Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt
2830955_0001.png
-- AKT 311289 -- BILAG 190 -- [ høringssvar limfjordsbroen ] --
Transportudvalget 2023-24
L 112 - Bilag 1
Offentligt
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Susse Nielsen ([email protected])
høringssvar limfjordsbroen
11-01-2024 09:10
Høringssvar asbest 2024.docx; Høringssvar støj 2024 (1).docx; Høringssvar om klimakrisen og
Egholmmotorvejen 2024.docx;
Hej
jeg stemmer imod Limfjordsforbindelsen over Egholm
se vedhæftede
mvh Susse Nielsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0002.png
-- AKT 311289 -- BILAG 191 -- [ Høringssvar asbest 2024 ] --
Høringssvar vdr. 3. Limfjordsforbindelse
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil indhylle Aalborg i støj og asbest.
Konsekvenserne er uacceptable.
Jeg kræver at dette projekt tages af bordet.
I forvejen er der manglende tillid til politiske beslutninger p.g.a. hastværk og for mange
dårlige beslutninger.
Hvorfor vil politikerne have en Egholmforbindelse ?
Jo det vil de fordi de vil have en Egholmforbindelse !
Det kan ikke være for at løse trængsels-problematikken ved Limfjordstunnellen.
Det vil en Egholmforbindelse ikke hjælpe på.
I følge Jysk Analyse A/S (2019) ønsker 59% af Aalborgs borgere en anden løsning
i form af en ekstra tunnel med vendbart trafikflow eller en såkaldt City-tunnel som er
foreslået i et gennemarbejdet forslag af trafikforsker Anker Lohmann Hansen fra AAU.
Jeg kræver at der bliver lavet opdaterede VVM rappporter om disse løsninger
Asbest-problematikken ved en Egholmforbindelse.
Vejdirektoratet udtaler at prøver taget fra fjordbunden ikke viser problemer med asbest.
Hvad med at tage prøver på landjorden !
Både på Nørresundbysiden og Aalborgsiden.
Tænketanken GEOHAV har v.h.a. fotografier dokumenteret, at der ved Renseanlæg Vest
findes nedgravede depoter med ca. 95.000 tons asbestholdigt affald.
Det ligner et kobbermine-brud i Sydamerika.
Tusindvis af tons asbestaffald er der deponeret gennem adskillige år.
Det kan ikke passe at myndigheder nidkært overvåger hvert kilo som private borgere
deponerer, og hvor samme myndigheder tillader det offentlige at fritlægge depoter på
tusindvis af tons asbestholdigt affald.
Asbestholdigt affald der vil slippe ud i omgivelserne ved anlæggelsen af en Egholm-
motorvej.
Egholmforbindelsen vil gamble med Aalborg-områdets livskvalitet p.g.a. asbest-udslip
og støjforurening samtidig med, at man ødelægger bynær natur som er uerstattelig.
Stop med forherligelsen af Egholmforbindelsen.
Stop med at fremture om at Egholmforbindelsen vil løse alle problemer.
Tværtimod vil Egholmforbindelsen skabe problemer på mange fronter,
som kommende generationer skal leve med.
Problemer med støj, asbestforurening, truede drikkevandsressourcer og tab af
uerstattelig bynær natur.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0004.png
-- AKT 311289 -- BILAG 192 -- [ Høringssvar støj 2024 (1) ] --
Høringssvar vdr. 3. Limfjordsforbindelse
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil indhylle Aalborg i støj og asbest.
Konsekvenserne er uacceptable.
Jeg kræver at dette projekt tages af bordet.
I forvejen er der manglende tillid til politiske beslutninger p.g.a. hastværk og for mange
dårlige beslutninger.
Hvorfor vil politikerne have en Egholmforbindelse ?
Jo det vil de fordi de vil have en Egholmforbindelse !
Det kan ikke være for at løse trængsels-problematikken ved Limfjordstunnellen.
Det vil en Egholmforbindelse ikke hjælpe på.
I følge Jysk Analyse A/S (2019) ønsker 59% af Aalborgs borgere en anden løsning
i form af en ekstra tunnel med vendbart trafikflow eller en såkaldt City-tunnel som er
foreslået i et gennemarbejdet forslag af trafikforsker Anker Lohmann Hansen fra AAU.
Jeg kræver at der bliver lavet opdaterede VVM rappporter om disse løsninger.
Støj-problematikken ved en Egholmforbindelse.
Støj er et helt centralt problem ved motorveje.
Modsat hvad mange tror, vil elbiler ikke dæmpe udledt støj.
Det er dækkene og hastigheden der genererer støj.
Derfor er motorveje ekstremt støjende.
Vejdirektoratet skriver i den opdaterede VVM at en Egholmmotorvej vil kunne høres på
flere kilometers afstand.
I andre sammenhænge arbejder man med et forsigtighedsprincip.
Det gør man ikke i Danmark når det gælder støj fra motorveje.
I Danmark sætter man grænsen for sundhedsskadelig støj ved 58 dB.
WHO sætter grænsen ved 53 dB.
Altså næsten en halvering.
Det har vist sig at Vejdirektoratets skøn over støj fra motorveje er lige lovlig optimistiske.
Senest ved Silkeborg-motorvejen hvor folk bryder sammen i gråd p.g.a. støj.
Støjen fra en Egholmmotorvej vil blive utålelig for (lavt sat) 26.000 borgere.
På Nørresundby siden planlægger man i fuldt alvor en linieføring i 10 meters højde over
en strækning på 4 km uden støjværn.
Hvad vil turister der besøger Lindholm Høje Vikinge-gravplads ikke tænke om
trafikplanlæggerne i Danmark hvis dette scenarie realiseres.
Hvad vil indbyggerne i Nørresundby området ikke tænke om trafikplanlæggerne
hvis en 4 km lang motorvej i 10 meters højde realiseres.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det vil blive et støjhelvede af dimensioner.
Det er uhørt og uacceptabelt at gå videre i planlægningen af et så ødelæggende projekt.
Videre over Egholm forestiller man sig motorvejen på en flere meter høj dæmning
uden støjværn.
Fladt landområde og fjordens vand vil fremme udbredelsen af støjen.
Egholm afsnittet vil blive en støjgenerator af dimensioner.
Videre på Aalborgsiden tæt på bymæssig bebyggelse vil tusindvis af mennesker få
ødelagt deres livskvalitet.
Planlagte støjværn vil vise sig utilstrækkelige.
Egholmforbindelsen vil gamble med Aalborg-områdets livskvalitet p.g.a. støj
samtidig med, at man ødelægger bynær natur som er uerstattelig.
Stop med forherligelsen af Egholmforbindelsen.
Stop med at fremture om at Egholmforbindelsen vil løse alle problemer.
Tværtimod vil Egholmforbindelsen skabe problemer på mange fronter,
som kommende generationer skal leve med.
Problemer med støj, asbestforurening, truede drikkevandsressourcer og tab af
uerstattelig bynær natur.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0006.png
-- AKT 311289 -- BILAG 193 -- [ Høringssvar om klimakrisen og Egholmmotorvejen 2024 ] --
Klimakrisen og Egholmmotorvejen.
Vigtig udtalelse i TV udsendelse med Nikolaj Coster-Waldau fra d.12 dec. 2023.
Klimakrisen gør global indsats nødvendig !
Folket skal kræve handling fra sine politiske ledere !
Indlandsisen smelter hurtigere og hurtigere.
Byerne i Tyskland oversvømmes.
Floderne går over deres bredder.
Verdenshavene stiger.
Andre steder er det umuligt at dyrke afgrøder på grund af tørke.
Hvad gør vi i Danmark ved det ?
Vi bygger motorveje. !
Det er simpelthen sørgeligt at Danmark bruger ressourcer på det !
Især Egholmmotorvejen vil dræne omgivelserne for natur-ressourcer såsom grus og sand,
samtidig med at naturgrundlaget for dyr og mennesker ødelægges.
Få indført Roadpricing Straks ! Det vil løse trængsels-problematikken, når folk økonomisk
tilskyndes til samkørsel. I 80 pct. af køretøjerne i myldretiden er der kun én person.
Stop forkælelsen af privat-bilismen !
Stop alle planer om en Egholmmotorvej !
Egholmforbindelsen vil gamble med Aalborg-områdets livskvalitet p.g.a. asbest-udslip
og støjforurening samtidig med, at man ødelægger bynær natur som er uerstattelig.
Stop med forherligelsen af Egholmforbindelsen.
Stop med at fremture om at Egholmforbindelsen vil løse alle problemer.
Tværtimod vil Egholmforbindelsen skabe problemer på mange fronter,
som kommende generationer skal leve med.
Problemer med støj, asbestforurening, truede drikkevandsressourcer og tab af
uerstattelig bynær natur.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0007.png
-- AKT 311289 -- BILAG 194 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Mai-Britt Wentzel ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 08:59
b27eb00a-7e20-4749-91b5-b3249d5137a8;
Godmorgen
Vi taler i disse årtier om biodiversitet; så vi hælder med den ene hånd frøblandinger i rabatter, rundkørsler etc. Om dyrelivet på
den måde bliver boostet .. tja, hvem har undersøgt forskellen på før og efter …
Men med den anden hånd vil man aktivt og helt bevidst ødelægge den helt naturlige biodiversitet, der er at finde på Egholm …
biodiversitet i kæmpe mængder, der intet har med en lille pose frøblanding at gøre!
Det undrer mig, at samtidens opråb om biodiversitet etc. er fuldstændig og aldeles overhørt, når talen falder på en 3.
limfjordsforbindelse!
Hvem har gået Egholm rundt og set, hvad biodiversitet i virkeligheden er? Det kan ikke være én eneste af de personer, der foreslår
at ødelægge det grønneste samt biodiverse område i Aalborg. Hvem kommer overhovedt på en ide om at ødelægge den ene af de
få perler, vi i Danmark heldigvis stadig har? Og hvem følger med den ide uden omtanke?
Er der nogle, der mener noget som helst med biodiversitet? Hvor bliver omtanke og den sunde fornuft af?
Hvorfor ikke bore en forbindelse mere under Limfjorden, hvor motorvejen allerede nu kører? Og så lade Egholm forblive
biodiversitetens perle i Aalborg – en grøn perle, vi kan være stolte af ikke at have hamret i stykker.
Med venlig hilsen
Mai-Britt Wentzel Jensen
Med venlig hilsen
Mai-Britt Wentzel
Kommunikationsansvarlig
Tlf: +45 96 54 38 00
Mobil: +45 21 46 10 12
Email:
[email protected]
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0008.png
-- AKT 311289 -- BILAG 195 -- [ b27eb00a-7e20-4749-91b5-b3249d5137a8 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'b27eb00a-7e20-4749-91b5-b3249d5137a8'.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0009.png
-- AKT 311289 -- BILAG 196 -- [ Høringssvar til 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Monica Guldager Terkelsen ([email protected])
Høringssvar til 3. limfjordsforbindelse
11-01-2024 08:51
Hermed høringssvar:
Indsigelse mod anlægslov og linjeføring
Vedr. anlægsloven: Det fremlagte anlægslov giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge den ca. 20
km motorvej vest for Aalborg/Nørresundby. Dette inkl. ikke specificeret anlæggelse og omlægning af
kommunale vejanlæg i den forbindelse jf. lovens paragraf 1.
I paragraf 2 får transportministeren bemyndigelse til at ”foretage de dispositioner, som er nødvendige med
henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.”. Tilladelser, regler og klagemuligheder sættes i
lovens efterfølgende paragraffer ud af kraft:
- Anlægsprojektet kræver ikke tilladelser ift. f.eks. love om planlægning, kystbeskyttelse eller
naturbeskyttelse.
- …Kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§
8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om landbrugsejendomme finder ikke
anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.
- § 9 i affalds- og råstofafgiftsloven finder ikke anvendelse for deponering af havbundssediment hos en
registreringspligtig virksomhed.
- Afgørelser vedr. anlægsprojektet ift. relevant lovgivning kan ”ikke påklages til administrativ myndighed”.
Dette med undtagelse af kommunalbestyrelsens afgørelser, der kan påklages til transportministeren, hvor
transportministeren herefter dog selv kan vælge at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser. Dermed kan
afgørelsen alligevel ikke påklages yderligere.
Eneste begrænsning i transportministerens beføjelser er, at det skal være indenfor rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen, der netop kun er en vurdering. Dermed fremstår transportministerens
bemyndigelse ubegrænset og magtfuldkommen. De tilstødende lovgivninger og regelsæt - opnået gennem
tidligere demokratiske processer - sættes ud af spil. Det gør jeg hermed indsigelse imod.
Jeg vil opfordre til, at man omskriver nærværende forslag til anlægslov med modsat fortegn, så
transportministerens beføjelser skal være indenfor rammerne af eksisterende regler og lovgivning fremfor at
tilsidesætte dem. Desuden at klagemuligheder opretholdes som en del af den demokratiske proces.
Jeg vil desuden opfordre til, at transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og Aalborg Kommune
omskriver anlægsloven så den bemyndiger til at gennemføre en trafikal løsning øst om Aalborg, der afhjælper
trafikbelastningen, der hvor den er. Samtidig en løsning, hvor nuværende støjbelastning fra eksisterende
motorvej gennem byen afhjælpes f.eks. via overdækning eller nedgravning. Dette med en væsentlig lavere
økonomisk omkostning for både kommune og stat og lavere miljømæssig omkostning for os alle.
Vedr. supplerende miljøkonsekvensrapport og opdaterede beregninger: Egholmmotorvejens værdi er fortsat
ikke berettiget ift. trafikafledning og rentabel økonomisk investering. Byudvikling, trafikmønstre,
etableringsomkostninger mm. taler imod den vestlige forbindelse. Måske lufthavnen og Jammerbugt kan få en
umiddelbar værdi, men for den øvrige landsdel må den direkte værdi være begrænset, trods nogle få minutters
vunden tid i myldretiden. Aalborg Kommunes investering på over kr. 700 mio. (når man tæller lokalvejen til
Egholm med) bliver dermed tilsvarende vanskelig at argumentere for.
Men alt det er vand ved siden af miljøhensynene. Måske det over tid kan lade sig gøre at skubbe dyrearterne
til erstatningshabitater. Måske ålegræs og andre vandplanter kan reetableres efter spredningen af sediment ved
udgravningen til tunnel og bro. Men den forestående grundvandsforurening, jord- og luftforurening og
støjforurening vil vi efterlade til generationerne efter os.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Motorvejens linjeføring vil løbe hen over 11 grundvandsforekomster af ”god kvantitativ stand”. I flere af
områderne vil man i anlægsfasen skulle sænke grundvandet. Og selvom man er påpasselig, vil der være risiko
for spild af olie, kemi osv. under anlæggelsen. Trods foranstaltninger vurderes påvirkningen af grundvandets
kemi til at være moderat i anlægsfasen. I driftsfasen vil man stå med andre påvirkninger, så som vejsaltning
om vinteren og påvirkning fra trafikken. Selvom det udledte opsamles i lukkede bassiner og ledes væk fra
området, vil der være en voksende risiko for at byens drikkevandressourcer påvirkes. Vi er netop kommet ud
af det vådeste år målt i DK, og ideen om at vi kan styre regnvandsmængderne via lukkede bassiner og
afgrænsende kanter virker naiv. Man kan diskutere intensiteten og udbredelsen af påvirkningen, men den
lægger sig oven i PFAS, pesticider mm., og vi burde være blevet klogere end at skabe den næste lokale
generationsforurening.
Verdens ende. Sådan kaldes området på Nørresundbysiden nord for Egholm. Her har Tænketanken GeoHav
gjort et stort stykke arbejde for at afdække forurening i motorvejens linjeføring. I området er der gennem
1970’erne og 1980’erne deponeret tonsvis af kemikalieforurenet jord og tilsyneladende asbestholdigt eternit.
Tilsvarende er der på Aalborgsiden en kendt, dårligt beskyttet, asbestholdig deponi, der ligger få hundrede
meter fra linjeføringen og dermed også udgravningen i fjorden. Èt er hvor det afgravede jord og gytje
deponeres næste gang og under hvilken klassificering. Et andet er, hvad der rodes op og spredes i fjord og
luft. Der har hverken fra kommune eller stat været udvist den store interesse i at anerkende deponiernes
problematiske eksistens eller i at rydde op efter fortidens synder. Det vil være et oplagt sted at starte uanset
den videre proces.
Støjen fra motorvejen vil være betydelig. Som det anføres i Vejdirektoratets opdaterede støjberegninger fra
nov. 2023: ”Det indgår ikke i støjberegningerne, hvordan den enkelte beboer vil opleve en støjpåvirkning fra
en ny motorvej, i et område hvor der ikke er støj i forvejen, og dette er svært at beskrive. En motorvej vil
ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må
forvente, at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand.”
Ift. støjens belastning kan man bøje virkeligheden via gennemsnitsberegninger over døgnet, forventninger til
støjværn, støjreducerende belægning og dæk osv. Men erfaringerne andre steder fra i ind- og udland er, at støj
vandrer, også trods støjværn. Og det vandrer med den hyppige vestenvind ind over Aalborg/Nørresundby.
Motorvejen vil blive ført flere meter over terræn og ved krydsende veje endnu højere. Udover det synlige
indgreb i de grønne områder, hæves vejstøjens mulige spredning også. Både dyr og mennesker kan vænne sig
til støj, så støjen vil i sig selv måske ikke have indflydelse på antallet af dyr eller mennesker omkring
motorvejen. Hvor WHO har en anbefalet grænse på 53 db i dag-aften tid og 45 db om natten – for at
modvirke blandt andet hjertesygdom, søvnforstyrrelser og færre leveår – så mener miljøstyrelsen, at 58 db er
sundhedsmæssigt acceptabelt. Som en gennemsnitsværdi. En værdi, som vinden vil være med til at forskubbe
mod vest ind over byen ca. halvdelen af året.
Opsamlende er dette både en indsigelse mod forslaget til anlægslov, den fremlagte linjeføring og den uskønne
proces. Samlet set er motorvejen en dårlig arv til vores børn i nærmiljøet i og omkring byen – både ift. trafik,
økonomi, drikkevand, støj, luftforurening og natur. Lidt bredere set vidner processen over de seneste 10 år om
et demokrati, der har brug for at blive ledt på rette vej, til inspiration for dem der følger efter os.
Med venlig hilsen
Monica Guldager Terkelsen
Geskevej 18
9000 Aalborg
--
Mvh Monica Guldager Terkelsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0011.png
-- AKT 311289 -- BILAG 197 -- [ Egholmforbindelsen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jan Blankensteiner ([email protected])
Egholmforbindelsen
11-01-2024 08:42
En motorvej over Egholm vil være en miljømæssig og økonomisk katastrofe!
Som borger i Aalborg bliver jeg bekymret, når jeg læser:
"Gennem aktindsigt fremgår det, at transportminister Thomas Danielsen (V) bevidst blokerer for en grundig
miljømæssig gennemgang i forbindelse med anlæg af en motorvej over Egholm ved Aalborg."
Kilde:
https://nejtilegholmmotorvej.dk/.../transportminister...
Flere undersøgelser viser, at et alternativ med en østlig tunnel vil
være en både billigere og mere klimavenlig løsning.
Kilde:
https://nejtilegholmmotorvej.dk/.../city-tunnel-et...
Vær venlig at vælge dén løsning, og ikke løsningen med de ulemper vi alle efterhånden kender så godt:
- Voldsom dyr løsning: Estimeret mindst 7,9 mia. kroner, heraf 600 mio. kroner betalt af Aalborg Kommune +
merudgifterne til sideveje mm., der ikke er indregnet.
- Løser alligevel ikke trængselsproblemerne (Læs det lige igen: Løser alligevel ikke trængselsproblemerne!)
- Sundhedsskadeligt støjmæssigt!
- Drikkevand i høj fare for forurening
- Risiko for ny alvorlig asbestforurening.
- Trafikalt potentielt kaotisk for den centrale trafik i Aalborg
- Nå ja, og så er der naturen og dyrelivet, bl.a. de sjældne arter der
kommer til at uddø.
Med venlig hilsen
Jan Blankensteiner
Sendt fra
Outlook
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0012.png
-- AKT 311289 -- BILAG 198 -- [ Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
shemon unknown ([email protected])
Egholm Motorvej
11-01-2024 08:34
Jeg er fortvivlet og rystet over planen om at etablere Egholm Motorvej. Den vil påvirke rødlistede arter og
naturbeskyttede områder, medføre en markant CO2-udledning og få flere biler på vejene. Vi står midt i en
buldrende klima- og biodiversitetskrise, og Egholm Motorvej vil bremse den nødvendige og presserende
håndtering af kriserne.
Motorvejen vil uden tvivl ødelægge et af de mest betydningsfulde grønne åndehuller nær Aalborg, Egholm Ø,
som i dag er noget helt særligt for både dyrelivet og borgerne. Som et af de lande i EU med mindst natur kan
Danmark ikke tåle at lave nye ar i landskabet i form af naturkvælende motorveje.
Jeg accepterer ikke præmissen om, at Egholm Motorvej er nødvendigt for udviklingen i Nordjylland. For
motorvejen vil aflaste trafikken meget lidt – alt for lidt til at retfærdiggøre dens negative konsekvenser. Man
forventer at ved åbningen af motorvejen vil der være samme trængselsproblemer på E45 som der er i dag. Det
er yderst uansvarligt fortsat at forsøge at asfaltere os ud af trængselsproblemerne, for biltrafikken vil blive ved
med at vokse og skabe trængsel, så længe vi udvider vores motorveje. Derved fastholder vi Danmark i en
ressourcetung transportform i stedet for at skabe bedre forhold for kollektiv transport.
Det er slående, at man stadig overvejer at bygge motorvejen, når der er så stor en folkelig modstand imod den.
At der i sidste høringsrunde i 2021 blev indsendt over 7.000 kritiske høringssvar burde være nok til at lægge
projektet i graven. Jeg finder det skræmmende, at ministeriet ignorerer både sundhedsskadelige støjniveauer
for tusindvis af borgere og risikoen for forurening af en tredjedel af Aalborgs drikkevand. At beslutningen fra
politisk side virker urokkelig før den sidste miljøkonsekvensrapport blev offentliggjort, før borgerne er blevet
hørt og før det endeligt er politisk stemt igennem. Og at Egholm Motorvej ikke er et enestående eksempel,
men en del af et større fossilt vokseværk i Danmark, bestående af nye motorveje, havne og
lufthavnsudvidelser.
Jeg mener at det er dybt bekymrende at der indgås så store beslutninger bag lukkede døre og at ministeriet
dermed tromler over al borgerinddragelse, fornuft og ansvarlighed. Egholm Motorvej er et prestigeprojekt for
de få, der vil binde vores og fremtidige generationer til støj, flere biler og en alt for langsom grøn omstilling.
Med de utallige brister i projektet virker det uforsvarligt at 9 milliarder kr. skal afsættes til en halvtreds år
gammel lunken lappeløsning med så lav en intern rente, at projektet rent økonomisk set er ekstremt uholdbart.
Jeg frygter for forringelsen af Aalborg by, den omkringliggende natur, borgernes trivsel og den grønne
omstilling. Jeg mener ikke, at motorvejen passer ind i den fremtid, som vi må skabe for at imødegå både
klima- og biodiversitetskrisen. Jeg ønsker et liv med bedre trivsel og plads til alle arter, hvor vi udvikler vores
kollektive transportformer, hvor der er ro fra byens trafikstøj, hvor borgerne bliver hørt og hvor magthaverne
tør bryde med status quo.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0013.png
-- AKT 311289 -- BILAG 199 -- [ Høring om 3. Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
mette brøndum ([email protected])
Høring om 3. Limfjordsforbindelse.
11-01-2024 08:20
Til hvem det måtte vedrøre.
Vi mener, man ødelægger og gør et dejligt boligområde mindre attraktivt og bl.a farligt at færdes på, især for
cyklister, ved at lave tilkørsel til motorvejen fra Mølholmsvej, hvor vi i forvejen har luftforureningen fra
rensningsanlægget.
Rensningsanlægget kendte vi til, da vi flyttede hertil, men at man nu yderligere vil belaste området med
støjforurening er vi dybt frustret over.
Vi nyder det fugleliv, der findes her. Både i vores have og når vi går tur ved fjorden. Stanken fra
rensningsanlægget lever vi med, selvom den fylder mere end vi havde forventet.
Ønsker I notater på hvilke dage, der har været lugtgener derfra det sidste halve år fremsendes de gerne, da vi
har noteret det ned.
Er det ikke forkert at centrere så meget trafik inde midt i et boligkvarter? Kunne man ikke lave tilkørslen fra
Ny Nibevej. Her er infrastrukturen til det ift. krydset på Skalborgbakke og let tilgang fra E45.
Med en tilkørsel fra Mølholmsvej vil Svalegårdsvej og Under Lien blive slemt belastet, mere end de er i
forvejen. Der er kaos på disse veje morgen og eftermiddag i forvejen.
Vi håber og krydser fingre for, at I finder en anden løsning, hvor man ikke ødelægger vores dejlige natur og
tager hensyn til de folk, som måske har brugt alt hvad de ejer og har (som undertegnede) , for at købe et hus
(og dyr ejendomsskat) i dette naturskønne område lige midt i byen.
Argumentation for hvorfor der slet ikke burde ligge en bro over Egholm:
Egholm og området mellem øen og Nørresundby er et vitalt rasteområde for et stort antal ænder. Netop dette
sted kommer forbindelsen til at skære direkte igennem. Det vil igen igen, betyde endnu mindre plads til
naturen, men ikke nok med det, så er det også et stykke meget produktivt natur, som danner grundlag for et
sikkert hvilested for et stort antal hjemmehørende fuglearter. Bugten er såvel blot en del del af et
sammenhængende større lavvandsområde med en stor pærevælling af hjemmehørende fuglearter fouragerer.
Som beboere i området og naturinteresseret borger er vi bekymret for, at denne udvikling vil have alvorlige
konsekvenser for den lokale biodiversitet. Det er afgørende, at vi bevarer disse naturlige habitater for vores
vilde dyreliv, især i den tid vi befinder os i.
Vi opfordrer derfor til en grundig revurdering af projektet, idet vi som samfund virkelig skal træffe vores
beslutninger med miljømæssige påvirkninger med større forsigtighed end måske nogensinde før. Vel vidende
om, at vi måske har mindre, end nogensinde før.
Der bør udføres yderligere miljøundersøgelser, og alternative løsninger, der mindsker indvirkningen på det
lokale dyreliv, bør overvejes.
De bedste hilsner
Jan Jensen og Mette Brøndum, Lindskovvej 31, 9000 Aalborg.
Sendt fra min iPhone
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0014.png
-- AKT 311289 -- BILAG 200 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Sandra Magnolia Højbjerg ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 08:12
LF-Dokumentation af asbestlossepladser i linjef├©ring for 3.Limfjordsforbindelse-Low-res.pdf;
Til rette vedkommende / styrelse
Jeg finder det afsindigt bekymrede at Aalborg Kommune har meldt ud at der ikke findes asbest i linjeføringen for den
foreslåede 3. Limfjordsforbindelse.
Linjeføringen ligger tæt op ad store boligbebyggelser (hvilket i sig selv også er problematisk i forhold til støj, særligt sårbare
drikkevandsområder og rekreative områder) og det er uacceptabelt at sætte asbest fri. Især her i kommunen, hvor asbest i
forvejen har MANGE liv på samvittigheden.
Talrige sagsakter fra anlægsperioden af asbestlossepladserne, dokumenterer at der ligger fuldstændig abnorme mængder
gravet ned flere steder i korridoren for den påtænkte motorvej. Disse gigantiske lossepladser indeholder blandt andet
støvaffald fra Dansk Eternitfabrik fra de gigantiske asbeststøvsugere. Lossepladserne er desuden etableret uden
bundmembran og percolat.
Dokumenterende materiale (vedhæftet som PDF) har jeg og andre gennem en årrække sendt til alle relevante politikere,
styrelser, udvalg, byråd, region mv. Ingen reagerer.
Der findes ingen kendte metoder til at håndtere asbest i dette vanvittige omfang. Det er altså ikke et par trailerlæs med
byggeaffald vi taler om, men 75-års affald fra en kæmpe spiller i international eternitproduktion.
Seriøse og retvisende alternativer til en placering i Egholmlinjen er ikke undersøgt. I 2011 var to lige useriøse alternativer
medtaget: et voldsomt overdimensioneret anlæg i øst med 12 spor, som derfor havde en urealistisk høj pris og en
linjeføring ind gennem Aalborg Vestby.
Det er uansvarligt at træffe en beslutning, uden at mere klimavenlige og mindre indgribende løsninger er
undersøgt. Beskrivelsen af en øst-løsning i VVM’en fra 2011 var overdimensioneret. Den løsning var dermed ikke korrekt
belyst.
Jeg forlanger at en mindre omfattende og mere realistisk løsning med et ekstra tunnelrør i øst undersøges sammen med en
afkørsel fra E45 til City Syd. Støj ved boliger langs den eksisterende E45 er et kæmpe problem. Støjreduktion her skal
medtænkes og udføres i starten af anlægsprocessen.
Løsningen skal entydigt afspejle de bindende mål i Danmarks Klimalov herunder en “grundig vurdering af klimaeffekten af
større anlægsprojekter.” Vejdirektoratets opdatering af den 10 år gamle VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse
udgør et mangelfuldt politisk beslutningsgrundlag. Jeg siger derfor nej tak til en vestlig linjeføring og ja tak til en ny og seriøs
undersøgelse til gavn for borgere i både øst og vest.
Gåde:
Hvad er det, der er billigst, hurtigst at gennemføre, vil aflaste trafikken mest og er mest skånsomt?
Hjælp til svar:
22 km motorvej + tunnel + lavbro + tilkørsler gennem bynær natur eller en tunnel-udvidelse i et industriområde?
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0015.png
-- AKT 311289 -- BILAG 201 -- [ LF-Dokumentation af asbestlossepladser i linjef├©ring for 3.Limfjordsforbindelse-Low-res ] --
FORETRÆDE FOR TRU 16. MAJ 2023
LISBETH FAST, TALSMAND, BORGERBEVÆGELSEN, AALBORG
Dokumentation af
asbest-lossepladser
i den planlagte linjeføring for 3.
Limfjordsforbindelse
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Hovedpunkter
§
+75 års eternitproduktion
har gjort Aalborg og omegn til arneplads for asbestlossepladser
§
Aalborg kommune og Region Nordjylland har mod lovlig forpligtigelse (Vejloven §17g, stk.
10) undladt at videregive yderst relevante oplysninger omkring områderne med
asbestforurening, som derfor ikke er fyldestgørende kortlagt i VVM redegørelsen i forhold
til anlæg af en 3. limfjordsforbindelse i Egholmslinjen
§
En motorvej med denne linjeføring vil
på mindst 3 lokaliterer løbe direkte igennem
asbestdeponier
§
Asbestfibre er hypermobile og
oralt indtag kan medføre forskellige kræfttyper
i
kroppens organer
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0017.png
Cement + asbest =
fibercement
(eternit)
Den tunge cementindustri i Aalborg fandt ud af
at asbest er et magisk mineral.
Asbest kan ikke brænde.
Asbest kan ikke gå i opløsning.
Desværre er de mikroskopiske asbestfibre
kræftfremkaldende,
både hvis de indåndes
som støv og hvis de indtages gennem
mad/drikke.
Asbeststøv har utallige liv på samvittigheden.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0018.png
Kendte deponiområder = cementfabrikkernes placering
1960’erne:
3. Limfjordsforbindelse
Egholm
(Dansk Eternitfabrik)
Mange af deponiområderne er tidligere ejet af F.L. Schmidt, idet deres
cementfabrikker var placeret her. Der er en tydelig sammenhæng mellem disse
fabrikkers lokalitet og
The Danish
af affald
deponering
Portland-Cement Company Ltd (1891-1896)
Anlægget af Rørdal havde afsløret de helt ekstraordinære gode og rene
De enkelte fabrikker
UDDRAG FRA “AALBORG OG CEMENTEN” AF HENNING BENDER
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0019.png
+75 års dumping af
asbestaffald
Enorme mængder asbestholdigt affald og asbeststøv
(opfej fra gulv + affald fra kollosale asbeststøvsugere)
er e=erladt på mange lokaliteter i Aalborg og omegn
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0020.png
Gamle lossepladser i
Aalborg og omegn
Mølholm Asbestdeponi er det eneste godkendte deponi til asbestaffald ved Aalborg. Men i og
omkring byen er der over 80 gamle lossepladser, der sandsynligvis er etableret ud fra princippet
om at hælde affaldet ud og lukke øjnene. Det viser en opgørelse, som Miljøstyrelsen
offentliggjorde sidste forår som et led i Miljøministerens besvarelse af et § 20-spørgsmål i
Folketinget. Ministeren svarer, at der blandt de mange deponier er flere, der ifølge
myndighedernes opgørelse med sikkerhed rummer deponeret affald med eternit. Men han
understreger, at eternit – og dermed asbest – sagtens også kan vise sig at være deponeret på de
https://ing.dk/artikel/fortidens-synder-tonsvis-af-herreloes-asbest-flyder-i-og-omkring-aalborg-fjord
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0021.png
Fra aktindsigt vedr. lossepladser
Cement + asbest =
fibercement
https://www.geohav.dk/pdfarchive/883181937414682.pdf?fbclid=IwAR2MPHTJrQdGoLr-
9k5mCoeIJOdzqx_- rltAMv-c7zrDD3kUcIBr2FsVnO8
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0022.png
Asbest-
deponi
Deponeringspladser 1982
Klostereng
Asbest-
deponi
3. Limfjordsforbindelse
linjeføring
Asbest-
deponi
”Registrering af deponeringspladser 1945-1982” (Fulde sagsakt:
h>ps://www.geohav.dk/pdfarchive/375213678178545.pdf)
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0023.png
FORTEGNELSE – JUNI 1982
Deponeringspladser
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0024.png
Snittegning af opbygning af deponi ved kyst
Bemærk: INGEN bundmembran
ILLUSTRATION FRA AKTINDSIGT
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0025.png
EGHOLM
Luftfoto
1954
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0026.png
EGHOLM
Fremtidig omdannelse m. asbestholdigt
affald fra Dansk Eternitfabrik
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0027.png
EGHOLM
Omdannelse m. affald fra Dansk Eternitfabrik
2023
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0028.png
EGHOLM
EGHOLM
3. Limfjordsforbindelse – placering
gennem områder kontamineret med asbest
2023
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0029.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
iVinnin
Btii
»
sfjru&e/rrst
ct
<1 t:sT/rcrM
er hverken der
vi
afvandet giftstofferl
Und
rsogelser langt? Derellerignende,
|fabrikkenkabe afj
vils problemer
ligger
at pH-tallet
ser.detnormaleerud kan ræbe Det udemed ensyn
h
fiskene.
d produktionsaffald. tilforurening
er ogLimfjorden.
pH
over
lukkende
surhedsgrad, slags der
forvandets 0U14 samme affald, er ? Der tale m stor
tryk
en
f
måleskalaen Når kort
gårra 1 det
og 7 somneutral. blevet udsidentarten. bliver oforhindre
dæmning,vil
som
med erundererder direktor s
deropfyldes
detmateriale, direkte
j
pH-værdien 7. nårsiger Schonnemann.i at komme
i si
med. medjorvandet,
i7 derale
tale
omsyrer vandet,
f
forbindelse
værdien er t i
Affaldet
erover pH-tallet
Jensen.
Johannes mulig
stoffer lå
basiske i
a
istedet
ger håber, bliver
om frasoenMolholm
der området,
Han indrette
vandet fra 30.
hed
den decem
ved rovende Al
ILimfjorden
kunigger
pden ag. dodeblev Stadsgartner Jenderforat fåkilometer
lcentrum,
JohannesAalborgs som fra
ber d 10.2. det r sen
? ? på Og e oplyser,
aftivt s som centrale
atopfyldningen edoen detrekrea
opdaget Ole
vil
a
statsbiolog soen b stoppet af m
ifolge Fiskeri-Bagge tid. live ilobet punkt.
Havun
Danmarks end til kort har ftalt Etemit-
ognok ? Vi a med
lab
dersøgelser,
mere
fiskene.
atdræbe
ansaffald
i
produkt, fra
Det efter
?ing'ed
er alsandsynlighedåliMa-
i
der skylddode
Eternit-Fabrik,de iden jbredden nogle
er Molholm
Dansk
afLimfjorden
Norden,
SSVZ
vandgrav de ål
skinlabrikken i kunne veat-
;ste odkendelse,
Ved
nytårstide dode g
at
menr
del Aalborg. iområdet
nermed. detgår
jegeg
lige af
i orden,
beboerne
i
samles
ogindvirke
Johannes
opspandevis, på frygtede,
Jensen.ner-
siger
er ikke !
skulle grundvandet.
affaldetEternit-
Stadsgartneren I
isoen
atgiftstoffer
fra
tale vøsor,
om f at
dræbt
Mølholm-ålene
affald
af
?Eternittens?
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0030.png
eferien
DEBAT=
DAGENS
0
daboet f
i håbentlig
kontor
Merete
Nu gymnasiet. ikkenok
Seefeldt havde hosamilien ikkelerte Blot
Men
henvendelse.
bemærket
i nærværende
hag.yderligere
a sepåpleje
t måtte man atypiske.
o
?
k talt b vitil kunkerne: d
47- 9009701Men man ar un i kommer sagensfa oveni fysiske ud Det år, eg hos 34år, g noget jeg forældrenes status,
Postgiro med.... h ogkun Minror oede hos meden denudnyttelse sidstej boede aldrig idenid til mengså socialefor
sige
kom psykiske
»forældrene«, milienb
blev
både Jeg negativt
i toår,hvorefter langt varangt Vi familien, brugt nogen.skulleremkom o pådefaktiske
som l værre
agskontrol meget omfang bosatte i Arhushan nyttelse. belastende. og der vold odALT,måttefinde i holdorbørnene.
begrænset
f mig
åndeligselv
I N A
m
forat og
D E N D
afskåret
-
mig.
O R I G
de fstand
I K L
eninger,
og
mere
sig
R G S T I F T S T I
indirekte
1 9 7
fra
7 6
Jeg legemlig
L A R T
med
E R
kun
D L A G T
f
O M B I L A G
002
97
ndage
A
Jeg
I K
selvorældreløs
L B O
hanblev elevar
R T L E
f
R F R A A A
Men
E
5
er u a
E
fami
S
meh m
V
som
h
blev
i
viundgå
kan
indprentet Forhåbentlig
mig,
ogsåforbindelse forælU1 aldrig
af15
v nærme at
b stulere. forkælet, dres medores jeg forklare for lien avde andetfrygtgentagelser slags
år.Minrortident han
enalder år)
meget
afden
turde
måtte hvorfor, jeg it ikke af og get kedelige me
til
gåudmedfor helbred.
16 og
vores minmine
venner
og
(dengang eller blevefter selv ik 2.real,slefamilie
jegindre aJeg varflyttet
skolekammetater,m
ideriblandt
i
og
anbragt selv) fa damin døde.
mere m
kun
hosde
søster år boede
udentvælge hos Arhus. g Familien, ogsvoger. der meget komme mig Efter enneistorie tragedier.
var
ac
mor skolevæsenet, 19 og Hun måtte
såkunne k d h
sjældent,
milie.
i
dengang
VTKAR deres f s s
Tilsyneladendehun:
alt
var han:
degodtisikere,blivemin onklusion må
r ogat
atbør-
MERETE
lutter
OVERLÆRER fororigelv.)
være,
idyl
og
©
LØRDAG
(.SEPTEMBER
1975
17
MRØgM«
AOF:
Konsulent E. ortensen,
Svend M
A.
«
i skolelokalet
holdet
k
Det unne
deligt. for
ig k ved
værelaret at
afDall
tilantennen ,
Medlemmerne tilslutning
Men
nduerdøre p,
og o
vilVilla
byAntenneforeningbetingelsen t antennen-
for,a
gerne
kunne
D
»
seeuropæisk enkommer nokra i
op
levrdentligt
luftet
o
atrejse kommer
ønsker der tv. erfor itilslutning be-
f
foreningen boerne atståer,atderi
fa
detrebyer, j
liis.ntenne.rforberedt Vang.
e
tilføjer
dr. Sv.
m
Overlæge ed. Hei-getitelgod
Den i selv, kvinde
denne
og indtjening.fen sig Kontakten
for odtagelsen sa-Svend
afdirekte
m således
«
ca.'
tellit-tv, atdetekniske
skuffelse at
primære over,
til
ikke
i »Politiken« barnløs 4-6 harlidtnok.
sikkert
avde
nild,
foreslår
<
installationer kun
monteres,
forblive
tilbageværende
? Folkår g Vimå
g o småkeder
sig
adop
denspecielle og
parabolantenne
»
dom
anstrengende
enanden i Brems-sa blev efter i hendes
mere
søndag
eftermiddag.
til at modtage
tv-signalerne
Budtz
J
Lawip ikke
«I
aborter overvundet børbevaresud
tivbørn
og
kunne dernoget de
arrangere
Når påettids
mangler.der eneuro
i form
ritidssysler
gen:
strålende mede9 bygges.
overmodd
mennesker, gforga
Samfundetfra
AUC
stiller
f
?h
bliver vilbeboerne
punkt opsendt
tilmøde
tilfodbold.ikke ider
tv-satellit,
pæisk udnytte
bold andre
b ikkeolketings
eller ud
relevante
iBrems-sagen
nuafalle til hjælpe
? Dommen
er adoptivbørn.
konsulent
Svend
kunne deman Det Budtz d p
Siger Aalborg E.
hurtigt derhervilmandliver (S) er å
Lasseiskutere
utvivlsomt
Mortensen. Aftenskole.
ser,nogle
gekanaltilbud,
forog
som afdem
onsdag d
opgave foranstaltninger
v n tage til.
Hanil få initiativ t
komme.
a
E
mod skal folketingsmand
børn
disketAnklagerjuri selv ambitiøse ler kanendnu rådighed.
forsva
s uangribelig Den
og
høje Såvel som m at
fritiden
folk i u mulighed
kan
tede tilatka
Jens Fmed paAal
(SF)
Maigaard Han
Dall illaby
AntenneforeUniversitetscenter.
V
have
deltage aktiviteter
nogle forat
om
sensatio i samfundetsag giveinanden eget
harikkeøgt
Men
rere tiltalte
uløselig. kan a be
a
ø dogDen t
ning nsker ikke tståborgeldt og sted
d
i.
søndagen.
m afbud, Jør«
ihans
h
alene antennen. arilhar folketingsmand
om
h
afli
De sharfået n brejde atdehar mbiti Men i der
nen.ehandling, manoner? en man vet. den resten ar
17. kommer Nielsen
? opfordringerlave
generalforsamlingen Brøndlund(V)
gange
il
kommer,
ati man
fåetVihargentagne
fair
såvidte
M B. 'et,
indkaldt
tember sVissesepgen påAalborg
i Gugkole
b med strafud folk.samfu? og svigtet mand, h
påat
f
der anafolk at
alle Gug fælles tetscenter iUniversi
forat Mødet
noget,kvilviårhjemme
1laveog antenne
tilliden
tillægens
kan
skønne k n
hvor foræl
fru
m, begge
op
ikke,
D
fra. erfor atdekan
eretled den ri
kunne en
op«,
prøve
<
kald,
til
somEF-
tilbyde
amatører,
for tre
d
derkke stå dermed forstår at højede ogtilliden
foreninge byer. lysningskampagne.
være
forvi
måling,ideneunne opgaven
eruløselig, detembede,
ude,
ejder hardet
infor
danske
for
forsam
optræde nstørre
e
harallekommissionens
Antenneforeningen
hanbestrider,
når skulletil harforsømt befolk afhensyn
mildere, nævninge
atlære
har 000.
mationscenter700
ling.
rede Post- Telegrafvæ som lanceret
faet og kommunes
atfå
oblemernogen
koster
Kampagnen, Den n
tilbefolknin
for par skulle atbørns erno børretsbevidsthed
Sidste Erik aaske
årlavede P
senets
ansvar 12 Men ningen materielle gens
ogAalborgen60kroner, niuger. be»tn
varer søndag.
Nedergaard
børnene
tilladelse
tilatanbringe gynder
ogPrebenrlige enlags,
efter
i de
folkets Man
suspende
a endbehov res. afhensyn
røst. s
kår. Dog
øjne, dømmes? id get ndet
det
baret.kan an. enca-
ss
og e d et kal
meter Visse.paKongs- i morgen, eLc
a Denne Frederikshavn. r
høj ntenne højde
Onsdag
tilgener
tror slå D
ntede fridage
ekstra
jeg enkombination KonsulentE.Morten i
debegge
højved
handler
første
kampagnens i Aal
dag »
afskue
Svend
være
ku»»
med b
der af.atderikke levnårbelastningen hvervelseåremål.
tilbage enfornem Medea irrationelt, afselvagtelse
borg.
m
har gå
amatørteater sen, kedeskal noktil at sagkyndige Her lutter pålør-
spil.
llige åttetfor
- Folk ikkeskulle kunne odtage s den m
ogartistop AOF: sigsøndag følge mvære
overstiger
dag.
foretkortere
melse
og tv.
føreratnogle søen
område.
til,
hendes
g plads. Mølholm-boerne
skæbne"
lossetræden. have siddeeftermiddag norsksvensk
verden
Udtømningen
Også
almindeligformen
ivestenden
breder
Sådan
kræfterne,
afdet rønne
for hambærer
benyttersom
sig,
opfyldningen
vand havde
oldt og
Nu forarrangementerne.
skal
viførst fundet og
? ViDall antennefore
prettede
siger
i
skrevetderellers styrter - ogmanden isigelv.
historie været
i grus
sidste
ioformandenår.
været
gentlig bedre
af primære derefter påenannonce,vi
læs Det
h
debatten
Det avde Aalborg.
brokker
kvinde.
forfore
kun
faldeller visse tilfinde blivervis are amatører, hvori ningen VillabyVil
Idrætsstævne
går
Den lergrav,
store som igen om
gårmed
iNordens
straffens
enyngre
vandgrav:
h
For at delser
kridt tilført planering,publikum.skal søgteogviventer ogfortællerVang. ikke
for koleelever
Svend Dall Østermarkens older
jord beregnet erpublikum bdeartister, skuespillere Men
-
ningen.
ed tfådetsidste
a
tiden at
for, Det
Stodig
ikke
nok,
mulighed erved Menlem atvistadig Dommen kunne
og skrider også komme, sig.Vikanikke dakommunen
s
sit årlige
der
atflere
h
i Aalborg
skole
g
overdækning
laby. for tfåantenner
hvoropfyldningen
idræts-
moden
har,
værejeg dertil. knir har traditionko-porlig nokvoreage
Dette eraftalt optrædende platilbydemenidtkløn erbegejstret vilvinupåonsdagoregår
sig
ver tilafkøling.
for Sta måske
Svendfundet vilmelde
d
fabrikken. tilså siger havenokn deltagerne, ander allesmå eanfællesantengamle ogsamtli«
nogen
frem. sidste
Det
f
påVeje
byer.
såvidt kankønne, afstraffelse land. skrevet1 dennevære
? Vikørermed ViskalE.Mortensen. blive. fyrsteligtil iforsogeVisseDall stævne.stadion,
l
s i juraen
gaard deltager.
i
lages forvejen
fora vinuvillave.
vel
mange læs ogceringd fmuligheder,
G
i hadve år,
ketsstrafbegrebeti tistisk 1dette at kel. under synsvin
i byområdet ernoket,eksempel Forffamiliefester.t laby.atlave ogomkring vejrøges y
Aal-
holdtese ne Det ilkoste Vilgeklassers I tilfælde
setkanjegsige. andetend
der for ug.
i et
steder
til borghallen
bringer lossepladser,
stævnet
afdårligt
ikke
der ertidtil
løb kroner
denidste snes manlangt
at
deregulære ffald egnet, erdervilkomme a i tide Folk
torsdag.
atfåstedet
a
gennemført
aftilhørerne om naturligvis
mangeaenfor Der hvisforVi velutalårtilbageutide. 3000 vpr.parcel
HMHMMIb i
defleste
i børvel
skal ned
Ltnd- det for
h
Sørensen, og g ele. atintet og tvejfraHasserisgade atsætte
det
ind Henning
i
ke fornødne skovvejAalborg, blivelemtaltforAal-stykke ølholmsvej!
erbegyndt projektø
harbanket
mennesker. lidtsammen jemmevi
retssalen
debare
deres sr>rg og
detaldrig være at nogle om pusler sidder hogDet ke
ikke
kunne renovati en
delforvognmandsfirmaet
gåforan rets
»fremmede« med ide atlave slags sigensøndag.ogNu
il h
-
29, hvor
der
Men
et
såde
påbørnene, seretområde, anvi borg-reklamens
bagefter
tilsøen. Rask
Der i tidligere renv bag i Aalborgling Virker strafudmå
bildæk Vihardumpe Mølholmsvej, Old ays. fen have M ved.må
NB! M ar
D små.
men
væ om kulisserne. børn!
i
årikke
afopfyldningen
befolkningens
siger
at
ny
på4 en underlig
Svend
begynder f henven E. noget pointerer
bevidsthed. bærer
Lund.
vi
skolen man borg hans Aal Menierendel fAal retdrøftelser forat manalgtehvor
borg, borgerforening kanten som gamleeternitfabrikkens ved Bert Goodviidetlereoreløbiggjortortensen.ca.
er med
og
på i etemitaffaldet,
a
EnMølholm
v skyld.
gang nu blive altså manr. kluntet
Aal
rettilfældig
ge udover
Hvorfor
onslæs
eftervej:mening kommunes
Viharfået
af-
stående,traditionel
Beboerforening, med
ordner
e
ved
- og
oven ergodt siger
-
d
indbyggere, p
som
borg sermedaljen løse etteroblem, Man
kundskaber. langtviser
Det
fra
de
vred kvarteretsure,
erAalborgalvorligt nerer
livsfor
valgte foret
atvære
pimod
BeboerneVihenvendte
kæder?
en
sato
for.
bristede
støv.-
og
hvad
ogsådette fra Var i
en e løsning.
vert ikkeed ? AtAalborg vej, som og er, tEter-kræver hurtig
fald b
viser
over
på k
håbninger?
kalder
»langsommelighed
den kommune Erik
atladestrafudmåling
fabrikken vandgrav Hyldgaard.Jensen
afaffaldssagen Har Johs.
Marius bagsiden,
afvarmeharborgmester An nitfabrikken adøgnet detkkenidé
esultatet
g
for
gange
Dette
ostilstadsgartner
næstenmedEternitfabrikken symptom. iblandt
Nordens
ikke
peget entagne
begynde just var
medlaring
er
fra2.maj. påulempen,
haver«.
i etforsvar
juli,
Nordens århar
hjel,
sagde og
dersen bekendt alle rundt t pendulfart mednopfyldning Men Medea
nær ved
slåbørn
siden
misforstå
gjort
som opmærksomme
iver, udenaalborgensere
atman
at
ladet nuvardetaftalt i at
afdette
kører
e
I hen
med
læs
d e
Eternitfabrik stadsgartnerenfabrik
Dansk ethalvt ugle
et
t
retblik
skulle
tomme
dei
i
ver par koleda vedorskellige Siporex. hvaded kæmpekrater, abrikos,ogvigenkender migkke.totaltrustreret
et s
ud
men
a
selabriksaffald f ken, tilder som
påa.ved lejligheder, giftaffald, nesøb skabt f åre dybest alle. hende
grøntomkransede
f
udtømningen
henvisning
v
kemikalietønder
ved
Genopfrisket
iden
Den
snarest findes
l Man som lige
nedtrappes,
og ved ken?har velkke blevset pressens indi
Mølholmsvej.
tore
kunne
Med
tilBrems-
rigeog langs
en
merferien efter
alenderen. bL f atforetage jeg. tipper
enre
vandgrav blev
efter kvindes
en
s tra
hun
sjæl
ind
Aftaleopfyldning
over h klo og altsammen
lig e
? ogdet rnok klameturden alve Norden,i lergraven frem kan i hul skrift i oglevende
fabrik
scene
nyløsning.Intet,
forForaldre
tilned
Enkvikmed
dmellem
kommu
lærred. sagen - formanden
atetsådant
gåetom overtog Der kertadig
og are
påstå, forAalborg sygeplejerskeodgedieomdommen
siger
spørger
og
s s
af
2 km.
ne, ogstadsgartnerErik
havde
a
tigste det de, 2.500tilManila. brydelsenaturen,
dette
? havde
af
Hvad
ung Hendes m
akommunen
i retning
Udoverit
en deltagelse
mandag
sidste
tanke a den
Jensens
n
gælde regionalradioen
afføl
dejlige i kanten
og
er
lydt oget
pågyldne her vandt
var, Johs. Hyldgaard.
gen
e nogen holde formidabeli turligt som af by. pryd Sørensenlivet. Jason
alerne, skulletopfyld
bærer
gavosnogle
Børn Samfund,
været dårlig foruden fødsels område, etna ernogen
dag, andre
kun
Skæbnen
som
ningen
åndehul
det skind,overlæ-
afarealet stadsgartneren han
Kaos,
straf-
Henning
gende:
nærkunne fremført
Eigil
vifinder
forklaringer, frastar
ende
vestligste
børnene mange sammenhænge, masser
gogik,
om
kolonihaverne. ten. havesom han
Brønshøj, det
med afplanter
mest skulle
byen. hvilket fugle
hvornår
145,
hvor
om er
Det
brokkerne lyder,skrider
åde erfaret, Marius billede
havde
Senere
op
med og
positiv.
dækkes jord fområdet Alligevel frem.
nytte t indgive
med somomkring etfristed,
bekendt Andersen ogandre giver
nævnes
a
en
foruroligende
e visse
har pligter
fyldningen i
kan
grønt for uglesøen taler faldhus-
gøres igen,harnetop
væsener
Mølholmsvej Beboerneom
langs
netop dekender
et
anmeldelse
til
for færd
tilglæde har eres
også mennesker,
i
et, dem man
k
fordi
og har
dem,
til
og gør
ognetop
ensådanarakter som grundpriserkvarter,
fåetdog
naturværdier,
sådanne skabe
tørtropå,
e
tde
rykke
Kaas
atdeikke
der Hvorfor
a
nlosseplads
tildaglig
som
enræk
uanset
muligt, om
1flere
søger
man v at indenornabo.
for
ikke
Eigil omtaler
vilhave
f
chancerat
tilat
f
forbi. ikke d borgme
udmod
andre andhuller
air
opfyldningenfjorden?
fraKøben
)
inner sneen
eller
parat
kommune. Vi eefterhånden
keeksempler
er
Aalborg
#
eftertragtede i
brin
kan l
stRinger havn
Jegnoeenoveforat » orpenat?isen deutilfredsstillendefåde
ladetfolketingsmedlem
fortsætter:
Af
Detlyder åske
m
'»-Po
fri onkurrence?
formiljømini
og
Jj/?L
k
steren medalje
Stadsgartneren ef
Der ledelses
forat denne ge siger
den
ensen,
b mishandlet
dette naturen
stoppe griseridenne sten«
en»vandhulsplan« steren. Erik yldgaard.
harfølgende forhold.kandriftsledel
harbebudetspørgsmåletJaten
Børnliver
og og
be se, om eren ene
tersommer ifåklarhed tidligereudtalt,
?
ligt
gammeldags, Insmreret tastee ødelæggelse
men
atden
Problemerne
H
Stadsgartner
s man msom
værdi, antal,
tiltro
erpåvej, an
udover udentnogen
meget
menltmens løsning Johs.denne
landet, a
hullernes placering
daktionelle r miljøet, aflene at mærkninger om om, etradioråd,
over
misiroan
der kun haratderskal
sigafdetTilsyn
at gøre
pd
grund
gensidigeomkring tager
gen tillige Stiftstiikommentar
k
a
k
for
me
tilføje,
a arbe'de
og
men dette journalist inden og endnu man
harstået med
henholdsvis
endes
Aalborgside etstvkke
er
gang
konf?ikten kan
handlingerne
dem
pdrage tilat .frai lørdags
o
s
slås
udtømning
menun
Dansk
mene merem.
ted,
om
påMøl-
arbejderne påden det
have almindelige for anma.
n inæste
4,
eternitfabrikken være ytmødeuge.
om
indbyrdes,
med
urimeligt måde,
harKaren g?ori
k udøves:
Radio: Og et man.
d gør
befolk-
etnyt
derne seere ?yttere
ogaltmens Eternitfabrik
forden
vede opfor Pedersen.
4
|
1
oggive
Evt. sin
Boodrdrgadei elafAalbo«-" ? D ks
?
harførstover Direktør
?
klaget
holm-beboere 1maj,
og
A. Schønnemann.
Danma- erenpo- vil oretrækkes på ringer
ksRadio
udtømningen Dansk
nn» ganske bvom- Hvisournalisterne k ledet tatsinst
fyldesssiden
atdet iter
siger,
oganmelder
d.
i lit
j
140.
an
Aabybro etlille og
at
Eternitfabrik,
så der
f
harskabt
op.
s
sikkert
detaljerne
vers hedebølgen.:rftder sml g fået atville Radio tænkes s kammeraøtution,
tadig nåret hanikke ender at fa
børnenepænt op,
om g?ort
Udtømningen
uden
k men
komst
vokalen normerede forden og derfår ryddet
taknemmeligt ven Danmarkskan
o en vel
derifugopfyldningssagen,
veritabelstykke
arbejdstid.
hartilla
ldettiletkollegialt fastslået.ligger tidspunkter
tilopfyldningen.
ytteåudpå. tde som Heri netop
losseplads,enbrikken aleneDenir
alt bliver tøjpå.
ikke
temmelig
har
den
stort ud
llerede
hvad m 1
? Ah. gør anden ligtakforhiælpen, råd.
den
e
lesøen,
At
siger
a
indbagte ansatte
ognubegynder
møde«,
vilopstå,
er ikommer,
svaghed,lider
forMølholm delse
er .»buog
sin Marius
hede,
den.
som
manden
der
følgen tilatforetage
pris Andersen,bør gom a
ogcåpå,værd. er opgerankenennyar driftsledelse bådedet»fagl'gtnu hvilket
Hertil skønneste
r
atværeotteplage,for forpligtet
v t
Beboer fabrikken julene
Affaldsdynger
orden. ikke atbar
det sit»vejr«lede. Husk hvor
erligefrem nap atdenne
enk nok
og
harndet i
b
til længe etellerh
net ørnene erfortrolig
Erik
Hyldgaard,
samtidig
forening, f
betyder mødes
a
med
Man
vel
bydel, vibor bejdsnedlæggelse under.
Stiftstidende. s
arbejdsnedlæggelse,
næste
tør
for
ting
ogalskens om skal
forh-ndrer
affald
gang.
køkken dOgDirektøren
den ikkeplyse
i
enrigtig Viinderkomgang.
itales
får,
dogmidnårRadiorådet næste
sted
måde o og
hardisseAalborg Radiorfldetsordilertid atder spørgs
losseplads.pålangteplacereskke
dentilsynsførende
er Afto
gener, med grunde. møde.Dette
ogsom
Det
no
er
forstået uge.
Dels
f
skont påenklittop tvunget
ikke, i free
oikke
atselven
ikommendeom
forholdene
indunder
med,
mantil kue står.kommune. ikke m veltilrettelagte, målet desåkaldte
Entenfraeternitfabrikvæk.atder erind
om
j bringes
mer
grov, enudfordring
smidiafangst a tildenne
mest af get for tfåubehagelig
vognmands-deaffaldsudtømninger,
ken. ikkekulle
d
tingene
Stille
s
Vibad o
»spontane« om
ligtorne
Om
læs,
gedriftsledelse
foretages
som s k udtømmes
a
i kan vær?
omver
rincip,
mig rigtigt
atdestoredetjegkke la??
s
stegoverensstemmelse elle medarbejderes
ller dervilafmed
ikke
dem medn
e
v betragteligt arbejdsnedlæggelser, placering eventu
ogsåøres
ed
derlæs
bør
fraeternitfa
når en
her,
findem den.
end
dre siger
fraprivate,
medhvislance
i normerede,sig
illegalt åbenbart
heder, d ? det ære
oder faste
Dog ikke hue. det, ore kattebyrderenskomstbestemmelser
i denne
ganske
Bent
vognmand
orladt
sposter og med på tæer, forbindelse.
? først
læs både maRask und,
nogleskidt. gamle brikken.Nørresundby:
stedet v
f
har
stillinger
drasser,
ertruffet
ligger
cn
regulære
vattede
o«,?
privat påinstitution.
atgå bare
Der
mest
fald
sig
sygehusenemine eraltfor må, I øvrigt det ndre, kan erske eretuvær fuldstændig beslutning
renovations-ihvert ikkeeller
som
Det L
beslut
?
er
h tvivl,
korrekt
sække,
Radiorådets
køkkenaffald
sko i
kan u at digt guacceptabelt ningtoppien mærk
gamle ogbildæk
oprindelige
s
bringer
om,stårvedmagt,
der
oste
atden
n ogdesmå nåregkal gå. etmedlem byråd, o
røres,
Foreningen
s
afAalborg onsmiddel, fordi værdige afden
j eren
vedtagelse
sødeste har
gange har gentagne
dels pressi i pyramide.
Tysk
dens
1denlynlåsen eop,
tilatføre bemyndi
den
om
Stuen varmen ErikWorm
i i
ankkenteresseremå generator, ikke arreageret
(konservativ), og for en
ud gelse
søvn. ntyv
mens virkeliggørelse anmodet pålige
kvinde
lukket
v
håndtaske,
d
baggrund
rent ophidselse
straks ventilator.
indtil
disse
bestjålet
har
har
tilteltet
med »indefra«,
bør stil drøftet den
engrønstatsbor
skydes,
derilhørtetyske
fod
ordi
deikke ety jeg støvsuger ? forurening, pådenne saglige er meget Naturligvis normal endnu
tstjålet
æret
og
folktilsynmen
WM
b Derfor ha?bruger h som
i faglige
joligger svag.
linger pslås stammer
sekretær den
nej, ishandlingen
o på
Hvordan
et. vilmanaltså hvorjeg »su hans afkommunen,
s Sarstedt,
engang,
En Schmidt,
holdbar
tysk
nogen
ger.
baggrund
kan
fort
den
udad
del
?
måde.
men Alle
ikke
påMølle- etID-kort
sætte
Oghvorfra
Brigittetatsborger, rochecks,
er
delEu
m
der Tasken en
indeholdt
mme den
for farli ger«.
uhindret.
, ,wvt r«
op
detinteresserer ikkeRadio
måske
tor Camping
ansatte under
tillidsmændenes
tidenori telt
provokation,
til
b i
en
pladsens e Aalborg,
være.
p
Karen
Pedersen
Der rjoet
lider i Danmarkslance- mistillid
faalborgenserne.
vilsom
tilchecke .-r-
tilstrækkeligt.
at amtsskat
naturligvis free kollegerne?
a
nydenstrejke
ogendel ersonlige
Kaas
ikling,
e
Erdet for
medtslet ne, tpas harnummeret
Eigil
ind e
,
måejse
usaglig
småting.
r hjem
tryk
Eurocheckene
leredeoppe å
er
p
hun hendes lå
Mens og mand21589526.
