Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
L 133 Bilag 1
Offentligt
2841371_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Kenneth
Schmidt
Rasmussen
2023-08435
3145325
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen .........................................................................................2
1.1. Høringsperiode .........................................................................2
1.2. Hørte myndigheder, organisationer mv. ..................................2
2. Høringssvarene ...............................................................................4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................4
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .................7
2.2.1. Undersøgelsens afgrænsning ................................................7
2.2.2. Undersøgelsens tidsperspektiv ..............................................9
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...........................................10
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
2841371_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste har i perioden fra den 10. januar 2024 til den 7. februar
2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,
organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 10. januar 2024 endvidere sendt til
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
10. januar 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder,
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Ønsker
Høringss
ikke at
var
Bemær Ingen
afgive
modtage kninge bemærk høringss
ninger
t
r
var
X
X
Høringspart
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet
Akademikerne (AC)
Amnesty International
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsretten
Ase Lønmodtager
X
X
Side 2/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
2841371_0003.png
Centralorganisationernes Fællesudvalg
CEPOS
Danmarks Frie Fagforening
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Industri
Dansk Journalistforbund
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Regioner
Datatilsynet
De Frie Funktionærer
Den Danske Dommerforening
Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Den Særlige Klageret
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Det Faglige Hus
Det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
Djøf
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Familieretshuset
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Statsadvokater
FTF
Gadejuristen
HK Danmark
Oxfam IBIS
Institut for Menneskerettigheder
Institut for Samfund og Globalisering,
Roskilde Universitet
Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet
Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet
Institut for Statskundskab, Aalborg
Universitet
Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet
International Rehabilitation Center for
Torture Victims
IT-Politisk Forening
Juridisk Institut, Syddansk Universitet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
2841371_0004.png
Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Justitia
KL
Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte
Kraka
Kristelig Fagforening (Krifa)
Københavns Retshjælp
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Lederne
Ligebehandlingsnævnet
Nordisk Ministerråd
Offentligt Ansattes Organisationer
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
Procesbevillingsnævnet
Retspolitisk Forening
Rigsrevisionen
Samtlige byretter
Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab
Sø- og Handelsretten
Tinglysningsretten
Transparency International Denmark*
Veron
Vestre Landsret
Østre Landsret
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
Under pkt. 3 nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Den Danske Dommerforening
har bemærket, at dommeres og andre
domstolsansattes deltagelse i kommissionsundersøgelser udgør en naturlig
Side 4/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
og regelmæssig del af domstolenes samlede virke. Den Danske
Dommerforening har videre anført, at selv om der i sagens natur er tale om
midlertidige opgaver, og selv om der typisk også afsættes midler til at dække
de involverede dommeres fravær fra deres hovedstillinger, indebærer
kommissioner ikke desto mindre et ikke ubetydeligt ressourcetræk såvel for
de embeder, som stiller medarbejdere til rådighed, som for domstolene som
sådan. Den Danske Dommerforening har i den forbindelse bemærket, at de
dommere, der udpeges til undersøgelseskommissioner, sædvanligvis er
erfarne landsdommere, og at det er vigtigt, at der tages højde for dette – både
i det konkrete tilfælde og på mere overordnet plan. Den Danske
Dommerforening anfører, at deres bemærkninger skal ses i lyset af det
igangværende arbejde med implementering af domstolenes flerårsaftale.
Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og har stor forståelse for,
at kommissionsundersøgelser indebærer et betydeligt ressourcetræk for
domstolene. Justitsministeriet vil altid være behjælpelige med at finde en
passende løsning i de konkrete sager. Justitsministeriet bemærker i den
forbindelse, at domstolene med flerårsaftalen for 2024-2027 er blevet tilført
betydelige ressourcer med henblik på at ansætte yderligere dommere.
Advokatrådet
har bemærket, at lovforslaget er hensigtsmæssigt forstået på
den måde, at det forekommer relevant også at undersøge både
efterforskningen og retsforfølgningen i de to straffesager mod Lars Findsen
og Claus Hjort Frederiksen. Advokatrådet finder det positivt, at der kommer
en offentlig afrapportering af sagerne, men vil dog kraftigt opfordre
Justitsministeriet til med lovforslaget at sikre grundlaget for en mere åben
undersøgelse og mere offentlighed i undersøgelsesprocessen for
endegyldigt at afmontere den mistillid, som sagen har skabt i offentligheden.
Advokatrådet henviser endvidere til rådets høringssvar af 6. marts 2023 om
forslag til lov om nedsættelse af undersøgelseskommissionen til
undersøgelse af beslutning om hjemsendelse af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste.
Djøf
har bemærket, at der i videst muligt omfang bør være åbenhed i
forbindelse med undersøgelsen. Djøf anfører, at fravigelse af principper om
mundtlighed og offentlighed ved en særlov ikke bør gå videre, end hensynet
til beskyttelsen af klassificerede oplysninger og statens forhold til fremmede
magter tilsiger. Djøf anfører videre, at Højesterets kendelser af 27. oktober
2023 i sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen viser, at det
vil være muligt at lade dele af undersøgelsen foregå for åbne døre, hvorfor
Side 5/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
Djøf opfordrer Folketinget til at genoverveje rammerne for undersøgelsen.
