KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 206
Offentligt

Februar 2024

Statusrapport

2024

Danmarks nationale klimamål og

internationale forpligtelser

klimaraadet.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Februar 2024

Statusrapport 2024

Danmarks nationale klimamål og

internationale forpligtelser

Peter Møllgaard

Bente Halkier

Niels Buus Kristensen

Brita Bye

Per Heiselberg

Marie Trydeman Knudsen

Marie Münster

Katherine Richardson

Bo Jellesmark Thorsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Statusrapport 2024

Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser

Udgivet i februar 2024 af

Klimarådet

Nikolaj Plads 26, 2. sal

1067 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

ISSN

Design

Tryk

2794-3712

B14

Stibo

5041 0004 Svanemærket tryksag Stibo Complete A/S

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Indhold

Forord

Indledning, konklusioner og anbefalinger

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Formålet med Klimarådets statusrapport

Verdens klimapolitik

EU-rammerne for dansk klimapolitik

Status for danske klimamål og -forpligtelser

Anbefalinger til klimapolitikken

Verdens klimapolitik

2.1

2.2

2.3

2.4

Verdens reduktionsindsats

Klimatilpasning

Tab og skader

Klimastøtte og -finansiering

EU-rammerne for dansk klimapolitik

3.1

3.2

3.3

3.4

Status på

Fit for 55-lovpakken

EU's klimamål for 2040

EU-regulering af landbrugets udledninger

Regulering af biomasse i EU

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Status for danske klimamål og -forpligtelser

4.1

4.2

4.3

4.4

Status på 2025-målet

Vurdering af 2030-målet

Status på Danmarks EU-forpligtelser

Vurdering af de langsigtede forpligtelser

116

129

147

Anbefalinger til klimapolitikken

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

Sammenhæng mellem mål og klimapolitik

Implementering og monitorering

Regulering af landbruget

Regulering af transporten

Globale rammer

Klimabelastende forbrug

Biomasse og arealer

Udbygning af grøn strøm

152

156

164

177

184

191

198

206

211

Noter

220

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Forord

Dette års statusrapport er skrevet på et bagtæppe af ekstremt vejr. I Danmark

stod rekorderne i kø i 2023. Et knastørt forår blev erstattet af ekstremt våde

sommer- og efterårsmåneder med stormfloder og oversvømmede villaveje. På

verdensplan er 2023 udnævnt til det varmeste år, der nogensinde er registreret,

samtidig med at koncentrationen af CO

i atmosfæren er på det højeste niveau i

over 2 millioner år.

I Danmark og på verdensplan arbejder vi for Parisaftalens mål om at begrænse

de globale temperaturstigninger til et godt stykke under 2 grader stilende mod

1,5 grader. I 2023 nåede verden faretruende tæt på en gennemsnitlig tempe-

raturstigning på 1,5 grader. Klimaforandringer har store konsekvenser for

millioner af mennesker på verdensplan, og konsekvenserne bliver kun større, i

takt med at temperaturen stiger.

Den endelige aftale fra sidste års klimatopmøde i Dubai, COP28, var på mange

måder historisk. For første gang blev alle lande opfordret til at omstille sig væk

fra fossile brændsler i energisystemerne. Men samtidig viste nye opgørelser, at

der fortsat er et enormt behov for at øge reduktionsindsatsen såvel som indsat-

sen for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Ansvaret er globalt, men Danmark og EU har en ambition om at gå forrest i kli-

makampen. EU’s næste træk blev tydeligt, da Europa-Kommissionen for nylig

præsenterede sit ambitiøse bud på et nyt klimamål for EU i 2040. 90 pct. skal

EU’s medlemslande reducere deres udledninger med sammenlignet med 1990.

Forslaget bygger på det grundige analysearbejde fra det europæiske klimaråd.

2024 bliver et vigtigt år på den hjemlige klimascene. Vi er nu for første gang

nået til et af klimalovens målår, eftersom 2025-målet opgøres over perioden

fra 2024 til 2026. Det betyder, at hver en udledning tæller. Samtidig står året

i landbrugets tegn. Regeringen har lagt an til, at der endelig skal vedtages en

samlet regulering, der kan hjælpe landbrugssektoren med at få nedbragt sine

udledninger af drivhusgasser. Og det er helt afgørende, hvis Danmark skal nå sit

klimamål i 2030 og opfylde sine forpligtelser over for EU.

Klimarådets statusrapport samler op på det seneste års klimabegivenheder,

vurderer regeringens indsats og giver anbefalinger til vejen frem.

God læselyst.

København, februar 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvor-

dan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan

leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig

fastholde blandt andet velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om

regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal

desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og

anbefalinger til klimaindsatsen.

Klimarådet har eksisteret siden 2014 og består af:

•

Peter Møllgaard (forperson),

dekan for Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet ved Syddansk Universitet

•

Bente Halkier (næstforperson),

professor i sociologi ved

Københavns Universitet

•

Niels Buus Kristensen (næstforperson),

seniorforsker ved

Transportøkonomisk Institutt i Oslo

•

Brita Bye,

seniorforsker i det norske Statistisk Sentralbyrå

Per Heiselberg,

professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på

Aalborg Universitet

•

Marie Trydeman Knudsen,

seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på

Aarhus Universitet

•

Marie Münster,

professor i energisystemanalyse ved Danmarks

Tekniske Universitet

•

Katherine Richardson,

professor i biologisk oceanografi og leder af

Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet

•

Bo Jellesmark Thorsen,

professor i anvendt økonomi ved Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Indledning, konklusioner

Kapiteltitel

og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Rapportens hovedkonklusioner

Verdens klimapolitik

→

Parisaftalen har bidraget til at styrke den globale klimaindsats. Temperaturprognoser fremsat

før Parisaftalens vedtagelse var mere dystre end dem, vi ser i dag. Det indikerer, at verdens

kollektive klimaindsats har en positiv betydning for kampen mod klimaforandringerne.

→

Verdens klimaindsats er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at indfri Parisaftalens målsætnin-

ger. Selv hvis landenes reduktionsmål for 2030 indfris, estimerer FN’s miljøprogram, at den

globale temperatur i dette århundrede vil stige til 2,5 grader over førindustrielt niveau.

→

I aftalen fra klimatopmødet i 2023, COP28, opfordres verdens lande blandt andet til at:

•

tredoble den installerede kapacitet af vedvarende energi i 2030

fordoble energieffektiviseringsindsatsen i 2030

omstille sig væk fra fossile brændsler i energisystemerne.

→

Klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige end tidligere vurderet, men

hjælpen til de mest udsatte nationer følger ikke tilsvarende med. I stedet ses en stagnation i

antallet af klimatilpasningsprojekter i udviklingslandene, som er støttet gennem de internati-

onale klimafonde.

→

Klimarelaterede tab og skader sker allerede ved det nuværende opvarmningsniveau, og disse

omkostninger vil kun stige i takt med den yderligere opvarmning. Ved COP28 oprettedes en

fond til at håndtere klimarelaterede tab og skader i særligt sårbare lande, men Parisaftalens

parter er ikke blevet enige om den langsigtede finansiering af fonden.

→

Der er generelt mangel på klimafinansiering. Dette gør sig gældende globalt, men især i

vækst- og udviklingslandene. Indfrielsen af alle de ambitioner og delmål, som blev fremlagt

ved COP28, afhænger af, at verdens lande og private aktører investerer langt mere end i dag.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

EU-rammerne for dansk klimapolitik

→

Europa-Kommissionen vurderer, at de fleste landes klimaplaner ikke er tilstrækkeligt ambi-

tiøse til at sikre, at EU’s klimamål om 55 pct. reduktion i 2030 nås. Danmark får både ris og ros

i den sammenhæng.

→

Europa-Kommissionen har foreslået et 2040-klimamål for EU på 90 pct. reduktion af drivhus-

gasudledningerne sammenlignet med 1990. Samtidig peger Kommissionen på, at et drivhus-

gasbudget på 16 mia. ton CO2e for perioden fra 2030 til 2050 er foreneligt med det nuvæ-

rende 2030-mål, det foreslåede 2040-mål og målet om klimaneutralitet i 2050.

→

Det nye 2040-mål må forventes at føre til skærpet klimalovgivning i EU i de kommende år. Det

vil indebære en revision af de eksisterende retsakter, så de afspejler målet og drivhusgas-

budgettet for 2030-2050. Og det vil forventeligt også betyde nye former for klimaregulering.

→

I de kommende år vil EU's landbrugspolitik blive stadig mere påvirket af EU's klimamål for

2040 og af anden lovgivning i kølvandet på EU's strategier for skov og biodiversitet. Danmark

skal i forvejen regulere landbruget for at nå egne klimamål, og risikoen for lækage og tab

af konkurrenceevne forbundet hermed vil blive mindre med fælleseuropæisk regulering af

udledningerne i landbruget.

→

Regeringen opfordrer til en fælles landbrugssøjle med EU-mål og EU-regulering af landbru-

gets udledninger og optag, når EU’s 2040-mål skal opfyldes. Ligeledes foreslår regeringen, at

landbruget i størst muligt omfang reguleres gennem et kvotehandelssystem for landbruget.

En stærkere EU-regulering af landbruget på længere sigt mindsker imidlertid ikke behovet for

en dansk klimaafgift på landbruget hurtigst muligt inden 2030.

→

Biomasse bliver en knappere ressource i fremtiden. Der kan være EU-regulering på vej, som

påvirker forbruget af biomasse til energi, og som vil kunne få betydning for, hvilken rolle bio-

masse kan spille i det danske energisystem.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Status for danske klimamål og -forpligtelser

Danmark har et mål om at reducere udledningerne i 2025 med 50-54 pct.:

→

Flere nye forhold påvirker, om 2025-målet nås. Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er blevet

nedjusteret, og det mindsker reduktionsbehovet væsentligt. Regeringen har desuden foreslået en for-

højelse af dieselafgiften og tilskud til metanreducerende foder med henblik på at opfylde 2025-målet.

→

Klimarådet vurderer samlet set, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. opfyldes.

Det ser umiddelbart ud til, at de 50 pct. bliver opfyldt med en margin på cirka 1,2 mio. ton CO2e. Der

mangler omkring 1,9 mio. ton til den øvre grænse på 54 pct.

→

Der er imidlertid stadig en risiko for, at 2025-målets nedre grænse ikke nås, da der for flere af klimafrem-

skrivningens forventede reduktioner er stor risiko for, at de ikke realiseres hurtigt nok til at få effekt på

2025-målet.

Det danske mål i 2030 lyder på 70 pct. reduktion:

→

Reduktionsbehovet for at nå 2030-målet er nu mindsket til cirka 2,6 mio. ton CO2e. Det skyldes især, at

Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er blevet nedjusteret markant.

→

Regeringens plan er at nå den sidste del af vejen til 2030-målet ved at indføre en klimaafgift i landbru-

get. Afgiften må dog ifølge regeringen ikke forringe erhvervets konkurrenceevne. Men selv hvis afgiften

ledsages af tilskud, er det næppe muligt at udforme en model, der ikke mindsker konkurrenceevnen.

→

Regeringens plan for at nå 2030-målet er forbundet med betydelig risiko for, at mange af de reduktioner,

som regeringen forventer, ikke realiseres inden 2030. Det gælder fx:

•

Landbruget, hvor flere tiltag ikke ser ud til at få den forventede effekt.

Emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder, der forventes opjusteret.

Industrien, hvor effekten af CO2-afgiften med stor sandsynlighed er overvurderet.

Investeringer i CO2-fangst og lagring, hvor tidsplanerne er stramme.

→

Klimarådet vurderer samlet set, at det endnu ikke er anskueliggjort, at 2030-målet nås. Regeringens

plan sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og der er stor risiko for, at udledningerne ikke når at

komme under det niveau, som målet tilsiger. Samtidig er tidsrummet og dermed handlemulighederne

frem til 2030 blevet mindre siden 2023, hvor Klimarådet heller ikke fandt, at opfyldelsen af 2030-målet

var anskueliggjort.

