Erhvervsudvalget 2023-24
B 22 Bilag 4
Offentligt
2845272_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 22
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den [4. april 2024]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ret til en basal erhvervskonto for
erhvervsdrivende
[af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Victoria Velasquez (EL) og Sascha Faxe (ALT) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Et […] i udvalget bemærker, at problematikken om er-
hvervsdrivendes ret til en erhvervskonto ikke er blevet løst
på trods af skiftende erhvervsministres løfter om, at denne
rettighed skal sikres for både erhvervsdrivende og forenin-
ger.
I dag er det i de fleste tilfælde nærmest umuligt at starte
og drive en virksomhed uden at have en erhvervskonto i
et pengeinstitut. F.eks. kan pengeinstitutter stille krav om,
at ejere af enkeltmandsvirksomheder har en erhvervskonto,
ligesom det har været et krav for at få udbetalt coronakom-
pensation, at den erhvervsdrivende har en erhvervskonto.
Lov om offentlige betalinger m.v. indeholder desuden et
krav om, at alle virksomheder har en konto, der kan anven-
des som NemKonto. Pengeinstitutterne er dog ikke forplig-
tet til at acceptere, at en ejer af en enkeltmandsvirksomhed
anvender sin private konto til erhvervsmæssige formål, her-
under som virksomhedens NemKonto. Hvis pengeinstituttet
heller ikke vil oprette en erhvervskonto til den erhvervsdri-
vende, har den pågældende reelt ikke mulighed for at få en
Nemkonto. Det kan bl.a. give udfordringer med betaling af
moms. En erhvervskonto kan derfor sidestilles med øvrig
kritisk infrastruktur som f.eks. ret til levering af post. På
trods af dette er der fortsat mange iværksættere og erhvervs-
drivende, der oplever store udfordringer med at få en basal
erhvervskonto i et pengeinstitut.
En undersøgelse fra 2021 fra erhvervsorganisationen
SMV Danmark viste, at mere end hver tiende erhvervsdri-
vende har haft problemer med at få en erhvervskonto. […] i
udvalget ser løsning af denne problematik som et aktuelt og
akut behov og opfordrer derfor regeringen til at udarbejde
lovgivning med henblik på at sikre erhvervsdrivendes ret til
en erhvervskonto i indeværende år. […. ] i udvalget bemær-
ker desuden, at lovgivningen skal gælde for både erhvervs-
drivende og foreninger.
<Parti/partier>
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. oktober 2023
og var til 1. behandling den 18. januar 2024. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Erhvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [ ] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [ 3 ] bilag på beslut-
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer
B 22 - 2023-24 - Bilag 4: Udkast til beretning
2845272_0002.png
2
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
P.u.v.
Louise Elholm
formand