Retsudvalget 2023-24
L 150 Bilag 1
Offentligt
2848718_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. april 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anna Michelsen
2023-05184
3172790
HØRINGSNOTAT
om forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ...................................................................................................3
1.1. Høringsperiode ..................................................................................3
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................3
2. Høringssvarene .........................................................................................7
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................7
2.1.1. Forebyggelse ..................................................................................7
2.1.2. Skærpet straf...................................................................................8
2.1.3. Retssikkerhed .................................................................................9
2.1.4. Domstolsprøvelse .........................................................................11
2.1.5. Økonomi .......................................................................................13
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ........................14
2.2.1. Fokuseret SSP-samarbejde skal afskærme brødre til
bandemedlemmer fra bandemiljøet ........................................................14
2.2.1.1. Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget
informationsdeling i SSP-samarbejdet ...................................................14
2.2.1.2. Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for
børn og unge ...........................................................................................16
Side 1/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til
forældre og andre med lignende tætte relationer....................................19
2.2.3. Forbud mod handlinger, der er egnede til at bidrage til, at personer
under 18 år involveres i kriminalitet ......................................................22
2.2.4. Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer
................................................................................................................24
2.2.5. Styrket opholdsforbud og nyt kontaktforbud ...............................27
2.2.6. Forbrydelser af ydmygende karakter ...........................................39
2.2.7. Begrænsning af bandemedlemmers adgang til offererstatning ....40
2.2.8. Tryggere møde med retssystemet for vidner og ofre ...................41
2.2.9. Større konsekvens for ulovlig besiddelse af knive og blankvåben
m.v. .........................................................................................................43
2.2.10. Tværfaglige efterforskningsgrupper...........................................43
2.2.11. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a ........45
2.2.12. Nattelivsforbud ...........................................................................46
2.2.13. Udvidelse af muligheden for konfiskation af formuegoder m.v.
................................................................................................................46
2.2.14. Udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af forsvarerpålæg ..48
2.2.15. Ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.................49
2.2.16. Optagelse af telefonsamtaler i kriminalforsorgen ......................52
2.2.17. Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning ........................53
2.2.18. Rejseforbud ................................................................................57
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................59
Side 2/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2848718_0003.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) har i
perioden fra den 9. februar 2024 til den 8. marts 2024 (29 dage) været sendt
i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 9. februar 2024 endvidere sendt til
Retsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
9. februar 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Det bemærkes, at der ikke er modtaget høringssvar fra øvrige interessenter,
udover de hørte myndigheder, organisationer m.v.
Høringspart
Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærkning
er
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
Østre Landsret
Vestre Landsret
Sø- og Handelsretten
Samtlige byretter
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet og
Advokatsamfundet
Akademikerne
Amnesty International
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2848718_0004.png
Ankenævnet for
Forsikring
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
ATP
Barnets Tarv Nu
Bevismiddeltilsynet
Bueskydning Danmark
Business Danmark
Børne- og
Kulturchefforeningen
(BKF)
Børne- og
Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
Børnerådet
Børnesagens Fællesråd
Børns Vilkår
Civilstyrelsen
Copenhagen Business
School (Juridisk Institut)
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Lærerforening -
DLF
Danmarks
Våbenhandlerforening
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Firmaidræt
Dansk
Flugtskydningsforbund
Dansk Folkeoplysnings
Samråd
Dansk Industri
Dansk Land- og
Strandjagt
Dansk Militaria Forening
Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark)
Dansk
Socialrådgiverforening
Dansk Sportsskytte
Forbund
Danske Advokater
Danske Familieadvokater
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2848718_0005.png
Danske Regioner
Datatilsynet
De Anbragtes Vilkår
Den Danske
Dommerforening
Den Sociale Retshjælps
Fond
Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
Det Etiske Råd
Det Kriminalpræventive
Råd
DGI Skydning og
Skydebaneforeningen
Danmark
Digitaliseringsstyrelsen
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre
Regulering
Erstatningsnævnet
Faggruppen af
Socialrådgivere i
Kriminalforsorgen
Familieretshuset
Forsikring & Pension
Finn Nørgaard Foreningen
Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Foreningen af
Udlændingeretsadvokater
(FAU)
Foreningen Danske
Herregårdsjægere
Forældrelandsforeningen
(FBU)
FRIDA Forsikring
Agentur A/S
Frie Gadejurister
Fundamentet
Fængselsforbundet
Gadejuristen
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2848718_0006.png
Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i
Grønland
Hjælp Voldsofre
HK Politiet og
Anklagemyndigheden
HK Stat
HK-Landsklubben
Institut for
Menneskerettigheder
Jagttegnslærerforeningen
Justitia
Kommunale
Velfærdschefer (Tidl. FSD
og Socialchefforeningen)
Kommunernes
Landsforening (KL)
Kriminalforsorgsforeninge
n
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen af
Socialpædagoger
Landsforeningen Børn og
Forældre
Landsforeningen KRIM
Lev Uden Vold
LOS –
Landsorganisationen for
sociale tilbud
Mellemfolkeligt Samvirke
OAK Foundation
Denmark
Odense Retshjælp
Offerrådgivningen i
Danmark
Patienterstatningen
Politiforbundet
Red Barnet
Red Barnet Ungdom
Retspolitisk Forening
Røde Kors
RådgivningsDanmark
SAVN
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 6/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2848718_0007.png
Sikkerhedsbranchen
Social- og Boligstyrelsen
Socialpædagogernes
Landsforbund
SSP-Samrådet
Syddansk Universitet
(Juridisk Institut)
Ungdommens Røde Kors
VIVE – Det Nationale
Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd
Vaabenhistorisk Selskab
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets, Skatteministeriets samt Social-, Bolig- og
Ældreministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Forebyggelse
Børnerådet
anfører, at der i lovforslaget er bekymrende lidt fokus på tidlig
forebyggelse af bandekriminalitet og anbefaler, at det forebyggende arbejde
styrkes ved, at der prioriteres skræddersyede, helhedsorienterede og
langsigtede indsatser med et stærkt og velkoordineret lokalt samarbejde på
tværs af myndigheder og sektorer. Rådet giver desuden udtryk for, at der i
flere dele af forslaget mangler afklaring af konsekvenser for børn og unge.
Det Kriminalpræventive Råd
har noteret sig, at der vil blive nedsat en
tværministeriel forebyggelseskommission, hvilket de hilser velkomment.
Hjælp Voldsofre
ser meget positivt på flere af de foreslåede ændringer.
Foreningen anser forslagene, der skal bidrage til at tage bedre hånd om unge
på kanten af bandekriminalitet, som fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger som særdeles relevante tiltag. Foreningen giver
desuden udtryk for, at forslagene under dette punkt er relativt indgribende
foranstaltninger, men at hensynet til den unge selv, potentielle ofre for
personforbrydelser og samfundet bør vægtes højere.
Side 7/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget indeholder en række
forslag, der skal bidrage til at tage bedre hånd om unge på kanten af
bandekriminalitet.
Justitsministeriet bemærker desuden, at det, som en del af Aftale om
bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark (Bandepakke IV) indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye
Borgerlige,
er
aftalt,
at
der
skal
nedsættes
en
kriminalitetsforebyggelseskommission. Kommissionen skal dels kortlægge
eksisterende forebyggende indsatser og effekten heraf, dels komme med
anbefalinger til, hvordan det kriminalitetsforebyggende arbejde på tværs af
myndigheder styrkes mest muligt. Kommissionen skal i sit arbejde bl.a. se
på tiltag, der sikrer, at der gribes ind over for vold og overgreb i hjemmet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
2.1.2. Skærpet straf
Børnerådet
ser uforstående på forslagene om øget brug af straf og
fremhæver, at længere fængselsstraffe generelt ikke virker forebyggende,
når det handler om alvorlig personfarlig kriminalitet. Rådet mener, at ny
lovgivning, der har til formål at løse bandeproblematikker, bør fokusere på
at iværksætte indsatser, der er evidens for har en kriminalitetsforebyggende
effekt.
Hjælp Voldsofre
giver, for så vidt angår lovforslagets forslag om
strafskærpelse for ulovlig våbenbrug, udtryk for, at de ikke tror på, at
skærpet straf hindrer tilfælde af våbenbrug i væsentlig grad. Foreningen
anerkender dog, at det kan betyde noget for befolkningens følelse af
retfærdighed og retssikkerhed, at der straffes hårdere i særligt belastede
miljøer, når der er tale om kriminalitet med anvendelse af våben.
Det fremgår af pkt. 3.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Rigspolitiet i serviceeftersynet af bandepakkerne af 7. februar 2022
(Serviceeftersynet), jf. Folketingstidende 2021-22, Alm. del, bilag 159,
vurderer, at straffelovens § 81 a har haft en reducerende virkning på
antallet af sager, hvor personer tilknyttet kriminelle grupper besidder
skydevåben i det offentlige rum. Rigspolitiet bemærker derudover i
Side 8/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Serviceeftersynet, at der blandt bandemedlemmer ses en øget tendens til
besiddelse af knive m.v. i det offentlige rum, hvilket kan skyldes
strafskærpelserne på skydevåben, og at bandemedlemmerne af den grund
oftere gør brug af knive m.v. frem for skydevåben.
Det fremgår desuden af den politiske aftale om Bandepakke IV, at det skal
være endnu sværere at være bandemedlem i Danmark, samt at bandernes
brutale vold og samfundsundergravende kriminalitet skal have betydelige
og mærkbare konsekvenser. Det fremgår endvidere, at en del af initiativerne
skal begrænse og slå hårdere ned på bandernes ulovlige våbenbrug.
Justitsministeriet vurderer, at dette bl.a. kan gennemføres ved de i
lovforslaget indeholdte strafskærpelser.
2.1.3. Retssikkerhed
Danske Advokater
anfører, at de støtter indsatsen mod bandekriminalitet,
og at de forstår det politiske ønske om at skærpe visse bestemmelser for at
begrænse bandekriminaliteten i Danmark. Af hensyn til retssikkerheden
opfordrer Danske Advokater til, at der altid foretages en konkret
proportionalitetsafvejning, når der foretages indgreb i principper, som er
sikret ved lov, og at proportionalitetsafvejningen skrives i bemærkningerne
til loven.
Justitia
anfører, at flere af forslagene i lovforslaget har karakter af
”strafferetlige vildskud”, som kan have en række problematiske effekter.
Justitia anbefaler, at man er yderst tilbageholdende med at indføre
sanktioner, som ligger udover det, der normalt betegnes som straf, da det
bl.a. kan have en række konsekvenser, som kan være meget vanskelige at
forudsige. Justitia giver udtryk for, at når lovgivningen rettes mod
specifikke grupper som bandemedlemmer, er det afgørende, at det sikres, at
grundlæggende rettigheder og retssikkerhedsprincipper respekteres og
opretholdes, samt at der foretages de samme afvejninger og
proportionalitetsvurderinger som i andre tilfælde, hvor regeringen ønsker at
regulere forhold, der griber ind i almindelige borgeres frihed. Justitia
anbefaler, at forslagets tiltag om dobbeltstraf, opholdsforbud, rejseforbud,
kontaktforbud (og tilsyn med kontaktforbud), fratagelse af sociale ydelser
og konfiskation af aktiver hos særligt tætte relationer udgår, da de er
uproportionale, unødvendige og på kant med menneskerettighederne.
Retspolitisk Forening
fraråder kraftigt, at man gennemfører lovforslaget,
da mange af de foreslåede ændringer vil medføre alvorlige indgreb i de
Side 9/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
berørte individers grundlæggende frihed og retssikkerhed, som efter deres
vurdering vil være i strid med både internationale forpligtelser og med
grundloven. Foreningen anfører herudover, at de mange forslag om
lempelse af krav om retskendelse og dermed fravigelse af retsplejelovens
beskyttelsesbestemmelser om alvorlige tvangsindgreb grundlæggende må
anses for problematiske. Foreningen giver udtryk for, at bestemmelserne vil
medføre en klar udhuling af retsplejelovens krav til, hvornår sådanne
tvangsindgreb kan gennemføres samt af efterprøvelsen af
politimyndighedens vurdering heraf. Forslaget kan efter foreningens
opfattelse medføre en alvorlig risiko for udhuling af grundlovens § 72 om
boligens ukrænkelighed samt af grundlovens § 73 om ejendomsrettens
ukrænkelighed for den direkte berørte persongruppe samt for de personer,
som kan sættes i forbindelse hermed.
Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, at banderne skal
mærke, at samfundet ikke tolererer deres kriminalitet og utryghedsskabende
adfærd. Det fremgår også, at der skal sættes ind over for bandernes
økonomiske kriminalitet, og at politiet skal have de redskaber, politiet har
brug for, til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes
kriminalitet. Lovforslaget gennemfører dele af aftalen, som kræver
lovændringer.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres inden
for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
Ministeriets overvejelser herom for så vidt angår de foreslåede ordninger
med opholdsforbud, kontaktforbud og rejseforbud fremgår af pkt. 4.1 og 4.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, er det
ministeriets vurdering, at de foreslåede ordninger kan gennemføres inden
for rammerne af grundlovens §§ 78 og 79 (om forenings- og
forsamlingsfrihed) samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK (om ret til
respekt for privatliv og familieliv samt frihed til valg af opholdssted). Det er
endvidere ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille krav om,
at politiet i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med et meddelt
kontaktforbud indhenter retskendelse fra domstolene, hvorfor kravet om
retskendelse i grundlovens § 72 (om boligens ukrænkelighed) foreslås
fraveget, jf. pkt. 3.2.1.3.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der
er herved lagt vægt på, at tilsynet er af forebyggende og kontrollerende
karakter, og at de indgreb, som foretages som led i tilsynets gennemførelse,
derfor ikke har karakter af straffeprocessuelle indgreb.
Side 10/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at ingen af de foreslåede
initiativer rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 (om beskyttelse af
ejendomsretten).
2.1.4. Domstolsprøvelse
Institut for Menneskerettigheder
giver udtryk for, at opholds-, kontakt-
og rejseforbud udgør et løbende indgreb i den dømtes ret til privatliv og
bevægelsesfrihed og kan udgøre et indgreb i den dømtes ret til familieliv
efter EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Instituttet
anfører, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har
understreget, at løbende indgreb i rettigheder skal undergives en
regelmæssig fornyet vurdering af, om indgrebet fortsat er retfærdiggjort, og
at denne vurdering normalt bør foretages ved domstolene – i al fald som
sidste instans – fordi domstolene er den bedste garant for uafhængighed,
upartiskhed og at procedurerne overholder loven. Instituttet anbefaler, at
opholds-, kontakt- og rejseforbud efter endt afsoning kan indbringes for
retten til fornyet prøvelse, herunder da den dømtes personlige forhold og
kriminalitetsbilledet løbende kan ændre sig, hvorved der vil kunne foreligge
en ny situation ved løsladelsen, som betyder, at proportionalitetsvurderingen
må revurderes.
Retspolitisk Forening
anfører, at personer, som fratages retten til efter endt
afsoning at færdes frit på alle lokationer og eventuelt at rejse til andre lande
i indtil 3 år, fratages adgangen til at få domstolsprøvet spørgsmålet.
