L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 311293 -- BILAG 334 -- [ Indsigelse okonomi[5261] ] --

Transportudvalget 2023-24

L 112 - Bilag 1

Offentligt

Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.

Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er økonomien i projektet.

Estimeret koster en motorvej over Egholm ca. 7,9 mia. kroner, hvoraf Aalborgs

borgere

via deres skat

betaler 600 mi0. Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er

undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at

Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den samfundsmæssige gevinst af

linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår endda ikke de

sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke tabet af

store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge

I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45

med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af

E45, helst en overdækning, gennem boligområder

Det er cirka to milliarder kroner billigere at udvide Limfjordstunnelen end at bygge en motorvej over

Egholm.

På 10 år er byggeriet af motorvejen blevet 50% dyrere, og gevinsten er halveret. Nytteværdier er lig med 0.

I stedet er der en gevinst på 2 mia. kroner ved at udvide Limfjordstunnelen på E45 frem for at bygge en

motorvej over Egholm.

Det beløb kan man sikkert regne med bliver endnu større, når først arbejdet kommer i gang. Og med den

lille aflastning af E45, giver det som skrevet ovenfor ikke mening. Dertil kommer tilkørselsveje, og megen

ombygning af Aalborg by, som ikke fremgår af beregningerne.

Trafikalt I dag koster det ca. en kvart mia. om året at holde i kø ved Limfjordstunnelen - altså 1,2 millioner

kroner om dagen.

Trafikalt vil Egholmlinjen ikke løse trængselsproblemerne. Hverken nu eller i fremtiden. Trafikken stiger

ifølge fremskrivningerne lige så meget som en Egholmforbindelse aflaster. Ved åbningen vil mængden af

trafik i tunnelen være steget til det nuværende niveau - selv når der åbnes for trafik på Egholmmotorvejen.

Og så er man nok nødsaget til at bygge en ny motorvejsforbindelse i øst.

Mvh

Ingelise Tarber

Fyrrebakken 34, 1

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Karlsson & Jessen ([email protected])

Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen

11-01-2024 22:24

Kære transportminister!

Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er

påvirkningen af naturen.

Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Den finder føde i de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i vinterhalvåret. Den

er afhængig af ålegræsset, der vokser der, og desuden er arten meget følsom i

forhold til støj. Jeg er ikke enig med vurderingen i VVM’en i, at fuglene blot kan

flytte sig mod vest ud mod Gjøl og Nibe. Der er de jo allerede i forvejen, i det

omfang de kan finde føde der. Når man reducerer mængden af ålegræs, som det er

beskrevet, vil ske i anlægsfasen, så påvirker man artens mulighed for at overleve

negativt.

Strandtudsen, der er registreret flere steder i linjeføringen, er en bilag IV-art. Der

investeres utroligt mange penge andre steder i Danmark for at udvikle nye

levesteder til den.

Det virker utroligt respektløst at ødelægge de arters levesteder i deres naturlige

udbredelsesområder, når der er andre brugbare trafikale alternativer.

Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.

Med venlig hilsen

Marianne R. Karlsson

Gravenstenvej 25

9000 Aalborg

E-mail:

[email protected]

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 2 -- [ VS Sender Habitatsdirektivet.pdf ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Lene Merete Priess ([email protected])

Niels Fejer Christiansen ([email protected]), Niels Krogh Kristensen ([email protected])

Terese Søholm Lindekilde ([email protected])

VS: Sender: Habitatsdirektivet.pdf

22-01-2024 08:31

Habitatsdirektivet.pdf;

Godmorgen Anders og Lene,

Da fravigelsen fra habitatdirektivet indgår som en del af anlægsloven og alene er med orienterende til den

supplerende MKV, er det vores umiddelbare vurdering, at høringssvar vedrørende fravigelsen hører til

anlægsloven.

Jeg vedlægger derfor her høringssvar vedrørende fravigelsen.

Lad mig endelig høre, hvis I ikke er enige.

Venlig hilsen

Terese Søholm Lindekilde

Jurist

Jura

Thomas Helsteds Vej 11

Postboks 529

8660 Skanderborg

Telefon +45 7244 3333

Direkte +45 7244 2842

Mobil +4521152842

[email protected]

vejdirektoratet.dk

Med udgangspunkt i bæredygtig udvikling arbejder Vejdirektoratet for, at mennesker og gods kommer nemt

og sikkert frem.

Læs om Vejdirektoratets behandling af personoplysninger.

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Niels Fejer Christiansen <[email protected]>

Sendt: 19. januar 2024 14:15

Til: Terese Søholm Lindekilde <[email protected]>

Cc: Niels Krogh Kristensen <[email protected]>

Emne: Sender: Habitatsdirektivet.pdf

Hej Terese

Alt om fravigelsen bør måske også håndteres i TRM's høringsnotat om lovforslaget ?

Kh. Niels

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 3 -- [ Habitatsdirektivet ] --

Høringssvar ifm. den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm og EU’s

Habitatsdirektiv

Påstanden om at der ikke findes alternativer til den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er ikke kun

dum, den er også usand.

At udarbejde en særskilt rapport

”Fravigelse for bilag IV-arten

odder

–

vurdering jf. habitatdirektivets

artikel 12, litra d”

med det ene formål at levere budskabet om, at der ikke findes alternative

løsninger til Egholmforbindelsen er simpelthen for let gennemskuelig og nærmer sig en hån mod

befolkningen.

Andre løsninger har været omtalt i årevis; løsninger som på alle måder er bedre, billigere og mindre

ødelæggende og sundhedsskadelige end Egholmforbindelsen. En grundig behandling af

alternativerne og dermed en mulighed for at sammenligne dem med Egholmforbindelsen, burde

være en hel naturlig del af Miljøkonsekvensvurderingen, så det sikres, at den bedste løsning bliver

etableret. Problemet er bare at Egholmmotorvejen ikke længere handler om at få den bedste

løsning, men i stedet politisk at gennemtvinge en bestemt løsning.

Der findes flere arter

på Egholm som nyder streng beskyttelse under EU’s Habitatsdirektiv, bl.a.

odderen, adskillige flagermusarter, strandtudsen og den lysbugede knortegås.

Argumentation for, at Egholmmotorvejen ikke bør forstyrre bl.a. odderens levesteder, kan baseres

på følgende punkter under EU's Habitatsdirektiv:

1. Streng Beskyttelse under Bilag IV: Eftersom odderen er opført i Bilag IV i Habitatsdirektivet,

nyder den streng beskyttelse i EU. Dette indebærer et direkte forbud mod forstyrrelse af

arten, især i dens yngle- og hvilesteder. Et byggeprojekt som Egholmmotorvejen, der

forstyrrer odderens levesteder, strider direkte imod denne beskyttelse.

2. Bevaring af Særlige Levesteder (Bilag II): Med odderen opført i Bilag II, er det et krav, at der

udpeges særlige bevaringsområder for at sikre bevaring af de levesteder, der er afgørende

for artens overlevelse. Ethvert byggeprojekt, der kompromitterer disse områder, vil være i

modstrid med direktivets ånd og bogstav.

3. Artikel 12's Krav om Beskyttelse: Artikel 12 kræver, at medlemsstaterne træffer

foranstaltninger for at forbyde bevidst forstyrrelse, samt forringelse eller ødelæggelse af

yngle- og hvilesteder. Egholmmotorvejen overtræder disse bestemmelser, hvis det forstyrrer

odderens levesteder.

4. Begrænsede Undtagelser (Artikel 16): Selvom Artikel 16 i direktivet tillader visse

undtagelser, er disse kun tilladt under meget specifikke og begrænsede omstændigheder.

For at Egholmmotorvejen kan retfærdiggøre en undtagelse, skal det demonstreres, at

projektet ikke vil skade opretholdelsen af odderens populationer, og at der ikke findes andre

alternativer. Med de tidligere omtalte alternative løsninger kan det være en vanskelig

bevisbyrde at opfylde, givet odderens beskyttelsesstatus og behovet for at bevare dets

naturlige levesteder.

5. Ansvar for Medlemsstaterne: Som en del af EU har Danmark et ansvar for at omsætte

Habitatsdirektivets krav til national lovgivning og sikre dets overholdelse. Dette indebærer

en forpligtelse til at beskytte odderens levesteder mod skadelige indgreb, som

Egholmmotorvejen udgør.

Samlet set

umuliggør EU’s Habitatsdirektiv

muligheden for at gennemføre Egholmmotorvejen og

derfor bør der i stedet udarbejdes en ny miljøkonsekvensvurdering med grundige undersøgelser af

fjordkrydsningens andre løsninger, med henblik på at få etableret den bedste løsning. Det betyder at

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

den nuværende MKV2023 må underkendes og at anlægsloven i sin nuværende udformning derfor

ikke kan vedtages.

Med venlig hilsen

Asbjørn Ejlersen

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 4 -- [ Egholm motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

World Wide Fund for Nature Danmark ([email protected])

Egholm motorvej

11-01-2024 23:59

Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er påvirkningen af naturen.

Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Den finder

føde i de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i vinterhalvåret. Den er afhængig af

ålegræsset, der vokser der, og desuden er arten meget følsom i forhold til støj. Jeg er ikke enig

med vurderingen i VVM’en i, at fuglene blot kan flytte sig mod vest ud mod Gjøl og Nibe. Der

er de jo allerede i forvejen, i det omfang de kan finde føde der. Når man reducerer mængden af

ålegræs, som det er beskrevet, vil ske i anlægsfasen, så påvirker man artens mulighed for at

overleve negativt. Strandtudsen, der er registreret flere steder i linjeføringen, er en bilag IV-art.

Der investeres utroligt mange penge andre steder i Danmark for at udvikle nye levesteder til den.

Det virker utroligt respektløst at ødelægge de arters levesteder i deres naturlige

udbredelsesområder, når der er andre brugbare trafikale alternativer. Habitatdirektivets

beskyttelse skal respekteres.

Vh Vigga Høgh

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 5 -- [ egholm motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Martine Reinholt Høg ([email protected])

egholm motorvej

11-01-2024 22:56

Hej dette emne berører mig meget!! Derfor er teksten nedenfor i RØD!! fordi alle

alarmklokkerne ringer pga det sindssyge forslag om denne trejde forbindelse eksisterer!?!?!?!

Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er påvirkningen af naturen.

Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Den finder

føde i de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i vinterhalvåret. Den er afhængig af

ålegræsset, der vokser der, og desuden er arten meget følsom i forhold til støj. Jeg er ikke enig

med vurderingen i VVM’en i, at fuglene blot kan flytte sig mod vest ud mod Gjøl og Nibe. Der er

de jo allerede i forvejen, i det omfang de kan finde føde der. Når man reducerer mængden af

ålegræs, som det er beskrevet, vil ske i anlægsfasen, så påvirker man artens mulighed for at

overleve negativt. Strandtudsen, der er registreret flere steder i linjeføringen, er en bilag IV-art.

Der investeres utroligt mange penge andre steder i Danmark for at udvikle nye levesteder til

den. Det virker utroligt respektløst at ødelægge de arters levesteder i deres naturlige

udbredelsesområder, når der er andre brugbare trafikale alternativer. Habitatdirektivets

beskyttelse skal respekteres.

Mange frustrerede hilsner: Martine

Langelandsgade 39, 9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 6 -- [ Egholm Motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Livia Frische ([email protected])

Egholm Motorvej

11-01-2024 21:16

Jeg synes det er unødvendigt at motorvejen skal gå over Egholm fordi det ødelægger oddernes og

strandtusens habitater.

Mvh

Livia Weidick Frische

Scheelsmindevej 19, 9200 Aalborg SV

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 7 -- [ Ja tak til natur og klima ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Christina Noorah Bjöurk Pedersen ([email protected])

Ja tak til natur og klima

11-01-2024 21:07

Kære rette vedkommende

Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er påvirkningen af naturen.

Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Den finder føde i

de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i vinterhalvåret. Den er afhængig af ålegræsset, der

vokser der, og desuden er arten meget følsom i forhold til støj. Jeg er ikke enig med vurderingen i

VVM’en i, at fuglene blot kan flytte sig mod vest ud mod Gjøl og Nibe. Der er de jo allerede i

forvejen, i det omfang de kan finde føde der. Når man reducerer mængden af ålegræs, som det er

beskrevet, vil ske i anlægsfasen, så påvirker man artens mulighed for at overleve negativt.

Strandtudsen, der er registreret flere steder i linjeføringen, er en bilag IV-art. Der investeres

utroligt mange penge andre steder i Danmark for at udvikle nye levesteder til den. Det virker

utroligt respektløst at ødelægge de arters levesteder i deres naturlige udbredelsesområder, når der

er andre brugbare trafikale alternativer. Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.

