Skatteudvalget 2023-24
L 138 Bilag 1
Offentligt
UDKAST
Skatteudvalget 2023-24
L 138 - Bilag 1
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2022-15835
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige an-
dre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
§1
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som
ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar 2024, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
§ 5
affattes således:
Ӥ
5.
Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.”
2.
§ 7, stk. 1-3,
affattes således:
”Skatten
efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst med til-
læg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000
kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget
anført i stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.
Stk. 3.
For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct.
af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige ind-
komst overstiger bundfradraget i stk. 2.”
3.
I
§ 7, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 8, 3. pkt.,
ændres
”15
pct.” til:
”7,5
pct.”
4.
§ 7, stk. 7,
affattes således:
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
”Stk.
7.
For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes
personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.”
5.
§ 7 a
affattes således:
Ӥ
7 a.
Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.”
6.
§ 8
affattes således:
Ӥ
8.
Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personlige indkomst, i det
omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.”
7.
§ 9, 3.
og
4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
”I
det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocen-
ten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte ræk-
kefølge i skatterne efter §§ 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.”
8.
I
§ 12, 4. pkt.,
ændres ”beskatningsprocenterne” til: ”beskatningsprocen-
ten”, og
”, og
for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4”
udgår.
9.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
udgår
”beskatningsprocenten
for sundhedsbidrag, jf.
§ 8, og”.
10.
I
§ 13, stk. 1, 2.
og
4. pkt.,
og i
stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”§§
6, 7 og 7 a og
§ 8 a, stk. 2” til:
”§§
6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2”.
11.
I
§ 13, stk. 3, 2. pkt.,
udgår
”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt.,”.
12.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
udgår
”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt”.
13.
I
§ 13, stk. 4, 6. pkt.,
ændres
”med tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
2
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.” til: ”og endelig i ægtefællens
personlige indkomst.”
14.
§ 13, stk. 5, 4. pkt.,
ophæves.
15.
§ 19
affattes således:
Ӥ
19.
Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skatte-
pligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten
efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende
til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev
nedsat med de overskydende procenter.
Stk. 2.
Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skatte-
pligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten
efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende
til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11,
blev nedsat med de overskydende procenter.”
16.
§ 26
ophæves.
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9 J, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet
35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og
grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2026 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”
2.
I
§ 9 J, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
”fradraget
opgjort efter stk. 2”:
”og
eventuelt stk. 6”.
3.
§ 9 J, stk. 4,
affattes således:
”Stk.
4.
For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og grundbeløbet
20.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”
3
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
4.
I
§ 9 J
indsættes som
stk. 5
og
6:
”Stk. 5.
Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af de to seneste ind-
komstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov
om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 4,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i
stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-
4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 6.
Stk. 6.
For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4 og grundbeløbet
4.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og
grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2030 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”
§3
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, litra f,
ændres ”med plejebarnet.” til: ”med plejebarnet, og”.
2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
litra g:
”g) afdødes søskende.”
3.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
og i
§ 1 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”søskende og disses
børn” til: ”søskendes børn”.
4.
I
§ 6, stk. 1, litra a,
ændres ”264.100 kr. (2010-niveau)” til: ”285.700 kr.
(2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller
senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
5.
I
§ 6, stk. 1, litra b,
ændres ”264.100 kr. (2010-niveau)” til: ”285.700 kr.
(2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i
2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
6.
I
§ 7, 1. pkt.,
udgår ”litra a-f,”.
§4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr.
4
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages føl-
gende ændring:
1.
To steder i
§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,
og i
stk. 2,
ændres
”topskat”
til:
”mellem-
skat”.
§5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som
ændret senest ved § 11 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages føl-
gende ændring:
1.
§ 63, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§6
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2.
juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
og i
§ 11 A, stk. 1, 4. pkt.,
udgår
”med
satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og”.
2.
I
§ 9, stk. 3, 2. pkt.,
og i
§ 11 A, stk. 1, 5. pkt.,
udgår
”,
satsen for sund-
hedsbidrag efter personskattelovens § 8”.
§7
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september
2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 1 i lov
nr. 609 af 31. maj 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december
2023, foretages følgende ændringer:
1.
I §
42 A, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
”50.000
kr. (2023-niveau)” til:
”41.000
kr.
(2010-niveau)”.
2.
I
§ 49 A, stk. 3, 2. pkt.,
udgår
”med
satsen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og”.
3.
I
§ 49 A, stk. 3, 3. pkt.,
og i
§ 49 C, 2. pkt.,
udgår
”,
satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8”.
§8
5
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september 2022, som ændret ved § 38 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
og i
stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres
”topskat”
til:
”mellemskat”,
og ”topskattegrundlaget” ændres til: ”mellemskattegrundlaget”.
2.
I
§ 2, stk. 3,
ændres
”topskat”
til:
”mellemskat”.
§9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, foreta-
ges følgende ændring:
1.
I
§ 73, stk. 2,
ændres
”topskatten”
til:
”mellemskatten”.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3.
§ 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 4.
§ 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret
2026.
Stk. 5.
Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk.
1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i
2026, 2027 eller 2028. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgifts-
lovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhver-
velser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.
Stk. 6.
§ 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgifts-
pligtige i 2027 eller senere.
6
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye top-
skatter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det
ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse af tillægsboaf-
giften for søskende
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af aftale af 14. december 2023 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om re-
form af personskat.
Aftalepartierne ønsker at gennemføre en skattereform, der sikrer, at dan-
skerne kan beholde en større del af deres løn selv, så det bedre kan betale
sig at arbejde og at arbejde flere timer, samtidig med at dem med de aller-
højeste indkomster skal bidrage med lidt mere til fællesskabet. Formålet
med lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform og dermed
lette skatterne for danskerne i arbejde og for de danske familier.
Med lovforslaget foreslås det at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procent-
point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. (2023-
niveau), samtidig med at topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for
indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau).
Derudover foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra be-
skæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigel-
sesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsal-
deren.
Endelig forslås det, at bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboaf-
giften ved arv til søskende afskaffes.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye
topskatter
2.1.1. Gældende ret
Alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal betale indkomst-
skat til staten og til den kommune, hvor de har bopæl.
Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som sum-
men af 1) bundskat efter personskattelovens § 6, 2) topskat efter personskat-
telovens § 7, 3) udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, 4) sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8, 5) skat af aktieindkomst efter person-
skattelovens § 8 a, 6) skat af CFC-indkomst efter personskattelovens § 8
b og 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter personskattelovens §
8 c (begrænset skattepligtige).
8
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Den samlede statsindkomstskat er progressiv. Det vil sige, at skatten udgør
en stigende andel af indkomsten, jo højere indkomsten er. Af hele indkom-
sten beregnes der bundskat, udligningsskat og sundhedsbidrag, idet det dog
bemærkes, at satserne for udligningsskatten og sundhedsbidrag er 0 pct. så-
ledes at udligningsskatten og sundhedsbidraget reelt er ophørt, mens der af
de højere indkomster tillige betales topskat.
Sundhedsbidrag, udligningsskat og bundskat beregnes af indkomst, der
overstiger personfradraget, og topskat af indkomst, der overstiger topskat-
tegrænsen, jf. nedenfor.
Ud over de nævnte indkomstskatter betaler alle erhvervsaktive arbejdsmar-
kedsbidrag til staten på 8 pct. af et særligt indkomstgrundlag. Arbejdsmar-
kedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og der gi-
ves ikke bundfradrag ved betaling heraf.
Der gives fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i beskatningsgrundlagene for
de almindelige indkomstskatter til stat, kommune og kirke.
Bundskatten
beregnes af den personlige indkomst med tillæg af eventuel po-
sitiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6. For indkomståret
2024 og efterfølgende indkomstår udgør bundskatten 12,01 pct. For perso-
ner, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal
indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for
indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår 4,01. Bundskat betales af
alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget. Negativ netto-
kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes i grundla-
get for bundskatten.
Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb
i ægtefællens positive nettokapitalindkomst før beregning af bundskatten,
hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskatte-
lovens § 6, stk. 3.
Topskatten
udgør 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst tillagt
eventuel positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500 kr.
(2024-niveau), hvis det samlede beløb overstiger topskattegrænsen, der for
indkomståret 2024 er 588.900 kr., jf. personskattelovens § 7, stk. 2. Beløbs-
grænsen svarer til en indkomst på ca. 640.100 kr. før fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag.
Topskatten af positiv nettokapitalindkomst beregnes for ægtefæller ef-
ter personskattelovens § 7, stk. 4-11, når ægtefællerne er samlevende i hele
9
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
indkomståret, og indkomståret udgør en periode på et helt år. Reglerne in-
debærer for det første, at kapitalindkomsten opgøres for ægtefællerne under
ét. Kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst over
en bundgrænse på 101.000 kr. (2024-niveau), beregnes topskat af beløbet.
For det andet beregnes topskatten af eventuelle positive beløb på toppen af
den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige
indkomst. Den beregnede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter
mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive netto-
kapitalindkomst.
Udligningsskatten
udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 7 a, stk. 5, og be-
regnes, jf. personskattelovens § 7 a, stk. 1, af summen af en række indkomst-
skattepligtige pensionsbeløb, inklusive folkepensionens grundbeløb, jf. § 12
i lov om social pension.
Sundhedsbidrag
til staten udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 8, stk. 1, og
beregnes af indkomst, der overstiger personfradraget.
Personfradraget
udgør i 2024 49.700 kr., jf. personskattelovens § 10, stk. 1.
Personfradraget gives med skatteværdien svarende til summen af bundskat-
ten, sundhedsbidraget og kommuneskatten og eventuelt kirkeskat.
Hvis skatteværdien af personfradraget, jf. personskattelovens § 12, stk. 1,
ikke kan udnyttes ved beregningen af de ovenfor nævnte skatter, kan den
uudnyttede skatteværdi modregnes i de øvrige indkomstskatter samt i en
eventuelt beregnet progressiv aktieindkomstskat efter personskattelovens §
8 a, stk. 2, jf. § 12, stk. 2.
Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skattevær-
dien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan
den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte
dennes skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
jf. personskattelovens § 10, stk. 3.
Der er i personskattelovens § 19 et loft over den samlede skatteprocent, som
den skattepligtige kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benæv-
nes skatteloftet. Fra og med 2010 er skatteloftet todelt. Ét for beskatningen
af personlig indkomst, jf. stk. 1, og ét for beskatningen af positiv nettokapi-
talindkomst, jf. stk. 2.
Skatteloftet for personlig indkomst virker således, at hvis indkomstskatte-
procenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat
samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct. for en
10
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
person, reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procent
svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct.
Tilsvarende virker skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst således, at
hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundheds-
bidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen i 2024 over-
stiger 42,0 pct., reduceres topskatten af den positive nettokapitalindkomst
med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne
og 42,0 pct.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den 14. december 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) en aftale med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Fol-
keparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af personskat. For-
målet med lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform.
Af aftalen om reform af personskat følger, at den nuværende topskat halve-
res og ændres til en ny mellemskat, således at satsen nedsættes fra 15 pct. til
7,5 pct., og at skatteloftet for personlig indkomst nedsættes fra 52,07 pct. til
44,57 pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten vil være det samme
som for den nuværende topskat, dvs. den del af indkomsten, der før arbejds-
markedsbidrag overstiger 618.400 kr. (2023-niveau) med tillæg af nettoka-
pitalindkomst, som overstiger 48.800 kr. (2023-niveau). Bundfradraget i
mellemskatten (mellemskattegrænsen) på 618.400 kr. før arbejdsmarkeds-
bidrag vil således svare til den nuværende topskattegrænse.
Af aftalen følger desuden, at der indføres en ny topskat på 7,5 pct. af per-
sonlig indkomst over 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag), samt en ny
top-topskat på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejds-
markedsbidrag).
Med lovforslaget foreslås det herefter for det første at nedsætte den gæl-
dende topskattesats til 7,5 pct. og at
omdøbe den til ”mellemskat”.
Der har tidligere været en mellemskat i personskattesystemet. Denne mel-
lemskat er dog ophævet fra og med indkomståret 2010. Den foreslåede mel-
lemskat skal således ikke forveksles med den mellemskat, der blev ophævet
i 2010.
Den foreslåede sats for mellemskat er en halvering af den gældende tops-
kattesats for indkomster op til 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og
690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau). Bundfradraget i den
11
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
nye mellemskat på 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 568.900 kr. ef-
ter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau), svarende til henholdsvis ca.
640.100 kr. og 588.900 kr. i 2024-niveau, vil svare til den nuværende tops-
kattegrænse.
Det foreslås, at kapitalindkomsten fortsat indgår i grundlaget for foreslåede
mellemskat på samme måde som i den nuværende topskat, dvs. positiv net-
tokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500 kr. (2024-niveau). Skatte-
loftet for kapitalindkomst på 42 pct. foreslås ligeledes videreført uændret.
Skatteloftet bevirker, at den foreslåede satsnedsættelse fra 15 pct. til 7,5 pct.
reelt ikke har nogen virkning for beskatningen af kapitalindkomst. Det skyl-
des, at summen af bundskat (12 pct.), kommuneskat (som er over 23 pct. i
alle kommuner) og den nye mellemskat på 7,5 pct. overstiger 42 pct. i alle
kommuner. Dermed vil den gældende højeste beskatning af kapitalindkomst
både før og efter lovforslaget være 42 pct. i alle kommuner.
For det andet foreslås det at indføre en ny skat på 7,5 pct. af personlig ind-
komst over 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 690.000 kr. efter ar-
bejdsmarkedsbidrag i 2023-niveau, svarende til henholdsvis ca. 776.500 kr.
og 714.400 kr. i 2024-niveau. Det foreslås, at denne skat vil skulle betegnes
”topskat”.
Den foreslåede topskat vil ikke skulle forveksles med den top-
skat, der foreslås omdøbt til mellemskat, jf. ovenfor.
Den midlertidige udligningsskat efter personskattelovens § 7 a ophørte reelt
fra og med indkomståret 2018, hvor satsen blev nedsat til 0. Det foreslås
derfor at lade udligningsskatten udgå af personskattelovens § 7 a og at lade
den nye topskat på 7,5 pct. indtage pladsen i personskattelovens § 7 a.
For det tredje foreslås det at indføre en skat på 5 pct. af personlig indkomst
over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 2,3 mio. kr. efter arbejdsmar-
kedsbidrag i 2023-niveau, svarende til henholdsvis ca. 2.588.300 kr. og
2.381.200 kr. i 2024-niveau. Det foreslås at denne skat vil skulle betegnes
”top-topskat”.
Det foreslåede beregningsgrundlag for de to foreslåede topskattetrin, dvs.
topskat og top-topskat, omfatter ikke kapitalindkomst. Men da summen af
bundskat, kommuneskat og den nye mellemskat på 7,5 pct. som nævnt over-
stiger 42 pct. i alle kommuner, har det ikke betydning for beskatningen af
kapitalindkomst, at kapitalindkomst ikke indgår i grundlaget for den nye
topskat og den nye top-topskat. Beskatningen af kapitalindkomst vil med
forslaget således være uændret i forhold til gældende regler.
12
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag ef-
ter personskattelovens § 8, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette ind-
komstår. Det foreslås derfor at lade sundhedsbidrag udgå af bestemmelsen
og at lade den nye top-topskat på 5 pct. indtage pladsen i personskattelovens
§ 8.
Ved de nævnte ændringer vil der blive indført yderligere progression i ind-
komstskattesystemet som følge af implementering af de to nye skattetrin.