Foreningen giver udtryk for, at den personlige frihed er beskyttet af EMRK
artikel 5, og at retten til privatliv er beskyttet af EMRK artikel 8. Foreningen
anfører endvidere, at det herudover ikke kan afvises, at forslagets
bestemmelser om først at have domstolsadgang 2 år efter en sådan
beslutning træder i kraft, vil medføre en fravigelse af retten til en retfærdig
rettergang, som er beskyttet ved EMRK artikel 6.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 10, 1. pkt., kan
den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opretholdelse af et
opholds- og/eller kontaktforbud for retten. Som anført i bemærkningerne til
den foreslåede § 79 a, stk. 10, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), skal
der ved vurderingen af, om et opholds- og/eller et kontaktforbud bør
ophæves, navnlig lægges vægt på, om den dømte eksempelvis har
gennemført et exit-forløb og har forladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke
Side 11/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
er dømt, tiltalt eller sigtet for ny kriminalitet, der er begået efter, at
forbuddet er givet. Det vil endvidere kunne lægges vægt på, at gruppen af
personer, som den pågældende var tilknyttet, ikke længere eksisterer, uden
at den er erstattet af en ny gruppe, idet dette dog ikke i sig selv kan føre til
ophævelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 e, stk. 5, 1. pkt., kan
den dømte 3 år efter endelig dom forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse for retten. Det
følger af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at perioden i 1. pkt. forlænges
tilsvarende ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter. Det fremgår af bemærkninger til den
foreslåede § 79 e, stk. 5, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 9), at der ved
vurderingen af, om et rejseforbud bør ophæves kan lægges vægt på de
samme elementer som for opholds- og kontaktforbuddet efter den foreslåede
§ 79 a i straffeloven, jf. ovenfor.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren efter de
foreslåede bestemmelser i straffelovens § 79 a, stk. 10, 2. pkt., og § 79 e, stk.
5, 3. pkt., tillade, at indbringelse af et opholds-, kontakt-, og rejseforbud for
retten sker tidligere. Det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser, at spørgsmålet om forbuddenes fortsatte opretholdelse
eksempelvis vil kunne indbringes for retten tidligere, hvis det oprindelige
grundlag for et forbud helt åbenlyst ikke længere er til stede.
Der er i pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for
det foreslåede nye kontaktforbuds forhold til Danmarks internationale
forpligtelser efter EMRK artikel 8 (om ret til respekt for privatliv og
familieliv). Som det fremgår heraf, er det Justitsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.
Som det også fremgår, har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på, at
kontaktforbuddet, herunder den tidsmæssige udstrækning heraf, idømmes af
domstolene efter en konkret vurdering, som bl.a. vil bero på en konkret
vurdering af, om et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at
forebygge ny banderelateret kriminalitet, og at den pågældende kan
forlange nødvendigheden af kontaktforbuddets fortsatte opretholdelse
indbragt for retten.
I pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort for
rejseforbuddets forhold til Danmarks internationale forpligtelser efter
Side 12/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
EMRK artikel 8 og artikel 2, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK (om ret til
respekt for privatliv og familieliv samt frihed til valg af opholdssted). Som
det heraf fremgår, er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8 og artikel
2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. I den forbindelse er der bl.a. henvist til, at
et rejseforbud efter den foreslåede § 79 e i straffeloven idømmes af
domstolene, og at den foreslåede ordning giver mulighed for, at politiet, hvis
der foreligger særlige grunde, kan give tilladelse til at rejse og opholde sig
i et land omfattet af rejseforbuddet, hvis dette f.eks. måtte være påkrævet af
hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Der er
videre henvist til, at spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse vil kunne
begæres prøvet ved domstolene efter 3 år fra endelig dom, dog således at
perioden forlænges ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter, og at justitsministeren, når særlige
omstændigheder taler for det, kan tillade, at indbringelse for retten sker
tidligere.
Opholds-, kontakt- og rejseforbuddene rejser efter Justitsministeriets
vurdering ikke andre spørgsmål i forhold til EMRK. Justitsministeriet har
ikke fundet anledning til at foretage ændringer i adgangen til at forlange
opretholdelsen af et idømt opholds-, kontakt-, eller rejseforbud prøvet ved
domstolene.
2.1.5. Økonomi
Advokatrådet
påpeger, at de foreslåede tiltag må antages at medføre et øget
ressourceforbrug og en øget sagsbehandlingstid i et i forvejen presset
domstolssystem.
Den Danske Dommerforening, landsretterne
og
byretterne
har
fremhævet, at lovforslaget må forventes at ville medføre væsentlige
merudgifter for straffesagskæden, det vil sige politiet, anklagemyndigheden,
domstolene og kriminalforsorgen, samt at det øgede ressourceforbrug –
udover en øget sagstilgang – kan henføres til, at de enkelte sager vil blive
mere tids- og ressourcekrævende. I november 2023 indgik regeringen en
flerårsaftale med alle Folketingets partier om domstolenes økonomi 2024-
2027. Det anføres, at det i den forbindelse findes væsentligt, at domstolenes
tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer for at sikre, at
flerårsaftalen ikke udhules af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Side 13/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
vurderer, at
lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Justitsministeriet er enig i, at lovforslaget vil medføre væsentlige
merudgifter for straffesagskæden. Bandepakke IV forventes samlet at
medføre varige udgifter på 186,7 mio. kr., som i vidt omfang er finansieret
på finansloven for 2024. Der er således bl.a. afsat 13,4 mio. kr. i 2024 og
15,7 mio. kr. årligt i 2025 og frem til håndteringen af udgifterne ved
domstolene. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der er
taget højde for de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, hvorfor
nærværende lovforslag ikke påvirker forudsætningerne i flerårsaftalen.
Dansk Socialrådgiverforening
anfører, at den foreslåede ændring af § 20,
stk. 2, i barnets lov, vil medføre et øget ressourcetræk i kommunerne.
KL
har generelt bemærket, at lovforslaget vil have økonomiske og
administrative konsekvenser for kommunerne, hvorfor KL forventer, at
lovforslaget forhandles som led i det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
KL har i tillæg hertil ligeledes bemærket, at den foreslåede ændring af § 20,
stk. 2, i barnets lov forventes at medføre, at der vil skulle udarbejdes flere
børnefaglige undersøgelser i sager, hvor kommunen i dag udarbejder en
afdækning af barnets forhold.
Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og kan oplyse, at krav om
DUT-midler som følge af lovforslaget kan rejses i forbindelse med den
årlige DUT-forhandling, hvor der tages stilling til eventuel DUT-
kompensation.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Fokuseret SSP-samarbejde skal afskærme brødre til
bandemedlemmer fra bandemiljøet
2.2.1.1. Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget
informationsdeling i SSP-samarbejdet
KL
anfører, at muligheden for at dele oplysninger om enkeltpersoners
tilknytning til bandemiljøer med det formål at identificere en potentiel risiko
for søskende, skal være meget tydeligt formuleret, så det fremgår, at der er
tale om deling som led i den offentlige myndighedsudøvelse, og at det i den
forbindelse er vigtigt, at det fremgår tydeligt, at videregivelsen har
kriminalpræventivt formål. KL anfører i den forbindelse, at der endvidere
vil være behov for at anvise og inspirere til handlemuligheder og tiltag, som
Side 14/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
SSP-samarbejdet lokalt kan bringe i anvendelse, og at der vil være tale om
en anden type af indsatser og tiltag, som SSP-samarbejdet lokalt vil skulle
tage i brug, for at kunne imødegå en potentiel risiko for at barnet/den unge
bliver en del af banderelaterede aktiviteter.
Social- og Boligstyrelsen
anfører, at videregivelse af oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse med fordel kan afgrænses således, at oplysningerne
kun kan videregives til de sociale myndigheder i den ansvarlige kommune.
SSP-Samrådet
anerkender behovet for at tydeliggøre, at det også er muligt
for politiet at dele informationer om banderelationer. I den forbindelse ser
rådet positivt på, at delingen fortsat sker efter en konkret og individuel
vurdering, der tager udgangspunkt i sagens samlede omstændigheder,
hvorfor rådet bakker op om indsættelsen af et nyt stk. 5 i retsplejelovens §
115.
Med den foreslåede § 115, stk. 5, i retsplejeloven lægges der op til at
etablere en specifik retlig ramme for behandlingen af oplysninger om
enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer m.v. med henblik på at sikre, at
politiet i videre omfang end i dag deler sådanne oplysninger i regi af SSP-
samarbejdet.
Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger i medfør af den foreslåede § 115, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 1, at
videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det
kriminalitetsforebyggede samarbejde (SSP-samarbejdet). Om dette er
tilfældet, vil bero på en konkret og individuel vurdering, hvor der bl.a. skal
lægges vægt på kategorien af oplysningerne samt hvor mange oplysninger,
det er nødvendigt at udveksle, for at den aftalte indsats kan iværksættes.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at afgrænse
bestemmelsen yderligere.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det lokale SSP-samarbejde udgør en
vigtig brik i det kriminalpræventive arbejde i forhold til børn og unge. Det
er endvidere ministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at den
kriminalitetsforebyggende indsats tilrettelægges lokalt, så der bedst muligt
tages højde for de konkrete, lokale forhold i den enkelte kommune.
Inspiration til eventuelle handlemuligheder og tiltag i den kommunale
kriminalpræventive indsats falder uden for nærværende lovforslag.
Side 15/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
For så vidt angår oplysninger om at et barns eller ungs familiemedlem er
dømt for bandekriminalitet, anfører
Det Kriminalpræventive Råd,
at det
ofte vil være kendt blandt de lokale parter i det kriminalpræventive
samarbejde, at barnets familie har sociale udfordringer, da personer, der
bliver involveret i bandekriminalitet, ofte hører til blandt de mest udsatte.
Rådet giver udtryk for, at såfremt de lokale parter i SSP-samarbejdet
ikke
er
bekendt med, at familiemedlemmet er dømt for bandekriminalitet, bør
politiet ved vurderingen af, om oplysningen skal videregives, være
opmærksom på, at der også bør være forhold i barnets eget liv, der indikerer
sociale udfordringer. Det anføres, at det skyldes, at der er en mulighed for,
at barnet ikke vil blive involveret i den kriminalitet, som familiemedlemmet
er, og at der ved videregivelsen er en risiko for at give barnet en rolle som
del af en kriminel gruppering, der kan blive selvopfyldende. Rådet anfører
endvidere, at der er risiko for, at videregivelsen påvirker barnets
selvopfattelse og identitet i en negativ retning. Rådet anbefaler af samme
årsag, at begrebet »et familiemedlem« afgrænses.
Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger i medfør af den foreslåede § 115, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 1, at
videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det
kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet). Er barnet eller
den unge ikke på kanten til at blive involveret i kriminalitet eller i kriminelle
miljøer, vil det derfor som udgangspunkt ikke være nødvendigt at videregive
oplysningen, hvorfor det ikke vil være muligt at videregive oplysninger
herom i medfør af retsplejelovens § 115.
Justitsministeriet bemærker herudover, at der med lovændringen ikke
tilsigtes en indskrænkning af bestemmelsen i retsplejelovens § 115, stk. 1,
nr. 1, og at videregivelse af oplysninger om, at en person er dømt for en
overtrædelse omfattet af straffelovens § 81 a, således kan finde sted, selv om
der ikke er tale om et barns eller en ungs familiemedlem, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde,
jf. § 115, stk. 1, nr. 1.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.2.1.2. Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats
over for børn og unge
Side 16/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
KL
anfører, at det ikke skal indgå i vurderingen af, om der skal udarbejdes
en børnefaglig undersøgelse, om der er nære familiemedlemmer, der er
dømt for bandekriminalitet. KL giver udtryk for, at såfremt forslaget
fastholdes, skal det tydeliggøres, hvad der menes med nære
familiemedlemmer, herunder om der er en forældelsesfrist. Herudover
bemærker KL, at det er uklart, hvad der menes med, at oplysningerne skal
indgå som et væsentligt og tungtvejende element i vurderingen af, om der
skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Endvidere anfører KL, at det
ikke fremgår af lovforslaget, hvordan kommunen får oplysninger om, at et
nært familiemedlem er dømt for bandekriminalitet, herunder om det er
kommunen, der er forpligtet til at indhente oplysningerne hos politiet, eller
om det er politiet, der er forpligtet til at informere kommunen. Endelig
angiver KL, at det er vigtigt, at man er opmærksom på de kommunale
medarbejderes sikkerhed, hvis de får oplysninger om, at nære
familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, og at denne viden indgår
i vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse.
Social -, Bolig - og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af
bemærkninger til det foreslåede § 20, stk. 2, 2. pkt. i barnets lov
(lovforslagets § 9, nr. 1), at nære familiemedlemmer kan være forældre,
søskende eller andre personer i barnets familie med en tæt relation til
barnet. Oplysningerne skal indgå i kommunens aktuelle vurdering af
barnets situation og støttebehov. Det er uddybet i bemærkningerne til
bestemmelsen, at det eksempelvis er tilfælde, hvor barnets relation til det
dømte familiemedlem vurderes at påvirke barnets sundhed, udvikling og
trivsel negativt.
Med lovforslaget er der lagt op til, at kommunerne – ved vurderingen af, om
der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse – bl.a. skal lægge vægt
på, om barnet eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for
bandekriminalitet, og at sådanne oplysninger bør indgå som et væsentligt
og tungtvejende element i vurderingen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at kommunerne ikke
har oplysningspligt. Det er tydeliggjort i bemærkninger til det foreslåede §
20, stk. 2, 2. pkt., i barnets lov (lovforslagets § 9, nr. 1), at kommunen kan
få oplysningerne om disse forhold f.eks. gennem SSP-samarbejdet eller
gennem samtale med barnet.
Der henvises i den forbindelse til, at der med lovforslaget er lagt op til at
etablere en specifik retlig ramme for behandlingen af oplysninger om
enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer, herunder oplysninger om, at et
barns eller en ungs familiemedlemmer er dømt for en overtrædelse omfattet
Side 17/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
af straffelovens § 81 a, der skal sikre, at politiet i videre omfang end i dag
deler sådanne oplysninger i regi af SSP-samarbejdet.
Social -, Bolig - og Ældreministeriet har noteret sig KL’s bemærkning om
hensynet til medarbejdernes sikkerhed og bemærker, at kommunale
medarbejdere også i dag kan få oplysninger om kriminelle forhold i
forbindelse med undersøgelse af familiens forhold. Det vurderes, at
kommunerne vil skulle håndtere oplysninger om, at nære familiemedlemmer
er dømt for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, på linje
med de oplysninger, de kan få i dag.
Børnerådet
anfører bl.a. at de stiller sig kritiske over for, hvorfor
familiemedlemmers bandetilhørsforhold skal fremhæves i vurderingen af,
om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse og bemærker, at børne-
og ungerådgivere altid skal foretage en helhedsorienteret og individuel
vurdering og være varsomme med at tillægge særlig vægt til forudbestemte
forhold, som måske/måske ikke har betydning.
Det Kriminalpræventive Råd
bemærker, at det er væsentligt at bevare
fokus på en balanceret vurdering af risikofaktorer og beskyttende faktorer,
som barnet er udsat for, i vurderingen af behovet for en børnefaglig
undersøgelse.
Dansk Socialrådgiverforening
anfører, at forslaget bl.a. rummer risiko for
at medføre stigmatisering og manglende proportionalitet i indsatsen, samt at
socialrådgiverne i kommunen har kompetencerne til at vurdere, hvorvidt det
er relevant at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Foreningen foreslår,
at lovforslaget i højere grad tilpasses barnets lov, således at kommunerne
allerede ved den indledende screening af sagen kan vurdere, om en
børnefaglig undersøgelse er uproportionel.
Social- og Boligstyrelsen
foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at
kommunerne bl.a. skal lægge vægt på, om barnet eller den unges nære
familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet ved vurderingen af, om
der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse eller en afdækning.
Social -, Bolig - og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne og er
enig i, at oplysningerne om, at nære familiemedlemmer er dømt for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, skal indgå i en samlet
vurdering, hvor kommunen skal tage udgangspunkt i, hvorvidt det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov at igangsætte
en børnefaglig undersøgelse. Det er tydeliggjort i pkt. 3.1.1.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at forslaget ikke indebærer
Side 18/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ændringer i betingelserne for, hvornår en børnefaglig undersøgelse skal
gennemføres efter barnets lov. Der er således alene lagt op til at foretage
en ændring af vægtningen af de hensyn, som indgår i kommunens faglige
vurdering af, hvorvidt der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse.
Det er herudover tydeliggjort i pkt. 3.1.1.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at viden om, at nære familiemedlemmer er dømt for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, også kan være en faktor
ind i en afdækning efter § 19 i barnets lov, hvis kommunen på baggrund af
en screening efter § 18 i barnets lov vurderer, at der er behov for at afdække
et eller flere forhold af betydning for et barns eller en ungs støttebehov.
2.2.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til
forældre og andre med lignende tætte relationer
SSP-Samrådet
finder, at en mulighed for, at de sociale myndigheder kan
videregive fortrolige oplysninger til forældre eller andre med lignende tætte
relationer vil være til stor gavn for de unge, som hjælpes i det
kriminalitetsforebyggende
samarbejde.
Rådet
fremhæver,
at
informationsdelingen bør omfatte det samlede kommunale SSP-samarbejde.
Det anføres, at det skyldes, at personer i SSP-samarbejdet kan være
ansættelsesmæssigt placeret et andet sted end hos de sociale myndigheder,
selv om personerne løser opgaver, som formelt vil tilskrives det sociale
myndighedsarbejde.
Justitsministeriet er enig med SSP-Samrådet i, at informationsdelingen bør
omfatte det samlede kommunale SSP-samarbejde, herunder kommunale
medarbejdere i SSP-samarbejdet, der ansættelsesmæssigt er placeret et
andet sted end hos de sociale myndigheder, men som løser opgaver, der
formelt tilskrives det sociale myndighedsarbejde. Justitsministeriet har på
den baggrund præciseret bemærkningerne til den foreslåede § 115 a i
retsplejeloven (lovforslagets § 2, nr. 3).
Datatilsynet
giver udtryk for, at der med den foreslåede udvidelse af
retsplejelovens § 115 a fastsættes en væsentligt lempeligere mulighed for de
sociale myndigheder til at videregive personoplysninger om en person over
18 år til dennes forældre m.v. end den, der følger af
databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet foreslår derfor, at det i
lovbemærkningerne uddybes, hvilke nærmere kriterier de sociale
myndigheder kan lægge vægt på, når myndighederne skal vurdere, om der
kan videregives personoplysninger med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse.
Side 19/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at udvide
den allerede gældende ordning, der gør det muligt for politiet at dele
fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre
eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer
til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som
led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen, til også at
omfatte sociale myndigheder.
Der er med lovforslaget lagt op til, at videregivelse af oplysninger er
betinget af, at videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
kriminalitetsforebyggende indsats over for den pågældende. Der kan
således alene videregives de oplysninger, som er nødvendige for, at
forældre m.v. kan opnå en sådan viden om kriminalitetens omfang og
karakter, at de vil være i stand til at vurdere situationen og have mulighed
for at påvirke den pågældendes adfærd. De sociale myndigheder vil således
– på samme måde som politiet gør efter den gældende bestemmelse – i hvert
enkelt tilfælde skulle vurdere, om det konkret er nødvendigt for den
kriminalpræventive indsats at videregive de pågældende oplysninger, for at
forældrene m.v. har mulighed for at påvirke den unges adfærd. De sociale
myndigheder skal desuden vurdere, om der er grund til at antage, at netop
den person, hvortil videregivelsen sker, vil kunne påvirke den unge i en
positiv retning og derved bidrage til at forhindre, at den unge udvikler eller
fortsætter en kriminel adfærd, herunder udbygger sin tilknytning til en
kriminel gruppering.
Justitsministeriet har på baggrund af Datatilsynets høringssvar foretaget en
uddybning i bemærkningerne til den foreslåede § 115 a i retsplejeloven
(lovforslagets § 2, nr. 3), således at det bl.a. fremgår, at der ved vurderingen
af, om der er grund til at antage, at personen vil kunne påvirke den unge i
en positiv retning bl.a. kan lægges vægt på, om den unge vurderes at have
tillid til personen, og om personen vurderes at have de nødvendige
ressourcer til at kunne adfærds- og holdningspåvirke den unge, hvad enten
det drejer sig om begyndende eller længerevarende kriminalitet eller
tilknytning til en kriminel gruppering.
Endvidere fremgår det nu af bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse, at det i forhold til forældre og andre familiemedlemmer
desuden skal vurderes, hvorvidt familien i sig selv i visse tilfælde vil kunne
udgøre en risikofaktor for den unge. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis
Side 20/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
der er tale om en familie, som generelt har kriminalitetsproblemer. I
sådanne tilfælde vil det i almindelighed ikke være hensigtsmæssigt at
involvere familien.
KL
anfører, at formuleringen i lovændringen tydeligt skal hjemle, at deling
af den type af information er underlagt betegnelsen almindelig
myndighedsudøvelse. KL anfører i den forbindelse, at det bør fremgå
tydeligt, at videregivelsen har et kriminalpræventivt formål. KL anfører
endvidere, at der er behov for en klar afgrænsning af, hvad der menes med
»familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende
person«.
Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger i medfør af retsplejeloven § 115 a, at videregivelsen må anses
for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for den
pågældende. Der kan således alene videregives de oplysninger, som er
nødvendige for, at forældre m.v. kan opnå en sådan viden om
kriminalitetens omfang og karakter, at de vil være i stand til at vurdere
situationen og have mulighed for at påvirke den pågældendes adfærd, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 112 som fremsat, side 53.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at videregivelsen af oplysninger
efter retsplejeloven § 115 a kan finde sted til forældre eller andre, herunder
familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende
person. Det beror på en konkret vurdering, om f.eks. en onkel har en så tæt
relation til en ung person, at den kan sammenlignes med relationen mellem
en person og vedkommendes forældre, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 112 som fremsat, side 53. Det antages imidlertid, at dette i praksis først
og fremmest vil forekomme i forhold til andre familiemedlemmer. Der vil
således kun helt undtagelsesvist være den forudsatte tætte relation mellem
en ung person og eksempelvis en klubmedarbejder, sportstræner eller
underviser.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til i
bemærkningerne at afgrænse dette yderligere.
Dansk Socialrådgiverforening
udtrykker bekymring i forhold til
muligheden for at videregive fortrolige oplysninger om voksne borgere til
familiemedlemmer uden borgerens samtykke. Foreningen anfører i den
forbindelse, at forslaget er et brud med den grundlæggende
Side 21/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
forvaltningsretlige bestemmelse om tavshedspligt, der er helt afgørende i
socialrådgivernes og de sociale myndigheders arbejde, og at man er
bekymret for, at muligheden for at socialrådgiveren videregiver fortrolige
oplysninger uden samtykke, kan præge den samarbejdsrelation og tillid,
som er helt afgørende i det kriminalitetsforebyggende arbejde.
Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at rådet er betænkeligt ved at
indskrænke udsatte gruppers rettigheder, men noterer sig, at Rigspolitiet har
oplyst, at politiet har haft gode erfaringer med redskabet. Rådet peger
endvidere på, at inddragelse af familie eller andre nære relationer har størst
effekt, når det sker ad frivillighedens vej. Rådet giver udtryk for, at der kan
være forhold i relationen, som har medvirket til den unges situation, som
ikke er kendte af myndighederne, f.eks. vold eller andre overgreb.
Justitsministeriet bemærker, at der med bestemmelsen er lagt op til at
indføre en mulighed for sociale myndigheder til at videregive oplysninger
som led i en kriminalpræventiv indsats over for enkelte borgere. Det
fremgår af pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet vurderer, at indførelse af en sådan adgang for de sociale
myndigheder vil kunne styrke den forebyggende indsats mod kriminalitet i
kommunerne yderligere for så vidt angår unge over 18 år. Det skyldes, at
de sociale myndigheder med den foreslåede ændring vil få adgang til at
inddrage personer, der vurderes at have den unges tillid, og som samtidig
vurderes at have de nødvendige ressourcer til at kunne adfærds- og
holdningspåvirke den unge i en positiv retning.
Bestemmelsen indebærer derimod ikke nogen pligt for sociale myndigheder
til at videregive oplysninger, hvorfor det vil være op til den enkelte
medarbejder/myndighed at bestemme, om de pågældende oplysninger
videregives. Oplysninger vil således kunne undlades at videregives, hvis
myndigheden f.eks. vurderer, at en videregivelse vil kunne få negativ
indvirkning på den relation, der er opbygget med den pågældende borger.
2.2.3. Forbud mod handlinger, der er egnede til at bidrage til, at
personer under 18 år involveres i kriminalitet
Advokatrådet
anfører, at det er af central retssikkerhedsmæssig betydning,
at straffebestemmelser formuleres så præcist, at der ikke efterlades tvivl om,
hvilke handlinger der kriminaliseres. Rådet mener, at det fremstår uklart,
hvilke handlinger der omfattes af forbuddet mod rekrutteringsfremmende
handlinger rettet mod børn og unge, herunder navnlig om der tilsigtes en
Side 22/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
udvidelse af det strafbare område i forhold til handlinger, der allerede i dag
vil være omfattet af den almindelige bestemmelse om medvirken og forsøg
på medvirken.
Dansk Socialrådgiverforening
bakker op om forslaget, som de betragter
som en beskyttelse af sårbare børn og unge.
Danske Advokater
mener, at det er prisværdigt, at man gerne vil forebygge,
at børn og unge kommer ind i en kriminel løbebane. Danske Advokater
anfører, at det er et retssikkerhedsmæssigt grundprincip, at loven skal være
klar og gennemskuelig, og at sammenhængen mellem forbrydelse og straf
skal være proportionel, klar og forudsigelig. Ifølge Danske Advokater er
dette ikke tilfældet med den foreslåede bestemmelse om forbud mod
rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge. Danske
Advokater anfører videre, at overtrædelse af bestemmelsen vil kunne give
op til fire års fængsel, og at det derfor er foruroligende, at gerningsindholdet
er uklart og ikke tilstrækkelig beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen.
Der stilles i denne sammenhæng spørgsmål om, hvorvidt det er nok, at en
tidligere dømt låner en hammer til naboens søn, da hammeren potentielt kan
bruges til kriminalitet.
SSP-Samrådet
bakker
som
udgangspunkt
op
om,
at
rekrutteringsfremmende handlinger sanktioneres. Rådet anfører dog, at det
er væsentligt, at bevisførelsen er på plads, for at såvel den unge over 18 år
samt den unge under 18 år kan forstå, hvorfor handlingen er ulovlig.
Justitsministeriet er enig med høringsparterne i, at skal være klart, hvilken
adfærd der er strafbelagt. Forbuddet mod handlinger, der er egnede til at
bidrage til, at en person under 18 år involveres i kriminalitet, er derfor
nærmere beskrevet i bemærkninger til den foreslåede § 191 b i straffeloven
(lovforslagets § 1, nr. 15), hvor der også gives en række eksempler på
handlinger, der vil være omfattet af bestemmelsen.
Hvilke handlinger, der konkret er egnede til at bidrage til, at en person
under 18 år involveres i kriminalitet, vil afhænge af omstændighederne, der
knytter sig til handlingerne. Det er derfor ikke muligt at lave en udtømmende
oplistning af de omfattede handlinger.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene uddybet
bemærkninger til bestemmelsen. Der er bl.a. tilføjet yderligere eksempler,
Side 23/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
og det er præciseret, at overladelse af redskaber alene vil være omfattet af
den foreslåede bestemmelse, når det sker til brug for kriminalitet.
Straf for medvirken og forsøg forudsætter, at gerningspersonen har forsæt
til en forbrydelse, der i et vist omfang er konkretiseret. I forhold til disse
almindelige regler om forsøg og medvirken vil der efter den foreslåede
bestemmelse ikke skulle føres bevis for, at gerningspersonen har forsæt til
en sådan konkretiseret strafbar handling. Gerningsindholdet i den
foreslåede bestemmelse vil således være fuldbyrdet, når gerningspersonen
har udført en handling, der er egnet til at bidrage til, at en person under 18
år involveres i kriminalitet.
2.2.4. Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer
Børnerådet
anfører, at de finder det uklart, hvorvidt karantæneordningen
medfører en reduceret udbetaling af børne- og ungeydelsen. Derudover
finder rådet det uklart, hvordan ordningen vil fungere i praksis, hvis den
dømte
forælder
ved
løsladelse,
er
barnets
eneste
forældremyndighedsindehaver, og hvordan ordningen skal fungere i
praksis, hvis børne- og ungeydelsen i dette tilfælde udbetales til et potentielt
mindre barn.
Derudover bemærker Børnerådet, at i det tilfælde, at karantæneordningen
påvirker størrelsen af den udbetalte børne- og ungeydelse, vil rådet på det
kraftigste opfordre til, at der foretaget en børnerettighedsvurdering (Child
Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til
børnekonventionen.
Dansk Socialrådgiverforening
anfører, at de mener at hensigten med
børne- og ungeydelsen er at dække nogle af de udgifter, der er forbundet
med at være en børnefamilie, og at det forskyder formålet med ydelsen at
blande den sammen med strafferetten. Foreningen giver udtryk for, at en
karantæne risikerer at ramme børnene, og at hensynet til barnets tarv bør
være udgangspunktet.
Danske Advokater
giver udtryk for, at de er undrende over for denne
efterfølgende sanktion på børne- og ungeydelsen, som i sidste ende kan
risikere at gå ud over barnet. Danske Advokater opfordrer derfor til, at det
overvejes at lave en undtagelsesbestemmelse, hvor ydelsen alligevel kan
udbetales til den tidligere straffede, hvis dette vurderes at tjene til barnets
bedste. Det anføres, at det f.eks. kan være i tilfælde, hvor den tidligere
Side 24/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2848718_0025.png
straffede er eneforældremyndighedsindehaver, har barnet boende hos sig,
og barnet ikke selv vurderes at kunne varetage sine økonomiske interesser,
f.eks. pga. alder. Danske Advokater bemærker, at en sådan ændring vil være
i overensstemmelse med aftale om Bandepakke IV, hvor det er aftalt, at
”Dømte bandemedlemmer skal kunne fratages børne- og ungeydelse”
(Danske Advokaters understregning).
Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at mange børn og unge med
kriminelle eller tidligere kriminelle forældre i forvejen er økonomisk
udsatte. Rådet giver udtryk for, at en forværring af et barns økonomiske
udsathed ville kunne lede til en forværring eller yderligere forværring af
barnets livsvilkår, trivsel og udviklingsmuligheder, bl.a. ved at gøre barnet
ude af stand til at kunne deltage i fritidsaktiviteter og andre fællesskaber på
linje med andre børn. Rådet anbefaler, at det præciseres, hvordan ændringen
kan føre til mindreudgifter. Derudover anbefaler rådet, at det præciseres,
hvad der sker i tilfælde af, at en dømt er eneforsørger.
Justitia
anfører, at indgreb i den dømte persons økonomiske forhold kan
medføre eftervirkninger, der kan have betydelige konsekvenser, også efter
den almindelige straf er udstået. Det anføres, at dette er problematisk, da det
ikke kun påvirker den dømte, men også dennes børn og partner, som
risikerer at blive hjemløse og stå uden midler til basale fornødenheder.
Justitia giver udtryk for, at det er et grundlæggende princip i dansk ret, at
man ikke hæfter for andre handlinger end sine egne. Det anføres, at en dom
for et strafbart forhold derfor heller ikke bør kunne få retsfølger for andre
end den, som forbrydelsen kan tilregnes. Forslaget må derfor efter Justitias
vurdering anses for uproportionalt og unødvendigt.
Retspolitisk Forening
anfører, at de mange forslag om ændring af
skattelov, lov om sociale ydelser m.fl. vil medføre, at den pågældende
personkreds mister al forsørgelsesgrundlag, hvilket alt andet lige vil bringe
de pågældende personer i en ganske vanskelig situation, herunder særligt,
hvis de har mindreårige børn, som skal brødfødes.
Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, er
aftalepartierne enige om, at dømte bandemedlemmer skal kunne fratages
børne- og ungeydelsen.
Skatteministeriet bemærker, at den foreslåede ordning er en udvidelse af
den allerede gældende 3-årige karantæneordning for personer, som
Side 25/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a. Ministeriet har taget Danske Advokaters bemærkning
til efterretning, men fastholder, at i alle tilfælde omfattet af den foreslåede
§ 4 e, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse ophører udbetalingen af
børne- og ungeydelsen til den dømte i en periode på 3 år fra løsladelsen.
