L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 101 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

31. januar 2024

Høringsnotat om forslag til lov om opgradering af Øre-

sundsbanen

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag

til lov om opgradering af Øresundsbanen

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ...................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode ...................................................................... 2

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. .............................. 2

2. Høringssvarene............................................................................ 8

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ............................... 9

2.1.1. Jernbaneprojekterne på Øresundsbanen som en del af

den danske og europæiske infrastruktur mv............................ 9

2.1.2. Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station,

udskydelsen af beslutningen herom mv. ................................. 11

2.1.3. Høringssvar fra borgere, foreninger, organisationer mv.

vedrørende støj, vibrationer, biodiversitet, miljøforhold mv.. 13

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ........... 39

2.2.1. Udvidelse af Københavns Lufthavn Station ................. 39

2.2.2. Ekspropriation ............................................................. 40

2.2.3. Regulering af støj og vibrationer fra byggeriet ..............41

2.2.4. Grundvandssænkning og udledning af spildevand ...... 53

2.2.5. Ledninger ..................................................................... 60

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet......................................... 62

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/64

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om opgradering har Øresundsbanen har

i perioden fra den 13. november 2023 til den 11. december 2023 (4

uger) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisatio-

ner m.v., jf. vedlagte høringsliste i bilag 1.

Udkastet til lovforslag blev den 13. november 2023 endvidere sendt

til Transportudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hørings-

portalen den 13. november 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-

ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-

danne interessenter er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

A/B Vildrose I*

Amager Lawn Ten-

nisklub

Ankenævnet for Bus,

Tog og Metro

BK Amager

BAT-Kartellet

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/64

Bauhaus

Børnenes Dyremark

Centralorganisatio-

nen af 2010

(CO2010)

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg

(CFU)

CFL Cargo Danmark

ApS

COWI

Danmarks Naturfred-

ningsforening

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Energinet

Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs-

fremme

Dansk Fjernvarme

Dansk Handicap For-

bund

Dansk Industri (DI)

Dansk Jernbanefor-

bund

Dansk Ledningsejer-

forum

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/64

Dansk Mobilitet

Dansk Vand- og

Spildevandsforening

Danske Handicapor-

ganisationer

Danske Maskinstati-

oner og Entreprenø-

rer

Danske Regioner

Danske Vandværker

DB Cargo Scandina-

via A/S

Det Centrale Handi-

capråd

DI Transport

Domstolsstyrelsen

DONG Energy (Ør-

sted)

DPT

DSB

DTU Transport

Energi- og Olieforum

Energiklagenævnet

Energinet.dk

Energitilsynet

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/64

Foreningen af Rejse-

arrangører i Danmark

Foreningen Det

Grønne Knæ

Grundejerforeningen

Ved Lufthavnen

Grundejerforeningen

Vildrose*

Grundejerforeningen

Vildrose II*

Haveforeningen Syd-

havn

Haveforeningen Fre-

derikshøj

Haveforeningen Fre-

deriksholm

Haveforeningen Ha-

vebyen Mozart

Haveforeningen Ny

Kongens Enghave

Haveforeningen

Solskrænten

Haveforeningen Kal-

vebod

Haveforeningen Mu-

sikbyen

Hector Rail AB

HK Trafik og Jern-

bane

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/64

HMN Naturgas I/S

Hotel Operations Co-

penhagen Airport

A/S*

Institut for miljø,

samfund og rumlig

forandring – Ros-

kilde Universitet

Institut for planlæg-

ning – Aalborg Uni-

versitet

Jernbanenævnet

Kastrup Boldklub

Kastrup Kirkegård

og Kirkekontor

Kastrup Magleby

Badmintonklub

Kastrupgårdsskolen

KFUM Spejderne,

Kastrup

Kolonihaveforbundet

Kongens Enghave

Lokaludvalg, Ka-

rensminde Kulturhus

Københavns Kom-

mune

Københavns Luft-

havne A/S

Københavns Vand-

forsyning - Hofor

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/64

Landskrona Kom-

mune*

Livet med Handicap

(LEV)

Lokaltog A/S

Metroselskabet I/S

Metroservice A/S

Midttrafik

NOAH-Trafik

Rambøll

Rådet for Bæredygtig

Trafik

Rådet for Sikker Tra-

fik

SEAS NVE

SFO Frøen

SFO Valhalla

Skånetrafiken/Re-

gion Skåne

Spontinisvej 22-24

(Børnehaven Bene-

diktegården)

Spontinisvej 44-46

Sund og Bælt Hol-

ding A/S

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/64

Sydhavnstippen

(Grøn Agenda Syd-

havn)

Sydhavnstippens Na-

turpleje

Trafikforbundet

Trafikselskaberne i

Danmark

Transdev

Transportbranchens

Leverandører, TBL

Trekanten Bådfor-

ening

Tårnby Curlingclub

Tårnby Forsyning

Tårnby Kommune

Tårnby Ungecenter

Udviklingsselskabet

By & Havn I/S

Valbyparkspejderne

Vagn Meyer og

Rikke Bjørnsson*

Øresundsbro Konsor-

tiet

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-

svar om udkastet til lovforslag.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/64

Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder

om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

Under punkt 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foreta-

get i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales

også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar,

men er foretaget på ministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Det bemærkes i den forbindelse, at Trafikstyrelsen i relation til

jernbaneprojekterne udvidelse af Københavns Lufthavn Station og

etablering af overhalingsspor ved Kalvebod parallelt behandler

projekterne som screeningsager i overensstemmelse med jernbane-

lovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af statslige jernba-

neprojekter, hvor

Trafikstyrelsen er myndighed.

Projektet med ud-

videlse af Københavns Lufthavn Station har været sendt i høring

den 23. november 2023 til 2. januar 2024. Projektet med overha-

lingsspor ved Kalvebod blev sendt i høring i perioden 20. septem-

ber til 20.oktober 2023. Trafikstyrelsen vil ligeledes skulle foretage

høring i forbindelse med anlæg af vendespor ved Københavns Luft-

havn Station, når dette på et senere tidspunkt bliver relevant. Be-

mærkninger samt fremsendt materiale, som alene vedrører Trafik-

styrelsens vurdering af de miljømæssige konsekvenser af jernbane-

projekterne, indgår og behandles således ikke i notatet, da dette

ikke vedrører det fremsatte lovforslag. Trafikstyrelsen vil behandle

disse.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1. Jernbaneprojekterne på Øresundsbanen som en del af den

danske og europæiske infrastruktur mv.

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II

tilkendegiver støtte til, at der arbej-

des med at øge kapaciteten på jernbanen for derved at mindske

miljøbelastningen fra gods- og passagertransport. A/B Vildrose I,

Grundejerforeningen Vildrose og Grundejerforeningen Vildrose II

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/64

er opmærksomme på, at et bredt flertal af Folketingets partier har

besluttet at anlægge tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen.

Dansk Erhverv

anfører, at Dansk Erhverv støtter jernbanepro-

jekterne, der vil forbedre mobiliteten i forbindelse med og på tværs

af Øresund. Dansk Erhverv støtter blandet andet hensynet til at

sikre fremdrift i jernbaneprojekterne og undgå betydelige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

DI Transport

bemærker, at de overordnet kan støtte op om lov-

forslaget, da de tre projekter generelt vil styrke den kollektive tra-

fik, øge tilgængeligheden mellem Københavns Lufthavn, Køben-

havn, Fyn og Jylland samt styrke godstrafikken gennem Danmark.

DI Transport anbefaler endvidere, at der arbejdes videre med kon-

kretiseringer og afklaringer af projekterne.

Haveforeningen Frederikshøj

bemærker, at haveforeningen

ikke som udgangspunkt er imod, at man laver en udvidelse af jern-

banen, men det er vigtigt at tage højde for en række sager som støj

og natur, når dette gøres.

Københavns Lufthavne A/S

bemærker, at Københavns Luft-

havne A/S støtter op om de tre projekter, der er omfattet af loven,

idet de vil styrke den kollektive trafik og tilgængeligheden mellem

Københavns Lufthavn, København, Fyn og Jylland samt styrke

godstrafikken gennem Danmark.

Landskrona Kommune

anfører, at Øresundsbanen og Kastrup

Lufthavn Station er vigtige dele af den infrastruktur, som binder

Danmark og Sverige sammen, og har stor betydning for såvel ar-

bejdspendlingen i Øresundsregionen som for transport mellem

Skandinavien og Europa. Landskrona Kommune bemærker, at

projekterne skal gennemføres for at øge kapaciteten på stræknin-

gen og gøre plads til flere tog, hvilket Landskrona Kommune synes

er meget positivt.

Landskrona Kommune henviser til høringsmaterialet og tilslutter

sig, at der ikke er nogen alternativ mulighed for at dirigere togtra-

fikken uden om Øresundsbanen, hvilket skaber en stor sårbarhed

for trafikken i den europæiske jernbanekorridor.

Haveforeningen Havebyen Mozart

bemærker, at haveforenin-

gen bakker op om en godt fungerende godsbane, og at det er god

politik at flytte mere godstransport fra veje til jernbanen.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/64

Skånetrafiken /

Region Skåne

anfører, at de længe har set et

behov for at udvide kapaciteten af Øresundsbroens landforbindel-

ser, både på svensk og dansk side, for at muliggøre mere bæredyg-

tig gods- og passagertransport.

Skånetrafiken /

Region Skåne bemærker, at Region Skånes mål for

fremtidens togrejser over broen, som tager udgangspunkt i behovet

for mere bæredygtige rejser for at reducere negative miljø- og kli-

mapåvirkninger, forudsætter en sporkapacitet, der tillader flere

persontog end i dag at passere over broen. Skånetrafiken / Region

Skåne anfører, at for international tilgængelighed til Øresundsregi-

onen og Storkøbenhavn er øget sporkapacitet også vigtig, så flere

fjerntog kan benytte Øresundsbroen. Investeringer i forbedret til-

gængelighed og kapacitet inden for hele Øresundsregionen, eller

det Skånetrafiken / Region Skåne kalder Storkøbenhavn, skal ud-

vikles med henblik på, at regionen i Danmark og Sverige skal

kunne bidrage til økonomisk vækst i skarp konkurrence med andre

regioner. En øget udveksling af varer og tjenesteydelser på mange

områder er med til at udvikle både Sjælland og Skåne, men også

begge landes økonomier.

Skånetrafiken / Region Skåne ser derfor meget positivt på, at Kø-

benhavns Lufthavn Station udvides til fire spor, da det er en god

kapacitetsforanstaltning, der gør det muligt for flere tog at krydse

Øresundsbroen og øger robustheden. Skånetrafiken / Region

Skåne ser også positivt på de omfartsspor/overhalingsspor ved

Kalvebod, som loven omfatter. Disse vil øge kapaciteten af forbin-

delsen til Øresundsbroen generelt og muliggøre en bedre håndte-

ring af godstog fra Femern Bælt i fremtiden.

Transportministeriet har ingen bemærkninger hertil.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforsla-

get.

2.1.2. Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station, ud-

skydelsen af beslutningen herom mv.

Dansk Erhverv

bemærker i forbindelse med beslutningen om

anlæg og udformning af vendesporet er udskudt til et senere tids-

punkt, at Dansk Erhverv støtter, at forslaget gennemføres.

DI Transport

bemærker til beslutningen om udskydelse af etab-

lering af et vendespor, at dette forekommer fornuftigt, da der med

udskydelsen kan tages højde for udformningen af Øresundstrafik-

ken efter 2030 samt længden af fremtidens Øresundstog.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/64

DI Transport anfører, at det dog fremgår, at der i forbindelse med

en beslutning om vendespor samtidig skal anvises ny finansiering

hertil. DI Transport finder dette bekymrende, da der i aftale om In-

frastrukturplan 2035 blev anvist 300 mio. kr. til gennemførsel af

projektet. Dette er problematisk, såfremt nødvendigheden for at

anvise ny finansiering skal forstås som om, at de afsatte midler er

blevet omdisponeret til gennemførsel af andre projekter, uden at

dette er gjort klart for offentligheden.

Kastrupgårdsskolens skolebestyrelse

udtrykker stor bekym-

ring

for

placeringen af vendesporet ved Københavns Lufthavn Sta-

tion, da det efter deres opfattelse kommer til at ligge meget tæt på

Kastrupgårdsskolen og de dertilhørende SFO’er.

Kastrupgårdsskolen anfører, at de i høj grad fraråder den foreslå-

ede placering under hensyn til de udfordringer, der er forbundet

med både etableringsfasen og den efterfølgende drift på togbanen.

Kastrupgårdsskolen mener, at det ikke giver mening at etablere et

vendespor så tæt på en folkeskole. Kastrupgårdsskolen opfordrer

til, at det tages med i betragtningen, at skolen er placeret meget tæt

på Kastrup Lufthavn, og derfor i forvejen er udsat for meget forure-

ning og larm.

Kastrupgårdsskolen opfordrer på det kraftigste, at der findes et an-

det sted at placere vendesporet eller, at planerne for dette vende-

spor helt droppes.

Københavns Lufthavne A/S

forstår tegningsbilag 3 således, at

etableringen af vendesporet ikke kan få konsekvenser for Køben-

havns Lufthavne A/S’

ejendom eller adgangen hertil. Københavns

Lufthavne A/S har derfor ikke på nuværende tidspunkt bemærk-

ninger til vendesporsprojektet.

Landskrona Kommune

ser positivt på, at beslutningen om an-

læg og udformning af vendesporet på Kastrup Lufthavn Station ud-

skydes. Landskrona Kommune vurderer, at vende svenske tog på

Københavns Lufthavn Station vil påvirke udviklingen af det regio-

nale arbejdsmarked negativt, og Landskrona Kommune opfordrer

til, at alle tog fra Sverige også fremover kan fortsætte til deres plan-

lagte destination som f.eks. Københavns Hovedbanegård.

Skånetrafiken / Region Skåne

bemærker, at de deler konklusi-

onerne i Sund og Bælts undersøgelse om, at et vendespor ved Kø-

benhavns Lufthavn har meget lille betydning for togtrafikkens

punktlighed, og Skånetrafiken / Region Skåne ønsker derfor at un-

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/64

derstrege vigtigheden af primært at investere i udvidelsen af Kø-

benhavns Lufthavns Station og omfartsspor/overhalingsspor ved

Kalvebod.

I relation til bemærkningerne om de afsatte midler til etablering

af vendespor ved Københavns Lufthavn Station bemærker mini-

steriet, at midlerne afsat med aftalen om Infrastrukturplan 2035

til et vendespor ved Københavns Lufthavn Station anvendes til

overhalingsspor ved Kalvebod, som forberedes til en senere udvi-

delse med et ekstra overhalingsspor. Dette fremgår af lovforsla-

get

og af nyheden ”Nyt

overhalingsspor ved Kalvebod”

af 26. ok-

tober 2023 på ministeriets hjemmeside.

For så vidt angår placeringen af vendeporet bemærkes det, at der

er blevet undersøgt to løsningsmodeller herfor, som omfatter an-

læg af et tredje spor enten nord eller syd for det eksisterende ho-

vedspor. Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 er blevet

enige om at udskyde beslutning om anlæg og udformning heraf til

et senere tidspunkt, hvorfor placeringen af vendesporet afventer

en senere politisk behandling. I den forbindelse vil de udtrykte be-

kymringer for et tredje spor nord for eksisterende hovedspor bli-

ver lagt frem. Herunder vil der endvidere med en beslutning om

vendespor skulle laves miljøscreening med henblik på, at der skal

træffes afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøkonse-

kvensvurdering af dette, hvorved den fornødne detaljerede kon-

kretisering vil ske med mulighed for at give høringssvar i forbin-

delse med screeningen.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår beslutningsprocessen for placering af vendespor.

Hørings-

svarene giver ikke anledning til yderligere ændringer af lov-

forslaget.

2.1.3. Høringssvar fra borgere, foreninger, organisationer mv.

vedrørende støj, vibrationer, biodiversitet, miljøforhold mv.

En række borgere, foreninger, organisationer mv. har udtrykt be-

kymring over lovforslaget i sin helhed for så vidt angår støj, vibrati-

oner, biodiversitet, miljøforhold mv. Disse høringssvar gennemgås

tematisk i det følgende.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/64

2.1.3.1. Udarbejdelse af miljøscreening, miljøkonsekvensvurdering

mv.

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II

bemærker, at de, som også rede-

gjort for i deres høringssvar til Trafikstyrelsen, finder, at projektet

med overhalingsspor ved Kalvebod skal omfattes af en VVM, jf.

jernbanelovens § 38 a, stk. 2.

Danmarks Naturfredningsforening

bemærker, at Danmarks

Naturfredningsforening fremkom med en række bemærkninger i

forbindelse med høring af Trafikstyrelsens miljøscreeningen af

overhalingsspor og vendespor ved Kalvebod, journalnummer

2023-142579 og 2023-141444. Da det ikke fremgår af lovforslaget,

om man agter at gennemføre en egentlig miljøvurdering, skal Dan-

marks Naturfredningsforening hermed genfremsætte disse og op-

fordre Transportministeriet til at foretage den nødvendige kortlæg-

ning og vurderinger i forhold til arter omfattet af Habitatdirekti-

vets bilag IV og øvrige beskyttede arter i området. Danmarks Na-

turfredningsforening anbefaler, at det påtænkte projekts påvirk-

ning af plante- og dyreliv vurderes yderligere og helst i form af en

sammenfattende miljøvurdering inden, lovforslaget fremsættes til

behandling i Folketinget.

Foreningen Det Grønne Knæ

bemærker,

at Sund og Bælts mil-

jøscreening af projektet med overhalingsspor ved Kalvebod er util-

strækkelig, og foreningen påpeger, at det må være et krav til et så

indgribende projekt, at der laves en egentlig miljøkonsekvensvur-

dering, da påvirkningen af natur og dyreliv vil blive meget stor.

Foreningen mener, at det er helt uomgængeligt, at der laves en

egentlig miljøkonsekvensvurdering af projektet, og at borgerne in-

formeres og inddrages.

Haveforeningen Frederikshøj

har til deres høringssvar vedlagt

et notat fra Dahl Advokatpartnerselskab vedrørende miljøvurde-

ring af etablering af overhalingsspor ved Kalvebod tidligere ind-

sendt til Trafikstyrelsen. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at

notatet peger på en række grunde til, at der bør laves en miljøkon-

sekvensvurdering i forbindelse med projektet, hvilket haveforenin-

gen støtter op om. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at projek-

tet er en del af et meget større projekt, nemlig Ring Syd, og også

derfor bør der laves en miljøkonsekvensvurdering (VVM-redegø-

relse).

