Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2848328_0001.png
4. april 2024
J.nr. 2024 - 2073
Samrådsspørgsmål H, I og J
Tale til besvarelse af spørgsmål H, I og J den 4. april 2024 kl.
10.15-11.15.
Spørgsmål H
Anerkender ministeren, at skruen nu er strammet for hårdt
overfor de borgere, der kæmper for at afbetale deres gæld til
det offentlige og som har afbetalt på deres gæld i flere år og er
ministeren villig til at diskutere niveauerne for afdragsprocen-
terne med aftalepartierne igen? Der henvises til artiklen:
”Gældsstyrelsen advarer: Over en kvart million borgere får
beslaglagt en del af lønnen” i Politiken den 17. februar 2024.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0002.png
Spørgsmål I
Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere, der ikke har
nået at reagere på 14-dages-varselsperioden, får lønindeholdt
en meget stor andel af deres løn - efter de nye regler - og der-
ved kan sidde i en uholdbar økonomisk situation, hvor borge-
ren er nødsaget til at stifte ny gæld blandt f.eks. venner og be-
kendte? Der henvises til artiklen: ” Gældsstyrelsen
advarer:
Over en kvart million borgere får beslaglagt en del af lønnen”
i Politiken af den 17. februar 2024.
Spørgsmål J
Ministeren har udtalt til Politiken, at ministeren er åben for at
forlænge varselsperioden på 14 dage. Hvornår vil det ske, og
hvordan stiller en evt. ny varselsperiode alle de borgere, der
kun fik 14 dage til at forholde sig til og forstå varslet om øget
lønindeholdelse? Er ministeren villig til at standse den øgede
lønindeholdelse, mens Gældsstyrelsen vurderer borgerens be-
talingsevne, for de borgere, der har taget kontakt til Gælds-
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0003.png
styrelsen efter fristen på 14 dage? Der henvises til artiklen:
”14 dage så falder hammeren'-frist til gældsramte forsvinder”
i Politiken den 22. februar 2024.
Indledning
Tak for invitationen. Og tak for de tre spørgsmål. Før be-
svarelsen af samrådsspørgsmålene vil jeg ridse op, hvad der
er gået forud for, at vi sidder her i dag.
Baggrunden for implementeringen af styrket lønindeholdelse
I Danmark havde næsten 1 million borgere gæld til det of-
fentlige ved udgangen af 2023. Dette tal skal ned.
De nye regler om styrket lønindeholdelse er en del af en bred
politisk aftale -
Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige
- fra
juni 2022. Vi har lavet aftalen, fordi det er uholdbart, at så
mange danskere ikke har betalt, hvad de skylder til fællesska-
bet.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0004.png
Aftalen indeholder en række initiativer, der skal bremse og
vende gældsudviklingen. Et af initiativerne i aftalen er styrket
lønindeholdelse.
Da vi indgik aftalen, arbejdede vi meget med den sociale ba-
lance. På den ene side skal borgere ikke ende i en gældssitua-
tion, der føles håbløs. På den anden side har vi hver især et
ansvar for at betale det, vi skylder. Aftalen afspejler begge
dele, og det gælder også styrket lønindeholdelse.
De nye regler for lønindeholdelse
De nye regler for lønindeholdelse trådte i kraft den 1. oktober
2023. Forskellen fra de gamle regler, hvor der var to typer
lønindeholdelse
almindelig og særskilt lønindeholdelse
er,
at der nu er flere, der skal betale af på deres gæld.
For borgere med de højeste nettoindkomster er afdragspro-
centen hævet fra maksimalt 40 pct. til 60 pct. Og nogen skal
derfor afdrage mere, end de har gjort tidligere.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0005.png
På den anden side er der også borgere med lave indkomster,
som tidligere betalte 400 kr. om måneden i afdrag, og som nu
skal betale mindre, fordi der er indført en indkomstafhængig
afdragsprocent.
Til gengæld kan Gældsstyrelsen nu inddrive på alle gældstyper
under lavindkomstgrænsen og ikke kun på få udvalgte gælds-
typer, som det var tilfældet før. Det synes jeg er rimeligt.
Samlet set betyder aftalen, at flere får afviklet på deres gæld til
det offentlige. Langt størstedelen af den gæld, som Gældssty-
relsen får dækket via lønindeholdelse, stammer fra mislig-
holdte underholdsbidrag, ubetalte skatter, misligholdte SU-lån
og ubetalte bøder.
Implementeringen af styrket lønindeholdelse
I fjerde kvartal 2023 varslede Gældsstyrelsen ca. 130.000 bor-
gere en omlægning af deres igangværende lønindeholdelse.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0006.png
Samtidig er der siden nytår sendt varsler ud til ca. 140.000
borgere, som ikke tidligere har været i lønindeholdelse.
Implementeringen af de nye regler for lønindeholdelse har gi-
vet en del opmærksomhed i medierne
I den forbindelse er
jeg i spørgsmål H blevet spurgt til, om reglerne nu er blevet
strammet for hårdt.
Det gør altid indtryk på mig, når jeg får henvendelser eller læser
om borgere, der føler sig presset. Men det er også forventeligt,
at der kommer reaktioner. I mange år har gældsinddrivelsen
ikke fungeret
og mange borgere har ikke oplevet, at det har
konsekvenser at have gæld til det offentlige. Det har det nu, og
det kan mærkes. Det er sådan set meningen.
Fakta om resultaterne af omlægningerne til styrket lønindeholdelse
Selv om der er tale om en styrket lønindeholdelse, så tilstræber
vi fortsat, at det niveau af lønindeholdelse, som bliver fastsat,
ligger inden for borgerens betalingsevne. Det vil sige, at
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0007.png
lønindeholdelsen formodes at efterlade borgeren med et til-
strækkeligt rådighedsbeløb til at opretholde en rimelig levestan-
dard. Der bliver også taget hensyn til, om borgeren har forsør-
gerpligt eller ej.