I EU har Danmark forpligtet sig til reduktionsmål frem mod 2030 for udvalgte sektorer:

→

Uden yderligere tiltag ser Danmark ikke ud til at opfylde de EU-forpligtelser, der især vedrører udlednin-

gerne fra transport, landbrug og arealer. Og selv hvis de nationale mål for 2025 og 2030 bliver opfyldt,

er det langt fra sikkert, at Danmark opfylder EU-forpligtelserne.

→

EU-forpligtelserne fungerer som et samlet budgetmål for summen af udledningerne over perioden 2021-

2030. Det betyder, at der hurtigt skal besluttes yderligere tiltag for at overholde forpligtelserne. Det

er særligt afgørende, at regeringens bebudede afgift i landbruget får effekt snarest og ikke kun giver

reduktioner lige op til 2030.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Anbefalinger til klimapolitikken

Klimarådet identificerer syv vigtige fokusområder for klimapolitikken det kommende år.

→

Implementering og monitorering.

Følgende understøttende tiltag skal styrke monitorering og imple-

mentering af allerede vedtagne tiltag:

•

CO2-afgiften i industrien bør genbesøges snarest, så det sikres, at den fører til de forventede

reduktioner.

Datagrundlaget for opgørelsen af Danmarks LULUCF-udledninger bør gøres mere robust for at

reducere datausikkerhederne.

Regeringen bør overveje at igangsætte yderligere uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag

for at sikre arbejdskraft og kompetencer til omstillingen.

Der bør formuleres en konkret strategi for at styrke danskernes accept af og opbakning til arbejdet

med at løse klimaudfordringen.

→

Regulering af landbruget.

En drivhusgasafgift på udledningerne fra produktionen skal være drivkraften

i den grønne omstilling af landbruget både før og efter 2030. Den bør indføres hurtigst muligt og ikke

forsinkes af grønne trepartsmøder. Kompenserende tiltag kan understøtte omstillingen, men de bør

ikke fryse landbruget fast i sin nuværende struktur. Frivillige ordninger bør automatisk følges op af mere

håndfaste instrumenter.

→

Regulering af transporten.

Regeringen har foreslået at hæve afgiften på diesel med 50 øre pr. liter.

Men afgiften bør hæves yderligere med cirka 40 øre, så det danske afgiftsniveau kommer på linje med

det tyske afgiftsniveau. Regeringen bør desuden have et øget fokus på at nedbringe antallet af ben-

zin- og dieseldrevne person-, vare- og lastbiler ved at fremme en større elandel i nysalget. Regulering,

der sikrer transparens og konkurrence på markedet for opladning af elbiler, vil kunne bidrage til dette.

→

Globale rammer.

Den globale klimaindsats bør styrkes ved at gøre den globale dimension tydeligere i

klimaloven. I forlængelse af dette bør der sættes et mål for den internationale transport og pejlemær-

ker for det forbrugsbaserede klimaaftryk, klimaaftrykket af offentlige indkøb og finansiel klimastøtte til

udviklingslande.

→

Klimabelastende forbrug.

Der bør udarbejdes en strategi for at fremme klimavenlig adfærd. Strategien

skal rette sig mod adfærd på tværs af forbrugsgrupper, herunder fødevareforbruget. Klimaaftrykket fra

danskernes fødevareforbrug bør sænkes ved at servere klimavenlig mad i offentlige køkkener. Derud-

over bør regeringen arbejde for at lægge afgifter på særligt klimabelastende varer. Her er det naturligt

at starte med fødevarerne.

→

Biomasse og arealer.

Der bør udarbejdes en strategi for Danmarks forbrug af biomasse, og der bør

sikres mere retvisende incitamenter til brug og produktion af biomasse, så de afspejler den reelle

klimabelastning.

→

Udbygning af grøn strøm.

Udbygningen af elnettet og sol- og vindenergi skal øges og bør ikke bremses

af bekymringer for elforsyningssikkerheden, som godt kan sikres med en høj andel af vind og sol. Men

udfordringer skal håndteres rettidigt. Det omfatter blandt andet, at energimyndighederne sikrer, at der

er øget fleksibilitet i elsystemet via ellagre, fleksibelt elforbrug og regulerbar elproduktionskapacitet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

1.1 Formålet med Klimarådets

statusrapport

Danmark står over for en stor opgave med at opfylde målene i den

danske klimalov og sikre, at Danmark kan være et foregangsland

på klimaområdet til inspiration for resten af verden. I denne rap-

port gør Klimarådet status for dansk klimapolitik og giver anbefa-

linger til den fremtidige klimaindsats. Rapporten beskriver des-

uden den klimapolitiske kontekst i EU og på globalt plan.

Klimarådet gør status og giver anbefalinger

Klimarådet gør i denne rapport status for dansk klimapolitik og kigger frem

mod de vigtige beslutninger, der ligger foran os. Klimarådet laver løbende

analyser af konkrete emner og fremsætter i den forbindelse anbefalinger til

klimapolitikken, som skal guide regeringen og Folketinget. Statusrapporten

samler op på årets arbejde og sætter det ind i en samlet ramme.

I årets rapport er udledningerne fra de danske arealer et gennemgående tema.

Det er svært at opgøre disse udledninger fra arealerne, hvad enten de kommer

fra skovene eller landbrugsjorden. Dermed bliver forudsigelser om udsigterne

til at nå klimamålene særdeles usikre.

Også EU er i fokus. Rapporten indeholder et selvstændigt EU-kapitel, men

EU-dimensionen gennemsyrer også rigtig mange andre af rapportens temaer.

Dansk klimapolitik kan ikke adskilles fra den europæiske, og vores politiske

mulighedsrum afhænger i høj grad af EU.

Rapporten ser på Danmark, EU og den globale kontekst

Statusrapporten er struktureret i følgende kapitler.

•

Kapitel 1.

Her opsummeres de øvrige kapitler.

Kapitel 2.

Her beskrives den globale klimapolitiske ramme, som også Dan-

marks klimapolitik retter sig efter.

Kapitel 3.

Her redegøres for den seneste udvikling i EU, og hvad den har af

konsekvenser for dansk klimapolitik.

Kapitel 4.

Her gennemgås de danske klimamål og EU-forpligtelser. Det er

Klimarådets officielle rolle at vurdere udsigterne til, at målene nås.

Kapitel 5.

Her anbefales nye klimapolitiske tiltag, som kan bidrage til at op-

fylde de danske mål, forpligtelser og ambitioner.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

1.2 Verdens klimapolitik

Verden nåede i 2023 faretruende tæt på 1,5 graders temperatur-

stigning, og med den nuværende politik er kloden på vej mod 3

grader. COP28 gav signaler til verdens lande om at udfase de fos-

sile brændsler, men der er stadig et enormt behov for en hurtige-

re reduktion af drivhusgasudledningerne, mere klimatilpasning og

flere midler til verdens mest sårbare lande.

2023 var klimarekordernes år

I 2023 har verden været vidne til en lang række foruroligende klimarekorder.

2023 blev det varmeste år nogensinde målt med en global stigning i temperaturen

over hele året på 1,48 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau i perio-

den 1850-1900. I næsten halvdelen af årets dage overskred temperaturstigningen

1,5 grader. Samtidig satte de menneskeskabte udledninger endnu en gang rekord,

og FN’s klimapanel, IPCC, vurderer nu, at koncentrationen af CO

i atmosfæren

er på det højeste niveau i over to millioner år.

Temperaturrekorderne er blevet ledsaget af ekstreme og ødelæggende vejr-

hændelser verden over. Fx har der været voldsomme skovbrande i Canada og på

Hawaii, massive vandmængder i Norge og Indien og en fortsættelse af en årelang

tørke på Afrikas Horn.

I Danmark stiger nedbørsmængderne, og 2023 blev det hidtil vådeste år, siden

vi begyndte at foretage systematiske vejrmålinger. Sammen med flere tilfælde af

stormflod har den megen regn forårsaget betydelige oversvømmelser mange steder.

Det er ikke muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader med

den nuværende klimaindsats

Verden er på vej mod endnu højere temperaturstigninger. Med den nuværende

politik estimerer FN’s miljøprogram, UNEP, at den globale gennemsnitstempe-

ratur vil stige med 3 grader i dette århundrede i forhold til førindustrielt niveau.

Hvis alle verdens lande når de 2030-mål, de har indmeldt i henhold til Parisafta-

len, begrænses opvarmningen til 2,5 grader. Og hvis landene yderligere opfylder

de langsigtede mål om klimaneutralitet, som mange har sat, kan opvarmningen

holdes på 2 grader i dette århundrede.

På klimatopmødet COP28 i Dubai ved udgangen af 2023 udgjorde klimaprogno-

serne det dystre bagtæppe. Ifølge aftaleteksten fra topmødet er det nødvendigt

at reducere de globale drivhusgasudledninger med 43 pct. sammenlignet med ni-

veauet i 1990 frem mod 2030, hvis opvarmningen ikke skal overskride 1,5 grader.

En reduktion af dette omfang kræver en væsentligt større klimaindsats end i dag.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

COP28-aftalen fra december 2023 opfordrer landene til at omstille sig væk fra

fossile brændsler i energisystemerne, nedtrappe kulkraft fra anlæg uden CO

fangst og -lagring, tredoble den globale installerede kapacitet af vedvarende

energi og fordoble energieffektiviseringsindsatsen inden 2030. Det er endnu

for tidligt at sige, hvor stor effekt disse henstillinger reelt får.

Verden skal have mere fokus på klimatilpasning

Klimaforandringerne er allerede synlige. Den seneste synteserapport fra IPCC

konkluderer, at den globale gennemsnitstemperatur og det globale havniveau

stiger med hidtil uset hastighed. Nogle af de observerede forandringer er irre-

versible i århundreder og i visse tilfælde årtusinder. Det betyder, at klimaind-

satsen i stigende grad kommer til at fokusere på tilpasning til klimaforandrin-

gerne og ikke kun forsøg på at forebygge dem ved at sænke udledningerne.

Ved COP28 etablerede verdens lande et rammeværk, som skal guide landene i

at styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne. Rammeværket

blev dog ikke ledsaget af nye finansieringsforpligtelser, som kan hjælpe udvik-

lingslandene med deres klimatilpasningsindsats.

Verdens udviklingslande vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. I det lys

er det uheldigt, at antallet af klimatilpasningsprojekter stagnerer, og at finansie-

ringen til klimatilpasning i udviklingslandene i det hele taget er faldende.

COP28 havde øget fokus på tab og skader

Klimarelaterede tab og skader er uundgåelige allerede ved det nuværende

opvarmningsniveau, og disse omkostninger vil kun stige i takt med yderligere

opvarmning.

Ved COP28 blev der oprettet en fond til at finansiere klimarelaterede tab og

skader i særligt sårbare lande. De første finansielle tilsagn til fonden er blevet

givet, hvilket betyder, at fonden potentielt allerede fra 2024 kan yde økonomisk

støtte til sårbare lande. Parisaftalens parter er dog ikke blevet enige om den

langsigtede finansiering af fonden.

Der er behov for flere midler til verdens udviklingslande

Der er i dag en markant kløft mellem det globale niveau af klimafinansiering og

det niveau, som er påkrævet for at efterleve Parisaftalens mål. Indfrielsen af alle

de ambitioner og delmål, som blev fremlagt ved COP28, afhænger af, at der er

tilstrækkelig finansiering til rådighed til især udviklingslandene. Det gælder alt

fra udbredelsen af vedvarende energi og omstillingen væk fra fossile brændsler

til en styrket modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

→ Læs mere om global klimapolitik i kapitel 2.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

1.3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

EU har stor betydning for rammer og muligheder i dansk klimapo-

litik. Europa-Kommissionen har foreslået et EU-mål i 2040 på 90

pct., hvilket vil betyde, at alle medlemslande skal sætte turbo på

klimaindsatsen. Målet vil formodentlig medføre, at EU’s klimaregu-

lering begynder at stille krav til landbruget. Også biomassen er et

område, der formodentlig vil få øget bevågenhed fremover. Begge

områder er særdeles relevante for Danmark.