Juliussen
Vivian
Nielsen
Pia
Mylius Vej
Schau
Vera 48
firedobbelte
h
af, vad
Grønttorvet/P-hus
Shell, Mandag-lørdag
Shell, Erichsens
Hobrovej
Shell, Alle
Åbningstider:
Åbningstider:
Mandag-fredag
Åbningstider:
dadeblev
orudset,
8.00-22.00
søndag
aktiv
STIFTSTIDENDE,
dage
7.00-21.00, 8.00-18.00 7.00-22.00,
14. 1975
lørdag-sendag
vær
7.00-23.00
AUGUST
t?
fa
AALBORG
indfbdclsc
erdernoget,
som
disse
afham
d?Estaing, edens
9.30
Indtrykket erind
men
1
8
Mandag .s
m
kl.
piller helt fgø
en a
afethelt nestående
e
stadigi rampelyset, trykket
er
den eptember
erhan
lleden
i forbindel
ind p liv,
hanrden
gået idet rivatedogenergibundt, fødte
e
Projektøren
bag
om
for til
gider ,fodbold
Visse all
Gug, og tv
lave
skalikke
se D
-Vi dem
vil europæisk
noget
der
svinet
åndehul
Dejligt bliver til
Mølholm-boere:
Suregriseri
det
Stop nu
Påiore
l fod
19
lokalstof
Mere side
Varme
-vers
rdring
Vi deten
er
synes,
kedelig kun
mørke
benzintank,
Den skærm
der
ogfremmestælge olie
f service.
Viprofessionelfor s benzin,
erherørst
sælger
og
benzin.
detDerforenesteat kanøreibl.a.
god, er den nytte, g her
Men ikke viogsåvi hvor
området.har en
kiosk, du
fslik, toiletartikler
å kaffe,
kancigaretter, pibetobak,
cerutter, is,m.m.
chokolade, andet
sodavand
og
.ytr
Er ore
v sociale
KRONIK?
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0031.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0032.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
brugerne
måske
flæse
memålere
at
gnvarme
overvejer
lvaflæsning
føre
adør
g
I alt5måleraflæ
lrne
fjemvarme.medt
v erbeskæftigetop-
sere
lgore
forbruget. a
Uvis
selvaflæsning
rmebliver alle
måler-
føres. ikke gennem
Deter
aflæsere
overflødige.i
de
med
nødvendigtl.a.
ning medaflæsning
forbindelse flytning
b
et
v
singe-
Brand
org
ibil
Posten
kundetjeneste
I
værdien.reklamebureau
til
r,
Brandvæsen
Keatuleilfea
iAlborf
andre
blandt enskrivelse
me
p-plads
måtte
Jernbanegade
Aalborg ud at Her meningen,kal rekreativt medoenom centrale Endnu
5>l< i
rlbeWI|S
orienterer
erogbogtrykkere
s
s s det
Ålborg
onsdag rykkefor erdet vil atder værekun områdeetnaturligere punkt.
kundetjenestennye
omde
udseende
opfyldningen fortgive
foregå,
men a soen
em middag påparke
Kerte
1976.
regler adresseløse
bilbrand
slukke ved
en
Tr'efaa:
IM
JM
(06)
for
forsen
Aalborghal-
ringspladsen
delser 1. Det ker
ogomportoforhøjel
len.
L-je.
la
trsii'-å
«r.
s
serne april. gla
pr.
En Boulevarden
An
time Mary
overskriften:
»En
lifter
del
tglflf©'igve.1ae«ort
>.er
Hbu ftordlf-
under
tunf
#n
inlorxtic.?.«steril«,
"aaakiatrl fået
gtn v
ke halv efter Aal
dersen.
gjort
en
n
deligyhed
e- havde 10,bil.
borg. parkeret
sin
lig... - ogensør??
P»t
gjif:
opdagede formentlig
enforbipasserende
/, dreeceleeejleer. os tgbedr for oetfceeerfele
ftnJer eriontérinf
TrdlAft t »is
f
ny« regler p
t varld
atder i iden. kort
fortene
afen
opstået
VARME ? Det an
ng pågrund
slutning
såTONER k
atselv
/.
IlLilUX
derkelenililatetivn# vien
Fer lpse
t
Upoettekster, f»idc 1.aprilvdlsggar orientering
blive koldt,
hirtift flLr?e fra
os
tærmusikere mili-
lse iledningsnettet.
forruden,
Varmen indtræk
sprængte gik
do
s
nye
måopgive
i år.
at
ledningsnet
ogi inden
og
lokke
tDerfor
udaf
VaT
druM - give for l»4atrethenvandele#
deretteoner har
Ir«
brandvæsnet
op rog.ogfik
instrumenterne.
La
Har ijrttilat aorgen udtrykg a
til
Prinsens
il-
nåede
y-
ea.
unesfrem slukket
den.
fraViborgmusik
de
korpsLivregiments
udendørs droppet
minikoncerter
i
Hed hilsen
venlig
I
for ntid.
Aalborg-området
e ind
landshavnen, hos
ogpåvejtil
l
stedet
vJCt'k i
rykker
Hjorring der phold
gores o
Knud
fHinc
Jenaen
andet
påblandt orkestret
plejehjem.
Ottosen
»Nordkær« al.sandsynlighedViharlavet aftale tilstor læde områdets
Icnnarbcrg
gårdejer på
EfterSoi udkanten ? etemitfabrikken.
vilmed
den der?
gtil foror
I dag detsåledes
er Parkpleje
iNørhalne.
Molholm
afskal
at måger, sorg bebo
f
En en og blød meddelelse hjemmet påVan
sod. sur en
Lions
men Man
Under iAalborgHasseris være
led
besøget Jacques
et atsoenia
par v ernevar ket sårygtede, ETATSFORM postal henvendt gen I
derfår
NY
etaten
ambassadør
? Post-tilpublikum. P sig besøg. gæster
sages Belgiens i Og dnuår omreddet. .rundes« hjørner i området.falvorlig telegrafvæsenet når har har ostens i Nørresundby,
et s håber
v
især
g
s
atder af en
musi
hargen
Det
Smets
af
konsul hvisområdet be af.Det ilsige, udpe
og århundreder sig kundetjeneste nu kerne april pleje
boerne
vil steder fået
påspecielt det have
forurening etydningnem
at
Anne
bergvejens
a
Aalborg
i a
betjent brudt udentdet hjem Aalborg. sker
Aalborg, Niels soen i områderne opfyldninger mere kunne grundvandet,
direktør Stroy- og
gede skal
for
Det
n
er samme? 2 ?
-
berg.
den lobet omkring Jensen.oplyserbeboernesb
i tilrekreativt naturligt
affåår områ- udseende, Jo
været
drikkevand. afetformfuldendt gåetmed informations idag den 3. som
ng
ske kedeligt sprog, udover
?--og
lidt
omdannet
hannes
afkommu
Dronningens bliver
ske
;de.
stadsdyrlæge
Viggo
nenforanledning OMVEJ
udtog forskellige
317 Livregiment
fylder år.Såder
Motorcykel
Soen indtil fådage
u
k
Torpet.
Aalborg,
har
byenan is fordelag tid
tilkincert
a
ogsåkaserne påNørre
?
afvandet,
Hanne Skuespillerparret gøreig
:siden for foropfyld-
prøvervandetsanalyser bUldalPeter
dysten. Uttrup denne
brugt fra
og var der. egge formedvir bemærket
som
og Schrøtigt
dag.
rg.
bil
ramte
Jan Møller væretaffald pro-
viste,
at
pH-tal
rost
dArbejdsmand Iningsplads Etemit-
højere
ta
meget endnormalt. i »Mordet når
jduktionen Det
I bilerer.
for ken denpåMarat«,
FabrikpåDansk
en5n-
a
26.
v drager
Hjortevejskade ki Aalborg. area Etemit-affaldet vandetser etudtryk vedsæsonslutningen JUBILÆUMSFAKTA Deteakta Aal
Skalborg ommune,erAaldet rugt opfyldningpH-værdien Andre ikke ligeej, det forbindelse Aalborg mednehæfter
ger
us tU
til bliver
biområdet. i ste
andre
med ?har spækket f om e
surhedsgrad.
måttebehandling borg
e
på pålerne, der jer steder
en
o-
H i dag, det
500 jubilæum borg avn og
viste,
stuenskrammer,
da
han
menetemitfabrikken kommuneprøver atetemit-affaldet Teater virkehavnevæsenet to detindeholder an
fra
Aalborg mod Havns års
n-
nuudgivet
har
enhistorisk
? Aalborg
målt
I
de vi tid akkurat
Hvor deerhenne, dansk enmen åske
monom februar, envtnter, m normal Tamperaturan
Lufthavn:
Aalborg
bli
viskrev i kaldte det i dennden
viber,vitankeløst
Kl. idag,5r. C.
12 0 C
ver nu a grøft. Laveste-i-ggr.
ogsom
inat 6,7
kolde.
Klarer Solsorterne
forforårsbebudere?Den
a
heller
eller
m
in
dekuldegraderne,å
siger be
:
Selv de
dedøpågrund afsted?
afoptimis sidst februar Kl.Baromatarstand
genting.iom var
12 mm
767.0(10223
der vil inok
dem
som Igår mm mb)
men. sendte kun gyndt marken.
Her der v
766,9 (1022,4
mb)
lærken rende nø
over rDe
og n dermåtte
undt
at
ne finde ogle,trøste jesmed hinandeni
bukke Vi å os haven
under.m
efter
? på
skrutryggedeKl.fugtighedagrad:
med. tiloverholdelse pudsige, at nu Luftens 60
atflertalletklarer
dog i deres betyder,
i 90
12dag pct.
Evnen
sig. stor. vinterskal som
facon,
Igår pct.
a gøresvedrø
naturen Selv
er sammenklader ltså opkoner.
sommerrevir
derses vil
rende i
gækker,
ogkatte
Apotekervagt:
skede
imartsfrosten, Driften ikke
fuglene
rejse kannemlig fryses Budolfi
og
Apotek
stilkene
igen. derved ud. det med
neOg samme
eetgoder
e
Og som hårdtset dagenes solly
bider
senvinteren,
IAalborg:
tåle
når
i næsen: lokketog Man an længde.
Haveblomsterog k hvor vier Lægevagten
meget,
Telefon11
13 2
6
buske ikke videre ved, Det
man
var i år.I fjor ar henneåret. langt ma
frem
samme
langt
D nyt
tilat
abnormt, vinte holde fåviberne derne: 12 8 0, o
alting ild.fordi v forhåbentlig Bert Har e tilAalborg-sl-
Ring 5 0 l
m I årtangerede stand.
var
ren
kal
312.
skriveren
VÆRDIDE
By
AT
V
trods
Håb kulden
Affaldet
fra ternit-Fabrikken
E
iAalborg
bruges
til t Limf af
istedetrettejords-kysten
a
Limfjord-kysten
skal ud
rettes
for
Nuat Mølholm
s ved fyld
stop
isøen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0033.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
“Alt det hvide på billledet
er opfyldt materiale fra
Dansk Eternitfabrik”
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0034.png
EGHOLM
3. Limfjordsforbindelse – placering
gennem områder forurenet med asbest
2023
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0035.png
Matriklens placering på kort
Fra Region Nordjylland
Jordforureningsattest
Udskrevet 11. december 2021
Denne attest bygger på de oplysninger, som Region Nordjylland har på udskrivningstidspunktet.
Matrikel
3a Gl. Hasseris By, Hasseris, Aalborg Kommune
Adresse
Ajstrupvej 20, 9381 Sulsted m.fl.
Matriklens status
Matriklen er: Kortlagt på vidensniveau 1 (V1­kortlagt). 
Region Nordjylland har viden om aktiviteter, der kan have medført forurening af matriklen. Det V1­kortlagte areal er
ikke blevet undersøgt, og mistanken om forurening er derfor ikke be­ eller afkræftet. 
Lokaliteter på matriklen : 851­00193
Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco
Matriklens placering på kort
På lokaliteten er der viden om følgende aktiviteter, som har eller kan have forurenet
Navn på aktivitet
Godkendt fyldplads til affald fra Dansk Eternit og
Opfyldt kystområde
Udspredning af slam fra Renseanlæg Vest
Branche
ingen
ingen
ingen
Driftperiode
1977 ­ 1985
­ 1980
1980 ­
Region Nordjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, overfladevand og
menneskers sundhed.
Kortlægningen efter jordforureningsloven er ikke færdig, og der vil derfor løbende kunne ske ændringer i regionens database.
Læs mere om Region Nordjyllands arbejde med jordforurening på www.jordforurening.rn.dk eller www.tjekdingrund.dk.
Få yderligere oplysninger ved at kontakte regionens "Kontor for Jordforurening":
Telefon: 9764 8276
Mail til Birgitte Gorgin: [email protected]
Du kan desuden få oplysninger hos din kommune, om matriklen er omfattet af "områdeklassificering". 
Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco
På lokaliteten er der viden om følgende aktiviteter, som har eller kan have forurenet
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0036.png
Klostereng – placering
af tilkørselsanlæg 3.
Limfjordsforbindelse
+ område forurenet
med asbest
Illustration fra Vejdirektoratet
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0037.png
Etablering af rensningsanlægi i deponiområde
1982
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0038.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger :asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1985
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0039.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1986
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0040.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1987
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0041.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1990
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0042.png
Det officielle deponi
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0043.png
Minimum 95.000 tons
asbestholdigt affald
ligger deponeret i den lille del, der udgør det officielle deponi
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0044.png
Tidslinie
1976:
Ministeriet for Offentlige Arbejder
giver Aalborg Kommune 0lladelse 0l at foretage opfyldning i søterritori-um i
Lim:orden vest for Aalborg med affaldsmateriale - herunder 35% asbestholdigt eternitaffald. DeBe bliver 0l
asbestlossepladsen Klosterengen. Tilladelsen blev givet på vilkår af, at opfyldningen skulle 0lendebringes inden 2 år fra
0lladelsens dato og kystsikring skulle udføres inden påbegyndelse af opfyldningen. DeBe krav valgte Aalborg Kommune og
0lsidesæBe.
Der går imidler0d over 11 år inden deBe arbejde færdiggøres eKer adskillelige påbud fra Ministeriet.
1988:
Kystsikringen og afdækning af asbestdeponiet på Klosterengen færdiggøres af Rambøll (skulle have været 0lendebragt
I 1978!!)
2015:
Aalborg Kommune gennembryder ved SvanholmgrøKen - uden lovliggørelse - asbestlossepladsen på Klosterengen.
Lovliggørelse forefindes stadig ikke.
2015:
Region Nordjylland etablerer en helikopterlandingsplads midt i asbestlossepladsen på Klosterengen. Ingen var
adviseret om forekomsten af asbest i området og byggearbejderne bar derfor ingen værnemidler ved den første del af
udgravningen. 300 tons asbestaffald blev :ernet under anlægget af heliporten, en del af deBe affald var rent asbeststøv.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0045.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0046.png
Hvorfor har hverken Aalborg Kommune eller
Rambøll vedstået sig deres viden om den
massive forurening i området?
Ingen foranstaltninger blev taget ved
udgravning til heliport i 2015 – ingen
beskyttelse hverken af arbejdere eller beboere
i området.
Det er en tanke værdig…
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0047.png
Aalborg Kommune og Rambøll nævner IKKE asbest i forbindelse med
udgravning til heliport i området i 2015
14/03/2023, 15:26
14/03/2023, 15:26
Gravearbejde afslørede farligt fund - som kommunen kendte alt til | Nordjyske.dk
ARTIKEL FRA NORDJYSKE 2/5-21
Gravearbejde afslørede farligt fund - som kommunen kendte alt til | Nordjyske.dk
NYHEDER
ERHVERV
SPORT
KOMMUNER
DEBAT
LÆS E-AVIS
Kirsten
Nordjyske har fået aktindsigt i processen op til byggeriet, og
selvom Aalborg Kommune både har været en del af
planlægning og medforfatter til VVM-undersøgelsen, som de
selv har godkendt, så har kommunen ikke nævnt deri, at de 40
år tidligere har lavet et deponi samme sted. Og at der derfor var
en vis risiko for at støde på gammelt affald fra eternitfabrikken
– heriblandt farlige asbestfibre, der kan føre til
lungehindekræft.
Kommunen fortalte altså hverken regionen eller entreprenøren
om deres eget deponi med farligt affald.
MILJØ
Gravearbejde afslørede farligt fund -
som kommunen kendte alt til
Selvom kommunen selv var med i planlægningen, nævnte de ikke noget om deponiet
nedenunder byggeprojekt. Det møder nu skarp kritik fra 3F
Rambøll har i et notat til kommunen vedhæftet billeder af, hvad de fandt i jorden under arbejdet. Foto: Rambøll
I alt blev omkring 300 tons asbestholdigt materiale kørt til deponi. Foto:
Rambøll
AALBORG:
Det er en af de overraskelser, man ikke har lyst til få,
når man har gang i de store gravemaskiner. Det er september
2015, og byggeriet af en ny helikopterlandingsplads til
lægehelikopteren er i fuld sving vest for Aalborg.
Men jorden er ikke som forventet – for under arbejdet finder
man både gamle eternitplader og rester af poser, hvor der står
asbesto på. Arbejdet stoppes, og der tages tre prøver – alle tre
viser, der er asbest i jorden.
For arbejderne, regionen, der har bestilt arbejdet, og Rambøll,
der er konsulent på projektet, kommer det som en overraskelse.
De vidste ikke, Aalborg Kommune tilbage i 1970’erne lavede et
deponi netop her til affald fra eternitfabrikken – for det havde
Thomas Lee
Journalist
02. maj 2021 kl. 06 00
Opdateret 09. maj 2022 kl. 14 22
Et svigt
Entreprenøren, Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S, har ikke
ønsket at stille op til interview om sagen. Men formanden for
3F i Aalborg, Allan Busk, mener det er uansvarligt, kommunen
ikke har fortalt, hvad der lå i jorden, inden arbejdet gik i gang.
- Det er da et svigt. Der er jo nogle mennesker, der kan have
fået asbest i lungerne på baggrund af det her.
https://nordjyske.dk/nyheder/a
alborg/kommunen-fortalte-ikke-
om-farlig-asbest-det-er-
uansvarligt/bc33bfaa-5dbb-
4210-b073-4f2cbe69c787
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0048.png
ARTIKEL FRA NORDJYSKE 2/5-21
Bill fra ovenstående artikel
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0049.png
Bill fra ovenstående artikel
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0050.png
Klostereng på land: Det øverste jordlag eroderer og blotlægger
kontinuerligt deponiet
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0051.png
Klostereng på land: Det øverste jordlag eroderer og blotlægger
kontinuerligt deponiet
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0052.png
Klostereng ved vand: Fiberdugen er revet løs
Udmunding af Svanholmgrøften ved Klostereng
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0053.png
VIDEO:JUNI 2021
Mandag morgen var der ryddet helt op.
Onsdag morgen så det sådan her ud:
Videoen er optaget 16. juni 2021 – umiddelbart efter samråd I transportministeriet hvor daværende transport
minister B. Engelbrecht anklagede MF S. Zimmer for at opfinde sin egen virkelighed. Vedlagt som bilag
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0054.png
2 tons
asbestholdigt affald
er blevet fjernet fra denne 300 m kyststrækning siden 2021.
Trods dette dukker fortsat nyt asbestaffald op.
Og støvet kan ikke oprenses!
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0055.png
Den dødelige konsekvens kommer
fra de mikroskopiske asbestfibre.
Der er sundhedsmæssig fare både
fra fibre som støv og fibre i vand
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Adskillige videnskabelige artikler påviser
sammenhængen mellem asbest optaget oralt og kræft i
eksempelvis mave og strube
Dokumentation vedlagt som bilag
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0057.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0058.png
“Ingeniøren har været i kontakt med flere
øjenvidner, bl.a. 72-årige Bjarne
Christoffersen fra Ferskenvej, der beretter
om, hvordan de dengang
så lastbiler køre
i pendulfart mellem fabrikken og
deponiet, frem og tilbage, frem og
tilbage, op gennem engarealet og
kyststrækningen og tilbage igen.
Sådan stod det på i et årti, ofte også om
natten, i weekenderne og i andre
tidsrum uden for det tilladte.
Dumpningen genererede voldsomme
mængder støv, der hang i luften som en
tåge. “
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0059.png
3. Limfjordsforbindelse gennem deponi nær Dall
Her er deponeret minimum 84.000 ton asbestholdigt affald
Illustration: Geohav
Deponi
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Transportministeren og Vejdirektoratet har IKKE vurderet konsekvenser ved
anlægsarbejdet i de meget store asbestdeponier i linjeføringen i deres VVM-rapport.
Kritikken affærdiges som om, det der forventes at kunne dukke op, er byggeaffald I
almen størrelsesorden.
Kritikken affærdiges med, at der findes helt vanlige metoder til at håndtere, den slags.
Kæmpestore asbestlossepladser uden bundmembran og uden forsvarlig
indkapsling
Der er imidlertid tale om kæmpestore deponier, der hverken er forseglet med
bundmembran eller forsvarligt indkapslet.
Der findes ingen vanlige metoder til at håndtere omfattende anlægsprojekter direkte i
et asbestdepot, tæt ved fjord, grundvand og afvandingskanaler og endda helt bynært
med beboelse få hundrede meter fra gravearbejdet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0061.png
Asbest er
kræftfremkaldende
De mikroskopiske, aflange fibre, kan indåndes som
støv. På den måde kan asbestfibrene trænge ud i
lungerne.
Jo tyndere fibrene er, jo længere ud i luftvejene kan
de nå. De fineste fibre kan trænge helt ud i
blodbanerne og sprede sig til andre dele af kroppen.
Asbestfibre i sedimentet på fjordbunden vil ved
opgravning og gravespild sprede sig til den marine
fødekæde og vandet. Transportministeriet har på
forespørgsel fra tidl. MF S. Zimmer, MF, oplyst at
asbestfibre IKKE kan oprenses fra vandsøjlen:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/617/
svar/1800485/2430327.pdf
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Sygdomstilfælde og dødsfald grundet asbest er stadig stigende
Antallet af asbestrelaterede sygdomstilfælde og dødsfald fra Dansk
Eternit Fabriks levetid er stadig stigende og eksperterne regner med at tallene først
topper i 2035. De beskæmmende tal knytter sig ikke kun til eternitfabrikkens
ansatte, men også mange uforklarligt ramte borgere, som ikke har haft deres gang
på eller i i umiddelbar nærhed af fabrikken. Statistikkerne knytter sig både til
asbestsygdomme på grund af støvfibre i lungerne, som asbestsygdomme
fremkommet ved at fibrene er slugt eller på anden måde trængt ind i væv og hinder
(eks. testikel- eller bughinde). Asbesten har allerede alt for mange liv på
samvittigheden - især i Aalborg.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0063.png
Ansvaret er DIT
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0064.png
Tak for opmærksomheden
L I S B E T H FA S T
TA L S K V I N D E , B O R G E R B E V Æ G E L S E N
[email protected]
Tlf. 2614 8333
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0065.png
-- AKT 311289 -- BILAG 202 -- [ Høringssvar ved. Anlægslov til 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Christina Kærsgaard ([email protected])
Høringssvar ved. Anlægslov til 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 07:47
2024-01-11 Høringssvar Egholmmotorvej.pdf;
Se venligst vedhæftede høringssvar til anlægslov for en 3. limfjordsforbindelse.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0066.png
-- AKT 311289 -- BILAG 203 -- [ 2024-01-11 Høringssvar Egholmmotorvej ] --
11. Januar 2024
Høringssvar til miljøvurderingsrapport for 3. Limfjordsforbindelse
Tidsfrist for høring kan ikke være i overensstemmelse med forvaltningsloven
Indledningsvist vil jeg påpege, at når størrelsen på høringsmaterialet tages i betragtning, er der
ikke givet en rimelig høringsfrist på denne høring. Høringen startede d. 7. december 2023 og løber
frem til d. 11. januar 2024. Det er dermed givet 5 uger til at gennemlæse et kompliceret materiale
der omfatter mindst 1000 sider, og som selv myndigheder har svært ved at nå. Dette kan ikke være
i overensstemmelse med forvaltningslovensregler om rimelige høringsfrister, der skal sikre at alle
oplysninger kommer frem om projektet og at retsikkerheden for de berørte af projektet kan nå at
ytre sig kvalificeret. Høringen får karakter af en proformahøring, hvor udkommet er givet på
forhånd og det er ligemeget hvad der kommer ind i høringsfasen.
Grundet den korte høringsfrist er mine bemærkninger ikke nødvendigvis dækkende eller
fyldestgørende, da jeg ikke har kunne nå at læse andet end nedslag i rapporten.
Negativ væsentlig påvirkning på natur og arter
Det står dog klart, at projektet overtræder habitatdirektivet på flere punkter. En fravigelse af
habitatdirektivet på det foreliggende grundlag vil være ulovligt, da der findes realistiske alternative
løsning, hvor der ikke skal laves en fravigelse fra habitatdirektivet.
Projektet vil ødelægge vigtige nationale yngleområder for Odder uden de genskabes til fulde i
samme kvalitet. Oddernes territorier er temmelig store og der etableres kun nye levesteder i
nærheden af den planlagte motorvej, hvor forstyrrelserne permanent vil være store. Dermed er det
ikke en fuldgyldig erstatning, som sikrer at den nuværende bestand kan opretholdes på hidtidigt
niveau eller bedre.
Der er i projektet heller ikke taget hensyn til de tre arter af flagermus der lever på Egholm, ligesom
der ikke er taget hensyn til at der er ynglende Dam-flagermus nær projekttraceet på sydsiden af
Limfjorden. Anlæg af en vej i den projekterede højde, på Egholm og på nordsiden af fjorden, vil
medføre trafikdrab på flagermus, som er beskyttede bilag 4-arter. Dette er også konstateret i den
supplerende miljøkvensrapport, men det anses ikke som forsætlig skade på flagermusene og
faktisk vurderes det i rapporten at der ingen væsentlig påvirkning er på flagermus.
EU domstolen (C-473/19, C-474/19) afgjorde ellers at skovfældning skulle anses som fortsætligt
drab på de bilag IV -arter der levede i skoven og at der derfor skulle iværksættes
afværgeforanstaltninger for disse arter efter habitatdirektivets procedurer før at skovrydningen
kunne gennemføres. I den supplerende miljøkonsekvensrapport konstaterer man at vejen
resulterer i trafikdrab på flagermus, men man indfører ingen afværgeforanstaltninger.
I høringen er der foreløbig allerede kommet nye oplysninger frem om sandsynligheden for at der
kolonier af ynglende Damflagermus nær vejtraceet lige syd for fjorden, men dette indgår ikke i
vurderingen i rapporten. Der er desuden forlydender om at undersøgelserne for flagermus, ikke er
foretaget i aften og nattetimerne med i dagtimerne, hvorfor ynglekolonier af andre arter måske er
underestimerede? Der er dog konstateret en række flagermus i traceet og på Egholm, men deres
ynglesteder er ikke kortlagt.
Projektet vil derudover berøre en lang række andre bilagsarter, fx strandtudse, og en lang række
andre dyre arter, særligt fugle.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Projektet medfører stor risiko for permanent forurening af kommunens drikkevand
Det er utrolig bekymrende, at der ved Egholm-linjen er risiko for forurening og påvirkning for
grundvandsforekomsterne flere steder.
Vi ser i disse år, at drikkevandsressourcerne er under stigende pres mange steder pga. pludseligt
konstaterede forureninger. Man bør derfor ikke tage unødig risiko ved at etablere forurenende
anlæg nær drikkevandsområder.
Linjeføringen berører flere vandindvindingsområder, OSD-områder, boringsnære
beskyttelsesområder og områder med indsatsplaner til beskyttelses af grundvandet.
Der vil være stor risiko for foreningen med både kvælstof og kemikalier. Dette både pga
anlæggelse af vejen og ved udledning af vejvand og luftbåren udledning fra passerende biler og
lastbiler, samt ved uheld med lastbiler der fragter giftige kemikalier.
Det anføres i rapporten at der skal etableres tætte forsinkelsesbassiner, men en blot en lille fejl i
konstruktionen af disse, kan have ireversible konsekvenser for grundvandet ved en forurening.
I Drastrup findes et meget sårbart nitratfølsomt vandindvindingsområde med stor betydning for
Aalborgs drikkevandsforsyning, og som linjeføringen går direkte igennem. Det fremhæves, at den
naturlige beskyttelse af området er meget svag overfor forurenende stoffer.
Målsætningen for det nitratfølsomme områder, som gennemskæres af linjeføringen er:
“Det skal sikres, at den gennemsnitlige udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke
overstiger 25 mg/liter.”
Der sker også kvælstofforurening fra trafikken på vejene, der ser ikke ud til at dette forhold er
belyst i forhold til forurening af grundvandet. Det er en påvirkning som vil stige med tiden efter
ibrugtagning af vejen. Den vil samtidig have kumulativ effekt med anvendelsen af
landbrugsjorderne omkring vejen.
Dette bør tillige belyses i Miljøkonsekvensrapporten, som derved ikke på dette punkt er
fyldestgørende.
Projektet medfører støj over WHO grænse for hvornår der er negative konsekvenser for
sundheden
Placering af forbindelsen vest om Aalborg vil betyde, at Aalborg fremover må leve med en konstant
lydpåvirkning fra vejen. En påvirkning, som pga højden på vejen vil påvirke hele den vestlige del af
byen. Støj påvirker menneskers sundhed negativt. Det er absurd at støjen ligger lige under de
nationale grænser, men over den grænse WHO sat. Og det på trods af at projektet nogle steder
indbygger afværgeforanstaltninger. Alene pga støjgenerne bør projektet ikke gennemføres.
Projektet indskrænker de fremtidige rekreative muligheder for Aalborg bys borgere
Projektet vil også ødelægge Egholm som et af de sidste nærområder til Aalborg, hvor byens
borgere kan opleve synes over Limfjorden fra øens vestlige ende. Øen giver også mulighed for at
opleve både stilhed og mørke, og endda for de som kun har offentlig transport og sine ben til
rådighed.
Projektet vil også dramatisk forandre hele landskabsoplevelsen af Limfjorden ved Aalborg, som
den opleves fra de mange udsigtspunkter i Aalborg. Fx Aalborgtårnet og Mølleparken.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
En 3. limfjordsforbindelse varetager overvejende trafikforhold i Aalborg by og ikke trafikken
for landsdelen.
Miljøkonsekvensrapporten mangler analyser af bytrafikken i forhold til landsdeltrafikken. En stor del
af belastningen i den nuværende tunnel stammer fra ren bytrafik i Aalborg. Siden den sidste VVM-
rapport fra 2011 er Aalborg blevet byudviklet mod øst. Flytningen af Aalborg sygehus ud i Aalborg
øst vil yderligere skubbe trafikken mod øst. Dette forhold er ikke belyst.
Det skyldes nok, at argumentet for en statslig løsning dermed vil bortfalde, da det er Aalborg
Kommunes eget ansvar at sikre tilstrækkelige vejadgang med tilstrækkelig kapacitet indenfor eget
området.
Østlig forbindelse er en rimelig, alternativ løsning i forhold til bestemmelserne i
habitatdirektivet
Fravalget at opdatere miljøvurderingen af den østlige forbindelse med et ekstra rør ved
Limfjordstunellen er en politisk beslutning. I forhold til habitatdirektivet er det tvivlsomt om dette
betyder, at den østlige forbindelse ikke er en rimelig alternativ løsning, der ville kunne vælges.
Denne løsning vil klart have færre påvirkninger på miljø og naturforhold. Hvordan
samfundsøkonomien i løsningen vil være i dag, ved vi ikke, da der ikke er beregnet, men da den
vestlige forbindelse ikke flytter meget trafik fra limfjordstunnelen, vil den nok være billigere, og i
hvert fald skåne Aalborgs borgere for skader på sundhed og stor risiko for forurening af
drikkevand, samt bevare et af vores få naturområder.
Med venlig hilsen
Christina Kærsgaard,
Teglvænget 1, 3. tv.,
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0069.png
-- AKT 311289 -- BILAG 204 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Paul Wardle ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 07:45
(Send venligst bekræftelse af modtagelsen)
Til Transportministeren
Jeg synes, at der er alle mulige grunde til at skrotte planen om at vedtage anlægsloven om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm. Enhver oprigtig og ærlig politiker, som tør at træde væk fra sin partilinje,
og som vil bruge lidt tid på at se på de utallige saglige argumenter, som taler imod motorvejen, vil konkludere
at denne motorvejsløsning er forældet, forkasteligt og totalt forkert.
Der er naturligvis mange, der er fortaler for en 3. Limfjordsforbindelse. Det argument vil jeg ikke graver
dybere i. Men at vælge en løsning, der vil ødelægge både den dejlige ø Egholm sammen med den vestlige side
af Aalborg er ikke bare tragisk, det er også direkte dumt og dyrt. Og her vil jeg kort udpensle hvorfor.
Egholmmotorvejen løser ikke trængselsproblemet:
Som mange kloge og uddannede trafikforskere har dokumenteret, vil denne løsning ikke have den ønskede
effekt de fleste lokale beboere ønsker. Nemlig mindre ventetid på E45 krydsningen over Limfjorden. Når en
mulig Egholm motorvej står klar om 10 år, og vi har sænket utallige, unøvendige milliarder ind i projektet, vil
vi ende med en situation, hvor mange vil spørge ”hvad var pointen i dette?”. Godt nok vil de gode folk i
Jammerbugt kommune kunne komme hurtigere til IKEA og City Syd, og visse enkelte firmaer i Nordjylland
vil kunne få/levere deres varer liiiiiidt hurtigere (tro ikke på de lokale politikeres propaganda her, der er ikke
nogen firmaer, der bukker under pga. lidt trafik ved Limfjordstunnelen), men at bruge godt og vel 10
milliarder på det formål, er absolut adsurd. At Aalborg Kommune også må se beskæringer og nedprioteringer
pga. deres uhørte bidrag til dette beløb, gør æblet endnu mere surt.
Der er ANDRE ALTERNATIVER som skal kigges på:
Det er ikke for sent at bruge den sunde fornuft. Der er veldokumenteret, saglige alternativer til Egholm
løsningen, som er langt bedre for Aalborg, både miljømæssigt og trængselsmæssigt. Og ovenikøbet væsentlig
billigere! Det er jeres pligt som politikere, at se på alle sider af sagen, og ikke bare tro blindt på en håndful
lokale politikere, som bilde jer ind, at at Egholmmotorvejen er valgt fordi ’der ikke findes alternativer’ og ’at
den er samfundsnødvendigt’. Det er det rene propaganda, lige fra ’Aalborg Alliance bogen’.
Da Egholmmotorvejen blev valgt som løsningen, i et lukket møde blandt lokale politikere for 10 år siden, var
de to andre alternativer ikke seriøse. De var enten for storslået eller slet ikke passende. Man kan kalde det for
aftalt politiske spil. Men det var lige meget for dem, fordi de få beboere, der vil råbe op om sagen, vil ikke
kunne høres alligevel... tænkte de. De havde dog ikke regnet med, at vi vil være så mange, der er imod
projektet og deres måde at tromle over enhver form for modstand. Flere meningsmålinger i Aalborg viser, at
vi vil ikke have en motorvej over Egholm! Derfor stikker vores lokale magtfolk nu fingre i ørene, og
fortsætter, som om en Egholmmotorvej med alle sine katastrofale konsekvenser er den bedste beslutning de
nogensinde har taget, uden at tage stilling til de mange beboere, der konstant stiller væsentlige- og kritiske
spørgsmål til projektet. Deres holdning er ’nu er linjeføringen ’besluttet’, og lige meget hvor tåbeligt denne
løsning er blevet med tiden, er der ikke én eneste af dem, der tør at sige deres parti imod. Nu er der gået
mange år, hvor verden har ændret sig meget, grønne løsninger er vigtige og vi er blevet klogere på mange ting
angående transport infrastruktur. Men Egholmmotorvej projektet sidder stadigvæk på bordet, som en
mindesten for vores fortidssynder.
Asbest og Støj:
Der findes altså asbest i linjeføringen. Masse af det. Jeg bakker op om tænketanken GeoHavs
sedimentprøvetagning i fjorden fra den 18. juni 2023 og de undersøgelse de har udført i de historiske
databaser. Der er deponeret tonsvis af asbestholdige eternitplader fra Aalborgs eternitindustri i og omkring
linjeføringen. Det er et faktum! Der findes dagligt eternit stumper, som er skyllet op på kysten både ved den
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
sydlige Egholm og Mølholm/Nørholm på Aalborg siden. De sedimentprøvetagninger, foretaget på af SWECO
for MKV rapporten er bestemt ikke fyldestgørende, og giver indtryk af, at der slet ikke findes asbest i
linjeføringen. Jeg siger her og nu, at hvis der sænkes et tunnelrør under en fjordbund, der indeholder den
mængde asbest, som er dokumenteret af Aalborg Kommunes egne rekorder, på trods af de mange røde
advarslessignaler den lokale befolkning har vist, vil det være, blandt andet, dig som Transport Minister, der
skal stå til ansvar for de efterfølgende problemer.
Asbest er farlige for lungerne. Støj er farlig for vores psyke. Aalborg er allerede Danmarks mest støjplagede
by. Men det faktum blæser vores beslutningtager bare på. I stedet for at gøre noget ved støjen og samtidig
hjælpe vores mentale sundhed, vil dette projekt simpelthen omringe vores by i et motorvejsstøjhelvede!
VÆKST! VÆKST! VÆKST! Lige meget hvad det koster. Er det sådan vi, som et land, vil fører os frem?
Vækst er åbenbart mere værd end den enkeltes sundhed. Og da MKV rapporten beregner eventuelle
støjniveauer, som noget under hvad de faktisk vil ende med at være, føler vi, altså dem som kommer til at bo i
nærheden af en eventuelle motorvej, bare som ubetydelige tilskuere i denne proces. En MKV skulle belyse de
faktiske konsekvenser af dette projekt, og ikke skjule dem for at nedspille motorvejens effekter.
Ikke nok med at omringe byen med to motorveje, vil I også ødelægge vores lille perle, Egholm, med i
processen. Er I klare over, at Egholm vandt ’Stilhedsprisen’ i 2019? Det gør den næppe igen, hvis jeres drøm
går i opfyldelse.
Miljøkatastrofe:
Egholm har udover sin stilhed og sin smukke natur, en del bilag 4 arter og en masse fugleliv. Dem kan I ikke
bare ’flytte’ eller ’skramme væk’. De bor der. Det er deres hjem, som de specifikt har valgt. Hvis der
nogensinde kommer en 4-sporet motorvej, på 10 meters højde, som vil komme til at skære øen over i to, med
alt det en motorvej bringer med sig, vil Egholm som et unikt hjem til, blandt andet, beskyttet dyr som oddere,
flagermus, frøer og gæs hører til fortiden. Ikke for at nævne andre beboere og gæster som rovfugle, isfugle,
sanglærke, fuglekonge, viber, ræve og rådyr, vil disse dyr opleve en kæmpe ødelæggelse af deres habitat, som
indtil videre er uforstyret af trafik og mennesker. De kan ikke være bekendt, at vores politikere bare kan
trække på skulderne og sige, at det er løsningen på, at der er nogen, der sidder i en trafikkø midt i
myldretiden, eller at det er prisen vi skal betale for at have vækst i Jammerbugt Kommune. Egholm er for os
et lille paradise, kun et stenkast fra Aalborg midtby. Vi burde være stolt af, at have denne fantaskiske ø i vores
kommune, så tæt på byens larm og kaos, men så alligevel langt væk. Vi burde udnytte den til fordel for både
naturen, beboerne og, eventuelt, turister, med diverse naturprægede aktiviteter og programmer. I stedet for det,
vil vores demokratiske valgt politikere, gå bagom flertallet, og udnytte øen til fordel for erhverslivet og dem,
der slet ikke interessere sig for miljøet. Det er så forkasteligt.
Det gode nyhed er, at Egholms bilag 4 arter er beskyttet af EUs habitatsdirektiver. Danmark har en
underskrevet pligt til at beskytte deres levesteder. De kan- og må ikke bare flyttes eller forstyrres. Når MKV
rapporten ser stort på disse arter, med det argument, at der findes ikke ’gangbare alternativer’ til
Egholmmotorvejen, og at motorvejen er ’samfundsnødvendigt’, er det en direkte løgn, brugt af Vejdirektoratet
til at danse rundt om den lovgivning Danmark selv er skrevet op til.
Ikke nok med Egholm, vil en eventuelle motorvej ved den vestlig side af Aalborg true vores drikkevand, ved
at være placeret overordenlig tæt på vores store drikkevandsmagasiner ved Drastrup og Lindholm. Både ved
anlægs- og driftsfasen vil drikkevandet for de fleste i Aalborg være i fare for forurening. MKV rapporten ser
også stort på vores bekymringer omkring dette, og lade som om, at problemstillingen ikke eksisterer.
Mangel på respekt overfor de regler og love der er – hvor er den demokratiske proces?
Danmark, det er da et demokratisk land, er det ikke? Det ville jeg for få år tilbage have svaret ja til. Men der
er desværre blevet en tendens, hvor det ikke virker sådan. I stedet er oplevelsen, at politikerne bare siger et
(når der skal høstes stemmer), men gør noget andet (når de er blevet valgt ind - hvad enten det er kommunalt,
regionalt eller til folketinget).
At både den lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse og den supplerende miljøkonsekvensrapport er sendt i
høring på én gang, med en meget kort frist (fra den 7. december 2023 til den 11. januar 2024), altså hen over
jul og nytår, det er da en helt uacceptabel demokratisk proces.
At man i miljøkonsekvensrapporten desuden beder om fravigelse af EU regulerede habitatregler, ifm. odder på
Egholm, med den begrundelse ”at forbindelsen er samfundsmæssigt nødvendigt, og der ikke findes
alternativer”, det er ikke i orden, for der er alternativer. Men igen og igen får vi borgere af vide ”det er
besluttet”. Og det kan godt være, at det er med i Infrastrukturplanen, men så længe der ikke er en anlægslov,
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
så er der jo faktisk ikke noget, ”der er besluttet”!
Det er heller ikke i orden, at anlægsloven:
• vil fjerne tilsynsmyndigheders adgang til at sikre, at miljølovgivningen overholdes (også for
miljøstyrelsens adgang).
• stiller forslag om en magtkoncentration, der giver Transportministeren vide rammer for at overtage
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.
• fjerner muligheden for at klage eller appellere afgørelser relateret til motorvejsprojektet.
Konsekvensen - ubetydeligt, begrænset, moderat eller væsentlig?
I rapporten står der, hvordan noget er ”vurderet” ud fra de 4 ord. Jeg synes, det er bekymrende, at denne
rapport baseres på vurderinger. Det lader ikke til, at der er noget, der er ”med sikkerhed”.
• Væsentlig optræder 253 gange i rapporten.
• Moderat optræder 195 gange i rapporten.
• Begrænset optræder 293 gange i rapporten.
• Ubetydelig optræder 119 gange i rapporten.
Mangel på politikere, der rent faktisk vil kæmpe for natur, klima og miljø – og ikke bare siger, at de vil?
Hvis du har valgt at læse hele mit brev, håber jeg, du forstår den bekymring og frustration, jeg sidder med.
Specielt siden ”klimavalget”, da har den ene efter den anden politiker udtalt, hvordan de vil gøre noget for
naturen, miljøet, klimaet, børnene, de ældre osv. osv. Men som borger ser det ud til, at det der tæller mest, det
er vælgerstemmer, ministerposter og -biler – og så pyt med, hvordan vores miljø, klima eller natur har det. Og
det tager ikke nogen Sherlock Holmes for at finde ud af, at det hele står ret skidt til!
DERFOR gør nu det rigtige, få undersøgt de alternativer, der rent faktisk er til en motorvej over Egholm, og
vær stolt over, at du er en politiker, der tør gå mod (parti)strømmen – men være ærlig og tro mod dit
(valg)ord!
Jeg håber mit brev har givet stof til eftertanker, og at det får dig til at ændre din mening.
Heroppe i Aalborg er vi mange, der ser hjælpeløst på, mens der tages katastrofale beslutninger på vores - og
miljøets vegne.
Vi krydser fingre for, at der er nogen der lytter på Christiansborg.
Mvh
Paul Wardle
Cort Adelers Gade 7 2.th
Aalborg
9000
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0072.png
-- AKT 311289 -- BILAG 205 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 01:50
Vi har ikke brug for flere motorveje[1838].odt;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Ikke flere motorveje
Mvh
Line Tarber
Malden Alle 11
2791 Dragør
Sendt fra
Mail
til Windows
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0073.png
-- AKT 311289 -- BILAG 206 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje[1838] ] --
Vi har ikke brug for flere motorveje.
Vi har brug for mere ro.
Mere biodiversitet.
Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.
Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og
ikke gå ned med stress.
Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.
Motorveje larmer.
Motorveje ødelægger naturen.
Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at
være her, som vi har.
De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.
Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste
det er vi ikke.
Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge
vores verden.
Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten
- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.
”Vær modig, stop motorvejen!”
Mvh
Line Tarber
Malden Alle 11
2791 Dragør
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0074.png
-- AKT 311289 -- BILAG 207 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 01:36
Vi har ikke brug for flere motorveje[1838].odt;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Ikke flere motorveje
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0075.png
-- AKT 311289 -- BILAG 208 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje[1838] ] --
Vi har ikke brug for flere motorveje.
Vi har brug for mere ro.
Mere biodiversitet.
Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.
Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og
ikke gå ned med stress.
Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.
Motorveje larmer.
Motorveje ødelægger naturen.
Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at
være her, som vi har.
De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.
Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste
det er vi ikke.
Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge
vores verden.
Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten
- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.
”Vær modig, stop motorvejen!”
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0076.png
-- AKT 311289 -- BILAG 209 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 01:09
Vi har ikke brug for flere motorveje.odt;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Ikke flere motorveje.
Mvh
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0077.png
-- AKT 311289 -- BILAG 210 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje ] --
Vi har ikke brug for flere motorveje.
Vi har brug for mere ro.
Mere biodiversitet.
Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.
Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og
ikke gå ned med stress.
Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.
Motorveje larmer.
Motorveje ødelægger naturen.
Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at
være her, som vi har.
De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.
Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste
det er vi ikke.
Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge
vores verden.
Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten
- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.
”Vær modig, stop motorvejen!”
Mvh
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0078.png
-- AKT 311289 -- BILAG 211 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 00:54
Vi har ikke brug for flere motorveje.odt;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Vi har ikke brug for flere motorvej.
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0079.png
-- AKT 311289 -- BILAG 212 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje ] --
Vi har ikke brug for flere motorveje.
Vi har brug for mere ro.
Mere biodiversitet.
Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.
Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og
ikke gå ned med stress.
Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.
Motorveje larmer.
Motorveje ødelægger naturen.
Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at
være her, som vi har.
De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.
Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste
det er vi ikke.
Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge
vores verden.
Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten
- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.
”Vær modig, stop motorvejen!”
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0080.png
-- AKT 311289 -- BILAG 213 -- [ Indsigelse imod en 3.limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
jeppe bengtzon ([email protected])
Indsigelse imod en 3.limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 00:27
Til rette vedkomne.
Jeg bor I Mølholm og vil blive direkte berørt af anlæggelsen af en tredje limfjordsforbindelse over Egholm, og
indgiver hermed, på vegne af mig selv og min familie, indsigelse mod projektet.
Det er bekymrende, at skatteborgeres kroner bruges på en løsning, som kommer til at have enorme irreversible
konsekvenser for vores natur, miljø, drikkevand og sundhed.
En linjeføring der går direkte henover sårbare vandboringsområder, vil betyde at spild og forurening vil være
uundgåeligt i både anlægsfasen og tiden fremover. Dette stemmer ikke overens med vores ønske om også
vores børn vil kunne nyde rent drikkevand i fremtiden.
Dertil kommer risikoen for spredning af de mange tons asbest, som ligger begravet hvor linjeføringen er
planlagt. Asbest, som jeg ved selvsyn mange gange har set stikke op af jorden, såvel som i vandkanten, på
mine gåture i området omkring rensningsanlæg vest. Som beboer i området er dette en kæmpe stor bekymring
og jeg er ærligt bange for mine børns sundhed.
Flere bilag IV arter findes på Egholm, men for at omgåes det, er der fabrikeret en sandhed om, at der ikke
forefindes noget alternativ til Egholm forbindelsen. Sandheden er at der findes flere andre løsninger, men man
har fra politisk side fraveget, at lave en opdateret vvm redegørelse for en alternativ rute, siden 2011. Det burde
være for tyndt et grundlag, til at søge en EU dispensation.
At pakke en hel by ind i motorvejsstøj, er en meget umoderne løsning, da vi i dag ved, hvor store mentale
konsekvenser, det kan have for de mange tusinder af borgere, der vil blive berørt. Aalborg er i forvejen
Danmarks mest støjplagede by. Hver eneste dag bruges områderne i Lindholm, Mølholm og Drastrup som
rekreative områder. Hvad rekreativt er der ved at færdes i støj og os?
Kan vi virkelig tilbyde de fremtidige generationer alt dette? Jeg tror faktisk de hellere vil prioritere miljø,
sundhed og natur fremfor at kunne komme et par minutter hurtigere over fjorden. Det ved jeg i hvert fald at
jeg vil. Og derfor er jeg imod linjeføring over Egholm.
Mvh Jeppe Bengtzon
Kvædevej 39
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0081.png
-- AKT 311289 -- BILAG 214 -- [ Nej til Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Louise Brøndum ([email protected])
Nej til Egholmmotorvejen
10-01-2024 23:23
Nej til 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Hermed høringssvar mod en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Vi er mange her i Aalborg og omegn der oplever at være vidne til noget der minder om kejserens nye klæder
når det gælder 3 limfjordsforbindelse og planerne om at anlægge den over Egholm. Vi oplever magthavere,
politikere nægter at se det åbenlyst forkerte i at anlægge en motorvej her. Det helt åbenlyse i at vi nu lever i en
tid hvor man bør prioritere klimaet over økonomi. Det åbenlyst forkerte i at man vil rode op i Asbest der blot
Med en enkelt partikel kan fremkalde lungehindekræft. Der er adskillige vidner der har berettet om
Lastbiler fyldt med
Asbest der i tidernes morgen er deponeret der. Det åbenlyst forkerte i at man ikke bør
Lukke en by inde imellem
Motorveje. Det åbenlyst forkerte i at man ikke bør smadre noget så fint som
En ø i en by. Det åbenlyst forkerte i at man ikke må lave en alvorlig overtrædelse af EU-reglerne, i forhold til
at man tænker man vil jage beskyttede og fredede dyrearter væk fra Egholm. Det åbenlyst forkerte i at man
ikke igangsætter et projekt der vil skabe store støjscener i by og områder
Med villakvarterer og lejlighedskomplekser. Ej heller luftmæssige og drikkevandsforurening som
Følgerne af etablering af motorvejen. Det åbenlyst forkerte i at der bevidst er tilbageholdt oplysninger fra
transportministeren, som man må sige er meget biased som
Beslutningstager da han er født og opvokset i Fjerritslev som er et af de få områder der er fortaler for
forbindelsen så de kan komme bare lidt hurtigere frem. Det hører ingen steder hjemme i et demokrati. Vi
udvider Aalborg i øst lad den 3 limfjordsforbindelse ligge der, billigere og med langt færre omkostninger for
naturen, Aalborg som
By. Det er modigt af politikere at træffe en så tåbelig løsning som
En egholmforbindelse vil være - og det er til gengæld kundskab, viden og modigt når politikere kan indrømme
en så gigantisk fejl!
NEJ tak til en forbindelse over Egholm.
Mvh.
Vilfred Brøndum
Bygaden
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0082.png
-- AKT 311289 -- BILAG 215 -- [ Ingen motorvej over Egholm ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kirsten Reenberg ([email protected])
Ingen motorvej over Egholm
10-01-2024 23:23
Fortalerne for motorvejen har kun 1 argument.: Partiernes trafikordførere lavede en aftale i 2014 om at føre en
motorvej over Egholm. BASTA !
Modstanderne har i sagens natur rigtig mange.
Det får man, når man undersøger sager til bunds.
Aalborgs nuværende borgmester, Lasse Frimann, har et argument: Bilister nordenfjords skal ikke sidde fast i
trafikken i tunnellen.
De fleste arbejdspladser tilbyder sine ansatte flekstid/hjemmearbejde.
Varekørsel kan planlægges, så tunnellen ikke passeres i døgnets 2x1 times spidsbelastningstid.
Check på overvågningskameraet hvor få biler, der kører gennem tunnellen udenfor de 2x1 time
De områder, der i årtier har været vores sikkerhed for rent vand, bliver nu en del af den påtænkte motorvej.
Aalborg havde for år tilbage en dårlig statistik mht personer ramt af asbestose. Den ramte også personer uden
ansættelse på Eternitten.
Er man virkelig klar til at ofre så mange lidelser og liv for at undgå kø.
Der er end ikke forsøgt at omlægge trafiksystemet i Aalborg og omegn for at give et bedre flow.
Jeg er borger og mit navn er
Kirsten Reenberg
Runddyssen 335
9230 Svenstrup
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0083.png
-- AKT 311289 -- BILAG 216 -- [ Jeg håber i vil lytte. Stop egholm-motorvejen. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anton B ([email protected])
Jeg håber i vil lytte. Stop egholm-motorvejen.
10-01-2024 23:21
Jeg skriver til jer, fordi jeg vil opfordre jer til at stoppe op og lytte; lytte til de forskere der fortæller jer hvorfor
det vil være ekstremt dårligt for både biodiversitet, støjforurening og klima at anlægge Egholm-motorvejen. -
Og så endda uden at det vil få en mærkbart positiv effekt både når det kommer til trafikken og
samfundsøkonomien.
Jeg vil ikke citere rapporterne for jer, dem går jeg stærkt ud fra at i har læst.
Men jeg vil minde jer om at vi står i en menneskeskabt global-opvarmning og masseuddøen (ja, voldsomt ord,
men ikke desto mindre sandt) som er løbet løbsk. Faktisk er vi på vej til en opvarmning 2.9 grader, LANGT
over hvad vi kollektivt har forpligtet os til - og ifølge alt forskning, over hvad de naturlige økosystemer, vi er
afhængige af, vil kunne holde til. Og dermed også over hvad vores samfund og samfundsøkonomier vil kunne
holde til.
Det er et globalt samfundsansvar - vores alles ansvar - at det ikke kommer så vidt.
Det indebærer (blandt 1000 andre ting) at vi bliver nødt til at satse massivt på kollektiv trafik, frem for at
blive ved med at fremme privatbil-industrien, hvis vi vil blive med at kunne komme rundt i samme grad, og
samtidig sænke vores udledninger tilstrækkeligt.
VI HAR IKKE BEHOV FOR ENDNU EN MOTORVEJ I DANMARK - tværtimod.
Vis os at i lytter til forskernes utvetydige forskningsresultater.
Vis os at i tør handle på dem.
Jeres børn og deres børn vil takke jer,
De bedste hilsener Anton
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0084.png
-- AKT 311289 -- BILAG 217 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar
10-01-2024 23:11
HoeringsSvarAnlægslov.pdf; Indsigelse2024indscannet.pdf;
Hermed fremsendes høringssvar til anlægslov for den 3. limfjordsforbindelse samt vores indsigelse fremsendt til
Vejdirektoratet.
Mvh
Kirsten Damgaard
Hvorupgårdvej 16B
9400 Nørresundby
Mobil: 40178211
Mail:
[email protected]
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0085.png
-- AKT 311289 -- BILAG 218 -- [ HoeringsSvarAnlægslov ] --
Kære transportminister og folketing.
Jeg bor i landsbyen Hvorupgård. Vi lever i dag med Hirtshalsmotorvejen kun 1,5 km væk. Afhængig af
vindforholdene støjer den så meget, så det forringer vores livskvalitet. Jeg er derfor meget bekymret for at få
en ny motorvej kun 1 km væk.
De angivne gennemsnitlige støjmålinger, ved vi af erfaring, ikke er dækkende for det, vi oplever i
spidsbelastningsperioderne. Ydermere er anlægget konstrueret med 2 store tilslutningsanlæg, hvor
motorvejen skal føres op over både Høvejen, jernbanen og E39. Selve motorvejsstrækningen mellem de to
anlæg hæves ligeledes. Det vil betyde et anlæg, hvor lyden kan brede sig voldsomt i landskabet.
Det er vel efterhånden accepteret, at støj er direkte skadeligt for mennesker, der udsættes for dette. Det er
derfor komplet uforståeligt for mig og andre her i byen, at man projekterer med et vejanlæg, der vil støje
uforholdsmæssigt meget, og at der ikke samtidig etableres støjdæmpning hele vejen mellem Høvejen og E39
for dog at afhjælpe lidt af problemet. Vores situation kan jo ikke forbedres ved, at der etableres ekstra
støjdæmpning i Hasserisområdet og på E45! At indregne støjdæmpning på E45 i støjbelastningen på E39 er
stærkt kritisabelt og en hån mod os, der nu skal lægge ører til mere larm.
Vi mister også et rekreativt område, hvor vi kan vandre, løbe, cykle, ride og gå på jagt. Et område med 2
store søer, et skovområde med træer der får lov at formulde og masser af fugle, oddere, flagermus og rådyr.
Vi forstår ikke, at man i rapporterne kan skrive, at en motorvej på tværs af dette område ikke har nogen
konsekvens for dyrelivet. Man kan kun få det indtryk, at der er nogen, der prøver at negligere problemets
omfang, så det ikke skal spænde ben for politikernes foretrukne vejforbindelse. Ganske som man forsøger at
omgås en besværlig EU-fredning af odderen ved at henholde til, at der ikke er noget alternativ til den
planlagte vej. Det er jo en decideret usandhed – politikerne har fravalgt den østlige forbindelse ved den
eksisterende tunnel for at få Egholmforbindelsen. Hvis man tog naturbeskyttelse seriøst, ville man som
ansvarlig politiker have lavet en ny undersøgelse af en østlig forbindelse. En ekstra tunnel kunne måske løse
vores trafikudfordringer – og det ville måske slet ikke være nødvendigt at fordrive odderen!
Med østforbindelsen ville et andet overskyggende problem også blive løst – nemlig risikoen for forurening
af grundvandet. At opsamle vand fra vejstrækningen i bassiner lyder jo fascinerende men med de
voldsomme regnmængder, vi kan se frem til i de kommende år, så tvivler jeg da på, at bassinerne kan rumme
vandet i så lang tid, så det kan nå at bundfælde snavset, inden det flyder over ud i bække og åer – og kan
mikroplast fra dækkene overhovedet bundfælde? Ryger det ikke direkte ud i vandløbene? Omkring
Hvorupgård er der konkret risiko for forurening af drikkevandet, hvis overfladevandet løber ud i de to store
søer – det er gamle udgravede søer, der er så dybe, så der ikke længere er et beskyttende lag, der hæmmer
nedsivning til grundvandet. Vi har mange problemer med alle de skadelige stoffer, der i disse år dukker op i
vores drikkevand – alle er det fortidens synder, der nu rammer os. Hvis vi vil undgå at ødelægge alt vores
drikkevand, er det på tide at stoppe op og tage problemerne seriøst. Afværgeforanstaltninger opfatter jeg
desværre mere som en undskyldning for at kunne godkende et projekt end et reelt forsøg på at sikre
fremtidens samfund mod problemer.
Endelig er der det demokratiske i hele processen! Hvis man virkelig ønsker at inddrage befolkningen, skal
man jo ikke lave en ultrakort høringsfase – og så lige hen over julen!! Det er useriøst. Og det bliver ikke
bedre af, at lovforslaget sendes ud samtidig med VVM redegørelsen – det burde jo være sådan, at man havde
grundlaget på plads først til at træffe de rette valg til lovgivningen. Og man tror ikke sine egne øjne, når man
så i lovforslaget læser om alle de love og regler, som transportministeren kan se bort fra og at alle
klagemuligheder tages fra en. Hvor er demokratiet blevet af??
Jeg håber, alle ansvarlige politikere læser de mange høringssvar og seriøst overvejer, om de har truffet den
rette beslutning omkring valg af forbindelse. En vej der øger støjen, forurener grundvandet og fordriver
dyrene kan blive en skamstøtte over dansk demokrati.
Jeg har vedhæftet vores fælles høringssvar til Vejdirektoratet til yderligere information.
Med venlig hilsen
Kirsten Damgaard, Hvorupgårdvej 16B, 9400 Nørresundby
1
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0086.png
-- AKT 311289 -- BILAG 219 -- [ Indsigelse2024indscannet ] --
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0087.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0088.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0089.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0090.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0091.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0092.png
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0093.png
-- AKT 311289 -- BILAG 220 -- [ Høringssvar til Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Caroline Bessermann ([email protected])
Høringssvar til Egholm Motorvej
10-01-2024 23:11
Til hvem dette måtte vedrøre i Transportministeriet.
Jeg er dybt rystet over planen om at etablere Egholm Motorvej. Det er jeg fordi, vi står midt i både en klima-
og biodiversitetskrise, der kun forværres af megaprojekter som Egholm motorvej. Årene hvor man under
dække af uvidenhed om disse kriser bekymringsfrit byggede motorveje som denne er forbi. Vi kender til
konsekvenserne for rødlistede arter, CO2-udledninger, naturbeskyttede områder og den øgede fossile trafik.
Egholm motorvej undergraver de nødvendige fremskridt, som vi som samfund er i gang med at forsøge at
tage for at afværge disse kriser. Det er veldokumenteret, og det er dermed dybt uforsvarligt at gå videre med
projektet.
Man behøver ikke at besøge Egholm mere end én gang for at kunne se, hvordan motorveje vil gøre uoprettelig
skade på øen, dens lokale økosystemer såvel som de borgere og arter, der bor der. Danmark er et af de lande i
EU med mindst natur, og vores økosystemer er i
knæ.
Vi er også et af de lande EU med mest motorvej per
indbygger.
Sidstnævnt har Danmark sammen med verden et udledningsproblem, hvor en fortsat øget
udledning af drivhusgasser truer nuværende og fremtidige generationers livsgrundlag. Egholm motorvej, vil
kun bidrage til disse kriser og ulykkelige udviklinger. Vi har akut brug for mere urørt natur og klimahandling -
ikke flere motorveje.
Den trafikale analyse, der ligger til grund for motorvejen, kan også udfordres. For motorvejen vil kun aflaste
trafikken rundt om Aalborg meget lidt. Sat op mod de tidligere oplistede konsekvenser, mener jeg ikke, at
etableringen af motorvejen herigennem kan legitimeres. Konsekvenserne er for store set i lyset af det
begrænsede 'fordele', man ønsker at opnå Man forventer at ved åbningen af motorvejen vil der være samme
trængselsproblemer på E45, som der er i dag. Det er bredt anerkendt og veldokumenteret indenfor
trafikforskning, at vejudvidelser på længere sigt ikke afhjælper
trængsel,
og i visse tilfælde decideret er med
til at forværre den. Dermed vil motorvejen ikke have det ønskede trafikale resultat, og de offentlige midler vil
være brugt meget mere forsvarligt som investeringer i bedre kollektiv transport - både set fra et miljø-,
klimamæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv.
