Forsvarsudvalget 2023-24
B 103 Bilag 4
Offentligt
2817117_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Dato
26. januar 2024
Bidrag til betænkning over B 103
Til brug for Forsvarsudvalgets betænkning over beslutningsforslag B 103
vedr. danske militære bidrag til styrkelse af den maritime sikkerhed i og
omkring Det Røde Hav skal vi anmode om, at følgende indgår i udvalgets
betænkning forud for 2. behandlingen.
Siden
udarbejdelsen
af
beslutningsforslag
B
103
har
Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) hævet trusselsniveauet for den vestlige del af
Aden-bugten, så den militære trussel mod en dansk fregat inkl. helikopter
nu følger vurderingen for den sydlige del af Det Røde Hav og Bab-el-Mandab
strædet og vurderes at være HØJ.
Endvidere vil vi gøre opmærksom på, at Combined Maritime Forces (CMF)
efter fremsættelsen af beslutningsforslaget har oplyst, at enhederne under
Operations Prosperity Guardian, herunder den danske fregat, vil være indsat
under national kommando. Det vil derfor ikke være nødvendigt at lade den
taktiske kommando overgå til Task Force 153, hvorunder OPG opererer, når
den er indsat i operationen. Når fregatten er indsat i rammen af CMF, vil den
fortsat indgå i et samarbejde med partnere og allierede, hvor man udveksler
informationer og samarbejder om tilstedeværelse, selvom fregatten altså
ikke vil overgive den taktiske kommando til Task Force 153. Dette ændrer
ikke på, at det fortsat vil være muligt at indsætte det danske bidrag i en evt.
kommende
EU-ledet
sømilitær
mission
i
området,
såfremt
de
i
bemærkningerne nævnte forudsætninger herfor er til stede. I dette tilfælde
1/2
B 103 - 2023-24 - Bilag 4: Udtalelse fra udenrigsministeren og forsvarsministeren om beslutningsforslag nr. B 103
vil der fortsat kunne være behov for en overdragelse af den taktiske
kommando.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister
Troels Lund Poulsen
Forsvarsminister
2/2