Klimapolitikken i EU er afgørende for dansk klimapolitik

Dansk og europæisk klimapolitik er tæt forbundne, og det danske klimapoliti-

ske råderum defineres i høj grad fra Bruxelles. Derfor udgør EU en naturlig del

af Klimarådets status for dansk klimapolitik.

EU’s klimapolitik er, præcis som den danske, funderet på reduktionsmål for

udledningerne af drivhusgasser. EU skal samlet set være klimaneutral i 2050,

mens udledningerne i 2030 skal være reduceret med 55 pct. i forhold til 1990.

EU gennemfører klimapolitiske tiltag, der også driver udviklingen i Danmark

på mange områder. Det gælder fx klimakrav til nye biler og kvotesystemer, der

sætter en pris på udledningerne fra bestemte sektorer. På andre områder, som

især landbrug og boligopvarmning, har EU hidtil ladet det være op til medlems-

landene selv at gennemføre tiltag, der er nødvendige for at opfylde de landespe-

cifikke forpligtelser, som hvert land får.

EU’s kommende 2040-mål

Lovpakken

Fit for 55

er ved at være vedtaget

Skal EU nå sit klimamål i 2030 på 55 pct., kræver det en del nye klimatiltag.

Derfor lancerede Europa-Kommissionen i 2021 den såkaldte

Fit for 55-pakke,

der indeholdt en bred vifte af ny klimaregulering. Lovpakken har været for-

handlet i Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet i de seneste par

år, og i skrivende stund er alle retsakter på nær én vedtaget.

Af vigtige tiltag i

Fit for 55

kan nævnes:

•

Færre kvoter udstedes fremover i EU’s kvotesystem, og skibsfarten inklude-

res i systemet.

Medlemslandenes nationale forpligtelser på klima- og energiområdet skærpes.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

•

Der indføres et nyt kvotesystem for landtransport og bygninger fra 2027.

Import af visse varer fra tredjelande pålægges en klimatold.

Én retsakt mangler at blive forhandlet på plads, hvilket forventeligt først vil

finde sted efter Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Det drejer sig om revisio-

nen af energibeskatningsdirektivet.

Kommissionen har foreslået 2040-mål på 90 pct.

Indsatsen mod klimaforandringerne slutter naturligvis ikke i 2030, og EU er

ved at kigge frem mod milepælen i 2040. Forhandlingerne om det europæiske

2040-mål påbegyndes i andet halvår af 2024, når parlamentsvalget er overstået.

2040-målet bliver en helt afgørende trædesten på vejen mod ambitionen om

klimaneutralitet i 2050.

Europa-Kommissionen præsenterede sit forslag til 2040-målet den 6. februar

2024. Forslaget lyder på 90 pct. reduktion sammenlignet med 1990. Dermed

følger Kommissionen i store træk indstillingen fra det europæiske klimaråd, der

har anbefalet et mål på 90-95 pct.

Et 90-procentsmål vil betyde, at den europæiske klimapolitik skal op i et nyt og

højere gear i 2030’erne. Der er langt fra 2030-målet på 55 pct. til målet om 90

pct. i 2040. Enkelte af det europæiske klimaråds scenarier indebærer da også, at

EU når længere end 55 pct. i 2030. Det er dog ikke ensbetydende med, at EU vil

øge sit 2030-mål. Alligevel kan både medlemslande, virksomheder og borgere

allerede nu indstille sig på, at fremtidens klimaregulering formentlig vil blive

væsentlig skrappere, end den er i dag.

Danmark arbejder for et højt 2040-mål

Danmarks officielle position i de kommende forhandlinger er, at EU’s mål skal

være kompatibelt med Parisaftalens 1,5-gradersmål. Samtidig skal målet bringe

EU på den rette sti mod klimaneutralitet i 2050. Klima-, energi- og forsynings-

ministeren har konkretiseret denne position med udtalelser om, at Danmark

bakker op om et 2040-mål på mindst 90 pct.

Fokusområder i EU: Landbrug og biomasse

EU vil formodentlig stille krav til landbruget

Hidtil har den fælleseuropæiske klimaregulering stort set gået uden om land-

bruget. Det har været op til medlemslandene at reducere udledningerne af

drivhusgasser fra landbruget.

Kvotesystemerne i EU har kurs mod at reducere udledningerne fra energifor-

bruget ganske betydeligt, og så står landbruget tilbage som den eneste helt store

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

udleder, der ikke er omfattet af et kvotesystem. Et europæisk 2040-mål på 90

pct. må formodes at betyde, at EU begynder at stille klimakrav til landbrugssek-

toren. Det vil også være det mest omkostningseffektive for EU som helhed, at

landbruget underlægges en regulering, der giver samme tilskyndelse til redukti-

oner, som det allerede nu er tilfældet på energiområdet.

Europa-Kommissionen har undersøgt mulighederne for at indføre et kvotesy-

stem for drivhusgasudledninger fra landbruget. Et sådant system kan potentielt

udvides til at omfatte optag af CO

i skove og jorder.

Danmark ønsker en fælles landbrugssøjle i EU

Den danske regering arbejder for en fælles landbrugssøjle i EU med både mål

og regulering af udledninger og optag. Regeringen bakker op om idéen om et

kvotehandelssystem for landbruget. Som et land med betydelig landbrugspro-

duktion er det i Danmarks interesse, at EU tager ansvar for landbrugsområdet,

så behovet mindskes for nationale danske tiltag, der kan skade dansk landbrugs

konkurrenceevne.

EU vil skulle prioritere biomassen

Biomasse er en vigtig komponent i den grønne omstilling, men er samtidig også

en ressource, der vil være større knaphed på i fremtiden. Det europæiske klima-

råds forskellige veje til 90 pct. reduktion i 2040 indebærer alle et øget forbrug af

biomasse. Det kan kompromittere biodiversiteten og skovens kulstoflagre.

EU må derfor forventes at få øget fokus på biomassen. I dag har EU endnu ingen

decideret strategi for produktion og anvendelse af biomasse. Det har fået det

Europæiske Miljøagentur til at anbefale en europæisk biomassestrategi, der kan

hjælpe til at prioritere brugen af arealer og de forskellige hensyn, som arealan-

vendelsen påvirker, fx biodiversitet.

En ny biomassekurs i EU kan påvirke Danmark

Danmark er i dag storforbruger af biomasse. Vi er et af de EU-lande, der

anvender mest biomasse pr. indbygger til energiformål, og som et land med

relativt lidt skov er vi klart den største importør af biomasse i EU målt i forhold

til landets størrelse. Derfor kan Danmark blive påvirket mere end andre lande,

hvis EU’s biomasseregulering strammes op.

→ Læs mere om EU-rammerne for dansk klimapolitik i kapitel 3.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

1.4 Status for danske klimamål og

-forpligtelser

Dansk klimapolitik drives i høj grad frem af vores klimamål. Klima-

rådet har en lovfæstet rolle i at vurdere udsigterne til, om måle-

ne nås. Nye tal for kulstofrige jorder betyder, at der nu er gode

chancer for at nå 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Derimod

er der stadig en betydelig risiko for, at regeringens planer ikke er

tilstrækkelige til at opfylde 2030-målet. Også Danmarks EU-for-

pligtelser kræver stor opmærksomhed.

Danmark har både egne klimamål og EU-forpligtelser

Klimaloven sætter mål for indsatsen for at reducere de danske udledninger af

drivhusgasser. I 2025 skal de danske udledninger være reduceret med 50-54

pct. i forhold til 1990, i 2030 er tallet 70 pct., mens Danmark skal være helt kli-

maneutral senest i 2050. Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget fremrykke

året for klimaneutralitet til 2045 og supplere med et mål om 110 pct. reduktion

i 2050. Senest i 2025 skal der sættes et mål for 2035.

Også EU sætter grænser for de danske udledninger. Under den såkaldte

ESR-regulering (Effort

Sharing Regulation)

skal Danmark reducere sine ud-

ledninger inden for især transport, landbrug og boligopvarmning med 50 pct.

i 2030 sammenlignet med 2005. Målet sætter dog reelt et loft over de samlede

udledninger fra 2021 og til målåret i 2030. Yderligere har Danmark forpligtet

sig til at begrænse udledningerne fra skov og arealanvendelse (LULUCF-sek-

toren) over samme periode. Det er muligt at lade udledningsrettigheder i den

ene forpligtelse kompensere for udledninger i den anden, hvorfor de typisk

analyseres under ét.

2025-målet

Målperioden for 2025-målet er begyndt

Klimarådet skal årligt vurdere status for udsigterne til at opfylde 2025-målet

på 50-54 pct. reduktion. Målet opgøres som et treårigt gennemsnit over årene

fra 2024 til 2026 for at udjævne udsving, der fx skyldes vejrforhold. Derfor er

målperioden allerede begyndt, og hvert ton CO

e, der udledes, tæller nu med i

målregnskabet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Energistyrelsens klimafremskrivning fra april 2023 viste, at der stadig mang-

lede nogle få reduktioner for at nå målets nedre grænse på 50 pct. Folketingets

partier har derfor forhandlet om en pakke af tiltag, der kan bringe Danmark helt

i mål. Disse forhandlinger har ved deadline for denne rapport ikke resulteret

i en aftale. Regeringens udspil i forhandlingerne er en forhøjelse af afgiften på

diesel og tilskud til metanreducerende foder til kvæg. Regeringen forventer,

at disse tiltag samlet vil reducere de forventede udledninger med 0,4 mio. ton

e årligt i gennemsnit over målperioden fra 2024 til 2026.

Nye tal for kulstofrige jorder hjælper på 2025-målet

Nye opgørelser af udledningerne fra de danske kulstofrige jorder har hjulpet

til, at vi er kommet tættere på at opfylde 2025-målet. Disse jorder kaldes også

lavbundsjorder. Tal fremlagt af forskere fra Aarhus Universitet i december

2023 viser, at den del af de danske landbrugsjorder, der kategoriseres som

kulstofrig, er markant mindre end estimeret i den seneste opgørelse for mere

end ti år siden. Faldet gør, alt andet lige, at der i dag er regnskabsmæssigt færre

udledninger fra jorderne, end man tidligere har bogført. De nye tal bringer i sig

selv Danmark 1,8 mio. ton CO

e tættere på at opfylde 2025-målet.

Udledningerne fra de kulstofrige jorder afhænger dog ikke kun af arealet af jor-

derne. Også udledningen pr. hektar kulstofrig jord, de såkaldte emissionsfakto-

rer, er en del af regnestykket. Emissionsfaktorerne forventes at blive opdateret

i løbet af 2024, og de foreløbige indikationer tyder på, at opdateringen isoleret

set vil øge estimatet for, hvor meget de tilbageværende jorder udleder, selv om

stigningen formodentlig ikke opvejer reduktionen fra de færre arealer. Dette

beskrives i boks 1.1.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 1.1 Nye tal for kulstofrige jorder

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har på opdrag fra

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udarbejdet et nyt kort over Danmarks kulstofrige jorder

(også kendt som lavbundsjorder).

Kortet viser, at arealet af kulstofrige jorder i 2022 er betydeligt

mindre, end da arealet senest blev opgjort i 2010 og 2011. Rapporten nedjusterer arealet fra cirka

172.000 til cirka 118.000 hektar.

Reduktionen i arealet skyldes primært, at det organiske kulstof i jorderne er nedbrudt til CO2, så

mange af jorderne ikke længere kan klassificeres som kulstofrige. Der er to mulige årsager til, at

dette er sket hurtigere end tidligere forventet:

•

Jordernes kulstof er afgivet til atmosfæren hurtigere, end man tidligere har regnet med.

Jordernes kulstofrige tørvelag har været tyndere end forventet, således at jorderne hurti-

gere er overgået til jordtyper, der ikke klassificeres som kulstofrige.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvilken af de to årsager der har været den dominerende.

Udledningerne afhænger af emissionsfaktorerne

Færre kulstofrige jorder betyder isoleret set færre udledninger. Men udledningerne afhænger

også af de såkaldte emissionsfaktorer, der angiver, hvor meget CO2 hver hektar kulstofrig jord

udleder om året. Forskere på Aarhus Universitet er ved at revurdere disse faktorer. De endelige

resultater er endnu ikke offentliggjort, og det er derfor uklart, hvordan emissionsfaktorerne vil

blive justeret.