Samlet set skal en tredjedel af alle de borgere, der også tidligere
var omfattet af lønindeholdelse, nu betale mindre end hidtil,
mens to tredjedele skal betale mere.
96 pct. af borgerne har efter omlægningen af de eksisterende
lønindeholdelser en afdragsprocent mellem 3 og 39 pct.
Anmodninger om genberegning og individuel betalingsevnevurdering
Borgere, der er varslet lønindeholdelse, har mulighed for at
anmode Gældsstyrelsen om en genberegning af betalingsev-
nen, hvis deres indkomstforhold er ændret, fx ved jobskifte
eller arbejdsophør.
Borgere kan også gøre indsigelse ved varslet om lønindehol-
delse
som jeg vil komme nærmere ind på om lidt. Og de
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0008.png
kan anmode om, at få lønindeholdelsesprocenten fastsat efter
en konkret, individuel vurdering af deres betalingsevne.
Som det fremgår af det udleverede faktaark har ca. 8.400
ca.
6 procent
af de ca. 130.000 varslede borgere i fjerde kvartal
2023 på nuværende tidspunkt kontaktet Gældsstyrelsen og
bedt om en genberegning eller en individuel betalingsevne-
vurdering.
Af de afgjorte sager har ca. to tredjedele fået nedsat deres be-
talingsevne efter en anmodning om genberegning, og godt
halvdelen har fået den nedsat efter en anmodning om en indi-
viduel betalingsevnevurdering.
De borgere, som henvender sig til Gældsstyrelsen, kan fx
have ændrede indkomstforhold eller betydelige udgifter til
medicin, som der ikke er taget højde for i det tabeltræk, som
Gældsstyrelsen anvender. Og det tages der højde for ved gen-
beregningerne og de individuelle betalingsevnevurderinger.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0009.png
Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at følge området tæt. Blandt
andet på de halvårlige møder med aftalekredsen. Jeg vil følge
implementeringen og effekterne af både styrket lønindehol-
delse og de øvrige initiativer i gældsaftalen. Det er vigtigt, at
disse er både effektive og rimelige også set fra borgernes side.
Indsigelsesfristen
Jeg er således lydhør overfor, om reglerne for lønindeholdelse
kan blive bedre
og det leder mig videre til spørgsmål I og J,
som omhandler indsigelsesfristen på 14 dage. Jeg blevet
spurgt til, om det er rimeligt, at borgere der ikke har nået at
reagere inden for 14-dages fristen, stadig får lønindeholdt en
stor del af deres løn
Og jeg er blevet spurgt til, om jeg er
villig til, at lønindeholdelse for de borgere, som har gjort ind-
sigelse efter 14 dages-fristen, stoppes, mens indsigelsen bliver
behandlet.
Gældende regler
betydning af indsigelsesfristen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0010.png
Formålet med indsigelsesfristen er, at borgeren skal have ri-
melig tid til at forholde sig til oplysningerne i varslet og evt.
gøre indsigelser.
Indsigelsesfristen på 14 dage er ikke ny, og den er ikke indført
i forbindelse med den styrkede lønindeholdelse. Sådan var det
også før.
Stop for igangværende lønindeholdelser, hvis indsigelsesfristen er overskre-
det.
Hensigten med en indsigelsesfrist er at skabe et klart regelsæt
og et klart administrationsgrundlag. Hvis man indfører et stop
for igangværende lønindeholdelser, ville det gøre det uigen-
nemsigtigt for borgerne.
Samtidig ville det gøre administrationen af lønindeholdelser
uforholdsmæssigt tung og ressourcekrævende for Gældssty-
relsen. Og endelig ville tiltaget kræve lovændring, så det er
ikke noget, der ville kunne få en hurtig effekt.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0011.png
Udvidelse af indsigelsesfristen
Jeg har forståelse for hensynet bag forslaget. Det er vigtigt, at
borgere har rimelig tid til at sætte sig ind i deres økonomi og
vurdere, om der er grundlag for at gøre indsigelse. Derfor pe-
ger jeg på en enklere og mere hensigtsmæssig løsning
nem-
lig at udvide indsigelsesfristen til 30 dage. Jeg har derfor
ef-
ter at have drøftet indsigelsesfristen på de nuværende 14 dage
med aftalekredsen den 29. februar
besluttet at udvide indsi-
gelsesfristen til 30 dage. Og ligesom nu har indsigelsen opsæt-
tende virkning.
Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at Gældsstyrelsen priorite-
rer sagsbehandlingen af anmodninger i sager, hvor borgeren
har henvendt sig efter 14-dages fristen, og hvor anmodningen
derfor ikke har opsættende virkning.
Gældsstyrelsen forventer at kunne udsende varsler med en
forlænget indsigelsesfrist fra slutningen af april 2024. Det vil
give borgere længere tid til at sætte sig ind i, om de mener,
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse
2848328_0012.png
deres økonomi kan hænge sammen med den lønindeholdel-
sesprocent, som Gældsstyrelsen har varslet.
Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at borgere, der har be-
hov for det, går i dialog med Gældsstyrelsen eller benytter sig
af muligheden for at få hjælp hos de frivillige gældsrådgivnin-
ger, som også blev styrket med øgede bevillinger med gælds-
aftalen fra 2022.
Og til sidst vil jeg gentage, at en af hensigterne bag den styr-
kede lønindeholdelse og den brede politiske aftale er, at flere
skal betale det, de skylder til fællesskabet. Så den samlede
gæld til det offentlige kan blive mindre, og der ikke er næsten
én million borgere, der skylder penge til det offentlige.
Tak for ordet.