L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 151 Bilag 1
Offentligt

Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre

vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at

være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)

Høringssvar

Ekstern høring 17. januar

–

14. februar 2024

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indholdsfortegnelse

Advokatfirmaet Morten Tarp.............................................................................................................................. 1

Dansk Industri .................................................................................................................................................. 35

Danske Advokater ............................................................................................................................................ 41

DM.................................................................................................................................................................... 44

F&P .................................................................................................................................................................. 45

Fagbevægelsens Hovedorganisation................................................................................................................. 47

Finans Danmark................................................................................................................................................ 51

Forenet Kredit................................................................................................................................................... 53

FSR

–

danske revisorer ..................................................................................................................................... 55

Kooperationen .................................................................................................................................................. 56

Kuratorforeningen ............................................................................................................................................ 63

Landbrug & Fødevarer ..................................................................................................................................... 65

Landdistrikternes Fællesråd.............................................................................................................................. 67

LB Forsikring og LB Foreningen ..................................................................................................................... 69

Tryghedsgruppen .............................................................................................................................................. 72

Tænketanken Demokratisk Erhverv ................................................................................................................. 76

Velliv Foreningen ............................................................................................................................................. 81

Østifterne .......................................................................................................................................................... 84

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Erhvervsstyrelsen

Olivia Karen Höcky Hansen

[email protected]

Rebecca Louise Rohde

[email protected]

14. februar 2024

Rev. 19. februar 2024

Høring over udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder m.v.

Hermed følger vores kommentarer med alternative og supplerende forslag vedr. Erhvervsministeriets

udkast til

Forslag til Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov

om finansiel virksomhed og forskellige andre love,

der er i høring fra 17. januar til 14. februar 2024.

Vores bidrag til høringen følger en række tidligere henvendelser.

Desuden inddrager vi foreløbige kommentarer til udkastet fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.

Indhold

1. Generelt

2. Medarbejdereje, investerende og passive medlemmer

3. Aktivsikring og offentligt tilsyn

4. Omregistrering

(selvstændigt forslag)

5. Ikrafttrædelse

6. Øvrige lovforslag i udkastet

7. Anbefalinger vedr. andre initiativer

Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger

Side

1. Generelt

I det følgende bruges

’andelsvirksomheder’ som samlet betegnelse

for alle typer af andelsselskaber og

andelsforeninger, der er omfattet af

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

herefter kaldt

’erhvervs-

virksomhedsloven’. Forkortelsen AMBA anvendes for andelsvirksomheder, der opfylder både lovens § 3

og § 4 og har begrænset ansvar. Der findes ingen almindelig brugt forkortelse for andelsvirksomheder med

personlig hæftelse, som kun er omfattet af § 4 og ikke af § 3.

Erhvervsministeriets udkast omfatter kun virksomhedsformer med begrænset ansvar, dvs. foreninger,

selskaber og andelsvirksomheder, der forkortes FMBA, SMBA og AMBA, og anparts- og aktieselskaber,

forkortet ApS og A/S, men ikke andelsvirksomheder med personlig hæftelse.

Jf.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68334

Jf. blandt andet

Henvendelse fra kooperative virksomheder om problematiske anbefalinger fra

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag

til Folketingets Erhvervsudvalg 5. juni

2023

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/bilag/186/index.htm

Jf.

https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/

Advokatfirmaet Morten Tarp

(+45) 40 40 33 32

•

[email protected]

Gammel Kongevej 178, 1. sal, 1850 Frederiksberg C

CVR: 34 40 67 31

•

www.advotarp.dk

•

Klientkonto: Merkur 8401-1546581

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Den manglende inddragelse af andelsvirksomheder med personlig hæftelse i lovgivningsinitiativet

er generelt problematisk og begrænser i høj grad de tilsigtede effekter, da andelen af demokratiske

virksomheder er størst netop for denne virksomhedsform, der også som den eneste på erhvervs-

virksomhedslovens område har været i vækst gennem de seneste år, jf. de følgende to oversigter.

Oversigt 1. Udbredelse af almindelige og demokratiske virksomheder 2019

Forenings- og andelsbaserede virksomhedsformer omfattet af

erhvervsvirksomhedsloven (EVL)

Foreninger med begrænset ansvar, FMBA (§ 3, stk. 1)

Selskaber med begrænset ansvar, SMBA (§ 3, stk. 2)

Omdannede tidligere finansielle virksomheder (§ 3 og særlovgivning)

Andelsvirksomheder med begrænset ansvar, AMBA (§ 3, jf. § 4)

Andelsvirksomheder med personlig hæftelse (§ 4, jf. § 2, stk. 1-2)

I alt

Oversigt 2. Udbredelse 2023 og ændringer 2019-2023

Forenings- og andelsbaserede virksomhedsformer omfattet af

erhvervsvirksomhedsloven (EVL)

Foreninger med begrænset ansvar, FMBA (§ 3, stk. 1)

Selskaber med begrænset ansvar, SMBA (§ 3, stk. 2)

Omdannede tidligere finansielle virksomheder (§ 3 og særlovgivning)

Andelsvirksomheder med begrænset ansvar, AMBA (§ 3, jf. § 4)

Andelsvirksomheder med personlig hæftelse (§ 4, jf. § 2, stk. 1-2)

I alt

Alle 2023 Ændring 2019-2023

antal

% ændr.

358

-31

-8,0%

406

-326

-44,6%

177

-32

-15,3%

512

-61

-10,6%

1.634

+116

+7,6%

3.087

-334

-9,7%

Alle 2019 Demokratiske 2019

antal

% af alle

389

188

48,3%

732

1,9%

209

34,4%

573

500

87,3%

1.518

1.463

96,4%

3.421

2.237

65,4%

Erhvervsministeriets forslag vedr. medarbejdereje og passive investorer bryder desuden med

grundlæggende principper for sondringen mellem forenings- og andelsbaserede virksomheder efter

nugældende lovgivning og praksis, jf. den følgende oversigt.

Egen tilvirkning. Kilde:

Udbredelsen af virksomhedsformer i Danmark,

Thomas Poulsen og Jan Uffe Bech, CBS, 2022

https://research.cbs.dk/da/publications/udbredelse-af-virksomhedsformer-i-danmark

Delrapport 1.1.

Barrierer

for demokratiske virksomheder,

CBS, 8. marts 2022

https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-

cbs.pdf

Oversigten omfatter virksomheder, der pr. 31. december 2019 var registreret i CVR med status som aktive og

normale. Andelen af demokratiske virksomheder er identificeret ved samkøring af data fra CVR, Danmarks Statistik og

første udgave af rapporten

Det erhvervsdemokratiske landskab

fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, se senere

udgaver på:

https://demokratiskerhverv.dk/2022/03/rapport-det-erhvervsdemokratiske-landskab/

Andelen af demokratiske virksomheder blandt andre virksomhedsformer omfattet af erhvervsvirksomhedsloven

udgjorde 9,7% for interessentskaber, I/S ( § 2, stk. 1), 8,1% for kommanditselskaber, K/S (§ 2, stk. 2), og 17,0% for

partnerselskaber, P/S (§ 2, stk. 2 og selskabsloven. Partnerselskaber, også betegnet som kommanditaktieselskaber,

indgår ikke i lovinitiativet). Blandt ideelle foreninger med erhvervsmæssige aktiviteter, der ikke er omfattet af

erhvervsvirksomhedsloven, var andelen af demokratiske virksomheder på 32,7%. Andelen var mindre end 5% inden

for alle andre virksomhedsformer, herunder anparts- og aktieselskaber, fonde og selvejende institutioner.

Egen tilvirkning. Der er endnu ikke sket kortlægning af demokratiske virksomheder ved udgangen af 2023 og kan

derfor ikke udarbejdes en tilsvarende opgørelse som i

Oversigt 1.

Kilde: Egen afgrænset søgning i CVR. Oversigten omfatter virksomheder, der pr. 31. december 2023 var registreret i

CVR med status som aktive og normale. Mulige årsager til det store og stadigt stigende antal andelsvirksomheder med

personlig hæftelse omtales i

afsnit 4.

Faldet i de øvrige virksomhedsformer i perioden 2019-2023 skyldes både ophør,

fusioner og omdannelser, samt at der pr. 1. januar 2014 ikke har kunnet stiftes nye selskaber med begrænset ansvar,

SMBA, og siden er sket en markant vækst i antallet af anpartsselskaber og såkaldte enkeltmandsvirksomheder. Ifølge

CBS-analysen, der er omtalt ovenfor i

note 4,

har disse tendenser været generelt gældende siden omkring 2009-2011.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Oversigt 3. Ligheder og forskelle mellem forenings- og andelsbaserede virksomheder

EVL = erhvervs-

virksomheds-

loven

Foreninger og selskaber

med begrænset ansvar

FMBA og SMBA

EVL § 3

Andelsvirksomheder (andelsselskaber og -foreninger)

med begrænset ansvar

med personlig hæftelse

AMBA

I/S eller K/S

EVL § 3, jf. § 4

EVL § 4, jf. § 2, stk. 1-2

’Uskreven ret’, forenings-

og andelsretlig praksis.

EVL § 1, stk. 1.

EVL § 5 og

’undtagelses-

bekendtgørelsen’.

EVL § 3, stk. 1, 2. pkt.

Forenings- og andels-

retlig praksis.

Erhvervsretlig lovgivning

og praksis.

’Uskreven ret’

Medlemskreds

Overskudsdeling

Evt. forrentning

af individuelle

kapitalandele

Hæftelsesform

Anvendelse af EVL

Beskatning

Ligheder

Ejerskabet af virksomheden og dens formue og overskud er kollektivt for de aktuelle

medlemmer, bortset fra eventuelle individuelle kapitalindskud og henlagte overskuds-

andele på individuelle kapitalkonti. Individuelle kapitalandele kan ikke omsættes, men

indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden.

”Loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme

virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem

erhvervsdrift.”

- medmindre virksomheden er helt eller delvist undtaget fra EVL og omfattet af

anden lovgivning.

”[…]

virksomheden har minimum to deltagere

[…]

der er mulighed for vekslende

deltagerantal

[…]

økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder

[er]

ikke

[…]

baseret på deltagernes andel af kapitalen.”

Ingen kapitalkrav, men virksomheden skal til enhver tid have et forsvarligt kapital-

beredskab og likviditet til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Forskelle

Foreningsretlige

Andelsretlige (kooperative)

principper.

Medlemskredsen er som

”[…]

deltagelse i virksomheden som aftagere,

udgangspunkt åben,

leverandører eller på anden lignende måde.”

herunder for ’passive’.

EVL § 4, 2. led.

Evt. overskudsdeling:

”[…]

afkast

[overskud],

bortset fra normal forrentning af

Lige, baseret på bidrag til

den indskudte kapital, fordeles blandt medlemmerne i

omsætning eller lignende.

forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver

Ingen lovregulering eller

indestående i virksomheden.”

EVL § 4, 3. led.

praksis om forrentning.

Forrentning højst den officielle diskonto + 1% (p.t.)

’Begrænset

ansvar’:

Interessentskab I/S:

”[…]

ingen af deltagerne hæfter personligt, uden

Alle deltagere hæfter

begrænsning og solidarisk.”

EVL § 3, stk. 1, 1. pkt.

personligt, EVL § 2, stk. 1.

Kommanditselskab K/S:

Min. én deltager hæfter

personligt, EVL § 2, stk. 2.

Fuldt omfattet af EVL, bortset fra kapitel 5 a.

Kun omfattet af kapitel 1,

2, §§ 15f-15 h og kapitel 7.

Omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a,

Jf. dog § 2, stk. 3, 2. pkt.

er desuden omfattet kapitel 5 a. om tilsyn fra Erhvervs-

hvis alle deltagere har

styrelsen.

begrænset ansvar.

Selskabsbeskatning, evt.

Personbeskatning, evt.

foreningsbeskatning

kooperationsbeskatning

selskabsbeskatning

Flere forslag i udkastet skal derfor præciseres, suppleres eller erstattes af alternative forslag.

De følgende afsnit indeholder konkrete forslag til, hvordan de tilsigtede forbedringer af vilkårene for

demokratiske virksomheder kan opnås på enkle måder inden for de givne rammer og uden afledte

uønskede virkninger.

Jf. også anbefalingerne fra

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder,

der blev offentliggjort 21. juni

2022, analyserne fra RUC, ITU og CBS og megafonmålinger udarbejdet til Erhvervsstyrelsen og ekspertarbejdsgruppen

https://em.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-forholdene-for-demokratiske-

virksomheder

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

2. Medarbejdereje og passive investorer

2.1. Lovforslag

2.1.1. Erhvervsministeriets udkast til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

(side 1-2)

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar skal deltage aktivt i virksomheden, jf. dog stk. 3.

Der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager på en af følgende måder:

1. Som aftager.

2. Som producent.

3. Som leverandør.

4. Med egen arbejdsindsats.

5. På anden lignende måde.

Stk. 3.

