B 54 - 2023-24 - Bilag 2: Kopi af brev fra Sundhed Danmark og Dansk Erhverv til Sundhedsstrukturkommissionen om at offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet giver patienter mere sundhed for pengene

Sundhedsudvalget 2023-24
B 54 Bilag 2
Offentligt

Sundhedsstrukturkommissionen

Att: Formand, Jesper Fisker.

Den 21. november 2023

Offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet giver patienter mere sund-

hed for pengene

Sygehussamarbejdet: Sundhedskartellet, Overlægeforeningen, FOA, Yngre Læger, Ergotera-

peutforeningen og HK Kommunal efterspørger i en henvendelse til Sundhedsstrukturkom-

missionen, at der foretages en analyse af konsekvenserne ved brug af private aktører i sund-

hedsvæsenet. En sådan analyse kan vi kun bakke op om, at Sundhedsstrukturkommissionen

foretager ifm. arbejdet med anbefalede modeller for indretningen af fremtidens sundhedsvæ-

sen. En sådan analyse bør bidrage til, at vi kan have en faktabaseret og fordomsfri debat om,

hvordan man indretter sundhedsvæsenet, så patienterne får den bedste behandling hurtigst

muligt.

Herunder har vi samlet Sundhed Danmark og Dansk Erhvervs perspektiver på en sådan ana-

lyse og hvordan vi skaber mest mulig sundhed for pengene ved et styrket offentlig-privat

samarbejde om sundhedspolitikken. Først følger en gennemgang af afregningsmetoden for

privathospitaler. Dernæst følger perspektiver om baggrunden for offentlig-privat samarbejde,

brugen af sundhedsforsikringer samt privatisering og udlicitering.

Debatten trænger til et faktuelt grundlag

–

vi hilsner en analyse velkommen

Sygehussamarbejdet skriver blandt andet, at der skulle være

en risiko for, at det private ”dræ-

ner det offentlige for vigtige personalegrupper”, når forsikrede

borgere og deres børn kan få

hurtigere hjælp hos f.eks. en privat psykiater end i det offentlige. I henhold til oplysninger fra

Danmarks Statistik var der i april 2023 3.379 ansatte indenfor alle faggrupper på privatho-

spitalerne, hvilket alene svarer til 2,68% af de samlede antal ansatte på private og offentlige

hospitaler. Kigger man specifikt på sygeplejersker, er det kun ca. 1% af alle autoriserede syge-

plejersker, der arbejder på et privathospital, mens ca. 10% arbejder i andre brancher

. Der er

uden tvivl behov for at afdække, hvorfor så relativt mange sundhedsprofessionelle desværre

forlader faget, men vi kan ikke nikke genkendende til, at det skulle være den private del af

sundhedsvæsenet, der dræner det offentlige for vigtige personalegrupper.

Sygehussamarbejdet spørger også til, hvilke krav der skal stilles til pris- og afregningssyste-

met i forhold til privathospitalerne og efterspørger i denne sammenhæng, at Sundhedsstruk-

turkommissionen udarbejder en analyse vedrørende dette. Dette ønske bakker vi op om, og vi

vil samtidig fremhæve behovet for at skabe en større transparens i forhold til afregning af

Tabel 1 og 2:

notat-sygeplejersker-beskaeftiget-i-privat-sektor-2022.pdf (dsr.dk)

Side

af 4

B 54 - 2023-24 - Bilag 2: Kopi af brev fra Sundhed Danmark og Dansk Erhverv til Sundhedsstrukturkommissionen om at offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet giver patienter mere sundhed for pengene

både offentlige og private aktører, der gør det muligt at sammenligne blandt andet produkti-

vitet på tværs af sektorer. I dag afregnes privathospitaler blandt andet igennem de såkaldte

DUF-takster, der forhandles mellem Sundhed Danmark og Danske Regioner, som er den be-

taling privathospitaler modtager for patienter, der er henvist gennem det udvidede frie syge-

husvalg. Der er en høj grad af prisgennemsigtighed i forhold til afregningen af de private hos-

pitaler

–

men det samme gør sig desværre ikke gældende i forhold til omkostningerne på de

offentlige hospitaler. DRG-taksterne bruges dog stadigvæk til at opgøre de offentlige afdelin-

gers produktionsværdi, hvorved det p.t. er det bedste sammenligningsgrundlag. Beregninger

af de gennemsnitlige totalomkostninger for behandlingerne på de offentlige hospitaler og fri-

klinikker kunne være yderst spændende at få indblik i, hvorfor vi håber, at en analyse på om-

rådet også vil inkludere dette.

Hvis vi blot ser på den måde, som man afregner på i dag, ses det, at privathospitalerne gene-

relt bidrager med at levere mere sundhed for pengene. Dette ses ved, at private hospitaler bli-

ver afregnet med takster, der ligger et betragteligt niveau under DRG-taksten. Dette gælder

også, når der tages højde for det offentliges udgifter til forskning, uddannelse og akutfunktio-

ner, som det private p.t. ikke varetager. Når Sygehussamarbejdet refererer til, at privathospi-

taler modtager 85 % af DRG-taksten, og de såkaldte friklinikker kun modtager 50 %, så er det

ikke sammenlignelige tal. Dette skyldes flere forhold. For det første har friklinikkerne ikke

omkostninger forbundet med betaling af moms og lønsumsafgift, som privathospitalerne har.

For det andet baserer de 50% sig på Friklinik Grindsted, hvor en betydelig andel af patien-

terne, er smertebehandlingspatienter, der er meget vanskelige at opgøre i forhold til DRG-

taksterne. For det tredje er oplysningen om afregningen af privathospitalerne ikke i overens-

stemmelse med den faktiske afregning.

Herunder vil vi gå i dybden med nogle af antagelserne bag sammenligningen:

I et svar på en aktindsigtsanmodning til Dansk Erhverv d. 15. november 2023, oplyser Region

Midtjylland, at den gennemsnitlige afregning af privathospitalerne var på ca. 63 % af DRG-

værdien, hvilket efter fratrækning af privathospitalernes udgifter til moms og lønsumsafgift

svarer til 55 % af DRG-taksten

I den beregning, som Sygehussamarbejdet refererer til, hvor det skrives, at friklinikkerne af-

regnes med 50 % af DRG-taksten, udgør friklinikkernes behandling af smertepatienter en be-

tydelig andel. I 2020-2022 udgjorde smertepatienterne ca. 20% af Friklinikken Grindsteds

patienter

. Når friklinikkens smertebehandling afregnes med 31 % af DRG-taksten

, og kli-

nikken samtidig har en så stor andel af patienter, der modtager smertebehandling, bidrager

dette til at trække friklinikkens gennemsnitlige afregning betydeligt ned. Smertebehandlin-

gerne er vanskelige at opgøre i forhold til DRG-taksterne, og patientgruppen er ikke repræ-

sentativ i forhold til de patienter, som privathospitalerne overvejende udreder og behandler.

Privathospitalernes udgifter til moms antages at være 5 %, mens udgifterne til lønsumsafgiften antages at være 3 %. Disse tal antages pba. Frit-

valsrapporten, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet:

Indhold (ft.dk).Udregningen

af privathospitalernes afregning ifm. behand-

ling af ortopædkirurgiske patienter, kan ses i bilag 1, hvor de specifikke SKS-koder, der er sammenlignet med DRG-grupper, er opgjort.

Udtræk fra LPR samt regionernes opgørelse over smerteklinikker

Friklinikker kopierer det private: »Hvorfor er der ikke flere, der gør det?« | Ugeskriftet.dk

Side 2 af 4

Hvis vi derimod sammenligner to sammenlignelige størrelser: Nemlig Friklinikken Grind-

steds afregning ifm. kirurgiske patienter med privathospitalernes afregning ifm. ortopædki-

rurgiske patienter, så modtager friklinikken 70 % af DRG-taksten

, mens privathospitalerne

får 67,8%

- i forhold til dette tal burde der desuden tages højde for, at det private har udgif-

ter til lønsumsafgift og moms, som friklinikken ikke har

–

der ikke er en offentlig udgift, da

pengene bliver tilbagebetalt i afgift

–

korrigeres der for dette, ender privathospitalernes af-

regning på 59,8% af DRG-taksten. Altså er privathospitalerne på det kirurgiske område 10,2

pct. point billigere end Friklinikken Grindsted, der ellers betegnes som en af de mest omkost-

ningseffektive offentlige afdelinger.

Vi hilser en analyse af afregningssystemet velkommen. Vi er meget optaget af at sikre, at bor-

gerne får mest mulig sundhed for pengene, og her mener vi, at private sundhedsvirksomhe-

der spiller en vigtig rolle i forhold til blandt andet at sikre en tilstrækkelig stor kapacitet i takt

med, at presset på sundhedsvæsenet bliver stadig større.

Baggrund og begreber

Diskussionen af offentlig-privat samarbejde er ofte præget af begrebsforvirring, og begreber

som udlicitering og privatisering bruges ureflekteret. Den mest udbredte form for offentlig-

privat samarbejde er udbud eller konkurrenceudsættelse af en given opgave. Udbudsloven

danner rammen for denne proces, og det er en omstændig og ressourcekrævende proces.

Men også en øvelse som er med til at sikre, at den offentlige opgaveløsning sker på den bed-

ste og mest effektive måde. Selvom en sund konkurrence bidrager til forbedringer og omkost-

ningsbesparelser på lang sigt, er det vigtigt at være opmærksom på ikke at minimere transak-

tionsomkostningerne hos både det offentlige og private, da processen sikrer den bedste opga-

veløsning. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på muligheden for kompleksitet og

omkostninger i forbindelse med at administrere udbudsprocessen på en effektiv måde.

Når man debatterer offentlig-privat samarbejde og ikke mindst konsekvenserne af konkur-

renceudsættelse, er det afgørende at se på det fulde billede

–

også de præmisser, beslutnings-

processerne og prioriteringer, der ligger til grund. Det er den offentlige part, som i en ud-

budsproces beskriver opgaven herunder vilkårene for opgaveløsningen, samt hvordan kon-

kurrencen skal foregå.

Er det f.eks. tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvali-

tet”, der anvendes til at vurdere tilbuddet vil der ikke nødvendigvis være en besparelse i for-

bindelse med konkurrenceudsættelse, men man vil have opnået den bedste service til prisen.

Erfaringer viser, at der kan være store omkostninger forbundet med en hjemtagning af tidli-

gere konkurrenceudsatte opgaver. Et internt notat fra Region Midtjylland viser f.eks., at der

var millionstore omkostninger forbundet med valget om at hjemtage rengøring på Aarhus

Universitetshospital

Om øget anvendelse af sundhedsforsikringer

Sundhed Danmark og Dansk Erhverv bakker op om Sygehussamarbejdets ønske om at af-

dække samspillet mellem de private sundhedsforsikringer og det offentlige sundhedsvæsen.

De private sundhedsforsikringer bidrager blandt andet til at aflaste det offentlige fra opgaver,

Friklinikker kopierer det private: »Hvorfor er der ikke flere, der gør det?« | Ugeskriftet.dk

Sammenligning af DUF-taksterne indenfor Ortopædkirurgi med tilsvarende DRG-takster

DownloadFile (rm.dk)

Side 3 af 4

hvor patienter normalt vil stå på venteliste. Det kan f.eks. være til undersøgelser eller ambu-

lante opgaver. Når en patient med en privat sundhedsforsikring overgår fra det private til det

offentlige behandlingstilbud, vil denne patient også være længere fremme i forløbet og vil

derfor kunne overgå hurtigere til behandling.

Det vil derfor være en fordel at få afdækket de økonomiske gevinster og mulige potentialer

ved forsikringsselskabernes aflastning af de offentlige ventelister. Ligeledes bør der afdækkes

økonomiske gevinster og mulige potentialer, når det offentlige sundhedsvæsen modtager en

færdigudredt patient og hurtigt kan sende denne videre til behandling.

Patientforløbet bør dog altid være det primære fokus, og det skaber naturligvis de bedste pa-

tientforløb, hvis patienten kan fortsætte i behandling, der hvor patienten blev udredt. Når

forløbet bliver brudt op, vil patienterne skulle gennem to ventelisteforløb, ofte vil der være

mere end én forundersøgelse, og tillidsforholdet mellem patienten og behandleren, der op-

bygges i udredningsfasen, bliver ikke udnyttet. Dette gælder både for offentligt henviste pati-

enter og forsikringspatienter, der kun bliver udredt på et privathospital, hvorfor mulighe-

derne for en tættere kobling mellem udredning og behandling bør undersøges

–

så patien-

terne får ret til at blive behandlet på det hospital, hvor de bliver udredt.

Om privatisering og samarbejde med det offentlige

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark deler Sygehussamarbejdets ønske om at få afdækket

det offentlig-private samspil, herunder erfaringerne med samarbejde med private om vareta-

gelse af offentligt finansierede sundheds- og serviceydelser. Det kunne være meget gavnligt

med en kortlægning af konsekvenserne af øget offentlig-privat samspil. Det er afgørende, at

der i denne kortlægning også er fokus på de vilkår konkurrencen sker under

–

herunder de

krav, der stilles til leverandører. I løbet af de seneste år, har regionerne i stigende grad ønsket

at løse flere af opgaverne selv, hvilket har ført til massive hjemtagninger af ambulancedriften

i fire af de fem regioner.

Statsrevisionen har d. 9. oktober anmodet Rigsrevisionen om en undersøgelse af ambulance-

driften i regionerne

, der skal belyse, hvordan regionernes hjemtagning af ambulancedriften

har påvirket økonomiske og kvalitetsmæssige parametre, denne undersøgelse vil oplagt

kunne indgå i den af Sygehussamarbejdet ønskede afdækning.

Vi er også enige med Sygehussamarbejdet i, at effekterne af privat varetagelse af enkeltopga-

ver, som f.eks. vaskeri og rengøring bør belyses nærmere. Her vil det være oplagt at sammen-

ligne udvalgte konkurrenceudsættelser med f.eks. Region Sjællands erfaringer med opførel-

sen af et nyt fællesvaskeri samt Aarhus Universitetshospitals hjemtagning af rengøring.

Med venlig hilsen

Sundhed Danmark og Dansk Erhverv

Anmodning om undersøgelse af ambulancedriften i regionerne (rigsrevisionen.dk)

Side 4 af 4