Desuden er det slående, at man stadig overvejer at bygge motorvejen, når der er så stor en folkelig modstand
imod den. Efter over 7.000 kritiske høringssvar i 2021, burde man have trukket projektet tilbage. Desuden
kan ministeriet ikke sidde de sundhedsskadelige støjniveauer for tusindvis af borgere og risikoen for
forurening af en tredjedel af Aalborgs drikkevand overhørig. Det er uhørt, at beslutningen fra politisk side
virker urokkelig før den sidste miljøkonsekvensrapport blev offentliggjort, før borgerne er blevet hørt og før
det endeligt er politisk stemt igennem. Hele den politiske proces mangler et forsigtighedsprincip og en
demokratisk respekt. Projektet har gennem hele processen være ikke-transparent og lukket, og det virker som
om, at ministeriet og den nuværende regering er mere interesseret i at tromle projektet igennem end at lytte til
miljø- og klimaforskerne på området og de lokalt påvirkede borgere og den unge generationer, hvis liv
kommer til at blive defineret af de alvorlige konsekvenser, som Egholm motorvej er med til at skabe.
Motorvejen er som projekt uholdbart (på økonomi, trafikale effekter og miljø- og klimakonsekvenser) og er
som idé helt virkelighedfjern fra en verden i økologisk kriser, der kun har vokset sig større siden idéen om
motorvejen først blev født. Det er tydeligt, at motorvejen ikke bygges med hele samfundets bedste for øje,
hele Aalborgs bedste for øje, men for at nogle udvalgte få kan komme 10-15 minutter hurtigere ind til byen.
Vores huse begynder at stå under vand, vejrekstremerne bliver hyppigere, arter bliver ved med at uddø, folk
begynder at overveje, at holde op med at få børn, og migrantstrømme og menneskelig lidelse tager til år for år.
Det kræver virkelig, at nuværende politikere tænker sig om. Vi kan ikke fortsætte som, det har været gjort
siden den industrielle revolution med den fossile udbygning som Egholm motorvej skriver sig ind i. Verden
holder ikke til mere. Vi holder som borgere ikke til mere.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0094.png
Jeg håber, at modtagerne af dette høringssvar og beslutningstagerne, der skulle blive bekendt med dets
indhold, vil se den afgørende periode vi står i, og forstår vigtigheden af at få stoppet etableringen af Egholm
motorvej i tide. For det er ikke bare en motorvej, det er uoprettelige skader på selve det menneskelige
livsgrundlag, der er tale om. Jeg tror, det bliver svært at tilgive os selv, hvis vi sidder flere af de advarsler
overhørige.
Dbh. Caroline Bessermann
Mail:
[email protected]
Tlf:
40569973
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0095.png
-- AKT 311289 -- BILAG 221 -- [ Høringssvar til den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Klaus Thrane ([email protected])
Høringssvar til den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
10-01-2024 22:56
Jeg er stærk modstander af en 3. motorvejsforbindelse over Egholm af mange grunde.
1. Det er et af de dyreste motorvejsprojekter i Danmarks historie. Projektet vil udlede voldsomt meget
CO2 ved anlægningsfasen. Jeg synes ikke, at der er forsket seriøst i alternative ruter, eksempelvis med
et 3. rør. Og med seriøst mener jeg seriøst. Mange politikere henviser til, at de undersøgelser er lavet,
men de er lavet ud fra forældede præmisser og love.
2. Et af de væsentligste argumenter for at lave denne forbindelse er, at der er kø på visse tidspunkter af
dagen til tunnellen. Jeg tror ikke på, at det kø problem vil blive løst, da det kun vil være et fåtal, der vil
vælge Egholms forbindelsen. Med den udvikling der er i øst, vil problemet fortsat være der og måske
endda stige.
3. Projektet er med til at øge privatbilismen, som jeg mener er ødelæggende for samfundet på mange
måder.
4. Jeg tror ikke på, at forbindelsen vil skabe vækst i Nordjylland. Tværtimod tror jeg, at flere vil tage fra
nord til syd for at gå i Storcentret i Skalborg og hvad der ellers findes af indkøbssteder i Aalborg.
5. Jeg tror, at den forbindelse er skabt ud fra et ønske om at få hurtigere og direkte forbindelse til
lufthavnen. Den ide er skabt af politikere, som tænker ud fra egen vinding og prestige og ikke på de
vidtrækkende konsekvenser denne forbindelse vil have for naturen og beboere i nærhed af motorvejen.
6. En meget stor konsekvens af denne forbindelse vil være, at kæmpe store arealer med rekreative områder
vil blive ødelagt. En by som Aalborg skal have et frirum/en ventil, i form af friluftsliv, natur og
områder, hvor man ikke er lukket inde af støj, maskiner, industribygninger og andre store
bygningskolosser. Et sted hvor naturen og stilheden er altdominerende. Med Egholm forbindelsen vil
kæmpe områder af denne art forsvinde. Alternativet for beboerne i Aalborg vil være, hvis de vil opleve
den slags omgivelser er, at de må tage deres bil og køre til de steder, hvor sådanne steder findes. Og der
bliver længere og længere i mellem, fordi vi skal vækste. Koste hvad det vil.
7. Der er truede dyrearter på Egholm. Det respekterer man ikke. Her vil man have dispensation. Hvor
mange dyrearter vil man udrydde i vækstens navn? Hvor mange arter bliver der tilbage, når vi ikke kan
komme hurtigere på, eller måske rettere sagt, hjem fra arbejde?
8. Egholm forbindelsen vil stå som en grim mastodont i mange årtier. Den kan ikke bare lige fjernes, hvis
det skal vise sig, at være en fejldisponering. Det skal vores børn så leve med. Tænk jer grundigt om. Jeg
kommer sandsynligvis/forhåbentlig ikke til at opleve den.
9. Der er eternit i nogle af de områder, hvor der skal graves. Jeg tror, at alle er bekendt med, hvor farligt et
materiale det er.
10. Der er fare for, at store drikkevandsområder vil blive forurenet.
11. Der vil være store støjgener for rigtig mange beboere i nærheden af motorvejen og boligværdierne vil
falde for rigtig mange husejere.
12. Jeg synes at det er utilstedeligt at Aalborg Kommune giver tilskud til forbindelsen. Det viser, at der er
store lokale, politiske og økonomiske interesser i spil. Jeg oplever at man tilsidesætter visse
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0096.png
demokratiske regler for at fremtvinge beslutningen om Egholm forbindelsen. Hurtig adgang til
lufthavnen.
13. Jeg synes, at der er flere brud på de almindelige demokratiske spilleregler. Flere transportministre har
forsøgt at fortie advarslerne om asbest deponier og har kommet med mangelfulde/fejlagtige oplysninger
fra modstandere af forbindelsen. Mærkeligt nok ved en aalborgensisk statsminister intet om eternit
problemet. Jeg tror at svaret ville have været anderledes for nogle årtier tilbage.
14. Jeg synes at det er lavt, at den nuværende transportminister beder befolkningen om at sprede hundelort
på Egholm, for at skræmme odderen væk. Så må man da vist være i bekneb for ordentlige argumenter.
Hvor lavt kan man synke? Er det en transportminister værdig? Hvis det var i en børnehave kunne jeg
forstå det.
15. Jeg synes også, at demokratiet er på spil, når man laver dette høringssvar med så kort frist, til et så stort,
dyrt og natur-og klimabelastende projekt. Og så midt i jule-og nytårstravlheden, hvor man åbenbart
håber, at almindelige mennesker tænker mere på hygge og familie, end natur og klima. Sikkert godt
spin, men mangel på respekt for andres holdninger.
--
Med venlig hilsen
Klaus Thrane
www.klausthrane.dk
www.thranestudiet.dk
[email protected]
Mob: 21 44 54 27
https://www.youtube.com/watch?v=p_8ez_qkzO0
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0097.png
-- AKT 311289 -- BILAG 222 -- [ Høringssvar motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Heidi Lykholt ([email protected])
Høringssvar motorvej
10-01-2024 22:37
Syv_svar.docx;
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0098.png
-- AKT 311289 -- BILAG 223 -- [ Syv_svar ] --
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
Klima, miljø og biodiversitet
Vi står midt i to alvorlige kriser, en klimakrise og en biodiversitetskrise, hvor vi også herhjemme på næsten
daglig basis mærker konsekvenserne af klimaforandringerne i form af forhøjede vandstande,
oversvømmelser og ødelæggelser på både natur og samfundsskabte installationer.
Nu vil staten så anlægge en 20 km lang motorvej hen over Egholm, som vil påvirke klima, miljø og
biodiversitet negativt. Det mener jeg er en GIGANTISK MISFORSTÅELSE og i det følgende vil jeg
argumentere for dette synspunkt.
Aalborg har i forvejen Danmarksrekord mht. CO
2
udledning i kraft af Aalborg Portland. En potentiel
udledning af mindst 340.000 tons CO
2
ækvivalenter i anlægsfasen er absolut ikke hvad vi har brug for midt i
denne klimakrise. Set i lyset af Aalborg Kommunes mangelfulde klimatilpasningsberedskab og den truende
miljøkatastrofe pga. Nordic Waste, Randers, kan bortskaffelse af ca. 1.000.000 m
3
havbundssediment
(muligvis forurenet med asbest) give anledning til alvorlig bekymring. Desuden vil anlæg af motorvejen
betyde et enormt træk på nogle af Nordjyllands vigtigste råstoffer, der ikke kan genskabes, så som sand,
grus, kalk og ler.
I forhold til biodiversitetskrisen vil anlæg af motorvejen betyde en alvorlig trussel mod dyrearter beskyttet
af EU's Habitatdirektiv som Bilag IV-arter. Det vil også betyde, at mange bynære grønne områder vil blive
ødelagt som rekreative områder, inkl. rigkær i Østerådal og strandeng ved Klostereng og Egholm Hage, to
landskabsformer som Danmark i hht. EU’s Habitatdirektiv skal passe særligt på Disse områder bliver ødelagt
både for dyr og mennesker, og bynær erstatningsnatur i forholdet 2:1 bliver svært at opdrive. Disse
miljøødelæggelser bidrager til at øge den allerede meget alvorlige biodiversitetskrise herhjemme.
Derfor er der al mulig grund til at sige stort og klart
NEJ
til Egholmmotorvejen, især fordi der er bedre og
billigere løsningsalternativer med langt færre negative konsekvenser.
Miljøødelæggelser
Til lands
En lang række af de bynære, rekreative grønne områder, som bl.a. hjalp Aalborgs befolkning gennem
nedlukninger i forbindelse med Corona-pandemien 2020-2021, vil ikke alene blive negativt påvirket,
men vil være i stor risiko for at blive markant forringede som rekreative områder, hvis
Egholmmotorvejen anlægges, først og fremmest på grund af trafikstøjen, men også fordi de visuelt og
mentalt ikke længere vil være attraktive, når nærmest nabo er en firesporet motorvej.
Syd for fjorden gælder dette bl.a. Øster Ådal Syd, hvor motorvejen skal forløbe på en såkaldt dalbro,
Drastrup Skov, Hasseris Enge og Klostereng nær Limfjordens sydkyst, hvor motorvejen forløber på en
dæmning.
Om selve øen Egholm, som har lagt navn til linjeføringen, skriver Aalborg Kommune følgende:
”Egholm er en ø i Limfjorden. Det tager kun få minutter at blive sejlet med færgen til Egholm fra
færgelejet i Aalborg Vest…. Størstedelen af Egholms areal er opdyrket som agerland, men der findes
en spændende, naturlig plante- og dyreverden på øens strandenge og udyrkede arealer, i øens skove
samt langs markvejene.”
(Aalborg
Kommune, 2023).
En sådan beliggenhed ganske nær en storby er unik, og Egholm har da også i de senere år haft besøg af
mere end 100.000 gæster årligt. I 2019 fik Egholm en Stilhedspris af foreningen Vi elsker stilhed:
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0099.png
Ӂrets nominering og afgivelse af
stemmer har vist, at Øen Egholm har stor betydning for mange
mennesker, som med deres stemme har tydeliggjort deres ønske om at sætte fokus på øen, og bevare
den som en stille oase. Stort tillykke!”
(Vi
elsker stilhed,
2023).
Hvis Egholmmotorvejen anlægges hen over Egholm, vil den næppe fremstå som en stille oase og den vil
næppe tiltrække 100.000 gæster årligt.
Nord for fjorden vil motorvejen påvirke og delvist ødelægge områderne Lindholm Fjordpark med
punktet Verdens Ende, Hvorup, Hvorupgaard og Hedelund plantager, Voerbjerg sø, Vadum Banesti samt
de to søer nord for Høvejen, som vil blive lukket inde i en trekant bestående af to motorveje og en
stærkt trafikeret landevej.
Samtlige ovennævnte områder har i Corona-pandemiens tid været hyppigt brugt til vandreture,
cykelture, fisketure, shelterture mmm, men også i mere normale tider har vi behov for grønne områder.
Således skriver Friluftsrådet i en folder fra 2017:
”Ophold i naturen og friluftsliv har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og livskvalitet,
for folkesundheden og samfundet som helhed.”
(Friluftsrådet,
2023).
Til vands
Nord for Egholm, hen over den smalle rende som hedder Nørredyb, skal motorvejen forløbe på en
lavbro på piller. Denne bro vil med stor sandsynlighed påvirke vandgennemstrømningen i negativ
retning, således at der i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, som vi kan forvente flere af pga.
klimaforandringerne, vil opstå store oversvømmelser og en negativ påvirkning af biodiversiteten i
fjorden. Allerede i dag, januar 2024, står store dele af Egholm under vand.
Syd for Egholm skal øen udvides med 21,2 Ha nyanlæg, hvilket på samme måde vil medvirke til nedsat
vandgennemstrømning og deraf følgende stor risiko for samfundsødelæggende oversvømmelser. Disse
konsekvenser vil gøre sig gældende for samtlige 18 kommuner, som afvander til Limfjorden.
Erstatningsnatur
Ganske vist indeholder Lovforslaget en omtale af såkaldt ’erstatningsnatur’ i forholdet 2:1, men 21,2 Ha
natur, som ikke er tilgængelige for offentligheden, kan næppe siges at udgøre en ’erstatning’, i hvert fald
ikke for andre end odderne (hvis de ikke for længst er forsvundet helt fra Egholm, når/hvis motorvejen står
færdig). Derudover er det svært at gennemskue hvor i Aalborg og omegn det vil være muligt at finde 106
Ha rekreative, grønne områder med den samme bynære beliggenhed som den natur der ødelægges – og
fordi grønne områder er vigtige,
både for naturens og for menneskers skyld, bør forslaget om Egholmmotorvejen forkastes.
Drikkevand
Syd for Limfjorden
Et af de rekreative områder som ligger meget tæt på motorvejens tracé er Drastrup Skov. Om Drastrup
Skov skriver Aalborg Kommune følgende:
Drastrup Skov er beliggende mellem Aalborg og Nibe og er et cirka 300 hektar stort skov- og
naturområde. Hovedparten er ejet og administreret af Naturstyrelsen.
Tidligere landbrugsarealer blev, som led i en beskyttelse af drikkevandet, ekstensiveret og fremstår i
dag som et rekreativt område med skov og afgræsning, hvor der ikke sprøjtes eller gødes.
(Aalborg
Kommune, 2023).
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0100.png
Drastrup Skov er
grundvands-indvindingsområde for ca. 1/3 af Aalborg Kommunes drikkevand. Rent
drikkevand har stor betydning for borgernes sundhed og har været et kendetegn for Danmark i mange
år, men er desværre ikke længere en selvfølge. Netop derfor har Aalborg Kommune investeret i at
opkøbe jord og plante skov for at beskytte vores grundvand.
Som det fremgår af de to kort nedenfor, vil Egholmmotorvejen forløbe meget tæt på Drastrup Skov og
indenfor det såkaldte indvindingsopland.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0101.png
Anlæg af motorvejen vil sandsynligvis medføre en del jordforurening i de nærliggende områder, men også i
driftsfasen er der stor risiko for forurening af drikkevandet pga. dækstøv, salte, oliespild etc. Worst-case
scenariet er selvfølgelig en væltet tankbil med giftige kemikalier eller fossile brændstoffer. I en sådan
situation vil Aalborg Kommune have store udfordringer med at skaffe vand nok til borgene i byen.
Nord for Limfjorden
Her gælder der samme betænkeligheder vedr. Lindholm-Hvorup Vandværk, som ligeledes er et
nøglevandværk for Aalborg by og som ligeledes ligger meget tæt på den planlagte motorvej. Både ved
Drastrup og ved Lindholm-Hvorup vandværk består undergrunden af jord og grus ovenpå kalk og kridt, som
ikke har nogen rensende indvirkning på nedsivende vand. Derfor bør det foreliggende forslag ikke vedtages.
Støjforurening
Aalborg er i forvejen Danmarksmester i sundhedsskadelig støj – en stor del af beboerne i Aalborg lever med
støj over de anbefalede støjgrænser, bl.a. på grund af motorvejen E45. Miljøstyrelsen advarer om
sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj og skriver bl.a. at:
forskning [har] vist at trafikstøj skal tages alvorligt, da det kan have helbredsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på
omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev anslået, at i størrelsesordenen 800-2200
personer i Danmark årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den
ekstra risiko som trafikstøj giver.
Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af
forhøjet blodtryk og hjertesygdom.”
(Miljøstyrelsen, 2023).
Miljøstyrelsen skriver endvidere at
5% af alle slagtilfælde (blodprop eller hjerneblødning), svarende til 600 nye tilfælde årligt,
3,7% af blodprop i hjertet, svarende til 330 nye tilfælde årligt, og
5% af nye tilfælde af diabetes, svarende til 1400 nye tilfælde årligt,
skyldes trafikstøj. Og både børn og unge, såvel som ældre, påvirkes negativt af støjen. For børn og unges
vedkommende i forbindelse med læring:
”Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og
læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet
hukommelse og nedsat evne til
at løse vanskelige opgaver.”
(Miljøstyrelsen, 2023),
mens det for ældre menneskers vedkommende drejer sig om ’aflæring’:
”Hvis du over en længere
periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du
en markant højere risiko for at udvikle demens. Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen for, at
du udvikler demenssygdomme.”
(Syddansk Universitet, 2023)
Sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj må således siges at være klart dokumenteret og med anlæg af en
Egholmmotorvej øges antallet af borgere i Aalborg Kommune, som udsættes for sundhedsskadelig støj,
med estimeret knap 30.000, samtidig med at trafikaflastningen af E45 vil være så lille, at reduktionen af
trafikstøj knap nok vil være hørbar (og altså først ske om ca. 10 år).
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0102.png
Figur 1. Kort fra VVM-redegørelse 2021
Med anlægget bliver Aalborg, som vist på kortet ovenfor, omkranset af to store firesporede motorveje,
hvoraf den nye Egholmmotorvej jo ligger vest for byen, med det resultat at når vinden blæser fra vest og
nordvest, vil store dele af Aalborg Vest- og Midtby blive generet af støj. Effektiv støjdæmpning på
Egholmmotorvejen vil mange steder være umulig, idet store dele af anlægget forløber i 6 – 10 m højde over
jorden. Disse sundhedsmæssige risici for en stor del af Aalborgs borgere er uacceptable og derfor bør det
foreliggende lovforslag IKKE vedtages.
Den trafikale løsning
Egholmmotorvejen
Den trafikale løsning af trængselsproblemerne omkring Limfjordstunnellen, som Egholmmotorvejen
tilbyder, er med +7.6 milliarder kr ikke alene den dyreste løsning, men også den dårligste, idet den ifølge
Vejdirektoratets egne trafikberegninger og -estimater kun lige netop vil bringe trængslen i
Limfjordstunnellen ned på nul, når den engang i 2032 er færdig, hvorefter trængslen vil stige igen, og i
de mellemliggende ti år vil bilister stadig opleve trængselsproblemer. Og så harmonerer en motorvej
slet ikke med Aalborg Kommune’s ambitioner om at tænke
”i grønne og fremtidssikre løsninger – og tør
satse på nye transportformer.”
(Aalborg Kommune, 2018). Egholmmotorvejen er i den grad et udtryk for
fortidens uduelige løsning på dagens og morgendagens transportproblemer.
Grønne løsninger på transportproblemer
Min personlige grundholdning til løsning af trafiktrængselsproblemer i et moderne grønt samfund er, at
sådanne problemer bør løses ved hjælp af smarte og fremtidssikrede metoder, så som: samkørselsbaner,
road pricing, pendlerparkeringspladser, billig fleksibel offentlig transport, f.eks. i form af små el-busser
mellem pendlerparkeringspladser og bycentrum, elcykler og cykelstier etc., snarere end at bygge
motorveje. Sådanne tiltag fungerer fint i andre storbyer rundt om i verden, og ville i en eller anden
kombination i løbet af kort tid kunne løse de trængselsproblemer, som i dag gør livet surt for bilister i og
omkring Aalborg.
Et forslag
Men skal der bygges en motorvej, så foreligger der andre, bedre løsninger i den østlige del af Aalborg, hvor
der for tiden sker stor udbygning af privat industri og offentlige arbejdspladser med det nye
Supersygehus. Det gælder for eksempel, et tredje tunnelrør i Limfjordstunnellen, en tunnel længere øst for
den nuværende Limfjordstunnel, eller den såkaldte City-tunnel, en væsentlig bedre og billigere løsning end
Egholmmotorvejen, udarbejdet af Lektor Emeritus Anker Lohmann-Hansen, civilingeniør i trafik- og
byplanlægning, Aalborg Universitet og Otto Anker Nielsen, DTU. Ved hjælp af nogle kort vil jeg nedenfor
argumentere for denne City tunnel. Et af kortene har jeg kopieret fra Lohmann-Hansens egen
præsentation
af forslaget om en City-tunnel.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0103.png
Første kort viser det bynære udsnit af den i VVM-redegørelsen foreslåede Egholmmotorvej, kortet er ca.
6,5 km i bredden. Læg mærke til hvordan Aalborg bliver omkranset af motorveje, med dertil hørende
støj.
Det næste kort er et udsnit af et bykort for Aalborg, som viser noget der ikke fremgår af VVM-
redegørelsens kort, nemlig tilkørselsvejene til Limfjordstunnellen, som de ser ud i dag, Det drejer sig om hh.
Kridtsvinget på Aalborg-siden og Borgmestersvinget på Nørresundby-siden.
Det tredje kort viser forslaget til en City-tunnel, som fører trafikken fra Aalborg Centrum gennem en ny
tunnel i forlængelse af Østre Allé og vest for den eksisterende Limfjordstunnel. Forslaget tager
udgangspunkt i den aktuelle trafikfordeling af trafikken gennem Limfjordstunnellen, fra hh. Aalborg
Centrum via Kridtsvinget og fra E45. Sammenfletningen af disse to trafikstrømme i Kridtsvinget giver i dag
anledning til uforholdsmæssigt mange trafikuheld og hændelser, som forsinker trafikken. City-tunnel
forslaget fjerner Kridtsvinget og muliggør at Borgmestersvinget på Nørresundby-siden, som ligeledes giver
anledning til uheld, også kan fjernes, og Aalborgensere, som kun skal over fjorden til Nørresundby, skal ikke
ind på E45, som således bliver en gennemgående motorvej, som vil kunne fungerer gnidningsfrit, også i
myldretiden. Kortet findes på side 5 i præsentationen af forslaget.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0104.png
En City-tunnel vil medføre
langt mere harmonisk trafikafvikling ved Limfjordstunnellen, således at daglige kødannelser
undgås, og de talrige trafikuheld og hændelser reduceres mærkbart
langt lavere anlægsudgift end ved etablering af Egholmmotorvejen
anslået 4,5 milliarder kr
forventeligt kortere anlægstid
øget trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden
kun få miljømæssige problemstillinger - ingen inddragelse af uberørte arealer og natur
genekoncentration, som reducerer den samlede støjbelastning, den samlede belastning med
trafikuheld og den samlede visuelle belastning.
Alt i alt må et sådant forslag til løsning af de transportproblemer, som bilister oplever i Limfjordstunnellen
siges at være både bedre og billigere end det foreliggende forslag til en Egholmmotorvej.
I Fravigelse for bilag IV-arten odder, udarbejdet af SWECO for Vejdirektoratet, hævdes det at ”der ikke
findes et tilfredsstillende alternativ til Egholmlinjen” må siges at være ukorrekt. Det foreliggende lovforslag
bør ikke vedtages, når der findes andre og bedre løsninger på trængselsproblemet.
Asbestforurening
Med anlæg af Egholmmotorvejen er der stor risiko for en ny alvorlig asbest-katastrofe i Aalborg. Knap 40 år
efter at det blev forbudt at bruge asbest på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, forårsager asbesten stadig
sygdom og dødsfald i byen:
”Mellem 2014 og 2017 har Aalborg skilt sig ud i statistikken, når det gælder patienter, der er blevet
henvist for asbestose. I den årrække har mellem 11 og 20 procent af alle danske patienter, der er
blevet henvist for asbestose, været fra Aalborg.”
(Nordjyske, 2021).
Aalborgs befolkning udgjorde i 2020 knap 4% af den samlede danske befolkning, altså en klar
overrepræsentation af asbestose i Aalborg.
Dansk Eternit Fabrik, grundlagt i 1927, stod for 90% af importen af asbest til Danmark, og vedblev med
at importere og bruge asbest indtil 1985, i de senere år op til 15.000 tons årligt. Fra 1976 fik Aalborg
Kommune tilladelse til at dumpe affald fra Dansk Eternit Fabrik, indeholdende asbest, i Limfjorden.
Ganske vist blev tilladelsen givet på betingelse af at der skulle etableres en sikring i form af en solid
stenindfatning mod fjorden inden påbegyndelse af deponi, men denne stenindfatning blev først opført
adskillige år efter at deponeringen var påbegyndt, og i mellemtiden kan store mængder af asbest være
sivet ud i fjorden. På foto ses det uddrag af Limfjordskysten på Aalborg-siden, med Egholm i
baggrunden, hvor sænketunnellen fra Aalborg til Egholm skal udgraves.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0105.png
Foto fra Hasseris Enge
(Geohav, 2021)
Hvor asbest andre steder i Danmark behandles med meget stor forsigtighed og forsegles i stærke
plastposer o.l., kan du her i Aalborg – som fotoet viser - finde det på stranden. Det ligner en losseplads
og det er det reelt også.
Asbestaffald blev også deponeret på andre lokaliteter langs med Egholmmotorvejens trace, bl.a. i Dall
hvor ca. 84.000 tons er deponeret. Udgravning af disse områder i forbindelse med anlæg af
Egholmmotorvejen vil med meget stor sandsynlighed rode så meget op i det deponerede asbestaffald,
at asbest vil spredes over store områder, især i vandmiljøet, med stor risiko for at det dels ender i
planter og fisk, hvorfra det fortsætter op i fødekæden, dels driver i land, tørrer op og spredes som
asbeststøv. I hvilket omfang asbest også er farligt hvis det indtages på anden vis end ved indånding i
form af asbestfibre er der meget lidt viden om, men det er efter min mening ikke et asbest-eksperiment,
vi som Aalborg-borgere har lyst til at deltage i. Derfor bør det foreliggende lovforslag
ikke
vedtages.
Truede dyrearter
Der er mange gode grunde til at det foreliggende lovforslag ikke bør vedtages. Eet af de væsentligste er at
øen Egholm er levested for indtil flere truede dyrearter, som er strengt beskyttede, både i hht. dansk og
international lovgivning.
Om øen Egholm, som har lagt navn til linjeføringen, og som i de senere år har haft besøg af op mod
100.000 gæster årligt, skriver Aalborg Kommune følgende:
”Egholm er en ø i Limfjorden. …. Størstedelen af Egholms areal er opdyrket som agerland, men der
findes en spændende, naturlig plante- og dyreverden på øens strandenge og udyrkede arealer, i øens
skove samt langs markvejene.”
Aalborg Kommune, 2023
Der er på Egholm fundet følgende strengt beskyttede dyrearter: Lysbugede knortegæs, strandtudser,
oddere og forskellige slags flagermus. Alle disse dyrearter er strengt beskyttede som såkaldt Bilag IV-
arter i hht. EU-Habitatdirektivet. Det betyder, at der er totalt forbud mod alle former for forsætlig
forstyrrelse, forringelse og ødelæggelse af deres levesteder. Det betyder også, at myndighederne skal
sikre sig at der ikke tillades aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.
Hvad angår den
lysbugede knortegås
har Danmark et meget stort, internationalt artsforvaltningsansvar
for at beskytte den. Knortegåsen er en trækfugl, som yngler på Svalbard, men som trækker sydpå om
vinteren, hvor 50 – 75% af populationen fra Svalbard overvintrer på Egholm efterår og vinter. Om
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0106.png
foråret indfinder resten af populationen sig på Egholm, hvor de raster og fouragerer, inden den lange tur
tilbage til yngleområderne på Svalbard, som begynder i maj. En af de store trusler mod knortegæssene
er menneskelige forstyrrelser på raste- og fourageringspladserne, fordi det kan betyde, at de ikke får
optaget den mængde energi de behøver for at klare den lange tur tilbage til Svalbard, samt de
strabadser, som yngleprocessen medfører. Den lysbugede knortegås kan beskyttes, bl.a. ved at sikre
uforstyrrede raste- og fourageringsområder.
Strandtudsen,
som er Danmarks mindste tudse, er på kanten af udryddelse i Danmark og er derfor på
Den Danske Rødliste over truede dyrearter og altså også en Bilag 4-art. Egholm er hjemsted for én af
Danmarks største naturlige populationer af strandtudser. Som én af årsagerne til at arten er truet
nævner Miljøstyrelsen:
”Udbygning af infrastrukturen på lavere liggende områder kan desuden medføre øget
trafikdødelighed for strandtudsen, der gerne fouragerer i grænsen mellem helt åbne arealer og
vegetation.”
(Miljøstyrelsen 2016).
Odderen
kan i Danmark spores helt tilbage til den ældste stenalder for ca. 9000 år siden, men var i
1900-tallet tæt på at uddø som det mest truede pattedyr i Danmark, indtil der i 1990-erne blev
iværksat en plan for at beskytte og bevare odderen gennem naturgenopretninger af odderens
levesteder. I dag skønnes det at der er mellem 500 og 1000 oddere i Danmark, flest i Nord- og
Vestjylland. Én af de største trusler mod odderen i Danmark er trafikken, idet langt størstedelen af
døde oddere, som er registrerede, er trafikdræbte. Den i Bemærkninger til Lovforslaget fremsatte
plan for at skræmme odderne væk fra anlægsområdet er efter min mening et eksempel på grov
dyreplageri.
I Danmark findes der 17 arter af
flagermus,
som alle er totalfredede og strengt beskyttede i hht.EU-
Habitatdirektivet og Bilag IV. Adskillige af disse arter er fundet på Egholm og bidrager således til den
af Aalborg Kommune lovpriste ’spændende, naturlige dyreverden’ på Egholm. Vejdirektoratet har
udgivet en rapport om flagermus og større veje, i hvilken der konkluderes:
”Samlet set må man altså konkludere, at alle danske flagermusarter kan udsættes for kollisioner
med hurtig trafik. Det kan dreje sig om et betragteligt antal dyr. Nær Warszawa har man fundet
op til 9 individer af forskellige arter pr. 100m motorvej pr. år (Lesinski 2008). Dertil skal lægges alle
de individer, der ikke blev fundet i kanten af vejen, men som var blevet slynget længere væk, taget
af andre dyr etc. De fleste af de trafikdræbte arter i undersøgelsen fra Warszawa findes også i
Danmark.”
(Vejdirektoratet, 2011)
Hvordan anlæg af en firesporet motorvej gennem knortegåsens raste- og fourageringsområder,
strandtudsens levesteder, odderens leve- og ynglesteder og flagermusens levesteder vil påvirke
dyrenes udbredelse, kan vi selvfølgelig ikke med sikkerhed sige særlig meget om, men i en tid med
negativ udvikling hvad angå biodiversitet og hvis Danmark skal leve op til sine internationale
forpligtelser hvad angår beskyttelse af dyreliv, så bør det foreliggende lovforslag forkastes.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0107.png
-- AKT 311289 -- BILAG 224 -- [ Egholmmotorvejen Høringssvar til forslag til planlov ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholmmotorvejen: Høringssvar til forslag til planlov
10-01-2024 22:36
alternativ limfjordsbro-2.pdf;
Til Transportministeren
Jeg ser med stor glæde, at du beder om høringssvar til forslaget til anlægslov, der skal muliggøre Egholm-
motorvejen. Da lovforslaget bygger på en oprindelig VVM-undersøgelse, der på helt essentielle punkter ikke
er tilfredsstillende, kan jeg naturligvis kun på det kraftigste advare imod at dette forslag vedtages.
Jeg har i mit tidligere høringssvar til Vejdirektoratet (se nederst i denne mail) påpeget, hvordan den
oprindelige VVM-undersøgelse er udarbejdet af et inhabilt rådgivningsfirma, hvordan VVM-analysen
mangler analyse af alternative linieføringer, og hvordan den grundlæggende trafikanalyse er overfladisk.
Siden jeg skrev det høringssvar er der fra ansete trafikforskere blevet fremlagt en trafikal løsning kaldet "City-
tunellen", der i modsætning til Egholmmotorvejen bygger på en detaljeret analyse af trafikmønstrene i
Aalborg, og som rent faktisk vil løse de (iøvrigt ret små) trængselsproblemer på E45 i myldretiden.
Jeg har vedlagt en skitse til endnu en linieføring, der ligeledes bør undersøges, nemlig en bro imellem
Musikkens Hus og Stigsborg Brygge. Denne linieføring har ikke været undersøgt siden starten af 90'erne, på
trods af, at den åbenlyst vil aflaste den nuværende tunnel og dermed formentlig fjerne behovet for en ny
forbindelse over LImfjorden.
Jeg vil anbefale, at det videre lovgivningsarbejde tager udgangspunkt i en opdateret analyse af alle alternative
linieføringer, herunder City-tunnellen og den nævnte bro. Dette har ikke været foretaget siden starten af
90'erne og det virker useriøst og tendentielt farligt at lave store anlægsprojekter på baggrund af 30 år gamle
analyser uden at lave et eftersyn af, om konklusionerne fra dengang holder stik i dag.
Endelig må man sige, at de drastiske skader som Egholm-motorvejen vil påføre naturen, herunder særligt
beskyttede som oddere, flagermus og strandtudser, der får deres levested ødelagt, samt de titusindvis af
mennesker, der får deres bolig ramt af trafikstøj slet ikke står mål med de påståede samfundsmæssige behov
for denne vej.
mvh
Sebastian Frische
Scheelsmindevej 19
9200 Aalborg SV
---
Mit tidligere fremsendte høringssvar til VVM-undersøgelsen:
Høringsvar vedr. VVM-undersøgelse for Egholmlinjen
1) Inhabile Rambøll har sminket VVM-undersøgelsen.
2) Alternative linieføringer er ikke undersøgt.
3) Trafikanalysen er overfladisk.
Ad 1) Konsulentfirmaet Rambøll er ”medlem” af Aalborg-alliancen. Aalborg-alliancen er en ”aftale” imellem
firmaer og Aalborg kommune, hvor firmaerne stilles en særlig service i udsigt fra Job-centeret i Aalborg.
Firmaerne skal omvendt arbejde for at ansætte indbyggere fra Aalborg kommune og arbejde for, at Egholm-
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
motorvejen gennemføres. Aalborg kommune lover som en del af aftalen at afsætte i alt 600 mio til Egholm-
motorvejen. Rambøll har lavet opdateringen af VVM-undersøgelsen.
Jeg mener, at Rambøll er inhabil i denne sag på grund af deres medlemskab af Aalborg-alliancen. Dette skaber
tvivl om VVM-redegørelsens brugbarhed som et uafhængigt beslutningsgrundlag og om VVM-redegørelsen
således lever op til kravene i EU’s direktiv om VVM-redegørelser.
Det skal dog siges, at det ikke er lykkedes Rambøll at sminke de drastiske effekter på miljø og natur som
Egholm-motorvejen nok til at dens skadevirkninger ikke kan ses i VVM-undersøgelsen. Egholm-motorvejen
vil blandt andet true strandtudsens opholds- og ynglesteder, den vil have alvorlig negativ landskabelig effekt,
den vil true vigtige grundvandsressourcer, den vil skabe støj over WHO’s tærskelværdier for tusindvis af
boliger og titusindvis af beboere, og den vil fremme en trafik og forbrugskultur, der ikke er forenelige med
målene om reduktion af udledning af drivhusgasser etc etc.
Inhabile Rambøll har forsøgt at sminke disse effekter, ved for eksempel ikke at medregne CO2 udslip under
opføringsfasen og ikke beregne, hvor mange beboere, der vil få støj over WHO’s grænse, men kun
Miljøstyrelsens grænser. Det ser som nævnt slemt nok ud trods denne sminke.
Ad 2) Siden de tidligere 1970’ere, har der rumsteret planer om en motorvej over Egholm. I 1993-94 blev 9
forskellige linjeføringer for en tredje vej over Limfjorden undersøgt. Siden er kun varianter af Egholm-
motorvejen og varianter af en udvidelse af Limfjordstunellen blevet undersøgt.
På baggrund af en politisk aftale på Folketings-niveau i 2014 undersøges nu kun Egholm-motorvejen. Verden
har ændret sig radikalt siden 1993-94. Aalborg er vokset i øst, store gamle industriområder langs havnen i
både Aalborg og Nørresundby omdannes. Klimatilpasninger er helt afgørende i dag. Et opdateret uafhængigt
beslutningsgrundlag må nødvendigvis indeholde en opdatering af de alternativer, der findes til løsning af de
trafik-problemer som unægtelig findes i Aalborg.
VVM-undersøgelsen indeholder ikke reelle undersøgelser af alternativer og er derfor ikke et tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag. Den manglende analyse af alternativer gælder på alle parametre: trafik, miløj og ikke
mindst økonomi. I forhold til sidstnævnte bør en opdateret analyse også indeholde justeringer, der tager
effekter af corona-epidemien med herunder øget brug af hjemmearbejde og voldsom reduktion af flytrafik,
hvilket er særdeles væsentligt for Egholm-motorvejen, da den reelt er en tilslutning af Aalborg Lufthavn til
E45.
Ad 3) Trafik-analysen bygger på den såkaldte landstrafik-model. Den kan jo være fin nok til at beskrive
trafikken på landsplan, men det er bare slet ikke landstrafik, som er problemet i Aalborg. Det er lokal-trafik.
Aalborg kommune har via Aalborg Alliancen skabt et falsk billede af et landstrafikalt problem ved Limfjords-
tunnellen.
Reelt er der tale om 5-7 minutters længere rejsetid i myldretiden på de 12 km af E45 imellem Dall og Bouet
(Vejdirektoratets tal). Dette såkaldte problem kan på ingen måde retfærdiggøre et så dyrt og natur- og miljø
ødelæggende projekt som Egholm-motorvejen. Og den ægte motivation for Aalborg kommunes engagement
og heftige lobbyisme via Aalborg-alliancen skyldes da også, at Aalborg har lokal-trafikale problemer
kommunen burde løse, men som den bare vil have staten til at betale for.
Det mest åbenlyse eksempel på manipulationen er, at Aalborg kommune har tilladt butiksområdet City Syd at
vokse så stort, at det i dag er en regional trafikmagnet. 50% af alle solgte udvalgsvarer i Aalborg Kommune
sælges i City Syd og der sælges i Aalborg by 78% flere udvalgsvarer end beboerne i Aalborg by køber.
Aalborg kommune har ikke sikret, at vejene til City Syd kan klare trafikken. Ældre to-spors landeveje fra øst,
syd og vest udgør tre ud af fire veje til City syd. Fra nord udgør en nødtørftig udbygget landevej forbindelsen
til Aalborg.
Hele området omkring City Syd er trafik og støjplaget – og Egholm motorvejen vil faktisk kun gøre det værre,
da den vil lede en stor del af trafikken til City Syd tæt forbi boligområder ,der i dag ikke er er støjplagede.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Man kunne forestille sig, at dette ville reducere støjplagen tilsvarende andre steder i byen (primært langs
E45), men dette er ikke tilfældet, da reduktionen af trafikken på E45 ikke vil have nævneværdig betydning for
støjen langs E45 og da den øgede adgang til City Syd formentlig bare vil øge den samlede trfaikmængde til
denne trafikale kræftknude i Aalborgs sydlige udkant.
VVM-undersøgelsen undersøger ikke alternative løsninger på trafik-problemerne i relation til City Syd,
hvilket er en stor fejl, da en simpel vej fra E45 til City Syd i kombination med en øget kapacitet over
Limfjorden i Aalborgs østlige del ville kunne løse mange af de trafikale problemer, som påstås løst med
Egholm-motorvejen.
Den overfladiske tilgang til trafikanalysen gør VVM-undersøgelsen uegnet som beslutningsgrund og peger
alene på behovet for, at der gennemføres en gennemgribende undersøgelse af trafikken i Aalborg og hvilken
effekt de oprindelige 9 linjeføringer over Limfjorden vil have i 2020’erne. Som nævnt er VVM-undersøgelsen
begrænset til Egholm-motorvejen på baggrund af analyse lavet 1993-4, der i dag er helt utidssvarende og
således ikke kan udgøre et fundament for en beslutning med så store miljø- og naturmæssige konsekvenser
som Egholm-motorvejen.
Med venlig hilsen
Sebastian Frische Scheelsmindevej 19 9200 Aalborg SV
---
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0110.png
-- AKT 311289 -- BILAG 225 -- [ alternativ limfjordsbro-2 ] --
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0111.png
-- AKT 311289 -- BILAG 226 -- [ Høringssvar, forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik Mørch ([email protected])
Høringssvar, forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 22:15
Bevar Egholm som ø.docx;
Til Transportministeriet,
Hermed, vedhæftet, et høringssvar til Ministeriet, vedr. forslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse.
Jeg vil gerne bede om bekræftelse på at høringssvaret er modtaget.
Venlig hilsen
Henrik Mørch
Egholm 59
9000 Aalborg.
Sendt fra
Mail
til Windows
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0112.png
-- AKT 311289 -- BILAG 227 -- [ Bevar Egholm som ø ] --
Bevar Egholm som ø!
For mig, og mange andre, er det helt og aldeles afgørende at Egholm bevares som en ø.
Der findes ikke andre byer i Danmark, som har en uberørt ø, lige henne om hjørnet.
Egholm er et åndehul, og et fristed mere end 100.000 besøgende om året. Langt de fleste kommer for at
opleve øens stilhed, og den unikke natur.
For de fleste er sejlturen med færgen en væsentlig del af oplevelsen.
Skulle man benytte en bro, ville langt de fleste komme til øen i bil, og så ville stilheden og roen, være ikke
eksisterende.
Der er rigtig mange steder, der er mulighed for at etablere en forbindelse på tværs af fjorden, men
muligheden for at opleve en ægte dansk småø, hvor stilheden er markant (Egholm vandt i øvrigt
stilhedsprisen i 2019), lige midt i 9000 Aalborg, Danmarks 4. største by, det er kun muligt så længe man
friholder Egholm for nogen form for fast forbindelse.. Der er kun denne ene mulighed!!
Det kan godt være at et flertal i Aalborg byråd og Region Nordjylland, mener, at det kan være lige meget
med sådan en ø, men spørg man befolkningen i hele regionen, så får man et andet svar. Det viser alle de
opinionsundersøgelser der har været lavet gennem tiden.
Min opfordring er at Folketinget sikre, at Egholm, også i fremtiden kan være til glæde og gavn, for dens
beboere, den fortravlede befolkning fra fastlandet, og de mange sjældne dyr og planter, som findes på
øen.
At lave den til en bropille er, i min optik, en simpel forbrydelse, og en dumhed af dimensioner,
Der er ingen grund til at Danmark skal til at søge om lov til at fravige habitatdirektivet, når der er så
mange muligheder for at etablere en forbindelse et andet sted. Hvor den i øvrigt vil afhjælpe trafikken
bedre, og kun koster det halve af en Egholmmotorvej.
Støjen, asbestfaren, truslen mod drikkevandet, fald i huspriserne, overdrevent brug af jordens
ressourcer, naturødelæggelserne, overgrebet mod odderen, strandtudserne, de lysbugede knortegæs,
sælerne, flagermusene, klyderne, er bare nogle få, af rigtig mange, argumenter for at lade Egholm være i
fred.
Det mest fremherskende argument for at køre en motorvej over øen, er: Nu har vi diskuteret den
forbindelse i 30 år, lad so nu komme i gang.
Men når man har diskuteret i 30 år, uden at der er enighed i befolkningen, så er det jo nok fordi, den
rigtige løsning/linjeføring ikke er fundet endnu!?
Og det vil være halsløs gerning, at bruge ca. 9 milliarder skattekroner på en forbindelse, der ikke er
ønsket, er ulovlig, som ikke er trafikalt fornuftig, og som er alt for dyr.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Venlig hilsen
Henrik Mørch
Egholm 59
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0114.png
-- AKT 311289 -- BILAG 228 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Vibeke Løkke ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 22:08
Jeg bor I Mølholm og vil blive direkte berørt af anlæggelsen af en tredje limfjordsforbindelse over
Egholm, og indgiver hermed, på vegne af mig selv og min familie, indsigelse mod projektet.
Det er bekymrende, at skatteborgeres kroner bruges på en løsning, som kommer til at have
enorme irreversible konsekvenser for vores natur, miljø, drikkevand og sundhed.
En linjeføring der går direkte henover sårbare vandboringsområder, vil betyde at spild og
forurening vil være uundgåeligt i både anlægsfasen og tiden fremover. Dette stemmer ikke
overens med vores ønske om også vores børn vil kunne nyde rent drikkevand i fremtiden.
Dertil kommer risikoen for spredning af de mange tons asbest, som ligger begravet hvor
linjeføringen er planlagt. Asbest, som jeg ved selvsyn mange gange har set stikke op af jorden, på
mine gåture i området omkring renseanlæg vest. Som beboer i området er dette en kæmpe stor
bekymring og jeg er ærligt bange for mine børns sundhed.
At pakke en hel by ind i motorvejsstøj, er en meget umoderne løsning, da vi i dag ved, hvor store
mentale konsekvenser, det kan have for de mange tusinder af borgere, der vil blive berørt. hver
eneste dag bruges områderne i Lindholm, Mølholm og Drastrup som rekreative områder. Hvad
rekreativt er der ved at færdes i støj og os?
Kan vi virkelig tilbyde de fremtidige generationer alt dette? Jeg tror faktisk de hellere vil prioritere
miljø, sundhed og natur fremfor at kunne komme et par minutter hurtigere over fjorden. Det ved
jeg i hvert fald at jeg vil. Og derfor er jeg imod linjeføring over Egholm.
Vibeke
Mølholm
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0115.png
-- AKT 311289 -- BILAG 229 -- [ Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Karsten Ries ([email protected])
Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg
10-01-2024 22:08
Hermed mit høringssvar til VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg.
Egholmlinjeføringen er et dårligt og forældet projekt. Inden der træffes en så dyr og indgribende beslutning for
mennesker og natur i området, bør alle sten have været vendt. På trods af at de faggrupper der vitterligt er eksperter
f.eks. trafikforskere har fremlagt et gennemarbejdet materiale om andre muligheder, har man stædigt holdt fast ved
en forældet model vest om Aalborg. Det er tragisk for de kommende generationer i Aalborg, at de skal leve i en by
omgivet af støj, når der findes bedre og billigere alternativer. Det giver absolut ingen mening.
Jeg undrer mig over, at Vejdirektoratet finder det foreneligt med VVM-direktivet at opdatere VVM’en for kun én
linjeføring. Jeg undrer mig over, at der mangler en undersøgelse af alternativer, navnlig i lyset af nærheden til Natura
2000-området og fuglebeskyttelsesområdet, strandtusser og oddere samt asbest problematikker. Myndighederne
har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse og dermed understøtte, at der træffes
materielt lovlige og rigtige afgørelser. Det mener jeg ikke, at der er gjort i dette projekt, og det er dybt kritisabelt.
Miljøkonsekvensvurderingen siger, at der ikke findes brugbare alternativer til Egholmlinjen. Men det er jo ikke rigtigt.
Det er f.eks. muligt at anlægge et ekstra tunnelrør ved den nuværende tunnel og endda mindske omkostningerne.
Venlig hilsen
Karsten Ries
Johannes Hofmeisters Vej 8
DK-9000 Aalborg
E: [email protected]
M: +45 2559 0840
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0116.png
-- AKT 311289 -- BILAG 230 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
[email protected] ([email protected])
Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
10-01-2024 22:07
Venlig hilsen
Lars Rom Jensen
Visborggaardvej 18
9200 Aalborg SV
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
98188825/51813730
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0118.png
-- AKT 311289 -- BILAG 231 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
[email protected] ([email protected])
Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
10-01-2024 22:06
Indsigelse mod lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange
grunde, heriblandt:
Grundlaget for VVM redegørelsen- og konklusionerne heri er mangelfulde
Der mangler en opdateret vurdering af alternative løsninger til den vestlige forbindelse over Egholm.
Vejdirektoratets oprindelig VVM redegørelse fra 2011 sammenligner Egholmforbindelsen med to alternative
traceer (Lindholmforbindelsen og Østforbindelsen) hvor den østlige forbindelse indebar anlæg af en ny
paralleltunnel med 2x3 kørebaner, således der i alt blev 12 fjordkrydsende kørebaner. Dette forslag er senere
blevet kritiseret af flere af landets ledende trafikforskere, som værende unødigt dyrt og kompliceret, og der
er således foreslået en løsning med en paralleltunnel med et reversibelt rør med 3 kørebaner, der løser den
samme funktion som paralleltunnelen med de 2x3 kørebaner, men til en betydelig lavere pris. På trods af at
VVM redegørelsen for den 3. limfjordsforbindelse er blevet opdateret 2 gange, er dette alternativ aldrig
blevet ordentligt undersøgt.
Dårlig samfundsøkonomi:
Den samfundsmæssige værdi af Egholmmotorvejen er stærkt reduceret i forhold til
undersøgelsen fra 2011 ( ca. 3,5% i seneste VVM mod 7,8% i 2011). Der mangler sammenlignende tal for
Østforbindelsen, hvor man tager hensyn til den reducerede anlægssum for den alternative løsning, tager
hensyn til byudvikling med flere store arbejdspladser i Aalborg Øst, trafikken til det nye sygehus NAU samt
CO2 udledning fra drift og anlægsface.
Overtrædelse af Habitatdirektivet:
I den opdaterede VVM redegørelse konkluderes, i forbindelse med der er
konstateret ynglende oddere i traceen for Egholmsforbindelsen, at der ikke findes alternativer til denne
forbindelse, hvorfor der søges om fravigelse af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a-d, der rummer en
streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV
(herunder oddere). Dette er en overskridelse af gældende EU-lovgivning, idet der er et klart alternativ med en
østlig forbindelse, hvor det, som det fremgår af VVM undersøgelsen fra 2011, ikke findes truede dyre arter.
Venlig hilsen
Lars Rom Jensen
Visborggaardvej 18
9200 Aalborg SV
98188825/51813730
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0119.png
-- AKT 311289 -- BILAG 232 -- [ EGHOLM MOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Søren Rohleder ([email protected])
EGHOLM MOTORVEJ
10-01-2024 22:04
Kære Transportministeriet.
Jeg er en 25-årig ung mand, der starter på studiet til februar og drømmer om at leve af at formidle naturen i fremtiden. Jeg
bliver glad, når jeg går en tur i skoven eller bader på stranden. Jeg bruger naturen ofte og den hjælper mig til, at føle mig
sund.
Desværre sidder jeg alt for ofte med en følelse af nervøsitet og bekymring over, hvordan vi i Danmark behandler vores
natur. Vi oplevede det værste iltsvind i vores fjorde i mange år tilbage i september.. Vi er et land med kun 2,3% beskyttet
natur målt på landarealet. Vores natur i Danmark er under et umanerligt og ubærligt pres. Vi må skabe en forandring, der
hjælper den danske natur tilbage på sporet nu!
I betragtning af at vi befinder os i en alvorlig klimakrise, der truer livet på jorden. Vi må ikke bygge nye motorveje i 2023.
Projektet om en ny motorvej over Egholm må aflyses.. NU!!
Vi har ikke råd til den CO2, som motorvejen vil udlede både når den bygges, men også når den bliver taget i brug og når
den skal vedligeholdes. Luftforurening dræber i forvejen mange danskere årligt. Der skal ikke dræbes flere!
Støjforureningen af etablering af en ny motorvej må også tages alvorligt!
Vi må ikke bruge 7-8,9 mia. kr på en ny motorvej! Pengene kunne bruges meget bedre til andre grønnere initiativer. Fx.
gratis offentlig transport i Aalborg eller opkøb af landbrugsjord til beskyttet natur. Der er mange områder og sektorer hvor
pengene mangler mere end de gør til et nyt motorvejsprojekt.
Hvis jeg skal komme med én ting, som jeg IKKE ønsker mig til jul.. Så er det en ny motorvej over Egholm..
Jeg håber, at I vil sætte en stopper for Egholmmotorvejen nu!
Bedste Hilsner Søren R. fra Odense. :)
Sent with
Proton Mail
secure email.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0120.png
-- AKT 311289 -- BILAG 233 -- [ Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Søren Rohleder ([email protected])
Egholm Motorvej
10-01-2024 22:03
Kære Transportministeriet.
Jeg er en 25-årig ung mand, der starter på studiet til februar og drømmer om at leve af at formidle naturen i
fremtiden. Jeg bliver glad, når jeg går en tur i skoven eller bader på stranden. Jeg bruger naturen ofte og den
hjælper mig til, at føle mig sund.
Desværre sidder jeg alt for ofte med en følelse af nervøsitet og bekymring over, hvordan vi i Danmark
behandler vores natur. Vi oplevede det værste iltsvind i vores fjorde i mange år tilbage i september.. Vi er et
land med kun 2,3% beskyttet natur målt på landarealet. Vores natur i Danmark er under et umanerligt og
ubærligt pres. Vi må skabe en forandring, der hjælper den danske natur tilbage på sporet nu!
I betragtning af at vi befinder os i en alvorlig klimakrise, der truer livet på jorden. Vi må ikke bygge nye
motorveje i 2023. Projektet om en ny motorvej over Egholm må aflyses.. NU!!
Vi har ikke råd til den CO2, som motorvejen vil udlede både når den bygges, men også når den bliver taget i
brug og når den skal vedligeholdes. Luftforurening dræber i forvejen mange danskere årligt. Der skal ikke
dræbes flere! Støjforureningen af etablering af en ny motorvej må også tages alvorligt!
Vi må ikke bruge 7-8,9 mia. kr på en ny motorvej! Pengene kunne bruges meget bedre til andre grønnere
initiativer. Fx. gratis offentlig transport i Aalborg eller opkøb af landbrugsjord til beskyttet natur. Der er
mange områder og sektorer hvor pengene mangler mere end de gør til et nyt motorvejsprojekt.
Hvis jeg skal komme med én ting, som jeg IKKE ønsker mig til jul.. Så er det en ny motorvej over Egholm..
Jeg håber, at I vil sætte en stopper for Egholmmotorvejen nu!
Bedste Hilsner Søren R. fra Odense. :)
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0121.png
-- AKT 311289 -- BILAG 234 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
[email protected] ([email protected])
Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
10-01-2024 22:03
Venlig hilsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Lars Rom Jensen
Visborggaardvej 18
9200 Aalborg SV
98188825/51813730
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0123.png
-- AKT 311289 -- BILAG 235 -- [ Bemærkninger til lovforslag om 3. limfjordsforbindelse Forældet beslutningsgrundlag ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Bemærkninger til lovforslag om 3. limfjordsforbindelse: Forældet beslutningsgrundlag
10-01-2024 22:01
Den 10. januar 2024 kl. 20.46.36 +01.00, skrev [email protected]:
Lovforslaget tager udgangspunkt i en forældet beslutning fra 2014. Der er ikke taget hensyn til 10
års udvikling i Nordjylland:
Vindmølleindustrien er vokset - i det østlige Aalborg
Energiindustrien (PtX, brintcelleudvikling m.m) - i det østlige Aalborg
Port of Aalborg er vokset - i det østlige Aalborg
Det nye supersygehus er undervejs - i det østlige Aalborg
Et indkøbsområde ("aflastningscenter", City Nord) er under etablering i det østlige
Nørresundby
Stigsborgkvarteret med 7000 beboere, børneunivers, P-huse m.m. er under etablering - i det
østlige Nørresundby
Træk lovforslaget tilbage og lav en vurdering af, hvor den 3. limfjordsforbindelse er mest nyttig.
Med venlig hilsen
Keld Poulsen
Anders Nielsens Vej 19, 9400 Nørresundby
e-mail:
[email protected]
tlf. 2521 6364
P.S. Gensendt mail på grund af fejl i arp-mailadressen. Beklager.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0124.png
-- AKT 311289 -- BILAG 236 -- [ Bemærkning til forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
[email protected] ([email protected])
Bemærkning til forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 22:00
Indsigelse mod lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange
grunde, heriblandt:
Forbindelsen vil betyde en risiko for asbestforurening samt udgøre en trussel mod vandmiljøet som følge af
sedimentforurening i anlægsperioden
Den anvendte detektionsmetode af asbest, hvor grænseværdien er sat til 100 mg asbestfibre pr kg
udtørret havbundsmateriale, er urealistisk høj, og kan ikke anvendes som bevis for, at der ikke er
skadelige mængder asbest i fjordbunden.
I de udførte beregninger i VVM redegørelsen er gravespildet sat urealistisk lavt (10%) , det har tidligere
været estimeret til 20-73% afhængig af sedimenternes beskaffenhed
Langs kysten flyder det så meget med eternit, at Aalborg kommune jævnligt fjerner det opskyllede
materiale ( mindst 2,1 ton) , nye analyser af data fra kommunens og regionens arkiver og gamle luftfotos
tyder desuden på, at depoterne formentlig også rækker ind på nabomatriklerne. Hidtil er sagen blevet
håndteret på baggrund af en rapport udarbejdet for Aalborg Kommune af konsulentfirmaet WSP, der
vurderer sundhedsrisikoen som lav, så længe man blot sørger for at fjerne det synlige eternit. Men det
grundlag anfægtes af Øyvind Omland, der er læge og specialist i asbests skadelige virkninger på
mennesker og professor emeritus ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg
Universitetshospital: Omland har udtalt (til Ingeniøren): ”- Det er ikke i orden, at myndighederne sylter
sagen og nøjes med at opsamle synlig eternit. For asbest er ikke så uskadeligt, som det bliver fremstillet i
risikovurderingen. Den er fyldt med udokumenterede påstande og rummer kun én eneste videnskabelig
reference i form af en 20 år gammel WHO-rapport”
Asbestfibre er skyld i mindst 300 dødsfald om året i DK, hvor hovedparten er knyttet til Aalborgområdet.
Ud over kræft i lungehinderne kan asbest forårsage kræft i lunger, strube og æggestokke, og
sandsynligvis også i tyk- og endetarm, mavesæk og svælg. (Kilde: Kræftens bekæmpelse)
Egholm motorvejen kan have katastrofale følger for de lysbugede knortegæs, der i forvejen er truede
og/eller fåtallige. Den lysbugede knortegås, der er fredet i Danmark, og er også en del af EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv. Den lysbugede knortegås har sine sommerfourageringsområder og redepladser
på Svalbard eller i Nordøstgrønland. I vinterhalvåret lever de i Danmark. Området på/ved Egholm, er et
meget vigtigt område for dem. Her lever de af ålegræs i Limfjorden. Ved et anlægsarbejde som en tunnel
og bro til Egholm, vil der ske en forplumring af vandsøjlen, der vil true den i forvejen udsatte vegetation
af ålegræs i fjorden, og derved fjerne livsgrundlaget for gæssene.
Venlig hilsen
Lars Rom Jensen
Visborggaardvej 18
9200 Aalborg SV
98188825/51813730
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0125.png
-- AKT 311289 -- BILAG 237 -- [ Re Egholm motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jørgen Herold ([email protected])
Re: Egholm motorvejen
10-01-2024 21:48
Egholms forbindelsen lever ikke helt op til de 17 verdensmål.
At nogle ansvarlige politikere i Danmark ikke tager disse verdensmål
alvorligt er ikke ukendt, heller ikke når det gælder Egholms motorvejen.
De konsekvenser Danmark skal leve op til i forbindelse med Egholms
forbindelsen må EU-lovgivningen derfor tage sig af.
Det er naivt hvis nogle politikere tror at "greenwashing" kan tilsløre
deres forståelse af verdensmålene.
------:-------
> Anlægsloven for Egholm motorvejen er besluttet på grundlag der bygger
> stort set på de forhold der var dengang vedrørende passage af
> limfjorden ved Aalborg i 2011
>
> At der siden er kommet et supersygehus, en udbygning af Aalborg Havn,
> nye universitetsbygninger og en ny bydel i Nr. Sundby øst var ukendte
> dengang.
>
> En evt. kommende Egholms forbindelse forventes at løse nogle af
> trængselsproblemerne omkring Aalborg Centrum og øst, men de er slet
> ikke tilskrækkelig, viser prognoserne.
>
> Summasummarum, hvis en. evt. kommende Egholms forbindelse står klar i
> begyndelsen af 30erne forventes problemerne med passage af fjorden
> omkring Aalborg centrum og øst stadigvæk at være uløste.
>
> Har staten en plan B klar for at løse de problemer, når en evt.
> vestforbindelse står klar?
>
> En Investering på 8-9 mia. som ikke løser de reelle problemer bør
> skatteyderne ikke acceptere.
>
>
> Jørgen Herold
>
> Skolemestervej 18
>
> 9000 Aalborg
>
>
>
>
--
Denne mail er blevet tjekket for vira af AVG-antivirussoftware.
www.avg.com
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0127.png
-- AKT 311289 -- BILAG 238 -- [ Høringssvar til forslag om anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm o… --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ole Rosenørn de Lasson ([email protected])
Høringssvar til forslag om anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm omhandlende fejl/mangler ifm.
drikkevand
Sendt:
10-01-2024 21:48
Bilag:
HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Med udgangspunkt i håndteringen af drikkevand i henholdsvis MKV2023 og udkast til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm henstiller jeg til, at begge forkastes. Det gør jeg med afsæt i høringssvar afgivet af
Borgerbevægelsens talsperson for drikkevandsinteresser Gitte Ramhøj, som med stor autoritet påpeger adskillige fejl
og mangler.
Gitte Ramhøj har som Landskabsarkitekt arbejdet som projektleder for ”Drastrup Pilotprojekt” ved Aalborg
Kommune og har gennem 30 år arbejdet med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg. Der er derfor alt mulig
god grund til at tage hendes indsigelse alvorligt.
Gitte Ramhøjs høringssvar er vedhæftet (HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand.pdf).
Et par citater fra høringssvarets konklusion:
Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens § 5 og § 6.
Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med vandrammedirek-tivet og beslutninger
udskydes i strid med VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Derudover ophæver anlægsloven den normalt
gældende funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget bør
forkaste anlægsloven helt idet vandrammedi​rektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne og fremtidige
anlægslove bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-ver, der er
undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er fravalgt af rent politiske og
økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proceskrav eller krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om
der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-jømålene for grundvandet, er opfyldt efter
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-kel 4, stk. 7.
Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved anlæg og drift af
Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for det nydannede grundvand i to
særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-værker. Det drejer sig om de boringsnære
områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene
i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes. Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for
grundvandet, der er opfyldt nu.