Bundfradragene i de nye skattetrin vil være henholdsvis 714.400 kr. og
2.381.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2024-niveau). Det betyder, at af
personlig indkomst, som overstiger 714.400 kr., vil der skulle betales en
yderligere skat på 7,5 pct. (svarende til en samlet skat på 15 pct., når mel-
lemskatten indregnes). Af personlig indkomst, som overstiger 2.381.200 kr.,
vil der skulle betales en top-topskat på 5 pct. (svarende til en samlet skat på
20 pct., når de øvrige trin medregnes). Dermed vil der ved hvert skattetrin
blive pålagt en yderligere progression i skatten på den personlige indkomst,
idet det dog kun er personlig indkomst, der overstiger 2.381.200 kr., der vil
blive beskattet med en samlet højere sats end efter gældende ret.
Parallelt med skatteomlægningen foreslås det som led i udmøntningen af
aftalen om reform af personskat at nedsætte skatteloftet for personlig ind-
komst med 7,5 procentpoint fra 52,07 til 44,57 pct. Herved sikres, at alle
nuværende topskatteydere får en skattenedsættelse på 7,5 procentpoint uan-
set kommuneskatteprocent. Det bemærkes, at det nye skatteloft på 44,57 pct.
for personlig indkomst dermed vil ligge før den nye topskat og den nye top-
topskat. Reelt betyder det, at skatteloftet er 52,07 pct. for den nye topskat
og 57,07 pct. for den nye top-topskat. En nedjustering af skatteloftet er der-
med ikke et udtryk for, at skatteloftet generelt bliver lavere, men alene at
skatteloftet vil have den samme virkning, som det har efter gældende ret i
forhold til den nuværende topskattesats på 15 pct.
De foreslåedes satser og beløbsgrænser m.v. fremgår af tabel 1.
13
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0014.png
UDKAST
Tabel 1. Satser og beløbsgrænser ved omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye skatter
Gældende
Forslag
Topskat
Mellemskat
Topskat
Top-topskat
Beløbsgrænser (kr.)
Grundbeløb (2010-niveau)
467.000
467.000
566.500
1.888.300
2023-niveau
568.900
568.900
690.000
2.300.000
(618.400)
1
(618.400)
1
(750.000)
1
(2.500.000)
1
2024-niveau
588.900
588.900
714.400
2.381.200
(618.400)
1
(618.400)
1
(776.500)
1
(2.588.300)
1
Satser (pct.)
Skattesats
15
7,5
7,5
5
Skatteloft for personlig indkomst
52,07
44,57
(52,07)
2
(57,07)
2
Skatteloft for kapitalindkomst
42
42
42
42
Beskatningsgrundlag
Personlig ind-
Personlig ind-
komst + positiv
komst + positiv
Personlig ind-
Personlig ind-
nettokapitalind- nettokapitalind-
komst
komst
komst over bund- komst over bund-
grænse
grænse
1. Beløbsgrænse i parentes svarer til beløbsgrænsen før arbejdsmarkedsbidrag
2. Der foreslås ikke fastsat skatteloft for topskat og top-topskat, men skatteloftet i mellemskatten vil indirekte være
bestemmende for den højeste samlede beskatning for topskatten og top-topskatten.
2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og
det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et
beskæftigelsesfradrag til seniorer
2.2.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive personer får et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget gives som et lignings-
mæssigt fradrag, dvs. at det fragår ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og veder-
lag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse veder-
lag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige
vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget.
14
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragsplig-
tige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-
get, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der
er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede over-
førsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget blev udvidet for både
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomst-
året 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket
der er bortseelsesret. Arbejdsgiverindbetalinger til ATP indgår ligeledes.
For indkomståret 2024 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct., jf. lig-
ningslovens § 9 J, stk. 2. Det kan dog maksimalt udgøre 35.700 kr. (2010-
niveau), svarende til 45.100 kr. i 2024-niveau. For indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag
36.700 kr. (2010-niveau), svarende til 46.300 kr. i 2024-niveau.
Der gives derudover et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere,
som opgøres af samme indkomstgrundlag som det almindelige beskæftigel-
sesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås personer, der får ekstra børnetil-
skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 6,25 pct. Det
kan dog maksimalt udgøre 20.000 kr. (2010-niveau), svarende til 25.300 kr.
i 2024-niveau.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftalen om reform af personskat følger, at det almindelige beskæftigel-
sesfradrag gradvist skal forhøjes. I 2025 skal satsen hæves til 12,30 pct. og
det maksimale fradrag til 51.700 kr. (2023-niveau). Fra 2026 skal satsen
hæves yderligere til 12,75 pct. og det maksimale fradrag til 56.200 kr.
(2023-niveau).
Det følger desuden af aftalen om reform af personskat, at det ekstra beskæf-
tigelsesfradrag til enlige forsørgere skal forhøjes fra 6,25 pct. til 11,5 pct. og
det maksimale fradrag fra 24.400 kr. til 44.900 kr. (2023-niveau) fra og med
2025.
Endvidere følger det af aftalen, at der skal indføres et ekstra beskæftigelses-
fradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsal-
15
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0016.png
UDKAST
deren. Fradraget skal bortfalde ved folkepensionsalderen. Fradraget vil ud-
gøre 1,4 pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og
inkl. pensionsindbetalinger), dog maksimalt 5.400 kr. (2023-niveau) fra
2026. Fra 2029 skal det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer forhøjes til
3,8 pct., dog maksimalt 14.800 kr. (2023-niveau). Fra 2030 skal det ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer yderligere forhøjes til 3,9 pct., dog mak-
simalt 15.200 kr. (2023-niveau).
Med lovforslaget foreslås det herefter at forhøje det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag med 1,65 procentpoint fra de gældende 10,65 pct. til 12,3 pct.
i 2025, og at det maksimale fradrag forhøjes fra de for 2025 gældende
36.700 kr. (2010-niveau) til 42.400 kr. (2010-niveau), svarende til 53.500
kr. i 2024-niveau. Fra 2026 foreslås satsen hævet yderligere til 12,75 pct. og
det maksimale fradrag til 46.100 kr. (2010-niveau), svarende til 58.200 kr. i
2024-niveau, jf. tabel 2.
Tabel 2. Satser og beløbsgrænser ved forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
2025
2026
2027
Sats (pct.)
Gældende
10,65
10,65
10,65
Lovforslag
12,30
12,75
12,75
Maksimalt fradrag, 2010-niveau (kr.)
Gældende
36.700
36.700
36.700
Lovforslag
42.400
46.100
46.100
Maksimalt fradrag, 2023-niveau (kr.)
Gældende
44.800
44.800
44.800
Lovforslag
51.700
56.200
56.200
Maksimalt fradrag, 2024-niveau (kr.)
Gældende
46.300
46.300
46.300
Lovforslag
53.500
58.200
58.200
2028
10,65
12,75
36.700
46.100
44.800
56.200
46.300
58.200
2029
10,65
12,75
36.700
46.100
44.800
56.200
46.300
58.200
2030
10,65
12,75
36.700
46.100
44.800
56.200
46.300
58.200
Det foreslås desuden at forhøje satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,5 pct. i 2025, og det maksimale ekstra
beskæftigelsesfradrag fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. i 2024-ni-
veau, jf. tabel 3.
Tabel 3. Satser og beløbsgrænser ved forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Sats (pct.)
Gældende
6,25
6,25
6,25
6,25
6,25
6,25
Lovforslag
11,50
11,50
11,50
11,50
11,50
11,50
Maksimalt fradrag, 2010-niveau (kr.)
Gældende
20.000
20.000
20.000
20.000
20.000
20.000
Lovforslag
36.800
36.800
36.800
36.800
36.800
36.800
16
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0017.png
UDKAST
Maksimalt fradrag, 2023-niveau (kr.)
Gældende
Lovforslag
Maksimalt fradrag, 2024-niveau (kr.)
Gældende
Lovforslag
24.400
44.900
25.300
46.500
24.400
44.900
25.300
46.500
24.400
44.900
25.300
46.500
24.400
44.900
25.300
46.500
24.400
44.900
25.300
46.500
24.400
44.900
25.300
46.500
Endelig foreslås det at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæfti-
gede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Fradraget for beskæftigede seniorer vil kunne opnås i de 2 indkomstår, der
ligger forud for det indkomstår, hvor pensionsalderen opnås. Det vil bort-
falde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede
seniorer vil derfor kunne få fradraget i 2 år, uanset hvornår i et kalenderår
pensionsalderen opnås.
Opnår den beskæftigede senior pensionsalderen i f.eks. 2028, vil den pågæl-
dende kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i 2028.
De beskæftigede seniorer, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne
få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at få virkning fra.
Fradraget for beskæftigede seniorer vil ligesom det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere være
et ligningsmæssigt fradrag, dvs. at det vil fragå ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. For indkomstårene 2026-2028 vil fradraget udgøre 1,4
pct., dog maksimalt 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til 5.600 kr. i 2024-
niveau. For indkomståret 2029 vil fradraget udgøre 3,8 pct., dog maksimalt
12.100 kr. (2010-niveau), svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau. Når fradra-
get er fuldt indfaset i indkomståret 2030, vil det i 2030 og efterfølgende
indkomstår udgøre 3,9 pct., dog maksimalt 12.400 kr. (2010-niveau), sva-
rende til 15.700 kr. i 2024-niveau, jf. tabel 4.
Tabel 4. Satser og beløbsgrænser ved indførelse af et beskæftigelsesfradrag til seniorer
2025
2026
2027
2028
Sats (pct.)
-
1,40
1,40
1,40
Maksimalt fradrag (kr.)
Grundbeløb (2010-niveau)
-
4.400
4.400
4.400
2023-niveau
-
5.400
5.400
5.400
2024-niveau
-
5.600
5.600
5.600
2029
3,80
12.100
14.800
15.300
2030
3,90
12.400
15.200
15.700
17
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2.3. Forhøjelse af bundgrænsen i boafgift og afskaffelse af tillægsboaf-
gift for søskende
2.3.1. Gældende ret
Når personer afgår ved døden, betales boafgift til staten af arv, når afdøde
efterlader sig værdier af en vis værdi. Boafgiften trådte i 1995 i stedet for
arveafgiften, men navnet hænger ofte ved.
Satsen for boafgift er på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 1, og boafgiften
beregnes af den arv, som afdøde efterlader sig, når afgiftsfri beløb er fra-
trukket arven, jf. boafgiftslovens § 4. Boafgiften betales af den afgiftsplig-
tige arv, der overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024-niveau), jf. bo-
afgiftslovens § 6.
Boafgiften beregnes i et bo, der skiftes her i landet, af den del af den afgifts-
pligtige arvebeholdning, der overstiger bundfradraget, jf. boafgiftslovens §
6, stk. 1, litra a. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, og sker der ikke
skifte her i landet, beregnes boafgiften af den del af den afgiftspligtige for-
mue i form af fast ejendom, herunder tilbehør, og formue tilknyttet faste
driftssteder, der overstiger bundfradraget, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra
b. Det skyldes, at de nævnte aktiver er beliggende i Danmark, og er begræn-
set boafgiftspligtige, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.
Af arv, der udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betales des-
uden en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Tillægsbo-
afgiften beregnes af den del af afdødes afgiftspligtige værdier, som tilfalder
andre end den nærmeste familie, dvs. andre end:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset
om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før
dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med af-
døde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles
bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder
i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet
levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har
haft børn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældre-
bolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende pe-
riode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
18
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0019.png
UDKAST
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos
afdøde sammen med plejebarnet.
Forinden beregningen af tillægsboafgift fratrækkes den del af boafgiften,
som forholdsmæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af arvebe-
holdningen, jf. boafgiftslovens § 7.
Det betyder, at arvinger uden for den nærmeste familie betaler tillægsboaf-
gift af deres arveandel fratrukket deres andel af boafgift. Det indebærer, at
arvinger uden for den nærmeste familie effektivt betaler maksimalt 36,25
pct. i afgift.
Den nærmeste familie omfatter således efter gældende regler ikke afdødes
søskende i kraft af slægtskabet, og afdødes søskende betaler derfor som ud-
gangspunkt tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende er dog
undtaget for tillægsboafgift, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med
afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med aftalen om reform af personskat er det aftalt, at det skal være muligt at
arve lidt mere, uden at der skal betales boafgift.
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen, at bundfradraget i boafgiften
fra 2026 forhøjes til 360.300 kr. (2024-niveau), svarende til det aftalte
348.000 kr. i 2023-niveau, og yderligere fra 2029 forhøjes til 388.200 kr.
(2024-niveau), svarende til det aftalte 375.000 kr. i 2023-niveau, jf. tabel 5.
Tabel 5. Beløbsgrænser ved forhøjelse af bundfradraget i boafgift
2025
2026
Grundbeløb (kr.)
Gældende
264.100
264.100
Lovforslag
264.100
285.700
2023-niveau (kr.)
Gældende
321.700
321.700
Lovforslag
321.700
348.000
2024-niveau (kr.)
Gældende
333.100
333.100
Lovforslag
333.100
360.300
2027
264.100
285.700
321.700
348.000
333.100
360.300
2028
264.100
285.700
321.700
348.000
333.100
360.300
2029
264.100
307.800
321.700
375.000
333.100
388.200
2030
264.100
307.800
321.700
375.000
333.100
388.200
Den foreslåede forhøjelse vil gælde ved, at boafgiften vil skulle beregnes
med et større bundfradrag i den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo, der
skiftes her i landet, fordi afdøde havde hjemting her i landet. Derudover vil
den foreslåede forhøjelse gælde ved, at boafgiften vil skulle beregnes med
19
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0020.png
UDKAST
et større bundfradrag i den afgiftspligtige formue i form af fast ejendom og
formue tilknyttet faste driftssteder, der er begrænset boafgiftspligtig til Dan-
mark, når afdøde ikke havde hjemting her i landet, og der ikke sker skifte
her i landet.
Derudover foreslås det, at tillægsboafgiften ved arv til afdødes søskende af-
skaffes fra 2027.
Den foreslåede afskaffelse vil for søskende, som arver, betyde, at de maksi-
malt vil skulle betale boafgift på 15 pct. af deres arv efter deres afdøde søster
eller bror.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Skattereformen medfører fuldt indfaset lempelser af beskatningen på i alt
10,7 mia. kr. i umiddelbar virkning. Efter tilbageløb og adfærd medfører
skattereformen et mindreprovenu på ca. 6¾ mia. kr.
Reformen skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 fuldtidspersoner,
mens uligheden skønnes forøget med 0,08 pct.-point målt ved Gini-koeffi-
cienten. De elementer, der indgår i lovforslaget, skønnes at øge den økono-
miske velstand med ca. 2,3 mia. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virk-
ning, jf. tabel 6.
Tabel 6. Reformens samlede økonomiske konsekvenser (2030)
Provenu-
Ændring
virkning
af Gini-
efter til- Arbejds- koeffici- Virkning
bageløb
udbud
enten
på BNP
og adfærd (fuldtids- (pct.-po-
(mia.
(mia. kr.) personer)
int)
kr.)
-4,8
1.950
0,01
1,3
-0,3
-0,155
-0,150
-1,8
0,6
-0,12
150
50
100
3.150
-100
0
20
2023-niveau
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere
Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til
seniorer
Forhøjelse af seniorpræmie
Omlægning af topskatten til en mellemskat
samt indførelse af ny topskat
Indførelse af ny top-topskat
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften
Umiddel-
bar prove-
nuvirk-
ning
(mia. kr.)
-6,8
-0,5
-0,215
-0,23
-3,7
1,0
-0,16
Sam-
funds-
økono-
misk
virkning
(mia.
kr.)
