Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
B 8
Offentligt
2790597_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på B 8
spørgsmål 1
I brev af 10. november 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
B 8
spørgsmål 1:
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at gennem-
føre beslutningsforslaget?
Svar:
De økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningsforslag B 8 om
at lade tilskud til specialundervisning og anden pædagogisk bistand følge
eleven vil afhænge af den konkrete model herfor. Merudgifterne forbun-
det med beslutningsforslaget kan derfor ikke beregnes på det foreliggende
grundlag.
Kommunerne har ansvaret for folkeskoleområdet, herunder også det sam-
lede finansieringsansvar. Kommunerne betaler et bidrag til staten for ele-
ver i frie grundskoler. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove. Dette
bidrag er identisk for alle elever uanset evt. støttebehov. Det vil således
indebære kommunale merudgifter, såfremt kommunerne i tillæg til deres
eksisterende bidrag tillige skal give et tilskud til specialundervisning til den
konkrete skole, som er baseret på elevens støttebehov.
Omfanget af de kommunale merudgifter ved en sådan pengene-følger-ele-
ven model skal dog vurderes i sammenhæng med den statslige finansiering
af de frie grundskoler. Under de nugældende regler yder staten et driftstil-
skud pr. årselev i frie grundskoler fastsat som en andel (koblingsprocent)
af udgiften pr. elev i folkeskolen 3 år før finansåret. Ud af det samlede
driftstilskud til de frie grundskoler afsættes på finansloven en pulje til spe-
cialundervisning. Staten yder tilskud med en takst for den 1. specialunder-
visningselev på den enkelte frie grundskole, en takst for den 2. specialun-
dervisningselev på 90 pct. af taksten for den 1. specialundervisningselev,
og en takst for den 3. og efterfølgende specialundervisningselever på 60
pct. af taksten for den 1. specialundervisningselev. Taksterne fastsættes på
30. november 2023
Sagsnr.: 23/22778
B 8 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre beslutningsforslag B 8
grundlag af antallet af specialundervisningselever pr. 5. september året før
finansåret og størrelsen af puljen til specialundervisning.
De samlede offentlige merudgifter, herunder for kommunerne, forbundet
med en pengene-følger-eleven model vil dermed afhænge af om modellen
skal ledsages af bortfald af det statslige tilskud til specialundervisning, så-
ledes at skolerne ikke både modtager et statsligt og kommunalt tilskud for
elever med behov for specialundervisning, men alene modtager et tilskud
fra kommunerne, samt om bortfaldet skal indebære en tilsvarende reduk-
tion i det kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler. Det
bemærkes i denne sammenhæng, at en individuel udmåling af støtte også
kan indebære merudgifter, idet tilskuddet til specialundervisning under de
nugældende regler er en fast takst. Dertil vil det føre til øget administration
i kommunerne.
Endeligt bemærkes det, at ved en pengene-følger-eleven model kan kom-
munerne formentligt have svært ved at nedbringe de marginale udgifter til
almenundervisning i samme omfang som de midler, de skal afgive til den
frie grundskole, for at den kan tilvejebringe eleven den fornødne special-
undervisning og specialpædagogiske støtte. Det følger af, at selvom speci-
alundervisning er individbaseret, er udgiften til undervisning i folkeskolen
i høj grad knyttet op på klassen og ikke de enkelte elever.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2