Med venlig hilsen
Ole Rosenørn de Lasson
Letvadvej 19
9200 Aalborg SV.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0128.png
-- AKT 311289 -- BILAG 239 -- [ HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand ] --
Til Vejdirektoratet
Indleveret via høringsportalen
Til Transportministeren
Fremsendt pr mail til [email protected]; [email protected]
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 6/1-2024
Vejdirektoratets høring om Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. Egholm-
linjen og Transportministerens høring vedr. forslag til anlægslov
Høringssvar vedr. drikkevand, BNBO Drastrup og Hvorup
Dette høringssvar vedr. drikkevand og indleveres på vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej i
egholmlinjen, CVR 33806108. Høringssvaret angår forslag til anlægslov og Miljøkonsekvensrappor-
tens kapitel 13 - geologi og grundvand.
Konklusion vedr. anlægsloven i forhold til drikkevand, jf. lovens § 5 og § 6
Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens § 5
og § 6. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med vandrammedirek-
tivet og beslutninger udskydes i strid med VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Derudover
ophæver anlægsloven den normalt gældende funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er
en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget bør forkaste anlægsloven helt idet vandrammedi-
rektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne og fremtidige anlægslove bør ændres, således at
Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-
ver, der er undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er
fravalgt af rent politiske og økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proces
krav
eller
krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-
jømålene for grundvandet, er opfyldt efter fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-
kel 4, stk. 7.
Se uddybende om baggrunde for konklusionen nedenfor i afsnit 3.
Bemærkninger vedr. Miljøkonsekvensrapportens kapitel 13:
Vurderingerne i Miljøkonsekvensrapporten opfylder ikke kravene i vandrammedirektivet (EP/Rdir
2000/60) som implementeret i Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017)
med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af miljømål for grundvand.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0129.png
Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved
anlæg og drift af Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for
det nydannede grundvand i to særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-
værker. Det drejer sig om de boringsnære områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget
må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes.
Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for grundvandet, der er opfyldt nu.
Når projektet forringer den gode tilstand af miljøet, kan det ikke gennemføres, når der er alternati-
ver, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Der er som anført brugbare alternativer, der ikke for-
ringer miljømålene for grundvandet. Endnu er ingen alternativer undersøgt som foreskrevet efter
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Miljøkonsekvensrapporten skal redegøre fyldestgørende for påvirkningen af målsatte overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i tilstrækkelig grad til, at Folketingets medlemmer, offent-
ligheden, samt Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune som berørte myndigheder, kan vurdere, om
grundlaget for vurderinger i Miljøkonsekvensrapporten er tilstrækkeligt, om vurderingerne er rig-
tige – herunder om projektet i det lys er politisk ønskeligt.
Miljøkonsekvensrapporten er ikke fyldestgørende for så vidt angår drikkevand, og opfylder ikke
kravene i vejlovens § 17g, stk. 4, eller vandrammedirektivets krav til vurderinger om grundvand.
Miljøkonsekvensrapporten opfylder dermed ikke kravene til at kunne danne grundlag for en gyldig
vedtagelse af en anlægslov.
Miljøkonsekvensvurderingens kapitel 13 vedr. ”Geologi og grundvand” er ufærdigt. Vurderingerne
er ufuldstændige og er nærmest vildledende.
Vedr. anlægsfasen udgøres fejlene af ufyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand (se
A). Selv hvor rapporten dog konkluderer, at målopfyldelse kan påvirkes negativt på grund af Grund-
vandssænkning mangler fyldestgørende konklusioner (B), og de nødvendige afklarende undersø-
gelser udskydes ulovligt til senere (C). MKV-2023 konkluderer endda FORKERT, at der er manglende
målopfyldelse i BDNO Drastrup, fordi rapporten fejlagtigt kun forholder sig til det mellemste drik-
kevandslag, men ikke det øverste og det nederste der forsyner Aalborgs borgere (D) Derudover
omtales det slet ikke, at påvirkningen vil være væsentlig og indebære en negativ påvirkning for det
øverste grundvandslag både ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i anlægsfasen
(E). Fejlene medfører, at Miljøkonsekvensvurderingen anfører, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse for BNBO i Drastrup. Konklusionen er åbenlyst forkert. Det står klart,
at miljøpåvirkningen allerede i anlægsfasen er negativ og kan være til hinder for målopfyldelse, der
sikrer rent drikkevand til Aalborgs borgere (F).
Vedr. driftsfasen overholder Miljøkonsekvensrapportens vurderingen på ingen måde de krav, der
stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandrammedirektivet, eller de krav, der stilles til vurderinger,
der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf. vejlovens § 17g og VVM-direktivet, idet afværgefor-
anstaltningernes tekniske løsninger er ukendte og beslutningerne udskudt (G).
Side 2
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Se uddybende om fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 nedenfor i afsnit 2, litra A-F.
1. Fakta om BNBO Drastrup og Lindholm/Hvorup
Motorvejens linjeføring incl. udfletningsanlæggene til Ny Nibevej og Høvejen er planlagt gennem
de meget sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i Drastrup
og Lindholm/Hvorup.
Drastrup Kildepladserne er et af de første steder i Danmark, hvor der er gennemført grundvands-
beskyttelse, da magasinet er meget sårbart over for forurening, og det samtidig er en nøglekilde-
plads. Dvs. en af de vigtigste kildepladser i Aalborg Kommune. Nøglevandværket skal tage over, når
andre vandværker må lukke. Vandværket forsyner ca. 1/3 af borgerne i Aalborg, altså henved ved
100.000 mennesker. Det rene vand udgør også forsyningskilden til en betydelig del af Aalborgs er-
hvervsvirksomheder.
Jordbunden i grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt) med et overlag af sand
eller grus. I BNBO mangler grundvandsressourcerne et beskyttende lerlag. Det, der udledes eller
spildes, siver derfor direkte og urenset ned i grundvandet. Grundvandsmagasinerne er derfor me-
get sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, som følge af anlæg og drift af Egholmmo-
torvejen. (Se tabel 13.4 ”Spild og uheld”).
I BNBO er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en
risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Inden for BNBO kan risikoen for forurening med
miljøfremmede stoffer være øget, som følge af begrænset højere koncentrationer på grund af
manglende opblanding, og øget grundvandsdannelse som følge af sænkning af grundvandets tryk-
niveau.
Store dele af det grundvandsdannende opland og kildepladszonen i Drastrup har en lav nitratud-
vaskning (<25 mg/l), hvilket blandt andet afspejler, at der er en række tinglyste dyrkningsdeklarati-
oner i området. Kildepladsen er allerede beskyttet med dyrkningsrestriktioner og har været det i
mere end 30 år. Inden for BNBO må der i dag ikke ændres terræn, bygges nyt eller udledes miljø-
fremmede stoffer.
Projektet kan således have konsekvenser for henved 100.000 mennesker, der hver dag drikker helt
rent grundvand fra BNBO (Drastrup og Lindholm/Hvorup) direkte fra hanerne i egne husholdninger.
Der er desværre ikke mange steder i Danmark, hvor grundvandet stadig er så rent.
2. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i anlægsfasen
A. MKV-2023 indeholder ikke fyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand
Indledningsvist bemærkes, at hverken Miljøkonsekvensrapport 2011 eller Miljøkonsekvensrapport
2021 har indeholdt vurderinger, der opfylder kravene i vandrammedirektivet, jf. Miljøstyrelsens hø-
ringssvar i forbindelse med høringen vedr. udkast til anlægslov 2021/2022. Det er en hovedårsagen
til, at den nuværende supplerende Miljøkonsekvensrapport-2023 er i høring.
Side 3
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Imidlertid må konstateres, at Miljøkonsekvensrapport-2023 ikke formår at rette op på manglerne.
Miljøkonsekvensrapporten iagttager forsat ikke de skærpede krav til vurderinger med udgangs-
punkt i grundvandets miljømål.
I Miljøkonsekvensrapport-2023, side 500, anføres om BNBO i Drastrup: For den terrænnære og den
dybe forekomst er den kemiske tilstand god. Tilsvarende ses side 527 vedr. beskrivelsen af grund-
vandsforekomsterne i BNBO til vandværkerne i Drastrup og Lindholm Hvorup:
”Grundvandsforekomsterne har god kvantitativ tilstand. For de terrænnære (det nydannede
grundvand) og den dybe grundvandsforekomst (dannet før landbrugets industrialisering))
gælder ligeledes, at der en god kemisk tilstand”.
Dette er helt korrekt. Grundvandet er i god kemisk tilstand. Dvs. vandrammedirektivets krav om
målopfyldelsen er lykkedes i de to BNBO grundet de mangeårige restriktioner.
Vandrammedirektivet forpligter herefter Folketinget til IKKE at forringe grundvandets kemiske til-
stand. Det er derfor heller ikke foreneligt med EU-retten, hvis Folketinget giver tilladelse til et mo-
torvejsprojekt, der kan medføre en forringelse af den kemiske gode tilstand. Folketinget må ikke
forringe grundvand, hvor der er målopfyldelse i forhold til vandrammedirektivet.
Det er et krav i medfør af vandrammedirektivet, at en Miljøkonsekvensvurdering skal indeholde en
vurdering af om et projekt kan påvirke grundvandsforekomsten på en måde, så det forringer
grundvandets miljømål.
Borgerbevægelsens indsigelse om fejl i MKV (A):
Miljøkonsekvensvurdering-2023 er behæftet
med væsentlige mangler, da den ikke indeholder fyldestgørende vurderinger af påvirkning af
grundvandsforekomstens tilstand og deres mulighed for målopfyldelse.
B. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men mangler fyldestgørende konklusioner
Det fremgår af Miljøkonsekvensvurdering-2023 at det rene, nydannede grundvandet allerede i an-
lægsfasen er truet af ændringer i terræn, der bygges nyt og at der vil ske en forurening med miljø-
fremmede stoffer.
Anlægget af Egholmmotorvejen er i strid med de forebyggende bestemmelser om beskyttelse af
det særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Drastrup og Lindholm/Hvorup
Vandværk.
I henhold til MKV-2023, skal grundvandet sænkes i anlægsfasen i BNBO i en længere periode. Det
fremgår af teksten side 526, om
Påvirkning,
at
Side 4
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Grundvandssænkningerne
medfører en negativ påvirkning
i form af kvantitativ og kvalitativ
påvirkning af indvindingsboringer, hvis der er hydraulisk kontakt mellem de geologiske lag,
hvor der grundvandssænkes og indvindingsmagasinerne.
Grundvandssænkning
medfører en mobilisering af forurening,
hvis der er vandopløselige for-
ureninger inden for den estimerede påvirkningsradius. Den naturlige grundvandskemi kan
ændres som følge af iltning af grundvandsmagasinet, i forbindelse med grundvandssænk-
ning.
Oppumpningen ved byggegruberne
vil kunne medføre ind- og optrængning af saltvand.”
Det står således klart, at det ikke kan afvises, at sænkningen af grundvandet allerede i anlægsfasen
vil påvirke målopfyldelsen for det rene drikkevand. MKV-2023 har imidlertid ingen vurderinger, der
viser hvorledes forringelse undgås på teknisk vis. Teksten følges alene op med en ufærdig konklu-
sion, side 521:
”Omfanget af grundvandssænkningen skal minimeres mest muligt. Der skal udføres supple-
rende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekteringsfasen”.
Miljøkonsekvensrapporten mangler de detaillerede beskrivelser af, hvor stor omfanget af grund-
vandssænkningerne må være. Det er ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at opfylde vejlovens §
17g, og blot anføre, at grundvandssænkningen skal ”minimeres mest muligt. Det er utilstrækkeligt,
idet påvirkningen af grundvandet da henstår i det uvisse. Miljøkonsekvensrapporten, skal være
fuldstændig.
C. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men udskyder de nødvendige undersøgelser til senere
Det fremgår af MKV-2023, at
”Der
skal udføres supplerende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekte-
ringsfasen”.
Det er ikke foreneligt med vejlovens § 17g, jf. kravene i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, at
afslutte rapporten uden de nødvendige geotekniske undersøgelser til detailprojekteringsfasen.
De geotekniske undersøgelser skal udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratet skal over-
holde vejlovens kapitel 2a. Kapitlet medfører, at vejdirektoratet er forpligtet til at afslutte anlægs-
projekteringen i den lovforberedende fase, INDEN den lovvedtagende fase igangsættes. Vejdirekto-
ratets praksis fra før VVM-direktivets implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr.
658, om at udskyde nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig.
Miljøkonsekvensrapporten skal derfor laves færdig.
Side 5
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Udskydelsen af nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen er uforenelig med VVM-di-
rektivets krav om at en miljøkonsekvensrapport skal være fuldstændig. Dertil er udskydelsen ufor-
enelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse. Dette skyldes, at det samtidigt i udkast til
anlægslovens § 5 og § 6 foreslås, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herun-
der også lovgivningen om drikkevand skal ophæves for projektområdet og alle afgørelser skal
kunne træffes af Transportministeren, blandt andet ved call in.
Det er således reelt Transportministeren, der skal overtage og varetage ALLE andre statslige myn-
digheders kompetencer og Aalborg Kommunes beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelses-
lovgivning, herunder drikkevandsområdet – og dermed forholde sig til projektets detailprojektering
og dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse om rent drikkevand for 1/3 af Aal-
borgs borgere.
D. MKV-2023 konkluderer FORKERT at der er manglende målopfyldelse i BDNO Drastrup
I følge Miljøkonsekvensrapportens Tabel 13.10 om grundvandssænkning oplyser, om BDNO
Drastrup:
”Ny Nibevej: vedr. Grundvandsforekomster: der er manglende målopfyldelse”
På det grundlag konkluderes forkert, at påvirkningen efter en grundvandssænkning kun vil påvirkes
”moderat”:
”Iltning, øget nedsivning og saltvandsindtrængning kan medføre irreversible lokale ændringer
af grundvandskemien. Da magasinerne flere steder er sårbare, pga. manglende lerdæklag,
kan lokale ændringer i grundvandskemien forplantes til BNBO i Drastrup og Lindholm/Hvo-
rup.
Intensiteten vurderes dog at være lav, og udbredelsen lokal, da grundvandssænkningen pri-
mært vil være knyttet til de sekundære magasiner. Sårbarheden vurderes at være medium, da
de grundvandskemiske forhold over tid vil vende tilbage til den oprindelige tilstand, efter op-
hørt grundvandssænkning. Dette kan dog være en længerevarende proces, og varigheden af
påvirkningen vurderes at være lang.
Samlet set vurderes konsekvensen af de naturlige grundvandskemiske forhold, ved op-
pumpning af grundvand i forbindelse med grundvandssænkning, at være moderat.
S. 532
tabel 13.12”
MKV er vildledende. Konklusionen er forkert. Det er en grov fejl.
Det er ikke korrekt, at der er ”manglende målopfyldelse vedr. BDNO i Drastrup ved Ny Nibevej. Mil-
jøkonsekvensvurderingens ignorerer det øverste og det nederste helt rene grundvandslag i vurde-
ringen. Vurderingen er kun taget med udgangspunkt i det mellemste lag i grundvandsmagasinet,
Side 6
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
altså inden de i Aalborg pålagte og tinglyste restriktioner i forbindelse med omlægningen af land-
brug til skov og vedvarende græs uden brug af gødning og sprøjtning.
MKV skal tage udgangspunkt i det øverste nydannede grundvandsmagasin, hvor der er målopfyl-
delse. Det er dette nydannede grundvandsmagasin, der er fremtidens drikkevand.
Grundvandssænkningen må ikke forringe målopfyldelsen i det nydannede og rene grundvandslag.
Dette vil være i strid med vandrammedirektivet som implementeret i lov om vandplanlægning (lov-
bekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af
miljømål for grundvand.
E. MKV-2023 mangler at konkludere at påvirkningen vil være væsentlig og give negativ påvirk-
ning for det øverste grundvandslag ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i an-
lægsfasen
I Miljøkonsekvensrapport-2023 anføres side 527:
”Grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt), sand eller grus, og størstede-
len af grundvandsressourcen mangler et beskyttende lerlag.
Grundvandsmagasinerne er meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, f.eks.
som følge af drift eller spild under anlægsarbejdet, hvilket kan have betydning for vandkvali-
teten … man skal være særlig opmærksom på spild”
Vurderingen i MKV er, at anlægsfasens påvirkning af det nydannede grundvand er en påvirkning til
det værre, men de tekniske løsninger, dette nødvendiggør, afklares ikke fyldestgørende: Hvordan
skal ”man” være særlig opmærksom på spild? Beskrivelsen i MKV er ukonkret og alt for overordnet
til at opfylde kravene i vejlovens § 17g.
F. MKV-2023 konkludere på grund af ovenstående fejl forkert, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse
Den samlede vurdering i MKV vedr. miljøpåvirkning (Sårbarhed, geografisk udbredelse, Intensitet,
og varighed), er Tabel 13.12 side 532:
”På baggrund heraf vurderes projektet i anlægsfasen således ikke at hindre senere målopfyl-
delse eller forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet af grundvandsforekomsten i de ter-
rænnære, regionale og den dybe grundvandsforekomst, såfremt anlægsarbejdet udføres med
de nødvendige afværgetiltag. Påvirkningen i anlægsfasen vurderes derfor at være begræn-
set”.
Som beskrevet ovenfor er de vurderinger, der ligger til grund for den endelige konklusion behæftet
med væsentlige fejl og mangler, herunder retlige. Konklusionen er truffet på et utilstrækkeligt op-
lysningsgrundlag, hvor nødvendige undersøgelser udskydes til senere, og hvor vurderingerne
Side 7
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
fejlagtigt ignorere målopfyldelse i det nederste og øverste drikkevandslag. Det er usagligt og for-
kert, at konkludere noget om påvirkning på baggrund af det mellemste drikkevandslag. Det bestri-
des at der er belæg for at konkluderer, at påvirkningen af anlægsfasen kan være ”begrænset”.
Denne vurdering er upræcis, hvortil kommer, at selv en begrænset (altså nogen) påvirkning er uac-
ceptabel ift. til den nuværende beskyttelse.
G. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i driftsfasen
Miljøkonsekvensrapporten anfører vedr. Miljøpåvirkning i driftsfasen, om Spildhændelser og ned-
sivning af vejvand, side 533 Tabel 13-13:
”Spildhændelser og nedsivning af vejvand kan medføre, at grundvandskvaliteten forringes,
da indholdet af miljøfremmede stoffer, metaller og salte potentielt kan forurene grundvandet
ved nedsivning.
Derfor opsamles vandet på hele strækningen i et tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til
regnvandsbassiner med tæt bund inden det udledes til recipienter. Regnvandsbassiner inden
for Drastrup og Lindholm indvindingsområder etableres der ud over med dobbelt bentonit-
membran efter aftale med Aalborg Kommune. Konsekvensen ved opsamling og udledning af
vejvand vurderes derfor at være begrænset.
I driftsfasen vurderes den 3. Limfjordsforbindelse derfor ikke at forringe den nuværende til-
stand af grundvandsforekomsterne i området eller hindre senere målopfyldelse”.
Sammenfatning anføres side 537 i Tabel 13-14.
”Miljøpåvirkning Sårbarhed: Høj. Geografisk udbredelse: lokal. Intensitet: Middel. Varighed:
Lang.
Påvirkning af grundvandskvalitet: Begrænset.”
Og side 537 øverste afsnit:
”Det er forudsat, at en række forhold håndteres i henhold til lovgivningen”.
Miljøkonsekvensrapportens vurdering om, at driftens påvirkning af grundvandskvaliteten er upræ-
cis og uden reel vurdering af risiko for miljøpåvirkningerne. Der er ingen oplysninger om hvilke
fremtidsscenarier for nedbørsmængder og hyppigheder ved de kommende klimaændringer, der
lægges til grund, og som skal danne grundlag for dimensioneringen af kantopsamlinger. Membra-
ner, tætte afvandingssystemer og do regnvandsbassiner kan umuligt være tætte, lige så længe
fremtidens generationer har brug for rent drikkevand. Vurderingen indeholder en ”afværgeforan-
staltning” om ”et
tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til regnvandsbassiner med tæt bund in-
den det udledes til recipienter.”
og
”Regnvandsbassiner (..) med dobbelt bentonitmembran efter af-
tale med Aalborg Kommune.”
Det henstår i det uvisse, hvad der gør afvandingssystemet tæt og
hvordan et
”dobbelt betonitmembran”
skal sikre mod fremtidig negativ påvirkning af drikkevandet.
Side 8
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det hele krydres af en ansvarsfraskrivelse om
”at en række forhold håndteres i henhold til lovgivnin-
gen”.
Hvilken lovgivning? Der er netop ingen lovgivning, der gælder, og derfor ingen lovgivning der
håndteres, når både lovgivningen og funktionsadskillelsen, ophæves ved vedtagelse af anlægslo-
ven, jf. dennes § 5 og § 6.
De mangelfulde vurderinger fortsætter sider 529, hvor det under afsluttende bemærkninger, anfø-
res:
”Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at risikovurderingen er foretaget”.
”Overvågning generelt: Grundvandssænkningen, spild mm i anlægsfasen og i driften skal
grundvandskvaliteten overvåges, miljøforureninger skal opspores og analyseres. ”
Vurderingen overholder på ingen måde de krav, der stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandram-
medirektivet, elle de krav der stilles til vurderinger, der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf.
vejlovens § 17g og VVM-direktivet. De påtænkte afværgeforanstaltningernes tekniske løsninger er
ukendte, risikovurderingen og beslutningerne udskudt til et senere ukendt tidspunkt.
Folketinget har ansvaret for kvalitetssikringen af Miljøkonsekvensrapporten. Ovenstående vurde-
ringer er uafsluttede, og ikke endelige. Det er en fejl, at det ikke fremgår af Miljøkonsekvensrappor-
ten, at forureningen fra motorvejsprojektet gør det klart vanskeligere og muligvis helt vil forhindre,
at miljømålene for rent drikkevand opfyldes. Risikoen for væsentlig og negative påvirkninger stor.
De afgørende beslutninger og undersøgelser udskydes til et uafklaret senere tidspunkt, uden at på-
virkningerne er afklarede. Det er naturligvis en forudsætning for projektets lovlige gennemførelse,
at risikovurderingen er foretaget i den for projektet gældende miljøkonsekvensvurdering. Vurderin-
gerne skal være foretaget i Miljøkonsekvensrapporten, og kan ikke udskydes til senere, jf. VVM-di-
rektivet. Heller ikke selv om der iværksættes overvågning i forbindelse med anlæg.
Derudover vil der være væsentlige økonomiske udgifter forbundet med anlæggelsen og driften,
idet Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne i al fremtid vil have ansvar for overvågning, op-
sporing, analyser og rensning. Udgifter der kun kan afholdes, hvis Vandforbrugerne betaler for det.
3. Bemærkninger til Forslag til anlægslov § 5 og § 6
3.1. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af drikkevand i strid med vandrammedirektivet
Det fremgår af bemærkningerne til anlægslovens § 5 og § 6 i Kapitel 3 - Fravigelse af anden lovgiv-
ning og klageadgange, at
”Eksisterende beskyttelse af det særligt sårbare beskyttede boringsnære område (BNBO) til
vandværkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves og kan ikke påklages til anden myn-
dighed.”
Under bemærkninger til lovforslaget, Pkt. 19.17 side 93 til side 97, anføres:
Side 9
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfarlige stoffer, eksem-
pelvis som følge af drift eller spild på vejene.
Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.
Det nydannede grundvand til de 2 vandværker er terrænnær.
Forekomsterne opfylder miljø-
målet om god kvantitativ tilstand i vandområdeplan 2021-2027. Både de terrænnære fore-
komster og den dybe forekomst opfylder ligeledes miljømålet om god kemisk tilstand”.
Borgerbevægelsen protesterer på det kraftigste mod ophævelsen af den eksisterende beskyt-
telse af det nydannede grundvand (det terrænnære grundvand) i de to BNBO grundvandsmaga-
siner i Drastrup og Lindholm/Hvorup.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten, både når den læses som skrevet, og når der korrigeres
for fejl, at de eksisterende miljømål ikke kan opretholdes for de to vandværker, hverken ved anlæg
eller drift af Egholmmotorvejen. Staten er forpligtet til at sikre god miljøtilstand i grundvandet. Hvis
den nuværende deklaration, der vil fremtidssikre 1/3 af Aalborgs borgere rent drikkevand ophæ-
ves, er der ingen beskyttelse af det terrænnære drikkevand. Som det anføres i bemærkningerne, er
behovet for beskyttelse stort. Deklarationerne skal opretholdes.
Ophævelsen af beskyttelsen forekommer derfor mere vidtgående end blot at ophæve den beskyt-
tende deklaration. Det lader til at Anlægsloven lægger op til at den beskyttelse der følger af den
danske vandlovgivning tillige skal ophæves. Dette vil være traktatstridigt, da vandrammedirektivet,
herunder navnlig artikel 4, stk. 7 derved tilsidesættes. Et projekt må ikke forringe vandkvaliteten i
grundvandsmagasiner, der opfylder miljømålene. Det gør begge BDNO, der påvirkes af anlægspro-
jektet.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten at risikoen for en varig og irreversibel forurening af det
terrænnære grundvandsmagasin, allerede vil finde sted i anlægsfasen.
De foreslåede afværgeforanstaltninger er ikke tilstrækkelige og vurderingerne ”moderat” og ”be-
grænset” er diffuse og ikke begrundet. Miljøkonsekvensrapporten er som anført indledningsvis og i
afsnit 2 ikke fyldestgørende, og kan ikke danne grundlag for en gyldig anlægslov. Det står klart, at
anlægsarbejderne vil forringe den nuværende miljøtilstand af grundvandsforekomsterne i det ter-
rænnære grundvand i området (BNBO), og vil forhindre en senere målopfyldelse. Det vil være i
strid med vandrammedirektivet at tillade anlægsarbejderne, der forringer det opnåede gode miljø
og forhindre fremtidig målopfyldelse.
Anlægslovens bemærkninger knytter sig til Miljøkonsekvensrapport-2023’s fejlbehæftede vurderin-
ger, vedr. afværgeforanstaltninger i driftsfasen, herunder at påvirkningen kun er ”begrænset”, trods
”varig og irreversibel”. Anlægslovens bemærkninger er utilstrækkelige og forkerte af samme grun-
de som anført ovenfor i afsnit 2, under litra G.
3.2. Anlægsloven udskyder beslutninger til detailprojekteringsfasen i strid med VVM-direktivet
Side 10
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Som anført ovenfor under 2C fremgår det af Miljøkonsekvensrapporten, at en række undersøgelser
vedr. grundvand og afgørende beslutninger udskydes til et uafklaret senere tidspunkt i ”detailpro-
jekteringsfasen”.
De geotekniske undersøgelser og de afgørende beslutninger skal efter vejlovens kapitel 2a, jf. VVM-
direktivet, udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratets praksis fra før VVM-direktivets
implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr. 658, om at udskyde nødvendige un-
dersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig. Miljøkonsekvensrapporten skal
korrigeres.
Dertil er udskydelsen uforenelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse, når Miljøkon-
sekvensrapporten sammenholdes med udkast til anlægslovens § 5 og § 6. I udkast til anlægslov fo-
reslås i § 5 og § 6, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herunder også lovgiv-
ningen om drikkevand, skal ophæves for projektområdet, og at alle afgørelser skal kunne træffes af
Transportministeren, blandt andet ved en uafgrænset beføjelse til ’call in’ i § 6.
3.3. Anlægsloven ophæver væsentlig retssikkerhedsgaranti i statsadministrationens funktionsad-
skillelse
Anlægsloven vil – hvis den vedtages i sin nuværende form – reelt give Transportministeren, ret til
at overtage og varetage ALLE andre statslige myndigheders kompetencer og Aalborg Kommunes
beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelseslovgivning, herunder drikkevandsområdet.
Det medfører også, at det kan blive Transportministeren, der skal træffe alle beslutninger vedr. pro-
jektets detailprojektering og vurdere dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse
om rent drikkevand for 1/3 af Aalborgs borgere. Anlægslovens § 5 og § 6 udgør en retssikkerheds-
mæssig meget betænkelig løsning. Det udgør et meget bekymrende brud på de demokratiske tra-
ditioner om at undgå inhabilitet og magtfordrejning ved funktionsadskillelse i statsadministratio-
nen i forhold til myndighedsafgørelser, når anlægsmyndigheden overtager disse kompetencer.
Anlægsloven giver Transportministeren for mange kasketter. Transportministeren tildeles både det
overordnede ansvar for Vejdirektoratet og projektet i medfør af anlægsloven, og tildeles samtidigt
beføjelserne til at træffe afgørelser efter al anden lovgivning, hvor hensynene kan være i modstrid
med det påtænkte anlægsprojekt. Beslutnings-Enevælde er ikke en acceptabel løsning.
Folketinget frarådes på det kraftigste at acceptere Transportministerens forslag til anlægslov, her-
under § 5 og § 6, om at ophæve funktionsadskillelsen i statsadministrationen. Bestemmelserne
strider mod alle demokratiske traditioner om, at funktionsadskillelse er nødvendig for at undgå in-
habilitet og magtfordrejning. Transportministerens forslag er juridisk uansvarligt og en letsindig løs-
ning.
3.4. Anlægsloven bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Lovgivningen vedr. grundvand og drikkevand, varetages normalt af Miljøstyrelsen, der har fagkom-
petencen. Den fagkompetence er helt klart ikke til stede i Transportministeriet, hvilket
Side 11
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Miljøstyrelsens høringssvar i forbindelse med høring om forrige udkast til anlægslov viste med al
tydelighed. Miljøstyrelsen bør bevare sin fagkompetence – det bør de øvrige myndigheder også.
Folketinget gøres opmærksom på, at det er på tide, at Folketinget fører tilsyn med Transportmini-
sterens udøvende myndighed i forhold til anlægsprojekter. Folketingets tilsyn er forhindret af, at
Folketinget i tidligere projekter, har accepteret anlægslovgivning, svarende til det Transportministe-
ren lægger op til i forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse § 5 og § 6.
Folketinget bedes sikre, at Transportministeren må gennemføre sine anlægsprojekter med respekt
for demokratiets adskillelse af kompetencer i forskellige styrelser.
Det fordrer naturligvis bedre samarbejde mellem Transportministeriet og andre ministerier og sty-
relser, end det Transportministeriet og Vejdirektoratet hidtil har praktiseret. Men så må Transport-
ministeriet tilføres de fornødne kompetencer.
Det er helt uacceptabelt, at Transportministeriet obstruerer processens retssikkerhedsgarantier,
senest ved at nægte en berørt myndighed som Miljøstyrelsen den fornødne tid. Som oplyst i Bor-
gerbevægelsens henvendelse den 2/1-2024 til Folketinget, Transportudvalget og Miljø-og Fødeva-
reudvalget (blandt andet omdelt som MOF alm del – bilag 197) kan det konstateres, at Transport-
ministeriet og Vejdirektoratet end ikke vil give miljøstyrelsen, der er en kompetent myndighed i
henhold til VVM-direktivet, den nødvendige tid til at kvalificere Miljøkonsekvensrapportens konklu-
sioner og anlægslovens fundament.
Der er således al mulig grund til at Folketinget også er på vagt overfor Transportministerens forsøg,
på at udelukke indsigten fra miljøstyrelsen i hvordan anlægsprojektet realiseres fysisk. Der er be-
hov for, at Miljøstyrelsen bevarer sin ret til at påse om realiseringen af anlægsprojektet er forenelig
med anden lovgivning inden for Miljøstyrelsens ressortområde.
4. Afsluttende
Anlægslovens bør ikke vedtages i den nuværende udformning.
Indholdet i anlægslovens § 5 og § 6 er helt uacceptabel i et demokrati, da funktionsadskillelsen i
statsadministrationen ophæves, mens Transportministeren tildeles uafgrænsede myndighedsbefø-
jelser.
Miljøkonsekvensrapporten er derudover ikke fyldestgørende. Den indeholder vurderinger, der vi-
ser, at miljømålene for grundvandet i de to BDNO-områder i henholdsvis Drastrup og Lindholm
Hvorup påvirkes negativt, navnlig i det øverste nuværende rene drikkevandslag. Miljøkonsekvens-
rapporten vurderinger er fejlbehæftet og der mangler tillige en række undersøgelser: Der er vurde-
ringer og beslutninger vedr. drikkevand, der i strid med VVM-direktivet, udskydes til senere.
Side 12
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Med venlig hilsen
Gitte Ramhøj
Talsperson for drikkevand
Landskabsarkitekt
Pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt, Aalborg Kommune
har arbejdet over 30 år med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg
og Louise Faber
Formand
Advokat, ph.d.
Side 13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0141.png
-- AKT 311289 -- BILAG 240 -- [ Høringssvar til forslag om anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm o… --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ole Rosenørn de Lasson ([email protected])
Høringssvar til forslag om anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm omhandlende fejl/mangler ifm.
drikkevand
Sendt:
10-01-2024 21:48
Bilag:
HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Med udgangspunkt i håndteringen af drikkevand i henholdsvis MKV2023 og udkast til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm henstiller jeg til, at begge forkastes. Det gør jeg med afsæt i høringssvar afgivet af
Borgerbevægelsens talsperson for drikkevandsinteresser Gitte Ramhøj, som med stor autoritet påpeger adskillige fejl
og mangler.
Gitte Ramhøj har som Landskabsarkitekt arbejdet som projektleder for ”Drastrup Pilotprojekt” ved Aalborg
Kommune og har gennem 30 år arbejdet med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg. Der er derfor alt mulig
god grund til at tage hendes indsigelse alvorligt.
Gitte Ramhøjs høringssvar er vedhæftet (HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand.pdf).
Et par citater fra høringssvarets konklusion:
Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens § 5 og § 6.
Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med vandrammedirek-tivet og beslutninger
udskydes i strid med VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Derudover ophæver anlægsloven den normalt
gældende funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget bør
forkaste anlægsloven helt idet vandrammedi​rektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne og fremtidige
anlægslove bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-ver, der er
undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er fravalgt af rent politiske og
økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proceskrav eller krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om
der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-jømålene for grundvandet, er opfyldt efter
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-kel 4, stk. 7.
Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved anlæg og drift af
Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for det nydannede grundvand i to
særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-værker. Det drejer sig om de boringsnære
områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene
i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes. Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for
grundvandet, der er opfyldt nu.
Med venlig hilsen
Diana Rosenørn de Lasson
Letvadvej 19
9200 Aalborg SV.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0142.png
-- AKT 311289 -- BILAG 241 -- [ HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand ] --
Til Vejdirektoratet
Indleveret via høringsportalen
Til Transportministeren
Fremsendt pr mail til [email protected]; [email protected]
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 6/1-2024
Vejdirektoratets høring om Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. Egholm-
linjen og Transportministerens høring vedr. forslag til anlægslov
Høringssvar vedr. drikkevand, BNBO Drastrup og Hvorup
Dette høringssvar vedr. drikkevand og indleveres på vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej i
egholmlinjen, CVR 33806108. Høringssvaret angår forslag til anlægslov og Miljøkonsekvensrappor-
tens kapitel 13 - geologi og grundvand.
Konklusion vedr. anlægsloven i forhold til drikkevand, jf. lovens § 5 og § 6
Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens § 5
og § 6. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med vandrammedirek-
tivet og beslutninger udskydes i strid med VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Derudover
ophæver anlægsloven den normalt gældende funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er
en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget bør forkaste anlægsloven helt idet vandrammedi-
rektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne og fremtidige anlægslove bør ændres, således at
Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-
ver, der er undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er
fravalgt af rent politiske og økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proces
krav
eller
krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-
jømålene for grundvandet, er opfyldt efter fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-
kel 4, stk. 7.
Se uddybende om baggrunde for konklusionen nedenfor i afsnit 3.
Bemærkninger vedr. Miljøkonsekvensrapportens kapitel 13:
Vurderingerne i Miljøkonsekvensrapporten opfylder ikke kravene i vandrammedirektivet (EP/Rdir
2000/60) som implementeret i Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017)
med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af miljømål for grundvand.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0143.png
Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved
anlæg og drift af Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for
det nydannede grundvand i to særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-
værker. Det drejer sig om de boringsnære områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget
må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes.
Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for grundvandet, der er opfyldt nu.
Når projektet forringer den gode tilstand af miljøet, kan det ikke gennemføres, når der er alternati-
ver, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Der er som anført brugbare alternativer, der ikke for-
ringer miljømålene for grundvandet. Endnu er ingen alternativer undersøgt som foreskrevet efter
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Miljøkonsekvensrapporten skal redegøre fyldestgørende for påvirkningen af målsatte overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i tilstrækkelig grad til, at Folketingets medlemmer, offent-
ligheden, samt Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune som berørte myndigheder, kan vurdere, om
grundlaget for vurderinger i Miljøkonsekvensrapporten er tilstrækkeligt, om vurderingerne er rig-
tige – herunder om projektet i det lys er politisk ønskeligt.
Miljøkonsekvensrapporten er ikke fyldestgørende for så vidt angår drikkevand, og opfylder ikke
kravene i vejlovens § 17g, stk. 4, eller vandrammedirektivets krav til vurderinger om grundvand.
Miljøkonsekvensrapporten opfylder dermed ikke kravene til at kunne danne grundlag for en gyldig
vedtagelse af en anlægslov.
Miljøkonsekvensvurderingens kapitel 13 vedr. ”Geologi og grundvand” er ufærdigt. Vurderingerne
er ufuldstændige og er nærmest vildledende.
Vedr. anlægsfasen udgøres fejlene af ufyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand (se
A). Selv hvor rapporten dog konkluderer, at målopfyldelse kan påvirkes negativt på grund af Grund-
vandssænkning mangler fyldestgørende konklusioner (B), og de nødvendige afklarende undersø-
gelser udskydes ulovligt til senere (C). MKV-2023 konkluderer endda FORKERT, at der er manglende
målopfyldelse i BDNO Drastrup, fordi rapporten fejlagtigt kun forholder sig til det mellemste drik-
kevandslag, men ikke det øverste og det nederste der forsyner Aalborgs borgere (D) Derudover
omtales det slet ikke, at påvirkningen vil være væsentlig og indebære en negativ påvirkning for det
øverste grundvandslag både ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i anlægsfasen
(E). Fejlene medfører, at Miljøkonsekvensvurderingen anfører, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse for BNBO i Drastrup. Konklusionen er åbenlyst forkert. Det står klart,
at miljøpåvirkningen allerede i anlægsfasen er negativ og kan være til hinder for målopfyldelse, der
sikrer rent drikkevand til Aalborgs borgere (F).
Vedr. driftsfasen overholder Miljøkonsekvensrapportens vurderingen på ingen måde de krav, der
stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandrammedirektivet, eller de krav, der stilles til vurderinger,
der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf. vejlovens § 17g og VVM-direktivet, idet afværgefor-
anstaltningernes tekniske løsninger er ukendte og beslutningerne udskudt (G).
Side 2
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Se uddybende om fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 nedenfor i afsnit 2, litra A-F.
1. Fakta om BNBO Drastrup og Lindholm/Hvorup
Motorvejens linjeføring incl. udfletningsanlæggene til Ny Nibevej og Høvejen er planlagt gennem
de meget sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i Drastrup
og Lindholm/Hvorup.
Drastrup Kildepladserne er et af de første steder i Danmark, hvor der er gennemført grundvands-
beskyttelse, da magasinet er meget sårbart over for forurening, og det samtidig er en nøglekilde-
plads. Dvs. en af de vigtigste kildepladser i Aalborg Kommune. Nøglevandværket skal tage over, når
andre vandværker må lukke. Vandværket forsyner ca. 1/3 af borgerne i Aalborg, altså henved ved
100.000 mennesker. Det rene vand udgør også forsyningskilden til en betydelig del af Aalborgs er-
hvervsvirksomheder.
Jordbunden i grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt) med et overlag af sand
eller grus. I BNBO mangler grundvandsressourcerne et beskyttende lerlag. Det, der udledes eller
spildes, siver derfor direkte og urenset ned i grundvandet. Grundvandsmagasinerne er derfor me-
get sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, som følge af anlæg og drift af Egholmmo-
torvejen. (Se tabel 13.4 ”Spild og uheld”).
I BNBO er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en
risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Inden for BNBO kan risikoen for forurening med
miljøfremmede stoffer være øget, som følge af begrænset højere koncentrationer på grund af
manglende opblanding, og øget grundvandsdannelse som følge af sænkning af grundvandets tryk-
niveau.
Store dele af det grundvandsdannende opland og kildepladszonen i Drastrup har en lav nitratud-
vaskning (<25 mg/l), hvilket blandt andet afspejler, at der er en række tinglyste dyrkningsdeklarati-
oner i området. Kildepladsen er allerede beskyttet med dyrkningsrestriktioner og har været det i
mere end 30 år. Inden for BNBO må der i dag ikke ændres terræn, bygges nyt eller udledes miljø-
fremmede stoffer.
Projektet kan således have konsekvenser for henved 100.000 mennesker, der hver dag drikker helt
rent grundvand fra BNBO (Drastrup og Lindholm/Hvorup) direkte fra hanerne i egne husholdninger.
Der er desværre ikke mange steder i Danmark, hvor grundvandet stadig er så rent.
2. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i anlægsfasen
A. MKV-2023 indeholder ikke fyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand
Indledningsvist bemærkes, at hverken Miljøkonsekvensrapport 2011 eller Miljøkonsekvensrapport
2021 har indeholdt vurderinger, der opfylder kravene i vandrammedirektivet, jf. Miljøstyrelsens hø-
ringssvar i forbindelse med høringen vedr. udkast til anlægslov 2021/2022. Det er en hovedårsagen
til, at den nuværende supplerende Miljøkonsekvensrapport-2023 er i høring.
Side 3
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Imidlertid må konstateres, at Miljøkonsekvensrapport-2023 ikke formår at rette op på manglerne.
Miljøkonsekvensrapporten iagttager forsat ikke de skærpede krav til vurderinger med udgangs-
punkt i grundvandets miljømål.
I Miljøkonsekvensrapport-2023, side 500, anføres om BNBO i Drastrup: For den terrænnære og den
dybe forekomst er den kemiske tilstand god. Tilsvarende ses side 527 vedr. beskrivelsen af grund-
vandsforekomsterne i BNBO til vandværkerne i Drastrup og Lindholm Hvorup:
”Grundvandsforekomsterne har god kvantitativ tilstand. For de terrænnære (det nydannede
grundvand) og den dybe grundvandsforekomst (dannet før landbrugets industrialisering))
gælder ligeledes, at der en god kemisk tilstand”.
Dette er helt korrekt. Grundvandet er i god kemisk tilstand. Dvs. vandrammedirektivets krav om
målopfyldelsen er lykkedes i de to BNBO grundet de mangeårige restriktioner.
Vandrammedirektivet forpligter herefter Folketinget til IKKE at forringe grundvandets kemiske til-
stand. Det er derfor heller ikke foreneligt med EU-retten, hvis Folketinget giver tilladelse til et mo-
torvejsprojekt, der kan medføre en forringelse af den kemiske gode tilstand. Folketinget må ikke
forringe grundvand, hvor der er målopfyldelse i forhold til vandrammedirektivet.
Det er et krav i medfør af vandrammedirektivet, at en Miljøkonsekvensvurdering skal indeholde en
vurdering af om et projekt kan påvirke grundvandsforekomsten på en måde, så det forringer
grundvandets miljømål.
Borgerbevægelsens indsigelse om fejl i MKV (A):
Miljøkonsekvensvurdering-2023 er behæftet
med væsentlige mangler, da den ikke indeholder fyldestgørende vurderinger af påvirkning af
grundvandsforekomstens tilstand og deres mulighed for målopfyldelse.
B. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men mangler fyldestgørende konklusioner
Det fremgår af Miljøkonsekvensvurdering-2023 at det rene, nydannede grundvandet allerede i an-
lægsfasen er truet af ændringer i terræn, der bygges nyt og at der vil ske en forurening med miljø-
fremmede stoffer.
Anlægget af Egholmmotorvejen er i strid med de forebyggende bestemmelser om beskyttelse af
det særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Drastrup og Lindholm/Hvorup
Vandværk.
I henhold til MKV-2023, skal grundvandet sænkes i anlægsfasen i BNBO i en længere periode. Det
fremgår af teksten side 526, om
Påvirkning,
at
Side 4
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Grundvandssænkningerne
medfører en negativ påvirkning
i form af kvantitativ og kvalitativ
påvirkning af indvindingsboringer, hvis der er hydraulisk kontakt mellem de geologiske lag,
hvor der grundvandssænkes og indvindingsmagasinerne.
Grundvandssænkning
medfører en mobilisering af forurening,
hvis der er vandopløselige for-
ureninger inden for den estimerede påvirkningsradius. Den naturlige grundvandskemi kan
ændres som følge af iltning af grundvandsmagasinet, i forbindelse med grundvandssænk-
ning.
Oppumpningen ved byggegruberne
vil kunne medføre ind- og optrængning af saltvand.”
Det står således klart, at det ikke kan afvises, at sænkningen af grundvandet allerede i anlægsfasen
vil påvirke målopfyldelsen for det rene drikkevand. MKV-2023 har imidlertid ingen vurderinger, der
viser hvorledes forringelse undgås på teknisk vis. Teksten følges alene op med en ufærdig konklu-
sion, side 521:
”Omfanget af grundvandssænkningen skal minimeres mest muligt. Der skal udføres supple-
rende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekteringsfasen”.
Miljøkonsekvensrapporten mangler de detaillerede beskrivelser af, hvor stor omfanget af grund-
vandssænkningerne må være. Det er ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at opfylde vejlovens §
17g, og blot anføre, at grundvandssænkningen skal ”minimeres mest muligt. Det er utilstrækkeligt,
idet påvirkningen af grundvandet da henstår i det uvisse. Miljøkonsekvensrapporten, skal være
fuldstændig.
C. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men udskyder de nødvendige undersøgelser til senere
Det fremgår af MKV-2023, at
”Der
skal udføres supplerende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekte-
ringsfasen”.
Det er ikke foreneligt med vejlovens § 17g, jf. kravene i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, at
afslutte rapporten uden de nødvendige geotekniske undersøgelser til detailprojekteringsfasen.
De geotekniske undersøgelser skal udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratet skal over-
holde vejlovens kapitel 2a. Kapitlet medfører, at vejdirektoratet er forpligtet til at afslutte anlægs-
projekteringen i den lovforberedende fase, INDEN den lovvedtagende fase igangsættes. Vejdirekto-
ratets praksis fra før VVM-direktivets implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr.
658, om at udskyde nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig.
Miljøkonsekvensrapporten skal derfor laves færdig.
Side 5
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Udskydelsen af nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen er uforenelig med VVM-di-
rektivets krav om at en miljøkonsekvensrapport skal være fuldstændig. Dertil er udskydelsen ufor-
enelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse. Dette skyldes, at det samtidigt i udkast til
anlægslovens § 5 og § 6 foreslås, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herun-
der også lovgivningen om drikkevand skal ophæves for projektområdet og alle afgørelser skal
kunne træffes af Transportministeren, blandt andet ved call in.
Det er således reelt Transportministeren, der skal overtage og varetage ALLE andre statslige myn-
digheders kompetencer og Aalborg Kommunes beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelses-
lovgivning, herunder drikkevandsområdet – og dermed forholde sig til projektets detailprojektering
og dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse om rent drikkevand for 1/3 af Aal-
borgs borgere.
D. MKV-2023 konkluderer FORKERT at der er manglende målopfyldelse i BDNO Drastrup
I følge Miljøkonsekvensrapportens Tabel 13.10 om grundvandssænkning oplyser, om BDNO
Drastrup:
”Ny Nibevej: vedr. Grundvandsforekomster: der er manglende målopfyldelse”
På det grundlag konkluderes forkert, at påvirkningen efter en grundvandssænkning kun vil påvirkes
”moderat”:
”Iltning, øget nedsivning og saltvandsindtrængning kan medføre irreversible lokale ændringer
af grundvandskemien. Da magasinerne flere steder er sårbare, pga. manglende lerdæklag,
kan lokale ændringer i grundvandskemien forplantes til BNBO i Drastrup og Lindholm/Hvo-
rup.
Intensiteten vurderes dog at være lav, og udbredelsen lokal, da grundvandssænkningen pri-
mært vil være knyttet til de sekundære magasiner. Sårbarheden vurderes at være medium, da
de grundvandskemiske forhold over tid vil vende tilbage til den oprindelige tilstand, efter op-
hørt grundvandssænkning. Dette kan dog være en længerevarende proces, og varigheden af
påvirkningen vurderes at være lang.
Samlet set vurderes konsekvensen af de naturlige grundvandskemiske forhold, ved op-
pumpning af grundvand i forbindelse med grundvandssænkning, at være moderat.
S. 532
tabel 13.12”
MKV er vildledende. Konklusionen er forkert. Det er en grov fejl.
Det er ikke korrekt, at der er ”manglende målopfyldelse vedr. BDNO i Drastrup ved Ny Nibevej. Mil-
jøkonsekvensvurderingens ignorerer det øverste og det nederste helt rene grundvandslag i vurde-
ringen. Vurderingen er kun taget med udgangspunkt i det mellemste lag i grundvandsmagasinet,
Side 6
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
altså inden de i Aalborg pålagte og tinglyste restriktioner i forbindelse med omlægningen af land-
brug til skov og vedvarende græs uden brug af gødning og sprøjtning.
MKV skal tage udgangspunkt i det øverste nydannede grundvandsmagasin, hvor der er målopfyl-
delse. Det er dette nydannede grundvandsmagasin, der er fremtidens drikkevand.
Grundvandssænkningen må ikke forringe målopfyldelsen i det nydannede og rene grundvandslag.
Dette vil være i strid med vandrammedirektivet som implementeret i lov om vandplanlægning (lov-
bekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af
miljømål for grundvand.
E. MKV-2023 mangler at konkludere at påvirkningen vil være væsentlig og give negativ påvirk-
ning for det øverste grundvandslag ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i an-
lægsfasen
I Miljøkonsekvensrapport-2023 anføres side 527:
”Grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt), sand eller grus, og størstede-
len af grundvandsressourcen mangler et beskyttende lerlag.
Grundvandsmagasinerne er meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, f.eks.
som følge af drift eller spild under anlægsarbejdet, hvilket kan have betydning for vandkvali-
teten … man skal være særlig opmærksom på spild”
Vurderingen i MKV er, at anlægsfasens påvirkning af det nydannede grundvand er en påvirkning til
det værre, men de tekniske løsninger, dette nødvendiggør, afklares ikke fyldestgørende: Hvordan
skal ”man” være særlig opmærksom på spild? Beskrivelsen i MKV er ukonkret og alt for overordnet
til at opfylde kravene i vejlovens § 17g.
F. MKV-2023 konkludere på grund af ovenstående fejl forkert, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse
Den samlede vurdering i MKV vedr. miljøpåvirkning (Sårbarhed, geografisk udbredelse, Intensitet,
og varighed), er Tabel 13.12 side 532:
”På baggrund heraf vurderes projektet i anlægsfasen således ikke at hindre senere målopfyl-
delse eller forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet af grundvandsforekomsten i de ter-
rænnære, regionale og den dybe grundvandsforekomst, såfremt anlægsarbejdet udføres med
de nødvendige afværgetiltag. Påvirkningen i anlægsfasen vurderes derfor at være begræn-
set”.
Som beskrevet ovenfor er de vurderinger, der ligger til grund for den endelige konklusion behæftet
med væsentlige fejl og mangler, herunder retlige. Konklusionen er truffet på et utilstrækkeligt op-
lysningsgrundlag, hvor nødvendige undersøgelser udskydes til senere, og hvor vurderingerne
Side 7
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
fejlagtigt ignorere målopfyldelse i det nederste og øverste drikkevandslag. Det er usagligt og for-
kert, at konkludere noget om påvirkning på baggrund af det mellemste drikkevandslag. Det bestri-
des at der er belæg for at konkluderer, at påvirkningen af anlægsfasen kan være ”begrænset”.
Denne vurdering er upræcis, hvortil kommer, at selv en begrænset (altså nogen) påvirkning er uac-
ceptabel ift. til den nuværende beskyttelse.
G. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i driftsfasen
Miljøkonsekvensrapporten anfører vedr. Miljøpåvirkning i driftsfasen, om Spildhændelser og ned-
sivning af vejvand, side 533 Tabel 13-13:
”Spildhændelser og nedsivning af vejvand kan medføre, at grundvandskvaliteten forringes,
da indholdet af miljøfremmede stoffer, metaller og salte potentielt kan forurene grundvandet
ved nedsivning.
Derfor opsamles vandet på hele strækningen i et tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til
regnvandsbassiner med tæt bund inden det udledes til recipienter. Regnvandsbassiner inden
for Drastrup og Lindholm indvindingsområder etableres der ud over med dobbelt bentonit-
membran efter aftale med Aalborg Kommune. Konsekvensen ved opsamling og udledning af
vejvand vurderes derfor at være begrænset.
I driftsfasen vurderes den 3. Limfjordsforbindelse derfor ikke at forringe den nuværende til-
stand af grundvandsforekomsterne i området eller hindre senere målopfyldelse”.
Sammenfatning anføres side 537 i Tabel 13-14.
”Miljøpåvirkning Sårbarhed: Høj. Geografisk udbredelse: lokal. Intensitet: Middel. Varighed:
Lang.
Påvirkning af grundvandskvalitet: Begrænset.”
Og side 537 øverste afsnit:
”Det er forudsat, at en række forhold håndteres i henhold til lovgivningen”.
Miljøkonsekvensrapportens vurdering om, at driftens påvirkning af grundvandskvaliteten er upræ-
cis og uden reel vurdering af risiko for miljøpåvirkningerne. Der er ingen oplysninger om hvilke
fremtidsscenarier for nedbørsmængder og hyppigheder ved de kommende klimaændringer, der
lægges til grund, og som skal danne grundlag for dimensioneringen af kantopsamlinger. Membra-
ner, tætte afvandingssystemer og do regnvandsbassiner kan umuligt være tætte, lige så længe
fremtidens generationer har brug for rent drikkevand. Vurderingen indeholder en ”afværgeforan-
staltning” om ”et
tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til regnvandsbassiner med tæt bund in-
den det udledes til recipienter.”
og
”Regnvandsbassiner (..) med dobbelt bentonitmembran efter af-
tale med Aalborg Kommune.”
Det henstår i det uvisse, hvad der gør afvandingssystemet tæt og
hvordan et
”dobbelt betonitmembran”
skal sikre mod fremtidig negativ påvirkning af drikkevandet.
Side 8
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det hele krydres af en ansvarsfraskrivelse om
”at en række forhold håndteres i henhold til lovgivnin-
gen”.
Hvilken lovgivning? Der er netop ingen lovgivning, der gælder, og derfor ingen lovgivning der
håndteres, når både lovgivningen og funktionsadskillelsen, ophæves ved vedtagelse af anlægslo-
ven, jf. dennes § 5 og § 6.
De mangelfulde vurderinger fortsætter sider 529, hvor det under afsluttende bemærkninger, anfø-
res:
”Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at risikovurderingen er foretaget”.
”Overvågning generelt: Grundvandssænkningen, spild mm i anlægsfasen og i driften skal
grundvandskvaliteten overvåges, miljøforureninger skal opspores og analyseres. ”
Vurderingen overholder på ingen måde de krav, der stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandram-
medirektivet, elle de krav der stilles til vurderinger, der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf.
vejlovens § 17g og VVM-direktivet. De påtænkte afværgeforanstaltningernes tekniske løsninger er
ukendte, risikovurderingen og beslutningerne udskudt til et senere ukendt tidspunkt.
Folketinget har ansvaret for kvalitetssikringen af Miljøkonsekvensrapporten. Ovenstående vurde-
ringer er uafsluttede, og ikke endelige. Det er en fejl, at det ikke fremgår af Miljøkonsekvensrappor-
ten, at forureningen fra motorvejsprojektet gør det klart vanskeligere og muligvis helt vil forhindre,
at miljømålene for rent drikkevand opfyldes. Risikoen for væsentlig og negative påvirkninger stor.
De afgørende beslutninger og undersøgelser udskydes til et uafklaret senere tidspunkt, uden at på-
virkningerne er afklarede. Det er naturligvis en forudsætning for projektets lovlige gennemførelse,
at risikovurderingen er foretaget i den for projektet gældende miljøkonsekvensvurdering. Vurderin-
gerne skal være foretaget i Miljøkonsekvensrapporten, og kan ikke udskydes til senere, jf. VVM-di-
rektivet. Heller ikke selv om der iværksættes overvågning i forbindelse med anlæg.
Derudover vil der være væsentlige økonomiske udgifter forbundet med anlæggelsen og driften,
idet Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne i al fremtid vil have ansvar for overvågning, op-
sporing, analyser og rensning. Udgifter der kun kan afholdes, hvis Vandforbrugerne betaler for det.
3. Bemærkninger til Forslag til anlægslov § 5 og § 6
3.1. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af drikkevand i strid med vandrammedirektivet
Det fremgår af bemærkningerne til anlægslovens § 5 og § 6 i Kapitel 3 - Fravigelse af anden lovgiv-
ning og klageadgange, at
”Eksisterende beskyttelse af det særligt sårbare beskyttede boringsnære område (BNBO) til
vandværkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves og kan ikke påklages til anden myn-
dighed.”
Under bemærkninger til lovforslaget, Pkt. 19.17 side 93 til side 97, anføres:
Side 9
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfarlige stoffer, eksem-
pelvis som følge af drift eller spild på vejene.
Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.
Det nydannede grundvand til de 2 vandværker er terrænnær.
Forekomsterne opfylder miljø-
målet om god kvantitativ tilstand i vandområdeplan 2021-2027. Både de terrænnære fore-
komster og den dybe forekomst opfylder ligeledes miljømålet om god kemisk tilstand”.
Borgerbevægelsen protesterer på det kraftigste mod ophævelsen af den eksisterende beskyt-
telse af det nydannede grundvand (det terrænnære grundvand) i de to BNBO grundvandsmaga-
siner i Drastrup og Lindholm/Hvorup.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten, både når den læses som skrevet, og når der korrigeres
for fejl, at de eksisterende miljømål ikke kan opretholdes for de to vandværker, hverken ved anlæg
eller drift af Egholmmotorvejen. Staten er forpligtet til at sikre god miljøtilstand i grundvandet. Hvis
den nuværende deklaration, der vil fremtidssikre 1/3 af Aalborgs borgere rent drikkevand ophæ-
ves, er der ingen beskyttelse af det terrænnære drikkevand. Som det anføres i bemærkningerne, er
behovet for beskyttelse stort. Deklarationerne skal opretholdes.
Ophævelsen af beskyttelsen forekommer derfor mere vidtgående end blot at ophæve den beskyt-
tende deklaration. Det lader til at Anlægsloven lægger op til at den beskyttelse der følger af den
danske vandlovgivning tillige skal ophæves. Dette vil være traktatstridigt, da vandrammedirektivet,
herunder navnlig artikel 4, stk. 7 derved tilsidesættes. Et projekt må ikke forringe vandkvaliteten i
grundvandsmagasiner, der opfylder miljømålene. Det gør begge BDNO, der påvirkes af anlægspro-
jektet.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten at risikoen for en varig og irreversibel forurening af det
terrænnære grundvandsmagasin, allerede vil finde sted i anlægsfasen.
De foreslåede afværgeforanstaltninger er ikke tilstrækkelige og vurderingerne ”moderat” og ”be-
grænset” er diffuse og ikke begrundet. Miljøkonsekvensrapporten er som anført indledningsvis og i
afsnit 2 ikke fyldestgørende, og kan ikke danne grundlag for en gyldig anlægslov. Det står klart, at
anlægsarbejderne vil forringe den nuværende miljøtilstand af grundvandsforekomsterne i det ter-
rænnære grundvand i området (BNBO), og vil forhindre en senere målopfyldelse. Det vil være i
strid med vandrammedirektivet at tillade anlægsarbejderne, der forringer det opnåede gode miljø
og forhindre fremtidig målopfyldelse.
Anlægslovens bemærkninger knytter sig til Miljøkonsekvensrapport-2023’s fejlbehæftede vurderin-
ger, vedr. afværgeforanstaltninger i driftsfasen, herunder at påvirkningen kun er ”begrænset”, trods
”varig og irreversibel”. Anlægslovens bemærkninger er utilstrækkelige og forkerte af samme grun-
de som anført ovenfor i afsnit 2, under litra G.
3.2. Anlægsloven udskyder beslutninger til detailprojekteringsfasen i strid med VVM-direktivet
Side 10
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Som anført ovenfor under 2C fremgår det af Miljøkonsekvensrapporten, at en række undersøgelser
vedr. grundvand og afgørende beslutninger udskydes til et uafklaret senere tidspunkt i ”detailpro-
jekteringsfasen”.
De geotekniske undersøgelser og de afgørende beslutninger skal efter vejlovens kapitel 2a, jf. VVM-
direktivet, udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratets praksis fra før VVM-direktivets
implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr. 658, om at udskyde nødvendige un-
dersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig. Miljøkonsekvensrapporten skal
korrigeres.
Dertil er udskydelsen uforenelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse, når Miljøkon-
sekvensrapporten sammenholdes med udkast til anlægslovens § 5 og § 6. I udkast til anlægslov fo-
reslås i § 5 og § 6, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herunder også lovgiv-
ningen om drikkevand, skal ophæves for projektområdet, og at alle afgørelser skal kunne træffes af
Transportministeren, blandt andet ved en uafgrænset beføjelse til ’call in’ i § 6.
3.3. Anlægsloven ophæver væsentlig retssikkerhedsgaranti i statsadministrationens funktionsad-
skillelse
Anlægsloven vil – hvis den vedtages i sin nuværende form – reelt give Transportministeren, ret til
at overtage og varetage ALLE andre statslige myndigheders kompetencer og Aalborg Kommunes
beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelseslovgivning, herunder drikkevandsområdet.
Det medfører også, at det kan blive Transportministeren, der skal træffe alle beslutninger vedr. pro-
jektets detailprojektering og vurdere dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse
om rent drikkevand for 1/3 af Aalborgs borgere. Anlægslovens § 5 og § 6 udgør en retssikkerheds-
mæssig meget betænkelig løsning. Det udgør et meget bekymrende brud på de demokratiske tra-
ditioner om at undgå inhabilitet og magtfordrejning ved funktionsadskillelse i statsadministratio-
nen i forhold til myndighedsafgørelser, når anlægsmyndigheden overtager disse kompetencer.
Anlægsloven giver Transportministeren for mange kasketter. Transportministeren tildeles både det
overordnede ansvar for Vejdirektoratet og projektet i medfør af anlægsloven, og tildeles samtidigt
beføjelserne til at træffe afgørelser efter al anden lovgivning, hvor hensynene kan være i modstrid
med det påtænkte anlægsprojekt. Beslutnings-Enevælde er ikke en acceptabel løsning.
Folketinget frarådes på det kraftigste at acceptere Transportministerens forslag til anlægslov, her-
under § 5 og § 6, om at ophæve funktionsadskillelsen i statsadministrationen. Bestemmelserne
strider mod alle demokratiske traditioner om, at funktionsadskillelse er nødvendig for at undgå in-
habilitet og magtfordrejning. Transportministerens forslag er juridisk uansvarligt og en letsindig løs-
ning.
3.4. Anlægsloven bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Lovgivningen vedr. grundvand og drikkevand, varetages normalt af Miljøstyrelsen, der har fagkom-
petencen. Den fagkompetence er helt klart ikke til stede i Transportministeriet, hvilket
Side 11
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Miljøstyrelsens høringssvar i forbindelse med høring om forrige udkast til anlægslov viste med al
tydelighed. Miljøstyrelsen bør bevare sin fagkompetence – det bør de øvrige myndigheder også.