Djøf har i øvrigt bemærket, at det er et skridt – om end et beskedent skridt
– i den rigtige retning, at lovforslaget ændrer forudsætningen for, hvornår
kommissionen kan anmode en person om at afgive forklaring som vidne fra,
at det skal være ”strengt nødvendigt” til, at det skal være ”af afgørende
betydning” for en tilstrækkelig oplysning af sagen.
Som det fremgår af bl.a. pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, gør
der sig efter regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder gældende
i forbindelse med en undersøgelse vedrørende efterretningstjenesternes
forhold, herunder navnlig i relation til beskyttelse af klassificerede
oplysninger. Der lægges derfor op til, at undersøgelsen skal ske inden for
de retlige rammer, der er etableret ved lov nr. 711 af 13. juni 2023 om
undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-undersøgelseskommissionsloven), og
som er udtryk for en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at
udbrede kendskabet til klassificerede oplysninger mere end strengt
nødvendigt og på den anden side hensynet til at skabe klarhed over det
undersøgte forløb, herunder med henblik på at drage læring heraf og skabe
grundlag for at vurdere, om der foreligger forhold, der kan give anledning
til at søge et ansvar gjort gældende.
Undersøgelseskommissionen vil skulle afgive en beretning om resultatet af
sin undersøgelse, jf. § 22, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven, som
med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås udvidet til også at omfatte
undersøgelsens udvidede mandat. Beretningen, som vil skulle
offentliggøres, skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål,
som undersøgelseskommissionen skal undersøge.
Om baggrunden herfor kan henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L
85 om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, jf. Folketingstidende
2022-2023 (2. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 85 som fremsat, side 9,
hvoraf det bl.a. fremgår, at det er vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle
og fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske
samarbejdspartnere, ikke skades. Derfor skal beretningen udarbejdes og
offentliggøres i en form, som ikke indeholder informationer, der vil kunne
skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand.
Såfremt kommissionen vurderer, at en sådan beretning ikke indeholder en
tilstrækkelig
redegørelse
for
de
spørgsmål,
som
Side 6/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
2841371_0007.png
undersøgelseskommissionen skal undersøge, vil kommissionen kunne
udarbejde en yderligere beretning, som vil skulle afgives til
justitsministeren. Kommissionen bør dog bestræbe sig på at give en
tilstrækkelig redegørelse i den beretning, som vil skulle udarbejdes og
offentliggøres i en form, som ikke indeholder informationer, der vil kunne
skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand.
Der bør derfor alene udarbejdes en yderligere beretning til
justitsministeren, hvis kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at
beskrive informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter,
statens sikkerhed eller tredjemand, for at give en tilstrækkelig redegørelse
for de spørgsmål, som undersøgelseskommission skal undersøge.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og har ikke fundet
anledning til at justere lovforslaget på dette punkt.
Advokatrådet
har bemærket, at det i den forrige FE
undersøgelseskommission var statsadvokat Henriette Rosenborg Larsen,
der var udpeget som udspørger. Advokatrådet er ikke bekendt med, hvem
der er udpeget som udspørger i den nye FE undersøgelseskommission, men
bemærker, at en ansat i anklagemyndigheden efter Advokatrådets opfattelse
ikke kan sidde i den pågældende undersøgelseskommission, der netop har
til opgave bl.a. at undersøge anklagemyndighedens arbejde.
Det fremgår af § 2 i FE-undersøgelseskommissionsloven, at
undersøgelseskommissionens medlemmer og udspørger skal være uvildige
og afhængige af de myndigheder, personer mv., hvis forhold undersøges.
Justitsministeriet
kan
oplyse,
at
der
efter
aftale
med
undersøgelseskommissionen er udpeget en dommer som udspørger og
sekretariatsleder for kommissionen.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Undersøgelsens afgrænsning
Advokatrådet
opfordrer Justitsministeriet til med lovforslaget at sikre
grundlaget for en undersøgelse med et mere bredt mandat.
Djøf
lægger til grund, at undersøgelsen vedrørende efterforskningen og
retsforfølgningen i straffesagerne også indbefatter en undersøgelse af, om
Side 7/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
der i strid med gældende ret er videregivet oplysninger om embedsmænds
(FE-chefens) rent personlige forhold i forbindelse med briefinger til
partiledere m.fl.
Transparency International Danmark
har bemærket, at det med den
relativt afgrænsede udvidelse af kommissoriet, der på baggrund af den
politiske aftale lægges op til, bør overvejes om formålet med undersøgelsen
står mål med midlerne, eller om det i virkeligheden var bedre at aflyse den.
Transparency International Danmark anfører, at udefra set er sagen båret af
et retshåndhævelsessynspunkt, og at dette i sig selv er et sagligt hensyn.
