Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2841820_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. februar har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 192
Hvad skønnes effekten på velstand, provenu og beskæftigelse (hhv. i 2030, 2032
og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser
i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10
pct eller helt annulleres? Svaret bedes redegøre for den forudsatte afledte adfærd
i forhold til optag på 75 ects-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser og pro-
venueffekten heraf.
Svar
Med
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023)
er forligspartierne enige om, at der fremover skal udbydes nye typer af kan-
didatuddannelser på 75 ECTS, nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser
samt erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Det er en fæl-
les ambition, at 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddan-
nelser på 75 ECTS, mens 20 pct. skal optages på nye fleksible erhvervskandidat-
uddannelser eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.
De nye typer af kandidatuddannelser indfases gradvist, så der optages hhv. 20
pct. af de kandidatstuderende på uddannelserne i 2028, 25 pct. i 2030 og 30 pct. i
2032.
I de fremlagte scenarier, hvor det i stedet for 30 pct. er 20, 10 og 0 pct. af studie-
pladserne, der fremover er på de nye kandidatuddannelsestyper, er der bereg-
ningsmæssigt taget udgangspunkt i, at alle pladserne oprettes på kandidatuddan-
nelser på 75 ECTS. Det skyldes, at brugen af erhvervskandidatordningen afhæn-
ger af, at studerende kan indgå forpligtende ansættelsesaftaler med virksomhe-
der, hvilket der ikke
på forhånd
kan stilles en garanti for. Med udgangspunkt i de
gældende regneprincipper kan der således ikke
på forhånd
indregnes økonomiske
virkninger på den offentlige saldo og den strukturelle beskæftigelse ved en udvi-
delse af erhvervskandidatordningen eller ved måltal for flere erhvervskandidater,
da det ikke er muligt på forhånd at skønne over aktivitetsomfanget. Dette svarer
beregningsmæssigt til samme tilgang, der blev lagt til grund ifm. etableringen og
senere udvidelsen af erhvervskandidatsordningen i 2017 og 2018. Der henvises i
21. marts 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
461130
Side 1/5
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om hvad effekten på velstand, provenu og beskæftigelse skønnes (hhv. i 2030, 2032 og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10 pct eller helt annulleres
2841820_0002.png
øvrigt til besvarelsen af UFU alm. del spm. 27 (folketingsår 2023-24).
I beregningerne er det herudover lagt til grund, at studiepladserne på de nye kan-
didatuddannelsestyper indfases gradvist fra 2028 til 2032, ligesom omlægningen
af kandidatuddannelser indfases gradvist i
Aftale om rammerne for Reform af uni-
versitetsuddannelserne i Danmark (2023).
Dette er mhp. at illustrere, hvordan en
lignende indfasning af lavere andele af studiepladser på kandidatuddannelser på
75 ECTS kunne se ud. Det skal bemærkes, at den valgte indfasningsprofil har be-
tydning for provenu- og beskæftigelsesvirkningerne i 2029-2032. En anden forud-
sat indfasningsprofil vil således medføre andre provenu- og beskæftigelsesvirknin-
ger i de pågældende år. Den varige virkning antages at kunne afspejles ved virk-
ningen i 2075, hvor omlægningen er fuldt indfaset.
Derudover skal det bemærkes, at der i beregningerne ikke er ændret på forudsæt-
ningerne for de øvrige reformelementer i aftalen, som påvirker provenu, strukturel
beskæftigelse og velstand, herunder bl.a. reduktion i tilgangen til de akademiske
bacheloruddannelser, tidligere færdiggørelse af kandidatuddannelserne, øget til-
gang af internationale studerende og udmøntning af ramme til bedre kvalitet i ud-
dannelse afsat med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra 2022.
Generelt vil en mindre begrænsning i andelen af kandidatuddannelser på 120 ETS
medføre et lavere provenu,
jf. tabel 1.
