regler, uanset hvornår
man første gang er komme til Danmark efter 2. april 1968
dvs. for 56 år siden og til i dag,
nu, så det
er ikke kun dem, der er kommet hertil efter 2008, der skal have erstattet kontanthjælpen med en SHO-
ydelse. Men dels går EU og EØS-borgere fri,
for EU og EØS accepterer ikke diskrimination af deres
borgere. Dels vil de, der er kommet til Danmark efter EU-reglerne om arbejdskraftens frie
bevægelighed gå fri.
Vedrørende: Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp
At man skal have arbejdet mindst 2�½ år i Danmark før man kan få uddannelseshjælp eller
kontanthjælp er der ingen grund til! Det gælder ikke for EU/EØS-borgere, og regeringen vil helst heller
ikke ramme danske statsborgere, især ikke, hvis de har tilknytning til Danmark:
”En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land
hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses-
eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.”
”Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til
Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:
- Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
5
- beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark
- nære familiemedlemmer i Danmark
- taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark
- danskkundskaber
- sociale bånd til Danmark”
DET er da diskrimination af rang! og må være forbudt efter EMRK art. 14. Men dette spørgsmål er slet
ikke drøftet i lovforslagets kommentarer, måske fordi juristerne ved, at det ikke holder vand.
I vores høringssvar til lovforslag i 2018
anførte vi, at selve den antagelse, at hvis man ikke har haft en
indtægt en måned, så har man nok ikke været i Danmark – den er ikke rigtig. Nu er det højst to
måneder man må være i udlandet et år, for at det ikke skal tælles med til den samlede tid i
udlændighed. Vi vil derfor fastholde, at Stavnsbåndet er ophævet for mange år siden, og at man kan
være en lige så god arbejdskraft, mens man er i Danmark, hvis man har boet i udlandet en tid, som hvis
man ikke har! Måske endda en bedre arbejdskraft, hvis man også har lært noget i udlandet?
I øvrigt anses det som noget ”dansk” blandt unge mennesker, efter afsluttet – eller uafsluttet
ungdomsuddannelse eller skoleuddannelse - at tage et sabbatår for at rejse ud i verden uden for
Danmark og få udvidet sin horisont – enten ved at rejse rundt, arbejde frivilligt, eller tage et halvt eller
et helt år af sin uddannelse i udlandet! Det sidste er rent faktisk noget, som en tidligere regering ledet
af Socialdemokratiet i samarbejde med universiteter og EU har opfordret til.
På en sådan rejse kan man lære noget både om Danmark, ved at måtte undvære den sociale sikring en
periode, og om det eller de lande, man rejser ud i.
Mange rejser ud for deres arbejde. For mange andre mennesker, er det andre forhold der gør at man
rejser til udlandet en tid: fx hvis man er gift/bor sammen med en udlænding og familien gerne vil lære
begge lande at kende for bedre at kunne vælge hvor man ender med at ville bo; eller fordi man ønsker
at ens børn skal kunne begge sprog og lære begge kulturer at kende; eller af hensyn til familie, som
man føler sig forpligtet til at hjælpe og støtte i det andet land. Eller af hensyn til sig selv, fordi man har
behov for at være mere hos sine venner og sine kære.
Andre har haft behov for længere udlandsophold, fordi de har adopteret et barn fra landet, og har
skullet være der i en længere periode. Og atter andre har bare haft lyst til at se noget nyt og andet.
Hvorfor skal man straffes med at få frataget rettigheder af den grund?
Er det ikke et frit land, vi lever i?
Konklusion:
SOS Racisme advarer mod at gennemføre lovforslaget fordi det er fattiggørende, diskriminerende og
i modsætning til borgernes interesser og deres mulighed for frit at vælge, hvordan de vil leve livet.
Danmark har ikke noget ud af endnu engang at fattiggøre de 90% ”ikke-vestlige” med SHO-ydelser, det
er
indirekte diskrimination.
At stille et opholdskrav som det nævnte siden 1968, er direkte diskrimination, af to grupper:
udlændinge der er ankommet siden 1968
– heriblandt de fleste af de flygtninge, der bor i Danmark,
hvoraf en stor del har PTSD og derfor kan have særlige behov i deres arbejdsliv;
og af de danskere, der har været uden for landet i over et år
af de sidste ti år.
L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
6
Og at man kan undgå det for danske statsborgere, hvis man tager hensyn til seks kriterier om
tilknytning til Danmark,
+ evt. endnu andre, som formentlig er opfyldt af de fleste, der er opvokset i
Danmark, kan også tolkes som
direkte diskrimination
.
Hvis personer med langvarig sygdom – hvad vi tror mange af de 10.000 har – ikke undtages eller gives
særlige vilkår med nedsat tid, etc., kan det også overtræde forbuddet mod
diskrimination af
handicappede.
Vi tror, man meget bedre kan bidrage til Danmarks interesser og samtidig undgå diskrimination ved at
bruge vores forslag - i stedet for det aktuelle lovforslag, hvis vi ønsker en endnu større
arbejdsmarkedsdækning i øjeblikket. Den er rent faktisk steget meget de sidste år, især hos unge.
Når regeringen ikke har fortalt eller opgjort, hvad det tidligere lovforslag har medført af
ulemper:
fattiggørelse og udsættelser af boliger,
og
fordele: ekstra arbejdskraft gennem ansættelser af de folk,
der var berørt af det nævnte forslag fra 2018, enten som fuldtids- eller deltidsansatte, gerne omregnet
til personår i fuldtidsbeskæftigelse:
Er det fordi, der ikke er nogen gevinst at skrive om?
Venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen, Talsperson