I virksomhedens vedtægter kan optages bestemmelse om, at der kan være medlemmer, som ikke skal

deltage aktivt i virksomheden, men som kun skal bidrage til virksomheden med et medlemsindskud (investerende

medlemmer). Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

2.1.2. Vores forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer

I § 3, stk. 1 slettes

”deltagere”

og indsættes den understregede tekst:

”§

Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)

eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og

solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to medlemmer, der deltager aktivt i

dens drift og ledelse, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige

rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.

Stk. 2.

For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om

foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”

I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:

”Stk.

Virksomheder med begrænset ansvar skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab og

tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Virksomhedens ledelse er forpligtet til løbende at vurdere virksomheden økonomiske situation og sikre, at

dens kapitalberedskab er forsvarligt. Der må kun foretages udbetalinger og henlæggelser af overskud til

medlemmerne og forrentning af kapitalandele i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er

forsvarligt. Selskabslovens kapitel 7 om ledelse m.v. finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige

tilpasninger for virksomheder med begrænset ansvar.”

I § 4, stk. 1 slettes

”deltagernes”

og indsættes den understregede tekst:

”§

Ved et andelsselskab (en andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1

eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres

aktive deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører, producenter, med egen arbejdsindsats eller på

anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital,

enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i

virksomheden, jf. dog stk. 2.”

(fortsættes)

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:

”Stk.

Virksomheder med minimum tre aktive medlemmer, jf. stk. 1, kan derudover have investerende og

passive medlemmer på betingelse af, at der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at de tilsammen højst

kan råde over 25 pct. af stemmerettighederne, at individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og højst kan

opnå normal forrentning, samt om rettigheder og forpligtelser i øvrigt for investerende og passive medlemmer.”

2.2. Begrundelser for vores forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer

2.2.1. Generelt

Erhvervsministeriets forslag i udkastet bryder med grundlæggende principper og afgørelsespraksis fra

domstolene og Erhvervsankenævnet om sondringen mellem erhvervsdrivende foreninger og andels-

virksomheder.

Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget vedr. medarbejdereje fremgår (side 20 i udkastet):

”Det

har været overvejet, om tydeliggørelsen af muligheden for medarbejdereje bør foretages i § 3, der indeholder

den generelle definition af virksomheder med begrænset ansvar, eller i § 4, der fastsætter yderligere krav til andels-

selskaber med begrænset ansvar. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tydeliggørelsen af muligheden for

medarbejdereje er relevant for både A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er. Derfor foreslås det, at oplistningen af måder for

aktiv deltagelse fremgår af den generelle

definition i § 3.”

Vi er ikke enige i ministeriets vurdering.

Den foreslåede regulering af aktiv og passiv deltagelse direkte i lovens § 3 er ikke relevant eller

hensigtsmæssig for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), men et unødvendigt indgreb i det

grundlæggende foreningsretlige princip om, at medlemskredsen for en forening som udgangspunkt skal

være åben, som også gælder for foreninger med begrænset ansvar efter erhvervsvirksomhedsloven.

Som begrundelse for forslaget vedr. regulering af mulighederne for passive investorer i § 3 fremgår af

Erhvervsministeriets bemærkninger (side 22-23 i udkastet), at:

”-

andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) har vanskeligt ved at skaffe

kapital til henholdsvis opstart og vækst af virksomheden.”

Denne opfattelse er ikke bekræftet ved undersøgelser blandt andet udført af CBS til brug for Ekspert-

arbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.

Desuden er der intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at foreninger med begrænset ansvar og andels-

virksomheder kan have investorer, støtte- og långivere i det omfang, de ikke samtidig har sædvanlige

medlemsrettigheder, herunder især stemmerettigheder på generalforsamlinger eller tilsvarende

forsamlinger.

vores rådgivningspraksis siden midten af 1980’erne

har vi endnu ikke oplevet, at institutionelle investorer,

støtte- eller långivere har efterspurgt sædvanlige medlemsrettigheder, da det som udgangspunkt også

indebærer tilsvarende juridisk og økonomisk medansvar.

Jf.

Delrapport 1.2. Pengeinstitutfinansiering til og fra demokratiske virksomheder

Barrierer for demokratiske

virksomheder,

CBS, 8. marts 2022,

https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-cbs.pdf

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Der aftales ofte begrænsede og indirekte rettigheder for investorer og andre samarbejdspartnere som

informationsret og ret til repræsentation i virksomhedens ledelse og på generalforsamlinger eller

tilsvarende forsamlinger med tale-, men ikke stemmeret, og det er allerede tilladt efter den nugældende

lovgivning og praksis, både i foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder.

I stedet for medlemskab med sædvanlige rettigheder kan institutionelle investorer, støtte- og långivere

også typisk opnå mere vidtgående kontrol og økonomiske rettigheder som kreditorer på grundlag af

aftalevilkår om godkendelse af vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, adgang til opsigelse og

indfrielse af deres økonomiske engagementet ved misligholdelse m.v.

Derimod kan det være relevant, at bredere og mere ubestemte kredse af kapitalindskydere f.eks. via

crowdfunding kan opnå sædvanlige medlemsrettigheder og tilknyttede forpligtelser. Dette er allerede

muligt og lovligt i foreninger med begrænset ansvar (FMBA), der opfylder grundbetingelsen om minimum

to aktive deltagere og øvrige krav i den nugældende § 3, men ikke i andelsvirksomheder omfattet af § 4.

Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan efter nugældende lovgivning og praksis have investerende

og passive medlemmer i det omfang, kravet i § 3 om minimum to aktive deltagere er opfyldt, og investor-

kapital anvendes til foreningens ideelle eller erhvervsmæssige formål uden at have karakter af såkaldt

passiv formueforvaltning, der er omfattet af den finansielle lovgivning og Finanstilsynets kompetence.

Den foreslåede definition og oplistning af aktive medlemmer i § 3 kan give grundlag for modsætningsvis og

indskrænkende fortolkning af kravene til medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar på samme

måde, som var tilfældet med den eksisterende oplistning i § 4 af deltagerkredsen for andelsvirksomheder

ind til praksisændringen i 2011, der omtales nedenfor i

afsnit 2.2.4.

Ministeriets forslag indebærer derfor væsentlig risiko for at blive opfattet som en indskrænkning af

medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar og kan dermed få omfattende negative

konsekvenser for eksisterende og fremtidige foreningsbaserede virksomheder, herunder krav om

opløsning, omdannelse til eller stiftelse af anparts- og aktieselskaber i stedet, jf.

afsnit 4.

Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget fremgår (side 20 og 63 i udkastet) at:

”Der

er tale om en ikke udtømmende liste.”

”Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.”

Disse bemærkninger udgør naturligvis væsentlige bidrag til fortolkning af de foreslåede ændringer af § 3,

men generelt er det uhensigtsmæssigt at indføre ændringer af eksisterende lovgivning, der på grund deres

teknisk-juridiske udformning kan give anledning til tvivl og kun kan forstås som tilsigtet på baggrund af

lovens forarbejder i stedet for direkte af lovtekstens indhold.

For at undgå afledte negative konsekvenser, opnå en mere klar afgrænsning af de omfattede virksomheds-

former og af hensyn til andre initiativer i lovforslaget, foreslår vi i stedet § 3 præciseret og suppleret på

andre måder, jf. nedenfor i

afsnit 2.2.2.

2.2.3.

Derudover er det relevant at præcise medlemskredsen for andelsvirksomheder i § 4 ved at tilføje den

eksisterende oplistning i bestemmelsen flere eksempler, så den også omfatter aktiv deltagelse som

producent eller med egen arbejdsindsats,

jf.

afsnit 2.2.4.

Desuden er det nødvendigt at indføre lovhjemmel i § 4 for, at andelsvirksomheder kan have investerende

og passive medlemmer, da det ikke er tilladt efter nugældende dansk lovgivning og andelsretlig praksis,

jf. nærmere i

afsnit 2.2.5.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Med vores forslag om regulering af mulighederne for medarbejdereje, investerende og passive medlemmer

i § 4 omfattes også andelsvirksomheder med personlig hæftelse. Det er ikke tilfældet med ministeriets

forslag, men nødvendigt for at undgå fortolkningstvivl, da afgrænsningen af medlemskredsen er

–

fortsat skal være

–

éns for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med

personlig hæftelse, jf.

Oversigt 3

afsnit 4.

Den samlede virkning af ministeriets forslag til ændring af § 3 er, at væsentlige forskelle mellem forenings-

og andelsbaserede virksomheder ophæves, jf.

Oversigt 3.

For foreninger med begrænset ansvar (FMBA) er det tilstrækkeligt, at de eksisterende muligheder for at

have medarbejdere og investorer som medlemmer tydeliggøres i Erhvervsstyrelsens generelle vejledning

om erhvervsvirksomhedsloven.

Vejledningen, der senest er opdateret i 2013, er p.t. den vigtigste

informationskilde om forenings- og andelsbaserede virksomheder og skal under alle omstændigheder

revideres, jf. også

afsnit 7

om vores anbefalinger vedr. andre initiativer.

I de følgende afsnit beskrives og begrundes vores alternative forslag til ændringer af § 3 og § 4 nærmere.

2.2.2. Vores forslag til præcisering af § 3, stk. 1 vedr. aktiv deltagelse

2.2.2.1. Særligt vedr. grundbetingelsen om minimum to deltagere

Med vores forslag præciseres betingelsen § 3, stk. 1, 2. punkt om, at virksomheden skal have minimum to

deltagere, ved at erstatte

”deltagere”

med

”medlemmer,

der deltager aktivt i dens drift og ledelse”,

jf. den

understregede tekst i vores forslag.

Deri ligger for det første, at der skal være tale om medlemmer med sædvanlige medlemsrettigheder og

beføjelser, og for det andet, at disse medlemmer skal deltage aktivt både i virksomhedens drift og ledelse.

Disse krav skal opfyldes af minimum to ejere af virksomheden.

Kravet om, at minimum to ejere skal deltage aktivt i virksomhedens drift, er allerede gældende.

Kravet om, at minimum to ejere også skal deltage i virksomhedens ledelse, er en præcisering af gældende

praksis om, at virksomheder med begrænset ansvar skal adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber, særligt

anpartsselskaber, der kan ejes, drives og ledes af én person.

Ved begrebet

’ledelse’

forstås i erhvervsvirksomhedsloven medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller et

tilsvarende ledelsesorgan.

Kravet om deltagelse i ledelsen indebærer derfor, at mindst to ejere enten skal være medlemmer af

virksomhedens bestyrelse eller dens direktion, henholdsvis at én ejer er medlem af bestyrelsen og en

anden af direktionen, eller er tegningsberettigede, enten i forening eller i kombination af, at én af ejerne er

medlem af virksomhedens direktion eller bestyrelse og en anden ejer udpeget som tegningsberettiget.

Dette element i vores forslag skal ses på baggrund af, at en række tidligere ændringer af erhvervs-

virksomhedsloven har haft som hovedformål at hindre misbrug af selskaber med begrænset ansvar

(SMBA) til omgåelse af selskabsloven, herunder kapitalkravene for anpartsselskaber.

Jf.

https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba

afsnit 7.

Jf. lovens § 4 a, stk. 1, nr. 2.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Særligt i forbindelse med ændringerne i 2011 er der opstået uklarhed ved formuleringer i bemærkninger

til lovforslaget, der ikke er i fuld overensstemmelse med forudgående eller efterfølgende praksis fra

domstolene og Erhvervsankenævnet, jf. de gengivne lovforarbejder i udkastet (side 21-22).

Kravet om, at mindst to ejere af foreninger, selskaber og andelsvirksomheder med begrænset ansvar skal

deltage aktivt i både virksomhedens drift og ledelse, adskiller virksomhedsformer med begrænset ansvar

efter § 3 i erhvervsvirksomhedsloven klart fra anpartsselskaber, der kan stiftes, ejes, drives og ledes af kun

én person.

Vores forslag indebærer dermed både et mere præcist grundlag for at konstatere, om kravene i § 3 er

opfyldt, og en mere klar afgrænsning mellem virksomhedsformerne i erhvervsvirksomheds- og selskabs-

loven.

Desuden skal vores forslag ses på baggrund af, at erhvervsvirksomhedsloven ikke indeholder nærmere

regulering om ledelsesforholdene i virksomheder med begrænset ansvar, jf. også vores forslag om at

supplere § 3 med et nyt stk. 2, der omtales nærmere nedenfor i

afsnit 2.2.3.

2.2.2.2. Særligt vedr. foreninger med begrænset ansvar

Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) bygger på almindelige foreningsretlige principper om, at

medlemskredsen som udgangspunkt skal være åben for alle, der støtter foreningens formål, men kan

afgrænses f.eks. til nærmere bestemte geografiske områder, brancher eller lignende.