Ministeriet bemærker desuden, at i tilfælde, hvor den dømte forælder ved
løsladelse er barnets eneste forældremyndighedsindehaver, og det
forudsættes, at barnet f.eks. ikke er i privat familiepleje, da vil børne- og
ungeydelsen blive udbetalt til barnet uanset barnets alder.
Den foreslåede 3-årige karantæneordning regulerer ikke størrelsen på
børne- og ungeydelsen, og den dømtes del af børne- og ungeydelsen udgår
ikke. Den del af børne- og ungeydelsen, som den dømte fratages ved
løsladelse, skal udbetales til den anden forældremyndighedsindehaver, den
eller de personer, der har taget barnet i pleje, eller barnet eller den unge
selv, jf. den foreslåede § 4 e, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Med udformningen af karantæneordningen er det således alene den dømte,
der hæfter for egne handlinger. Dette følger af, at den dømtes del af børne-
og ungeydelsen, ikke vil udgå, men derimod vil blive udbetalt til en anden.
Børne- og ungeydelsen vil således fortsat blive udbetalt for barnet.
Skatteministeriet skønner, at der ikke vil være mindreudgifter forbundet med
udbetaling af børne- og ungeydelse som følge af forslaget. Dette er
præciseret i lovforslaget.
SSP-Samrådet
anfører, at de kan bakke op om forslaget, såfremt
børneydelsen i stedet udbetales til en anden forældremyndighedsindehaver
eller værge, således at fratagelsen af ydelsen ikke kommer barnet til last.
Det anføres, at forslaget således kan sikre, at pengene reelt går til barnets
bedste og ikke til den kriminelle.
Udbetaling Danmark
anfører, at Udbetaling Danmark ikke nødvendigvis
vil kunne nå at stoppe udbetalingen af børne- og ungeydelsen fra
kvartalet/måneden efter løsladelsen, og gør i forlængelse heraf opmærksom
på, at Udbetaling Danmark også er afhængig af at få oplysningerne om
løsladelsen fra kriminalforsorgen tids nok til, at Udbetaling Danmark vil
kunne stoppe børne- og ungeydelsen som foreslået.
Side 26/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udbetalings Danmark bemærker, at hvis Udbetaling Danmark skal kunne
stoppe børne- og ungeydelsen inden den første udbetaling efter løsladelsen,
forudsætter det, at Udbetaling Danmark på forhånd ved, hvilke ydelser
borger modtager, og det gør Udbetaling Danmark ikke i dag. Det anføres, at
en sådan administration desuden vil adskille sig fra håndteringen af de
øvrige karantæneordninger, hvilket vil betyde, at Udbetaling Danmark skal
implementere de nye regler i registersamkøringssystemet, som skal
håndteres parallelt med de eksisterende, hvilket vil øge kompleksiteten.
Udbetaling Danmark anbefaler, at karantæneordningen på børne- og
ungeydelsesområdet skal forstås og administreres på tilsvarende vis som
ved de øvrige karantæneordninger. Som følge heraf anbefaler Udbetaling
Danmark, at der i stil med de øvrige karantæneordninger tilføjes en
tilbagebetalingsbestemmelse, der giver hjemmel til at kræve uberettiget
udbetalte ydelse tilbagebetalt, og uden at stille krav om, at personen skal
have modtaget ydelsen mod bedre vidende.
Udbetaling Danmark bemærker, at den anbefalede tilbagebetalingsordning
vil betyde, at Udbetaling Danmark, ud over at skulle kræve den dømtes del
af børne- og ungeydelsen tilbagebetalt, også skal udbetale den dømtes del
af ydelsen til den anden forældremyndighedsindehaver eller til den eller de
personer, der har taget barnet i pleje med tilbagevirkende kraft.
Skatteministeriet deler Udbetaling Danmarks betragtninger og har indsat
en tilbagebetalingshjemmel i bestemmelsen samt tilrettet bemærkningerne
til den foreslåede § 4 e, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse
(lovforslagets § 8, nr. 1).
2.2.5. Styrket opholdsforbud og nyt kontaktforbud
Hjælp Voldsofre
angiver, at en øget anvendelse af opholds- og
kontaktforbud muligvis kan minimere recidiv blandt voldsudøvende
bandekriminelle.
Retspolitisk Forening
anfører, at ændringsforslagene, om at fratage en
bestemt personkreds retten til efter endt afsoning at færdes frit på alle
lokationer, fremstår som et alvorligt indgreb i retten til personlig frihed.
SSP-Samrådet
støtter som udgangspunkt, at opholdsforbuddet og
kontaktforbuddet styrkes. Rådet giver dog udtryk for, at der er et par
Side 27/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
væsentlige udfordringer, der bør iagttages, og som kræver yderligere
afdækning og vurdering. Rådet anfører, at et opholdsforbud kan have den
konsekvens, at man minimerer personens adgang til beskyttende faktorer
som positive relationspersoner, job m.m. Det anføres endvidere, at det i den
sammenhæng er væsentligt, at man har grundige overvejelser om, hvad der
i den enkeltes tilfælde kan være et anerkendelsesværdigt formål, og at dette
kan justeres løbende, da forhold, der kan være anerkendelsesværdige, kan
skifte i løbet af ganske kort tid.
Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, er
aftalepartierne enige om at styrke opholdsforbuddet og at indføre et forbud
mod kontakt med andre bandemedlemmer. Justitsministeriet finder, at
initiativerne bør gennemføres ved at nyaffatte straffelovens § 79 a, således
at bestemmelsen kommer til at indeholde et styrket opholdsforbud samt et
nyt kontaktforbud.
Justitsministeriet bemærker derudover, at det i dag er muligt at idømme
personer dømt for banderelateret kriminalitet et opholdsforbud, jf.
straffelovens § 79 a. Det følger i den forbindelse af straffelovens § 79 a, stk.
3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område
omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses
for beføjet. Som det fremgår af pkt. 3.2.1.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, kan der være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt
et opholdsforbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes
eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører. Det er foreslået, at
gældende ret herom videreføres ved nyaffattelsen af straffelovens § 79 a.
Justitsministeriet henviser herudover til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser efter EMRK er beskrevet for så vidt angår det styrkede
opholdsforbud og det nye kontaktforbud. Som det fremgår heraf, er det
ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for
rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser,
herunder grundlovens §§ 78 og 79 (om forenings- og forsamlingsfrihed)
samt EMRK artikel 8 (om ret til respekt for privatliv og familieliv).
Justitia
anfører, at forslaget indeholder mulighed for at idømme et
opholdsforbud, hvor det er tilknytningen til bandemiljøet på
gerningstidspunktet (og ikke domstidspunktet), der er afgørende for, om der
kan gives opholdsforbud. Justitia giver udtryk for, at et sådant
Side 28/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
opholdsforbud imidlertid vil kunne indebære en uproportional og
unødvendig indskrænkning af den dømtes ret til at bevæge sig frit. Det
anføres, at der kan gå lang tid mellem gerningstidspunkt og domsafsigelse,
nogle gange flere år, hvorfor opholdsforbuddet kan miste sin relevans i
tilfælde, hvor den pågældende i mellemtiden har forladt rocker-
/bandemiljøet. Justitia giver også udtryk for, at udvidelsen af anvendelsen
af opholdsforbuddet til også at gælde ved overtrædelse af knivloven kan
være uproportional.
Justitsministeriet bemærker, at det bl.a. fremgår af en evaluering af 31.
januar 2022, som Rigspolitiet og Rigsadvokaten har foretaget af
opholdsforbuddet i straffelovens § 79 a, at der kan være visse bevismæssige
udfordringer forbundet med at få en tiltalt idømt et opholdsforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt. Det skyldes, at domstolene på baggrund
af ordlyden af bestemmelsen i visse tilfælde har lagt til grund, at
bandetilknytningen skal være gældende på domstidspunktet og ikke på
gerningstidspunktet. Bandetilknytningen kan dog være vanskelig at bevise,
navnlig hvis den tiltalte har været varetægtsfængslet i en længere periode
op til dommen. Dette fremgår også af Serviceeftersynet. Det er på den
baggrund Justitsministeriets vurdering, at der ved spørgsmålet om
tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, bør tages udgangspunkt i, om tilknytningen forelå på
gerningstidspunktet.
Justitsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af Serviceftersynet, at
Rigspolitiet ser en øget tendens til besiddelse af knive m.v. i det offentlige
rum, samt at Rigsadvokaten og Rigspolitiet i Serviceeftersynet bemærker, at
straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., kan overvejes udvidet til også at omfatte
knivlovsovertrædelser. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at
kredsen af love, der kan medføre et opholdsforbud i medfør af det foreslåede
i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., bør udvides til også at omfatte knivloven,
for at imødegå den øgede tendens til besiddelse af knive m.v. i det offentlige
rum.
Advokatrådet
anfører om kontaktforbuddet, at der er tale om et kendt
lovgivningsmæssigt værktøj, der udstrækkes til også at gælde personer, som
dømmes for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Rådet
har forståelse for ønsket om at forebygge bandekriminalitet og dermed
beskytte samfundet og dets borgere, men er bl.a. bekymret for rækkevidden
af det foreslåede kontaktforbud.
Side 29/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Advokatrådet udtrykker, at der lægges op til et særdeles vidtgående indgreb
i den personlige frihed, hvorfor der i tillæg til en grundig og konkret
proportionalitetsafvejning bør stilles betydelige krav til klarhed omkring
forbuddets konkrete omfang. Rådet anbefaler således, at det præciseres i
lovforslaget, at straf for overtrædelse af forbuddet forudsætter en
forudgående advarsel fra politiet, bortset fra tilfælde hvor det er helt
ubetænkeligt at lægge til grund, at den dømte måtte anse den pågældende
for omfattet af forbuddet. Rådet anfører også, at da der ofte i betydelig grad
indgår et subjektivt element ved vurderingen af, om en person kan anses
som banderelateret, bør det endvidere fremgå udtrykkeligt, at politiets
forudgående advarsel vil være genstand for særskilt prøvelse ved
domstolenes behandling af straffesager vedrørende overtrædelse af
kontaktforbud.
Den Danske Dommerforening
udtrykker, at kontaktforbuddet vil have et
væsentligt større anvendelsesområde end ordningen vedrørende
terrordømte, idet den omfatter en betydeligt bredere vifte af
kriminalitetstyper og derfor også må forventes at ville berøre en betydeligt
større og mere varieret persongruppe.
Justitia
anfører, at konktaktforbuddet er meget vidtgående og må betragtes
som en form for ekstra straf, der i praksis vil opleves som meget
indskrænkende i forhold til den personlige frihed. Justitia giver udtryk for,
at forslaget indeholder en meget stor personkreds, som omfatter kontakt med
alle personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer, som den
dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Det anføres, at det også
omfatter personer, som efter domstidspunktet bliver tilknyttet den
pågældende gruppe, hvilket udgør en meget vidtgående indskrænkning i den
dømtes frihed. Det anføres endvidere, at kontaktforbuddet omfatter enhver
kontakt med de omfattede personer, herunder om andre ting end kriminalitet
m.v. Justitia anser det for at være særligt indgribende, når personer, som har
afsonet deres straf og ikke ønsker at fortsætte en kriminel løbebane,
afskæres fra kontakt til sociale relationer. Justitia giver også udtryk for, at
det er uproportionalt, at overtrædelse som udgangspunkt skal medføre
fængselsstraf. Det er på denne baggrund Justitias vurdering, at indførelse af
kontaktforbud er et meget indgribende redskab, som på ingen måde kan stå
på mål med tiltagets formål.
Side 30/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker hertil, at det foreslåede kontaktforbud i
straffelovens § 79 a alene vil kunne idømmes som led i en dom for
banderelateret kriminalitet m.v., og at det efter ministeriets opfattelse er
kriminalitet, hvor der gør sig særligt tungtvejende hensyn gældende i
forhold til bl.a. at mindske risikoen for nye lovovertrædelser af lignende
beskaffenhed.
Det fremgår af det foreslåede § 79 a, stk. 3, 1. pkt., i straffeloven, at der ved
kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte personer, der har
tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte på
gerningstidspunktet har tilknytning til. Som anført i pkt. 3.2.1.3.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger forudsættes det, at et idømt
kontaktforbud som udgangspunkt vil skulle omfatte kontakt med alle
personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte
på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Justitsministeriet finder det
nødvendigt for forbuddets egnethed, at det er dynamisk og som
udgangspunkt omfatter alle personer, der har tilknytning til samme gruppe
af personer, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at de dømte er særligt udsatte for enten
at blive fastholdt eller at falde tilbage i et det kriminelle miljø gennem
kontakt med andre personer, der har tilknytning til samme gruppe af
personer, som den dømte.
Som det fremgår af pkt. 3.2.1.3.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, kræves der forsæt til alle elementer i den foreslåede § 79 a,
stk. 3, jf. straffelovens § 19. Der kræves således forsæt med hensyn til, at
den person, som den dømte søger at kontakte, er tilknyttet samme gruppe af
personer, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Det
forudsættes i den forbindelse, at straf for overtrædelse af forbuddet i
tilfælde, hvor tilknytningen til grupperingen ikke er klar – f.eks. på grund af
manglende forudgående kendskab eller fravær af tydelige kendetegn – vil
kræve en forudgående advarsel fra politiet om, at kontakt med personen af
politiet vurderes at udgøre en overtrædelse af forbuddet.
Justitsministeriet bemærker, at politiets forudgående advarsel har til formål
at sikre tilstrækkelig klarhed for den dømte om indholdet af forbuddet. En
advarsel vil således ikke kunne gøres til genstand for en selvstændig
prøvelse ved domstolene, idet en advarsel ikke i sig selv har nogen
retsvirkning over for den dømte. Justitsministeriet har i pkt. 3.2.1.3.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger tilføjet, at der ikke vil gælde nogen
Side 31/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
formkrav til den forudgående advarsel, idet den dog vil skulle kunne
dokumenteres af politiet.
SSP-Samrådet
anfører, at det ikke i beskrivelsen vedrørende
kontaktforbuddet er tydeligt, hvornår der reelt er tale om ”kontakt”. Rådet
giver udtryk for, at der f.eks. beskrives e-mails og beskeder på Facebook,
men at de unge er på andre hurtigt forandrende medier, hvor det kan ske, at
man skriver i den samme tråd i en nyhedsstrøm, kommenterer det samme
opslag, selv om det ikke var intentionen at være i kontakt, at man ”liker” et
opslag osv.
SSP-Samrådet udtrykker også, at det i forbindelse med en afsoning synes
problematisk, at man ikke kan opretholde et kontaktforbud, idet rådets
erfaringer er, at det kriminelle netværk i høj grad styrkes i forbindelse med
en afsoning.
For så vidt angår delen om, hvornår noget udgør kontakt, bemærker
Justitsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 79
a, stk. 3, 1. pkt., i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), at kontaktforbuddet
vil omfatte en hvilken som helst kontakt, som foregår gennem internettet
eller et lignende system til spredning af information. Som eksempler kan
nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni, onlinespil med chatfunktion og
sociale medier, herunder Facebook, Instagram, X, Snapchat og TikTok. Det
samme gælder for kontakt, som finder sted på det mørke internet (dark web),
som er en betegnelse for et netværk, som det kræver særlig software for at
få adgang til. Netværket gør det herefter muligt for brugerne at skjule både
deres handlinger og identiteter og er dermed særdeles velegnet for
kriminelle, der ønsker at skjule ulovlige aktiviteter. Endvidere vil brug af
Skype, Facetime, WhatsApp, Viber og lignende programmer til opkald, chat
og videoopkald via internettet være omfattet af forbuddet. Det bemærkes, at
forbuddet
ligeledes
forudsættes
at
omfatte
fremtidige
kommunikationsteknologier, der på linje med internettet vil kunne bruges til
spredning af information.