0,8
0,1
0,2
-
1,3
-0,2
0,0
-0,02
0,00
0,00
0,13
-0,06
0,01
0,1
0,0
-
4,0
-0,4
0,0
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0021.png
UDKAST
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til sø-
skende
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse
I alt
-0,04
-0,055
-10,7
-0,03
-0,055
-6 ¾
0
-
5.300
0,00
-
0,08
0,0
-
5,0
0,0
-
2,3
Skattereformen indfases gradvist. I 2025 forhøjes det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere sva-
rende til umiddelbare lempelser på ca. 4,9 mia. kr.
I 2026 forhøjes det almindelige beskæftigelsesfradrag yderligere, samtidig
med at der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, senior-
præmien forhøjes, topskatten omlægges, bundfradraget i boafgiften forhøjes
og der indføres en bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæfti-
gelse.
I 2027 afskaffes tillægsboafgiften ved arv til søskende.
I 2029 forhøjes det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer samt bund-
fradraget i boafgiften yderligere, og i 2030 sker der en yderligere forhøjelse
af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, hvorved den samlede prove-
nuvirkning udgør et mindreprovenu på 10,7 mia. i umiddelbar virkning og
6¾ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 7.
Tabel 7. Provenumæssige konsekvenser
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere
Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag
til seniorer
Forhøjelse af seniorpræmie
Omlægning af topskatten til en mellemskat
samt indførelse af ny topskat
Indførelse af ny top-topskat
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til sø-
skende
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse
Umiddelbar virkning, i alt
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
2025
-4,4
-0,5
-
-
-
-
-
-
-
-4,9
-3,2
2026
-6,8
-0,5
-0,08
-0,08
-3,7
1,0
-0,08
-
-0,055
-10,3
-4,8
2027
-6,8
-0,5
-0,08
-0,08
-3,7
1,0
-0,08
-0,04
-0,055
-10,3
-4,8
2028
-6,8
-0,5
-0,04
-0,08
-3,7
1,0
-0,08
-0,04
-0,055
-10,3
-4,8
2029
-6,8
-0,5
-0,115
-0,230
-3,7
1,0
-0,16
-0,04
-0,055
-10,6
-4,8
2030
-6,8
-0,5
-0,215
-0,230
-3,7
1,0
-0,16
-0,04
-0,055
-10,7
-4,8
21
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0022.png
UDKAST
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere
Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag
til seniorer
Forhøjelse af seniorpræmie
Omlægning af topskatten til en mellemskat
samt indførelse af ny topskat
Indførelse af ny top-topskat
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til sø-
skende
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse
Virkning efter tilbageløb og adfærd, i alt
-0,3
-
-
-
-
-
-
-
-3�½
-0,3
-0,055
-0,055
-1,8
0,6
-0,06
-
-0,055
-6�½
-0,3
-0,055
-0,055
-1,8
0,6
-0,06
-0,03
-0,055
-6�½
-0,3
-0,025
-0,055
-1,8
0,6
-0,06
-0,03
-0,055
-6�½
-0,3
-0,080
-0,150
-1,8
0,6
-0,12
-0,03
-0,055
-6¾
-0,3
-0,155
-0,150
-1,8
0,6
-0,12
-0,03
-0,055
-6 ¾
Der er ingen finansårsvirkning i 2024. I 2025 og senere skønnes finansårs-
virkningen svarende til indkomstårsvirkningen, som de fremgår af tabel-
lerne.
I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af de elementer, der
indgår i lovforslaget.
3.1.1 Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye top-
skatter
Den del af lovforslaget, der vedrører omlægningen af topskatten til mellem-
skat og indførslen af en ny topskat, skønnes at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 3,7 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 1,8 mia. kr. årligt fra og med
2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt
mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr.
Omlægningen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til 3.150 personer i
2030.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 8. Provenumæssige konsekvenser ved omlægning af topskatten til en mellemskat samt indførelse af en ny
topskat
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2025
-
-
-
2026
-3,7
-2,9
-1,8
2027
-3,7
-2,9
-1,8
2028
-3,7
-2,9
-1,8
2029
-3,7
-2,9
-1,8
2030
-3,7
-2,9
-1,8
Varigt
-3,7
-2,8
-1,7
22
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0023.png
UDKAST
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelsen af top-topskat, skønnes
med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia.
kr. årligt fra og med 2026 og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 0,6 mia. kr. fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til et årligt merprovenu på ca. 0,6 mia. kr.
Omlægningen skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til 100 fuld-
tidspersoner.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 9. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en ny top-topskat
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2025
-
-
-
2026
1,0
0,8
0,6
2027
1,0
0,8
0,6
2028
1,0
0,8
0,6
2029
1,0
0,8
0,6
2030
1,0
0,8
0,6
Varigt
1,0
0,7
0,6
3.1.2 Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det
ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det almindelige beskæf-
tigelsesfradrag, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 4,4 mia. kr. i 2025 og et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 6,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
mindreprovenuet at udgøre ca. 3,2 mia. kr. i 2025 og ca. 4,8 mia. kr. årligt
fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til
et årligt mindreprovenu på ca. 4,7 mia. kr.
Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør
grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning
for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.950 personer.
Tabel 10. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
2025
-4,4
-3,4
-3,2
-4,3
2026
-6,8
-5,2
-4,8
-6,6
2027
-6,8
-5,2
-4,8
-6,6
2028
-6,8
-5,2
-4,8
-6,6
23
2029
-6,8
-5,2
-4,8
-6,6
2030
-6,8
-5,2
-4,8
-6,6
Varigt
-6,7
-5,1
-4,7
-
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0024.png
UDKAST
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det ekstra beskæftigel-
sesfradrag til enlige forsørgere, skønnes med en vis usikkerhed at medføre
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 og
et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. fra og med
2025. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt
mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr.
Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fragår ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskat-
ten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent
svarende til den umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 150 personer.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere indgår i Skattemini-
steriets opgørelse over skatteudgifter. Med forhøjelse af fradraget øges skat-
teudgiften svarende til den umiddelbare virkning.
Tabel 11. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
2025
-0,5
-0,4
-0,3
-0,4
2026
-0,5
-0,4
-0,3
-0,4
2027
-0,5
-0,4
-0,3
-0,4
2028
-0,5
-0,4
-0,3
-0,4
2029
-0,5
-0,4
-0,3
-0,4
2030
-0,5
-0,4
-0,3
-0,4
Varigt
-0,4
-0,3
-0,3
-
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et ekstra beskæftigelses-
fradrag til seniorer, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 0,08 mia. kr. i 2026 og 2027 og et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 0,04 mia. kr. i 2028, ca. 0,11 mia. kr. i 2029 og ca.
0,22 mia. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at
udgøre ca. 0,06 mia. kr. i 2026 og 2027 og hhv. ca. 0,03 mia. kr., 0,08 mia.
kr. og 0,15 mia. kr. i 2028, 2029 og 2030. Den varige virkning efter tilbage-
løb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,15 mia. kr.
Der vil som udgangspunkt være to årgange, der i et givet år er berettiget til
det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer. Som følge af, at folkepensions-
alderen hæves med ét år i 2030, vil der i 2028 og 2029 kun være én årgang,
der har mulighed for at få fradraget. Dette er indregnet i provenuskønnene.
24
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0025.png
UDKAST
Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indgår i den skattepligtige
indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der
være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare
virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 50 personer.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer har karakter af en skatteudgift,
der fremadrettet vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.
Skatteudgiften svarende til den umiddelbare provenuvirkning.
Tabel 12. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
2025
-
-
-
-
2026
-0,08
-0,06
-0,06
-0,08
2027
-0,08
-0,06
-0,06
-0,08
2028
-0,04
-0,03
-0,03
-0,04
2029
-0,11
-0,09
-0,08
-0,11
2030
-0,22
-0,17
-0,15
-0,21
Varigt
-0,21
-0,16
-0,15
-
3.1.3 Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse af tillægsboaf-
giften for søskende
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af bundgrænsen i boafgift,
skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 0,08 mia. kr. årligt fra 2026 til 2028 og et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 0,16 mia. kr. årligt fra og med 2029. Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes mindreprovenuet at udgøre ca. 0,06 mia. kr. årligt fra 2026 til 2028 og
ca. 0,12 mia. kr. årligt fra og med 2029. Den varige virkning efter tilbageløb
og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,12 mia. kr.
Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 13. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af bundfradraget i boafgift
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2025
-
-
-
2026
-0,08
-0,06
-0,06
2027
-0,08
-0,06
-0,06
2028
-0,08
-0,06
-0,06
2029
-0,16
-0,12
-0,12
2030
-0,16
-0,12
-0,12
Varigt
-0,15
-0,12
-0,12
Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af tillægsboafgiften for
søskende, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 0,04 mia. kr. årligt fra og med 2027 og et mindreprovenu
25
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0026.png
UDKAST
efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,03 mia. kr. fra og med 2027. Den varige
virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på
ca. 0,03 mia. kr.
Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 14. Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af tillægsboafgift for søskende
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2025
-
-
-
2026
-
-
-
2027
-0,04
-0,03
-0,03
2028
-0,04
-0,03
-0,03
2029
-0,04
-0,03
-0,03
2030
-0,04
-0,03
-0,03
Varigt
-0,04
-0,03
-0,03
3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører admini-
strative omkostninger for Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr. i 2025, 5,5
mio. kr. i 2026, 4,0 mio. kr. i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8 mio. kr. i 2029,
3,5 mio. kr. i 2030, 2,5 mio. kr. i 2031, 2,3 mio. kr. i 2032, 1,7 mio. kr. i
2033 og 0,3 mio. kr. i 2034 til opgaver med vejledning og systemunderstøt-
telse.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-
udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvalt-
ningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres
sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt-
ningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle prioriteres inden
for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i fler-
årsaftalen for skattevæsenet for perioden 2023-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser
for kommuner og regioner.
Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
26
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lov-
forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at
teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
De foreslåede ændringerne af skatteberegningen vil ikke have administra-
tive konsekvenser for borgerne, idet de ændrede regler vil være indarbejdet
i forskuds- og årsopgørelsessystemet, når ændringer får betydning for bor-
gerne.
Forslaget om at foretage en skatteomlægning og indføre to nye topskatter
vil blive indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet og første gang i
forskuds- og årsopgørelsen for 2026.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af satserne
for beskæftigelsesfradraget, det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige for-
sørgere samt indførelsen af beskæftigelsesfradrag til seniorer vil disse æn-
dringer blive indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet. Forhøjelse
af satserne for beskæftigelsesfradraget, og det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere indarbejdes første gang i forskuds- og årsopgørelsen for
2025 og 2026, mens beskæftigelsesfradrag til seniorer indarbejdes første
gang i forskuds- og årsopgørelsen for 2026.
For arvesager, hvor afdøde søskende er eneste arvinger, der skal betale til-
lægsboafgift, vil boafgiftsberegningen blive lidt enklere, idet der ikke i så-
danne dødsboer vil skulle beregnes tillægsboafgift.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. februar 2024 til den 1. marts
2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
27
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0028.png
UDKAST
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Ce-
vea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrel-
sen
Område for Bedre Regulering, FH
Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, ISOBRO,
Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LD Fonde,
Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Garantifond, Retssikker-
hedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Ingen
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Lovforslaget skønnes samlet at
medføre et mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 6,4 mia.
kr. målt i varig virkning.
Implemente-
Ingen
ringskonse-
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Skatteforvaltningen vurderer, at
lovforslaget isoleret set medfører
administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr.
i 2025, 5,5 mio. kr. i 2026, 4,0 mio.
kr. i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8
mio. kr. i 2029, 3,5 mio. kr. i 2030,
2,5 mio. kr. i 2031, 2,3 mio. kr. i
2032, 1,7 mio. kr. i 2033 og 0,3
mio. kr. i 2034 til opgaver med vej-
ledning og systemunderstøttelse.
Skatteforvaltningen gennemfører i
øjeblikket en række store, kom-
plekse it-udviklingsprojekter, som
de kommende år lægger beslag på
28
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0029.png
UDKAST
Skatteforvaltningens it-udviklings-
kapacitet. It-understøttelsen skal
derfor prioriteres sammen med an-
dre højt prioriterede it-udviklings-
opgaver i Skatteforvaltningen. Til
og med 2027 vil de enkelte it-opga-
ver skulle prioriteres inden for
Skatteministeriets rammer og it-ud-
viklingskapacitet, der er fastsat i
flerårsaftalen for skattevæsenet for
perioden 2023-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have
konsekvenser for kommuner og re-
gioner.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative Ingen
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
29
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0030.png
UDKAST
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af
erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved im-
plementering
af ikke-er-
hvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
X
30
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som sum-
men af en række skatter. Indkomstskatten til staten opgøres således som
summen af
1) bundskat efter § 6,
2) topskat efter § 7,
3) udligningsskat efter § 7 a,
4) sundhedsbidrag efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skatte-
pligtige).
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens
§ 5,
hvorefter indkomstskatten
til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de forslående ændringer af person-
skattelovens §§ 7, 7 a og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-6.
Den nuværende topskat efter personskattelovens § 7 foreslås med lovforsla-
gets § 1, nr. 2-4, ændret, og foreslås med den foreslåede nyaffattelse af per-
sonskattelovens § 5 omdøbt
til ”mellemskat”.
Den nuværende udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, som fra og
med indkomståret 2018 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 5, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny topskat overtager
pladsen i personskattelovens § 7 a.
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det nuværende sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, som fra og
med indkomståret 2019 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 6, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny, top-topskat overta-
ger pladsen i personskattelovens § 8.
Bundskatten efter § 6, skatten af aktieindkomst efter § 8 a, skatten af CFC-
indkomst efter § 8 b og skatten svarende til kommunal indkomstskat efter §
8 c (begrænset skattepligtige) bibeholder med den foreslåede nyaffattelse af
personskattelovens § 5 deres nuværende benævnelser og pladser i person-
skattelovens § 5.
Til nr. 2
Efter personskattelovens § 7, stk. 1, udgør skatten efter personskattelovens
§ 5, nr. 2, dvs. den nuværende topskat, 15 pct. og beregnes af den personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet
af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fra-
dragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, tillagt eventuel positiv net-
tokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. (2010-niveau), hvis det sam-
lede beløb overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk.
2, i daglig tale topskattegrænsen.
Efter personskattelovens § 7, stk. 1, beregnes der kun topskat af den del af
topskattegrundlaget, der overstiger bundfradraget som nævnt i personskat-
telovens § 7, stk. 2.
Efter personskattelovens § 7, stk. 2, udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfra-
draget 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter per-
sonskattelovens § 20.
Efter personskattelovens § 7, stk. 3, reguleres topskatten for henholdsvis en-
lige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, og ægtefæller,
der er samlevende hele året af forskellige regler i personskattelovens § 7. Af
den gældende formulering af personskattelovens § 7, stk. 3, følger således,
32
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
at for personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 7, dvs.
enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, beregnes top-
skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensions-
beskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger
til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger tops-
kattegrænsen.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 1-3.
Det foreslås således i personskattelovens
§ 7, stk. 1,
at skatten efter § 5, nr.
2, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-ni-
veau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
Det betyder, at skatten efter § 5, nr. 2, vil udgøre 7,5 pct. af den del af den
personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der oversti-
ger et beløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang det samlede beløb
overstiger den nuværende topskattegrænse.
Denne skat omdøbes fra ”top-
skat”
til ”mellemskat”, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Ændringen af den nuvæ-
rende topskat foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2026, jf. lov-
forslagets § 10, stk. 4.
Der foreslås samtidig indført en ny topskat, der ligeledes er på 7,5 pct., jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.
Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, vil hen-
visningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fra-
dragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskatte-
grundlaget, udgå, idet der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fra-
dragsberettigede indbetalinger til kapitalpension.