Ligesom ideelle foreninger, der ikke er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, har foreninger med

begrænset ansvar ofte medlemmer, der ikke bidrager aktivt til virksomhedens drift, ledelse eller omsætning

i sædvanlig betydning, men har status og rettigheder som medlemmer, ikke nødvendigvis i fuldstændig

samme omfang som øvrige medlemmer, men begrænsede på forskellige måder.

Som eksempler kan nævnes stiftere, tidligere medlemmer eller medarbejdere, lokale borgere og

virksomheder samt andre private eller offentlige interessenter, der støtter foreningen økonomisk med

kontingentbetaling, donationer, som sponsorer eller investorer, men ikke bidrager aktivt til foreningens

drift eller omsætning, kun lejlighedsvist eller i forholdsvis ubetydeligt omfang.

Denne type medlemmer indgår ikke i oplistningen i Erhvervsministeriets forslag og kan også vanskeligt

rummes inden for den afsluttende formulering

”på anden lignende måde”.

Som almindeligt kendte eksempler på foreninger med begrænset ansvar, der har medlemmer af disse

typer, kan nævnes FDM, jf. også omtalen af den såkaldte FDM-dom i Erhvervsstyrelsens vejledning, og

omdannede tidligere finansielle virksomheder.

10)

Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget fremgår (side 22-23 i udkastet):

”Det er efter den gældende erhvervsvirksomhedslov ikke muligt at deltage passivt i en virksomhed

med begrænset

ansvar som investor, dvs. alene med indskud i virksomheden, uden at tage aktiv del i virksomhedens drift.”

”… alle deltagerne i andelsselskaber-

eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) skal være

aktive …”.

Jf. afsnit 3.1. i

https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba

og blandt andet

Redegørelse om status for åbenhed i omdannede tidligere finansielle virksomheder

https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/eru/bilag/179/1508087.pdf

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Vi er ikke enige i, at disse opfattelser gælder for foreninger med begrænset ansvar (FMBA) efter § 3.

For foreninger med begrænset ansvar er det afgørende kriterium i forhold til investorer, hvorvidt der er tale

om kapitaltilførsel til foreningens erhvervsmæssige drift, jf. definitionen i erhvervsvirksomhedslovens § 1,

eller i stedet er tale om formueforvaltning og dermed såkaldt passiv kapitalanbringelse omfattet af den

finansielle lovgivning og Finanstilsynets kompetence, som medfører, at foreningen er undtaget fra

erhvervsvirksomhedsloven.

11)

Derudover er det ifølge praksis fra domstolene og Erhvervsankenævnet vedr. § 3 tilstrækkeligt, at deltagere

i en forening med begrænset ansvar har forvaltningsmæssige rettigheder og beføjelser for at kunne være

medejere og medlemmer.

De forvaltningsmæssige rettigheder kan være begrænsede eller indirekte og behøver ikke at indebære

andre beføjelser end ret til at modtage information om og fremkomme med indstillinger til forslag og valg.

Deltagerne behøver ikke samtidig at have økonomiske rettigheder eller beføjelser.

Eventuelle økonomiske rettigheder kan desuden være begrænsede og indirekte, f.eks. i form af rabat,

bonus eller særligt fordelagtige medlemstilbud, uden at indebære beføjelser til at medvirke til beslutninger

om økonomiske forhold, ret til dividende, andel i overskud ved opløsning eller lignende.

Deltagerne kan også have økonomiske rettigheder baseret på kapitalandele i dattervirksomheder ejet af

foreningen, som i omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Desuden er foreninger med begrænset ansvar kun omfattet af lovregulering om, at overskudsdeling ikke

må baseres på kapitalandele, men ikke om, at udbetalinger eller overførsler til medlemmerne skal baseres

på deres omsætning eller om, at eventuel forrentning af medlemmernes individuelle kapitalandele skal

være

”normal”,

dvs. p.t. højst 1% over diskontoen.

Disse principper adskiller væsentligt foreninger med begrænset ansvar fra principperne i § 4 og andelsretlig

praksis for andelsvirksomheder, jf. også

Oversigt 3

og nedenfor i

afsnit 2.2.4.

Derimod gælder som fælles princip for foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder både med

begrænset ansvar og personlig hæftelse at eventuelle individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og kun

kan indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden.

Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) er én af de enkleste og samtidig bredest anvendelige danske

virksomhedsformer og desuden én af de mest velegnede for demokratisk ejerskab, både som selvstændig

virksomhed, som erhvervsmæssig sammenslutningsform og som modervirksomhed i holding- og koncern-

relationer, herunder for medarbejderejede virksomheder.

Mange lande har ikke en tilsvarende virksomhedsform, men kun mulighed for at praktisere lignende

principper i foreninger, der er reguleret af særlovgivning, eller i kooperative virksomheder reguleret af

lovgivning med adgang til investerende og passive medlemmer i et nærmere begrænset omfang.

Derfor er det væsentligt at bevare foreninger med begrænset ansvar (FMBA) som selvstændig demokratisk

virksomhedsform i Danmark, uden lovindgreb i grundlæggende foreningsretlige principper. Derimod er der

behov for præciseringer af allerede gældende lovgivning og praksis også i Erhvervsstyrelsens vejledninger,

jf. vores forslag ovenfor, i de følgende afsnit og

afsnit 7.

Jf. § 5, stk. 1, nr. 3 i erhvervsvirksomhedsloven og den tilknyttede såkaldte undtagelsesbekendtgørelse.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

2.2.3. Vores forslag til supplering af § 3 med et nyt stk. 3 vedr. kapitalberedskab og ledelsesansvar

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke som selskabsloven bestemmelser om, at virksomheden til

enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet til at betale nuværende og

fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, eller om ledelsens ansvar og handlepligt, når dette

krav ikke er opfyldt eller må forudses ikke at kunne overholdes.

12)

I praksis antages tilsvarende krav og ansvar også at gælde for virksomheder med begrænset ansvar

omfattet af erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3 eller § 3, men ikke for virksomheder med personlig

hæftelse, der kun er omfattet af § 2 stk. 1, § 2 stk. 2 eller § 4, dvs. interessentskaber, kommanditselskaber

og andelsvirksomheder.

13)

Vores forslag om direkte regulering i erhvervsvirksomhedsloven af krav om forsvarligt kapitalberedskab

og ledelsesansvar i virksomheder med begrænset ansvar er blandt andet inspireret af norsk lovgivning.

Den norske

lov om samvirkeforetak (samvirkelova)

indeholder et selvstændigt kapitel med detaljerede

bestemmelser om økonomiforhold, der samlet medfører, at kravet om forsvarligt kapitalberedskab gælder

som generalklausul i forhold til både ordinære og ekstraordinære dispositioner over virksomhedens

overskud, formue og eventuelle bundne reserver, herunder udbetalinger til medlemmerne, henlæggelse

af overskud på deres individuelle kapitalkonti, forrentning af individuelle kapitalandele, lån, sikkerheds-

stillelse, tilskud og gaver.

14)

Vores forslag er mindre omfattende end bestemmelserne i den norske lov og har som hovedformål:

At undgå misforståelser som følge af, at der ikke gælder lovbestemte krav om minimumkapital for

virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

At tydeliggøre medlemmernes og ledelsens økonomiske ansvar og ledelsens handlepligt i virksomheder

med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

At give grundlag for henvisning til lovbestemte krav om forsvarligt kapitalberedskab i virksomhedernes

vedtægter og øvrige beslutninger som hjemmel for eventuelle deraf følgende begrænsninger af

udbetalinger til medlemmerne, overførsler til medlemmernes individuelle kapitalkonti og forretning af

kapitalandele.

At tilskynde til præcisering af beslutninger på generalforsamlinger og tilsvarende forsamlinger samt

af konteringer i virksomhedens bogholderi og regnskab om anvendelsen af dens overskud og formue,

herunder eventuelle henlæggelser på individuelle medlemskapitalkonti, som likviditetsreserver eller

som bundne reserver til bestemte formål.

At danne grundlag for bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven om muligheder og betingelser for

frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle

virksomheder, jf. vores forslag i

afsnit 3.

Jf. blandt andet kapitel 7 i selskabsloven

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1168

§ 2, stk. 3 i erhvervsvirksomhedsloven omfatter interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle deltagere har

begrænset ansvar og typisk er kapitalselskaber, dvs. også som komplementar i et kommanditselskab.

Jf. kapitel 4, særligt

§ 31. Utdelingsskranke. Ulovlege utdelingar

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

2.2.4. Vores forslag til præcisering af § 4, stk. 1 vedr. aktiv deltagelse

Historisk har aktiv deltagelse med egen arbejdskraft ikke været anset for tilstrækkeligt til at opfylde

betingelserne for ejerskab eller medejerskab af andelsvirksomheder efter § 4 i erhvervsvirksomhedsloven

før praksisændringen ved godkendelsen af den første medarbejderejede andelsvirksomhed i 2011.

15)

Praksis ind til da skyldes en udbredt opfattelse i Danmark siden andelsbevægelsens begyndelse og senere

efter indførelsen af erhvervsvirksomhedsloven, jf. følgende citat fra

Dansk andelsret

af Erik Hørlyck:

16)

”…

selv om arbejdstagerne formelt blev gjort til andelshavere, ville de ikke af den grund blive leverandører eller

aftagere

[…].

I øvrigt er LEV

[erhvervsvirksomhedslovens]

§ 4

til hinder for ansatte som andelshavere.”

Opfattelsen er i strid med de internationale kooperative principper, der blev vedtaget af

International

Cooperative Alliance

(ICA) i 1895 og senere implementeret af

International Labour Organization

(ILO), FN,

EU og i mange landes nationale lovgivning, og bygger på en modsætningsvis og indskrænkende fortolkning

af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven.

I andre lande med tilsvarende lovbestemte definitioner af kooperative virksomheder anses medarbejdere

og andre, der bidrager med deres egen arbejdskraft, for omfattet formuleringer som

”eller på anden

lignende måde”,

dvs. som sidestillede med leverandører og aftagere.

17)

Praksisændringen i 2011 er udtryk for anerkendelse af samme fortolkning af § 4 i erhvervsvirksomheds-

loven som i andre lande med tilsvarende bestemmelser, og adgangen til medarbejdereje af andels-

virksomheder må nu anses for gældende ret.

Uanset, at praksisændringen er ved at være almindelig kendt, er det både relevant og hensigtsmæssig at

præcisere i § 4, at medlemskredsen for andelsvirksomheder også omfatter personer, der bidrager med

egen arbejdsindsats, da den modsatte opfattelse fortsat gør sig gældende, blandt andet fordi

Dansk

Andelsret,

jf. ovenfor, der senest er revideret i 2000, fortsat er den mest udbredte og citerede juridiske

lærebog på området.

Foreningsretlig litteratur indeholder ikke lignende synspunkter om, at medlemskab af en foreningsbaseret

virksomhed kan afvises for medarbejdere, alene fordi de også er ansatte i foreningen.

Vi har heller ikke i vores rådgivningspraksis siden midten af 1980’erne oplevet tvivl om disse spørgsmål.

Desuden har vi kendskab til et stort antal nuværende foreninger med begrænset ansvar, der har ansatte

som medlemmer med sædvanlige medlemsrettigheder eller udelukkende har ansatte som medlemmer.

18)

Vi er enige i Erhvervsministeriets nærmere beskrivelser i bemærkningerne af, hvad der forstås ved aktiv

deltagelse i andelsvirksomheder som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats eller på

anden lignende måde, herunder om, at medlemmer, der udfylder én eller flere af disse roller, også skal

være ejere i virksomheden (side 63-64 i udkastet).

Jf. Center for Vild Analyse A.M.B.A., som efter omfattende korrespondance med Erhvervsstyrelsen blev godkendt

og registreret i CVR den 19. oktober 2011

https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/33966075?fritekst=vild%2520analyse&sideIndex=0&size=10

Dansk andelsret,

Erik Hørlyck, 3. udgave, 2000, side 217. Erhvervsvirksomhedsloven trådte i kraft 1. januar 1995.

Jf. f.eks. § 1, stk. 2 i den norske

Lov om samvirkeforetak (samvirkelova)

fra 2007:

”Med

samvirkeforetak er meint ei

samanslutning som har til hovudformål å fremje dei økonomiske interessene til medlemmane gjennom deira deltaking

i verksemda som avtakarar, leverandørar eller på annan liknande måte

[…]”

Omfanget af medarbejderejede foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder kan ikke vurderes ud fra

oplysningerne i CVR eller andre registerdata.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Derimod er vi som tidligere nævnt ikke enige i, at oplistningen er relevant eller hensigtsmæssig i § 3 med

virkning også for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), men kun i § 4 og dermed også gældende både

for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse.

2.2.5. Vores forslag til supplering af § 4 med et nyt stk. 2 vedr. investerende og passive medlemmer

2.2.5.1. Generelt

Vores forslag omfatter både investerende medlemmer og andre typer af såkaldt passive medlemmer.