Kontakten vil endvidere skulle være rettet mod en eller flere konkrete
personer, der er omfattet af forbuddet. En generel henvendelse eller et
opslag, eksempelvis på en Facebook-profil eller Instagram-konto, herunder
både på den dømtes egen profil eller på en andens, vil derimod i
almindelighed ikke være omfattet af forbuddet. Det bemærkes, at en sådan
henvendelse, der indledningsvis er generel, undervejs vil kunne skifte
Side 32/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
karakter og således blive omfattet af forbuddet. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis en generel henvendelse på den dømtes egen Facebook-profil
eller i et lukket chatrum eller Facebookgruppe udvikler sig til en samtale
med en eller flere personer omfattet af forbuddet.
For så vidt angår delen om afsoning, bemærker Justitsministeriet, at det
følger af den foreslåede § 79 a, stk. 3, 3. pkt. i straffeloven (lovforslagets §
1, nr. 6), at kontaktforbud ikke omfatter andre indsatte i kriminalforsorgens
varetægt, når den dømte er i kriminalforsorgens varetægt. Som det fremgår
af bemærkningerne til det foreslåede § 79 a, stk. 3, 3. pkt., skal det ses i
sammenhæng med, at bandemedlemmer ofte placeres i særlige afdelinger i
kriminalforsorgen, samt at der kan gælde særlige vilkår for
bandemedlemmers afsoning. Det bemærkes, at Justitsministeriet har fundet
anledning til at præcisere bestemmelsen, så det fremgår tydeligere for den
dømte, hvornår kontaktforbuddet er gældende i forbindelse med indsættelse.
Advokatrådet
henviser vedrørende tilsynet med kontaktforbuddet til
bekymringerne i deres tidligere høringssvar vedrørende ordningerne i
straffelovens §§ 79 b og 236. Rådet finder det særdeles betænkeligt, at et så
omfattende tilsyn kan gennemføres alene på baggrund af den tidligere dom
og uden noget krav om mistanke om tilbagefald til ny kriminalitet. Det
anføres, at da der ikke er tale om et straffeprocessuelt indgreb, vil den dømte
ligeledes være afskåret fra at få erstatning for uretmæssig ransagning m.v.
Videre bemærker Advokatrådet, at den dømte der med rimelig grund
mistænkes for at have overtrådt kontaktforbuddet (hvilket vil være
strafbart), retssikkerhedsmæssigt stilles bedre, end den dømte mod hvem der
ingen mistanke er. Rådet bemærker, at en sådan retstilstand forekommer
uhensigtsmæssig, ligesom det kan frygtes, at der fra politiets side vil være
en tilbøjelighed til at nedtone eller ignorere en mistanke, for derigennem at
undgå kravet om at indhente retskendelse.
Advokatrådet anfører, at lovforslaget vil tillade politiet uden forudgående
retskendelse at gøre særdeles vidtgående indgreb i retten til respekt for
privatliv, hjem og korrespondance, som bl.a. er beskyttet af EMRK artikel
8.
Advokatrådet giver udtryk for, at det foreslåede kontaktforbud vil omfatte
enhver kontakt til omfattede personer og således ikke vil være begrænset til
korrespondance vedrørende påtænkt ny kriminalitet eller lignende. Det
Side 33/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
anføres, at tilsynet tilsvarende vil bevæge sig væsentligt ud over at være en
beskyttelsesforanstaltning rettet mod forebyggelse af ny konkret
kriminalitet og beskyttelse af ofre.
Advokatrådet er således af den opfattelse, at forslaget rækker videre, end
hvad der er nødvendigt for varetagelse af de ovennævnte hensyn, og finder,
at forslaget bør genovervejes.
Den Danske Dommerforening
henviser vedrørende tilsynet med
kontaktforbuddet til betænkelighederne i deres tidligere høringssvar
vedrørende ordningerne i straffelovens §§ 79 b og 236. Dommerforeningen
giver udtryk for, at tilsynet forekommer at være meget indgribende i
privatlivets fred, herunder i brevhemmeligheden og i boligens
ukrænkelighed, samt at overgangen mellem politiets løbende kontrol til
efterforskning på grundlag af egentlig mistanke, hvor politiet efter
retsplejeloven skal indhente en retskendelse, i praksis synes meget glidende.
Dommerforeningen ser derfor med stor betænkelighed på, at de
retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag indgreb i bl.a. i privatlivets
fred, og som efter lovgivningen sikres ved en retskendelse, på denne måde
langsomt, men sikkert, udhules.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at politiet i medfør af det
foreslåede tilsyn med kontaktforbuddet kan foretage intensive indgreb i
borgerens hjem uden at skulle indhente en retskendelse og uden, at der
fastsat et mistankekrav. Instituttet giver udtryk for, at tilsynet samtidig har
en nær forbindelse til straffeprocessuelle indgreb og medfører en risiko for
at sætte grundlæggende krav til mistankegrundlag og efterforskningskvalitet
ud af kraft. På den baggrund gælder der efter instituttets opfattelse skærpede
krav til både den materielle hjemmel og til de processuelle retsgarantier.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i politiets varetagelse af
tilsynsopgaven med det foreslåede kontaktforbud indsættes et kvalificeret
mistankekrav med den virkning, at der vil være et krav om forudgående eller
efterfølgende retskendelse.
Justitia
anfører, at de foreslåede regler om tilsyn med kontaktforbuddet
skaber en ubalance i retssikkerheden, hvor den dømte, der mistænkes for at
have brudt kontaktforbuddet, vil være bedre beskyttet end den person, der
er blevet dømt, men hvor der ikke foreligger mistanke.
Side 34/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitia giver udtryk for, at tilsynet indebærer et væsentligt indgreb i den
dømtes ret til respekt for sit privatliv, hjem og korrespondance, jf. EMRK
artikel 8. Det anføres, at denne ret ikke er absolut, men at der, når der
foretages indgreb, ifølge EMRK skal foreligge tilstrækkelig klar og præcis
lovhjemmel, ligesom indgrebet skal forfølge et legitimt formål og være
nødvendigt, herunder proportionalt.
Justitia fremhæver, at EMD ved vurderingen af, om indgreb som ransagning
og beslaglæggelse er nødvendige, ser på, om grundene for indgrebet er
relevante og tilstrækkelige, og om det er proportionalt i forhold til det
legitime formål.
Efter Justitias opfattelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de med
tilsynet forbundne indgreb i alle tilfælde vil kunne anses for proportionale.
Det anføres, at jævnligt uanmeldte tilsynsbesøg på vilkårlige tidspunkter, og
hvor der ikke er konkret mistanke, eksempelvis vil kunne anses for
uproportionale indgreb i den dømtes ret til privatliv.
På den baggrund er det Justitias vurdering, at der vil være sager, hvor
tilsynsbesøg vil kunne anses for uproportionale i den dømtes ret til privatliv.
Østre Landsret
og
Vestre Landsret
anfører, at de foreslåede
retsvirkninger af kontaktforbud, herunder den obligatoriske retsfølge om
fastsættelse af tilsyn, hvor den dømte skal tåle indgreb i boligens
ukrænkelighed og brevhemmeligheden m.v., vil skulle inddrages ved
domstolenes proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør
fastsættes et forbud og i givet fald af længden heraf.
Justitsministeriet bemærker hertil, at det foreslåede kontaktforbud i
straffelovens § 79 a alene vil kunne idømmes som led i en dom for
banderelateret kriminalitet m.v., og at det efter ministeriets opfattelse er
kriminalitet, hvor der gør sig særligt tungtvejende hensyn gældende i
forhold til bl.a. at mindske risikoen for nye lovovertrædelser af lignende
beskaffenhed.
Det følger af den foreslåede § 79 a, stk. 6, i straffeloven, at politiet fører
tilsyn med den dømtes overholdelse af et kontaktforbud, og at politiet som
led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud, uden
retskendelse, kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter,
som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Det følger
Side 35/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
endvidere af bestemmelsen, at politiet, tilsvarende uden retskendelse, kan
foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den
dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold.
Formålet med politiets tilsyn er at sikre muligheden for effektiv kontrol med,
at den dømte overholder meddelte forbud og dermed at forhindre, at den
dømte fastholdes eller falder tilbage i det kriminelle miljø. Tilsynet bidrager
hermed til at varetage hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af
den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet til at beskytte
andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det er en forudsætning for at
kunne gennemføre et effektivt tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt
kontaktforbud, at tilsynet sker uanmeldt. Et krav om indhentelse af
retskendelse forud for hvert tilsynsbesøg vil efter ministeriets opfattelse
være til hinder for en effektiv og fleksibel tilrettelæggelse af tilsynet.
Det bemærkes i den forbindelse, at tilsynet ikke har karakter af
efterforskning, som baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart
forhold, der kan be- eller afkræftes af domstolene. Der er derimod tale om
et lovbestemt tilsyn, som har til formål at kontrollere, at den dømte
overholder et idømt kontaktforbud med henblik på at forebygge ny
banderelateret kriminalitet.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 7, skal tilsynet
i alle tilfælde udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og
gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.
Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 79 a, stk. 7, i
straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), vil dette eksempelvis indebære, at
politiet ved gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud alene
må foretage undersøgelse af den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den
dømte råder over, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige. Tilsvarende må politiet alene foretage undersøgelse af breve
og andre papirer og genstande, herunder computere, telefoner og andet IT-
udstyr, som den dømte råder over, hvis mindre indgribende foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige.
Side 36/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Politiet vil således i den konkrete situation skulle vurdere, hvordan tilsynet
bør udføres. Samarbejder den dømte med politiet i forbindelse med
gennemførelsen af tilsynet, vil det f.eks. ikke være nødvendigt at anvende de
samme tvangsindgreb, som hvis den dømte ikke samarbejder.
Politiets gennemførelse af tilsyn med et meddelt kontaktforbud vil være
omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser om forvaltningens
gennemførelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, ligesom den
dømte vil have adgang til at klage over politiets dispositioner i forbindelse
med gennemførelsen af tilsyn. Som det fremgår af pkt. 3.2.1.3.1.6 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, vil retsplejelovens bestemmelser
om straffeprocessuelle indgreb skulle iagttages, hvis den dømte i forbindelse
med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart
forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil
skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den
dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at
øjemedet dermed forspildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Det bemærkes desuden, at justitsministeren vil fastsætte nærmere regler om
politiets gennemførelse af tilsyn, jf. den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 79 a, stk. 11, nr. 2.
Justitsministeriet henviser for så vidt angår den foreslåede ordnings forhold
til EMRK til pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det
bl.a. fremgår heraf, er formålet med tilsynet at sikre, at den dømte
overholder meddelte forbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 79 a, stk. 1, og dermed at forhindre, at de omfattede personer fastholdes
eller falder tilbage i en kriminel løbebane gennem kontakt med andre
personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer som den dømte.
Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed,
opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og
hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder. Som det endvidere
fremgår, vurderer ministeriet, at den foreslåede ordning ikke går videre,
end hvad der er nødvendigt, bl.a. under henvisning til, at politiets tilsyn med
et meddelt kontaktforbud skal udføres så skånsomt, som omstændighederne
tillader det, ligesom gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til
tilsynets formål. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.
Side 37/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Datatilsynet
har noteret sig, at den dømtes behandling af personoplysninger
– som udgangspunkt – vil være at anse som en behandling, der foretages af
en fysisk person som led i rent personlige aktiviteter, men også at den dømte
efter Justitsministeriets vurdering kan behandle personoplysningerne på en
sådan måde, at behandlingen, uanset udgangspunktet, ikke kan
karakteriseres
som
en
rent
personlig
aktivitet
i
databeskyttelsesforordningens forstand. Datatilsynet bemærker også, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler om forskellige forhold, der er
fastsat i § 79 a, herunder den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og
behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 28,
hvoraf det følger, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved
udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Datatilsynet
opfordrer til, at Justitsministeriet overvejer, hvorvidt der er grundlag for at
fastsætte – eller give politiet mulighed for i forbindelse med videregivelsen
af oplysninger at fastsætte – specifikke vilkår for den dømtes opbevaring af
oplysningerne. Det anføres, at disse specifikke vilkår eksempelvis i mere
detaljeret grad kan regulere den dømtes opbevaring og sletning af
oplysningerne.
Alternativt opfordrer Datatilsynet til, at Justitsministeriet eller politiet
udarbejder en vejledning vedrørende den dømtes opbevaring og sletning af
personoplysninger.
Justitsministeriet har noteret sig opfordringerne og bemærker, at der vil
blive udarbejdet en bekendtgørelse med regler om den dømtes tavshedspligt
samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8, jf. den
foreslåede § 79 a, stk. 11, nr. 5.
Børnerådet
anfører, at forslaget udvider brugen af varetægtsfængsling til at
gælde mistanke om flere typer kriminalitet. EMD har fastslået, at
varetægtsfængslinger kun må anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er fundet tilstrækkelige, og FN’s torturkomité har
udtrykt bekymring for brugen af varetægtsfængsling i Danmark.
Generelt finder Børnerådet flere problematikker forbundet med overdreven
brug af varetægtsfængsling, hvilket FN’s torturkomité peger på, kan være
tilfældet i Danmark. Det anføres, at varetægtsfængsling har store
Side 38/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
konsekvenser for de børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, og for de
børn, hvis forældre varetægtsfængsles. Rådet finder det derfor problematisk,
at Justitsministeriet foreslår at udvide brugen af det yderligere.
Justitia
anfører, at varetægtsfængsling ved overtrædelse af opholdsforbud i
førstegangstilfælde kan være et uproportionalt og indgribende tiltag, som
kan have store konsekvenser for den sigtede.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslås, at anvendelsesområdet for
retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, udvides, så der fremover også vil kunne
ske varetægtsfængsling, når der foreligger særligt bestyrket mistanke om, at
den sigtede har overtrådt et forbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, og § 79
b, stk. 1, jf. straffelovens § 124 a, stk. 1, herunder i førstegangstilfælde, hvis
lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed vil kunne
ventes at medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet
til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Den foreslåede ordning vil indebære, at straffelovens § 124 a, stk. 1, jf. § 79
a, stk. 1, eller § 79 b, stk. 1, tilføjes til kredsen af lovovertrædelser, der giver
adgang til varetægtsfængsling på grund af hensynet til retshåndhævelsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er dette nødvendigt for at medvirke til at
sikre, at personer ved overtrædelse af et opholds- og/eller kontaktforbud
efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. § 124 a,
stk. 1, og den gældende § 79 b, stk. 1, jf. § 124 a, stk. 1, hurtigere fjernes fra
gaden.
2.2.6. Forbrydelser af ydmygende karakter
Hjælp Voldsofre
anfører, at ofre for særligt ydmygende krænkelser kan
have svært ved at forstå en straf, der er så mild, at den ikke synes at stå mål
med krænkelsen. Ifølge foreningen kan en forhøjet straf af den forurettede
opfattes som en anerkendelse af den ydmygelse, vedkommende har været
udsat for. Foreningen støtter således forslaget.
SSP-Samrådet
anfører, at de finder det relevant at skærpe betragtningen i
forhold til unge, der er i relation til bandekriminalitet, men finder det
samtidigt problematisk, at skærpelsen kan finde anvendelse ved sager der
vedrører problematikker, der ikke drejer sig om kriminalitet. Rådet påpeger
således, at det kan være væsentligt at være opmærksom på, at det kan være
svært at skelne mellem mobning og ydmygende strafbar handling. Det
Side 39/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
anføres, at et øget fokus på ydmygende handling kan medføre et øget
incitament for at betragte mobning som psykisk vold og dermed en kriminel
handling. Det anføres endvidere, at mobning dermed kan risikere at blive
betragtet som en kriminel handling frem for en socialpædagogisk
problematik.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse udgør en
strafskærpelsesregel. Bestemmelsen vil således ikke medføre en selvstændig
kriminalisering, men vil alene have betydning i forbindelse med staffens
fastsættelse ved overtrædelse af andre straffebestemmelser.