Til og med 2012 kunne der foretages fradragsberettigede indbetalinger til
kapitalpension, men disse var ikke fradragsberettigede i grundlaget for be-
regningen af topskat. Skatteberegningen var indrettet sådan, at der var fra-
dragsret for indbetalinger til kapitalpension ved opgørelsen af den person-
lige indkomst, og dermed umiddelbart også i topskatten, hvilket dog blev
neutraliseret ved at tillægge kapitalpensionsindbetalingen til det skatte-
grundlag, der beregnes topskat af. Dermed var der fradragsret for indbeta-
linger til kapitalpension ved beregning af bundskat samt kommunale skatter.
33
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Fra og med 2013 har beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v.
imidlertid udgjort 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.
Allerede fordi der dermed ikke er fradragsret for indbetalinger til kapital-
pension, er der ikke fradragsberettigede indbetalinger, der vil skulle tillæg-
ges topskattegrundlaget. Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., er dermed overflødig.
Det foreslås endvidere i personskattelovens
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
at bundfra-
draget vil skulle udgøre 467.000 kr. (2010-niveau). Det foreslås i
2. pkt.,
at
bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20.
Den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 2, som vil gælde
fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, er af teknisk
karakter, da bundfradraget allerede efter den gældende formulering for ind-
komståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør 467.000 kr. (2010-ni-
veau).
Endelig foreslås det i personskattelovens
§ 7, stk. 3,
at for personer, der ikke
er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes person-
lige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradra-
get i stk. 2.
Det betyder, at mellemskatten for enlige, herunder ægtefæller, der ikke er
samlevende hele året, vil blive beregnet med 7,5 pct. af den del af den per-
sonlige indkomst, der overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den
fremtidige mellemskattegrænse.
Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter
fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskatte-
grundlaget, vil med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7,
stk. 3, udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbe-
talinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension
m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,
jf. nærmere ovenfor.
Til nr. 3
Efter personskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., beregnes topskat af enliges po-
sitive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 40.000 kr. (i 2010-
niveu), hvilket svarer til 50.500 kr. i2024-niveau. Af 2. pkt. følger, at tops-
katten beregnes med 15 pct. Det samme gælder ægtefæller, der ikke er sam-
levende hele året.
34
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Af personskattelovens § 7, stk. 8, følger, at der beregnes topskat af samle-
vende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål
beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrund-
lag efter stk. 7. Af 3. pkt. følger, at skatten beregnes med 15 pct. af denne
ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægte-
fællernes samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger et beløb på
80.000 kr. (i 2010- niveau), hvilket svarer til 101.000 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i personskattelovens
§ 7, stk. 4, 2. pkt.,
og i
stk. 8, 3. pkt.,
at
”15
pct.” ændres til ”7,5 pct.”
Det betyder, at den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås omdøbt til ”mellemskat”,
vil skulle beregnes med 7,5 pct. af enliges
positive nettokapitalindkomst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau) og af
enlige og samlevende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger et beløb på 101.000 kr. (2024-niveau).
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at satsen for den nuværende
topskat, som bliver til en mellemskat, foreslås nedsat fra 15 til 7,5 pct., jf.
den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Til nr. 4
Efter personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der for ægtefæller topskat med
15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskat-
ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til
kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskatte-
grænsen.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens
§ 7, stk. 7,
hvorefter der for hver
ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige ind-
komst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk.
2.
Det betyder, at mellemskatten for ægtefæller vil blive beregnet med 7,5 pct.
af den personlige indkomst, i det omfang vedkommendes personlige ind-
komst overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mel-
lemskattegrænse.
Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter
fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskatte-
35
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
grundlaget, foreslås at udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsbe-
rettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til
kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 2.
Til nr. 5
I personskattelovens § 7 a er der fastsat regler om en midlertidig udlignings-
skat for store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten udgjorde for ind-
komstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).
Fra og med indkomståret 2015 blev udligningsskatten nedsat med 1 procent-
point årligt, jf. § 7 a, stk. 5. Som led i finansloven for 2018 blev satsen for
udligningsskatten fra og med indkomståret 2018 fastsat til 0 pct. og derved
ophørte den reelt.
Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat ved at nyaffatte per-
sonskattelovens § 7 a, hvorved der samtidig indføres en ny topskat på 7,5
pct.
I personskattelovens
§ 7 a, stk. 1,
foreslås det, at skatten efter § 5, nr. 3, skal
udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige
indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens
§ 5, nr. 3, dvs. topskat, med 7,5 pct. af den personlige indkomst i det omfang,
den personlige indkomst overstiger et bundfradrag som nævnt i personskat-
telovens § 7 a, stk. 2.
Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det
gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lov-
forslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt
til ”mellemskat”, ved
ikke at omfatte
kapitalindkomst. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af
den nye topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil
således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste
marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
I personskattelovens
§ 7 a, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at bundfradraget for
topskatten skal udgøre 566.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i
2. pkt.,
at
bundfradraget vil skulle reguleres efter § 20.
36
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det betyder, at der alene vil skulle beregnes topskat af den del af den per-
sonlige indkomst, der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen
svarer til en indkomst på ca. 776.500 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbi-
drag.
Den foreslåede indførelse af en ny topskat på 7,5 pct. og den foreslåede æn-
dring af den nuværende topskat til en mellemskat, ligeledes på 7,5 pct., vil
samlet set betyde, den nuværende topskat af personlig indkomst nedsættes
med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til
776.500 kr. (2024-niveau).
Til nr. 6
I personskattelovens § 8 er der fastsat regler om betaling af sundhedsbidrag.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbi-
drag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbi-
draget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås at ophæve reglerne om sundhedsbidraget ved at nyaffatte per-
sonskattelovens § 8, hvorved der samtidig foreslås indført en top-topskat på
5 pct.
Det foreslås i personskattelovens
§ 8, stk. 1,
at skatten efter § 5, nr. 4, skal
udgøre 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige ind-
komst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens
§ 5, nr. 4, dvs. top-topskat, med 5 pct. af den personlige indkomst i det om-
fang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag i den foreslåede §
8, stk. 2.
Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det
gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lov-
forslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt
til ”mellemskat”, ved ikke at omfatte
kapitalindkomst. Det foreslåede beregningsgrundlag vil være det samme be-
regningsgrundlag, som vil skulle anvendes ved beregningen af den ny top-
skat. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye
top-topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil såle-
des fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste
marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
37
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i personskattelovens
§ 8, stk. 2, 1. pkt.,
at bundfradraget for top-
topskat skal udgøre 1.888.300 kr. (2010-niveau). Det foreslås i
2. pkt.,
at
bundfradraget reguleres efter § 20.
Det betyder, at der alene vil skulle beregnes top-topskat af den del af den
personlige indkomst, der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau). Beløbs-
grænsen svarer til en indkomst på ca. 2.588.300 kr. før fradrag af arbejds-
markedsbidrag.
Til nr. 7
Ved beregning af indkomstskat til staten og kommunen gives et personfra-
drag i skatten.
Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage beløbet i beskat-
ningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat og kommu-
nale skat reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor skattevær-
dien beregnes med de tilhørende skatteprocenter.
Det følger af personskattelovens § 9, at indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og
8 og § 8 a, stk. 2, til staten nedsættes med skatteværdien af personfradrag.
Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf opgøres efter §
12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skattepro-
centen efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis
skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6
ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skat-
terne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og ind-
komstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.
Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i sundhedsbi-
draget, kan den uudnyttede del fradrages i bundskatten, topskatten, udlig-
ningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte række-
følge. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes
fuldt i bundskatten, kan den uudnyttede del fradrages i sundhedsbidraget,
topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den
nævnte rækkefølge.
Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at beskatningsgrund-
lagene for bund- og topskatten og indkomstskat til kommunen er forskellige.
Det kan derfor i specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet
38
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller få beregnet stats-
skatten uden at skulle betale indkomstskat til kommunen. Beregningstek-
nikken sikrer således, at der ikke kan forekomme uudnyttet personfradrag
samtidig med, at der skal betales indkomstskat.
Det foreslås at personskattelovens
§ 9, 3.
og
4. pkt.,
ophæves, og at der i
stedet indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det fremgår, at i det omfang skattevær-
dien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fra-
drages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§
7,7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.
Ændringen foreslås som følge af, at sundhedsbidraget, som reelt er ophørt,
foreslås erstattet af top-topskatten i personskattelovens § 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6. Top-topskatten skal dog ikke overtage sundhedsbidragets plads i
forhold til udnyttelse af uudnyttet personfradrag. Dette skyldes, at den nye
top-topskat skal beregnes af samme indkomstgrundlag, som den nye top-
skat.
Det foreslåede vil indebære, at i det omfang personfradraget ikke kan ud-
nyttes fuldt ud i bundskatten, vil det resterende herefter kunne udnyttes i
mellemskatten, topskatten, top-topskatten og den progressive skat af aktie-
indkomst i den nævnte rækkefølge.
Til nr. 8
Af personskattelovens § 9 følger, at indkomstskatten til staten, efter at skat-
tebeløbene er reguleret efter personskattelovens § 13, skal nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skat-
teværdien heraf efter § 12.
Af personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., følger, at skatteværdien ved be-
regningen af indkomstskat til staten beregnes med beskatningsprocenterne
for bundskat efter personskattelovens § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 5, nr. 4.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbi-
drag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbi-
draget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i personskattelovens
§ 12, stk. 1, 4. pkt.,
at
ændre ”beskatnings-
procenterne” til ”beskatningsprocenten”, ligesom det foreslås, at ”, og for
sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4”
udgår.
39
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret..
Til nr. 9
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af
underskud i den skattepligtige indkomst.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skattevær-
dien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. per-
sonskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger
af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbi-
drag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbi-
draget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i personskattelovens
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
at ”beskatningsprocen-
ten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og” udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til nr. 10
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af
underskud i den skattepligtige indkomst.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skattevær-
dien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. per-
sonskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger
af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. også bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skat-
terne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Skatteværdien af underskuddet
40
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
modregnes således først i bundskatten, jf. § 6, dernæst i den nuværende top-
skat, jf. § 7, dernæst i udligningsskatten, jf. § 7 a, og til sidst i eventuel
aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over 61.000 kr. (2024-niveau).
Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13,
stk. 1, 3. pkt.
Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et
senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller
modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a
og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår. Det følger af personskattelovens
§ 13, stk. 1, 4. pkt.
Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefæl-
lerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er
modregnet i den gifte persons egen skattepligtige indkomst efter personskat-
telovens § 13, stk. 1, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles
skattepligtige indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.
Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den anden æg-
tefælles beregnede skatter efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a,
stk. 2, dvs. i samme rækkefølge som ved modregningen i den første ægte-
fælles beregnede skatter. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 2.
pkt.
Det foreslås i personskattelovens
§ 13, stk. 1, 2.
og
4. pkt.,
og i
stk. 2, 2. pkt.,
at
”§§
6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2”
ændres til ”§§
6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2”.
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., betyder, at modreg-
ning af skatteværdien af underskud i den skattepligtige indkomst fortsat
først sker i bundskatten efter § 6, og skatteværdien af et eventuelt resterende
underskud modregnes dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, som foreslås
omdøbt til ”mellemskat”, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Dernæst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i
den nye topskat, jf. personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, idet
det bemærkes, at den nye topskat overtager udligningsskattens plads i § 7 a
og dermed også udligningsskattens plads i den nugældende modregnings-
rækkefølge i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2. Det bemærkes i den for-
bindelse endvidere, at udligningsskatten reelt ophørte fra og med indkomst-
året 2018, hvor satsen blev nedsat til 0 og at den formelt vil blive ophævet
41
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
ved den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6.
Efter den nye topskat modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende
underskud i den top-topskat, jf. personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6.
Til sidst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i
eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over (2010-niveau),
hvilket svarer til 61.000 kr. (2024-niveau).
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 1, 3.
pkt. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan dog kun fremføres
til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst
eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7,
7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår, jf. den foreslåede æn-
dring af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., betyder, at modreg-
ningsrækkefølgen, når der sker modregning af skatteværdien af en gift per-
sons resterende underskud i den almindelige indkomst i den anden ægtefæl-
les skatter, er den samme som rækkefølgen for modregning for den gifte
persons egne skatter.
Til nr. 11-14
Hvis en persons personlige indkomst er negativ, modregnes den inden op-
gørelsen af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende top-
skat (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt
til ”mellemskat”),
i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens §
13, stk. 3, 1. pkt.
Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalind-
komst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af bereg-
ningsgrundlagene for bundskat og den nuværende topskat efter personskat-
telovens §§ 6 og 7. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt.
Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er sam-
levende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse
af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat, (som
42
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt
til ”mellemskat”),
modregnes
i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og
ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt.
Et negativt beløb, der ikke er modregnet ved opgørelsen af beregnings-
grundlagene for skatterne i indkomståret, fremføres til modregning i de føl-
gende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 5. pkt. Hvert
år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive ka-
pitalindkomst opgjort under ét, og derefter i den skattepligtiges personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet
af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og ende-
lig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt.
Ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller 4, af underskud
mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige
indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig ind-
komst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet,
der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan
ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fra-
dragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst. Det følger af per-
sonskattelovens § 13, stk. 5, 1.-3. pkt. Der kan ikke ske overførsel efter per-
sonskattelovens § 13, stk. 4, af den del af underskuddet, der modsvares af
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensions-
beskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13,
stk. 5, 4. pkt.
Det foreslås i personskattelovens
§ 13, stk. 3, 2. pkt.,
at
”med
tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensions-
beskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,” udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Det foreslås derudover i personskattelovens
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
at
”med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgræn-
sen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt”
udgår,
jf. lovforslagets
§ 1, nr. 12.
Det foreslås endvidere i personskattelovens
§ 13, stk. 4, 6. pkt.,
at ændre
”med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægte-
fællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medreg-
nede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
43
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
stk. 1, 4. pkt.” til: ”og endelig i ægtefællens personlige indkomst.”,
jf. lov-
forslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås ydermere at ophæve personskattelovens
§ 13, stk. 5, 4. pkt.,
jf.
lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslåede ændringer skal alle ses i sammenhæng med, at der fra og med
2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapital-
pension. Henvisningerne til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.
er derfor uden reelt indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 15
Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatte-
procent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes
skatteloftet. Skatteloftet er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af per-
sonlig indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft for be-
skatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk.
2.
Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis summen af skatte-
procenterne efter personskattelovens §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og
sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskattepro-
cent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges
skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 52,07 pct.,
reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procentsats sva-
rende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07.
Satsen på 52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende indkomstår,
jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det bemærkes, at der fra og med
indkomståret 2019 ikke længere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen
udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt op-
hørt.
For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten 51,95. For indkomståret
2018 udgjorde procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgjorde procenten
52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det føl-
ger af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.
Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af skatteprocen-
terne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt
den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatte-
44
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
procenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kom-
munal indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres topskatten af
kapitalindkomsten med en procentsats svarende til forskellen mellem sum-
men af de nævnte skatteprocenter og 42. Som nævnt er sundhedsbidraget
reelt ophørt.
For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For indkomståret 2011 ud-
gjorde procenten 47,5. For indkomståret 2012 udgjorde procenten 45,5 pct.
For indkomståret 2013 udgjorde procenten 43,5.
Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.
Det foreslås i personskattelovens
§ 19, stk. 1,
at hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved bereg-
ningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. per-
sonskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7,
som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt
til ”mellemskat”, tillagt
den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatte-
procenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag i statsskatten svarende
til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af personlig indkomst
efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.
Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den nuværende topskat,
som foreslås omdøbt til mellemskat, isoleret set (dvs. eksklusive den nye
topskat og den nye top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskat-
tesatsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse af skatteloftet
for personlig indkomst ville det medføre en afsvækkelse af virkningen af
skatteloftet for den enkelte borger. Summen af bundskat, mellemskat og
kommuneskat vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende
skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville der ikke skulle
foretages nedslag i skatten som følge af skatteloftet
samtidig med at der
ikke desto mindre skulle betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med per-
sonlig indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag).
Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.
Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57 pct. vil ligge før
den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det et skatteloft på
45
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
52,07 pct. for den nye topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på
57,07 pct. for top-topskat.
Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at
effekten af skatteloftet ændres, men alene for, at effekten af skatteloftet fast-
holdes på gældende niveau.
Det foreslås i personskattelovens
§ 19, stk. 2,
at hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved be-
regningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de oversky-
dende procenter.
Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. per-
sonskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7,
som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt
til ”mellemskat”, tillagt
den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatte-
procenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der beregnes et nedslag i stats-
skatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af
kapitalindkomst efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af § 19, stk. 2, jf. den
gældende § 8 i personskatteloven. Dette skal ses i lyset af, at sundhedsbi-
draget reelt er ophørt fra og med 2019, og af at det med lovforslagets § 1,
nr. 6, foreslås ophævet.
Til nr. 16
Efter personskattelovens § 26 gjaldt der fra indkomståret 2012 og frem til
indkomståret 2019 en kompensationsordning for personer med særligt store
rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten.
Det foreslås at ophæve personskattelovens
§ 26.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kompensationsordningen ikke har
været gældende siden indkomståret 2019.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 2
46
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæf-
tigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigel-
sesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2,
og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.
For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens
§ 9 J, stk. 2.
Det foreslås således i
1. pkt.,
at procenten for indkomståret 2024 udgør
10,65 og grundbeløbet 35.700 (2010-niveau).
Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.
Det foreslås i
2. pkt.,
at for indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og
grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2025 vil udgøre 12,3 pct. af ar-
bejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 53.600 kr.
(2023-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhø-
jet med 7.200 kr. fra 46.300 kr. (2024-niveau) til 53.500 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i
3. pkt.,
at for indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2026 og efterfølgende indkomstår
vil udgøre 12,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksi-
malt vil udgøre 58.200 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale beskæf-
tigelsesfradrag blive yderligere forhøjet med 4.700 kr. fra 53.500 kr. (2024-
niveau) til 58.200 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i
4. pkt.,
at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens §
20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 2, vil
blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter
de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstan-
den.
47
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige
forsørgere, berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag. Ved enlige forsør-
gere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Det foreslås, at der i ligningslovens
§ 9 J, stk. 3, 1. pkt.,
efter
”fradraget
opgjort efter stk. 2”
indsættes ”og
eventuelt stk. 6”.
Den foreslåede ændring af ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., vil medføre,
at personer, der er berettiget til at modtage det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fra-
drage dette, det almindelige beskæftigelsesfradrag efter stk. 1, jf. gældende
ret, og eventuelt det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer efter det fore-
slåede stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre
et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de 2 seneste indkomstår før det
indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er fastsat
i ligningslovens § 9 J, stk. 4, og reguleres i takt med indkomstudviklingen
efter personskattelovens § 20. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige
forsørgere udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 25.300 kr. (2024-
niveau).
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens
§ 9 J, stk. 4.
Det foreslås således i
1. pkt.,
at for indkomståret 2024 udgør procenten 6,25
og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).
Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.
Det foreslås i
2. pkt.,
at for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-
gere fra og med indkomståret 2025 vil udgøre 11,5 pct. af arbejdsmarkeds-
bidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 46.500 kr. (2024-niveau).
48
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Herved vil det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med
21.200 kr. fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i
3. pkt.,
at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens §
20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 4, vil
blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter
de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstan-
den.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæf-
tigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigel-
sesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er er-
hvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, herudover berettiget til et
ekstra beskæftigelsesfradrag.
Det foreslås, at der i
§ 9 J
i ligningsloven indsættes to nye stykker, som stk.
5 og 6, hvormed der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæfti-
gede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at personer, der er omfattet af stk. 1, i hvert af
de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås,
jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2, og
eventuelt stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage
procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som
nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt.
Det betyder, at personer, der er berettiget til det almindelige beskæftigelses-
fradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, vil være
berettiget til det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i hvert af de to
seneste indkomstår, før de når folkepensionsalderen. Fradraget vil bortfalde
i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seni-
orer vil derfor kunne få fradraget i 2 år uanset, hvornår i et kalenderår pen-
sionsalderen opnås. Opnås pensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæfti-
gede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i ind-
komståret 2028. De beskæftigede, der når pensionsalderen i 2027, vil dog
49
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
kun kunne få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at have
virkning fra.
Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.
Grundlaget for beregningen af det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seni-
orer vil være det samme som grundlaget for beregning af det almindelige
beskæftigelsesfradrag.
For lønmodtagere m.fl. opgøres den indkomst, der danner grundlag for be-
regning af det almindelige beskæftigelsesfradrag, på baggrund af arbejds-
markedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6. Der er tale om ethvert vederlag i penge eller naturalier,
der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, ethvert vederlag,
som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden
for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksom-
hed, pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver
eller offentlige myndigheder til pensionsordninger, jf. nærmere herom ne-
denfor, samt udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfat-
tet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår de med det beløb, for hvilket
der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til
ATP indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiveren har indberettet til
Skatteforvaltningen. Pensionsindbetalinger efter § 2 a i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension indgår ikke. Der er tale om indbetalinger bl.a. for ar-
bejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, for personer, der modtager
tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, for personer, der modta-
ger dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, for personer der modtager visse ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik eller lov om social service og for personer, der modtager
førtidspension eller seniorpension. Indbetalinger efter § 2 b i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension indgår heller ikke. Der er tale om frivillige
ATP-indbetalinger for modtagere af efterløn, fleksydelse, overgangsydelse
og delpension. Heller ikke indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmar-
kedspension (SUPP) for førtidspensionister og seniorpensionister indgår.
Det samme er tilfældet for indbetalinger til den obligatoriske pensionsord-
ning for overførselsmodtagere.
50
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle be-
regnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige
beskæftigelsesfradrag, betyder endvidere, at det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til seniorer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle beregnes
på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmar-
kedsbidragslovens §§ 4 og 5. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selv-
stændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i
virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selv-
stændig virksomhed opgjort efter personskattelovens § 3, med fradrag af
medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift og fradrag af eventuelt
fremført negativ personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4.
Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som
anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør
summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fra-
drag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a,
og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med
tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den selvstændige samt
rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksom-
hedsskattelovens § 11, stk. 3, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.
Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle be-
regnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige
beskæftigelsesfradrag, betyder desuden, at visse vederlag til søfolk, ydelser
i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag, jf. arbejds-
markedsbidragslovens § 3, ikke vil indgå i grundlaget for beregningen af det
ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
Endelig betyder forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det
almindelige beskæftigelsesfradrag, at hvis beregningen medfører, at fradra-
get er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at fradraget højst kan udgøre grundbeløbet i stk.
6.
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer ikke kan over-
stige det beløb, der er angivet for det pågældende indkomstår i det foreslå-
ede § 9 J, stk. 6, i ligningsloven.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at for indkomstårene 2026-2028 udgør procenten
1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau).
51
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomst-
årene 2026-2028 vil udgøre 1,4 pct. af beregningsgrundlaget efter det fore-
slåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 4.400 kr. (2010-niveau),
svarende til 5.600 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at for indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og
grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret
2029 vil udgøre 3,8 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J,
stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.100 kr. (2010-niveau), svarende
til 15.300 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i
stk. 6, 3. pkt.,
at for indkomståret 2030 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret
2030 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 3,9 pct. af beregningsgrundla-
get efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.400
kr. (2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i
stk. 6, 4. pkt.,
at grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.
Det betyder, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 6, 1.-3.
pkt., vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det svarer til, hvor-
dan grundbeløbene for det almindelige beskæftigelsesfradrag, jf. stk. 2, og
for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jf. stk. 4, efter gæl-
dende ret reguleres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til § 3
Til nr. 1
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den
værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-
52
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som til-
falder andre end den nærmeste familie, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette
omfatter bl.a. plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhæn-
gende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde
sammen med plejebarnet.
Det foreslås i boafgiftslovens
§ 1, stk. 2, litra f,
at ændre
”med
plejebarnet.”
til
”med
plejebarnet, og”.
Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konsekvens af, at det
med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra
g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Til nr. 2
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den
værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-
niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som til-
falder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i
boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som
den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af
arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgifts-
lovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl
med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være til-
lægsboafgiftspligtig.
Det foreslås som boafgiftslovens
§ 1, stk. 2, litra g,
at indsætte
”afdødes
søskende”.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal betale tillægsbo-
afgift af arv fra afdøde.
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder.
Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes til-
lige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre.
Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.
53
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om afdøde og af-
dødes søskende havde fælles bopæl inden dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.
Til nr. 3
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den
værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-
niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som til-
falder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i
boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som
den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af
arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk.
2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de
sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses
børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når
betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er op-
fyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er
tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder be-
tingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne
aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succe-
dere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og
som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboaf-
gift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægs-
boafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig
afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgiften, at udlodnin-
gen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er
opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde
skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet,
54
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i
mindst 1 år af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven di-
rekte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede
aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del
af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den
andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgifts-
lovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
og i
§ 1 a, stk. 1, 2. pkt.,
at
ændre
”søskende
og disses børn” til
”søskendes
børn”.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at
indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes
søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor
der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i
tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed
tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed,
efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsbo-
afgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne over-
drages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter,
at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lov-
forslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for
arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes
børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter af-
døde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1
a i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 4
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Ifølge boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, beregnes boafgiften i et bo af den
afgiftspligtige del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag med
et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau). Det svarer til 333.100 kr. i
2024-niveau.
55
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gæl-
dende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag
ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræ-
der som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1.
Hvis afdøde var gift, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet
bo, indtræder afgiftspligten af førstafdødes del af fællesboet først, når det
uskiftede bo skiftes, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 2.
Det betyder normalvis, at det regulerede grundbeløb for det år, hvor døds-
faldet indtræder eller begæring om skifte af et uskiftet bo imødekommes af
skifteretten, anvendes som bundfradrag. Kan kun en del af bundfradraget
anvendes ved skifte af et særbo, anvendes den resterende del af bundfradra-
get, når fællesboet senere skiftes. Den resterende del af bundfradraget vil i
forbindelse med skiftet af fællesboet skulle reguleres i takt med udviklingen
i reguleringstallet mellem de to tidspunkter.
Det foreslås i boafgiftslovens
§ 6, stk. 1, litra a,
at ændre 264.100 kr. (2010-
niveau)” til: ”285.700 kr. (2010-niveau),
idet grundbeløbet ved arv, der er
afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lov-
forslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af
boafgift i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være
285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer
til 360.300 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2026, og dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget
således efter det foreslåede være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til
2026-niveau.
Hvis en gift person uden særeje dør i 2025, og den efterlevende ægtefælle
vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2027, hvor det uskiftede bo
skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde først indtræde i 2027.
Boafgiften vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfra-
drag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. I dette eksem-
pel, hvor førstafdøde ikke har brugt af sit bundfradrag
ved at skulle skifte
sit særbo
skal boafgiften af fællesboet beregnes med begge ægtefælle
bundfradrag, dvs. dobbelt bundfradrag.
56
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget i boer, hvor arven er
afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) regule-
ret til det relevante års niveau. Det svarer til 388.200 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2029, og dødsfaldet er sket i 2029, vil bundfradraget
således efter det foreslåede være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til
2029-niveau.
Hvis en gift person med særeje dør i 2027, og den efterlevende ægtefælle
vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2029, hvor det uskiftede bo
skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde primært indtræde ved
skifte af særboet i 2027 og sekundært indtræde i 2029 ved skifte af det uskif-
tede bo, herunder førstafdødes del af fællesboet. Boafgiften i forbindelse
med skiftet af førstafdødes særbo vil hermed efter det foreslåede skulle be-
regnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-
niveau. Forudsat, at bundfradraget er brugt fuldt ud ved skiftet af førstafdø-
des særbo, beregnes boafgiften i fællesboet blot med længstlevende ægte-
fælles bundfradrag på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau,
i længstlevendes del af fællesboet.
Er særboet efter førstafdøde mindre end bundfradraget, vil den del af belø-
bet, som ikke anvendes i særboet, kunne fradrages, når boafgiften af fælles-
boet beregnes. Det beløb, som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres
i takt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 frem
til det år, hvor det uskiftede bo skiftes.
Er bundfradragets grundbeløb som i eksemplet forhøjet, når det uskiftede
bo (eller fællesboet) skal skiftes, skal den samme forholdsmæssige andel af
bundfradraget, som er brugt ved skiftet af førstafdødes særbo, anses for
brugt af det forhøjede grundbeløb, når boafgiften beregnes i forbindelse med
skiftet af det uskiftede bo (eller fællesboet).
Svarer værdien af særboets afgiftspligtige arvebeholdning således til halv-
delen af bundfradraget på 285.700 (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau,
skal halvdelen af bundfradraget på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til
2029-niveau, anses for brugt, når der i 2029 sker skifte af det uskiftede bo
(eller fællesboet).
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter
boafgiftslovens § 6 beregnes.
57
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 5
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Hvis afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet,
men afdøde havde aktiver omfattet af afgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 9,
stk. 2, skal arvingerne foretage anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervel-
ser efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, til skifteretten i København. De afgifts-
pligtige aktiver omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue
tilknyttet faste driftssteder. Boafgiften beregnes af den værdi af afgiftsplig-
tige aktiver, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. bo-
afgiftslovens § 6, stk. 1, litra b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gæl-
dende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag
ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræ-
der som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1.
Det indebærer, at det er det regulerede grundbeløb, som er gældende for det
år, hvor arvingerne erhverver de afgiftspligtige aktiver, der skal anvendes
som bundfradrag ved beregning af boafgiften, jf. § 6, stk. 1, litra b.
Det foreslås i boafgiftslovens
§ 6, stk. 1, litra b,
at ændre
”264.100 kr. (2010-
niveau)” til: ”285.700 kr. (2010-niveau),
idet grundbeløbet ved erhvervel-
ser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-ni-
veau)”.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lov-
forslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af
boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen
er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau)
reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-ni-
veau.
Hvis dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede
som udgangspunkt være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-ni-
veau.
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget ved beregning af bo-
afgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen
er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) re-
guleret til det relevante års niveau. Det svar til 388.200 kr. i 2024-niveau.
58
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Hvis dødsfaldet og afgiftspligtige erhvervelse er sket i 2029, vil bundfradra-
get således efter det foreslåede som udgangspunkt være 307.800 kr. (2010-
niveau) reguleret til 2029-niveau.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter
boafgiftslovens § 6 beregnes.
Til nr. 6
Efter boafgiftslovens § 7, 1. pkt., beregnes tillægsboafgiften af hele den del
af arvebeholdningen eller formuen, som er godkendt efter boafgiftslovens §
4, der tilfalder andre end de i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte
personer, dvs. andre end den nærmeste familie. Forinden tillægsboafgiften
beregnes, fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på
den tillægsboafgiftspligtige del af den samlede afgiftspligtige arvebehold-
ning, jf. boafgiftslovens § 7, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens
§ 7, 1. pkt.,
at
”litra a-f,” udgår.