Årsagen er, at andelsvirksomheder allerede efter gældende dansk andelsretlig praksis i et vist omfang kan

have medlemmer, som efter ophør af aktiv deltagelse i virksomheden bevarer nærmere bestemte

forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder uden samtidig at være omfattet af samme juridiske og

økonomiske ansvar som aktive medlemmer.

Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med, at et udtrædende medlem har tilgodehavende overskuds-

andele fra før ophøret af den aktive deltagelse i virksomheden eller har ladet individuelle kapitalandele

blive stående i virksomheden med karakter af ansvarlig lånekapital, der tilbagebetales og eventuelt

forrentes over en længere periode på grundlag af nærmere fastsatte retningslinjer og aftalte vilkår.

Denne adgang til at bevare nærmere bestemte medlemsrettigheder som passivt medlem efter ophør af

aktiv deltagelse er relevant og hensigtsmæssig at regulere i § 4, af flere grunde:

Det er en udbredt ukorrekt opfattelse, at alle medlemsrettigheder i andelsvirksomheder ophører samtidig

med ophøret af aktiv deltagelse i virksomheden, uanset årsag, herunder for fratrådte medarbejdere.

Desuden er det en udbredt ukorrekt opfattelse, at udtrædende medlemmer har et ubetinget og

ubegrænset retskrav på udbetaling af samtlige tilgodehavende individuelle overskuds- og kapitalandele i

forbindelse med ophøret.

19)

Tilsvarende opfattelser gør sig ikke gældende i forhold til foreninger med begrænset ansvar, jf. også

ovenfor vedr. det grundlæggende foreningsretlige princip om åbenhed, herunder i forhold til investerende

og passive medlemmer.

De internationale kooperative principper har blandt andet til formål at sikre autonomi, uafhængighed,

selvstændighed og uindskrænket kontrol for de aktive medlemmer over deres virksomheder og sammen-

slutninger, jf. især det fjerde princip i

Statement on the Cooperative Identity:

20)

”Cooperatives

are autonomous, self-help organisations controlled by their members. If they enter into agreements

with other organisations, including governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that

ensure democratic control by their members and maintain their cooperative autonomy.”

Jf. også ovenfor i

afsnit 2.2.3.

om kapitalberedskab og ledelsesansvar. Desuden findes ukorrekte opfattelser om, at

medlemskapitalen i andelsvirksomheder ikke kan investeres i anlægsaktiver, men skal holdes likvid til dækning af

udtrædende medlemmers kapitalandele. Efter andelsretlig praksis må udtrædende medlemmer højst udbetales

individuelt indskudt kapital og opsparet overskud, eventuelt med begrænset forrentning, hvis det er vedtaget, og

desuden kun i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt, ofte også efter en afdragsordning

over en længere årrække, eventuelt som, eller finansieret ved, lån. Dermed sker udbetalingen til udtrædende

medlemmer af andelsvirksomheder typisk med lavere beløb og på lempeligere vilkår end i andre virksomhedsformer

som interessentskab og kapitalselskaber, hvor udtrædende kan gøre krav på udbetaling af en forholdsmæssig andel af

virksomhedens nettoformue eller af dens markedsværdi, eventuelt kursværdi.

Jf.

https://ica.coop/en/cooperatives/cooperative-identity

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

I kooperative virksomheder skal indflydelsen for medlemmer, der ikke bidrager aktivt til virksomhedens

drift eller omsætning, derfor begrænses, så de ikke kan opnå flertal eller blokere for beslutninger i strid

med kooperativets og de aktive medlemmers interesser, og heller ikke opnå andre forvaltningsmæssige

eller økonomiske rettigheder, der er videregående eller bedre end for aktive medlemmer.

Disse principper gælder ikke for foreninger med begrænset ansvar og skal derfor ikke reguleres i erhvervs-

virksomhedslovens § 3, men kun i § 4 og dermed også både for andelsvirksomheder med begrænset ansvar

og andelsvirksomheder med personlig hæftelse.

2.2.5.2.

‘Tærskelværdien’

Vi er enige i følgende foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk

Erhverv om, at ‘tærskelværdien’

skal defineres som en andel af stemmerettighederne og ikke som en andel af deltagerkredsen:

21)

‘’Det

er vigtigt, at det gøres nemmere for særligt nystartede demokratiske virksomheder, at de kan få investeringer

ind udefra. Det er vigtigt skridt fremad, men som kan blive endnu bedre. I det nuværende forslag står der, at

”Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds”. Hvis der i en given demokratisk

virksomhed er 6 ejere (fx producenter eller medarbejdere) så står virksomheden i en situation, hvor der kun er plads

til omtrent 3 ”investerende medlemmer” –

også selvom flere hundrede mennesker gerne vil investere mindre beløb

i det givne selskab.

Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”investerende medlemmer tilsammen højst må råde over 30 pct.

af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede, demokratiske virksomheder igangsætte

crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de

passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke

udover det demokratiske ejerskab.”

Af Erhvervsministeriets bemærkninger fremgår blandt andet (side 22-24 i udkastet):

”Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at grænsen for andelen af passive investorer, som

anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder, fastsættes til 30 pct., og ikke som i den

svenske lovgivning på op til 33 pct. Det indebærer, at der som minimum altid vil skulle være tre aktive deltagere

i en virksomhed med begrænset ansvar, som ønsker at have passive investorer.”

Vi er ikke enige i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte

’tærskelværdien’

højere end de 25%, som gælder

efter reglerne for europæiske andelsselskaber i henhold til den såkaldte SCE-forordning, der er gengivet og

omtalt sammen med den svenske lovgivning i Erhvervsministeriets bemærkninger (side 22-23 i udkastet).

Vi kan heller ikke se saglige begrundelser for forslaget, hverken i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen

om demokratiske virksomheder eller i Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget i udkastet.

Tværtimod medfører en højere tærskelværdi end 25% risiko for, at investerende og passive medlemmer

kan opnå blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de aktive medlemmers interesser i forhold

til vedtægtsændringer og andre væsentlige beslutninger, der i danske andelsvirksomheder og kooperative

virksomheder i andre lande typisk kræver kvalificeret flertal på mindst tre fjerdedele og ofte mere.

En højere tærskelværdi end 25% er heller ikke i overensstemmelse med de internationale kooperative

principper ifølge International Cooperative Alliance, som dog anerkender, at lovgivningen om kooperative

virksomheder i enkelte lande har åbnet mulighed for, at investorer kan få større indflydelse.

22)

Jf.

https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/

Jf. bl.a.

The Guidance Notes on the Cooperative Principles,

ICA, 2016 (side 43 og 45-55 i den engelske version)

https://ica.coop/en/media/library/the-guidance-notes-on-the-co-operative-principles

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Generelt vil en højere tærskelværdi end for europæiske andelsselskaber også have negativ betydning

for gennemsigtigheden, genkendeligheden og troværdigheden af danske kooperative virksomheder i

international sammenhæng og dermed for deres globale samarbejds- og samhandelsmuligheder.

Derimod er vi enige med Erhvervsministeriet i, at minimum tre aktive medlemmer er en relevant og

hensigtsmæssig betingelse for også at have investerende og passive medlemmer.

Vores forslag kombinerer derfor en grundbetingelse om minimum tre aktive medlemmer med en tærskel

for de samlede stemmerettigheder for investerende og passive medlemmer på generalforsamlinger,

tilsvarende forsamlinger og i ledelsen på i alt højst 25%, dvs. svarende til reglerne i SCE-forordningen for

europæiske andelsselskaber.

Vi er også enige i Erhvervsministeriets forslag til præcisering af § 20 a i erhvervsvirksomhedsloven kapitel

6 om

Opløsning og sletning af virksomheder med begrænset ansvar,

med den forskel, at den er relevant og

hensigtsmæssig i forhold til § 4 og ikke § 3, hvad naturligvis skal fremgå af loven, herunder ved indsættelse

”

eller § 4, jf. § 3”,

jf. den understregede ændring nedenfor i bemærkningerne (side 65-66 i udkastet):

”Ansvaret for overholdelse af grænseværdien påhviler virksomhedens ledelse.

Erhvervsstyrelsen vil som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol kunne forlange at få

oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør

af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.

Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet er i overensstemmelse med loven,

vil styrelsen ikke foretage sig yderligere.

Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med begrænset ansvar ikke længere opfylder lovens § 3

[eller § 4, jf. § 3],

vil styrelsen kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomheds-

lovens § 20 a, stk. 1, nr. 1.

Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne

anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a,

stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

[…]

Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist til at afhjælpe manglen, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist vil gøre

det muligt for virksomheden af foretage nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af passive deltagere i

overensstemmelse med tærskelværdien og således undgå, at virksomheden tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved

at få nye aktive deltagere ind i virksomheden eller ved at omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den

foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes fristen normalt til 4 uger.

Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om tvangsopløsning.

Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af

virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde proportio-

nalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi

virksomheden kortvarigt overskrider tærskelværdien for passive deltagere.

Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af manglende overholdelse af tærskelværdien,

skal der være tale om blivende tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien og

hvor virksomheden ikke indenfor en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt forholdet i overens-

stemmelse med tærskelværdien.”

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

2.2.5.2. Øvrige rettigheder og forpligtelser for investerende og passive medlemmer

Ud over, at grundbetingelserne for investerende og passive medlemmer og begrænsningerne for deres

stemmerettigheder skal reguleres i virksomhedens vedtægter, koordineret med bestemmelser om

kvalificeret flertal ved væsentlige beslutninger, f.eks. begrænset til samlet højst 20%, hvis der kræves

kvalificeret flertal på fire femtedele, som er almindeligt for kooperative virksomheder, skal der også

fastsættes nærmere bestemmelser i vedtægterne om deres øvrige rettigheder og forpligtelser.

Det skyldes blandt andet, at rettighederne for investerende og passive medlemmer i andelsvirksomheder

ikke kan baseres på omsætning og i mange tilfælde heller ikke være lige eller fuldstændigt svarende til de

rettigheder, der gælder for medlemmer, som bidrager aktivt til virksomhedens drift eller omsætning i

sædvanlig betydning.

Nogle af disse spørgsmål er omtalt i en vejledning om investerende medlemmer fra Svensk Kooperation,

som vi anbefaler at indarbejde tilsvarende formuleringer om i bemærkningerne til lovforslaget og, hvis det

vedtages, i Erhvervsstyrelsens vejledninger, jf. også

afsnit 7:

23)

”En förening kan genom stadgebestämmelser

[vedtægtsbestemmelser]

begränsa och reglera vilka som kan bli

investerande medlemmar på det sätt som föreningen anser vara lämpligt

[hensigtsmæssigt].

Den så kallade

öppenhetsprincipen gäller inom ramen för vad som angetts i stadgarna. Om stadgarna exempelvis säger att

avgående ordinarie medlemmar kan bli investerande medlemmar så kan föreningen inte vägra någon avgående

ordinarie medlem att bli investerande medlem.

Investerande medlemmar har också samma ekonomiska rättigheter som övriga medlemmar i föreningen

–

om inte föreningens stadgar

[vedtægter]

säger annat. De har samma rätt som vanliga medlemmar vad gäller vinst-

utdelning

[overskudsdeling]

och samma rätt som andra medlemmar att få tillbaka sina insatser

[indskud]

när de

går ur föreningen. De begränsningar, vad gäller tiden för återbetalning

[efterbetaling]

och beloppets storlek

[størrelse],

som gäller för vanliga medlemmar, gäller också investerande medlemmar.[…]

Föreningen bör också ta ställning till om särskilda regler ska gälla för investerande medlemmarna i något annat

avseende

[henseende].

De investerande medlemmar kan ha en annan insatsskyldighet

[indskudsforpligtelse]

än

andra medlemmar och investerande medlemmars rätt till vinstutdelning eller återbetalning av insatser kan vara

prioriterad (eller efterställd)

[fortrinsberettiget eller efterstillet]

övriga medlemmars.

[…]”

Investerande medlemmar,

Svensk Kooperation, 2018, side 5-6

https://svenskkooperation.se/wp-

content/uploads/2018/12/investerande-medlemmar-kooperation.pdf

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

3. Aktivsikring og offentligt tilsyn

3.1. Lovforslag

3.1.1. Erhvervsministeriets udkast til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

(side 2-3)

Efter § 19 g indsættes før kapitel 6:

»Kapitel 5 b

Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)

§ 19 h.

Deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i

kapitel 5 a, kan beslutte, at virksomheden skal omfattes af tilsyn med en bunden reserve og

vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden i henhold til dette kapitel. Det er en betingelse, at der i

vedtægterne optages bestemmelse om henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens opløsning.

Stk. 2.

Beslutning om tilsyn skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, og

bestemmelse herom skal optages i vedtægterne. Beslutning om tilsyn kan ikke ophæves af generalforsamlingen

eller en tilsvarende forsamling.

§ 19 i.

Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med vedtægtsbestemmelserne

om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden.

Stk. 2.

Ændringer af opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden reserve i vedtægten kan kun ske

med tilsynsmyndighedens godkendelse.

Stk. 3.

I forbindelse med godkendelse af ændringer i opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden

reserve skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

§ 19 j.

I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan

tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven

eller vedtægten.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er

nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«

3.1.2. Vores forslag vedr. aktivsikring og offentligt tilsyn

Overskriften i Kapitel 5 a. ændres til

(med ændringen understreget):

”Tilsyn

med omdannede tidligere finansielle virksomheder og andre virksomheder med begrænset ansvar”

I § 19 a indsættes:

”samt

virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder betingelserne i stk. 2.”

§ 19 a, stk. 1 med ændringen understreget:

”§ 19 a.

Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede

tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a, samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder

betingelserne i stk. 2.”

Efter § 19 a, stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:

”Stk.

En virksomhed med begrænset ansvar kan omfattes af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel med

vedtægtsændringer og anvendelsen af dens overskud og formue på betingelse af

1) at beslutningen om frivilligt tilsyn træffes enstemmigt af medlemmerne på en generalforsamling eller

tilsvarende forsamling,

2) at virksomheden aflægger revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,

3) at virksomhedens balancesum på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn udgjorde mindst 300.000

kr. i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport,

(fortsættes)

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

4) at virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om:

a. eventuelle særlige rettigheder eller fordele for fysiske eller juridiske personer, jf. § 19 b, stk. 3,

b. at nærmere angivne andele af virksomhedens overskud og formue, der er fastsat som et minimum

beløbsmæssigt, procentuelt eller på anden lignende måde, henlægges som reserve til bestemte formål,

herunder eventuelt almennyttige eller velgørende formål (bunden reserve),

c. at der kun kan ske udbetalinger til medlemmerne og henlæggelser af overskud på deres individuelle

kapitalkonti under overholdelse af vedtægtsbestemmelser og nærmere beslutninger på general-

forsamlinger eller tilsvarende forsamlinger om reserver og deres anvendelse samt i det omfang,

virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt,

d. at virksomheden ikke kan opløses ved erklæring,

e. at virksomheden er omfattet af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel, og

f. at beslutningen om frivilligt tilsyn og tilknyttede vedtægtsbestemmelser ikke kan ændres eller ophæves

af en generalforsamling, tilsvarende forsamling eller af virksomhedens ledelse, men kun med tilsyns-

myndighedens godkendelse.

5) at virksomhedens revisor overfor virksomheden og tilsynsmyndigheden har erklæret sig indforstået med, at

virksomheden omfattes af tilsyn i henhold til dette kapitel.”

I § 19 b, stk. 2 indsættes som nyt punkt:

”For

andre virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat

i henhold til § 19 a, stk. 2 kun ske med

tilsynsmyndighedens godkendelse.”

§ 19 b, stk. 2 med ændringen understreget:

”

Stk. 2.

I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke

strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel

virksomhed kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser. For andre

virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat i henhold

til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”

3.2. Begrundelser for vores forslag vedr. aktivsikring og frivilligt tilsyn

3.2.1. Generelt

Forslaget er kun relevant for foreninger, selskaber og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA,

SMBA og AMBA), men ikke for virksomheder med personlig hæftelse, dvs. interessentskaber, kommandit-

selskaber og andelsvirksomheder, der er omfattet af § 2 eller § 4 og ikke af § 3 i erhvervsvirksomhedsloven.

Virksomheder med personlig hæftelse omfattet af erhvervsvirksomhedsloven har ikke mulighed for

omdannelse til anparts- eller aktieselskaber efter Erhvervsministeriets forslag i udkastet. Derfor bør de

kunne omregistreres til foreninger eller andelsvirksomheder med begrænset ansvar, også for eventuelt

efterfølgende at kunne omdannes til anparts- eller aktieselskaber.

Omregistrering

’den

anden vej’, dvs. fra virksomheder med begrænset ansvar til virksomheder med

personlig hæftelse, er også relevant i flere situationer.

På den baggrund foreslår vi indførelse af mulighed for omregistrering mellem alle virksomhedsformer

omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, jf.

afsnit 4.

I rapporten fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder antages, at mange virksomheder,

der ikke er erhvervsdrivende fonde eller omdannede tidligere finansielle virksomheder, har behov for en

tilsvarende form for offentligt tilsyn, enten som for fonde eller som for omdannede tidligere finansielle

virksomheder.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Omfanget af dette behov er dog ikke undersøgt nærmere, og opfattelsen kan eventuelt skyldes manglende

viden om de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder for virksomheder med begrænset i erhvervs-

virksomheds-, selskabs-, årsregnskabs- og CVR-loven i forhold til vedtægtsændringer, andre ekstraordinære

dispositioner og anvendelsen af virksomhedernes overskud og formue, jf. nedenfor.

Erhvervsministeriets forslag i udkastet vedr. aktivsikring og frivilligt tilsyn opfylder ikke de behov, der blandt

andet kommer til udtryk i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og i

følgende foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv:

24)

”Hensigten er, at virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden

gennem aktivsikring. Aktivsikring indebærer, at virksomheden skal henlægge en bestemt procentdel af

virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Aktivsikringen

indebærer desuden, at virksomheden bliver underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og

vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.

Tænketankens holdning

Initiativet kan være med til at sikre det demokratiske ejerskab og den demokratiske vilje i selskaber.

Et godt forslag, som kunne præciseres, så der gives mulighed for, at den bundne reserve under visse

omstændigheder vil kunne bruges til at dække underskud.”

Desuden er indholdet af Erhvervsministeriets forslag væsentligt reduceret i forhold til bestemmelserne i

erhvervsvirksomhedens kapitel 5 a om tilsyn for omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Både derfor og af almindelige lovtekniske grunde foreslår vi, at reguleringen af mulighederne og

betingelserne for, at andre virksomheder med begrænset ansvar end omdannede tidligere finansielle

virksomheder kan omfattes af tilsyn fra Erhvervsstyrelsen, sker ved nogle få tilføjelser til kapitel 5 a i stedet

for, som foreslået af Erhvervsministeriet, i et selvstændigt nyt kapitel med væsentligt reduceret indhold i

forhold til kapitel 5 a.

I kapitel 5 a kan indsættes formuleringer som i de bestemmelser i lov om finansielle virksomheder, der

henvises til for omdannede tidligere finansielle virksomheder, så kravene til indholdet af vedtægter m.v. for

andre virksomheder med begrænset ansvar og dermed grundlaget for tilsynet med disse virksomheder

svarer til, hvad der gælder for omdannede tidligere finansielle virksomheder, med de nødvendige

tilpasninger.

Som del af grundlaget for tilsynet må også kræves, at virksomheden aflægger revideret årsrapport efter

årsregnskabsloven, selv om den kan undtages efter de almindelige regler.

I tilknytning til reglerne i årsregnskabsloven foreslår vi desuden som betingelse for at blive omfattet af

tilsynsordningen, at virksomhedens balancesum i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport

på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn skal udgøre minimum 300.000 kr. svarende til, hvad der

gælder for grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde.

Forslaget om denne betingelse er begrundet i flere forhold.

Tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder blev indført på baggrund af, at der ved

omdannelserne blev overdraget store formuer fra den oprindelige til en fremtidigt vekslende ejerkreds.

Omdannede tidligere finansielle virksomheder kan have et stort antal medlemmer, der ikke deltager aktivt i

driften af det underliggende finansielle datterselskab og heller ikke eller kun i begrænset omfang i ledelsen

af modervirksomheden via valg til et repræsentantskab eller lignende.

Jf.

https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Desuden består ledelsen af datterselskabet ofte udelukkende eller overvejende af eksternt rekrutterede og

udpegede, men ikke hverken direkte eller indirekte demokratisk valgte kandidater af og blandt moder-

virksomhedens medlemmer.

Disse særlige omstændigheder gør sig typisk ikke gældende for andre virksomheder omfattet af erhvervs-

virksomheds- eller selskabsloven, bortset fra koncerner.

For demokratiske virksomheder har fonde den væsentlige ulempe, at ledelsen skal være uafhængig, og

at en fond derfor ikke formelt kan opfylde definitionen af demokratiske virksomheder fra Tænketanken

Demokratisk Erhverv og heller ikke de internationale kooperative principper.

25)

Denne problemstilling er belyst ved Erhvervsministerens besvarelse 2. september 2020 af spørgsmål fra

Folketingets Erhvervsudvalg, blandt andet med den konklusion, at fonde ikke egner sig for medarbejder-

ejede virksomheder.

26)

I mangel af nærmere undersøgelser af behovet for et frivilligt tilsyn har vi derfor taget udgangspunkt i, at

det kan være relevant og hensigtsmæssigt at have et demokratisk alternativ til erhvervsdrivende fonde i

form af foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA og AMBA), der på tidspunktet for

beslutningen om frivilligt tilsyn har en balancesum, der som minimum svarer til mindstekravet til grund-

kapitalen for en erhvervsdrivende fond på p.t. 300.000 kr.

Balancesummen er et relevant og hensigtsmæssigt kriterium, da begrebet er almindeligt kendt fra reglerne

om årsrapport og revision og medvirker til afklaring af, hvad der forstås ved

’aktivsikring’ og ’bundne

reserver’, da balancesummen på den ene side er udtryk for den samlede værdi af virksomhedens anlægs-

og omsætningsaktiver, tilgodehavender og likvider, og på den anden side for den samlede værdi af dens

egenkapital, herunder medlems- og eventuel fremmedkapital, overførte overskud, hensættelser og

henlæggelser, herunder som bundne reserver til nærmere bestemte interne eller eksterne formål, samt

eventuelle andre gældsforpligtelser.

’Mekanisk’ henlæggelse af en

nærmere fastsat mindste andel af virksomhedens årlige overskud eller af

dens formue, jf. ministeriets forslag i udkastet, medfører risiko for manglende overholdelse af det grund-

læggende krav om, at virksomheden til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig

likviditet til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf.

afsnit

2.2.3

om vores forslag til et nyt stk. 3 i erhvervsvirksomhedslovens § 3.

Desuden kan der under forskellige omstændigheder være behov for anvendelse af bundne reserver til

dækning af underskud, jf. den foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, der er

gengivet ovenfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis alternativet er konkurs.

Derfor foreslår vi præcisering i kapitlets afsluttende bestemmelse af, at ændringer og ophævelse af

vedtægtsbestemmelser og beslutninger om bundne reserver og om frivilligt tilsyn kan ske med

tilsynsmyndighedens godkendelse.

Samtidig foreslår vi, at den frivillige tilsynsordning ikke træder kraft som permanent ordning pr. 1. juli 2024

som foreslået af Erhvervsministeriet, men at ikrafttrædelsen udskydes til 1. januar 2027, jf. også

afsnit 5

afsnit 7.

Jf.

https://demokratiskerhverv.dk/

https://ica.coop/

Jf. Erhvervsudvalget 2019-20

–

ERU Alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 469, 2. september 2020.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/spm/469/svar/1686020/index.htm

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Dette forslag skyldes dels, at de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder for virksomheder med

begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- og selskabsloven ikke er almindeligt kendt og

tilsyneladende heller ikke er indgået i overvejelserne om aktivsikring og tilsyn i Ekspertarbejdsgruppen om

demokratiske virksomheder.

Derfor er der behov for mere tid til udarbejdelse og udbredelse af informations- og vejledningsmateriale

om både de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder og den kommende mulighed for frivilligt tilsyn i

offentligheden generelt, i erhvervsfremmesystemet, erhvervsorganisationer og blandt advokater, revisorer

og andre rådgivere, der skal medvirke ved afklaring af beslutningsgrundlaget og i beslutningsprocessen i

øvrigt, herunder udarbejdelsen af forslag til nødvendige vedtægtsændringer, beslutninger om bundne

reserver, specifikationer og erklæringer i årsrapporter m.v.

På den baggrund må forudses, at den frivillige tilsynsordning først kan træde effektivt i kraft pr. 1. januar

2027 som foreslået af os.

De nuværende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære

dispositioner for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- eller selskabs-

loven er belyst ved Erhvervsministerens besvarelse 6. februar 2023 af spørgsmål fra Erhvervsudvalget, jf.

følgende uddrag:

27)

”Erhvervsstyrelsen bemærker

indledningsvist, at der sondres mellem en beslutning, som er i strid med vedtægt eller

lovgivning og den efterfølgende registrering af beslutningen i Erhvervsstyrelsens IT-System.

Vedrørende beslutningen bemærkes, at denne træffes af virksomhedens øverste myndighed, typisk general-

forsamlingen. Generalforsamlingen for anparts- og aktieselskaber ledes af en dirigent, som skal tilrettelægge

generalforsamlingen på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde, jf. selskabslovens § 101, stk. 2. Selskabsloven

tillægger dirigenten en række beføjelser, som skal sikre, at generalforsamlingen gennemføres på forsvarlig vis, og

at der ikke træffes beslutninger i strid med vedtægten eller lovgivningen i øvrigt.