Figur 1.1 illustrerer konsekvenserne for udledningerne af det reviderede areal for kulstofrige

jorder. Samtidig indeholder figuren et groft skøn for udledningerne, hvis også de justerede

emissionsfaktorer tages i betragtning. Klimarådet har foretaget dette skøn på baggrund af de nu-

værende data og nedenstående tre ændringer, som er baseret på et notat fra Nationalt Center

for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet:

Emissionsfaktorerne for jorder med 6-12 pct. organisk kulstof hæves til niveauet for jorder

med over 12 pct.

2. Specifikke emissionsfaktorer for græsarealer og dyrkede marker erstattes med én gennem-

snitlig emissionsfaktor baseret på de oprindelige faktorer.

3. Emissionsfaktoren for jorder med mere end 12 pct. organisk kulstof reduceres med 15 pct.,

når der tages højde for, at jorderne sjældent er fuldstændigt drænede.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Mio. ton CO e

2025-mål

2030-mål

-1,8

+0,4

-2,0

+0,4

Hidtidig opgørelse

Opdaterede arealer

Opdaterede arealer og

nye emissionsfaktorer (skøn)

Reduceret reduktionsbehov

pga. opdaterede arealer

Øget reduktionsbehov pga.

nye emissionsfaktorer (skøn)

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Figur 1.1

Anm.:

Kilder:

Konsekvens for udledninger og reduktionsbehov af nye tal for kulstofrige jorder

Pilene og de tilhørende tal er treårige gennemsnit for henholdsvis 2024-26 og 2029-31.

DCE

og Klimarådet.

Reduktionsbehovene falder markant

Figur 1.1 viser, at reduktionsbehovene falder med 1,8 og 2,0 mio. ton CO2e i henholdsvis 2025 og

2030, når kun de opdaterede arealer lægges til grund. Hvis Klimarådets skøn for emissionsfakto-

rerne medtages, øges reduktionsbehovene med cirka 0,4 mio. ton CO2e i begge målår. Tilsam-

men giver de to modsatrettede effekter dog et betydelig fald i reduktionsbehovene.

Højere emissionsfaktorer øger som udgangspunkt udledningerne i 1990. Da klimamålene er

formuleret som procentvise ændringer i forhold til 1990, vil de højere udledninger i 1990 give

rum for flere udledninger i målårene. Det er årsagen til, at de højere emissionsfaktorer kun har en

forholdsvis beskeden effekt på reduktionsbehovene.

Det er vigtigt at understrege, at de skønnede effekter af ændrede emissionsfaktorer er særdeles

usikre. Særligt er det endnu uvist, hvordan faktorerne for græsarealer og dyrket land vil blive ju-

steret relativt til hinanden. Hvis fx ovennævnte ændring 2 udelades, hæves reduktionsbehovene

kun med 0,1 og 0,2 mio. ton CO2e i henholdsvis 2025 og 2030, hvilket skal sammenlignes med de

ovenfor nævnte 0,4 mio. ton.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Udledningerne fra arealerne skaber uforudsigelighed i

klimapolitikken

Revisionen af tallene for de kulstofrige jorder har generelt store implikationer for

udsigterne til at nå de danske klimamål. Og de nye tal er helt afgørende for, hvor

store reduktioner der skal gennemføres andre steder i samfundet for at nå målene.

Også på skovområdet er der betydelig usikkerhed om kulstofpuljer og udled-

ninger. Det er ikke ligetil at måle mængden af kulstof i de danske skove, og der

er derfor tale om en udledningskategori, der er langt sværere at opgøre end

fx udledningerne fra vores biler, som hænger snævert sammen med salget af

brændstof. I skovene kan skift i opgørelsesmetoder have store konsekvenser for

de opgjorte udledninger.

Klimapolitikken er således dybt afhængig af data, der er behæftet med betyde-

lig usikkerhed. Derfor er det essentielt, at der fremadrettet er stort fokus på at

frembringe retvisende og opdaterede data for udledninger og optag fra danske

arealer. Samtidig bør planerne for at nå klimamålene indregne risikoen for

fremtidige overraskelser i regnskaberne for arealernes udledninger. Næste gang

kan vi risikere, at tallene går i den anden retning og dermed gør det sværere at

komme i mål.

De nye tal øger chancen for målopfyldelse i 2025 markant

2021 er det seneste år med fuld statistik for de faktiske danske udledninger af

drivhusgasser. Her var de danske udledninger 44,4 mio. ton CO

e, når der tages

højde for den nye arealopgørelse af kulstofrige jorder.

Udledningerne reduceres med 6,5 mio. ton CO

e frem mod 2025. Denne for-

ventning baserer sig på den seneste klimafremskrivning, de nye tal for de kul-

stofrige jorder og på regeringens udspil til blandt andet en højere dieselafgift.

Nettoreduktionen på 6,5 mio. ton CO

e består på den ene side af faldende ud-

ledninger i de fleste sektorer på i alt 9,3 mio. ton, hvilket omfatter både vedta-

gen politik og regeringens udspil. Mange af disse reduktioner skyldes udfasning

af fossile brændsler i energisektoren. På den anden side forventes stigende

nettoudledninger i de danske skove på 2,9 mio. ton, fordi skovenes optag af CO

falder i de gældende prognoser. Figur 1.2 illustrerer disse tal.

Den seneste klimafremskrivning gav et reduktionsbehov på 1,0 mio. ton CO

e for

at nå 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Med elementerne i figur 1.2 overopfyl-

des de 50 pct. med 1,2 mio. ton. Klimarådet skønner i boks 1.1, at de kommende

opdaterede emissionsfaktorer for de kulstofrige jorder kan sænke denne overop-

fyldelse til 0,8 mio. ton. Skønnet er dog forbundet med betydelig usikkerhed.

Der mangler stadig 1,9 mio. ton CO

e op til målets øvre grænse på 54 pct. Tallet

bliver 2,3 mio. ton med inddragelse af skønnet for de justerede emissionsfakto-

rer. Selv om 2025-målet formelt set er opfyldt ved 50 pct. reduktion, er 54 pct.

i langt højere grad kompatibelt med Parisaftalens temperaturmål, som Klima-

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Moderat risiko

Høj risiko

Mio. ton CO e

50-54-procentsmålet

Udledninger i 2021

(seneste statistikår)

Forventet stigning

med nuværende politik

Forventet reduktion

med nuværende politik

Udspil

Reduktionsbehov på

-1,2 til 1,9 mio. ton

Udvikling fra 2021 til 2025

Figur 1.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Udsigterne til at nå 2025-målet med den vedtagne politik og regeringens udspil

De forventede stigninger og reduktioner viser ændringen fra 2021 til 2025, hvor sidstnævnte opgøres som et gennemsnit af

perioden 2024-26.

I figuren korrigeres den seneste klimafremskrivning i henhold til de nyeste tal for arealet af kulstofrige jorder og den forventede

forsinkelse af NECCS-udbuddet.

Figuren er et kondensat af figur 4.2 og 4.3 i kapitel 4.

Energistyrelsen

og Klimarådet.

rådet tidligere har bemærket.

Det vil også stille Danmark i en bedre position

med henblik på at opfylde 2030-målet og vores EU-forpligtelser, jo tættere vi

kommer på 2025-målets øvre grænse på 54 pct.

Klimarådets vurdering har fokus på usikkerhed og risiko

Figur 1.2 grupperer de forventede ændringer fra 2021 til 2025 efter risiko.

Med dette menes risikoen for, at ændringen ikke sker i det omfang, der forven-

tes. Samlet set vurderer Klimarådet, at reduktioner for 2,4 mio. ton CO

e ud af

de 9,3 mio. er behæftet med enten medium eller høj risiko. Det gælder blandt

andet forventningerne til, at afgiften på industrien vil medføre en produktions-

nedgang, og det gælder effekten af flere tiltag i landbruget.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Til gengæld er der moderat risiko (eller chance) for, at de forventede øgede

nettoudledninger fra skovene på 2,9 mio. ton CO

e ikke vil finde sted i samme

omfang som forventet. Det kan ske, hvis den forudsagte hugst i skovene bliver

mindre, end fremskrivningen gætter på. Det er en tendens, man tidligere har

set i skovsektoren.

Det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. nås

Overordnet set er det sandsynligt, at Danmark kommer til opfylde 2025-målet.

Det har særligt de nye tal for arealet af kulstofrige jorder bidraget til. Men det

kan dog endnu ikke konkluderes endeligt, at målet nås. Der er stadig en risiko

for, at målets nedre grænse på 50 pct. forpasses.

Samlet set er der betydelig usikkerhed om, hvordan det vil gå med udledningerne

i 2025-årets målperiode fra 2024 til 2026. Selv om målperioden allerede er be-

gyndt, er der som nævnt risiko for, at store udledningskilder i blandt andet indu-

stri og landbrug ikke reduceres som forventet. Hertil kommer, at opdateringen

af emissionsfaktorerne for de kulstofrige jorder stadig er en betydelig ubekendt.

2030-målet

Regeringens sidste del af vejen til 2030-målet går via landbruget

I 2030 skal Danmark nå 70 pct. reduktion sammenlignet med 1990. Klima-

fremskrivningen fra april identificerede et tilbageværende reduktionsbehov

på 5,6 mio. ton CO

e med den vedtagne politik. Og med de nye tal for arealet af

kulstofrige jorder falder det forventede reduktionsbehov til 3,6 mio. ton.

Der er i 2023 vedtaget og spillet ud med politik, der bidrager med cirka 1,0

mio. ton CO

e. Reduktionen kommer blandt andet fra den foreslåede forhøjede

dieselafgift og fra initiativer på EU-plan. Det bringer reduktionsbehovet ned på

2,6 mio. ton.

Regeringen meldte i sit regeringsgrundlag fra december 2022 ud, at den påtæn-

ker at dække dette behov med reduktioner i landbruget. Helt konkret skal der

indføres en klimaafgift i landbruget, som skal sikre, at reduktionsmålet for land-

og skovbrugssektoren bliver opfyldt. Målet blev vedtaget af Folketinget med

landbrugsaftalen fra 2021, og det lyder på 55-65 pct. reduktion i 2030 i forhold

til 1990. Hvis dette sektormål opfyldes, vil udledningerne fra land- og skovbru-

get falde så meget, at det samlede 2030-mål på 70 pct. kan indfris.

Klimarådet skal vurdere udsigterne til at nå 2030-målet

Klimaloven tildeler Klimarådet en særlig opgave i tilknytning til 2030-målet.

Rådet skal vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at målet nås.

Anskueliggørelse kræver i Klimarådets forståelse, at der foreligger en klar og

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

konkret plan og proces fra regeringen for, hvordan den forventer at opfylde må-

let. Planen skal indeholde en betydelig grad af politisk vedtagne virkemidler, og

omfanget af vedtagne virkemidler skal øges, i takt med at vi nærmer os målåret.

Planen skal desuden tage hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen

muligvis ikke leverer deres forventede bidrag.

Klimarådets vurdering bygger på en grundig kortlægning af klimaindsatsen.

Kortlægningen laves ud fra en systematisk metode, som Klimarådet har an-

vendt i sine tre seneste statusrapporter. Metoden bygger især på to parametre:

•

Konkretisering.

Hvert enkelt initiativ bedømmes på, hvor konkret redukti-

onspotentialet er. Vedtagne virkemidler vejer tungerne end udspil og strate-

gier fra regeringen, som igen har mere vægt end reduktionspotentialer, der

blot er identificeret.

•

Risiko.

Hermed menes, hvor sandsynligt det er, at den angivne reduktion kan

realiseres senest i 2030. Der kan fx være tale om høj risiko, hvis reduktio-

nen er baseret på endnu umodne teknologier, eller hvis det er usikkert, om

incitamenterne i et initiativ er stærke nok.

Regeringens plan sigter mod akkurat at nå 2030-målet...