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at der i materialet henvises

til en række ældre undersøgelser af miljø, hvilket er mangelfuldt og

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/64

ikke særligt tilfredsstillende. Haveforeningen Frederikshøj giver

udtryk for, at der bør laves en opdateret miljøkonsekvensvurdering

(VVM-redegørelse) ved så store projekter for at sikre, at man ved,

hvilken natur der er på spil. Haveforeningen anfører, at der i de

rapporter, der henvises til, ikke er fundet dyreliv, der bør beskyttes,

herunder blandt andet truede tudser og salamandere. Havefor-

eningen Frederikshøj bemærker, at det bør undersøges ved en op-

dateret undersøgelse, og at der desuden mangler en vurdering af

den natur, der er kommet på voldene. Haveforeningen Frederiks-

høj spørger, om der er supertusser i vandet ved siden af sporene,

og om der lever flagermus, som der skal tages højde for. Havefor-

eningen anfører, at dette bør afdækkes i en miljøkonsekvensvurde-

ring.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at der i Miljøscreening o3,

side 6, står:

”Sund & Bælt A/S vurderer, at der i forbindelse med

projektet ikke vil være behov for supplerende vurderinger, herun-

der en egentlig miljøkonsekvensvurdering.”

Haveforeningen Fre-

derikshøj opfordrer i den forbindelse til, at det ikke er dem, som

gerne vil have projektet i gang så hurtigt som muligt og som skal

betale for det, der også vurderer, om der skal laves en rigtig miljø-

konsekvensvurdering. Haveforeningen Frederikshøj påpeger, at

Trafikstyrelsen bør undersøge, om det er tilfældet.

Haveforeningen Havebyen Mozart

giver udtryk for, at myn-

dighederne burde havde gjort sig mere umage med at afdække,

hvilke konsekvenser anlægsprojektet har for borgernes og naturens

liv omkring det planlagte Kalvebod-overhalingsspor både i anlægs-

fasen og på længere sigt. Haveforeningen anfører, at på baggrund

af mangelfulde vurderinger af støj, vibrationer, støv, trafikale pro-

blemer samt påvirkningen af naturen og bilag IV-arter er det tvin-

gende nødvendigt, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport,

at processen herfor på nuværende tidspunkt ikke har været til-

fredsstillende, og at haveforeningen samt resten af bydelen bør

inddrages i processen.

Haveforeningen Havebyen Mozart under-

streger, at der skal laves en miljøkonsekvensrapport, der vurderer

og tager højde for de uoprettelige skader på dyrelivet, som projek-

tet med overhalingsspor ved Kalvebod kunne forårsage. Havefor-

eningen Havebyen Mozart bemærker, at en stor del af husene i ha-

veforeningen er beliggende op til 100 m fra arbejdsstedet, og at en

miljøkonsekvensrapport blandt andet vil kunne afdække risikoen

for vibrationsskader på disse huse, som følge af nedramning af

spuns.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 16/64

Kongens Enghave Lokaludvalg

henviser til tidligere indsendte

høringssvar fra Kongens Enghave Lokaludvalg angående jernbane-

udvidelsen (se bilag 2), hvor det påpeges, at der bør laves en miljø-

konsekvensvurdering (tidligere kaldet ”VVM-tilladelse”), jf. ”Vej-

ledning om VVM i planloven” (VEJ nr. 9339), da den gennemførte

miljøscreening, der netop har været i høring, er meget utilstrække-

lig. Kongens Enghave Lokaludvalg påpeger, at det fremgår flere

steder i høringsmaterialet, at en ”miljøkonsekvensvurdering

vil

blive indhentet administrativt efter de gældende regler. Dette med

undtagelse af fravigelserne i dette lovforslag.”

Kongens Enghave

Lokaludvalg understreger, at de forventer, at en fyldestgørende

miljøkonsekvensvurdering for projektet med overhalingsspor ved

Kalvebod vil blive gennemført og sendt i høring. Der er ikke vedlagt

bilag til høringssvaret.

Vagn Meyer og Rikke Bjørnsson

bemærker, at det ikke frem-

går af lovforslaget, at der vil blive lavet en miljøkonsekvensvurde-

ring i stedet for den helt utilstrækkelige miljøscreening, der er fore-

taget af Sund og Bælt Holding A/S. Vagn Meyer og Rikke Bjørns-

son anfører, at det må være et krav til et projekt som overhalings-

spor ved Kalvebod, der er så indgribende i forhold til den sårbare

biodiversitet i området, og at det er helt uomgængeligt, at der laves

en egentlig miljøkonsekvensvurdering af projektet, og at der bliver

mulighed for faunapassage under hele processen.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at forslaget til

lov om opgradering af Øresundsbanen ikke indeholder en samlet

tilladelse til at gennemføre jernbaneprojekterne, hvorfor tilladel-

ser vil blive indhentet administrativt efter de gældende regler. De

konkrete jernbaneprojekter, som lovforslaget muliggør, skal god-

kendes og miljøundersøges i overensstemmelse med reglerne

herom som led i den sædvanlige plan- og miljøprocedure. Jernba-

neprojekterne er omfattet af jernbanelovens kapitel 6 a om miljø-

konsekvensvurdering, hvor Trafikstyrelsen er myndighed. Det er

således Trafikstyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt der

skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, og Transportmi-

nisteriet forholder sig derfor ikke til indholdet af høringssvarfor-

hold, som alene vedrører dette.

Trafikstyrelsen har sendt miljøscreeningen af overhalingsspor

ved Kalvebod samt udvidelse af Københavns Lufthavn Station i

offentlig høring i perioden den 20. september til den 20. oktober

2023 for så vidt angår overhalingssporet ved Kalvebod, og i peri-

oden den 23. november 2023 til den 2. januar 2024 for så vidt an-

går udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Trafikstyrelsen

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 17/64

vil ligeledes skulle foretage høring i forbindelse med anlæg af ven-

despor ved Københavns Lufthavn Station, når dette på et senere

tidspunkt bliver relevant.

Trafikstyrelsen skal i relation til jernbaneprojekternes natur-,

miljø- og klimapåvirkning træffe afgørelse om, hvorvidt der kan

gives administrativ tilladelse til anlæg under en række nærmere

fastlagte vilkår, eller om at der ikke skal foretages en miljøkonse-

kvensvurdering.

Jernbaneprojekterne vil henholde sig til de af

Trafikstyrelsen anførte vurderinger.

Transportministeriet bemærker, at plan-, natur- og miljøhensyn

vil blive varetaget af anlægsmyndigheden under anlæggets udfø-

relse, som vil planlægge og gennemføre nødvendige tiltag for at

mindske eventuelle gener mv.

Der henvises til afsnit 2.1.3.2 for så

vidt angår tiltag i forbindelse med projekternes indvirkning på

biodiversitet, fauna, bilag IV-arter mv.

Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.1.3.2. Biodiversitet, naturbeskyttelse, fauna, bilag IV-arter mv. i

forbindelse med etablering af overhalingsspor og vendespor

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II

bemærker særligt i relation til over-

halingssporet ved Kalvebod, at den påtænkte mulighed for dispen-

sation for støj og vibrationer synes i henhold til lovbemærkninger

primært at fokusere på anlægsarbejde om natten. I den forbindelse

henviser A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II til, at natarbejde også vil kræve arbejds-

lys. I området omkring byggepladsen er der registreret flagermus

(bilag IV arter), som dermed vil kunne blive påvirket af anlægsar-

bejde om aftenen/natten. A/B Vildrose I, Grundejerforeningen

Vildrose og Grundejerforeningen Vildrose II har til deres hørings-

svar vedlagt bilag 8 omhandlende dette.

Danmarks Naturfredningsforening

anfører i relation til over-

halingssporet ved Kalvebod og vendespor ved Københavns Luft-

havn Station, at i screeningstabellen vedrørende påvirkning på

land under tema 2 oplyses det, at afstanden til nærmeste § 3-be-

skyttede område er en sø beliggende ca. 140 meter syd for den eksi-

sterende bane. Danmarks Naturfredningsforening går ud fra, at der

er tale om søen ved Tudsemindevej. Danmarks Naturfredningsfor-

ening bemærker, at i tilknytning til denne sø er der i en årrække

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 18/64

observeret ynglende grønbroget tudse, og det må formodes, at tud-

sen overvintrer i søens omgivelser. Støjvolden mod jernbanen på

den modsatte side af Tudsemindevej vurderes som et egnet sted.

Når støjvolden fjernes, er der derfor en risiko for, at man fjer-

ner/dræber overvintrende grønbrogede tudser, som er beskyttet

som Bilag IV-art. Foregår arbejdet i de perioder, hvor tudsen van-

drer fra eller til søen, er der videre risiko for, at tudsen dræbes af

arbejdskørsel på Tudsemindevej. Danmarks Naturfredningsfor-

ening anfører, at denne risiko ikke er konkret undersøgt i forbin-

delse med miljøvurderingen af Valby Skybrudstunnel, som scree-

ningen bygger på, og dermed heller ikke medtaget i den forelig-

gende screening.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at i screeningen under

Bilag IV-arter oplyses, at jernbanen højst sandsynligt fungerer som

ledelinje og fourageringsområde for flagermus. Danmarks Natur-

fredningsforening bemærker, at langs Hammelstrupvej kan træ-

erne vest for indkørsel til nr. 48A potentielt være egnede for flager-

mus, hvorfor disse skal bevares. Der foretages ikke nogen vurde-

ring af, om det påtænkte arbejde, herunder eksempelvis det ar-

bejdslys, som må formodes etableret, kan forstyrre flagermusenes

bevægelser eller fødesøgning langs jernbanen eller flagermusenes

eventuelle ophold mv. i de træer, der står ud for Hammelstrupvej

48A.

Danmarks Naturfredningsforening anfører endvidere forbindelse

med miljøscreeningen, at der i forbindelse med miljøkonsekvens-

vurdering for Valby Skybrudstunnel er redegjort for, at isfugle flere

gange er set i den nordlige ende af Enghave Kanal. Danmarks Na-

turfredningsforening anfører, at flere observationer tyder på, at der

er en isfuglerede inde i bygværket i den vestlige side af kanalen.

Det konkluderes i screeningen, at fjernelse af støjvolden, nedram-

ning af spuns og opsætningen af en støjskærm for enden af kanalen

ikke vil påvirke isfuglen, fordi kanalen ikke berøres direkte. Dan-

marks Naturfredningsforening mener ikke, at en sådan konklusion

kan drages på det foreliggende grundlag.

Foreningen Det Grønne Knæ

bemærker i relation til overha-

lingsspor ved Kalvebod, at foreningen især er bekymret over, at

projektet kan føre til uoprettelige skader på den i forvejen meget

udfordrede bynære biodiversitet i området, og at borgernes adgang

til de rekreative grønne områder vil blive stærkt forringet, hvilket

er stik imod Københavns Kommunes fokus på at øge biodiversite-

ten.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 19/64

Foreningen Det Grønne Knæ bemærker, at projektets omlæggelse

af støjvoldene, som indebærer lodrette spunsvægge i stedet for nu-

værende bevoksede skråninger, vil medføre en forhindring for

mange dyrs passage mellem Karens Mindeområdet og Tippen/Val-

byparken, herunder specielt for de rødlistede arter såsom ræv, læ-

kat, butsnudet frø og den grønbrogede tudse. Foreningen påpeger,

at disse arter i de senere år er set og rapporteret i modsætning til

miljøscreeningens konklusioner. Foreningen Det Grønne Knæ be-

mærker, at foreningen anser det for absolut nødvendigt, at udbre-

delsen af Grønbroget Tudse undersøges, og at der under og efter

anlægsarbejdet sikres mulighed for faunapassage over banearea-

lerne. Foreningen Det Grønne Knæ bemærker desuden, at der i an-

lægsfasen skal tages mest muligt hensyn til faunaens behov for ro

og mørke, og at adgangsvejene bør bibeholdes i anlægsperioden.

Foreningen påpeger, at det er alvorligt, hvis adgangen til et vigtigt

rekreativt område begrænses for både borgerne og for de dyrehold,

som er en vigtig del af naturplejen på Tippen. Foreningen påpeger

endvidere, at uden en reel mulighed for faunapassage kan der ske

uoprettelig skade for den sårbare fauna og biodiversitet i området.

Foreningen Det Grønne Knæ foreslår en overdækning af banearea-

let for at sikre faunapassagen.

Grøn Agenda Sydhavn (Sydhavnstippen)

bemærker for så

vidt angår sporudvidelse ved Kalvebod, at det i høringsmaterialet

fremstår uafklaret, hvordan formgivningen vil ende med at tage sig

ud, hvorfor bemærkningerne er af generel karakter. Grøn Agenda

Sydhavn anfører, at Naturaksen Sydhavnstippen, Karens Minde,

Sjælør Boulevard mv. i dag er opdelt af trafikerede veje, bolig-

blokke og togbaner, hvilket er til skade for sammenhængen og bio-

diversiteten. Grøn Agenda Sydhavn giver udtryk for, at sporudvi-

delsen ved Kalvebod enten kan udformes, så den forværrer situati-

onen eller det modsatte. I den forbindelse opfordrer Grøn Agenda

Sydhavn til, at broen ved Sydhavnstippen opgraderes til en bred

faunapassage, som visuelt og reelt fremstår som et stykke ophøjet,

attraktiv natur.

Grøn Agenda Sydhavn anfører dernæst, at den side af Øresundsba-

nen, som vender ud mod Sydhavnstippen, efter sporudvidelsen bør

fremstå, så den bidrager til biodiversiteten og understøtter natur-

oplevelsen (som den nuværende beplantede vold gør). Grøn

Agenda Sydhavn anfører, at der under anlægsperioden bør arbejds-

projektører lyse minimalt ud i naturområdet primært af hensyn til

insekter og flagermus.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 20/64

Haveforeningen Frederikshøj

bemærker i relation overha-

lingssporet ved Kalvebod, at der er et projekt med en skybrudstun-

nel i gang, og at det ikke er tydeligt for haveforeningen, om der er

taget højde for, om de to projekter, der kører samtidigt eller i for-

længelse af hinanden, har en særlig påvirkning på natur og dyreliv.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at de kumulative effekter

ikke er beskrevet ordentligt.

Haveforeningen Havebyen Mozart

bemærker for så vidt an-

går overhalingssporet ved Kalvebod, at haveforeningen samt tu-

sindvis af borgere i bydelen igennem de sidste 40 år har gjort sig

anstrengelser for at tage hånd om og bevare det selvgroede område

”Tippen”, så det i dag fremstår som et af Københavns fineste vilde

områder med plads til mange dyre- og plantearter. Det er havefor-

eningens opfattelse, at byernes bidrag til en varieret biodiversitet

desværre har vist sig at være generelt undervurderet.

Haveforeningen Havebyen Mozart påpeger, at padder og andre dyr

ikke kan forcere banelegemet, når der bliver banket en høj spuns

ned. Haveforeningen Havebyen Mozart anfører, at det derfor er by-

dende nødvendigt, at man, inden projektet sættes i gang, beslutter

sig for, hvordan en effektiv faunapassage kan etableres.

Kongens Enghave Lokaludvalg

efterspørger for projektet om

overhalingsspor ved Kalvebod, at lovforslaget forholder sig til, at

der efter anlægsperioden skal opsættes en faunapassage, da der er

tale om et følsomt naturområde. Kongens Enghave Lokaludvalg

anfører, at der på nuværende tidspunkt lægges op til, at der opsæt-

tes spunsvægge, der forhindrer den faunapassage, der findes i dag.

Kongens Enghave Lokaludvalg ser gerne, at der som minimum op-

sættes brede broer med faunapassage i den ene side (ligesom der er

ved flere motorvejsbroer på Amager). Kongens Enghave Lokalud-

valg anfører, at det yderligere vil gavne faunapassagen, hvis stræk-

ningen overdækkes med et ”grønt tag”. Til inspiration henviser

Kongens Enghave Lokaludvalg

til forslaget ”Projekt Grønt Tag” ud-

arbejdet af Jesper Møller (biolog) og Peter Kjær (arkitekt), da dette

er et konkret og visionært forslag, der sammentænker natur og

samhørighed på tværs af bydelen (se bilag 1). Der er ikke vedlagt

bilag til høringssvaret.

Københavns Kommune

bemærker, at bilag IV-arter nævnes i

afsnit 10.5 i bemærkningerne til loven. Københavns Kommune be-

mærker, at støj og arbejdslys i anlægsfasen, herunder projektørlys

om natten, kan få negative konsekvenser for blandt andet nataktive

dyr i Valbyparken. I 2019 fik kommunen lavet en undersøgelse,

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 21/64

hvor man observerede fouragerende dværgflagermus, troldflager-

mus, vandflagermus og brunflagermus. Der blev ikke i 2019 fundet

ynglekolonier i Valbyparken, men i rapporten er det vurderet, at

parken har et stort potentiale for flere flagermus på grund af par-

kens store areal, de mange gamle træer og fordi parken i dag er re-

lativ mørk. Københavns Kommune bemærker, at rapporten even-

tuelt kan rekvireres hos kommunen.

Københavns Kommune bemærker endvidere, at anlægsprojektet

overhalingssporet ved Kalvebod grænser op til et område omfattet

af skovbyggelinje omkring fredskov i Valbyparken. Skovbyggelin-

jen bestemmer, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne

og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove, jf. § 17 i natur-

beskyttelsesloven. Anlægsarbejdet ved opgradering af Øresundsba-

nen er ikke omfattet af forbuddet i § 17. Længerevarende opsæt-

ning af skurvogne, containere eller lignede inden for skovbyggelin-

jen kræver dispensation, medmindre en vedtagelse af en anlægslov

ender med at tilsidesætte beskyttelseshensynet.

Københavns Kommune bemærker, at området omkring Havefor-

eningen Musikbyen og Fiskerihavnen generelt er i risiko for over-

svømmelser fra havet ved en vandstand over ca. 2,5 meter i forhold

til daglig vande. Københavns Kommune anfører, at jernbanen, som

er tæt på kanalen ved Haveforeningen Musikbyen, i dag er afgræn-

set af en jordvold. Københavns Kommune anfører, at det er rele-

vant at være opmærksom på, om denne er anlagt som et dige til be-

skyttelse mod oversvømmelser, hvilket er sandsynligt, og om der er

behov for at opjustere højden på jordvolden/diget.

Vagn Meyer og Rikke Bjørnsson

bemærker i relation til over-

halingssporet ved Kalvebod, at det ikke fremgår af lovforslaget, at

der i forbindelse med projektets omlæggelse af støjvoldene, som

indebærer lodrette spunsvægge i stedet for nuværende bevoksede

skråninger, vil blive anlagt egentlige faunapassager (ikke bare bre-

dere broer) for at sikre den sårbare biodiversitet og de truede dyre-

arter i området. Vagn Meyer og Rikke Bjørnsson anfører, at det er

helt nødvendigt, at dette gøres inden spunsvæggen bliver opsat, da

mange dyrs passage mellem Karens Mindeområdet og Tippen/Val-

byparken ellers bliver forhindret, og de fanges i en fælde ved

spunsvæggen. Vagn Meyer og Rikke Bjørnsson anfører, at der der-

for som det første bør laves faunapassager over banearealet for at

sikre biodiversiteten. Vagn Meyer og Rikke Bjørnsson understre-

ger, at det også er vigtigt, at selve spunsvæggen udformes med flere

åbninger og udformes, så det muliggør passage af krybdyr og patte-

dyr over banevolden mod Sydhavnstippen under hele byggeproces-

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 22/64

sen. Vagn Meyer og Rikke Bjørnsson anfører, at uden reel mulig-

hed for faunapassage kan der ske uoprettelig skade for den sårbare

fauna og biodiversitet i området.