Folketinget gøres opmærksom på, at det er på tide, at Folketinget fører tilsyn med Transportmini-
sterens udøvende myndighed i forhold til anlægsprojekter. Folketingets tilsyn er forhindret af, at
Folketinget i tidligere projekter, har accepteret anlægslovgivning, svarende til det Transportministe-
ren lægger op til i forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse § 5 og § 6.
Folketinget bedes sikre, at Transportministeren må gennemføre sine anlægsprojekter med respekt
for demokratiets adskillelse af kompetencer i forskellige styrelser.
Det fordrer naturligvis bedre samarbejde mellem Transportministeriet og andre ministerier og sty-
relser, end det Transportministeriet og Vejdirektoratet hidtil har praktiseret. Men så må Transport-
ministeriet tilføres de fornødne kompetencer.
Det er helt uacceptabelt, at Transportministeriet obstruerer processens retssikkerhedsgarantier,
senest ved at nægte en berørt myndighed som Miljøstyrelsen den fornødne tid. Som oplyst i Bor-
gerbevægelsens henvendelse den 2/1-2024 til Folketinget, Transportudvalget og Miljø-og Fødeva-
reudvalget (blandt andet omdelt som MOF alm del – bilag 197) kan det konstateres, at Transport-
ministeriet og Vejdirektoratet end ikke vil give miljøstyrelsen, der er en kompetent myndighed i
henhold til VVM-direktivet, den nødvendige tid til at kvalificere Miljøkonsekvensrapportens konklu-
sioner og anlægslovens fundament.
Der er således al mulig grund til at Folketinget også er på vagt overfor Transportministerens forsøg,
på at udelukke indsigten fra miljøstyrelsen i hvordan anlægsprojektet realiseres fysisk. Der er be-
hov for, at Miljøstyrelsen bevarer sin ret til at påse om realiseringen af anlægsprojektet er forenelig
med anden lovgivning inden for Miljøstyrelsens ressortområde.
4. Afsluttende
Anlægslovens bør ikke vedtages i den nuværende udformning.
Indholdet i anlægslovens § 5 og § 6 er helt uacceptabel i et demokrati, da funktionsadskillelsen i
statsadministrationen ophæves, mens Transportministeren tildeles uafgrænsede myndighedsbefø-
jelser.
Miljøkonsekvensrapporten er derudover ikke fyldestgørende. Den indeholder vurderinger, der vi-
ser, at miljømålene for grundvandet i de to BDNO-områder i henholdsvis Drastrup og Lindholm
Hvorup påvirkes negativt, navnlig i det øverste nuværende rene drikkevandslag. Miljøkonsekvens-
rapporten vurderinger er fejlbehæftet og der mangler tillige en række undersøgelser: Der er vurde-
ringer og beslutninger vedr. drikkevand, der i strid med VVM-direktivet, udskydes til senere.
Side 12
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Med venlig hilsen
Gitte Ramhøj
Talsperson for drikkevand
Landskabsarkitekt
Pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt, Aalborg Kommune
har arbejdet over 30 år med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg
og Louise Faber
Formand
Advokat, ph.d.
Side 13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0155.png
-- AKT 311289 -- BILAG 242 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Linus Weidick Frische ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 21:28
LinusHøringssvarMiljø.docx;
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0156.png
-- AKT 311289 -- BILAG 243 -- [ LinusHøringssvarMiljø ] --
Vedr. tidsfrist for høring
Størrelsen på høringsmaterialet taget i betragtning, så er der ikke givet en rimelig høringsfrist på
denne høring. Høringen startede d. 7. december 2023 og løber frem til d. 11. januar 2024.
Det er 5
uger på et materiale der omfatter mindst 1000 sider,
og som selv myndigheder har svært ved at
nå. Dertil ligger høringen i julesæsonen, hvor mange har travlt, hvilket kan medføre at de ikke har
tid til at skrive et høringssvar. Dette kan ikke være i overensstemmelse med
forvaltningslovensregler om rimelige høringsfrister, der skal sikre at alle oplysninger kommer frem
om projektet og at retsikkerheden for de berørte af projektet kan nå at ytre sig kvalificeret.
Høringen får karakter af en proformahøring, hvor udkommet er givet på forhånd og det er
ligemeget hvad der kommer ind i høringsfasen.
Grundet den kort høringssvar er mine bemærkninger ikke nødvendigvis dækkende eller
fyldestgørende, da jeg ikke har kunne nå at læse andet end nedslag i rapporten.
Vedr. natur og arter
Projektet overtræder habitatdirektivet på flere punkter.
En fravigelse af habitatdirektivet på det
foreliggende grundlag vil være ulovligt, da der findes realistiske, alternative løsninger,
hvor
der ikke skal laves en fravigelse fra habitatdirektivet.
Projektet vil ødelægge vigtige nationale yngleområder for oddere uden at genskabe dem til fulde.
Odderhunnernes territorier er temmelig store og der etableres kun nye levesteder for dem i
nærheden af den planlagte motorvej.
Der er i projektet heller ikke taget hensyn til de tre arter af flagermus der lever på Egholm, ligesom
der ikke er taget hensyn til at der er ynglende dam-flagermus nær projekttraceet på sydsiden af
Limfjorden. Anlæg af en vej i den projekterede højde på Egholm og på nordsiden af fjorden vil
medføre trafikdrab af flagermus, som er beskyttede bilag 4-arter. Dette er også konstateret i den
supplerende miljøkonsekvensrapport, men det anses ikke som forsætlig skade på flagermusene
og faktisk vurderes det i rapporten at der ingen væsentlig påvirkning er på flagermus.
EU domstolen (C-473/19, C-474/19) afgjorde ellers, at skovfældning skulle anses som fortsætligt
drab på de bilag IV-arter der levede i skoven og at der derfor skulle iværksættes
afværgeforanstaltninger for disse arter efter habitatdirektivets procedurer for at skovrydningen
kunne gennemføres. I den supplerende miljøkonsekvensrapport konstaterer man at vejen
resulterer i trafikdrab på flagermus, men hvorfor indfører man så ingen afværgeforanstaltninger?
I høringen er der foreløbig allerede kommet nye oplysninger frem om sandsynligheden for at der
kolonier af ynglende Damflagermus nær vejtraceet lige syd for fjorden. Der er desuden forlydender
om at de officielle undersøgelser for flagermus, ikke er foretaget i aften og nattetimerne med i
dagtimerne, hvorfor ynglekolonier af andre arter måske er underestimerede? Der er dog
konstateret en række flagermus i traceet og på Egholm, men deres ynglesteder er ikke kortlagt.
Projektet vil derudover berøre en lang række andre bilagsarter, fx strandtudse, og en lang række
andre dyre arter, særligt fugle.
Vedr. sikring af kommunens drikkevand
Det er utrolig bekymrende, at der ved Egholm-linjen er risiko for forurening og påvirkning for
grundvandsforekomsterne flere steder.
Vi ser i disse år, at drikkevandsressourcerne er under stigende pres mange steder pga. pludseligt
konstaterede forureninger. Man bør derfor ikke tage unødig risiko ved at etablere forurenende
anlæg nær drikkevandsområder.
Linjeføringen berører flere vandindvindingsområder, OSD-områder og områder med indsatsplaner
til beskyttelses af grundvandet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der vil være stor risiko for forurening med både kvælstof og kemikalier. Dette både pga.
anlæggelse af vejen, ved udledning af vejvand og luftbåren udledning fra passerende biler og
lastbiler, samt ved uheld med lastbiler der fragter giftige kemikalier.
I Drastrup findes et meget sårbart, nitratfølsomt vandindvindingsområde med stor betydning for
Aalborgs drikkevandsforsyning, og som linjeføringen går direkte igennem. Det fremhæves, at den
naturlige beskyttelse af området er meget svag overfor forurenende stoffer.
Målsætningen for det nitratfølsomme områder, som gennemskæres af linjeføringen er:
“Det skal sikres, at den gennemsnitlige udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke
overstiger 25 mg/liter.”
Der sker også kvælstofforurening fra trafikken på vejene, der ser ikke ud til at dette forhold er
belyst i forhold til forurening af grundvandet. Det er en påvirkning som vil stige med tiden efter
ibrugtagning af vejen. Den vil have kumulativ effekt med anvendelsen af landbrugsjorderne
omkring vejen.
Dette bør tillige belyses i Miljøkonsekvensrapporten, som derved ikke på dette punkt er
fyldestgørende.
Vedr. støj
Placering af forbindelsen vest om Aalborg vil betyde, at Aalborg fremover må leve med en konstant
lydpåvirkning fra vejen. En påvirkning, som pga højden på vejen vil påvirke hele den vestlige del af
byen. Støj påvirker menneskers sundhed negativt.
Vedr. de fremtidige rekreative muligheder for Aalborg bys borgere
Projektet vil også ødelægge Egholm som et af de sidste nærområder til Aalborg, hvor byens
borgere kan opleve synet over Limfjorden fra øens vestlige ende. Øen giver også mulighed for at
opleve både stilhed og mørke, og endda for de som kun har offentlig transport og sine ben til
rådighed.
En 3. limfjordsforbindelse varetager overvejende trafikforhold i Aalborg by og ikke trafikken
for landsdelen.
Miljøkonsekvensrapporten mangler analyser af bytrafikken i forhold til landsdeltrafikken. En stor del
af belastningen i den nuværende tunnel stammer fra ren bytrafik i Aalborg. Siden den sidste VVM-
rapport fra 2011 er Aalborg blevet byudviklet mod øst. Flytningen af Aalborg sygehus ud i Aalborg
øst vil yderligere skubbe trafikken mod øst. Dette forhold er ikke belyst.
Det skyldes nok, at argumentet for en statslig løsning dermed vil bortfalde, da det er Aalborg
Kommunes eget ansvar at sikre tilstrækkelige vejadgang med tilstrækkelig kapacitet indenfor eget
området.
Østlig forbindelse er en rimelig, alternativ løsning i forhold til bestemmelserne i
habitatdirektivet
Fravalget af at opdatere miljøvurderingen af den østlige forbindelse med et ekstra rør ved
Limfjordstunellen er en politisk beslutning truffet ud fra de daværende forhold. I forhold til
habitatdirektivet er det tvivlsom om dette betyder, at den østlige forbindelse ikke er en rimelig
alternativ løsning, der kunne vælges. Denne løsning vil klart have færre påvirkninger på miljø og
naturforhold. Hvordan samfundsøkonomien i løsningen vil være i dag, ved vi ikke, men da den
vestlige forbindelse ikke flytter meget trafik, vil den nok være sammenlignelig, som det mindste.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Hilsen
Linus Weidick Frische, Scheelsmindevej 19, 9200 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0159.png
-- AKT 311289 -- BILAG 244 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Daniel Rodin Bay ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 21:26
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Min begrundelse er baseret på de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte argumenter og
høringssvar, som jeg hermed tilslutter mig.
Især lægger jeg vægt på, at projektet vil udlede forholdsmæssigt meget CO2 uden at kunne afhjælpe trafikken ved
E45 på tidspunktet for færdiggørelse. Samtidig bliver Aalborg lukket inde mellem to støjkorridorer og I har valgt ikke
at bruge de af EU angivne max dB som rettesnor. Dermed bliver Danmarks mest støjplaget by blot endnu mere
støjramt. Brug i stedet pengene på ét ekstra rør ved øst-forbindelsen og de resterende penge til at overdække E45
gennem Aalborg. Dermed vil hele Aalborg få udbytte af pengene og trafikproblemerne vil blive afhjulpet.
Egholm-linien vil også gå igennem Aalborgs reneste vandforsyning med stor risiko for at denne bliver forurenet.
Dette er en uforholdsmæssig stor risiko at tage, når ikke alle alternativer er undersøgt.
Jeg syntes, det er skammeligt, at ikke alle oplysninger er lagt frem af ministeriet i forhold til asbest i linieføringen. Det
er kommet frem, at oplysninger herom er blevet "begravet" i rigsarkivet og der ikke er oplyst yderligere herom til
dem, der skulle lave miljøkonsekvensrapporten.
Sidst, så er det ærgerligt, at en motorvej skal ødelægge Egholm Ø. Vi nyder at tage derover og overnatte i shelter
samt gå ture. En motorvej er ikke ligefrem et forherligende tiltag.
Mvh
Daniel Rodin Bay
Parallelvej 28
9210 Aalborg SØ
23460362
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0160.png
-- AKT 311289 -- BILAG 245 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Dave ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 21:22
Transportministeriet,
Jeg henstiller hermed til at udkast
til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
opgives.
Min begrundelse er baseret på de af
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte argumenter og høringssvar, som jeg hermed
tilslutter mig.
Mere specifikt omfatter disse:
- Støjforurening
- Luftforurening
- Vand- og drikkevandsforurening
- Forskellige typer partikelforurening
fra biler, lastbiler og dæk.
- Ødelæggelse af hele naturområder på
både Egholm og Lindholm Fjordpark.
- Ulovlig fortrængning af dyreliv, såsom
oddere.
Derudover er jeg også stærkt imod motorvejen,
fordi:
- Det går imod de nuværende regerings
egne forurenings- og klimamål.
- Fremkalder efterspørgsel efter flere
biler til at køre ind og køre til Aalborg, hvilket på sigt forværrer trafikproblemet.
- Manglende udarbejdelse af en realistisk
og konkret plan for miljøpåvirkning og samtidig omgået Miljøstyrelsens stærke kritik af projektet.
Dette projekt vil ikke løse trafikproblemet
i Aalborg, i stedet vil det medføre flere biler, mere forurening og mere ødelæggelse af naturen. Hver
undersøgelse og spørgeskema viser også, at lokalbefolkningen i Aalborg Kommune er stærkt imod en
motorvej i den vestlige del af byen.
Der er mange alternativer til dette projekt,
som ville koste mindre og være meget sikrere for alle folk og dyr. På den ene eller anden måde hævder
regeringen, at der er behov for en ny forbindelse over Limfjorden i det vestlige Aalborg, mens den afviser at
hjælpe bussernes "dødsspiral" med blot 50 mio.
Samtidig er regeringen klar til at bruge minimum 9 mia. kr. på forfængelighedsprojektet, som vil forringe
livskvaliteten kraftigt for alle i Aalborg- og Nørresundby-området.
David Michalik
Aalborg, Vestbyen.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0161.png
-- AKT 311289 -- BILAG 246 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Paul Wardle ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 21:22
Til Transportministeren
Jeg synes, at der er alle mulige grunde til at skrotte planen om at vedtage anlægsloven om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm. Enhver oprigtig og ærlig politiker, som tør at træde væk fra sin partilinje,
og som vil bruge lidt tid på at se på de utallige saglige argumenter, som taler imod motorvejen, vil konkludere
at denne motorvejsløsning er forældet, forkasteligt og totalt forkert.
Der er naturligvis mange, der er fortaler for en 3. Limfjordsforbindelse. Det argument vil jeg ikke graver
dybere i. Men at vælge en løsning, der vil ødelægge både den dejlige ø Egholm sammen med den vestlige side
af Aalborg er ikke bare tragisk, det er også direkte dumt og dyrt. Og her vil jeg kort udpensle hvorfor.
Egholmmotorvejen løser ikke trængselsproblemet:
Som mange kloge og uddannede trafikforskere har dokumenteret, vil denne løsning ikke have den ønskede
effekt de fleste lokale beboere ønsker. Nemlig mindre ventetid på E45 krydsningen over Limfjorden. Når en
mulig Egholm motorvej står klar om 10 år, og vi har sænket utallige, unøvendige milliarder ind i projektet, vil
vi ende med en situation, hvor mange vil spørge ”hvad var pointen i dette?”. Godt nok vil de gode folk i
Jammerbugt kommune kunne komme hurtigere til IKEA og City Syd, og visse enkelte firmaer i Nordjylland
vil kunne få/levere deres varer liiiiiidt hurtigere (tro ikke på de lokale politikeres propaganda her, der er ikke
nogen firmaer, der bukker under pga. lidt trafik ved Limfjordstunnelen), men at bruge godt og vel 10
milliarder på det formål, er absolut adsurd. At Aalborg Kommune også må se beskæringer og nedprioteringer
pga. deres uhørte bidrag til dette beløb, gør æblet endnu mere surt.
Der er ANDRE ALTERNATIVER som skal kigges på:
Det er ikke for sent at bruge den sunde fornuft. Der er veldokumenteret, saglige alternativer til Egholm
løsningen, som er langt bedre for Aalborg, både miljømæssigt og trængselsmæssigt. Og ovenikøbet væsentlig
billigere! Det er jeres pligt som politikere, at se på alle sider af sagen, og ikke bare tro blindt på en håndful
lokale politikere, som bilde jer ind, at at Egholmmotorvejen er valgt fordi ’der ikke findes alternativer’ og ’at
den er samfundsnødvendigt’. Det er det rene propaganda, lige fra ’Aalborg Alliance bogen’.
Da Egholmmotorvejen blev valgt som løsningen, i et lukket møde blandt lokale politikere for 10 år siden, var
de to andre alternativer ikke seriøse. De var enten for storslået eller slet ikke passende. Man kan kalde det for
aftalt politiske spil. Men det var lige meget for dem, fordi de få beboere, der vil råbe op om sagen, vil ikke
kunne høres alligevel... tænkte de. De havde dog ikke regnet med, at vi vil være så mange, der er imod
projektet og deres måde at tromle over enhver form for modstand. Flere meningsmålinger i Aalborg viser, at
vi vil ikke have en motorvej over Egholm! Derfor stikker vores lokale magtfolk nu fingre i ørene, og
fortsætter, som om en Egholmmotorvej med alle sine katastrofale konsekvenser er den bedste beslutning de
nogensinde har taget, uden at tage stilling til de mange beboere, der konstant stiller væsentlige- og kritiske
spørgsmål til projektet. Deres holdning er ’nu er linjeføringen ’besluttet’, og lige meget hvor tåbeligt denne
løsning er blevet med tiden, er der ikke én eneste af dem, der tør at sige deres parti imod. Nu er der gået
mange år, hvor verden har ændret sig meget, grønne løsninger er vigtige og vi er blevet klogere på mange ting
angående transport infrastruktur. Men Egholmmotorvej projektet sidder stadigvæk på bordet, som en
mindesten for vores fortidssynder.
Asbest og Støj:
Der findes altså asbest i linjeføringen. Masse af det. Jeg bakker op om tænketanken GeoHavs
sedimentprøvetagning i fjorden fra den 18. juni 2023 og de undersøgelse de har udført i de historiske
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
databaser. Der er deponeret tonsvis af asbestholdige eternitplader fra Aalborgs eternitindustri i og omkring
linjeføringen. Det er et faktum! Der findes dagligt eternit stumper, som er skyllet op på kysten både ved den
sydlige Egholm og Mølholm/Nørholm på Aalborg siden. De sedimentprøvetagninger, foretaget på af SWECO
for MKV rapporten er bestemt ikke fyldestgørende, og giver indtryk af, at der slet ikke findes asbest i
linjeføringen. Jeg siger her og nu, at hvis der sænkes et tunnelrør under en fjordbund, der indeholder den
mængde asbest, som er dokumenteret af Aalborg Kommunes egne rekorder, på trods af de mange røde
advarslessignaler den lokale befolkning har vist, vil det være, blandt andet, dig som Transport Minister, der
skal stå til ansvar for de efterfølgende problemer.
Asbest er farlige for lungerne. Støj er farlig for vores psyke. Aalborg er allerede Danmarks mest støjplagede
by. Men det faktum blæser vores beslutningtager bare på. I stedet for at gøre noget ved støjen og samtidig
hjælpe vores mentale sundhed, vil dette projekt simpelthen omringe vores by i et motorvejsstøjhelvede!
VÆKST! VÆKST! VÆKST! Lige meget hvad det koster. Er det sådan vi, som et land, vil fører os frem?
Vækst er åbenbart mere værd end den enkeltes sundhed. Og da MKV rapporten beregner eventuelle
støjniveauer, som noget under hvad de faktisk vil ende med at være, føler vi, altså dem som kommer til at bo i
nærheden af en eventuelle motorvej, bare som ubetydelige tilskuere i denne proces. En MKV skulle belyse de
faktiske konsekvenser af dette projekt, og ikke skjule dem for at nedspille motorvejens effekter.
Ikke nok med at omringe byen med to motorveje, vil I også ødelægge vores lille perle, Egholm, med i
processen. Er I klare over, at Egholm vandt ’Stilhedsprisen’ i 2019? Det gør den næppe igen, hvis jeres drøm
går i opfyldelse.
Miljøkatastrofe:
Egholm har udover sin stilhed og sin smukke natur, en del bilag 4 arter og en masse fugleliv. Dem kan I ikke
bare ’flytte’ eller ’skramme væk’. De bor der. Det er deres hjem, som de specifikt har valgt. Hvis der
nogensinde kommer en 4-sporet motorvej, på 10 meters højde, som vil komme til at skære øen over i to, med
alt det en motorvej bringer med sig, vil Egholm som et unikt hjem til, blandt andet, beskyttet dyr som oddere,
flagermus, frøer og gæs hører til fortiden. Ikke for at nævne andre beboere og gæster som rovfugle, isfugle,
sanglærke, fuglekonge, viber, ræve og rådyr, vil disse dyr opleve en kæmpe ødelæggelse af deres habitat, som
indtil videre er uforstyret af trafik og mennesker. De kan ikke være bekendt, at vores politikere bare kan
trække på skulderne og sige, at det er løsningen på, at der er nogen, der sidder i en trafikkø midt i
myldretiden, eller at det er prisen vi skal betale for at have vækst i Jammerbugt Kommune. Egholm er for os
et lille paradise, kun et stenkast fra Aalborg midtby. Vi burde være stolt af, at have denne fantaskiske ø i vores
kommune, så tæt på byens larm og kaos, men så alligevel langt væk. Vi burde udnytte den til fordel for både
naturen, beboerne og, eventuelt, turister, med diverse naturprægede aktiviteter og programmer. I stedet for det,
vil vores demokratiske valgt politikere, gå bagom flertallet, og udnytte øen til fordel for erhverslivet og dem,
der slet ikke interessere sig for miljøet. Det er så forkasteligt.
Det gode nyhed er, at Egholms bilag 4 arter er beskyttet af EUs habitatsdirektiver. Danmark har en
underskrevet pligt til at beskytte deres levesteder. De kan- og må ikke bare flyttes eller forstyrres. Når MKV
rapporten ser stort på disse arter, med det argument, at der findes ikke ’gangbare alternativer’ til
Egholmmotorvejen, og at motorvejen er ’samfundsnødvendigt’, er det en direkte løgn, brugt af Vejdirektoratet
til at danse rundt om den lovgivning Danmark selv er skrevet op til.
Ikke nok med Egholm, vil en eventuelle motorvej ved den vestlig side af Aalborg true vores drikkevand, ved
at være placeret overordenlig tæt på vores store drikkevandsmagasiner ved Drastrup og Lindholm. Både ved
anlægs- og driftsfasen vil drikkevandet for de fleste i Aalborg være i fare for forurening. MKV rapporten ser
også stort på vores bekymringer omkring dette, og lade som om, at problemstillingen ikke eksisterer.
Mangel på respekt overfor de regler og love der er – hvor er den demokratiske proces?
Danmark, det er da et demokratisk land, er det ikke? Det ville jeg for få år tilbage have svaret ja til. Men der
er desværre blevet en tendens, hvor det ikke virker sådan. I stedet er oplevelsen, at politikerne bare siger et
(når der skal høstes stemmer), men gør noget andet (når de er blevet valgt ind - hvad enten det er kommunalt,
regionalt eller til folketinget).
At både den lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse og den supplerende miljøkonsekvensrapport er sendt i
høring på én gang, med en meget kort frist (fra den 7. december 2023 til den 11. januar 2024), altså hen over
jul og nytår, det er da en helt uacceptabel demokratisk proces.
At man i miljøkonsekvensrapporten desuden beder om fravigelse af EU regulerede habitatregler, ifm. odder på
Egholm, med den begrundelse ”at forbindelsen er samfundsmæssigt nødvendigt, og der ikke findes
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
alternativer”, det er ikke i orden, for der er alternativer. Men igen og igen får vi borgere af vide ”det er
besluttet”. Og det kan godt være, at det er med i Infrastrukturplanen, men så længe der ikke er en anlægslov,
så er der jo faktisk ikke noget, ”der er besluttet”!
Det er heller ikke i orden, at anlægsloven:
• vil fjerne tilsynsmyndigheders adgang til at sikre, at miljølovgivningen overholdes (også for
miljøstyrelsens adgang).
• stiller forslag om en magtkoncentration, der giver Transportministeren vide rammer for at overtage
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.
• fjerner muligheden for at klage eller appellere afgørelser relateret til motorvejsprojektet.
Konsekvensen - ubetydeligt, begrænset, moderat eller væsentlig?
I rapporten står der, hvordan noget er ”vurderet” ud fra de 4 ord. Jeg synes, det er bekymrende, at denne
rapport baseres på vurderinger. Det lader ikke til, at der er noget, der er ”med sikkerhed”.
• Væsentlig optræder 253 gange i rapporten.
• Moderat optræder 195 gange i rapporten.
• Begrænset optræder 293 gange i rapporten.
• Ubetydelig optræder 119 gange i rapporten.
Mangel på politikere, der rent faktisk vil kæmpe for natur, klima og miljø – og ikke bare siger, at de vil?
Hvis du har valgt at læse hele mit brev, håber jeg, du forstår den bekymring og frustration, jeg sidder med.
Specielt siden ”klimavalget”, da har den ene efter den anden politiker udtalt, hvordan de vil gøre noget for
naturen, miljøet, klimaet, børnene, de ældre osv. osv. Men som borger ser det ud til, at det der tæller mest, det
er vælgerstemmer, ministerposter og -biler – og så pyt med, hvordan vores miljø, klima eller natur har det. Og
det tager ikke nogen Sherlock Holmes for at finde ud af, at det hele står ret skidt til!
DERFOR gør nu det rigtige, få undersøgt de alternativer, der rent faktisk er til en motorvej over Egholm, og
vær stolt over, at du er en politiker, der tør gå mod (parti)strømmen – men være ærlig og tro mod dit
(valg)ord!
Jeg håber mit brev har givet stof til eftertanker, og at det får dig til at ændre din mening.
Heroppe i Aalborg er vi mange, der ser hjælpeløst på, mens der tages katastrofale beslutninger på vores - og
miljøets vegne.
Vi krydser fingre for, at der er nogen der lytter på Christiansborg.
Mvh
Paul Wardle
Cort Adelers Gade 7 2.th
Aalborg
9000
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0164.png
-- AKT 311289 -- BILAG 247 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Rasmus Jacobsen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 21:09
Kære Transportminister og Transportministerie,
Jeg skriver til jer med dette høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december
2023.
Jeg forstår at man må gøre noget for at imødekomme de øgede trafikale behov i Nordjylland... men kunne
man ikke gøre sit arbejde ordentligt, og med en ære og respekt?
Det nuværende udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, tager udgangspunkt i dårligt og
mangelfuldt arbejde. Om det er en mangel på kompetencer eller der har været dårlig vilje, er jeres sag at
dømme, men enhver der har fulgt processen og, læst og forstået VVM, kan se at arbejdet er gjort dårligt. Man
har fikseret på én løsning, når man juridisk er krævet at forholde sig til mere. Man har politisk undladt at
udpege naturområder, som burde falde under beskyttelse, selvom man har forpligtet sig til det internationalt.
Man forholder sig ikke grundigt til de kendte asbestdepoter, som blev nedgravet i områderne i 1977-1988, og
den risiko det medfører for både borgere og natur.
Samtidig har vi set, og ser vi også i udkastet til anlægsloven, at man vil sætte de demokratiske midler ud af
spil, så man kan "sikre fremdrift" og komme igennem med det man vil. Det er på ingen måde "ordentligt".
Sideløbende har man fra politisk side både oprettet foreninger med formål at fremme denne agenda (Aalborg
Alliancen), og sat penge af i kommunalt budget til en statslig opgave - og dermed forsømt yderligere på de
offentlige ydelser.
Jeg har mange ord og ting at sige om hele processen, men Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
fremfører argumenterne mere klart end jeg kan præstere - jeg tilslutter mig det de har skrevet. Jeg indstiller til
at man kasserer både lov og VVM, og begynder forfra, og at man endelig, både som politisk beslutning, men
også politisk mentalitet, afliver ideen om en motorvej over Egholmen - måske overveje nogle af de andre
forslag, som eksperterne, der ikke har fået dikteret modeller, mener burde være mere effektive?
Jeg slutter med at sige at jeg er skuffet over vores politikere - både på statsligt og kommunalt niveau. Det gør
mig modløs, at der aldrig virker til at være politikere, der prioriterer, at tingene skal være ordentlige. Jeg håber
at det land I efterlader mig, når vi alle er ældre og I er væk, er et jeg kan se mig selv i. Jeg vil gøre mit for at
efterlade verden bedre, og mere ordentlig, end jeg fandt den. Jeg håber at I vil gøre det samme, for det er jer
der har magten. Lyt til Peter Parker's Onkel Ben - der følger ansvar med magt.
Med venlig hilsen/Best regards,
Rasmus Søgaard Jacobsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0166.png
-- AKT 311289 -- BILAG 248 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Emilie Koch Hansen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 21:09
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den
3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Jeg finder det håbløst, at der er politisk ønske at anlægge en motorvej, hvor så mange forhold taler imod!
Især når man tager i betragtning, at motorvejen ikke engang vil løse trængselsproblematikken! Så vil vi spilde
ca. 8 mia på et CO2-tungt projekt, der faciliterer udledning af endnu mere CO2, pga. den øgede trafik, som
anlæg af motorveje medfører, mens vi står midt i klimakrisen og skal arbejde for at leve op til internationale
klimaaftaler og -mål.
...Og så giver motorvejen i Egholmlinjeføringen ikke engang en reel aflastning af de øvrige
Limfjordsforbindelser i Aalborg, fordi trafikken stiger lige så meget, som Egholmmotorvejen aflaster.
Så foruden projektet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt og absolut ikke hjælper på klimaudfordringerne, så
løser motorvejen ikke engang det problem, som den er tiltænkt.
Blandt de mange øvrige grunde til hvorfor en motorvej i Egholmlinjeføringen er en dårlig, forældet løsning,
der bør forkastes, kan nævnes:
- ifølge Vejdirektoratets egne tal er der kun hhv. 5 og 7 minutters forlænget transporttid igennem
Limfjordstunnelen i spidsbelastningstimerne om morgen og eftermiddagen.
- Aalborgs udvikling, transporttunge virksomheder og eksisterende transportkorridor findes i Aalborg Øst
(bl.a. nyt supersygehus).
- Det er en politisk uklog beslutning, da Aalborg omsluttes af motorvej, hvorfor byen ikke vil kunne udvides
yderligere imod vest.
- 1/3 af Aalborgs drikkevandsreservoir ligger i linjeføringen og påvirkes negativt af anlæggelsen og
efterfølgende anvendelse af motorvejen
- asbest i linjeføringen, nedgravet af Aalborg Eternit i 1977-1988. Asbesten vil frigives til både luften og
fjordvandet i forbindelse med anlæg af motorvejen.
- der er en række beskyttede dyr og planter i linjeføringen. Der iøvrigt er pligt til at udlægge natura2000
område/fuglebeskyttelsesområde for flere ynglende og rastende dyr i medfør af Habitatdirektivet og
Fuglebeskyttelsesdirektivet
- en stor del af Aalborg, som i dag ikke er støjpåvirket, vil blive påvirket af vejstøj i Danmarks mest
støjplagede by. Ca. 26.000 indbyggere vil blive støjpåvirket som følge af projektet
- ikke kun Egholm, men store arealer i linjeføringen ødelægges - enten fordi de bliver til motorvej, eller fordi
deres rekreative værdi ødelægges af vejstøjen.
For øvrige argumenter og begrundelser henviser jeg til høringssvar fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i
Egholmlinjen, som jeg hermed tilslutter mig.
Jeg håber inderligt at politikerne vil være lydhøre overfor den store modstand imod dette projekt.
Med venlig og håbefuld hilsen
Emilie Koch Hansen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0167.png
-- AKT 311289 -- BILAG 249 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse”, december 2023 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jørn Manø Krogh ([email protected])
Høringssvar: vedr. udkast til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse”, december 2023
10-01-2024 21:06
Høringssvar: vedr. udkast til lov om anlæg af 3.
Limfjordsforbindelse”, december 2023
Til Transportministeriet
Kære politikere, på Christiansborg og i kommunerne.
Jeg er imod den 3. Limfjordsforbindelse - motorvej over Egholm og henstiller hermed til at udkast til lov om
anlæg af en 3. Limfjordsfornbindelse over Egholm opgives. Min begrundelse er baseret på de af
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte argumenter og høringssvar, som jeg tilslutter
mig. Her udover især nedenstående grunde:
Drikkevand
En af bekymringerne er, at linjeføringen går gennem vigtige drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i
Drastrup. Det område leverer 1/3 af drikkevandet i Aalborg. Et område Aalborg Kommune gennem årene har
gjort en kæmpe indsats for at beskytte. At føre en motorvej gennem området virker derfor menigsløs. Dette
begrundes yderligere i, at det af VVM’en vedr. Drastrupområdet fremgår, at ”Det primære magasin er meget
sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med
fx en tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg, at den påtænkte linjeføring er helt og aldeles
uacceptabel og en tikkende bombe under vores ellers rene vandforsyning. Det er vandforbrugerne, der
kommer til at betale gildet. Forsyningssikkerheden med rent drikkevand direkte fra hanerne skal bevares og
sikres af hensyn til vores børn og fremtidens generationer.
Støjforurening
En vestlig limfjordsforbindelse skønnes at ville påføre støjforurening for yderligere 26.000 borgere i Aalborg
Kommune, hvilket er et stort problem. Det er desuden med et stigende antal borgere, da der løbende bliver
bygget i nærheden af den kommende linje – med salg af byggegrunde solgt af Aalborg Kommune.
Egholmlinjen ligger på den vestlige side af Aalborg. Byen bliver på den måde omkranset af to motorveje, der
vil ødelægge mange tusind borgeres liv med en støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall,
Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Der bliver larm for mange flere
mennesker i Aalborg end før motorvejen i stedet for en større motorvej øst for byen, hvor man så kan lave
støjafskærmning. Nu vil stort set alle i Aalborg fremover blive udsat for støj. I disse år tales der meget om,
hvor skadelig trafikstøj er, og hvordan det påvirker menneskers liv og sundhed. Da vinden oftest kommer fra
vest vil det betyde en stor belastning for indbyggerne, der kommer til at bo i nærheden af motorvejen og
endda langt omkring denne.
Venlig hilsen
J. M. Krogh
Vedstedvej 4a
9220 Aalborg Ø.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0168.png
-- AKT 311289 -- BILAG 250 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Paul Wardle ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 21:05
Til Transportministeren
Jeg synes, at der er alle mulige grunde til at skrotte planen om at vedtage anlægsloven om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm. Enhver oprigtig og ærlig politiker, som tør at træde væk fra sin partilinje,
og som vil bruge lidt tid på at se på de utallige saglige argumenter, som taler imod motorvejen, vil konkludere
at denne motorvejsløsning er forældet, forkasteligt og totalt forkert.
Der er naturligvis mange, der er fortaler for en 3. Limfjordsforbindelse. Det argument vil jeg ikke graver
dybere i. Men at vælge en løsning, der vil ødelægge både den dejlige ø Egholm sammen med den vestlige side
af Aalborg er ikke bare tragisk, det er også direkte dumt og dyrt. Og her vil jeg kort udpensle hvorfor.
Egholmmotorvejen løser ikke trængselsproblemet:
Som mange kloge og uddannede trafikforskere har dokumenteret, vil denne løsning ikke have den ønskede
effekt de fleste lokale beboere ønsker. Nemlig mindre ventetid på E45 krydsningen over Limfjorden. Når en
mulig Egholm motorvej står klar om 10 år, og vi har sænket utallige, unøvendige milliarder ind i projektet, vil
vi ende med en situation, hvor mange vil spørge ”hvad var pointen i dette?”. Godt nok vil de gode folk i
Jammerbugt kommune kunne komme hurtigere til IKEA og City Syd, og visse enkelte firmaer i Nordjylland
vil kunne få/levere deres varer liiiiiidt hurtigere (tro ikke på de lokale politikeres propaganda her, der er ikke
nogen firmaer, der bukker under pga. lidt trafik ved Limfjordstunnelen), men at bruge godt og vel 10
milliarder på det formål, er absolut adsurd. At Aalborg Kommune også må se beskæringer og nedprioteringer
pga. deres uhørte bidrag til dette beløb, gør æblet endnu mere surt.
Der er ANDRE ALTERNATIVER som skal kigges på:
Det er ikke for sent at bruge den sunde fornuft. Der er veldokumenteret, saglige alternativer til Egholm
løsningen, som er langt bedre for Aalborg, både miljømæssigt og trængselsmæssigt. Og ovenikøbet væsentlig
billigere! Det er jeres pligt som politikere, at se på alle sider af sagen, og ikke bare tro blindt på en håndful
lokale politikere, som bilde jer ind, at at Egholmmotorvejen er valgt fordi ’der ikke findes alternativer’ og ’at
den er samfundsnødvendigt’. Det er det rene propaganda, lige fra ’Aalborg Alliance bogen’.
Da Egholmmotorvejen blev valgt som løsningen, i et lukket møde blandt lokale politikere for 10 år siden, var
de to andre alternativer ikke seriøse. De var enten for storslået eller slet ikke passende. Man kan kalde det for
aftalt politiske spil. Men det var lige meget for dem, fordi de få beboere, der vil råbe op om sagen, vil ikke
kunne høres alligevel... tænkte de. De havde dog ikke regnet med, at vi vil være så mange, der er imod
projektet og deres måde at tromle over enhver form for modstand. Flere meningsmålinger i Aalborg viser, at
vi vil ikke have en motorvej over Egholm! Derfor stikker vores lokale magtfolk nu fingre i ørene, og
fortsætter, som om en Egholmmotorvej med alle sine katastrofale konsekvenser er den bedste beslutning de
nogensinde har taget, uden at tage stilling til de mange beboere, der konstant stiller væsentlige- og kritiske
spørgsmål til projektet. Deres holdning er ’nu er linjeføringen ’besluttet’, og lige meget hvor tåbeligt denne
løsning er blevet med tiden, er der ikke én eneste af dem, der tør at sige deres parti imod. Nu er der gået
mange år, hvor verden har ændret sig meget, grønne løsninger er vigtige og vi er blevet klogere på mange ting
angående transport infrastruktur. Men Egholmmotorvej projektet sidder stadigvæk på bordet, som en
mindesten for vores fortidssynder.
Asbest og Støj:
Der findes altså asbest i linjeføringen. Masse af det. Jeg bakker op om tænketanken GeoHavs
sedimentprøvetagning i fjorden fra den 18. juni 2023 og de undersøgelse de har udført i de historiske
databaser. Der er deponeret tonsvis af asbestholdige eternitplader fra Aalborgs eternitindustri i og omkring
linjeføringen. Det er et faktum! Der findes dagligt eternit stumper, som er skyllet op på kysten både ved den
sydlige Egholm og Mølholm/Nørholm på Aalborg siden. De sedimentprøvetagninger, foretaget på af SWECO
for MKV rapporten er bestemt ikke fyldestgørende, og giver indtryk af, at der slet ikke findes asbest i
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
linjeføringen. Jeg siger her og nu, at hvis der sænkes et tunnelrør under en fjordbund, der indeholder den
mængde asbest, som er dokumenteret af Aalborg Kommunes egne rekorder, på trods af de mange røde
advarslessignaler den lokale befolkning har vist, vil det være, blandt andet, dig som Transport Minister, der
skal stå til ansvar for de efterfølgende problemer.
Asbest er farlige for lungerne. Støj er farlig for vores psyke. Aalborg er allerede Danmarks mest støjplagede
by. Men det faktum blæser vores beslutningtager bare på. I stedet for at gøre noget ved støjen og samtidig
hjælpe vores mentale sundhed, vil dette projekt simpelthen omringe vores by i et motorvejsstøjhelvede!
VÆKST! VÆKST! VÆKST! Lige meget hvad det koster. Er det sådan vi, som et land, vil fører os frem?
Vækst er åbenbart mere værd end den enkeltes sundhed. Og da MKV rapporten beregner eventuelle
støjniveauer, som noget under hvad de faktisk vil ende med at være, føler vi, altså dem som kommer til at bo i
nærheden af en eventuelle motorvej, bare som ubetydelige tilskuere i denne proces. En MKV skulle belyse de
faktiske konsekvenser af dette projekt, og ikke skjule dem for at nedspille motorvejens effekter.
Ikke nok med at omringe byen med to motorveje, vil I også ødelægge vores lille perle, Egholm, med i
processen. Er I klare over, at Egholm vandt ’Stilhedsprisen’ i 2019? Det gør den næppe igen, hvis jeres drøm
går i opfyldelse.
Miljøkatastrofe:
Egholm har udover sin stilhed og sin smukke natur, en del bilag 4 arter og en masse fugleliv. Dem kan I ikke
bare ’flytte’ eller ’skramme væk’. De bor der. Det er deres hjem, som de specifikt har valgt. Hvis der
nogensinde kommer en 4-sporet motorvej, på 10 meters højde, som vil komme til at skære øen over i to, med
alt det en motorvej bringer med sig, vil Egholm som et unikt hjem til, blandt andet, beskyttet dyr som oddere,
flagermus, frøer og gæs hører til fortiden. Ikke for at nævne andre beboere og gæster som rovfugle, isfugle,
sanglærke, fuglekonge, viber, ræve og rådyr, vil disse dyr opleve en kæmpe ødelæggelse af deres habitat, som
indtil videre er uforstyret af trafik og mennesker. De kan ikke være bekendt, at vores politikere bare kan
trække på skulderne og sige, at det er løsningen på, at der er nogen, der sidder i en trafikkø midt i
myldretiden, eller at det er prisen vi skal betale for at have vækst i Jammerbugt Kommune. Egholm er for os
et lille paradise, kun et stenkast fra Aalborg midtby. Vi burde være stolt af, at have denne fantaskiske ø i vores
kommune, så tæt på byens larm og kaos, men så alligevel langt væk. Vi burde udnytte den til fordel for både
naturen, beboerne og, eventuelt, turister, med diverse naturprægede aktiviteter og programmer. I stedet for det,
vil vores demokratiske valgt politikere, gå bagom flertallet, og udnytte øen til fordel for erhverslivet og dem,
der slet ikke interessere sig for miljøet. Det er så forkasteligt.
Det gode nyhed er, at Egholms bilag 4 arter er beskyttet af EUs habitatsdirektiver. Danmark har en
underskrevet pligt til at beskytte deres levesteder. De kan- og må ikke bare flyttes eller forstyrres. Når MKV
rapporten ser stort på disse arter, med det argument, at der findes ikke ’gangbare alternativer’ til
Egholmmotorvejen, og at motorvejen er ’samfundsnødvendigt’, er det en direkte løgn, brugt af Vejdirektoratet
til at danse rundt om den lovgivning Danmark selv er skrevet op til.
Ikke nok med Egholm, vil en eventuelle motorvej ved den vestlig side af Aalborg true vores drikkevand, ved
at være placeret overordenlig tæt på vores store drikkevandsmagasiner ved Drastrup og Lindholm. Både ved
anlægs- og driftsfasen vil drikkevandet for de fleste i Aalborg være i fare for forurening. MKV rapporten ser
også stort på vores bekymringer omkring dette, og lade som om, at problemstillingen ikke eksisterer.
Mangel på respekt overfor de regler og love der er – hvor er den demokratiske proces?
Danmark, det er da et demokratisk land, er det ikke? Det ville jeg for få år tilbage have svaret ja til. Men der
er desværre blevet en tendens, hvor det ikke virker sådan. I stedet er oplevelsen, at politikerne bare siger et
(når der skal høstes stemmer), men gør noget andet (når de er blevet valgt ind - hvad enten det er kommunalt,
regionalt eller til folketinget).
At både den lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse og den supplerende miljøkonsekvensrapport er sendt i
høring på én gang, med en meget kort frist (fra den 7. december 2023 til den 11. januar 2024), altså hen over
jul og nytår, det er da en helt uacceptabel demokratisk proces.
At man i miljøkonsekvensrapporten desuden beder om fravigelse af EU regulerede habitatregler, ifm. odder på
Egholm, med den begrundelse ”at forbindelsen er samfundsmæssigt nødvendigt, og der ikke findes
alternativer”, det er ikke i orden, for der er alternativer. Men igen og igen får vi borgere af vide ”det er
besluttet”. Og det kan godt være, at det er med i Infrastrukturplanen, men så længe der ikke er en anlægslov,
så er der jo faktisk ikke noget, ”der er besluttet”!
Det er heller ikke i orden, at anlægsloven:
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
• vil fjerne tilsynsmyndigheders adgang til at sikre, at miljølovgivningen overholdes (også for
miljøstyrelsens adgang).
• stiller forslag om en magtkoncentration, der giver Transportministeren vide rammer for at overtage
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.
• fjerner muligheden for at klage eller appellere afgørelser relateret til motorvejsprojektet.
Konsekvensen - ubetydeligt, begrænset, moderat eller væsentlig?
I rapporten står der, hvordan noget er ”vurderet” ud fra de 4 ord. Jeg synes, det er bekymrende, at denne
rapport baseres på vurderinger. Det lader ikke til, at der er noget, der er ”med sikkerhed”.
• Væsentlig optræder 253 gange i rapporten.
• Moderat optræder 195 gange i rapporten.
• Begrænset optræder 293 gange i rapporten.
• Ubetydelig optræder 119 gange i rapporten.
Mangel på politikere, der rent faktisk vil kæmpe for natur, klima og miljø – og ikke bare siger, at de vil?
Hvis du har valgt at læse hele mit brev, håber jeg, du forstår den bekymring og frustration, jeg sidder med.
Specielt siden ”klimavalget”, da har den ene efter den anden politiker udtalt, hvordan de vil gøre noget for
naturen, miljøet, klimaet, børnene, de ældre osv. osv. Men som borger ser det ud til, at det der tæller mest, det
er vælgerstemmer, ministerposter og -biler – og så pyt med, hvordan vores miljø, klima eller natur har det. Og
det tager ikke nogen Sherlock Holmes for at finde ud af, at det hele står ret skidt til!
DERFOR gør nu det rigtige, få undersøgt de alternativer, der rent faktisk er til en motorvej over Egholm, og
vær stolt over, at du er en politiker, der tør gå mod (parti)strømmen – men være ærlig og tro mod dit
(valg)ord!
Jeg håber mit brev har givet stof til eftertanker, og at det får dig til at ændre din mening.
Heroppe i Aalborg er vi mange, der ser hjælpeløst på, mens der tages katastrofale beslutninger på vores - og
miljøets vegne.
Vi krydser fingre for, at der er nogen der lytter på Christiansborg.
Mvh
Paul Wardle
Cort Adelers Gade 7 2.th
Aalborg
9000
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0171.png
-- AKT 311289 -- BILAG 251 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Rasmus Jacobsen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 21:04
Kære Transportminister og Transportministerie,
Jeg skriver til jer med dette høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december
2023.
Jeg forstår at man må gøre noget for at imødekomme de øgede trafikale behov i Nordjylland... men kunne
man ikke gøre sit arbejde ordentligt, og med en ære og respekt?
Det nuværende udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, tager udgangspunkt i dårligt og
mangelfuldt arbejde. Om det er en mangel på kompetencer eller der har været dårlig vilje, er jeres sag at
dømme, men enhver der har fulgt processen og, læst og forstået VVM, kan se at arbejdet er gjort dårligt. Man
har fikseret på én løsning, når man juridisk er krævet at forholde sig til mere. Man har politisk undladt at
udpege naturområder, som burde falde under beskyttelse, selvom man har forpligtet sig til det internationalt.
Man forholder sig ikke grundigt til de kendte asbestdepoter, som blev nedgravet i områderne i 1977-1988, og
den risiko det medfører for både borgere og natur.
Samtidig har vi set, og ser vi også i udkastet til anlægsloven, at man vil sætte de demokratiske midler ud af
spil, så man kan "sikre fremdrift" og komme igennem med det man vil. Det er på ingen måde "ordentligt".
Sideløbende har man fra politisk side både oprettet foreninger med formål at fremme denne agenda (Aalborg
Alliancen), og sat penge af i kommunalt budget til en statslig opgave - og dermed forsømt yderligere på de
offentlige ydelser.
Jeg har mange ord og ting at sige om hele processen, men Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
fremfører argumenterne mere klart end jeg kan præstere - jeg tilslutter mig det de har skrevet. Jeg indstiller til
at man kasserer både lov og VVM, og begynder forfra, og at man endelig, både som politisk beslutning, men
også politisk mentalitet, afliver ideen om en motorvej over Egholmen - måske overveje nogle af de andre
forslag, som eksperterne, der ikke har fået dikteret modeller, mener burde være mere effektive?
Jeg slutter med at sige at jeg er skuffet over vores politikere - både på statsligt og kommunalt niveau. Det gør
mig modløs, at der aldrig virker til at være politikere, der prioriterer, at tingene skal være ordentlige. Jeg håber
at det land I efterlader mig, når vi alle er ældre og I er væk, er et jeg kan se mig selv i. Jeg vil gøre mit for at
efterlade verden bedre, og mere ordentlig, end jeg fandt den. Jeg håber at I vil gøre det samme, for det er jer
der har magten. Lyt til Peter Parker's Onkel Ben - der følger ansvar med magt.
Med venlig hilsen/Best regards,
Rasmus Søgaard Jacobsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0172.png
-- AKT 311289 -- BILAG 252 -- [ indsigelse mod en motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anne Risborg Madsen ([email protected])
indsigelse mod en motorvej over Egholm
10-01-2024 21:03
Kære transportminister, kære Thomas Danielsen.
Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod, at man påtænker at bygge en motorvej i den vestlige del af
Aalborg, hen over Egholm og videre ind over det rekreative område "Verdens Ende" i Nørre Sundby.
For det første viser beregninger, at når denne motorvej er færdigbygget, løser den alligevel ikke det trafikale
behov, der vil være til den tid. Et tunnelrør mere i Aalborg Øst ville både være en bedre og en billigere
løsning.
Mange mennesker i Aalborg vil desuden blive plaget af trafikstøj fra den nye motorvej - en vigtig ting at have
i mente, når man tænker trivsel og risiko for stress, kræft osv. som forskningen har vist, at trafikstøj øger
risikoen for.
Men disse problemer er ikke gjort hermed. Sårbar natur bliver ødelagt og truede dyrearter vil forsvinde med et
sådant byggeprojekt. Desuden risikerer vi at miste et vigtigt drikkevands udvindingsområde tæt på Aalborg, i
Drastrup. Grundvandet i Danmark er i forvejen forurenet, så jeg mener ikke vi har råd til at gamble yderligere
med vores drikkevand.
Nogle af aalborgensernes fineste rekreative områder bliver ødelagte for altid med projektet. Hvor skal folk gå
tur i fred og ro og nyde fuglesang og frisk luft, når broen står færdigbygget? Vi ved at stress forebygges og
lindres bedst med motion i naturen, som grundlæggende er den bedste og billigste medicin, når mennesker er
overbelastede.
At man overhovedet kan tænke på at forsøge at løse et trafikalt problem, hvor det tydeligt er bevist, at der
findes andre løsninger end en Egholmforbindelse, for en pris der er langt større, end den vi som skatteborgere
kommer til at betale i kroner og ører: nemlig ved at vi også kommer til at betale med natur, trivsel og helbred,
er mig fuldstændig ubegribeligt.
Aalborg bliver med projektet ikke længere en attraktiv by at bo i. Hverken for dyr eller mennesker. Har vi
virkelig en regering, der tænker i bæredygtighed, når den insisterer på at gennemføre et så uintelligent
projekt?
Jeg håber at politikerne besinder sig og vælger at gå efter det fælles bedste frem for at forsøge at få en fjer i
hatten.
De bedste hilsner
Anne Risborg Madsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0173.png
-- AKT 311289 -- BILAG 253 -- [ Høringssvar ”Supplerende høring ifm. Miljøkonsekvensvurdering - 3. Limfjordsforbin… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jørn Manø Krogh ([email protected])
Høringssvar: ”Supplerende høring ifm. Miljøkonsekvensvurdering - 3. Limfjordsforbindelse”, december 2023
10-01-2024 20:59
Høringssvar: ”Supplerende
høring ifm. Miljøkonsekvensvurdering - 3. Limfjordsforbindelse”, december 2023
Til Vejdirektoratet.
Kære politikere, på Christiansborg og i kommunerne.
Jeg er imod den 3. Limfjordsforbindelse - motorvej over Egholm. Min begrundelse er baseret på de af
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte argumenter og høringssvar, som jeg tilslutter
mig. Her udover især nedenstående grunde:
Drikkevand
En af bekymringerne er, at linjeføringen går gennem vigtige drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i
Drastrup. Det område leverer 1/3 af drikkevandet i Aalborg. Et område Aalborg Kommune gennem årene har
gjort en kæmpe indsats for at beskytte. At føre en motorvej gennem området virker derfor menigsløs. Dette
begrundes yderligere i, at det af VVM’en vedr. Drastrupområdet fremgår, at ”Det primære magasin er meget
sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med
fx en tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg, at den påtænkte linjeføring er helt og aldeles
uacceptabel og en tikkende bombe under vores ellers rene vandforsyning. Det er vandforbrugerne, der
kommer til at betale gildet. Forsyningssikkerheden med rent drikkevand direkte fra hanerne skal bevares og
sikres af hensyn til vores børn og fremtidens generationer.
Støjforurening
En vestlig limfjordsforbindelse skønnes at ville påføre støjforurening for yderligere 26.000 borgere i Aalborg
Kommune, hvilket er et stort problem. Det er desuden med et stigende antal borgere, da der løbende bliver
bygget i nærheden af den kommende linje – med salg af byggegrunde solgt af Aalborg Kommune.
Egholmlinjen ligger på den vestlige side af Aalborg. Byen bliver på den måde omkranset af to motorveje, der
vil ødelægge mange tusind borgeres liv med en støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall,
Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Der bliver larm for mange flere
mennesker i Aalborg end før motorvejen i stedet for en større motorvej øst for byen, hvor man så kan lave
støjafskærmning. Nu vil stort set alle i Aalborg fremover blive udsat for støj. I disse år tales der meget om,
hvor skadelig trafikstøj er, og hvordan det påvirker menneskers liv og sundhed. Da vinden oftest kommer fra
vest vil det betyde en stor belastning for indbyggerne, der kommer til at bo i nærheden af motorvejen og
endda langt omkring denne.
Venlig hilsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
J. M. Krogh
Vedstedvej 4a
9220 Aalborg Ø.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0175.png
-- AKT 311289 -- BILAG 254 -- [ Høringssvar ang. Den 3.Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anna Christensen ([email protected])
Høringssvar ang. Den 3.Limfjordsforbindelse over Egholm
10-01-2024 20:57
Hej
Jeg skriver til jer som et høringssvar ang. Den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Mine bekymringer kan opdeles i følgende områder:
1. Forbindelsen er ikke rentabel.
2. Forbindelsen vil give alt for megen sundhedsskadelig støj langs linjeføringen.
3. Forbindelsen løser ikke de trafikmæssige udfordringer med fjordkrydsningen på længere (læs
8-10 år) sigt.
4. Det vil gå ud over dyrelivet i området. Her tænker jeg på områdets flagermus, knortegæs,
oddere og strandtusser, hvoraf flere er underlagt Natura2000 habitatsdirektivet.
5. Når man graver ud til tilkørelsesvejen ind mod Annebergvej vil man støde på store mængder
asbest der ligger som deponi i området. Os der bor i området kan ved selvsyn se disse materialer
der flyder i området (ser asbest i brinken ved fjorden, å-løb samt søerne). Jeg er nervøs for, at
området bliver fyldt med asbestfibre når der graves i jorden som derefter føres ind over byen hvor
vi bor.
Jeg håber regeringen vil finde en mere skånsom forbindelse i området, da der er behov for en
udbygning af motorvejsnettet til den fjordkrydsende trafik.
VH Anna Christensen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0176.png
-- AKT 311289 -- BILAG 255 -- [ Høringssvar vedr. Egholmsmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Didde Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmsmotorvejen
10-01-2024 20:56
Hvorfor skal en 3. Limfjordsforbindelse gå igennem et naturområde som ligger bynært og bruges rekreativ.
Det vil ødelægge området. Roen som man får ved at være i området vil forsvinde, når støjen fra en 3.
forbindelse over Egholm bygges.
Det vil være områder som Lindholm strandpark, Verdens ende, Sofiendal Enge, vestre fjordpark, hasseris
Skov, østerådalen og flere andre område, det vil gå udover.
Så nej tak til en forbindelse over Egholm.
Hvorfor skal byområder som Dall, Dall Villaby, Drastrup, vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby, som ikke
har en særlig stor støjforurening, nu til at udsættes for en kæmpe støjforurening, pga en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm, (der er mest vestenvind i Danmark, så ALT trafikstøj vil blæse ind over de
bydele der er mindst generet af støj i en by (Aalborg), som det Europæiske Miljøagentur har udråbt som
Danmarks mest trafikstøjplagede by.
Når vi ved at støj påvirker vores helbred, hvorfor skal flere tusinde udsættes for mere af det, og i grænser som
over stiger de dB som WHO anbefaler.
Hvorfor vælger man ikke at nedbringe den støj der allerede er på den nuværende forbindelse så de beboere der
er i området op til E45 får mindre støj, i stedet for, at endnu flere bydele skal ødelægges af støjforurening med
dertilhørende helbredsproblemer.
Så nej tak til en forbindelse over Egholm.
Hvorfor skal en 3. Forbindelse gå igennem områder, hvor der er truede og fredede dyrearter der lever. Det er
ikke etisk, og vel også ulovligt.
En forbindelse med linjeføring over Egholm vil påvirke naturen i områder, hvor den lysbugede knortegås
finder føde, den er fredet og omfattet af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Den er også meget følsom i forhold til
støj, hvilket man desværre roligt kan sige vil blive øget væsentligt. Er det lovligt at fjerne det ,som er med til
at arten overlever (ålegræs) og så være så naiv at tro, at gåsen så bare flyttet længere vestpå.
Odderen (bilag IV-art) hvor man vil tage alternativ midler i brug for at få den til at forsvinde, lyde om natten,
hundeluftning og hundelorte, så dyret bliver skræmt. Er det lovligt at man forsætligt går ind og påvirker en
art, som er EU fredet, negativt, fordi den er i vejen for anlægsbyggeriet af en 3. Limfjordsforbindelse over
Egholm? Ser det som dyrplageri.
Jeg er imod at en 3. Forbindelse skal gå vest om Aalborg og over Egholm. En af grundene er at linjeføringen
går gennem drikkevandsområder - indvingsområdet i Drastrup, det er et område som levere 1/3 af
drikkevandet i Aalborg, og som man i mange år har gjort en stor indsats for at beskytte.
I VVM undersøgelsen skrives der at "det primære magasin er meget sårbart over for forureninger på
overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene." Det vil kunne have katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg, hvis en tankvogn eller kemikalietransport vælter.
Dette er ikke acceptabelt, så nej tak.
Der er andre alternativer til en 3. Forbindelse som ikke vil give de samme gener som fx citytunnel eller
østforbindelse, hvorfor ikke vælge en af dem?
Mvh
Didde og Tora
Skrænten 15
9400 Nørresundby
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0177.png
-- AKT 311289 -- BILAG 256 -- [ Høringssvar, Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lasse Nyholm Jensen ([email protected])
Høringssvar, Egholmmotorvejen
10-01-2024 20:39
Til rette vedkommende
Det er med lige dele skuffelse og manglende forbløffelse, at se at Danmark endnu en gang vil ødelægge et
stykke natur for at videreføre stresssamfundets tempoforøgelse med endnu en tresporet motorsvejskø.
Skidt med bilag-IV-arter, skidt med naturværdier, skidt med habitatdirektivet - privatbilismen har bevist, at
den er den med længder mest forurenende transportform vi har, og derfor skal den prioriteres højere end alt
andet. Ellers kan vi slet ikke blive ved med at ødelægge naturen og atmosfæren med det forrygende tempo vi
har gang i pt. Kom nu lige. Der er snart ikke nogle naturarealer tilbage i Danmark, så måske skulle vi begynde
at passe på dem vi har.
Det er for visionsløst at blive ved med at minimere landets i forvejen minimale naturarealer med endnu et
motorvejsprojekt. Der er andre måder at flytte folk fra A til B, end fantasiløs privatbilisme. Det skal bare
prioriteres - så brug ressourcerne på det, fremfor endnu et naturødelæggende vejprojekt.
Med frustreret hilsen
Lasse Nyholm Jensen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0178.png
-- AKT 311289 -- BILAG 257 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Martin Liebmann Pedersen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:32
Jeg ønsker at udtrykke min stærke modstand mod den foreslåede vestlige Limfjordsforbindelse over øen
Egholm i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse. Selvom jeg ikke er imod en generel udbygning af
Limfjordsforbindelsen, har jeg alvorlige bekymringer vedrørende den planlagte vestlige rute. Her er mine
primære indvendinger: Bedre og billigere alternativer: Der eksisterer mere omkostningseffektive alternativer,
såsom udvidelse af E45 og den eksisterende tunnel, samt Borgerbevægelsens forslag om en city-tunnel. Disse
muligheder er ikke tilstrækkeligt udforsket, og jeg anmoder om en mere grundig undersøgelse af disse
alternativer. Beskyttelse af truede dyrearter og natur: Den vestlige linjeføring truer en række truede dyrearter,
herunder lysbugede knortegås, oddere, strandtudser, spidssnudede frøer, flagermus og den sjældne
mosehornugle. At ophæve fredningen og give dispensation for disse stærkt beskyttede dyr underminerer
retssikkerheden og demokratiet og strider imod EU's fuglehabitatsdirektiv og national
naturbeskyttelseslovgivning. Støjgener og sundhedsmæssige påvirkninger: Den planlagte motorvej vil
medføre betydelige støjgener, især nær bebyggelser, skoler og børnehaver. Det er utilfredsstillende, at vejen
vil passere tæt på disse områder, og at støjafskærmning kun er planlagt delvist. Desuden er sundhedsmæssige
konsekvenser af motorvejsstøj veldokumenterede og bør tages alvorligt. Miljømæssige risici og
asbestproblematik: Rapporterede målinger om fraværet af asbest virker tvivlsomme og uoverensstemmende
med lokale observationer og dokumentation. Manglende håndhævelse af krav om etablering af bundmembran
og afspærring ud mod vandet er bekymrende og risikerer at forurene fjorden med farlige stoffer.
Utilstrækkelig trafikafvikling og økonomisk uigennemtænkt: Den påståede aflastning af E45 er beskeden, og
det er tvivlsomt, om projektet er rentabelt. Manglende direkte forbindelser og en kompleks rute kan føre til
trafikale udfordringer og øget belastning på eksisterende trafikområder. Påvirkning af rekreative områder og
naturværdier: Projektet vil markant påvirke det unikke fjordmiljø i Aalborg Vestby, herunder
vandsportsklubber og rekreative områder. Bevaring af naturens værdier bør prioriteres højere i planlægningen.
Drikkevandsbeskyttelse: Linjeføringen over vigtige drikkevandsreservoirer udgør en potentiel trussel mod
rent drikkevand. Risiciene ved olieudslip, benzinforgiftning og påvirkning fra anlægsfasen bør håndteres mere
effektivt. Mangel på hensyn til klima og grøn omstilling: CO2-udledningen og miljøpåvirkningen, både under
anlægsfasen og efter færdiggørelsen, er uacceptabelt høj. En investering i en sådan motorvej er i strid med
målene om grøn omstilling og bør revurderes. Jeg opfordrer ministeriet til at tage disse bekymringer alvorligt
og revurdere den foreslåede vestlige Limfjordsforbindelse.
Venlig hilsen / Best regards
Martin Liebmann
Graphic Designer / Photographer
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0179.png
-- AKT 311289 -- BILAG 258 -- [ protst mod motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Hans Kristiansen ([email protected])
protst mod motorvej
10-01-2024 20:31
Til Trafikministeren/ Trafikministeriet
Jeg gør hermed indsigelse mod udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Af følgende grunde:
Forslaget vil forøge den Sundhedsskadelig støj. Trafikstøj forøger risiko for at få hjerte-kar-
sygdomme, diabetes, indlæringsvanskeligheder hos børn og demens. Aalborg har i forvejen
Danmarksrekord i støjforurening fra motorvejen øst for byen og hvis byen får endnu en nord-
syd gående, firesporet motorvej vest om byen vil trafikstøjen blive både uudholdelig og
skadevoldende i store dele af byen, uanset vindretning!
Forslaget vil medføre alvorlig risiko for asbestforurening. I forbindelse med anlæg af
motorvejen skal der ske opgravning til lands og til vands i områder, hvor der er deponeret
anslået 550.000 tons asbestholdigt affald fra Dansk Eternit Fabrik på sydsiden af fjorden,
såvel som fra Lindholm siden nord for fjorden, hvor der også ligger et deponi, den tidligere
Lindholm Losseplads, som er blevet tildækket med jord og nu anvendes som rekreativt
område Lindholm Strandpark/ Verdens Ende.
Aalborg har allerede Danmarksrekord i asbestrelaterede sygdomme, mere end 40 år
efter Eternitfabrikken blev lukket
Forslaget vil medføre alvorlig risiko for forurening af drikkevandet. Motorvejen er planlagt
til at løbe gennem to drikkevandsindvindingsområder, Drastrup syd for fjorden og Lindholm-
Hvorup nord for fjorden. Både i anlægsfasen og i driftsfasen er risikoen for nedsivning af
forurenet vand til grundvandet stor, idet de jordlag, der ligger ovenpå
grundvandsreservoirerne ikke har nogen rensende effekt. Derfor vil alt hvad der skylles væk
fra vejen i forbindelse med regnvejr og oversvømmelser, som f.eks. dækstøv, oliespild og
kemikalier i forbindelse anlæg og uheld på motorvejen, sive direkte ned i grundvandet.
Aalborg har allerede en Danmarksrekord i forhøjet indhold af kræftfremkaldende nitrat i
drikkevandet!
Forslaget indeholder en grundlæggende fejl i konstruktionen
Formålet med en 3. limfjordsforbindelse er at fjerne den trafikale flaskehals på de to
eksisterende forbindelser.
Ved nærmere analyse af tallene i trafikministeriets statistik og fremskrivning kan man udlede,
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0180.png
at kun 25 % af den
fjordkrydsende trafik er fjerntrafik. De sidste 75 % er lokaltrafik.
Motorvejssystemet skal primært ekspedere denne trafik, og her vil bilister på vej til og fra
mod Aalborg vælge den
motorvejspassage, der ligger bedst i forhold til endemålet.
Udbygningen af Aalborg sker i Øst med nyt sygehus og udbygningen af Aalborg Havn,
derfor vil en forbindelse i vest ikke aflaste de nuværende forbindelser nok og en udbygning
af øst forbindelsen vil være nødvendig i løbet af få år.
Venlig hilsen
Hans Kristiansen
Dannebrogsgade 35 A,
st.tv.
8000 Århus C
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0181.png
-- AKT 311289 -- BILAG 259 -- [ Egholmsforbindelsen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mikkel Berg Thøgersen ([email protected])
Egholmsforbindelsen
10-01-2024 20:29
Hej,
Jeg skriver til jer for at udtrykke min modstand imod egholmsforbindelsen, af følgende grunde:
1. Klima og miljø - der er ikke behov for yderligere belastning, som en ny forbindelse nødvendigvis vil
generere
2. Fordrivelse af fredede arter i Natura 2000 området - det er helt absurd at naturen skal vige, når området
er blevet fredet, netop pga. man vil bevare naturen.
3. Støj - I denne by, hvor der i forvejen er meget støjforurening, vil det være det sidste søm i kisten hvis
egholmsforbindelsen bliver en realitet. Hasseris er et af de sidste områder der har været relativt
forskånet for slem trafikstøj, det ville ødelægge hele området med en motorvej midt igennem. (Jeg bor
ikke i Hasseris, men nyder at gå tur der)
4. Der er bedre alternativer - udvidelse af Limfjordstunnelen med et ekstra rør er oplagt.
5. Asbest deponi - det er kendt, at der ligger et asbest deponi i området, hvilket ikke er indregnet i
budgettet. Det kunne hurtigt blive "det nye supersygehus", med budgetter der fordobles.
Det var vist de vigtigste argumenter. Selvom jeg nok kan komme på flere. Er der nogle gode argumenter for at
lave forbindelsen, i det hele taget?
Mvh.
Mikkel Berg Thøgersen,
PhD, MSc og bekymret borger
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0182.png
-- AKT 311289 -- BILAG 260 -- [ Høringssvar over anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Merete Hejlskov Olsen ([email protected])
Høringssvar over anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 20:18
Høringssvar_limfjordsforbindelsen - Brud på EU-retten.pdf;
Hermed fremsendes et høringssvar til anlægsloven, mrk.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68227
Høringssvaret rummer en række bekymringspunkter for grundlaget for
anlægsloven, der potentielt kan lede til en politisk vedtagelse i
Folketinget der baserer sig på indtil flere retsvildfarelser.
VH Merete Olsen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0183.png
-- AKT 311289 -- BILAG 261 -- [ Høringssvar_limfjordsforbindelsen - Brud på EU-retten ] --
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
Att.
Vejdirektoratet og Transportministeriet (Folketinget)
HØRINGSSVAR
I det følgende er nedenstående elementer beskrevet og bekymringen over en mulig vedtagelse af en
anlægslov i modstrid med EU-retten, for hvilken der af offentligheden vil kunne anlægges en sag om
brud på EU-direktiverne ved domstolene, er uddybet.
Fravigelse Odder
Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Påvirkning af vandforekomster
Påvirkning af Natura2000
Fravigelse
Odder
1. Det følger af EU dommen C-463/20 Namur-est at fravigelser fra habitatbeskyttelsen skal
foreligge før et projekt sendes i høring. Det dokument der hedder Fravigelse for bilag IV-
arten odder
vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d er ikke en fravigelse, men et
muligt grundlag for at kunne meddele en fravigelse fra artikel 12, litra d som omfatter
levestedbeskyttelsen og retten til at beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområdet.
Dette er en klar mangel og det bør sikres at tilladelsen til at fravige bestemmelserne er
meddel inden der på ny skal gennemføres en høring.
2. Da bortskræmningen af odder i særdeleshed må anses som en forsætlig forstyrrelse jf.
artikel 12, litra b
så vil der også skulle meddeles tilladelse til denne aktivitet. Beskyttelsen
er i dansk lovgivning implementeret i Naturbeskyttelseslovens §29a og det er Miljøstyrelsen
der skal meddele tilladelse til at fravige beskyttelsen. Ifølge litra d er der forbud mod
forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser
yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Denne beskyttelse er således ikke kun begrænset til at
gælde i de perioder hvor odderen yngler eller vinterraster, men der er en udvidet pligt til at
undgå forstyrrelse i disse perioder, der skal således meddeles tilladelse til at foretage en
forsætlig forstyrrelse ved bortskræmning med hunde og dyrelyde uanset tidspunktet for
bortskræmningen. Denne fravigelse skal også foreligge inden den offentlige høring. Det er
således ikke korrekt når det i afsnit 2.3 antages at der ikke sker forsætlig forstyrrelse, da
bortskræmning med hunde og lyde i særdeleshed må antages at være en forsætlig
forstyrrelse. Da det fremgår af side 36 at det er 80 % der får deres unger i juni-november, så
vil der yderligere være en risiko for at forstyrre de resterende 20% i perioden hvor de yngler
ligesom forstyrrelsen der kan foretages, indtil udgangen af maj med stor risiko kan støde
helt op til den periode hvor ungerne skal fødes i potentielt begyndelsen af juni.
3.
Det fremgår af 2.3 at ”
Såfremt det bliver nødvendigt med indfangning af individer f.eks. i
forbindelse med flytning til nye levesteder, vil Miljøstyrelsen blive ansøgt om dispensation
fra artsfredningsbekendtgørelsen. Som nævnt ovenfor så vil der skulle være redegjort for
Side
1
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
denne forstyrrelse på afgørelsestidspunktet så offentligheden har tilstrækkelig mulighed for
at se den samlede påvirkning på miljøet. Såfremt dette skal være nødvendigt, skal de
fornødne tilladelser til at fravige artikel 12 litra, 1a, være meddelt inden den offentlige
høring og inden projektet tillades.
4. Der skal være sikkerhed for at afværgeforanstaltningerne virker, idet der ikke er den
tilstrækkelige sikkerhed for at brugen af hunde og lyde reelt har den effekt der ønskes,
medfører det at usikkerheden ved effekten af bortskræmningen også skal indgå i
fravigelsesbehandlingen ligesom risikoen for individdrab ved den mangelfulde
bortskræmning burde have være behandlet ved en fravigelse.
5.
Det fremgår af side 34 at: ”
Inden forlægning af Østerå skal den del af vandløbet, der
påvirkes undersøges grundigt for odderhuler. Området forstyrres jævnligt inden
gravearbejderne igangsættes for at sikre, at der ikke er oddere i området, hvor der sker
anlægsarbejde. Dette gøres jf. principperne i afsnit 5.3.4.” og ”
Brinkerne langs Østerå, som
omlægges i den sydlige del af undersøgelseskorridoren, kan potentielt rumme odderhuler,
og der indgår derfor afværgeforanstaltninger med eftersøgning af odderhuler og
forstyrrelser, efter metoden, der er beskrevet i afsnittet om afværgeforanstaltninger ” Her
fremgår det for det første tydeligt at der ikke er lavet tilstrækkeligt med undersøgelse inden
miljøvurderingen er foretaget idet der står at strækningen først undersøges for odderhuler i
forbindelse med at gravearbejderne iværksættes. Hvis der skal graves i odderhuler, vil dette
kræve en forudgående fravigelse der skal foreligge inden den offentlige høring og inden der
bliver givet tilladelse til projektet/anlægsloven vedtages. Det fremgår også at området skal
forstyrres jævnligt inden gravearbejderne
hvilket helt åbenlyst er en forsætlig forstyrrelse
der heller ikke er tilladt– der er derudover ikke nærmere angivet hvilken periode denne
forstyrrelse skal foretages i. Det er således udskudt til efter vedtagelsen af projektet at
vurdere hvorvidt der er tale om et yngle- eller rasteområde hvilket ikke er i
overensstemmelse med hverken habitatdirektivet eller VVM-direktivet. Det er således ikke
korrekt at ”
Det vurderes på den baggrund, at odderens yngle- og rasteområder ikke
beskadiges eller ødelægges ved projektet, og at den økologiske
funktionalitet bibeholdes.”
alene fordi der ikke er foretaget de nødvendige undersøgelser og fordi der ikke er angivet
nærmere omkring den periode hvor forstyrrelsen eller ødelæggelsen foretages.
6. Der fremgår at der skal etableres nye grøfter og vandhuller for at sikre den økologiske
funktionalitet på Egholm. I henhold til bl.a. afgørelsen fra Baltic Pipe (19/06809 MFKN) så
skal der være kendskab til omfanget og placeringen af disse tiltag på det tidspunkt hvor et
projekt tillades og disse vil også skulle fremgå af materialet forud for den offentlige høring så
der er vished for at A: den økologiske funktionalitet opretholdes i MINDST samme omfang
og B: det skal være muligt at forholde sig til hvorledes etableringen af disse kompenserende
foranstaltninger påvirker miljøet idet der også er elementer der kan påvirke de eksisterende
forhold. Det er således ikke tilstrækkeligt med en skitse og formuleringer som ”
Alternativt
kan der spredes hø fra strandenge på vest- eller nordkysten af Egholm, eller flyttes materiale
og tørv, der fjernes ved etablering af motorvejen på Egholms strandenge.” er for løse til at
der er tilstrækkeligt med viden om hvad der rent faktisk skal ske på arealerne
7. For Lindholm Å er der de samme mangler som anført for Østerå
Side
2
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
8. Den kumulative vurdering for påvirkning på Odder skal ikke kun foretages for tilsvarende
projekter men for andre påvirkninger generelt der kan påvirke odderen i samme område.
Det er således fejlagtigt når det angives at der ikke er andre kumulative påvirkninger idet
grundlaget for vurderingen er utilstrækkeligt.
Supplerende Miljøkonsekvensrapport (MKR)
1. Det fremgår af holstebroafgørelsen fra MFKN (21/10121) at data der er over 5 år gamle ikke
nødvendigvis er retvisende i forhold til at kunne vurdere en påvirkning og der bemærkes i
afgørelsen at kommunen også skal forholde sig til alderen på deres §3 besigtigelser. Det
fremgår af 4.1.1 at der ikke er udført supplerende besigtigelser for de områder der er
besigtiget i 2016. Alderen alene tilsiger at der ikke er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at
kunne foretage en vurdering idet en 7-8 års tidsramme langt overstiger den periode hvor
naturen vil kunne udvikle sig. Specielt enge og moser samt heder vil kunne udvikle sig
markant indenfor 7-8 år.
2. Det er ikke korrekt at driftsfasen ikke vil kunne påvirke naturområder idet NOx gasser er
medvirkende til at øge kvælstofpåvirkningen af naturen
både de beskyttede naturtyper og
habitatnaturtyperne. Det er således en klar mangel at der ikke er lavet tilstrækkelige
vurderinger for påvirkningen i driftsfasen. Særligt for overdrevene (herunder de sure
overdrev på udpegningsgrundlaget) er dette problematisk.
3. Både vand og damflagermus kan fouragere på Limfjorden, det er således utilstrækkeligt når
påvirkningen på fourageringsområdet Limfjorden ikke vurderes og de ledelinjer som
afbrydes der gør at flagermusene flyver fra deres indlandslokaliteter til Limfjorden
herunder specielt for damflagermus der kan flyve over længere distancer.
4.
Bilag IV beskyttelsen gælder ikke kun for ”væsentlige habitater for flagermus”, så det er
decideret fejlagtigt når det antages at der ikke er en påvirkning fordi der ikke forekommer
større skove. De fleste af arterne trives ganske fint i mindre skovpartier eller ældre levende
hegn og deres yngle- eller rasteområde er beskyttede uanset størrelse og placering
se bl.a.
EU-dom Skydda Skogan (C-473/19 og C-474/19) hvor det fremgår at selv rasteområder for
enkelte individer er omfattet af beskyttelsen mod beskadigelse eller ødelæggelse. Selve
forudsætningen for vurderingen er derfor helt og aldeles forkert. Det skal af MKR fremgå om
der skal fældes flagermusegnede træer og hvis der skal det, så skal disse undersøges
individuelt og der skal foretages kompenserende foranstaltninger for disse. Det er ikke
muligt på baggrund af det foreliggende materiale at vurdere om der er en risiko for
påvirkning af yngle og rasteområder for flagermus. At et område ikke har stor betydning for
flagermus, gør ikke at det ikke kan være beskyttet. Selve forudsætningen for vurderingen ses
derfor at være mangelfuld. Der er kendskab til op til flere flagermusegnede træer inden for
anlægskorridoren, hvorfor dette er ufuldstændigt belyst. Det fremgår af side 76 i den
supplerende MKR at ”
Ved detailprojektering af projektet skal alle træer, der planlægges
fældet, besigtiges for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af flagermus.
I forbindelse med detailprojekteringen skal det samtidig sikres, at bygninger, der skal
nedrives, ikke indeholder yngle- eller rastekolonier af flagermus. Det kan f.eks. ske ved
supplerende feltundersøgelser.” Denne fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med
Side
3
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
habitatdirektivet eller VVM-direktivet idet undersøgelsen og vurderingen udskydes til senere
i processen. Dette er en klar og væsentlig mangel idet der skal skabes tilsvarende yngle- og
rasteområder ved projekter hvor der påvirkes yngle eller rasteområder. Ved at udskyde
disse undersøgelser til senere overtrædes forudsætningen for at kunne træffe afgørelsen
idet påvirkningen skal vurderes ved førstkommende lejlighed. Derudover er damflagermus
tilknyttet til bygninger og damflagermusen er tilknyttet natura2000 områderne med
kalkminer. Denne udskydelse vil med meget stor sandsynlighed medføre at EU-domstolen vil
ophæve anlægsloven hvis der anlægges en sag og denne skal forelægges præjudicielt for EU-
domstolen. Hvis et hus fungerer som yngle- eller rastested skal der laves tilsvarende
forbedringer et andet sted i det økologiske netværk som skal være funktionelt på
tidspunktet for indgrebet, derfor kan undersøgelser ikke udskydes til nedrivningen skal
foretages idet der i MKR skal redegøres for at der er lavet tilstrækkeligt med kompenserende
foranstaltninger til at sikre opretholdelsen af den økologiske funktionalitet. Denne
problemstilling er særligt relevant ved ejendommen på Teglværksvej hvor det er helt
åbenlyst at vurderingen og undersøgelsen er udskudt og at der helt åbenlyst vil ske skade på
yngle- eller rasteområde for trold/dværgflagermus.
5. Damflagermusene i Jylland er alle tilknyttet natura2000 områder idet den kendte viden siger
at de alle er tilknyttet til kalkgruber. Alle kalkgruber er beliggende i Natura 2000 områder
med Damflagermus på udpegningsgrundlaget og disse skal således behandles i
habitatvurderingerne. Særligt de steder hvor damflagermusene er registreret skal der laves
en vurdering
og hvis der i forbindelse med projektet skal nedrives ejendomme eller
bygninger så skal det klart fremgå at disse er besigtiget forud for udarbejdelsen af MRK.
6. I
afsnit 4.2.5 fremgår det at et areal ikke er omfattet af §3 beskyttelsen ”da det er et fyldsted
for flyveaske, der efterfølgende er afdækket med muldjord og tilsået med græs”
Dette er
ikke en konklusion der har ophæng i lovgivningen da det er historikken og botanikken der
afgør om et areal er beskyttet eller ej. Et tidligere jordopfyld kan sagtens være omfattet af
beskyttelsen hvis blot botanikken er til stede og hvis det har henligget uden omlæg i en
tilstrækkelig lang periode
7 år for eng/strandeng. Det er heller ikke korrekt at det kun er
beskyttet mod omlægning til landbrugsformål hvis det er beliggende i byzone og byzonen
har været gældende før 1992. Strandenge eller andre naturtyper der vokser sig ind i
beskyttelsen efter 1992, vil ikke være omfattet af undtagelsen, det er således af afgørende
betydning om engene også var enge i 1992 for at undtagelsen skal være gældende. Dette
fremgår ikke af MKR!
7. Generelt for de beskyttede naturtyper så er det en fejlagtig konklusion, at en påvirkning er
begrænset eller ubetydelig fordi en naturtype enten er i ringe eller dårlig tilstand eller hvis
der kun skal inddrages mindre arealer. Det er ikke sådan naturbeskyttelsesloven fungerer.
Selv mindre inddragelser vil kræve en dispensation uanset tilstanden på arealet. Hvis der
skal meddeles dispensation til et projekt, vil det være en væsentlig påvirkning af det
konkrete naturområde. Det har ingen betydning for om der påvirkes meget eller lidt, men
om der kræves en dispensation for at kunne gennemføre projektet.
8. Placeringen af erstatningsnatur for de beskyttede naturtyper skal fremgå af MKR. Det skal
klart kunne ses hvor denne natur skal ligge idet der er flere forudsætninger der skal være
opfyldt, herunder at erstatningsnaturen som udgangspunkt skal ligge i nærheden af den
Side
4
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0187.png
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
natur der fjernes. Det ses bl.a. af afgørelsen fra Nordskovvej i Silkeborg (MFKN NMK-510-
00991, NMK-503-00173, NMK-501-00249). Der kan også være en påvirkning på miljøet ved
anlæggelsen af erstatningsnatur, herunder om der f.eks. skal fældes flagermusegnede træer
for at danne ny eng. Der skal ligeledes være tilstrækkelig vished for at naturtyperne kan
udvikle sig på det pågældende sted hvor det kan have afgørende betydning hvad
næringsindholdet er på en lokalitet i forhold til hvornår der vil kunne indfinde sig f.eks. nye
overdrev.
9. Det
fremgår af afsnit 4.5.1 at ”
Ved permanent inddragelse af beskyttet natur, anlægges
erstatningsnatur så vidt muligt, så de nye naturområder bliver af samme type, som de
områder der ødelægges. Erstatningsarealet anlægges derudover så tæt på det oprindelige
naturområde, som det er muligt. Der kan dog være tilfælde, hvor naturtypen erstattes med
en anden naturtype eller placeres i større afstand fra det påvirkede areal som følge af
naturgivne og landskabelige forhold.”
Dette er i særdeleshed ikke en anvendelig
fremgangsmåde. Der skal for at kommunerne kan meddele §3 dispensation til fjernelsen af
§3 natur være redegjort i MKR for placeringen af erstatningsnaturen
denne vurdering af
placering kan ikke udskydes til senere idet offentligheden således på tidspunktet af
afgørelsen ikke har haft mulighed for at vurdere den samlede påvirkning af projektet ligesom
miljøpåvirkningen af anlæggelsen af erstatningsnaturen ikke er kendt. Det skal klart fremgå
hvor erstatningsnaturen skal udlægges og hvordan det via pleje sikres at der kan opnås den
ønskede naturkvalitet. Der skal også være beskrevet hvor meget der erstattes
Forholdet er
ikke korrekt anført idet det er uklart om det er forholdet 1:1? 1:2? 1:5?
10. Det
fremgår af side 113 at ”
Paddehegn opstilles i maj, hvor padderne vil være stærkt
tilknyttet vandhullerne. Herefter indfanges padder i fælder indenfor og udenfor hegnet og
ved at fiske i vandhullerne med ketcher efter larver og adulte individer.” Dette er en
forsætlig indfangning der ikke kan gennemføres uden en forudgående fravigelse fra
artsfredningsbekendtgørelsen
både i forhold til bilag IV arter og andre fredede padder.
Denne fravigelse skal udstedes af MST og skal foreligge inden den offentlige høring jvf
Namur-est EU-dommen.
11. Fjernelse af vandhuller der fungerer som yngle- eller rasteområder for bilag IV padder kan
ikke gennemføres uden en forudgående fravigelse
denne praksis som Danmark p.t. kører
med, vil med meget stor sandsynlighed ikke gå igennem en prøvelse hos EU-domstolen.
Placeringen og udformningen af de vandhuller der skal fjernes, skal som minimum være klar
så der ved høringen kan ses om den økologiske funktionalitet reelt er opretholdt for de
lokale bestande. Denne fremgangsmåde hvor der ikke er redegjort for hvor vandhullerne
placeres, er ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet og VVM-direktivet.
12. For strandtudsen er det absolut ikke tilstrækkeligt at der vises et større skraveret område på
den sydlige side hvor der kan laves kompensationsarealer. nogle af dem ligger ovenikøbet
inde i motorvejssløjferne hvor dyrene vil potentielt gå til ved vandring til og fra arealerne.
13. Beplantning som afværgetiltag for flagermus hvor levende hegn byrdes vil ikke være
effektivt i en lang årrække hvor bevoksningen ikke har nået en højde der virker ledende eller
begrænsende for flagermusene. Det vil netop være i starten flagermusene er mest udsat for
Side
5
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
trafikdrab da flagermus er meget stedfaste og følger de samme kendte linjer. Her vil
flagermusene ikke blive bremset af en mindre beplantning, men søge via de normale
flyveruter og ud på kørebanen. Ledelinjerne med ny beplantning vil først være funktionelle
efter en længere årrække, der er dermed hverken den tilstrækkelige sikring mod forsætligt
drab (dolus eventualis) eller tilstrækkelig med beskyttelse mod påvirkning af bestande idet
flagermus har enormt lave reproduktionsrater og derved vil være særligt udsatte i forhold til
at miste individer i en lokal bestand.
14. Det fremgår af 4.6.2 at der skal foretages overvågning i driftsfasen for at sikre at bestandene
af bl.a. strandtudse kan opretholdes. En overvågning efter en tilladelse er meddelt er
forbeholdt vilkår i en fravigelse. Hvis det er nødvendigt at foretage overvågning efter en
tilladelse er meddelt så har der ikke været den tilstrækkelige sikkerhed på tidspunktet for
vedtagelsen til at sikre hverken den økologiske funktionalitet eller bestandene.
Nødvendigheden af at foretage efterfølgende monitering er således ikke i overensstemmelse
med hverken VVM-direktivet, habitatdirektivet eller EU-domstolens praksis. For at kunne
anvende denne fremgangsmåde vil der forud for tilladelsen skulle meddeles en fravigelse.
Dette er gældende for alle bilag IV arter der skal moniteres.
Påvirkning af vandforekomster
15. For de målsatte vandløb gælder det helt generelt, jf. holstebroafgørelsen (MFKN 21/10121)
og EU-dommene fra Weser C-461/13 og Association France Nature Environnement C-
525/20) at selv midlertidige forringelse skal forvaltes restriktivt. En omlægning af et målsat
vandløb vil medføre en nulstilling af den omlagte strækning, hvilket både medfører at
kvalitetselementerne i den pågældende vil gå en tilstandsklasse ned og der vil efterfølgende
på de strækninger hvor der etableres rørføringer være risiko for at der ikke vil kunne opnås
målopfyldelse. Denne påvirkning vil derfor kun kunne gennemføres hvis der forud for
tilladelsen meddeles en fravigelse jf vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7.
16. Det fremgår ligeledes af afgørelsen fra Holstebro at hvis der er ukendt tilstand for nogle
kvalitetselementer så skal denne tilstand oplyses inden der kan foretages en vurdering af
påvirkningen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre kan der i stedet anlægges en ”worst-case”
tilgang til vurderingen. En worst-case vurdering vil være at antage at den pågældende
kvalitetsparameter befinder sig i laveste tilstandsklasse hvor det følger af EU-dommen fra
Weser at enhver påvirkning ikke vil kunne tillades uden en foregående fravigelse.
17.
Det fremgår af side 165 at: ”
Såfremt nedsivning ikke er mulig, iværksættes afværgetiltag i
form af drosling til et udløbstal, der sikrer at vandløbets tilstand ikke påvirkes negativt.
Udløbstallet fastsættes på baggrund af egentlige hydrauliske beregninger. Desuden skal det
oppumpede grundvand renses tilstrækkeligt for fx okker og suspenderet stof inden
udledning. Med disse afværgetiltag vil der ikke ske en påvirkning af kvalitetselementerne i
recipienterne og udledningen vurderes ikke at kunne hindre målopfyldelse.” Denne
fremgangsmåde er ikke tilstrækkelig idet der ikke på tidspunktet for afgørelsen reelt er
overblik over de mulige konsekvenser. Hvordan sikres der f.eks. at der ikke sker udledning af
okker? Skal det ske via okkerrensebassiner og hvor skal de i så fald ligge? Hvilket udløbstal er
Side
6
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
fastlagt for de enkelte lokaliteter? Hvilket tidspunkt kommer denne påvirkning og kan
renseforanstaltningerne bevirke at der udledes opvarmet og afiltet vand? Hvilke kemiske
stoffer kan det oppumpede vand have i forhold til kravene i recipienten? Indhold af stoffer
og indholdet af jern skal være oplyst på nuværende tidspunkt og der skal være redegjort for
de faktiske problemstillinger inden tilladelsen kan meddeles og ikke først under arbejdets
udførelse. Hvis kommunerne efterfølgende skal kunne meddele udledningstilladelse, skal
det ske på baggrund af denne miljøvurdering og der er det ikke behandlet
derfor vil
kommunerne ikke bruge denne MKR til at meddele de nødvendige tilladelser uden at
ansøger indsender nye miljøscreeninger. Det fremgår at der først efterfølgende skal tages
stilling til mulige afværgeforanstaltninger, men disse skal være beskrevet og vurderet i
denne MKR for at kunne danne grundlaget for den efterfølgende tilladelse.
18.
Det fremgår at ”
Indholdet af kvælstof og fosfor i grundvandet vurderes at være lavt og
udgøre en ubetydelig af recipienterne i forhold til den øvrige kvælstofbelastning i oplandet.
Merbidrag af kvælstof og fosfor fra udledning af grundvand vurderes ikke at udgøre en
væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i de målsatte vandløb Østerå, Hasseris Å og Lindholm
Å.” Dette er
ikke en juridisk korrekt gangbar fremgangsmåde idet efter anlægsloven og først
ved detailprojekteringen laves en konkret vurdering af hver enkelt strækning i forhold til de
konkrete næringsstofværdier i recipienten, hvorfor den Transportministeriets
fremgangsmåde må bero på en retsvildfarelse.
Det
fremgår af side 167 at ”
Den endelige udformning af det nye tracé aftales med
vandløbsmyndigheden.” Denne fremgangsmåde er ikke tilstrækkelig
i forbindelse med en
miljøvurdering idet det fulde projekt skal være beskrevet i MKR. Forlægning af vandløb er at
betragte som en regulering i både vandløbslovens og miljøvurderingslovens forstand hvilket
også fremgår konkret af bilag 2 10.f. i miljøvurderingsloven. Hvis vandløbsmyndigheden skal
kunne meddele tilladelse på baggrund af denne MKR så skal det være klart beskrevet hvilet
forløb, hældning, bundkoter osv. der skal anlægges, det samme er gældende hvis
anlægslovens hvidbog skal træde i stedet for reguleringstilladelsen. Det er således ikke i
overensstemmelse med hverken Miljøvurderingsloven, VVM-direktivet eller vandløbsloven
at udskyde den endelige udformning af udformning og trace til efter anlægsloven er
vedtaget. Der er således heller ikke klarlagt hvilke afstrømningsmæssige konsekvenser
forlægningen vil kunne have for både opstrøms og nedstrøms liggende matrikler og der er
dermed ikke den forudsætning der skal være for at kunne meddele en tilladelse.
19. Det samme er gældende for alle vandløbene at der i tilstrækkeligt omfang i MKR skal
redegøres for de afvandingsmæssige konsekvenser, forløb og trace.
20. Det fremgår f.eks. at der vil være en rørlægning på op til 54 meter. Selvom den anlægges
som våd, vil det stadig defakto være en spærring for bl.a. fisk, men formentlig også odderen.
Denne fremgangsmåde vil ikke være i overensstemmelse med vandrammedirektivet og vil
ikke kunne gennemføres uden en forudgående fravigelse fra bestemmelserne i artikel 4. stk.
7.
21. Der er lavet vurderinger i forhold til vandrammedirektivet der går på om projektet vil
forhindre målopfyldelse
disse er tvivlsomme i forhold til parameteren fisk idet der tillades
Side
7
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
så lange krydsninger der defacto vil virke som spærringer, men vurderingerne i forhold til om
en eller flere kvalitetselementer går en tilstandsklasse ned er slet ikke foretaget på trods af
at vandløbet vil blive ”nulstillet” over længere strækninger som følge af anlægsarbejdet.
22. Det fremgår af side 176 at
I anlægsfasen er der en kortvarig påvirkning af vandløbene i
forbindelse med omlægninger og etablering af underføringer” Dette er ikke korrekt, ved at
flytte et vandløb dør alle planter, alger og smådyr på den strækning der nedlægges og
planterne vil ikke rekolonisere strækningerne med det samme, både fordi det tager tid helt
naturligt og fordi strækningerne fremadrettet er beskyggede i et sådant omfang at planterne
ikke vil kunne vokse under broerne. Der er således tale om en fejlagtig vurdering. Det
fremgår af flere EU-domme at selv midlertidige forringelser skal forvaltes restriktivt. I
forhold til den midlertidige påvirkning der blev arbejdet med ved klimasikringssagen fra
Holstebro, som ikke kunne tillades, så vil denne ”midlertidige” påvirkning fra
en nulstilling af
flere hundrede meter vandløb ikke på nogen måde kunne gennemføres uden en fravigelse.
23. Der mangler dokumentation for at Miljøstyrelsen ikke vil betragte rørlægningerne som
spærringer
hvad ligger til grund for de vurderinger?? Det er ikke muligt for offentligheden
at få den viden og det er derfor heller ikke muligt at forholde sig til problemstillingen på et
fagligt grundlag. Rent biologisk er det svært at forestille sig at en nulstilling af en længere
strækning og en overdækning på mere end 50 meter ikke vil fungere som en spærring.
24. Anlæggelse af sandfang på flere strækninger er en regulering i vandløbslovens forstand og
en regulering i henhold til miljøvurderingsloven. Det er således ikke tilstrækkeligt at den
endelige udformning og placering af sandfangene først sker efter miljøvurderingen er
gennemført idet der så vil være tale om salamimetoden hvor den fulde påvirkning ikke er
belyst. Hvor skal de placeres? Ligger de hvor der støder §3 op til vandløbet? Skal der fældes
træer der kan have flagermus i for at komme til med maskineriet? Kan der være lampretter i
det sediment der løbende skal opgraves?? Alt dette skal være belyst i MKR.
25.
”Samtidig kan vandet, der udledes fra regnvandsbassiner i sommerperioden, have en højere
temperatur end vandet i recipienten som følge af opholdstiden i bassinet, hvilket kan have
betydning i mindre vandløb med lave vandføringer. Det vurderes dog at påvirkningen vil
være ubetydelig i målsatte vandløb Østerå, Hasseris å og Lindholm Å på grund af
vandløbenes
vandføring og deraf følgende robusthed.”
Denne vurdering er ikke i overensstemmelse med kravene til vurderingen idet der skal laves
en konkret vurdering for hvert vandløb. Der ses slet ikke at være lavet en vurdering for de
tilfælde hvor der vil være overløb fra bassinerne ved hændelser større end 5års hændelser
og der ses ikke at være lavet robusthedsanalyser for de enkelte vandløb. Der står heller ikke
hvad der skal neddrosles til og det fremgår ikke hvad den hydrauliske belastning er for de
eksisterende vandløb. Disse vurderinger kan ikke udskydes til en detailprojektering men skal
fremgå af MKR så det er muligt at forholde sig til den samlede påvirkning på miljøet som er
det der er tiltænkt i en miljøvurderingsproces. For de elementer der er ukendt tilstand skal
denne vurdering foretages ud fra et worst-case scenarie.
26. Det
fremgår af side 179 at ”
Det er dog ikke umiddelbart muligt at afvise, at der kan ske en
erosion i de mindre grøfter som følge af udledninger fra regnvandsbassiner. Erosionen kan
Side
8
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
betyde, at der tilføres sediment til de målsatte vandområder, hvilket potentielt kan forringe
den eksisterende tilstand.” og derfor kan der ikke meddeles tilladelse til projektet
medmindre der ligger en tilladelse til at fravige bestemmelserne jf. artikel 4 stk. 7.
27.
Den hydrauliske belastning af Hasseris Å vurderes derfor at være begrænset som følge af
udledningen fra regnvandsbassinerne. Udledningen af BOD er på 4,8 mg/l og grænseværdi
for opretholdelse af god tilstand for fisk er 1,5 mg/l og for DVFI 1,4-1,8 mg/l. Det kan derfor
ikke afvises, at der kortvarigt og lige ved udløbet kan være en negativ påvirkning af fiske- og
invertebratfaunaen i vandløbet. Koncentrationen vil blive fortyndet i vandløbet og
påvirkningen vurderes ikke at være til hinder for opfyldelsen af
god økologisk tilstand.”
denne vurdering er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i vandrammedirektivet.
Her henvises bl. Til sagen fra Horsens (22/02461) der medførte at MST træk deres vejledning
tilbage. Derudover kan der ikke meddeles tilladelse til projekter der medføre gentagne
negative påvirkninger af den nuværende tilstand.
28.
”Udledningerne af vejvand vil, efter rensning i regnvandsbassinerne der repræsenterer
bedst anvendelig teknologi (BAT), være at betragte som alm. regnvandsbetingede udløb. Der
vil i kraft af, at indholdet i vejvandet for kobber, zink og benz(a)pyren, overskrider
miljøkvalitetskravet (MKK) i vand for de pågældende stoffer, lokalt i/ved
udledningspunkterne sandsynligvis også forekomme overskridelse af MKK i vandet, der
udledes til. Dette er et iboende faktum ved alle regnvandsbetingede udløb og kan med de
nuværende teknologiske muligheder ikke elimineres fuldstændigt. Overskridelserne
vurderes som værende kortvarige og af varierende intensitet, da der, som de analyserede
prøver fra f.eks. vandløbene (se afsnit 5.2.2) viser, er stor variation i koncentrationen af
stofferne i vandløbene.” se Horsensafgørelsen for hvordan man ikke skal gøre. det her
minder påfaldende meget om den samme tilgang som klagenævnet allerede en gang har
vejet og fundet for let da det er i strid med EU-retten.
29.
Disse observationer viser således, f.eks. at tilledningen af vejvand til Østerå i juni ville have
forbedret tilstanden, da vejvandet ville være fortyndende i forhold til kobber.” denne
vurdering er sådan set korrekt, men det er stadig ikke i overensstemmelse med direktivet
hvis koncentrationerne af kobber i udløbsvandet også er for højt. så vil der stadig være en
koncentration over grænseværdien selvom der sker en fortynding hvilket ikke vil kunne
tillades.
30. Det fremgår at der skal erhverves jord til at reducere
udvaskningen ”
For at sikre at
udledningen af vejvand ikke medfører en yderligere belastning af de målsatte vandløb med
kobber, zink og evt. andre miljøfremmede stoffer skal der erhverves landbrugsjord som
omlægges til natur, skov eller varigt græs. Arealerne der skal erhverves, er opgjort i Tabel 5-
40”. Der skal dog være råderet over disse arealer på det tidspunkt hvor tilladelsen meddeles
(se blandt andet Planklagenævnets afgørelse fra Hillerød renseanlæg). Alene af den grund at
offentligheden skal have mulighed for at kunne se hvilke arealer der berøres og de
omlægninger til skovrejsning også kan være omfattet af VVM direktivet så skal det fremgå af
MKR hvor der skal rejses skov. Det er ikke muligt for offentligheden, ud fra den anvendte
fremgangsmåde, at vurdere den samlede miljøpåvirkning.
Side
9
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
31. Det fremgår at der skal overvåges fisk før og efter. For det første så burde overvågningen af
fiskene før projektet være de data der danner grundlaget for vurderingen og for det andet
vil det ikke være muligt ud fra VVM direktivet at træffe en afgørelse omkring påvirkning på
et kvalitetselement på et så usikkert grundlag at det er nødvendigt at gennemføre
efterfølgende monitering. Her henvises igen til holstebroafgørelsen hvor det fremgår at : ”
Nævnet forudsætter, at vilkårene er indsat for et reducere potentielle skader på
gydebanker, og at projektets påvirkninger på gydebanker således først anskueliggøres, når
projektet er etableret, og at der således ikke er sikkerhed for påvirkning og eventuelt skade
på gydebankerne på tidspunktet for VVM-tilladelsen. Nævnet bemærker, at det er en
forudsætning for, at VVM-redegørelsen vil kunne danne grundlag for en VVM-tilladelse, at
den indeholder en vurdering af, hvorvidt det aktuelle projekt vil kunne påvirke gældende
miljømål og den aktuelle tilstand for de berørte overfladevandområder, og i givet fald, om
projektet vil udgøre en hindring for opnåelsen af de gældende miljømål.”.
Der skal være
vished for påvirkningen på det tidspunkt hvor anlægsloven vedtages!
32. Der ses ikke at være redegjort for om der findes gydebanker på de strækninger der skal
flyttes, om der er et fald der sandsynliggør at der er gydepladser for fisk og i så flad hvilken
betydning de konkrete vandløbsstrækninger har for fiskebestanden i de enkelte vandløb.
Vurderingen er således foretaget på et ikke tilstrækkeligt grundlag og det er ikke muligt at
konkludere at det ikke vil medføre hverken midlertidige fald i tilstandsklassen eller at der
ikke vil kunne opnås målopfyldelse.
33. Det fremgår af afsnit 13.4 at:
”De strækninger, hvor grundvandssænkning kan være relevant,
er blevet identificeret på et overordnet niveau i skitseprojektet, men der er ikke foretaget en
nærmere vurdering af grundvandssænkningernes art og omfang. Der vil blive fortaget en
nærmere vurdering af påvirkninger i detailfasen, når omfanget af grundvandssænkningen er
kendt.” og at ”Der er tidligere udført beregninger af grundvandssænkningens omfang. De
udførte vurderinger er baseret på et sparsomt datagrundlag, dvs. der er meget få konkrete
data om de geologiske og hydrogeologiske forhold, hydrauliske parametre mv. Der skal
derfor udføres supplerende geotekniske undersøgelser for hele vejanlægget i
detailprojekteringsfasen, ligesom vandmængder og sænkningstragte mv. skal revurderes,
når der foreligger detaljerede undersøgelsesdata for de enkelte konstruktioner, og der skal
foretages en vurdering af de nødvendige afværgetiltag i forhold til nærliggende boringer”.
Ud fra dette fremgår det klart at tilladelsesmyndigheden i form af Transportministeriet
(Folketinget) ikke har kendskab til det konkrete projekt der skal vedtages en anlægslov for,
hvorfor en vedtagelse af anlægsloven vil medføre at der gennemføres et projekt der ikke er
kendskab til eller er fuldt belyst, hvilket er i strid med Vandramme direktivet idet en
medlemsstat er forpligtet til at nægte at give tilladelse til et projekt, såfremt sidstnævnte
kan medføre en forringelse af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller indebærer
risiko for, at der ikke opnås en »god tilstand« for overfladevand (jf. i denne retning dom
af1.7.2015, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:2015:433,
præmis 47, 48og 50)
34. Det følger af det ovenstående, at Transportministeriet (Folketinget) under
tilladelsesproceduren for et projekt, og således inden der træffes afgørelse i form af en
anlægslov, i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/60 er forpligtet til at kontrollere, om
Side
10
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
projektet kan have skadelige virkninger på vandmiljøet, som vil være i strid medforpligtelsen
til at forebygge forringelse og forpligtelsen til at forbedre tilstanden for
overfladevandområder og grundvandsforekomster. Denne bestemmelse er derfor til hinder
for, at en sådan kontrol først foretages efter vedtagelsen af anlægsloven i Folketinget (jf. i
denne retning dom af 1.6.2017, Folk, C-529/15, EU:C:2017:419, præmis 36 og 39).
35. Miljøkonsekvensrapporten som skal danne grundlag for en korrekt vedtagelse af
anlægsloven skal således indeholde de data, der er nødvendige for at vurdere projektets
indvirkning på vandmiljøet i forhold til de kriterier og forpligtelser, der navnlig er fastsat i
artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60m hvilket den supplerende MKR ikke honorerer.
36. Det er afgørende for en korrekt vedtagelse af en anlægslov, at oplysningerne i det dossier,
der stilles til rådighed for offentligheden, gør det muligt for offentligheden at få et præcist
overblik over projektets indvirkninger på de pågældende vandområders tilstand, så
offentligheden kan efterprøve, om de forpligtelser, der navnlig følger af artikel 4 i direktiv
2000/60, overholdes. Nærmere bestemt skal de fremlagte data være af en sådan art, at de
viser, hvorvidt det pågældende projekt, henset til de kriterier, der er fastsat i
vandrammedirektivet, kan føre til en forringelse af et vandområde. Under alle
omstændigheder gør et ufuldstændigt dossier eller usammenhængende oplysninger i en
lang række dokumenter som det er tilfældet i transportministeriets afrapportering af
miljøkonsekvensrapporten og gennemførsel af høringen det ikke muligt for den berørte
offentlighed at deltage i beslutningsprocessen på en hensigtsmæssig måde og opfylder
derfor ikke de krav, der følger af artikel 6 i direktiv 2011/92.
37. Det fremgår endvidere ikke at miljøkonsekvensrapporten om berørte vandindvindere af
grundvand er blevet hørt idet det følger af EU-domstolens praksis at fysiske og juridiske
personer, der er direkte berørt af en tilsidesættelse af direktivbestemmelser på
miljøområdet hvilket vil gælde for projektets påvirkninger på vandindvindingen, skal kunne
kræve af de kompetente myndigheder eller i givet fald ad rettens vej, at de pågældende
forpligtelser overholdes (jf. dom af3.10.2019, Wasserleitungsverband Nördliches Burgenland
m.fl., C-197/18, EU:C:2019:824, præmis32).
38. Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport og de i denne oplistede beskrivelser
og juridiske grundopfattelser rummer således betydende uoverensstemmelser med artikel 4
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af
en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger idet denne skal fortolkes således,
at den er til hinder for, at den kompetente myndigheds kontrol med overholdelsen af de i
artiklen fastsatte forpligtelser, herunder forpligtelsen til at forebygge forringelse af
tilstanden for de vandområder
såvel overfladevand som grundvand
der berøres af et
projekt, først kan finde sted, efter at der er givet tilladelse til projektet.
39. Artikel 6 i direktiv 2011/92 skal fortolkes således, at de oplysninger, der skal stilles til
rådighed for offentligheden under tilladelsesproceduren for et projekt, skal omfatte de data,
der er nødvendige for at vurdere projektets indvirkning på vandmiljøet, henset til de
kriterier og forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60, hvilket
betyder at en anlægslov der vedtages på grundlag af den gennemførte høring og det af
Side
11
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
transportministeriet udarbejdede dossier med flere forskellige miljøkonsekvensrapporter vil
være i åbenlys strid med EU-retten og ikke følge almindelig kendt praksis fra EU-domstolen.
Påvirkning af Natura 2000
40. For natura 2000 vurderingen er den kumulative vurdering og projektbegrebet ikke
sammenfaldende med projektbegrebet der kendes fra VVM. Dette ses bl.a. i EU dommen fra
Moorburg hvor der skulle laves kumulerede vurderinger med andre ældre vandkraftværker.
Det er således både eksisterende og kommende påvirkning der skal vurderes i forhold til
og den kumulerede påvirkning er således utilstrækkeligt vurderet idet eksisterende
påvirkning slet ikke er inddraget.
41. Det biologfagligt set åbenlyst at med den tætte distance til Habitatområde nr. 15. så vil den
bestand der er tilknyttet Egholm også være en del af den bestand der er tilknyttet H 15. Hvis
det kræver fravigelser fra bilag IV beskyttelsen i henhold til habitatdirektivets artikel 16, så
vil det også kræve en fravigelse i henhold til artikel 6.4.
42. Konklusionerne i konsekvensvurderingen er ikke i overensstemmelse med kravene til en
konsekvensvurdering her et eksempel: ”
Samlet vurdering af påvirkning På baggrund af
ovenstående vurderes påvirkningen fra undervandsstøj fra anlægsarbejdet at have en
medium påvirkning af spættet sæl i form af adfærdsændringer, maskering og risiko for
midlertidigt høretab. Risikoen for permanent høretab for spættet sæl vurderes at være lav.
På den baggrund kan det udelukkes, at påvirkningen af spættet sæl på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område
N15 er væsentligt negativ.” I
konsekvensvurderingen skal der udenfor rimelig videnskabelig tvivl kunne afvises en skade
på udpegningsgrundlaget ikke en væsentlig negativ påvirkning. dette viser at der ikke har
været den korrekte forståelse for hvad processen rent faktisk indebærer på trods af at det
beskrives i de indledende tekster. Der er ikke redegjort for om området hvor der skal
arbejdes på er et vigtigt fourageringsområde for arterne på udpegningsgrundlaget, og om
den bortskræmning der sker kan have en effekt på bestanden hvis den sker på tidspunkter
hvor dyrene er drægtige eller fødesøgende med diende unger. Hvis de har diende unger der
ligger i nærheden, vil de så kunne udvise den tilstrækkelige flugtrespons for at sikre mod
høreskader? En ting er at nedramningen af de enkelte pæle ikke sker over en lang periode,
men hvis selve anlægsarbejdet sker over en længere periode, hvad vil den samlede periode
så betyde for en bestand i området kun 14 km væk? Der skal kunne afvises en skade det er
ikke tilstrækkeligt blot at skrive at en risiko er ”lav” –
forsigtighedsprincippet vil være
gældende her og skal altid komme områdets udpegningsgrundlag til gode, en anden tilgang
som den Transportministeriet benytter her, vil være i modstrid med de EU-retslige
forpligtigelser.
43.
Det fremgår at ”
Projektet medfører ingen påvirkning af hav- og flodlamprettens
gydeområder i
vandløbene.” dette er en helt ubegrundet vurdering! Umiddelbart vil flere af
de vandløb der skal arbejdes i være potentielle gydevandløb for hav- og flodlampret og da
udløbet af vandløbene er forholdsvist tæt på habitatområdet er der stor sandsynlighed for
Side
12
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Merete Hejlskov Olsen
Tordenskjoldsgade 12
9000 Aalborg
at eventuelle lampretter i vandløbene er en del af bestanden i habitatområdet i Limfjorden.
Der skal redegøres for om de lange broer over 50 meter vil have en barriereeffekt på
lampretterne, om de sandfang der skal etableres, vil kunne være opvækstområde for
lampretlarverne inden de trækker ud i Limfjorden og om en tømning af disse bassiner vil
kunne medføre tab af lampretter. Der skal ligeledes redegøres for om sløjfningen af flere
vandløbsstrækninger sker hvor der er gydebanker for lampretterne og om der er risiko for at
bestandene skades hvis bortgravningen sker på tidspunkter hvor der er æg og larver i
vandløbene. Der skal også redegøres for om udledningen af stoffer fra
forsinkelsesbassinerne kan påvirke lampretter i de forskellige livsstadier. Vurderingerne på
lampret er mangelfulde og utilstrækkelige.
44. Der er generelt ikke foretaget kumulative vurderinger for habitatområderne hvilket er en
væsentlig retlig mangel. Påvirkningerne på fugle skal eksempelvis ses i kumulation med
andre eksisterende og kommende planer og projekter, herunder flere af de eksisterende og
kommende vindmølleparker i området.
Side
13
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0196.png
-- AKT 311289 -- BILAG 262 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mathilde Holmskov ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:11
Til transportministeriet,
Hermed endnu et høringssvar fra en Mølholm borger, der ligesom den aalborgensiske majoritet er stærkt
imod den vestlige linjeføring. Det er jeg af både personlige, samfunds- og miljømæssige grunde.
Det forekommer mig meningsløst at vælge en linjeføring, som er dyrere end alternativet (et ekstra
tunnelrør) og som tilmed ikke afhjælper trafikken i samme grad som et ekstra tunnelrør ville kunne. Det er
ikke samfundsøkonomisk ansvarligt.
Den vestlige linjeføring har tilmed store miljømæssige omkostninger; ynglende oddere opfordres til at blive
jaget på flugt, eternit depoter graves op, forurening i forbindelse med anlægsarbejde.
Dertil kommer store helbredsmæssige omkostninger ved støjforurening.
Slutteligt kan også nævnes, at finansieringen af projektet blandt andet sker ved at tage penge fra
kommunens daginstitutioner, således at forholdene i disse forringes.
Så hermed en stor og bekymret stemme imod den vestlige linjeføring.
Med venlig hilsen
Mathilde Holmskov
Lindskovvej 40
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0197.png
-- AKT 311289 -- BILAG 263 -- [ Høringssvar angående Egholm motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Thomas 0945 Mitchell ([email protected])
Høringssvar angående Egholm motorvejen
10-01-2024 20:09
Hej, jeg skriver til jer angående opførring af Egholm motorvejen eftersom, jeg synes det er et
dårligt tiltag. Jeg har oplistet i det nedenstående hvilke problemer, der er ved Egholm motorvejen:
1. Asbest: Flere undersøgelser viser at der ligger asbest begravet under havoverfalden i
netop den strækning, hvor motorvejen skal opføres. Problemet ved dette er at en
opgravning af det giftige stof kan sprede sig i storbyen og få sundhedsmæssige
konsekvenser for aalborggenserne.
2. Økonomi: Jeg mener, at de økonomiske omkostninger ved at bygge og vedligeholde
Egholm Motorvejen er for høje i forhold til den merværdi, motorvejen giver.
3. Miljøpåvirkning: Byggeriet af motorvejen har en negativ indvirkning på miljøet,
eksempelvis ved at ødelægge natur- og dyreliv og øge luftforureningen i området. Det er
dybt kritisabelt i en klimakrise hvor vi skal finde på grønne initiativer.
4. Løser den trafikproblemet og er der et problem i Aalborg? Jeg har læst en undersøgelse,
der påpeger at flere veje generer flere biler. Dvs. at der kommer flere biler i Aalborg, der
derfor genererer mere trafik på vejene. Det problem man forsøger at løse bliver derfor ikke
ikke løst. Jeg har også læst en undersøgelse fra Trafikstyrelsen, der påpeger at Aalborg ikke
er lige så trafikkeret som mange af de andre storbyer i Danmark.
5. Beboelse: Beboerne på Egholm bliver tvunget til enten at have en motorvej som nabo
eller at nedlægge deres ejendom trods de har boet der i flere generationer.
6. Trafikafvikling: Jeg er blevet gjort opmærksom på at motorvejen ikke fører trafikken
ind til storbyen, hvilket kan være et problem idet størstedelen af trafikanterne skal til
Aalborg. Spørgsmålet er om motorvejen aflaster den primære motorvej tilstrækkeligt når
den ikke opfylder trafikanternes behov.
7. Støjniveau: I de rapporter der er udarbejdet om støjniveau angives der at niveauet vil
stige væsentligt i myldertiden og derved være sundhedsskadeligt for de nærliggende
beboere. Ydermere har jeg læst en undersøgelse, der peger på at Aalborg i forvejen er et af
Damnarks mest støjbelastede byer. Ønsker vi at gøre problemet større?
Jeg håber I tager mit opråb alvorligt, eftersom det er en alvorlig sag, der er under al kritisk fra min
side af.
De bedste hilsner fra Thomas Mitchell Magnussen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0198.png
-- AKT 311289 -- BILAG 264 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Sidsel Ladefoged Krogager ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:08
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
Kære Politikere
Jeg sender en indtrængende appel til jer om at trække forslaget til en anlægslov tilbage og at der gennemføres
en fornyet VVM-proces, hvor alternative løsninger på de trafikmæssige udfordringer også undersøges, da
dette ikke skete i opdateringerne i VVM’en. Vil I ikke nok få lavet en ordentlig undersøgelse af, hvad der
samfundsøkonomisk, støjgenemæssigt, sundhedsmæssigt vil være den bedste løsning for borgere i Aalborg
Kommune nu og i fremtiden.
Motorvejsprojektet i Egholmlinjen er et håbløst forældet projekt, hvor der aldrig for alvor er taget stilling til
nyere mere moderne trafikløsninger. Fordi man gentager en beslutning mange gange bliver den ikke rigtig.
Det er et forældet projekt der vil få helt uacceptable konsekvenser for mennesker, dyr og natur.
Der er så mange fejl og mangler i miljørapporter og VVM-rapport, der ligger til grund for projektet, at det
ikke bør kunne videreføres uden, det rettes op på. Som borger står man måbende over, at så stor en beslutning,
der vil have så mange negative konsekvenser for så mange mennesker kan besluttes på så mangelfuldt og
fejlbehæftet et grundlag. Oveni det er der en kortere høringsfrist end normalt. Det er ikke iorden.
En af de katastrofale og uoprettelige konsekvenser af Egholmmotorvejsprojektet vil være, at der ødelægges
store rekreative områder både nord og syd for fjorden samt den fantastiske perle Egholm. Vi mennesker har
brug for at være i naturen for at skabe balance i et moderne travlt liv. Hvordan skal borgere i Aalborg kunne
finde et rekreativt område i nærmiljøet, hvis anlægsloven vedtages og Aalborg omringes af 4-sporet motorvej?
Naturområderne og fjorden er levesteder for et mangfoldigt dyreliv og fugleliv og en etablering af en motorvej
i Egholmlinjen vil forringe vilkårne for dyre- og fuglelivet. Odderen som lever i området, er beskyttet af EU’s
habitatsdirektiv. En etablering af motorvejen vil kræve at et flertal i folketinget får lov til at anvende
fravigebestemmelser i EU regulerede habitatregler.
For at folketinget kan fravige EU habitatdirektivet, er der klart krav om, at der skal være tale om en afgørende
nødvendig samfundsinteresse og at der ikke findes alternative løsninger til Egholmlinjen.
Men det gør der jo, der
findes mindst en alternativ østlig løsning
(og/eller Cityløsningen) over fjorden, der
er
billigere,
har en
bedre samfundsøkonomi, bedre løser trængselsproblemerne
og er
mindre
naturødelæggende
og
mindre støjforurenende.
En anden og helt uacceptable konsekvens af denne meget bynære motorvej er støjgener for store
boligområder. Flere støjgener i en by der allerede er Nordeuropas mest støjplaget by. Støj, der vil lægger over
WHO´s fastsatte grænseværdi på 53 dB. Støj som beviseligt har store både fysiske og mentale
sundhedsmæssige konsekvenser. Det giver ingen mening. Og nej det løser sig ikke med el-biler, da det er
dækstøj, der er det mest problematiske. Politikere har også et ansvar for at skabe gode, ikke-skadelige
bymiljøer for deres borgere.
Det er mig ubegribeligt, hvordan man kan fastholde at ville vedtage en anlægslov til en ny 4-sporet motorvej, i
en tid hvor grøn omstilling og klima er højt på den politiske dagsorden. Det giver ingen mening.
En anden helt uacceptable konsekvens af et motorvejsanlæg er, at man allerede i anlægsfasen og ved
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
anvendelse af motorvejen vil udsætte grundvandsressourcen
ved Drastrup for risiko for forurening. Et område
der gennem mange år har været udlagt netop til at sikre rent drikkevand for borgere. Hvordan kan det
nedprioriteres for en vej? Det er en uerstattelig ressource som vi har pligt til at værne om, så der også er rent
drikkevand til fremtidige generationer.
Kære politkere - jeg beder jer så mindeligt vil I ikke godt stoppe op og lytte til borgernes og mange
fageksperters velbegrundede argumenter for de mange negative konsekvenser en 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinje vil få for så mange mennesker, dyr og natur. Giv slip på gamle, forældede beslutninger.
Det ville da være fantastisk om I politikere kunne have større visioner end en ny motorvej. Tænk hvis Aalborg
og Nordjylland kunne blive et lysende eksempel på intelligent og fremtidssikret trafikplanlægning, hvor man
klogt anvendte den viden og forskning, der findes om håndtering trængselsproblemer og ikke bare på
autopilot bygger en ny miljøkatastofe af en motorvej.
Kære politikere, jeg beder jer så mindeligt – stop nu op. Træk forslaget om en anlægslov tilbage!
Venlig hilsen
Sidsel Krogager
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0200.png
-- AKT 311289 -- BILAG 265 -- [ Høringssvar angående Egholm motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Thomas 0945 Mitchell ([email protected])
Høringssvar angående Egholm motorvejen
10-01-2024 20:08
Hej, jeg skriver til jer angående opførring af Egholm motorvejen eftersom, jeg synes det er et
dårligt tiltag. Jeg har oplistet i det nedenstående hvilke problemer, der er ved Egholm motorvejen:
1. Asbest: Flere undersøgelser viser at der ligger asbest begravet under havoverfalden i
netop den strækning, hvor motorvejen skal opføres. Problemet ved dette er at en
opgravning af det giftige stof kan sprede sig i storbyen og få sundhedsmæssige
konsekvenser for aalborggenserne.
2. Økonomi: Jeg mener, at de økonomiske omkostninger ved at bygge og vedligeholde
Egholm Motorvejen er for høje i forhold til den merværdi, motorvejen giver.
3. Miljøpåvirkning: Byggeriet af motorvejen har en negativ indvirkning på miljøet,
eksempelvis ved at ødelægge natur- og dyreliv og øge luftforureningen i området. Det er
dybt kritisabelt i en klimakrise hvor vi skal finde på grønne initiativer.
4. Løser den trafikproblemet og er der et problem i Aalborg? Jeg har læst en undersøgelse,
der påpeger at flere veje generer flere biler. Dvs. at der kommer flere biler i Aalborg, der
derfor genererer mere trafik på vejene. Det problem man forsøger at løse bliver derfor ikke
ikke løst. Jeg har også læst en undersøgelse fra Trafikstyrelsen, der påpeger at Aalborg ikke
er lige så trafikkeret som mange af de andre storbyer i Danmark.
5. Beboelse: Beboerne på Egholm bliver tvunget til enten at have en motorvej som nabo
eller at nedlægge deres ejendom trods de har boet der i flere generationer.
6. Trafikafvikling: Jeg er blevet gjort opmærksom på at motorvejen ikke fører trafikken
ind til storbyen, hvilket kan være et problem idet størstedelen af trafikanterne skal til
Aalborg. Spørgsmålet er om motorvejen aflaster den primære motorvej tilstrækkeligt når
den ikke opfylder trafikanternes behov.
7. Støjniveau: I de rapporter der er udarbejdet om støjniveau angives der at niveauet vil
stige væsentligt i myldertiden og derved være sundhedsskadeligt for de nærliggende
beboere. Ydermere har jeg læst en undersøgelse, der peger på at Aalborg i forvejen er et af
Damnarks mest støjbelastede byer. Ønsker vi at gøre problemet større?
Jeg håber I tager mit opråb alvorligt, eftersom det er en alvorlig sag, der er under al kritisk fra min
side af.
De bedste hilsner fra Thomas Mitchell Magnussen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0201.png
-- AKT 311289 -- BILAG 266 -- [ Høringssvar angående Egholm motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Thomas 0945 Mitchell ([email protected])
Høringssvar angående Egholm motorvejen
10-01-2024 20:05
Hej, jeg skriver til jer angående opførring af Egholm motorvejen eftersom, jeg synes det er et
dårligt tiltag. Jeg har oplistet i det nedenstående hvilke problemer, der er ved Egholm motorvejen:
1. Asbest: Flere undersøgelser viser at der ligger asbest begravet under havoverfalden i
netop den strækning, hvor motorvejen skal opføres. Problemet ved dette er at en
opgravning af det giftige stof kan sprede sig i storbyen og få sundhedsmæssige
konsekvenser for aalborggenserne.
2. Økonomi: Jeg mener, at de økonomiske omkostninger ved at bygge og vedligeholde
Egholm Motorvejen er for høje i forhold til den merværdi, motorvejen giver.