Provenuvirkningerne af de øvrige reformele-
menter (som kan henføres til effekterne af hhv. 8 pct. dimensionering af tilgangen
til de akademiske bacheloruddannelser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddan-
nelserne og udmøntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med
Aftale
om en ny reformpakke for dansk økonomi fra 2022)
er uændrede i de tre scena-
rier. Det skal bemærkes, at tabellen udelukkende viser provenuvirkningerne.
Tabel 1
Provenuvirkninger af at ændre det aftalte optag på nye kandidatuddannelser fra 30 pct. til
hhv. 20, 10 og 0 pct., mia. kr. (2024-pl)
Provenu
(mia. kr., 2024-pl)
Provenuvirkning ved lavere optag på nye kandidatuddannelser
1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)
2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)
3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)
2030
-0,4
-0,9
-0,9
2032
-0,4
-0,8
-1,1
2034
-0,4
-0,8
-1,2
2075
-0,4
-0,9
-1,3
Provenuvirkning af øvrige reformelementer
-
-
-
-
Side 2/5
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om hvad effekten på velstand, provenu og beskæftigelse skønnes (hhv. i 2030, 2032 og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10 pct eller helt annulleres
2841820_0003.png
Anm.:
Kilde:
Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.
Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye uddannelser udgøres
af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at indfasningen sker gradvist fra 2028 til 2032.
Øvrige reformelementer er fastholdt ift.
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-
nelserne i Danmark (2023)
og omfatter 8 pct. justering af tilgangen til de akademiske bache-
loruddannelser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne og udmøntning af ramme
til bedre kvalitet i uddannelse afsat med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra
2022.
I tabellen fremgår udelukkende provenuvirkningen af øvrige reformelementer og ikke
omfanget af geninvesteringer i universitetsområdet, hvorfor tabellen ikke afspejler virkningen
på den offentlige saldo.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Sammenlignet med et scenarie, hvor 30 pct. af kandidatuddannelsespladserne ud-
gøres af de nye kandidatuddannelsesveje, så vil en lavere andel nye kandidatud-
dannelsespladser
isoleret set - medføre en lavere strukturel beskæftigelse,
jf. ta-
bel 2.
Det skal dog bemærkes, at når færre kandidatuddannelsespladser udgøres af de
nye typer af kandidatuddannelser, så stiger virkningen af de øvrige reformelemen-
ter på den strukturelle beskæftigelse. Det skyldes, at to forhold påvirkes, når pro-
centsatsen justeres:
a)
Livslang læring for dimittender på nye kandidatuddannelser:
Når færre di-
mitterer fra de nye kandidatuddannelsesveje, og derigennem får adgang
til de nye efteruddannelsesmuligheder, reduceres den negative virkning
på den strukturelle beskæftigelse, når dimittenderne senere i livet vender
tilbage til livslang læring med deraf afledt lavere beskæftigelse.
b)
Internationale studerende:
Når en større del af det samlede kandidatud-
dannelseslandskab udgøres af kandidatuddannelser på 120 ECTS, vil in-
ternationale studerende bidrage med en større strukturel beskæftigelse
ifm. deres beskæftigelse under studiet, som følge af at flere vil læse på
uddannelser af en længere varighed.
Dog ses samme virkning ikke for antallet af ledige, hvilket skyldes, at antallet af le-
dige kun påvirkes af reduktionen i tilgangen til de akademiske bacheloruddannel-
ser samt de nye kandidatuddannelsesveje.