Det foreslåede vil betyde, at henvisningen til den nærmeste familie vil om-
fatte alle de nævnte personer i boafgiftslovens § 1, stk. 2, herunder afdødes
søskende, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, om at indsætte afdødes søskende som
litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Forslaget vil sikre overensstemmelse mellem beregningsgrundlaget for til-
lægsboafgift og den persongruppe, der skal betale tillægsboafgift af arv.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan tillægsboafgiften
beregnes efter boafgiftslovens § 7.
Til § 4
Til nr. 1
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne- og ungeydelse,
hvis betingelserne i lov om en børne- og ungeydelse er opfyldt. Børne- og
ungeydelsen er indkomstafhængig.
Af § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse følger således, at den
samlede børne- og ungeydelse, som en person modtager i et kalenderår, ned-
sættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter per-
sonskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos
59
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfra-
drag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer, der kun har været skatte-
pligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for top-
skat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved
beregningen af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen. Det følger af § 1 a,
stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Det er således topskattegrundlaget
efter omregning efter personskattelovens § 14, der lægges til grund for be-
regningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen.
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til
”mellemskat”.
Det foreslås to steder i
§ 1 a, stk. 1, 1 pkt.,
og i
§ 1 a, stk. 2,
i lov om en
børne- og ungeydelse at ændre
”topskat”
til
”mellemskat”.
Det vil betyde, at det er mellemskattegrundlaget, der vil danne grundlag for
nedsættelse af børne- og ungeydelsen.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, hvorefter det foreslås at omdøbe den nuværende topskat til mellemskat.
Forslaget er således en konsekvens af, at den nuværende topskat fremover
vil blive benævnt
”mellemskat”.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 5
Til nr. 1
Efter dødsboskattelovens § 63, stk. 4, 2. pkt., kan en ægtefælles uudnyttede
bundfradrag ved opgørelse af udligningsskat efter personskattelovens § 5,
nr. 3, overføres til afdødes indkomstopgørelse i dødsåret.
Det foreslås at
§ 63, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at udligningsskatten
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 6
60
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 1 og 2
Er etablering ikke foretaget inden fristen for etablering, medregnes indskud
på etableringskonto med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Efter § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto sker beskatningen af indskud efter etableringskontoordningen
med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskuds-
beløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget
til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens
§ 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Er der hævet indskud af en etableringskonto eller iværksætterkonto, uden at
indskudsbeløbet forlods kan afskrives på aktiver eller anvendes til anskaf-
felse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes
indskudsbeløbet med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Det følger af § 11 A, stk. 1, 1.-3.
pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Det følger af § 11 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om indskud på etablerings-
konto og iværksætterkonto, at beskatningen sker med satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. med-
regnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med ind-
komståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelo-
vens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da
procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er
dermed reelt ophørt.
Det foreslås i
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
og i
§ 11 A, stk. 1, 4. pkt.,
i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto,
at ”med
satsen for sundhedsbidrag
efter personskattelovens § 8 og”
udgår,
jf. lovforslagets § 6, nr. 1.
61
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Derudover foreslås det i
§ 9, stk. 3, 2. pkt.,
og i
§ 11 A, stk. 1, 5. pkt.,
at
”,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8” udgår, jf. lovforsla-
gets § 6, nr. 2.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ved over-
førsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel ordning, der har en højere aldersgrænse
for påbegyndelse af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den
modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, hvis det
overførte beløb ikke overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2023-niveau)
reguleret efter personskattelovens § 20.
Den gældende formulering er ikke entydig, idet reguleringen efter person-
skattelovens § 20 på den ene side altid sker i forhold til 2010-niveau, mens
grundbeløbet i lovteksten på den anden side står angivet i 2023-niveau.
Det foreslås derfor i
§ 42 A, stk. 4, 1. pkt.,
at ændre ”50.000 kr. (2023-ni-
veau)” til ”41.000 kr. (2010-niveau)”.
Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på samme måde som
andre grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20. Det bemær-
kes desuden, at 41.000 kr. i 2010-niveau svarer til 50.000 kr. i 2023-niveau,
og den foreslåede ændring har således ingen materiel betydning. 41.000 kr.
i 2010-niveau svarer til 51.800 kr. i 2024-niveau.
Til nr. 2 og 3
Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, modregnes kontante udbe-
talinger af indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-
4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige ind-
komst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskat-
telovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for
det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den
skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med ind-
62
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
komståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelo-
vens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Af pensionsbeskatningslovens § 49 C, følger at engangstillæg udbetalt efter
§ 15 f, stk. 3, i lov om social pension medregnes i den skattepligtige ind-
komst. Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter personskatte-
lovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og sat-
serne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor en-
gangstillægget medregnes i den skattepligtige indkomst.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da
procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er
dermed reelt ophørt.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens
§ 49 A, stk. 3, 2. pkt.,
at ”med
sat-
sen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og”
udgår.
Derudover foreslås det i
§ 49 A, stk. 3, 3. pkt.,
og i
§ 49 C, 2. pkt.,
at
”,
satsen
for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8”
udgår.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter
ydes der en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen, eller modtager førtidspen-
sion, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte
grænsegængerregler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensa-
tion for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende personer ydes
desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
63
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt skattepligtige til
Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som ved indkomstårets
udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk.
2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.
Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter følger således, at den grønne check til pensionister m.v. nedsættes
med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau).
Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne check for personer med børn
med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger det ovennævnte bundfradrag
på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger dog, at den grønne
check for personer med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for top-
skat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrund-
laget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) med tillæg af
11.667 kr., hvis modtageren er pensionist m.v.
Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på
212.000 kr. (2010-niveau).
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til
”mellemskat”.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
og i
§ 2, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre
”topskat”
til
”mellemskat”
og at ændre
”topskattegrundlaget” til ”mellemskattegrundla-
get”.
Det foreslås herudover i
§ 2, stk. 3,
i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre
”topskat”
til
”mellemskat”.
64
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det vil betyde, at det vil være mellemskattegrundlaget, der danner grundlag
for nedsættelse af den grønne check for pensionister, den grønne check for
personer med børn og tillægget til den grønne check til pensionister.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at om-
døbe den gældende topskat til mellemskat. Forslaget er således en konse-
kvens af, at den gældende topskat fremover foreslås at blive benævnt
”mel-
lemskat”.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 9
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skatteforvaltningen den
skattepligtige et skattetillæg, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har givet
Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrol-
lovens § 2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen
overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.
For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende ind-
komstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelo-
vens § 7, udgør skattetillægget dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides,
og højst 2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til
”mellemskat”.
Det foreslås i skattekontrollovens
§ 73, stk. 2,
at ændre
”topskatten”
til
”mel-
lemskatten”.
Dermed vil skattetillægget udgøre 100 kr., for hver dag fristen overskrides,
for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende ind-
komstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter det foreslå-
ede § 7 i personskatteloven.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 10
65
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024. jf. dog stk.
2 og 3.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at det almindelige be-
skæftigelsesfradrag, som første gang foreslås forhøjet med virkning fra og
med indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 1, og det ekstra beskæftigelsesfradrag til
enlige forsørgere, som ligeledes foreslås forhøjet med virkning fra og med
indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 3, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørel-
sessystemet fra og med indkomståret 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.
Det vil betyde, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften forhøjes med
virkning fra 2026 og yderligere fra 2029.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.
Det vil betyde, at tillægsboafgiften for afdødes søskende afskaffes med virk-
ning fra 2027.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med
indkomståret 2026.
Det vil for det første betyde, at omlægningen af topskatten og indførelsen af
de to nye topskatter, jf. § 1, får virkning fra og med indkomståret 2026.
Det vil for det andet betyde, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
får virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 2, nr. 4.
Det vil for det tredje betyde, at ændringerne af børne- og ungeydelsesloven,
jf. § 4, ændringerne af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. § 5, og ændringen af skattekontrolloven, jf. § 6, som alle
går ud på at omdøbe ”topskat” til ”mellemskat” som konsekvens af, at tops-
katten fra og med 2026 omdøbes til mellemskat i personskatteloven, får
virkning fra og med indkomståret 2026.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for
arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.
Det vil indebære, at boafgiften i et bo, hvor boafgiften beregnes af den god-
kendt arvebeholdning i en boopgørelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 1 og
66
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2, skal beregnes af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag med
et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets niveau, når
arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.
For afgiftspligtig arv i 2029 eller senere vil bundfradrag foretages med et
grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau, jf. det
nye andet led i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 3, nr. 4.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for
erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.
Det vil indebære, at boafgiften i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10,
stk. 3, jf. § 3, nr. 5, skal beregnes af den afgiftspligtige formue, der oversti-
ger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) regule-
ret til årets niveau, når arven eller erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027
eller 2028.
For afgiftspligtige erhvervelser i 2029 eller senere, vil bundfradrag foretages
med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau,
jf. det nye andet led i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. § 3, nr. 5.
Det foreslås i
stk. 6,
at § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser,
der er afgiftspligtige i 2027 eller senere. Det vil indebære, at afdødes sø-
skende vil være undtaget tillægsboafgift af afgiftspligtig arv og afgiftsplig-
tige erhvervelser i 2027 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås
ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
67
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0068.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I personskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1284 af 14. juni 2021,
som ændret senest ved lov nr. 108 af
31. januar 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
Indkomstskatten til staten op-
gøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) topskat efter § 7,
3) udligningsskat efter § 7 a,
4) sundhedsbidrag efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b
og
7) skat svarende til kommunal ind-
komstskat efter § 8 c.
1.
§ 5 affattes således:
Ӥ
5.
Indkomstskatten til staten opgø-
res som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b
og
7) skat svarende til kommunal ind-
komstskat efter § 8 c.”
2.
§ 7, stk. 1-3,
affattes således:
”Skatten
efter § 5, nr. 2, udgør 7,5
pct. af den personlige indkomst med
tillæg af positiv nettokapitalind-
komst, der overstiger et grundbeløb
på 40.000 kr. (2010-niveau), i det
omfang det samlede beløb overstiger
bundfradraget anført i stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør 467.000
kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.
Stk. 3.
For personer, der ikke er om-
fattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5
pct. af vedkommendes personlige
68
§ 7.
Skatten efter § 5, nr. 2, udgør
15 pct. af den personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og
ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskat-
ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og
med tillæg af positiv nettokapital-
indkomst, der overstiger et grund-
beløb på 40.000 kr. (2010-niveau),
i det omfang det samlede beløb
overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør
389.900 kr. For indkomståret 2013
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0069.png
UDKAST
udgør bundfradraget 421.000 kr.
indkomst, i det omfang den person-
(2010-niveau). For indkomståret
lige indkomst overstiger bundfradra-
2014 udgør bundfradraget 441.100 get i stk. 2.”
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2015 udgør bundfradraget
444.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2016 udgør bundfra-
draget 446.300 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2017 udgør
bundfradraget 448.200 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2018
udgør bundfradraget 456.000 kr.
(2010-niveau). For indkomståret
2019 udgør bundfradraget 459.200
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2020 udgør bundfradraget
464.500 (2010-niveau). For ind-
komståret 2021 udgør bundfradra-
get 466.000 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2022 og efterføl-
gende indkomstår udgør bundfra-
draget 467.000 kr. (2010-niveau).
Stk. 3.
For personer, der ikke er
omfattet af stk. 7, beregnes skat
med 15 pct. af vedkommendes per-
sonlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette
beregningsgrundlag overstiger
bundfradraget i stk. 2.
§
7. ---
Stk. 1-3.---
Stk. 4.
Der beregnes tillige skat af
personens positive nettokapitalind-
komst, der overstiger bundfradra-
get i stk. 1. Skatten beregnes med
15 pct. af beregningsgrundlaget ef-
ter stk. 3 med tillæg af den del af
3.
I
§ 7, stk. 4, 2. pkt.,
og i
stk. 8, 3.
pkt.,
ændres
”15
pct.” til:
”7,5
pct.”
69
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0070.png
UDKAST
den positive nettokapitalindkomst,
der overstiger grundbeløbet i stk.
1. Skatten beregnes dog kun, i det
omfang det samlede beløb oversti-
ger bundfradraget i stk. 2. Forskel-
len mellem skatten efter 2. og 3.
pkt. og skatten efter stk. 3 udgør
skatten af personens positive netto-
kapitalindkomst, jf. dog § 19, stk.
2.
Stk. 5-7.---
Stk. 8.
Der beregnes tillige skat af
ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst. Til dette for-
mål beregnes skat hos den af ægte-
fællerne, der har det højeste bereg-
ningsgrundlag efter stk. 7. Skatten
beregnes med 15 pct. af denne æg-
tefælles beregningsgrundlag efter
stk. 7 med tillæg af den del af æg-
tefællernes samlede positive netto-
kapitalindkomst, der overstiger det
dobbelte af grundbeløbet i stk. 1.
Skatten beregnes dog kun i det
omfang, det samlede beløb oversti-
ger bundfradraget i stk. 2
Stk. 9-13.---
§ 7. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7.
For hver ægtefælle beregnes
skat med 15 pct. af vedkommendes
personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette be-
regningsgrundlag overstiger bund-
fradraget i stk. 2
4.
§ 7, stk. 7,
affattes således:
”Stk.
7.
For hver ægtefælle beregnes
skat med 7,5 pct. af vedkommendes
personlige indkomst, i det omfang
den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.”
70
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0071.png
UDKAST
§ 7 a.
Udligningsskatten efter § 5,
nr. 3, beregnes af summen af føl-
gende indkomstskattepligtige be-
løb:
1) Udbetalinger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 20, stk. 1,
nr. 1-4.
2) Udbetalinger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 53 A, stk.
5.
3) Udbetalinger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 53 B, stk.
6.
4) Vederlag for afløsning af pensi-
onstilsagn omfattet af ligningslo-
vens § 7 O, stk. 1, nr. 3, eksklusive
arbejdsmarkedsbidrag.
5) Pension i henhold til løfte afgi-
vet over for en direktør eller den-
nes efterladte i forbindelse med et
ansættelsesforhold, når udbetalin-
gen er omfattet af statsskattelovens
§ 4, litra c, eksklusive arbejdsmar-
kedsbidrag.
6) Folkepensionens grundbeløb, jf.
§ 12 i lov om social pension.
7) Andre pensioner og pensionslig-
nende ydelser omfattet af statsskat-
telovens § 4, litra c, eller pensions-
beskatningslovens § 50 som affat-
tet i lovbekendtgørelse nr. 580 af
7. august 1991. 1. pkt. omfatter
ikke efterløn, jf. kapitel 11 a i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller fleksydelse omfattet af lov
om fleksydelse. 1. pkt. omfatter
endvidere ikke førtidspension, jf. §
16 i lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v. 1. pkt. omfatter heller
5.
§ 7 a
affattes således:
Ӥ
7 a.
Skatten efter § 5, nr. 3, udgør
7,5 pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst
overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør 566.500
kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20”
71
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0072.png
UDKAST
ikke ydelser fra obligatoriske,
udenlandske sikringsordninger.
Stk. 2.
Beløb, der udbetales som
invalidepension, omfattes ikke af
stk. 1. Skelnes der ikke mellem in-
valide- og alderspension, er alene
udbetalinger indtil opnåelse af fol-
kepensionsalderen ikke omfattet af
stk. 1.
Stk. 3-7.---
§ 8.
Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4,
beregnes af den skattepligtige ind-
komst med den procent, der anføres
i 2.-9. pkt. For indkomstårene 2010
og 2011 udgør procenten 8,0. For
indkomståret 2012 udgør procenten
7,0. For indkomståret 2013 udgør
procenten 6,0. For indkomståret
2014 udgør procenten 5,0. For ind-
komståret 2015 udgør procenten
4,0. For indkomståret 2016 udgør
procenten 3,0. For indkomståret
2017 udgør procenten 2,0. For ind-
komståret 2018 udgør procenten
1,0. For indkomståret 2019 og ef-
terfølgende indkomstår udgør pro-
centen 0.
Stk. 2.
Pligt til at betale sundhedsbi-
drag efter stk. 1 påhviler enhver
person, der har pligt til at betale
indkomstskat efter § 8 c eller kom-
munal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat.
§ 9.
Indkomstskatten efter §§ 6, 7,
7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten
skal, efter at skattebeløbene er re-
guleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag.
Personfradrag opgøres efter § 10 og
72
6.
§ 8
affattes således:
Ӥ
8.
Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5
pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst
overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2.
Bundfradraget udgør
1.888.300 kr. (2010-niveau). Bund-
fradraget reguleres efter § 20.”
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0073.png
UDKAST
skatteværdien heraf efter § 12. I det
omfang skatteværdien af personfra-
draget beregnet med skatteprocen-
ten efter § 8 ikke kan fradrages i
skatten efter § 8, fragår den i
nævnte rækkefølge i skatterne efter
§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Til-
svarende, hvis skatteværdien af
personfradraget beregnet med skat-
teprocenten efter § 6 ikke kan fra-
drages i skatten efter § 6, fragår den
i nævnte rækkefølge i skatterne ef-
ter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2.
Indkomstskat efter § 8 c og ind-
komstskat til kommunen samt kir-
keskat nedsættes på tilsvarende
måde.
§ 12.
Skatteværdien af de i § 10
nævnte personfradrag opgøres som
en procentdel af fradragene. Ved
opgørelsen anvendes samme pro-
cent som ved beregningen af ind-
komstskat til kommunen samt kir-
keskat. For skattepligtige, der sva-
rer skat efter § 8 c, anvendes dog
beskatningsprocenten for skatten
efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af
indkomstskat til staten beregnes
skatteværdien af personfradraget
med beskatningsprocenterne for
bundskat efter § 5, nr. 1, og for
sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.
Stk. 2.
---
7.
§ 9, 3.
og
4. pkt.,
ophæves, og i ste-
det indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
”I
det omfang skatteværdien af per-
sonfradraget beregnet med skattepro-
centen efter § 6 ikke kan fradrages i
skatten efter § 6, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 7 a,
8 og § 8 a, stk. 2.”
8.
I
§ 12, stk. 1, 4. pkt.,
ændres ”be-
skatningsprocenterne” til: ”beskat-
ningsprocenten”,
og ”, og for sund-
hedsbidrag efter § 5, nr. 4”
udgår.
§ 13.
Hvis den skattepligtige ind-
komst udviser underskud, beregnes
skatteværdien af underskuddet med
beskatningsprocenten for sund-
9.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”beskat-
hedsbidrag, jf. § 8, og beskatnings- ningsprocenten for sundhedsbidrag,
procenterne for kommunal ind-
jf. § 8, og”.
komstskat og kirkeskat henholdsvis
73
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0074.png
UDKAST
med beskatningsprocenten efter § 8
c. Skatteværdien af underskuddet
modregnes i den nævnte række-
følge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a
og § 8 a, stk. 2. Et herefter reste-
rende underskud fremføres til fra-
drag i den skattepligtige indkomst
for de følgende indkomstår. Fradra-
get for underskud i skattepligtig
indkomst kan kun fremføres til et
senere indkomstår, hvis det ikke
kan rummes i skattepligtig ind-
komst eller modregnes med skatte-
værdien i skat efter §§ 6, 7 og 7 a
og § 8 a, stk. 2, for et tidligere ind-
komstår.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Hvis den personlige ind-
komst er negativ, modregnes den
inden opgørelsen af beregnings-
grundlaget efter §§ 6 og 7 i ind-
komstårets positive kapitalind-
komst. Et resterende negativt beløb
fremføres til modregning først i ka-
pitalindkomst og derefter i person-
lig indkomst med tillæg af heri fra-
dragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensi-
onsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
4. pkt., for de følgende indkomstår
inden opgørelsen af beregnings-
grundlagene efter §§ 6 og 7. Nega-
tiv personlig indkomst kan kun
fremføres, i det omfang den ikke
kan modregnes efter 1. eller 2. pkt.
for et tidligere indkomstår.
Stk. 4.
Hvis en gift persons person-
lige indkomst er negativ og ægte-
fællerne er samlevende ved ind-
komstårets udløb, skal det negative
10.
I
§ 13, stk. 1, 2.
og
4. pkt.,
og i
stk.
2, 2. pkt.,
ændres
”§§
6, 7 og 7 a og §
8 a, stk. 2” til:
”§§
6, 7, 7 a, 8 og § 8
a, stk. 2”.
11.
I
§ 13, stk. 3, 2. pkt.,
udgår
”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt.,”.
74
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0075.png
UDKAST
beløb inden opgørelse af bereg-
ningsgrundlagene efter §§ 6 og 7
modregnes i den anden ægtefælles
personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. Et overskydende ne-
gativt beløb modregnes i ægtefæl-
lernes positive kapitalindkomst op-
gjort under ét. Har begge ægtefæl-
ler positiv kapitalindkomst, mod-
regnes det negative beløb fortrins-
vis i den skattepligtiges kapitalind-
komst og derefter i ægtefællens ka-
pitalindkomst. Modregning sker,
før ægtefællens egne uudnyttede
underskud fra tidligere indkomstår
fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt
beløb, der herefter ikke er modreg-
net, fremføres inden for de følgende
indkomstår, i det omfang beløbet
ikke kan modregnes for et tidligere
indkomstår, til modregning inden
opgørelsen af beregningsgrundla-
gene efter §§ 6 og 7. Hvert år mod-
regnes negativ personlig indkomst
først i ægtefællernes positive kapi-
talindkomst opgjort under ét, deref-
ter i den skattepligtiges personlige
indkomst med tillæg af heri fra-
dragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensi-
onsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
4. pkt., og endelig i ægtefællens
personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. 3. pkt. finder tilsva-
rende anvendelse. Hvis ægtefællen
12.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
udgår
”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt”.
13.
I
§ 13, stk. 4, 6. pkt.,
ændres
”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i
ægtefællens personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af be-
løbsgrænsen i pensionsbeskatnings-
lovens § 16, stk. 1, 4. pkt.” til: ”og
endelig i ægtefællens personlige ind-
komst.”
75
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0076.png
UDKAST
ligeledes har uudnyttet underskud
vedrørende tidligere indkomstår,
skal ægtefællens egne underskud
modregnes først.
Stk. 5.
Ved overførsel efter stk. 2 el-
ler 4 af underskud mellem ægtefæl-
ler ses der ved opgørelsen af ægte-
fællernes skattepligtige indkomst
og personlige indkomst i denne for-
bindelse bort fra personlig ind-
komst, der beskattes i udlandet og
ikke her i landet. Den del af under-
skuddet, der svarer til udgifter, som
den skattepligtige får fradrag for i
udlandet, kan ikke overføres til æg-
tefællen. Den personlige indkomst
reduceres med fradragsberettigede
udgifter, der vedrører denne ind-
komst, uanset om disse udgifter er
omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke
ske overførsel efter stk. 4 af den del
af underskuddet, der modsvares af
fradragne og ikke medregnede be-
løb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. Bestemmelsen finder
dog ikke anvendelse, hvor skatten
er nedsat i henhold til bestemmel-
sen i ligningslovens § 33 A eller ef-
ter sømandsbeskatningslovens §§
5-8.
Stk. 6-7.
---
§ 19.
Hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt
den skattepligtiges kommunale
indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c oversti-
ger den procent, der er anført i 2.-
6. pkt., beregnes et nedslag i stats-
skatten svarende til, at skattepro-
centen ved beregningen af skatten
14.
§ 13, stk. 5, 4. pkt.,
ophæves
15.
§ 19
affattes således:
Ӥ
19.
Hvis summen af skatteprocen-
terne efter §§ 6 og 7 tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skattepro-
centen efter § 8 c overstiger 44,57
pct., beregnes et nedslag i statsskat-
ten svarende til, at skatteprocenten
ved beregningen af skatten efter § 7,
76
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0077.png
UDKAST
efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat
med de overskydende procenter.
For indkomstårene 2015-2017 ud-
gør procenten 51,95. For ind-
komståret 2018 udgør procenten
52,02. For indkomståret 2019 ud-
gør procenten 52,05. For ind-
komstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 52,06. For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 52,07.
Stk. 2.
Hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt
den skattepligtiges kommunale
indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c oversti-
ger 49,5 pct. for indkomståret
2010, 47,5 pct. for indkomståret
2011, 45,5 pct. for indkomståret
2012, 43,5 pct. for indkomståret
2013 og 42,0 pct. for indkomståret
2014 og senere indkomstår, bereg-
nes et nedslag i statsskatten sva-
rende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7,
stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de
overskydende procenter.
stk. 3 og 7, blev nedsat med de over-
skydende procenter.
Stk. 2.
Hvis summen af skatteprocen-
terne efter §§ 6 og 7 tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skattepro-
centen efter § 8 c overstiger 42,0 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7, stk.
4 og 8-11, blev nedsat med de over-
skydende procenter.”
§ 26.
For indkomstårene 2012-
16.
§ 26
ophæves.
2019 beregnes en kompensation,
hvis forskelsbeløbet beregnet efter
stk. 2 og 3 er negativt. Kompensa-
tionen modregnes i skatterne efter
§§ 6, 7, 7 a og 8, § 8 a, stk. 2, og §
8 c, indkomstskat til kommunen og
kirkeskat i den nævnte rækkefølge.
Stk. 2.
I beregningen af forskelsbe-
løbet indgår følgende beløb:
1) 1,5 pct. af grundlaget for bund-
skatten, jf. § 6, i det omfang
77
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0078.png
UDKAST
grundlaget overstiger et bundfra-
drag på 44.800 kr. (2010-niveau).
For personer, som ved indkomst-
årets udløb ikke er fyldt 18 år og
ikke har indgået ægteskab, er
bundfradraget 33.600 kr. (2010-ni-
veau).
2) 6 pct. af den personlige ind-
komst med tillæg af positiv netto-
kapitalindkomst, i det omfang
grundlaget overstiger et bundfra-
drag på 362.800 kr. (2010-niveau).
3) 15 pct. af grundlaget for top-
skat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang
grundlaget overstiger et bundfra-
drag på 362.800 kr. (2010-niveau)
fratrukket 15 pct. af grundlaget for
topskat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang
grundlaget overstiger bundfradra-
get anført i § 7, stk. 2.
4) 1 pct. af grundlaget for aktieind-
komstskat, jf. § 8 a, stk. 1 og 2.
5) 8 pct. plus procenten ved bereg-
ning af indkomstskat til kommu-
nen og kirkeskat af fradragene be-
regnet efter ligningslovens §§ 9 J,
9 K og 9 L fratrukket et fradrag
opgjort på samme grundlag som
fradraget efter § 9 J ved anven-
delse af en fradragsprocent på 4,25
og et grundbeløb på 14.200 kr.
(2010-niveau).
6) Skatteværdien opgjort efter § 12
af et grundbeløb på 1.900 kr.
(2010-niveau).
7) Udligningsskat efter § 7 a.
8) 8 pct. minus skatteprocenten for
sundhedsbidraget, jf. § 8, af sum-
men af negativ nettokapitalind-
komst, der overstiger beløbsgræn-
sen i § 11, stk. 1, og udgifter af
78
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0079.png
UDKAST
den art, der fradrages ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst,
men ikke ved opgørelsen af per-
sonlig indkomst og kapitalind-
komst (ligningsmæssige fradrag).
Stk. 3.
Forskelsbeløbet opgøres
som summen af beløbene opgjort
efter stk. 2, nr. 1-5, fratrukket be-
løbene opgjort efter stk. 2, nr. 6 og
7. Er beløbet negativt, sættes det til
0. Fra dette beløb trækkes beløbet
opgjort efter stk. 2, nr. 8.
Stk. 4.
Hvis en gift persons for-
skelsbeløb efter stk. 3 er positivt,
nedsættes den anden ægtefælles
negative forskelsbeløb med et be-
løb svarende til det positive for-
skelsbeløb, hvis ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets ud-
løb.
Stk. 5.
Hvis en gift person har ne-
gativ nettokapitalindkomst, mod-
regnes dette beløb i den anden æg-
tefælles positive nettokapitalind-
komst, inden beløbet efter stk. 2,
nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 6.
Hvis en gift persons person-
lige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst er lavere end
bundfradraget i stk. 2, nr. 2, forhø-
jes den anden ægtefælles bundfra-
drag med forskelsbeløbet, inden
beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes,
hvis ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb. 1. pkt.
finder ikke anvendelse for ind-
komstår, hvor der er valgt beskat-
ning efter kildeskattelovens § 48 F,
stk. 1-3.
79
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0080.png
UDKAST
Stk. 7.
For ægtefæller finder § 7,
stk. 5-10, anvendelse ved bereg-
ning af beløbet efter stk. 2, nr. 3,
med de bundfradrag, der er anført i
stk. 2, nr. 3.
Stk. 8.
Hvis en gift person har posi-
tiv nettokapitalindkomst, modreg-
nes dette beløb i den anden ægte-
fælles negative nettokapitalind-
komst, inden beløbet efter stk. 2,
nr. 8, beregnes, hvis ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 9.
Grundbeløb og bundfradrag
i stk. 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 6, regule-
res efter § 20.
Stk. 10.
Kompensation efter stk. 1-
8 omfatter alene personer, der har
pligt til at betale indkomstskat ef-
ter § 8 c eller kommunal indkomst-
skat.
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 42 af 13. januar 2023, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af
6. februar 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 9 J. ---
Stk. 2.
For indkomståret 2022 ud-
gør procenten 10,65, og grundbe-
løbet 36.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2023 udgør procen-
ten 10,65, og grundbeløbet 37.400
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2024 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2025 og
1.
§ 9 J, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2. For indkomståret 2024 ud-
gør procenten 10,65 og grundbelø-
bet 35.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2025 udgør procenten
12,3 og grundbeløbet 42.400 kr.
(2010-niveau).
For indkomståret
2026 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,75 og grundbe-
80
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0081.png
UDKAST
efterfølgende indkomstår udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet
36.700 kr. (2010-niveau). Grund-
beløbene reguleres efter person-
skattelovens § 20.
Stk. 3.
Personer, der er enlige for-
sørgere og omfattet af stk. 1, kan
ud over fradraget opgjort efter stk.
2 ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst fradrage procenten
anført i stk. 4 i samme grundlag og
under samme betingelser som
nævnt i stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt.
Ved enlige forsørgere forstås i
denne bestemmelse personer, der
er berettiget til og modtager ekstra
børnetilskud efter lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Den angivne procent
kan fradrages med en fjerdedel for
hvert kvartal, for hvilket de enlige
forsørgere får det ekstra børnetil-
skud. Fradraget kan højst udgøre
grundbeløbet i stk. 4.
Stk. 4.
For indkomstårene 2014 og
2015 udgør procenten 5,4 og grund-
beløbet 17.300 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2016 udgør pro-
centen 5,6 og grundbeløbet 17.900
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2017 udgør procenten 5,75 og
grundbeløbet 18.500 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2018 ud-
gør procenten 6,0 og grundbeløbet
19.300 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 6,25
og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres
efter personskattelovens § 20.
løbet 46.100 kr. (2010-ni-
veau).Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.”
2.
I
§ 9 J, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter
”fradraget
opgjort efter stk. 2”:
”og
eventuelt stk. 6”.
3.
§ 9 J, stk. 4,
affattes således:
”Stk. 4. For indkomståret 2024 ud-
gør procenten 6,25 og grundbeløbet
20.000 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2025 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 11,5 og
grundbeløbet 36.800 kr. (2010-ni-
veau). Grundbeløbene reguleres ef-
ter personskattelovens
§ 20.”