Klimarådets kortlægning af klimaindsatsen frem mod 2030 er illustreret i

figur 1.3. I forhold til seneste fulde statistikår, 2021, er det forventningen ud

fra klimafremskrivningen, at nettoudledningerne fra skovsektoren stiger med

2,8 mio. ton CO

e, mens de reduceres i de øvrige sektorer med 21,2 mio. ton,

når regeringens udspil til blandt andet dieselafgiften medregnes. Det giver det

nævnte samlede reduktionsbehov på 2,6 mio. ton for at nå 2030-målet.

Dertil er regeringens planer for en klimaafgift i landbruget lagt ind i figuren.

Disse planer kategoriseres som en strategi i henhold til Klimarådets metode og

giver en reduktion på 3,0 mio. ton CO

e. Samlet set overopfyldes 2030-målet

med 0,4 mio. ton, hvis effekten fra klimaafgiften i landbruget medregnes.

...men indeholder betydelige risici

Der er betydelig risiko for, at mange af de reduktioner, som regeringen regner

med, ikke kommer til at ske inden 2030. Det er illustreret med skraverede og

prikkede søjler i figur 1.3. De væsentligste risici er:

•

Klimaafgift i landbruget.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at en

drivhusgasafgift i landbruget ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne.

Selv hvis afgiften ledsages af tilskud, er det svært ikke at mindske konkur-

renceevnen. I det lys er der høj risiko for, at regeringen ikke både kan indføre

en afgift og tage fuldt hensyn til erhvervet, hvilket på det foreliggende

grundlag skaber tvivl om de annoncerede reduktioner i landbruget.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Moderat risiko

Høj risiko

Mio. ton CO e

Udledninger i 2021

(seneste statistikår)

Forventet stigning

med nuværende politik

Forventet reduktion

med nuværende politik

Udspil

Strategier

70-procentsmålet

Reduktionsbehov på

2,6 mio. ton

Udvikling fra 2021 til 2030

Figur 1.3

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Udsigterne til at nå 2030-målet med den vedtagne politik, udspil og udmeldte strategier

De forventede stigninger og reduktioner viser ændringen fra 2021 til 2030, hvor sidstnævnte opgøres som et gennemsnit af

perioden 2029-31.

I figuren korrigeres den seneste klimafremskrivning i henhold til de nyeste tal for arealet af kulstofrige jorder og den forventede

forsinkelse af NECCS-udbuddet.

Figuren er et kondensat af figur 4.4 og 4.5 i kapitel 4.

Energistyrelsen

og Klimarådet.

•

Emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

I løbet af 2024 opdateres emis-

sionsfaktorerne for de kulstofrige jorder. Klimarådet skønner, at det kan

øge reduktionsbehovet i 2030 med 0,4 mio. ton CO2e. Der er dog betydelig

usikkerhed om dette skøn.

•

Afgift på industriens udledninger.

Klimarådet vurderer, at der er stor risiko

for, at CO2-afgiften for industrien ikke vil give den forventede produktions-

nedgang i CO2-intensive brancher. Regeringens forventninger til reduktions-

potentialet kan derfor være overvurderede.

•

CCS.

Regeringen har i 2023 mindsket risikoen ved satsningen på CO2-fangst

og lagring (CCS) gennem forbedrede rammevilkår, hvilket er et vigtigt skridt.

Men regeringens tidsplan er stram, og der skal fanges hele 3,2 mio. ton CO2e

fra 1. januar 2029. Dermed er der stadig risiko for, at selv mindre forsinkelser

vil gå ud over opfyldelsen af 2030-målet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Omvendt er der en mulighed for, at udbredelsen af elbiler vil gå stærkere end

fremskrevet. Der er således også usikkerhedselementer, der trækker i retning af

færre udledninger i 2030.

Opfyldelsen af 2030-målet er endnu ikke anskueliggjort

Er risikoen i regeringens plan for stor? Det er det afgørende spørgsmål i Kli-

marådets samlede vurdering af regeringens indsats for at opfylde 2030-målet.

Svaret på spørgsmålet indeholder mange nuancer, hvilket understreger, at

vurderingen af anskueliggørelse ikke er sort/hvid.

I statusrapporten fra 2023 vurderede Klimarådet, at regeringens plan ikke

anskueliggjorde, at 2030-målet ville blive nået. Vurderingen beroede på de

betydelige risici i planen.

Siden sidste års rapport har en række forhold gjort, at opfyldelsen af målet er

kommet tættere på. De nye tal for kulstofrige jorder har gjort den samlede

udfordring mindre, regeringen har spillet ud med nye reduktioner i form af især

en højere afgift på diesel, og forbedrede rammevilkår for CO

-fangst og -lagring

har mindsket risikoen for, at der ikke bliver leveret i tide på dette område.

Omvendt trækker det i den modsatte retning, at vi har ét år mindre til at handle

inden 2030. Samtidig har regeringen ikke formået at fjerne tvivlen om, hvorvidt

en afgift i landbruget kan give reduktioner og samtidig tilfredsstille hensynet

til erhvervet. De igangsatte trepartsforhandlinger på området viser netop, at

regeringen vægter dette hensyn tungt.

Samlet set vurderer Klimarådet, at risikoen i regeringens plan for at opfylde

2030-målet stadig er for høj til, at det i rådets optik er anskueliggjort, at målet

nås. Planen sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og med betydelige

risici for mindre reduktioner end forventet er der stor sandsynlighed for, at

udledningerne ikke når at komme under det niveau, som målet tilsiger.

En plan, der sigter efter overopfyldelse, vil begrænse risikoen

Hvordan kan risikoen i regeringens plan minimeres? Først og fremmest skal der

fremlægges et konkret forslag til regulering af landbruget, der kan indfri målet

i sektoren. Dette forslag bør indeholde en drivhusgasafgift som et bærende ele-

ment. Hvis afgiften, eller en anden form for regulering, bliver vedtaget, vil det

øge sikkerheden for, at tilstrækkelige reduktioner realiseres, så målet kan nås.

Det er ikke muligt at eliminere alle risici helt. Sådan vil det være med nye tekno-

logier og med reguleringsformer, der baserer sig på forventninger til, hvordan

markedsaktørerne reagerer på reguleringen. I det lys kan man budgettere med

en overopfyldelse af målet, hvis man vil tage højde for denne risiko og dermed

have større sikkerhed for at opfylde målet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

En anden mulighed er at genbesøge allerede vedtagne politiske aftaler for at

vurdere, om de er på vej til at indfri de forventede reduktioner. Regeringen har

allerede programsat en række af disse genbesøg. Der er dog risiko for, at flere

genbesøg kommer for sent. Ligeledes foreligger der ikke aftaler om, hvilke po-

litiske tiltag der skal sættes i værk, hvis genbesøgene viser, at det faktisk halter

med at indfri reduktionerne. Genbesøgene vil således stå stærkere, hvis der

allerede nu er tænkt over en plan B.

EU-forpligtelser

Danmark har i EU forpligtet sig til reduktioner frem mod 2030

Reduktionen af udledningerne i Danmark er ikke kun et nationalt anliggende.

Danmark har i EU forpligtet sig til at reducere udledningerne fra de sektorer,

der ikke er omfattet af EU’s nuværende kvotesystem. Det drejer sig især om

vejtransport, landbrug, olie- og gasfyr i boliger, mindre industri og skove.

Der er reelt tale om forskellige forpligtelser under den såkaldte ESR- og

LULUCF-regulering, men da der er mulighed for at overføre overopfyldelse

mellem forpligtelserne, kan de i praksis opfattes som én samlet forpligtelse.

EU-forpligtelserne stiller krav om at reducere de samlede udledninger over

hele perioden fra 2021 til 2030. Det er i modsætning til vores nationale mål, der

kun gælder for treårige perioder omkring målårene.

Med de nuværende vedtagne tiltag udestår et reduktionsbehov på 11,9 mio. ton

e for perioden til og med 2030. I udregningen af dette behov er regeringens

udspil til blandt andet en forhøjet dieselafgift regnet som realiseret. Hvis man

dertil lægger et bud på de forventede reduktioner fra den klimaafgift i landbru-

get, som regeringen har planer om, falder reduktionsbehovet til 5,3 mio. ton.

Tallet afhænger dog af, hvor hurtigt klimaafgiften indfases.

Det kræver hurtig handling at opfylde forpligtelserne

Fordi alle årene i perioden fra 2021 til 2030 tæller med i EU-forpligtelserne,

ansporer de til hurtig klimahandling. Det kan blive umuligt at opfylde forplig-

telserne, hvis man udsætter reduktionerne til lige inden 2030. Det betyder i den

nuværende situation, at særligt de annoncerede initiativer på landbrugsområ-

det skal have hurtig effekt. Det haster derfor med en aftale på området.

EU-reglerne indeholder forskellige muligheder for at opfylde forpligtelserne

ved reduktioner uden for landets grænser. Danmark har fx mulighed for at købe

og annullere kvoter for op til 4 mio. ton CO

e. En sådan annullering kan ses som

en forsikring, hvis det mod slutningen af årtiet skulle vise sig svært at komme

i mål. Men forsikringen er ikke gratis. Med den nuværende kvotepris på cirka

600 kr. koster annullering af 4 mio. kvoter omkring 2,4 mia. kr.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Det er også muligt at købe overskydende udledningsrettigheder fra andre lande,

som mere end opfylder deres forpligtelse. Alt tyder dog på, at de fleste lande vil få

svært ved at opfylde deres forpligtelser, og at meget få lande vil have noget at sælge.

Derfor kan det vise sig meget dyrt at satse på denne udvej.

Vi når kun vores EU-mål for energiforbrug med yderligere besparelser

Som en del af EU’s energieffektiviseringsdirektiv skal medlemslandene opnå årlige

besparelser i det endelige energiforbrug hvert år fra 2021 til 2030. Sparekravet

startede på 0,8 pct. pr. år i 2021 og stiger gradvist til 1,9 pct. i 2030. Procenterne

måles i forhold til forbruget fra 2017 til 2019. Det er en kompleks opgave at vur-

dere, hvad der kan regnes som energibesparelser, men Klimarådets skøn tyder på,

at Danmark har behov for at spare mere på energien, end vi gør i dag, hvis vi skal

opfylde forpligtelsen.

EU stiller også krav til, hvor stor en del af medlemslandenes energiforbrug til

transport og opvarmning, der skal komme fra vedvarende energikilder. Begge disse

forpligtelser ser Danmark derimod ud til at opfylde. Det samme gælder EU’s krav

til brugen af avancerede biobrændstoffer.

→ Læs mere om status for og udsigter til at nå de danske klimamål i kapitel 4.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

1.5 Anbefalinger til klimapolitikken

Den konkrete klimapolitik skal opfylde mange forskellige målsæt-

ninger. Klimaloven har fokus på både det korte og lange sigt og

den nationale og globale dimension. Det betyder, at der er behov

for en bred vifte af tiltag. Klimarådet giver i denne statusrapport

anbefalinger inden for syv områder, der dækker bredt på tværs af

de mange forskellige hensyn.

Klimapolitikken skal opfylde en række målsætninger

Klimapolitikken skal reducere udledningerne af drivhusgasser og omstille sam-

fundet over en bred kam. I det korte og nære perspektiv skal politikken sikre, at

Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030 og opfylder de danske forpligtelser

over for EU. I et længere og bredere perspektiv skal politikken sætte kursen

mod klimaneutralitet og understøtte, at Danmark kan optræde som foregangs-

land i den internationale klimaindsats.

Klimarådet giver anbefalinger på syv områder

I denne rapport giver Klimarådet anbefalinger inden for syv områder. Om-

råderne er vist i figur 1.4 og fokuserer på forskellige aspekter af den grønne

omstilling. Nogle områder er især rettet mod de kortsigtede mål, mens andre

har et mere langsigtet og internationalt perspektiv.

Klimarådet peger med sine anbefalinger på de vigtigste elementer, som klima-

politikken bør tage hånd om i den nærmeste fremtid. Anbefalingerne skal dog

ikke ses som en udtømmende liste, og der kan være relevante tiltag på områder,

som Klimarådet endnu ikke har undersøgt. Rådet analyserer løbende nye områ-

der i klimapolitikken og udvider dermed hele tiden sin pulje af anbefalinger.

Anbefalingerne udspringer hovedsageligt af de analyser, som Klimarådet

løbende udarbejder. Denne rapport giver overordnede begrundelser for an-

befalingerne. Dybere argumentation og mere detaljeret analyse kan findes i de

bagvedliggende publikationer på Klimarådets hjemmeside.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klimapolitiske målsætninger

Målsætninger frem mod 2030

Nationale klimamål (2025 og 2030)

Det længere og bredere perspektiv

Langsigtet omstilling

EU-forpligtelser

Globale udledninger

Implementering og monitorering

Globale rammer

Klimabelastende forbrug

Regulering af landbruget

Biomasse og arealer

Udbygning af grøn strøm

Regulering af transporten

Vigtige fokusområder i klimapolitikken

Figur 1.4

Anm.:

Kilde:

Sammenhæng mellem målsætninger og vigtige fokusområder i klimapolitikken

De klimapolitiske fokusområder er placeret under de klimapolitiske målsætninger, som områderne primært adresserer.

Det betyder ikke, at fokusområderne ikke også kan have effekt på andre målsætninger.

Klimarådet.

Anbefalinger rettet mod de kortsigtede mål

Implementering og monitorering skal få reduktionerne i hus

De seneste år er der besluttet mange nye tiltag på klimaområdet, som indebærer,

at der skal ske store forandringer på ganske kort tid. Reduktionsbehovet i 2030

er nu tæt på at være dækket. Men der er stadig et stykke vej, fra at en politisk

aftale med forventet reduktionseffekt vedtages, til drivhusgasudledningerne

rent faktisk reduceres. Det handler om at identificere og nedbryde barrierer, mi-

nimere risici og monitorere effekten af aftalerne. Arbejdet med implementering

og monitorering bliver derfor til stadighed vigtigere i klimapolitikken.

Udfordringerne med implementering og monitorering afhænger af den

konkrete kontekst, så der findes ikke universelle løsninger. Både klimapart-

nerskaberne og de såkaldte NEKST-arbejdsgrupper har identificeret en række

udfordringer og foreslået løsninger.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klimarådet supplerer i denne rapport med nedenstående anbefalinger til

vigtige understøttende fokusområder. Anbefalingerne adresserer nogle, men

bestemt ikke alle udfordringer:

•

Genbesøg snarest aftalen om CO2-afgiften i industrien med henblik på, om

der er behov for højere satser.

Datagrundlaget for opgørelsen af Danmarks LULUCF-udledninger bør gøres

mere robust for så vidt muligt at reducere usikkerhederne.

Overvej at igangsætte yderligere uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske

tiltag, som kan sikre de rette kompetencer til fremtidens grønne omstilling.

Formuler en konkret strategi for at styrke danskernes accept af og opbak-

ning til arbejdet med at løse klimaudfordringen.

Regulering af landbruget er nøglen til at nå i mål i 2030

For at Danmark kan nå målet om 70 pct. reduktion i 2030 og opfylde sine for-

pligtelser i EU, er det afgørende, at landbrugets udledninger bringes ned. Det

kræver ny og forstærket regulering.

Landbruget skal tilskyndes til klimavenlige driftsformer, hvilket sker mest

omkostningseffektivt gennem en afgift på erhvervets drivhusgasudledninger.

En afgift kan dog ikke stå alene. Den kan med fordel suppleres med tiltag, der

gør det lettere for erhvervet at omstille driften hurtigere, herunder kompense-

rende tiltag rettet mod de bedrifter, der rammes hårdest, og tilskud og midler

til forskning, udvikling og anvendelse af nye teknologier. Frivillige tilskudsord-

ninger bør her automatisk følges op af mere håndfaste instrumenter, der øger

sikkerheden for, at ordningerne får den forventede effekt.

Det haster med at få vedtaget den nødvendige regulering. Det skyldes især, at

Danmarks ESR-forpligtelse over for EU gælder for den samlede udledning frem

mod 2030. Derfor kan vi ikke sidde på hænderne de næste år i håb om en slut-

spurt lige inden 2030. Men erhvervet har også brug for hurtigst muligt at kende

rammerne for fremtidens landbrug. Derfor må de nedsatte trepartsforhandlin-

ger på området ikke forsinke en drivhusgasafgift for landbruget.

Regeringen og Folketinget har med den nedsatte ekspertgruppes rapport om

emnet fået et solidt grundlag for at træffe de nødvendige politiske beslutninger.

Ekspertgruppen med Michael Svarer i spidsen kom 21. februar med sine anbe-

falinger til en drivhusgasafgift i landbruget. Rapporten udkom efter deadline

for denne statusrapport, og Klimarådet har derfor ikke haft mulighed for at

inddrage ekspertgruppens anbefalinger.

Transporten er på vej i den rigtige retning

Transporten udgør en anden af de store sektorer i det danske drivhusgas-

regnskab, og dens andel vil stige frem mod 2030, efterhånden som udlednin-

gerne fra de øvrige sektorer falder. Langt størstedelen af transportens danske

udledninger sker på vejene og først og fremmest fra person- og varebiler samt

lastbiler.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

En fossilfri vejtransport skal hovedsageligt sikres med nulemissionsskøretøjer,

der først og fremmest er drevet el. Det store salg af elbiler i 2023 viste, at udvik-

lingen går i den rigtige retning for personbilerne. Elbilernes salgsandele vil efter

al forventning stige fremover, i takt med at modeludbuddet øges, og bilfabrik-

kerne skruer op for produktionen af de elektriske biler. EU har netop vedtaget

regler, der i praksis betyder, at der ikke sælges nye fossildrevne personbiler fra

2035. Dermed bliver behovet for at gennemtvinge yderligere reduktioner på

personbilsområdet efterhånden væsentligt mindre end for landbruget.

Men så længe der fortsat sælges biler med benzin- eller dieselmotor, vil det bi-

drage til udledninger i mange år efter 2030. Hvis man ønsker at arbejde for flere

reduktioner i persontransporten på vejene både inden og efter 2030, bør det

være ved at accelerere omstillingen fra fossile biler til elbiler. Jo færre fossilbi-

ler, der sælges i de kommende år frem mod 2030, jo lettere bliver omstillingen

også frem mod de kommende klimamål i 2035 og 2040. Et første skridt bør

være at sikre et gennemskueligt og konkurrencepræget marked for opladning.

For lastbilerne går udviklingen langsommere. Kun en lille andel af nye lastbiler

i 2023 var eldrevne, men producenterne udbyder nu flere og flere modeller, så

potentialet for at fremme omstillingen stiger. Samtidig belastes det danske kli-

maregnskab af, at udenlandske lastbiler tanker diesel i Danmark, hvor afgiftsni-

veauet er lavere end i vores nabolande.

Regeringen foreslår at hæve dieselafgiften med 50 øre pr. liter, men Klimarådet

anbefaler, at afgiften hæves med yderligere 40 øre, så det danske afgiftsniveau

kommer på linje med det tyske. Det vil dæmpe grænsehandelen betragteligt til

det danske klimaregnskabs fordel.

En øget afgift er også i bedre overensstemmelse med ’forureneren betaler’-prin-

cippet, fordi afgiften vil bringe lastbilernes afgiftsbetaling tættere på de gener,

de påfører samfundet i form af trængsel, ulykker, forurening, støj og belastning

af vejinfrastrukturen.

Anbefalinger rettet mod det bredere og læn-

gere perspektiv

Klimapolitikkens globale rammer bør styrkes

Den nuværende klimalov har et udpræget nationalt fokus. Men Danmark har

også betydelige muligheder for at påvirke udledningerne uden for landets

grænser. Derfor bør det fremgå af klimaloven, at Danmark skal arbejde for at

reducere sit globale klimaaftryk og øge sin positive globale klimapåvirkning, og

der bør sikres en sammenhængende ramme for den globale klimaindsats.

Den globalt rettede klimaindsats bør understøttes af mål og pejlemærker, som

det kendes fra den nationalt rettede klimaindsats. Klimarådet anbefaler derfor:

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

•

Mål for international transport.

Klimaloven bør indeholde et mål for udlednin-

gerne fra tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i Danmark.

•

Pejlemærke for forbrugsbaseret klimaaftryk.

Der bør sættes pejlemærker

hvert femte år for det forbrugsbaserede klimaaftryk i den langsigtede globale

klimastrategi.

•

Pejlemærke for klimaaftrykket af offentlige indkøb.

Den langsigtede globale

klimastrategi bør indeholde et pejlemærke for reduktion af klimaaftrykket fra

offentlige indkøb.

•

Pejlemærke for finansiel klimastøtte til udviklingslande.

Den langsigtede

globale klimastrategi bør indeholde et pejlemærke for Danmarks finansielle

klimastøtte til udviklingslandene efter 2025.

Danskernes forbrug bør skubbes i klimavenlig retning

Danskernes forbrug har et stort globalt klimaaftryk. Det store aftryk er næppe

foreneligt med ambitionen i klimaloven om, at Danmark skal være et foregangs-

land på klimaområdet, og derfor bør man fra politisk side fremme klimavenlig

adfærd i Danmark. Klimarådet anbefaler på den baggrund, at regeringen udar-

bejder en strategi for at fremme klimavenlig adfærd med henblik på at reducere

klimaaftrykket fra forbrug.

Strategien bør rette sig mod adfærd på tværs af forbrugsgrupper. Det gælder

blandt andet fødevarer, som Klimarådet har haft et stort fokus på.

Kan danskerne

spise mere klimavenligt, vil det både understøtte omstillingen af dansk landbrug

og reducere det danske klimaaftryk i udlandet. Det kan fx ske ved at følge de offi-

cielle danske kostråd, der skærer ned på de animalske fødevarer.

Den offentlige sektor kan bidrage til at normalisere en klimavenlig kost i den dan-

ske befolkning, ved at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at de offentlige

køkkener serverer klimavenlig mad. Målet bør hjælpes på vej gennem opkvalifice-

ring af køkkenmedarbejdere og offentligt-privat samarbejde.

Et mere håndfast tiltag er afgifter på udvalgte klimabelastende fødevarer. Så-

danne afgifter bør i princippet gælde alle varegrupper, men fødevareområdet er

et naturligt sted at starte, da det her er særligt vanskeligt at omstille produktionen

i klimavenlig retning. Regeringen bør arbejde for at indføre forbrugsafgifter på

fødevareområdet, så forbrugerne tilskyndes til at vælge de mest klimabelastende

fødevarer fra til fordel for de mere klimavenlige.

Biomasseforbruget skal ned på et bæredygtigt niveau

Danmark har i dag et højt forbrug af biomasse, hvoraf en stor del er importeret. Det

høje forbrug skyldes blandt andet, at prisen på biomasse ikke afspejler klimapåvirk-

ningen ved at fælde biomassen og brænde den af. Det har ført til et højere forbrug af

biomasse, end der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Klimarådet anbefaler, at regeringen udarbejder en samlet strategi for at

nedtrappe og prioritere Danmarks forbrug af biomasse. Strategien skal have

et langsigtet perspektiv og tage hensyn til, at både skovrejsning og fangst og

lagring af CO

fra biomasse (BECCS) er vigtige redskaber til at skabe negative

udledninger, der er nødvendige for at nå de langsigtede klimamål. Sideløbende

bør der sikres mere retvisende incitamenter til brug og produktion af biomasse,

så de afspejler den reelle klimabelastning.

Energisystemet skal geares til store mængder el fra vind og sol

Fremtidens energiforbrug vil kræve betydelige mængder elektricitet, som især

skal komme fra vind og sol. Regeringen bør sikre, at udbygningstakten af sol- og

vindenergi som minimum følger med det danske elforbrug.

Udfordringerne i energisystemet klares ikke blot ved at opstille vindmøller og

solceller. Det bør være en politisk topprioritet at sikre tilstrækkelig og rettidig

udbygning af elnettet. Samtidig er det vigtigt allerede nu at planlægge efter den

nødvendige fleksibilitet i energisystemet, der kræves for at opretholde en høj el-

forsyningssikkerhed. Fleksibiliteten kan komme fra fx lagre, fleksibelt elforbrug

og regulerbar elproduktion. Endelig bør energimyndighederne i højere grad

end i dag indregne risikoen for ekstreme hændelser, når elforsyningssikkerhe-

den vurderes.