Transparency International Danmark anfører videre, at et sagligt hensyn i
sagen også er hensynet til at beskytte statshemmeligheder, men at hensynet
til fortrolighed og hensynet til retshåndhævelse kan kollidere med hensynet
til offentlig retspleje. Transparency International Danmark anfører, at det på
den baggrund er for snævert at isolere undersøgelsen til, om der er varetaget
usaglige hensyn, da det afgørende må være, hvilke hensyn der har været
varetaget, og hvordan de er afvejet. Transparency International Danmark
anfører videre, at det i dagspressen har været fremme, at der er blevet delt
intime oplysninger om den ene af de tiltalte, og at det i den forbindelse er
relevant at undersøge, hvilke saglige hensyn der ligger bag dette.
Transparency International Danmark anfører endvidere, at det også er
relevant at undersøge, hvorledes justitsministeren blev rådgivet i forhold til
den procesrisiko, der ud fra et anklagerfagligt synspunkt har været af, at
Højesteret ikke gav anklagemyndigheden medhold i påstanden om, at sagen
skulle føres for lukkede døre. Transparency International Danmark har
endelig bemærket, at undersøgelseskommissionen bør komme med en
vurdering af, om der er det tilstrækkelige værn af tavshedspligt og hensynet
til databeskyttelse ved mundtlige orienteringer af Folketinget i sådanne
sager.
Som det fremgår af pkt. 1 i bemærkningerne til lovforslaget, indgik
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk
Folkeparti den 6. december 2023 en aftale om bl.a. at udvide
undersøgelseskommissionens mandat. Det fremgår af aftalen, at regeringen
og Socialistisk Folkeparti på baggrund af den meget betydelige offentlige
debat og de spekulationer, der har været om håndteringen af sagerne mod
Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen og i lyset af, at straffesagerne mod
Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen ikke gennemføres, er enige om, at
sagerne
undersøges
ved
at
udvide
den
igangværende
undersøgelseskommissions mandat. Undersøgelsen udvides til at omfatte,
om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med
Side 8/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
2841371_0009.png
efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og
tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen. Lovforslaget har
til formål at udvide den igangværende undersøgelseskommissions
undersøgelse i overensstemmelse med aftalen.
Som det videre fremgår af pkt. 2.2.1 i bemærkningerne til lovforslaget vil
undersøgelsen skulle omfatte alle relevante myndighedspersoner, herunder
ministre, og vil skulle belyse, om der i forbindelse med efterforskningen og
retsforfølgningen er varetaget usaglige hensyn, herunder f.eks. politiske
eller personlige interesser.
baggrund
af
den
beskrevne
undersøgelse
skal
undersøgelseskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af,
om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til
ansvar.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og har ikke fundet
anledning til at justere lovforslaget på dette punkt.
2.2.2. Undersøgelsens tidsperspektiv
Djøf
har bemærket, at der med udvidelsen af kommissoriet for
undersøgelsen jf. § 3, stk. 2, følger et udvidet tidsperspektiv, og da der er
tale om to afgrænsede problemstillinger, foreslår Djøf, at kommissionen
anmodes om at afgive en delberetning om det oprindelige kommissorium
om forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i FE, og
at dette så vidt muligt sker inden den 1. oktober 2024, som svarer til den
frist, der aktuelt er givet kommissionen.
Transparency International Danmark
har bemærket, at der i den
offentlige debat har været rejst spørgsmål om forældelsesreglerne, og at
Transparency International Danmark har fuld tillid til, at
undersøgelseskommissionen af egen drift tilrettelægger arbejdet under
hensyn til den problematik. Transparency International Danmark opfordrer
til, at der snarest muligt og senest ved fremlæggelsen af lovkataloget for
samlingen 2024-25 stilles forslag om udvidelse af forældelsesreglerne i
ministeransvarsloven.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, vil en
udvidelse af undersøgelsens afgrænsning have betydning for
Side 9/10
L 133 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar til L 133
undersøgelsens tidsperspektiv. Det forudsættes på den baggrund, at
undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så
vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest den
1. april 2026.
Henset hertil har Justitsministeriet udvidet lovforslaget med § 1, nr. 8,
hvorefter det foreslås, at forældelsesfristen for ministres strafansvar for
forhold omfattet af undersøgelseskommissionens undersøgelse i intet
tilfælde er mindre end 6 måneder efter, at undersøgelseskommissionen har
afgivet en beretning om resultatet af sin undersøgelse. Den foreslåede
forældelsesbestemmelse vil finde anvendelse på forhold, der er begået før
lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler
er indtrådt før lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Det sikres
derved, at tidshorisonten for undersøgelseskommissionens undersøgelse
ikke afskærer Folketingets mulighed for at gøre et eventuelt strafferetligt
ansvar
gældende
mod
ministre
baggrund
af
undersøgelseskommissionens beretning.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende væsentlige indholdsmæssige
ændring:
-
Lovforslaget er udvidet med § 1, nr. 8, hvor det foreslås, at
forældelsesfristen for ministres strafansvar for forhold omfattet af
undersøgelseskommissionens undersøgelse i intet tilfælde er mindre
end 6 måneder efter, at undersøgelseskommissionen har afgivet en
beretning om resultatet af sin undersøgelse. Den foreslåede
forældelsesbestemmelse vil finde anvendelse på forhold, der er
begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil
gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 2.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.
Side 10/10