Det er således dirigentens ansvar at sikre, at de oplyste forhold er korrekte, og at de fornødne betingelser for en

vedtægtsændring var opfyldt på generalforsamlingstidspunktet.

Erhvervsstyrelsen har ikke kompetence til at vurdere eller påse, om en generalforsamling forløber korrekt. Ansvaret

herfor tilkommer i første omgang dirigenten, der er ansvarlig for, at generalforsamlingen gennemføres på en

forsvarlig og hensigtsmæssig måde, hvori blandt andet ligger, at det er de rigtige fysiske og juridiske personer, der

får adgang til at udøve deres ejerbeføjelser.

Virksomheder med begrænset ansvar er ikke omfattet af selskabsloven, men selskabslovens § 101, stk. 2, er udtryk

for et generelt selskabsretligt princip, der derfor også gælder på ulovreguleret grundlag.

Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol. Protokollen skal efterfølgende underskrives af

dirigenten, som ved sin underskrift indestår for rigtigheden af det i protokollen anførte.

Skulle det trods dirigentens varetagelse af sit hverv på generalforsamlingen ske, at der træffes en beslutning i strid

med selskabets vedtægt eller lovgivningen, følger det af selskabslovens § 109, at en kapitalejer eller et medlem af

ledelsen kan anlægge sag herom. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder fra beslutningen er truffet, ellers anses

beslutningen for gyldig.

Vedrørende den efterfølgende registrering af en generalforsamlingsbeslutning bemærkes, at selskabslovens § 15,

stk. 1 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a, stk. 1 indeholder et forbud mod registrering af vedtægtsændringer

mm., som er i strid med lovgivningen eller selskabets vedtægt. Registreringen må heller ikke finde sted, hvis den

beslutning, der ligger til grund for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med lovgivning og/eller

vedtægten.

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling 2022-23) ERU Alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 20, 6. februar 2023.

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/spm/20/index.htm

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Bliver Erhvervsstyrelsen bekendt med, at der i konkrete tilfælde er tvivl om lovligheden af et registreringspligtigt

forhold, der er anmeldt eller registeret i Erhvervsstyrelsens IT-System, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om,

at registreringen ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet, jf. selskabslovens § 23c og erhvervs-

virksomhedslovens § 17c.

Selskabsretlige registreringer sker via Erhvervsstyrelsens IT-System, og størstedelen af de registreringer, der bliver

anmeldt til registrering, bliver straksregistreret og behandles således ikke manuelt af en sagsbehandler i styrelsen.

Det er i forlængelse heraf vigtigt at bemærke, at en anmelder til Erhvervsstyrelsen indestår for, at anmeldelsen er

lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentation i forbindelse med

registreringen eller anmeldelsen er gyldig, jf. selskabslovens § 15, stk. 2, og erhvervsvirksomhedslovens § 15a stk. 2.

Udgangspunktet i selskabslovens § 15 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a er, at Erhvervsstyrelsen skal registrere

en anmeldelse, medmindre anmeldelsen eller den anmeldte ordning strider mod loven, forskrifter udstedt i medfør

af loven eller selskabets vedtægter.

Selskabslovens § 15 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a medfører efter Erhvervsstyrelsens opfattelse, at hvis

lovens og vedtægternes krav er opfyldt, skal der ske registrering, uanset om det senere måtte vise sig, at

generalforsamlingens materielle beslutning ikke var korrekt.

Hverken selskabs- eller erhvervsvirksomhedsloven indeholder hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan føre tilsyn med

beslutninger om vedtægtsændringer mm. Uenighed vedrørende vedtægtsændringer mm. er som udgangspunkt et

privatretligt anliggende mellem virksomhedens kapitalejere/ deltagere og/eller ledelsesmedlemmer.

Som led i Erhvervsstyrelsens virksomhed med at sikre danske virksomheders overholdelse af selskabslovgivningen,

har styrelsen dog mulighed for at udtage anmeldelser til manuel registreringskontrol. Anmeldelsen vil herefter blive

gennemgået af en medarbejder i styrelsen. Erhvervsstyrelsen har dermed mulighed for at føre kontrol og

efterprøve en anmeldelses lovlighed i forhold til selskabsreguleringen, inden anmeldelsen bliver registeret og

offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Registreringskontrollen suppleres ved, at Erhvervsstyrelsen i medfør af selskabslovens § 23 h, stk. 1 og erhvervs-

virksomhedslovens § 17h, stk. 1, kan foretage efterfølgende kontroller af anmeldelser, som er blevet registreret og

offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Såfremt Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en efterfølgende kontrol konstaterer, at en registrering er sket i strid

med selskabslovgivningen eller et selskabs vedtægter, kan Erhvervsstyrelsen administrativt udslette registreringen

efter selskabslovens § 23h, stk. 2.

Erhvervsstyrelsens mulighed for administrativ korrigering er dog begrænset, og styrelsen kan alene administrativt

slette en registrering, hvis registreringen beror på en fejlskrift eller er en åbenbar nullitet, jf. selskabslovens § 23h,

stk. 2 og erhvervsvirksomhedslovens § 17h, stk. 2. En åbenbar nullitet skal forstås som tilfælde, hvor anmeldelsen er

åbenlys lov- eller vedtægtsstridig, og der dermed uomtvisteligt er foretaget en ulovlig registrering. En fejlskrift

kunne fx være det tilfælde, hvor der er sket en tastefejl ved registrering af selskabets navn i Erhvervsstyrelsens

selvbetjeningsløsning, men hvor det rigtige navn fremgår af stiftelsesdokumentet og vedtægterne. I øvrige tilfælde

henhører spørgsmålet om registreringens udslettelse som tidligere beskrevet under domstolene, jf. selskabslovens

§§ 20 eller 109, samt efter erhvervsvirksomhedslovens § 17.

Fristen for at anlægge sag er efter begge love 6 måneder efter, at registreringen er offentliggjort i Erhvervs-

styrelsens IT-System.

Hvis en beslutning eller en registrering er gennemført i strid med vedtægt eller lovgivning, henhører spørgsmålet

om beslutningens annullering eller registreringens udslettelse som udgangspunkt under domstolene, jf. selskabs-

lovens §§ 20 eller 109, samt efter erhvervsvirksomhedslovens § 17.

Når en anmelder foretager anmeldelse af f.eks. en vedtægtsændring modtager Erhvervsstyrelsen identitets-

oplysninger på vedkommende, de nye vedtægter og generalforsamlingsprotokol fra den generalforsamling, hvor

beslutningen er truffet. Sådanne oplysninger vil kunne inddrages af parterne i forbindelse med en evt. domstols-

prøvelse. Konstaterer domstolen, at der er foretaget en uretmæssig eller urigtig vedtægtsændring, kan domstolen

beslutte, at Erhvervsstyrelsen skal tilbageføre registreringen.

Det er samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nugældende regler er hensigtsmæssige og formålstjenlige,

da de dels understøtter, at personer og virksomheder med retlig interesse kan søge selskabsretlige uoverens-

stemmelser løst privatretligt via domstolene og dels sikrer mulighed for hurtig og fleksibel registrering, samt

efterfølgende mulighed for korrigering af ulovlige-

og/eller fejlregistreringer mm.”

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

I denne sammenhæng kan også henvises til Erhvervsministerens bemærkninger vedr. forslaget om

omdannelse (side 72 i udkastet):

”Efter § 40, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse

[...],

skal anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet

registreret forhold vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver

vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges

anmeldelsen.”

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på adgangen til at modtage løbende meddelelse via e-mail

fra Erhvervsstyrelsen om registreringsændringer og nye dokumenter for en virksomhed ved at tilmelde sig

funktionen

‘’Følg virksomhed’’ på CVR,

som enhver med MitID kan gøre, herunder stiftere, tidligere ejere,

investorer m.v.

Denne service giver mulighed for et reagere straks og inden for gældende frister overfor vedtægts-

ændringer og andre registreringspligtige dispositioner og hændelser, herunder overfor registreringer og

erklæringer i årsrapporten eller manglende offentliggørelse af revideret årsrapport i strid med gældende

vedtægtsbestemmelser, beslutninger eller lovgivning, herunder om bundne reserver, salg af aktiver,

lønninger, honorarer og udbetalinger til medlemmer under den løbende drift, ved udtræden og opløsning

af virksomheden.

Desuden er det vigtigt, at virksomhedens vedtægter formuleres og struktureres på en måde, så det fremgår

klart, hvilke bestemmelser, der ikke må ændres, eventuelt kun ved enstemmighed eller kvalificeret flertal,

herunder om pligt til aflæggelse af revideret årsberetning, forbud mod opløsning ved erklæring m.v.

Ved optagelse af denne type bestemmelser i vedtægternes formålsparagraf indgår de i gengivelsen af

virksomhedens formål under

’Udvidede virksomhedsoplysninger’ i CVR.

28)

Dermed vil det også fremgå klart for Erhvervsstyrelsen, og offentligheden efter eventuel registrering,

om anmeldte vedtægtsændringer eller andre registreringspligtige oplysninger, f.eks. om konkurs, fusion,

omdannelse eller opløsning,

er en ”åbenbar

nullitet”, der kan afvises, eventuelt med frist til at afklare

lovligheden, korrigeres eller slettes administrativt af Erhvervsstyrelsen, eller danne grundlag for anlæggelse

af sag ved domstolene, jf. uddraget ovenfor af Erhvervsministeriets bevarelse af spørgsmål om de

eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder.

Tilsvarende kan virksomhedens offentliggjorte reviderede årsrapport i CVR

–

eller undladelse af at

offentliggøre revideret årsrapport

–

danne grundlag for anlæggelse af sag ved domstolene med længere

frist efter de almindelige forældelsesregler.

Se f.eks. det gengivne formål for Sustainable Trade Coop AMBA

under ’Udvidede virksomhedsoplysninger’

i CVR

https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/43827766?fritekst=sustainable%2520trade&sideIndex=0&size=10

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

4. Omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven (selvstændigt forslag fra os)

4.1. Lovforslag

4.1.1. Erhvervsministeriets forslag vedr. omdannelse

(§ 1, nr. 6, side 3-10, og § 2, nr. 1-7, side 10-12)

Som tidligere omtalt omfatter Erhvervsministeriets forslag i udkastet kun foreninger, selskaber og andels-

virksomheder med begrænset ansvar (FMBA, SMBA og AMBA), anparts- og aktieselskaber (ApS og A/S).

Efter ministeriets forslag reguleres omdannelse af virksomheder med begrænset i erhvervsvirksomheds-

loven, mens omdannelse af anparts- eller aktieselskaber reguleres i selskabsloven.

Forslaget i udkastet til ændring af erhvervsvirksomhedsloven vedr. omdannelse omfatter ikke virksomheder

med personlig hæftelse, dvs. andelsvirksomheder, der er omfattet af lovens § 4, jf. § 2, stk. 1 eller 2, eller

interessentskaber eller kommanditselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller § 2, stk. 2 uden at være

omfattet af § 4, herunder hvor alle deltagere er virksomheder med begrænset ansvar, jf. 2, stk. 3.

29)

Derfor får lovgivningsinitiativet heller ikke virkning for andelsvirksomheder med personlig hæftelse, som

har den største andel af demokratiske virksomheder blandt samtlige virksomhedsformer og en udbredelse,

der er omkring tre gange højere end andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og fire gange

højere end foreninger med begrænset ansvar (FMBA).

Desuden omfatter de gældende regler i erhvervsvirksomhedsloven om kontrol- og reaktionsmuligheder i

forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner kun virksomheder med begrænset

ansvar og ikke virksomheder med personlig hæftelse, jf. ovenfor i

afsnit 3.

Som tidligere nævnt begrænser dette i høj grad den samlede virkning af lovgivningsinitiativet i forhold til

intentionerne om fremme udbredelsen af demokratiske virksomheder.

4.1.2. Vores forslag vedr. omregistrering

Vi har vurderet det som relevant og hensigtsmæssigt at udarbejde det følgende selvstændige forslag om et

supplerende lovgivningsinitiativ ved indsættelse af nye stykker i erhvervsvirksomhedslovens § 2, der åbner

for, at virksomheder med personlig hæftelse efter omregistrering i samme CVR-nummer kan blive omfattet

af eksisterende og kommende regler for virksomheder med begrænset ansvar i loven.

Desuden kan der i en række tilfælde være behov for omregistrering af en virksomhed med begrænset

ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til en anden virksomhedsform i loven med personlig

hæftelse.

Vores forslag om mulighed for omregistrering bygger på tilsvarende principper som bestemmelserne i

Erhvervsministeriets forslag om omdannelse, og henviser desuden til anvendelse af disse bestemmelser

med de nødvendige tilpasninger, blandt andet vedr. kreditorsamtykke og mindretalsbeskyttelse med ret til

udtræden og indløsning af individuelle kapitalandele, hvor det er relevant i forbindelse med omregistrering

ud fra lignende hensyn som ved omdannelse.