→ Læs mere om Klimarådets anbefalinger til dansk klimapolitik i kapitel 5.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Det handler kapitlet om

De seneste år har verden været vidne til en lang række foruroligende klimarekorder. I 2022 satte de

menneskeskabte udledninger endnu engang rekord, og FN’s klimapanel, IPCC, vurderer nu, at koncen-

trationen af CO2 i atmosfæren nu er på det højeste niveau i over 2 millioner år.

Samtidig blev 2023 det

varmeste år, der nogensinde er målt. Ifølge EU’s klimatjeneste var 2023 et helt ekstraordinært år, hvor

klimarekorderne væltede som dominobrikker.

Konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes i dag

Temperaturrekorderne er blevet ledsaget af en lang række ødelæggende ekstreme vejrhændelser

verden over i form af voldsomme skovbrande i Canada og Hawaii, massive oversvømmelser i Norge og

Indien og en fortsættelse af en årelang tørke på Afrikas Horn.

Selv om vi er blevet advaret om dette i

årtier, har de seneste år alligevel vist, at klimaforandringer sker hurtigere, end mange havde forventet,

og at konsekvenserne er mere omfattende og mere alvorlige end tidligere vurderet.

Hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, skal de globale drivhusgasudledninger være

reduceret med 43 pct. i 2030 i forhold til 2019. Verdens udledninger er dog fortsat stigende, og de

nyeste modelprognoser viser, at selv hvis verdens lande indfrier deres reduktionsmål for 2030, vil den

globale opvarmning stige til 2,5 grader i dette århundrede over førindustrielt niveau.

De konsekvenser, vi oplever i dag i form af kraftigere og mere hyppige ekstreme vejrfænomener såsom

tørke, naturbrande, orkaner og oversvømmelser, vil kun stige i omfang som følge af fortsat opvarmning.

Det konkluderer IPCC i sin seneste synteserapport. Samtidig vurderer IPCC, at yderligere opvarmning vil

øge risikoen, for at verden overskrider tipping points, som kan accelerere den globale opvarmning og

medføre alvorlige konsekvenser, der ikke kan rettes op på.

COP28 gjorde status på de globale fremskridt

I 2015 blev Parisaftalen vedtaget. I aftalen forpligtede hovedparten af verdens lande sig til langsigtede

globale klimamål, som har til hensigt at begrænse den globale opvarmning, øge modstandsdygtigheden

over for klimaforandringerne og vende de finansielle strømme, så de understøtter den grønne omstilling.

Ved decembers klimatopmøde COP28 i Dubai blev der for første gang foretaget en global statusopgø-

relse. Her skulle Parisaftalens parter vurdere de kollektive fremskridt for at indfri aftalens mål. Statusop-

gørelsen viste, at Parisaftalens medlemslande har gjort mange fremskridt siden etableringen af aftalen.

Men opgørelsen konkluderede også meget tydeligt, at politisk handling langt fra sker i det tempo, som

videnskaben og de faktiske konsekvenser af klimaforandringerne tilsiger.

Verdens lande skal indlevere mere ambitiøse klimaplaner

Ud over at gøre status på den globale klimaindsats skulle COP28 også angive kursen for, hvordan lan-

dene fremadrettet kan bringe verden tættere på at indfri Parisaftalens mål. Resultaterne fra den globale

statusopgørelse skal ifølge Parisaftalen informere landenes indmeldelse af nye og mere ambitiøse

klimaplaner i 2025.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Kapitlets konklusioner

→

Parisaftalen har bidraget til at styrke den globale klimaindsats. Temperaturprognoser fremsat

før Parisaftalens vedtagelse var mere dystre, end dem vi ser i dag. Det indikerer, at verdens kol-

lektive klimaindsats har haft og vil få en positiv betydning for kampen mod klimaforandringerne.

→

På trods af de positive fremskridt er det tydeligt, at fremdriften i klimaforhandlingerne og

landenes klimaindsats stadig langt fra er tilstrækkelig til at indfri Parisaftalens målsætninger.

Selv hvis verdens reduktionsmål for 2030 indfris, estimerer FN’s Miljøprogram, at den globale

temperatur i dette århundrede vil stige til 2,5 grader over førindustrielt niveau. Hvis Parisaf-

talens temperaturmål fortsat skal være inden for rækkevidde, er der et presserende behov

for, at de globale ambitioner for drivhusgasreduktioner øges og understøttes af ambitiøs og

hurtig handling.

→

Resultaterne fra den globale statusopgørelse skal danne grundlaget for, at verdens lande for-

mulerer nye og mere ambitiøse klimaplaner. De nye klimaplaner skal indleveres senest i 2025. I

aftalen fra COP28 opfordres verdens lande blandt andet til at:

•

→

tredoble den installerede kapacitet af vedvarende energi i 2030

fordoble energieffektiviseringsindsatsen i 2030

omstille sig væk fra fossile brændsler i energisystemerne.

Klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige end tidligere vurderet, men hjæl-

pen til de mest sårbare nationer følger ikke tilsvarende med. I stedet ses en stagnation i antal-

let af klimatilpasningsprojekter i udviklingslandene, som er støttet gennem de internationale

klimafonde. Og den finansielle støtte til klimatilpasning i udviklingslandene er faldende.

→

Klimaforandringer resulterer allerede i dag i klimarelaterede tab og skader, såsom ødelæg-

gelse af infrastruktur og afgrøder eller tab af menneskeliv og biodiversitet. Disse omkostnin-

ger vil kun stige i takt med den yderligere opvarmning. Ved COP28 blev der oprettet en fond til

at håndtere klimarelaterede tab og skader i særligt sårbare lande. De første finansielle tilsagn

til fonden er blevet givet, hvilket betyder, at fonden potentielt kan yde økonomisk støtte til

sårbare lande allerede fra 2024.

→

Der er generelt mangel på klimafinansiering. Dette gør sig gældende globalt, men især i

vækst- og udviklingslandene. Indfrielsen af alle de ambitioner og delmål, som er fremlagt ved

COP28, afhænger af, at verdens lande og private aktører investerer langt mere end i dag. Det

gælder alt fra udbredelsen af vedvarende energi, omstillingen væk fra fossile brændsler over

til en styrket modstandsdygtighed over for klimaforandringer og støtte til at håndtere klimare-

laterede tab og skader. Der er både et behov for at øge den finansielle klimastøtte til udvik-

lingslandene og et behov for at gentænke og omstrukturere de globale finansielle systemer,

så de bedst muligt understøtter en bæredygtig og retfærdig grøn omstilling.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

2.1 Verdens reduktionsindsats

2023 blev det varmeste år nogensinde registreret, og med den

nuværende klimapolitik er kursen sat mod 3 graders opvarmning

i dette århundrede. Hvis Parisaftalens temperaturmål skal indfris,

skal de globale drivhusgasudledninger reduceres hurtigt. Beslut-

ningerne fra COP28 opfordrede verdens lande om at omstille sig

væk fra fossile brændsler og tredoble den installerede kapacitet af

vedvarende energi.

Den globale temperaturstigning skal begrænses

FN’s klimakonvention, UNFCCC, fastsatte for 30 år siden et mål om, at

forhindre farlig menneskabt indblanding i klimasystemet. Dette mål har siden

udviklet sig til et langsigtet globalt temperaturmål, hvor temperaturstigningen

optræder som en indikator for farlige klimaforandringer.

I Parisaftalen har

aftalens parter fastsat et mål om, at den globale opvarmning skal holdes et godt

stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.

I 2023 oplevede verden en global gennemsnitstemperatur, som var hele 1,48

grader højere end det førindustrielle niveau.

Dette bringer verden stadigt

tættere på 1,5 graders opvarmning. Det er dog ikke helt enkelt at konkludere,

hvornår Parisaftalens temperaturmål er overskredet, som boks 2.1 diskuterer.

Landenes klimaambitioner skal øges over tid

Da Parisaftalen blev indgået i 2015, var verdens lande bevidste om, at deres da-

værende klimaambitioner ikke var tilstrækkelige til at indfri aftalens kollektive

mål. Derfor er Parisaftalen designet med henblik på, at landene løbende skal

sætte mere og mere ambitiøse klimamål.

Grundstenen i denne proces er Parisaftalens ambitionsmekanisme.

Am-

bitionsmekanismen består af flere forskellige elementer, som er indbyrdes

forbundne:

•

Nationale handleplaner.

Parisaftalens medlemslande er forpligtede til at

fremlægge nationale handleplaner, også kaldet

Nationally Determined Con-

tributions

(NDC). Landenes NDC’er indeholder blandt andet reduktionsmål

og angiver landenes selvbestemte bidrag til opnåelsen af Parisaftalens kol-

lektive mål. Hvert femte år skal landene indlevere nye NDC’er, som skal være

mere ambitiøse end de forrige. EU har på vegne af Danmark og de øvrige

medlemslande fremlagt én samlet NDC.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 2.1 Parisaftalens temperaturmål er åben for fortolkning

Parisaftalen definerer ikke klart, hvordan aftalens temperaturmål skal fortolkes. Det er fx uklart,

om temperaturmålet er en grænse, som ikke må krydses på noget tidspunkt, eller om det er

tilladt at overskride temperaturmålet en smule, hvis temperaturen falder til under grænsen igen,

et såkaldt

overshoot.

FN’s Klimapanel, IPCC, har indsamlet en række scenarier for, hvordan verden kan begrænse

temperaturstigningen til 1,5 grader. Mange scenarier indeholder et mindre

overshoot.

Dette

skyldes, at verdens lande har udsat reduktionsindsatsen så længe, at det nærmest er umuligt at

undgå, at temperaturstigningen midlertidigt overskrider 1,5 grader.

Samtidig er det uklart, hvordan temperaturstigningen præcist skal opgøres. Temperaturen i det

enkelte år er en kombination af den gradvise opvarmning og naturlige variationer i klimasyste-

met. Normalt bliver den globale temperatur i klimasammenhænge opgjort som et gennemsnit

over perioder på 20-30 år. Det gør man for at tage forbehold for naturlige variationer fra år til år.

Verden nærmer sig en overskridelse af 1,5 gradersmålet

I 2023 har det tilbagevendende vejrfænomen El Nino fx medvirket til, at 2023 blev det varmeste

år nogensinde målt.

At et enkelt år overstiger 1,5 graders opvarmning, betyder ikke nødven-

digvis, at verden har misset 1,5-gradersmålet, hvis målet skal vurderes over 20 eller 30 år. Men

det er en klar indikation på, at verden kommer stadigt tættere på. IPCC vurderer, at den globale

gennemsnitstemperatur kan overstige 1,5 graders opvarmning over førindustrielt niveau i begyn-

delsen af 2030’erne, hvis man opgør opvarmningen som et gennemsnit over 20 år.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

•

Gennemsigtighed.

Det er vigtigt at følge, om landene lever op til de løfter,

som de afgiver i deres NDC’er. Derfor har Parisaftalen etableret rapporte-

ringskrav, som pålægger landene at rapportere om implementeringen af

deres NDC’er. Dette gør det muligt at monitorere, om Parisaftalens parter er

på rette vej til at indfri deres mål.

•

Global statusopgørelse.

Hvert femte år, med start i 2023, skal landenes

kollektive fremskridt vurderes. Statusopgørelsen skal hjælpe landene med at

vurdere, hvordan den næste runde af NDC’er skal udvikle sig for at være på

rette spor til at indfri de kollektive mål i Parisaftalen.

Ambitionsmekanismen skal hjælpe Parisaftalens parter med at gøre status og

med kontinuerligt at tilpasse og styrke deres NDC’er i forhold til det, som er

nødvendigt for at indfri Parisaftalens mål. Processen med at opdatere mål-

sætningerne og gøre status fortsætter hvert femte år.

Figur 2.1 illustrerer

ambitionsmekanismen.