Tabel 2
Beskæftigelsesvirkninger af at ændre det aftalte optag på nye kandidatuddannelser fra 30
pct. til hhv. 20, 10 og 0 pct., fuldtidspersoner og helårspersoner
Strukturel beskæftigelse
(fuldtidspersoner)
Virkning ved lavere optag på nye kandidatud-
dannelser
1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)
2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)
3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)
2030
-1.050
-2.100
-2.100
2032
-1.000
-2.050
-2.550
2034
-1.000
-2.000
-3.000
2075
-1.050
-2.100
-3.100
Øget antal ledige
(helårspersoner)
2030
-50
-100
-100
2032
-50
-100
-100
2034
-50
-100
-150
2075
-50
-100
-150
Virkning af øvrige reformelementer
1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)
2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)
3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)
2030
0
50
50
2032
50
50
100
2034
50
50
100
2075
100
200
300
2030
0
0
0
2032
0
0
0
2034
0
0
0
2075
0
0
0
Side 3/5
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om hvad effekten på velstand, provenu og beskæftigelse skønnes (hhv. i 2030, 2032 og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10 pct eller helt annulleres
2841820_0004.png
Anm.:
Kilde:
Afrundet til nærmeste 50 personer.
Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye kandidatuddannelser
udgøres af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at udviklingen sker gradvist fra 2028 til
2032.
Øvrige reformelementer er fastholdt ift.
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-
nelserne i Danmark (2023),
f.eks. reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannel-
ser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og
bedre mulighed for livslang læring.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Når færre uddannelsespladser udgøres af de nye typer af kandidatuddannelser
sammenlignet med det forudsatte i
Aftale om rammerne for reform af universitets-
uddannelserne i Danmark (2023),
vil det på kort sigt medføre en lavere velstands-
virkning,
jf. tabel 3.
Dette skal ses i lyset af, at når færre kandidatstuderende skal
gå på de nye typer af kandidatuddannelser, så medfører det en lavere strukturel
beskæftigelse som følge af, at en større andel af kandidatdimittenderne læser en
kandidatuddannelse på 120 ECTS og dermed træder senere ud på arbejdsmarke-
det. Denne effekt vil materialisere sig umiddelbart efter implementeringen af det
nye kandidatlandskab.
Derimod vil velstandsvirkninger af ændringer i produktiviteten først materialisere
sig gradvist, herunder i takt med, at flere årgange dimitterer fra kandidatuddannel-
serne på 75 ECTS og træder ud på arbejdsmarkedet,
jf. faktaarket Velstandsvirk-
ninger af Forberedt på fremtiden I.
På længere sigt er det derfor ikke muligt at vur-
dere den samlede velstandsvirkning, da det ikke er muligt at vurdere de langsig-
tede produktivitetsvirkninger af kandidatuddannelserne på 75 ECTS,
jf. faktaarket
Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark.
Tabel 3
Velstandsvirkninger målt ved strukturel BNP af at ændre det aftalte optag på nye kandidat-
uddannelser fra 30 pct. til hhv. 20, 10 og 0 pct., mia. kr. (2024-pl)
Strukturelt BNP
(mia. kr., 2024-pl)
Velstandsvirkning ved lavere optag på nye kandidatuddannelser
1
1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)
2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)
3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)
2030
-1,2
-2,4
-2,4
2032
-1,2
-2,3
-2,9
2034
-1,1
-2,3
-3,4
2075
’-’
’-’
’-’
Velstandsvirkning af øvrige reformelementer
1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)
2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)
3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)
2030
0,0
0,0
0,0
2032
0,0
0,0
0,1
2034
0,0
0,0
0,1
2075
0,0
0,0
0,1
Side 4/5
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om hvad effekten på velstand, provenu og beskæftigelse skønnes (hhv. i 2030, 2032 og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10 pct eller helt annulleres
2841820_0005.png
Anm.:
Kilde:
Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.
’-’ angiver, at det ikke er muligt at skønne over effekten.
1)
Inkluderer virkninger af tiltag vedr. efter- og videreuddannelse.
Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye uddannelser er på
kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at indfasningen sker gradvist fra 2028 til 2032. Øv-
rige reformelementer er fastholdt ift.
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark (2023),
f.eks. reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser,
tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og bedre
mulighed for livslang læring.
Finansministeriet.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 5/5