2.2.7. Begrænsning af bandemedlemmers adgang til offererstatning
Hjælp Voldsofre
giver udtryk for, at den foreslåede ændring af
offererstatningslovens § 6 a er betænkelig. Foreningen er bekymret for, at
den foreslåede ændring af bestemmelsen vil bevirke, at ofre for personfarlig
kriminalitet, som ikke har relation til bandemiljøet, og som f.eks. står helt
uden for kriminalitet, får begrænset deres krav på offererstatning. Efter
foreningens opfattelse bør bestemmelsen fortolkes på en sådan måde, at
f.eks. en sag, der minder om den sag, som Højesteret fik lejlighed til at
forholde sig til ved dom af 9. december 2019, ikke automatisk fører til afslag
på erstatning.
Endvidere anfører foreningen, at den foreslåede ændring af
offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, giver anledning til bekymringer. Det er
foreningens opfattelse, at Erstatningsnævnet bør være bundet af et
erstatningskrav afgjort ved dom, hvis retten har haft alle sagens
omstændigheder til rådighed og konkret har forholdt til sig til spørgsmålet
om begrænsning af erstatning. Det anføres af foreningen, at der f.eks. ikke
bør være noget til hinder for, at en forurettet, der ved dom har fået tilkendt
godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, får udbetalt den ved dom
tilkendte godtgørelse af Erstatningsnævnet.
Justitsministeriet
bemærker,
at
den
foreslåede
bestemmelse
(offererstatningslovens § 6 a, stk. 2) vil finde anvendelse i tilfælde, hvor
»skadelidte gennem sin adfærd har udsat sig for en særlig risiko for den
pågældende skade«. Ved dette forstås tilfælde, hvor skadelidte er medlem af
eller har tilknytning til en bande, samt tilfælde, hvor skadelidte færdes i et
farligt og kriminelt miljø, hvor der rutinemæssigt begås kriminalitet af en
art, som indbyder til voldelige sammenstød med andre. I disse tilfælde har
skadelidte således udvist en særlig risikobetonet adfærd, jf. pkt. 3.2.4.1.3 i
Side 40/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
lovforslagets almindelige bemærkninger. Den foreslåede ordning vil derfor
ikke påvirke muligheden for, at ofre, der ikke har udsat sig for en særlig
risiko for skade, får tildelt offererstatning.
Erstatningsnævnet vil i øvrigt under iagttagelse af almindelige
proportionalitetsprincipper skulle foretage en samlet bedømmelse af, om
erstatning efter den foreslåede bestemmelse vil skulle nedsættes eller
bortfalde i det enkelte tilfælde.
For så vidt angår foreningens bemærkninger til den foreslåede ændring af
offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, er det Justitsministeriets opfattelse, at
Erstatningsnævnet – selv om ansøgerens erstatningskrav skulle være fastsat
ved dom – bør have mulighed for at begrænse ansøgerens erstatningskrav i
tilfælde af bandetilknytning m.v. Det ville således forekomme
uhensigtsmæssigt, hvis Erstatningsnævnets mulighed for at begrænse
erstatning i et videre omfang end efter de almindelige erstatningsregler
skulle afhænge af, om der er afsagt dom i sagen, og om der i den forbindelse
er taget stilling til et eventuelt erstatningskrav. Justitsministeriet henviser i
den forbindelse til pkt. 3.2.4.2.2 og 3.2.4.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ændring ikke vil påvirke
skadelidtes adgang til at rejse et civilt krav om erstatning over for
gerningspersonen efter de almindelige erstatningsregler. Hvis der
foreligger en dom for erstatningskravet, vil den foreslåede ordning heller
ikke være til hinder for, at skadelidte vælger at forsøge at inddrive sit
(resterende) krav på baggrund af dommen over for skadevolderen efter de
almindelige regler herom i retsplejeloven. Som det fremgår af pkt. 3.2.4.2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger angår den foreslåede ordning
således alene udbetaling af erstatning efter den statslige
offererstatningsordning, og det er i den forbindelse Justitsministeriets
opfattelse, at hensynet til, at statskassen – via offererstatningsordningen –
ikke skal betale fuld erstatning i disse sager, i særlige tilfælde vejer tungere
end hensynet til et offer, der gennem sin adfærd har udsat sig for en særlig
risiko for skade.
2.2.8. Tryggere møde med retssystemet for vidner og ofre
Hjælp Voldsofre
giver udtryk for, at de er enige i at indføre de ændringer,
som Offer- og Vidnepanelet har anbefalet i relation til bedre beskyttelse af
vidner, herunder at dokumentere indenretlige afhøringer, når det vurderes,
Side 41/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
at det vil udsætte vidnet for unødigt ubehag at vidne under
hovedforhandlingen i sager om banderelateret kriminalitet.
Offerrådgivningen i Danmark
mener, at forslaget ikke er vidtgående nok,
og at det burde være muligt med de tekniske løsninger, vi har i dag, at lade
vidnet afgive forklaring fra et separat lokale med video, således at vidnet
ikke påvirkes af at møde flere tiltalte, herunder tiltalte, som de ikke skal
vidne imod.
Danske Advokater
anfører, at det er foruroligende, at brugen af anticiperet
bevisførelse foreslås udvidet til at kunne anvendes, når afgivelse af
forklaring vil udsætte vidnet for unødigt ubehag, og at der savnes en
beskrivelse af, hvad der skal til for at opfylde betingelsen om unødigt
ubehag, da det ellers er en åben port til at omgå princippet om
bevisumiddelbarhed, som er et vigtigt hensyn til retssikkerheden.
Justitsministeriet bemærker, at der alene er fremsat forslag om at ændre
retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, så det fremover bliver muligt at
dokumentere indenretlige afhøringer af vidner, der er foretaget i medfør af
retsplejelovens § 747, stk. 2, under hovedforhandlingen i straffesager, når
det vurderes, at afhøring af vidnet under hovedforhandlingen vil udsætte
vidnet for unødigt ubehag. Det fremgår af pkt. 3.2.5.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at der med den foreslåede ændring af
bestemmelsen lægges op til, at fremgangsmåden for dokumentation af en
indenretlig afhøring under hovedforhandlingen ændres, således at
afhøringen af vidnet under hovedforhandlingen, såfremt vidnet er
indenretligt afhørt i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, begynder med
en dokumentation af vidnets indenretlige forklaring, og at den resterende
afhøring fokuseres på supplerende spørgsmål. Forslaget indebærer således
ikke en udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 747, stk. 2,
om anticiperet bevisførelse.
Justitsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede ændring af § 871, stk. 2, nr. 3, i retsplejeloven (lovforslagets
§ 2, nr. 14), at det i alle tilfælde må bero på en konkret vurdering, om
afhøring af vidnet under hovedforhandlingen vil udsætte det pågældende
vidne for unødigt ubehag. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis
den indenretlige afhøring i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, er
foretaget under henvisning til risikoen for repressalier eller lignende.
Herudover vil afgivelse af forklaring også kunne udsætte vidnet for unødigt
Side 42/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ubehag, hvis der er en nærliggende risiko for, at vidnet under afhøringen
udsættes for intimiderende, herunder subtil, adfærd fra tiltalte, medtiltalte
eller tilhørere i form af f.eks. gestikulation eller vedholdende stirren, der
kan opfattes som truende. Det vil også kunne indgå i vurderingen, om vidnet
har bopæl eller færdes i samme område som tiltalte.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det er retten, der afgør, om
betingelserne i retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, er opfyldt, herunder i
hvilket omfang der kan ske dokumentation af vidneforklaringer efter
bestemmelsen, og i hvilket omfang vidnet skal afgive forklaring for retten.
2.2.9. Større konsekvens for ulovlig besiddelse af knive og blankvåben
m.v.
Danmarks Jægerforbund
er stærkt tvivlende over for, om hævelse af
bødestraffene for ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v. er den
mest effektive vej til at undgå ulovlige knive i det offentlige rum. Forbundet
anfører i den forbindelse, at foreningen betragter kontinuerlige
informationskampagner rettet mod alle landets borgere som den primære vej
til, at knivloven generelt bliver efterlevet. Forbundet deltager derfor gerne i
en bred myndighedskoordineret kampagne rettet mod borgerne i Danmark
om brug af knive.
Justitsministeriet er enig i, at oplysning om og kendskab til reglerne på
knivområdet, herunder reglerne for sikker våbenopbevaring, vil kunne
bidrage til bedre efterlevelse af reglerne. Derfor vil Det Kriminalpræventive
Råd – i samarbejde med politiet og relevante interessenter på området – i
forbindelse med ikrafttrædelsen af L 114 om ændring af lov om våben og
eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel og lov om jagt og
vildtforvaltning, der blev fremsat for Folketinget den 28. februar 2024 –
lancere en informationskampagne om gældende regler og god praksis for
sikker våbenopbevaring. Kampagnen vil have til formål at oplyse bl.a.
jægere og sportsskytter om, hvordan våben opbevares og transporteres
sikkert og lovligt, og hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne.
2.2.10. Tværfaglige efterforskningsgrupper
Danske Advokater
angiver, at de kan have en bekymring for, at
myndighedspersoner, som ikke har den samme politimæssige baggrund som
i NSK, indgår i et sådan formaliseret samarbejde. Danske Advokater
bemærker dog, at myndigheders deltagelse skal ske under NSK’s ledelse og
Side 43/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver.
Retspolitisk Forening
anfører, at de foreslåede bestemmelser om udvidelse
af politiets samarbejdsflade med andre myndigheder, herunder deling af
informationer, vil medføre en de facto fravigelse af retssikkerhedslovens §
1, stk. 1, som netop sikrer, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og
boligens ukrænkelighed m.v. skal ske ved offentlige myndigheder. Det
anføres endvidere, at hvis dette ikke er tilfældet, må det fremfundne
materiale ikke anvendes eller videregives til brug for sager, der falder ind
under strafferetsplejen.
Justitsministeriet bemærker, at myndigheders deltagelse i en tværfaglig
efterforskningsgruppe sker under ledelse af National Enhed for Særlig
Kriminalitet og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
varetagelse af de pågældende opgaver, jf. den foreslåede § 110 c, stk. 3 i
retsplejeloven. Som det fremgår af pkt. 3.4.1.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil den foreslåede ordning indebære, at deltagere i en
tværfaglig efterforskningsgruppe på tværs af myndigheder vil kunne sidde
sammen og foretage efterforskning ved at dele og videregive oplysninger,
hvis oplysningerne har betydning for efterforskningen. NSK vil således
kunne lade personale fra andre myndigheder afdække og undersøge
konkrete spor og beviser m.v. Myndigheder, der deltager i en tværfaglig
efterforskningsgruppe vil ikke få adgang til eller kunne overlades
kompetence til tvangsindgreb efter retsplejeloven. Politiet vil ligeledes
heller ikke kunne bemyndige myndighederne dertil. Tvangsindgreb efter
retsplejeloven vil således altid skulle foretages af politiet.
Datatilsynet
anfører, at det fremgår, at det er Justitsministeriets vurdering,
at oplysninger, der behandles af en tværfaglig efterforskningsgruppe vil
være undtaget kravene i databeskyttelseslovgivningen om oplysningspligt
og
indsigtsret
i
medfør
af
undtagelsesbestemmelserne
i
databeskyttelsesforordningens
artikel
14,
stk.
5,
litra
d,
databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 4, og retshåndhævelseslovens §§ 14
og 16.
Datatilsynet anfører endvidere, at det dog efterfølgende fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at bestemmelserne kan fastsættes inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, som er en
bestemmelse, der giver mulighed for ved lovgivningsmæssige
Side 44/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
foranstaltninger at begrænse rækkevidden af bl.a. oplysningspligten og
indsigtsretten.
Datatilsynet bemærker, at det fremstår uklart, hvad der menes med
”bestemmelserne”, og om det er vurderingen i lovforslaget, at undtagelsen
fra oplysningspligten og indsigtsretten kan ske inden for rammerne af de
gældende undtagelsesbestemmelser i databeskyttelseslovgivningen, eller
om der med lovforslaget lægges op til at begrænse rækkevidden af
oplysningspligten og indsigtsretten. Datatilsynet opfordrer til, at dette
præciseres i lovforslaget.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte om, at det har fremstået uklart,
om undtagelsen fra oplysningspligten og indsigtsretten kan ske inden for
rammerne
af
de
gældende
undtagelsesbestemmelser
i
databeskyttelseslovgivningen, eller om der med lovforslaget lægges op til at
begrænse rækkevidden af oplysningspligten og indsigtsretten.
Justitsministeriet har på den baggrund tilpasset pkt. 5.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, så det er blevet tydeliggjort, at de foreslåede
bestemmelser i retsplejelovens § 110 c, stk. 4 og 5, om tavshedspligt vil
udgøre en fravigelse fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens
artikel 14 og indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 15 for så
vidt angår oplysninger, som de pågældende myndigheder modtager i
forbindelse med deltagelsen i efterforskningen.
2.2.11. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a
Justitia
anfører, at udvidelsen af straffelovens § 81 a risikerer at indføre et
uproportionalt strafniveau for den dømte, og at dette særligt gør sig
gældende, når man tager de nye tiltag om opholds- og kontaktforbud i
betragtning. Justitia foreslår på den baggrund, at den foreslåede udvidelse
af straffelovens § 81 a udgår af lovforslaget.
Som det fremgår af pkt. 3.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er aftalepartierne bag den politiske aftale om Bandepakke IV enige om, at
bandernes knivoverfald skal have hårdere konsekvenser. Aftalepartierne er
herudover enige om, at der skal kunne gives dobbelt straf for bandernes
økonomiske kriminalitet.
Med henblik på at imødegå tendensen til, at kriminelle grupperinger i
stigende grad benytter sig af knive m.v. til at begå voldelige overfald mod
rivaliserende
grupperinger,
finder
Justitsministeriet,
at
Side 45/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a, stk. 1 og 2, bør udvides, så
bestemmelsen også kan finde anvendelse, når overtrædelsen har baggrund
i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor
der som led i konflikten anvendes knive og blankvåben m.v.
For at svække det økonomiske grundlag for bandegrupperinger er det
desuden Justitsministeriets opfattelse, at straffen for overtrædelse af
straffelovens § 289, stk. 1 (særligt grove overtrædelser af skatte-, told-,
afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a om EU-svig m.v.),
straffelovens § 290, stk. 2 (hæleri af særligt grov beskaffenhed) og
straffelovens § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særligt grov beskaffenhed) – på
samme måde som straffen for de i straffelovens § 81 a, stk. 1, nævnte
overtrædelser – bør kunne forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har relation til den dømtes tilknytning på
gerningstidspunktet til en gruppe af personer, der tilsammen står bar
omfattende og alvorlig kriminalitet.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke foretaget justeringer i
anledning af ovenstående høringssvar.
2.2.12. Nattelivsforbud
Det Kriminalpræventive Råd
bemærker, at nattelivsforbuddet er et
relevant kriminalpræventivt tiltag, som ikke kan fjerne narkotika fra
nattelivet, men dog kan gøre det mere besværligt for bagmændene at
afhænde det.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet.
2.2.13. Udvidelse af muligheden for konfiskation af formuegoder m.v.
Danske Advokater
har vedrørende forslaget om udvidelse af muligheden
for konfiskation af formuegoder anført, at foreningen er bekymret for den
foreslåede udvidelse af målgruppen for konfiskation til også at omfatte
personer med en særlig tæt relation, da der er tale om et nyt begreb, som
ikke er fuldt ud defineret, men skal bero på en konkret vurdering. Danske
Advokater bemærker, at disse ”særlig tætte relationer” ikke i sig selv har
gjort sig skyldige i kriminelle forhold.
Justitia
anfører, at forslaget om mulighed for konfiskation af formuegoder
hos tætte relationer til den dømte er uproportionalt og unødvendigt samt
udgør et indgreb hos borgere, som blot har en særlig tæt relation til den
Side 46/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sigtede, hvilket ikke i sig selv er et kriminelt forhold. Justitia anbefaler, at
forslaget udgår.