De bedste hilsner

Christina

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar vedr. forslag om lov af anlæg3. Limfjordforbindelsen - Strandtudsen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Lisbeth Fast Gjørtz ([email protected])

Høringssvar vedr. forslag om lov af anlæg3. Limfjordforbindelsen - Strandtudsen

11-01-2024 20:42

Høringssvar STRANDTUDSEN 9000 Aalborg 1.01.2024.pdf; 1. Strandtudse_monitering-2018_JFH.pdf; 2.

Kerteminde+strandtudse+2020.pdf;

Kære trm og arp

Hermed fremsendes indsigelse imod Egholm motorvejen

Begrundelse: flere fejl og mangler i anlægsloven og i MKV vedrørende Strandtudsen som art og dens habitat.

Se vedlagt dokumentation.

Lisbeth Gjørtz Fast

Nørholmsvej 101

9000 Aalborg

Danmark

Mobil. 2614 8333

www.lisbethfast.dk

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar STRANDTUDSEN 9000 Aalborg 1.01.2024 ] --

09.01.2024.

Høringssvar vedrørende Strandtudsen (bilag 4 art)

Hermed indsigelse imod Egholmmotorvejen.

Det gøres hermed indsigelse til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.

Indsigelserne tager udgangspunkt i:

”MKR 2023”, ”Udkast til forslag til

Lov om anlæg af en 3.

Limfjordsforbindelse”, ”VVM-redegørelsen 2021” og ”Vejdirektoratets Høringsnotat (3.

Limfjordsforbindelsen) august 2021”.

Strandtudsen

Strandtudsen lever lige her på engarealet, her hvor jeg og min familie bor. Nørholmsvej 101. 9000

De populationer, som findes her på

arealerne Nørholmsvej 101, var her

allerede, da vi købte ejendommen i marts

2003. Vi hører deres sang, og vi møder

dem her hver evig eneste år. Det er en

gammel population.

I foråret 2014 fik vi tilladelse til etablering

af vandhul på vores matrikel med denne

begrundelse:

formålet med søen er at lave

en god ynglelokalitet for strandtudsen, som

har en stor population i området.

Det var mig, der gjorde kommunen

opmærksom på, at de lever her og har gjort

det inden 2003. Vores marker der ligger

omkring gården og helt ned til byzonen,

gødes ikke og afgræsses af vores heste og får. Naboejendommens marker benyttes ligeledes til

hestehold, og alle marker holdes nede. Længere inde i dokumenter er en arealoversigt hvor arealer

er indtegnet

De strandtudser der bor her, er nok de mest fotograferede i hele landet. Jeg har følt, at det ville blive

nødvendigt at kunne dokumentere deres liv her, hvis der pludselig skulle komme en myndighed, som

ønsker dokumentation for deres tilstedeværelse. Det er jeg rigtig glad for, jeg har gjort. Jeg lavede

fotodokument om strandtudsen Nørholmvej som tidligere, er indsendt for at dokumentere deres

trofaste tilstedeværelse her.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Dette dokument modtog Aalborg Kommune og Vejdirektoratet dec. 2019 i forbindelse med VVM-

opdateringen. Biologen som foretog feltundersøgelsen til VVM, talte jeg med, da hun var ude i feltet

her i området, og jeg oplyste om vores mangeårige observationer/registreringer. Hun fik naturligvis

tilsendt fotoserien umiddelbart derefter som oplysning og dokumentation for mine ord.

Jeg har efterfølgende overvejet: kan I betvivle mit dokument? Nej, det er ikke muligt, for der er

brudstykker af min kjole, min speciallavet ring, vores trægård, min datters ansigt, min søns ansigt og

hånd. Strandtudsens fortsatte plads i biodiversiteten, har været særdeles væsentlig, så derfor har

den ALTID været i min og min families bevidsthed.

Jeg kender kun ganske få mennesker, som har set en levende strandtudse og endnu færre, der har

holdt denne lille smukke tudse for at sikre et foto og dermed en mulighed for bevisførelse i kampen

for at bevare dets forsatte habitat og liv. Der er derfor mange, der spørger:

”Åh, kan du ikke vise os en strandtudse”. NÆÆÆ, det kan jeg ikke.

Vi møder dem stort set aldrig i dagtimerne, for der ligger de gravet ned i sand, i ly af grene, blade,

tilfældige huller, under en

skæv flise….

Vi lader dem være, fordi de er vilde dyr og for øvrigt også

meget svære at finde. Et par gange gennem årene, har vi dog reddet strandtudser, der er landet i en

krukke eller lign.

Vi møder strandtudsen om aftenen hen over sommeren, når den søger føde på vores grusbelagte

gårdsplads i aftentimerne. Det er udelukkende der, vi har mulighed for at stoppe deres flugt - løfte

dem op og i hast finde dagens avis. Derefter straks ud i det frie liv igen.

I yngleperioden er det fantastisk at høre hannernes sang. Vi har mange optagelser om dette, men

altid på afstand af ynglestedet. Vi har forsøgt at komme helt tæt på, når de synger og derved hidkalder

hunnerne, men det er ikke lykkedes os, selvom vi har haft mange år til at øve os i. De er ekstrem lyd

følsomme. Så snart de hører lyd af græs,

der bevæger sig, en lille gren der knækker… ja, selv den

mindste lyd, så stopper de med at synge. De venter, de kan vente i op til et par minutter - først når

de er helt trygge og sikre på, at der ingen fare er, starten én han med at kalde. Derefter følger de

andre efter.

Vi må altså konstatere, at selvom vi har været "nabo" til hinanden i mere end 20 år, så er flugt deres

absolut første reaktion, når der opstår lyd fra vores færden. Jo, de er ekstrem lyd følsomme.

Strandtudserne her på Nørholmsvej synger aldrig før sidst på aftenen. På Egholm er det anderledes.

Der kan de godt finde på at synge midt om eftermiddagen og det er ikke fordi, det er en anden art.

Det er fordi, der er mere ro, så hannernes kalden, kan høres af hunnerne. Det er det, det handler om.

Her hvor vi bor, er der trafik og selvom det er i begrænset form, så er det tydelig nok til, at hannerne

først igangsætter deres kaldesang til hunnerne sidst på aftenen. Mine mange optagelser i felten er

derfor ret mørke, med lav sigtbarhed.

Strandtudser reagerer på bilers støj. Det har jeg observeret gennem 20 år. Jeg går derfor typisk ud

omkring kl. 23- 23.30, når jeg vil optage deres sang, for på det tidspunkt på en hverdagsaften, kan

det bedre lykkes mig at få mulighed for at høre dem.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Ifm. det digitale offentlige borgermøde modtog Vejdirektoratet et spørgsmål vedr. trafikstøj og

strandtudsen.

•

Her kommer svaret:

Ja, det vurderes umiddelbart, at en strandtudsehun vil have lettere ved at

høre en strandtudsehan, når der ikke er trafikstøj. Påvirkningen af padder fra trafikstøj er ikke

velundersøgt. Det formodes at trafikstøj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunnerne kan

have vanskeligt ved at høre og lokalisere hannen, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces.

Nogle studier viser dog, at hannerne er i stand til at tilpasse deres kald, når der er

baggrundsstøj.

Alle med blot lidt kendskab til tudser må undre sig over sætningen: Ja, det

vurderes umiddelbart,

en strandtudsehun vil have lettere ved at høre en strandtudsehan, når der ikke er trafikstøj. Det

gælder jo for alt og alle der har ører.

Det er beskæmmende, at der på den måde tales ned til borgernes begavelse og evne til at forstå så

simpel overvejelse. Der tales med stor forsigtighed. For mig viser det, at det jeg har oplevet i det

virkelige liv sammen med strandtudserne i så mange år, har større validitet, end denne tvivlende

udtalelse de leverer

Rambøll VVM 2021 og SWECO MKV 2023 synes at have svært ved at vedstå strandtudsens faktuelt

arts adfærd. Hvad ligger bag denne modvilje?

– jeg har selv en tanke derom…

Min redegørelse ovenfor er personlig og forholdsvis detaljeret, men jeg/og min familie, levet så tæt

op af og i samspil med STRANDTUDSEN, at deres arts adfærd har vi indlært. Jeg oplever det særdeles

nødvendigt at udfolde forståelsen for denne arts adfærd, fordi antallet af dem falder konstant med

risiko for, at de vil uddø, til trods for at de er i beskyttelse af stærke EU `habitatdirektiver og Bern-

konventionen.

Rambøll udtalelse i VVM 2021.

I Miljøkonsekvensvurderingen 29/531 står der følgende:

På trods af den våde vinter i 2019/2020 var foråret usædvanligt tørt med et tørkeindeks for Aalborg-

området på over 9 i maj og juni mdr.

•

Det kan have medført udtørring af potentielle paddelokationer,

hvorfor det ikke kan

udelukkes, at lokaliteter, hvor der ikke blev observeret yngleaktivitet i 2020, kan fungere som

ynglelokaliteter i andre år.

Det er meget underligt, at denne MKR er mangelfuld med hensyn til at beskrive hvilke habitats

områder som er væsentlige for Strandtudsen på Egholm, i Hasseris enge og ved fjordengene ved

Hasseris å og Svanholmgrøften. Populationen er ikke opgjort og beskrevet.

Strandtudsen er observeret adskillig mange gange ved den sydlige del af Nørholmsvej, Hasseris enge

samt vest for Hasseris å, hvilket MKR delvis referer til.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

MKR, side 55: Strandtudse er registreret af lodsejere ved Nørholmsvej i korridoren /9/, og

dokumenteret jævnfør forvaltningsplan for strandtudse /4/. Strandtudsen er registreret ved søen på

lokalitet 126 i 2013 i forbindelse med kommunale besigtigelser, hvor arten beskrives som ynglende

på lokaliteten /5/, men arten er ikke fundet ved besigtigelsen i 2020, hvor der er konstateret fisk i

søen. Strandtudse er samtidig registreret som enkeltfund ved en naboejendom til søen /5/. Der

foreligger herudover gennem flere år lydoptagelser af kvækkende strandtudser inden for

undersøgelseskorridoren ved Nørholmsvej.

Da jeg læste denne konklusion, blev jeg meget stille indeni. Selvfølgelig kan man ikke udelukke at et

område som normalt fungerer som habitat for strandtudsen, ikke længere er det, fordi der kommer

et år med usædvanlig højt tørkeindeks.

Tudserne er her alligevel, men lige såvel som det gælder for andre dyr/planter er deres ynglesucces

afhængig af, hvorledes vejret arter sig og dermed, hvilke ynglemuligheder der tilbydes de enkelte år.

Sidste år da VVM-undersøgelsen foregik, var foråret usædvanligt tørt og grundet vores lange

kendskab til arten vidste vi, at hannernes kald og yngleaktiviteten ville være påvirket af tørken.

Hvordan kan det være borgernes erfaringer tilsidesættes og sammenkobles det med manglende sund

fornuft i forhold til vejrlig, formuleres disse ord fra Rambøll:

Det kan ikke udelukkes at lokationen kan fungere som ynglelokalitet i andre år.

Jamen, det er så underligt og forkasteligt (beklager min vending) at udtale således. Selvfølgelig er de

vilde dyrs ynglesucces afhængig af vejrlig. Hvor er myndighederne begejstringen over at denne

sjældne tudser lever her på engarealerne år efter år?

•

Det er ikke retvisende for stedets kvalitet som habitat for strandtudserne at skrive

”kan fungere”. …. jeg fortalte jo biologen om stedet og vores lange kendskab til

strandtudsen.

Hvor lang tid skal en art være til stede i et område, før de VIL SIGE: Lokaliteten fungerer som

ynglelokation? Jeg har også indsendt lydoptagelse til Vejdirektoratet og Aalborg Kommune

Andre steder, også i fattige områder af verden, ved man at lokalbefolkningens viden er nødvendig at

benytte sig af. Hvis man f.eks. vil eftersøge bjerggorillaen, uden at lytte til lokalbefolkningens

kendskab/ viden til artens helt særlige selvvalgte habitat, vil eksperter hurtig komme til kort, med det

resultat, at de ikke finder dem.

Det er ikke ensbetydende med, at de videnskabeligt kan tillade sig at vurdere noget om stedets

funktionalitet eller at konkludere, at der ikke findes flere af arten.

Det er derfor væsentligt at inddrage lokalbefolkningens viden. Det har Rambøll 2021 og nu SWECO

2023 ikke ønsket.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

NYE TIDER FOR STRANDTUDSEN

De blå rektangulære areal, har jeg indsat. De giver et billede af de områder med margin, der udgør

strandtudsens epicenter, det er ikke muligt præcis at definere deres færden, men i forhold det jeg og

mine naboer har observeret/ set/lyttet så er de blå arealer korrekte.