Ministeriets forslag omfatter heller ikke direkte partnerselskaber, også kaldet kommanditaktieselskaber og forkortet

P/S, der er omfattet af både § 2, stk. 2 i erhvervsvirksomhedsloven og af selskabsloven. Af bemærkningerne fremgår

(side 75 i udkastet):

”Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der kan ske en direkte omdannelse fra en

virksomhed med begrænset ansvar

[omfattet af erhvervsvirksomhedsloven]

til et partnerselskab (P/S). Ønsker en

virksomhed med begrænset ansvar

[omfattet af erhvervsvirksomhedsloven]

således at omdanne sig til et P/S, må der

først ske omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens § 323.’’

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

4.1.2. Vores forslag vedr. omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven

Efter § 2, stk. 3 indsættes som nye stk. 4-6:

”Stk.

En virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2 (interessentskab eller

kommanditselskab), eller § 4 (andelsselskab eller andelsforening), samt en virksomhed omfattet af § 2, stk. 3,

2. pkt. (interessentskab eller kommanditselskab, hvor ingen deltagere hæfter personligt), kan omregistreres i

samme CVR-nummer til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1 (forening med begrænset ansvar)

eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar), på betingelse af, at

virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,

og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller

tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan kun gennemføres med samtykke fra virksomhedens eventuelle

kreditorer og anses først for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1 eller stk. 2 (forening eller selskab med

begrænset ansvar) eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan

omregistreres i samme CVR-nummer til en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1, § 2, stk. 2,

eller § 4 (interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab eller andelsforening), på betingelse af, at

virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,

og at beslutningen træffes enstemmigt. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle

kreditorer og anses for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 6.

En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1, § 3 stk. 2 eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (forening,

selskab, andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan omregistreres i samme CVR-nummer til

en anden virksomhedsform med begrænset ansvar, henholdsvis en forening med begrænset ansvar, jf. § 3, stk.

1, eller et andelsselskab (andelsforening) med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, på betingelse af, at

virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,

og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller

tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle kreditorer og anses

for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.”

Nuværende stk. 4 bliver herefter stk. 7.

I § 2, stk. 7 (nuværende stk. 4) indsættes:

”I

forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabsloven

om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om

omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger” og slettes

”jf. stk. 3”.

§ 2, stk. 7 (nuværende stk. 4), med ændringen understreget:

”Stk.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse

virksomheder. I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabs-

loven om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om

omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger.”

4.2. Begrundelser for vores forslag

4.2.1. Generelt

Vores forslag har til formål at skabe enkle og smidige muligheder for:

At virksomheder med personlig hæftelse efter omregistrering kan omfattes af de gældende regler i

kapitel 3-5 for virksomheder med begrænset ansvar om registrering, offentliggørelse, opbevaring af

virksomhedsdokumenter og ugyldige beslutninger og tilknyttede kontrol- og reaktionsmuligheder i

forhold til vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, herunder af kommende muligheder for

at blive omfattet af frivilligt tilsyn.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

At forberede og gennemføre ejerskifte fra interessentskaber, kommanditselskaber og andels-

virksomheder med personlig hæftelse ved omregistrering til en forening eller andelsvirksomhed med

begrænset ansvar, herunder til helt eller delvist medarbejdereje, eventuelt med tidligere ejere som

aktive, investerende eller passive medlemmer, og omfattet af kommende muligheder for frivilligt tilsyn.

At omregistrere interessentskaber, kommanditselskaber og andelsvirksomheder med personlig

hæftelse til en forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar som forberedelse til

efterfølgende omdannelse til et anparts- eller aktieselskab.

At virksomheder kan omregistreres mellem virksomhedsformer med personlig hæftelse og begrænset

ansvar, afhængig af deres økonomiske situation og behov for finansiering ved lånoptagelse med

beskatning i den personlige indkomst, eller konsolidering med egenkapital, likvide og bundne reserver

og beskatning med almindelig selskabsskat samt mulighed for at blive omfatter offentligt tilsyn.

At danne grundlag for

’oprydning’

af fejlregistreringer i CVR ved frivillig omregistrering og korrektion af

virksomhedsnavne og øvrige oplysninger samt offentligt tilgængelige dokumenter i CVR, herunder

vedtægter, i forhold til både allerede gældende og kommende lovgivning m.v. til implementering af

initiativet.

At reducere behovet for manuel sagsbehandling og fremme straksregistrering af anmeldelser til

Erhvervsstyrelsen af stiftelser og registreringsændringer i CVR via virk.dk også for foreninger og andels-

virksomheder med begrænset ansvar.

Vores forslag er desuden inspireret af overgangsordningen i den norske

lov om samvirkeforetak (samvirke-

lova),

hvor tidligere stiftede og registrerede virksomheder reguleret af anden lovgivning, herunder fejl-

registrerede virksomheder, i en periode på fem år efter lovens ikrafttrædelse 1. januar 2008 gebyrfrit

kunne omregistreres til samvirkeforetak i det omfang, de opfyldte lovens nærmere betingelser.

30)

Ifølge en analyse fra CBS til Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder medførte overgangs-

ordningen i samvirkelova omregistrering af i alt 2.967 virksomheder til samvirkeforetak i perioden 2008-

2012 samtidig med et stadigt stigende antal nyregistreringer af samvirkeforetak på i alt 2.876 fra lovens

ikrafttræden til et samlet antal registrerede samvirkefortak med status som aktive og normale på i alt 5.843

ved udgangen af 2019.

31)

Ved stikprøvevis udsøgninger i CVR af virksomhedsformer omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, blandt

andet i forbindelse med udarbejdelse af kvantitative og juridiske analyser for CBS til Ekspertarbejdsgruppen

om demokratiske virksomheder, har vi konstateret, at et stort antal virksomheder tilsyneladende er fejl-

registreret.

For virksomheder med begrænset ansvar fremgår det af deres navne og offentliggjorte formål og

vedtægter i CVR, mens det for virksomheder med personlig hæftelse kun kan skønnes ud fra deres navne

og derfor ikke gør det muligt at vurdere det samlede omfang af fejlregistreringer nærmere.

Gennem vores rådgivningspraksis har vi kendskab til, at et forholdsvis stort antal virksomheder er

registreret som selskaber med begrænset ansvar (SMBA), selv om de opfylder betingelserne for og

oprindelig blev anmeldt til registrering enten som forening med begrænset ansvar (FMBA) eller andels-

virksomhed med begrænset ansvar (AMBA).

Jf. kapitel 14 i

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81/KAPITTEL_14#KAPITTEL_14

Jf.

Delrapport 5.7. Norge,

Barrierer for demokratiske virksomheder,

CBS, 8. marts 2022

https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-cbs.pdf

Jf.

afsnit 1

Oversigt 1

udgjorde antallet af danske forenings- og andelsbaserede virksomheder med samme status

ved udgangen af 2019 i alt 3.421, hvoraf 732 var selskaber med begrænset ansvar (SMBA), der ikke umiddelbart kan

sammenlignes med samvirkeforetak.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Registrering som selskab med begrænset ansvar (SMBA) kan have omfattende negative konsekvenser for

den enkelte virksomhed, da virksomhedsformen har fået et generelt dårligt omdømme på grund af misbrug

til omgåelse af selskabslovgivningen og heller ikke er almindeligt kendt eller anerkendt udenfor Danmark.

Desuden kan der stadig være tale om, at selskaber med begrænset ansvar (SMBA) bør omdannes til

anpartsselskaber eller opløses, selv om antallet har været konstant faldende op til og efter, at muligheden

for at stifte nye blev ophævet pr. 1. januar 2014.

Umiddelbart vurderer vi, at omregistrering efter vores forslag kun i mindre omfang kræver manuel

sagsbehandling, der kan finansieres indenfor gældende rammer eller ved omprioritering af de foreløbig

afsatte midler til omdannelser og frivilligt tilsyn for perioden 2023-2026.

I den forbindelse henviser vi generelt til Erhvervsministeriets bemærkninger vedr. omdannelser mellem

virksomheder med begrænset ansvar og anparts- og aktieselskaber (side 31-38, 72-123 og 134-142 i

udkastet) samt

afsnit 5

afsnit 7

nedenfor.

Nærmere om de enkelte omregistreringsmuligheder i vores forslag fremgår af de følgende afsnit.

4.2.2. Vores forslag til nyt stk. 4 vedr. omregistrering af virksomheder med personlig hæftelse til

virksomheder med begrænset ansvar i erhvervsvirksomhedsloven

Omregistreringen medfører indtrædelse af begrænset ansvar i stedet for personlig, ubegrænset og

solidarisk hæftelse og kan derfor ikke gennemføres uden samtykke fra virksomhedens eventuelle

kreditorer.

Da omregistreringen generelt ikke kan anses for at indebære væsentlige ulemper for medlemmerne, men

flere fordele både for virksomheden som helhed og dens medlemmer, kan omregistreringen besluttes med

det krævede flertal for vedtægtsændringer.

Ved omregistrering af et interessentskab eller kommanditselskab til en andelsvirksomhed med begrænset

ansvar (AMBA), jf. § 2, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, jf. § 4, i erhvervsvirksomhedsloven, kan efterfølgende ske

omdannelse til et anparts- eller aktieselskab (Aps eller A/S), og derefter også til et partnerselskab (P/S),

jf. noten ovenfor i

afsnit 4.1.2.

4.2.3. Vores forslag til nyt stk. 5 vedr. omregistrering af virksomheder med begrænset ansvar til

virksomheder med personlig hæftelse i erhvervsvirksomhedsloven

Forslaget er et supplement til muligheden for at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar i

erhvervsvirksomhedsloven til et anparts- eller aktieselskab ved manglende opfyldelse af § 3 eller behov

for optagelse af investerende eller passive medlemmer ud over den gældende tærskelværdi for

andelsvirksomheder efter vores forslag, jf. også ovenfor i

afsnit 2.2.5.

Da konsekvensen blandt andet er indtrædelse af personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse, kan

omregistreringen kun ske efter beslutning ved enstemmighed, men kræver ikke kreditorsamtykke,

da eventuelle kreditorers hæftelsesgrundlag udvides ved omregistreringen og dermed også kan forøge

virksomhedens kreditværdighed og tiltrække nye investorer.

Det er væsentligt, at samtlige medlemmer og ikke kun de tilstedeværende på en generalforsamling eller

tilsvarende forsamling erklærer sig enige i beslutningen om omregistrering, og ellers har ret til udtræden og

indløsning, hvis de meddeler dette inden beslutningen.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

4.2.4. Vores forslag til nyt stk. 6 vedr. omregistrering fra én til en anden virksomhedsform med

begrænset hæftelse i erhvervsvirksomhedsloven

Jf. ovenfor i

afsnit 4.2.1,

oplever virksomheder, der opfylder betingelserne for og har ønsket registrering

som forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar (FMBA eller AMBA) og i stedet er registreret

som selskab med begrænset ansvar (SMBA), i nogle tilfælde væsentlige negative konsekvenser i både dansk

og international sammenhæng.

Derudover er det sandsynligt, at et antal selskaber med begrænset ansvar (SMBA) efter de kommende

lovændringer og eventuelle nødvendige præciseringer af deres vedtægter m.v. også ønsker at ændre navn

og registrering til en forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar (FMBA eller AMBA).

Efter vores forslag om regulering af mulighederne for investerende og passive medlemmer i § 4 kan

det være relevant for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA), der har overskredet, kan

forudse eller ønsker at overskride tærsklen for investerende og passive medlemmer vedvarende, at blive

omregistreret til en forening med begrænset ansvar (FMBA) i stedet for omdannet til et anparts- eller

aktieselskab som omtalt i Erhvervsministeriets bemærkninger til forslagene om omdannelse, jf. ovenfor

i afslutningen af

afsnit 2.2.5.2.

og nedenfor i

afsnit 4.2.5.

Omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til en

virksomhed omfattet af selskabsloven indebærer blandt andet, at individuelle kapitalandele som

udgangspunkt er omsættelige og ikke er underlagt begrænsninger af forrentningen efter den almindelige

lovgivning eller praksis, og kan dermed åbne nye finansieringsmuligheder fra institutionelle og private

investorer.

Desuden kan omdannelse til et anparts- eller aktieselskab være relevant i forbindelse med ejerskifte, da

udkastet til lovforslag ikke indeholder initiativer som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske

virksomheder om, at de gældende regler om skattemæssig succession ved overdragelse af et anparts-

eller aktieselskab til familie eller nærtstående medarbejdere også skal gælde ved overdragelse til andre

medarbejdere eller for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven og

almindelig selskabsbeskatning.

4.2.5. Vores forslag til indsættelse i stk. 7 (nuværende stk. 4) af en henvisning til reglerne vedr.

omdannelse og fusion

I forbindelse med omregistreringer kan ske ændringer af de hæftelses- og skattemæssige forhold med

væsentlig betydning for ejerne, herunder tidligere ejere i forbindelse med ejerskifte, hvor erhververne

indtræder i overdragerens skattemæssige retsstilling ved succession.