3. Miljøpåvirkning: Byggeriet af motorvejen har en negativ indvirkning på miljøet,
eksempelvis ved at ødelægge natur- og dyreliv og øge luftforureningen i området. Det er
dybt kritisabelt i en klimakrise hvor vi skal finde på grønne initiativer.
4. Løser den trafikproblemet og er der et problem i Aalborg? Jeg har læst en undersøgelse,
der påpeger at flere veje generer flere biler. Dvs. at der kommer flere biler i Aalborg, der
derfor genererer mere trafik på vejene. Det problem man forsøger at løse bliver derfor ikke
ikke løst. Jeg har også læst en undersøgelse fra Trafikstyrelsen, der påpeger at Aalborg ikke
er lige så trafikkeret som mange af de andre storbyer i Danmark.
5. Beboelse: Beboerne på Egholm bliver tvunget til enten at have en motorvej som nabo
eller at nedlægge deres ejendom trods de har boet der i flere generationer.
6. Trafikafvikling: Jeg er blevet gjort opmærksom på at motorvejen ikke fører trafikken
ind til storbyen, hvilket kan være et problem idet størstedelen af trafikanterne skal til
Aalborg. Spørgsmålet er om motorvejen aflaster den primære motorvej tilstrækkeligt når
den ikke opfylder trafikanternes behov.
7. Støjniveau: I de rapporter der er udarbejdet om støjniveau angives der at niveauet vil
stige væsentligt i myldertiden og derved være sundhedsskadeligt for de nærliggende
beboere. Ydermere har jeg læst en undersøgelse, der peger på at Aalborg i forvejen er et af
Damnarks mest støjbelastede byer. Ønsker vi at gøre problemet større?
Jeg håber I tager mit opråb alvorligt, eftersom det er en alvorlig sag, der er under al kritisk fra min
side af.
De bedste hilsner fra Thomas Mitchell Magnussen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0202.png
-- AKT 311289 -- BILAG 267 -- [ Protest mod 3. limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Niels Ole Jensen ([email protected])
Protest mod 3. limfjordsforbindelse over Egholm
10-01-2024 19:56
Jeg forstår ganske enkelt bevæggrundene for stædigt at holde fast på at ødelægge Egholm, ved at anlægge en
bro hen over øen. Både etablering og senere drift af en sådan løsning vil selvsagt få store negative
konsekvenser for øen.
Jeg er bekendt med at der i Danmark findes firmaer som er i stand til at etablere en tunnel som fører hele
vejen fra nordsiden og under øen.
Ja- det vil blive dyrere, men det vil bevirke vi kan bibeholde vores dejlige ø, men på lang sigt vil et bedre
miljø, et renere vand og bedre for dyrelivet.
Samtidig vil man kunne etablere et ekstra rør og føre togdriften uden om Aalborg. Toget vil således komme til
at køre tæt omkring lufthavnen og vil løse de problemer togsporet gennem byen giver i dag
mvh.
Niels Ole Jensen
Åvej 20
9400 Nørresundby
Sendt fra min iPad
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0203.png
-- AKT 311289 -- BILAG 268 -- [ Ang. Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Karin Christensen ([email protected])
Ang. Egholmmotorvej
10-01-2024 19:47
Jeg er STÆRK modstander af den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm af mange grunde. En af dem er
økonomien i projektet. 7,3 milliarder kr. koster den, hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600
millioner.
Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i
VVM-redegørelsen for at undgå et stort pengespild.
Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent.
Deri indgår endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår
heller ikke tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge.
I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45
med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45,
helst en overdækning, gennem boligområder.
Dog er jeg især modstander pga. den forurening af miljøet (herunder den fremtidige drikkevandsforsyning)
samt den enorme trafikstøj, som forbindelsen vil medføre.
Virkelighedens trafikstigningerne har overhalet den VVM, der blev lavet i 2011 og 2021. Dette
dokumenterer tydeligt planlægningsmetodens utilstrækkelighed og manglende tidshorisont med store
sundhedsskadelige konsekvenser for beboerne langs motorvejen. Det kræver refleksion både hos
myndigheder og Folketingets medlemmer. Kun en mindre del borgere ønsker den vestlige linjeføring.
Der skal findes andre og bedre løsninger, nemlig opgradering af nuværende E45.
Med venlig hilsen
Karin Christensen
Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0204.png
-- AKT 311289 -- BILAG 269 -- [ Høringssvar - 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Asbjørn Heby ([email protected])
Høringssvar - 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 19:26
Det fremkommer direkte mod almen forvaltningsret, at der forsøges at vedtages en 3. Limfjordsforbindelse
over Egholm uden at alle alternativer er fuldt ud belyst.
Herudover er det gentagne gange dokumenteret, at den foreslåede forbindelse ikke er formålstjenligt.
Samtidig strider løsningen mod al logik.
Den starter langt før der skabes kø mod Aalborg, den forbindes ikke med E45 nord for Aalborg og sker der
uheld i tunnelen, skal alle dem, der holder efter den tiltænkte afkørsel så igennem Aalborg bymidte for at
komme over Egholm for så at køre igennem Nørresundby for at komme på E45 igen...
Hvis ikke nogle få politikere havde besluttet sig for dette, ville ingen have foreslået sådan en løsning. Det er
demotiverende som borger at blive udsat for sådan en proces, hvor det er tydeligt at embedsmændene tvinges
til at skabe en bestemt løsning fremfor den rette løsning.
Mvh Asbjørn Heby
Ferskenvej 60, 9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0205.png
-- AKT 311289 -- BILAG 270 -- [ Indsigelse mod motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Matilde Rydborg ([email protected])
Indsigelse mod motorvej over Egholm
10-01-2024 19:30
Til alle det måtte vedkomme
En
motorvej over Egholm, gennem flere grønne- og mindre støjforurenede områder vil være et tab af støjfri
områder, biodiversitet, natur og dyreliv - og koste dyrt i både sundhed, penge og CO2.
Nørresundby
er massivt plaget af støjgener fra biltrafik og mangel på grønne områder. Området i Lindholm ved verdens
ende er et lille stykke natur, som jeg dagligt nyder at gå en tur ved. Her er der frit for trafikstøj, mulighed for
at se fiskehejren og høre nattergalen.
den anden side af Nørresundby raser e45 motorvejen, og larmen fra bilister der kører alene i bil er høj
generelt i Aalborg og Nørresundbyområdet.
Det
er et sundhedsproblem med trafikstøj, da forskning fra både Kræftens Bekæmpelse og SDU har øget
risiko for slagtilfælde, hjerte-kar-sygdomme, diabetes type 2, brystkræft, alzheimers og demens. Foruden
den daglige gene det er, at være udsat for trafikstøj.
Aalborg
og Nørresundby er i forvejen massivt plaget af støj, og ifølge miljøgis.dks støjkort er mange områder i
forvejen udsat for sundhedsskadelig støj.
En
motorvej over Egholm forventes at nedsætte den nuværende motorvejsstøj, der kan høres i flere dele af
byen med 2-3db, hvilket knapt er hørligt og på ingen måde kompenserer fra den øgede støj endnu en
motorvejsforbindelse vil medføre.
Ifølge
en rapport fra Vejdirektoratet vil bedre og flere veje, give øget efterspørgsel for at køre i bil. At lave en
motorvej over Egholm, vil derfor skabe flere bilister og dermed yderligere støj. Desuden vil det være en
kortvarig løsning, særligt i en tid med massive
klimakriser, hvor det der er behov for, er færre biler og mere natur.
Med
kun et gennemsnit på 1,04 passager i hver bil er løsningen derfor ikke flere veje, men færre biler. Trods
elbiler ikke bruger benzin og ikke har motorstøj, har produktion af nye elbiler stadig et højt CO2 aftryk, og
den støj der primært kommer fra biler, skyldes
dækkenes lyd mod vejene.
At
oprette en motorvej gennem naturområder hvor der er større biodiversitet, truede dyrearter og mulighed for
rekreation er uacceptabelt i sig selv. Men når motorvejen desuden kun vil forværre sundheden og det
generelle velbefindende for byens beboere er det
forkasteligt.
Jeg
har selv kørt igennem limfjordstunnelen i myldretid. Som enhver anden Aalborgenser ved jeg, at kan jeg
køre kl 14.55 vil jeg undgå at sidde i kø. Kører jeg først senere, kommer jeg muligvis til at sidde i kø i 10-15
minutter. Dermed er det ikke lang tid brugt
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0206.png
i motorvejskø, sammenlignet med andre områder i Danmark.
Jeg
har desuden en klar tro på, at hvis langt flere Aalborgensere benyttede sig af cykler eller offentlig transport,
ville problemet være mindre. Desværre er den offentlige transport i Nordjylland så nedprioriteret at et fåtal
anvender den, da det er både dyrt
og med få afgange. Aalborg bryster sig af at være en cykelby, men alligevel er biltransport både gennem
og rundt om byen prioriteret langt højere.
Lastbiltransport
i myldretiden bidrager desuden til både uheld og længere kø.
Jeg
vil opfordre til, at man lytter til borgerne i Aalborgområdet og ikke vedtager en motorvej over Egholm. Mens
der vælges en alternativ løsning, vil jeg derimod opfordre til at der laves forsøg med betalingsring omkring
Aalborg eller gebyrer for at køre gennem
tunnelen samt at den kollektive transport prioriteres højere, også således at det er muligt at parkere på en
pendlerplads, og tage en bus til arbejdet. Der er mange muligheder. Men at skade den lokale natur og
sundhed må ikke være det.
Med
venlig hilsen
Matilde
Rydborg
https://ing.dk/artikel/biltrafikken-vokser-massivt
https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/32_2019
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/stoej/trafikstoej
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0207.png
-- AKT 311289 -- BILAG 271 -- [ EGHOLMMOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
annette roed ottosen ([email protected])
EGHOLMMOTORVEJ
10-01-2024 19:06
Processen Anlægslov.pdf;
Til Transportministeren
Hermed indsigelse til Anlægslov - tema Processen.
Jeg ønsker bekræftelse på at indsigelsen er modtaget.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Annette Roed Ottosen
Dejgårdsvej 7
9240 Nibe
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0208.png
-- AKT 311289 -- BILAG 272 -- [ Processen Anlægslov ] --
Processen om en 3. Limfjordsforbindelse har været fejlagtig, manipuleret og
mangler lovhjemmel.
Jeg gør indsigelse mod Miljøvurderingerne og Anlægsloven, da projektet er
ULOVLIGT, fordi der findes relevante alternativer, som VD ikke har lavet opdaterede
VVM undersøgelser af.* Projektet er derfor IKKE samfundsnødvendigt.*
Det er ulovligt og uhørt, at der ikke er lavet VVM af diverse realistiske alternativer til
Egholmlinjen. Mange trafikforskere og borgere har kæmpet for det i mange år, men er
blevet afvist på alle planer – med påstand om at linjeføringen var fastlagt. Dette på trods
af, at
Vejloven kræver, at rimelige alternativer undersøges.*
Og når der ikke er lavet grundige og opdaterede VVM for diverse relevante
alternativer, kan der på ingen måde konkluderes, at der ikke findes alternativer til en
Egholmmotorvej eller at den er samfundsnødvendig.*
”Fastlæggelsen af linjeføringen” har været direkte pinlig og ikke et folkestyre værdigt. Det
skete i en sommerferie i 2014 på et møde i Transportudvalget. Her skulle restmidler fra en
Infrastrukturfond fordeles. En kreativ lokal advokat og politiker i transportudvalget, havde i
pressen agiteret for, at det var meget synd for netop 6 specielle lodsejere i den nordlige
del af Egholmlinjeføringen, at de var stavnsbundet af arealreservation til en mulig
motorvej. Mærkværdigvis var det ikke lige så synd for andre i resten af landet som befandt
sig i lignende situation. Men disse 6 lodsejere fik forlods-ekspropriation med penge fra
restpuljen og dermed konkluderede transportsudvalget i øvrigt, at både linjeføringen var
besluttet og at arealreservation i øst kunne ophæves.
”Linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse” blev altså fastlagt grundet
forlodsekspropriationer af et transportudvalg på et tidspunkt, hvor politikerne
allerhøjst kan have læst en meget fejlbehæftet og forkastet VVM fra 2011.
Linjeføringen blev ikke besluttet ud fra relevant faglig viden eller ud fra kendskab til
bearbejdede og opdaterede realistiske alternativer. Linjeføringen blev besluttet
politisk.
I flg VD sker forlodsekspropriation ”...når projektet har en sådan fast karakter, at
anmodninger om fremrykket ekspropriation kan realitetsbehandles”.
Mht. Egholmlinjeføringen var det omvendt. Det var ikke den faste projektkarakter
der udløste forlodseksropriationer, men omvendt forlodsekspropriationer, som gav
anledning til en fastere projektkarakter med ”fastlæggelse af en
motorvejslinjeføring”. Jeg anfægter lovligheden i dette.
Det er
amatøragtigt at politiske beslutninger om infrastrukturforlig kan indeholde en
konkret motorvej uden at der er udarbejdet en godkendt VVM for den,
og inden
høringssvarene ifm VVM er behandlet. Det er at tage store og på alle måder dyre og
kortsigtede beslutninger, uden overhovedet at kende konsekvenserne for samfundet. På
tidspunktet for infrastrukturforliget i 2023 var der for Egholm-forbindelsen lavet 4 VVM-
forsøg, som alle var blevet underkendt, fordi de ikke levede op til helt generelle
myndighedskrav.
At både tidligere
VVM, supplerende MKR og Anlægslov kommer i høring samtidig og
endog en meget kort høring og hen over julen,
viser, at transportministeriet ikke ønsker
relevant faglig kritik og forbedringer, ikke ønsker NGO- og borgerinddragelse og ikke tager
demokratiet alvorligt. Det er 1811 sider samt underrapporter og bilag som alt sammen skal
tilgås digitalt på VD´s hjemmeside.
Hovedformålet med en høringsperiode er kvalitetssikre rapporterne ved at sikre at andre
myndigheder, miljøorganisationer, diverse fagpersoner og almindelige borgere kan nå at
læse og forholde sig til rapporterne. Det hindres med en så kort høringsperiode. At
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0209.png
perioden samtidig lægges hen over julen, hvor kvalificerende medarbejdere er gået på
juleferie, myndighederne holder lukket og politikerne holder ferie umuliggør almindelige
procedurer i forvaltninger og foreninger.
Både borgere, NGOér, Aalborg Kommune og Miljøministeriet har bedt om forlængelse.
Det hindrer i sidste ende at politikerne tager kvalificerede beslutninger og I risikerer
derfor at vedtage en anlægslov behæftet med fejl.
Ang.
Natura2000 området på Egholm og fjorden omkring kan det kun tolkes som om,
at det bevidst ikke er blevet udvidet gennem mange år.
Og det selvom området, hvor
motorvejen over Egholm tænkes ført igennem, opfylder alle ornitologiske og biofaglige
kriterier. Relevante myndigheder har ikke reageret på, at de gang på gang er blevet gjort
opmærksom på, at eksempelvis den lysbugede knortegås´ tilstedeværelse i området i sig
selv udnævner området til Natura2000-område.
Det er ulovligt ifølge EU-lovgivning.
Af lovhjemmel mangler desuden
-Den strategiske miljøvurdering (SMV) – som skal
være lavet ifm. trafikforlig i flg.
EU-direktiver for borgerinddragelse
- uanset om den er implementeret i dansk lov.
-Drikkevandsdirektivet
er ikke implementeret i dansk lov.
-VVM direktivet er
ikke juridisk korrekt implementeret i vejloven.
-Habitatsdirektivet
er ikke implementeret i dansk lov.
Sidstnævnte 2 direktiver er ikke implementeret trods Åbningsskrivelse i 2016
desangående fra EU til Danmark, hvilket er uforståeligt.
Ovenstående udpluk fra processen udgør et
kæmpe demokratisk problem,
da rigtig
mange mennesker mister tillid til det politiske system, når politikere fuldstændig uden
faglig argumentation, uden viden og uden respekt for borgernes holdning vil
gennemtrumfe en beslutning som både trafikalt, økonomisk, naturmæssigt,
sundhedsmæssigt og klimamæssigt er katastrofal. Når I forsvarer jer med en forældet
politisk aftale uden gennemsigtighed. Og når I bryder loven for at gøre det.
Jeg henstiller til at lovforslaget om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes.
* Det er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver at undlade at belyse alternativer. Det fremgår af
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
§20 stk. 2.4 at en Miljøkonsekvensrapport bl.a. SKAL omfatte “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som
bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”.
Anlægsloven er et forsøg på at sætte lovgivningen på dette område ud af kraft. Men da EU´s habitatsdirektiv og
drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning kan de ikke sættes ud af kraft med en dansk anlægslov.
Anlægsloven for Eghomforbindelsen er ULOVLIG, da den hverken overholder habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet.
Habitatsdirektivet Art. 6 drejer sig om natura 2000 områder, Art. 12 og 16 om bilag IV-arter. Drikkevandsdirektivet Art. 4
sikrer drikkevandets kvalitet, hvilket VVM2021 beskriver kun sker med betydelige risici. Art. 7 giver mulighed for at
fravige Art. 4, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og her er en forudsætning, at alternativer SKAL være undersøgt
med den skærpende forudsætning at fokus er på at sikre miljøet og drikkevandet (ikke på økonomi eller trafik). Her
handler det altså om at Art. 4 kun fraviges hvis et projekt kan gøre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig sikre at
drikkevandet ikke bliver forurenet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0210.png
-- AKT 311289 -- BILAG 273 -- [ Høring vedr. dårligt løsningsforslag ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hanne Juul ([email protected])
Høring vedr. dårligt løsningsforslag
10-01-2024 19:05
Afsender
Navn:
Hanne Juul
Rolle:
Borger
Svar
Høringssvarsnummer:
VD-Suppl.-Limfjordsforbindelse-2023-91498
Modtagelsesdato:
2024-01-02
Overskrift:
Skamstøtte eller alternativer
Argumentation:
En vestlig forbindelse er uønsket af rigtig mange borgere i Aalborg Kommune, og det er alene velunderbyggede og saglige protester, der har lydt i debatten.
Det er derfor meget arrogant af magthaverne at ignorere dette og end ikke vil drøfte eller se på andre muligheder. Det har ellers ikke skortet på alternative forslag, som ikke er
så skadelige for miljø og mennesker. Man hører mange udtalelser som: "Nu er det jo besluttet! Der kommer en Egholmforbindelse, så tag en tudekiks..." Meget arrogant! Hvis
dette bliver en realitet, kan vi se frem til 8 -10 års meget omfattende anlægsarbejde på en 20-22 km lang strækning på begge sider af Limfjorden, med forventede problemer
som kødannelser, omkørsler og trafikpropper, (8 -10 år - det er længe!) indtil vi (måske) i 2035 kan indvie den største og dyreste skamstøtte, der nogensinde har været rejst i
Danmark. Det er stadig ikke for sent at se på alternativer!
Sendt fra min iPad
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0211.png
-- AKT 311289 -- BILAG 274 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anders Munk ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 19:04
Til Transportministeren.
Høringssvar ang. forslaget til Anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse med linjeføring hen over Egholm.
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod lovforslaget, da det er i konflikt med EU’s habitats direktiv. Projektet er derfor
ulovligt, da der findes veldokumenterede alternative linjeføringer. Disse er ikke bare billigere, men giver også bedre
trafikale muligheder for at løse trængsel. Et ekstra tunnelrør i øst giver større muligheder for fremtidig intelligent
trafikstyring, fordi der er mange flere spor at dirigere trafikken hen i. Derfor er en udbygning af den eksisterende
østforbindelse samlet set samfundsøkonomisk fordelagtig.
Egholm og de tilstødende naturarealer er hjemsted for truede dyrearter som f.eks. oddere, damflagermus og
lysbugede knortegæs. Anlægget vil ødelægge levestederne for disse og andre truede arter (bilag IV-arter) og det er
ikke videnskabeligt godtgjort i Miljøkonsekvens Rapporten (MKR for den 3 Limfjordsforbindelse), at der vil kunne
genskabes alternative levesteder hvor disse arter vil flygte hen. Tværtimod giver rapporten udtryk for, at der ikke er
videnskabeligt belæg for, at de foreslåede afværgeforanstaltninger vil virke. Dyrene er der, hvor de er, fordi der er
godt at være. Det er noget, de selv har fundet ud af. Det er uvidenskabeligt at tro, at man bare kan flytte dem.
Anlægget vil desuden true vigtige drikkevandsboringer ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Disse vandforsyninger er
centrale leverandører til Aalborgs borgere. I MKR angives der afværgeforanstaltninger, som er afhængige af
fremtidige undersøgelser. Det vil sige, at man vil gå i gang uden at vide, hvad der kræves i tilfælde af opståede
trusler, og derfor kan man selvfølgelig ikke garantere, at det vil lykkes at afværge. De nævnte foranstaltninger er
mange og behæftet med så mange usikkerheder at en beskadigelse eller ødelæggelse af grundvandsreserverne lige
så vel er højst tænkelige som ikke særlig sandsynlige.
Alle disse usikkerheder i anlægsfasen betyder stor fare for budgetoverskridelser, som vi ofte ser ved den slags store
projekter. Som f.eks. ved forløbet med de nye supersygehuse.
Vi befinder os i en global biodiversitet krise, derfor giver det ikke mening at udrulle en 20 km lang 4 sporet motorvej
gennem natur- og drikkevandsudvindingsområder, når der findes alternative løsninger, der er både bedre, billigere,
og langt mindre belastende for miljøet.
Jeg vil gerne bede om en kvittering for modtagelsen af dette høringssvar.
Mange hilsner
Anders Munk
Jacob Paludans vej 6
9200 Aalborg SV
Mobil 25179782
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0212.png
-- AKT 311289 -- BILAG 275 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Erik Mosegaard ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 19:02
Hvorup Mosegård 070124 (1).pdf;
Mvh
Erik Mosegård Pedersen
Hvorup Mosegård
Høvejen 61
9400 Nørresundby
tlf. 21925587
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0213.png
-- AKT 311289 -- BILAG 276 -- [ Hvorup Mosegård 070124 (1) ] --
Hvorup Mosegård 070124
Indsigelse og høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
Indledning
Indledende skal nævnes, at det er beskæmmende, at man igen i denne høring har valgt at give en
meget kort periode til indsigelse, da den er lagt hen over jul nytår og derved forkortes med 10 dage.
Samtidig vælger man at dispensere fra flere punkter i Naturbeskyttelsesloven og dermed fratage
borgernes ellers retlige krav på overholdelse af denne.
I forbindelse med sidste høring blev denne forkastet på grund af manglende beskrivelse af påvirkning
og konsekvens for indgrebets indvirkning på miljø og fauna.
Hvorup Lergrave
Som lodsejer på den nordligste del af forbindelsen er det derfor bestyrtende at se, at man stadig ikke
laver en saglig vurdering af påvirkningen af arealerne omkring Hvorup Mose og lergravene i området.
Den vestligste af lergravene er Vendsyssels største sø på over 60 ha. Søen har en dybde på op til 25 m
og er dermed i direkte forbindelse med de grundvandsførende kridtlag. Motorvejen føres forbi i en
afstand af ca 60 m vest for søen. Der vil derfor med sikkerhed ske en forurening med mikroplast
(dækrester) og andre miljøskadelige stoffer fra udstødning og bremsestøv.
Søen er en af de få, der i dag har en tilfredsstillende vandkvalitet, og den bør derfor beskyttes overfor
denne risiko for forurening, da dette vil have direkte adgang til grundvandsreserverne i området.
Hvorup Mose og Dyreliv
Lige nord for lergravene ligger resterne af Hvorup mose. Dette skov/krat areal beskrives i rapporten
som værende af ringe naturmæssig værdi. Dette er faktuelt forkert. Mosen henligger som uberørt natur
med naturligt forfald af døde træer og vækster af naturligt forekommende arter af birk, bævreasp, pil
og flere forskellige mos- og sphagnumarter. Dette sammen med miljøet omkring søerne giver et rigt
og mangeartet dyreliv med bl.a. rørhøg, rørdrum, isfugl, mange andearter og store flokke af rastende
gæs i vinterhalvåret. I området ses også en fast bestand af ynglende oddere. Desuden yngler også flere
flagermusarter i området. Ligeledes er der ofte besøg af både kongeørn og havørn. Et ungt
kongeørnepar påbegyndte i foråret 2022 redebygning i skoven, men de forlod reden inden den blev
færdigbygget. Reden kan stadig ses i området.
Risiko for drikkevand
Det kan også undre at i en tid, hvor man skærper kravene til drikkevandsbeskyttelse, ønsker at placere
en motorvej, som berører Aalborgs drikkevandsarealer både nord og syd for fjorden. Det er
indiskutabelt, at det må give en voldsom forøgelse af risikoen for forurening af disse depoter.
Linjeføring og Etablering
Såfremt man mod al sund fornuft vælger at etablere en forbindelse vest om Aalborg, hvorved man
lukker byen inde med motorveje på begge sider, må man som minimum kræve, at etableringen sker
med mindst mulig gene for beboerne i de berørte områder. Dette er dog ikke tilfældet i den planlagte
projektering. Nord for fjorden skal en stor del af strækningen etableres på store “dæmninger”, hvor
kørebanen hæves 5-6 meter over niveau. Dette giver store støjgener, der p.g.a. af vejens placering vest
for beboelsesområder og højden, vil gøre, at det vil være vanskeligt at hindre denne støjspredning.
F.eks. vil man ved krydsningen af Høvejen hæve hele motorvejs anlægget med tilkørselsramper op i 6
meters højde. Dette på trods af at Høvejen i forvejen er oppe i den ønskede højde både før og efter
krydsningen. Hvis man i stedet sænkede banestrækningen fra Lindholm i et halvrør med ca 2,5 m,
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0214.png
ville det være muligt at sænke højden på hele motorvejsanlægget. både ved sammenkoblingen med
Thistedvej nær lufthavnen, og det vil være muligt at lade Høvejen gå hen over motorvejen, samtidig
vil støj fra jernbanen også kunne reduceres.
Denne løsning vil give markant mindre støj og derudover være langt billigere og reducere forbruget af
sand. Det er uhørt, at der skal bruges 6,2 mill. kubikmeter fyld og sand på et anlæg der har så lille en
samfundsforrentning. Grus og sand er en begrænset ressource, og man må derfor kræve, at der bruges
mindst muligt af denne reserve
Ligeledes er sammenkoblingen med E39 uforholdsmæssig dyr og arealkrævende. Der ønskes en
nedlæggelse af det sydgående spor på en ca. 2,5 km lang strækning og etablering af en ny sløjfe ind
over vores arealer. Det giver igen en motorvej i 6-7 meters højde, hvor det sydgående spor på E39 skal
krydse den 3. Limfjordsforbindelses tilkobling. I planoplæget udarbejdet af COWI i samarbejde med
Vejdirektoratet, kommune og amt i 1996, var der planlagt en “almindelig” tilkobling til E39, hvor man
blot førte det nordgående spor fra 3. Limfjordsforbindelse henover og langs med E39. Denne løsning
er langt billigere,og man undgår at ødelægge et stort landbrugsareal. Hele denne manøvre skal udføres
i et område, hvor etableringen er meget dyr, da det p.g.a. blød bund er nødvendigt at forbelaste
vejstrækningen inden etablering. I øvrigt har man i den før omtalte plan fra 1996 ført Høvejen over
motorvejen, og man omtaler området omkring lergravene som et værdifuldt natur- og rekreativt
område (s. 43).
Vi håber derfor, man lader fornuften råde og får lavet en ny løsning, der er mere skånsom for beboere
og natur i området.
Afslutning
Såfremt den skitserede løsning vælges, ønsker vi ikke at blive boende på ejendommen (slægtsgård
gennem 153 år). Konsekvensen af en ny motorvej i området vil for os være en ødelagt ejendom med
ituskårne arealer og ødelagte dræn. Vores erfaringer med manglende vilje fra Vejdirektoratets side til
løsning af opståede problemer i forbindelse med eftervirkninger fra etableringen af E39, vil vi ikke
igennem igen. Vores krav er derfor, at hele ejendommen (430 ha + 2 bygningssæt) bliver
eksproprieret, da der kun vil være under halvdelen af den oprindelige ejendoms arealer tilbage.
Vi har samtidig et ønske om at købe en del af arealerne mod syd tilbage, hvis vi får tilladelse til at
bygge en aftægtsbolig på dette areal. Desuden har vi en alder på 60+ og har et ønske om at afhænde
ejendommen om 4-5 år.
Erik Mosegård Pedersen
Marianne Brogård Nielsen
Høvejen 61
9400 Nørresundby
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0215.png
-- AKT 311289 -- BILAG 277 -- [ Fra Tine Lilholt Kristensen. Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra Tine Lilholt Kristensen. Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen.
10-01-2024 19:00
Ålborg har de sidste 50 år gennemgået en rivende udvikling fra at være en rå industriby, til en åben,
imødekommende, attraktiv studie- og kulturby med en smuk og indbydende havnefront.
Tanken om at byen skal omgives af en ring af motorveje både mod vest og øst mener jeg er yderst
ødelæggende for byens fremtid.
Landskabet og det rekreative område med udsyn mod vest bliver fuldstændig ødelagt, og Ålborgs nu så
attraktive boligområder i Vestbyen, Hasseris og Nørholm, samt Lindholm og Nr. Sundby vil blive ødelagt
og vil ikke komme til at kunne få flere borgere til at vælge byen som bosted.
Vores samfund er i forvejen plaget af stress, visionsløs vækst for vækstens skyld, ødelæggende støj, og
miljømæssige farer, som kan være direkte farlige for os mennesker og naturen.
Hvorfor ødelægge Nordjyllands nu så smukke, turistmæssigt attraktive, kulturelle og livfulde hovedstad
med dette mortorvejsprojekt.
Der skal findes en anden løsning.
Med venlig hilsen
Tine Lilholt
musiker/billedkunstner
www.tinelilholt.dk
Bækkedalsvej 1
9520 Skørping
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0216.png
-- AKT 311289 -- BILAG 278 -- [ Egholm motorvej. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Krahn ([email protected])
Egholm motorvej.
10-01-2024 18:58
Jeg frygter Egholmlinjen både nu og for vores næste generation.
Etableringen af en motorvej hen over Egholm vil give et tab i rekreative
muligheder for befolkningen, påvirke natur, biodiversitet og dyreliv
negativt, der i blandt de fredede dyr, udsætte mennesker for
sundhedsskadelig og generende støj, der bliver højere end den fastsatte
grænseværdi. Dette vil ramme borgere i Hasseris, Hasseris Enge,
Sofiendal Enge, Drastrup Enge, Østerådalen, Dal, kolonihaver, rekreative
områder og beboelse i Vestbyen, Egholm, Nørresundby og Lindholm. Vores
grundvand og drikkevand bliver udsat for risici for at blive forurenet.
For ikke at snakke om alt det asbest der er smidt i fjorden, der nu skal
graves og rodes op i. Der er bestemt brug for flere undersøgelser.
Tænk jer om. Regler og love er til for at blive overholdt ikke tilpasses.
Hilsen Thomsen Lindholm.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0217.png
-- AKT 311289 -- BILAG 279 -- [ Love og EU-direktiver skal overholdes ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Love og EU-direktiver skal overholdes
10-01-2024 18:57
Love og EU.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Love og EU-direktiver skal overholdes
Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse alternativer:
I Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) fremgår det i §20 stk. 2.4 at Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL omfatte følgende
oplysninger “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante
for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under
hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”. Det skete IKKE i VVM, 2021, og det er IKKE sket i
MKV, 2023 til trods for, at fagligt kompetente trafikforskere, biologer, støjeksperter, økonomer,
miljøeksperter m.fl. overfor trafikudvalg, vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar (VVM 2021) og lokale
byråd har tilkendegivet at Egholmforbindelsen er den dårligste løsning.
Anlægsloven vil imidlertid ved sin vedtagelse sætte lovgivning på dette område ud af kraft.
Det er dog et afgørende forhold, at EU´s habitatsdirektiv og drikkevandsdirektiv er overordnet dansk
lovgivning og ikke kan sættes ud af kraft med en anlægslov. Jeg anser, i lighed med en lang række
organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken habitatsdirektivet eller drikkevandsdirektivet
hvis anlægsloven besluttes på de nuværende præmisser.
For habitatsdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder), samt artikel 12 og 16 (bilag 4 arter).
Iflg. drikkevandsdirektivet artikel 4 SKAL drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM 2021 kun sker
med “betydelige risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen). Adskillige drikkevandseksperter
udtrykker da også at drikkevandet ved især nøglevandværket i Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet).
Artikel 7 i samme direktiv giver ganske vist mulighed for at fravige artikel 4 hvis det er samfundsmæssigt
nødvendigt, men dette er under forudsætning af, at alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med
fokus på miljøet (ikke den trafikale betydning), eller sagt på en anden måde er det afgørende punkt om
alternativerne kan sikre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig drikkevandets kvalitet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0218.png
-- AKT 311289 -- BILAG 280 -- [ Love og EU ] --
Love og EU-direktiver skal overholdes
Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse
alternativer:
I Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) fremgår det i §20 stk. 2.4
at Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL omfatte følgende oplysninger
“...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt,
og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en
angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til
projektets indvirkninger på miljøet..”. Det skete IKKE i VVM, 2021, og
det er IKKE sket i MKV, 2023 til trods for, at fagligt kompetente
trafikforskere, biologer, støjeksperter, økonomer, miljøeksperter m.fl.
overfor trafikudvalg, vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar (VVM
2021) og lokale byråd har tilkendegivet at Egholmforbindelsen er den
dårligste løsning.
Anlægsloven vil imidlertid ved sin vedtagelse sætte lovgivning på dette
område ud af kraft.
Det er dog et afgørende forhold, at EU´s habitatsdirektiv og
drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning og ikke kan sættes ud
af kraft med en anlægslov. Jeg anser, i lighed med en lang række
organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken
habitatsdirektivet eller drikkevandsdirektivet hvis anlægsloven besluttes på
de nuværende præmisser.
For habitatsdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder),
samt artikel 12 og 16 (bilag 4 arter). Iflg. drikkevandsdirektivet artikel 4
SKAL drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM 2021 kun sker med
“betydelige risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen).
Adskillige drikkevandseksperter udtrykker da også at drikkevandet ved
især nøglevandværket i Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet).
Artikel 7 i samme direktiv giver ganske vist mulighed for at fravige artikel
4 hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt, men dette er under
forudsætning af, at alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
fokus på miljøet (ikke den trafikale betydning), eller sagt på en anden
måde er det afgørende punkt om alternativerne kan sikre det som
Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig drikkevandets kvalitet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0220.png
-- AKT 311289 -- BILAG 281 -- [ 3. limfjordsforbindelse Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lucie Petersen ([email protected])
3. limfjordsforbindelse / Egholm motorvej
10-01-2024 18:56
Som borger i Aalborg Vestby er jeg meget bekymret for naturen, klimaet og borgernes ve & vel, hvis projektet vedr. 3.
Limfjordsforbindelse, med en motorvej over Egholm, gennemføres.
Jeg ønsker derfor, at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Der er bl.a. følgende, som vækker min bekymring:
Asbest til stor skade for mennesker og natur
Forurening af beskyttet drikkevand
Støj, støj, støj – i en by som allerede er den mest støjramte i Danmark
Ødelæggelse af øen Egholm – vinder af stilhedens pris
Fortabelse af yngleområder, habitater m.m. for Bilag IV- og rødlistede arter
Et projekt der ikke afløser det problem, det skal
Penge direkte ud med badevandet
Mangel på respekt overfor de regler og love der er – hvor er den demokratiske proces?
Konsekvensen - ubetydelig, begrænset, moderat eller væsentlig
Mangel på politikere, der rent faktisk vil kæmpe for natur, klima og miljø – og ikke bare siger, at de vil?
Asbest
Der er veldokumenteret beviser for, at der er asbestdeponier, samt fund af asbest der hvor linjeføringen ønskes fra
Tænketank GeoHav. Dette er desværre ikke udførligt beskrevet i Miljøkonsekvensrapporten, og det skal det jo være, for
at man kan godkende projektet. Ideen med rapporten er jo netop at få belyst ALT.
Drikkevand
Hvis motorvejen vedtages, vil linjeføringen gå tæt ved 2 sårbare boringsnære beskyttelsesområder, hvilket kan få
konsekvenser for ca. 100.000 borgere, som dagligt drikker rent grundvand fra disse.
Hvor mange af os har ikke været i udlandet, hvor vi har måtte købe vand på flasker, fordi det i hanerne ikke kan drikkes?
Det er det scenarie, vi vil ende med her, hvis der anlægges en motorvej så tæt ved beskyttelsesområderne.
Støj
De grænseværdier der anvendes i rapporten, er en gennemsnitsberegning over hele døgnet x 365 dage. Der vil derfor
være væsentligt mere støj på visse tidspunkter af døgnet/dage, end på andre. WHO anbefaler max 53dB, men i
rapporten anvendes 58dB.
Aalborg er allerede den mest støjramte by i Danmark. Der er megen vestenvind, og en motorvej vest for byen, kræver
vist ikke nogen Sherlock Holmes til at regne ud, hvad det betyder.
I 2020 da Jeppe Bruus var formand for Transportudvalget nævnte han selv i en høring den 29.01.2020, at
”der i 2012 var
1,4 mill. danskere påvirket at vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier (58 dB), og at flere dør af vejstøj
end dræbte i trafikken”.
Ift. udviklingen i støjgener, sagde Jeppe Bruus
”man kan bare se, hvordan det er eksploderet,
bare de seneste 5-6 år”,
og
”derfor er det også et problem, som vi skal gøre noget ved”.
Og hvad er det så, I politikere gør ved det? I vælger at fokusere på én løsning mht. at få løst de trafikale problemer der
er, primært ved Aalborg. Og det er i form af endnu en motorvej, så Aalborg by vil blive omkranset af 2 motorveje.
Der har været rigtig meget i pressen omkring Silkeborg-motorvejen. Hvor støjberegninger ikke var korrekte. Og nu har
borgerne der endnu en udgift mht. ekstra støjværn. Og det er i en tid, hvor alle kommuner i Danmark er presset på
økonomien. Lad os ikke få lavet sådan en fejltagelse igen.
Ødelæggelse af øen Egholm
Egholm er den lille ø, der ligger 5 minutters sejlads med færge fra Aalborg Vestby. Øen fik i 2019 Stilhedsprisen fra ”Vi
elsker stilhed”. Og tro mig, der er stille på den lille ø, og det opleves lige fra det øjeblik, du træder i land fra færgen. Til
trods for hvad f.eks. tilhængere af motorvejen i Egholmlinjen vil sige, så er der faktisk et rigt dyreliv og natur på øen. Der
er bl.a. Bilag IV-arter, og dem skal vi for alt i verden beskytte. Jeg ved godt, at frøer, tudser og flagermus ikke er de dyr,
de fleste ser som nuttede. Så er det nemmere at forholde sig til f.eks. odderen. Men de har alle en plads i vores natur og
økosystem, og det skal vi bevare. Og vi skal ikke skræmme dyr væk med metoder, der ikke er bevis for virker, eller
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0221.png
ødelægge deres habitater og yngle- og fouragerende områder.
Og ja, der er brugbare alternative løsninger til en
motorvej i Egholmlinjen!
Bilag IV- og rødlistede arter
Det er ikke kun på Egholm, at der er rødlistede eller Bilag IV-arter. Det er der også ved andre steder på den 20 km lange
strækning, og også her skal vi respektere det.
Et projekt der ikke løser det, det skal
Det anslås, at det vil tage fra ca. 10 år at anlægge Egholmmotorvejen. Det er tanken, at den skal aflaste den nuværende
motorvej (E45 - og specielt tunnellen) samt Limfjordsbroen. Beregninger fra f.eks. trafikforskere, viser dog, at når
Egholmmotorvejen står klar, vil den kapacitet, som skulle være frigivet på den anden motorvej (E45), næsten allerede
være brugt op. Og det vil sige, at ca. 10 år efter ”første spadestik”, er der igen behov for at kigge på en ny løsning.
Derfor giver det kun mening at få undersøgt/lavet en VVM for et ekstra (vendbart) rør ved Limfjordstunnellen.
Penge direkte ud med badevandet
Den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er i Infrastrukturplanen 2035 noget af det dyreste. Og taget i betragtning af de
ødelæggende konsekvenser den vil have, for bl.a. klima, natur og borgere, og at den ikke aflaster, det der ønskes, så er
det virkelig dumme penge. Brug nu vores alles pengene fornuftigt – få en løsning, der på alle måder bare er bedre - for
alt og alle.
Mangel på respekt overfor de regler og love der er – hvor er den demokratiske proces?
Danmark, det er da et demokratisk land, er det ikke? Det ville jeg for få år tilbage have svaret ja til. Men der er desværre
blevet en tendens, hvor det ikke virker sådan. I stedet er oplevelsen, at politikerne bare siger et (når der skal høstes
stemmer), men gør noget andet (når de er blevet valgt ind - hvad enten det er kommunalt, regionalt eller til folketinget).
At både den lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse og den supplerende miljøkonsekvensrapport er sendt i høring på én
gang, med en meget kort frist (fra den 7. december 2023 til den 11. januar 2024), altså hen over jul og nytår, det er da en
helt uacceptabel demokratisk proces.
At man i miljøkonsekvensrapporten desuden beder om fravigelse af EU regulerede habitatregler, ifm. odder på Egholm,
med den begrundelse
”at forbindelsen er samfundsmæssigt nødvendigt, og der ikke findes alternativer”,
det er ikke i
orden, for der er alternativer. Men igen og igen får vi borgere af vide
”det er besluttet”.
Og det kan godt være, at det er
med i Infrastrukturplanen, men så længe der ikke er en anlægslov, så er der jo faktisk ikke noget, ”der
er besluttet”!
Det er heller ikke i orden, at anlægsloven:
vil fjerne tilsynsmyndigheders adgang til at sikre, at miljølovgivningen overholdes (også for miljøstyrelsens
adgang).
stiller forslag om en magtkoncentration, der giver Transportministeren vide rammer for at overtage
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.
fjerner muligheden for at klage eller appellere afgørelser relateret til motorvejsprojektet.
Konsekvensen - ubetydeligt, begrænset, moderat eller væsentlig?
I rapporten står der, hvordan noget er ”vurderet” ud fra de 4 ord. Jeg synes, det er bekymrende, at denne rapport
baseres på vurderinger. Det lader ikke til, at der er noget, der er ”med sikkerhed”.
Væsentlig optræder 253 gange i rapporten.
Moderat optræder 195 gange i rapporten.
Begrænset optræder 293 gange i rapporten.
Ubetydelig optræder 119 gange i rapporten.
Mangel på politikere, der rent faktisk vil kæmpe for natur, klima og miljø – og ikke bare siger, at de vil?
Hvis du har valgt at læse hele mit brev, håber jeg, du forstår den bekymring og frustration, jeg sidder med.
Specielt siden ”klimavalget”, da har den ene efter den anden politiker udtalt, hvordan de vil gøre noget for naturen,
miljøet, klimaet, børnene, de ældre osv. osv. Men som borger ser det ud til, at det der tæller mest, det er
vælgerstemmer, ministerposter og -biler – og så pyt med, hvordan vores miljø, klima eller natur har det. Og igen tager
det ikke nogen Sherlock Holmes for at finde ud af, at det hele står ret skidt til!
DERFOR gør nu det rigtige, få undersøgt de alternativer, der rent faktisk er til en motorvej over Egholm, og vær stolt
over, at du er en politiker, der tør gå mod (parti)strømmen – men være ærlig og tro mod dit (valg)ord!
Jeg vil gerne, at modtagelsen af denne mail bekræftes.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Venlig hilsen
Lucie Petersen
Cort Adelers Gade 7, 2th
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0223.png
-- AKT 311289 -- BILAG 282 -- [ EGHOLMMOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
annette roed ottosen ([email protected])
EGHOLMMOTORVEJ
10-01-2024 18:55
Trafik og Samfundsøkonomi Anlægslov.pdf;
Hermed indsigelse til Anlægslov.
Jeg ønsker bekræftelse på at indsigelsen er modtaget.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Annette Roed Ottosen
Dejgårdsvej 7
9240 Nibe
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0224.png
-- AKT 311289 -- BILAG 283 -- [ Trafik og Samfundsøkonomi Anlægslov ] --
Trafikalt og samfundsøkonomi.
Det er uforståeligt, at der holdes fast i projekt, som er ULOVLIGT bl.a fordi der ikke
er undersøgt alternativer* og som IKKE er samfundsnødvendigt.*
Danmarks dyreste motorvejsstrækning med dårligste forrentning løser ikke
trængselsproblemer i flg. VD.
VD´s beregninger i VVM2023 viser at skulle Egholmmotorvejen stå færdig, så vil
trafikstigninger gøre at
trafikken ved E45/tunnellen på åbningstidspunktet fortsat er
over vejens kapacitetsgrænse på 80.000 køretøjer.
Når trafikken fortsat stiger bliver
trængslen på E45 hurtigt som i dag og værre.
En motorvej over Egholm kan ikke aflaste tilstrækkeligt, da trafikanternes behov langt
overvejende knytter sig til E45 pga arbejdspladser og institutioner i Aalborg øst og
centrum.
Egholm forbindelsen vil også være en besværlig omvej ved trængsel som vil kræve at
trafikanterne skal køre langt for at ”vende” på motorvej E39 syd eller nord for at komme på
E45 motorvejen igen eller vil kræve, at de skal køre på tværs gennem byens centrale veje,
som i forvejen er for små og trafikbelastede.
Fremkommeligheden for ambulancer og brandvæsen vil af samme grund heller ikke
bedres, da omvejene bliver for store og for tidskrævende.
Samfundsøkonomien ved Egholm forbindelsen er meget dårlig.
Det er det projekt i
infrastrukturforliget, som har den dårligste interne rente på kun 3,5%.
Projektet løber kun lige rundt; allermest pga påståede tidsgevinster på 6,1 mia, som reelt
er luftpenge, hvoraf en meget stor del er fritidskørsel, som det ikke burde være relevant at
tælle med som en samfundsgevinst og pga en påstand om at hele anlægget incl tunnel
har samme værdi om 60 år.
Og så løber det også lige rundt fordi der fortsat ikke er medregnet CO2 ved anlæg
trods kendte tal.
Mærkværdigvis indgår støj som en positiv faktor, fordi man postulerer mindre støj på
eksisterende veje og postulerer at støjen på de nye vej i gennemsnit bliver under den i
forvejen alt for høje støjgrænse på 58 dB.
Mærkværdigvis regnes mere kørsel pga trafikspring også som en positiv faktor pga øgede
statsindtægter.
VVM/MKR er baseret på utidssvarende beregninger fra en tid hvor klima, miljø,
natur, støj og sundhed ikke havde betydning. Men det burde de have nu, hvor vi står
i både biodiversitets- og klimakrise.
Projektet og vejloven er ulovligt, da der står i Vejloven, at rimelige alternativer skal
undersøges* og selvfølgelig er det nødvendigt at kende opdaterede gennem-
undersøgte alternativer for at kunne tage lovlige beslutninger om infrastuktur, for at
kunne tage det – på alle måder - bedste valg og for at kunne konkludere om et
motorvejsprojekt kan være samfundsnødvendigt.
Der findes
alternativer,
som reelt afhjælper trængslen, giver langt bedre forrentning, er
mindre klimabelastende, mindre belastende for natur og dyr, som ikke går igennem
drikkevands beskyttelsesområder eller igennem asbestdepoter og som ikke støjbelaster
en ny del af byen.
Flere alternativer er undersøgt og velbeskrevet af diverse trafikforskere. Disse skal VVM
undersøges og opdateres. Eksempelvis vil
et ekstra vendbar tunnelrør
give en samlet
kapacitet på 9 spor, hvilket er 1 spor mere end Elbtunnellen hvor der dagligt kører ca
150.000 køretøjer. Det vil være 50% forøgelse af antal spor og i praksis pga
vendbarheden 100% ekstra kapacitet ved spidsbelastninger. Beregninger viser også, at en
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0225.png
ekstra vendbart tunnelrør eller en citytunnel har langt større effekt på trængsel, håndtering
af flaskehalse og fremkommelighed og dermed give større tidsgevinster.
Relevante alternativer skal undersøges før en lovlig anlægslov kan besluttes.
Jeg henstiller til at lovforslaget om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes.
* Det er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver at undlade at belyse alternativer. Det fremgår af
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
§20 stk. 2.4 at en Miljøkonsekvensrapport bl.a. SKAL omfatte “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som
bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”.
Anlægsloven er et forsøg på at sætte lovgivningen på dette område ud af kraft. Men da EU´s habitatsdirektiv og
drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning kan de ikke sættes ud af kraft med en dansk anlægslov.
Anlægsloven for Eghomforbindelsen er ULOVLIG, da den hverken overholder habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet.
Habitatsdirektivet Art. 6 drejer sig om natura 2000 områder, Art. 12 og 16 om bilag IV-arter. Drikkevandsdirektivet Art. 4
sikrer drikkevandets kvalitet, hvilket VVM2021 beskriver kun sker med betydelige risici. Art. 7 giver mulighed for at
fravige Art. 4, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og her er en forudsætning, at alternativer SKAL være undersøgt
med den skærpende forudsætning at fokus er på at sikre miljøet og drikkevandet (ikke på økonomi eller trafik). Her
handler det altså om at Art. 4 kun fraviges hvis et projekt kan gøre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig sikre at
drikkevandet ikke bliver forurenet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0226.png
-- AKT 311289 -- BILAG 284 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
stoffer h ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 18:44
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om
den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Min begrundelse er baseret på de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte
argumenter og høringssvar, som jeg hermed tilslutter mig.
Jeg er imod en udvidelse af motorvejen vest om Aalborg og henover Egholm idet dette vil berøre og
forurene hidtil beskyttede grundvandsområder. I en tid hvor stadig flere kilder til drikkevand viser sig at
være forurenede med pesticidrester, giver det ingen mening at ophæve beskyttelsen af en kilde til
drikkevand uden for Aalborg og udføre forurenende anlægsarbejde og en kronisk forurenende motorvej
henover det. Det drejer sig om drikkevandsreservoiret ved Drastrup. Desuden vil en sådan motorvej
forstyrre områder som bebos af beskyttede arter under EU-regler, som man ikke har forholdt sig til i
hidtidige vurderinger. Det drejer sig om gæs, strandtudser og odder. Dertil er området, som støder op til
området hvor motorvejen planlægges, fyldt med asbest fra gamle asbestdeponier som ikke er indkapslede,
og hvorfra asbest igennem årtier har bredt sig ud i fjorden i det område hvor motorvejen planlægges. Dette
er dokumenteret af GeoHav. Frigivelse af asbest ville være en voldsom sundhedsrisiko for beboere i
Aalborg. Dertil er rentabiliteten af en sådan forbindelse blevet udfordret af flere trafikforskere. Jeg
opfordrer til at planerne om denne motorvejsudvidelse opgives.
Venlig hilsen
Christoffer Haugaard.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0227.png
-- AKT 311289 -- BILAG 285 -- [ Alternativer til en Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Alternativer til en Egholmmotorvej
10-01-2024 18:43
Alternativer til en Egholmmotorvej.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Alternativer til en Egholmmotorvej
I stedet for at bruge 7,3 mia, kroner til en Egholmmotorvej foreslås det at pengene bruges til:
· Investeringer i bedre kollektiv trafik – herunder i decentrale løsninger, som tilpasses behovene i de mindre
byer og landdistrikterne i region Nordjylland
· En systematisk indsats for at sprede myldretidstrafikken ved hjælp af fleksible arbejdstider, hvor Region
Nordjylland sammen med
· Aalborg Kommune går i spidsen og koordinerer indsatsen med andre store virksomheder.
· Bedre mulighed for hjemmearbejde.
· Understøttelse af mere samkørsel og anvendelse af delebiler – blandt andet ved at stille Region Nordjyllands
bilpark til rådighed, når bilerne ikke bruges af regionen.
· Flere cykelstier og bedre forhold for cyklister
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark
ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister og
busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0228.png
-- AKT 311289 -- BILAG 286 -- [ Alternativer til en Egholmmotorvej ] --
Alternativer til en Egholmmotorvej
I stedet for at bruge 7,3 mia, kroner til en Egholmmotorvej foreslås det at
pengene bruges til:
· Investeringer i bedre kollektiv trafik – herunder i decentrale løsninger,
som tilpasses behovene i de mindre byer og landdistrikterne i region
Nordjylland
· En systematisk indsats for at sprede myldretidstrafikken ved hjælp af
fleksible arbejdstider, hvor Region Nordjylland sammen med
· Aalborg Kommune går i spidsen og koordinerer indsatsen med andre
store virksomheder.
· Bedre mulighed for hjemmearbejde.
· Understøttelse af mere samkørsel og anvendelse af delebiler – blandt
andet ved at stille Region Nordjyllands bilpark til rådighed, når bilerne
ikke bruges af regionen.
· Flere cykelstier og bedre forhold for cyklister
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle
motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være
forbeholdt fodgængere, cyklister og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0229.png
-- AKT 311289 -- BILAG 287 -- [ Høringsvar indsigelse mod den 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anne Vemming ([email protected])
Høringsvar indsigelse mod den 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 18:34
2024
Til Trafikministeren/Trafikministeriet
Jeg gør hermed indsigelse mod udkast til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse. Lovforslaget omhandler en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om
Aalborg via øen Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske motorvej i syd og E39
Hirtshalsmotorvejen i nord.
Det er fuldstændig uforståeligt for flertallet af borgerne/vælgerne i Aalborg og
Nordjylland generelt, at Staten/Trafikministeren foreslår et motorvejstracé, der påviseligt er
ringere på alle parametre end et østligt tracé i form af en parallel-tunnel. Flere
velrenommerede eksperter inden for trafikafvikling, økonomi, støj samt natur og rekreation har
med velunderbyggede argumenter påvist, at det vil være både billigere og bedre at anlægge en
parallel-tunnel med tilhørende optimering af tilslutningsanlæg og tilstødende vejforbindelser.
Samtidig kan en sådan løsning være færdigbygget – som minimum – lige så hurtigt som en
Egholm forbindelse. Alle ved, at udviklingen i Aalborg foregår i øst samtdelvis i den centrale og
sydlige del af byen. Samtidig kommer langt den største del af ”myldretidstrafikken” fra den
østlige/nordlige del af Vendsyssel. Denne trafik vil uomtvisteligt være bedst tjent med en østlig
forbindelse over/under Limfjorden. Anlæg en Egholm-forbindelse vil således være en af de største
fejltagelser i nyere tid, og have kæmpestore, direkte og negative konsekvenser for et meget stort
antal borgere i både Aalborg og Nørresundby.
1.
Trafikafvikling.
Dagsdato er problemet med krydsning af Limfjorden i alt væsentlighed forbundet med
”myldretidstrafikken”, når folk skal til og fra arbejde i Aalborg. Langt de fleste
arbejdspladser i Aalborg ligger i øst samt delvis i det centrale og sydlige Aalborg. Der er
lavet nye beregninger af trafikforskere, der uden diskussion viser,
at flaskehalsproblemerne på både kort og lang sigt afhjælpes klart bedst ved en udbygning af
kapaciteten i den østlige del af Aalborg. Her vil en parallel-tunnel være den helt rigtige
løsning, som ovenikøbet er billigere både anlægsøkonomisk og samfundsøkonomisk. Dette
er selvfølgelig inklusive nødvendige tilslutningsanlæg og -veje. Dette kan dokumenteres ved
brug af de nyeste trafikberegningsmodeller, til forskel fra de beregningsmodeller, der
tidligere blev brugt i denne sag.
En vestlig linjeføring vil kun være en fordel for Aalborg Lufthavn samt den allervestligste
del af Vendsyssel/Hanherred, hvilket ikke burde opveje ovennævnte fordele.
2.
Støj
Med den omhandlede linjeføring udsætter man hele den vestlige del af Aalborg og
Nørresundby for helt unødig ekstra støjbelastning. De fremherskende vindretninger er jo
vestlige, hvor støjen fra et vestligt motorvejstracé, vil på virkeborgere, der er bosat i de
vestlige dele af Aalborg og Nørresundby for helt ny støjbelastning. Disse borgere har bosat
sig/investeret i bolig i disse områder netop, fordi der mod vest ligger marker og skove og
ikke en motorvej. Når der ovenikøbet er et meget bedre alternativ for krydsning af
Limfjorden i øst giver det absolut ingen mening, at ødelægge disse menneskers livskvalitet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
3.
Natur og rekreative interesser.
Den vestlige linjeføring for motorvejen over Egholm gennemskærer på noget nær hele
strækningen væsentlige naturværdier og områder med store rekreative interesser.
Således påvirkes den sydlige del af Øster Å dalen væsentligt både i forhold til anlæg og
senere i forhold til øget støjpåvirkning. Øster Å dalen er et område med stor rekreativ værdi
for Aalborgs borgere.
Hasseris Enge er ligeledes et område med store landskabs- og naturinteresser, som det har
stor værdi at være bosat op i mod. I stedet for udsynet ud over engene bliver udsigten til en
”dæmning”, hvorpå motorvejen bliver placeret. Der bliver tale om ”indhegning” af Hasseris
m.m.
Selve Egholm er absolut et af de største problemer, når det gælder den vestlige linjeføring.
De rekreative værdier på øen er helt uerstattelige, og de bliver totalt ødelagt, idet
linjeføringen vil adskille den østlige del, hvor havnen og kroen ligger, fra den vestlige del,
hvor flere vandreruter i dag ligger placeret. Jeg er klar over, at der vil være flere passager,
men oplevelsesmæssigt bliver Egholm ødelagt af støj og dæmning på tværs af øen.
Egholm er samtidig levested for flere beskyttede dyrearter eks. Odder og Strandtudse. Begge
disse arter er beskyttet af EU´s Habitatdirektiv, hvorfor linjeføringen over Egholm strider
mod dette direktiv. Når der reelt findes et alternativ til linjeføringen over Egholm, bør det
ikke være muligt at fravige Habitatdirektivet.
På Nørresundbysiden ødelægges de rekreative værdier i Lindholm Fjordpark – herunder
smadres ”Verdens Ende” totalt.
4.
Drikkevandsinteresser.
Aalborg kommune har i en længere årrække arbejdet for drikkevandsbeskyttelsen, så
Aalborg også fremover kan forsynes med rent drikkevand. Et af de væsentligste områder er
Drastrup. Den vestlige linjeføring vil gennemskære dette område, hvor der både under
anlægsfasen og senere under brug af motorvejen, vil være stor risiko for uheld, der kan true
dette vigtige drikkevandsmagasin.
Jeg ved, at der fra anden side mere dybtgående bliver redegjort for flere retlige mangler i denne
sag. Det drejer sig om flere problemstillinger i Miljøkonsekvensrapporten (MKR) samt
linjeføringens strid mod EU´s Habitatdirektiv. Disse indvendinger, er jeg helt enig i og vil bakke
op om, de her af følgende klager til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet samt EU. Jeg vil således
gøre midt til, at denne gigantiske fejlbeslutning – hvis den gennemføres på eksisterende grundlag
– bliver ”fulgt helt til dørs”.
Forhåbentlig bliver indholdet af alle indsigelser fremlagt åbent for Folketinget, så man
her tydeligt kan se, hvilke helt uoprettelige konsekvenser en gennemførelse af
Egholmmotorvejen vil få for både mennesker og natur. Forhåbentlig er indsigelserne nok
til allerede nu at droppe udkastet til anlægslov, alternativt må folketinget kræve, at der
gennemføres en fornyet undersøgelse, baseret på aktuel viden og opdaterede
beregningsmodeller af en østlig forbindelse, inden der tages endelig stilling.
Vi er rigtig
mange Nordjyder, der er helt uforstående overfor, at Trafikministeren/Trafikministeriet ikke
overhovedet vil i dialog – herunder ikke vil gennemføre en fornyet undersøgelse af en østlig
linjeføring. Denne kendsgerning sætter et stort spørgsmålstegn ved vores demokratiske model.
Anne Vemming
Ananasvej 3
9000 Aalborg
Sendt fra min iPhone
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0231.png
-- AKT 311289 -- BILAG 288 -- [ Høringssvar Den tredje Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Oline Pedersen ([email protected])
Høringssvar Den tredje Limfjordsforbindelse
10-01-2024 18:30
Høringssvar_Den tredje Limfjordsforbindelse.pdf;
Til Transportminister: Thomas Danielsen
Vi lever i en tid, der er præget af både klimakrise og biodiversitetskrise, og i det lys er det nødvendigt at stoppe op
og finde nye løsninger på problemerne.
Anlæggelsen af nye motorveje er en del af problemet ikke af løsningen.
Vi vil med denne henvendelse protestere over anlæggelsen af den 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
En firesporet motorvej hen over Egholm er problematisk af flere grunde:
Af klimamæssige hensyn:
Mere motorvej fører til mere privatbilisme og mindre offentlig transport
Af naturmæssige hensyn
Der vil med anlæg af en motorvej i det pågældende område være risiko for, at man ikke kan sikre
tilfredsstillende beskyttelse af truede dyrearter
Der vil med anlæg af en motorvej i det pågældende område være risiko for frigørelse af asbest fra de asbest-
lagre, der ligger langs fjorden
Der vil med anlæg af en motorvej i det pågældende område være risiko for forurening af grundvand og
drikkevand
Af menneskelige hensyn
Anlæg af en motorvej i så bynært et område vil føre til øget støjforurening
En vestforbindelse over Egholm vil føre til øget trafikal trængsel i Aalborg Vestby, hvilke vil være til gene
for bydelens beboere generelt og derudover skabe en mere usikker skolevej for bydelens børn og unge
Bydelens skoler og dagtilbud vil med anlæg af en motorvej miste værdifulde muligheder for at inddrage
naturen i aktiviteter og undervisning
Aalborg vil som by blive ’spæret inde’ af to motorveje, hvilket vil være problematisk i forhold til fremtidig
byudvikling.
Med en motorvej i området spoleres mange rekreative områder, som er af stor betydning for mennesker
livskvalitet og bydelens sociale liv, det gælder eksempelvis:
Naturområder på Egholm og i Lindholm, Kolonihaverne i Vestbyen, Vestre Fjordpark og Fjordbyen
Alle disse grunde burde være alt rigeligt til at stoppe dette anlægsprojekt. Men dertil kommer at projektet ikke
engang løser byens trafikale problemer.
Repræsentanter for transporterhvervet i Nordjylland har offentlig givet
udtryk for, at en vestforbindelse ikke er løsningen for deres erhverv. Det er E 45, der er hovednerven op gennem
Jylland mod Skandinavien.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Med det kommende Universitetshospital i Aalborg Øst, er det desuden endnu mere påkrævet at løse de trafikale
problemer i Øst, hvilket kan ske ved et ekstra tunnelrør, der kan reguleres i forhold til myldretiden. En
vestforbindelse er derfor ikke løsningen.
Venlig Hilsen
Oline Pedersen og Daniell Marcussen
Ryesgade 20, 1. sal
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0233.png
-- AKT 311289 -- BILAG 289 -- [ Høringssvar_Den tredje Limfjordsforbindelse ] --
Aalborg Vestby 10. januar 2024
Til Transportminister: Thomas Danielsen
Vi lever i en tid, der er præget af både klimakrise og biodiversitetskrise, og i det lys er det
nødvendigt at stoppe op og finde nye løsninger på problemerne.
Anlæggelsen af nye motorveje er en del af problemet ikke af løsningen.