Ovenfor ses også hvor Vejdirektoratet har fundet det fordelagtig at placeret det et meget stort

udfletningsanlæg. Jordens beskaffenhed hvor dette anlæg ønskes placeret er særdeles blødt. Ved

den sorte cirkel på kortet ligger vores stuehus, som er opført med 2 etager, hver på 102 m2. Det er

bygget i træ, som jo er en let konstruktion, men alligevel er det funderet på 16 søjler, der er banket

16 meter ned i undergrunden, for blot at sikre stabilitet. Det giver et billede af områdets profil ---

særdeles blød fugtige engjord, som strandtudsen holder af.

DET SIGER noget OM OMRÅDETS evne til at fungere som habitat for strandtudsen.

MKR 2023 mener dog, at det nemt kan lade sig gøre, at sikre strandtudsens forsatte eksistens på

dette sted, selvom strandtudsenes habitatområde fuldstændig fjernet og bortgravet under hele

anlægsfasen. Hele det habitatområder som de selv har defineret som brugbart gennem bliver gravet

bort/ fjernet. På skitseplan skal der mellem tilkørsel og afkørsel ramperne være nogle græsområder

opdelt i mindre områder, som tænkt som nye habitats områder.

Vi er vel enige om, at den store population hos mig/inkl. de omkringliggende arealer,

den vil ikke værende eksisterende efterfølgende.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Strandtudsen er uendelig lille i forhold til dette projekt.

Rambøll VVM 2021. Vurdere246/531:

•

I forbindelse med planlægning af aktiviteter lægges der i vurderingerne af påvirkninger fra

potentiel inddragelse eller forstyrrelse af levesteder vægt på, om aktiviteten samlet set

beskadiger den lokale bestand af bilag IV-arter væsentligt eller ikke væsentligt, og om den

økologiske funktionalitet for yngle- og rasteområderne opretholdes. (HVORDAN KAN DET

VÆRE, AT RAMBØLLE pludselig kun har opereret med to kategorier? I forbindelse med

knortegåsen var der fem? Det har heller ikke været muligt for mig at finde frem til, hvad disse

benævnelser dækker over?)

Arealinddragelse af vandhuller og andre vandsamlinger, der fungerer som ynglesteder for

padder, medfører tilbagegang i bestanden eller øget konkurrence om de eventuelle

nærliggende ynglesteder, hvilket også kan føre til bestands nedgang. Padder er som

udgangspunkt meget stedfaste og få vandrer mere end 1. km til nye ynglesteder.

”Strandtudsen

er dog, som beskrevet i tabel 13-1 en udpræget pionérart, som kan nyetablere

sig flere kilometer fra kendte ynglesteder” (Påstås der

–

se neden)

Yderligere påvirkninger kan være øget risiko for drab af padder i anlægsfasen ved kørsel med

maskiner, da strandtudsen gerne søger føde på sparsomt bevoksede arealer. Udbygges

infrastrukturen i et område, hvor strandtudsen findes, er der derfor stor risiko for, at arten

vil søge føde på arbejdsarealerne.

•

Arealinddragelse af yngle-, fouragerings- eller rastepladser for beskyttede arter, betyder tilbagegang

i populationer eller øget konkurrence om de eventuelle nærliggende øvrige steder med egnede

forhold. Det kan føre til nedgang i populationsstørrelse eller at arten forsvinder.250/ 531

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til trods for at inddragelse kan føre til at arten forsvinder, fremfører Rambøll følgende konklusion:

Dermed vurderes konsekvensen i anlægsfasen for strandtudsen som ikke væsentlig, og det vurderes

derfor, at den økologiske funktionalitet for strandtudsen kan opretholdes på strækningen i

anlægsfasen (256/531)

Jeg må påkalde mig systemets opmærksomhed!

Størrelsen af udfletningsanlægget resulterer faktuelt i, at intet af den eksisterende natur,

strandtudsernes habitats område, vil være til stede efter anlægsfasen.

Det kan godt være, der kommer græs på de små arealer omkring til og fra kørslerne, men kan det

legalisere,

at Rambøll ?

konkluderer:

Dermed vurderes konsekvensen i anlægsfasen for strandtudsen som ikke væsentlig,

og det vurderes derfor, at den økologiske funktionalitet for strandtudsen kan

opretholdes på strækningen i anlægsfasen (side 256/531)

(Hvis dette var en Ph.d.-afhandling, ville den ikke blive godkendt.)

Den konklusion havde jeg ikke tænkt kunne komme. Jeg kan ikke forstå, hvorledes det kan være

muligt, at Rambøll og SWECO kan forsvare etableringen af dette motorvejsprojekt og dermed

fuldstændig tilsidesætte de stærke lovmæssige beskyttelseskrav, vi som land skal overholde.

Der er derfor nødvendigt, i denne indsigelse at indskrive hvad den øverste myndighed

–

Miljøministeriet oplyser om denne art.

Jeg må lige for god ordens skyld oplyse, at jeg antager, at Miljøministeriets faktuelle oplysninger, er

det I som myndighed, skal havde som pejlepunkt i forhold til, om et vejprojekt overholder de

lovmæssige beskyttelseskrav, som Danmark har forpligtiget sig til. Det har jeg nemlig selv gjort i mit

liv med strandtudsen. Derfor trives de her.

På Miljøministeriets hjemmeside oplyses følgende:

I forordet til forvaltningsplanen for strandtudsen står der bl.a. følgende:

Danmark er ligesom resten af det europæiske fællesskab underlagt nogle generelle beskyttelseskrav,

der har til sigte at værne om vores fælles europæiske natur. Som led i Danmarks implementering af

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

dele af EU’s habitat-

og fuglebeskyttelsesdirektiv vedtog Folketinget i juni 2009 en lov der trådte i kraft

1. oktober 2009. Loven tilføjer nye bestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven.

Bestemmelserne omhandler bl.a. forbud mod:

•

At ødelægge yngle- og rasteområder.

Forsætligt at forstyrre bl.a. dyrearter opført på habitatdirektivets bilag IV med

skadevirkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af

omfattede dyrearter.

Reglerne supplerer den gældende beskyttelse. Forbuddet gælder dyrearter opført på

habitatdirektivets bilag IV. Den sjældne strandtudse er en bilag IV-art, og Danmark er derfor forpligtet

til at passe på den.

Lovgivningsmæssig beskyttelse

Lovgivningsmæssig beskyttelse: Efter dansk lovgivning er strandtudsen totalfredet. Den må ikke

fanges eller ihjelslås. Desuden må ødelæggelse eller beskadigelse af dens yngle og rasteområder ikke

finde sted.

Desuden må den ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Disse bestemmelser fremgår af naturbeskyttelsesloven samt en række andre forskellige love, og har

til hensigt at sikre fuld gennemførelse af EU habitatdirektivets artikel 12 om en beskyttelsesordning

for arter, som er opført på direktivets bilag IV, herunder strandtudse.

EU’s Habitatdirektiv (Direktivet for bevaring af naturtyper, samt vilde dyr –

og planter 92/93/EØF)

Strandtudsen er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som omfatter dyre- og plantearter af

fællesskabsbetydning, som kræver streng beskyttelse. Det omfatter bl.a. forbud mod

a) Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen.

b) Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser

yngelpleje, overvintrer eller vandrer.

c) Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

Habitatdirektivet har stor betydning for strandtudsen, da det gør ansvaret overfor arten til en fælles,

international forpligtelse.

Jeg tror at alle mennesker, der læser ovenstående forpligtigelse, uanset om de kender arten

strandtudsen, kan se at Egholmmotorvejen på alle punkter tilsidesætter denne overholdelse.

Hvorfor mener MKR noget helt andet?

Hvorfor mener man, at de gerne må indsamle strandtusserne?

Hvorfor mener man, at man gerne må ødelægge strandtudsens foretrukne og selvvalgte habitat?

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Hvorfor mener man, at man gerne må dræbe strandtudserne ved Nørholmsvej, på

Egholm og ved strandengene ved Hasseris å?

Jeg har fundet svaret og det er etablering af afværgeforanstaltninger.

•

Efter hver eneste arealinddragelse kompenseres der for dette ved, at der skal anlægges

afværgetiltag

–

etablere erstatningsarealer endda i forholdet 1:2. Det ser pludselig ud som, at

en motorvej rent faktisk er skånsom og hensynsfuld, idet der tildeles dobbelt areal for arten.

Det lyder hensynsfuldt

Afværgeforanstaltninger er det moderne samfundsord, der benyttes til at legalisere fjernelse af

dyrenes egen valg af habitat.

I forbindelse med opdateringen af VVM - holder SWECO sig ikke tilbage med at benytte denne

foranstaltning. Der ligger en tilsyneladende fasttømret overbevisning om, at arternes livsvilkår på det

nye areal, der anvises dem, vil kunne opfylde dyrenes krav præcis som altid. Der tvivles tilsyneladende

ikke på, om det bliver vellykket for, som sagt etableres der flademæssigt faktisk dobbelt op 1:2.

Den måde at tænke på er landmands tænkning. Det er muligt at flytte rundt på køer, heste, høns,

får,

grise…. Det går fint,-

de bliver jo nærmest lykkelige, når de kommer på nyt græs

–

med derfra og

over til de vilde dyrs habitats krav er succesraden helt anderledes.

Vend blikket ud mod verdens truede arter. De går i knæ, i stigende antal. Det gør vores strandtudse

bestand også her, når de der skal lave MKV- vurderinger tænker landbrugsproduktion.

Det hjælper ikke at tilbyde et areal der er to gange større, hvis ikke det har den profil, som

Strandtudsen selv vælger.

Der findes mange eksempler på at mennesker overlegent mener, at de præcis ved, hvad der skal til,

for at sikre en arts fortsatte eksistens. Et areal udmål i forhold til kvadratmeter giver ingen mening --

- jo

i forhold til en hest og en ko … men de vilde dyr

stiller særlige krav.

Afværgeforanstaltninger er dog gode for de benyttes til at rydde indsigelser af bordet, og det påstås

hårdnakket, at alle internationale direktiver ift. bilag IV arter overholdes med

afværgeforanstaltninger, men har Rambøll, SWECO og Vejdirektivet glemt eller valgt at tilsidesætte

de lovmæssige beskyttelseskrav?

”Man må ikke ødelægge strandtudsens leve- og ynglested”,

står der i loven.

Mener I afværgeforanstaltninger, kan tilsidesætte/ ophæve lovens påbud? Hvis strandtudsen er så

omstillingsparat, som der angives i VVM opdateringens projekt, så er det underligt, at strandtudsen

er en stærk truet bilag IV-art.

Rambøll og SWECO anvender i stor udtrækning, ja faktisk altid denne foranstaltning til legalisering af

inddragelse af arealer, i forhold til næsten samtlige arealinddragelser/fortrængninger, så motorvejen

kan etableres. Bag denne tænkning ligger der en tilsidesættelse af en viden fra det ministerium, som

netop arbejder med natur. Det er ikke en mening de fremlægger

–

det er viden.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Spørgsmålet er:

•

VIL Vejdirektoratet godtage forestillingen og løfte om afværgeforanstaltningers succes, og

dermed sikre, at der ikke vil være nogen tilbagegang af Strandtudsen?

VIL Vejdirektoratet beslutte, at de tager denne risiko og derved og dermed overtræder de

internationale underskrevne habitatdirektiver?

KAN / Vil Vejdirektoratet i stedet beslutte sig for ikke at pege på en motorvej i Egholmlinjen,

men i stedet anbefale, at der laves en undersøgelse af et ekstra rør i øst?

Jeg tilbageviser effekten af afværgeforanstaltninger og erstatnings arealernes evne til

at artsikre strandtudsen med henvisning til Miljøministeriet beskrivelse.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Jeg har gennem mange år talt og skrevet med Niels Erik Fejer, Vejdirektoratet,

vedr. ”mine”

strandtudser, så han og andre myndigheder er velorienteret om deres vedholdende eksistens

gennem mange år.

De populationer som findes her på arealerne på Nørholmsvej, DE er trofaste.

Miljøministeriet oplyser citat fra:

Strandtudsehanner, der har ynglet flere gange samme sted, er ofte trofast mod

ynglestedet. Hvis ynglestedet ødelægges, kan det betyde, at end ikke nye vandhuller vil

tiltrække disse hanner, og de vil derfor ikke yngle.

MKR-rapporten er overfladisk, og lever ikke op til videnskabelig vished. Hvis den var en videnskabelig

rapport, ville den være uredelig:

Nedenfor er indsat flere eksempler på myten, som eksisterer i Danmark er:

PLUDSELIG ER STRANDTUDSEN BLIVET EN PIONÆR, se nedenfor.