Retspolitisk Forening
giver udtryk for, at det er betænkeligt, at
personkredsen udvides til at omfatte andre med en særlig tæt relation til den
pågældende. Formuleringen giver efter foreningens opfattelse betydelig og
uheldig uklarhed om afgrænsningen. Tilsvarene kan forslaget efter
foreningens opfattelse medføre en alvorlig risiko for udhuling af
grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelig.
Justitsministeriet bemærker, at vendingen ”særlig tæt relation” er valgt for
at afgrænse denne personkreds fra henholdsvis ”nærmeste” og
”nærtstående”, der er de vendinger, der anvendes i henholdsvis
retsplejelovens § 171, stk. 1, og konkurslovens § 2, nr. 1. ”Særlig tæt
relation” skal forstås snævrere end de anvendte formuleringer i de to
nævnte bestemmelser. Forarbejderne nævner som eksempel, at der kunne
lægges vægt på, om personer, der tidligere har boet sammen, men som er
flyttet fra hinanden, opretholder et kæresteforhold.
Justitsministeriet mener på den baggrund, at bestemmelsen er tilstrækkelig
afgrænset.
Justitsministeriet skal herudover bemærke, at det gør sig gældende for hele
personkredsen i straffelovens § 76 a, stk. 2 og 3, at der sker konfiskation hos
personer, der ikke er straffet for noget. Dette er således ikke i sig selv noget
nyt med lovforslaget. Det følger i øvrigt også allerede af gældende ret, at
udbytte fra en strafbar handling kan konfiskeres hos den, som udbyttet er
tilfaldet, jf. straffelovens § 76, stk. 4, hvorefter der på nogle nærmere
angivne betingelser kan ske konfiskation af udbytte hos en tredjemand som
gerningsmanden har overdraget det til.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det rimeligt at udvide personkredsen i
straffelovens § 76 a, stk. 2, til også at omfatte andre med en særlig tæt
relation til gerningspersonen, da der også for andre end ægtefæller og
samlevere kan bestå et sådant interessefællesskab med gerningspersonen,
at det er rimeligt at pålægge dem at redegøre for, om formueaktivet er
erhvervet lovligt.
Side 47/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Der henvises til pkt. 3.4.4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt bemærkningerne til de foreslåede ændringer af § 76 a, stk. 2, og stk.
2, nr. 2, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 4 og 5).
Justitsministeriet deler ikke opfattelsen af, at udvidelsen af personkredsen,
hos hvem der kan ske udvidet konfiskation efter straffelovens § 76 a,
indebærer en risiko for udhuling af grundlovens § 73 (om beskyttelse af
ejendomsretten). Det er fast antaget i den statsretlige litteratur, at
konfiskation med pønalt (strafmæssigt) formål ikke kan anses for
ekspropriation omfattet af grundlovens § 73, jf. f.eks. Henrik Zahle, Dansk
Forfatningsret, bind 3, 3. udgave, 2003, s. 204, med henvisninger samt Jens
Peter Christensen m.fl., Dansk statsret, 3. udgave, 2020, s. 350. Dette blev
lagt til grund ved indførelsen af straffelovens § 76 a i 1997, jf. pkt. 6.4 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 98 som fremsat den 28.
november 1996, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 2504, og det
samme gør sig efter Justitsministeriets opfattelse også gældende i forhold
til den udvidede personkreds, hvor der består et sådant interessefællesskab
med gerningspersonen, at det er rimeligt at pålægge den pågældende at
redegøre for, om formueaktivet er erhvervet lovligt.
2.2.14. Udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af forsvarerpålæg
Advokatrådet
mener, at det er af afgørende betydning for den tiltaltes
varetagelse af sine interesser – og forsvarsadvokatens bistand hertil – at der
sikres adgang til alt relevant materiale for sagen. Rådet giver udtryk for, at
enhver begrænsning heri af retssikkerhedsmæssige grunde bør have
undtagelsens karakter og bør være specifikt begrundet og afgrænset i videst
muligt omfang.
Advokatrådet har i den forbindelse noteret sig, at der med lovforslaget
tilsigtes en specifik og udtømmende adgang til at udstrække et
forsvarerpålæg, således at det alene kan ske af hensyn til at sikre krav i
sagen.
Af hensyn til den tiltaltes berettigede forventning om, at der med
afslutningen af en hovedforhandling samtidig er taget endelig stilling til
eventuel konfiskation i relation til allerede kendte aktiver, finder
Advokatrådet, at politiets adgang til at udstrække et pålæg alene bør gælde
i netop de tilfælde, som er beskrevet i lovforslaget, hvor politiet og
anklagemyndigheden først sent bliver opmærksom på et aktiv. Adgangen
bør således efter Advokatrådets opfattelse ikke udstrækkes til også at gælde
Side 48/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
i tilfælde, hvor aktivet har været kendt af politiet og/eller
anklagemyndigheden f.eks. via sagens øvrige materiale, og hvor en sikring
heraf således kunne være sket forud for hovedforhandlingen.
Justitsministeriet bemærker, at selv om et aktiv er kendt af politiet inden
hovedforhandlingen, kan sikring af aktivet fortsat udestå ved
hovedforhandlingens indledning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis politiet
under efterforskningen har lokaliseret en udenlandsk bankkonto eller fast
ejendom tilhørende gerningspersonen og i den forbindelse har fremsendt en
retshjælpsanmodning om beslaglæggelse, som inden hovedforhandlingens
start ikke er effektueret af de udenlandske myndigheder.
En afgrænsning af muligheden for at udstrække et forsvarerpålæg til
aktiver, der ikke var kendt af politiet før hovedforhandlingen, ville således
forringe muligheden for at sikre krav i sagen. Det skal i denne sammenhæng
bemærkes, at det alene vil være muligt at udstrække et forsvarerpålæg til
efter, at tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, hvis dette
ikke giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af den
pågældendes forsvar.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage
ændringer i anledningen af høringssvaret.
2.2.15. Ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter
Advokatrådet
skriver i sit høringssvar, at rådet finder, at en ændring af det
nugældende forbud mod anvendelse af civile agenter, ikke bør ske uden en
forudgående fornyet grundig undersøgelse af de retssikkerhedsmæssige
risici, der er forbundet hermed. Rådet anbefaler derfor, at lovforslaget på
dette punkt udskydes, til en sådan er foretaget.
Advokatrådet finder i lyset af de risici, der er forbundet med anvendelse af
civile agenter, at anvendelsen af civile agenter bør være sekundær i forhold
til anvendelsen af politiagenter, og at dette bør fremgå ved en ændring af
loven, f.eks. ved at tilføje, at civile agenter alene må anvendes, hvis
anvendelsen af politiagenter har vist sig nyttesløs eller umulig. Det anføres,
at der herved opnås større sikkerhed for, at civile agenter ikke træder i stedet
for politiagenter i situationer, hvor sådanne ville kunne anvendes.
Landsforeningen
af
betænkeligheder, som
Forsvarsadvokater
bemærker,
at
Justitsministeriets strafferetsplejeudvalg
de
har
Side 49/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
redegjort for i betænkning nr. 1023/1984, s. 177 ff. (omtalt i lovforslagets
side 141 ff.), efter foreningens opfattelse fortsat er til stede på samme måde
i dag som for 40 år siden. Foreningen mener, at det er ganske vidtgående at
ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. For at forstå
betænkelighederne ved et sådant lovforslag kræves der ifølge foreningen
dyb indsigt i alle problemstillinger, der knytter sig til civile agenter.
Foreningen finder, at det ikke er forsvarligt på det foreliggende grundlag at
behandle forslaget om ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.
Foreningen henleder særligt opmærksomheden på to forhold, som
medlemmerne af Folketinget nærmere bør orienteres om og derefter få
lejlighed til at forholde sig til:
For det første er det ifølge foreningen vigtigt at understrege, at de personer,
som politiet kan have interesse i at anvende som civile agenter, ofte vil være
personer, som gennem lang tid har været dybt involveret i alvorlig og
organiseret kriminalitet og fortsat er en del af dette miljø. Der er således tale
om personer, som domstolene som udgangspunkt ikke har tillid til, men som
nu skal indgå som et vigtigt led i bevisførelsen i en straffesag.
For det andet er der ifølge foreningen i lovforslaget ingen nærmere
redegørelse for, hvilke motiver som civile agenter måtte have til at bistå
politiet. Tiltaltes forsvarer vil i praksis også have vanskeligt ved at få belyst
den civile agents reelle motiv for at hjælpe politiet. Der er ikke tale om en
”bedste-borger”, der blot vil hjælpe politiet med at opklare kriminalitet. Som
nævnt ovenfor er en civil agent ofte selv dybt kriminel. Er den civile agent
drevet af spænding, fjendskab til mistænkte eller dennes gruppering, håb om
at være på god fod med politiet? Der kan også være forhold omkring den
civile agents personlighed, som kan have betydning. Der kan således indgå
skjulte motiver og forhold hos den civile agent, hvilket kan påvirke det
bevis, som ønskes indhentet ved anvendelsen af den civile agent.
Det er samlet foreningens opfattelse, at en ophævelse af forbuddet mod at
bruge civile agenter er retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt. Det
anbefales at udsætte behandlingen af forslaget til et senere tidspunkt.
Retspolitisk Forening
anfører i sit høringssvar, at forslaget om at udvide
personkredsen, som må udføre agentvirksomhed, til at omfatte civile må
anses for yderst betænkelig – særligt for de personer, som fremover agerer
som civilagenter. Det anføres endvidere, at der må gennemføres
lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger, som de pågældende personer vil
Side 50/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
kunne støtte ret på, såfremt de kommer i en farlig sikkerhedssituation som
følge af, at de har ageret som civilagenter på vegne af politiet.
Det er med den politiske aftale om Bandepakke IV aftalt, at udvide politiets
muligheder for at anvende civile agenter. Denne del af aftalen gennemføres
med denne del af lovforslaget.
Vedrørende det af foreningerne anførte er Justitsministeriet enig i, at
brugen af civile agenter – som det også er anført i lovforslagets
bemærkninger – indebærer en øget risiko. Dels for overtrædelse af
provokationsforbuddet, dels for den civile person, der skal udføre
agentvirksomheden.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at lovforslaget bygger på
et forslag fra Strafferetsplejeudvalget i den betænkning (nr. 1023/1984),
som Advokatrådet henviser til, og således allerede har været behandlet
ganske grundigt. Udvalget havde en landsdommer som formand; og udover
en kontorchef i Justitsministeriet, en Statsadvokat og en politimester bestod
medlemmerne af en advokat, en dommer samt en professor.
Justitsministeriet skal i den forbindelse påpege, at Strafferetsplejeudvalgets
såvel som Justitsministeriets lovforslag fra 1985 ikke indeholdt et forbud
mod anvendelse af civile agenter.
Vedrørende spørgsmålet om overtrædelse af provokationsforbuddet sigter
lovforslaget til at imødegå dette ved bl.a. at sikre, at den civile person, der
skal udføre opgaven, ikke står i et afhængighedsforhold til politiet. Med
hensyn til faren for den civile person skal der ved vurderingen af, om der
kan anvendes civile agenter, tages hensyn til den fare, der kan være
forbundet med dette for den civile agent. Begge dele vil være undergivet
forudgående og efterfølgende domstolskontrol.
Justitsministeriet finder ikke anledning til at anføre i lovforslaget, at civile
agenter bør være sekundære i forhold til politiagenter. Det bør efter
Justitsministeriets vurdering bero på en politifaglig vurdering, hvornår det
er mest hensigtsmæssigt at anvende civile agenter, inden for de rammer, der
er sat med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 754 b, stk. 2.
Herudover skal Justitsministeriet bemærke, at rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om meddelere og civile agenter indeholder en række regler om brug
af civile agenter. Det forudsættes i lovforslaget, at der fastsættes
Side 51/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
retningslinjer, der bl.a. er med til at sikre, at provokationsforbuddet ikke
bliver overtrådt.
Vedrørende det af Landsforeningen af Forsvarsadvokater anførte skal
Justitsministeriet bemærke, at ministeriet – som det også fremgår af
lovforslagets bemærkninger – er opmærksom på de betænkeligheder, der er
forbundet med anvendelse af civile agenter. Dette forsøger lovforslaget at
tage højde for ved at stille som krav, at det ikke må befrygtes, at den civile
agent ikke vil udføre opgaven på betryggende måde.
Hertil kommer, at forsvareren – hvis eksempelvis den civile agent skal
afgive vidneforklaring i retten – vil have mulighed for at afhøre denne,
således at eventuelle motiver for dennes adfærd kan belyses.
2.2.16. Optagelse af telefonsamtaler i kriminalforsorgen
Danske Advokater
bemærker, at de er enige med Justitsministeriet i, at hvis
der skal indføres hjemmel til optagelse og aflytning af telefonsamtaler, skal
dette ske med direkte hjemmel i loven.
Danske Advokater anser det for positivt, at der med forslaget lægges op til,
at der forud for optagelsen af telefonsamtaler altid skal være truffet afgørelse
af kriminalforsorgsområdet, og at samtaleparterne skal være blevet gjort
bekendt med optagelse.
Det påpeges desuden, at samtaler med personer nævnt i
straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, herunder forsvarsadvokater, ikke er
omfattet af forslaget.
Danske Advokater påpeger dog, at der i forbindelse med indgreb uden
retskendelse altid bør foretages en nøje proportionalitetsafvejning i forhold
til, om der er et reelt og nødvendigt behov for indgrebet. Danske Advokater
opfordrer på den baggrund til, at der i bemærkningerne til bestemmelsen
foretages den nødvendige proportionalitetsafvejning.
Det fremgår af pkt. 3.5.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den
foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter
varetægtsarrestanters telefonsamtaler kan påhøres, aflyttes og optages,
samt at der kan foretages kontrol af optagelserne, når dette er nødvendigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det fremgår desuden, at
optagelse af telefonsamtaler kan ske efter afgørelse fra
Side 52/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
kriminalforsorgsområdet, der skal påse, at optagelsen er nødvendig af
ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Efter Justitsministeriets opfattelse giver høringssvaret fra Danske
Advokater derfor ikke anledning til at ændre i bemærkningerne til den
foreslåede ordning om optagelse af telefonsamtaler i kriminalforsorgen.
Datatilsynet
bemærker, at forholdet til de databeskyttelsesretlige regler
ikke ses behandlet i bemærkningerne til lovforslaget, og forudsætter, at den
behandling af personoplysninger, som anvendelsen af de foreslåede regler
kan medføre, vil ske under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningen,
herunder principperne om proportionalitet og dataminimering.
Justitsministeriet er enig i, at en eventuel behandling af personoplysninger
i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler og kontrol af optagelserne
indebærer behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse
med de databeskyttelsesretlige regler.
Ministeriet har på den baggrund tilføjet et afsnit i pkt. 3.5.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i retsplejelovens § 776 (lovforslagets § 2, nr. 10), således at
det fremgår heraf, at optagelse af telefonsamtaler og kontrol af
optagelserne i visse tilfælde kan indebære en behandling af
personoplysninger, og at behandlingen i sådanne tilfælde skal leve op til
kravene i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2.2.17. Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning
Advokatrådet
finder udvidelsen af afstandskravet retssikkerhedsmæssigt
bekymrende og bemærker, at forslaget synes at være et middel til en bred,
generel og i praksis ubegrænset adgang til borgerovervågning, hvor den
enkelte lokation bliver et tilfældigt redskab hertil. Rådet finder, at en så
betydelig udvidelse af afstandskravet kræver en mere grundig og principiel
behandling.
Dansk Erhverv
er positivt stemt over for udvidelsen af afstandskravet, men
påpeger, at forslaget ikke vil bidrage væsentligt til at forebygge, at
virksomhederne bliver udsat for kriminalitet.
Dansk Erhverv giver endvidere udtryk for et ønske om, at politiet i højere
grad end i dag vil prioritere at benytte overvågningsoptagelser fra
Side 53/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
butikkerne, når det vedrører opklaring af butikstyveri, og udtrykker
derudover bekymring for, om udvidelsen af afstandskravet vil medføre, at
de erhvervsdrivende skal bruge yderligere tid og ressourcer på at gennemgå
overvågningsmateriale vedrørende hændelser, som ikke vedrører
virksomheden. Dansk Erhverv opfordrer til, at der sikres en nem og effektiv
adgang til at overlevere overvågningsmateriale til politiet, f.eks. via
PolMedia.