Blandt andet derfor skal gælde tilsvarende regler om mindretalsbeskyttelse, udtrædelses- og indløsningsret

for ejere, der har modsat sig omregistreringen på en generalforsamling eller tilsvarende forsamling og

meddelt dette inden beslutningen som ved omdannelse, jf. Erhvervsministeriets bemærkninger vedr.

omdannelser mellem virksomheder med begrænset ansvar i erhvervsvirksomhedsloven og anpart- og

aktieselskaber (side 15, 37 og 138 i udkastet):

”...

kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar,

kan kræve, at anpartsselskabet eller aktieselskaber indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes

skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.”

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

5. Ikrafttrædelse

5.1. Lovforslag

5.1.1. Erhvervsministeriets forslag vedr. ikrafttrædelse

”§

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 325-327 i selskabsloven, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4 og 5, ophæves den 1. januar 2027.”

5.1.2. Vores forslag vedr. ikrafttrædelse

§ 6, stk. 2 i Erhvervsministeriets forslag vedr. ophævelse af §§ 325-327 i selskabsloven 1. januar 2027

(solnedgangsklausul) erstattes af:

”Stk.

Bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)

om frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle

virksomheder, træder i kraft

den 1. januar 2027.”

Begrundelser for vores forslag

Baggrunden for vores forslag er blandt andet følgende bemærkninger fra Erhvervsministeriet vedr.

økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget (side 50-52 i udkastet):

”[...]

Følgende initiativer i lovforslaget er forbundet med økonomiske og administrative omkostninger:

Forslaget om omdannelse medfører et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der

vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn med

vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning. Det er vurderingen, at indførelsen af tilsynet vil

medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen, der vil beløbe sig til 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Omkostningerne til tilsynet med aktivsikring på 0,8 mio. kr. vil være varigt herefter.

Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr.

årligt i perioden 2024-2026.

[...]

[…]

de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de

foreslåede muligheder for passive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt.

[…]

Der kan dog være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med omdannelse af anparts- og aktieselskaber til

andelsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) og tilsvarende den anden vej.

[...]

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virksomheder med begrænset ansvar

(A.M.B.A. og F.M.B.A.), der frivilligt beslutter, at virksomheden skal underlæges aktivsikring, dvs., et tilsyn med en

bunden reserve og opløsningsbestemmelsen.

[…]

Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med

de foreslåede omdannelsesmuligheder i erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del om

omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab forventes at medføre en administrativ

lettelse, da der fremadrettet vil kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab. I dag kræver det, at der først

sker omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til anpartsselskab.”

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Vi er ikke enige med Erhvervsministeriets i, at oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs-

styrelsen i forbindelse med aktivsikring og frivilligt tilsyn, kan anmeldes digitalt til straksregistrering, dvs.

uden manuel sagsbehandling, eller at ordningen kun vil medføre

‘’mindre

administrative konsekvenser’’

for

virksomhederne.

Uanset den nærmere udformning indebærer tilsynsordningen øget behov for rådgivning fra advokat og

revisor både i forbindelse med udarbejdelse af vedtægtsændringer, nærmere retningslinjer, kontoplaner,

specifikationer og erklæringer i årsberetninger m.v. og med, at virksomheden løbende skal aflægge

revideret årsregnskab, selv om den ikke er forpligtet til det efter de almindeligt gældende regler om

regnskabs- og revisionspligt.

Desuden er det vigtigt, at der som en del af beslutningsgrundlaget for til- eller fravalg af frivilligt tilsyn er

udarbejdet fyldestgørende informations- og vejledningsmateriale både om de eksisterende kontrol- og

reaktionsmuligheder for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- eller

selskabsloven i forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. samt om, hvad

den frivillige tilsynsordning indebærer af særlig sikkerhed og yderligere krav på kort og lang sigt.

Blandt andet vurderet ud fra megafonmålinger om kendskabet til demokratiske virksomheder, der er

udarbejdet for Erhvervsstyrelsen, kan de nødvendige informationer om eksisterende muligheder og

kommende ordninger ikke forventes udbredt tilstrækkeligt til at opnå de tilsigtede effekter inden for

perioden 2024-2026.

32)

Tilsvarende gælder udarbejdelse og udbredelse af nødvendigt informations- og vejledningsmateriale som

grundlag for beslutninger om omdannelse fra og til virksomheder med begrænset ansvar, anparts- og

aktieselskaber, samt om virksomhedsformer med mulighed for investerende og passive medlemmer.

Vi er derfor heller ikke enige i Erhvervsministeriets forslag til prioritering af de afsatte midler i perioden

eller om, at elementer i initiativet skal være midlertidige og ikke permanente.

Det skyldes også, at initiativerne om muligheder for investerende og passive medlemmer og for frivilligt

tilsyn ikke er baseret på undersøgelser af faktuelle behov, herunder for omregistreringer, jf. vores forslag,

som efter vores opfattelse bør gennemføres som grundlag for nærmere prioritering af midlerne og

fastlæggelse af tidspunkterne for ikrafttrædelse og eventuelt ophør af de enkelte elementer i initiativet.

I den forbindelse er vi enige i den foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv til Erhvervs-

ministeriets forslag vedr. omdannelse:

33)

‘’Det

er et vigtigt skridt både for at sikre ligestilling ejerformerne imellem, men også for at sikre, at den

demokratiske ejerform kan vælges til eller bruges som et redskab til fx at omdanne lukningstruet erhvervs i

landdistrikterne (fx biograf, købmand eller campingplads) til et borgerejet, demokratisk foretagende. Netop

fordi det handler om ligestilling, stiller tænketanken sig kritisk overfor, at der i lovforslaget indføres en såkaldt

”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden ikke vil være permanent, men kun vil tilbydes i to år. Vi mener

selvfølgelig, at muligheden skal være permanent.”

Desuden anbefaler vi, at erfaringerne fra Norge med adgangen til gebyrfri omregistrering i en periode

efter indførelsen af

lov om samvirkeforetak (samvirkelova)

inddrages i overvejelserne om prioritering af

de særligt afsatte midler og varigheden af de enkelte elementer i lovgivningsinitiativet, jf.

afsnit 4.

Jf.

afsnit 1

https://em.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-forholdene-for-

demokratiske-virksomheder

Jf.

https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

6. Øvrige lovforslag i udkastet

Vi har ingen kommentarer til følgende forslag i Erhvervsministeriets udkast:

§ 1, nr. 1-2.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Lovens titel og fodnote.

§ 1, nr. 5.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Indsættelse af »§ 17 b, stk. 1, eller« efter »i

henhold til« i § 20 a, stk. 1, nr. 7.

§ 1, nr. 6.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Omdannelse af virksomheder med begrænset

ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

§ 2, nr. 1-3.

Selskabsloven. Regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af

digitaliseringsdirektivet.

§ 2, nr. 4-7.

Selskabsloven. Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med

begrænset ansvar.

§ 3, nr. 1.

Lov om finansiel virksomhed. Medlemskommunikation.

§ 4, nr. 1.

Lov om forsikringsvirksomhed. Medlemskommunikation.

§ 5, nr.

1. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Fodnote

§ 7.

Gyldighedsområde.

7. Anbefalinger vedr. andre initiativer

Betegnelsen

‘’et andelsselskab (andelsforening)’’

kan (eventuelt) overalt i erhvervsvirksomhedsloven og

tilknyttede vejledninger erstattes af

’en

andelsvirksomhed’,

der også anvendes som samlet betegnelse i

lovens forarbejder og kan forenkle lovteksten, referencer til loven og forståelsen af loven generelt.

Ligheder og forskelle mellem foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA

og AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse skal beskrives klart i Erhvervsstyrelsens

vejledninger til loven, også med omtale af de eksisterende kontrol- og reaktionsmulighederne forhold

til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. og de almindelige beskatningsformer

i sammenhæng med hæftelsesformerne.

Den interaktive Q&A-guide

Vælg virksomhedsform

og skemaet

Overblik over virksomhedsformer

på

virksomhedsguiden.dk

bør også omfatte både foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andels-

virksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse som

ligestillede med anparts- og aktieselskaber, interessentskaber og eventuelt kommanditselskaber.

Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger

Med venlig hilsen

Morten Tarp

[email protected]

Mobil 40 40 33 32

Jan Uffe Bech

[email protected]

Mobil 29 89 69 29

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger

Forslag til ændringer af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)

Forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer

(Jf. vores høringsbidrag,

Afsnit 2,

side 4-15, og § 1, nr. 3 i Erhvervsministeriets udkast side 1-2)

I § 3, stk. 1 slettes

”deltagere”

og indsættes den understregede tekst:

”§

Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)

eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og

solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to medlemmer, der deltager aktivt i

dens drift og ledelse, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige

rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.

Stk. 2.

For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om

foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”

§ 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:

”Stk.

Virksomheder med begrænset ansvar skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab og

tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Virksomhedens ledelse er forpligtet til løbende at vurdere virksomheden økonomiske situation og sikre, at

dens kapitalberedskab er forsvarligt. Der må kun foretages udbetalinger og henlæggelser af overskud til

medlemmerne og forrentning af kapitalandele i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er

forsvarligt. Selskabslovens kapitel 7 om ledelse m.v. finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige

tilpasninger for virksomheder med begrænset ansvar.”

I § 4, stk. 1

slettes ”deltagernes” og indsættes den understregede tekst:

”§

Ved et andelsselskab (en andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1

eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres

aktive deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører, producenter, med egen arbejdsindsats eller på

anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital,

enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i

virksomheden, jf. dog stk. 2.”

I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:

”Stk.

Virksomheder med minimum tre aktive medlemmer, jf. stk. 1, kan derudover have investerende og

passive medlemmer på betingelse af, at der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at de tilsammen højst

kan råde over 25 pct. af stemmerettighederne, at individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og højst kan

opnå normal forrentning, samt om rettigheder og forpligtelser i øvrigt for investerende og passive medlemmer.”

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Forslag vedr. aktivsikring og offentligt tilsyn

(Jf. vores høringsbidrag,

Afsnit 3,

side 16-21, og § 1, nr. 4 i Erhvervsministeriets udkast side 2- 3)

Overskriften i Kapitel 5 a. ændres til

(ved indsættelse af den understregede tekst):

”Tilsyn

med omdannede tidligere finansielle virksomheder og andre virksomheder med begrænset ansvar”

I § 19 a indsættes:

”samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder betingelserne i stk. 2.”

§ 19 a, stk. 1, med ændringen understreget:

”§ 19 a.

Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede

tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a, samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder

betingelserne i stk. 2.”)

Efter § 19 a, stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:

”Stk.

En virksomhed med begrænset ansvar kan omfattes af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel med

vedtægtsændringer og anvendelsen af dens overskud og formue på betingelse af

6) at beslutningen om frivilligt tilsyn træffes enstemmigt af medlemmerne på en generalforsamling eller

tilsvarende forsamling,

7) at virksomheden aflægger revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,

8) at virksomhedens balancesum på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn udgjorde mindst 300.000

kr. i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport,

9) at virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om:

a. eventuelle særlige rettigheder eller fordele for fysiske eller juridiske personer, jf. § 19 b, stk. 3,

b. at nærmere angivne andele af virksomhedens overskud og formue, der er fastsat som et minimum

beløbsmæssigt, procentuelt eller på anden lignende måde, henlægges som reserve til bestemte formål,

herunder eventuelt almennyttige eller velgørende formål (bunden reserve),

c. at der kun kan ske udbetalinger til medlemmerne og henlæggelser af overskud på deres individuelle

kapitalkonti under overholdelse af vedtægtsbestemmelser og nærmere beslutninger på general-

forsamlinger eller tilsvarende forsamlinger om reserver og deres anvendelse samt i det omfang,

virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt,

d. at virksomheden ikke kan opløses ved erklæring,

e. at virksomheden er omfattet af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel, og

f. at beslutningen om frivilligt tilsyn og tilknyttede vedtægtsbestemmelser ikke kan ændres eller ophæves

af en generalforsamling, tilsvarende forsamling eller af virksomhedens ledelse, men kun med tilsyns-

myndighedens godkendelse.

10) at virksomhedens revisor overfor virksomheden og tilsynsmyndigheden har erklæret sig indforstået med, at

virksomheden omfattes af tilsyn i henhold til dette kapitel.”

I § 19 b, stk. 2 indsættes som nyt punkt:

”For

andre virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat

i henhold til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”

§ 19 b, stk. 2 med ændringen understreget:

”

Stk. 2.

I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke

strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel

virksomhed kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser. For andre

virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat i henhold

til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Advokatfirmaet Morten Tarp

Forslag vedr. omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven

(Jf. vores høringsbidrag,

Afsnit 4,

side 22-26, nyt selvstændigt forslag, ikke omfattet af Erhvervsministeriets udkast)

Efter § 2, stk. 3 indsættes som nye stk. 4-6:

”Stk. 4.