Transportministeriet bemærker samlet hertil, at Trafikstyrelsen

har efter jernbanelovens kapitel 6 a myndighedsansvaret for mil-

jøkonsekvensvurderingen af de af lovforslaget omfattede projek-

ter, hvorfor høringssvar relateret til denne myndighedsopgave

behandles i regi af Trafikstyrelsen. Der henvises til afsnit 2.1.3.1.

for yderligere uddybning heraf.

Jernbaneprojekterne vil således henholde sig til de af Trafiksty-

relsen anførte vurderinger for så vidt angår natur- og miljøfor-

hold, herunder biodiversitet, fauna mv.

De natur- og miljøhensyn vil således blive varetaget under anlæg-

gets udførelse. Sund og Bælt vil i forbindelse med anlæg af over-

halingssporet søge at minimere påvirkningen af de berørte områ-

der mest muligt. Dog vil adgangsvejene blive berørt i forbindelse

med udskiftning af stibroerne ved henholdsvis Thomas Koppels

Allé og Haveforeningen Kalvebod,

hvilket indbefatter

lukning af

passagen i halvanden måned for hver af broerne. På baggrund af

de indkomne høringssvar er det besluttet, at de to broer udskiftes

forskudt for i videst omfang at opretholde gode adgangsveje.

Med hensyn til natur og biodiversitet vil arealet som vender mod

Sydhavnstippen med tiden vokse til med naturlig beplantning.

Sund og Bælt vil i dialog med de nærmeste naboer se på mulighe-

derne for begrønning af det berørte areal mellem støttevæg og

Tudsemindevej/sti langs Haveforeningen Musikbyen/Fragtvej.

Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.1.3.3. Støj, vibrationer, støv mv.

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II

bemærker, at såfremt lovforslaget

vedtages, finder de det afgørende, at der gøres så meget som muligt

for at etablere tilstrækkelige afværgeforanstaltninger mod støj- og

vibrationsgener i anlægsfasen. A/B Vildrose I, Grundejerforenin-

gen Vildrose og Grundejerforeningen Vildrose II antager, at støj fra

øget lastbiltrafik til og fra en eventuel arbejdsplads på

Thomas

Koppels Allé

også tages i betragtning.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 23/64

Dansk Erhverv

bemærker, at det pågældende område er karakte-

riseret ved en høj koncentration af virksomheder, der er meget

kommercielt følsomme for udefrakommende støjpåvirkninger.

Dansk Erhverv henstiller

med henvisning til områdets særlige ka-

rakter

derfor til, at man

–

som også anført i forslaget

–

i videst mu-

ligt omfang tager hensyn til lokale interesser i forbindelse med an-

lægget. Dansk Erhverv anfører, at dette blandt andet kan tages ved,

at spunsningsarbejdet foretages i perioden medio juni til medio au-

gust, hvor der ikke afholdes konferencer på de omkringliggende

hoteller.

Haveforeningen Frederikshøj

har til deres høringssvar ind-

sendt til Trafikstyrelsen vedlagt en

rapport fra Force Technologies

vedrørende vurdering af støj fra overhalingsspor ved Kalvebod.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at rapporten peger på, at

støj i både anlægs- og driftsfasen ikke er grundigt kortlagt. Have-

foreningen anfører, at det bør det blive, og der bør tages foranstalt-

ninger for, at støjgrænser overholdes.

Haveforeningen Frederikshøj opfordrer til, at der tages højde for,

at haveforeningens medlemmer bor og lever tæt på projektet for

etablering af overhalingsspor ved Kalvebod, og at der derfor støjes

mindst muligt. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at det er et

stort projekt, og støj påvirker selvfølgelig de mennesker og den na-

tur, der er i nærheden. Haveforeningen Frederikshøj bemærker, at

forskning peger på, at byggestøj har en negativ påvirkning af sund-

hed. Husene langs Thomas Koppels Allé beliggende i Haveforenin-

gen Frederikshøj ligger tæt ud til vejen og mindre end ti meter fra

de lastbiler, der vil køre frem og tilbage. Haveforeningen Frede-

rikshøj giver udtryk for, at det vil betyde støj og støv fra tung trafik

meget tæt på. Haveforeningen Frederikshøj understreger, at det

ikke er beskrevet i materialet fra Sund og Bælt Holding A/S, om

trafikken på Thomas Koppels Allé er taget med i vurderingen af

støjgener i anlægsfasen. Haveforeningen Frederikshøj påpeger, at

rapporten fra Force Technology vedlagt høringssvaret til Trafiksty-

relsen peger på, at denne trafik ikke er medtaget i vurderingen af

støjgener, hvilket er problematisk. Haveforeningen Frederikshøj

anfører dernæst, at i henhold til

Force Technologies rapport bør

også nedramning, og den støj det giver, begrænses. Ligeledes ses

det i rapporten, at der i flere bilag til løsning O-3 og O-4 er over-

skridelser af støjgrænser.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at

det

ikke er holdbart og opfordrer til, at man sikrer sig, at støjgræn-

ser overholdes.

Haveforeningen

Frederikshøj anfører, at forurening

i form af byg-

gestøv ikke er beskrevet i oplægget, herunder om der tages højde

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 24/64

for gener ved byggestøv. Haveforeningen

Frederikshøj bemærker,

at ved

trafik lige op og ned ad haveforeningen kan man kun fore-

stille sig, at det også bliver et problem.

Haveforeningen

Frederikshøj giver udtryk for, at når projektet med

etablering af overhalingsspor ved Kalvebod er færdigt, kan der for-

ventes en øget togtrafik med længere tog, hvilket medfører mere

støj.

Haveforeningen

Frederikshøj udtrykker bekymring for, at ved

spuns på sydsiden af banen vil det støje mere efter, at projektet er

færdigt, end det gør nu, da metalspuns ikke absorberer lyd i

samme omfang som en skrænt med bevoksning på.

Haveforenin-

gen Frederikshøj efterspørger en redegørelse for, at der ikke er støj

over en tilladt grænse efter projektets udførelse.

Haveforeningen Frederikshøj giver udtryk for, at det ikke er gen-

nemsigtigt, hvordan det vurderes, at fremtidig støj ikke er til gene,

når der for eksempel ikke er målinger på støjniveauet i dag. Have-

foreningen Frederikshøj påpeger, at de endvidere ikke kan se,

hvilke målinger der er i forhold til støj i fremtiden. Haveforeningen

Frederikshøj anfører, at det er meget problematisk, hvis der kom-

mer så høj støj, at det er til gene for beboerne i haveforening.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at det står beskrevet, at

Sund og Bælt kan søge dispensation for ikke at leve op til støjkrav

eller, at der laves en anlægslov, så man ikke skal leve op til gæl-

dende krav. Haveforeningen Frederikshøj giver udtryk for, at de

anser, at der er en risiko for, at togbanen i fremtiden netop ikke vil

leve op til støjkrav. Anlægslov nævnes som en mulighed i miljø-

screeningen, løsning 03, på s. 12 og 14. Haveforeningen Frederiks-

høj opfordrer til, at der ikke laves en anlægslov, da det tilsidesætter

beskyttelse mod støj. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at det

er udemokratisk at tilsidesætte lovgivning, og haveforeningen op-

fordrer til, at man finder løsninger inden for den almindelige lov-

givning. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at man bør sikre, at

støjen efter projektet med etablering af overhalingsspor ved Kalve-

bod overholder de tilladte grænser, og at dette dokumenteres. Ha-

veforeningen Frederikshøj er af den opfattelse, at man regner med

det dobbelte antal tog i højere hastighed og med spuns, hvilket må

have en indflydelse på støj.

Haveforeningen Frederikshøj foreslår, at man tænker over eksem-

pelvis at lave lydskærme i og eventuel overdækning af banegraven

på de strækninger af banen, hvor der bor flest mennesker, og her

kan der også være natur på den overdækning, og dyr kan vandre

over.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 25/64

Haveforeningen Havebyen Mozart

anmoder om, at der over-

vejes alternative og mere skånsomme arbejdsmetoder såsom ned-

vibrering af spuns i stedet for ramning i relation til overhalingsspor

ved Kalvebod.

Haveforeningen Havebyen Mozart imødeser, at en miljøkonse-

kvensrapport mere detaljeret vil kunne afdække omfanget af støj

fra arbejdskørsel og arbejdsprocesser. Haveforeningen påpeger, at

især nedramning af spuns vil give en stor støjbelastning og udtryk-

ker bekymring for, hvilke støjgener der kan opstå, da haveforenin-

gen er af den opfattelse, at spunsvæggen vil reflektere støjen fra to-

gene ind mod de beboede områder.

Haveforeningen Havebyen Mozart bemærker, at haveforeningen i

dag oplever en øredøvende larm, når togene bremser ned i svinget

eller standser for at vente, og det er ikke muligt at tale sammen for

larmen. Haveforeningen er af den opfattelse, at larmen kun vil

blive værre, da projektet med overhalingsspor ved Kalvebod med-

fører, at flere tog skal standse op, og støjen herfra reflekteres mere

intenst på grund af den nedrammede spunsvæg. På baggrund heraf

efterspørger haveforeningen en miljøkonsekvensrapport, som til-

lige vurderer dette problem, så eventuel nødvendig støjdæmpning

kan etableres.

Haveforeningen Havebyen Mozart anfører, at Tårnby Kommune

har fået en aftale om, at der ikke arbejdes om natten, og at anlægs-

arbejderne for jernbaneprojektet i Tårnby Kommunes planlægges

således, at meget støjende arbejder prioriteres udført i dagtimerne.

Haveforeningen ønsker, at det samme kommer til at gælde for

etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

Haveforeningen Kalvebod

bemærker, at jorden under Have-

foreningen Kalvebod er af en særlig porøs beskaffenhed, og mange

af husene står på løse sokkelsten. Den intakte jord under Havefor-

eningen Kalvebod ligger i en dybde på cirka 4-4,5 meter. Ved opfø-

relse af nybyggeri skal der piloteres til minimum 4 meters dybde

for, at fundamentet har den tilstrækkelige styrke og stabilitet. Ha-

veforeningen Kalvebod påpeger på baggrund heraf, at haveforenin-

gen derfor er særligt sårbare overfor vibrationer som følge af

blandt andet nedramningen af de lodrette spunsvægge. Det er Ha-

veforeningen Kalvebods synspunkt, at der er en nærliggende risiko

for, at husene i Haveforeningen Kalvebod vil lide skade som følge

af vibrationer og rystelser i anlægsfasen.

Dertil følger ”komfortvi-

brationer”, der

ligeledes kan være til stor ulempe for beboerne i

Haveforeningen Kalvebod, som efter haveforeningens opfattelse i

videst muligt omfang bør undgås.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 26/64

Haveforeningen Kalvebod bemærker, at baneprojektet

”Overha-

lingsspor ved Kalvebod” samt projektet ”Valby Skybrudstunnel” i

en årrække vil påvirke Sydhavnen, Valbyparken og i særdeleshed

helårsboligerne i Haveforeningen Kalvebod, som er blandt de boli-

ger, der ligger nærmest banen. Haveforeningen er af den opfat-

telse, at henset til, at der således vil være to meget lange anlægspe-

riode samtidig samt den kumulative påvirkning i form af støj og vi-

brationer som følge af projektet ”Valby Skybrudstunnel”, et projekt

der som udgangspunkt er estimeret til at pågå i fire år, bør der ikke

gives tilladelse til, at baneprojektet

”Overhalingsspor ved Kalve-

bod”

kan overskride de fastsatte grænseværdier for støj og vibratio-

ner.

Haveforeningen Kalvebod fremhæver desuden, at der hverken i

lovforslaget eller i bemærkningerne hertil er taget stilling til den

væsentlige kumulative påvirkning, der vil være fra de forskellige

projekter.

Haveforeningen Kalvebod påpeger i den forbindelse, at projektet

”Valby Skybrudstunnel” under udførelsen vil være reguleret af Kø-

benhavns Kommunes forskrift for visse miljøforhold ved midlerti-

dige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune, og det er

ikke hensigtsmæssigt, at to store anlægsprojekter, der gennemføres

samtidigt, reguleres af to forskellige regelsæt for så vidt angår støj-

gener og vibrationer.

Haveforeningen Kalvebod

anfører i forhold til, hvilken påvirkning

en fravigelse af de fastsatte støj- og vibrationsgrænseværdier vil

medføre for naboer og miljø, at det ikke fremgår af lovforslaget, om

en tilladelse til at fravige grænseværdierne vil kræve forudgående

undersøgelser og tilladelser efter anden lovgivning, herunder en

miljøvurdering. Det er Haveforeningen Kalvebods opfattelse, at

den enkelte borgers retssikkerhed dermed forringes væsentligt.

Haveforeningen Kalvebods bemærker desuden, at det fremgår af

de af Sund og Bælt A/S indsendte miljøscreeninger i forbindelse

med ansøgning om etablering af anlæg mellem Kalvebod og Ny El-

lebjerg, at projektet skal overholde støjgrænserne fastsat i Køben-

havns Kommunes bygge- og anlægsforskrift. Det er således forud-

sat i ansøgningerne til projektet, at det kan overholde de fastsatte

grænseværdier. Såfremt loven vedtages, og der herved gives ad-

gang til fravigelse af grænseværdierne, vil dette som minimum

kræve en ny vurdering af projektet i medfør af miljøvurderingslo-

vens regler.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 27/64

Kastrupgårdsskolens skolebestyrelse

anfører i relation til

vendespor ved Københavns Lufthavn Station, at de forudser et me-

get højt støjniveau imens, togbanen skal etableres. Kastrupgårds-

skolen spørger, hvordan det skal være muligt for eleverne at kon-

centrere sig om læring, når der bygges en togbane så tæt på deres

skole. Kastrupgårdsskolen frygter endvidere for gener i forhold til

forurening, støv, lugte og os m.m. Kastrupgårdsskolen anfører, at

disse forhold vil være med til at skabe kritisable arbejdsvilkår for

alle de ansatte på skolen.

Kastrupgårdsskolen udtrykker bekymring for, når togbanen er

etableret, hvilken betydning det har for øget støj og forurening. Ka-

strupgårdsskolen er af den opfattelse, at der i forvejen er meget

forurening og larm fra lufthavnen, og Kastrupgårdsskolen ser det

som dybt bekymrende med endnu et tiltag, der påvirker disse for-

hold negativt.

Københavns Kommune

bemærker, at hvis transportministeren

ikke vælger at fravige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttel-

sesloven og regler fastsat i medfør heraf i relation til jernbanepro-

jekterne, vurderer Københavns Kommune, at det samlede projekt

for etablering af overhalingsspor ved Kalvebod kan rummes inden

for Københavns Kommunes bygge- og anlægsforskrift.

Københavns Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at

Københavns Kommunes bygge- og anlægsforskrift forventelig

kommer i en revideret og politisk godkendt udgave primo 2024.

Det vil heri fremgå, at tilladelse til at udføre støjende bygge- og an-

lægsaktiviteter tidsmæssigt vil blive begrænset. Arbejdstiden bliver

fremadrettet reduceret fra hverdage mandag

–

fredag kl. 07.00

–

19.00 samt lørdage kl. 08.00

–17.00.

til hverdage mandag

–

fredag

kl. 07.00

–

18.00 samt lørdage kl. 08.00

–

14.00.

Transportministeriet bemærker samlet hertil, at Trafikstyrelsen

har efter jernbanelovens kapitel 6 a myndighedsansvaret for mil-

jøkonsekvensvurderingen af de af lovforslaget omfattede projek-

ter. Dette betyder i relation til støj og vibrationer, at såfremt et af

jernbaneprojekterne eksempelvis overstiger den relevante kom-

munes støjforskrift, vil Trafikstyrelsen i den givne afgørelse be-

mærke, at Sund og Bælt skal ansøge om dispensation herfor hos

kommunen. Der henvises til afsnit 2.1.3.1. for yderligere uddyb-

ning heraf.

Jernbaneprojekterne vil som udgangspunkt

skulle kunne rummes

indenfor reglerne herom, herunder den relevante kommunes lo-

kale forskrifter vedrørende støj, vibrationer mv. Det

bemærkes i

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 28/64

den forbindelse, at lovforslagets § 2 alene giver transportministe-

ren mulighed for at fastsætte regler om støj og vibrationer, hvor-

efter Sund og Bælt i stedet skal efterkomme disse regler i forbin-

delse med anlæg af jernbaneprojekterne. Lovforslaget i sig selv

fraviger derfor ikke de fastsatte støj- og vibrationsgrænsevær-

dier.

Endvidere vil ordningen, hvorefter transportministeren kan ud-

nytte muligheden for at fastsætte regler om støj og vibrationer,

foretages ud fra en konkret vurdering og alene omfatte situatio-

ner, hvor det vil være nødvendigt for gennemførelse eller at

undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af de bestemte jern-

baneprojekter. I sådanne tilfælde vil regler om støj og vibrationer

efterfølgende blive fastsat i en bekendtgørelse, hvorfor det på nu-

værende tidspunkt ikke er muligt at vurdere omfanget af støjge-

ner, og lovforslaget regulerer i sig selv ikke dette.

For så vidt angår bemærkningen om, at der er indgået aftale med

Tårnby Kommune om, at der ikke arbejdes om natten, kan Trans-

portministeriet afvise, at en sådan aftale er indgået. Gældende for

alle tre jernbaneprojekter er, at anlægsarbejderne for jernbane-

projekterne planlægges således, at der i videst mulige omfang bli-

ver taget højde for, at støjende aktiviteter gennemføres til mindst

mulige gene for omgivelserne. Der henvises til afsnit 2.2.3. for

yderligere uddybning heraf, herunder støjreducerende tiltag.

For så vidt angår etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og

vendespor ved Københavns Lufthavn Station vil støjende arbejder

i weekender og nætter forsøgt begrænset mest muligt. I den for-

bindelse vil Sund og Bælt være i dialog med den relevante kom-

mune herom. I relation til Haveforeningen Kalvebods høringssvar

vedrørende projektets overholdelse af fastsatte grænseværdier

bemærkes det, at Sund og Bælt i forbindelse med udarbejdelse af

miljøscreening har angivet, at langt størstedelen af projektets

sporarbejder, der udføres uden for dagtimerne, vil overholde Kø-

benhavns Kommunes grænseværdier. Der henvises endvidere til

nedenstående afsnit om støjomfang for projektet med overha-

lingssport ved Kalvebod.

Det er i sidste ende en afvejning imellem på den ene side at genere

naboerne til jernbanen mindst muligt, og på den anden side at

sikre, at jernbaneprojekterne færdiggøres, således jernbanestræk-

ningen kan understøtte mulighederne for en bedre punktlighed

samt håndtere den forventede stigning i togtrafikken, når Femern

Bælt-forbindelsen åbner.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 29/64

For så vidt angår bekymringerne om vibrationsgener bemærker

Transportministeriet, at etablering af støttevægge og ramning af

fundamenter kan medføre vibrationsgener. I forbindelse med de-

tailprojekteringen for jernbaneprojekterne vil der blive set nær-

mere på funderingsforholdene for de nærtliggende bygninger, og

der vil i den forbindelse blive vurderet behov for eventuelle alter-

native udførelsesmetoder og vibrationsovervågning. Der vil blive

udført fotoregistrering, inden anlægsarbejdet igangsættes, og op-

sat vibrationsmålere med henblik på at monitere for vibrationer

på nærtliggende bygninger under etablering af spuns. De kon-

krete bygninger udvælges efter en nærmere vurdering af funde-

ringsforhold mv.

Transportministeriet bemærker endvidere, at der i projekterne

indarbejdes støjreducerende tiltag, som i anlægsperioderne kan

dæmpe støjen. I forbindelse med anlæg af overhalingssporet vil

en del af den eksisterende jordvold blive bortgravet for at gøre

plads til det nye spor. Der etableres langs sydsiden af jernbane-

projektet en støjskærm som erstatning for den del af jordvolden,

der bortgraves. Gældende grænseværdier for støj er opfyldt med

undtagelse af en ejendom, som vil blive tilbudt facadeisolering.

Støjskærmen vil blive opsat tidligt i projektforløbet således, at den

ligeledes vil kunne reducere en del af støjen fra anlægsarbejderne.

Generelt er der opmærksomhed på Københavns Kommunes fast-

satte grænser for støjende arbejder. Støjgrænserne overholdes

med undtagelse af specifikke perioder, hvor der forventes arbej-

der i døgndrift, hvor det ikke vil være muligt at overholde støj-

grænsen på 40 dB om natten. Disse specifikke perioder er søgt be-

grænset mest muligt. Med det politiske valg af løsning med mulig-

hed for to overhalingsspor er støttevæggen placeret så langt væk

fra spor i drift, at størstedelen af anlægsarbejderne kan udføres

på hverdage, hvilket reducerer generne ved arbejdet. Derudover

forventes de fastsatte grænseværdier for støj kun at blive over-

skredet i perioder, hvor togtrafikken er helt eller delvist indstillet.

I forbindelse med etablering af Københavns Lufthavn Station vil

det være nødvendigt at nedvibrere spuns i sommerperioden 2025.

Nedvibrering af spuns skal i sig selv ses som en afværgeforan-

staltning, da denne metode resulterer i færre gener end ramning

af spuns. Udførelse af spuns i sommerperioden er desuden plan-

lagt efter dialog med hotellerne i området med henblik på at mini-

mere tidsrummet for påvirkningerne af disses drift.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 30/64

For så vidt angår støjgener i driftsfasen bemærker Transportmi-

nisteriet, at dette ikke reguleres med nærværende lovforslag. Lov-

forslaget omfatter alene anlæg af jernbaneprojekterne. Derud-

over bemærker Transportministeriet, at driften for jernbanepro-

jekterne til enhver tid og uanset en eventuel stigning af aktiviteter

skal overholde gældende regler om støj.

I relation til efter etableringen af overhalingssporet bemærkes det

dog, at der i henhold til Sund og Bælts beregninger ikke vil fore-

komme støjniveauer, som overskrider grænseværdierne for støj

fra jernbaneanlæg. Der er foretaget beregning af støjen i driftsfa-

sen efter gennemførelse af projektet, som vil blive gjort tilgænge-

lige på Sund og Bælts hjemmeside. Den vejledende støjgrænse for

boliger (Lden: 64 dB(A)) overholdes på alle udearealer og facader

i alle scenarier, bortset fra ved Haveforeningen Havebyen Mozart

67, 1. etage. Den pågældende ejendom vil som tidligere nævnt få

tilbudt facadeisolering. Sund og Bælt har desuden valgt at etab-

lere en to meter høj støjskærm ud for Haveforeningen Kalvebod

og Haveforeningen Musikbyen som erstatning for den eksiste-

rende jordvold, som fjernes. Dette sker for at opretholde den eksi-

sterende afskærmning, som findes mellem jernbane og havefor-

eninger. Med hensyn til spunsvæggen på sydsiden er der tale om

en forholdsvis lav spunsvæg i forhold til baneskråningen, hvorfor

refleksion fra spuns ikke vurderes at have en betydende indfly-

delse på støjpåvirkningen ved nærliggende naboer.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår Trafikstyrelsens behandling af jernbaneprojekterne,

samt

hvilke

støjreducerende tiltag der er indarbejdet i projektet.

2.1.3.4. Trafikale forhold, adgangsforhold, inddragelse af arealer

til arbejdspladser mv.

DI Transport

bemærker, at anlægsarbejderne for udvidelse af

Københavns Lufthavn Station kommer til at foregå tæt på to hotel-

ler. Det vil uundgåeligt påvirke den daglige aktivitet på hotellerne

og kan potentielt sætte begrænsninger for, hvilke aktiviteter der

kan gennemføres. DI Transport opfodrer derfor til, at dialogen

mellem bygherre og de berørte parter prioriteres højt med henblik

på at planlægge anlægsarbejdet, så omfanget af gener minimeres.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S

forudsætter, at

udførelsen af anlægsarbejderne for udvidelsen af Københavns Luft-

havn Station generelt tilrettelægges således, at hotellernes, Clarion

Hotel Copenhagen Airport og Comfort Hotel Copenhagen Airport,

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 31/64

daglige drift kan opretholdes, herunder at der blandt andet (men

ikke udtømmende) tages behørigt hensyn til hotellernes mulighed

for at: 1) opretholde og anvende lovpligtige og nødvendige brand-

og adgangsveje på og til ejendommene, hvor hotellerne er belig-

gende, 2) sikre adgang til vareindlevering og leverancer direkte til

hotellerne som led i den sædvanlige drift af hotellerne og 3) sikre

adgang til sædvanlig affaldshåndtering. Hotel Operations Copen-

hagen Airport A/S henviser til den vedlagte oversigt, hvor de rele-

vante områder hertil langs eksisterende baneterræn er fremhævet.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S oplyser, at de naturlig-

vis er indstillet på at bistå med en behørig planlægning af jernba-

neprojektet med det formål at minimere trafikale og logistiske ud-

fordringer, og Hotel Operations Copenhagen Airport A/S opfordrer

til, at der snarest muligt udarbejdes detaljerede tids- og arbejdspla-

ner for jernbaneprojektet, således at hotellerne kan indrette deres

drift herefter og minimere de økonomiske negative konsekvenser

af de påtænkte arbejder mest muligt.

Haveforeningen Frederikshøj

anfører i relation til etablering

af overhalingsspor ved Kalvebod, at hvis/når der anlægges arbejds-

plads på Thomas Koppels Allé ved Trekanten, vil den tung trafik

være en stor belastning for haveforeningens beboere og naboer.

Haveforeningen Frederikshøj bemærker desuden, at der er mange

børn og familier, der cykler på Thomas Koppels Allé, og tung trafik

kan nemt være til fare for bløde trafikanter, hvis ikke der sikres or-

dentlige og sikre færdselsveje. Haveforeningen Frederikshøj påpe-

ger, at der på Thomas Koppels Allé også skal være plads til afleve-

ring og afhentning af elever på Strandparkskolen, hvilket fylder i

trafikken, men er vigtigt, da det drejer sig om elever med særlige

behov. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at tung trafik og

flextrafik ved skoledagens start og slut kan blive et stort trafikkaos.

Haveforeningen Frederikshøj bemærker desuden, at området i for-

vejen er belastet af et større fjernvarmeprojekt i Haveforeningen

Frederikshøj, hvilket også skaber øget trafik på Thomas Koppels

Allé. Haveforeningen Frederikshøj anfører, at der ligeledes er et

kommende projekt med etablering af containere på vejen, hvorfor

der hele tiden skal kunne komme lastbiler til renovation mv. forbi.

Haveforeningen Frederikshøj understreger, at det altså er en vej,

der i forvejen er stærkt belastet.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at hvis Thomas Koppels Allé

spærres ved bådforeningen Trekanten, vil det betyde, at trafik fra

Mozart vil skulle ned igennem Frederikshøj, hvor der kun er én

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 32/64

yderligere vej, som er spærret af metallåger for netop at forhindre

biltrafik. Haveforeningen Frederikshøj er af den opfattelse, at det

reelt vil lukke

”Mozarterne”

inde. Haveforeningen Frederikshøj an-

fører, at så vidt haveforeningen er orienteret, er Thomas Koppels

Allé også en brandvej.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at det er haveforeningens

forståelse, at der er tale om en kortere periode, hvor der skal være

en arbejdsplads på Thomas Koppels Allé. Haveforeningen Frede-

rikshøj bemærker, at jo kortere tid desto bedre, og hvis den helt

kan udelades, vil det forhindre mange gener i forhold til trafik og

støj i anlægsfasen. Haveforeningen Frederikshøj bemærker endvi-

dere, at det ligner på de kort, der er i høringsmaterialet, at man

ikke er opmærksom på, at flere veje mellem Karens Minde og Mo-

zartsvej i dag er lukkede, og de tilbageværende er snævre og med

rigtig meget trafik allerede.

Haveforeningen Frederikshøj bemærker dernæst, at det er havefor-

eningens opfattelse, at grusstien langs banen og parallelt med

Spontinisvej bliver lukket af i forbindelse med anlægget. Havefor-

eningen anfører, at det er en rute, som mange børnefamilier fra de-

res haveforening bruger. Haveforeningen Frederikshøj giver udtryk

for, at hvis den lukkes, skal børnene i stedet cykle på Spontinisvej,

hvor der mange parkerede biler, mere trafik og nogle bilister kan

ikke finde ud af, at dele af vejen er ensrettet. Haveforeningen Fre-

derikshøj opfordrer derfor til, at der er fokus på at lave sikre færd-

selsårer for bløde trafikanter både under og efter projektet. Have-

foreningen Frederikshøj anfører, at der også lægges op til, at grus-

stien langs resten af banen aflukkes, hvilket ligeledes medfører ge-

ner for cyklister og andre bløde trafikanter.

Haveforeningen Frederikshøj opfordrer til, at arbejdstrafik så vidt

muligt foregår via Bådhavnsgade, da der ikke på samme måde er

skoler og boliger lige ud til vejen.

Haveforeningen Frederikshøj anfører, at i anlægsperioden fjernes

muligheden for at komme direkte ud på Tippen for både Mozart,

Frederikshøj, Vildrosen, Strandparkskolen, Sydhavnens Fårelaug,

Børnenes Dyremark og alle øvrige naboer i boligerne i området.

Haveforeningen Frederikshøj bemærker, at det vil have en vældig

stor påvirkning for mange af Haveforeningen Frederikshøjs med-

lemmers adgang til natur, hvis de to broer sløjfes uden erstatnin-

ger, ligesom det også vil betyde, at heste og får, der skal ud på Tip-

pen, vil blive sendt på en stor omvej, hvis der ikke er overgang over

banen. Haveforeningen Frederikshøj opfordrer derfor til, at der la-

ves midlertidig adgang til Tippen under projektet.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 33/64

Haveforeningen Frederikshøj bemærker endvidere, at det tidligere

har været undersøgt om et vigespor i stedet kunne ligge på Amager

efter Sjællandsbroen, hvilket er et område uden nærtliggende be-

boelse. Haveforeningen Frederikshøj bemærker, at det ikke er gen-

nemsigtigt, hvorfor det alternativ ikke er blevet valgt.

Haveforeningen Havebyen Mozart

udtrykker i relation til ar-

bejdsplads 3 for overhalingsspor ved Kalvebod bekymring for stø-

jen og den tunge trafik, og det er haveforeningen opfattelse, at det

kan true trafiksikkerheden og skabe trafikpropper. Haveforeningen

påpeger, at det ville være mere hensigtsmæssigt at placere et stø-

jende arbejdsområde på den strimmel jord, der ligger syd for gods-

banen og overfor Stark på Fragtvej, hvor der ikke er beboelse.

Haveforeningen Havebyen Mozart anfører, at haveforeningen in-

ternt har gjort sig store anstrengelser for at højne trafiksikkerhe-

den, herunder særlig med tanke på børn, og haveforeningen ser

nødigt, at trafiksikkerheden får lavere prioritet på skoleveje og cy-

kelstier til skade for både haveforeningen samt resten af bydelens

børn og øvrige bløde trafikanter.

Haveforeningen Havebyen Mozart foreslår, at der oprettes en offi-

ciel ”hotline” som en officiel instans, som skal have reel mulighed

for og styrke til hurtigt og effektivt at gribe ind ved trafikproble-

mer. Forslaget stilles som følge af haveforeningens manglende

gode erfaringer med (mangel på) dialog med myndigheder om tra-

fiksikkerheden i forbindelse med tidligere store anlægsarbejder i

Sydhavnen.

Haveforeningen Havebyen Mozart udtrykker endvidere bekymring

for mulige indskrænkninger af adgangen til Havebyen, da det er

haveforeningen opfattelse, at adgangsvejen til Havebyen Mozart ad

X-gangen i Haveforeningen Frederikshøj samt nyttehaverne Syd-

havnen i forlængelse af Thomas Koppels Alle bliver inddraget i ar-

bejdsarealet. Haveforeningen påpeger, at såfremt denne adgangs-

vej lukkes, er der ikke andre adgangsveje for større biler og red-

ningskøretøjer.

Haveforeningen Havebyen Mozart anfører endvidere, at havefor-

eningens, Børnenes Dyremarks og resten af bydelens adgang til det

rekreative område ”Tippen” vil blive stærkt forringet,

når broerne

hen over godsbanen nedtages. Haveforeningen

anfører, at det er

bydende nødvendigt, at man, inden projektet sættes i gang, beslut-

ter sig for, hvordan borgernes adgang kan etableres.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 34/64

Kastrupgårdsskolens skolebestyrelse

udtrykker stor bekym-

ring for selve etableringsfasen af

vendespor ved Københavns Luft-

havn Station,

idet Kastrupgårdsskolens giver udtryk for, at det vil

være et kæmpe byggeprojekt ganske få meter fra en skole med over

700 børn heraf en del børn med særlige behov. Kastrupgårdsskolen

frygter, at der under etableringsfasen vil skulle køre mange lastbi-

ler og store maskiner rundt blandt børn og unge igennem flere år.

Kastrupgårdsskolen anfører, at det vil skabe mange farlige situatio-

ner, stort trafikkaos, byggestøj og byggestøv, forurening m.m. Ka-

strupgårdsskolen påpeger i den forbindelse, at der generelt er

mange børn og unge i området, da der ud over skolen med de der-

tilhørende SFO’er også er mange fritidsaktiviteter i området, som

benyttes af rigtig mange børn og unge fra både Tårnby Kommune,

Dragør Kommune og Københavns Kommune.

Kastrupgårdsskolens skolebestyrelse frygter, at udeområderne vil

blive inddraget. Kastrupgårdsskolen giver udtryk for, at det vil for-

ringe børn og unges samt resten af områdets mange beboeres mu-

ligheder for fysisk aktivitet. Kastrupgårdsskolen anfører, at skolen

ikke er oplyst om, hvorvidt etableringen af togbanen vil medføre, at

områderne omkring skolen skal inddrages. Kastrupgårdsskolen op-

fordrer i den forbindelse til, at det medtages i betragtningen, at der

er rigtig mange børn og unge samt mange andre borgere fra både

Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Københavns Kommune,

som benytter fritidsaktiviteterne i området.

Københavns Kommune

bemærker, at Tudsemindevej ikke må

afspærres for arbejdsfærdsel for Teknik- og Miljøforvaltningen

samt for trafik i forbindelse med koncerter eller eventuelle andre

arrangementer.

Transportministeriet bemærker for så vidt angår den trafikale

planlægning,

at inden anlægsarbejderne går i gang, vil Sund og

Bælt foretage en grundig planlægning af den trafikale afvikling

for perioden, hvor anlægsarbejderne pågår. Disse planer vil blive

koordineret med den relevante kommune, politi mv., således tra-

fikken afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Gennem-

førelsen af jernbaneprojekterne vil i videst mulige omfang blive

tilrettelagt således, at de gennemføres til mindst mulige gene for

de lokale bysamfund og de direkte berørte naboer, og det vil blive

søgt tilsikret, at der er en god fremkommelighed på de tilstødende

veje omkring jernbaneprojekterne, herunder også sideveje og in-

terne veje ved Københavns Lufthavn. Sund og Bælt vil både forud

for og i forbindelse med anlægsarbejder for jernbaneprojekterne

indgå dialog med de relevante myndigheder og naboer med det

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 35/64

formål at minimere trafikale og logistiske udfordringer samt

have et tæt samarbejde med de berørte naboer i perioden.

I den forbindelse bemærkes det, at Sund og Bælt i forbindelse med

anlæg af overhalingssporet vil søge at opretholde adgangen til

nærliggende områder mest muligt. Dog vil adgangsvejene blive

berørt i forbindelse med udskiftning af stibroerne ved henholdsvis

Thomas Koppels Allé og Haveforeningen Kalvebod, hvilket indbe-

fatter lukning af passagen i halvanden måned for hver af bro-

erne. På baggrund af de indkomne høringssvar er det derfor be-

sluttet, at de to broer udskiftes forskudt i videst omfang for at op-

retholde gode adgangsveje. Vedrørende Haveforeningen Have-

byen Mozart vil der altid være vejadgang. Selv hvis den nuvæ-

rende vejforbindelse bliver berørt af arbejdspladsområdet, vil den

midlertidigt blive omlagt for at sikre en fortsat vejadgang.

I relation til etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn

Station bemærkes det, at udformningen endnu ikke er besluttet.

Én af løsningerne omfatter midlertidig anvendelse af nogle af Ka-

strup Boldklubs boldbaner til arbejdsplads, men det er på nuvæ-

rende tidspunkt uvist, om Kastrupgårdsskolen anvender disse

arealer. Beslutning herom afventer en senere politisk behandling.

Vedrørende eventuel etablering af et vendespor ved Københavns

Lufthavn Station på nordsiden af den eksisterende bane er Sund

og Bælt opmærksomme på områdets anvendelse. I den videre

planlægning vil hensynet til områdets brugere være betydende

for planlægning af anlægslogistikken, herunder i forhold til den

tunge trafik.

I relation til udvidelsen af Københavns Lufthavn Station bemær-

kes det, at Sund og Bælt vil koordinere anlægsarbejdet med Kø-

benhavns Lufthavn, Clarion Hotel og Comfort Hotel bl.a. ved at

indgå i en dialog herom med henblik på at tilrettelægge anlægs-

arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter.

Haveforeningen Havebyen Mozart giver udtryk for, at de ikke

tidligere har haft en god dialog med myndigheder vedrørende

trafiksikkerheden i forbindelse med tidligere store anlægsarbej-

der i Sydhavnen. Hertil bemærkes det, at der kan tages kontakt til

Sund og Bælt i anlægsperioden, som vil stå for den videre koordi-

nering med kommunen, som er ansvarlig myndighed.

Haveforeningen Frederikshøj giver udtryk for, at det tidligere har

været undersøgt om et vigespor i stedet kunne ligge på Amager

efter Sjællandsbroen. Hertil bemærkes det, at der i den helt indle-

dende fase har været undersøgt alternative lokationer. Der har

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 36/64

blandt andet været undersøgt muligheden for at placere overha-

lingsspor på Vestamager. De trafikale analyser viser imidlertid,

at den trafikalt mest optimale placering af overhalingsspor er ved

Kalvebod. Dette hænger sammen med, at formålet med overha-

lingsspor er, at godstog skal kunne flette ind i den øvrige togtrafik

mod Roskilde og Køge Nord i vestgående retning henholdsvis mod

Københavns Lufthavn i østgående retning. Dette hænger sammen

med, at køreplansstrukturen for passagertog er forskellig mod

henholdsvis vest og øst. En placering af overhalingsspor ved Kal-

vebod giver mulighed for netop at indpasse godstogene i køre-

planssystemerne både mod vest og mød øst. Dette vil ikke kunne

ske ved en placering på Vestamager.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår, at Sund og Bælt vil koordinere anlægsarbejdet med be-

rørte naboer, herunder Københavns Lufthavn, Clarion Hotel og

Comfort Hotel, bl.a. ved at indgå i en dialog herom med henblik

på at tilrettelægge anlægsarbejdet på den mest hensigtsmæssige

måde for alle parter. Høringssvarene giver ikke anledning til

yderligere ændringer af lovforslaget.

2.1.3.5. Inddragelse af borgere, høringsberettigede, høringsperi-

ode mv.

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II

bemærker, at de ikke fremgår af den

fremsendte høringsliste i forbindelse med høringen af lovudkastet.

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grundejerfor-

eningen Vildrose II har tidligere påpeget til Trafikstyrelsen, at de

finder, at de har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen

og bør få tildelt partsstatus. A/B Vildrose I, Grundejerforeningen

Vildrose og Grundejerforeningen Vildrose II anmoder om at blive

omfattet at eventuelle fremtidige høringer, som berører etablering

af overhalingsspor ved Kalvebod.

A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grundejerfor-

eningen Vildrose II bemærker i forbindelse med etableringen af

overhalingssporet, at de forventer at opleve store støj- og vibrati-

onsgener, idet boliger beliggende i A/B Vildrose I, Grundejerfor-

eningen Vildrose og Grundejerforeningen Vildrose II ligger 40 me-

ter fra baneanlægget og grænser direkte op til en af de foreslåede

byggepladser. I den forbindelse bemærker de, at de finder det afgø-

rende, at A/B Vildrose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grund-

ejerforeningen Vildrose II anerkendes som en direkte påvirket part

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 37/64

og således også, at de inddrages, og der tages hensyn til A/B Vild-

rose I, Grundejerforeningen Vildrose og Grundejerforeningen Vild-

rose II i forbindelse med anlæg og drift af projektet med overha-

lingsspor ved Kalvebod, herunder at de kan blive omfattet af en

eventuel kompensation i henhold til lovforslaget.

Foreningen Det Grønne Knæ

påpeger, at borgerne bør høres,

da projektet med overhalingsspor ved Kalvebod får store konse-

kvenser for lokalbefolkningen i forhold til støj- og vibrationsgener,

cykeltrafik samt adgangsforhold i området.

Haveforeningen Frederikshøj

anfører, at den efter deres op-

fattelse korte tid til at sætte sig ind i projektet med overhalingsspor

ved Kalvebod er en hæmsko for en ordentlig demokratisk proces.

Haveforeningen bemærker, at det er kompliceret stof, og derfor bør

der være ordentlig tid til, at man som ikke-fagprofessionel kan

bruge tiden på at sætte sig ind i og forstå indholdet af så omfat-

tende et materiale. Haveforeningen anfører, at berørte beboere i

området nær banen bør høres i ordentlig tid, særligt når der kan

være tale om ret markante støjgener i en længere anlægsperiode og

efterfølgende.

Haveforeningen Frederikshøj påpeger, at hvis projektet er en del af

større ombygninger af Ringstedbanen mm., har haveforeningen

svært ved at forstå, at det først nu kommer ud, at denne del af pro-

jektet skal laves.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S

bemærker i rela-

tion til udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, at Hotel Ope-

rations Copenhagen Airport A/S er operatør og lejer af hotellerne,

Clarion Hotel Copenhagen Airport og Comfort Hotel Copenhagen

Airport, beliggende i Københavns Lufthavn på ejendommene

matr.nr. 87b og 87c, begge Kastrup By, Kastrup, Ellehammersvej

18-22, 2770 Kastrup, som er ejet af et datterselskab til Københavns

Lufthavn, som dermed er udlejer.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S anfører, at hotellerne er

beliggende ca. 20 meter fra det område, hvor der i henhold til lov-

forslaget skal anlægges en ny perron som en del af udvidelsen af

jernbanen i Københavns Lufthavn. Hotellerne er således jernbane-

projektets nærmeste nabo.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S bemærker, at de ikke

fremgår af den høringsliste, som er fremsendt af Transportministe-

riet sammen med lovforslaget, men da hotellerne er beliggende

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 38/64

centralt i det berørte område, som tætteste nabo til jernbanepro-

jektet om udvidelse af Københavns Lufthavn Station, og Hotel

Operations Copenhagen Airport A/S som lejer og operatør af hotel-

lerne vil være væsentlig påvirket af lovforslagets retsvirkninger, har

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S en væsentlig retlig inte-

resse i at blive hørt i forbindelse med lovforslagets tilblivelse. Af

disse årsager mener Hotel Operations Copenhagen Airport A/S, at

de er høringsberettiget i forhold til lovforslaget. Hotel Operations

Copenhagen Airport A/S

har vedlagt en oversigt med to kort i deres

høringssvar, som illustrer hotellernes tætte beliggenhed til jernba-

neprojektet og placering af henholdsvis hotellernes værelser og

konferencefaciliteter i forhold til jernbaneprojektet.

Kongens Enghave Lokaludvalg

bemærker, at de desværre ikke

har haft mulighed for at lave borgerinddragelse for denne høring

grundet den korte høringsfrist. Dette er ærgerligt for en sag, der

har så stor indflydelse på lokalområdet.

Transportministeriet bemærker hertil samlet, at lovforslaget blev

sendt i offentlig høring den 13. november 2023 og havde hørings-

frist den 11. december 2023. Det giver samlet en høringsperiode

på 4 uger, hvilket ministeriet vurderer er rimelig tid til at læse

lovforslaget og komme med bemærkninger. Dertil skal det be-

mærkes, at Trafikstyrelsens screening af de miljømæssige konse-

kvenser af jernbaneprojekterne udvidelse af Københavns Luft-

havn Station samt overhalingssport ved Kalvebod har været i of-

fentlig høring i perioden den 20. september til den 20. oktober

2023 for så vidt angår overhalingssporet ved Kalvebod, og i peri-

oden 23. november 2023 til den 2. januar 2024 for så vidt angår

udvidelsen af Københavns Lufthavn Station.

I relation til borgerinddragelse for så vidt angår spørgsmål om

støj- og vibrationsgener bemærkes det, at Sund og Bælt i hele pe-

rioden for anlægget af overhalingssporet vil holde tæt kontakt

med alle projektets naboer. Det kan ske gennem direkte dialog

med Sund og Bælts dialogkonsulent, ved bilaterale møder og/eller

ved større informationsmøder. Den bredere kommunikation vil

blandt andet blive planlagt i samarbejde med relevante interes-

senter. Tilsvarende vil gøre sig gældende ved de andre jernbane-

projekter på Øresundsbanen.

Det bemærkes i relation til projektet for udvidelse af Københavns

Lufthavn Station, at Sund og Bælt løbende har inddraget borgere

både ved fysiske møder hos en udvalgt gruppe af repræsentanter

og ved et indkaldt borgermøde omkring projektets nye plan for

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 39/64

gennemførelse. Tilsvarende vil gøre sig gældende ved de andre

jernbaneprojekter på Øresundsbanen.

I relation til spørgsmålet om høringsberettigede og partsstatus

bemærker Transportministeriet hertil, at det er helt i overens-

stemmelse med normal procedure, at lovgivning ikke bliver sendt

i høring hos enkelte borgere, virksomheder, foreninger mv. De er

dog velkomne til at afgive et høringssvar, hvorfor lovforslaget er

offentlig tilgængeligt på høringsportalen.

Da der er tale om lov-

givning

–

og altså ikke en forvaltningsretlig afgørelse

–

giver det

efter Transportministeriets opfattelse ikke berørte borgere eller

virksomheder en partsstatus i forvaltningsretlig forstand i forbin-

delse med lovgivningsarbejdet.

Dog har Transportministeriet til-

stræbt at høre foreninger, skoler mv., som ligger tæt på jernbane-

projekter, såfremt kontaktoplysninger har været offentlige til-

gængelige.

Transportministeriet bemærker desuden, at der ikke findes ned-

skrevne regler om, hvem et lovforslag skal sendes til i forbindelse

med den offentlige høring.

På side 225 i Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet står føl-

gende:

”Det

er ikke muligt generelt at angive, hvem der bør høres

over udkast til lovforslag. I almindelighed kan det siges, at alle

myndigheder, organisationer m.v., der

–

praktisk eller mere prin-

cipielt eller ideelt

–

vil blive berørt af lovforslaget, bør høres.”

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforsla-

get.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Udvidelse af Københavns Lufthavn Station

DI Transport

bemærker til forslaget til den endelig løsning for

udvidelse af Københavns Lufthavn Station, at de nye perroner ved

stationen er illustreret under åben himmel. DI Transport påpeger,

at der tidligere har været planlagt et p-hus over sporene, hvilket

dermed gjorde det ud for en overdækning af stationen. P-huset er

efterfølgende blevet fravalgt, men en overdækning er ikke blevet

indtænkt som erstatning. Illustrationerne viser også en åben gang-

bro til at forbinde Terminal 3 med de nye perronspor.

DI Transport anfører i den forbindelse, at ifølge tal fra Trafikstyrel-

sen var stationen i 2022 den fjerdestørste fjern- og regionaltogssta-

tion i landet med 3,6 mio. årlige påstigere, hvor 44 % heraf tager i

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 40/64

retning mod København og de resterende mod Sverige. DI Trans-

port anfører endvidere, at der forventes et stigende antal togpassa-

gerer som følge af den stigende aktivitet i Københavns Lufthavn.

DI Transport bemærker, at de nye perroner fremover skal bruges af

alle tog i retning mod København, Fyn og Jylland. DI Transport

anfører, at det af hensyn til de mange rejsende, som ofte også har

bagage med, samt med viden om generelt højere nedbørsmængder,

bør undersøges, hvordan der konkret kan etableres og finansieres

overdækning af gangbro og perroner, for herved at sørge for bedst

mulig service for passagerne.

Transportministeriet bemærker hertil samlet,

projektet for ud-

videlse af Københavns Lufthavn Station er politisk godkendt, her-

under er der under hensyntagen til anlægsøkonomien taget poli-

tisk stilling til projektets udformning. På nuværende tidspunkt in-

deholder projektet læskure og venterum til overdækning.

2.2.2. Ekspropriation

Københavns Lufthavne A/S

bemærker, at der på nuværende

tidspunkt arbejdes på en aftale imellem Københavns Lufthavne

A/S og Sund og Bælt om en række forhold relateret til anlægspro-

jektet om udvidelse af Københavns Lufthavn Station, herunder

Sund og Bælts midlertidige brug af og rådighed over arealer og ad-

gangsveje ejet af Københavns Lufthavn, omlægning (midlertidigt

eller permanent) af ledningsanlæg tilhørende Københavns Luft-

havn samt deklarationer vedrørende ledninger og adgangsrettighe-

der på A/S Øresunds og Københavns Lufthavns arealer. Køben-

havns Lufthavne A/S anfører i den forbindelse, at der efter deres

opfattelse er tale om en positiv dialog, og det bør prioriteres, at ar-

bejdet videreføres og afsluttes med indgåelse af en aftale.

Københavns Lufthavne A/S bemærker yderligere,

at det

er afgø-

rende for lufthavnens daglige drift og operation, at der er en god

fremkommelighed på både motorvejen og de tilstødende veje i luft-

havnen, herunder Rundkørsel Vest og Øst samt lufthavnens øvrige

interne veje særligt Ellehammersvej. Københavns Lufthavne A/S

foreslår derfor, at dette hensyn indskrives i bemærkningerne til lo-

ven. På samme måde som for ledninger bør brug af lufthavnens

veje drøftes og planlægges sammen med lufthavnen med henblik

på at tilrettelægge anlægsarbejdet på den mest hensigtsmæssige

måde for begge parter. Dette understøttes af, at der i samme an-

lægsperiode planlægges udvidelse af Øresundsmotorvejen, som

også kan medføre ændringer i vejnettet og dermed adgangen til og

fra lufthavnen.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 41/64

Transportministeriet bemærker hertil samlet, at Sund og Bælt

både forud for og i forbindelse med anlægsarbejder for alle tre

jernbaneprojekter vil indgå dialog med de relevante myndigheder

og naboer med det formål at minimere trafikale og logistiske ud-

fordringer, således gennemførelsen af jernbaneprojekterne i vi-

dest mulige omfang tilrettelægges således, at de gennemføres til

mindst mulige gene for omgivelserne. Sund og Bælt vil endvidere

søge tilsikret, at der er en god fremkommelighed på de tilstødende

veje omkring jernbaneprojekterne, herunder også Københavns

Lufthavns interne veje. Sund og Bælt vil i videst muligt omfang

forsøge at indgå frivillige aftaler med henholdsvis ledningsejere

samt adgangsarealernes ejere om midlertidig eller permanent rå-

dighed over arealerne. På nuværende tidspunkt afsøger Sund og

Bælt i samarbejde med Københavns Lufthavn mulighederne for at

opnå en frivillig aftale angående arealer og ledningsforhold mv.

Såfremt frivillig aftale ikke kan indgås, vil det være nødvendigt at

gennemføre ekspropriation med henblik på at opnå den fornødne

råden samt øvrige rettigheder til gennemførelse af projektet, da

pågældende veje er de eneste veje frem til arbejdspladsen. I den

forbindelse vil hensyn til ejerne blive varetaget som led i en even-

tuel ekspropriationsproces af kommissarius som led i prøvelse af

opfyldelsen af nødvendighedskravet.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår, at Sund og Bælt i videst mulige omfang vil koordinere an-

lægsarbejdet med berørte naboer, herunder Københavns Luft-

havn, Clarion Hotel og Comfort Hotel, bl.a. ved at indgå i en dia-

log herom med henblik på at tilrettelægge anlægsarbejdet på den

mest hensigtsmæssige måde for alle parter.

Høringssvaret giver

ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget.

2.2.3. Regulering af støj og vibrationer fra byggeriet

Haveforeningen Kalvebod

bemærker, at der i lovforslaget

blandt andet ikke er taget hensyn til de væsentlige påvirkninger,

som jernbaneprojekterne vil medføre på naboerne og området.

Haveforeningen Kalvebod anfører, at Københavns Kommunes for-

skrift overordnet har til hensigt at skabe en generel og ensrettet

miljøregulering af aktiviteter, som ellers ikke er nærmere reguleret.

Haveforeningen Kalvebod er af den opfattelse, at de fastsatte græn-

seværdier i forskriften derfor er udtryk for en generel politisk hold-

ning til, hvor meget naboer til midlertidigt arbejde maksimalt skal

tåle. Haveforeningen Kalvebod mener derfor, at der ikke er grund-

lag for at tilsidesætte grænseværdierne for enkelte projekter, når

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 42/64

grænseværdierne er fastsat af hensyn til den absolutte grænse for,

hvad naboer skal tåle ved midlertidige anlægsprojekter.

Haveforeningen Kalvebod bemærker hertil, at Københavns Kom-

munes forskrift i forvejen har undtaget særligt støjende aktiviteter

for støjgrænseværdierne i forskriftens bilag A, hvor der i stedet er

vedtaget en tidsmæssig begrænsning. Herved er det sikret, at sær-

ligt støjende bygge- og anlægsaktiviteter stadig kan udføres, men

under hensyntagen til tålegrænsen for naboerne, da arbejdet alene

må finde sted på hverdage mandag til fredag kl. 07:00

–

19:00.

Haveforeningen Kalvebod bemærker endvidere, at Københavns

Kommunes forskrift indeholder i § 11 en hjemmel til, at Center for

Miljø kan tillade, at bygge- og anlægsarbejder, som ikke kan over-

holde grænseværdierne for støj inden de i Forskriftens § 3 nævnte

tidsrum, må udføres i en begrænset periode inden for disse tids-

rum. Den eksisterende regulering af gener for støj- og vibrationer

rummer således allerede mulighed for, at Københavns Kommunes

forskrift kan fraviges indenfor nogle afgrænsede rammer.

Haveforeningen Kalvebod giver udtryk for, at Københavns Kom-

munes forskrift tager højde for, at særligt støjende arbejder skal

kunne gennemføres samtidig med, at der tages hensyn til naboer. I

nærværende tilfælde er der således ikke fare for, at projektet for

etablering af overhalingsspor ved Kalvebod ikke kan gennemføres,

hvis Københavns Kommunes forskrift finder anvendelse, hvorfor

der ikke er behov for muligheden for at tilsidesætte grænseværdi-

erne.

Haveforeningen Kalvebod giver endvidere udtryk for, at en generel

mulighed for at tilsidesætte grænseværdierne og tidsrummene i

Københavns Kommunes forskrift medfører en stor usikkerhed for

beboerne i Haveforeningen Kalvebod, som herefter ikke på forhånd

vil kende grænseværdierne for støj og vibrationer samt det tids-

rum, hvor der må påregnes gener.

Haveforeningen Kalvebod bemærker dertil, at der i lovforslaget

ikke tages højde for, at der er tale om en meget lang anlægsperiode,

hvor naboerne er i risiko for en væsentlig påvirkning som følge af

støj og vibrationer.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S

har med stor til-

fredshed noteret, at der i lovforslaget er taget højde for Hotel Ope-

rations Copenhagen Airport A/S’ tidligere bemærkninger til udvi-

delsen af Københavns Lufthavn Station, som har været drøftet med

Sund og Bælt i 2022 og 2023, idet det på side 12 i bemærkningerne

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 43/64

til lovforslaget

fremgår, at ”[d]et

mest støjende arbejde forventes

udført medio juni til medio august 2025 med henblik på at genere

hotellernes konferenceaktivitet mindst muligt”.

Hotel Operations

Copenhagen Airport A/S genbekræfter, at udførelse af støjende an-

lægsarbejder i denne sommerferieperiode fortsat er den mest hen-

sigtsmæssige, idet hotellerne, Clarion Hotel Copenhagen Airport

og Comfort Hotel Copenhagen Airport, har væsentlig reduceret

konference- og mødeaktivitet i denne periode.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S

bemærker dog, at lov-

forslaget ikke indeholder en garanti for, at arbejderne faktisk plan-

lægges udført i denne periode, og ej heller en garanti for, at arbej-

derne faktisk udføres i denne periode. På trods af intentionen om

at tilrettelægge anlægsarbejderne til mindst mulig gene for omgi-

velserne, herunder for hotellerne, fremgår det desuden på side 21 i

bemærkninger til lovforslaget, at det i forbindelse med anlægsakti-

viteternes udførelse

”næppe [vil] kunne undgå[s], at der i perioder

vil blive påført omgivelserne eksempelvis støj eller vibrationer,

der vil kunne opleves generende”.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S bemærker endvidere, at

det følger på side 10 i bemærkningerne til lovforslaget, at anlægsar-

bejderne planlægges udført,

således ”at

meget støjende arbejder

prioriteres udført i dagtimerne […]. Der vil dog fortsat være visse

støjende arbejder, som skal gennemføres i aften- og natteti-

merne.”

Det undrer Hotel Operations Copenhagen Airport A/S, at

lovforslaget ikke tager højde for, at hotellerne driver forretning i

både dag-, aften- og nattetimerne, da udførelse af anlægsarbejder i

dagtimerne også vil være til stor gene for driften af hotellerne, sær-

ligt i forhold til afholdelse af konferencer og møder samt sent over-

nattende flypersonale, der har behov for at sove uforstyrret i alle

døgnets timer.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S understreger desuden,

at selvom de mest støjende arbejder udføres i ovenstående som-

merperiode, så vil udførelsen af arbejderne i alle tilfælde påvirke

driften af hotellerne negativt. Men i det omfang, at planlægningsin-

tentionen ikke kan realiseres, dvs. at de mest støjende anlægsarbej-

der ikke udføres i sommerperioden, vil det have yderligere vidtræk-

kende negative konsekvenser for hotellerne. Hotel Operations Co-

penhagen Airport A/S påpeger, at i det tilfælde vil det betyde væ-

sentlig negativ påvirkning af hotellernes drift og dermed medføre

væsentlig omsætningsnedgang, foruden konsekvenser for hoteller-

nes ry og omdømme. Hotel Operations Copenhagen Airport A/S

anfører, at det skyldes, at væsentlige støjgener, som for eksempel

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 44/64

spunsarbejde, vil umuliggøre følgende: 1) udlejning af samtlige ho-

telværelser (idet spunsarbejde, som overskrider støjkrav og giver

tilhørende vibrationer, erfaringsmæssigt ikke kun vil påvirke de

værelser, som er beliggende ud mod jernbaneprojektet for udvi-

delse af Københavns Lufthavn Station), herunder: 2) udlejning af

hotelværelser til flypersonale, som har behov for at sove uforstyrret

i både dags-, aften- og nattetimerne, hvilket er en væsentlig del af

hotellernes forretning, og 3) afholdelse af større konferencer i han-

garen på Comfort Hotel Copenhagen Airport, som allerede nu er

booket og planlagt flere år ud i fremtiden, samt 4) anvendelse af

hotelværelser og/eller øvrige mødefaciliteter beliggende i hotel-

lerne, der til dagligt anvendes som arbejdsstationer for udenland-

ske forretningsfolk i løbet af dagtimerne, i den periode, hvor arbej-

derne pågår.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S anfører yderligere, at

eventuelle forsinkelser med jernbaneprojektet for udvidelse af Kø-

benhavns Lufthavn Station, som i sagens natur ikke kan forudsiges

og varsles, vil medføre en stor risiko for aflysning af allerede

bookede hotelværelser og planlagte konferencer, hvilket udover de

umiddelbare økonomiske konsekvenser, også vil påvirke hoteller-

nes ry og omdømme med væsentlige følger i tiden efter jernbane-

projektet er færdigt.

Københavns Lufthavne A/S

bemærker, at Københavns Luft-

havn har udlejet arealer umiddelbart syd for det planlagte stations-

byggeri til selskabet Copenhagen Airport Hotels A/S, som ejer de

to hotelejendomme, der er udlejet til selskabet Strawberry, der dri-

ver de to hoteller (Clarion og Comfort Hotels). Københavns Luft-

havne A/S bemærker, at anlægsarbejderne for den nye station

kommer til at foregå tæt på de to hoteller, og at der skal udføres

spunsningsarbejde i ca. 8 uger, hvilket vil medføre en betydelig

støj- og vibrationsmæssig gene i området. Da hotellerne afholder

konferencer og møder, der kan være planlagt i op til 24 måneder,

er det kritisk, hvis spunsarbejdet gennemføres samtidig med afhol-

delsen af disse.

Københavns Lufthavne A/S bemærker, at Københavns Lufthavn og

Sund og Bælt Holding A/S har haft en god dialog om tidspunktet

for spunsningen. Københavns Lufthavne A/S har i den forbindelse

foreslået, at arbejdet foretages i perioden medio juni til medio au-

gust, hvor der ikke afholdes konferencer, selvom arbejdet fortsat vil

kunne genere overnattende hotelgæster. Sund og Bælt Holding A/S

har tilkendegivet, at man vil tilstræbe at gennemføre arbejdet i den

periode, men vil ikke garantere dette.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 45/64

Tårnby Kommune

bemærker, at de er overordnet forstående

overfor Transportministeriets bekymringer om fremdriften af op-

gradering af Øresundsbanen, herunder de samfundsøkonomiske

overvejelser i et af Danmarks mest centrale infrastrukturelle knu-

depunkter. Tårnby Kommune anfører, at Transportministeriet dog

synes at tilsidesætte karakteren af støjkompleksiteten i nærområ-

det omkring Øresundsbanen, hvor der allerede i dag eksisterer nær

3.000 støjbelastede boliger og forventelig ca. 4.000 støjbelastede

boliger i 2040, jf. miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Øre-

sundsmotorvejen.

Tårnby Kommune anfører, at Transportministeriet retvisende gør

opmærksom på i deres redegørelse til lovforslaget, at formålene

med miljøbeskyttelsesloven er at værne om natur og miljø, så sam-

fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

blandet andet menneskets livsvilkår. Tårnby Kommune bemærker

dog, at Transportministeriet i deres redegørelse til lovforslaget ikke

vægter på noget tidspunkt befolkningens sundhed i deres sam-

fundsøkonomiske betragtninger. Her kan blandt andet henvises til

EU’s miljøagentur vurdering af længerevarende udsættelse af støj

fra omgivelserne kan føre til hjertekarsygdomme og metaboliske

effekter, nedsat kognitiv indlæring hos børn, samt alvorlige gener

og søvn forstyrrelser jf. Miljøstyrelsen, Støj og Sundhed. Tårnby

Kommune anfører, at de derfor ser det som en væsentlig mangel, at

Transportministeriet i deres redegørelse ikke har medtaget konse-

kvenserne på befolkningens sundhed før, der ved lov afviges fra be-

stemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven samt drages konklusioner

om væsentligheden af lovindgrebet. Herunder at vurderingen af lo-

vens væsentlighed bør belyses i forhold til støjkompleksiteten i om-

rådet omkring Øresundsbanen.

Tårnby Kommune bemærker dertil, at der ikke redegøres for de

kumulative støjeksponeringer som konsekvens af flere større infra-

strukturprojekter i nærområdet, herunder Udvidelse af Øresunds-

motorvejen, etablering af Østlig Ringvej og Plan over udvikling af

Københavns Lufthavne. Tårnby Kommune synes, at Transportmi-

nisteriet forenkler midlertidigheden af projektet for udvidelsen af

Københavns Lufthavn Station i forhold til den længerevarende

støjeksponering over adskillige årrække fra områdets andre infra-

strukturprojekter.

Tårnby Kommune påpeger, at netop grundet Øresundsstræknin-

gens store samfundsøkonomiske interesser og iboende støjkom-

pleksitet synes det retsmæssigt, at Transportministeriet indtænker

en mere helhedsorienteret tilgang til støjbekæmpelse, før bestem-

melserne i miljøbeskyttelsesloven fraviges. Her kan blandt andet

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 46/64

henvises til den helhedsorienteret indsats for bekæmpelse af trafik-

støj omkring statsvejene, jf. Infrastrukturplan 2035 af den 28. juni

2035. Tårnby Kommune er af den opfattelse, at det derfor synes

proportionelt, at staten med forslag til lov om opgradering af Øre-

sundsbanen, realisering af Infrastruktur plan 2035 og Plan over

udviklingen af Københavns Lufthavne A/S afdækker støjforhol-

dende langs Øresundsstrækningen med henblik på yderligere støj-

reducerende tiltag i området. For eksempel i form af ekstra støj-

skærme eller motorvejsoverbygning, herunder og i lighed med Øst-

lig Ringvej, at undersøge muligheden for at udnytte Danmarks er-

faring og anlæg af tunnelelementfabrik til Femern Bælt-forbindel-

sen til overdækning af Øresundsmotorvejen, der allerede er anlagt i

en nedsænket tracé.

Tårnby Kommune opfordrer til et forpligtigende samarbejde foran-

lediget af Transportministeriet, der afsøger en helhedsorienteret

løsning til støjbekæmpelse i nærområdet omkring Øresundsstræk-

ningen.

Transportministeriet skal understrege, at jernbaneprojekterne er

omfattet af jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurde-

ring, hvor Trafikstyrelsen er myndighed, og jernbaneprojekternes

vibration- og støjpåvirkning vil således blive behandlet af Trafik-

styrelsen i et administrativt spor. Trafikstyrelsen vil i relation til

jernbaneprojekternes natur-, miljø- og klimapåvirkning træffe af-

gørelse om, hvorvidt der kan gives administrativ tilladelse til an-

læg under en række nærmere fastlagte vilkår, eller om at der ikke

skal foretages en miljøkonsekvensvurdering. Dette betyder ek-

sempelvis i relation til støj og vibrationer, at såfremt et af jernba-

neprojekterne eksempelvis overstiger den relevante kommunes

støjforskrift, vil Trafikstyrelsen i den givne afgørelse bemærke, at

Sund og Bælt skal ansøge om dispensation herfor hos kommunen.

Jernbaneprojekterne vil således

som udgangspunkt skulle kunne

rummes indenfor reglerne herom, herunder den relevante kom-

munes lokale forskrifter vedrørende støj, vibrationer mv., og det

tilstræbes, at jernbaneprojekterne planlægges således, at anlægs-

arbejderne ikke overskrider gældende støj- og vibrationsgrænser.

Lovforslagets § 2 giver alene transportministeren mulighed for at

fastsætte regler om støj og vibrationer, hvorefter Sund og Bælt

skal efterkomme disse regler i forbindelse med anlæg af jernbane-

projekterne, såfremt det ud fra en konkret vurdering vil være

nødvendigt for gennemførelse eller at undgå væsentlig forsinkelse

eller fordyrelse af de bestemte jernbaneprojekter. I sådanne til-

fælde vil regler om støj og vibrationer efterfølgende blive fastsat i

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 47/64

en bekendtgørelse. Lovforslaget i sig selv fraviger derfor ikke de

fastsatte støj- og vibrationsgrænseværdier.

At der i § 2 i lovforslaget er indsat en mulighed for transportmini-

steren til at fravige gældende grænseværdier for støj og vibratio-

ner, indebærer ikke, at de bagvedliggende hensyn ikke varetages i

det konkrete jernbaneprojekt. De nævnte hensyn varetages i ste-

det af transportministeren i jernbaneprojektet efter reglerne i lov-

forslaget og i en efterfølgende bekendtgørelse. Endvidere giver

lovforslaget mulighed for, at der fastsættes regler for kompensa-

tion, såfremt transportministeren fastsætter sådanne regler om

gener og støj.

I relation til Trafikstyrelsens behandling af jernbaneprojekternes

konsekvenser i forhold til påvirkning af det omkringliggende

miljø henvises endvidere til afsnit 2.1.3.1. for en uddybning af

spørgsmålet. I relation til projektet for udvidelse af Københavns

Lufthavn Station bemærkes det dog, at kumulative påvirkninger i

forhold til støj- og vibrationspåvirkninger vurderes som led af ud-

arbejdelse af miljøscreening af udvidelsen af København Lufthavn

Station. Det er i den forbindelse vurderet, at der ikke er nogen ku-

mulative effekter knyttet til de støjpåvirkninger, som projektet

skaber. Trafikstyrelsen er myndighed for vurderingen af, hvor-

vidt Sund og Bælts vurdering af dette spørgsmål er fyldestgø-

rende.

Gældende for alle tre jernbaneprojekter er, at anlægsarbejderne

for jernbaneprojekterne planlægges således, at der i videst mulige

omfang bliver taget højde for, at støjende aktiviteter gennemføres

til mindst mulige gene for berørte naboer mv. I relation til udvi-

delsen af Københavns Lufthavn Station har Sund og Bælt i forbin-

delse med planlægningen været i dialog med og fået forslag fra

Tårnby Kommune, berørte borgere, Københavns Lufthavn og

dennes hoteller. I forlængelse heraf er det bl.a. forsøgt tilsikret, at

jernbaneprojektet tilrettelægges således, at eksempelvis spuns-

ning kun gennemføres i dagtimerne, og at de mest støjende ar-

bejde udføres medio juni til medio august 2025 med henblik på at

genere hotellernes konferenceaktiviteter mindst muligt. Endvi-

dere er der med lovforslaget givet mulighed for en kompensati-

onsordning.

Det er dog i sidste ende en afvejning imellem på den ene side at

genere naboerne til jernbanen mindst muligt, og på den anden

side at sikre, at jernbaneprojekterne færdiggøres, således jernba-

nestrækningen kan understøtte mulighederne for en bedre punkt-

lighed samt håndtere den forventede stigning i togtrafikken, når

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 48/64

Femern Bælt-forbindelsen åbner. Eventuelle fravigelserne vil så-

ledes bl.a. være med til at sikre projekternes fremdrift, da Folke-

tinget ved vedtagelsen af loven har taget stilling til, at jernbane-

projekterne skal gennemføres.

For så vidt angår støjgener i driftsfasen, reguleres dette ikke med

nærværende lovforslag. Lovforslaget omfatter alene anlæg af

jernbaneprojekterne. Der henvises til afsnit 2.1.3.3. for yderligere

uddybning af omfang af perioder med støjbelastning og efterføl-

gende støjgener.

Transportministeriet har noteret sig, at Tårnby Kommune opfor-

drer til, at der igangsættes et samarbejde mellem Transportmini-

steriet og kommunen med henblik på at udarbejde en helhedsori-

enteret løsning for samtlige anlægsprojekter i kommunen.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår de kumulative forhold i relation til kompensationsordnin-

gen.

2.2.3.1. Afgrænsning af kompensationsordningen og erstatnings-

muligheder

Dansk Erhverv

bemærker, at såfremt anlægsarbejdet medfører

dokumenterbare tab for de omfattede virksomheder m.v., eksem-

pelvis fordi spunsningsarbejdet mod forventning også må foretages

udenfor feriesæsonen, foreslår Dansk Erhverv, at man i dette kon-

krete tilfælde indarbejder i lovforslaget, at virksomhederne kan

kompenseres for dokumenterede relaterbare udgifter, manglende

indtægter og andre tab.

DI Transport

opfordrer til, at bygherre forpligtes til at nedbringe

varigheden af den periode, hvor de særligt generende arbejder fo-

retages. Dette kan eksempelvis gøres ved, at bygherre og særligt

berørte virksomheder forhandler en kompensation til virksomhe-

derne med udgangspunkt i virksomhedernes dokumenterede tab

som følge af anlægsarbejderne.

Haveforeningen Havebyen Mozart

giver udtryk for, at de be-

rørte bygninger skal gennemgås, så eventuelle senere sætningsska-

der kan dokumenteres. Haveforeningen Havebyen Mozart efter-

spørger inden arbejdet igangsættes en afklaring af, hvilke erstat-

ningsmuligheder der findes, samt hvilke muligheder der er for at

flytte, mens arbejdet med nedramning af spuns står på.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 49/64

Haveforeningen Kalvebod

ser positivt på, at der etableres lov-

hjemmel til at give tilbud om midlertidigt ophold uden for eget

hjem eller kontant kompensation. Haveforeningen anfører dog, at

ordningen imidlertid ikke skal være begrænset til at gælde for me-

get støjende anlægsarbejder, der udføres om aftenen og natten,

som det fremgår af bemærkningerne til § 3. Haveforeningen Kalve-

bod henviser til, at der allerede i henhold til Københavns Kommu-

nes forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og an-

lægsarbejder i Københavns Kommune

kan forekomme ”særligt stø-

jende anlægsarbejder” i tidsrummet 07.00 til 19.00 på hverdage,

hvorfor adgangen til kompensation også bør kunne dække udgifter

til genhusning eller ret til kompensation, hvis sådanne arbejder

medfører ekstraordinære gener.

Haveforeningen Kalvebod bemærker endvidere, at der i lovforsla-

get alene er taget højde for, at en overskridelse af støj og vibratio-

ner kan medføre forøgede gener for de omboende, som kan mod-

tage erstatning eller midlertidige ophold uden for eget hjem. Der er

imidlertid ikke taget stilling til, at en overskridelse af grænseværdi-

erne for støj og vibrationer kan medføre uoprettelig skade på om-

rådet og Haveforeningen Kalvebods boliger. Haveforeningen Kal-

vebod giver udtryk for, at haveforeningen er i særlig risiko for, at

der kan opstå sætningsskader som følge af de voldsomme vibratio-

ner, og Haveforeningen Kalvebod anfører, at der derfor ikke bør gi-

ves tilladelse til at overskride grænseværdierne for støj og vibratio-

ner i Københavns Kommunes forskrift.

Haveforeningen Kalvebod påpeger, at der er risiko for væsentlige

påvirkninger som følge af særlig støj- og vibrationsgener, som alle-

rede foreligger ved grænseværdierne fastlagt i Københavns Kom-

munes forskrift, men at risikoen vil forøges markant ved en tilla-

delse til fravigelse af grænseværdierne. Haveforeningen anfører, at

der med lovforslaget alene er taget stilling til midlertidige gener

under anlægsarbejdet, men der er ikke foretaget vurderinger af ri-

sikoen for uoprettelige skader.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S

bemærker, at i

forbindelse med den tidligere dialog med Sund og Bælt, har Hotel

Operations Copenhagen Airport A/S estimeret det forventede om-

sætningstab, hvis jernbaneprojektet for udvidelse af Københavns

Lufthavn Station forsinkes og/eller udføres udenfor det angivne

tidsrum for særligt støjgenerende anlægsarbejder. Beregningen af

kompensation for Clarion Hotel Copenhagen Airport og Comfort

Hotel Copenhagen Airport gentagnes her og er baseret på gennem-

snitlige omsætningstal for september og oktober måned i hen-

holdsvis 2021 og 2022. Konsekvenser under spunsningsarbejde er:

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 50/64

1) at konference- og mødefaciliteter ikke kan udlejes, og 2) hotel-

værelser, der vender mod banelegemet og arbejderne, som gen-

nemføres i forbindelse med jernbaneprojektet, ikke kan udlejes

svarende til 50% af hotelværelserne på for Clarion Hotel Copenha-

gen Airport og 66,67 % af hotelværelserne på Comfort. Den sam-

lede kompensation for omsætningstab beregnes til en dagspris på

DKK 531.040 ekskl. moms.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S anfører, at Sund og

Bælt oprindeligt har varslet 82 dage med spunsningsarbejde og af-

hængig af, hvor mange af disse dage, der kan planlægges og afvik-

les i perioden 20. juni til 20. august, vil en samlet kompensation

for omsætningstab beløbe sig til et estimeret beløb på mellem DKK

11.151.840 og DKK 43.545.280, begge ekskl. moms. Hertil kommer

betaling af økonomisk kompensation til hotel- og konferencegæ-

ster, som følge af aflysninger og/eller ombookinger.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S bemærker i lyset af

ovenstående, at det undrer dem, at lovforslagets kompensations-

ordning, jf. lovforslaget § 3, ikke muliggør betaling af kompensa-

tion til virksomheder, som er naboer til jernbaneprojektet for udvi-

delse af Københavns Lufthavn Station, og som på tilsvarende både

generes af støj. Efter Hotel Operations Copenhagen Airport A/S’

opfattelse vil virksomheder

–

i særdeleshed virksomheder som dri-

ver hotel

–

i lige så høj grad som almindelige borgere kunne være

generet af støjgener fra jernbaneprojektet, og ikke alene i aften- og

nattetimerne, men også i dagtimerne.

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S anfører dernæst, at det

derfor undrer dem, at der i lovforslaget ikke er prioritet kompensa-

tion til de virksomheder, som berøres af støjgenerne, og det er efter

Hotel Operations Copenhagen Airport A/S opfattelse ikke accepta-

belt, særligt når man tager den væsentlige omsætningsnedgang,

som Hotel Operations Copenhagen Airport A/S står overfor i til-

fælde af jernbaneprojektet for Københavns Lufthavn Station reali-

sering, i betragtning.

Kongens Enghave Lokaludvalg

understreger, at der skal være

krav om tilstrækkelige kompensationer for støj og vibrationer, her-

under regler om tilbud om ophold uden for eget hjem eller kontant

kompensation til naboer, som udsættes for meget støjende arbejde.

Kongens Enghave Lokaludvalg bemærker, at genhusningsmulighe-

der derudover også bør indgå som en del af disse tilbud. Dette bør

ikke kun gælde i aften- og nattetimerne, som lovforslaget på nuvæ-

rende tidspunkt lægger op til, men også i dagtimerne, da der er

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 51/64

mange borgere, der er hjemme i disse tidsrum (herunder ældre,

folk på barsel mv.).

Københavns Lufthavne A/S

værdsætter, at Sund og Bælt Hol-

ding A/S i videst muligt omfang vil søge at tage hensyn til hoteller-

nes forretning. Men hvis tidspunktet for spunsarbejdet forskydes

ind i konferencesæsonen, vil det medføre betydelige økonomiske

tab for hotellerne

–

både i form af indtægtstab og mulige erstat-

ningskrav. Det konkrete indtægtstab vil således afhænge af anlægs-

periodens længde og placering.

Københavns Lufthavne A/S anfører, at det af lovteksten fremgår, at

beboere, der er naboer, og som forstyrres af støj og vibrationsgener

om aftenen og natten, kan kompenseres. Københavns Lufthavne

A/S foreslår, at det indarbejdes i lovteksten, at også virksomheder

kan kompenseres for dokumenterede tab som følge af arbejdets

medfølgende støj- og vibrationsgener, herunder omsætningstab og

erstatningskrav. Københavns Lufthavne A/S bemærker i den for-

bindelse, at der i særlige situationer ved tidligere anlægsarbejder er

givet kompensation til erhvervsdrivende, der har mistet betydelig

omsætning som følge af anlægsarbejde. Københavns Lufthavne

A/S foreslår,

at det under skemaets punkt ”Økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet” anføres, at hotellerne potentielt vil miste

et betydeligt millionbeløb i forbindelse med udvidelsen af Køben-

havns Lufthavn Station gennemførelse, hvis overstående bemærk-

ninger ikke medtages i lovforslaget.

For så vidt angår bemærkningerne om og forslag til kompensati-

onsordningen bemærkes det samlet hertil, at formålet med kom-

pensationsordningen er at sikre naboers miljøbeskyttelsesmæs-

sige hensyn i de tilfælde, hvor miljøbeskyttelseslovens regler om

støj samt regler og lokale forskrifter udstedt i medfør heraf fravi-

ges. Det bemærkes endvidere, at i overensstemmelse med sædvan-

lig praksis tilbydes borgere, men ikke virksomheder, kompensa-

tion for aften- og natarbejde, og der ydes ikke kompensation for

forurening og gener om dagen, uanset om disse overstiger even-

tuelle lokale forskrifter i den berørte kommune.

Transportministeriet bemærker endvidere, at det efter gældende

ret ikke vurderes muligt at tilbyde berørte borgere kompensation

for aften- og natarbejde i forbindelse med de konkrete jernbane-

projekter, medmindre dette er særskilt reguleret ved lov. Det fore-

slås således med lovforslaget, at der kan indføres en lovbestemt

kompensationsordning til beboere, som udsættes for gener, der er

større end, hvad miljøbeskyttelsesloven og reglerne udstedt i med-

før heraf normalt tillader. Med kompensationsordningen ønskes

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 52/64

hensynet til private borgeres nattesøvn i nattetimerne imødekom-

met, og den foreslåede ordning tilsigter at afhjælpe dem, der vil

være allerværst ramt, mens almindelige, støjende arbejder eller

vibrationer generelt vil blive anset for at skulle accepteres. Samlet

set er det vurderingen, at lovforslaget varetager både hensynet til

virksomheder (nedbringelse af arbejdstimer i dagtimerne, hvor-

med anlægsarbejderne kan udføres inden for en kortere periode),

borgerne (tilbud om kompensation i aften- og nattetimerne) og

hensynet til fremdriften i vigtige jernbaneinfrastrukturprojekter,

herunder at den trafikale afvikling af jernbanetrafikken forstyr-

res mindst muligt. Hertil bemærkes det, at omfanget af de stø-

jende arbejder som udgangspunkt ikke forventes at omfatte lange

perioder. Der henvises til afsnit 2.1.3.3. for yderligere uddybning

heraf.

Det bemærkes endvidere, at de nærmere tekniske krav til fastsæt-

telse af takster, mulighed for ophold uden for eget hjem og udbe-

taling af kompensation ikke reguleres i nærværende lovforslag,

men vil (såfremt en fravigelse vil være nødvendig) fremgå ved

udmøntning af bekendtgørelse og vil

blive om nødvendigt fast-

lagt, når der er gennemført endelige støjberegninger. Lovforsla-

get har dermed ikke en indvirkning på gældende lokale forskrifter

mv.

Da lovforslaget ikke

i sig selv medfører regulering heraf,

det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere omfanget af

eventuelle tab som følge af støj og vibrationer. Der henvises til af-

snit 2.2.3. for yderligere uddybning af dette.

Lovforslagets forslåede kompensationsordning påvirker i øvrigt

ikke anvendelse af de almindelige erstatningsretlige regler for

forhold, der ikke er omfattet af eventuelle fastsatte regler om støj

og vibrationer, hvorfor erhvervsdrivende, virksomheder samt

borgere fortsat kan søge om erstatning efter dansk rets alminde-

lige erstatningsregler.

Det bemærkes i den forbindelse, at i henhold til den forslåede § 4,

at der skal udbetales ekspropriationserstatning for overtagelse af

arealer mv., såfremt dette ikke kan ske ved frivillig aftale. Det er

Ekspropriationskommissionen, som har hjemmel til at fastsætte

erstatningens størrelse. Ekspropriationskommissionen kan i den

forbindelse også tage stilling til, hvorvidt der skal give erstatning

for eventuelle naboretlige gener i form af støj, vibrationer mv.,

som følge af en overskridelse af den naboretlige tålegrænse. I sid-

ste ende kan erstatningsspørgsmålet vedrørende ovennævnte for-

hold indbringes for domstolene son nævnt ovenfor.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 53/64

Der vurderes på den baggrund ikke at være grundlag for at æn-

dre kompensationsordningen, herunder grundlag for en kompen-

sationsordning for erhvervsdrivende og virksomheder.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer.

2.2.4. Grundvandssænkning og udledning af spildevand

Haveforeningen Kalvebod

bemærker i relation til lovforslagets

§ 8, stk. 2, at hovedformålene med klageadgang er at sikre borger-

nes retssikkerhed og sikring af materielt og formelt korrekte afgø-

relser. Hvis en klage over en tilladelse måtte føre til hjemvisning til

fornyet behandling, vil dette således være udtryk for, at den pågæl-

dende tilladelse ikke var korrekt i henhold til loven. En forsinkelse

der skyldes hjemsendelse af en tilladelse fra et klagenævn, kan der-

for ikke anses som værende unødigt. Haveforeningen Kalvebod an-

fører, at det vil være særligt uhensigtsmæssigt at afskære klagead-

gangen efter henholdsvis vanforsyningsloven og miljøbeskyttelses-

loven ved tilladelser om eksempelvis grundvandssænkning og bort-

ledning af grundvand, da sådanne tilladelser kan være forbundet

med blandt andet miljøpåvirkninger.

Haveforeningen Kalvebod anfører endvidere, at en afskæring af

klageadgangen i forhold til afgørelser efter henholdsvis lov om

vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse vil være uhensigtsmæs-

sigt og i strid med formålet bag principperne om administrativ re-

kurs.

Københavns Kommune

konstaterer generelt, at lovforslaget

fastslår, at udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28

ikke skal ske i kommunalt regi, men at kompetencen flyttes til Tra-

fikstyrelsen. Københavns Kommune bemærker, at Københavns

Kommune ikke nævnes i afsnit 3.4.2 i bemærkninger til loven, hvor

det beskrives, hvilke myndighedskompetencer, der flyttes til Tra-

fikstyrelsen. Det fremgår ligeledes af afsnit 3.4.2., at Trafikstyrel-

sen vil høre Miljøstyrelsen som høringspart, da Miljøstyrelsen har

særlige miljøfaglige kompetencer. Der nævnes ikke høringer af de

berørte kommuner.

Københavns Kommune udtrykker bekymring for, hvis enkeltpro-

jekter, såsom udvidelsen af Øresundsbanen, kan medføre ændrin-

ger i vandområdeplanerne uden, at det er koordineret med kom-

munale indsatser og andre tiltag fra kommuner og forsyninger.

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 54/64

Københavns Kommune ønsker desuden fagligt at gøre opmærksom

på forhold omkring afvanding, som også indgår i Københavns

Kommunes høringssvar til Trafikstyrelsen i forbindelse med VVM-

screeningen af projektet for etablering af overhalingsspor ved Kal-

vebod. Københavns Kommune bemærker, at udledning af overfla-

devand fra etableringsfasen forventes at være væsentlig forskellig

fra den eksisterende udledning af overfladevand. Københavns

Kommune påpeger, at det er vigtigt, at der tages stilling til, om den

fremtidige udledning af dræn og overfladevand fra arealet kan in-

deholdes i de gældende udledningstilladelser. Københavns Kom-

mune anfører, at hvis der vurderes at være behov for en revurde-

ring af udledningstilladelserne, er det vigtigt at tage stilling til, om

udledningstilladelserne skal være en del af VVM-processen, da ud-

ledning tæt på et Natura 2000-område kan være vigtig at være op-

mærksom på allerede tidligt ved planlægningen af projektet og ved

afvejning af miljøpåvirkning.

Københavns Kommune bemærker endvidere, at uanset, at der ikke

planlægges nogen ændring i udledningspunktet til Nordre Landka-

nal, kan der være en indirekte påvirkning heraf. En øget afvanding

som følge af projektet vil være yderst kritisk i forhold til afvandin-

gen til Nordre Landkanal.

Københavns Kommune anfører for så vidt angår Nordre Landka-

nal, at projektet vil indebære en ansøgning efter vandløbsloven.

Der er allerede i dag et kapacitetsproblem i vandløbet i forbindelse

med større nedbørshændelser. Københavns Kommune gør op-

mærksom på, at blandt andet Sund og Bælt har rejst problemstil-

lingen over for Københavns Kommune som vandløbsmyndighed

samt overfor Vestamager Pumpedigelag vedrørende reelle proble-

mer med ikke at kunne få pumpet vandet op i vandløbet fra bassin-

anlægget, der afvander eksisterende anlæg tilknyttet motorvejen og

togbanen. Københavns Kommune bemærker, at det indebærer, at

den hidtidige udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven ikke

længere vil være dækkende, hvorfor der skal ansøges om fornyet

udledning. Der er og har der været tilbagevendende problemer

med vandkvaliteten i det oppumpede vand på grund af højt okker-

indhold og meget høje ammoniumkoncentrationer (der formentlig

stammer fra jorden omkring det nedgravede anlæg til motorvejen).

De ansvarlige for afvandingen fra morvejen m.v. har ad hoc forsøgt

at afhjælpe med oprensninger, men uden varige resultater.

Københavns Kommune anfører, at disse forhold omkring vand-

mængder ved større nedbørshændelser samt den ringe vandkvali-

tet skal adresseres for at sikre forbedring i vandløbet, der har udløb

til havnen nær ved Natura 2000-området i Kalveboderne. Ellers vil

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 55/64

det medføre problemer med at opnå tilladelser efter vandløbsloven

og miljøbeskyttelsesloven. Københavns Kommune bemærker, at

vandløbet Nordre Landkanal har status som privat vandløb, der

indgår i Vestamager Pumpedigelag.

Københavns Kommune anfører, at tilsvarende problemer også kan

være gældende for ”Trekantsøen” på Amager, der rent hydraulisk

er del af Nordre Landkanal. Københavns Kommune gør for en god

ordens skyld opmærksom på, at søen i Valbyparken har status som

en sø (og ikke som teknisk anlæg), hvorfor alle forhold omkring

ændringer i udledningsmængder, opland for udledte vandmæng-

der etc. skal ansøges og behandles af Københavns Kommune efter

vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven.

Tårnby Forsyning

bemærker, at ved etableringen af Øresunds-

banen blev der udført et stort analyse- og moniteringsarbejde over

grundvandsforekomsten på Amager, som resulterede i, at Tårnby

Forsyning modtager en årlig erstatning på 425.000 m3 drikke-

vand, svarende til den vandmængde, som forsyningen mistede ved

etablering af den nye jernbane- og motorvej. Tårnby Forsyning an-

fører, at før anlægget blev etableret, blev der samlet indvundet ca.

1,2 mio. m3/år af forsyningen fra området, stigende til ca. 2,8 mio.

m3/år under selve anlægsarbejdet, hvorefter vandmængden siden

2001 har varieret mellem 1,6

–

1,9 mio. m3/år. Tårnby Forsyning

påpeger, at der således er tale om en overudnyttelse af de spar-

somme grundvandsforekomster på Amager, og det gælder især for

Tårnby Forsyning, hvor det allerede ved etableringen af Øresunds-

anlægget blev forudsagt, at grænsen for det saltholdige grundvand

ville være stigende og på sigt medføre, at grundvandet fra forsynin-

gens boringer ikke længere ville kunne anvendes som drikkevand.

For at reducere saltopstigningen blev forsyningen derfor pålagt at

nedsætte indvindingen till maksimalt 800.000 m3/år.

Tårnby Forsyning anfører, at med de nye anlægsprojekter langs

Øresundsbanen vil der (igen) ske en stor belastning af grundvands-

forholdene, som vil medføre en øget saltvandsopstigning i et om-

råde, der allerede er meget belastet. Tårnby Forsyning bemærker,

at i værste fald vil det medføre, at Tårnby Forsyning må nedlægge

deres indvinding af drikkevand fra én eller flere af forsyningens 10

drikkevandsboringer som følge af, at saltindholdet i drikkevandet

ikke længere kan overholde kravværdierne.

Tårnby Forsyning kræve derfor, at de vandmængder, der afledes

fra anlægget under byggeprocessen, bliver oprenset og genanvendt

som drikkevand, så Tårnby Forsyning ikke skal importere endnu

mere drikkevand fra HOFOR, der selv indvinder drikkevand fra

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 56/64

områder på Sjælland med begrænsede grundvandsressourcer.

Tårnby Forsyning understreger, at kan dette ikke lade sig gøre, skal

Tårnby Forsyning have fuld økonomisk kompensation for den

manglende indvinding, samt at der hurtigst muligt indledes et tæt

samarbejde med henblik på at udarbejde et analyseprogram, der er

i stand til at følge og forudsige de ændringer af grundvandsforhol-

dene, som det nye anlægsarbejde vil medføre for forsyningen.

Tårnby Forsyning bemærker endvidere, at der herunder også udar-

bejdes et varslingssystem, så forsyningens boringer kan nedlukkes

i en periode både før, under og efter anlægsarbejdet med henblik

på at undgå saltindtrængning og opretholde drikkevandsindvindin-

gen på sigt.

Tårnby Forsyning anfører, at forsyningen, som det var tilfældet ved

etableringen af det oprindelige baneanlæg, skal modtage fuld øko-

nomisk kompensation for alle de mistede drikkevandsmængder,

både før, under og efter anlæg af de nye anlæg, herunder også fuld

økonomisk kompensation i tilfælde af, at nogle/alle boringer skal

nedlukkes permanent som følge af det nye anlægsarbejde.

Tårnby Kommune

bemærker, at anlægsarbejdet foretages i

Tårnby Kommune inden for Område med Drikkevandsinteresse

(OD) og delvist inden for indvindingsopland til drikkevand. Der

grundvandssænkes allerede under den nedgravede Øresundsmo-

torvej og andre nedgravede anlæg langs motorvejsstrækningen.

Tårnby Kommune anfører, at grundvandssænkningen langs anlæg

i Tårnby Kommune derfor potentielt kan forringe grundvandsdan-

nelsen og grundvandsforekomstens kvantitative og kvalitative til-

stand. En yderligere dræning af ressourcen er følgelig ikke i over-

ensstemmelse med Miljøministeriets planer om forbedring af mil-

jøtilstanden i vandforekomster jf. Vandområdeplaner 2021

–

2027.

Projektet arbejder derfor imod Tårnby Kommunes planer for vand-

området.

Tårnby Kommune anfører, at oppumpningen af grundvand inden

for og tæt på drikkevandsreservoiret kan medføre en kemisk og hy-

draulisk ustabilitet, som kan tvinge Tårnby Forsyning A/S til at

skrue ned for eller slukke drikkevandsboringer. Såfremt projek-

terne medfører en forringelse af reservoirets kvalitet og kvantitet

kan det ikke undgås at foranledige økonomiske konsekvenser for

Tårnby Kommunes borgere.

Tårnby Kommune bemærker i forhold til de faktiske grundvands-

sænkninger, at idet Trafikstyrelsen træffer afgørelse og varetager

forhandling vedrørende jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2, ef-

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 57/64

ter §§ 26

–

27 i lov om vandforsyning mv., anmoder Tårnby Kom-

mune Trafikstyrelsen om: 1) at tilladelse til grundvandssænkning

jf. § 26 i vandforsyningsloven og eventuelt miljøvurdering af denne

fremsendes til Kommunens miljøafdeling ([email protected]) til

orientering, 2) at der stilles vilkår i tilladelse jf. § 26 i vandforsy-

ningsloven, om at grundvandssænkninger gennemføres med lø-

bende orientering af estimeret og faktisk oppumpning af vand-

mængder til Tårnby Forsyning A/S ([email protected]),

således at Forsyningen kan tilpasse eller slukke for oppumpningen

fra nærmeste boringer, 3) at oplysninger om fund af forurening og

anvendelse af miljøfremmede stoffer fremsendes til Tårnby Kom-

mune, for at kommunen kan vurdere, om der bør udtages ekstra

analyser i vandboringer af hensyn til drikkevandssikkerheden.

Tårnby Kommune kender ikke nærmere til Statens forpligtelse til

anmeldelse af fund af jordforurening eller anvendelse af miljøfrem-

mede stoffer på disse projekter (hhv. §§ 21 og 19 i miljøbeskyttel-

sesloven), 4) at der stilles vilkår i tilladelse, jf. § 26 i vandforsy-

ningsloven, om, at grundvandssænkninger gennemføres med nød-

vendige moniteringer til sikring af at drikkevandsreservoiret ikke

stresses unødvendigt i anlægsperioden, og 5) at der stilles vilkår i

tilladelse jf. § 26 i vandforsyningsloven om, at der bliver gennem-

ført en vurdering af den mulige påvirkning af grundvandsreservoi-

ret og miljømål.

Tårnby Kommune bemærker endvidere, at der i anlægsloven samt

medfølgende bemærkninger ikke er nævnt afvigelse fra konkrete

miljømål. Tårnby Kommune anfører, at hvis transportministeriet

allerede har identificeret miljømål, hvorfra der forventes at skulle

fraviges, kunne det med fordel fremgå af bemærkningerne til lo-

ven.

Tårnby Kommune påpeger, at med anlægsloven håndteres kun den

midlertidige afledning af regnvand og oppumpet grundvand. Dog

kan det ikke udelukkes, at der med opgradering af Øresundsbanen

i driftsfasen formentlig vil være behov for yderligere permanent af-

ledning af regnvand og grundvandssænkning i forhold til i dag. Der

synes ikke i forslaget til anlægslov at være anført, hvem tilsyns-

myndigheden er i forhold til de tilladelser, der måtte blive givet ef-

ter miljøbeskyttelseslovens § 28 eller vandforsyningslovens § 26 og

§ 27.

For så vidt angår den foreslåede overdragelse af myndigheds-

kompetencer til Trafikstyrelsen, bemærkes det, at den foreslåede §

8 ikke indebærer indholdsmæssige ændringer af gældende ret,

men alene en ændring af myndighedskompetencen. Jernbanepro-

jekterne skal således gennemføres i overensstemmelse med de til

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 58/64

enhver tid gældende regler og fortolkning heraf. Hertil skal ret-

lige krav og forpligtigelser efter drikkevands-, grundvands- og

habitatdirektiverne ligeledes tages i betragtning ved projekternes

gennemførelse. Endvidere vil Trafikstyrelsen foretage høring af

den berørte kommune samt foretage orientering og koordinering

for så vidt angår kommunale indsatser og andre tiltag fra kom-

muner mv.

I relation til afskæring af klageadgange i medfør af den foreslå-

ede § 8, stk. 2, bemærkes det hertil, at det ikke er ualmindeligt in-

den for Transportministeriets område, at love om anlægsprojek-

ter indeholder fravigelser af anden lovgivning, hvormed der ikke

skal indhentes sædvanlige administrative godkendelser. I projek-

ter af en vis størrelse og kompleksitet sker det således, at Folketin-

get tilvejebringer et samlet retligt grundlag for projektets gen-

nemførelse ved vedtagelse af en anlægslov. For nærværende lov-

forslag er det dog alene hensigten, at give Trafikstyrelsen mulig-

hed for i enkeltstående tilfælde at sikre fremdriften af de tre jern-

baneprojekter, og lovforslaget indeholder således ikke en samlet

tilladelse til at gennemføre jernbaneprojekterne. Formålet med

den foreslåede § 8, stk. 2, er således under samtidig iagttagelse af

reglernes indholdsmæssige krav at sikre, at en eventuel klage i

forhold til alene de af § 8, stk. 1, nævnte love ikke medfører, at

jernbaneprojektet forhindres eller forsinkes unødigt, hvilket kan

have store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge, idet der er

tale om en international jernbanekorridor, som forbinder Skandi-

navien med resten af Europa. En afskæring af klageadgange er

således vurderet nødvendig af fremdriftshensyn.

Transportministeriet har noteret sig Tårnby Forsynings syns-

punkt vedrørende spørgsmålet om økonomisk kompensation.

Sund og Bælt vil henholde sig til vanlig praksis på området.

Transportministeriet har noteret sig Københavns Kommunes,

Tårnby Kommunes og Tårnby Forsynings faglige bemærkninger,

herunder vedrørende grundvandssænkning og udledning af spil-

devand. I den forbindelse bemærkes det, at jernbaneprojekterne

ikke berører Nordre Landkanal, som er beliggende på Amager.

Sund og Bælt er desuden opmærksom på forholdet vedrørende

søen i Valbyparken.

Det bemærkes, at Sund og Bælt har i forbindelse med udarbej-

delse af miljøscreeninger af projekterne udvidelse af København

Lufthavn Station og overhalingsspor ved Kalvebod til brug for

Trafikstyrelsens vurdering af, hvorvidt der er behov for miljøkon-

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 59/64

sekvensvurdering af disse projekter, vurderet, at der ikke er be-

hov for en fravigelse af miljømålene for overfladevandområder

og grundvandsforekomster i relation til jernbaneprojekterne.

I relation til projektet vedrørende udvidelse af Københavns Luft-

havn Station skal der foretages en midlertidig grundvandssænk-

ning på 10 dage i forbindelse med etablering af brønd. Projektet

medfører ingen ændringer i driftsfasen. Hovedparten af projekt-

området ligger i et område uden drikkevandsinteresser, mens de

vestligste ca. 100 m ligger i et område med drikkevandsinteresser.

Nærmeste indvindingsopland ligger ca. 0,7 km mod sydvest og

tilhører Tårnby Vandværk. Det skønnes, at der er behov for op-

pumpning af 5-10 m³/t (ca. 1,5 - 3 l/s) i en periode på ca. 10 dage,

i alt 1.200-2.400 m³. Efter stop af pumpningen vil grundvands-

spejlet stige igen til det nuværende niveau, som er styret af den

permanente grundvandssænkning i området. I forhold til grund-

vandsforekomstens volumen udgør den nævnte oppumpning på

2.400

m³ i alt 0,0025 ‰.

I relation til etablering af et eventuelt vendespor bemærkes det, at

den nuværende grundvandssænkning opretholdes i hele anlægs-

fasen. Ved udgravninger under nuværende niveau kan der være

behov for aktiv supplerende grundvandssænkning, især i den øst-

lige ende af strækningen. Projektområdet ligger inden for område

med drikkevandsinteresser (OD) og indenfor indvindingsopland

til Tårnby Vandværk. Der foretages i dag pumpning for afledning

af overflade- og regnvand for tørholdelse af sporkasse mv. Dette

skal opretholdes såvel i anlægsfasen som i den efterfølgende

driftsfase.

På grund af forurening med klorerede opløsningsmidler foretager

Region Hovedstaden afværgepumpning fra det primære grund-

vandsmagasin. Afværgeboringen og to moniteringsboringer er

placeret på den nordlige side af banen, umiddelbart øst for Ama-

ger Landevej. Boringerne forventes ikke at blive påvirket af pro-

jektet.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår, at afskæringen af klageadgange i medfør af den foreslåede

§ 8, stk. 2, alene vedrører anlægsperioden indtil det enkelte jern-

baneprojekt er færdigt i sin helhed. Endvidere er der i relation til

den forslåede overdragelse af myndighedskompetencer til Trafik-

styrelsen præciseret, at Trafikstyrelsen skal foretage høring af

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 60/64

den relevante kommune samt foretage orientering og koordine-

ring for så vidt angår kommunale indsatser og andre tiltag fra

kommuner mv.

Transportministeriet har noteret sig bemærkningen om præcise-

ringen af tilsynsmyndighed for så vidt angår de tilladelser, der

måtte blive givet efter vandforsyningslovens § 26 og § 27 eller

miljøbeskyttelseslovens § 28. Dette punkt har givet anledning til

præcisering heraf i lovforslaget.

Transportministeriet skal understrege, at jernbaneprojekternes

natur-, miljø- og klimapåvirkning, herunder også i relation Na-

tura 2000-områder, behandles af Trafikstyrelsen i et administra-

tivt spor. Der henvises til afsnit 2.1.3.1. for yderligere uddybning

heraf.

2.2.5. Ledninger

HOFOR A/S

bemærker, at HOFOR Varme ejer 2 ledninger

(”Fjernvarmeledning Ø315”, der forsyninger hele bådhavnsgade-

kvarteret, samt ”Fjernvarmeledning Ø315”,

der forsyner Valby Sta-

dion området”), der er beliggende meget tæt på projektområdet for

overhalingsspor ved Kalvebod. HOFOR A/S anfører, at projektet

bedes være opmærksomme herpå. HOFOR A/S har vedlagt to kort

i deres høringssvar, hvor de nævnte ledninger er fremhævet.

Københavns Lufthavne A/S

bemærker, at nødvendige arbejder

på ledninger ejet af Københavns Lufthavn på arealer ejet af Køben-

havns Lufthavn skal udføres af Sund og Bælt Holding A/S, som

også skal afholde udgifterne hertil.

Tårnby Forsyning

bemærker, at Tårnby Forsyning har tre forsy-

ningsarter i området omkring og under jernbanen, og det er kritisk

infrastruktur. Tårnby Forsyning hæfter sig særligt ved formulerin-

gerne i § 5 omkring de økonomiske konsekvenser for lednings-

ejerne. Tårnby Forsyning er en lille forsyning i en kommune med

42.000 indbyggere, så større omlægninger af hovedledninger kan

have stor betydning for forsyningens økonomi. På grund af den

geografiske beliggenhed er Tårnby specielt udsat for store statslige

anlægsprojekter den kommende tid. Det gælder opgradering af

Øresundsbanen, udvidelse af Øresundsmotorvejen, anlæggelse af

Østlig Ringvej og stormflodssikringen af København.

Tårnby Forsyning bemærker for Tårnbyforsyning Spildevand A/S,

at denne har en større hovedledning ø1000mm, som krydser mo-

torvej og jernbane, og den afvander 2/3 af Tårnby Kommune, og

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 61/64

har derfor vital betydning for forsyningssikkerheden. Ledningen

krydser umiddelbart vest for Lufthavnsboulevarden 1. Ledningen

fortsætter parallelt med jernbanen, men ud fra det sparsomme teg-

ningsmateriale i forbindelse med høringen, er det ikke muligt at se

om opgradering af Øresundsbanen har indflydelse på denne. Luft-

havnen har 3 tilslutninger af spildevand, som krydser motorvejen

og jernbanen, og en af krydsningerne ved Kastrupvej kan se ud til

at være omfattet af projektet. Tårnby Forsyning har vedlagt et kort

i deres høringssvar, hvor den nævnte ledning er fremhævet.

Tårnby Forsyning bemærker for Tårnbyforsyning Fjernvarme A/S,

at denne har en ledning, som krydser tæt ved den nye togstation.

Ledningen ligger i en ingeniørgang sammen med ledninger fra an-

dre ledningsejere, og har vital betydning for forsyningen af Køben-

havns Lufthavn. Tårnby Forsyning påpeger, at der er planer om, at

etablere en ny hovedledning i 2024 i forbindelse med fjernvarme-

udrulningen. Det er vigtigt for Tårnby Forsyning at kunne etablere

denne uden, at det risikeres, at den skal omlægges i forbindelse

med opgraderingen af Øresundsbanen. Tårnby Forsyning har ved-

lagt to kort i deres høringssvar, hvor den nævnte ledning er frem-

hævet.

Tårnby Forsyning bemærker for Tårnbyforsyning Vand A/S, at

denne har 2 krydsninger vest for Amager Landevej, og de ser umid-

delbart ikke ud til at være omfattet af projektet. Ledningerne er

kritisk infrastruktur, da Tårnbyforsyning Vand A/S kun har i alt 3

krydsninger af motorvejen i hele kommunen. Tårnby Forsyning

har vedlagt et kort i deres høringssvar, hvor de nævnte ledninger er

fremhævet.

Tårnby Forsyning er af den opfattelse, at ledningerne er sikret ved

ekspropriationen i forbindelse med anlæggelsen af Øresundsfor-

bindelsen og de omfattende omlægninger i forbindelse med denne.

Tårnby Forsyning ønsker i meget god tid at gå i dialog omkring

etableringen af den nye fjernvarmeledning og eventuelle omlæg-

ninger af ledninger samt afklare de økonomiske forhold omkring

dette.

Transportministeriet har noteret sig Københavns Lufthavne A/S’

og Tårnby Forsynings synspunkter om fordeling af omkostninger

og arbejdsfordeling for ledningsarbejder, men finder ikke anled-

ning til at foretage en ændring på den baggrund. Transportmini-

steriet bemærker, at formålet med lovforslagets §§ 5

–

7 er at

sikre, at jernbaneprojekterne stilles som andre jernbaneprojekter

eller vejprojekter, der gennemføres af henholdsvis Vejdirektoratet

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 62/64

og Banedanmark. Lovforslaget fastlægger en anvendelse af gæ-

steprincippet svarende til gæsteprincippet i lov om offentlige veje,

lov om private fællesveje og jernbaneloven samt det ulovbestemte

gæsteprincip. Tilsvarende bestemmelser findes også i andre love

fra Transportministeriet bl.a. i lov om ombygning af Aarhus H og

lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn.

Det bemærkes dertil, at tvister om erstatning for ledningsarbejder

omfattet af § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse

truffet i medfør af § 6 afgøres, hvis der ikke kan indgås aftale

herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i hen-

hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.

Transportministeriet bemærke i denne sammenhæng, at det end-

videre følger af lovforslagets § 6 med tilhørende bemærkninger,

at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber i for-

bindelse med gennemførelsen af jernbaneprojekterne skal tage

hensyn til ledningsarbejder og så tidligt som muligt drøfte et

planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at under-

søge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest

hensigtsmæssige måde for begge parter.

Endvidere bemærkes, at Sund og Bælt Holding A/S generelt i

planlægningen af jernbaneprojekterne bestræber sig på så tidligt

som muligt at tage højde for eksisterende ledninger og mulige

konflikter med det konkrete projekt. Sund og Bælt vil tage højde

for ledninger og sikre, at disse håndteres som en del af projek-

terne. Konkret håndteres det på en sådan måde, at hvis en ledning

påvirkes, vil den pågældende ledningsejer blive inddraget under

projekteringen.

Transportministeriet har noteret sig bemærkningerne vedrørende

placeringerne af kritiske ledninger og vil lade dem indgå i det vi-

dere arbejde med de omtalte jernbaneprojekter.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforsla-

get.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 63/64

•

Ordlyden af den foreslåede § 4, stk. 1, er justeret, således at

det fremgår, at transportministeren bemyndiges til for

Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber

at ekspropriere. Det præciseres i bemærkningerne, at § 30 i

jernbaneloven ikke finder anvendelse for de konkrete jern-

baneprojekter. Den pågældende ændring er foretaget på

ministeriets egen foranledning.

Ordlyden af den forslåede § 8, stk. 1 og 2, er justeret, såle-

des at det præciseres, at bestemmelsen alene finder anven-

delse i anlægsperioden, indtil det enkelte jernbaneprojekt

er færdigt i sin helhed. Dette er ligeledes præciseret i be-

mærkningerne til bestemmelsen.

Ordlyden af den forslåede § 8, stk. 1, er udvidet, således

Trafikstyrelsen tillægges kompetencen til at føre tilsyn med

og påse overholdelsen af de afgørelser og eventuelle for-

handlingsresultater, som Trafikstyrelsen måtte træffe, hen-

holdsvis opnå, som led i bestemmelsens 1. pkt. Der er tilfø-

jet almindelige bemærkninger herom.

Ordlyden af den forslåede § 8, stk. 2, er justeret i overens-

stemmelse med udvidelsen af § 8, stk. 1. Der er tilføjet al-

mindelige bemærkninger herom.

Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at ved beslut-

ning om placering af vendespor vil der tillige skulle

laves

miljøscreening med henblik på, at der skal træffes afgørelse

om, hvorvidt der skal foretages en miljøkonsekvensvurde-

ring af dette.

Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, hvilke trafi-

kale indskrænkninger anlægsperioderne vil medføre, samt

det uddybes, at Sund og Bælt vil koordinere anlægsarbejdet

med berørte naboer med henblik på at tilrettelægge an-

lægsarbejdet, herunder brug af adgangsveje, på den mest

hensigtsmæssige måde for alle parter.

Da mange af høringssvarene afspejler en misforståelse om,

at lovforslaget indeholder en samlet tilladelse til

at gen-

nemføre jernbaneprojekterne uddybes lovforslagets be-

mærkninger for så vidt angår Trafikstyrelsens behandling

af jernbaneprojekterne efter jernbanelovens kapitel 6 a om

miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg

med

•

L 101 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 64/64

henblik på at gøre det tydeligere, at lovforslaget ikke inde-

holder en samlet tilladelse til at gennemføre jernbanepro-

jekterne.

•

Bemærkningerne til lovforslagets § 3 er ændret, så det

fremgår, at der tilbydes midlertidigt ophold uden for eget

hjem eller kontant kompensation for meget støjende natte-

arbejder, og for aftenarbejder tilbydes der kontant kom-

pensation. Den pågældende ændring er foretaget på mini-

steriets egen foranledning.

Det præciseres i bemærkningerne til lovforslagets § 3, at

ved fastlæggelse af kompensationsberettigede er de nød-

vendige kumulative forhold medregnet.

Det præciseres i bemærkningerne, hvilke støjreducerende

tiltag, der er indarbejdet i projektet.

Bemærkningerne til § 8 er ændret, så den relevante kom-

munes og Miljøstyrelses sammenhængende arbejde med at

påse betingelser for fravigelse af fastsatte foranstaltninger

efter indsatsbekendtgørelsen fremgår. Den pågældende

ændring er foretaget på ministeriets egen foranledning.

Endvidere er det i relation til overdragelsen af myndig-

hedskompetencer til Trafikstyrelsen præciseret, at Trafik-

styrelsen skal foretage høring af den relevante kommune

samt foretage orientering og koordinering for så vidt angår

Miljøstyrelsen, kommunale indsatser og andre tiltag fra

kommuner mv.

•

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er præcise-

ret og uddybet.

Lovforslagets forhold til EU-retten for så vidt angår vand-

rammedirektivet, herunder drikkevands- og grundvandsdi-

rektiverne, er præciseret og uddybet. Den pågældende æn-

dring er foretaget på ministeriets egen foranledning.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter. Til høringsnotatet vedlægges kopi af de ind-

komne høringssvar.