Datatilsynet
anerkender de saglige formål, der ligger til grund for den
foreslåede ændring, men finder, at de foreslåede ændringer af tv-
overvågningsloven rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse,
hvilket hænger sammen med, at forslaget vil øge antallet af registrerede og
registreringer markant. Datatilsynet påpeger, at dette øger risikoen for
konkrete og ikke-proportionelle indgreb i privatlivets fred, som vil ramme
langt flere personer, end de personer, som forslaget tilsigter at ramme.
Datatilsynet påpeger en øget risikoprofil for yderligere behandling af
oplysningerne uden hjemmel og for hændelig og ulovlig videregivelse af,
adgang til eller tab af disse. Datatilsynet påpeger, at de registreredes
muligheder for at varetage deres interesser vanskeliggøres, herunder særligt
på steder hvor flere dataansvarlige foretager tv-overvågning på samme
område. Datatilsynet påpeger endvidere, at der kan opstå udfordringer med
skiltningskravet, da området udvides markant og eventuelt kan være
sammenfaldende med arealer, som overvåges af andre dataansvarlige.
Datatilsynet henviser til, at der herefter er stor risiko for, at det er vanskeligt
som borger at vide, om man befinder sig i et tv-overvåget område, og hvem
der er dataansvarlig.
Datatilsynet påpeger derudover, at tv-overvågning med henblik på generel
kriminalitetsbekæmpelse er en politimæssig opgave, som bør ske inden for
de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.
Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at videnskabelig evidens peger på,
at videoovervågning kan være med til at forebygge salg af narkotika i det
område, der overvåges, men at videoovervågning virker bedst i kombination
med andre virkemidler såsom aktiv overvågning.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og kan oplyse, at regeringen
den 1. februar 2024 lancerede udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”,
der bl.a. skal sætte hårdere ind over for butikstyveri og gøre det sværere at
være butikstyv i Danmark.
Side 54/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
I forhold til de konkrete ønsker fra Dansk Erhverv vedrørende politiets
prioritering af overvågningsoptagelser og smidig deling af
videoovervågningsmateriale med politiet bemærkes det, at Justitsministeriet
har noteret sig ønskerne, men at disse falder uden for nærværende
lovforslag.
Dansk Erhverv
ønsker det præciseret, om erhvervsdrivende uden videre
kan foretage overvågning op til 100 meter fra egne indgange og facader,
eller om den erhvervsdrivende skal kunne godtgøre, at overvågning på den
afstand medvirker til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod
virksomheden.
Datatilsynet
påpeger, at det er vanskeligt for de erhvervsdrivende at
foretage den påkrævede nødvendighedsvurdering af, om tv-overvågning op
til 100 meter fra butikkens indgang og facader kan anses for klart nødvendig
for, at politiet kan afsløre og efterforske bandekriminalitet, da de ikke har
den nødvendige politifaglige indsigt.
Justitsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslaget lægges op til at
ændre på den nødvendighedsvurdering, som de erhvervsdrivende allerede
skal foretage i dag, idet vurderingen dog med lovforslaget kan dække et
potentielt større område. Det vil således fortsat være sådan, at den
erhvervsdrivende skal kunne godtgøre, at tv-overvågningen er klart
nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse i hele det overvågede
område, og der vil kunne lægges vægt på de samme momenter, som de
erhvervsdrivende hidtil har lagt vægt på i forbindelse med denne vurdering.
Justitsministeriet har præciseret bemærkningerne herom med henblik på at
tydeliggøre, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre på den
påkrævede nødvendighedsvurdering. Justitsministeriet kan i den
forbindelse henvise til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Advokatrådet
anfører, at der ikke er taget stilling til
databeskyttelsesforordningens regler om behandling af personoplysninger,
hvorefter det bl.a. fremgår af artikel 5, at enhver behandling af
personoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Datatilsynet
henviser til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
c, om dataminimering og bemærker, at den foreslåede udvidelse efter
Side 55/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
tilsynets opfattelse ikke bør omfatte arealer, hvor der hverken aktuelt eller
forventeligt vil være problemer med bandekriminalitet, men kun bør ske på
udvalgte steder som følge af en politifaglig vurdering. Datatilsynet påpeger
endvidere, at lovforslaget ikke med fornøden tydelighed behandler de
minimumskrav
til
en
konsekvensanalyse,
som
følger
af
databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 7, og henviser i den
forbindelse navnlig til, at Justitsministeriet ikke med tilstrækkelig præcision
har forholdt sig til artikel 35, stk. 7, litra b (nødvendighed og
proportionalitet), artikel 35, stk. 7, litra c (risici for de registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder) og artikel 35, stk. 7, litra d
(foranstaltninger for at imødegå disse risici).
Justitia
anfører, at forslaget er uproportionalt og unødvendigt. Der henvises
i den forbindelse til, at forslaget indebærer, at flere tilfældige personer i
langt højere grad kan blive udsat for vilkårlig overvågning på private og
offentlige områder.
Justitsministeriet bemærker, at der er udarbejdet et særskilt afsnit om
forholdet til databeskyttelsesreglerne, hvor der bl.a. er taget stilling til
forordningens artikel 5. Der er i øvrigt redegjort for, hvorfor
Justitsministeriet ikke finder, at tv-overvågningen kan afgrænses til
eksempelvis specifikke områder.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet har foretaget
justeringer af den generelle konsekvensanalyse, herunder med henblik på at
uddybe, hvorfor forslaget er nødvendigt og proportionalt, ligesom risiciene
for de registrerede mere eksplicit er adresseret. Konsekvensanalysen er
foretaget i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, og
skal fjerne forpligtelsen for den enkelte dataansvarlige, der ønsker at
foretage tv-overvågning efter de nye regler, til at foretage en særskilt
konsekvensanalyse.
Justitsministeriet kan i det hele henvise til pkt. 5.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Advokatrådet
og
Justitia
bemærker, at det i forbindelse med den seneste
ændring af tv-overvågningsloven i 2020 fremgik af en betænkning, at
justitsministeren ville udarbejde en evaluering af lovforslagets regler om
øget overvågning senest fire år efter, at loven trådte i kraft. Advokatrådet og
Justitia anbefaler, at forslaget afventer denne evaluering.
Side 56/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet. Justitsministeriet finder det
mest hensigtsmæssigt, at den forudsatte evaluering udsættes 2 år med
henblik på også at omfatte den foreslåede yderligere udvidelse af
afstandskravet.
2.2.18. Rejseforbud
Advokatrådet
henviser til rådets bemærkninger vedrørende udrejseforbud
i høringssvar af 29. oktober 2021 (Høring over forslag til ændring af
straffeloven m.fl. – Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn m.v.).
Advokatrådet anfører i høringssvaret af 29. oktober 2021, at der bør
indhentes internationale erfaringer om anvendelsen af udrejseforbud. Rådet
mener desuden, at det bør præciseres, om dømte uden bopæl i Danmark eller
med statsborgerskab i andre lande end Danmark kan idømmes et
udrejseforbud. Det anføres, at spørgsmålet om udlevering på tilsvarende vis
bør adresseres i bemærkningerne, da en eventuel overtrædelse af et forbud i
almindelighed må forventes at blive opdaget i udlandet.
Justitsministeriet bemærker, at der kun kan gives rejseforbud til personer,
som på gerningstidspunktet har dansk indfødsret eller bopæl i den danske
stat.
For så vidt angår udenlandske statsborgere bemærker Justitsministeriet
endvidere, at der – som det fremgår af de bemærkninger til det foreslåede §
79 e, stk. 2, nr. 1, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 9) – ikke vil kunne
gives et rejseforbud, hvis den dømte ikke har lovligt ophold i Danmark,
herunder hvis den dømte udvises efter udlændingelovens regler herom.
For så vidt angår spørgsmålet om udlevering bemærker Justitsministeriet,
at udlevering vil skulle ske i overensstemmelse med de gældende regler i
udleveringsloven.
Justitia
mener, at idømmelse af rejseforbud vil udgøre et indgreb, som går
langt videre end den konkrete sag. Justitia giver udtryk for, at det er et
voldsomt indgreb i fundamentale rettigheder til at bevæge sig frit og den
personlige frihed at forbyde mennesker, der har afsonet deres straf, at rejse
til andre lande. Justitia anfører, at retten til fri bevægelighed er beskyttet af
artikel 12 i FN's International Covenant on Civil and Political Rights
(ICCPR), som bestemmer, at enhver begrænsning af denne ret skal være
Side 57/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
nødvendig, proportionel og i overensstemmelse med loven. Det anføres
endvidere, at der desuden er risiko for, at retten til familieliv, som er sikret
i artikel 8 i EMRK, kan blive kompromitteret, da det kan blive svært at
opretholde familiemæssige forbindelser til familiemedlemmer, som bor i
andre lande.
Retspolitisk Forening
anfører, at det at fratage en bestemt personkreds
retten til efter endt afsoning at rejse til andre lande i indtil 3 år, fremstår som
et alvorligt indgreb i retten til personlig frihed.
Som det fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning med rejseforbud
forfølger vægtige hensyn til bl.a. forebyggelse af grænseoverskridende grov
og banderelateret kriminalitet, og at ordningen ikke går videre, end hvad
der er nødvendigt. I den forbindelse er der bl.a. henvist til, at et rejseforbud
efter den foreslåede § 79 e er betinget af, at det begåede forhold har
forbindelse til udlandet, at der er fare for, at den dømte vil begå ny
lovovertrædelse af lignende beskaffenhed med forbindelse til det eller de
lande, som forholdet har forbindelse til, og at rejseforbuddet vil være egnet
til at forebygge denne fare. Der er endvidere henvist til, at den foreslåede
ordning giver mulighed for, at politiet, hvis der foreligger særlige grunde,
kan give tilladelse til at rejse og opholde sig i et land omfattet af
rejseforbuddet, hvis dette f.eks. måtte være påkrævet af hensyn til Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK. Hertil kommer, at domstolene
har mulighed for i det konkrete tilfælde at undlade at træffe afgørelse om et
rejseforbud, hvis hensynet til Danmarks internationale forpligtelser taler
for det, at spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse vil kunne begæres
prøvet ved domstolene efter 3 år fra endelig dom, dog således at perioden
forlænges ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter, og at justitsministeren, når særlige
omstændigheder taler for det, kan tillade, at indbringelse for retten sker
tidligere. Ministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ordning
kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK (om ret til respekt for privatliv og familieliv samt
frihed til valg af opholdssted).
Det er på ovenstående baggrund endvidere Justitsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning med rejseforbud kan gennemføres inden for
rammerne af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
herunder artikel 12
Side 58/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er på ovenstående baggrund endvidere Justitsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning med rejseforbud kan gennemføres inden for
rammerne af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
herunder artikel 12.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Justitsministeriets, Skatteministeriets eller Social-, Bolig- og
Ældreministeriets egen foranledning.
De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende
ændringer i lovforslaget:
•
I pkt. 3.1.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det bl.a.
tydeliggjort, at forslaget ikke indebærer ændringer i betingelserne
for, hvornår en børnefaglig undersøgelse skal gennemføres efter
barnets lov. Forslaget lægger alene op til at foretage en ændring af
vægtningen af de hensyn, som indgår i kommunens faglige
vurdering af, hvorvidt der skal igangsættes en børnefaglig
undersøgelse. Hertil er det bl.a. i bemærkningerne til det foreslåede
§ 20, stk. 2, 2. pkt., i barnets lov (lovforslagets § 9, nr. 1) tydeliggjort,
at kommunerne ikke har oplysningspligt, samt tilføjet at forslaget
eksempelvis kan være relevant hvor barnets relation til det dømte
familiemedlem vurderes at påvirke barnets sundhed, udvikling og
trivsel negativt.
Bemærkninger til det foreslåede § 191 b, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven
(lovforslagets § 1, nr. 15), er uddybet. Der er bl.a. tilføjet yderligere
eksempler, og det er præciseret, at overladelse af redskaber alene vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse, når det sker til brug
for kriminalitet.
Der er i den foreslåede § 4 e i børne- og ungeydelsesloven
(lovforslagets § 8, nr. 1), indsat en tilbagebetalingshjemmel,
hvorefter Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om
tilbagebetaling af for meget udbetalt børne- og ungeydelse. Det vil
ikke være et krav for tilbagebetaling, at personen har modtaget
børne- og ungeydelsen mod bedre vidende. Endvidere, er
bemærkninger til bestemmelsen blevet tilrettet på baggrund af
•
•
Side 59/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udbetaling Danmarks tekstnære bemærkninger. Derudover er de
økonomiske konsekvenser blevet rettet, idet der ikke vil være
mindreudgifter forbundet med udbetaling af børne- og ungeydelse
efter forslaget.
•
I bemærkningerne til det foreslåede § 79 a, stk. 3, 1. pkt., i
straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), er det tilføjet, at der ikke vil
gælde nogen formkrav til den forudgående advarsel, idet den dog vil
skulle kunne dokumenteres af politiet.
I bemærkningerne til den foreslåede § 110 c i retsplejeloven
(lovforslagets § 2, nr. 1) er det bl.a. tydeliggjort, at der er tale om en
fravigelse
fra
oplysningspligten
og
indsigtsretten
i
databeskyttelsesforordningen.
Pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
databeskyttelsesreglerne i forhold til udvidelsen af afstandskravet
for tv-overvågning er delvist omstruktureret, og den generelle
konsekvensanalyse er justeret.
•
•
Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på
Justitsministeriets egen foranledning:
•
Det foreslåede i § 79 a, stk. 3, 3. pkt., i straffeloven (lovforslagets §
1, nr. 6), er ændret således, at det fremgår, at kontaktforbud ikke
finder anvendelse for andre indsatte i kriminalforsorgens varetægt,
når den dømte selv er i kriminalforsorgens varetægt. Den tidligere
betingelse om, at kriminalforsorgens opgaveudførsel medførte, at
kontaktforbuddet ikke kunne overholdes, er således udgået. I
bemærkninger til den foreslåede § 79 a, stk. 4, er det desuden tilføjet,
at politiets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse til
ophold eller kontakt vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Eksemplerne i bemærkninger til den foreslåede § 79 a, stk.
5, vedrørende forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af
forbuddene, er endvidere uddybet.
Det foreslåede § 754 c, stk. 4, i retsplejeloven (lovforslagets § 2, nr.
8), er ændret således, at det fremgår, at beskikkelse af
indgrebsadvokater forud for rettens kendelse om brug af civile
agenter skal ske fra den særlige kreds af personer, der er nævnt i 729
c, stk. 6, i retsplejeloven. Herudover er det i pkt. 3.5.1.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger samt i bemærkningerne til
ændringen af § 754 b, stk. 2, i retsplejeloven (lovforslagets § 2, nr.
7), gjort tydeligt, at agentvirksomhed ligesom efter gældende ret vil
•
Side 60/61
 L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
kunne udøves af polititjenestemænd samt ansatte i politiet med
særlige kvalifikationer. Der er herudover sket forskellige
uddybninger af de almindelige bemærkninger, herunder om
orientering af forsvareren samt om anonym vidneførelse.
•
Den foreslåede ændring af § 762, stk. 2, nr. 2, i retsplejeloven
(lovforslagets § 2, nr. 9), er præciseret, således at det er klart, at
ændringen vedrører overtrædelse af opholds- og/eller kontaktforbud
efter straffelovens § 79 a, stk. 1, eller § 79 b, stk. 1, jf. § 124 a, stk.
1.
Der er foretaget en række præciseringer i bemærkninger til de
foreslåede §§ 1019 s og 1020 n i retsplejeloven (lovforslagets § 2,
nr. 15 og 16). Disse har bl.a. til formål at tydeliggøre forholdet til
ansættelsesmyndigheden.
•
Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.
Side 61/61