Supplerende MKR, side 52: ”Strandtudsen

er en pionerart, der hurtigt kan udnytte nyopståede ofte

midlertidige yngleområder, hvor hannernes kraftige stemmer tiltrækker hunner langt væk fra

eksisterende yngleområder /4/. Strandtudsens haletudser er dårlige til at konkurrere med andre

arters haletudser, og de er dårlige til at overleve tilstedeværelsen af rovdyr, som fx salamandre og

fisk i vandhullet”, og side 63: Padder er som udgangspunkt meget stedfaste, og få vandrer mere end

500 meter til nye ynglesteder. Strandtudse er dog, som beskrevet i afsnit 4.2.1, en udpræget

pionerart, som kan ny-etablere sig flere kilometer fra kendte ynglesteder /4/. og side 78. (referance

Adrados 2015 se neden).

MKR, Side 15: De fleste arter af padder er generelt stedfaste og vandrer typisk kun meget kort mellem

deres ynglevandhuller og vinteropholdssteder. Strandtudse vandrer dog gerne længere efter nye

ynglevandhuller, da arten er en udpræget pionerart. Etablering af motorvejen vil lokalt medføre en

øget barriereeffekt, som vil bidrage til en isolering af paddebestande på hver side af vejanlægget.

Supplerende miljøkonsekvensrapport (vejdirektoratet.dk)

MKR, side 52; Strandtudsen er en pionerart, der hurtigt kan udnytte nyopståede ofte midlertidige

yngleområder, hvor hannernes kraftige stemmer tiltrækker hunner langt væk fra eksisterende

yngleområder /4/. ref

strandtudse_forvaltningsplan.pdf (dn.dk)

ved Lars Christian Adrados, Amphi

Consult, Udgivet af: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet 2015

Myten bliver etableret i kraft af denne refererede rapport af Lars Christian Adrados, Amphi Consult,

Udgivet af: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet 2015.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Rapporten har en omfattende litteraturliste til videnskabelige artikler. Problemet er, at disse studier

ikke er blevet sat i spil og verificerede ift. de konklusioner, Lars Adrados og Naturstyrelsen, og

efterfølgende SWECO og Vejdirektorat formulerer.

Der er ikke nogen videnskabelige studier som fastslår at strandtudsen er en pionerart!

Dette ses tydelig i et af de studier som det bliver refereret til i rapporten fra 2015:

SINSCH, U. (1992): Structure and dynamics of a natterjack toad metapopulation (Bufo calamita).

Oecologia 90: 489-499.Structure

and dynamic of a natterjack toad metapopulation (Bufo calamita) |

Oecologia (springer.com)

Summary

The migratory and reproductive behaviour of

Bufo calamita

was studied at four neighbouring

breeding sites in the northern Rhineland, Germany, from 1986 to 1991. Radio telemetry and marking

systems based on toe-clipping and on microchips were used to follow the tracks of toads and for

individual recognition. Emphasis lay on estimates of (1) the exchange of reproductive individuals

between neighbouring sites, and (2) the reproductive success at each site. Allozyme electrophoresis

served to assess the genetic diversity of local populations. More than 90% of all reproductive males

showed a lifelong fidelity to the site of first breeding, whereas females did not prefer certain breeding

sites. Due to the female-biased exchange of individuals among neighbouring sites the genetic

distance between local populations was generally low but increased with geographical distance. This

pattern of spatial relations is consistent with the structure of a metapopulation. Morever, up to three

mass immigrations of males per breeding period, replacing previously reproductive individuals,

suggested the existence of temporal populations successively reproducing at the same locality.

Genetic distances were considerably greater between temporal populations than between local

ones, indicating partial reproductive isolation. In fact, an exchange of reproductive individuals

between the temporal populations at each site was not detected, but gene flow due to the

recruitment of first-breeders originating from offspring other than their own seems probable. Thus,

natterjack metapopulations consist of interacting local and temporal populations. The reproductive

success differed considerably among the four sites and also between the temporal populations. Three

out of four local populations had low reproductive success as well as the latest temporal population.

The persistence of these populations depended entirely on the recruitment of juveniles from the only

self-sustaining

local population. This “rescue-effect” impeded local extinction. The discussion focuses

on the modifications required to fit the classical metapopulation concept to the empirical findings

and their consequences for the dynamics of amphibian metapopulations.

Når dette, som andre studier fastslår er, at 90% af alle reproduktive hanner udviser

livslang trofasthed ved fødestedet, og hunnerne flytter sig begrænset geografisk, så er

det det modsatte af være pioner.

De er at den årsag yderst sårbar ved enhver forstyrrelse eller ødelæggelse af deres

habitat.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Litteraturen som der her henvises til, har tydelige ikke noget indvirkning på beskrivelser

og konklusioner om strandtudsen, og myten om pioner adfærd bliver ved at cirkulere

blandt konsulent hus og vejdirektoratet.

Der er i Danmark forsøgt at reetablere habitat og udsætte yngel: Jammerbugt kommune ikke succes,

Randers kommune ikke succes, Fyn 3 kommuner ikke succes, København, Amager fælled ved

København zoologiske have, ikke succes. Se neden.

Alle videnskabelige studier viser sårbarhed og følsomhed for ændringer i habitat.

Den andre problematik som er i MKR er derfor:

MKR, side 117, 119, 121: Paddeskrab eller erstatningsområder ved siden af motorvej

Side 123: Vandhullerne etableres mindst 2 år før eksisterende vandhuller fjernes. Flytning af padder

skal foregå over en hel sæson inden nedlæggelse af levesteder. Padder indfanges som æg, larver og

adulte.

Etablering af nye paddeskrab kan være en god ide, hvis de andre livsbetingelser er til stede og

strandtudsen selv valgt dem, men det kan ikke legalisere fjernelse af habitater som strandtudserne

selv har valgt.

Opfølgning på diverse tiltag ift. bevarelsen og genopbygning af habitats

områder for strandtudsen. Start 2014.

Jeg har siden 2014 holdt øje med nogle projekter i DK, der har haft omdrejningspunkt ift. at

understøtte eksisterende population, men også forsøge etablering af nye habitater for strandtudsen.

Jeg har vurderet at 10 års tidsramme, må være en tilstrækkelig tidsperiode til, at man kan konkludere

noget om projektets succes. Det drejer sig om 4 lokationer.

A. FYN

2014. Tarup-Davinde

Projektbeskrivelse.

D. 15.sep. 2014. lukkes 100 udrydningstruede strandtudser ud i et grusgravsområde ved Tarup-

Davinde nær Odense. Det sker i forsøget på at redde tudserne fra udryddelse på Fyns vigtigste

indlandslokalitet.

https://www.tv2fyn.dk/fyn/strandtudser-vender-tilbage

Citat fra linket: 100 udrydningstruede strandtudser blev i dag lukket ud i et grusgravsområde ved

Tarup-Davinde nær Odense. Det sker i forsøget på at redde tudserne fra udryddelse på Fyns vigtigste

indlandslokalitet. Strandtudserne tåler dårligt konkurrence fra andre padder. De lever på kanten,

siger biolog Niels Damm fra konsulentfirmaet Amphi.

Siden har de små padder levet i beskyttede

bassiner. Her har de brugt sommeren på at æde sig fede i tanglopper. Det var ham, der i foråret

samlede haletudser og æg ind i grusgravene ved Tarup-Davinde.)

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/100-truede-tudser-faar-nyt-hjem

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

De blev indsamlet af et konsulentfirma i foråret 2014 som haletudser og æg. Siden er de blevet

opbevaret i bassiner på en diæt af tanglopper og er klar til at blive genudsat i grusgraven ved

Langagervej/Rolighedsvej i Tarup-Davinde, hvor de blev indsamlet.

Der er tale om en akut indsats for at redde bestanden af strandtudser i Fyns vigtigste

indlandslokalitet.

Projektet er et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Natur-Erhvervsstyrelsen, Nordfyns Kommuner

og Odense, der har delt udgiften på 1,3 millioner kroner. Kommunerne er underlagt en forpligtelse

til at beskytte bilag 4-arter.

Samtidig graves nye lavvandede vandhuller, så tudserne får lettere ved at sprede sig. Udsætningen,

der finder sted mandag d. 15. september 2014 klokken 09.00.

Der findes et særdeles kort og informativt tv- klip fra TV2/Fyn, hvor der bl.a. understreges, at

kommunerne har særlig forpligtigelse, når det omhandler bilag IV-arter.

http://www.tv2fyn.dk/article/479584:Sjaeldne-tudser-sat-ud

Citat fra linket: Bag projektet står Odense, Nordfyn og Faaborg-Midtfyn kommuner. Skov- og

Naturstyrelsen har skud halvdelen af de i alt 1,3 millioner kroner i projektet til de i alt 100

strandtudser og en forbedring af deres levesteder.

Pengene går også til at sikre deres leve-

og ynglesteder, og da arten er omfattet af EU’s habitats

direktiv, har vi en særlig forpligtigelse til at beskytte deres levesteder, så vores børnebørn også kan

opleve denne art i naturen, siger Lars Sønderby, skov og landskabsingeniør i Odense Kommune.

I 2018 foretages en gennemgang af Tarup-Davinde mange små vandhuller ift. diverse arter.

Bilag 1.

I 2020 foretager Amphi Consult eftersøgning af strandtudse i Kerteminde Kommune. Rapporten er

underskrevet af Niels Damm,

[email protected],

2292 0797. Det var ham der i 2014 startede med at

indsamle haletudser og æg.

Bilag 2.

•

Den 05.08.2021 sendte jeg en mail til Niels Damm, Amphi for at få indsigt i projekternes succes

Han svarede aldrig, så jeg skrev igen d. 4. jan. 2024. Niels Damm er der ikke mere.

I stedet nu Lars Briggs.

Han oplyser at I Tarup-Davinde er der 2023 observeret 10-20 hanner

B. Jammerbugt Kommune

2014. Strandtudsen

–

en fokusart i Jammerbugt Kommune.

Tekst fra Kommunes hjemmeside:

Formålet har været at forbedre de konkrete yngleforhold for strandtudse i de to vigtige delområder

for strandtudse i Jammerbugt Kommune

–

Kollerup Strand og Grønnestrand samt strandengene ved

Attrup. Her er der i efteråret 2014 etableret forbedrede yngleforhold for strandtudse ved rydning og

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

etablering af ekstensiv afgræsning af tilgroede klitlavninger med temporære vandsamlinger, der har

stort potentiale som nye yngleområder. Yderligere er der anlagt paddeskrab, på strategisk vigtige

lokaliteter, for at stabilisere lokale yngle-populationer og skabe spredningsmuligheder for disse

populationer.

2021. Strandtudsen i Jammerbugt Kommune.

Jeg kontakter Jammerbugt Kommune v. Allan Eskesen, Vand og Natur, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

d. 28/04 2021 vedrørende hvilke resultater, deres indsat har afsted født i forhold til at forbedre

yngleforhold for strandtudsen. Der er gået 7 år siden de startede.

Allan Eskesen svarer:

Det korte svar er at vi ikke har nogen data eller sikker dokumentation for den

efterfølgende effekt af de tiltag vi lavede for strandtudser i det konkrete projekt.

https://www.jammerbugt.dk/media/1993053/strandtudse-biologi-og-forvaltning-lav-

oploesning.pdf

Bilag 3.

Kompendium produceret af Jammerbugt Kommune 2014. Jeg har nedenfor indsat 2 sider

derfra, som viser noget interessant, som jeg dog selv har observeret.

Bemærk første tekststykke: Når strandtudse-hannen har ynglet på en lokation, synes den at være

trofast mod denne. Denne her har de sidste mange år boet ved min genbo. År efter år, og hun ved

hvor den overvintrer. Dejlig historie. Billedet er fra sommeren 2024

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

2014. Randers Kommune skriver følgende i 2014:

(Citater fra deres daværende hjemmeside)

Randers Kommunes tiltag og indgangstekst ved bilag IV-arter.

I Randers Kommune findes følgende bilag IV-arter: Løgfrø, Strandtudse, Spidssnudet frø, Stor

Vandsalamander, Markfirben, Odder, flere arter af flagermus samt Grøn Kølleguldsmed.

Beskyttede arter - Bilag IV arter.

"Bilag IV-arter" er den dagligdags betegnelse for planter og dyr, der er opført på EF-habitatdirektivets

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

bilag IV. Arterne på dette bilag er strengt beskyttede i hele EU.

Medlemslandene skal træffe

foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges

ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.

Link til kommunens paddeovervågningsrapporter. Sidst opdateret: 13.10.2014

https://natur.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=9722

Strandtudse var tidligere ret almindelig, men er gået stærkt tilbage, blandt andet på grund af

kystsikring og dræning, der forhindrer at der opstår nye vandhuller på strandengene.