4.
I
§ 9 J
indsættes som
stk. 5
og
6:
81
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0082.png
UDKAST
”Stk. 5.
Personer, der er omfattet af
stk. 1, kan i hvert af de to seneste ind-
komstår før det indkomstår, hvor fol-
kepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov
om social pension, ud over fradraget
opgjort efter stk. 2, og eventuelt stk.
4, ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst fradrage procenten an-
ført i stk. 6 i samme grundlag og un-
der samme betingelser som nævnt i
stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt. Fradraget
kan højst udgøre grundbeløbet i stk.
6.
Stk. 6.
For indkomstårene 2026-2028
udgør procenten 1,4 og grundbeløbet
4.400 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2029 udgør procenten 3,8
og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2030 og ef-
terfølgende indkomstår udgør pro-
centen 3,9 og grundbeløbet 12.400
kr. (2010-niveau). Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens §
20.”
§3
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 11 af 6. januar 2023, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
Der skal betales en tillægs-
boafgift på 25 pct. af den del af vær-
dierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og dis-
ses afkom,
b) afdødes forældre,
82
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0083.png
UDKAST
c) afdødes barns eller stedbarns
ikke fraseparerede ægtefælle, uan-
set om barnet eller stedbarnet lever
eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bo-
pæl med afdøde i de sidste 2 år før
dødsfaldet, og personer, der tidli-
gere har haft fælles bopæl med af-
døde i en sammenhængende peri-
ode på mindst 2 år, når den fælles
bopæl er ophørt alene på grund af
institutionsanbringelse, herunder i
en ældrebolig, eller en person, der
på tidspunktet for dødsfaldet levede
sammen på fælles bopæl med af-
døde og venter, har eller har haft et
barn sammen med afdøde, herunder
også når den fælles bopæl er ophørt
på grund af institutionsanbringelse,
herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fra-
skilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos
afdøde i en sammenhængende peri-
ode på mindst 5 år, når opholdet er
begyndt, inden plejebarnet fyldte
15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos afdøde
sammen med plejebarnet.
Stk. 3.---
Stk. 4.
Hvis afdøde ikke har efter-
ladt sig afkom, finder stk. 1 tilsva-
rende anvendelse på aktier og virk-
somheder, som tilfalder afdødes sø-
skende og disses børn og børne-
børn, hvorefter reglerne om tillægs-
boafgift ikke finder anvendelse, når
betingelserne i § 1 a, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2 og 3, er opfyldt. Foretager
arvingen eller legataren inden udlø-
1.
I
§ 1, stk. 2, litra f,
ændres ”med
plejebarnet.” til: ”med
plejebarnet,
og”.
2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
litra g:
”g) afdødes søskende.”
3.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
og i
§ 1 a, stk.
1, 2. pkt.,
ændres ”søskende og disses
børn” til: ”søskendes børn”.
83
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0084.png
UDKAST
bet af en periode på 3 år fra udlod-
ningen direkte eller indirekte en hel
eller delvis overdragelse af aktier
eller virksomheder, der er omfattet
af 1. pkt., skal der betales tillægsbo-
afgift efter stk. 2 af denne del af ar-
ven, idet forhøjelsen af afgiften dog
reduceres forholdsmæssigt til den
andel af 3-årsperioden, som ikke er
udløbet ved overdragelsen. Afgifts-
pligten efter 2. pkt. påhviler arvin-
gen eller legataren. § 1 b, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 1 a.
I boer vedrørende personer,
der er afgået ved døden i 2016,
2017, 2018 eller 2019 , betales bo-
afgiften med den i stk. 4 anførte sats
af værdien af aktier og virksomhe-
der, der tilfalder en fysisk person,
der opfylder betingelserne i døds-
boskattelovens § 36, stk. 1, for suc-
cession i det overdragne, og som ef-
ter dødsboskattelovens § 37, stk. 1,
1. og 2. pkt., kan succedere med
hensyn til værdier, der overstiger
modtagerens andel i boet, og som
ikke er omfattet af den personkreds,
hvor der skal betales tillægsboafgift
af arv. Hvis afdøde ikke har efter-
ladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsva-
rende anvendelse på aktier og virk-
somheder, som tilfalder afdødes sø-
skende og disses børn og børne-
børn, hvorefter reglerne om tillægs-
boafgift ikke finder anvendelse.
Stk. 2-4.---
§ 6.
Boafgiften beregnes
84
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0085.png
UDKAST
a) i et bo af den del af den i § 4
nævnte arvebeholdning, der over-
stiger et bundfradrag med et grund-
beløb på 264.100 kr. (2010-ni-
veau),
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3,
af den værdi af samtlige faste ejen-
domme og tilbehør hertil samt for-
mue tilknyttet faste driftssteder, der
overstiger et bundfradrag med et
grundbeløb på 264.100 kr. (2010-
niveau), og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-
7, af den opgjorte formue.
Stk. 2-4.---
4.
I
§ 6, stk. 1, litra a,
ændres
”264.100 kr. (2010-niveau)” til:
”285.700 kr. (2010-niveau),
idet
grundbeløbet ved arv, der er afgifts-
pligtig i 2029 eller senere, udgør
307.800 kr. (2010-niveau)”.
5.
I
§ 6, stk. 1, litra b,
ændres
”264.100 kr. (2010-niveau)” til:
”285.700 kr. (2010-niveau),
idet
grundbeløbet ved erhvervelser, der er
afgiftspligtige i 2029 eller senere, ud-
gør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
§ 6.
Tillægsboafgiften beregnes af
hele den del af den i § 4 nævnte ar-
vebeholdning eller formue, som til-
falder andre end de i § 1, stk. 2, litra
a-f, nævnte personer. Forinden fra-
6.
I
§ 7, 1. pkt.,
udgår ”litra a-f,”.
trækkes den del af boafgiften, som
forholdsmæssigt hviler på denne
del af den afgiftspligtige arvebe-
holdning.
§4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj
2022, som ændret ved § 2 i lov nr.
1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr.
753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr.
174 af 27. februar 2024, foretages
følgende ændring:
§ 1 a.
Den samlede børne- og unge-
1.
To steder i
§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,
og
ydelse, jf. § 1, som en person mod- i
stk. 2,
ændres
”topskat”
til:
”mel-
tager i et kalenderår, nedsættes med lemskat”.
et beløb svarende til 2 pct. af grund-
85
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0086.png
UDKAST
laget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang
grundlaget for topskat hos modta-
geren af ydelsen i det pågældende
indkomstår overstiger et bundfra-
drag på 700.000 kr. (2010-niveau).
For personer med forskudt ind-
komstår anvendes indkomsten i det
indkomstår, som svarer til kalen-
deråret.
Stk. 2.
For personer, der kun har
været skattepligtige en del af året,
jf. kildeskattelovens § 1, anvendes
grundlaget for topskat efter omreg-
ning i henhold til reglerne i person-
skattelovens § 14 ved beregningen
af nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 3. ---
§5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 426 af 28. marts 2019,
som ændret senest ved § 11 i lov nr.
1795 af 28. december 2023, foreta-
ges følgende ændring:
§ 63.
---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4.
Ved beregningen af skat ef-
1.
§ 63, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
ter personskattelovens § 5, nr. 2, i
dødsåret finder personskattelovens
§ 7, stk. 5, anvendelse, jf. dog stk.
9. Ved beregningen af skat efter
personskattelovens § 5, nr. 3, i
dødsåret kan uudnyttede fradrag
hos en af ægtefællerne overføres til
forhøjelse af den anden ægtefælles
fradrag efter personskattelovens § 7
a, stk. 3 og 6.
Stk. 5-9.
---
86
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0087.png
UDKAST
§6
I lov om indskud på etableringskonto
jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2.
juni 2021, foretages følgende æn-
dringer:
§ 9. ---
Stk. 1-2.
---
Stk. 3.
Beskatningen efter stk. 1 og
2 sker med satsen for sundhedsbi-
drag efter personskattelovens § 8
og med satserne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat for det ind-
komstår, hvor indskudsbeløbet
m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst. For indskud fradraget til
og med indkomståret 2001 anven-
des dog satsen for indkomstskat ef-
ter personskattelovens § 6, satsen
for sundhedsbidrag efter person-
skattelovens § 8 og satserne for
kommunal indkomstskat og kirke-
skat. For skattepligtige, der svarer
skat efter personskattelovens § 8 c,
anvendes fra og med indkomståret
2007 beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c i stedet for
satsen for kommunal indkomstskat.
De beløb, der er indsat på etable-
ringskontoen eller iværksætterkon-
toen eller er anbragt i et særskilt de-
pot af obligationer, sikrer skatte- el-
ler afgiftskravet efter de nævnte
stykker og kan ikke hæves, før skat-
ten eller afgiften er betalt. Skatte-
ministeren kan fastsætte nærmere
regler om adgangen til at hæve be-
løb efter denne bestemmelse.
1.
I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
og i
§ 11 A, stk.
1, 4. pkt.,
udgår
”med
satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelo-
vens § 8 og”.
87
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0088.png
UDKAST
2.
I
§ 9, stk. 3, 2. pkt.,
og i
§ 11 A, stk.
§ 11 A.
Er der hævet indskud af den
1, 5. pkt.,
udgår
”,
satsen for sund-
etableringskonto eller iværksætter- hedsbidrag efter personskattelovens
konto, der er nævnt i § 4, uden at § 8”.
indskudsbeløbet som angivet i ske-
maet til pengeinstituttet forlods kan
afskrives på aktiver eller anvendes
til anskaffelse af aktier eller anpar-
ter eller til dækning af afholdte ud-
gifter, medregnes indskudsbeløbet i
den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indskuddene er
hævet. Indskudsbeløbet medregnes
med tillæg af 3 pct. for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori ind-
skuddene er fradraget, og indtil ud-
løbet af det indkomstår, hvori ind-
skuddene er hævet. Til og med ind-
komståret 2001 udgør tillægget dog
5 pct. Beskatningen sker med sat-
sen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og med sat-
serne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat for det indkomstår,
hvor indskudsbeløbet m.v. medreg-
nes i den skattepligtige indkomst.
For indskud fradraget til og med
indkomståret 2001 anvendes dog
satsen for indkomstskat efter per-
sonskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 8 og satserne for kommu-
nal indkomstskat og kirkeskat. For
skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes
fra og med indkomståret 2007 be-
skatningsprocenten efter person-
skattelovens § 8 c i stedet for satsen
for kommunal indkomstskat. 1. og
2. pkt. finder tilsvarende anven-
delse på iværksætterkonti, idet der
88
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0089.png
UDKAST
dog svares afgift med 52,50 pct. af
indskudsbeløbet med tillæg efter 2.
pkt. i det indkomstår, hvori ind-
skuddene er hævet. Til og med ind-
komståret 2009 udgør afgiften dog
60 pct. Bestemmelserne i § 9, stk.
2, 6. og 7. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2-3. ---
§7
I pensionsbeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1327 af 10. sep-
tember 2020, som ændret bl.a. ved §
3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, §
1 i lov nr. 609 af 31. maj 2023 og se-
nest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. de-
cember 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 42 A. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4.
Ved overførsel efter §§ 41 el-
1.
I
§ 42 A, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
ler 41 A af en hel ordning, der har
”50.000
kr. (2023-niveau)”
til:
en højere aldersgrænse for påbe-
”41.000 kr. (2010-niveau)”.
gyndelse af udbetaling end den
modtagende ordning, fastholdes
den modtagende ordnings alders-
grænse for påbegyndelse af udbeta-
ling, hvis det overførte beløb ikke
overstiger et grundbeløb på 50.000
kr. (2023-niveau) reguleret efter
personskattelovens § 20. 1. pkt.
gælder ikke for overførsel af en hel
ordning oprettet den 1. januar 2024
eller senere, hvis midler helt eller
delvis hidrører fra en overførsel ef-
ter §§ 41 eller 41 A fra en anden
ordning.
§ 49 A. ---
89
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0090.png
UDKAST
Stk. 1-2. ---
Stk. 3.
Kontante udbetalinger af
indbetalte bidrag til efterlønsord-
ningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4,
og stk. 3, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. Beskatnin-
gen sker med satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8
og med satserne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat for det ind-
komstår, hvor det kontant udbetalte
efterlønsbidrag medregnes i den
skattepligtige indkomst. For efter-
lønsbidrag, der er fradraget til og
med indkomståret 2001, anvendes
dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 8 og satserne for kommu-
nal indkomstskat og kirkeskat. For
skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes
beskatningsprocenten efter person-
skattelovens § 8 c i stedet for satsen
for kommunal indkomstskat. Skat-
teministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i for-
bindelse med kontant udbetaling af
efterlønsbidrag efter denne bestem-
melse.
Stk. 4-9. ---
§ 49 C.
Engangstillæg udbetalt ef-
ter § 15 f, stk. 3, i lov om social pen-
sion medregnes i den skattepligtige
indkomst. Beskatningen sker med
satsen for indkomstskat efter per-
sonskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskatte-
2.
I
§ 49 A, stk. 3, 2. pkt.,
udgår
”med
satsen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og”.
3.
I
§ 49 A, stk. 3, 3. pkt.,
og i
§ 49 C,
2. pkt.,
udgår
”,
satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8”.
90
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0091.png
UDKAST
lovens § 8 og satserne for kommu-
nal indkomstskat og kirkeskat for
det indkomstår, hvor engangstil-
lægget medregnes i den skatteplig-
tige indkomst. For skattepligtige,
der svarer skat efter personskattelo-
vens § 8 c, anvendes beskatnings-
procenten efter personskattelovens
§ 8 c i stedet for satsen for kommu-
nal indkomstskat.
§8
I lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22.
september 2022, som ændret ved §
38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, fo-
retages følgende ændringer:
§ 2.
Den kompensation, som er
nævnt i § 1, stk. 1, nedsættes med
7,5 pct. af grundlaget for topskat ef-
ter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger et bundfradrag på
362.800 kr. (2010-niveau).
Stk. 2.
Den kompensation til perso-
ner med børn, som er nævnt i § 1,
stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af
grundlaget for topskat efter person-
skattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget over-
stiger bundfradraget efter stk. 1
med tillæg for indkomståret 2022
på 3.507 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået folke-
pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager før-
1.
I
§ 2, stk. 1
og i
stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres
”topskat”
til:
”mellemskat”,
og ”topskattegrundlaget” ændres til:
”mellemskattegrundlaget”.
91
L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840324_0092.png
UDKAST
tidspension, seniorpension eller tid-
lig pension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., nedsættes
den kompensation til personer med
børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med
7,5 pct. af grundlaget for topskat ef-
ter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger bundfradraget efter
denne lovs § 2, stk. 1, med tillæg af
11.667 kr.
Stk. 3.
Det tillæg, som er nævnt i §
1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget
2.
I
§ 2, stk. 3,
ændres
”topskat”
til:
for topskat efter personskattelovens
”mellemskat”.
§ 7, stk. 1 og 3, overstiger et grund-
beløb på 212.000 kr. (2010-ni-
veau).
Stk. 4-5.
---
§9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 12 af 8. januar 2024, fore-
tages følgende ændring:
1.
I
§ 73, stk. 2,
ændres
”topskatten”
til:
”mellemskatten”.
§ 73. ---
Stk. 2.
For fysiske personer, hvis
skattepligtige indkomst for det på-
gældende indkomstår ikke oversti-
ger bundfradraget for topskatten ef-
ter personskattelovens § 7, udgør
skattetillægget 100 kr., for hver dag
fristen overskrides, dog højst 2.500
kr. i alt.
Stk. 3-4.
---
92