Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 6
Offentligt
2844567_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. februar 2024
2024-802
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 200:
I bilag 1 til svar på TRU spørgsmål 45 (alm. del.) oplyser transport-
ministeren, at den interne rente for etablering af 3. Limfjordsfor-
bindelse ved Aalborg er 3,5 pct. Kan ministeren bekræfte, at den
samfundsøkonomiske forrentning på 3,5 pct er regnet på baggrund
af de oprindelige anlægsomkostninger fra 2021 og ikke de opdate-
rede omkostninger på 8.891,6 mio. kr.? I bekræftende fald bedes
ministeren fremsende en opdateret beregning af den samfundsøko-
nomiske forrentning for projektet.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Vejdirektoratet i forbindelse med opdaterin-
gen af miljøkonsekvensvurderingen af en 3. Limfjordsforbindelse
via Egholm tilbage i 2021 foretog en beregning af samfundsøkono-
mien. Konklusionen var, at projektet havde en intern rente på 3,5
procent.
Som bekendt sendte Vejdirektoratet i december måned 2023 en
supplerende miljøkonsekvensvurdering i offentlig høring. I forbin-
delse med udarbejdelsen af den supplerende miljøkonsekvensvur-
dering har Vejdirektoratet foretaget en fornyet samfundsøkono-
misk beregning i 2023. Beregningen er foretaget med et anlægs-
overslag på 7.807 millioner kroner (PL-2023). Konklusionen heri
var, at projektet fortsat har en intern rente på 3,5 procent.
At anlægsoverslaget for 3. Limfjordsforbindelse nu opgøres til 8,9
mia. kr. skyldes alene den opregning, der foretages af priser og be-
villing fra 2023-niveau til 2024-niveau. Det er ikke normal praksis
at opdatere samfundsøkonomiske beregninger, når
L 112 - 2023-24 - Bilag 6: Kopi af svar på tidligere stillet spørgsmål i indeværende samling, stillet i Transportudvalget vedrørende lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse
2844567_0002.png
Side 2/2
anlægsoverslagene årligt pristalsopregnes, da de øvrige parametre i
en samfundsøkonomisk beregning ventes at følge med prisudvik-
lingen.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen