Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt
2830935_0001.png
NOTAT
28. februar 2024
2021-3128
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til
lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
1.1. Høringsperiode
Transportministeriet hørte den 7. december 2023 en række myn-
digheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over
udkast til ovennævnte lovforslag. Høringsfristen udløb den 11. ja-
nuar 2024.
Lovudkastet blev den 11. december 2023 endvidere sendt til Trans-
portudvalget til orientering.
Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den
7. december 2023.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-
ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne
interessenter er i oversigten markeret med *.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0002.png
Side 2/102
Hørings-
parter
Hørings-
svar
modtaget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hørings-
svar
Andelsbo-
ligforenin-
gen Ma-
rina Fjord-
parken
x
x
Arbejder-
bevægel-
sens Er-
hvervsråd
Arriva
Banedan-
mark
x
x
x
x
Bartholine
Jørgen-
sens
Minde
x
x
Beboerne i
Lindholm
og omegn
Bedstefor-
ældrenes
KlimaAk-
tion Dan-
mark
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0003.png
Side 3/102
Borgerbe-
vægel-
sen.dk for
en demo-
kratisk
motorvejs-
proces
Borgerbe-
vægelsen
mod en
motorvej i
Egholm-
linjen
x
x
x
Branche-
foreningen
Business
Danmark
x
x
x
Business
Region
North
Camping-
branchen
Cyklistfor-
bundet
Cyklistfor-
bundet
Aalborg
x
x
x
x
x
Dall Vil-
laby
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0004.png
Side 4/102
Grundejer-
forening
Danmarks
Frie Auto-
campere
Danmarks
Naturfred-
ningsfor-
ening
Danmarks
Naturfred-
ningsfor-
ening Aal-
borg
Dansk Ar-
bejdsgiver-
forening
Dansk
Byggeri
Dansk Er-
hverv
Dansk Er-
hvervs-
fremme
Dansk
Handicap
Forbund
Dansk
Lednings-
ejerforum
Dansk Me-
tal
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0005.png
Side 5/102
Dansk Or-
nitologisk
Forening
Dansk
Vandrel-
aug
Dansk Vej-
forening
Danske
Advokater
Danske
Handicap-
organisati-
oner
Danske
Havne
Danske
MotorCyk-
lister
Danske
Regioner
DANVA
Den
Grønne
Ungdoms-
bevægelse
Det Cen-
trale Han-
dicapråd
Det Økolo-
giske Råd
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0006.png
Side 6/102
DI Trans-
port
Domstols-
styrelsen
Drastrup
Beboerfor-
ening
DSB
DTL Dan-
ske Vogn-
mænd og
DTL
KRAN
BLOK
ERFA
Egholms
Venner
Egholm
Samråd
Ejerfor-
eningen
Julius Pos-
selts Vej 1
A
1L
Energinet
Enhedsli-
sten Aal-
borg
Erhverv
Norddan-
mark
Fagligt
Fælles
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0007.png
Side 7/102
Forbund -
3F
FDM
FH Nord-
jylland
FOA
Forbruger-
rådet
Forenin-
gen af
danske
småøer
Forenin-
gen Den
Bedste Vej
Forenin-
gen Frem-
tidens Aal-
borg
Forenin-
gen Søholt
Frie
Grønne
Friluftsrå-
det Him-
merland-
Aalborg
Geohav
Grundejer-
foreningen
Færge-
manns Vej
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0008.png
Side 8/102
og Enge-
lunds Vej
Grund-
vandssam-
arbejde
Aalborg
Hasseris
Grundejer-
forening
Havesel-
skabet Ve-
sterkær
HF Strøy-
bergs
Minde
Hærvejs-
motorvej-
NEJTAK
Hånd-
værksrådet
ITD
Jyder Mod
Overflø-
dige Mo-
torveje
Kano og
Kajakklub-
ben Lim-
fjorden
KL
Klimabe-
vægelsen
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0009.png
Side 9/102
Komiteen
3. Lim-
fjordsfor-
bin-
delse.NU
Kommis-
sarius
(Jylland og
øerne)
Landbrug
& Fødeva-
rer
Landsby-
rådet i
Poulstrup
Landsfor-
eningen af
Menig-
hedsråd
Landsfor-
eningen
landsbyer i
Danmark
Landsor-
ganisatio-
nen i Dan-
mark (LO)
Livet med
Handicap
(LEV)
Nibe Er-
hvervsråd
Nordjyl-
lands Be-
redskab
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0010.png
Side 10/102
Nordjyl-
lands Tra-
fikselskab
x
Nordjydsk
Windsur-
fing Klub
Pelikanen
Nørholm
og Om-
egns Bor-
gerfor-
ening og
Nørholm-
egnens
Samråd
Parcelhus-
ejernes
Landsfor-
ening
Port of
Aalborg
Radikale
Venstre
sammen
med En-
hedslisten
og SF alle
fra Aal-
borg Byråd
Region
Nordjyl-
land
Rigsrevisi-
onen
Rådet for
Bæredyg-
tig Trafik
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0011.png
Side 11/102
og NOAH
(fælles hø-
ringssvar)
Rådet for
Sikker
Trafik
Sammen-
slutningen
af Danske
Småøer
Samråd
Syd
SF Aalborg
Skipper
Samrådet
Trafikalt
Folkeparti
Trafiksel-
skaber i
Danmrak
Vestbyens
Samraad
Vesterkæ-
rets Skole
(skolebe-
styrelsen)
Aalborg
Fjordud-
valg
Aalborg
Flugtskyd-
ningsfor-
ening
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0012.png
Side 12/102
Aalborg
Forsyning
Aalborg
Kommune
Aalborg
Stift
Aalborg
Universi-
tet (Det
Danske
Center for
Miljøvur-
dering)
9bevej
Ejerlaug
x
x
x
x
x
Derudover er der indkommet mange høringssvar fra borgere.
Bemærkninger til lovforslaget
Høringsnotatet bearbejder høringssvarene på baggrund af de ind-
komne temaer til lovforslaget. Men grundet de mange modtagne
høringssvar vil de enkelte høringssvar ikke blive bearbejdet separat.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærk-
ninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i no-
tatet.
Det bemærkes desuden, at mange af de modtagne høringssvar efter
Transportministeriets vurdering vedrører forhold, som er belyst i
Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport, der var i offentlig høring
i foråret 2021, samt Vejdirektoratets supplerende miljøkonsekvens-
rapport november 2023, som var i offentlig høring samtidigt med
lovforslaget.
Transportministeriet gør opmærksom på, at de udførte miljøvurde-
ringer er foretaget af Vejdirektoratet og deres rådgivere på bag-
grund af gældende viden og vurderingsmetoder med inddragelse af
kvalificerede eksperter. Miljøkonsekvensrapporterne indeholder de
oplysninger, der kan kræves for at nå frem til konklusionerne om
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0013.png
Side 13/102
projektets indvirkninger på miljøet og har været i offentlig høring.
På den baggrund har Vejdirektoratet ikke fundet anledning til at
ændre på vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet.
For Vejdirektoratets behandling af høringssvar til miljøkonsekvens-
vurderingerne henviser Transportministeriet til Vejdirektoratets
høringsnotat fra august 2021 og til Vejdirektoratets høringsnotat til
den supplerende miljøkonsekvensvurdering, som er tilgængelige på
Vejdirektoratets hjemmeside.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som vil blive
offentliggjort på Høringsportalen.
Høringsnotatet er opdelt i en række overordnede afsnit: Et afsnit
med generelle bemærkninger, et afsnit om bemærkninger til selve
lovforslagets bestemmelser med videre, et afsnit om selve anlægs-
projektet, og et afsnit om diverse miljø- og naturforhold. Under
hver overordnede afsnit behandles en række temaer.
I høringsnotat inddrages indsigelser og bemærkninger med fokus
på lovforslaget samt de generelle og konkrete lovbemærkninger.
1. Generelle bemærkninger......................................................
15
1.2. Miljøkonsekvensrapportens kvalitet, afgrænsning og
indhold, beregnings- og opgørelsesmetoder samt vurdering af
påvirkninger .............................................................................. 18
1.3. Lovforslagets høringsfrist.....................................................19
1.4. Meningsmålinger ................................................................ 20
2. Lovforslaget
............................................................................ 22
2.1. Note til loven ....................................................................... 22
2.2. Projektet (Lovforslagets § 1) ............................................... 23
2.3. Bemyndigelse (Lovforslagets § 2) ....................................... 23
2.4. Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
(Lovforslagets §§ 3 - 4) .............................................................. 24
2.5. Fravigelse af anden lovgivning (lovforslagets §§ 5-6) ......... 25
2.5.1. Samarbejde med myndigheder..................................... 25
2.5.2. Grundlag for fravigelse af anden lovgivning ................ 27
2.5.3. Afskæring af klageadgang ............................................ 29
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0014.png
Side 14/102
2.5.4. Call-in........................................................................... 32
2.6. Ledninger (lovforslagets §§ 7-9) ......................................... 33
2.6.1. Gæsteprincippet ........................................................... 33
2.6.2. Ekspropriationshjemmel til ledninger......................... 35
2.6.3. Ledninger på søterritoriet ............................................ 35
2.7. Støjisoleringsordning (lovforslagets § 10) .......................... 37
2.8. Finansiering (lovforslagets § 11) ......................................... 38
2.9. Domstolsprøvelse (lovforslagets § 12) ................................ 40
2.10. Lovforslagets beskrivelser af FN’s Verdensmål
.................41
3. Anlægsprojektet......................................................................... 42
3.1. Vedrørende påstand om manglende undersøgelse af
alternativ til Egholmforbindelsen .............................................. 42
3.2. Anden linjeføring ................................................................ 48
3.3. Konkrete ændringsforslag til projektet ............................... 49
3.4. Samfundsøkonomi .............................................................. 52
3.4.1. Generelt ........................................................................ 52
3.4.2. Tidsgevinster i forhold til samfundsøkonomi .............. 53
3.4.3. Afgifter i forhold til samfundsøkonomien ................... 55
3.5. Trafik................................................................................... 56
3.5.1. Generelt ........................................................................ 56
3.5.2. Vedrørende aflastning af eksisterende forbindelser .... 58
3.5.3. Trafikal påvirkning på lokale veje ................................ 63
3.6. Lokale veje og stier.............................................................. 64
3.7. Øvrigt .................................................................................. 65
4. Miljø- og naturforhold ............................................................... 65
4.1. EU-retten............................................................................. 65
4.2. Støj ...................................................................................... 69
4.2.1. Generelt ........................................................................ 69
4.2.2. Metode .......................................................................... 71
4.3. Støjafskærmning ................................................................. 72
4.4.Jordforurening .................................................................... 74
4.5. Asbest .................................................................................. 74
4.6. Natur og dyreliv .................................................................. 78
4.6.1. Generelt ........................................................................ 78
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0015.png
Side 15/102
4.6.2. Odder ........................................................................... 79
4.6.3. Padder .......................................................................... 82
4.6.4. Fugle ............................................................................ 82
4.6.5. Flagermus .................................................................... 84
4.7. Erstatningsnatur ................................................................. 84
4.8. Rekreative områder ............................................................ 86
4.9. Råstoffer ............................................................................. 89
4.10. Grundvand med videre ..................................................... 90
4.11. Limfjorden ......................................................................... 93
4.12. Klima ................................................................................. 94
4.13. Egholm .............................................................................. 97
4.14. Visuelle påvirkninger ...................................................... 100
4.15. Dall Kirke ......................................................................... 101
1. Generelle bemærkninger
Region Nordjylland hilser det velkommen, at grundlaget for en 3.
Limfjordsforbindelse nu er klart og ser frem til, at detailprojekte-
ring og anlæg kan sættes i gang i 2025.
Aalborg Universitet (Det Danske Center for Miljøvurdering) be-
mærker, at ulemper og omkostninger ikke står mål med fordelene.
Der henstilles derfor til, at det nuværende forslag om Lov om anlæg
af en 3. Limfjordsforbindelse ikke vedtages.
Landbrug & Fødevarer er positive over for lovforslaget, og ser frem
til at forslaget vedtages, så projektet hurtigst muligt kan igangsæt-
tes. Landbrug & Fødevarer bemærker, at en 3. Limfjordsforbindelse
kan øge mobiliteten og sammenhængskraften i hele Nordjylland.
Forbindelsen imødekommer den usikre fremkommelighed på tværs
af Limfjorden, som risikerer at påvirke beredskabets serviceniveau,
virksomheders investeringslyst samt mulighederne for at rekruttere
de rette og nødvendige medarbejdere. En 3. Limfjordsforbindelse
kan derfor sikre forudsætningerne for, at Nordjylland også i fremti-
den kan bidrage til udvikling og vækst i hele Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening udtrykker dyb bekymring i for-
bindelse med forslaget. De mener grundlæggende, at linjeføringen
vil få betydelige og uacceptable miljømæssige konsekvenser.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0016.png
Side 16/102
Business Danmark bemærker, at Nordjylland har behov for opti-
male udviklingsbetingelser for virksomhederne, og der er behov for
en infrastruktur, der kan sikre bosætning og udvikling i hele Regio-
nen. Derfor haster det med en anlægslov for den 3. limfjordsforbin-
delse over Egholm.
Dansk Metal bemærker, at de hilser lovforslaget til en 3. Limfjords-
forbindelse via Egholm velkommen.
DTL og DTL KRAN BLOK ERFAs mener, at etableringen af en
tredje forbindelse over Limfjorden ved Aalborg er en god idé.
Foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje bemærker, at de fær-
reste har lyst til at bo tæt på en motorvej. Derfor vil beboere nær en
planlagt motorvej, hvis ejendom ikke bliver eksproprieret, have me-
get svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavnsbundne og
må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende støj fra
motorvejstrafikken. Ejendomme, der er beliggende inden for et om-
råde omkring motorvejen, vil falde i værdi. Hvis forslaget til lov om
anlæg af en ny motorvej vedtages, har politikerne hermed valgt at
acceptere, at lokale beboere påføres disse ulemper.
Cyklistforbundet Aalborg Afdeling mener, at man skal droppe pro-
jektet.
Klimabevægelsen gør indsigelse mod projektet som helhed, og op-
fordrer til at sætte anlægsloven i bero.
Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i Aalborg Byråd opfordrer til,
at forslaget trækkes tilbage, og der gennemføres en fornyet VVM-
proces, hvor relevante alternative løsninger undersøges, herunder
alternativer med et ekstra tunnelrør og andre forbedringer af vejka-
paciteten samt alternativer uden etablering af mere motorvejskapa-
citet.
SF Aalborg mener, at en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ser
ud til at være blevet et prestigeprojekt, man har stirret sig blind på,
på trods af, at man ikke effektivt løser trafikudfordringerne i hver-
ken midtbyen eller tunnelen. Samtidig er det opfattelsen, at samt-
lige klima-, natur- og miljøhensyn bliver tilsidesat til fordel for en
alt for dyr løsning, der unødvendigt vil klemme Aalborg inde mel-
lem to motorveje.
Dansk Erhverv bemærker, at en ny limfjordsbindelse er afgørende
for at sikre fremkommelighed og mobilitet på tværs af Limfjorden
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0017.png
Side 17/102
ved Aalborg. Forbindelsen er kritisk infrastruktur og afgørende for
trafikafviklingen både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Den Grønne Ungdomsbevægelse bemærker, at de er fortvivlede og
rystede over planen om at etablere Egholm Motorvej.
Komiteen 3. Limfjordsforbindelse NU bemærker, at etableringen af
den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil have markant betyd-
ning for Nordjyllands sammenhængskraft, vækst og udvikling, og
være til gavn for hele landet og transportforbindelserne til vores na-
bolande.
Bedsteforældrenes KlimaAktion Danmark mener, at det er en gi-
gantisk misforståelse af anlægge en 20 kilometer lang motorvej hen
over Egholm, som vil påvirke klima, miljø, biodiversitet og sundhed
negativt.
Bestyrelsen for Bartholine Jørgensens Minde bemærker, at de er
dybt bekymret for deres bydel, naturen og foreningslivet i deres dy-
rebare kolonihaver.
Nørholm og Omegns Borgerforening og Nørholmegnens Samråd
bemærker, at der helt sikkert er mange velovervejede grunde til, at
en 3. Limfjordsforbindelse ønskes realiseret, men argumenterne for
en Egholmmotorvej er i bedste fald fejlbehæftet og i værste fald di-
rekte vildledende og refererer til et markant dårligt politisk beslut-
ningsgrundlag.
Friluftsrådet Himmerland-Aalborg bemærker som en overordnet
betragtning, at det ser ud til, at der er fokus på de miljømæssige
forhold, mens der savnes en mere detaljeret beskrivelse af byggeri-
ets konsekvenser for turister, lystfiskere, og dem, som nyder at gå
en tur i naturen, her særligt på en ø, hvor der har været fri adgang
og let adgang til at gå tur rundt om øen i strandkanten.
Foreningen Søholt bemærker, at dets rekreative værdier utvivlsomt
vil blive ødelagt ved etablering af en motorvej over Egholm.
Transportministeriet bemærker, at ministeriet har noteret sig, at
holdningerne til anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse via Eg-
holm spænder vidt. Hertil bemærker Transportministeriet, at lov-
forslaget beror på den politiske aftale af 28. juni 2021 om Infra-
strukturplan 2035, hvor bl.a. anlægget af en 3. Limfjordsforbin-
delse via Egholm indgår. Omfattet af denne del af den politiske af-
tale var den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det konservative Folkeparti,
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0018.png
Side 18/102
Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Den 11. maj 2022 trådte Nye
Borgerlige ud af forliget.
Lovforslaget skal således være med til at udmønte den politiske af-
tale.
1.2. Miljøkonsekvensrapportens kvalitet, afgræns-
ning og indhold, beregnings- og opgørelsesmetoder
samt vurdering af påvirkninger
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
peger gentagne
gange på, at miljøkonsekvensrapportens vurderinger ikke er som
påkrævet på flere parametre, f.eks. støj, at miljøkonsekvensvurde-
ringen fra 2023 ikke er fyldestgørende, at undersøgelserne ikke er
faglige korrekte, hverken i forhold til fakta eller anvendte metoder
og, at der er væsentlige fejl i miljøvurderinger og habitatkonse-
kvensvurderinger.
Indledningsvis bemærker Transportministeriet, at kommentaren
går på de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, som Vejdi-
rektoratet er ansvarlige for. Imidlertid vil en vedtagelse af an-
lægsloven også udgøre det for miljøgodkendelsen. På den bag-
grund ønsker Transportministeriet at gå i rette med påstanden
om, at de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ikke lever op
til reglerne.
Transportministeriet bemærker hertil overordnet, at en miljøkon-
sekvensvurdering skal give en samlet vurdering af anlægsprojek-
tets indvirkning på mennesker, natur, miljø og kulturhistoriske
forhold. De miljø- og naturmæssige og visuelle konsekvenser ved
projektet skal beskrives detaljeret, ligesom det skal beskrives,
hvordan de negative effekter på omgivelserne begrænses eller
undgås. I miljøvurderingen benyttes internationalt anerkendte
metoder og modeller, f.eks. i forbindelse med beregning af støj.
Miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af kvalificerede og kompe-
tente eksperter.
Miljøvurderingen bidrager til, at miljøhensyn inddrages på et tid-
ligt tidspunkt ved tilrettelæggelsen af det konkrete projekt. En
vurdering af, at et projekt medfører en væsentlig indvirkning på
et af ovennævnte forhold, er ikke til hinder for, at projektet kan
gennemføres. I planlægningen af projektet vil der på baggrund af
miljøvurderingerne blive taget hensyn til de pågældende indvirk-
ninger og indarbejdet afværge- eller kompenserende foranstalt-
ninger.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0019.png
Side 19/102
Hjemlen for Vejdirektoratet til at udfærdige miljøkonsekvensrap-
port og rammerne for indholdet findes i vejlovens § 17 g, stk. 1
stk. 8, der bl.a. omhandler miljøkonsekvensrapportens kvalitet,
afgrænsning og indhold, valgte beregnings- og opgørelsesmeto-
der, konkrete vurdering af påvirkning, inddragelse af kompetence
og ekspertise, samt myndighedsinddragelse ved udarbejdelse af
miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratet gennemførte i 2019-2021 en opdateret miljøkonse-
kvensvurdering af anlægsprojektet for en 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen. Der blev foretaget nye feltundersøgelser, analyser,
miljøvurderinger mv. i overensstemmelse med vejlovens kap. 2 a.
Der blev gennemført en offentlig høring, og der foreligger et hø-
ringsnotat fra august 2021 med titlen Opdatering af VVM-under-
søgelsen for Egholmlinjen (3. Limfjordsforbindelse), Høringsno-
tat. Vejdirektoratet har desuden foretaget supplerende miljøvur-
deringer i 2021-2023 med yderligere feltundersøgelser, analyser
og konsekvensvurderinger, jf. Supplerende Miljøkonsekvensrap-
port - 3. Limfjordsforbindelse, november 2023. Den supplerende
miljøkonsekvensrapport har været i offentlig høring i perioden 7.
december 2023 til 11. januar 2024.
Høringsnotater for miljøkonsekvensvurderingerne indgår som in-
formations- og vidensgrundlag, når Folketinget med en vedta-
gelse af anlægsloven samtidigt godkender miljøkonsekvensrap-
porterne som del af gennemførelsesgrundlaget for anlægsprojek-
tet.
Transportministeriet er ikke bekendt med fremkomne oplysnin-
ger, som påviser, at de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger
skulle være i strid med reglerne. Det er derfor også Transportmi-
nisteriets vurdering, at det er i overensstemmelse med reglerne, at
anlægsloven - som udgør miljøgodkendelsen - fremsættes for Fol-
ketinget.
1.3. Lovforslagets høringsfrist
Det er fra flere sider påpeget, at høringsfristen til anlægsloven har
været for kort, hvilket går udover muligheden for at komme med
kvalificerede kommentarer til indholdet.
Herunder er der bl.a. modtaget følgende bemærkninger:
Klimabevægelsen bemærker, at høringsprocessen omkring miljø-
konsekvensvurderingen og anlægsloven er et nyt eksempel på
manglende vilje til at inddrage borgerne, organisationers og
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0020.png
Side 20/102
myndigheders faglige og erfaringsbaserede kommentarer på en so-
ber og konstruktiv måde. Det er helt absurd at vælge en meget kort
høringsperiode hen over juletiden. Denne taktik ser Klimabevægel-
sen som et forsøg på at kortslutte den sociale dialog omkring pro-
jektet og imødegå den markante modstand fra mange sider. Derud-
over vil det med sikkerhed resultere i en kvalitetsforringelse af hø-
ringssvarene, at myndigheder (f.eks. Aalborg Byråd og Miljømini-
steriet), organisationer og borgere får så dårlige betingelser til at
lave gennemarbejdede høringssvar.
Bente Schmidt Nielsen bemærker, at det er under al kritik, at der
kun er afsat 19 reelle arbejdsdage til en så vigtig høring. Det er ikke
en rimelig behandling af de tusindvis af borgere, som er engagerede
i anlægget af Egholm motorvejen
uanset om de er tilhængere eller
modstandere. Hun opfordrer til, at høringsperioden i stedet skal
være otte uger.
Henrik Gjørtz klager over den meget korte høringsfrist, som burde
være minimum 1-2 måneder længere.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at der ikke fin-
des nedskrevne regler for, hvor lang tid et lovforslag skal være i
offentlig høring. Dog står der i Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet, at under normale omstændigheder vil en høringsfrist
på 4 uger være passende. Der henvises til vejledningens side 236.
Lovforslaget blev sendt i høring den 7. december 2023 med frist
for bemærkninger den 11. januar 2024. Tæller man ikke den 7. de-
cember med, giver det i alt 35 dage til at læse lovforslaget og ud-
arbejde bemærkninger hertil. Det vurderer ministeriet samlet set
er tilstrækkelig tid.
Herudover bemærker Transportministeriet også, at en tidligere
version af lovforslaget allerede én gang har været sendt i offentlig
høring over en periode på 4 uger tilbage i december 2021.
1.4. Meningsmålinger
Flere påpeger, at den lokale opbakning i Aalborg til projektet er lav,
og et flertal er modstandere. Der henvises i den forbindelse til di-
verse gennemførte meningsmålinger.
Hasseris Grundejerforening bemærker, at ser man på borgernes
holdninger til en 3. Limfjordsforbindelse, så er ønsket om en øst
løsning steget jævnt siden 2011. Undersøgelser fra Jysk Analyse vi-
ser en tilslutning til en øst løsning på knap 40 pct. i 2011. I 2023
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0021.png
Side 21/102
ønsker knap 60 pct. en øst løsning, mens ca. 30 pct. over årene har
ønsket en forbindelse over Egholm.
Blandt medlemmerne i Hasseris Grundejerforening er der også sket
en markant ændring i holdningen til linjeføringen af en 3. Lim-
fjordsforbindelse. Blandt de 1556 medlemshusstande har 735 med-
lemmer i november 2023 besvaret en online spørgeskemaundersø-
gelse, og viser at 65 pct. foretrækker en tunnelløsning i det østlige
Aalborg - en stigning fra 55 pct. i 2019 til 65 pct. i 2023 - mens 32
pct. foretrækker en forbindelse over Egholm, et mindre fald fra 36
pct. i 2019 til 32 pct. i dag. Andelen af medlemmer, der har svaret
”ved ikke”, er faldet fra 10
pct. i 2019 til 3 pct. i dag.
Det Radikale Venstre, DF og Enhedslisten skriver, at den folkelige
modstand er i forvejen meget stor. Senest viste en undersøgelse fra
Jysk Analyse i 2023, at kun 28
pct.
af borgerne i Aalborg kommune
foretrækker en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.
Etableringen af den 3. Limfjordsforbindelse blev politisk besluttet
den 28. juni 2021, da et bredt flertal i Folketinget indgik aftale om
Infrastrukturplan 2035. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borger-
lige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne var alle del af delaf-
talen om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse. Siden er Nye
Borgerlige og Kristendemokraterne udtrådt af Folketinget, mens
Moderaterne er kommet til.
Den 18. december 2023 vedtog Region Nordjylland at afgive et po-
sitivt høringssvar til anlægsloven og den tilhørende miljøkonse-
kvensvurdering for 3. Limfjordsforbindelse med stemmerne 32 for
og 5 imod, mens 4 var fraværende. Det samme gør sig gældende
for Aalborg Kommune, hvor et bredt flertal på et møde den 10. ja-
nuar 2024 i Aalborg Byråd endnu en gang beslutter at støtte an-
lægsloven og den dertilhørende miljøkonsekvensvurdering med
stemmerne 23 for og 7 imod, mens 1 var fraværende.
Der er altså en bred politisk opbakning bag projektet både lokalt
og på landsplan. I et repræsentativt demokrati som det danske,
må det være udtryk for et bredere ønske om forbindelsen.
Transportministeriets rolle er at udmønte den politiske aftale af
28. juni 2021. I denne sag vil det være anlægsloven, som herefter
skal behandles i Folketinget.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0022.png
Side 22/102
2. Lovforslaget
2.1. Note til loven
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen skriver, at Note
1 er forkert, og at loven ikke gennemfører EU-direktiver.
Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at en med-
lemsstat i den lov eller bekendtgørelse, der gennemfører et EU-di-
rektiv er forpligtet til at henvise til direktivet ved en notehenvis-
ning (i lovens titel med reference til EU-tidende). Hvis og i det om-
fang en anlægslov fraviger den danske gennemførelse af et EU-di-
rektiv, skal der derfor indsættes en implementeringsnote. I et så-
dant tilfælde udgør anlægsloven den konkrete og påkrævede gen-
nemførelse af direktivet, hvilket skal fremgå af notehenvisningen.
Bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet
procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet
(VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter, implementerer habi-
tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, sidstnævnte for så vidt
områdebeskyttelsen. Statslige vejprojekter vedtaget ved anlægslov
er ikke omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 1. For projekter omfattet
af vejlovens § 17 a, stk. 3, skal implementeringen derfor ske ved
anlægsloven for det pågældende projekt.