I Randers Kommune er der gamle registreringer af tudsen langs med nordsiden af Randers Fjord,

disse er imidlertid gamle observationer, og Randers kommune har gennem en årrække eftersøgt

den langs med fjorden uden held. Det er kommunens vurdering at arten er uddød her, i år 2010

fandt kommunen imidlertid en indlandsbestand i en nedlagt grusgravs sø nær Gassum.

RANDERS KOMMUNE OG Strandtudsen 2021?

https://www.randers.dk/borger/natur-og-miljoe/naturbeskyttelse/dyr/strandtudseprojekt/

Strandtudseprojekt

Kommunen fandt i forbindelse med paddeovervågningen i 2010 en lille og skrøbelig bestand af

indlands strandtudser, som kun er fundet på en eneste lokalitet i kommunen.

Antallet af strandtudser, som blev fundet, var få. Det har fået kommunen til at igangsætte et projekt,

som skal være med til at give arten en hjælpende hånd og være med til at sikre strandtudsens

fremtidige eksistens i kommunen.

Kommunen har søgt og fået tilladelse fra Naturstyrelsen til at indsamle æg fra strandtudsen, passe

dem til de forvandler sig til frøer og så genudsætte dem, et tiltag der er med til at hjælpe bestanden

hurtigere på fode, da æggen af en lang række padder er særligt udsatte for at gå til grunde (udtørring,

fortæring m.m.). Kommunen påbegyndte dette arbejde i 2011.

Kommunen arbejder ligeledes på at give arten et bedre levegrundlag i kommunen. Disse planer

rummer etablering af en række velegnede strandtudse vandhuller langs med Randers fjord, fra

området omkring Mellerup og ud til Sødring, og herfra videre op imod Mariager Fjord.

Kommunen eftersøgte strandtudsen gennem tre år, i netop dette område, da kommune har

informationer om at den tidligere har været i området, eftersøgningen har imidlertid ikke båret frugt,

hvorfor bestanden i området frygtes uddød.

Med tilladelsen til at indsamle æggene fra strandtudsen vil kommunen forsøge at genetablere en

bestand langs med Randers Fjord.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

•

I juli måned 2012 blev der udsat ca. 1600 individer af strandtudsen. 800 stk. blev udsat

på lokaliteten ved Gassum hvorfra æggene var indsamlet tidligere på året. De resterende 800

individer var overensstemmelse med den tilladelse kommunen fik fra Naturstyrelsen, blevet udsat i

nogle nyetablerede vandhuller ved Sødring, et område der tidligere var en kendt lokalitet for

strandtudsen.

2013 og frem:

Projektet blev afsluttet i overensstemmelse med den tilladelse som Randers kommune har fået, der

er nu etableret en lille bestand af strandtudser i vandhullerne ved Sødring.

I årene fremover vil kommunen med mellemrum følge op på udviklingen af bestanden.

2021 RANDERS KOMMUNE

Da jeg ikke har kunne finde nogle oplysninger om udviklingen af bestanden ringe jeg d. 05-08-2021

til Randers Kommune og blev viderestillet til Vandinspektør Esben Kjær tlf. 25 44 16 16 (Vandløb…)

Han blev total begejstret, da han hørte jeg interesserede mig for strandtudsens livsvilkår. Hans

område er dog vandløb, så han henviste til Lars Sandberg, som står for strandtudsen og

genudsætning: [email protected] Tlf. 53 32 73 00. Jeg har indtalt en tlf. besked, men

efterfølgende sendte jeg en mail vedr. opfølgning på projektet.

Jeg har modtaget følgende svar:

Lars Sandberg fredag 6. aug. 11.05.2021

•

Hej Lisbeth

Dejligt at mærke interessen for strandtudserne rækker udover vores egen lille

område, vi just gennemført en mindre overvågning og

resultatet heraf har været

rimeligt nedslående, populationen ved Gassum vores moderpopulation var ikke

tilstede jeg frygter den er uddød, populationen ved Sødring er der endnu, den har

etableret sig men er forsat en lille udsat population hvor det hurtigt kan gå den

forkerte vej,

men havde vi ikke genetableret den bestand i Sødring så kunne man

forestille sig en situation i dag hvor der ikke var strandtudser i Randers kommune

overhoved ??!!

Ja sådan kan det udvikle sig, dejligt at høre din interesse, følg endelig med og tøv

ikke med at kontakte mig i fremtiden.

Venlig hilsen Lars Sandberg

Biolog

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

400 strandtudser prøver lykken på Thurø aug. 2013

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/400-strandtudser-proever-lykken-paa-thuroe

300 hektar truet natur er genskabt fra lukket krat til åbent overdrev. Zoo samarbejder med det private

firma Amphi Consult om projektet. Firmaet bad for nogle år siden Københavns Zoo om at passe på

nogle æg fra strandtudser fundet ved Refsvindinge på Fyn.

400 strandtudser blev udsat på Thurø Rev. Solen skinnede, og smilene var fremme fredag formiddag

på øen Thurø lidt syd for Svendborg. Dyrepasser Lene Vestergren Rasmussen fra Københavns Zoo var

på en vigtig mission.

De skal være med til at sikre, at tudsen igen kommer til at yngle på Thurø.

D. 2021.09.07 opfølgning på projektet.

Jeg ringer til dyrepasser Lene Rasmussen Kbh. ZOO. Hun oplyste, at hun ikke kendte noget til,

hvorledes det er gået med de 400 strandtudser, idet området ikke har beboelse og dermed ikke

oplagt med tilbagemeldinger fra lokalbefolkningen. Hun henviste til biolog Lene Bech Sandderhoff 61

70 12 83. Hun vidste ikke noget konkret

–

men henviste til Arne Bruun, Svendborg Kommune/ 30 17

54 31/ [email protected]

Jeg ringede til ham og han oplyste, at han er meget interesseret i strandtudsen og hvert år lyttet efter

hannernes kalden. Han hørte dem første gang i 2015 og der var 4. hanner

Dernæst:

3. hanner i 2016,

5. hanner i 2017,

4. i 2018.

2. i 2019,

1. i 2020 og

1. i 2021.

Efterfølgende formulerede han denne sætning:

”The edge of the extinction”.

Han havde også observeret, at tudserne valgte at kvække den samme sted år efter år, selvom der

næsten ingen vand var i den. Det tyder på, at de er trofaste med deres habitat, selv hvis det ikke

indeholder tilstrækkelig vand. De var ikke interesseret i de mere vandfyldte søer.

Han fortalte også af man i det Sydfynske ø-hav syd for Fåborg, der kunne man tidligere tydeligt høre

strandtudsernes sang fra Bjørnø og på halvøen Knold, når man lå i havn ved dyreborg. Sådan er det

ikke længere. Biolog Jens Christensen og Kasper Novack ved Fåborg/Midtfyn Kommune ved meget

mere om dette, fik jeg oplyst.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Life Overdrev 2 Periode: (2010-2013)

300 hektar truet natur er genskabt fra lukket krat til åbent overdrev.

Projektbeskrivelse:

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/life-overdrev-ii/

Formål: LIFE-overdrev II havde til formål at forbedre og udvide truede overdrevsnaturtyper inden for

Natura 2000- områder via eksempelvis rydning, afgræsning. Der blev lavet naturforbedrende

aktiviteter på knap 300 ha overdrevsnaturtyper, og aktiviteter som forbedrede naturtypernes

potentiale for at udvide sig. Hertil kom, at der blev skabt forbedrede levesteder for strandtudse, stor

vandsalamander, løvfrø og springfrø, som er opført på habitatdirektivets bilag IV. Et andet formål var

at forbedre kendskabet til bekæmpelsesmuligheder for den invasive art rynket rose - også kaldet

hybenrose, som er en stor trussel for de forskellige overdrevstyper. Projektet ville desuden sikre

bedre information om naturområderne, samt forbedre vilkårene for ophold og besøg på arealerne.

Aktiviteterne var målrettet specifikke naturtyper og arter, som:

Tørt overdrev - eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (6120)

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210), Artsrige overdrev eller græs heder på

mere eller mindre sur bund (6230), Hede (4030), Klithede (2140)

Grå klit og grønsværklit (2130)

Strandtudse, Løvfrø, Springfrø

Stor Vandsalamander.

Konklusion fra 2013:

Krat er blevet ryddet, vandhuller er renset, og træer er fældet. Alt sammen for at hjælpe den truede

naturtype - overdrev. Det kan se brutalt ud, når store maskiner ruller ud i naturen og begynder at

fjerne bevoksning. Men det er sket i et nøje tilrettelagt naturprojekt, LIFE Overdrev II, som er søsat

for at forbedre og udvide vigtige og truede overdrevsnaturtyper inden for Natura 2000-områderne:

Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand, Thurø Rev, Sydfynske Øhav, Hanstholmreservatet, Nors Sø og

Vandet Sø, Hanstholmknuden, Suså, Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen samt Bjergene, Diesbjerg og

Bollinge Bakker.

Læs afslutningsrapporten: Life Overdrev 2 - Lægmandsrapport 2013

https://naturstyrelsen.dk/media/nst/10889844/a4_overdrev_laegmand_aug13_web.pdf

Side 10 står der: Indsatsen har allerede båret frugt. I 2012 og 2013 ynglede strandtudserne igen på

Fyns Hoved. Det er det, jeg har fundet om strandtudsen.

Strandtudsen skal have nye hjem overalt på Østfyn.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

I Refsvindinge spiller natur- og kulturcenteret en stor rolle

https://fyens.dk/artikel/strandtudsen-skal-have-nye-hjem-overalt-p%C3%A5-%C3%B8stfyn

Samarbejdet mellem lokale jordejere, naturcentret i Refsvindinge og Københavns Zoo skal øge

bestanden af paddearter markant

Artikel fra d. 2 aug. 2016 af Niels Andreasen ([email protected])

Refsvindinge: Den lille bestand af den truede strandtudse i Refsvindinge-området skal sikres

overlevelse og udbredelse over hele Østfyn.

Refsvindinge Natur- og Kulturcenter har i samarbejde med Københavns Zoos paddeprojekt

udarbejdet en ambitiøs plan, som over de næste 15 år skal sikre ikke kun strandtudsen, men alle

padder flere levesteder på Østfyn.

I samarbejde med Københavns Zoo søges Den Danske Naturfond om 1,5 millioner kroner. Pengene

skal især bruges til at skabe egnede levesteder for padderne i vandhuller og vådområder hos

jordejere.

•

Tidsskriftet ” NATUR & MILJØ/Danmarks Naturfredningsforening

juni

2021” har en

artikel om netop dette projekt. Dyrepasser Lene V. Rasmussen fra Zoologisk Have i København

arbejder for at genoprette levesteder og bevare bestanden. Det startede i 2008, hvor det lykkes en

skolelærer fra området at redde en streng af æg fra strandtudsen. Æggene klækkede i Zoo og det er

efterkommere fra den oprindelige bestand, der her i 2021 sættes ud i Refsvindinge Lene V.

Rasmussen

04.01. 2024

KONKLUSION:

ift. bevarelse, genopbygning og etablering af nye levesteder/habitats områder for

strandtudsen i Jammerbugt Kommune, Randers Kommune, Refsvingede, Thurø

•

Jammerbugt Kommune:

Ingen data eller sikker dokumentation

for den

efterfølgende effekt af de tiltag, de lavede for strandtudsen ifm. til det konkrete

projekt.

Randers Kommune:

Rimelig nedslående. Populationen ved Gassum vores

moderpopulation var ikke til stede, de

frygter den er uddød…

Lars Sandberg

(han

står for strandtudsen og genudsætning).

•

Refsvingede: Eftersøgning af strandtudsen

meget nedslående 1-3 hanner tilbage.

Lars Briggs, Amphi

oplyser at der er 1-3 hanner i Refsvindinge.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

09.01. 2024 Lene V. Rasmussen fra Zoologisk Have i Kbh. oplyser at bestanden i Refsvindinge ikke

har det godt. Ganske få hanner tilbage.

•

Thurø: 400 strandtudsen udsættes. I 2021. Efterfølgende formulerede han denne

sætning: ”The edge of the extinction”.

! Han havde også observeret, at tudserne valgte at kvække den samme sted år efter

år, selvom der næsten ingen vand var i den. Det tyder på, at de er trofaste med

deres habitat, selv hvis det ikke indeholder tilstrækkelig vand. De var ikke

interesseret i de mere vandfyldte søer.

Tarup-Davinde

. I 2006 blev der inden opstart observeret 10-20 hanner. Det er lykkes at

fastholde denne bestand 2024.

•

Ovenstående redegørelse ift. projekter, hvor man har forsøgt at skabe habitats området er den

overordnede konklusion, at der ikke var stor succes

I Tarup Davinde hvor der blev udsat 400 tudser, er der 2023 ca.10 -20 hanner og det virker som

populationen trives.

Konklusion:

Fortsat tilstedeværelse at strandtudsen i Danmark, kræver, at man skal

bevare og sikre de habitater som strandtudserne SELV VÆLGER.

Erstatningsjord for strandtudsen synes ikke mulig at få vækst ii. Efter en flerårig periode med

anlægsaktiviteter, har de næppe overlevet som bæredygtig population.

At tro, at ”den økologiske funktionalitet kan opretholdes i driftsfasen”, (jf.

VVM 2021, side 15) er ikke

bare et ukvalificeret gæt, men et udsagn som ikke bygger på nogen form for evidens og derfor usandt.

Et af de andre problemer som MKR ikke formår/vælger at beskrive er, at Mikroplastik og Nano-plastik

er en stor trussel for strandtudsens reproduktionen!

Det fremgår i flere videnskabelige studier:

Microplastics pollution in larvae of toads, frogs and newts

in anthropopressure gradient - ScienceDirect

Man kan ikke henvise til nogle steder i verden, hvor strandtudsen lever tæt op ad en motorvej, og

derfor er det en direkte overtrædelse af konventioner, at etablere en motorvej i deres habitat.

Faunapassager for strandtudsen sikrer jo ikke deres habitat ej heller fjerner det støj eller forbedrer

deres fertilitet.

Transportministeriets/Vejdirektoratets motorvejsprojekt lever

ikke op til EU’s habitat direktiv

vedrørende bilag 4 arter, Bern konventionen og Danmarks ansvar.

Det er nødvendigt at vi alle seriøs alle forholder os ansvarligt i forhold til verdens klima og miljø.

Selvom strandtudsen er lille og uanseelig i størrelse, så har vi ALLE som ovennævnt EN

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

INTERNATIONAL FORPLIGTIGELSE til at overholde de internationale krav direktiver og konventioner

vi som land har underskrevet.

Derfor ser jeg kun én mulighed. Ingen motorvej hen over Egholm.

Lisbeth Gjørtz Fast. Nørholmsvej 101, 9000 Aalborg

Tlf. 26148333.

[email protected]

Giv strandtudsen plads, så den kan overleve

En af ”mine” strandtudser her ved gården

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 10 -- [ 1. Strandtudse_monitering-2018_JFH ] --

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Af Johanne Fagerlind Hangaard

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Indhold

Introduktion og baggrund ................................................................................................................................. 3

Undersøgte levesteder og registreringer .......................................................................................................... 3

Forslag til pleje af de enkelte vandhuller .......................................................................................................... 6

Paddehuller i Åløkkeområdet ........................................................................................................................ 7

Paddehuller i kerneområdet ......................................................................................................................... 9

Paddehuller ved Store Ibjerg Sø og Bjerggård Sø ........................................................................................ 12

Vurdering af bestandens tilstand og sikring af bestanden fremadrettet ........................................................ 13

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Introduktion og baggrund

Dette års overvågning af strandtudse i Tarup-Davinde, udgør en opfølgning på de mange års overvågning af

arten, som har fundet sted i området. Bestanden af strandtudse har rykket sig rundt i området i takt med

grusgravningen og i disse år befinder størstedelen af strandtudserne sig i området Ørkenen. Sidste år havde

bestanden i området stor ynglesucces, men forår 2017 var samtidig præget af tørke og det var kun med

nød og næppe, at haletudserne nåede på land før mange af vandhullerne udtørrede. Flere steder måtte

haletudserne have hjælp i form af vandtilførsel til vandhullerne. Dette års overvågning vil afsløre, om

fremgangen i bestanden fortsætter og ligeledes om bestanden har rykket sig rundt og har indtaget nye

vandhuller.

Undersøgte levesteder og registreringer

Igen i år er de 12 nye vandhuller, som blev gravet i forbindelse med projektet

Sikring af den midtfynske

bestand af strandtudser,

blevet besøgt og der er registreret syngende hanner og yngel i vandhullerne.

Resultaterne i denne rapport bygger på data fra overvågninger som har fundet sted hhv. den 16., 18., 20.

27. april, den 6. maj, 5. juli og den 16. juli. De undersøgte levesteder er, ligesom sidste år, kerneområdet

ved Ørkenen (figur 1), området ved Store Ibjerg Sø og Bjerggårds Sø (figur 2), samt vandhuller i

Åløkkeområdet (figur 3).

Figur 1 Paddehuller i kerneområdet ved Ørkenen mellem Rolighedsvej og Langager Sø, samt vandhuller ved Ravnegårds Sø og ved

Birkum Sø. Yderligere er markeret en lavning (LA), som Strandtudserne i år havde indtaget i Ørkenen.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 2 Paddehuller ved Store Ibjerg Sø og ved Bjerggårds Sø.

Figur 3 Paddehuller på Gåseengen i Åløkkeområdet.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

16. april, 18 °C., kl. 22.30 og frem:

Det første jeg bemærker er, at der på det her tidspunkt af året,

sammenlignet med sidste år, er noget højere vandstand i vandhullerne. Det giver god mening set i lyset af

et meget vådt vinterhalvår med rigtig meget nedbør. Sumpvegetationen i vandhullerne er ikke langt

fremme. Der er masser af strandtudser og jeg kan konstatere, at de igen befinder sig i området ved

Ørkenen, mens der i aften ikke er hørt syngende hanner i de andre vandhuller. I flere vandhuller er der

fundet yngel fra butsnudet frø hvor haletudserne stadig ligger i æggemassen. Der blev hørt en del syngende

hanner ved en lavning (LA) lige op til vandhul L9 (se figur 1). Der blev ligeledes hørt butsnuder i L9 og på

Gåseengen. Antallet af syngende hanner alene i aften viser en klar stigning i bestanden fra sidste år. Alt i alt

en stille, halvlun aften med masser af aktivitet (se tabel 1).

18. april, 15 °C., kl. 22.00 og frem:

En aften med lidt mere vind. Der blev der fundet en ægstreng af

strandtudse i L5ø, mens der blev fundet yngel af butsnudet frø i L6. Pt. har vi haft en længere periode uden

nedbør, men der er stadig masser af aktivitet i Ørkenen.

20. april: 15 °C., kl. 20.30 og frem:

Denne aften lagde jeg særligt vægt på registrering ved Gåseengen og

Bjerggårds søen og herefter kørte jeg igen til Ørkenen. I aften var en masse mennesker mødt op for at lytte

til strandtudserne. Det var imponerende. Det var en aften med masser af aktivitet

–

både hvad angår

publikum til strandtudserne og syngende hanner.

27. april: 12 °C., kl. 21.30 og frem:

En vindstille aften med solskin. Det har regnet et par dage forinden. Ved

Store Ibjerg Sø blev der fundet en del tomme æggemasser og en masse yngel af især skrubtudse.

Derudover kunne man i aften konstatere, at de mange syngende hanner ved Ørkenen, som havde

indfundet sig i lavningen op til L9, var væk. I vandhullet ved L4 blev registreret en større bestand af Lille

vandsalamander.

6. maj: 17 °C., kl. 20.30 og frem:

Igen en aften med en del aktivitet i den nyindtagede lavning i Ørkenen. Ud

over det, blev der registreret en større bestand af Lille vandsalamander i A6 på Gåseengen.

Tabel 1 Fund af strandtudser og andre paddearter i feltsæson 2018.

Område og vandhul

Kerneområdet

L5 vest

L5 øst

Nyindtaget lavning

(LA)

Store Ibjerg Sø og

Bjerggårds Sø

Åløkkeområdet

Yngel

Antal syngende

strandtudser

Andre paddearter

Yngel af butsnudet frø.

Lille vandsalamander.

Butsnudet frø.

Lille vandsalamander.

Yngel af Butsnudet frø.

Skrubtudse og butsnudet frø.

Strandtudser hørt i nærheden.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Å1

Å2

Å3

Å4

Å5

Å6

Butsnudet frø, Skrubtudse.

Lille vandsalamander.

Ud over strandtudse er der i 2018 registreret skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander (se tabel

1). Der er i år hørt strandtudse øst for Gåseengen. Der er tale om en enkelt syngende han. Det er, selv på de

mest gunstige aftener, ikke lykkes at registrere syngende hanner ved vandhullerne på selve Gåseengen.

Den 5. juli og den 16. juli blev der fulgt op på vandhullerne og der blev taget billeder til rapporten. Bl.a. blev

taget et foto af tørken som har præget i års sommer (figur 4). Kun en enkelt butsnude blev observeret på

turen denne varme dag.

Figur 4 Flere af vandhullerne ved Åløkkestedet var helt udtørrede den 16. juli.

Forslag til pleje af de enkelte vandhuller

Nedenfor ses billeder af de fleste vandhuller, samt forslag til pleje.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Paddehuller i Åløkkeområdet

Figur 5 Gåseengen Å1.

Ved de tidligere besigtigelser i år var der vand i alle vandhullerne på Gåseengen.

Figur 6 Gåseengen Å2 (tv.) og Å3 (th.).

Vandhullet Å3 har i år haft et mindre vandspejl tidligt på sæsonen. Vandhullet står som oftest uden

vandspejl, men den store mængde vand i vinters gjorde, at den øgede vandstand var til at få øje på i alle

vandhullerne.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 7 Gåseengen Å4.

Der blev ikke registreret yngel eller padder omkring eller i vandhullet Å4 i år.

Figur 8 Gåseengen Å5.

Vandhullet Å5 er det yngste vandhul på Gåseengen. Der blev fundet yngel af både butsnudet frø og

skrubtudse i vandhullet i år.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 9 Gåseengen Å6.

Vandhul Å6 er et ældre vandhul, hvor der tidligere er registreret butsnudet frø og skrubtudse. I år blev der

fundet en større bestand af Lille vandsalamander i vandhullet.

Paddehuller i kerneområdet

Figur 10 Vandhullerne L7 og L6 var nogle af de vandhuller som i år stod, som de andre

vandhuller, med høj vandstand tidligt på sæsonen.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 11 Vandhul L9 står med vand gennem hele sæsonen.

Tidligt på sæsonen var der også godt med vand i vandhullerne i Ørkenen. Vandhul L9, beliggende mellem L5

og L4 er er igen i år et populært vandhul med rigtig meget svømmeaktivitet og masser af syngende hanner

af Strandtudse, samt syngende hanner af Butsnudet frø. Lidt længere henne på sommeren hvor tørken

havde indfundet sig i år, var dette vandhul populært og flittigt brugt.

Figur 12 Ægstreng i L5ø og Enkeltbekkasin registreret her den 27.04.2018.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Igen i år blev der registreret mange strandtudser i især vandhullerne L7, L6, L5ø og L5v, samt i en

nyindtaget lavning ved L9. Der blev også registreret Enkeltbekkasin ved overvågningen i Ørkenen i år.

Der blev ikke registreret syngende hanner eller fundet yngel i L1, som i år igen virker eutrofieret. Der blev

fundet trådalger og ekskrementer fra fugle i vandhullet.

Figur 13 Ravnegårds Sø, yngel af Butsnudet frø i L2 (tv.) og L3 (th.).

I L2 ved Ravnegårds Sø blev der i år registreret syngende hanner af strandtudse. Ligeledes blev der fundet

yngel af butsnudet frø her. Der blev ikke fundet hverken yngel eller hørt strandtudser i eller ved L3.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 14 Birkum Sø, L4 hhv. I 2017 (øverst th.) og 2018 (øverst tv.), samt Lille vandsalamander (nederst).

I vandhullet L4 ved Birkum Sø blev der fundet yngel af strandtudse, men vandhullet huser nu også en større

bestand af Lille vandsalamander, som synes at nyde godt af, at vandhullet er under langsom tilgroning.

Paddehuller ved Store Ibjerg Sø og Bjerggård Sø

Figur 15 Bjerggårds Sø, B2 (tv.) og B1 (th.)

Der blev ikke gjort fund af strandtudse omkring eller i vandhullerne B1 og B2 ved Bjerggårds Sø, hvor arten

ellers tidligere er registreret. Begge vandhuller virker stadig noget grumsede, bl.a. pga. ekskrementer fra

fuglene som holder til i området.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 16 Ibjerg Sø, I1.

Igen i år blev der registreret en del yngel af både butsnudet frø og skrubtudse i I1. Der var igen også en del

trådalger i vandhullet.

Vandhuller med behov for pleje er L4. Å3 står sjældent med vand og virker ikke særlig velegnet til

Strandtudse, fordi der er for meget vegetation, som evt. andre padder, som fx Lille vandsalamander, ville

kunne skjule sig i.

Vurdering af bestandens tilstand og sikring af bestanden fremadrettet

Størstedelen af fundene af strandtudser her i 2018, er ligesom i 2017, gjort i området Ørkenen mellem

Langager Sø og Rolighedsvej, hvor de nyeste vandhuller findes. I 2017 blev der fundet meget yngel af

Strandtudse i vandhullerne i Ørkenen. I års registreringer følger tendensen med endnu flere registreringer

af syngende hanner i Ørkenen. Så den store ynglesucces sidste år, afsløres altså af et øget antal syngende

hanner i år. Måske fordi strandtudserne er blevet flere, har de i år også indtaget en lavning mellem L9 og

L4. Dertil er der registreret syngende hanner ved L2 i år. Så noget tyder på, at bestanden øges i størrelse og

at tudserne finder rundt til de andre vandhuller som ligger op til kerneområdet i Ørkenen.

I år er der registreret en del yngel af både butsnudet frø og skrubtudser, samt Lille vandsalamander i flere

vandhuller. Noget tyder på at konkurrencen i og ved vandhullerne øges og det er muligt, at Strandtudse vil

få det svært, fordi mange af de ældre vandhuller, gror til og dermed favoriseres arter, som tåler mere

skyggede forhold og som nyder godt at en øget mængde vegetation i vandhullerne. Det gælder fx

vandhuller på Gåseengen og L4, hvor bl.a. Lille vandsalamander har indfundet sig og vil gøre det svært for

Strandtudse at etablere sig og få ynglesucces.

Igen i år er L9, L5ø og L5v, populære vandhuller med rigtig mange syngende hanner. L9 er som nævnt i

rapporten fra sidste års overvågning, et vigtigt vandhul, fordi de ikke, ligesom mange af de andre

vandhuller i Ørkenen, udtørrer. Dog har Strandtudserne ikke vandhullet for sig selv.

Så alt i alt markant flere syngende hanner i Ørkenen end sidste år. De er spredt på alle vandhuller i

kerneområdet undtagen LI, L3 og der er indtaget en ny lavning mellem L4 og L9. Lille vandsalamander har

indtaget flere vandhuller i år.

De fleste vandhuller ser stadig fine ud, men stadig vurderes at mangle de sandede flader i Gåseengen. Der

er givet en melding om, at nogen har hørt Strandtudse i vandhullerne på Gåseengen i år. Det har dog ikke

været muligt at finde strandtudser eller høre syngende hanner på Gåseengen. Det vurderes, at

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

tilstedeværelsen af større områder med sandet, bar jord, mangler for at gøre området mere velegnet til

Strandtudse igen.

I år bød sommeren på en længere tørke og mange af vandhullerne tørrede ud. Det bliver spændende at

følge udviklingen i bestanden og se, om i års tørke har påvirket strandtudsernes ynglesucces.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 11 -- [ 2. Kerteminde+strandtudse+2020 ] --

v/ Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M

SE nr.: 1669 3502, www.amphi.dk

Odense d. 1. november 2020

Eftersøgning af strandtudse i Kerteminde Kommune, 2020

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Baggrund

I Kerteminde Kommune er strandtudsen primært kendt fra Fyns Hoved, Bogø, Nordskov Enge, Dalby

Bugten, Skoven, Vestermade og Maale Strand. Nogle år høres enkelte strandtudser også fra Taarup

Inddæmmede Strand/Sybergland, Bogensø og Bøgebjerg. Tidligere er arten også hørt ved Martofte.

Metode

Strandtudsehanner er eftersøgt og optalt på en række lune aftener i april og maj måned. Alle områder med

aktive strandtudser om foråret er genbesøgt først på sommeren for at eftersøge yngel.

Registrering og vurdering

Strandtudsen er fundet på Fyns Hoved, Nordskov Enge, Dalby Bugten, Skoven, Vestermade, Maale Strand

og Sybergsland. Foråret var tørt og generelt ret blæsende. Det tørre vejr medførte at de mest lavvandede

vandsamlinger var tørre eller næsten tørre da ynglesæsonen startede. Det tørre vejr fortsatte og udtørrede

i de fleste tilfælde de resterende vandsamlinger for tidligt til at strandtudsen kunne nå at få ynglesucces.

Fyns Hoved

Bestanden har tilbage i tiden været meget stor, men i de senere år er der talt under 10 hanner. Der blev i

2020 set blot én strandtudsehan, som ikke var ret yngleaktiv. Strandtudserne yngler ikke længere i det

store vandhul på vestsiden af den høje bakke midt på hovedet. Græsningstrykket var for lavt og

vandstanden for lav. I det sydlige vandhul på strandengen var der ingen aktivitet. Græsningstrykket er for

ringe, men vanddybden i vandhullet er for stor og der er en fast bestand af hundestejler i det.

Det vigtigste vandhul for strandtudsen på Fyns Hoved. Vanddybden er for stor og der er en bestand af

hundestejler.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Genetableret lavning i overdrevslandskabet, hvor strandtudsen nogle år har ynglet.

Et tidligere ynglevandhul ved Fællesstrand.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Nordskov Enge

De to nye lavninger havde for lav vandstand i foråret. De øvrige søer i området er permanente og

efterhånden stærkt tilgroede. Afgræsningen er utilstrækkelig. Der er hørt én han i området.

I 2018 forsøgte strandtudsen at yngle i et hjulspor i kanten af en af de permanente søer, dog uden resultat.

En af de permanente og tilgroede søer med bestand af hundestejler.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Den østligste af de to nye skrab. Vegetationen er stadig for sparsom og lavningen tørrede for tidligt ud i

2020.

Bogø

Der er ikke hørt strandtudse på Bogø i 2020. Der har tidligere været en meget livskraftig bestand på øen.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bogensø

Der er ikke hørt strandtudse ved Bogensø. Nogle år høres enkelte strandtudser her, sandsynligvis dyr der

har spredt sig fra Dalby Bugten. Afgræsningen er utilstrækkelig.

Mosen er meget tilgroet.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Dalby Bugten

Strandengene er stadig et kerneområde for strandtudsen. Der var ingen aktivitet i det tidligere

ynglevandhul mod øst, men til gengæld i to lavvandede vandhuller gravet i 2015 samt i et uddybet

vandingshul. Strandtudsen er også hørt i de meget næringsrige oversvømmelser sydøst for Flaskevejen. Der

er talt i alt 17 hanner. Vandstanden faldt meget hurtigt gennem ynglesæsonen, men strandtudsen fik dog

nogle få unger på benene.

Nyligt uddybet vandingshul.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Strandtudseynglevandhul i strandeng med høslæt.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Skoven

De store strandenge huser den klart største bestand på Hindsholm, men antallet af hanner var omtrent

halveret til 59 i forhold til tidligere års optællinger. Vandstanden var meget lav og afgræsningen var ikke

tilstrækkelig til at holde lavningerne åbne. Der blev ikke fundet yngel fordi vandsamlingerne tørrede for

tidligt ud.

Ynglende par i drængrøft.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Tilgroet og udtørret lavning.

Drængrøft.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Vestermade

Der var ingen aktivitet på strandengene for enden af Vestermaegyden. Der var en stor lavvandet

oversvømmelse på marken øst for strandengen, men vandkvaliteten var meget dårlig og vandfladen

dækket af trådalger. Græsningen på strandengen er ophørt og lavningerne under tilgroning. På

strandengen øst for Fyns Hovedvej var der en meget høj vandstand fordi fjorden har oversvømmet engen

om vinteren. Vandkvaliteten var meget ringe og overalt var der tykke plamager af trådalger. Der er talt én

han i området. Senere på sæsonen tørrede vandsamlingerne for tidligt ud, således at der ikke var mulighed

for ynglesucces.

Lavningerne var dæket af trådalger.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Strandengen for enden af Vestermaegyden var ikke afgræsset.

Udtørret lavning, som om foråret var helt dækket af trådalger.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Sybergsland

Da strandtudserne kvækkede var der stort set ikke vand i skrabene fra 2015 længere. Der sad to hanner i

det gamle, meget næringsrige vandingshul på engen. Men der er ikke mulighed for at strandtudserne kan

yngle i dette vandhul. Området er et fantastisk sted for strandtudser at vokse op i med masser af fluer på

de udtørrede mudderbunde om sommeren.

Lavning gravet i 2015, var udtørret tidligt om sommeren, og blev så fyldt lidt op af regn igen.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Næringsrigt vandingshul.

Maale Strand

Der er set to strandtudsehanner i kanten af en grøft. Vandstanden var for lav i den nye skrab og

vegetationen var endnu for dårligt udviklet. Der var ikke mulighed for ynglesucces.

Bøgebjerg

Der er ikke hørt strandtudse ved Bøgebjerg i 2020 og heller ikke de foregående år. Hverringe har drænet en

lavning i marken, hvor strandtudserne nogle år har forsøgt at yngle.

Konklusion

Den vigtigste bestand på Hindsholm er i den nuværende situation Dalby Bugten/Skoven. Det er afgørende

for strandtudsens fremtid på Hindsholm at denne bestand bevares. Bestanden er i tilbagegang. Ved Dalby

Bugten er ynglesucces i de senere år blevet sikret i de to vandhuller, der blev gravet i projektet under

Landbrugsstyrelsen. Grundvandspumper ved sommerhusene medfører dog en stærkt svingende vandstand,

som gør det mere usikkert om strandtudsen de enkelte år opnår ynglesucces. Ved både Skoven og Dalby

Bugten bør der graves flere skrab til at sikre ynglesucces. Ved Skoven bør græsningen styres så

ynglestederne afgræsses i tilstrækkelig grad.

De øvrige bestande er blevet meget små og må betragtes som restbestande.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

•

Ved Fyns Hoved er der behov for forbedring af ynglesteder/fjernelse af hundestejler og øget

græsningstryk på ynglestederne. Fællesstrand er uden afgræsning.

Ved Nordskov Enge er der behov for at grave yderligere ynglesteder (Eyvinds matrikel) og øge

græsningstrykket.

Ved Vestermadegyden er der behov for at genstarte græsning med køer.

Ved Sybergsland kan det være gavnligt at grave flere lavninger for at kunne imødekomme tørre

forår. Et af skrabene fra 2015 tørrer lidt for tidligt ud og kunne uddybes.

Ved Maale Strand er det vigtigt at højvandsklappen virker. Der mangler stadig lidt vegetation i de

nye skrab.

Ved Bøgebjerg er der behov for at grave ynglesteder i Bjørnens Krat.

Ved Bogensø er der behov for øget græsningstryk på mosen.

På Bogø er der behov for god græsning. Efterfølgende må det analyseres om der er tudser tilbage

på øen og hvordan bestanden kan bygges op igen.

Niels Damm

[email protected]

2292 0797

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 12 -- [ Fwd Høringssvar mod anlægsloven - Bilag IV-arterne Odder og flagermus ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Esben Buch ([email protected])

Fwd: Høringssvar mod anlægsloven - Bilag IV-arterne Odder og flagermus

11-01-2024 19:54

Emne: Høringssvar mod anlægsloven - Bilag IV-arterne Odder og flagermus

Emne: Bilag IV-arterne Odder og flagermus

Høringssvar mod forslag til anlægslov for en

påtænkt motorvejsforbindelse i Egholmlinjen

Bilag IV

arterne

odder og

flagermus

Den

påtænkte

motorvej

Egholmlinjen

har et

klart

alternativ

- en

udbygning

motorvejen

og en ny

paralleltunnel/ekstra

tunnelrør

ved E45,

som

anbefalet

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

af flere

anerkendte

trafikforskere.

Med

denne

løsning

på de

trafikale

udfordringer,

undgår vi

fatale

naturødelæggelser

i Hasseris

Sofiendal

Enge, i

Limfjorden,

på

Egholm,

Lindholm

og i

Voerbjerg

nord for

Nørresundby.

Vi undgår

en by

omkranset

sundhedsskadelig

støj, høj

risiko for

ødelæggelser

drikkevandsområder

Drastrup

gennempløjning

sundhedsfarlige

asbestdeponier

på land,

både nord

og syd

for

Limfjorden.

Staten

overholder

dermed

også den

lovgivning

i EU-

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Habitatdirektivet,

der

strengt

beskytter

de bilag

IV-arter,

som er

dokumenteret

i flere

videnskabelige

rapporter,

inddateret

ekspertvalideret

på

Arter.DK,

lever i og

omkring

projekttraceet

for en

motorvej

Egholmlinjen,

eksempelvis

bilag IV

arterne

oddere,

flagermus,

spidssnudede

frøer og

strandtudser.

Som

naturvejleder

ansat ved

By og

Landskabsforvaltningen

i Aalborg

Kommune

gennem

de sidste

42 år, har

jeg via

mit

daglige

arbejde,

nøje fulgt

udviklingen

af bilag

arterne,

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

især

oddere og

flagermus,

i Aalborg

kommunes

naturområder.

Da den

danske

odderbestand

var

nærmest

uddød og

på

lavpunktet

1980erne,

med bare

omkring

200

individer,

var der en

levedygtig

ynglebestand

på

Egholm i

omkring

projekttraceet

for den

påtænkte

motorvej

Egholmlinjen.

De øde

uforstyrrede

kyststrækninger,

med dybe

digegrave,

tagrørsvegetation

spredte

sumpede

pileskove

med

plads til

huler

med

ynglereder,

er således

det

vigtigste

og mest

værdifulde

odderhabitat

i Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Kommune.

Herfra

har

odderne

spredt sig

genindvandret

til den

omgivende

natur i

Limfjordsområdet,

gennem

de sidste

4 årtier.

Som free

lance

naturvejleder

har jeg i

samarbejde

med

foreningen

Egholms

Venner,

ved

utallige

besøg på

Egholm i

2023

dokumenteret

yngleforekomsten

af oddere

med bl.a.

vildtkamera

og bistået

Sweco

ved deres

feltundersøgelser

efter

oddere på

Egholm.

Der kan

efter min

opfattelse

IKKE

gøres

brug af

undtagelser

fra EU-

Habitatdirektivet,

når der

sagligt

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

findes

brugbare

alternativer

på de

trafikale

udfordringer,

hvorfor

jeg

betragter

den

påtænkte

motorvejsforbindelse

som et

projekt

der både

krænker

overtræder

lovgivningen

Habitatdirektivet,

som

Danmark

forpligtet

af og skal

overholde.

Konsekvenserne

for de

strengt

beskyttede

bilag IV-

arter er så

uacceptable

Folketinget

helt skal

afvise

projektforslaget.

Egholms

oddere

der

videnskabeligt

dokumenteret

lever og

yngler i

projekttraceet

er strengt

beskyttede

af EU-

Habitatdirektivet!

Desuden

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

odderne

udpegningsart

og opført

på den

danske

rødliste

som

sårbar!

nedenstående

rapport

fra DCU

understreges

fastslås

det i

konklusionerne

at der

ikke

findes

videnskabeligt

dokumenterede

virksomme

afværgeforanstaltninger

på de

ødelæggelser

oddernes

yngle,

ophold

fourageringsområder,

der

forsvinder,

hvis den

påtænkte

motorvej

Egholmlinjen

realiseres.

Derfor er

motorvej

Egholmlinjen

ulovlig

og en

overtrædelse

lovgivningen

i EU

Habitatdirektivet

der jo

netop

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

strengt

beskytter

oddere i

EU.

Konsekvenserne

er så

uacceptable

ulovlige

Folketinget

helt skal

afvise at

vedtage

anlægslov

og vælge

et andet

og lovligt

alternativ.

Ukorrekte

fejlagtige

konklusioner

i MKV

omkring

ynglende

flagermus

i og

omkring

projekttraceet!

Egholms

Mølholmsøernes

dokumenterede

10 arter

flagermus

naturfagligt

vurderet

VÆSENTLIG

forekomst

i og ved

Projekttraceet

for en

påtænkt

motorvej

Egholmlinjen.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Jagende

flagermus

i den lyse

skumring,

inden

solnedgang

og tidligt

på natten,

indikerer

ofte at de

flyvende

flagermus

kommer

fra

ynglekolonier

- således

står

nedenstående

fakta i

faglige

notat fra

DCE - fra

DK’s

førende

flagermuseksperter,

skærende

kontrast

til de

tendentiøse

konklusioner

Miljøkonsekvensrapporten,

der på

baggrund

af meget

mangelfulde

undersøgelser

konkluderer,

at der

sandsynligvis

IKKE er

ynglekolonier

nærheden

projekttraceet

for en

påtænkt

motorvej

Egholmlinjen,

bortset

fra en

mindre

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ynglekoloni

Troldflagermus

på

Teglværksvej

nord for

Limfjorden.

Undertegnede

har i

samarbejde

med DN

Aalborg

medlemmer

Egholms

Venner

flere

videooptagelser

optaget

ved

Egholm

By af

flyvende

Syd,

Brun og

Dværgflagermus

inden

solnedgang,

i juli og

primo

august

2023.

Disse

optagelser

dokumenterer

underbygger

ligeledes

sandsynligheden

for flere

ynglekolonier

for disse

tre arter

af de 10

dokumenterede

arter på

Egholm,

ganske

tæt ved

motorvejstraceet.

Over 300

tidligere

landbrugsareal

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

på

Egholm

er omlagt

i 2022

som

permanente

naturgræsarealer

med

udlæg af

forskellige

flerårige

blomsterplanter.

Den

påtænkte

motorvej

gennem

disse nye

jagtområder

for

flagermus

vil

uværgerligt

føre til

mange og

helt

uacceptable

trafikdrab

på især

lavtflyvende

arter,

ligesom

rydning

af træer

bygninger

med

ynglekolonier,

vil få

fatale

konsekvenser

for

flagermusarternes

overlevelse

i og

omkring

projekttraceet.

påtænkt

motorvej

gennem

disse nye

fourageringsområder

for

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

flagermus

er ganske

enkelt

ulovlig

og helt

uacceptabel

for

flagermusene!

Ovennævnte

er en klar

overtrædelse

af EU-

Habitatdirektivet

der med

streng

lovgivning

beskytter

alle

Danmarks

17 arter

flagermus.

Den

sjældne

Damflagermus

der

dokumenteret

lever og

yngler på

ved

Mølholmsøerne

og på

Egholm,

desuden

beskyttet

som bilag

II art og

opført på

den

danske

rødliste

som

sårbar.

Fagligt

notat fra

DCE –

Nationalt

Center

for Miljø

Energi

Dato: 7.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

juli 2023

“Klostereng

levested

for

damflagermus

(Myotis

dasycneme).

Arten er

registreret

ved alle

NOVANA-

overvågninger

på

lokaliteten

(Søgaard

m.fl.

2013,

Therkildsen

m.fl.

2020,

Kjær

m.fl.

2023).

Ved den

seneste

overvågning

i 2020

blev arten

registreret

tidligt på

natten

over

Klosterengen

og ved

Limfjorden

(M.

Elmeros,

pers.

obs.).

Ynglende

damflagermus

fouragerer

over

egnede

habitater

op til 20

km fra

deres

dagkvarterer

(Ciechanowski

m.fl.

2017).

De to

søer og

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Limfjorden

indgår

formentlig

yngleområder

for arten i

Aalborg-

området.

Vejen

mellem

de to søer

Klosterengen

bør

derfor

anlægges

som

lavbro

eller

nedgraves

i en

tunnel for

at sikre

passagemulighed

mellem

søerne

med lav

risiko for

trafikdrab

for både

odder og

damflagermus”

Herunder

i fagligt

notat fra

DCE -

Nationalt

Center

for Miljø

og Energi

udgivet

den 7.

juli,

2023,

findes al

nødvendig

dokumentation

for

hvorfor

påtænkt

motorvej

Egholmlinjen

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

er ulovlig

og er en

krænkelse

af EU-

Habitatdirektivet,

der ved

lovgivning

strengt

beskytter

både

oddere og

flagermus!

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

N2023_30

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

PDF-dokument · 344 kB

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 13 -- [ Anlægslov 3. Limfjordsforbindelse ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Lone Thomsen ([email protected])

Anlægslov 3. Limfjordsforbindelse

11-01-2024 18:16

Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023

Undertegnede protesterer hermed på det kraftigste mod anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse over Egholm, med

afsæt i at anlægsarbejdet er i strid med gældende lovgivning jf. Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 408

af 1.maj 2007). Med den gældende lovgivning i EU-landende er Danmark ifølge Habitatbekendtgørelsen

pålagt strenge beskyttelsesordninger af såkaldte Bilag IV-arter, herunder strandtudse, lysbuget knortegås og

odder.

Forbuddet gælder blandt andet forsætlig ødelæggelse af habitater og yngle- og rasteområder, forsætlig

forstyrrelse af arterne, i særdelseshed i perioder hvor dyrene yngler og udviser yngelpleje, overvinterer eller

vandrer.

Skal vi således i Danmark følge Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009) er det således

umuligt OG ulovligt at anlægge en motorvejsforbindelse over Egholm, ligesom det er ulovligt med de

foreslåede tiltag omkring hundegøen og hundeafføring (forslaget kan ses her

https://migogaalborg.dk/hundelorte-egholm/).

Arten odder (Lutra Lutra) er globalt klassificeret med bevaringsstatus som sårbar og truet (IUCN kategori 3.1)

og det er derfor klart ulovligt at forstyrre dens habitat, som i dette tilfælde er Egholms strandenge.

Strandtudsen (Epidalea calamita) har meget begrænset udbredelse i Danmark med meget små bestande.

Strandtudse er fredet, kategoriseret som truet og er ligesom odder en bilag IV-art. Det er derfor klart ulovligt

at forstyrre dens habitat, som i dette tilfælde er Egholms strandenge.

Lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota) har Egholm som rasteplads (altså stop på vandring) og det er

derfor ulovligt at forstyrre den – som man vil gøre med anlæggelsen af en 3. Limfjordsforbindelse over

Egholm.

Forslaget om hunde som middel til at jage oddere væk er både i direkte strid med Hundelovens paragraf 4 og

om muligt også paragraf 8, da hunde her opfordres til at gøre skade på naturen.

Ifølge udkast til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse er hensigten at fravige Naturbeskyttelsesloven, da

anlægget af Egholmforbindelsen betragtes som ’strengt nødvendigt’, hvilket er usandt. Der er andre mulige

anlæg, bl.a. en forbindelse i Østaalborg via et nyt tunnelrør som vil være en samfundsøkonomisk billigere

løsning, og da EU i flere tidligere domme har pålagt medlemsstaterne at tage Habitatdirektivet alvorligt og

tage særlige hensyn til arter, burde det være klart, at en Egholmforbindelse er i strid med lovgivningen.

En forbindelse over Egholm med de gener, det vil medføre for Bilag IV-arterne og det deraf følgende tab af

biodiversitet for området er desuden etisk forkasteligt. ’Erstatningsnatur’ findes ikke i virkeligheden, og er

opfundet af politikere uden forståelse for biologi. Er et habitat ødelagt og en bestand – som fx strandtudsen –

uddød på det pågældende sted, er den genetiske variation denne bestand repræsenterede væk for altid. Det er

vigtigt at bevare arter for eftertiden i denne tid, hvor vi står midt i en 6. masseuddøen. Jo større genetisk

diversitet, jo større chance for at overleve som art, når naturen ændres – som den gør med de pågående

klimaforandringer.

Det er mig komplet uforståeligt, at politikere dels ikke følger gældende lovgivning, dels ikke ønsker at deltage

i naturbeskyttelse og etisk ansvarlighed. Jeg håber derfor, at Transportministeriet tager indsigelserne til

efterretning og vælger at beskytte Egholms natur og de tilhørende arter for eftertiden – i tråd med tiden.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Hilsen

Lone Thomsen

Venlig hilsen

Lone Thomsen

Aalborg Kattepension

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 14 -- [ Egholmforbindelsen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected])

Jytte Andersen ([email protected])

Egholmforbindelsen

11-01-2024 18:02

Egholmlinjen af mange grunde.

En af dem er påvirkningen af naturen. Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EUs

fuglebeskyttelsesdirektiv. Den finder føde i de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i

vinterhalvåret. Den er afhængig af ålegræsset, der vokser der, og desuden er arten meget følsom i

forhold til støj. Jeg er ikke enig med vurderingen i VVM’en i, at fuglene blot kan flytte sig mod

vest ud mod Gjøl og Nibe. Der er de jo allerede i forvejen, i det omfang de kan finde føde der. Når

man reducerer mængden af ålegræs, som det er beskrevet, vil ske i anlægsfasen, så påvirker man

artens mulighed for at overleve negativt. Strandtudsen, der er registreret flere steder i

linjeføringen, er en bilag IV-art. Det virker utroligt respektløst at ødelægge de arters levesteder i

deres naturlige udbredelsesområder, når der er andre brugbare trafikale alternativer.

Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.

Det er efter min mening frygteligt at fordrive odderne som lever og yngler naturligt på Egholm,

endog med bidske jagthunde der er trænet til dette !

Jeg er rystet over denne manglende respekt for fredede dyr og natur!

Hilsen

Jytte Andersen,

Kastanievej 6,

9000 Aalborg

Sendt fra min iPhone

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311287 -- BILAG 15 -- [ Egholmmotorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Jytte Andersen ([email protected])

Egholmmotorvej

11-01-2024 17:49

Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde.