Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
B 15 Bilag 2
Offentligt
Herunder fremgår udkast til ændringsforslag til B 15 mhp. indarbejdning i betænk-
ning forud for 2. behandling og afstemning. Ændringsforslaget præciserer, at rege-
ringen kun forpligtes til at adressere hensynene bag beslutningsforslagets pkt. 1.
Udkast til ændringsforslag til B 15
Ӯndringsforslag
med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et flertal [S, V, M, …], tiltrådt af […]:
Til teksten 1) Teksten affattes således: >> Folketinget pålægger regeringen at
adressere hensynene bag borgerforslagets punkt 1 ved at hæve aldersgrænsen for,
hvornår man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse
med udbud af informationssamfundstjenester, fra 13 år til 15 år. <<
Bemærkninger:
Med ændringsforslaget præciseres det, at regeringen alene pålægges at adressere
hensynene bag borgerforslagets punkt 1, ved at hæve aldersgrænsen for, hvornår
man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med ud-
bud af informationssamfundstjenester, fra 13 år til 15 år. Det skyldes, at det ikke
vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen at gennemføre
borgerforslaget punkt 1 i dansk ret. Samtidig bemærkes det, at regeringen støtter
intentionerne bag det samlede borgerforslag og i øvrigt adresserer hensynene bag
forslagets punkt 2 til 7 i europæisk regulering.
Desuden noteres:
At borgerforslagets punkt 2 til 6 i væsentlig udstrækning allerede er blevet gen-
nemført i europæisk regulering, da
forordningen om digitale tjenester
trådte i kraft for
de 17 største online platforme, og de to største online søgemaskiner den 25. au-
gust 2023. Eksempelvis i forhold til indholdsmoderation, forbud mod målrettet
markedsføring til mindreårige baseret på profilering, begrænsninger for manipule-
rende designpraksisser. Desuden reguleres punkt 8 og 9 ligeledes i
forordningen om
digitale tjenester,
hvor det fremgår, at store online platforme skal iværksætte målret-
tede foranstaltninger til beskyttelse af børns rettigheder og eksempelvis kan ind-
føre værktøjer til alderskontrol. Forordningen vil medføre fuld harmonisering, og
det vil derfor ikke umiddelbart være muligt for Danmark at lave yderligere forplig-
telser, end dem der fastlægges i forordningen.
At det ikke vil være hensigtsmæssigt eller effektivt at indføre beslutningsforslagets
punkt 7 i dansk lovgivning, da der i
forordningen om kunstig intelligens,
når forordnin-
gen er trådt i kraft, stilles krav til kunstig intelligens-systemer, der anvendes på
højrisiko-områder, for netop at sikre, at de ikke resulterer i ulovlig forskelsbe-
handling. Det vurderes at være en mere proportionel og effektiv tilgang end et
rent dansk forbud. Forordningen vil medføre fuld harmonisering, og det vil derfor
ikke umiddelbart være muligt for Danmark at lave yderligere forbud, end dem der
fastlægges i forordningen.
At regeringen i de igangværende forhandlinger i EU om
forordningen om kunstig intel-
ligens
arbejder for, at der indføres regulering, som forpligter udbydere af kunstig
intelligens-systemer inden for højrisiko-anvendelse til at undersøge og håndtere ri-
sikoen for bias i deres systemer, der kan føre til forskelsbehandling.”