Da anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse er omfattet af vejlovens §
17, stk. 3, sker implementeringen af artsbeskyttelsen i dele af habi-
tatdirektivets art. 12, art. 13 og art. 16 ved anlægsloven. Anlægslo-
ven implementerer ligeledes områdebeskyttelsen i habitatdirekti-
vets art. 6, stk. 3, som også omfatter områdebeskyttelsen efter
fuglebeskyttelsesdirektivet (udpegede fuglebeskyttelsesområder,
der indgår i en række af Natura 2000-områderne), men ikke arts-
beskyttelsen i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5, der reguleres ef-
ter national lovgivning.
Miljøkonsekvensrapporterne for 3. Limfjordsforbindelse er udar-
bejdet i henhold til vejlovens kap. 2 a i overensstemmelse med
princippet om one-stop-shop, dvs. hvor processen for miljøkonse-
kvensvurdering og processen for vurdering efter bestemmelser,
som gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet,
er samordnet og indgår i fælles miljøvurderingsrapport.
Transportministeriet vurderer på den baggrund, at fodnoten i
lovforslaget er korrekt.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0023.png
Side 23/102
2.2. Projektet (Lovforslagets § 1)
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen finder, at § 1 er
alt for upræcis til at gengive et retvisende billede af projektet, og at
kortbilaget er utilstrækkeligt, da hverken borgere eller beslutnings-
tagere kan se, om vejen omfatter deres ejendom.
Transportministeriet bemærker, lovforslagets § 1 i sin opbygning
følger tilgangen i tidligere anlægslove på Transportministeriets
område, hvilket også betyder,
at anlægslovens anvendelsesom-
råde er aktivitetsrelateret (funktionelt), idet loven finder anven-
delse på udførelsen af det pågældende statslige anlægsprojekt,
herunder hvilken linjeføring der med henvisning til kortbilaget
kan udføres med hjemmel i anlægsloven.
Transportministeriet henviser til den detaljerede beskrivelse af
projektet i lovforslagets punkt 3.1.
2.3. Bemyndigelse (Lovforslagets § 2)
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen finder, at § 2 er
for upræcis til at opfylde krav om en tilladelse og skal ændres, så
den som minimum svarer til en almindelig VVM-tilladelse. Borger-
bevægelsen finder, at bemyndigelsen er for omfattende og uklar.
Indledningsvis skal Transportministeriet bemærke, at opbygnin-
gen af lovforslaget for en 3. Limfjordsforbindelse følger den
samme systematik, som ministeriet har benyttet sig af i efterhån-
den mange år.
Forslaget til § 2 vil udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af det samlede
anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlæg-
ning af veje og nødvendige ledningsarbejder mv.
Bemyndigelsen i
§ 1 indebærer, at transportministeren direkte med hjemmel i an-
lægsloven kan gennemføre og udføre de fysiske indgreb i naturen,
som er en forudsætning for det ved loven tilladte anlægsprojekt.
Bemyndigelsen i § 2 skal endvidere ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 4, som forpligter transportministeren til at udføre af-
værge- og kompenserende foranstaltninger af hensyn til naturen
ved gennemførelsen af anlægsprojektet.
Anlægsprojekter, der vedtages ved lov, kræver ikke administrativ
tilladelse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3. Det er Transportministeriets
vurdering, at de mange vurderinger af anlægsprojektets miljø- og
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0024.png
Side 24/102
naturmæssige påvirkninger udgør en tilstrækkelig ramme for an-
lægsprojektets gennemførelse, jf. lovforslagets § 3 sammenholdt
med § 4, se nedenfor.
Transportministeriet fastholder på den baggrund ordlyden fra det
lovforslag, som har været i offentlig høring.
2.4. Rammerne for projektets miljømæssige påvirk-
ninger (Lovforslagets §§ 3 - 4)
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen finder, at §§ 3-4
er for upræcise og spørger, hvilke vurderinger, der er tale om, og
hvilke afværgeforanstaltninger, der egentlig gennemføres.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af forsla-
get til § 3, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på
miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. Af lovforslagets
§ 4 fremgår det, at ved gennemførelsen af anlægsprojektet udfører
anlægsmyndigheden afværge- og kompenserende foranstaltnin-
ger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger.
Som der er praksis for inden for Transportministeriets område, vil
vedtagelsen af loven også udgøre godkendelsen af de gennemførte
miljøkonsekvensvurderinger af projektet. Det betyder dermed
også, at der ikke skal gives en administrativ tilladelse hertil.
Da der ikke skal gives en administrativ tilladelse til de gennem-
førte miljøkonsekvensvurderinger af projektet, skal lovforslagets §
3 sikre, at gennemførelsen af anlægsprojektet skal ske inden for
rammerne af de miljøkonsekvensvurderinger, der er foretaget af
projektet, herunder også de afværge- og kompenserende foran-
staltninger som måtte være identificeret i forbindelse med udar-
bejdelsen af miljøkonsekvensrapporten.
Lovbemærkningernes
punkt 9 om miljø- og naturmæssige konse-
kvenser kortlægger systematisk eksisterende forhold og beskriver
konsekvenser i anlægs- og driftsfasen på baggrund af de udførte
væsentligheds- og konsekvensvurderinger af anlægsprojektet.
Punkt 9 giver efter Transportministeriets vurdering en fyldestgø-
rende og retvisende beskrivelse af de miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser af lovforslaget. Men bemærkningerne kan og skal ikke
være en 1:1 gengivelse af hele den bagvedliggende miljøkonse-
kvensrapport med dertilhørende baggrundsrapporter.
Miljøkonsekvensrapport af 2021 og supplerende miljøkonsekvens-
rapport af 2023 er udarbejdet i overensstemmelse med vejlovens §
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0025.png
Side 25/102
17 g.
Afværgeforanstaltninger fastlægges som led i udfærdigelse
af miljøkonsekvensrapporten, der, jf. vejlovens § 17 g, stk. 2, nr. 3,
skal omfatte en beskrivelse af projektets særkender og af de foran-
staltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge, be-
grænse eller om muligt neutralisere forventede skadelige indvirk-
ninger på miljøet. I forbindelse med gennemførelsen af anlægs-
projektet udføres afværgeforanstaltninger som forudsat.
Transportministerier bemærker, at lovforslagets punkt 9 gengiver
miljøkonsekvensrapporternes beskrivelser af en lang række af-
værgeforanstaltninger, der forudsættes gennemført som led i gen-
nemførelsen af anlægsprojektet.
Afværgeforanstaltningerne vedrører fokuspunkter og områder,
hvor det er vurderet, at anlægsprojektet vil påvirke miljøet væ-
sentligt. Der er bl.a. beskrevet afværgeforanstaltninger i punkt
9.2.4. Landskab og visuelle forhold, 9.3.5. Arkæologi og kulturarv,
9.5.4 Støj og vibrationer, 9.7.5 Bilag IV-arter, 9.8.4 Målsatte
vandløb og søer, 9.9.4 Marin vandkvalitet, 9.11.4 Marin bundfora
og fytoplankton, 9.13.4 Marine pattedyr, 9.14.4 Fugle, 9.17 Geo-
logi og grundvand og 9.19 Forurenet jord.
Der henvises derudover til Vejdirektoratets miljøkonsekvensrap-
porter fra henholdsvis 2021 og 2023.
Transportministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre på lovforslagets § 3 og § 4.
2.5. Fravigelse af anden lovgivning (lovforslagets §§
5-6)
2.5.1. Samarbejde med myndigheder
Aalborg Kommune tager til efterretning, at loven fraviger anden
lovgivning. Kommunen understreger i den forbindelse, at det gode
samarbejde mellem Aalborg Kommune og Vejdirektoratet i VVM-
fasen og efterfølgende fase med supplerende undersøgelser forven-
tes at fortsætte i detailprojekterings- og anlægsfasen, herunder også
om myndighedsmæssige forhold.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Aalborg Byråd ønsker,
at Aalborg Kommune bør beholde de myndighedsopgaver, som
kommunen har ifølge eksisterende lovgivning og protesterer imod,
at anlægsloven på en række områder fratager kommunen disse op-
gaver.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0026.png
Side 26/102
Geohav finder det uhensigtsmæssigt, at transportministeren kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens eller en anden statslig
myndigheds beføjelser i en nærmere bestemt sag. Ved en overta-
gelse af øvrige myndigheders beføjelser tilsidesætter man disse øv-
rige administrative myndigheders kompetencer - nødvendige fag-
kompetencer, hvis fravær kan resultere i væsentlige påvirkninger
på miljøet samt på menneskers sundhed.
Andelsboligforeningen Marina Fjordparken bemærker, at eneste
begrænsning i transportministerens beføjelser er, at det skal ske in-
den for rammerne af miljøkonsekvensvurderingen, som netop kun
er en vurdering. Dermed fremstår transportministerens bemyndi-
gelse ubegrænset og magtfuldkommen. De tilstødende lovgivninger
og regelsæt sættes ud af spil.
Transportministeriet bemærker, at med Folketingets vedtagelse af
loven, giver Folketinget også transportministeren bemyndigelsen
til at gennemføre projektet i forslaget til § 1. Det er ikke ualminde-
ligt inden for Transportministeriets område, at anlægslove inde-
holder fravigelser af anden lovgivning, hvormed der ikke skal ind-
hentes sædvanlige administrative godkendelser. Der kan eksem-
pelvis henvises til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kol-
ding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning
af rute 15, Ringkøbing-Skjern, jf. lov nr. 1536 af 12. december
2023, lov om ombygning af Aarhus H, jf. lov nr. 565 af 10. maj
2022 og lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn, jf. lov nr.
1424 af 17. december 2019.
Konkret skal anlægsloven udgøre det fornødne retlige grundlag
for, at de fysiske arealindgreb kan foretages uden forudgående til-
ladelse, godkendelse eller dispensation og uden hensyn til forbud
og begrænsninger. Baggrunden for at fravige visse bestemmelser i
anden lovgivning er bl.a. at sikre gennemførelse af projektet som
vedtaget af Folketinget og sikre fremdriften i gennemførelsen.
Baggrunden for at afskære administrative klageadgange er ligele-
des at sikre projektets fremdrift, da en klage med opsættende virk-
ning i forhold til et stort anlægsprojekts komplekse tidsplan inde-
bærer for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser.
I lovforslagets kapitel
3 med overskriften ”Fravigelse af anden
lovgivning og klageadgange”
fremgår det af § 5, stk. 1 og 2, hvilke
specifikke bestemmelser i anden lovgivning, der fraviges ved an-
lægsloven. Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om for-
holdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og miljølovgiv-
ningen mv., der stiller krav om tilladelse mv., inden der foretages
fysiske dispositioner i det åbne land nær visse naturtyper og dyre-
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0027.png
Side 27/102
og plantearter. Bestemmelser, som ikke er fraveget, finder anven-
delse på projektet.
Endvidere fremgår det af forslaget til § 5, stk. 3, at hensynene bag
bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af trans-
portministeren ved gennemførelse af projektet.
Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget (de al-
mindelige bemærkninger under punkt 3.5.2), at den lovgivning,
som er fraveget, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet
i miljøkonsekvensrapporterne. Dette giver det fornødne faglige
grundlag for, at det pågældende natur- og miljøhensyn varetages
og reguleres direkte med anlægsloven.
Anlægsprojektet gennemføres i tæt dialog med Aalborg Kom-
mune, som vil blive inddraget på samme niveau, som hvis de på-
gældende tilladelses- og dispensationskrav ikke var fraveget. Det
samme gælder for relevante samarbejdsflader med Region Nord-
jylland. Som det også fremgår af bemærkningerne, er der ved
overtagelsen af myndighedsopgaverne ikke tale om fravigelse i
forhold til beskyttelsesniveauer og gældende lovgivning.
2.5.2. Grundlag for fravigelse af anden lovgivning
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bemærker, an-
lægsloven ophæver funktionsadskillelsen i statsadministrationen og
giver Transportministeriet uindskrænket magt. Borgerbevægelsen
skriver, at det forekommer forkert, at loven skal ophæve krav om
tilladelser, der udgør EU-retlig implementering. Hvorfor skal be-
stemmelserne ophæves inden for hele anlægslovens anvendelses-
område
hvor længe skal de det? For tid og evighed? Og kan man
det, når flere af bestemmelserne udgør implementering af EU-di-
rektiver?
Borgerbevægelsen ønsker ikke, at transportministeren
skal ”varetage hensynene” bag de ophævende bestemmelser i stk. 1
og 2, og henviser til, at Grundlovens § 3 skal iagttages, samt at lega-
litetsprincippet og magtens tredeling som fundamentet for vores
demokrati må fastholdes.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at med lovforslagets
§§ 5 og 6 tilsidesættes relevant miljølovgivning, som efter lovvedta-
gelsen skal varetages af Transportministeriet, de facto vejdirektora-
tet. Miljøstyrelsen bevarer dermed ikke sine myndighedsbeføjelser.
Derudover fjernes klageadgangen ifm. vedtagelse af lovforslaget.
Begge dele kan få store miljømæssige konsekvenser for grundvan-
det og drikkevandet i området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt,
særligt set i lyset af forpligtelserne i vandrammedirektivet og hen-
synet til sikring af rent drikkevand i fremtiden.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0028.png
Side 28/102
Transportministeriet skal understrege, at en vedtagelse af an-
lægsloven ikke betyder, at miljølovgivningen tilsidesættes.
Anlægsloven vil
efter sædvanlig praksis for anlægslove på
Transportministeriets område - udgøre det fornødne retsgrundlag
for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbejder og ind-
greb, som er en forudsætning for at gennemføre anlægsprojektet.
Bemyndigelserne i lovforslagets § 1 indebærer således, at trans-
portministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske ind-
greb i naturen og i landskabet, som er nødvendige for at realisere
anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse
med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de ud-
førte miljømæssige vurderinger, herunder de planlagte afværge-
foranstaltninger.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne ret-
lige grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i § 5, at en
række konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i planloven, kyst-
beskyttelsesloven, lov om forurenet jord, naturbeskyttelsesloven,
herunder artsfredningsbekendtgørelsen, skovloven, museumslo-
ven og landbrugsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse
af projektet nævnt i § 1 og dermed fraviges med anlægsloven, jf. i
øvrigt lovbemærkningerne.
De bestemmelser, der foreslås fraveget, kan findes i love, der i for-
skellig grad implementerer EU-direktivbestemmelser. De natio-
nale love udgør hermed de primære retskilder i dansk myndig-
hedsperspektiv, men skal hvor/hvis relevant fortolkes EU-kon-
formt og under iagttagelse af relevant praksis fra EU-Domstolen.
Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget, at de
bestemmelser, som ikke finder anvendelse som følge af anlægslo-
ven, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i miljøkon-
sekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for,
at det pågældende beskyttelseshensyn varetages og reguleres di-
rekte med anlægsloven.
Den foreslåede fravigelse af bestemmelser i plan-, miljø- og natur-
beskyttelseslovgivning vil gælde for anlægsprojektet og hertil
knyttede dispositioner og aktiviteter i anlægsfasen. Når anlægget
er opført, og projektet afsluttet, finder bestemmelserne ikke læn-
gere anvendelse. Den del af plan-, natur- og miljølovgivning mv.,
der ikke foreslås fraveget i lovforslagets § 5, gælder fortsat for an-
lægsprojektet.
Folketinget vedtager som lovgivende myndighed et anlægsprojekt,
der såvel formelt som indholdsmæssigt opfylder kravene i den
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0029.png
Side 29/102
fravegne lovgivning med Transportministeriet som ansvarlig
udøvende myndighed.
Anlægsprojektet gennemføres i tæt dialog og samarbejde med
Aalborg Kommune. Det er derfor udgangspunktet, at kommunen
skal inddrages på et tilsvarende niveau, som hvis de pågældende
tilladelses- og dispensationskrav i lovforslagets § 5 ikke var frave-
get. Som det også fremgår af bemærkningerne, er der ikke tale om
fravigelse i forhold til beskyttelsesniveauet i de pågældende be-
stemmelser.
Med vedtagelsen af anlægsloven godkender Folketinget miljøvur-
deringsrapporterne, herunder giver godkendelse i henhold til ha-
bitatdirektivets art. 6, stk. 3, og til fravigelse af artsbeskyttelsen
for så vidt odder, hvor lovbemærkningerne om forudsatte afvær-
geforanstaltninger udgør det faglige grundlag for godkendelses-
beslutning, herunder på baggrund af den foretagne miljøkonse-
kvensvurdering.
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen stiller spørgs-
mål til, hvorfor skal der ikke betales afgift af muligvis stærkt forure-
net havbundsediment med asbestfibre og andre tungmetaller, og
om kommunen skal finansiere de øgede udgifter.
Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at det frem-
går af den supplerende miljøkonsekvensrapport, at der er analy-
seret prøver af sediment fra 33 prøvetagningssteder i Limfjorden,
og at der ikke er konstateret asbest i det sediment, der skal opgra-
ves, jf. anlægslovens punkt 9.9.2.
Derudover bemærker Transportministeriet, at det i statens an-
lægsbudget er forudsat, at der ikke skal betales afgift til staten for
deponering af det havbundssediment, der skal opgraves i forbin-
delse med anlægsprojektet.
2.5.3. Afskæring af klageadgang
Aalborg Forsyning bemærker, at ved at afskære klageadgangen til
anden administrativ myndighed vil det være nødvendigt at anlægge
en retssag, hvilket er forbundet med betydeligt flere omkostninger.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Aalborg Byråd ønsker,
at de foreslåede indskrænkninger i borgernes mulighed for at ind-
klage afgørelser for andre administrative myndigheder udgår af lov-
forslaget.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0030.png
Side 30/102
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen erindrer om År-
hus-konventionen. Såfremt borgernes normale administrative kla-
geadgang afskæres, mangler en præcision om, at afgørelserne forsat
kan indbringes for domstolene. § 6, stk. 2 og stk. 3 udgør en kræn-
kelse af VVM-direktivets art. 9a. Hvordan kan det forsvares at sætte
Ankestyrelsens tilsyn med Aalborg Kommune ud af kraft, når kom-
munalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter en lang række love?
Borgerbevægelsen spørger, om det skal gøres muligt at varetage
usaglige hensyn og udøve magtfordrejning, og mener at der er be-
hov for, at Ankestyrelsen fører tilsyn med netop Aalborg Kommune.
Transportministeriet bemærker, at udgangspunktet i dansk ret er,
at tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administra-
tivt af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fast-
lagte procedurer i den pågældende lovgivning. Vurderingen af,
om en person er klageberettiget, skal foretages ud fra de alminde-
lige forvaltningsretlige regler, og det følger heraf, at den pågæl-
dende skal have en væsentlig og individuel interesse i sagens ud-
fald. Væsentlig interesse indebærer, at afgørelsens udfald skal
angå den pågældendes forhold og situation med en vis styrke eller
intensitet. Interessen skal også være individuel, dvs. afgørelsen
skal være mere indgribende over for den, der vil klage, end i for-
hold til andre personer, som berøres af den administrative afgø-
relse.
I forhold til spørgsmålet om at afskære klageadgange ved lov be-
mærker Transportministeriet først og fremmest hertil, at det ikke
er ualmindeligt, at administrative klageadgange fraviges i an-
lægslove til store anlægsprojekter på Transportministeriets om-
råde. Baggrunden for at afskære administrative klageadgange er
at sikre projektets fremdrift, da en klage med opsættende virkning
i forhold til de store anlægsprojekters komplekse tidsplaner inde-
bærer for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser.
Hertil kommer den mere principielle betragtning, at væsentlige
spørgsmål vedrørende projekter, der er vedtaget ved lov af Folke-
tinget, bør behandles ved domstolene og ikke ved et administrativt
klageorgan.
Afskæringen af administrativ klageadgang ændrer således ikke
ved, at der fortsat er mulighed for at gå til domstolene.
Bestemmelser, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægspro-
jektet, hvilket betyder, at der vil blive truffet en række konkrete af-
gørelser om tilladelser og godkendelser over for Vejdirektoratet
samt deres entreprenører. Anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse
er et stort og komplekst anlægsprojekt, der samtidig er af stor
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0031.png
Side 31/102
betydning for at sikre en bedre fremkommelighed og for bilisterne
i regionen og i Aalborg-området, hvorfor Transportministeriet
har vurderet, at det er nødvendigt at afskære klageadgang af hen-
syn til projektets fremdrift, jf. lovbemærkningerne. Det er derfor
foreslået i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig
myndigheds afgørelse i henhold til specifik plan-, natur- og miljø-
lovgivning ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de
nævnte love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestem-
melsen finder ikke anvendelse, hvis der f.eks. måtte være behov for
afgørelser efter de nævnte love vedrørende drift mv. af vejanlæg-
gene.
Om afskæringen af de kommunale tilsynsmyndigheder bemærkes
det, at det foreslås i § 6, stk. 6, at de kommunale tilsynsmyndighe-
der ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfat-
tet af stk. 1.
I de specielle bemærkninger står der bl.a. følgende om baggrun-
den til forslaget i § 6, stk. 6, at:
“Lovforslagets § 6, stk. 1, fraviger særregler om klageadgang, kla-
gemyndighed og opsættende virkning efter vandløbsloven og mil-
jøbeskyttelsesloven i forbindelse med gennemførelsen af anlægs-
projektet nævnt i § 1. Når disse særregler fraviges, kan de kommu-
nale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har efter
gældende lovgivning i forhold til andre bygge- og anlægsprojek-
ter. Da dette ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 6, at de
kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunal-
bestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om an-
lægsprojektet nævnt
i § 1, stk. 1.”
Forslaget ændrer ikke ved, at myndighederne som skal træffe af-
gørelse i en sag, fortsat vil skulle leve op til de almindelige regler
for offentlige myndigheder, herunder forvaltningslovens regler og
de uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger.
I forhold til Århus-konventionen bemærkes det, at den omfatter
tre hovedsøjler: adgang til (miljø)informationer, borgerdelta-
gelse, og ret til klage. Offentligheden har adgang til aktindsigt i
(miljø)oplysninger, dels i henhold til miljøoplysningsloven, (Be-
kendtgørelse af lov nr. 980 af 16. august 2017 om aktindsigt i mil-
jøoplysninger) dels i henhold til offentlighedsloven (Bekendtgø-
relse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen).
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0032.png
Side 32/102
For så vidt borgerdeltagelse har miljøvurderingsrapporterne væ-
ret i offentlig høring, jf. punkt 2 i lovbemærkningerne, og lov-
forslaget har været i ekstern høring. Klageretten afskæres med
den foreslåede § 6 i forhold til administrative myndigheder og kla-
genævn, men indbringelse for domstolene følger af den generelle
adgang til prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser i henhold
til Grundlovens § 63, og som specificeret i lovforslagets § 12, stk. 1,
hvor § 12, stk. 2, fastlægger, at søgsmål vedrørende miljøforhold
skal være tilgængelig med sikring af, at sagsomkostninger ikke er
uoverkommelige (i overensstemmelse med Århus-konventionens
bestemmelser herom).
Det fremgår også af vejlovens § 132, stk. 7, at ved søgsmål om for-
hold omfattet af kapitel 2 a, herunder søgsmål om miljømæssige
spørgsmål i forhold til projekter, der opnår tilladelse ved anlægs-
lov, jf. § 17 a, stk. 3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommelig høje for de berørte parter.
Der består også den almindelige adgang til at indbringe klager til
Folketingets Ombudsmand.
2.5.4. Call-in
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bemærker
transportministerens call-in beføjelse er alt for omfattende.
At den
ophæver funktionsadskillelsen i den statslige administration.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det i lovforslagets §
6, stk. 3, foreslås, at transportministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens eller en anden statslig myndigheds beføjel-
ser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der ved-
rører anlægsprojektet.
Forslaget skal bl.a. være med til at sikre, at transportministeren
har mulighed for at overtage en konkret sag i det tilfælde, at en
kommune eller statslig myndighed ikke træffer afgørelse i en sag,
der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Det er også set i tidligere anlægslove, at transportministeren er
blevet bemyndiget til at overtage en konkret sag. Der kan bl.a.
henvises til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding,
anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af
rute 15, Ringkøbing-Herning, jf. lov nr. 1536 af 12. december 2023
og lov om ombygning af Aarhus H, jf. lov nr. 565 af 10. maj 2022.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0033.png
Side 33/102
Bestemmelsen er kun tiltænkt at skulle anvendes i yderste tilfælde,
hvor hensynet til projektets fremdrift tilsiger det. Det afspejles
også ved, at det endnu ikke har været nødvendigt i forbindelse
med andre anlægsprojekter at gøre brug af muligheden for at
overtage en konkret sag.
2.6. Ledninger (lovforslagets §§ 7-9)
2.6.1. Gæsteprincippet
Ole Færch bemærker, at forslaget til § 7 er i strid med det alment
anerkendte gæsteprincip. Her er der ikke tale om, at eksisterende
ledninger er gæster, og udgifter til flytning kan derfor ikke pålægges
ledningsejeren men skal afholdes af projektet.
Energinet finder det er uklart om miljøkonsekvensvurderingen
også omfatter afledte ombygninger herunder ledningsomlægninger
og kumulative effekter, og det er uklart for Energinet, om de om-
talte supplerende miljøkonsekvensvurderinger har været i høring
hos Energinet.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at
rettigheder for kon-
krete ledningsanlæg, der krydser anlægsprojektet vil blive be-
handlet i forbindelse med detailprojekteringen og anlægsprojek-
tets gennemførelse. Transportministeriets bemærkninger er der-
for alene af generel karakter.
Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til
at anbringe en ledning på en ejendom. Lovforslaget fastlægger en
anvendelse af gæsteprincippet svarende til gæsteprincippet i lov
om offentlige veje og det ulovbestemte gæsteprincip.
Udgangspunktet er, at ledningsejer skal betale for nødvendige ar-
bejder på ledninger i forbindelse med anlægsprojektet. Undtagel-
sen er, at hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission, jf. forslagets § 7, stk. 2,
afholdes udgifter til nødvendige arbejder på ledninger af anlægs-
myndigheden.
Gæsteprincippet regulerer forholdet mellem grundejer og den led-
ningsejer, der har etableret et ledningsanlæg på grundejers ejen-
dom. Gæsteprincippet finder ikke anvendelse, når der er sammen-
fald på ejerniveau (juridisk identitet) mellem grundejer og led-
ningsejer.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0034.png
Side 34/102
Anlægslovens § 7 har ikke til formål at regulere arbejder på led-
ninger, hvor der er sammenfald mellem grundejer og ejer af led-
ningsanlægget. Hvis der i forbindelse med anlægsprojektet identi-
ficeres ledninger, hvor der er juridisk identitet på ejerniveau mel-
lem grundejer og ledningsejer, vil udgifter til et eventuelt led-
ningsarbejde skulle afholdes af anlægsmyndigheden. Når grund-
ejer og ledningsejer derimod er to selvstændige juridiske enheder,
vil udgifter til eventuelle ledningsarbejder skulle reguleres efter
lovforslagets § 7. Det er Transportministeriets vurdering, at § 7
ikke er i strid med det ulovbestemte gæsteprincip.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil der være
drøftelser mellem de enkelte ledningsejere og Vejdirektoratet, hvor
rettigheder for alle relevante ledningsanlæg bliver klarlagt. Klar-
læggelse af rettigheder er udgangspunktet for, om det er anlægs-
myndighed eller ledningsejer, der har forpligtigelsen til at afholde
udgifter til det nødvendige ledningsarbejde. Formålet er netop i
samarbejde med ledningsejeren at undersøge og vurdere, om et
eventuelt ledningsarbejde kan undgås.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til, at lovforslagets
§§ 7-9 ændres.
Aalborg Forsyning bemærker, at der i § 8, stk. 2, tildeles transport-
ministeriet hjemmel til at påbyde ledningsejer at foretage lednings-
arbejder nødvendig for gennemførelse af anlægsarbejdet, hvis ikke
parterne kan blive enige. Selskabet er bekymret for hvordan hjem-
len anvendes, og at det bør fremgå, hvilke kriterier der skal til før
Vejdirektoratet kan anmode transportministeren om at udstede på-
bud.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det af bemærknin-
gerne til lovforslaget fremgår,
at bestemmelsen skal sikre, at an-
lægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsram-
mer. Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholdene
gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et påbud
til transportministeren, som afgør, om der er grundlag for at
meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirektoratet skal forinden
have drøftet det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med
henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-
sige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren. Transport-
ministeren har tilsvarende kompetence i andre anlægslove,
bl.a. i
lov om udbygning af statsvejnettet og lov om udvikling af motor-
vej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens
tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0035.png
Side 35/102
Energinet finder det er uklart, om miljøkonsekvensvurderingen
også omfatter afledte ombygninger herunder ledningsomlægninger
og kumulative effekter, og at det er uklart, om de omtalte supple-
rende miljøkonsekvensvurderinger har været i høring hos Energi-
net.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det som udgangs-
punkt er op til ledningsejer at indhente de nødvendige myndig-
hedsgodkendelser til et evt. ledningsarbejde, herunder også gen-
nemføre miljøkonsekvensvurderinger i det omfang, at det er på-
krævet. Ledningsomlægning er desuden beskrevet i kapitlet om
Planforhold i miljøkonsekvensrapport november 2021.
Den supplerende miljøkonsekvensrapport har desuden været i of-
fentlig høring i perioden 7. december 2023 til 11. januar 2024 og
har været tilgængelig via link på høringsportalen. Vejdirektoratet
oplyser desuden, at direktoratet har henvendt sig direkte til Ener-
ginet i forbindelse med høring af den supplerende miljøkonse-
kvensvurdering.
2.6.2. Ekspropriationshjemmel til ledninger
Energinet bemærker, at man tilsyneladende ikke har iagttaget en
kommentar i december 2021 til høring over samme lovforslag ved-
rørende hjemmel til at ekspropriere til omlægning af el-transmissi-
onsanlæg grundet et vejprojekt.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget regule-
rer det konkrete statslige anlægsprojekt. Derudover fremgår det
af ministeriets høringsnotat fra marts 2022, at der efter Trans-
portministeriets opfattelse er ekspropriationshjemmel til fordel for
Energinet i bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved elektriske an-
læg, elektriske installationer og elektrisk materiel (el-sikkerheds-
loven). Høringsnotatet er tilgængeligt på høringsportalen (hø-
ringsårs 2021/2022). På den baggrund vurderer Transportmini-
steriet ikke, at anlægsloven bør indeholde en ekspropriationshjem-
mel til fordel for Energinet.
2.6.3. Ledninger på søterritoriet
Aalborg Forsyning bemærker, at de ikke enige med Transportmini-
steriet i, at gæsteprincippet finder anvendelse på ledninger anbragt
på søterritoriet. Ledninger er anbragt efter tilladelse fra miljømini-
steren, hvorfor vilkårene for flytningen må afgøres ud fra indholdet
af tilladelsen. Aalborg Forsyning finder at retsstillingen for lednin-
ger placeret på søterritoriet er væsentlig anderledes, end det er
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0036.png
Side 36/102
tilfældet for vejlovens gæsteprincip samt det ulovbestemte gæste-
princip, og at det bør udgå lovforslaget, at gæsteprincippet finder
anvendelse ved ledninger placeret i søterritoriet.
Transportministeriet bemærker, at ministeriet ikke har kendskab
til, at der er taget stilling til retsstillingen for ledninger på søterri-
toriet i forhold til betaling for nødvendige arbejder i forbindelse
med et anlægsprojekt. Statens højhedsret gælder på søterritoriet,
og det følger heraf, at det kræver særlig tilladelse fra staten at an-
bringe faste anlæg på søterritoriet, herunder ledningsanlæg. Høj-
hedsretten er bl.a. indført i kystbeskyttelsesloven, der i § 16 a, stk.
1, nr. 2, fastslår, at der på søterritoriet til andre formål end kyst-
beskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren (Kystdirektora-
tet under Naturstyrelsen) må udføres anlæg eller anbringes faste
eller forankrede indretninger eller genstande. Det er i forhold til
visse forsyningstyper Energistyrelsen, der har kompetencen til at
give tilladelse til etablering af den pågældende forsyning på søter-
ritoriet, hvilket gælder i forhold til rørledninger, hvori der fremfø-
res olie, naturgas, fjernvarme samt i øvrigt ved etablering af el-
forsyning på alle spændingsniveauer, jf. vejledningen om udlæg-
ning af telekabler og visse rørledninger på søterritoriet. For så
vidt angår betaling for udgifter til at sikre eller flytte ledningsan-
læg vurderes det at være afgørende, hvad der fremgår om dette
forhold i en eventuelt givet tilladelse til ledningsanlæggets etable-
ring i sin tid sammenholdt med lovgivningen på dette tidspunkt.
Hvis der ikke heri er taget stilling til andet, lægger Transportmi-
nisteriet til grund, at retsstillingen for den pågældende ledning i
vand må svare til den, der gælder for ledninger, som er etableret
på land under lignende omstændigheder. Det vurderes derfor
også, at en ledningsejer, der vederlagsfrit har fået tilladelse til at
etablere et ledningsanlæg i vandet, ikke kan modsætte sig at sikre
eller fjerne anlægget igen for egen regning, hvis statens råden
over søterritoriet gør dette nødvendigt. Statens højhedsret (rådig-
hedsret) i forhold til søterritoriet indebærer, at staten generelt har
adgang til at regulere forholdene og varetage det offentliges inte-
resser på søterritoriet, hvorfor det i forhold til ledninger i vand - i
lighed med, hvad der gælder for ledninger etableret på land - må
være udgangspunktet, at ledningsejeren (med et rimeligt varsel)
er forpligtet til for egen regning at gennemføre nødvendige led-
ningsarbejder, hvis statens udøvelse af rådighedsretten nødven-
diggør sådanne arbejder. Som nævnt kan udgangspunktet fravi-
ges i fastsatte regler, myndighedsafgørelse eller aftaler mellem
staten og den pågældende ledningsejer.
Transportministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre lovforslaget.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0037.png
Side 37/102
2.7. Støjisoleringsordning (lovforslagets § 10)
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bemærker, at
forslagets § 10, stk. 1, om facadeisolering er for upræcis. Hvornår er
man ”særlig støjramt”?
De grænser, der fremgår af lovbemærknin-
gerne, er alt for højt sat. Folketinget bør tage ansvaret på sig, hvis
det accepteres at etablere en motorvej så bynært. Ansøgningsfristen
for facadeisolering på 36 måneder i stk. 2 er for kort tid. Navnlig i
lyset af, at Vejdirektoratets støjberegninger ikke har oplyst bor-
gerne om mulig støjpåvirkning ved vejens fulde kapacitet. Ordnin-
gen om facadeisolering bør ikke kun gælde 60 måneder, men indtil
motorvejens fulde kapacitet er nået. Borgerbevægelsen mener, at
lovforslaget ellers har uoplyst ekspropriativ virkning og kan inde-
bære en tilsidesættelse af den naboretlige tålegrænse.
Transportministeriet bemærker, at det er foreslået, at der etable-
res en støjisoleringsordning i overensstemmelse med seneste prak-
sis for motorvejsprojekter,
hvorefter der kan ydes tilskud til faca-
deisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter udbyg-
ning af vejanlægget.
Hvor etablering af støjafskærmning ikke
vurderes at få tilstrækkelig virkning, eller af anden årsag ikke er
en hensigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ
eller supplement.
Støjisolering af boliger omfatter typisk forbedring eller udskift-
ning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjni-
veau fra vejanlægget.
Vejdirektoratet administrerer ordningen og
udpeger de boliger, der omfattes af denne på baggrund af et sær-
skilt administrationsgrundlag.
Udpegningen forventes at ske ud
fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12 måneder
efter, at det pågældende vejanlæg er taget i brug.
Grænserne for støjniveauet
og dermed udpegningen af boliger,
der omfattes af ordningen
sker på grundlag af langvarig prak-
sis for facadeisolering i forbindelse med vejstøj og Vejdirektoratets
anlægsprojekter. Der ydes tilskud til støjisolering af helårsboliger
med et støjniveau over 63 dB med henblik på forbedring af støjni-
veauet indendørs.
Transportministeriet har vurderet, at det er nødvendigt at lovfæ-
ste ordningen, se de specielle bemærkninger til § 10. Fristerne i
ordningen er fastsat på baggrund af Vejdirektoratets praksis og
erfaring med lignende ordninger de sidste 15 år. Det er fortsat
vurderingen, at fristen for ejer af en støjramt bolig til at beslutte,
om man ønsker at foretage støjisolering og søge om tilskud herom,
er rimelig.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0038.png
Side 38/102
Bemærkningerne giver ikke anledning til, at lovforslagets § 10 æn-
dres.
2.8. Finansiering (lovforslagets § 11)
Borgerbevægelsen mod motorvej i Egholmlinjen bemærker, at
hjemlen forekommer uforenelig med kommunerne grundlovssik-
rede ret til selvstyre og lokalitetsprincippet, og stiller spørgsmål om
dette er singulær lovgivning i strid med grundloven. Borgerbevæ-
gelsen finder, at § 11, stk. 2, er uklar for så vidt angår den økonomi-
ske fordeling mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune.
D
et Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Aalborg Byråd giver ud-
tryk for, at der er en del uafklarede spørgsmål angående Aalborg
Kommunes tilskud og udgifter, som kun får dem til at frygte, at det
er endnu værre, end det ser ud. Den fremlagte anlægslov vil kunne
påføre Aalborg Kommune væsentlige udgifter til eksempelvis støj-
afskærmning ved Hasseris og Sofiendal Enge.
Anita Corpas m.fl. bemærker projektets omkostninger på 7,3 milli-
arder kroner, herunder Aalborg borgernes bidrag på 600 millioner,
er bekymrende. Situationen forværres af, at omkostningerne til mo-
torvejsprojektet er steget med 50 % over de sidste 10 år, mens den
forventede gevinst er halveret.
Bente Schmidt Nielsen bemærker, at det undrer hende, hvorfor
skatteborgere fra andre kommuner nord for Limfjorden ikke skal
være med til at medfinansiere projektet.
Dicte Juul Schøt bemærker, at hun mener, at projektet bør stoppes,
så pengene i stedet kan benyttes på den grønne omstilling.
Ole Færch tvivler på, at det kan være lovligt, at Aalborg Kommune
medfinansierer projektet. En kommune må efter Kommunalfuld-
magten ikke bruge penge på andet end kommunale formål, og det
er en statsvej ikke. Herudover bemærker Ole Færch, at anlægget af
en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er
en nødvendig del af projektet og kan ikke lovligt betales af Aalborg
kommune.
Jes Bælum bemærker, at der ikke er regnet på, hvad merudgiften
bliver for fjernelsen af den asbest, som der er i området.
Transportministeriet bemærker hertil, at det følger af den politi-
ske aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035, at Aalborg
Kommune skal medfinansiere projektet med 600 mio. kr.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0039.png
Side 39/102
Forhøjelsen i anlægsbudgettet for projektet siden 2021 er alene et
resultat af prisregulering. De samfundsøkonomiske effekter æn-
dres kun marginalt ved prisreguleringer, da enhedspriserne
herunder for gevinsterne - også stiger i forbindelse med prisstig-
ningerne i samfundet.
Med forslaget til § 11 gives der en eksplicit hjemmel til at Aalborg
Kommune kan yde medfinansiering til anlægsprojektet. Trans-
portministeriet kan ikke genkende påstanden om, at det skulle
være retsstridigt at regulere, at en kommune skal bidrage med et
beløb. Eksempelvis har man tidligere inden for love på Transport-
ministeriets område reguleret, at kommuner skulle yde økonomi-
ske bidrag. Der kan f.eks. henvises til lov om letbane Ring 3, jf. lov
nr. 165 af 26. februar 2014 og lov om Odense Letbane, jf. lov nr.
151 af 18. februar 2015.
For så vidt angår bemærkningen til forslaget til § 11, stk. 2, så be-
mærker Transportministeriet, at bestemmelsen har følgende ord-
lyd: “Ønsker
Aalborg Kommune, at en lokalvej med dertilhørende
bro til Egholm, jf. § 1, stk. 2, anlægges, afholder kommunen alle
omkostninger forbundet hermed. Betingelserne for afholdelse af
udgifter under anlægsarbejdet omfattet af 1. pkt., reguleres nær-
mere i en samarbejdsaftale mellem anlægsmyndigheden og Aal-
borg Kommune.”
I § 1, stk. 2, bemyndiges transportministeren til at anlægge en lo-
kalvej med dertilhørende bro til Egholm, hvis Aalborg Kommune
tilvælger det. Der er tale om et kommunalt tilvalg til projektet,
hvilket er baggrunden for forslaget til § 11, stk. 2. Da der er tale
om et tilvalg, betyder det dermed også, at Aalborg Kommune ikke
vil være forpligtet til at beslutte, at denne del af projektet skal gen-
nemføres. Som det fremgår, vil betingelserne for afholdelsen af
udgifter under anlægsarbejdet af en lokalvej med dertilhørende
bro til Egholm skulle ske ved en aftale mellem Vejdirektoratet og
Aalborg Kommune.
Vedrørende forslaget om, at projektet bør stoppe, og pengene i ste-
det kan benyttes på den grønne omstilling, må Transportministe-
riet igen henvise til, at forslaget beror en politisk aftale herom. Det
er således et politisk valg, at man ønsker at investere i en 3. Lim-
fjordsforbindelse, som bl.a. skal være med til at sikre bedre frem-
kommelighed.
For en god ordens skyld bemærkes det, at forslaget til § 1, stk. 2,
om bemyndigelsen til at anlægge en lokalvej med dertilhørende
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0040.png
Side 40/102
bro til Egholm, hvis Aalborg Kommune tilvælger det, i høringsver-
sionen af anlægsloven var § 1, stk. 1, nr. 5.
2.9. Domstolsprøvelse (lovforslagets § 12)
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen skriver, at der i
§ 12 mangler en angivelse af, hvem der er søgsmålsberettigede, og
at stk. 2 ikke opfylder kravene i Århus-konventionen. Det er util-
strækkeligt, at retssager skal anlægges i uvished om omkostnin-
gerne herved helt frem til sagen afgøres ved dom. Reglerne om fri
proces tilgodeser ikke miljøforeninger, der har meget vanskeligt
ved at opnå ret til fri proces.
Transportministeriet bemærker, at efter Århus-konventionens art.
9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for ram-
merne af den nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den be-
rørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til
ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og
upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlig-
hed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet
af bestemmelserne i konventionens art. 6. Hvad der udgør til-
strækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at give
den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for
rammerne af konventionen.
Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbe-
skyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgiv-
ning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventio-
nens art. 2, stk. 5. Dette afspejles i en række danske plan-, miljø-
og naturbeskyttelseslove. Uanset, at det overordnede forslag til
anlægslov ikke eksplicit fastsætter kredsen af søgsmålsberettede
parter, gælder dansk lovs almindelige regler ved fastsættelse af
’tilstrækkelig interesse’, samt Århus-konventionens
bestemmelser
om søgsmålsret, herunder i lyset af lovtraditionerne på plan-,
miljø- og naturbeskyttelsesområdet.
Det følger af Århus-konventionens art. 9, stk. 3, at medlemmer af
offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal
have adgang til administrative eller retlige procedurer for at an-
fægte private personers og offentlige myndigheders handlinger el-
ler undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der
vedrører miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i
særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag
også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål. Efter Århus-konventionens art. 9, stk. 4,
skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0041.png
Side 41/102
tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive forelø-
bige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige
og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Det er retten, der skal påse omkostningsniveau. Reglerne om ret-
ten til at opnå fri proces fremgår af den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om fri proces (bekendtgørelse nr. 1521 af 8. decem-
ber 2023 om fri proces) og Civilstyrelsens afgørelser i medfør
heraf.
Tilsvarende bestemmelse findes også i andre love fra Transport-
ministeriet bl.a. i lov om udbygning af statsvejnettet og lov om
udvikling af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalund-
borgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkø-
bing-Herning.
2.10.
Lovforslagets beskrivelser af FN’s Verdensmål
Trafikalt Folkeparti bemærker, at det er green washing at påstå at
man understøtter verdensmål nr. 9.4 12.3 og 12.5 ved at anlægge en
af de mest råstofkrævende og CO2-udledende motorveje i Danmark
og bagefter prøve at minimere forbruget så godt man kan.
Delmål 11.6 ”negativ
miljøbelastninger pr. indbygger skal reduce-
res” harmonerer overhovedet ikke med anlægget af denne motor-
vej, idet den øger brugen af bil.
Delmål 11.4 Indsatsen for at bevare kultur- og naturarv skal styrkes.
Dette sker ikke ved at føre en motorvej hen over Egholm og redu-
cere levevilkårene for sjældne dyrearter.
Steffen Thomsen
bemærker, at i koblingen til FN’s verdensmål vir-
ker det useriøst, at der i lovforslaget nævnes at Egholmforbindelsen
vurderes at understøtte ikke færre end 10 af de i alt 169 delmål, og
at bl.a. afværgeforanstaltninger for naturødelæggelser vurderes at
have en positiv effekt på delmål 15.5 om at “begrænse forringelse at
naturlige levesteder og stoppe tab af biodiversitet”. Hvis man skulle
leve op til delmål 15.5 skulle der ikke der ikke ødelægges natur både
i Østerådalen og på og omkring Egholm med en motorvej.
Iben Parnell bemærker, at det at anlægge Egholm motorvejen vest
om Aalborg/Nørresundby er meget modstridende i forhold til Ver-
densmål 3 da er der videnskabelig dokumentation for, at støj (og
muligvis især motorvejsstøj) er sundhedsskadelig.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0042.png
Side 42/102
Michael Fast er ikke enig i Transportministeriets vurderinger af
lovforslagets konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at ministeriet
har noteret sig, at flere anfører i deres høringssvar, at Transport-
ministeriets vurdering af lovforslaget i forhold til FN’s verdensmål
ikke er korrekt. Transportministeriet er imidlertid ikke enige i kri-
tikken og er fortsat af den opfattelse, at beskrivelserne af anlægs-
projektet i forhold til FN’s verdensmål er retvisende.
3. Anlægsprojektet
3.1. Vedrørende påstand om manglende undersø-
gelse af alternativ til Egholmforbindelsen
Det er et gennemgående tema i mange af høringssvarene, at det på-
peges, at der er bedre alternativer til en forbindelse via Egholm, og
det er ulovligt, at Vejdirektoratet ikke har alternativer med i sine
supplerende miljøkonsekvensvurderinger, som var i offentlig hø-
ring i perioden fra den 7. december 2023 til den 11. januar 2024.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at spørgsmålet om an-
lægget af en 3. Limfjordsforbindelse er en sag, som har pågået i
mange år.
Den 29. januar 2009 indgik den daværende regering (Venstre og
Konservative) en aftale om grøn transportpolitik med Socialde-
mokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre og Liberal Alliance. Det var en del af den politiske af-
tale, at der blev afsat midler til en afslutning af VVM-undersøgel-
sen for en 3. Limfjordsforbindelse. Til det blev der afsat 10 mio. kr.
Vejdirektoratet sendte i juni 2011 en VVM-redegørelse i offentlig
høring. Denne omfattede både en linjeføring via Egholm, via Lind-
holm og en østlig linjeføring.
I januar 2012 sendte Vejdirektoratet sin indstilling til Transport-
ministeriet. Vejdirektoratets indstilling var, at en 3. Limfjordsfor-
bindelse anlægges via Egholm. I Vejdirektoratets indstilling stod
der bl.a. følgende:
”Egholmlinjen har flere miljømæssige
konsekvenser end Lind-
holmlinjen, da Lindholmlinjen ikke berører øen Egholm, og Lind-
holmlinjen er beliggende i større afstand end Egholmlinjen fra
Natura 2000-områderne i den vestlige del af Limfjorden. Lind-
holmlinjen vil til gengæld medføre et væsentligt indgreb i hele
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0043.png
Side 43/102
Vestbyens bystruktur, og Lindholmlinjen er ca. 768 mio. kr. dy-
rere end Egholmlinjen. Med de i VVM-redegørelsen foreslåede af-
værgeforanstaltninger og kompenserende tiltag anser Vejdirekto-
ratet alt i alt Egholmlinjen for at være en mere hensigtsmæssig
løsning end Lindholmlinjen.
Vejdirektoratet anser Østforbindelsen
med en ny paralleltunnel
øst for Limfjordstunnelen og med udbygning af E45 mellem Søn-
derbro Indføringen og Motorvejskryds Vendsyssel - som en min-
dre hensigtsmæssig løsning end Egholmlinjen, da størstedelen af
den fjordkrydsende trafik i så fald vil være koncentreret omkring
Limfjordstunnelen. En udbygning som i Østforbindelsen vil desu-
den medføre, at der sker en væsentlig mindre trafikal aflastning af
Limfjordsbroen og Aalborgs bymidte end med Egholmlinjen.
Ud fra en samlet afvejning af de trafikale, miljømæssige og økono-
miske hensyn er det Vejdirektoratets vurdering, at Egholmlinjen
er den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede løsning til en 3.
Limfjordsforbindelse.”
Den 7. februar 2012 indgik den daværende regering (Socialdemo-
kraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) en aftale om
elektrificering af jernbanen mv. med Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Af den politiske
aftale fremgår det, at Vejdirektoratet har præsenteret en VVM-re-
degørelse for en 3. Limfjordsforbindelse, som peger på tre forskel-
lige linjeføringer: Egholmlinjen, Lindholmlinjen og en parallel
tunnelforbindelse. Med henblik på så vidt muligt at skabe lokal
klarhed omkring planlægning og arealudvikling var parterne
enige om på baggrund af VVM-redegørelsen, at Lindholmlinjen
fravælges.
Den 21. marts 2013 indgik den daværende regering (Socialdemo-
kraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) en af-
tale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. med Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti. Af aftalen fremgik det, at:
”Parterne noterer sig, at Folketingets Transportudvalg er blevet
præsenteret for en teknisk gennemgang af en 3. Limfjordsforbin-
delse, bl.a. på baggrund af den offentlige høring vedrørende pro-
jektet og behovet for afklaring af en række spørgsmål.
En ny 3. Limfjordsforbindelse er et stort og indgribende projekt,
der vil påvirke trafikmønstrene markant. Parterne noterer sig, at
der i forbindelse med høringen har været rejst spørgsmål om tra-
fikberegningerne, og er enige om, at der foretages en opdatering
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0044.png
Side 44/102
af de foreliggende trafikberegninger med den nye Landstrafikmo-
del. Dette vil skabe et opdateret grundlag omkring de trafikale
konsekvenser af de to linjeføringer.
I 2014 offentliggjorde Vejdirektoratet rapporten ”Konsolidering af
trafikberegningerne for en 3. Limfjordsforbindelse”.
Af konsolide-
ringen fremgår det bl.a., at:
“Nærværende
konsolidering har vist, at der er en vis usikkerhed
om Limfjordstunnelens døgnkapacitet, og om den forventede
vækst i trafikken fremover. Uanset usikkerhederne vurderes det
dog, at kapaciteten i Limfjordstunnelen vil være fuldt udnyttet i
myldretidsperioderne inden 2020.
Det er derimod sikkert, at trafikken gennem tunnelen er tæt på ka-
pacitetsgrænsen i myldretidsperioderne, og at alternativet via
Limfjordsbroen har nået sin tilsvarende kapacitetsgrænse. Med
fortsat vækst i trafikken vil dette medføre mindre stigninger i rej-
setiden for de daglige ture på tværs af Limfjorden, som trafikan-
terne til en vis grad kan indregne i transporttiden. Det er derimod
vanskeligere på forhånd at tage hensyn til uheld og andre pludse-
lige hændelser i og omkring Limfjordstunnelen, som allerede i dag
giver længere tids forsinkelse og påvirker trafikafviklingen i store
dele af Aalborg-området. Med øget trafiktæthed vil der gå læn-
gere og længere tid, inden trafiksituationen igen er tilbage i det
normale leje.
Såvel Egholmlinjen som Østforbindelsen vil medføre en markant
kapacitetsforøgelse for den fjordkrydsende trafik og Vejdirektora-
tet vurderer, at begge forslag vil reducere konsekvenserne af plud-
selige hændelser.
Det kan ikke udelukkes, at usikkerheden omkring transporttiden
vil påvirke virksomheders lokalisering og begrænse muligheden
for at tiltrække og fastholde arbejdskraft på tværs af Limfjorden.
Den nuværende version af LTM giver ikke mulighed for at efter-
prøve resultaterne af den samfundsøkonomiske beregning fra
VVM-undersøgelsen i detaljer. Udtrækkene fra LTM viser dog, at
de lavere vækstforudsætninger vil give væsentligt lavere tidsge-
vinster for begge alternativer, hvilket vil medføre en lavere sam-
fundsøkonomisk effekt.
Resultaterne af konsolideringsberegningerne med LTM ændrer
således ikke på grundlaget for Vejdirektoratets indstilling fra
VVM-undersøgelsen om at en fremtidig 3. Limfjordsforbindelse
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0045.png
Side 45/102
trafikalt og dermed samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt
anlægges i Egholmlinjen.
Uanset det videre forløb vil der på relativt kort sigt være behov for
afhjælpning af allerede konstaterede fremkommelighedsproble-
mer på E45 omkring Limfjordstunnelen. Derfor anbefaler Vejdi-
rektoratet, at der udarbejdes konkrete projekter for de i afsnit 3.5
nævnte forslag til forbedring af fremkommeligheden. Alle forslag
har en begrænset anlægsøkonomi og vurderes derfor at have en
god samfundsøkonomisk forrentning - også selv om det senere be-
sluttes at etablere en 3. Limfjordsforbindelse.”
Den 24. juni 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
kraterne og Det Radikale Venstre) Trafikaftale 2014
udmønt-
ning af disponible midler i Infrastrukturfonden med Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti. I aftalen står der bl.a. følgende:
”Parterne noterer sig, at der i forlængelse af den gennemførte
VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse er foretaget en
opdatering af de foreliggende trafikberegninger med brug af den
nye Landstrafikmodel. Grundlaget for de trafikale konsekvenser
af de to tilbageværende linjeføringer er således blevet opdateret.
Beregningerne viser fortsat, at det er en linjeføring over Egholm,
som er den samfundsøkonomisk bedste løsning, og Vejdirektoratet
fastholder på den baggrund sin indstilling om linjeføring i Eg-
holmlinjen.
Parterne er enige om, at linjeføringen fastlægges i Egholmlinjen,
svarende til Vejdirektoratets indstilling. Arealreservationen på
den tilbageværende østlige forbindelse, der er en 11 km lang ud-
bygning af E45 samt anlæg af en paralleltunnel, opgives.
Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den
valgte linjeføring. Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at
søge om at blive overtaget efter de gældende regler herom.
Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 43,1
mio. kr. til at finansiere forlodsovertagelser af ejendomme i den
valgte linjeføring.”
Socialistisk Folkeparti stod uden for denne del af den politiske af-
tale fra 2014.
Den 30. november 2018 indgik den daværende regering (Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) aftale om
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0046.png
Side 46/102
finansloven for 2019 med Dansk Folkeparti. Som et led i aftalen
blev det aftalt, at der skulle foretages en opdatering af miljøkonse-
kvensvurderingen for en 3. Limfjordsforbindelse.
Af kommissoriet om opdateringen af miljøkonsekvensrapporten
for en 3. limfjordsforbindelse følger det, at det vurderes relevant
at give skitseprojektet, miljøvurderingen, afværgeforanstaltnin-
gerne, trafikberegningerne m.v. et grundigt eftersyn, men ikke at
ændre på Egholmlinjens grundlæggende udformning, herunder
placering af tilslutningsanlæg mv.
I februar 2021 sendte Vejdirektoratet sin opdatering af miljøkon-
sekvensvurderingen for Egholmlinjen.
Da der blev identificeret mangler i opdateringen af miljøkonse-
kvensvurderingen i 2021 blev der udarbejdet en supplerende mil-
jøkonsekvensrapport af Vejdirektoratet. Denne blev sendt i offent-
lig høring i december 2023.
Transportministeriet bemærker således, at det ikke er korrekt, når
det fra mange sider gøres gældende, at der ikke har været udført
en vurdering af alternativet til en forbindelse via Egholm. Der
indgik således alternativer i Vejdirektoratets miljøkonsekvensrap-
port tilbage i 2011, som gav mulighed for at vurdere projektet i
forhold til andre alternativer. I denne miljøkonsekvensrapport var
der en vurdering af en linjeføring via Egholm, en linjeføring via
Lindholm og en østlig linjeføring.
Der er ikke noget, der tyder på, at de relative vurderinger mellem
de tre projekter ikke stadig holder.
På baggrund af opdaterede trafikberegninger blev en østlig linje-
føring fravalgt i 2014. Siden da har det politiske opdrag til en
eventuel 3. Limfjordsforbindelse
fra statslig side
således væ-
ret, at den vil skulle gå via Egholm.
Der blev på den baggrund truffet en politisk beslutning om linjefø-
ringen. Vejdirektoratet har efterfølgende foretaget en opdatering
af miljøvurderingerne for Egholmlinjen, hvilket har udmøntede
sig i en fuld miljøkonsekvensrapport og supplerende rapporter.
Dette er derfor også baggrunden for, at Vejdirektoratets opdate-
ring fra 2021 er en opdatering i forhold til påvirkningerne af an-
lægget af en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0047.png
Side 47/102
I forhold til Vejdirektoratets høring fra december 2023 skal
Transportministeriet hertil bemærke, at der er tale om supple-
rende miljøkonsekvensvurderinger til miljøkonsekvensrapporten
fra 2021. Da der netop er tale om supplerende miljøkonsekvens-
vurderinger, så berører disse derfor også kun en 3. Limfjordsfor-
bindelse via Egholm.
Borgerbevægelsen mod en forbindelse i Egholmlinjen anfører, at
der ikke er hjemmel i lov, der berettiger parterne i et tilfældigt tra-
fikforlig til at træffe beslutning om placering af en linjeføring. Bor-
gerbevægelsen henviser bl.a. til, at politiske beslutninger ikke kan
udgøre et gyldigt fravalg af brugbare linjeføringer, og at trafikforli-
gene er indgået uden iagttagelse af en række EU-direktiver.
Transportministeriet skal bemærke, at ministeriet forstår, at Bor-
gerbevægelsen mener, at det er ulovligt, at et stort flertal i Folke-
tinget træffer beslutninger om linjeføringer for kommende stats-
veje. Imidlertid skriver Borgerbevægelsen ikke, hvem der så skal
træffe den beslutning, hvis den efter Borgerbevægelsens vurde-
ring skal være lovlig.
Ministeriet vurderer, at det netop ligger i kernen af en demokra-
tisk proces, at politikerne på et oplyst grundlag træffer den be-
slutning. Ved forskellige linjeføringer kan Vejdirektoratet opstille
fordele og ulemper ved de forskellige løsninger samt komme med
deres faglige indstilling til, hvilken løsning de foreslår. Det må
imidlertid i sidste ende være en politisk afvejning, hvilket projekt
der er et ønske om.
Dette afspejler sig også i, at det følger af vejlovens § 12, stk. 1, 1.
pkt., at det ved lov bestemmes, hvilke offentlige veje der skal være
statsveje, hvilke nye statsveje der skal anlægges, og hvilke der
skal nedlægges eller overgå til anden status.
Anlægget af en ny statsvej beror altså på, at et flertal i Folketinget
skal vedtage en lov herom.
Derudover bemærker Transportministeriet, at politiske aftaler
indgået af partier i Folketinget ikke er omfattet af kravet om mil-
jøvurdering. Politiske aftaler er ikke juridisk bindende for aftale-
parterne, og tredjemand kan ikke støtte ret på infrastrukturpla-
ner.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at i lovforslagets af-
snit 3.4.2.1, fremstilles det fejlagtigt, at Vejdirektoratet i forbindelse
med VVM-undersøgelsen fra 2011 vurderede forskellige fjordkryds-
ningsmetoder for Egholmlinjen, inklusiv en boret tunnel eller en
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0048.png
Side 48/102
sænketunnel under hele Limfjorden, for at minimere miljøpåvirk-
ning og støj. Dette stemmer ikke. En boret tunnel blev overvejet
udelukkende for Lindholmlinjen, som ikke blev valgt. Derimod blev
en sænket tunnel under hele Limfjorden for Egholmlinjen ikke
grundigt undersøgt, kun en forlængelse nær Egholms sydside.
Transportministeriet skal bemærke, at COWI i 2010 gennemførte
en vurdering af mulighederne for en boret tunnel under hele Lim-
fjorden både i tracéet for Egholmlinjen og Lindholmlinjen.
3.2. Anden linjeføring
Mange høringssvar omtaler, at man i stedet for at anlægge en ny
linjeføring via Egholm i stedet skal vælge en østlig linjeføring. Her
anføres det fra mange sider, at man bør udvide den eksisterende
Limfjordstunnel. Som argumenter påpeges det bl.a., at det vil være
væsentligt billigere og hurtigere at anlægge.
Af indkomne høringssvar er bl.a. indkommet følgende kommenta-
rer:
Vestbyens Samråd bemærker, at beslutningen om en linjeføring via
Egholm blev truffet i 2014. Det virker som om man ikke er klar
over, at der er sket meget siden den beslutning blev truffet i trafik-
aftalen i 2014. For det første er der bygget mange boliger, erhverv
og universitetet er udvidet meget mod øst i Aalborg, for det andet
har man nu placeret supersygehuset her.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Aalborg Byråd opfor-
drer til, at lovforslaget trækkes tilbage, og der gennemføres en for-
nyet VVM-proces, hvor relevante alternative løsninger undersøges -
herunder alternativer med et ekstra østligt tunnelrør og andre for-
bedringer af vejkapaciteten samt alternativer uden etablering af
mere motorvejskapacitet.
Flere høringssvar foreslår, at man i stedet for at etablere en 3. Lim-
fjordsforbindelse
via Egholm anlægger den såkaldte ”Citytunnel”,
som foreslået af Anker Lohmann-Hansen og Otto Anker Nielsen.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at ministeriet
udleder af de mange høringssvar, at der synes at være en temme-
lig bred enighed om, at der er et behov for at foretage en udbyg-
ning af mulighederne for at krydse Limfjorden i et køretøj.
Spørgsmålet om at etablere en yderligere krydsning af Limfjorden
ved Aalborg har således også pågået i mange år.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0049.png
Side 49/102
Anlægsloven tager udgangspunkt i det projekt, som et bredt flertal
af Folketingets partier har aftalt i forbindelse med Infrastruktur-
plan 2035; nemlig en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm. En af-
tale som ligger i forlængelse af den politiske aftale tilbage i 2014
om, at linjeføringen skulle gå via Egholm.
Det politiske valg tilbage i 2014 skete på baggrund af betydelige
forudgående undersøgelser, herunder også undersøgelser af for-
skellige linjeføringer. Valget af linjeføringen tilbage i 2014 betød
også, at en daværende arealreservation langs E45 kunne opgives,
og dermed også give en vished for de ejendomme, som var berørt
af arealreservationen.
Herudover bemærkes det, at anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
over Egholm vil være til gavn for den regionale trafik i Nordjyl-
land, men også for trafikken på de to eksisterende fjordforbindel-
ser i Aalborg. Trafikken gennem Limfjordstunnelen forventes ek-
sempelvis at blive reduceret med 24 procent ved åbningen af den
nye fjordforbindelse. For trafikanter i de centrale og vestlige dele
af Aalborg og Nørresundby vil en 3. Limfjordsforbindelse medføre
en betydelig reduktion i afstanden til motorvejsnettet.
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forventes ligeledes at be-
grænse trafikvæksten på E45 gennem Limfjordstunnelen. Blandt
andet fordi den nye motorvej vest om Aalborg vil være i stand til
at optage en stor del af den fremtidige vækst i vejtrafikken over
Limfjorden. Dette vil være til gavn for bl.a. trafikanter med
ærinde i den østlige del af Aalborg, og hvor Limfjordstunnelen er
det oplagte valg.
3.3. Konkrete ændringsforslag til projektet
Ole Færch foreslår følgende:
1) Afkørslen ved Nørholmsvej droppes og erstattes af en afkørsel
med forbindelse til Skelagervej idet der i området mod øst op
til Hobrovej er store mængder af trafikskabende arbejdsplad-
ser, hvilket der ikke er i Vestbyen og Hasseris.
2) Hvis Nørholmsvejafkørslen bibeholdes foreslås tunnellen for-
længet til et par hundrede meter syd for Nørholmsvej og for-
blive under terrænniveau, sådan at arealet mellem Nørholms-
vej og kystlinjen efter retablering fortsat kan være et naturom-
råde med forbindelse fra Hasseris Strandpark mod vest til Has-
seris Skov og videre mod vest mod Nørholm og Klitgård.
3) Motorvejen mod syd efter Nørholmsvej lægges i terræn om-
kring kote 3 og forsynes på hele strækningen til motorvej E45
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0050.png
Side 50/102
med en støjisoleret overdækning af glas, stål og aluminium.
Det er helt unødvendigt at lægge vejen på 3 meter høje
vejdæmninger.
4) Udfletningen ved Dall ændres til en sløjfe som foreslået af arki-
tekt Hans Jacobsen ifm. den tidligere høring.
DTL og DTL KRAN BLOK ERFAs foreslår, at man, så vidt det er
muligt, undgår at bygge en tunnel, men i stedet vælger broløsnin-
ger, hvor der er fri højde fra vejbanen og opad.
Aalborg Kommune anmoder om en drøftelse om muligheden for, at
en kapacitetsforbedring af den nordlige overledningsforbindelse
mellem E39 rampeanlægget ved Høvejen og E45 rampeanlægget
ved Bouet over Gl. Høvej og Høvejen, kan indgå som en del af an-
lægsprojektet og indskrives i anlægsloven, således at de trafikale
forbedringer og muligheder som beskrevet i bemærkningerne til
anlægsloven for alvor kan ske fyldest.
Dall Villaby Grundejerforening foreslår, at linjeføringen af motor-
vejen syd for Limfjorden flyttes længere mod vest og sydvest. Nord-
vendte ramper opgives og erstattes af tilslutningsanlæg nord for
Dall Villaby.
Grundejerforeingen Færgemanns Vej og Engelunds Vej foreslår, at
en evt. vestlig motorvej bør rykkes endnu længere mod vest og da
slet ikke bue ind mod Hasseris Enge.
Erik Pedersen og Marianne Nielsen bemærker, at såfremt man mod
al sund fornuft vælger at etablere en forbindelse vest om Aalborg,
må man som minimum kræve, at etableringen sker med mindst
mulig gene for beboerne i de berørte områder. De foreslår, at hvis
man sænkede banestrækningen fra Lindholm i et halvrør med ca
2,5 m, ville det være muligt at sænke højden på hele motorvejsan-
lægget. både ved sammenkoblingen med Thistedvej nær lufthav-
nen, og det vil være muligt at lade Høvejen gå hen over motorvejen,
samtidig vil støj fra jernbanen også kunne reduceres.
Ligeledes er sammenkoblingen med E39 uforholdsmæssig dyr og
arealkrævende. Der ønskes en nedlæggelse af det sydgående spor
på en ca. 2,5 km lang strækning og etablering af en ny sløjfe ind
over vores arealer. Det giver igen en motorvej i 6-7 meters højde,
hvor det sydgående spor på E39 skal krydse den 3. Limfjordsforbin-
delses tilkobling. I planoplægget udarbejdet af COWI i samarbejde
med Vejdirektoratet, kommune og amt i 1996, var der planlagt en
“almindelig” tilkobling til E39, hvor man
blot førte det nordgående
spor fra 3. Limfjordsforbindelse henover og langs med E39. Denne
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0051.png
Side 51/102
løsning er langt billigere, og man undgår at ødelægge et stort land-
brugsareal.
Helt overordnet skal Transportministeriet bemærke, at det aktu-
elle anlægsprojekt beror på de bagvedliggende miljøkonsekvens-
vurderinger, som Vejdirektoratet har gennemført. Størsteparten
af de fremførte ændringsforslag er blevet vurderet og kommente-
ret i Vejdirektoratets høringsnotat om den opdaterede VVM-un-
dersøgelse for Egholmlinjen (3. Limfjordsforbindelse) fra august
2021.
Herudover bemærkes det, at anlægsloven også udgør godkendel-
sen af de bagvedliggende miljøkonsekvensvurderinger af projek-
tet. Det betyder derfor også, at forslag til ændringer af projektet,
som ikke har været miljøvurderet, ikke kan indgå i anlægsloven.
Kendetegnende for de oplistede forslag er, at de ligger uden for de
gennemførte miljøkonsekvensvurderinger af projektet. Det vil der-
for være i strid med reglerne, såfremt de indarbejdes i anlægslo-
ven, når der ikke er kendskab til, hvilke miljømæssige konsekven-
ser det vil have.
Danske MotorCyklister, DMC anbefaler, at man i projekteringsfa-
sen samt ved udførelsen ser helt bort fra anvendelsen af kabelauto-
værn i projektet. Dette begrundes i højere risiko for alvorlige per-
sonskader i forbindelse med uheld med motorcykler end ved tradi-
tionelt autoværn med B-profiler og Sigma-stolper.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ønsket viderebringes
til Vejdirektoratet.
Henrik Bak foreslår, at man kan anlægge motorvejen med et væ-
sentligt smallere tracé, og henviser til Vejregelhåndbog “Tværprofi-
ler i åbent land” fra februar 2021 med de gevinster det vil give med
reduktion af asfaltarbejder, jordforbedring med videre.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at den endelig udform-
ning af vejanlægget vil blive fastlagt i forbindelse med detailpro-
jekteringen.
Det er aftalt, at projektet gennemføres som et motor-
vejsanlæg.
Ib Jul Pedersen bemærker, at en forbindelse over Egholm er den
bedste og billigste løsning, men anlægget af en motorvej synes dog
at være skudt over mål. I stedet bør det etablere som en kombineret
landevej/motortrafikvej, hvilket også vil være billigere og give min-
dre trafikstøj. Med den løsning vil man også kunne lave til- og
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0052.png
Side 52/102
frakørsel på Egholm, og dermed spare den særskilte bro fra Nørre-
sundbysiden til Egholm væk.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af den poli-
tiske aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035, at den
omfatter anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse, som består af an-
lægget af en ca. 20 kilometer lang 4-sporet motorvej via Egholm
med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirts-
halsmotorvejen i nord.
3.4. Samfundsøkonomi
3.4.1. Generelt
Flere bemærker, at projektets økonomiske gevinst er tvivlsom på
grund af en lav intern rente, hvilket ikke engang tager højde for
sundhedsmæssige konsekvenser som støjrelateret påvirkning af nye
boligområder og tabet af bynære rekreative områder. Desuden pe-
ger flere på, at samfundsøkonomien vil være bedre, hvis man i ste-
det forbedrer kapaciteten på E45 gennem Aalborg.
Herunder er der bl.a. modtaget følgende bemærkninger:
SF i Aalborg bemærker, at det er problematisk, at man ikke har la-
vet opdaterede analyser af den samfundsmæssige gevinst ved alter-
native østlige løsninger, men fastholder gamle tal knyttet til Eg-
holmlinjeføringen, hvor den interne rente kun lige er på et niveau,
som får det til at være en samfundsmæssig rentabel investering.
Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH (fælles høringssvar) gør gæl-
dende, at der bør laves langt flere følsomhedsberegninger på bag-
grund af projektets størrelse, pris, beliggenhed, indgribende karak-
ter, miljøbelastning og kompleksitet.
Jyder Mod Overflødige Motorveje bemærker, at en svaghed ved
analyserne er, at ikke-markedsprissatte effekter af trafikinvesterin-
gerne er meget usikre, og der er en række effekter, som slet ikke op-
gøres og medtages i analyserne. Kort fortalt beregnes og prissættes
nytteeffekterne af et vejprojekt ved hjælp af Teresa-modellen, og ef-
fekterne omsættes til monetære værdier (beløb i kr.) ud fra, hvad et
antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale
for en given effekt, eksempelvis kortere rejsetid. Sådanne fiktive be-
løb (”luftpenge”) sammenholdes med prisen for en ny motorvej,
som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0053.png
Side 53/102
Trafikalt Folkeparti bemærker, at det umuligt kan være rigtigt, at
projektet skulle have en positiv støjmæssig effekt.
Den Grønne Ungdomsbevægelse bemærker, at det virker uforsvar-
ligt at 9 milliarder kr. skal afsættes til en halvtreds år gammel lun-
ken lappeløsning med så lav en intern rente, at projektet rent øko-
nomisk set er ekstremt uholdbart.
John Gade bemærker, at der er usikkerheder i de samfundsøkono-
miske beregninger. Central er værdisætningen af sparet tid, hvor
TERESA bygger på gamle spørgeskemaundersøgelser, som kun har
spurgt en delmængde af befolkningen, og derfor kan være fejlbe-
hæftet. Endvidere ses værdien af landbrugsproduktion over 50 år
ikke at indgå i beregningerne. Der tænkes IKKE på ekspropriati-
onsværdien, men på værdien af landbrugsproduktionen som den vil
indgå i BNP og som derfor vil blive formindsket. Dette såvel land-
brugsarealer, som bliver direkte fjernet på grund af motorvejen,
som arealer, som indgår som erstatningsarealer.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår un-
der punkt 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er den
samfundsmæssige forrentning beregnet til 3,5 procent, og netto-
nutidsværdien er opgjort til 624 millioner kroner (FFL-2023, in-
deks 125,86).
Som det fremgår af Vejdirektoratets notat om samfundsøkonomi-
ske beregninger for den 3. Limfjordsforbindelse, som ligger til-
gængeligt på direktoratets hjemmeside, er de forventede trafikale
effekter af den nye motorvej beregnet med Den Grønne Mobilitets-
model og Transportministeriets samfundsøkonomiske værktøj Te-
resa, som følger den samfundsøkonomiske manual for transport-
området.
Der er derfor benyttet den metode for udregning af samfundsøko-
nomien i infrastrukturprojekter, som Vejdirektoratet benytter ved
alle større projekter. Disse værktøjer udvikles løbende.
3.4.2. Tidsgevinster i forhold til samfundsøkonomi
Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH (fælles høringssvar) bemær-
ker bl.a., at anlægsudgifterne til projektet er steget med 689 millio-
ner kr., hvilket burde medføre, at den interne rente på projektet
faldt. Imidlertid har Vejdirektoratet ændret lidt på forudsætnin-
gerne, herunder bl.a. sat tidsgevinsten over 50 år op med 22,2 pro-
cent svarende til 1.112 millioner. Det har medført, at en intern rente
på 3,5 er fastholdt.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0054.png
Side 54/102
Landbrug & Fødevarer bemærker, at ved anlæg af en 3. Limfjord-
forbindelse mindskes samfundsøkonomisk dyr spildtid, hvilket er
afgørende for den fortsatte udvikling Nordjylland og den danske in-
frastruktur.
Business Danmark bemærker, at investeringer i infrastruktur bety-
der oftest kortere rejsetid. Når rejsetiden reduceres, kan det have
stor betydning for arbejdsudbuddet. I henhold til den rapport som
Region Nordjylland tidligere har lavet, vil en 3. Limfjordsforbin-
delse over Egholm betyde, at rejsetiden i Nordjylland vil blive redu-
ceret betydeligt og at der dermed vil blive et langt større rekrutte-
ringsgrundlag for arbejdskraft, som er alt afgørende for virksomhe-
derne.
Den sparede rejsetid kan arbejdskraften omsættes til øget fritid,
øget arbejdstid eller en kombination af begge. En undersøgelse af
effekterne i Danmark over en syvårig periode peger på, at pendlere
veksler 17-25 pct. af den sparede rejsetid til øget arbejdstid og re-
sten med fritid.
Dansk Erhverv bemærker, Aalborg Universitet har udarbejdet en
analyse om, hvordan hændelser som trafikuheld påvirker gods-
transport. Analysen konkluderer, at omkostningen for godstrans-
port ved hændelser som trafikuheld på kritisk infrastruktur under-
vurderes i samfundsøkonomiske analyser.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af Vejdi-
rektoratets notat om samfundsøkonomiske beregninger for den 3.
Limfjordsforbindelse, som ligger tilgængeligt på direktoratets
hjemmeside, at de forventede trafikale effekter af den nye motor-
vej beregnet med Den Grønne Mobilitetsmodel og Transportmini-
steriets samfundsøkonomiske værktøj Teresa, som følger den sam-
fundsøkonomiske manual for transportområdet.
Der er derfor benyttet den metode for udregning af samfundsøko-
nomien i infrastrukturprojekter, som Vejdirektoratet benytter ved
alle større projekter. Disse værktøjer udvikles løbende.
Af Vejdirektoratets samfundsøkonomiske beregninger fremgår
det, at brugereffekterne i form af tidsgevinster har en samlet ef-
fekt på 6.131 millioner kroner, hvilket er på højde med andre mo-
torvejsprojekter. Tidligere var gevinsten på omkring 5.000 millio-
ner kroner. Det er særligt det ændrede åbningsår, som har en ef-
fekt, da stigende trafik over årene leder til mere trængsel, og der-
med har den 3. Limfjordsforbindelse et større potentiale for at
mindske trængslen.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0055.png
Side 55/102
3.4.3. Afgifter i forhold til samfundsøkonomien
Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH (fælles høringssvar) bl.a., ser
man på de samfundsøkonomiske beregninger, så er det næststørste
indtægtsbeløb 582 mio. kr. i form af afgiftskonsekvenser. Det er en
følge af mere trafik med højere hastigheder, der forøger energifor-
bruget. Det på trods af at klimapolitikken tilsiger, at der skal spares
på energiforbruget. Det er i øvrigt uklart, hvordan sammenhængen
er mellem de 582 mio. kr. på den ene side, samtidig med at man på
den anden side også omtaler, at der kommer flere elbiler, som ikke
bidrager til kørselsafhængige indtægter.
Henrik Gjørtz betvivler Vejdirektoratets beregninger som viser en
”Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone på 0,1” og henviser
til, at der nævnes en gevinst på 582 mio. grundet antal øgede kørte
km, hvilket medfører stigende afgifter for bl.a. benzin- og dieselaf-
gifter, hvilket ikke hænger sammen med den gradvise udskiftning
af fossilbiler til fordel for bl.a. el-biler.
HærvejsmotorvejNEJTAK bemærker bl.a, at de øgede omkostnin-
ger til brændstof- og elforbrug ikke med i beregningerne af bruger-
effekterne.
De forøgede statsafgifter ved en 3. Limfjordsforbindelse i form af
afgifter på drivmidler, registreringsafgift og moms er sat til 582
mio. kr. (Bilag 1). Derfor vil der være en merudgift til kørsel på ca. 1
mia. kr. (Benzinafgiften udgør ca. halvdelen af benzinprisen i dag).
Det beløb skal komme fra husholdnings- og virksomhedsbudget-
terne. De 1 mia. kr., fremgår ikke - hverken af baggrundsmaterialet
eller udkastet til anlægsloven.
Brugernes meromkostninger består af meromkostninger til driv-
midler nævnt under punkt 1, reparation af biler og lastbiler samt
nyindkøb af disse. Samlet udgør omkostningerne ca 1.6 mia. kr. (1
mia. kr. fra punkt 1 og 627 mio. kr. fra tabel 1 i bilag 1).
Disse omkostninger er ikke udspecificeret i forhold til kørselsfor-
mål. Det vil sige erhvervskørsel, pendling og fritidskørsel.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af
Vejdirektoratets notat om samfundsøkonomiske beregninger for
den 3. Limfjordsforbindelse, som ligger tilgængeligt på direktora-
tets hjemmeside, er de forventede trafikale effekter af den nye mo-
torvej beregnet med Den Grønne Mobilitetsmodel og Transport-
ministeriets samfundsøkonomiske værktøj Teresa, som følger den
samfundsøkonomiske manual for transportområdet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0056.png
Side 56/102
Der er derfor benyttet den metode for udregning af samfundsøko-
nomien i infrastrukturprojekter, som Vejdirektoratet benytter ved
alle større projekter. Disse værktøjer udvikles løbende.
Det følger af Vejdirektoratets gennemførte samfundsøkonomiske
beregninger, at afgiftskonsekvenserne viser en gevinst på 582 mil-
lioner kroner, hvilket skyldes de øgede antal kørte km, der betyder
et stigende afgiftsprovenu til staten, eksempelvis benzin- og diesel-
afgifter. Modsat indgår det også i beregningen af afgiftsprove-
nuet, at der over den 50-årige beregningsperiode sker et fald i ge-
vinsterne i takt med udfasningen af benzin- og dieselbiler.
3.4.5. CO2 i forhold til samfundsøkonomien
Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH (fælles høringssvar) og Kli-
mabevægelsen bemærker, at udledning af 480.380 tons CO2 med
en pris på 5.000 kr. pr. tons vil give en udgift på 2.401.900.000 kr.,
som vil gøre projektet til en yderligere samfundsøkonomisk belast-
ning.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at CO2-udledning fra
anlægsaktiviteter ikke prissættes særskilt i den samfundsøkonomi-
ske konsekvensberegning, jf. Manual for samfundsøkonomiske
analyser på transportområdet.
Det bemærkes, at omkostninger ved CO2-udledningen implicit
indgår i anlægsprisen i kraft af kvotesystem og afgifter.
3.5. Trafik
3.5.1. Generelt
Helt overordnet indgår det i mange høringssvar, at der er enighed
om, at der er behov for yderligere kapacitet til at krydse Limfjor-
den.
I mange høringssvar påpeges det, at etableringen af en 3. Lim-
fjordsforbindelse via Egholm - altså i den vestlige del af Aalborg
ikke giver mening. Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i
den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aal-
borg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries og det
kommende supersygehus.
Af indkomne høringssvar er der bl.a. peget på følgende af mere ge-
nerel karakter:
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0057.png
Side 57/102
Business Danmark bemærker, at de trafikale udfordringer for både
borgere, arbejdskraft, erhvervsliv, turister og gods, der skal krydse
Limfjorden, hober sig i stigende tempo op. Derfor håber de på
handling fra Folketinget, så der hurtigst muligt kan blive vedtaget
en anlægslov for den fastlagte Egholm linjeføring vest om Aalborg.
Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH (fælles høringssvar) bemær-
ker, at bilerne i myldretiden i gennemsnit kun har 1,05 person pr.
bil. Det er imidlertid ikke oplyst i hverken miljøkonsekvensrappor-
ten eller lovforslaget. Det afspejler, at der er en ekstrem dårlig ud-
nyttelse af den dyre infrastruktur.
Herudover bemærkes det, at hvis hastigheden generelt sænkes til
80 km/t igennem hele byområdet, vil kapaciteten på motorvejen
være højere end ved højere hastigheder. Det fremgår af en graf fra
Vejdirektoratet, der viser, at det er tilfældet ved begge udgaver af
Landstrafikmodellen.
Komiteen for 3. Limfjordsforbindelse NU bemærker, at den nye
forbindelse vil skabe en øget tryghed i forhold til det nordjyske be-
redskab. Det gælder både for det generelle beredskab og ikke
mindst for fremkommelighed til Nyt Aalborg Universitetshospital
fra alle egne af regionen. Den ekstra kapacitet og de nye muligheder
gavner også Hanherred, Thy, Mors og hele den mobilitet, der påvir-
kes af den fjordkrysende trafik. De påpeger, at for mange virksom-
heder har Limfjorden fungeret som en barriere. Endvidere er nord-
jyderne blandt dem, der pendler længst til arbejde, hvorfor det er
vigtigt at sikre en god mobilitet.