Vi vil med denne henvendelse protestere over anlæggelsen
af den 3. limfjordsforbindelse over
Egholm.
En firesporet motorvej hen over Egholm er problematisk af flere grunde:
Af klimamæssige hensyn:
Mere motorvej fører til mere privatbilisme og mindre offentlig transport
Af naturmæssige hensyn
Der vil med anlæg af en motorvej i det pågældende område være risiko for, at man ikke
kan sikre tilfredsstillende beskyttelse af truede dyrearter
Der vil med anlæg af en motorvej i det pågældende område være risiko for frigørelse af
asbest fra de asbest-lagre, der ligger langs fjorden
Der vil med anlæg af en motorvej i det pågældende område være risiko for forurening af
grundvand og drikkevand
Af menneskelige hensyn
Anlæg af en motorvej i så bynært et område vil føre til øget støjforurening
En vestforbindelse over Egholm vil føre til øget trafikal trængsel i Aalborg Vestby, hvilke
vil være til gene for bydelens beboere generelt og derudover skabe en mere usikker
skolevej for bydelens børn og unge
Bydelens skoler og dagtilbud vil med anlæg af en motorvej miste værdifulde muligheder
for at inddrage naturen i aktiviteter og undervisning
Aalborg vil som by blive ’spæret inde’ af to motorveje, hvilket vil være problematisk i
forhold til fremtidig byudvikling.
Med en motorvej i området spoleres mange rekreative områder, som er af stor betydning
for mennesker livskvalitet og bydelens sociale liv, det gælder eksempelvis:
o
Naturområder på Egholm og i Lindholm, Kolonihaverne i Vestbyen, Vestre
Fjordpark og Fjordbyen
Alle disse grunde burde være alt rigeligt til at stoppe dette anlægsprojekt. Men dertil kommer at
projektet ikke engang løser byens trafikale problemer. Repræsentanter for transporterhvervet i
Nordjylland har offentlig givet udtryk for, at en vestforbindelse ikke er løsningen for deres
erhverv. Det er E 45, der er hovednerven op gennem Jylland mod Skandinavien.
Med det kommende Universitetshospital i Aalborg Øst, er det desuden endnu mere påkrævet at
løse de trafikale problemer i Øst, hvilket kan ske ved et ekstra tunnelrør, der kan reguleres i
forhold til myldretiden. En vestforbindelse er derfor ikke løsningen.
Venlig Hilsen
Oline Pedersen og Daniell Marcussen
Ryesgade 20, 1. sal
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0234.png
-- AKT 311289 -- BILAG 290 -- [ Love og EU-direktiver skal overholdes ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Love og EU-direktiver skal overholdes
10-01-2024 17:53
Love og EU-direktiver skal overholdes.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Love og EU-direktiver skal overholdes
Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse alternativer:
I Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) fremgår det i §20 stk. 2.4 at Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL omfatte følgende
oplysninger “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante
for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under
hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”. Det skete IKKE i VVM, 2021, og det er IKKE sket i
MKV, 2023 til trods for, at fagligt kompetente trafikforskere, biologer, støjeksperter, økonomer,
miljøeksperter m.fl. overfor trafikudvalg, vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar (VVM 2021) og lokale
byråd har tilkendegivet at Egholmforbindelsen er den dårligste løsning.
Anlægsloven vil imidlertid ved sin vedtagelse sætte lovgivning på dette område ud af kraft.
Det er dog et afgørende forhold, at EU´s habitatsdirektiv og drikkevandsdirektiv er overordnet dansk
lovgivning og ikke kan sættes ud af kraft med en anlægslov. Jeg anser, i lighed med en lang række
organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken habitatsdirektivet eller drikkevandsdirektivet
hvis anlægsloven besluttes på de nuværende præmisser.
For habitatsdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder), samt artikel 12 og 16 (bilag 4 arter).
Iflg. drikkevandsdirektivet artikel 4 SKAL drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM 2021 kun sker
med “betydelige risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen). Adskillige drikkevandseksperter
udtrykker da også at drikkevandet ved især nøglevandværket i Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet).
Artikel 7 i samme direktiv giver ganske vist mulighed for at fravige artikel 4 hvis det er samfundsmæssigt
nødvendigt, men dette er under forudsætning af, at alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med
fokus på miljøet (ikke den trafikale betydning), eller sagt på en anden måde er det afgørende punkt om
alternativerne kan sikre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig drikkevandets kvalitet.
Bitt Juul Jensen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0235.png
-- AKT 311289 -- BILAG 291 -- [ Love og EU-direktiver skal overholdes ] --
Love og EU-direktiver skal overholdes
Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse alternativer:
I Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) fremgår det i §20 stk. 2.4 at Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL
omfatte følgende oplysninger “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har
undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”.
Det skete IKKE i VVM, 2021, og det er IKKE sket i MKV, 2023 til trods for, at fagligt kompetente
trafikforskere, biologer, støjeksperter, økonomer, miljøeksperter m.fl. overfor trafikudvalg,
vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar (VVM 2021) og lokale byråd har tilkendegivet at
Egholmforbindelsen er den dårligste løsning.
Anlægsloven vil imidlertid ved sin vedtagelse sætte lovgivning på dette område ud af kraft.
Det er dog et afgørende forhold, at EU´s habitatsdirektiv og drikkevandsdirektiv er overordnet
dansk lovgivning og ikke kan sættes ud af kraft med en anlægslov. Jeg anser, i lighed med en lang
række organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet hvis anlægsloven besluttes på de nuværende præmisser.
For habitatsdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder), samt artikel 12 og 16 (bilag
4 arter). Iflg. drikkevandsdirektivet artikel 4 SKAL drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM
2021 kun sker med “betydelige risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen).
Adskillige drikkevandseksperter udtrykker da også at drikkevandet ved især nøglevandværket i
Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet). Artikel 7 i samme direktiv giver ganske vist mulighed
for at fravige artikel 4 hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt, men dette er under forudsætning af,
at alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med fokus på miljøet (ikke den trafikale
betydning), eller sagt på en anden måde er det afgørende punkt om alternativerne kan sikre det som
Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig drikkevandets kvalitet.
Bitt Juul Jensen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0236.png
-- AKT 311289 -- BILAG 292 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik Mørch ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 17:49
Som menigt medlem af Aalborg Vandski klub.docx;
Til Transportministeriet.
Hermed vedhæftet høringssvar fra undertegnede , vedrørende forslag om anlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse.
Jeg vil gerne bede om en kvittering for modtagelse af høringssvaret.
Venlig hilsen
Henrik Mørch Christensen
Egholm 59
9000 Aalborg
Tlf. 4057 9777
Hermed fremsendes høringssvar vedr. 3.
Sendt fra
Mail
til Windows
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0237.png
-- AKT 311289 -- BILAG 293 -- [ Som menigt medlem af Aalborg Vandski klub ] --
Som menigt medlem af Aalborg Vandski klub, protestere jeg herved i mod en evt. kommende motorvej
over Egholm.
Vandski klubben belastes med støj og møg.
Naturen ved klubben belastes.
Bilag 4 arter og bilag 2 arter vil lide skade.
Jeg vil også gerne udtrykke min manglende forståelse af hvorfor Aalborg Vandski klub, ikke er at finde på
høringslisten. Det må være en væsentlig fejl.
Vejen er planlagt klods op ad søen, og klubhuset, så en motorvej, som bliver anlagt i så kort afstand til
klubbens område, vil da utvivlsomt afstedkomme væsentlige støjgener, og sikkert også dårlig luftkvalitet.
Adgangen til klubben vil også blive besværliggjort, ikke mindst under anlæg af motorvejen.
Er der sikret, at adgangsvejen efter anlæg af motorvejen, vil kunne passeres af en stor kranbil, som den vi
bruger til at hejse båd, bro, og hoprampe op med?
Vejforløbet er tiltænkt meget tæt på Vandskistadion i Voerbjerg, hvor Aalborg Vandski klub har sit virke.
Vores klubhus ligger kun ganske få meter fra hvor vejen er tiltænkt. Og som jeg forstår det, i en anseelig
højde, så skidt og møg fra vejen, kan hvirvles over i vores sø, hvor støjen vil kunne høres, som en konstant
brølen. Det vil nemt gå ud over medlemmernes lyst til at komme i klubben, hvor det i dag er normalt, at
folk mødes, og er sammen i mange timer, og ud over at træne vandski, har et socialt fællesskab. Vandski er
i den grad en familiesport, og det mere reglen end undtagelsen, at hele familien kommer i klubben..
Støjer vi da ikke selv?
Nej faktisk ikke! Der er gennem årene gjort meget for at få vandskibåde til at støje mindst muligt. F.eks. er
udstødningen ført under vand, og der er sat en lyddæmpende kasse over motoren. Faktisk er støjen fra
vandet, som slås væk af båden, kraftigere end motorstøjen. Derfor bliver det en meget anderledes, og
meget mindre attraktivt, at færdes i Vandskiklubben, hvis der kommer en motorvej, så tæt på.
Rekreativt område?
Ja! På syd og vest siden af vandskisøen, er der for nylig etableret en offentlig gang og cykelsti, og man kan
sige sig selv, at det også bliver langt mindre attraktivt, at bruge stien i fremtiden, hvis der anlægges en
larmende motorvej tæt på.
I vandskisøen, er der nogle steder indrettet frie fiskepladser, og brugerne af disse vil også få en meget
dårligere oplevelse ved at fiske i søen, hvis der kommer en motorvej.
Hvilken natur, er der ved vandskisøen?
Ved vandskisøen er der dokumenteret flagermus af arterne: Vandflagermus, Damflagermus,
Dværgflagermus. Der vil givetvis ske adskillige trafikdrab af disse lavtflyvende arter, hvis der etableres en
motorvej på tværs af Flagermusenes flyveruter, som forløber flere steder omkring søen.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Oddere er kendt fra Lindholm å, som forløber klods op ad vandskisøens vest-bred,
Der findes i øvrigt en lille koloni af Gøgeurt ved den sydlige del af søen. Som jeg ikke lige kan se er omtalt i
Lovforslaget elle Miljøkonsekvensrapporten. Har jeg set forkert?
Det må da, i givet fald, være en graverende fejl?
Mvh
Henrik Mørch
Egholm 59
9000 Aalborg
Menigt medlem af Aalborg vandski klub.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0239.png
-- AKT 311289 -- BILAG 294 -- [ Høringssvar Kommentarer til forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, … --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Morten Larsen ([email protected])
Høringssvar: Kommentarer til forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, Af Morten Larsen
10-01-2024 17:33
Anlæggelsen af en Limfjordsforbindelse over Egholm bør opgives. Der er ingen bydende samfundsmæssig
nødvendighed i denne linjeføring, og den er uden udsyn til fremtiden, uden kulturhistorisk respekt og uden empati i
forhold til lokalbefolkningen og Danmarks befolkning generelt. Derudover er den med stor sandsynlighed økonomisk
urentabel og måske endda ulovlig.
De væsentligste argumenter imod linjeføringen over Egholm og gennem det vestlige Aalborg er følgende:
KULTURELT TAB
1. Det vestlige Aalborgs nuværende frie åbning mod landbrugslandet og den vilde natur er unik på landsplan.
Man kan gå, cykle eller køre i bil uhindret fra Aalborgs brokvarter og ud gennem den vilde natur i Nørholm
Enge og videre ud til landsbyerne vest for byen. Fra store dele af Aalborg har man ligeledes frit udsyn ud
over disse områder samt til landbrugsøen Egholm, hvortil man kan sejle direkte fra byens brokvarterer.
Disse forhold vil blive helt ødelagt med en motorvejsforbindelse over Egholm.
2. Det vestlige Aalborg og Egholm er et kulturhistorisk monument, som vi kun har ét tilbage af i Danmark.
Den helt naturlige sammensmeltning af gammel industrikultur, vild natur og landbrugskultur findes stadig
her. Det meste af Danmarks befolkning stammer fra dette miljø, én eller to generationer tilbage. Denne
historie om det moderne Danmark lever endnu i det vestlige Aalborg. En trafikkorridor gennem vest-
Aalborg, over Egholm og vest om Nørresundby vil reducere dette levende monument til en planche på et
lokalhistorisk museum.
3. Egholm oplevet som en ø med ren landbrugskultur stort set midt i en stor provinsby med gammel
storindustri og arbejderkultur (helt unikt på landsplan) vil reelt ophøre med at eksistere med en linjeføring
over Egholm.
4. Det vestlige Aalborg og Egholm er aalborgensernes nærmiljø, og et flertal af disse er imod linjeføringen
over Egholm. Men området er også et kulturmonument, som tilhører hele Danmarks befolkning, i samme
grad som Jelling, Københavns middelalderby og Dybbøl Banke, og det bør derfor beskyttes.
NATUR- OG MILJØMÆSSIGT TAB
5. Uanset genoprettelsesplaner og tilsvarende beskrevet i miljøredegørelserne fjerner man i praksis
adskillige helt konkrete habitater for beskyttelseskrævende dyrearter. Opfyldninger til glæde for oddere
og paddehegn ændrer ikke ved, at man fjerner dyrenes habitater. Effekten af at oprette af nye habitater
andre steder eller reparere eksisterende habitater er teoretisk. Fjernelsen af habitater er derimod stærkt
indgribende og veldokumenteret.
6. Der er dokumenterede gode alternativer til en forbindelse over Egholm. Derfor er der ikke grundlag for at
fravige lovgivningen om bevaring af habitater for særlige dyrearter.
7. Mennesket (homo sapiens) bør også opfattes som en art med et habitat, som man forringer yderligere
med anlæggelsen af en vestforbindelse omkring Aalborg. Dette er et meget konkret forhold, der ofte
glemmes ved planlægningen af store anlægsarbejder. Danmark er et lille habitat med mange
betonbarrierer og et højt trafiktryk, der ifølge WHO stresser arten homo sapiens, og hvis man anlægger en
yderligere trafiktung barriere mellem to vigtige og integrerede dele af habitatet, gør man det lille land
mindre beboeligt for altid.
SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER
8. Vestforbindelsen over Egholm vil trafikalt primært gavne Jammerbugt Kommune. Med al respekt for
denne kommune vil den aldrig blive en vækstmotor, hverken i Danmark eller regionen. Investeringen i en
vestforbindelse er derfor ikke rentabel, hverken for Jammerbugt Kommune, for regionen eller for
Danmark. Alle tre interessenter vil opnå en større økonomisk fordel ved at bevare de topografiske,
naturmæssige og kulturelle karakteristika, der gør det vestlige Vendsyssel og Aalborg til et dejligt sted at
besøge og slå sig ned.
9. Såkaldt rejsetidsforlængelse: Argumentet om, at Egholmforbindelsen er nødvendig for at undgå en
beregnet forlængelse af rejsetiden på tværs af Limfjorden med 5 til 7 minutter i myldretiden, holder slet
ikke. En sådan forlængelse er almindeligt accepteret og anerkendt i hele Danmark og i hele verden til alle
tider. Dette kan man også leve med i Aalborg.
10. Potentiel trafikprop i nuværende tunnel: Argumentet om, at Egholmforbindelsen er nødvendig for at
afbøde teoretiske trafikpropper ved uheld i den eksisterende tunnel eller en udbygget tunnel holder ikke:
Trafikpropper er uundgåelige ved uheld, der spærrer en eller flere baner på motorvejsstrækninger. Det
kendes fra hele landet, hver dag. Fokus bør være på at forebygge uheld.
11. Potentielle trafikgener: Argumentet om, at Egholmforbindelsen er nødvendig for at undgå trafikgener i
forbindelse med udvidelsen af den eksisterende Limfjordstunnel og E45 holder ikke. Det er helt normalt og
midlertidigt, at arbejdet med udvidelse af trafikårer giver trafikgener. Det kendes fra alle tider, senest fra
forbedringen af motorvejsforbindelsen over Fyn. Her byggede man ikke en bro mellem Sjælland og Jylland
for at undgå generne.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
12. Der findes allerede en 3. Limfjordsforbindelse, nemlig jernbanebroen i Aalborg, som er en del af den
eksisterende trafikkorridor, hvis potentiale bør udnyttes og måske udbygges. En motorvejsforbindelse
over Limfjorden er ikke en fremtidssikring. Fremtiden vil ikke kunne bære hverken en stagnerende eller
øget person- og lastbiltrafik, hvorfor jernbanen med nødvendighed vil blive en del af en fremtidig
trafikløsning - med visioner, der rækker videre end til den nuværende generation af danskere.
13. Interessenterne, der går ind for en linjeføring over Egholm, er i meget høj grad transportvirksomheder
nord for Limfjorden – vognmænd, lufthavn og færgeselskaber. Det fremgår af medlemslisterne i
foreningerne, der går ind for forbindelsen. Det er ikke en bydende samfundsmæssig nødvendighed at sikre
eller øge disse virksomheders omsætning.
14. Trafikken via en Egholmforbindelse vil sandsynligvis for en stor dels vedkommende blive personbiltrafik til
indkøbscentrene med østasiatisk producerede forbrugsgoder i Skalborg syd for fjorden og lastbiltrafik til
forhandlere af samme forbrugsgoder i fx Nørresundby nord for fjorden. Det er ikke en bydende
samfundsmæssig nødvendighed at sikre denne trafik. Rent økonomisk vil det også være en usikker
investering, da importen af østasiatiske varer snart kan blive hindret af udenrigspolitiske grunde, ligesom
den generelle omsætning af forbrugsgoder sandsynligvis vil falde på længere sigt.
15. Demokrati er ikke bare flertalsstyre, men også beskyttelse af mindretal og lydhørhed over for
befolkningen generelt. Kultur er ”alt det, der gør os glade” (jf. tidligere professor i psykologi og minister
Lise Østergaard). Hvis man sløjfer det kulturmonument, der udgøres af det vestlige Aalborgs åbne
forbindelse med det omgivende land, gør man mange mennesker kede af det. Dette er veldokumenteret i
meningsmålinger i Aalborg og også på landsplan, hvor folketingsflertallet for Egholmsforbindelsen
skrumper. Det er en demokratisk opgave at undgå dette. National og regional sammenhængskraft sikres
ikke ved trafikløsninger alene, men ved lydhørhed over for befolkningen og ved trafikløsninger, der
tilpasser sig befolkningens følelser.
16.
Med venlig hilsen
Morten Larsen
Ellebakken 21
2900 Hellerup
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0241.png
-- AKT 311289 -- BILAG 295 -- [ Høringssvar - Den Tredje Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar - Den Tredje Limfjordsforbindelse
10-01-2024 17:25
Høringssvar_limfjordsforbindelsen - Brud på EU-retten.pdf;
Til Transportministeriet,
I forbindelse med høring af Anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, vil jeg bede Transportministeriet tage
vedhæftede i betragtning og jeg henstiller til at der anlægsloven udskydes til der er et fyldestgørende grundlag.
Med venlig hilsen
Lene Larsen
Guldborghaven 21
9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0242.png
-- AKT 311289 -- BILAG 296 -- [ Høringssvar_limfjordsforbindelsen - Brud på EU-retten ] --
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Att.
Vejdirektoratet og Transportministeriet
HØRINGSSVAR
I det følgende er nedenstående elementer beskrevet og bekymringen over en mulig vedtagelse af en
anlægslov i modstrid med EU-retten, for hvilken der af offentligheden vil kunne anlægges en sag om
brud på EU-direktiverne ved domstolene, er uddybet.
·
·
·
·
Fravigelse Odder
Supplerende miljøkonsekvensvurdering
Påvirkning af vandforekomster
Påvirkning af Natura2000
Fravigelse – Odder
1. Det følger af EU dommen C-463/20 Namur-est at fravigelser fra habitatbeskyttelsen skal
foreligge før et projekt sendes i høring. Det dokument der hedder Fravigelse for bilag IV-
arten odder – vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d er ikke en fravigelse, men et
muligt grundlag for at kunne meddele en fravigelse fra artikel 12, litra d som omfatter
levestedbeskyttelsen og retten til at beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområdet.
Dette er en klar mangel og det bør sikres at tilladelsen til at fravige bestemmelserne er
meddel inden der på ny skal gennemføres en høring.
2. Da bortskræmningen af odder i særdeleshed må anses som en forsætlig forstyrrelse jf.
artikel 12, litra b – så vil der også skulle meddeles tilladelse til denne aktivitet. Beskyttelsen
er i dansk lovgivning implementeret i Naturbeskyttelseslovens §29a og det er Miljøstyrelsen
der skal meddele tilladelse til at fravige beskyttelsen. Ifølge litra d er der forbud mod
forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser
yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Denne beskyttelse er således ikke kun begrænset til at
gælde i de perioder hvor odderen yngler eller vinterraster, men der er en udvidet pligt til at
undgå forstyrrelse i disse perioder, der skal således meddeles tilladelse til at foretage en
forsætlig forstyrrelse ved bortskræmning med hunde og dyrelyde uanset tidspunktet for
bortskræmningen. Denne fravigelse skal også foreligge inden den offentlige høring. Det er
således ikke korrekt når det i afsnit 2.3 antages at der ikke sker forsætlig forstyrrelse, da
bortskræmning med hunde og lyde i særdeleshed må antages at være en forsætlig
forstyrrelse. Da det fremgår af side 36 at det er 80 % der får deres unger i juni-november, så
vil der yderligere være en risiko for at forstyrre de resterende 20% i perioden hvor de yngler
ligesom forstyrrelsen der kan foretages, indtil udgangen af maj med stor risiko kan støde
helt op til den periode hvor ungerne skal fødes i potentielt begyndelsen af juni.
3. Det fremgår af 2.3 at ” Såfremt det bliver nødvendigt med indfangning af individer f.eks. i
forbindelse med flytning til nye levesteder, vil Miljøstyrelsen blive ansøgt om dispensation
fra artsfredningsbekendtgørelsen. Som nævnt ovenfor så vil der skulle være redegjort for
Side
1
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
denne forstyrrelse på afgørelsestidspunktet så offentligheden har tilstrækkelig mulighed for
at se den samlede påvirkning på miljøet. Såfremt dette skal være nødvendigt, skal de
fornødne tilladelser til at fravige artikel 12 litra, 1a, være meddelt inden den offentlige
høring og inden projektet tillades.
4. Der skal være sikkerhed for at afværgeforanstaltningerne virker, idet der ikke er den
tilstrækkelige sikkerhed for at brugen af hunde og lyde reelt har den effekt der ønskes,
medfører det at usikkerheden ved effekten af bortskræmningen også skal indgå i
fravigelsesbehandlingen ligesom risikoen for individdrab ved den mangelfulde
bortskræmning burde have være behandlet ved en fravigelse.
5. Det fremgår af side 34 at: ” Inden forlægning af Østerå skal den del af vandløbet, der
påvirkes undersøges grundigt for odderhuler. Området forstyrres jævnligt inden
gravearbejderne igangsættes for at sikre, at der ikke er oddere i området, hvor der sker
anlægsarbejde. Dette gøres jf. principperne i afsnit 5.3.4.” og ” Brinkerne langs Østerå, som
omlægges i den sydlige del af undersøgelseskorridoren, kan potentielt rumme odderhuler,
og der indgår derfor afværgeforanstaltninger med eftersøgning af odderhuler og
forstyrrelser, efter metoden, der er beskrevet i afsnittet om afværgeforanstaltninger ” Her
fremgår det for det første tydeligt at der ikke er lavet tilstrækkeligt med undersøgelse inden
miljøvurderingen er foretaget idet der står at strækningen først undersøges for odderhuler i
forbindelse med at gravearbejderne iværksættes. Hvis der skal graves i odderhuler, vil dette
kræve en forudgående fravigelse der skal foreligge inden den offentlige høring og inden der
bliver givet tilladelse til projektet/anlægsloven vedtages. Det fremgår også at området skal
forstyrres jævnligt inden gravearbejderne – hvilket helt åbenlyst er en forsætlig forstyrrelse
der heller ikke er tilladt– der er derudover ikke nærmere angivet hvilken periode denne
forstyrrelse skal foretages i. Det er således udskudt til efter vedtagelsen af projektet at
vurdere hvorvidt der er tale om et yngle- eller rasteområde hvilket ikke er i
overensstemmelse med hverken habitatdirektivet eller VVM-direktivet. Det er således ikke
korrekt at ” Det vurderes på den baggrund, at odderens yngle- og rasteområder ikke
beskadiges eller ødelægges ved projektet, og at den økologiske funktionalitet bibeholdes.”
alene fordi der ikke er foretaget de nødvendige undersøgelser og fordi der ikke er angivet
nærmere omkring den periode hvor forstyrrelsen eller ødelæggelsen foretages.
6. Der fremgår at der skal etableres nye grøfter og vandhuller for at sikre den økologiske
funktionalitet på Egholm. I henhold til bl.a. afgørelsen fra Baltic Pipe (19/06809 MFKN) så
skal der være kendskab til omfanget og placeringen af disse tiltag på det tidspunkt hvor et
projekt tillades og disse vil også skulle fremgå af materialet forud for den offentlige høring så
der er vished for at A: den økologiske funktionalitet opretholdes i MINDST samme omfang
og B: det skal være muligt at forholde sig til hvorledes etableringen af disse kompenserende
foranstaltninger påvirker miljøet idet der også er elementer der kan påvirke de eksisterende
forhold. Det er således ikke tilstrækkeligt med en skitse og formuleringer som ” Alternativt
kan der spredes hø fra strandenge på vest- eller nordkysten af Egholm, eller flyttes materiale
og tørv, der fjernes ved etablering af motorvejen på Egholms strandenge.” er for løse til at
der er tilstrækkeligt med viden om hvad der rent faktisk skal ske på arealerne
7. For Lindholm Å er der de samme mangler som anført for Østerå
Side
2
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
8. Den kumulative vurdering for påvirkning på Odder skal ikke kun foretages for tilsvarende
projekter men for andre påvirkninger generelt der kan påvirke odderen i samme område.
Det er således fejlagtigt når det angives at der ikke er andre kumulative påvirkninger idet
grundlaget for vurderingen er utilstrækkeligt.
Supplerende Miljøkonsekvensrapport (MKR)
1. Det fremgår af holstebroafgørelsen fra MFKN (21/10121) at data der er over 5 år gamle ikke
nødvendigvis er retvisende i forhold til at kunne vurdere en påvirkning og der bemærkes i
afgørelsen at kommunen også skal forholde sig til alderen på deres §3 besigtigelser. Det
fremgår af 4.1.1 at der ikke er udført supplerende besigtigelser for de områder der er
besigtiget i 2016. Alderen alene tilsiger at der ikke er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at
kunne foretage en vurdering idet en 7-8 års tidsramme langt overstiger den periode hvor
naturen vil kunne udvikle sig. Specielt enge og moser samt heder vil kunne udvikle sig
markant indenfor 7-8 år.
2. Det er ikke korrekt at driftsfasen ikke vil kunne påvirke naturområder idet NOx gasser er
medvirkende til at øge kvælstofpåvirkningen af naturen – både de beskyttede naturtyper og
habitatnaturtyperne. Det er således en klar mangel at der ikke er lavet tilstrækkelige
vurderinger for påvirkningen i driftsfasen. Særligt for overdrevene (herunder de sure
overdrev på udpegningsgrundlaget) er dette problematisk.
3. Både vand og damflagermus kan fouragere på Limfjorden, det er således utilstrækkeligt når
påvirkningen på fourageringsområdet Limfjorden ikke vurderes og de ledelinjer som
afbrydes der gør at flagermusene flyver fra deres indlandslokaliteter til Limfjorden –
herunder specielt for damflagermus der kan flyve over længere distancer.
4. Bilag IV beskyttelsen gælder ikke kun for ”væsentlige habitater for flagermus”, så det er
decideret fejlagtigt når det antages at der ikke er en påvirkning fordi der ikke forekommer
større skove. De fleste af arterne trives ganske fint i mindre skovpartier eller ældre levende
hegn og deres yngle- eller rasteområde er beskyttede uanset størrelse og placering – se bl.a.
EU-dom Skydda Skogan (C-473/19 og C-474/19) hvor det fremgår at selv rasteområder for
enkelte individer er omfattet af beskyttelsen mod beskadigelse eller ødelæggelse. Selve
forudsætningen for vurderingen er derfor helt og aldeles forkert. Det skal af MKR fremgå om
der skal fældes flagermusegnede træer og hvis der skal det, så skal disse undersøges
individuelt og der skal foretages kompenserende foranstaltninger for disse. Det er ikke
muligt på baggrund af det foreliggende materiale at vurdere om der er en risiko for
påvirkning af yngle og rasteområder for flagermus. At et område ikke har stor betydning for
flagermus, gør ikke at det ikke kan være beskyttet. Selve forudsætningen for vurderingen ses
derfor at være mangelfuld. Der er kendskab til op til flere flagermusegnede træer inden for
anlægskorridoren, hvorfor dette er ufuldstændigt belyst. Det fremgår af side 76 i den
supplerende MKR at ” Ved detailprojektering af projektet skal alle træer, der planlægges
fældet, besigtiges for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af flagermus.
I forbindelse med detailprojekteringen skal det samtidig sikres, at bygninger, der skal
nedrives, ikke indeholder yngle- eller rastekolonier af flagermus. Det kan f.eks. ske ved
supplerende feltundersøgelser.” Denne fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med
Side
3
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
habitatdirektivet eller VVM-direktivet idet undersøgelsen og vurderingen udskydes til senere
i processen. Dette er en klar og væsentlig mangel idet der skal skabes tilsvarende yngle- og
rasteområder ved projekter hvor der påvirkes yngle eller rasteområder. Ved at udskyde
disse undersøgelser til senere overtrædes forudsætningen for at kunne træffe afgørelsen
idet påvirkningen skal vurderes ved førstkommende lejlighed. Derudover er damflagermus
tilknyttet til bygninger og damflagermusen er tilknyttet natura2000 områderne med
kalkminer. Denne udskydelse vil med meget stor sandsynlighed medføre at EU-domstolen vil
ophæve anlægsloven hvis der anlægges en sag og denne skal forelægges præjudicielt for EU-
domstolen. Hvis et hus fungerer som yngle- eller rastested skal der laves tilsvarende
forbedringer et andet sted i det økologiske netværk som skal være funktionelt på
tidspunktet for indgrebet, derfor kan undersøgelser ikke udskydes til nedrivningen skal
foretages idet der i MKR skal redegøres for at der er lavet tilstrækkeligt med kompenserende
foranstaltninger til at sikre opretholdelsen af den økologiske funktionalitet. Denne
problemstilling er særligt relevant ved ejendommen på Teglværksvej hvor det er helt
åbenlyst at vurderingen og undersøgelsen er udskudt og at der helt åbenlyst vil ske skade på
yngle- eller rasteområde for trold/dværgflagermus.
5. Damflagermusene i Jylland er alle tilknyttet natura2000 områder idet den kendte viden siger
at de alle er tilknyttet til kalkgruber. Alle kalkgruber er beliggende i Natura 2000 områder
med Damflagermus på udpegningsgrundlaget og disse skal således behandles i
habitatvurderingerne. Særligt de steder hvor damflagermusene er registreret skal der laves
en vurdering – og hvis der i forbindelse med projektet skal nedrives ejendomme eller
bygninger så skal det klart fremgå at disse er besigtiget forud for udarbejdelsen af MRK.
6. I afsnit 4.2.5 fremgår det at et areal ikke er omfattet af §3 beskyttelsen ”da det er et fyldsted
for flyveaske, der efterfølgende er afdækket med muldjord og tilsået med græs” Dette er
ikke en konklusion der har ophæng i lovgivningen da det er historikken og botanikken der
afgør om et areal er beskyttet eller ej. Et tidligere jordopfyld kan sagtens være omfattet af
beskyttelsen hvis blot botanikken er til stede og hvis det har henligget uden omlæg i en
tilstrækkelig lang periode – 7 år for eng/strandeng. Det er heller ikke korrekt at det kun er
beskyttet mod omlægning til landbrugsformål hvis det er beliggende i byzone og byzonen
har været gældende før 1992. Strandenge eller andre naturtyper der vokser sig ind i
beskyttelsen efter 1992, vil ikke være omfattet af undtagelsen, det er således af afgørende
betydning om engene også var enge i 1992 for at undtagelsen skal være gældende. Dette
fremgår ikke af MKR!
7. Generelt for de beskyttede naturtyper så er det en fejlagtig konklusion, at en påvirkning er
begrænset eller ubetydelig fordi en naturtype enten er i ringe eller dårlig tilstand eller hvis
der kun skal inddrages mindre arealer. Det er ikke sådan naturbeskyttelsesloven fungerer.
Selv mindre inddragelser vil kræve en dispensation uanset tilstanden på arealet. Hvis der
skal meddeles dispensation til et projekt, vil det være en væsentlig påvirkning af det
konkrete naturområde. Det har ingen betydning for om der påvirkes meget eller lidt, men
om der kræves en dispensation for at kunne gennemføre projektet.
8. Placeringen af erstatningsnatur for de beskyttede naturtyper skal fremgå af MKR. Det skal
klart kunne ses hvor denne natur skal ligge idet der er flere forudsætninger der skal være
opfyldt, herunder at erstatningsnaturen som udgangspunkt skal ligge i nærheden af den
Side
4
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830955_0246.png
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
natur der fjernes. Det ses bl.a. af afgørelsen fra Nordskovvej i Silkeborg (MFKN NMK-510-
00991, NMK-503-00173, NMK-501-00249). Der kan også være en påvirkning på miljøet ved
anlæggelsen af erstatningsnatur, herunder om der f.eks. skal fældes flagermusegnede træer
for at danne ny eng. Der skal ligeledes være tilstrækkelig vished for at naturtyperne kan
udvikle sig på det pågældende sted hvor det kan have afgørende betydning hvad
næringsindholdet er på en lokalitet i forhold til hvornår der vil kunne indfinde sig f.eks. nye
overdrev.
9. Det fremgår af afsnit 4.5.1 at ” Ved permanent inddragelse af beskyttet natur, anlægges
erstatningsnatur så vidt muligt, så de nye naturområder bliver af samme type, som de
områder der ødelægges. Erstatningsarealet anlægges derudover så tæt på det oprindelige
naturområde, som det er muligt. Der kan dog være tilfælde, hvor naturtypen erstattes med
en anden naturtype eller placeres i større afstand fra det påvirkede areal som følge af
naturgivne og landskabelige forhold.” Dette er i særdeleshed ikke en anvendelig
fremgangsmåde. Der skal for at kommunerne kan meddele §3 dispensation til fjernelsen af
§3 natur være redegjort i MKR for placeringen af erstatningsnaturen – denne vurdering af
placering kan ikke udskydes til senere idet offentligheden således på tidspunktet af
afgørelsen ikke har haft mulighed for at vurdere den samlede påvirkning af projektet ligesom
miljøpåvirkningen af anlæggelsen af erstatningsnaturen ikke er kendt. Det skal klart fremgå
hvor erstatningsnaturen skal udlægges og hvordan det via pleje sikres at der kan opnås den
ønskede naturkvalitet. Der skal også være beskrevet hvor meget der erstattes – Forholdet er
ikke korrekt anført idet det er uklart om det er forholdet 1:1? 1:2? 1:5?
10. Det fremgår af side 113 at ” Paddehegn opstilles i maj, hvor padderne vil være stærkt
tilknyttet vandhullerne. Herefter indfanges padder i fælder indenfor og udenfor hegnet og
ved at fiske i vandhullerne med ketcher efter larver og adulte individer.” Dette er en
forsætlig indfangning der ikke kan gennemføres uden en forudgående fravigelse fra
artsfredningsbekendtgørelsen – både i forhold til bilag IV arter og andre fredede padder.
Denne fravigelse skal udstedes af MST og skal foreligge inden den offentlige høring jvf
Namur-est EU-dommen.
11. Fjernelse af vandhuller der fungerer som yngle- eller rasteområder for bilag IV padder kan
ikke gennemføres uden en forudgående fravigelse – denne praksis som Danmark p.t. kører
med, vil med meget stor sandsynlighed ikke gå igennem en prøvelse hos EU-domstolen.
Placeringen og udformningen af de vandhuller der skal fjernes, skal som minimum være klar
så der ved høringen kan ses om den økologiske funktionalitet reelt er opretholdt for de
lokale bestande. Denne fremgangsmåde hvor der ikke er redegjort for hvor vandhullerne
placeres, er ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet og VVM-direktivet.
12. For strandtudsen er det absolut ikke tilstrækkeligt at der vises et større skraveret område på
den sydlige side hvor der kan laves kompensationsarealer. nogle af dem ligger ovenikøbet
inde i motorvejssløjferne hvor dyrene vil potentielt gå til ved vandring til og fra arealerne.
13. Beplantning som afværgetiltag for flagermus hvor levende hegn byrdes vil ikke være
effektivt i en lang årrække hvor bevoksningen ikke har nået en højde der virker ledende eller
begrænsende for flagermusene. Det vil netop være i starten flagermusene er mest udsat for
Side
5
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
trafikdrab da flagermus er meget stedfaste og følger de samme kendte linjer. Her vil
flagermusene ikke blive bremset af en mindre beplantning, men søge via de normale
flyveruter og ud på kørebanen. Ledelinjerne med ny beplantning vil først være funktionelle
efter en længere årrække, der er dermed hverken den tilstrækkelige sikring mod forsætligt
drab (dolus eventualis) eller tilstrækkelig med beskyttelse mod påvirkning af bestande idet
flagermus har enormt lave reproduktionsrater og derved vil være særligt udsatte i forhold til
at miste individer i en lokal bestand.
14. Det fremgår af 4.6.2 at der skal foretages overvågning i driftsfasen for at sikre at bestandene
af bl.a. strandtudse kan opretholdes. En overvågning efter en tilladelse er meddelt er
forbeholdt vilkår i en fravigelse. Hvis det er nødvendigt at foretage overvågning efter en
tilladelse er meddelt så har der ikke været den tilstrækkelige sikkerhed på tidspunktet for
vedtagelsen til at sikre hverken den økologiske funktionalitet eller bestandene.
Nødvendigheden af at foretage efterfølgende monitering er således ikke i overensstemmelse
med hverken VVM-direktivet, habitatdirektivet eller EU-domstolens praksis. For at kunne
anvende denne fremgangsmåde vil der forud for tilladelsen skulle meddeles en fravigelse.
Dette er gældende for alle bilag IV arter der skal moniteres.
Påvirkning af vandforekomster
15. For de målsatte vandløb gælder det helt generelt, jf. holstebroafgørelsen (MFKN 21/10121)
og EU-dommene fra Weser C-461/13 og Association France Nature Environnement C-
525/20) at selv midlertidige forringelse skal forvaltes restriktivt. En omlægning af et målsat
vandløb vil medføre en nulstilling af den omlagte strækning, hvilket både medfører at
kvalitetselementerne i den pågældende vil gå en tilstandsklasse ned og der vil efterfølgende
på de strækninger hvor der etableres rørføringer være risiko for at der ikke vil kunne opnås
målopfyldelse. Denne påvirkning vil derfor kun kunne gennemføres hvis der forud for
tilladelsen meddeles en fravigelse jf vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7.
16. Det fremgår ligeledes af afgørelsen fra Holstebro at hvis der er ukendt tilstand for nogle
kvalitetselementer så skal denne tilstand oplyses inden der kan foretages en vurdering af
påvirkningen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre kan der i stedet anlægges en ”worst-case”
tilgang til vurderingen. En worst-case vurdering vil være at antage at den pågældende
kvalitetsparameter befinder sig i laveste tilstandsklasse hvor det følger af EU-dommen fra
Weser at enhver påvirkning ikke vil kunne tillades uden en foregående fravigelse.
17. Det fremgår af side 165 at: ” Såfremt nedsivning ikke er mulig, iværksættes afværgetiltag i
form af drosling til et udløbstal, der sikrer at vandløbets tilstand ikke påvirkes negativt.
Udløbstallet fastsættes på baggrund af egentlige hydrauliske beregninger. Desuden skal det
oppumpede grundvand renses tilstrækkeligt for fx okker og suspenderet stof inden
udledning. Med disse afværgetiltag vil der ikke ske en påvirkning af kvalitetselementerne i
recipienterne og udledningen vurderes ikke at kunne hindre målopfyldelse.” Denne
fremgangsmåde er ikke tilstrækkelig idet der ikke på tidspunktet for afgørelsen reelt er
overblik over de mulige konsekvenser. Hvordan sikres der f.eks. at der ikke sker udledning af
okker? Skal det ske via okkerrensebassiner og hvor skal de i så fald ligge? Hvilket udløbstal er
Side
6
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
fastlagt for de enkelte lokaliteter? Hvilket tidspunkt kommer denne påvirkning og kan
renseforanstaltningerne bevirke at der udledes opvarmet og afiltet vand? Hvilke kemiske
stoffer kan det oppumpede vand have i forhold til kravene i recipienten? Indhold af stoffer
og indholdet af jern skal være oplyst på nuværende tidspunkt og der skal være redegjort for
de faktiske problemstillinger inden tilladelsen kan meddeles og ikke først under arbejdets
udførelse. Hvis kommunerne efterfølgende skal kunne meddele udledningstilladelse, skal
det ske på baggrund af denne miljøvurdering og der er det ikke behandlet – derfor vil
kommunerne ikke bruge denne MKR til at meddele de nødvendige tilladelser uden at
ansøger indsender nye miljøscreeninger. Det fremgår at der først efterfølgende skal tages
stilling til mulige afværgeforanstaltninger, men disse skal være beskrevet og vurderet i
denne MKR for at kunne danne grundlaget for den efterfølgende tilladelse.
18. Det fremgår at ” Indholdet af kvælstof og fosfor i grundvandet vurderes at være lavt og
udgøre en ubetydelig af recipienterne i forhold til den øvrige kvælstofbelastning i oplandet.
Merbidrag af kvælstof og fosfor fra udledning af grundvand vurderes ikke at udgøre en
væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i de målsatte vandløb Østerå, Hasseris Å og Lindholm
Å.” Dette er ikke en juridisk korrekt gangbar fremgangsmåde idet efter anlægsloven og først
ved detailprojekteringen laves en konkret vurdering af hver enkelt strækning i forhold til de
konkrete næringsstofværdier i recipienten, hvorfor den Transportministeriets
fremgangsmåde må bero på en retsvildfarelse.
Det fremgår af side 167 at ” Den endelige udformning af det nye tracé aftales med
vandløbsmyndigheden.” Denne fremgangsmåde er ikke tilstrækkelig i forbindelse med en
miljøvurdering idet det fulde projekt skal være beskrevet i MKR. Forlægning af vandløb er at
betragte som en regulering i både vandløbslovens og miljøvurderingslovens forstand hvilket
også fremgår konkret af bilag 2 10.f. i miljøvurderingsloven. Hvis vandløbsmyndigheden skal
kunne meddele tilladelse på baggrund af denne MKR så skal det være klart beskrevet hvilet
forløb, hældning, bundkoter osv. der skal anlægges, det samme er gældende hvis
anlægslovens hvidbog skal træde i stedet for reguleringstilladelsen. Det er således ikke i
overensstemmelse med hverken Miljøvurderingsloven, VVM-direktivet eller vandløbsloven
at udskyde den endelige udformning af udformning og trace til efter anlægsloven er
vedtaget. Der er således heller ikke klarlagt hvilke afstrømningsmæssige konsekvenser
forlægningen vil kunne have for både opstrøms og nedstrøms liggende matrikler og der er
dermed ikke den forudsætning der skal være for at kunne meddele en tilladelse.
19. Det samme er gældende for alle vandløbene at der i tilstrækkeligt omfang i MKR skal
redegøres for de afvandingsmæssige konsekvenser, forløb og trace.
20. Det fremgår f.eks. at der vil være en rørlægning på op til 54 meter. Selvom den anlægges
som våd, vil det stadig defakto være en spærring for bl.a. fisk, men formentlig også odderen.
Denne fremgangsmåde vil ikke være i overensstemmelse med vandrammedirektivet og vil
ikke kunne gennemføres uden en forudgående fravigelse fra bestemmelserne i artikel 4. stk.
7.
21. Der er lavet vurderinger i forhold til vandrammedirektivet der går på om projektet vil
forhindre målopfyldelse – disse er tvivlsomme i forhold til parameteren fisk idet der tillades
Side
7
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
så lange krydsninger der defacto vil virke som spærringer, men vurderingerne i forhold til om
en eller flere kvalitetselementer går en tilstandsklasse ned er slet ikke foretaget på trods af
at vandløbet vil blive ”nulstillet” over længere strækninger som følge af anlægsarbejdet.
22. Det fremgår af side 176 at ” I anlægsfasen er der en kortvarig påvirkning af vandløbene i
forbindelse med omlægninger og etablering af underføringer” Dette er ikke korrekt, ved at
flytte et vandløb dør alle planter, alger og smådyr på den strækning der nedlægges og
planterne vil ikke rekolonisere strækningerne med det samme, både fordi det tager tid helt
naturligt og fordi strækningerne fremadrettet er beskyggede i et sådant omfang at planterne
ikke vil kunne vokse under broerne. Der er således tale om en fejlagtig vurdering. Det
fremgår af flere EU-domme at selv midlertidige forringelser skal forvaltes restriktivt. I
forhold til den midlertidige påvirkning der blev arbejdet med ved klimasikringssagen fra
Holstebro, som ikke kunne tillades, så vil denne ”midlertidige” påvirkning fra en nulstilling af
flere hundrede meter vandløb ikke på nogen måde kunne gennemføres uden en fravigelse.
23. Der mangler dokumentation for at Miljøstyrelsen ikke vil betragte rørlægningerne som
spærringer – hvad ligger til grund for de vurderinger?? Det er ikke muligt for offentligheden
at få den viden og det er derfor heller ikke muligt at forholde sig til problemstillingen på et
fagligt grundlag. Rent biologisk er det svært at forestille sig at en nulstilling af en længere
strækning og en overdækning på mere end 50 meter ikke vil fungere som en spærring.
24. Anlæggelse af sandfang på flere strækninger er en regulering i vandløbslovens forstand og
en regulering i henhold til miljøvurderingsloven. Det er således ikke tilstrækkeligt at den
endelige udformning og placering af sandfangene først sker efter miljøvurderingen er
gennemført idet der så vil være tale om salamimetoden hvor den fulde påvirkning ikke er
belyst. Hvor skal de placeres? Ligger de hvor der støder §3 op til vandløbet? Skal der fældes
træer der kan have flagermus i for at komme til med maskineriet? Kan der være lampretter i
det sediment der løbende skal opgraves?? Alt dette skal være belyst i MKR.
25. ”Samtidig kan vandet, der udledes fra regnvandsbassiner i sommerperioden, have en højere
temperatur end vandet i recipienten som følge af opholdstiden i bassinet, hvilket kan have
betydning i mindre vandløb med lave vandføringer. Det vurderes dog at påvirkningen vil
være ubetydelig i målsatte vandløb Østerå, Hasseris å og Lindholm Å på grund af
vandløbenes vandføring og deraf følgende robusthed.”
Denne vurdering er ikke i overensstemmelse med kravene til vurderingen idet der skal laves
en konkret vurdering for hvert vandløb. Der ses slet ikke at være lavet en vurdering for de
tilfælde hvor der vil være overløb fra bassinerne ved hændelser større end 5års hændelser
og der ses ikke at være lavet robusthedsanalyser for de enkelte vandløb. Der står heller ikke
hvad der skal neddrosles til og det fremgår ikke hvad den hydrauliske belastning er for de
eksisterende vandløb. Disse vurderinger kan ikke udskydes til en detailprojektering men skal
fremgå af MKR så det er muligt at forholde sig til den samlede påvirkning på miljøet som er
det der er tiltænkt i en miljøvurderingsproces. For de elementer der er ukendt tilstand skal
denne vurdering foretages ud fra et worst-case scenarie.
26. Det fremgår af side 179 at ” Det er dog ikke umiddelbart muligt at afvise, at der kan ske en
erosion i de mindre grøfter som følge af udledninger fra regnvandsbassiner. Erosionen kan
Side
8
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
betyde, at der tilføres sediment til de målsatte vandområder, hvilket potentielt kan forringe
den eksisterende tilstand.” og derfor kan der ikke meddeles tilladelse til projektet
medmindre der ligger en tilladelse til at fravige bestemmelserne jf. artikel 4 stk. 7.
27. ” Den hydrauliske belastning af Hasseris Å vurderes derfor at være begrænset som følge af
udledningen fra regnvandsbassinerne. Udledningen af BOD er på 4,8 mg/l og grænseværdi
for opretholdelse af god tilstand for fisk er 1,5 mg/l og for DVFI 1,4-1,8 mg/l. Det kan derfor
ikke afvises, at der kortvarigt og lige ved udløbet kan være en negativ påvirkning af fiske- og
invertebratfaunaen i vandløbet. Koncentrationen vil blive fortyndet i vandløbet og
påvirkningen vurderes ikke at være til hinder for opfyldelsen af god økologisk tilstand.”
denne vurdering er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i vandrammedirektivet.
Her henvises bl. Til sagen fra Horsens (22/02461) der medførte at MST træk deres vejledning
tilbage. Derudover kan der ikke meddeles tilladelse til projekter der medføre gentagne
negative påvirkninger af den nuværende tilstand.
28. ”Udledningerne af vejvand vil, efter rensning i regnvandsbassinerne der repræsenterer
bedst anvendelig teknologi (BAT), være at betragte som alm. regnvandsbetingede udløb. Der
vil i kraft af, at indholdet i vejvandet for kobber, zink og benz(a)pyren, overskrider
miljøkvalitetskravet (MKK) i vand for de pågældende stoffer, lokalt i/ved
udledningspunkterne sandsynligvis også forekomme overskridelse af MKK i vandet, der
udledes til. Dette er et iboende faktum ved alle regnvandsbetingede udløb og kan med de
nuværende teknologiske muligheder ikke elimineres fuldstændigt. Overskridelserne
vurderes som værende kortvarige og af varierende intensitet, da der, som de analyserede
prøver fra f.eks. vandløbene (se afsnit 5.2.2) viser, er stor variation i koncentrationen af
stofferne i vandløbene.” se Horsensafgørelsen for hvordan man ikke skal gøre. det her
minder påfaldende meget om den samme tilgang som klagenævnet allerede en gang har
vejet og fundet for let da det er i strid med EU-retten.
29. ” Disse observationer viser således, f.eks. at tilledningen af vejvand til Østerå i juni ville have
forbedret tilstanden, da vejvandet ville være fortyndende i forhold til kobber.” denne
vurdering er sådan set korrekt, men det er stadig ikke i overensstemmelse med direktivet
hvis koncentrationerne af kobber i udløbsvandet også er for højt. så vil der stadig være en
koncentration over grænseværdien selvom der sker en fortynding hvilket ikke vil kunne
tillades.
30. Det fremgår at der skal erhverves jord til at reducere udvaskningen ” For at sikre at
udledningen af vejvand ikke medfører en yderligere belastning af de målsatte vandløb med
kobber, zink og evt. andre miljøfremmede stoffer skal der erhverves landbrugsjord som
omlægges til natur, skov eller varigt græs. Arealerne der skal erhverves, er opgjort i Tabel 5-
40”. Der skal dog være råderet over disse arealer på det tidspunkt hvor tilladelsen meddeles
(se blandt andet Planklagenævnets afgørelse fra Hillerød renseanlæg). Alene af den grund at
offentligheden skal have mulighed for at kunne se hvilke arealer der berøres og de
omlægninger til skovrejsning også kan være omfattet af VVM direktivet så skal det fremgå af
MKR hvor der skal rejses skov. Det er ikke muligt for offentligheden, ud fra den anvendte
fremgangsmåde, at vurdere den samlede miljøpåvirkning.
Side
9
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
31. Det fremgår at der skal overvåges fisk før og efter. For det første så burde overvågningen af
fiskene før projektet være de data der danner grundlaget for vurderingen og for det andet
vil det ikke være muligt ud fra VVM direktivet at træffe en afgørelse omkring påvirkning på
et kvalitetselement på et så usikkert grundlag at det er nødvendigt at gennemføre
efterfølgende monitering. Her henvises igen til holstebroafgørelsen hvor det fremgår at : ”
Nævnet forudsætter, at vilkårene er indsat for et reducere potentielle skader på
gydebanker, og at projektets påvirkninger på gydebanker således først anskueliggøres, når
projektet er etableret, og at der således ikke er sikkerhed for påvirkning og eventuelt skade
på gydebankerne på tidspunktet for VVM-tilladelsen. Nævnet bemærker, at det er en
forudsætning for, at VVM-redegørelsen vil kunne danne grundlag for en VVM-tilladelse, at
den indeholder en vurdering af, hvorvidt det aktuelle projekt vil kunne påvirke gældende
miljømål og den aktuelle tilstand for de berørte overfladevandområder, og i givet fald, om
projektet vil udgøre en hindring for opnåelsen af de gældende miljømål.”. Der skal være
vished for påvirkningen på det tidspunkt hvor anlægsloven vedtages!
32. Der ses ikke at være redegjort for om der findes gydebanker på de strækninger der skal
flyttes, om der er et fald der sandsynliggør at der er gydepladser for fisk og i så flad hvilken
betydning de konkrete vandløbsstrækninger har for fiskebestanden i de enkelte vandløb.
Vurderingen er således foretaget på et ikke tilstrækkeligt grundlag og det er ikke muligt at
konkludere at det ikke vil medføre hverken midlertidige fald i tilstandsklassen eller at der
ikke vil kunne opnås målopfyldelse.
33. Det fremgår af afsnit 13.4 at: ”De strækninger, hvor grundvandssænkning kan være relevant,
er blevet identificeret på et overordnet niveau i skitseprojektet, men der er ikke foretaget en
nærmere vurdering af grundvandssænkningernes art og omfang. Der vil blive fortaget en
nærmere vurdering af påvirkninger i detailfasen, når omfanget af grundvandssænkningen er
kendt.” og at ”Der er tidligere udført beregninger af grundvandssænkningens omfang. De
udførte vurderinger er baseret på et sparsomt datagrundlag, dvs. der er meget få konkrete
data om de geologiske og hydrogeologiske forhold, hydrauliske parametre mv. Der skal
derfor udføres supplerende geotekniske undersøgelser for hele vejanlægget i
detailprojekteringsfasen, ligesom vandmængder og sænkningstragte mv. skal revurderes,
når der foreligger detaljerede undersøgelsesdata for de enkelte konstruktioner, og der skal
foretages en vurdering af de nødvendige afværgetiltag i forhold til nærliggende boringer”.
Ud fra dette fremgår det klart at tilladelsesmyndigheden i form af Transportministeriet
(Folketinget) ikke har kendskab til det konkrete projekt der skal vedtages en anlægslov for,
hvorfor en vedtagelse af anlægsloven vil medføre at der gennemføres et projekt der ikke er
kendskab til eller er fuldt belyst, hvilket er i strid med Vandramme direktivet idet en
medlemsstat er forpligtet til at nægte at give tilladelse til et projekt, såfremt sidstnævnte
kan medføre en forringelse af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller indebærer
risiko for, at der ikke opnås en »god tilstand« for overfladevand (jf. i denne retning dom
af1.7.2015, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:2015:433,
præmis 47, 48og 50)
34. Det følger af det ovenstående, at Transportministeriet (Folketinget) under
tilladelsesproceduren for et projekt, og således inden der træffes afgørelse i form af en
anlægslov, i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/60 er forpligtet til at kontrollere, om
Side
10
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
projektet kan have skadelige virkninger på vandmiljøet, som vil være i strid medforpligtelsen
til at forebygge forringelse og forpligtelsen til at forbedre tilstanden for
overfladevandområder og grundvandsforekomster. Denne bestemmelse er derfor til hinder
for, at en sådan kontrol først foretages efter vedtagelsen af anlægsloven i Folketinget (jf. i
denne retning dom af 1.6.2017, Folk, C-529/15, EU:C:2017:419, præmis 36 og 39).
35. Miljøkonsekvensrapporten som skal danne grundlag for en korrekt vedtagelse af
anlægsloven skal således indeholde de data, der er nødvendige for at vurdere projektets
indvirkning på vandmiljøet i forhold til de kriterier og forpligtelser, der navnlig er fastsat i
artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60m hvilket den supplerende MKR ikke honorerer.
36. Det er afgørende for en korrekt vedtagelse af en anlægslov, at oplysningerne i det dossier,
der stilles til rådighed for offentligheden, gør det muligt for offentligheden at få et præcist
overblik over projektets indvirkninger på de pågældende vandområders tilstand, så
offentligheden kan efterprøve, om de forpligtelser, der navnlig følger af artikel 4 i direktiv
2000/60, overholdes. Nærmere bestemt skal de fremlagte data være af en sådan art, at de
viser, hvorvidt det pågældende projekt, henset til de kriterier, der er fastsat i
vandrammedirektivet, kan føre til en forringelse af et vandområde. Under alle
omstændigheder gør et ufuldstændigt dossier eller usammenhængende oplysninger i en
lang række dokumenter som det er tilfældet i transportministeriets afrapportering af
miljøkonsekvensrapporten og gennemførsel af høringen det ikke muligt for den berørte
offentlighed at deltage i beslutningsprocessen på en hensigtsmæssig måde og opfylder
derfor ikke de krav, der følger af artikel 6 i direktiv 2011/92.
37. Det fremgår endvidere ikke at miljøkonsekvensrapporten om berørte vandindvindere af
grundvand er blevet hørt idet det følger af EU-domstolens praksis at fysiske og juridiske
personer, der er direkte berørt af en tilsidesættelse af direktivbestemmelser på
miljøområdet hvilket vil gælde for projektets påvirkninger på vandindvindingen, skal kunne
kræve af de kompetente myndigheder eller i givet fald ad rettens vej, at de pågældende
forpligtelser overholdes (jf. dom af3.10.2019, Wasserleitungsverband Nördliches Burgenland
m.fl., C-197/18, EU:C:2019:824, præmis32).
38. Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport og de i denne oplistede beskrivelser
og juridiske grundopfattelser rummer således betydende uoverensstemmelser med artikel 4
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af
en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger idet denne skal fortolkes således,
at den er til hinder for, at den kompetente myndigheds kontrol med overholdelsen af de i
artiklen fastsatte forpligtelser, herunder forpligtelsen til at forebygge forringelse af
tilstanden for de vandområder – såvel overfladevand som grundvand – der berøres af et
projekt, først kan finde sted, efter at der er givet tilladelse til projektet.
39. Artikel 6 i direktiv 2011/92 skal fortolkes således, at de oplysninger, der skal stilles til
rådighed for offentligheden under tilladelsesproceduren for et projekt, skal omfatte de data,
der er nødvendige for at vurdere projektets indvirkning på vandmiljøet, henset til de
kriterier og forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60, hvilket
betyder at en anlægslov der vedtages på grundlag af den gennemførte høring og det af
Side
11
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
transportministeriet udarbejdede dossier med flere forskellige miljøkonsekvensrapporter vil
være i åbenlys strid med EU-retten og ikke følge almindelig kendt praksis fra EU-domstolen.
Påvirkning af Natura 2000
40. For natura 2000 vurderingen er den kumulative vurdering og projektbegrebet ikke
sammenfaldende med projektbegrebet der kendes fra VVM. Dette ses bl.a. i EU dommen fra
Moorburg hvor der skulle laves kumulerede vurderinger med andre ældre vandkraftværker.
Det er således både eksisterende og kommende påvirkning der skal vurderes i forhold til –
og den kumulerede påvirkning er således utilstrækkeligt vurderet idet eksisterende
påvirkning slet ikke er inddraget.
41. Det biologfagligt set åbenlyst at med den tætte distance til Habitatområde nr. 15. så vil den
bestand der er tilknyttet Egholm også være en del af den bestand der er tilknyttet H 15. Hvis
det kræver fravigelser fra bilag IV beskyttelsen i henhold til habitatdirektivets artikel 16, så
vil det også kræve en fravigelse i henhold til artikel 6.4.
42. Konklusionerne i konsekvensvurderingen er ikke i overensstemmelse med kravene til en
konsekvensvurdering her et eksempel: ” Samlet vurdering af påvirkning På baggrund af
ovenstående vurderes påvirkningen fra undervandsstøj fra anlægsarbejdet at have en
medium påvirkning af spættet sæl i form af adfærdsændringer, maskering og risiko for
midlertidigt høretab. Risikoen for permanent høretab for spættet sæl vurderes at være lav.
På den baggrund kan det udelukkes, at påvirkningen af spættet sæl på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N15 er væsentligt negativ.” I
konsekvensvurderingen skal der udenfor rimelig videnskabelig tvivl kunne afvises en skade
på udpegningsgrundlaget ikke en væsentlig negativ påvirkning. dette viser at der ikke har
været den korrekte forståelse for hvad processen rent faktisk indebærer på trods af at det
beskrives i de indledende tekster. Der er ikke redegjort for om området hvor der skal
arbejdes på er et vigtigt fourageringsområde for arterne på udpegningsgrundlaget, og om
den bortskræmning der sker kan have en effekt på bestanden hvis den sker på tidspunkter
hvor dyrene er drægtige eller fødesøgende med diende unger. Hvis de har diende unger der
ligger i nærheden, vil de så kunne udvise den tilstrækkelige flugtrespons for at sikre mod
høreskader? En ting er at nedramningen af de enkelte pæle ikke sker over en lang periode,
men hvis selve anlægsarbejdet sker over en længere periode, hvad vil den samlede periode
så betyde for en bestand i området kun 14 km væk? Der skal kunne afvises en skade det er
ikke tilstrækkeligt blot at skrive at en risiko er ”lav” – forsigtighedsprincippet vil være
gældende her og skal altid komme områdets udpegningsgrundlag til gode, en anden tilgang
som den Transportministeriet benytter her, vil være i modstrid med de EU-retslige
forpligtigelser.
43. Det fremgår at ” Projektet medfører ingen påvirkning af hav- og flodlamprettens
gydeområder i vandløbene.” dette er en helt ubegrundet vurdering! Umiddelbart vil flere af
de vandløb der skal arbejdes i være potentielle gydevandløb for hav- og flodlampret og da
udløbet af vandløbene er forholdsvist tæt på habitatområdet er der stor sandsynlighed for
Side
12
af
13
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Høringssvar
Den Tredje Limfjordsforbindelse
Anlægslov og Supplerende miljøkonsekvensvurdering
at eventuelle lampretter i vandløbene er en del af bestanden i habitatområdet i Limfjorden.
Der skal redegøres for om de lange broer over 50 meter vil have en barriereeffekt på
lampretterne, om de sandfang der skal etableres, vil kunne være opvækstområde for
lampretlarverne inden de trækker ud i Limfjorden og om en tømning af disse bassiner vil
kunne medføre tab af lampretter. Der skal ligeledes redegøres for om sløjfningen af flere
vandløbsstrækninger sker hvor der er gydebanker for lampretterne og om der er risiko for at
bestandene skades hvis bortgravningen sker på tidspunkter hvor der er æg og larver i
vandløbene. Der skal også redegøres for om udledningen af stoffer fra
forsinkelsesbassinerne kan påvirke lampretter i de forskellige livsstadier. Vurderingerne på
lampret er mangelfulde og utilstrækkelige.
44. Der er generelt ikke foretaget kumulative vurderinger for habitatområderne hvilket er en
væsentlig retlig mangel. Påvirkningerne på fugle skal eksempelvis ses i kumulation med
andre eksisterende og kommende planer og projekter, herunder flere af de eksisterende og
kommende vindmølleparker i området.
Side
13
af
13