Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2855256_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. april 2024
J nr.
2024 - 1500
Svar på KEF alm. del – spm. 350
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. april 2024 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 350, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 350
Vil ministeren kommentere på artiklen ”Statens nidkære hånd strammer grebet
om forsyningssektoren” på www.altinget.dk den 4. marts 2024? I besvarelsen
bedes ministeren navnlig forholde sig til de tre spørgsmål, som stilles i artiklen.
Svar
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at forsyningsområdet spiller en vigtig
rolle både for indfrielsen af vores klimamål, og for at borgere og virksomheder
har sikker og stabil adgang til forsyningsydelser, som vand, varme, el og affalds-
håndtering til rimelige priser. Derfor skal vi også løbende gøre op med foræl-
dede regler og bøvlede processer, så sektoren har nogle rimelige rammevilkår.
Forsyningssektoren spænder vidt og dækker bl.a. sektorer med el, gas og brint
såvel som varme, affald og vand. Jens Bomann Christensens eksempler vedrø-
rer vand-, varme- og affaldsområdet. I forhold til indlæggets tre spørgsmål vil jeg
derfor tage udgangspunkt i disse sektorer.
Disse forsyningsområder er kendetegnet ved såvel forbruger- og andelsejede
som kommunale selskaber, samt konkurrence med private aktører i affalds- og
varmesektorerne. De tre forsyningsområder er helt centrale for den almindelige
dansker i hverdagen og for erhvervslivet og er desuden i vidt omfang underlagt
prisregulering, som bl.a. indebærer, at der over en årrække skal være balance
mellem udgifter og indtægter.
Det skaber mange og forskelligartede hensyn. Det er derfor også min opfattelse,
at billedet er væsentligt mere nuanceret end den udvikling, som debatindlægget
beskriver. Det vil jeg kort uddybe i det følgende.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om kommentar til artiklen »Statens nidkære hånd strammer grebet om forsyningssektoren« på www.altinget.dk den 4/3-24
2855256_0002.png
Spørgsmål 1: ”Først og fremmest må man spørge sig selv, hvem det egentlig er,
der presser på for flere og flere regler og rammer i forsyningssektoren? Tager
man en snak med partierne på Christiansborg er de fleste godt klar over, at der
indføres (for) mange nye regler, og at ikke alle reglerne nødvendigvis giver me-
ning. Men hvorfor fortsætter det så? Er det ordførere, ministre, embedsværk el-
ler nogle helt fjerde, der en sen nattetime efter lange forhandlinger lige bringer
endnu en række nye regler og bøvl på bordet? Svaret blafrer lidt i vinden.”
Svar:
Jeg er ikke enig i, at udviklingen kun går i retning af flere regler og mere bureau-
krati. Der er en række eksempler de seneste år på, at Folketinget har vedtaget
reguleringsændringer med henblik på at fjerne barrierer og uhensigtsmæssige
regler.
Hvis man tager varmeområdet kan følgende eksempler fremhæves:
Reguleringsændringer på varmeområdet foretaget med afsæt i
Klimaaftale
om energi og industri mv. 2020,
som bl.a. har haft til formål at modernisere
fjernvarmesektoren ved at fjerne bindinger og krav og dermed give varme-
forbrugere og varmeproducenter et mere frit valg over egne investeringer,
samt sikre at regulering ikke bremser konvertering af naturgasområder til
fjernvarme.
Med
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. 2021
om
overskudsvarme blev overskudsvarmeleverandører og små overskudsvar-
meleverancer fritaget for administrative byrder.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er det besluttet, at Varme-
forsyningsloven underkastes et serviceeftersyn, så den bliver lettere at for-
stå for selskaber og interessenter og mindre bureaukratisk.
Når det kommer til udviklingen på affaldsområdet, er jeg enig i, at de politiske
beslutninger på Christiansborg betyder store omvæltninger i den kommunale af-
faldssektor, og jeg har stor respekt for den omstilling, som sektoren går igen-
nem, og de krav, som det stiller lokalt. Samtidig vil jeg dog fremhæve de formål,
som man politisk søger at opnå:
En ny organisering af sektoren og regler for sortering affaldet skal under-
støtte, at mere genbrug og genanvendelse erstatter forbrænding af affald,
så CO
2
-udledninger fra sektoren nedbringes.
Udviklingen skal skabe øgede muligheder for erhvervslivet, idet erhvervs-
virksomheder selv kan vælge, hvem der skal håndtere deres affald. Frit
valg af genanvendelsesanlæg for virksomheder gør indsamling og genan-
vendelse mere effektiv, og private genanvendelsesvirksomheder stilles
bedre i udviklingen af affaldsmarkedet.
Ønske omkostningsreduktioner i affaldsgebyrerne, så borgerne generelt
ikke vil opleve stigninger i gebyrerne på baggrund af strømliningen af af-
faldssorteringen.
Side 2/4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om kommentar til artiklen »Statens nidkære hånd strammer grebet om forsyningssektoren« på www.altinget.dk den 4/3-24
2855256_0003.png
Vandsektoren består udelukkende af naturlige monopoler, hvor selskaberne
ikke er udsat for konkurrence. Det betyder, at der er behov for økonomisk regu-
lering til bl.a. at sikre effektivitet under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet
og naturen. En forudsætning for en velfungerende økonomisk regulering er et
effektivt økonomisk tilsyn.