Dansk Metal bemærker bl.a., at det haster med vedtagelsen og rea-
liseringen af en 3. Limfjordsforbindelse. 39 procent af Dansk Me-
tals medlemmer i Region Nordjylland sidder mindst én gang om
ugen i kø i bilen på vej til arbejde. Her oplever næsten hver femte,
at de kommer for sent pga. trængsel på vejene. For Dansk Metals
medlemmer er fremkommelighed på vejene og for bilisterne helt af-
gørende for at de kan komme på arbejde til tiden. 35 procent af de-
res medlemmer i regionen har nemlig ikke mulighed for at anvende
offentlig transport, da industrivirksomhederne i området ikke er
dækket af offentlige trafikudbydere, og dermed er bilen eneste mu-
lige transportform til og fra arbejde.
Cyklistforbundet Aalborg Afdeling bemærker, at forbindelsen på in-
gen måde vil skabe større sammenhængskraft i Aalborg/Nørre-
sundby, men primært tjene som en måske 10 minutter hurtigere
rute for borgere i Vendsyssel til shopping-lyksalighederne i City Syd
samt give lidt hurtigere adgang til lufthavnen og sommerhusområ-
derne langs nordvestkysten for alle, der kommer fra syd.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0058.png
Side 58/102
Mona Elisabeth Pedersen, Ulla Pedersen m.fl. bemærker, at en
vestlig linjeføring kun vil være en fordel for Aalborg Lufthavn samt
den allervestligste del af Vendsyssel/Hanherred, hvilket ikke burde
opveje fordelene ved at lave en paralleltunnel.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at valget af en linjefø-
ring via Egholm blev truffet politisk tilbage i 2014 på baggrund af
en miljøkonsekvensrapport, som Vejdirektoratet havde i høring
tilbage i 2011, samt en konsolidering af trafiktallene som Vejdirek-
toratet offentliggjorde i 2014. På baggrund af de undersøgelser
var det vurderingen, at en vestlig forbindelse via Egholm var den
bedste løsning.
Trængsel i myldretiderne på de to eksisterende limfjordsforbindel-
ser ved Aalborg gør trafikafviklingen ekstra sårbar over for tra-
fikuheld og trafikale hændelser på E45. Byområdets øvrige vejnet
har ikke så stor kapacitetsreserve til at afvikle omkørsel fra den
ene til den anden forbindelse, når der er særlige omstændigheder
som uheld eller vejarbejder. Derfor giver uforudsete hændelser på
E45 betydelige tidstab for trafikanterne, og jo hyppigere hændel-
serne forekommer, jo større usikkerhed oplever trafikanterne i
forhold til forventet fremkommelighed.
En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste Limfjordstunnelen og Lim-
fjordsbroen for trafik. Forbindelsen vil derudover aflaste tilslut-
ningsanlæggene på E45 syd og nord for Limfjorden, hvor der i
dag opstår flaskehalse i rampekrydsene og tilbagestuvning på
motorvejen som følge af manglende kapacitet til at rumme trafik-
mængderne. En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste disse tilslut-
ningsanlæg og medføre en bedre trafikafvikling på E45.
Herudover bemærker Transportministeriet for så vidt angår
spørgsmålet om udviklingen i Aalborg Øst, at beregningerne af 3.
Limfjordsforbindelse i Landstrafikmodellen medtager opdaterede
forudsætninger vedrørende befolkning og arbejdspladser herun-
der det nye universitetshospital i Aalborg Ø.
3.5.2. Vedrørende aflastning af eksisterende forbin-
delser
Dansk Erhverv bemærker, at trængsel i myldretiderne på de to ek-
sisterende limfjordsforbindelser ved Aalborg/Nørresundby gør tra-
fikafviklingen ekstra sårbar over for trafikuheld og trafikale hæn-
delser, som kan påvirke pendlingen og erhvervstransportens frem-
kommelighed negativt.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0059.png
Side 59/102
Skipper Samrådet bemærker, at med tilvæksten af indbyggere i Aal-
borg og den voksende bilpark er det klart, at byen ikke kan klare sig
uden en aflastning af trafikken i og omkring Aalborg.
Region Nordjylland bemærker, at forbindelsen over Egholm vil ef-
fektivt mindske den trafikale sårbarhed ved Limfjordskrydsningen
ved Aalborg og være til gavn for trafiksikkerheden.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at anlæggelsen af en ny forbin-
delse over Limfjorden er yderst nødvendig, da den nuværende trafi-
kale infrastruktur ved fjordkrydsningen er enorm sårbar og bela-
stet. Den nye limfjordsforbindelse imødekommer en stigende
trængsel på tværs af Limfjorden, som allerede i dag er en stor ud-
fordring for nordjyderne samt de nordjyske virksomheder og med-
arbejdere. Varer, som ikke kan nå sin destination til tiden, og med-
arbejdere, der sidder fast i trafikken, er hverdagskost omkring Lim-
fjorden.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at ministeriet er
enig i, at det er vigtigt at sikre god fremkommelighed i hele landet,
herunder også for krydsningen af Limfjorden omkring Aalborg,
hvor det i dag kan foregå enten ved Limfjordsbroen i Aalborg cen-
trum eller Limfjordstunnelen i den østlige del af Aalborg.
Anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse vil netop være med til at
sikre bedre fremkommelighed.
Den Grønne Ungdomsbevægelse bemærker, at de ikke accepterer
præmissen om, at Egholm Motorvej er nødvendigt for udviklingen i
Nordjylland. For motorvejen vil aflaste trafikken meget lidt. Man
forventer at ved åbningen af motorvejen vil der være samme træng-
selsproblemer på E45 som der er i dag.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ifølge trafikmodellen
vil Egholmtunnelen blive benyttet af 36.200 køretøjer i et gennem-
snitligt hverdagsdøgn i 2035. Trafikken vil bestå af bilister, som
uden den 3. Limfjordsforbindelse enten ville benytte Limfjordstun-
nelen, Limfjordsbroen eller have undladt at foretage turen over
Limfjorden. Den ekstra trafik, som skyldes ny eller forbedret in-
frastruktur,
betegnes som et ”trafikspring”.
Tilsvarende viser trafikmodellen, at den 3. Limfjordsforbindelse
aflaster Limfjordstunnelen med 23.600 køretøjer i døgnet sam-
menlignet med den beregnede trafik i 2035 uden en ny limfjords-
forbindelse. Dermed kan der forventes en døgntrafik på 80.900
køretøjer i Limfjordstunnelen. På Limfjordsbroen opnås en mere
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0060.png
Side 60/102
beskeden aflastning som følge af den 3. Limfjordsforbindelse. Her
falder trafikken med 3.600 køretøjer pr. døgn.
Trafikalt Folkeparti bemærker, at kun 25 procent af den fjordkryd-
sende trafik er fjerntrafik. De sidste 75 procent skal til og fra Aal-
borg, området absolutte hovedby. Egholmforbindelsen vil være util-
strækkelig allerede fra åbningsåret. Der vil komme køer ved fjord-
krydsningen i myldretiderne, og de vil vokse år for år i takt med, at
trafikken vokser.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægget af en 3.
Limfjordsforbindelse vil være til gavn for den regionale trafik i
Nordjylland, men også for trafikken på de to eksisterende fjord-
forbindelser i Aalborg. Trafikken gennem Limfjordstunnelen for-
ventes eksempelvis at blive reduceret med 24 procent ved åbnin-
gen af en 3. Limfjordsforbindelse. For trafikanter i de centrale og
vestlige dele af Aalborg og Nørresundby vil en 3. Limfjordsforbin-
delse medføre en betydelig reduktion i afstanden til motorvejsnet-
tet.
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forventes ligeledes at be-
grænse trafikvæksten på E45 gennem Limfjordstunnelen. Blandt
andet fordi en ny motorvej vest om Aalborg vil være i stand til at
optage en stor del af den fremtidige vækst i vejtrafikken over Lim-
fjorden. Dette vil være til gavn for blandt andet trafikanter med
ærinde i den østlige del af Aalborg, og hvor Limfjordstunnelen er
det oplagte valg.
Herudover bemærker Trafikal Folkeparti, at den nye forbindelse på
to spor ikke kan bære trafikken fra en vej på tre spor, der er fyldt
med trafik. Det er derfor svært at forstå, at man omtaler, at den 3.
Limfjordsforbindelse kan bære trafikken, hvis Limfjordstunnelen er
spærret.
Anker Lohmann-Hansen bemærker, at det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget,
at: “den 3. Limfjordsforbindelse vil kunne
bære trafikken, hvis Limfjordstunnelen er spærret, hvilket vil med-
føre en økonomisk besparelse for godstransport og reducere risi-
koen for, at trafikken går helt i stå i Aalborg By.”
Det er ikke korrekt. Et simpelt regnestykke med udgangspunkt i et
eksempel fra Vejdirektoratet viser, at sker der en hændelse f.eks.
klokken 7.30 i sydgående retning i Limfjordstunnelen, og man for-
stiller sig, at hele trafikken fra E39 og rute 11 ledes væk fra E45 og
gennem Egholmtunnellen, da vil trafikken her bryde sammen, og
tilsvarende vil ske på de to relevante afkørsler til Aalborg ved Anne-
bergvej og Ny Nibevej. Trafikken fra Frederikshavnsgrenen på E45
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0061.png
Side 61/102
vil ikke kunne slippe væk fra motorvejen og må pænt holde i kø ud
forbi Vodskov.
Dan Brock-Faber m.fl. bemærker, det ikke er korrekt, at en 3. Lim-
fjordsforbindelse vil kunne reducere de trafikale konsekvenser ved
trafikuheld og andre ikke-planlagte hændelser i og omkring Lim-
fjordstunnelen. Det er nemlig ikke muligt tilstrækkeligt tidligt at
fravælge tunnelen, så der vil dannes meget lange kødannelser på
begge sider. Der er desuden for de bilister, der har mulighed for at
dreje fra, tale om en voldsom omvej.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at ved en spærring af
Limfjordstunnelen i dag er bilister nødt til at benytte Limfjords-
broen i Aalborg Centrum, da det er eneste alternativ der ligger tæt
på. Der er her set bort fra muligheden for at krydse Limfjorden
ved f.eks. Aggersund eller Hals-Egense.
Etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse vil således være et
bedre alternativ end en situation, hvor alle vil skulle gennem Aal-
borg Centrum for at krydse Limfjorden.
Anker Lohmann-Hansen bemærker bl.a., at af lovforslaget fremgår
det, at: “trængsel i myldretiderne på de to eksisterende limfjords-
forbindelser ved Aalborg gør trafikafviklingen ekstra sårbar over for
trafikuheld og trafikale hændelser på E45. Byområdets øvrige vej-
net har ikke så stor kapacitetsreserve til at afvikle omkørsel fra den
ene til den anden forbindelse, når der er særlige omstændigheder
som uheld eller vejarbejder. Derfor giver uforudsete hændelser på
E45 betydelige tidstab for trafikanterne, og jo hyppigere hændel-
serne forekommer, jo større usikkerhed oplever trafikanterne i for-
hold til forventet fremkommelighed.”
Det er korrekt, men man mangler at skrive, at på trods af talrige op-
fordringer vil Vejdirektoratet ikke forholde sig til, at det med stor
sandsynlighed vil være endnu bedre for en mere sikker fremkom-
melighed omkring Limfjordstunnelen, hvor der hvert år sker ca.
100 trafikuheld eller trafikale hændelser, at der sker en ombygning
af E45 og den uhensigtsmæssige udformning, især omkring Lim-
fjordstunnelen, som Vejdirektoratet ofte har fremhævet, er nødven-
dig. Kun ved at vælge alternativet med en udbygget E45 med et eks-
tra tunnelrør kan man opnå en kapacitetsreserve, der hvor der er
brug for den og en strømlinet passage af Limfjorden.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægsloven tager
udgangspunkt i det projekt, som et bredt flertal af Folketingets
partier har besluttet i forbindelse med Infrastrukturplan 2035.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0062.png
Side 62/102
Det er Vejdirektoratets vurdering, at udbygning af E45 og anlæg
af en paralleltunnel fortsat vil være samfundsøkonomisk dårligere
forrentet end den 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg.
Thomas Johannsen påpeger, at trængslen på E45 er i godt en time i
en periode om morgenen fra nord mod syd, og omvendt i en peri-
ode om eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og
billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbin-
delse, i forhold til støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af
rekreative, bynære områder.
Charlotte Pape bemærker, at man forsøger at fjerne fokus ved at fo-
kusere på transittrafikken fra E45 syd mod Hirtshals og Jammer-
bugt. Denne trafik slipper for myldretidskøen, hvis der bygges en
motorvej via Egholm. Men transittrafikken udgør kun ca. 25 pro-
cent af den fjordkrydsende trafik og en del skal jo mod Frederiks-
havn. Resten af trafikken vil fortsat få problemer.
Mathias Kristensen bemærker, at han tror på at det nuværende ka-
pacitetsproblem kan løses ved at forskyde benyttelsen af de nuvæ-
rende muligheder, til tidspunkter hvor der ikke er så mange andre
bilister til stede.
Peter Birk Andersen bemærker, at den foreslåede løsning ikke vil
løse de trafikale problemer, da årsagen til trængsel skyldes, at bili-
sterne ikke kan komme væk fra afkørslerne på den eksisterende
motorvej.
Lisbeth Andersen bemærker, at de trafikale problematikker i Aal-
borg langt hen ad vejen kan løses med fleksibel og ændret adfærd -
alle behøver ikke at møde kl. 8.
Ifølge trafikmodellen vil den 3. Limfjordsforbindelse blive benyttet
af 36.200 køretøjer i et gennemsnitligt hverdagsdøgn i 2035. Tra-
fikken vil bestå af bilister, som uden den 3. Limfjordsforbindelse
enten ville benytte Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen eller have
undladt at foretage turen over Limfjorden. Den ekstra trafik, som
skyldes ny eller forbedret infrastruktur, betegnes som
et ”trafik-
spring”.
Tilsvarende viser trafikmodellen, at den 3. Limfjordsforbindelse
aflaster Limfjordstunnelen med 23.600 køretøjer i døgnet sam-
menlignet med den beregnede trafik i 2035 uden en ny limfjords-
forbindelse. Dermed kan der forventes en døgntrafik på 80.900
køretøjer i Limfjordstunnelen. På Limfjordsbroen opnås en aflast-
ning som følge af den 3. Limfjordsforbindelse på 3.600 køretøjer
pr. døgn.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0063.png
Side 63/102
En 3. Limfjordsforbindelse vil endvidere påvirke vejtrafikken i
store dele af Nordjylland. Det gælder ikke mindst E45 Nordjyske
Motorvej syd for Svenstrup og E39 Hirtshalsmotorvejen nord for
Vestbjerg. En aflastning af den nuværende E39 nord for motor-
vejskryds Vendsyssel vil samtidig forbedre trafikafviklingen i hele
motorvejskrydset, hvor der i dag er kapacitetsproblemer ved ud-
og indfletningen mellem E39 og E45.
3.5.3. Trafikal påvirkning på lokale veje
Kolonihaveforeningen Strøybergs Minde bemærker bl.a., at Anne-
bergvej er kolonihavernes link til resten af byen og til fjorden. Alle-
rede i dag kan det føles utrygt at lade ungerne tage turen alene, for
der er en del biltrafik på Annebergvej og bilerne kører hurtigt. Mil-
jøkonsekvensrapporten viste, at der må forventes en fordobling af
trafikken på Annebergvej, hvis vejen bliver tilkørselsvej til motorve-
jen. Det vil uundgåeligt gøre det endnu mere uoverskueligt og far-
ligt at krydse vejen.
Bestyrelsen for Bartholine Jørgensens Minde bemærker, at Anne-
bergvej bogstaveligt talt bliver til en til- og frakørsel til motorvejen.
Det bidrager til at trygheden ved at cykle til og fra kolonihaven bli-
ver endnu ringere. Det samme gør sig gældende for børnene, som
færdes til og fra kolonihaverne hver dag, eller som skal krydse An-
nebergvej for at besøge Vestbyens Rideklub.
Katja Thomsen bemærker, at projektet vil få konsekvenser for af-
kørsel på Nørholmsvej, som i forvejen er helt stoppet til. Det er ikke
taget med i beregningerne.
John Mikkelsen bemærker, at Aalborg midtby er yderst forurenet
som følge af tæt trafik og megen stillestående trafik. Som beboer
tæt på Nørholmsvej er han meget generet af trafik fra bl.a. Sønder-
holm og Nibe. Den nye Mølholmsvej forlængelse vil klart hjælpe.
Anders Groth Rasmussen bemærker, at Egholmlinjen vil forårsage
væsentligt mere trængsel på Annebjergvej, Nørholmsvej og Hasse-
risvej i Aalborg og Thistedvej i Nørresundby. Der vil blive proble-
mer for de trafikanter, der skal gennem Vadum, hvor råstoftrans-
porter af sand fra Vadum skal frem.
Skolebestyrelsen på Vesterkærets Skole i Aalborg bemærker, at alle
beregninger viser, at en motorvej vest om Aalborg vil medføre mere
trafik i lokalområdet i Aalborg Vestby. Her er flere veje i forvejen
meget belastede. Yderligere belastning vil medføre en mere usikker
skolevej for vores børn til og fra skolen.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0064.png
Side 64/102
Transportministeriet skal hertil bemærke, at trafikberegningerne
viser en markant, lokal stigning i trafikken omkring Mølholms-
vej/Annebergvej, som følge af det nye tilslutningsanlæg ved Nør-
holmsvej. Omvendt vil flere lokalveje omkring Hasseris og Midt-
byen opleve et fald i trafikken, da mange trafikanter vil køre mod
den 3. Limfjordsforbindelse i vest frem for gennem Aalborg by.
Den faldende trafik betyder derfor også, at der udregnes en fal-
dende forurening i selve Aalborg by. .
3.6. Lokale veje og stier
Aalborg Kommune noterer sig, at efter færdiggørelse af anlægspro-
jektet overdrager transportministeren lokale veje og stier til Aal-
borg Kommune, som kommuneveje. Aalborg Kommune forventer,
at der efter normal praksis laves en grænsedragning og der udarbej-
des en overdragelsesaftale herom.
Transportministeriet skal bemærke, at Aalborg Kommune har væ-
ret inddraget i skitseprojekteringen af tilslutningsanlæggenes
rampekryds, samt udformning af omlagte veje og stier. De nær-
mere drøftelser om den præcise udformning og udstrækning samt
tidspunkt for overdragelse af omlagte veje og stier vil blive aftalt
mellem Aalborg Kommune og Vejdirektoratet i overensstemmelse
med Vejdirektoratets praksis herfor.
Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i Aalborg Byråd ønsker at un-
derstrege, at skulle der komme en Egholmmotorvej, så er de ikke
tilhængere af den 600 meter lavbro til 140 millioner kroner, der li-
geledes er omtalt i lovforslaget. I forvejen har en eventuel motorvej
i Egholmlinjen allerede alt for mange ødelæggende konsekvenser
og vil ende med at koste borgerne i Aalborg kommune uoverskue-
ligt mange penge. En udgift på yderligere 140 mio. for endnu mere
ødelæggende vej vil kun gøre det værre.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det vil være et lokalt
anliggende i Aalborg Kommune at beslutte, om man ønsker, at en
lokalvej med dertilhørende bro til Egholm skal anlægges i henhold
til anlægslovens § 1. Anlægsloven forpligter således ikke Aalborg
Kommune hertil.
Drastrup Beboerforening foreslår, at der i forbindelse med
Drastrupstien etableres en bro over motorvejen.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet har
gennemgået nuværende stier og drøftet behovet for rekreative for-
bindelser med Aalborg Kommune. På det grundlag er Sofiendal
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0065.png
Side 65/102
Engsti prioriteret højere end Drastrupstien, der ikke anses for at
have samme potentiale for benyttelse som Engstien, der føres un-
der motorvejen i en tunnel. Vejdirektoratet vurderer, at stitrafi-
kanterne på Drastrupstien kan benytte stier på Nibevej mellem
Drastrup Hedevej og Dragstrup Skovvej uden væsentlig ulempe.
3.7. Øvrigt
Port of Aalborg bemærker, at det fremgår af side 19 og flere andre
steder, at sedimentet transporteres til Aalborg Fjordudvalgs sedi-
mentdepoter ved Rærup. Det er er aftalt med Vejdirektoratet, at se-
dimentet deponeres i sedimentdepotet i Vester Hassing og i Ræ-
rup. Dette skal konsekvensrettes.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Aalborg Fjordud-
valg over for Vejdirektoratet har givet udtryk for, at fjordudval-
get gerne ser, at også sedimentdepotet i Vester Hassing benyttes.
Vejdirektoratet har besluttet at benytte depotet i Rærup, da depo-
tet har en gældende miljøgodkendelse, og da depotet i Vester Has-
sing ikke har været benyttet i en årrække.
Hvis det efterfølgende besluttes at benytte sedimentdepotet i Ve-
ster Hassing, vil det blive behandlet som en projektændring efter
vejlovens regler.
4. Miljø- og naturforhold
4.1. EU-retten
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, skriver at Vej-
direktoratet har manglet hjemmel til udarbejdelse af miljøkonse-
kvensrapport indtil 2016, hvor VVM-direktivet blev implementeret
i vejloven, og at Vejdirektoratet ikke før dette tidspunkt havde
hjemmel til at varetage den lovforberedende fase vedr. et projekt,
der skal vedtages ved anlægslov.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er korrekt,
at Vejdirektoratet har manglet hjemmel før 2016.
Som styrelse
under Transportministeriet yder Vejdirektoratet bl.a. rådgivning
og anden bistand til ministeriet og varetager opgaver vedrørende
planlægning af statsvejprojekter, jf. også § 2 i daværende - og i
nuværende - bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver
og befø-
jelser.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0066.png
Side 66/102
Projekter vedtaget ved anlægslov var tidligere formelt undtaget
VVM-direktivets bestemmelser om en VVM-procedure og en vur-
dering af projektets indvirkning på miljøet, jf. daværende artikel
1, stk. 5. Det gjaldt dog kun i det omfang, at målene med VVM-di-
rektivet blev nået gennem lovgivningsprocessen. Projekterne var i
praksis underlagt de samme materielle krav, som fulgte af VVM-
direktivet, og der skulle ved statslige vejprojekter udarbejdes vur-
dering af projektets sandsynlige væsentlige indvirkning på mil-
jøet. Dette indebar, at statslige vejprojekter, der skulle vedtages
ved anlægslov, gennemgik en miljøkonsekvens vurdering i samme
omfang, herunder under inddragelse af offentligheden, som havde
projektet været omfattet af VVM-direktivet.
Dele af VVM-direktivet har siden 2016 været implementeret i vej-
lovens kap. 2 a, miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg,
jf. i øvrigt lovforslagets punkt 3.4.1 og punkt 10.1.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov skal ske på grundlag af
dækkende og tidssvarende vurderinger af et anlægsprojekts ind-
virkninger på og konsekvenser for miljøet, og følger den tilladel-
sesproces, der fremgår af VVM-direktivet art. 8a, stk. 3, der blan-
det andet forudsætter overholdelse af art. 8a, stk. 6.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at
miljøkonse-
kvensrapporterne, der indgår i det fremsatte lovforslag til an-
lægslov, er udarbejdet i overensstemmelse med VVM-direktivets
regler.
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen anfører, at be-
tingelserne i habitatdirektivets art. 6, stk. 4, habitatdirektivets art.
16 og vandrammedirektivets art. 4, stk. 7, ikke er opfyldt.
Egholms Venner bemærker, at der på side 31 i de almindelige be-
mærkninger til loven står, at det er vurderingen, at anlægsprojektet
sker af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, samt er
samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brugbare alter-
nativer til Egholmlinjen. Det er en vurdering som Egholms Venner
ikke er enig i. Projektet i den foreslåede form er ikke nødvendigt, og
der findes alternativer til en linjeføring via Egholm.
Transportministeriet bemærker hertil, habitatdirektivets art. 6,
stk. 4, omhandler den situation, hvor et projekt, på trods af at
virkninger på Natura 2000 område vurderes negativt, alligevel
skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsmæssige interesser, fordi der ikke findes nogen alterna-
tiv løsning. I denne situation skal medlemsstaten træffe alle
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0067.png
Side 67/102
nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre at den
globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.
Konsekvensvurderingen viser, at projektet ikke skader udpeg-
ningsgrundlag for Natura 2000-områder, hvorfor habitatdirekti-
vets art. 6, stk. 4, ikke finder anvendelse. Der henvises til den sup-
plerende miljøkonsekvensrapport kapitel 12 Natura 2000 konse-
kvensvurdering.
Transportministeriet skal desuden bemærke, at habitatdirektivet
forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesord-
ning for en række dyr og planter. Art. 12 vedrører beskyttelse af
bilag IV-arter. Habitatdirektivets art. 16 giver en medlemsstat
mulighed for at fravige art. 12, hvis fravigelsen er berettiget, og
betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og en
fravigelse ikke hindrer opretholdelse af den pågældende
bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde,
kan art. 12 fraviges af hensyn til andre bydende nødvendige hen-
syn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og øko-
nomisk art. De kompetente nationale myndigheder skal foretage
de nødvendige sammenligninger og vurdere alternative løsninger
i forhold til at fastslå, om der findes et tilfredsstillende alternativ
til fravigelsen, dvs. om problemet kan løses på en måde, der ikke
indebærer forstyrrelse af arten eller ødelæggelse eller forringelse
af yngle- og rasteområder. Løsninger kan også omfatte målret-
tede bevaringsforanstaltninger for at mindske risikoen for skader,
eller ved at stille alternative ynglesteder til rådighed for at lokke
arten væk fra området. Ved vurderingen af om der findes en an-
den brugbar løsning i en specifik situation, bør der tages hensyn
til alle økologiske, økonomiske og sociale fordele og ulemper. Selv
om en foranstaltning kun er delvis tilfredsstillende, bør den gen-
nemføres først, da den vil bidrage til at mindske eller afhjælpe
problemet. Beslutningen om, hvorvidt en alternativ løsning er
brugbar i en bestemt situation, skal baseres på forhold, der objek-
tivt kan kontrolleres for f.eks. videnskabelige og tekniske oplysnin-
ger. Derudover må en fravigelse ikke hindre opretholdelse af den
pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredel-
sesområde.
Det fremgår af anlægslovens punkt 3.4.2., at anlægsprojektet sker
af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesse, dvs. fravigel-
sen er begrundet i en af de årsager, der angives i art. 16.
Det fremgår af kapitel 4, Natur på land, i den supplerende miljø-
konsekvensrapport, at der ikke findes dokumenterede afværgefor-
anstaltninger for odder. Vejdirektoratet har i samråd med
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0068.png
Side 68/102
Miljøstyrelsen vurderet, at det er nødvendigt at fravige art. 12, jf.
art. 16. Der er planlagt en række afværgeforanstaltninger med
henblik på at sikre, at der ikke er oddere i det område, der skal
inddrages til anlægsprojektet.
Der er desuden i projektet indarbej-
det en række foranstaltninger og tiltag for at sikre
spredningsmu-
ligheder og fourageringsområder til odder. Der vil således blive
etableret nye yngle- og rasteområder for odder på det ca. 21 ha
store landvindingsområde på den sydlige del af Egholm. Dette
område færdigetableres, inden det oprindelige område inddrages
til projektet. Der henvises desuden til lovforslagets punkt 9.7.5.1.
Det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport 2023 ka-
pitel 4, at projektet ikke vil hindre opretholdelse af odderbestan-
dens bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Det fremgår som nævnt af anlægslovens punkt 3.4.2., at anlægs-
projektet sker af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interes-
ser, er samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brug-
bare alternativer til Egholmlinjen eller til udformningen af Eg-
holmlinjens fjordkrydsning.