Styrkelsen af det økonomiske tilsyn handler primært om at sikre en tilstrækkelig
forbrugerbeskyttelse, så forbrugerne ikke betaler unødigt høje takster. Samtidigt
udvikler forsyningssektoren sig også med flere og mere komplekse opgaver, ny
organisering og koncernforbundne handler. Dette øger også behovet for tilsyn.
Spørgsmål 2: ”Det næste spørgsmål er helt åbenlyst: Skaber den stramme sty-
ring med forsyningsgrenene værdi? Mere værdi, end den koster i øget bureau-
krati? Igen desværre et spørgsmål, der er ekstremt svært at svare på. Blandt
andet fordi man meget sjældent undersøger det efterfølgende.”
Svar:
Som jeg nævner i forbindelse med mine bemærkninger til
spørgsmål 1,
er jeg
ikke enig i, at udviklingen kun går i retning af flere regler og bureaukrati.
Jeg kan samtidig ikke genkende, at evaluering og opfølgning ikke er et fokus i
de politiske aftaler. Jeg vil give nogle eksempler her:
Med
Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 2020
var
der enighed om, at det ”fortsatte behov for kommunal tilstedeværelse på
markedet for behandlingen af genanvendeligt affald” skal evalueres efter
en fire-årig periode.
Det er politisk besluttet, at udviklingen i udnyttelsen af overskudsvarme lø-
bende monitoreres og afrapporteres til aftalepartierne. Den første monito-
rering blev afrapporteret til aftalekredsen i december 2023 og er offentlig-
gjort på Energistyrelsens hjemmeside:
Monitorering af udnyttelsen af over-
skudsvarme 2020-2022
.
På vandområdet blev der i 2021 indført nye regler for klimatilpasning, hvil-
ket som aftalt i
Aftale om spildevandsselskabernes klimatilpasning 2020
nu
skal evalueres.
Forsyningssekretariatet har opgjort, at sekretariatet i perioden 2010-2019
stillede effektiviseringskrav til vandselskaberne på 1,9 mia. kr. Det skal ses
i lyset af, at vandselskabernes samlede omsætning i 2019 var ca. 15 mia.
kr., hvilket tyder på, at reguleringen har bidraget til væsentlige effektivise-
ringer til gavn for husholdninger og virksomheder. Samtidig laver Forsy-
ningssekretariatet analyse- og evalueringsarbejde, som bidrager til videre-
udvikling af regulering af sektoren.
Spørgsmål 3: Det sidste spørgsmål er det absolut hårdeste, men det er svært
ikke at tænke, at voldsom statslig detailstyring af kommunale forsyningsopgaver
Side 3/4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om kommentar til artiklen »Statens nidkære hånd strammer grebet om forsyningssektoren« på www.altinget.dk den 4/3-24
2855256_0004.png
i et eller andet omgang desværre også er udtryk for mistillid. For hvis man på
Christiansborg havde troen på, at ens kommunale kollegaer kunne drive et
vand- eller affaldsselskab effektivt og ordentligt, så var der vel ikke nødvendigvis
brug for så voldsom en detailstyring?
Svar:
Jeg er af den opfattelse, at eksemplerne ovenfor viser, at flertallet af partierne
på Christiansborg er meget opmærksomme på, at forsyningsområdet er sam-
mensat og rummer en række forskellige hensyn, som reguleringen på området
skal tage højde for. Jeg ser derfor ikke de politiske aftaler, der er indgået på
Christiansborg, som et udtryk for mistillid.
Forsyningssektoren er under udvikling og skal løbende håndtere nye krav til
klima og miljø uden at gå på kompromis med den forventning, som borgere og
virksomheder har til en god og stabil levering af forsyningsydelser. Jeg har der-
for også stor respekt for det arbejde, der dagligt gøres i kommunerne og i de
mange små og store forsyningsvirksomheder.
Det har jeg løbende dialog med både kommuner og branchen om. Senest har
jeg fået nye input fra NEKST-arbejdsgruppen
”farvel til gas i danske hjem”,
som
er kommet med en række anbefalinger til en hurtigere udrulning af grøn varme.
Arbejdsgruppen peger på både bøvl forbundet med nationale regler, som staten
kan skabe større klarhed om, men også på bøvl forbundet med processer og
praksis, som kommuner og selskaber kan blive bedre til at håndtere. Én af de
anbefalinger, som jeg ser frem til at dykke mere ned i er, at fjernvarmeselska-
berne – såvel kommunalt som forbruger- og andelsejede – kan blive bedre til at
arbejde med principper for god selskabsledelse og derigennem styrke driften af
forsyningsområdet. Der er forskel på, hvordan selskaberne gør i dag, og derfor
er der også et potentiale for læring på tværs af sektoren. En stærk selskabsle-
delse er for mig at se et vigtigt element til at fastholde den høje tillid, som forsy-
ningssektoren i min optik nyder.
Jeg vil gerne kvittere for Jens Bomann Christensens indlæg og for at rejse de-
batten. Jeg ser frem til at fortsætte den videre dialog om udviklingen på forsy-
ningsområdet både på Christiansborg og med kommuner og forsyningerne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4