Der henvises ligeledes til baggrundsrapporten
”Fravigelse
for bi-
lag IV-arten odder 2023”, hvor betingelserne er nærmere vurderet
og behandlet.
Gennemførslen af projektet kan derfor ske inden for rammerne af
habitatdirektivets art. 16, stk. 1.
Transportministeriet skal derudover bemærke, at vandrammedi-
rektivets art. 4, stk. 7, vedrører muligheden for at fravige fastlagte
miljømål.
Det fremgår bl.a. af lovforslagets punkt 9.8, at Vejdirektoratet
skal erhverve landbrugsareal for at reducere den eksisterende ud-
ledning af kobber og zink fra landbruget til de målsatte vandløb
for at opveje tilførslen af de pågældende stoffer gennem udled-
ning af vejvand samt midlertidig frigivelse af kvælstof som følge
af gravearbejdet i Limfjorden.
Det fremgår af lovforslagets punkt 3.5.2, at Vejdirektoratet i for-
bindelse med gravearbejdet i Limfjorden vil søge tilladelse efter §
8, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ-
dedistrikter, og at i lyset af bl.a. anlægsprojektets samfundsmæs-
sige værdi, den kortvarige periode, hvor der sker midlertidig frigi-
velse af kvælstof og den efterfølgende permanente reduktion i ud-
ledningen af kvælstof til Limfjorden, at der er tale om et særligt
tilfælde, hvor der kan gives tilladelse.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0069.png
Side 69/102
På den baggrund er det vurderingen, at projektet kan gennemfø-
res i overensstemmelse med vandrammedirektivet.
Transportministeriet henviser desuden til den supplerende miljø-
konsekvensrapport fra 2023 og Vejdirektoratets høringsnotat.
4.2. Støj
4.2.1. Generelt
Der udtrykkes generel bekymring for projektets påvirkning i for-
hold til støj. I den forbindelse bemærker flere, at Aalborg i forvejen
er Danmarks mest støjplagede by.
Herunder er der bl.a. fremkommet følgende bemærkninger:
Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i Aalborg Byråd bemærker
bl.a., at etableringen af motorvejen vil medføre, at flere borgere i
Aalborg vil blive udsat for støj over den fastansatte grænseværdi på
58 dB og langt flere vil opleve støjgener, der overstiger WHO’s
grænseværdi på 53 dB. Dette vil ramme borgere i Hasseris, Hasse-
ris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge, Østerådalen, Dall, koloni-
haver, rekreative områder og beboelse i Vestbyen, Egholm og Lind-
holm. Dette vil også påvirke disse menneskers sundhed negativt. I
forhold til de mennesker, som i dag er hårdt ramt af støj, ville en di-
rekte indsats i form af bedre støjskærme og lavere hastighed på mo-
torveje i bymæssig bebyggelse have betydeligt større effekt en etab-
lering af en ny motorvej i Egholmlinjen.
Bodil Rokkedal Johansen bemærker, at hen over Limfjorden og i
Lindholm og Hvorup vil motorvejsbroen komme op i 4-5 m, hvilket
vil udsætte byen for ekstra støj, særligt ved vestenvind.
Transportministeriet bemærker, at ministeriet er meget optaget af
spørgsmålet om støj. Det gør sig gældende i forbindelse med alle
anlægsprojekter.
Miljøstyrelsen har fastlagt, at regulering af støj fra veje foregår
med støjberegninger. Det er Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, 2007
‘Støj fra veje’ og
bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og
udarbejdelse af støjhandlingsplaner, jf. Bekendtgørelse nr. 2092
af 18. november 2021, der foreskriver, hvordan støj fra veje skal
beregnes og kortlægges bl.a. ved planlægning af større infrastruk-
turprojekter.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0070.png
Side 70/102
I vejledningen ‘Støj fra veje’ er det beskrevet, at der for vejstøj be-
nyttes parameteren L
den
, der er en årsmiddelværdi baseret på et
vægtet gennemsnit over et døgn beregnet for et helt år. Selv om
vejstøj ikke er konstant over tid, er der en god sammenhæng mel-
lem menneskers opfattelse af støjen og støjen angivet som en års-
middelværdi. Derfor bliver der ikke lavet støjberegninger for
maksimalniveauet af støjen, fx i kortere perioder eller i myldreti-
den.
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af en 3. Limfjords-
forbindelse er der foretaget en vurdering af projektets støjpåvirk-
ning. En opsummering af konklusionerne findes i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger under punkt 9.5.
Heraf fremgår det, at antallet af støjbelastede boliger i bereg-
ningsområdet i store træk vil være uændret. Derudover viser støj-
beregningerne at støjafskærmningen langs den 3. Limfjordsfor-
bindelse vil medføre et fald i den samlede støjbelastning inden for
beregningsområdet (udtrykt ved støjbelastningstallet, SBT). Dette
hænger primært sammen med, at støjpåvirkningen af et stort an-
tal boliger i Dall Villaby reduceres ved etablering af støjskærme.
Modsat vil boliger langs den 3. Limfjordsforbindelse opleve en for-
øgelse af vejstøjen efter anlæg af motorvejen. Det gælder blandt
boliger i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, der vil blive udsat for
en forøget støjpåvirkning, men stadig ligge under den vejledende
grænseværdi på 58 dB. Det vurderes, at knap 1.100 boliger, blandt
andet beliggende i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, vil få en
større forøgelse af støjen (over 6 dB), dog uden at alle boligerne
vil blive udsat for en støjpåvirkning på 58 dB eller højere. Projek-
tet vil altså have støjmæssige påvirkninger.
Støjberegningerne i miljøkonsekvensrapporten er gennemført
med den nationale støjberegningsmodel Nord2000, og med de
støjindikatorer, som er fastlagt i EU.
Specifikt vedrørende motorvejens placering i terrænet og støjens
udbredelse over forskellige typer terræn (reflekterende) indgår
dette også i støjberegningerne. Det er medregnet, at motorvejen
kommer til at ligge højt, når den føres over jernbanen til Aalborg
Lufthavn, og at støjen udbredes over akustisk hårdt terræn, når
Limfjorden passeres på lavbroer.
4.2.2. Metode
Chres Røndrup bemærker, at anlægsloven baserer sig på en miljø-
konsekvensvurdering, der er baseret på Vejdirektoratets støjbereg-
ningsmetoder. Vejdirektoratet anvender metoder, der underdriver
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0071.png
Side 71/102
støjkonsekvenserne, og ikke medtager de senere støjgener der kom-
mer, når trafikprognosens trafiktal overstiges af de faktiske trafik-
tal. Støjberegningen fra 2011, hvorpå den politiske beslutning blev
taget, er derfor også uigenkendelig med VVM 2023 støjberegnin-
gen.
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bemærker, at
konklusionerne om støj beror på støjberegningsmetoder, der er
utilstrækkelige, misvisende og uegnede til at beskrive de omboen-
des sundhed.
Danske MotorCyklister, DMC vil henlede opmærksomheden for be-
hov for støjskærm på lavbroerne over Nørredyb, idet dækstøj - spe-
cielt fra passage af dilatationsfuger - samt motorstøj ved vind fra
vestlig retning bliver transmitteret uhindret ind til havnefronten i
både Aalborg og Nørresundby uagtet de gennemførte støjberegnin-
ger i en afstand på 1.000 meter på hver side af vejtracéet.
Transportministeriet bemærker indledningsvist, at Vejdirektora-
tet løbende arbejder med at indhente ny viden om støj, som bl.a.
omfatter støjgener fra motorveje og byveje. Det er Miljøstyrelsen,
der fastlægger
retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet og fast-
sætter grænseværdier.
I miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet må direktoratet forholde sig til de pågældende grænse-
værdier i
vurdering af støjpåvirkningen.
I projektet er der arbejdet på at reducere støjen mest muligt for
naboerne langs den nye motorvej. Støjberegningerne i miljøkonse-
kvensrapporten er gennemført på baggrund af en national støjbe-
regningsmetode og med de støjindikatorer, som er fastlagt i EU.
Europæiske og danske undersøgelser viser, at der er god sammen-
hæng mellem støjens gennemsnitsniveauer og de støjgener, som
vejens naboer oplever. De kendte sammenhænge mellem vejstøj og
helbredseffekter er også knyttet til støjens gennemsnitsværdier.
Det er som nævnt Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger ret-
ningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet, og derfor henholder Vejdi-
rektoratet sig til styrelsens anbefalinger, hvor den vejledende
grænseværdi for boliger er 58 dB.
Vejdirektoratet anvender beregningsmodellen Nord2000, der ta-
ger højde for data om blandt andet vejbelægning, hastighed, vejr-
forhold og trafikfordeling. Desuden indgår topografi og afskærm-
ning fra for eksempel bygninger. Beregningsmodellen bygger på
konkrete støjmålinger af køretøjer, der bl.a. er foretaget i Dan-
mark. På denne baggrund kan modellen beregne udbredelsen af
støjen i konkrete situationer. Motorvejens placering i terrænet og
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0072.png
Side 72/102
støjens udbredelse over forskellige typer terræn indgår også i støj-
beregningerne.
Under punkt 9 i bemærkningerne til lovforslaget behandles på-
virkninger på landskab og visuelle forhold, og den planlagte støj-
afskærmning (ca. 5 km støjskærm) er nævnt i tabel 9-15.
Transportministeriet henviser til Vejdirektoratets høringsnotat
miljøkonsekvensvurdering fra 2021, og til Vejdirektoratets hø-
ringsnotat om den supplerende miljøkonsekvensrapport.
4.3. Støjafskærmning
Aalborg Kommune noterer sig, at der som en del af projektet an-
lægges støjafskærmning. I Aalborg Kommunes høringssvar til
VVM-undersøgelsen i 2021 er der sat fokus på behovet for støjaf-
skærmning i Hasseris og Sofiendal enge. Dette forhold anmoder
Aalborg Kommune om også indgår i den tætte dialog i detailprojek-
teringsfasen.
Konkret spørger John Robert Andersen hvorfor den tidligere plan-
lagte støjafskærmning fra Ny Nibevej til Nørholmsvej nu er fjernet.
Drastrup Beboerforening er bekymret for, at de foreslåede støj-
skærme igennem Drastrup ikke vil være tilstrækkeligt.
Morten Christensen bemærker, at han som husejer i Hasseris Enge
er særdeles bekymret for de kommende støjgener fra projektet, og
er af den opfattelse, at motorvejen placeres for tæt på eksisterende
boligområder syd for fjorden og med kun en minimal støjsikring.
Motorvejen burde placeres længere ude.
Kolonihaveforeningen Strøybergs Minde bemærker bl.a., at trafik-
støjen på Annebergvej efter realisering af en vestlig 3. Limfjordsfor-
bindelse vil øges med 3 dB. I dag er det kun de haver, der ligger i
umiddelbar nærhed til Annebergvej som plages af trafikstøj, men vi
frygter, at langt flere havelejere vil blive belastet, hvis Egholmlinjen
realiseres.
Ejerforeningen Julius Posselts Vej 1A-1L bemærker, at foreningen
meget gerne vil sikre sig, at Transportministeriet, i tilfælde af ved-
tagelse af anlægsloven, vil initiere, at man forebygger støjgener for
de beboere, der bor i tæt afstand til en evt. forbindelse. Det er vel-
dokumenteret, at støj kan have en negativ indflydelse på helbredet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0073.png
Side 73/102
Transportministeriet skal hertil bemærke, at projektet vil have
støjmæssige påvirkninger. Derfor indgår det også i projektet, at
der skal etableres støjafskærmning ved flere sammenhængende
boligområder. Højderne og udstrækningerne af støjskærmene er
fastlagt ud fra en samlet vurdering af den støjreducerende effekt
sammenholdt med omkostningerne.
Konkret omfatter anlægsprojektet ca. 5,3 kilometer nye støj-
skærme, som placeres langs E45. Ved Dall foreslås en støjskærm
øst for E45 på ca. 1 km. Ved Dall Villaby foreslås en støjskærm
vest for E45 på ca. 1,4 km. Ved Drastrup foreslås en støjskærm
både øst og vest for motorvejen på ca. 1,4 km. Endelig foreslås ved
Nørholmsvej en støjskærm øst for motorvejen på ca. 1,5 km.
Den helt præcise placering og udformning af de enkelte støj-
skærme vil først blive endeligt fastlagt i detailprojekteringen.
Foruden etableringen af støjafskærmning som er en del af anlægs-
projektet, så foreslås det også, at der etableres en støjisolerings-
ordning. Der henvises til lovforslagets § 10. Konkret foreslås det,
at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud
til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter
etablering af anlægsprojektet nævnt i forslaget til § 1, stk. 1, nr. 1-
4. Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boliger,
der omfattes af denne på baggrund af et særskilt administrations-
grundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk forbedring eller
udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs
støjniveau fra motorvejen. Udpegningen sker ud fra facadestøjbe-
regninger på baggrund af forholdene 12 måneder efter, at hele
motorvejen er taget i brug.
Transportministeriet bemærker, at støjafskærmning fra Ny Nibe-
vej til Nørholmsvej ikke har være en del af anlægsprojektet.
Chres Røndrup bemærker, at støjdæmpningen langs den nuvæ-
rende E45 ved Dall Villaby fratrækkes støjbelastningen (SBT) for
den 3. Limfjordsforbindelse, hvilket er stærkt kritisabelt og misvi-
sende, da denne markante støjreduktion ikke har virkning langs
den 3 Limfjordsforbindelse. Dermed vildledes Folketinget.
Transportministeriet bemærker, at der i projektet er indarbejdet
støjafskærmning langs den 3. Limfjordsforbindelse og langs E45.
Dall Villaby bliver med projektet påvirket af støj fra både E45 og
den 3. Limfjordsforbindelse, men den primære støjbelastning vil
komme fra E45. Derfor giver det god mening af afskærme Dall
Villaby, hvilket i øvrigt også stemmer overens med, at Folketinget
har vedtaget et støjtillægsprincip i Infrastrukturplan 2035.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0074.png
Side 74/102
Formålet med støjtillægsprincippet er at fokusere på de afledte ef-
fekter i nærområderne.
4.4.Jordforurening
Region Nordjylland bemærker, at i henhold til jordforureningslo-
ven kortlægger regionen, i samarbejde med de nordjyske kommu-
ner, de grunde, hvor regionen enten forventer eller hvor regionen
ved, at jorden er forurenet. Regionen finder, at vurderingen af jord-
forurening og drikkevand i miljøkonsekvensvurderingen tilfreds-
stillende belyst og bemærker, at der i både anlægs- og driftsfasen
gøres et grundigt arbejde for at mindske de negative konsekvenser
for miljøet.
Transportministeriet har noteret Region Nordjyllands bemærk-
ninger og er enig i, at det er vigtigt, at der i forbindelse med an-
lægs- og driftsfasen gøres et grundigt arbejde for at mindske de
negative konsekvenser for miljøet.
4.5. Asbest
I flere høringssvar påpeges det, at der er stærke bekymringer ved,
at anlægsprojektet vil frigive asbest fra en række gamle asbestdepo-
nier. Det samme gør sig gældende for frigivelsen af asbest i forbin-
delse med opgravningen i Limfjorden.
Herunder er der bl.a. fremkommet følgende bemærkninger:
Inger Marie Thorhauge m.fl. bemærker bl.a., at tænketanken Geo-
hav hos Kystdirektoratet har fundet dokumentation for, at Kloster-
engen er et stort deponi, hvor bl.a. 95.000 tons eternit er depone-
ret blot i det område, hvor heliporten er, tæt på en kommende til-
kørselsvej til Egholm motorvejen. En tiendedel af eternitten i områ-
det er asbest. Altså ligger der 9500 tons asbest på Klosterengen.
Geohav bemærker, at der er væsentlige fejl og mangler samt udela-
delser i de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet
i et område med asbestholdige materialer. Det er i et omfang af mi-
nimum 550.000 tons. Tekniske detaljer i resultaterne af de gen-
nemførte undersøgelser åbner op for et mørketal på 133 ton asbest i
de 700.000 kubikmeter blødbund, som skal bortgraves i forbin-
delse med anlæg af sænketunnelen.
Susanne Zimmer bemærker bl.a., at der ligger store deponier både
nord og syd for Limfjorden og i tracéet for etablering af en Egholm-
motorvej. Der driver ved skift fra høj- til lavvande stumper af gamle
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0075.png
Side 75/102
eternittagplader indeholdende asbest op både nord og syd for fjor-
den, ligesom der er fundet stumper på fjordbunden. Det er således
usandsynligt, at der ikke er asbestfibre i fjordbunden.
Lisbet Hærvig bemærker bl.a., at hun ganske ofte ser asbestplader
dukke op, når hun går tur ved fjorden. Nedgravningen af de store
mængder asbestplader i 80-erne i blandt andet fjordområdet om-
kring Aalborg Vest, samt syd for Aalborg, er kendt og mange undrer
sig over den manglende fokus på dette store problem fra Transport-
ministerens side.
Michel Mignon, John Sloth m.fl. bemærker bl.a., at i over 12 år har
man deponeret asbest affald langs med større dele af fjorden og ind
i Hasseris å området. Deponi-tilladelsen var først gældende i 2 år,
men man fortsatte deponeringen i flere år efter. Senere er asbesten
flyttet rundt i hele området, bl.a. ifm. etablering af Renseanlæg
Vest. Flytningen var vilkårlig og ikke dokumenteret, men ses på hi-
storiske luftfotos og huskes af de lokale.
Mona Dahms m.fl. bemærker bl.a., at asbestaffald bl.a. er depone-
ret i Dall, hvor ca. 84.000 tons er deponeret. Udgravning af disse
områder i forbindelse med anlæg af Egholmmotorvejen vil med
meget stor sandsynlighed rode så meget op i det deponerede as-
bestaffald, at asbest vil spredes over store områder, især i vandmil-
jøet, med stor risiko for at det dels ender i planter og fisk, hvorfra
det fortsætter op i fødekæden, dels driver i land, tørrer op og spre-
des som asbeststøv.
Anita Corpas bemærker bl.a., at der er en påfaldende mangel på til-
strækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at håndtere og neutrali-
sere asbestrisikoen i forbindelse med anlægsarbejdet. Dette mang-
lende sikkerhedsnet stiller arbejdere, beboere og det omkringlig-
gende miljø i fare.
Borgerbevægelsen mod en forbindelse i Egholmlinjen skriver, at de
er i besiddelse af øjenvidneberetninger fra mennesker, der har fyldt
deponier op med asbestholdigt materiale og efter anvisning fra ar-
bejdsgiver og kommune hældt det direkte ud i Limfjorden. Borger-
bevægelsen angiver, at der er deponier indenfor tracéet på norsiden
og sydsiden af Limfjorden.
Lisbeth Gjørtz Fast gør opmærksom på, at 75 års eternitproduktion
har gjort Aalborg og omegn til arneplads for asbestlossepladser, at
Aalborg kommune og Region Nordjylland har mod lovlig forpligti-
gelse undladt at videregive yderst relevante oplysninger omkring
områderne med asbestforurening, som derfor ikke er fyldestgø-
rende kortlagt i VVM redegørelsen i forhold til anlæg af en 3.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0076.png
Side 76/102
limfjordsforbindelse i Egholmslinjen, at en motorvej med denne
linjeføring på mindst 3 lokaliteter vil løbe direkte igennem asbest-
deponier, og at asbestfibre er hypermobile og oralt indtag kan med-
føre forskellige kræfttyper i kroppens organer.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Aalborg Byråd mener, at
der efter færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen er kommet oplys-
ninger frem, som tyder på en langt mere omfattende forurening af
asbest i de områder, som vil blive påvirket af anlægsarbejderne i
forbindelse med etableringen den motorvej, end det fremgår af
VVM-undersøgelsen. Det kan meget overraskende dokumenteres,
at hverken Transportministeriet, Vejdirektoratet eller nogen anden
myndighed eller andre relevante aktører på noget tidspunkt har
indhentet eller gennemset de dokumenter i Rigsarkivet, som de
gentagne gange er blevet gjort opmærksomme på dokumenterer, at
der er deponeret adskillige hundrede tusinde tons asbestholdigt
materiale inden for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsfor-
bindelse i Egholmlinjen. Asbestforekomsters omfang og placering
afdækkes og der bør udarbejdes en plan for håndteringen af dette
affald i anlægsperioden, inden en eventuel anlægslov fremlægges
for folketinget.
Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at Vejdirek-
toratet har foretaget en omfattende vurdering af risikoen for at
støde på asbestholdig jord eller anden forurening i forbindelse
med anlægsarbejdet.
Transportministeren har tidligere svaret på en række TRU-
spørgsmål på baggrund af Borgerbevægelsens henvendelser vedr.
en række deponier i Aalborg-området, som indeholder asbesthol-
digt materiale. Som det fremgår af bl.a. TRU-spørgsmål 207 berø-
res de konkrete deponier enten ikke af anlægsprojektet, eller ve-
jene anlægges på dæmning for at undgå berøring med et deponi
eller gravearbejde i samme.
Det fremgår af lovforslagets punkt 9.4, at der forud
for anlægsar-
bejdet vil blive foretaget miljøtekniske jordundersøgelser på kort-
lagte arealer, samt arealer med jordopfyld, med det formål at be-
lyse, hvorvidt der findes jordforurening og indhold af eksempelvis
bygningsmaterialer, der indeholder asbest. Samtidig udarbejdes
en detaljeret plan for jordhåndtering og for sikkerhed og sundhed,
hvor det bl.a. fastlægges, hvilke miljøhensyn og arbejdsmiljømæs-
sige foranstaltninger, der skal iværksættes for at hindre en spred-
ning af eventuelle asbestfibre ved afgravning og bortskaffelse.
Transportministeriet skal påpege, at ved fund af asbest eller as-
bestholdig jord skal såvel arbejdsmiljølovgivningen som
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0077.png
Side 77/102
miljøbeskyttelsesloven overholdes. Arbejdstilsynets retningslinjer
for håndtering af asbest beskytter de arbejdere, som skal op-
grave, transportere og deponere asbesten, mens miljøbeskyttel-
seslovens bestemmelser beskytter omgivelserne mod støvgener og
spredning af asbest. Eventuelt asbestholdig jord skal bortskaffes i
overensstemmelse med Aalborg Kommunes affaldsregulativ.
Det fremgår af anlægslovens punkt 9.4.2., at luftforurening fra
anlægsarbejdet ikke vurderes at medføre vedvarende påvirkning
af menneskers sundhed, og konsekvensen for befolkningen og
menneskers sundhed vurderes derfor at være begrænset. Støvge-
ner som følge af jordarbejde, håndtering af grus og sand samt
kørsel med maskiner og lastbiltransport ind og ud af området vil
blive reduceret ved eksempelvis vanding, udlægning af kørepla-
der eller tildækning. Støvpåvirkningen vurderes derfor at med-
føre en ubetydelig konsekvens for befolkningen og menneskers
sundhed.
Der henvises også til den supplerende miljøkonsekvensvurdering
kapitel 14, Forurenet jord, samt Vejdirektoratets høringsnotat
hertil.
For så vidt bemærkningerne om asbestforekomster i Limfjorden
bemærker Transportministeriet, at det fremgår af den supple-
rende miljøkonsekvensapport, at der er analyseret prøver af sedi-
ment fra 29 prøvetagningssteder. Der er ikke konstateret asbest i
det sediment, der skal opgraves, jf. anlægslovens punkt 9.9.2.
Der er fortaget
visuel dykkerundersøgelse efter asbestholdige tag-
plader på havbunden i hele tracéet for sænketunnelen samt i tra-
céet for lavbroerne over Nørredyb. Der er ved den visuelle under-
søgelse ikke observeret stykker af tagplader.
Der henvises til afsnit 14. 3, Bundsediment
i Limfjorden, i
den sup-
plerende miljøkonsekvensrapport samt Vejdirektoratets hørings-
notat.
4.6. Natur og dyreliv
4.6.1. Generelt
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der mangler aktu-
elle undersøgelser og vurderinger af påvirkningen på odderen,
strandtudsen og flere flagermusarter, såvel som på yngle- og foura-
geringsområder. Det er vigtigt, at omtalte vurderinger foretages in-
den der gives tilladelse til projektet og anlægsloven vedtages.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0078.png
Side 78/102
Det Radikale Venstre, SF og Enhedsliste i Aalborg Byråd bemærker,
at etableringen af motorvejen vil inddrage og ødelægge naturområ-
der og forringe forudsætningerne for dyre- og fuglelivet både nord
og syd for fjorden samt på Egholm. Vigtig natur vil få forringede
vilkår og det gælder også for en række dyrearter - særligt fisk, fugle,
flagermus og oddere. Den opdaterede VVM påviser endnu en gang,
at der vil ske store naturødelæggelser i Østeraadalen, som næppe
og i hvert fald kun på meget langt sigt kan erstattes af anden natur.
Borgerbevægelsen mod en forbindelse i Egholmlinjen skriver kon-
sekvensvurderingen vedr. F1 mangler at medtage fuglenes faktiske
fourageringsområde øst for F1, og derfor ikke overholder habitatdi-
rektivets art. 6, stk. 3, jf. art. 7, og at Folketinget straks bedes foran-
ledige, at fuglebeskyttelsesområdet formelt udpeges som omfattet
af Natura2000-beskyttelse.
Partiet Frie Grønne bemærker, at anlægget af en Egholmmotorvej
presser naturen. Vi har få procenter af vores arealer friholdt til vild
natur, mange arter er truede eller i tilbagegang. Konkret vil motor-
vejen ødelægge Natura 2000 områder og inddrage 2.600.000 m2
jord plus 900.000 m2 til arbejdsarealer.
José Sanz
bemærker, at det følger af EU’s naturgenopretningslov,
at naturområder skal repræsentere mindst 30 procent af landets
samlede overflade inden 2030. For Danmark at nå det mål er alle-
rede en kæmpe udfordring, som vil blive endnu sværere, hvis pro-
jekter som dette ødelægger de nuværende naturområder.
Egholms Venner bemærker, at der under punkt 3.1.11 står, at
spunsning af byggegruben til tunnelportalen på Egholm udføres ja-
nuar-juni, tidligst to år efter færdigetableringen af de nye yngle- og
rasteområder, og spørger, om det betyder, at områderne er taget i
brug af bilag IV-arterne?
Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at
Vejdirekto-
ratet har foretaget konsekvensvurderinger i overensstemmelse
med habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Vurderingerne fremgår i den
supplerende miljøkonsekvensvurderings kapitel 12, Natura2000
konsekvensvurdering samt af lovforslagets punkt 9.15 Naturkon-
sekvensvurdering. Det er vurderet, at
anlægsprojektet ikke vil
skade naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for N15
((Nibe
Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal),
og at områdets
integritet forbliver intakt. Projektet vil ikke forhindre opnåelse af
gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for naturtyper
og arter for N15.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0079.png
Side 79/102
Transportministeriet skal derudover bemærke, at habitatdirekti-
vets bilag IV omfatter en lang række arter knyttet til det marine
og terrestriske miljø. Ikke alle arter vil være relevante at beskrive
og vurdere i forbindelse med et anlægsprojekt. Flere af arter er
mere eller mindre almindelige i Danmark og vil kunne registreres
uanset, hvor et anlægsprojekt placeres, f.eks. vil arter af flager-
mus, hvoraf alle er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kunne
findes overalt både i det åbne land og i byområder. Det er derfor
ikke muligt at placere store tekniske anlæg, uden at der er arter
på habitatdirektivets bilag IV i området.
Vurdering for odder, flagermus og strandtudse fremgår af kapitel
4, Natur på land, og vurdering for fugle i kapitel 11, Fugle, i den
supplerende miljøkonsekvensvurdering. Derudover henviser
Transportministeriet til Vejdirektoratets høringsnotat om den
supplerende miljøkonsekvensrapport.
4.6.2. Odder
Flere udtrykker bekymringer ved projektets påvirkning af oddere.
Herunder er der bl.a. fremkommet følgende bemærkninger:
Enhedslisten Aalborg
bemærker, at planerne for at ”fordrive” od-
derne fra deres nuværende levesteder er særligt problematisk. Der
foreligger ingen evidens for, at dette kan ske på en måde, som ikke
forringer deres leve- og forplantningsvilkår væsentligt, og det vil i
øvrigt også være i strid med EU's habitatsregler.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedsliste i Aalborg Byråd bemærker,
at den supplerende VVM konkluderer, at der ikke findes afværge-
foranstaltninger for odderen, der betegnes som en sjælden dyreart
ift. EU habitatdirektiv.
Da odderen er beskyttet af EU’s
habitatdi-
rektiv, kræver etableringen af Egholm-motorvejen, at et folketings-
flertal får lov til at anvende fravigebestemmelser i EU regulerede
habitatregler.
Inger Thorhauge, Peter Thorhauge m.fl. bemærker, at anlægget af
en motorvej over Egholm bør stoppe, da der lever flere odderpar,
som er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Odderen er ikke som an-
dre pattedyr. Hunnen kan være drægtig flere gange om året. Hun
har en ”hvileperiode” på 40 dage og en brunstperiode på 20 dage,
dvs. hun kan føde flere unger på et år. Når ungerne er født, ligger
de nøgne og blinde i hulen i 30 dage og er helt afhængige af deres
mor. Man kan altså ikke bare flytte dem. At ville skræmme mode-
ren ville være dyrplageri, da ungerne er dybt afhængige af hende i
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0080.png
Side 80/102
mindst de 30 dage og derefter op til et år. Det er både dyrplageri og
ulovligt, da der er andre alternativer, som ikke er undersøgt.
Bodil Just bemærker bl.a., at når der i en miljøkonsekvensrapport
bruges ordvalget ”væsentlig”, så er det meget alvorligt. Der er altså
tale om, at eksperter med sikkerhed kan sige, at motorvejen har al-
vorlige konsekvenser for den lokale odders mulighed for at leve og
yngle i området. De kan derimod ikke garantere, at foreslåede af-
værgeforanstaltninger vil virke, da man ikke har prøvet og doku-
menteret det før. Da eksperterne er klar over, at anlægget og støjen
fra motorvejen med stor sandsynlighed vil fordrive odderne fra om-
rådet, er der søgt om fravigelse fra habitatdirektivet for påvirknin-
gen af ynglelokaliteten for odder i både anlægs- og driftsfasen.
Liselotte Kirk bemærker bl.a., at det er rystende at høre om de me-
toder, man nu tager i brug for at skræmme odderne væk fra områ-
det på Egholm, hvor motorvejen skal gå. Man vil jage odderen, som
er beskyttet af EU´s habitatdirektiv væk ved at udsende lyde fra
dyr, som odderne er bange for. Desuden opfordres folk til at lade
deres hunde skide og pisse der, hvor odderne har deres reder. Vil
vanviddet da ingen ende tage. Det er dyrplageri og burde politian-
meldes.
Bente Underbjerg bemærker bl.a., at afværgeforanstaltningerne er
uvidenskabeligt funderet og utilstrækkelig beskrevet. Der mangler
også en vurdering af hvordan det i sig selv påvirker andre miljøfor-
hold.
Lene Larsen bemærker bl.a., at da bortskræmningen af odder må
anses som en forsætlig forstyrrelse jf. Habitatdirektivets artikel 12,
litra b
så vil der også skulle meddeles tilladelse til denne aktivitet.
Borgerbevægelsen mener, at forslaget til håndtering af odder udgør
en selvstændig overtrædelse af individbeskyttelsen i habitatdirekti-
vets art 12, stk. 1, litra a, b og d, og der anvendes forbudte metoder
og midler til indfangning og drab af odder.
Lone Thomsen bemærker, at forslaget om hunde som middel til at
jage oddere væk er i strid med hundelovens § 4 og muligvis også §
8.
Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at art. 12, stk.
1, litra a, omhandler forsætlig indfangning eller drab af bilag IV-
arter, litra b
forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i
perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller
vandrer, og
litra d har til formål at beskytte vigtige elementer af
artens levesteder, f.eks. yngle- og rasteområder, der er afgørende
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0081.png
Side 81/102
for at sikre artens gunstige bevaringsstatus.
Odder er en bilag IV-
art og omfattet af artsbeskyttelsen.
Habitatdirektivets art. 16 giver mulighed for at fravige art. 12 un-
der særlige omstændigheder, hvis fravigelsen er berettiget, og be-
tingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til ministeriets svar un-
der afsnit EU-retten.
Det er vurderet, at betingelserne for fravigelsen af art.12, jf. art.
16, er opfyldt. Fravigelsen vil ikke hindre opretholdelsen af den
gunstige bevaringsstatus i odderens naturlige udbredelsesom-
råde. Odderen er udbredt i Jylland. Ved Folketingets vedtagelse af
anlægsloven gøres der derfor brug af habitatdirektivets art. 12.
For så vidt påstanden om indfangning og drab af odder, skal
Transportministeriet afkræfte dette.
Der er i projektet indarbejdet en række afværgeforanstaltninger
og tiltag for at sikre, at der ikke er oddere i det område, der skal
inddrages til anlæg af projektet. Der er desuden i planlagt en
række ekstra foranstaltninger for odder for at kompensere for ta-
bet af yngle- og rasteområde på Egholm. Der
blive etableret nye
yngle- og rasteområder for odder på det ca. 21 Ha store landvin-
dingsområde med henblik på
at sikre
spredningsmuligheder og
fourageringsområder til odder på den sydlige del af Egholm.
Der
henvises bl.a. til lovforslagets punkt 3.4.2 og 9.7.5.1, kapitel 4 i
Vejdirektoratets supplerende miljøkonsekvensrapport, herunder
baggrundsdokumentet Fravigelse af for bilag IV-arten odder,
samt Vejdirektoratets høringsnotat til denne.
Transportministeriet bemærker, at § 4 i hundeloven vedrører på-
læg til besidderen af en hund om, at hunden holdes indelukket eller
lader den fjerne, hvis den forstyrrer de omboendes ro ved genta-
gen eller vedholdende gøen. § 8 omhandler besidderens erstat-
ningspligt for den skade, hunden forvolder.
Det er Transportministeriets vurdering, at de planlagte foran-
staltninger, herunder tilstedeværelsen af hund, til sikring af at der
ikke er odder i det pågældende område, når arbejdet igangsættes,
ikke er i strid med ovenstående bestemmelser i hundeloven.
4.6.3. Padder
Inger Thorhauge, Peter Thorhauge m.fl. bemærker bl.a., at strand-
tudserne er sjældne. På Egholm trives strandtudserne fint i deres
naturlige miljø. Og det skal de selvfølgelig blive ved med.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0082.png
Side 82/102
Lisbeth Fast bemærker bl.a., at hun har boet på sin ejendom siden
2003. På ejendommen er der strandtudser. Hun har løbende været
i dialog med Vejdirektoratet om projektet. Hun forstår ikke, hvor-
dan man kan konstatere, at det nemt kan lade sig gøre at sikre
strandtudsens fortsatte eksistens i områder, hvor der skal bygges,
selvom strandtudsens habitatområde er fjernet, og bortgravet un-
der hele anlægsfasen. Herudover bemærker Lisbeth Fast, at afvær-
geforanstaltninger benyttes til at legalisere fjernelsen af dyrenes
egen valg af habitat. Det hjælper ikke at tilbyde et areal, der er to
gange større, hvis det ikke har den profil, som strandtudsen selv
vælger.
Transportministeriet skal bemærke, at der i kapitel 4, Natur på
land, i den supplerende miljøkonsekvensvurdering er foretaget
vurdering for projektets indvirkning på strandtudse samt plan-
lagte afværgeforanstaltninger, jf. også anlægslovens punkt 9.7.
Transportministeriet henviser desuden til Vejdirektoratets hø-
ringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensrapport.
4.6.4. Fugle
Inger Thorhauge, Peter Thorhauge m.fl. bemærker bl.a., at Egholm-
motorvejen kan have katastrofale følger for arter, der i forvejen er
truede og/eller fåtallige. Et eksempel er den lysbugede knortegås,
der er fredet i Danmark, men også er en del af EU's fuglebeskyttel-
sesdirektiv. Egholm er meget vigtig for de lysbugede knortegæs som
fourageringsområde og rasteplads. Dele af øen er derfor blevet ud-
peget til Natura 2000 område
fuglebeskyttelsesområde.
Vigga Høgh bemærker, at den lysbugede knortegås finder sin føde i
de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i vinterhalvøren.
Den er afhængig af ålegræsset, der vokser der, og er desuden en art,
som er meget følsom i forhold til støj.
Lisbeth Fast og Michael Fast bemærker, at der i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger er omtale af anlægget af en tunnel under
punkt 3.1.3.2. Herudover der på side 28 en omtale af habitatdirekti-
vets regler i artikel 6, stk. 3, og artikel 6, stk. 4. Hertil bemærker
Lisbeth Fast, at projektet vil påvirke Natura 2000-områder, idet
den lysbugede knortegås er en del af dette, og både hviler, søger læs
og fouragerer i de områder, som Egholmtunnelen og lavbroen på
den nordlige side. Forslaget til anlægsloven og miljøkonsekvensrap-
porten er mangelfuld i beskrivelserne.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0083.png
Side 83/102
Transportministeriet bemærker hertil, at det af den supplerende
miljøkonsekvensvurdering fremgår, at lysbuget knortegås
fore-
kommer i stort tal i Nibe og Gjøl Bredning og på Egholm. Arten
fouragerer på ålegræs i lavvandede områder og vil som trækfugl
fortrække fra de områder med anlægsaktivitet. Arten har gode
muligheder for at finde egnede lokaliteter langs fjorden, og det
vurderes ingen påvirkning.
Transportministeriet henviser til kapi-
tel 11, Fugle, i den supplerende miljøkonsekvensvurdering er fore-
taget vurdering for projektets indvirkning på fugle samt planlagte
afværgeforanstaltninger, jf. også anlægslovens punkt 9.14, med
det formål at undgå eller reducere negativ virkning på naturen.
Der henvises desuden til kapitel 12, Natura 2000 konsekvensvur-
dering, samt til Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende
miljøkonsekvensrapport.
Inger Thorhauge bemærker bl.a., at der findes slørugler og mose-
hornugler, som begge er fredede på Egholm. Der er gjort flere store
indsatser for at bibeholde sløruglen som ynglefugl i Danmark. På
Egholm er der sat redekasser op til sløruglen. De har da også ynglet
der.
Transportministeriet henviser til, at det fremgår af Vejdirektora-
tets miljøkonsekvensrapport fra 2021 kapitel 19, Fugle, at horn-
moseuglen meget sjældent yngler i Danmark. Der er ikke kend-
skab til ynglefund i umiddelbar nærhed af undersøgelseskorrido-
ren. Mosehornuglen optræder derimod hyppigere som træk- og
vintergæst og er registreret tilfældigt/uregelmæssigt ved Hasseris
Enge og på Egholm samt rastende på overnatningsplads ved
Lindholm Overdrev.
Ifølge den danske rødliste, som er en statusopgørelse for alle dan-
ske arter, så har sløruglen tidligere været kategoriseret som VU
(sårbar), men efter fremgang er den nu i kategorien NT (næsten
truet).
4.6.5. Flagermus
Inger Thorhauge, Peter Thorhauge m.fl. bemærker bl.a., at der fin-
des flere slags flagermus på Egholm. Efter dansk lovgivning er alle
flagermus totalfredede. Det betyder, at flagermus ikke må fanges el-
ler slås ihjel. Man må heller ikke ødelægge eller beskadige deres
ynglesteder eller de områder, de vender jævnligt tilbage til for at
finde deres føde. Flagermus er også beskyttet af Habitatsdirektivets
bilag IV, som omfatter dyre - og plantearter, som kræver streng be-
skyttelse.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0084.png
Side 84/102
Esben Buch bemærker, at Egholms og Mølholmsøernes dokumen-
terede 10 arter af flagermus er naturfagligt vurderet en væsentlig
forekomst i og ved Projekttraceet for en påtænkt motorvej i Eg-
holmlinjen. Jagende flagermus i den lyse skumring, inden solned-
gang og tidligt på natten, indikerer ofte, at de flyvende flagermus
kommer fra ynglekolonier. Esben Buch henviser også til et fagligt
notat udarbejdet af DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at der i kapitel 4, Natur
på land, i den supplerende miljøkonsekvensvurdering er foretaget
vurdering for projektets indvirkning på flagermus samt planlagte
afværgeforanstaltninger, jf. også anlægslovens punkt 9.7. og
punkt 9.7.5.2. Derudover henviser Transportministeriet til Vejdi-
rektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensrap-
port.
4.7. Erstatningsnatur
Mona Dahms bemærker, at ganske vist indeholder lovforslaget en
omtale af såkaldt ’erstatningsnatur’ i forholdet 2:1, men 21,2
ha na-
tur, som ikke er tilgængelige for offentligheden, kan næppe siges at
udgøre en ’erstatning’, i hvert fald ikke for andre end odderne.
Derudover er det svært at gennemskue hvor i Aalborg og omegn det
vil være muligt at finde 106 ha rekreative, grønne områder med den
samme bynære beliggenhed som den natur, der ødelægges.
Gregers Gregersen bemærker, at nord for fjorden vil motorvejen på-
virke og delvist ødelægge områderne Lindholm Fjordpark med
punktet Verdens Ende, Hvorup og Hedelund Plantager, Voerbjerg
Sø, Vadum Banesti samt de to søer nord for Høvejen, som vil blive
lukket inde i en trekant bestående af to motorveje og en stærkt tra-
fikeret landevej.
Enhedslisten Aalborg bemærker bl.a., at vigtig natur vil få forrin-
gede vilkår og § 3 beskyttet natur vil blive inddraget. Særligt er det
værd at fremhæve, at der i Østeraadalen sker en permanent inddra-
gelse af naturområder,
som kun ”vanskeligt og inden for en lang
tidshorisont” kan erstattes. Såfremt projektet gennemføres, bør alle
områder til erstatningsnatur, samt afværgeforanstaltninger for bi-
lag IV arter, være beviseligt funktionsdygtige, før anlægsfasen påbe-
gyndes.
Desuden finder Enhedslisten ikke, at der er grundlag for dispensa-
tion fra naturbeskyttelseslovens § 3, da det på baggrund af analysen
ikke er godtgjort,
at der her er tale om “væsentlige samfundsmæs-
sige interesser”.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0085.png
Side 85/102
Da der her er tale om et projekt, som ved at flytte det østpå, vil blive
både billigere- samt give mindre påvirkning af den omkringlig-
gende natur, kan vi ikke se grundlaget for at der kan gives dispen-
sation fra national- eller international lovgivning.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Vejdirektoratet skal
pålægges krav om dokumentation for muligheden for genetablering
af ødelagte naturtyper i nærheden af den natur som fjernes, før be-
slutning om motorvejen kan træffes.
Liv Hellevik, Marie Brandtoft m.fl.
bemærker, at “’erstatningsna-
tur” ikke findes
i virkeligheden, og er opfundet af politikere uden
forståelse for biologi. Er et habitat ødelagt og en bestand
som fx
strandtudsen
uddød på det pågældende sted, er den genetiske va-
riation denne bestand repræsenterede væk for altid. Det er vigtigt
at bevare arter for eftertiden i denne tid, hvor vi står midt i en 6.
masseuddøen. Jo større genetisk diversitet, jo større chance for at
overleve som art, når naturen ændres
som den gør med de pågå-
ende klimaforandringer.
Transportministeriet skal indledningsvis bemærke, at når der fo-
religger særlige omstændigheder, kan dispensation fra naturbe-
skyttelseslovens § 3 gives bl.a. på vilkår om etablering af erstat-
ningsnatur. Erstatningsnaturen bør om muligt være af samme
type som det nedlagte naturareal og udlægges i nærheden af de
områder, der berøres af projektet. Det fremgår bl.a. af Miljøsty-
relsens vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede na-
turtyper.
Transportministeriet skal bemærke, at det bl.a. fremgår af lov-
forslagets punkt 3.3.1, at der i projektet skal erhverves ca.119 ha
til erstatning for den § 3 natur, som inddrages i forbindelse med
projektet. Erstatningsnaturen færdigetableres to år, inden de op-
rindelige naturområder tages i brug for projektet.
Desuden erhverves yderligere ca. 62 ha landbrugsareal, der ud-
lægges til varig natur. I projektet indgår således, at hvad der i
dag er landbrugsareal, fremadrettet skal være naturområder.
Transportministeriet henviser til afsnit 4.5, Afværgetiltag, i den
supplerende miljøkonsekvensvurdering.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0086.png
Side 86/102
4.8. Rekreative områder
Enhedslisten Aalborg bemærker, at vigtige rekreative områder,
stier og kolonihaver vil blive negativt påvirket eller ødelagt af øget
støj, visuel påvirkning, barriereeffekt og direkte fysisk påvirkning.
Grundejerforeningen Færgemanns Vej og Engelunds Vej bemær-
ker, at Hasseris Enge er et nyere parcelhuskvarter med mange bør-
nefamilier. Det har været tydeligt under Covid 19, hvor mange bor-
gere der reelt benytter området til en stille gåtur til fjorden eller ud
over engen, hudeluftning, leg, løbeture m.v. Mange borgere fra an-
dre områder af byen søger også denne vej for at komme ud i det
grønne. Det er et faktum, at de rekreative og grønne områder i Aal-
borg ligger mod vest og benyttes af hele byen.
Hasseris Grundejerforening bemærker, at både i anlægsfasen og i
driftsfasen har en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm store nega-
tive konsekvenser for borgernes brug af de rekreative områder, der
kendetegner særlig Hasseris-, Sofiendals- og Mølholmbydelen syd
for fjorden og området vest for Kulturbroen og til Aalborg Lufthavn
på nordsiden af fjorden, herunder stien til Verdens Ende. Hverken
vandrere eller cyklister vil længere uhindret kunne tagen turen i en-
gene og langs fjorden, sådan som det er tilfældet i dag.
Kasper Kræmer bemærker, at vestsiden af Aalborg er af stor værdi
for byens borgere. F.eks. Vester Fjordpark. Danmark er i forvejen
fattig på naturskønne områder, og der bør ikke inddrages mere na-
tur til etablering af flere motorveje.
Gitte Thorhauge bemærker, at et område fra Drastrup by, inklusive
Drastrup Skov - med kæmpehøjen Odderhøj som det sydligste
punkt og Hasseris Skov som det vestligste - hele vejen ud til fjorden
benyttes som rekreativt område. Specielt er de nye søer ved Sofien-
dals Enge meget populære at vandre rundt omkring for områdets
beboere, men også borgere fra Aalborgs andre kvarterer benytter
stierne omkring søerne.
Thomas Johannsen, Peter Hjulmand m.fl. bemærker, at de bl.a. er
imod en motorvej i Egholmlinjen på grund af den ødelæggende på-
virkning den vil få på rigtig mange, bynære, rekreative områder -
som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære.
Områder som mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til
kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er en håndfuld ro-
og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub og et par
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0087.png
Side 87/102
sejlklubber ved fjordområdet nær Egholm. Plus, der er mange der
bruger fjordområdet uden at være organiseret i en klub.
Det vil få en væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro og
genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i dag.
Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver på-
virket væsentligt. Det er også Østerådalen, Drastrup Skov, den
kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Has-
seris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd
for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne
nordenfjords. Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som
man burde bevare og beskytte. Når der findes alternativer til en for-
bindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have nogen
gang på jorden, alene på grund af den store påvirkning linjeførin-
gen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder.
Kolonihaveforeningen Strøybergs Minde bemærker bl.a., at det
særlige ved den vestlige del af Aalborg er det rige fritidsliv, de
mange rekreative muligheder og nærheden til fjordens uforstyrrede
landskab. Det er denne grønne oase, vores kolonihaver indgår i, og
vi glædes dagligt over de muligheder, det giver. Muligheden for at
gå tur, at cykle, løbe, sejle, padle og svømme. Muligheden for at op-
leve naturen, dyrelivet, fuglene, at få jord under neglene og vand
mellem tæerne.
En Egholmforbindelse vil endegyldigt ødelægge det uforstyrrede re-
kreative fjordlandskab i den vestlige del af Aalborg.
Transportministeriet skal samlet bemærke, at et stort anlægspro-
jekt som anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse vil påvirke rekre-
ative områder.
I forhold til påvirkningerne i anlægsfasen står der i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget under punkt 9.4.2 bl.a., at på-
virkning af de rekreative interesser i anlægsperioden kan være di-
rekte i form af areal-inddragelse til arbejdsarealer, depoter mv.
og indirekte som følge af støj og visuelle påvirkninger. De visuelle
påvirkninger og støjpåvirkningen kan ændre oplevelsen af de re-
kreative områder i de perioder, hvor der foregår anlægsarbejde.
Konsekvensen for de rekreative interesser vurderes dog at være
moderat, da de fleste områder fortsat kan anvendes, og da det er
muligt at bruge andre nærliggende områder.
I forhold til driftsfasen står der herom i de almindelige bemærk-
ninger under punkt 9.4.3, at motorvejens påvirkning af de rekrea-
tive områder især vil være i form af støj. I nogle områder vil på-
virkningen være betydelig, da der vil ske en markant stigning i
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0088.png
Side 88/102
støjniveauet, ligesom støjen vil blive oplevet som fremmed og an-
derledes end den trafikstøj, som allerede findes. Samlet set vurde-
res det, at konsekvensen for de rekreative områder vil variere fra
ubetydelig til væsentlig.
Der
henvises desuden til Vejdirektoratets høringsnotat til miljø-
konsekvensvurderingen 2021, Rekreative Forhold.
Friluftsrådet Himmerland-Aalborg bemærker, at hvis adgangsfor-
holdene reduceres i driftsfasen, bør det beskrives, i hvilket omfang
geografisk såvel som tidsligt. Dertil bør de beskrives, hvilke tiltag
der tages for at minimere de negative påvirkninger på friluftslivet.
Konkret ønskes der svar på, om det forventes, at de nuværende fri-
luftsaktiviteter tilknyttet kysten, herunder fritidsfiskeri, kan fort-
sætte uændret i anlægs- og driftsfasen? Hvordan bliver adgangsfor-
holdene for bløde trafikanter, både til og fra øen, samt rundt på øen
og til kystområderne i driftsfasen?
Henrik Mørch bemærker, at motorvejen er planlagt klods op af den
sø, som Aalborg Vandski benytter. Projektet vil derfor også afsted-
komme væsentlige støjgener og sikkert også dårlig luftkvalitet.
Endvidere vil adgangen til klubben også blive besværliggjort - ikke
mindst under anlægget af motorvejen.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at adgangen til vand-
skiklubben vil blive opretholdt både under og efter anlægsperio-
den.
Aalborg Flugtskydningsforening bemærker, at de har deres facilite-
ter og aktiviteter på en af Aalborg Kommune ejet grund. Nærvæ-
rende kommunale matrikel er i en sådan grad berørt af den nu
planlagte linjeføring, at Aalborg Flugtskydningsforening ikke i
fremtiden vil have mulighed for at drive foreningens aktiviteter og
faciliteter videre på samme matrikel, men vil skulle anvises til an-
det areal i kommunen.
Aalborg Flugtskydningsforening ejer anlæg og bygninger på matrik-
len. Hvis konsekvensen bliver, at Aalborg Flugtskydningsforening
skal anvises til andet areal i kommunen, vil dette have betydelige
økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for Foreningen og der-
med også Aalborg Kommune.
Det er Aalborg Flugtskydningsforenings ønske, at der ved den en-
delige beslutning om anlæggets beliggenhed nøje overvejes nødven-
dighedskravet for, at anlægget er placeret således, at matr.nr. 52b
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0089.png
Side 89/102
og 58 a, Hvorup by og Sogn, i sin helhed ikke længere kan danne
rammen om foreningens fremtidige virke, samt de økonomiske
konsekvenser dette kan medføre i ekspropriationsmæssig hen-
seende.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at høringsnotatet ikke
behandler ekspropriation af konkrete ejendomme og rettigheder.
De vil blive behandlet i forbindelse med endelig detailprojektering
og projektets gennemførelse.
Det er en ekspropriationskommission, der gennemfører ekspropri-
ationer af de arealer og ejendomme, der er nødvendige for at an-
lægge vejen.
Det er også ekspropriationskommissionen, der beslutter hvilke
ejendomme, der bliver så berørt af vejanlægget, at de vil skulle ek-
sproprieres i sin helhed. Ekspropriationskommissionen træffer
ofte deres beslutning om totalekspropriationer af hele ejendomme
i forbindelse med eller lige efter en detailbesigtigelse
hvor det
endelige projekt besluttes og fastlægges ned i detaljen.
4.9. Råstoffer
Region Nordjylland bemærker, at regionen de seneste år har været i
regelmæssig kontakt med Vejdirektoratet i forbindelse med deres
planlægning og projektering af den 3. Limfjordsforbindelse.
Vejdirektoratet har tidligere oplyst, at råstofforbruget i forbindelse
med den 3. Limfjordsforbindelse forventes at blive ca. 4 mio. kubik-
meter fordelt på forskellige råstofkvaliteter. Anlæggelse af den 3.
Limfjordsforbindelse svarer til ca. ét års indvinding af sand, grus og
sten i hele regionen. Region Nordjylland anser dette som en anselig
mængde råstoffer.
Regionen opfordrer til, at muligheden for brug af sekundære råstof-
fer i anlægsfasen undersøges grundigt, så der i videst mulige om-
fang spares på de jomfruelige råstoffer.
Regionen har bemærket, at det fremgår af anlægsloven, at det for-
ventes, at projektjord fra anlægsarbejdet kan anvendes andre ste-
der i projektet og herved reducere mængden af råstoffer, der skal
indhentes til anlægsprojektet. Dette ser regionen meget positivt på
og opfordrer til, at anvendelsen af projektjord sker i videst mulige
omfang.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0090.png
Side 90/102
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at anvendelsen af rå-
stoffer i forbindelse med anlægget af den tredje Limfjordsforbin-
delse over Egholm rejser alvorlige bekymringer i forhold til Lov om
råstoffer. Denne lovgivning fokuserer på bæredygtig brug af råstof-
fer, hvilket er et centralt aspekt, da råmaterialer er afgørende for
økonomien, men samtidig begrænsede i mængde og har betydelige
miljømæssige konsekvenser ved udvinding og forbrug.
Julie Jørgensen bemærker, at hun bl.a. er imod projektet på grund
af det materielle spild. Alt grus der bliver brugt. Hvorfor spilde det
vi har. De personer hvor gruset kommer fra bliver folk også mere
bekymret for, for snart er deres by midt grusgrav.
Transportministeriet bemærker, at det i forbindelse med de gen-
nemførte miljøkonsekvensvurderinger også er vurderet på råstof-
forbruget. Herom står der i almindelige bemærkninger under
punkt 9.18.2, at det opgjorte forbrug af råstoffer i anlægsperioden
isoleret set vurderes til ikke at være problematisk ud fra et regio-
nalt og nationalt synspunkt.
4.10. Grundvand med videre
Der er fra flere sider udtrykt stærke bekymringer ved, om projektet
vil gå udover drikkevandsforsyningen i Aalborg Kommune.
Herunder er der bl.a. kommet følgende kommentarer:
Aalborg Forsyning bemærker, at der skal ske sænkning af grund-
vandet og med henvisning til Drastrup Kildepladser skal selskabet
inddrages så tidligt som muligt i detailfasen for at sikre kildeplad-
serne mod forringet kapacitet og indtrængende forurening. Forsy-
ningen henviser desuden til, at ved erstatning for fredskov, hvor
der er grundvandsbeskyttende tiltag, skal der findes arealer til er-
statningsskov, der er til gavn for grundandsbeskyttelsen.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at grundvandet i
Aalborg Kommune, især ved Drastrup og Lindholm/Hvorup, er af-
gørende for drikkevandsforsyningen til Aalborgs borgere. Et særligt
problem er nødvendigheden af at sænke grundvandsniveauet under
etableringsfasen, hvilket kan medføre risiko for indtrængen af foru-
renet vand. De foreslåede afværgeforanstaltninger i lovforslaget,
herunder genudledning af overfladevand, er efter vores vurdering
utilstrækkelige og skaber risiko for yderligere forurening, især fra
vejtrafik. Manglen på en dybdegående vurdering af disse risici i
miljøkonsekvensrapporten, navnlig i de boringsnære områder ved
de almene vandværker, både under anlægs- og driftsfasen, udgør en
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0091.png
Side 91/102
retlig bekymring og truer Aalborgs fremtidige vandforsyning. Det er
derfor nødvendigt at der udarbejdes en mere omfattende og detal-
jeret undersøgelse, før en eventuel anlægslov kan vedtages.
Hans Høyer bemærker, at miljøkonsekvensrapporten fra 2023 vi-
ser, at vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, ikke kan opfyldes.
Inger Thorhauge, Vibeke Gade m.fl. bemærker, at man vil bygge
motorvejen hen over to beskyttede vandindvindingsområder i
Drastrup og Lindholm. Endvidere henviser de til, at Borgerbevæ-
gelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har lagt en video op på
Youtube vedrørende drikkevandsinteresser.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Aalborg Byråd mener, at
grundvandsressourcen og vandindvindingsboringerne ved
Drastrup udsættes for risiko for forurening både ved etableringen
og i forbindelse med anvendelsen af motorvejen. Vandkvaliteten i
Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å vil blive påvirket negativt af foru-
renet vand fra motorvejen, herunder bl.a. ved mikroplast der tillige
føres fra åer og vandløb til Limfjorden og videre ud i havet. Mikro-
plasts indvirkning på konsumfisk er endnu ikke fuldt ud klarlagt.
Jytte Andersen m.fl. bemærker, at et større uheld med for eksempel
en tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få
kata-
strofale konsekvenser for drikkevandsforsyningen i Aalborg.
Anita Corpas bemærker bl.a., at en nedgradering af grundvandsbe-
skyttelsen kan have direkte og alvorlige sundhedsmæssige konse-
kvenser for de tusindvis af borgere, som er afhængige af rent drik-
kevand fra disse kilder. Det er afgørende, at vi som samfund ikke
kompromitterer adgangen til rent drikkevand, som er en grundlæg-
gende menneskeret. Hun opfordrer til, at en omfattende genoverve-
jelse af de foreslåede planer for den 3. Limfjordsforbindelse, med
særlig opmærksomhed på beskyttelse af grundvandsressourcerne i
Drastrup og Lindholm Høje.
Transportministeriet skal overordnet bemærke, at ved planlæg-
ning, udførelse og drift af et vejprojekt tages der særlige forholds-
regler for at beskytte grundvandet og undgå forurening. Vejdi-
rektoratet har været i tæt dialog med Aalborg Kommune og vil
ved detailprojektering og i anlægsfasen fortsat være i tæt dialog
med kommune, Aalborg Forsyning og berørte vandværker, så
grundvandsressourcen og vandindvindingsboringerne beskyttes
bedst muligt.
Regnvandsbassinerne dimensioneres i henhold til den bedst an-
vendelige teknologi (BAT) og vil være forsynet med en
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0092.png
Side 92/102
lukkemekanisme ved udløbet, hvorved det bliver muligt at op-
samle eventuelle spildstoffer og miljøfarlige stoffer i tilfælde af
uheld eller spild på motorvejen inden et udløb til vandløb og søer.
Samtlige regnvandsbassiner bliver etableret med tæt bund for at
sikre, at der ikke sker nedsivning til grundvandet, og regnvands-
bassiner inden for Drastrup og Lindholm indvindingsområder
etableres med dobbelt bentonitmembran.
Det fremgår af lovforslagets punkt 9.17, at anlægsprojektet ikke
vil forringe den nuværende tilstand af grundvandsforekomsterne i
området eller hindre senere målopfyldelse. Der er planlagt en
række afværgeforanstaltninger, herunder etablering af et pro-
gram til overvågning af grundvand.
Der henvises desuden til kapitel 13, Geologi og grundvand, i sup-
plerende miljøkonsekvensrapport, november 2023, samt til Vejdi-
rektoratets høringsnotat hertil.
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bemærker, at
anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid
med vandrammedirektivet, og beslutninger udskydes i strid med
VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Ved etablering af Eg-
holmmotorvejen ophæves beskyttelsen af vandindvindingsområ-
derne ved Drastrup og Lindholm, så landmænd og villaejere igen
kan bruge gift og pesticider på deres jorde med risiko for forurening
af grundvand/drikkevand. Ifølge talsmand Gitte Ramhøj kan drik-
kevand ikke renses for det utal af farlige stoffer, der kan ende i det,
hvis indvindingsområdet ikke er beskyttet.
Aalborg Forsyning henviser til at der er tinglyste dyrkningsdeklara-
tioner repræsenterer en betydelig værdi økonomisk men også i for-
hold til beskyttelse af drikkevand, og at tab af rådighedsindskrænk-
ninger skal kompenseres, ligesom forsyningen bør sidestilles med
grundejerne i området og indgå som part for de enkelte ejendomme
på lige vilkår med grundejeren i drøftelserne af detailprojektering,
forundersøgelser, moniteringsprojekter mv.
Transportministeriet bemærker hertil, at til gennemførelsen af
anlægsprojektet skal der permanent og midlertidigt erhverves
arealer og rettigheder, og der kan også blive pålagt servitutter og
byggelinjer, jf. punkt 3.3 i lovforslaget.
Det fremgår af vejlovens § 98, stk. 2, at ved ekspropriation til er-
hvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det ekspro-
prierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Er-
statninger for ekspropriation udmåles efter gældende regler og
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0093.png
Side 93/102
praksis af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold
til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
Efter Vejdirektoratets overtagelse af de eksproprierede ejen-
domme vil de tidligere ejere ikke længere kunne råde over arealet
til f.eks. dyrkning.
Transportministeriet skal derudover bemærke, at anlægsloven
ikke ophæver beskyttelsen af drikke- og grundvand i strid med
vandrammedirektivet eller grundvanddirektivet.
Der henvises desuden til kapitel 13, Geologi og grundvand, i den
supplerende miljøkonsekvensrapport, november 2023, hvor også
afværgetiltag fremgår, samt til Vejdirektoratets høringsnotat her-
til.
4.11. Limfjorden
Gregers Gregersen bemærker, at nord for Egholm hen over den
smalle rende som hedder Nørredyb, skal motorvejen forløbe på en
lavbro på piller. Denne bro vil med stor sandsynlighed påvirke
vandgennemstrømningen i negativ retning, således at der i forbin-
delse med ekstreme vejrsituationer, som vi kan forvente flere af
pga. klimaforandringerne, vil opstå store oversvømmelser og en ne-
gativ påvirkning af biodiversiteten i fjorden.
Syd for Egholm skal øen udvides med 21,2 ha nyanlæg, hvilket på
samme måde vil medvirke til nedsat vandgennemstrømning og
deraf følgende stor risiko for samfundsødelæggende oversvømmel-
ser. Disse konsekvenser vil gøre sig gældende for samtlige 18 kom-
muner, som afvander til Limfjorden.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at projektet kan
have alvorlige konsekvenser, og anlægsloven skal formuleres såle-
des at den fuldt ud sikrer opretholdelsen af den eksisterende vand-
gennemstrømning, hvilket er afgørende for at bevare Limfjordens
saltbalance, næringsstofbalance og økologiske tilstand.
Gitte Røndrup gør indsigelse mod den påtænkte udbygning af Eg-
holm med hele 20 ha. Hun finder det er en meget overfladisk be-
handling af de konsekvenser en så stor indsnævring af fjordens
gennemløb vil have ved højvande/stormflod - ikke kun til fare for
Egholm, men også Aalborg, Nr.Sundby og Løgstør, der kan forvente
utilsigtet, potentielt katastrofal påvirkning i form af store over-
svømmelser ved stormflod.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0094.png
Side 94/102
Transportministeriet skal hertil bemærke, at
udførelsen af lavbro-
ens brofundamenter er ændret, så effekten på vandgennemstrøm-
ningen i Nørredyb bliver mindst mulig. Landindvindingen på Eg-
holm og brofundamenterne i Nørredyb vil medføre en ubetydelig
påvirkning af vandgennemstrømningen i Limfjorden.
Ændringerne i Limfjordens forløb får kun minimal betydning for
vandhastighed og vandgennemstrømning og påvirker ikke salini-
tet, temperatur og lagdeling. Der henvises til den supplerende mil-
jøkonsekvensrapport samt Vejdirektoratets høringsnotat hertil.
4.12. Klima
Der er modtaget flere høringssvar, som er kritiske i forhold til pro-
jektets samlet CO2-udslip, og påpeger, at det er problematisk i for-
hold til det generelle ønske om at Danmarks CO2-udslip skal falde.
Herunder er der bl.a. modtaget følgende kommentarer til lovforsla-
get:
Enhedslisten Aalborg bemærker, at etableringen af den planlagte
motorvej i sig selv vil medføre øget biltrafik og hermed medvirke til
at øge CO2 udslippet
hertil kommer det CO2 udslip, som vil ske i
forbindelse med etableringen af motorvejen. Denne stigning i CO2
udslippet strider både mod statens, Aalborg Kommunes klimapoli-
tik, Paris-aftalen, klimatopmødernes intention og Danmarks inter-
nationale forpligtelser.
SF i Aalborg bemærker, at set i lyset af klimaudfordringerne og af-
talen om 70 % CO2-reduktion i 2030, at det er en væsentlig man-
gel, at der ikke er undersøgt og fremanalyseret et samlet CO2-regn-
skab, der - ud over øget CO2-udledning som følge af trafikstyring -
også tager højde for CO2-udledning i anlægsfasen, herunder ved fa-
brikation af betonelementer m.v.
Aalborg Universitet (Det Danske Center for Miljøvurdering) be-
mærker, at jævnfør rapporten ’Klimamæssige konsekvenser’, så er
den faglige vurdering af øget udledning af drivhusgasemissioner er
væsentligt negativ, og derfor fordrer afværgeforanstaltninger. Det
lovmæssige krav om forslag til at afværge finder de ikke er i over-
ensstemmelse med gældende lov og vejledning og henviser til at der
er tale om udskydelse af stillingtagen, uklarhed om konkret afværge
samt manglende overvågning af en væsentlig
Bedsteforældrenes KlimaAktion Danmark, Kaj Lauritsen, Betty
Bøttger m.fl. bemærker, at Aalborg i forvejen har danmarksrekord
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0095.png
Side 95/102
med hensyn til CO2-udledning i kraft af Aalborg Portland. En po-
tentiel udledning af mindst 340.000 tons CO2 ækvivalenter i an-
lægsfasen er absolut ikke, hvad der er brug for midt i en klimakrise.
Thomas Johannsen, Peter Hjulmand m.fl. bemærker, at de bl.a. er
imod en motorvej i Egholmlinjen, da nye motorvejslinjeføringer er
en forældet måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid,
hvor især klima og nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus.
Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde CO2, i
form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt
udgør en stor CO2-belastning.
Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen
af CO2 med 70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurde-
res.
Anita Corpas bemærker, at der synes at være en betydelig CO2-ud-
ledning i anlægsfasen. Den samlede udledning på omkring 480.400
ton CO2e fra anlægsfasen understreger en massiv klimapåvirkning,
som bliver yderligere kompliceret af usikkerheden omkring pro-
duktionsstederne for de anvendte materialer.
Projektet forventes at medføre en merudledning på omkring
128.700 ton CO2e over en 50 års periode, hvilket fremhæver en be-
tydelig ekstra klimabelastning, der ikke kan ignoreres. Denne mer-
udledning står i skarp kontrast til de ambitiøse klimamål og strate-
gier for CO2-reduktion.
Selvom der forventes fald i CO2e-udledningen fra biltrafikken
grundet en stigende andel af elbiler, er det dybt bekymrende at ba-
sere så vigtige klimaafgørelser på forventninger og usikre frem-
skrivninger. Det er risikabelt at antage, at fremtidige teknologiske
fremskridt alene vil kunne afbøde den betydelige klimapåvirkning
fra et projekt af denne størrelse.
I betragtning af disse alvorlige negative klimamæssige konsekven-
ser opfordrer hun til, at disse spørgsmål overvejes nøje, og at be-
slutningstagere helt afgørende tager højde for den samlede klima-
påvirkning samt forholder sig til den faktuelle usikkerhed og risiko,
som projektet indebærer.
Klimabevægelsen ser kritisk på, at man endnu engang ønsker at bi-
drage til fremtidens mobilitet med et tungt infrastrukturprojekt,
som kommer til at udlede mange drivhusgasser. Projekter som
dette er inkompatible med en målopfyldelse af Parisaftalen (2015),
og udfordrer Danmarks rolle som grønt foregangsland. Projektets
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0096.png
Side 96/102
klimapåvirkning er så stort at selve anlægsarbejdet vil udgøre ca. 1
pct. af Danmarks årlige udledninger.
Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i Aalborg Byråd bemærker, at
i forhold til VVM fra 2011 er udledningen af CO2 alene fra anlægs-
fasen næsten fordoblet fra 280.000 ton til 480.000 ton. Man håber
at ”teknologisk udvikling i anlægsåret” vil reducere udledningen
til
350.000 CO2. Dels er selv 350.000 ton en helt uacceptabel CO2-
udledning fra ét anlæg og dels går de ikke ind for at basere så vig-
tige beslutninger på håb.
Sigrid Lysholt og Anders Dauberg bemærker, at man hurtigt kom-
mer til at føle sig magtesløs som ung, når man selv arbejder for at
forbedre klimaet og nedbringe sin udledning af CO2, mens politik-
kerne beslutter sig for at bygge endnu mere motorvej, som kommer
til at udlede tonsvis af det.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlæg af store infra-
strukturprojekter nødvendigvis vil indebære udvinding, forar-
bejdning, transport og anvendelse af materialer, hvilket vil på-
virke CO2-udledningen i anlægsfasen.
Vejdirektoratet har i vurderingen af omfanget af projektets på-
virkning på klimaet, taget udgangspunkt i Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vejledning om vurdering af konsekvenser
for klima, miljø og natur. I anlægsfasen vil udledning af CO2
være midlertidig, og det vurderes derfor, at selve etableringen vil
udgøre et lille bidrag til påvirkning af det globale klima, og at
konsekvensen derfor vil være ubetydelig. I driftsfasen forventes,
at udledning af CO2 fra vejtrafik vil blive reduceret væsentligt de
kommende årtier, da en stor del af bilparken vil blive udskiftet
med elbiler og opladningshybrider, og at udledningen fra benzin-
og dieselbiler reduceres på grund af nye krav til motorer. Trans-
portministeriet henviser bl.a. til lovforslagets punkt 8 Klimamæs-
sige konsekvenser, samt til punkt 9.1.1 Klimatilpasningsplan og
strategi og 9.16 Luft og Klima.
I forhold til høringssvaret fra Aalborg Universitet bemærker
Transportministeriet, at punkt 8
om afværgehierarki og monito-
rering
i Miljøstyrelsens vejledning til miljøvurdering af konkrete
projektet
knytter sig til miljøvurderingslovens § 27, hvorefter et
projekt, der vil have væsentlige skadelige indvirkninger på mil-
jøet, skal underlægges et overvågningsprogram. På baggrund af
de foretagne vurderinger af de klimamæssige påvirkninger af
projektet, finder Transportministeriet ikke, at det er relevant at
etablere et overvågningsprogram for projektets CO2-udledning i
anlægs- og driftsfasen.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0097.png
Side 97/102
Det er Transportministeriets vurdering, at der er foretaget en be-
skrivelse af den klimamæssige påvirkning af anlægsprojektet,
herunder hvilke påtænkte foranstaltninger Vejdirektoratet vil
iværksætte med henblik på at begrænse klimapåvirkningen og
minimering af CO2-udledningen i både anlægs- og driftsfase, i
overensstemmelse med gældende ret.
4.13. Egholm
Sammenslutningen af Danske Småøer bemærker bl.a., at lovforsla-
get nævner konsekvenserne for Egholm som turistdestination, men
ikke konsekvenserne for Egholms beboere og øens muligheder i
forhold til kommende bosætning. I disse år oplever mange småøer
og også Egholm en øget tilflytning af familier, som ud over naturen,
freden og roen også søger den nærhed og frihed, som specielt kan
opleves på de små øer. Der er ingen tvivl om, at Egholms mulighe-
der for at fremstå som et attraktivt bosætningssted, fuldstændigt
ødelægges ved etablering af den vestlige Limfjordsforbindelse.
Egholm Samråd bemærker, at for de fleste er sejlturen med færgen
en væsentlig del af oplevelsen. Skulle man benytte en bro, ville
langt de fleste komme til øen i bil, og så ville stilheden og roen ikke
være eksisterende.
Den Grønne Ungdomsbevægelse bemærker, at motorvejen uden
tvivl vil ødelægge et af de mest betydningsfulde grønne åndehuller
nær Aalborg som i dag er noget helt særligt for både dyrelivet og
borgene.
Det Radikale Venstre, SF, og Enhedslisten i Aalborg Byråd bemær-
ker, at udover de negative effekter for beboerne på Egholm vil etab-
leringen af denne motorvej få en meget stor negativ effekt på Eg-
holm som rekreativt område og turistdestination. De oplevelses-
mæssige værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor
der er langt til storbyens larm, går tabt.
Tom Steen Jensen, Maria Niemann Nielsen m.fl. er kommet med
bemærkninger vedrørende beskrivelserne af projektets påvirkning
af Egholm. De bemærker, at ifølge dagbladet Nordjyske var der i
2012 i alt 110.884 turister der besøgte Egholm. Tallet i 2021 var
209.186. I anlægsfasen (forventet tidsplan på cirka 8 år) vil det
stort set være umuligt og meningsløst at besøge Egholm, hvilket
svarer til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt
cirka 1,7 millioner personer i anlægsperioden. Den uforstyrrede ø
Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0098.png
Side 98/102
oplevelsesmæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for bor-
gerne i Danmarks 4. største by.
Foreningen Søholt bemærker, at ikke mange steder i Danmark fin-
des en naturskøn ø tæt ved storbyen. Netop den tætte placering på
Aalborg og den korte færgefart gør den helt unik. I kraft af færgen
har øen en stærk tilknytning til Aalborg Vestby, Vesterkær Sogn,
mv. I tilfælde af færgedriftens nedlæggelse som resultat af etable-
ring af til- og frakørsler på øen eller en parallelbro til Lindholm, vil
det stærke bånd til Vestbyen forsvinde. Historisk set har Søholt væ-
ret et fristed for netop beboere i Vestbyens lejlighedskarréer. Eg-
holm er en del af 9000 Aalborg
ikke 9400 Nørresundby.
Mogens Møller bemærker, at han i mere end 40 år regelmæssigt er
kommet på Egholm. At have en sådan naturperle tæt på en storby
er en gave, som man skal være meget varsom med at ødelægge.
Lone Sørensen bemærker, at Egholm er oase, ikke mere end en lille
sejlads væk fra storbyens puls, hvilket hun finder ganske unikt og
fantastisk. Få minutter efter man har været i byen, kan man befinde
sig på en lille ø, og blot nyde stilhed og natur. Det vil en linjeføring
over Egholm ødelægge for altid - det kan ikke gøres om. Hun er
umådelig trist over udsigten til, at kommende generationer ikke vil
kunne nyde denne lille perle midt i Limfjorden.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det politisk blev be-
sluttet tilbage i 2014, at man ønskede, at en eventuel 3. Limfjords-
forbindelse skulle gå via Egholm. Beslutningen beroede bl.a. på
en indstilling af Vejdirektoratet tilbage i 2012 efter endt høring
over direktoratets miljøkonsekvensvurdering af anlægget af en 3.
Limfjordsforbindelse. Beslutningen beror også på Vejdirektoratets
konsolidering af trafikberegningerne for en 3. Limfjordsforbin-
delse fra 2014.
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm vil i sagens natur
få en betydning for
Egholm.
Det står også omtalt under punkt 9.6 i bemærkningerne til lov-
forslaget, at anlægsfasen vil medføre omfattende forstyrrelser i
form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægs-
arbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktivite-
terne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan be-
væge sig frit rundt på hele øen. Det konkluderes derfor også, at
konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm
som turistmål.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0099.png
Side 99/102
Om driftsfasen står der, at motorvejen vil få stor betydning for
Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved
at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storby-
ens larm, vil ikke længere være til stede efter etableringen af an-
lægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination
vurderes derfor at være væsentlig.
Det fremgår altså klart af lovforslagets bemærkninger, at projek-
tet vil få væsentlige påvirkninger for Egholm.
Egholms Venner bemærker, at der under punkt 3.1.11 i de alminde-
lige bemærkninger står vedrørende landindvinding på Egholm, at
materialer til kystdige og opfyld på landindvindingen transporteres
ad eksisterende grusveje henholdsvis øst og vest for odderens om-
råde i det eksisterende dige på Egholm. Hertil skriver de, at der
ikke findes nogen eksisterende grusveje, hverken øst eller vest for
oddernes yngleområde på Egholm. De ønsker derfor at vide, hvilke
eksisterende grusveje man har i tankerne?
Transportministeriet skal hertil bemærke, at de endelige adgangs-
veje vil blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen.
Gitte
Røndrup bemærker som medlem af Egholm Dige- og Pumpe-
lag, at hun ikke er indstillet på at afgive råderet over de fælles- og
privatejede diger, der beskytter hele øen mod højvande endsige de
afvandingskanaler og pumpeanlægget, der holder øen tør i al al-
mindelighed. Hun er heller ikke indstillet på at afgive råderet over
private diger, der beskytter hendes jord på østsiden af øen.
Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at Egholm
dige- og pumpelag vil blive orienteret og inddraget i forbindelse
med detailprojekteringen. Derudover bemærker Transportmini-
steriet, at til
gennemførelsen af anlægsprojektet skal der perma-
nent og midlertidigt erhverves arealer og rettigheder, og der kan
også blive pålagt servitutter og byggelinjer, jf. punkt 3.3 i be-
mærkningerne til lovforslaget. Det fremgår af vejlovens § 98, stk.
2, at ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder
alle rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestem-
mes i det enkelte tilfælde. Erstatninger for ekspropriation udmåles
efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og taksati-
onsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og
vejloven.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0100.png
Side 100/102
4.14. Visuelle påvirkninger
Enhedslisten Aalborg bemærker, at den visuelle oplevelse af land-
skabet vil blive markant forringet. Dette vil være særligt markant i
Østerådalen, i Hasseris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge, om-
kring Limfjorden og nord for denne, hvor den vil blive hævet op til
11 meter på sandpuder.
Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i Aalborg Byråd bemærker, at
den visuelle oplevelse af landskabet vil blive markant forringet.
Dette vil være særligt markant i Østerådalen, i Hasseris Enge, Sofi-
endal Enge, Drastrup Enge og omkring Limfjorden. Vigtige rekrea-
tive områder, stier og kolonihaver vil blive negativt påvirket eller
ødelagt af øget støj, visuel påvirkning, barriereeffekt og direkte fy-
sisk påvirkning.
Mathias Kristensen bemærker, at udsigten fra Lindholm fjordpark
ud mod Limfjorden vil blive forværret af en motorvej over Egholm.
Karen Grønning bemærker, at om noget er pænt eller grimt, er en
kilde til evig diskussion, men der er vist ikke mange, der vil bytte
scenariet og solnedgangen i dag med det, vi kan forvente, hvis mo-
torvejen bliver bygget på dette sted.
Der er planlagt at lave en 8-11 meter høj støjskærm på ca. 4 km
forbi de nye byggerier ved Hasseris Enge og Sofiendal Enge. Det
kommer til at betyde, at den udsigt, der ellers er et kæmpe aktiv for
bydelen, bliver afskåret af en mur. Fra Egholm via Nørredyb og
forbi Lindholm, bliver vejen hævet op i 8-10 meters højde. Det
lange blik, vi nu har over vand og lave områder, vil fuldstændig for-
svinde i den mur af vej og støttepiller, der skal anlægges.
I alt får vi ødelagt udsigten på en strækning på 8 km, hvor der vel at
mærke bor mange tusinde mennesker, der på nuværende tidspunkt
dagligt har stor fornøjelse af den.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at projektets påvirk-
ning af de visuelle forhold er omtalt i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget under punkt 9.2. Her står der om påvirkningen
i driftsfasen bl.a., at:
“Etablering af en motorvej med tilhørende dæmninger,
bygvær-
ker, støjskærme mv. vil medføre omfattende og vedvarende visu-
elle påvirkninger af landskabsoplevelsen. Det skyldes, at der er
tale om et stort teknisk anlæg, der vil dominere mange af land-
skabselementerne og dermed oplevelsen af landskabet.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0101.png
Side 101/102
De største påvirkninger vil forekomme i Østerådalen, Hasseris
Enge og omkring Limfjorden, hvor der vurderes at være væsent-
lige konsekvenser. De visuelle konsekvenser i Østerådalen vurde-
res at være væsentlige, fordi motorvejen her skal føres over E45,
hvilket medfører behov for dæmningsanlæg samt et broanlæg
over E45. På strækningen gennem Østerådalen etableres en dal-
bro. Her vil motorvejen udgøre en visuel barriere i landskabet,
som bryder de nuværende udsigter.
I Hasseris Enge etableres motorvejen på en dæmning i det flade
og åbne kystlandskab, hvilket permanent ændrer de visuelle for-
hold og udsigterne på tværs af landskabet. Omkring Limfjorden
anlægges tunnelportaler og motorvej på dæmning på tværs af det
ellers åbne og flade kystlandskab samt lavbroer på tværs af Nør-
redyb. Nord for fjorden omlægges Lindholm Å og føres under mo-
torvejen via en faunapassage dimensioneret til rådyr. Længere
mod nord krydser motorvejen Høvejen via et markant dæmnings-
anlæg. Motorvejen afsluttes ved Hirtshalsmotorvejen, hvor der
etableres et motorvejskryds.”
Det fremgår altså klart af lovens bemærkninger, at projektet vil
have visuelle konsekvenser.
Som en afværgeforanstaltning i forhold til påvirkningen i driftsfa-
sen reduceres de landskabelige påvirkninger ved at arbejde med
den landskabelige indpasning af støjafskærmningen. Det vil ske i
forbindelse med detailprojekteringen af projektet, hvor der også
arbejdes videre med udformning og landskabelig indpasning af
tunnelportaler og lavbroer over Nørredyb.
4.15. Dall Kirke
Aalborg Stift bemærker, at af det fremsendte lovforslag fremgår
det, at der planlægges med at opsætte støjskærme langs E45 ud for
Dall Kirke, hvilket vurderes at kunne udgøre en visuel barriere i
landskabet.
Samlet set vurderes påvirkningerne af Dall Kirke at være moderate,
da det nye anlæg føres over E45 ca. 400 meter sydvest for Dall
Kirke, og det vurderes, at kirkens synlighed i landskabet oprethol-
des i sammenhæng hermed.
Aalborg Stift anmoder om, at selve etableringen af støjskærme sker
i samarbejde med de kirkelige myndigheder og imødeser i den for-
bindelse et mere detaljeret projektoplæg for støjskærmenes
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830935_0102.png
Side 102/102
udformning, hvori der indgår visualiseringer af indkig og udkig fra
kirken i sammenhæng med de ønskede støjskærme.
Transportministeriet har noteret bemærkningen fra Aalborg Stift.
Vejdirektoratet vil inddrage de kirkelige myndigheder i forbin-
delse med den endelige detailprojektering af de pågældende støj-
skærme.