Ved COP28 i 2023 blev den første globale statusopgørelse foretaget. Danmark

og Sydafrika faciliterede forhandlingerne om statusopgørelsen. I de kommende

afsnit beskrives status for forskellige vigtige, globale indsatsområder.

Global statusopgørelse

2030

Kommunikation af nye

eller opdaterede NDC’er

2028

2025

2050

Vedtagelse af

Parisa alen

2023

2020

Kommunikation af

nye NDC’er

Global statusopgørelse

Kommunikation af nye NDC’er

2015

Figur 2.1

Kilde:

Illustration af Parisaftalens ambitionsmekanisme

Figuren er tilpasset af Klimarådet på baggrund af World Ressource Institute

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Den globale klimahandling er styrket

Den globale klimaindsats er styrket det seneste årti. Det skyldes blandt andet,

at Parisaftalen har medført bred opbakning til klimakampen blandt både nati-

onalstater, virksomheder, investorer, civilsamfundet osv. Det konkluderer den

globale statusopgørelse.

Klimapolitikken ser i modelberegningerne ud til at have en effekt. Temperatur-

prognoser fremsat i 2010 viste, at den globale gennemsnitstemperatur inden år

2100 kunne stige til 4 grader over førindustrielt niveau med den klimapolitik,

som var vedtaget dengang.

Selv om verden stadig er langt fra at opfylde Parisaftalens temperaturmål, er der

fremgang at spore. De seneste prognoser viser nemlig, at temperaturen vil stige

til 3 grader i dette århundrede baseret på den politik, som er vedtaget i dag.

Hvis verdens lande samtidig indfrier deres nuværende klimamål, kan den globale

temperaturstigning begrænses yderligere.

Det kræver dog politisk handling.

Grønne teknologier er i stor fremgang

Der sker mange fremskridt i udviklingen og udbredelsen af grønne teknologier.

IPCC’s seneste synteserapport viser, at der har været et vedvarende prisfald på

afgørende grønne teknologier de seneste mange år. Det fremgår blandt andet,

at enhedsprisen på solenergi er faldet med 85 pct., vindenergi med 55 pct. og

litium-ion-batterier med 85 pct. i perioden fra 2010 til 2019.

Prisfaldene har blandt andet været medvirkende til en markant udbredelse af

vedvarende energi. Det fremgår af en analyse fra det Internationale Energi Agen-

tur, IEA.

Den globale udbygning af vedvarende energi satte rekord i 2023 med

over 500 GW installeret. Salget af elbiler er også accelereret. I 2020 var 1 ud af

25 solgte biler på globalt plan elektrisk, og i 2023 var andelen steget til 1 ud af 5.

På baggrund af denne udvikling vurderede IEA i 2023 for første gang, at det glo-

bale forbrug af fossile brændsler vil toppe inden 2030 med nuværende politik.

Verdens klimaambitioner er fortsat utilstrækkelige

På trods af de positive fremskridt er det tydeligt, at den nuværende klima-

indsats er utilstrækkelig i forhold til at indfri Parisaftalens temperaturmål.

FN’s Miljøprogram, UNEP, udgav i november 2023 sin årlige

Emissions Gap

Report.

I rapporten opgøres forskellen mellem de reduktioner, verdens lande

har planer om og sat mål for og det, der skal til, for at nå Parisaftalens tempera-

turmål. I rapporten vurderes den fremtidige temperaturudvikling i forskellige

scenarier, som også vises i figur 2.2:

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

•

Nuværende politik.

Hvis man tager udgangspunkt i den politik, som allerede

er vedtaget i dag, og forudsætter, at der ikke indføres nye politikker herfra,

estimerer UNEP, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige til 3 grader

over det førindustrielle niveau i løbet af dette århundrede. I dette scenarie

forventes opvarmningen at stige yderligere efter 2100, da CO2-udlednin-

gerne ikke er nået i nettonul og derfor fortsat ophobes i atmosfæren.

•

2030-forpligtelser.

De nuværende NDC’er indeholder reduktionsmål for

2030. Hvis alle landenes reduktionsmål for 2030 indfris, herunder de mål

som er betinget af støtte til udviklingslandene, er det UNEP’s vurdering, at

den globale opvarmning kan begrænses til 2,5 grader.

•

Nettonulmål.

I tillæg til reduktionsmålene for 2030 har 97 parter til Parisafta-

len også formuleret langsigtede nettonulmål, som rækker frem mod midten af

dette århundrede. Hvis de langsigtede nettonulmål også nås med en lineær

udvikling i reduktionerne, kan den globale opvarmning begrænses til 2 grader.

Temperaturprognoserne er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket også

afspejles i de store usikkerhedsintervaller i figur 2.2. Temperaturprognoserne

er dog det bedste bud, der er for den fremtidige temperaturudvikling, baseret

på den nuværende viden om klimasystemet.

°C

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Nuværende politik

2030-forpligtelser

+ Nettonullø er

3 °C

1,9-3,8°C

2,5 °C

1,9-3,6°C

2 °C

1,8-2,5°C

Parisa alens temperaturmål

Nuværende opvarmning

Figur 2.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Maksimal temperaturstigning frem mod 2100

Figuren viser både centrale estimater (temperaturtal over søjler) og usikkerhedsintervaller (temperaturspænd i søjler). Det cen-

trale estimat er baseret på 66 pct. sandsynlighed for, at temperaturstigningen holdes under estimatet.

Parisaftalens temperaturmål lyder, at den globale opvarmning skal begrænses til ”et godt stykke under 2 grader med sigte på

1,5 grader”. Det er uklart, præcist hvordan dette temperaturspænd skal fortolkes. I denne figur er Parisaftalens temperaturmål

illustreret som et spænd mellem 1,5-1,8 grader.

Den nuværende opvarmning er i figuren angivet som et 20-årigt bagudrettet gennemsnit fra 2023.

UNEP og NOAA.

Anm. 3:

Kilder:

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Verdens lande er ikke på vej til at indfri deres mål

Selv hvis de nuværende reduktionsmål indfris, er de utilstrækkelige i forhold til

at nå Parisaftalens temperaturmål. Det illustrerer figur 2.2. Samtidig vurderer

UNEP, at mange af verdens lande endnu ikke er på rette vej til at nå de redukti-

onsmål, de har sat. Det vurderes nemlig, at verdens lande samlet set ikke reduce-

rer deres udledninger i et tempo, som er foreneligt med en indfrielse af redukti-

onsmålene for 2030 og de langsigtede nettonulmål.

Hvis Parisaftalens temperaturmål skal være inden for rækkevidde, er der generelt

et behov for, at ambitionerne for drivhusgasreduktioner øges yderligere, og at de

langsigtede nettonulmål understøttes af ambitiøse delmål, der sikrer betydelige

drivhusgasreduktioner på kort sigt. Dette vil begrænse de samlede drivhusgasud-

ledninger over perioden og øge sandsynligheden for, at nettonulmålene kan nås.

Derudover er der et pressende behov for, at implementeringen styrkes, så de mål,

der er sat, rent faktisk nås.

Klimapåvirkningerne stiger i takt med øget opvarmning, hvilket understreger de

betydelige risici, der opstår som følge af en utilstrækkelig reduktionsindsats, se

boks 2.2.

Verden skal accelerere klimaindsatsen

Det fremgår i aftaleteksten fra COP28, at hvis den globale opvarmning skal

begrænses til 1,5 grader uden eller med et begrænset overshoot, så skal de globale

drivhusgasudledninger være reduceret med 43 pct. i 2030 og 60 pct. i 2035 i

forhold til niveauet i 2019. Samtidig skal der opnås globale nettonuludledninger

af CO

inden 2050.

Landene opfordres i aftaleteksten til at udarbejde ambitiøse reduktionsmål i deres

nye NDC’er. Reduktionsmålene bør omfatte hele økonomien, alle sektorer og

alle drivhusgasser. Samtidig opfordres landene til at sætte reduktionsmål, som

er i overensstemmelse med at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Derudover anmoder teksten landene om at bidrage til en række globale indsatser,

heriblandt:

•

Tredoble den globale installerede kapacitet af vedvarende energi i 2030.

Fordoble den globale energieffektiviseringsindsats i 2030.

Accelerere indsatsen for at nedtrappe kulkraft, hvor CO2’en ikke fanges og lagres.

Omstille sig væk fra fossile brændsler i energisystemer.

Væsentligt reducere ikke-CO2-relaterede drivhusgasudledninger i 2030, især

udledningerne af metan.

Omstille sig til en bæredygtig livsstil og bæredygtige forbrugs- og produktions-

mønstre i indsatsen for at begrænse klimaforandringerne.

Aftaleteksten bekræfter, at Parisaftalens parter senest skal indlevere deres nye

NDC’er 9-12 måneder før COP30 i 2025. Det vil sige inden udgangen af februar

2025. De nye NDC’er bør reflektere de aftaler og opfordringer, som landene har

opnået konsensus om ved COP28.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

EU indleverer NDC’er på vegne af Danmark. Europa-Kommissionen forventer

at bruge det endelige, vedtagne 2040-mål som grundlag for EU’s nye NDC.

Kommissionens forslag til 2040-målet er beskrevet i kapitel 3.

Ud over resultaterne af de officielle forhandlinger, har mange lande også ind-

gået i frivillige sideaftaler, se boks 2.3.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 2.2 Jo højere temperaturer, jo flere ekstreme vejrhændelser

De negative konsekvenser af klimaforandringer mærkes allerede i dag. Det sker blandt andet

i form af ekstreme vejrhændelser som tørke, naturbrande, oversvømmelser og orkaner, og for

hver decimalgrad kloden bliver varmere, bliver konsekvenserne større. Det er et af de centrale

budskaber i IPCC’s sjette synteserapport.

Højere temperaturer medfører ekstrem tørke og nedbør

En konkret konsekvens af opvarmningen er ekstrem tørke. Ekstreme tørkeperioder forekommer

allerede i dag 70 pct. mere hyppigt på globalt plan end før industrialiseringen, som en kon-

sekvens af global opvarmning. IPCC estimerer, at ekstreme tørkeperioder vil forekomme over

dobbelt så ofte ved en opvarmning på 2 grader, og over fire gange så ofte ved en opvarmning på

4 grader, når der sammenlignes med førindustriel tid.

En anden konsekvens er ekstreme nedbørshændelser. Disse vil, ifølge IPCC, forekomme 70 pct.

oftere på globalt plan ved 2 graders opvarmning i forhold til førindustrielt niveau. Ved en global

opvarmning på 4 grader vil ekstreme nedbørshændelser forekomme 2,7 gange oftere.

Samtidig med at ekstreme vejrhændelser forekommer oftere, vil de også blive kraftigere. Alle-

rede i dag er ekstreme nedbørshændelser fx blevet cirka 7 pct. vådere i gennemsnit. Tilsvarende

øges nedbørsmængden ved ekstreme nedbørshændelser med 14 pct. og 30 pct. ved en global

opvarmning på henholdsvis 2 og 4 grader.

Klimaforandringer kan øge fattigdommen og forværre fødevaresikkerheden

IPCC vurderer også, at blandt andet den stigende forekomst af ekstreme vejrhændelser vil lede

til forværret fødevaresikkerhed og mere fattigdom. Det gør sig især gældende i udviklingslan-

dene. IPCC anslår, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader i stedet for 2 gra-

der kan betyde, at adskillige hundrede millioner færre mennesker vil komme i risiko for fattigdom.

En forskel på 0,5 graders opvarmning kan med andre ord have enorm betydning.

Selv om det er svært at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, er det vigtigt at

fastholde en ambition om at begrænse temperaturstigningen så meget som muligt. Jo mere

temperaturen stiger, jo større vil konsekvenserne være. Risikoen for at overskride tipping points,

hvor klimaforandringerne kan accelerere og blive umulige at standse, stiger også i takt med den

stigende temperatur. Dette taler for, at verden udviser forsigtighed og forsøger at holde opvarm-

ningen på et begrænset niveau.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 2.3 Sideaftaler indgået ved de seneste års klimatopmøder

Ved klimatopmøderne bliver der som regel indgået og annonceret en række frivillige aftaler og

tilsagn fra aktører, såsom lande, byer, virksomheder og investorer. Disse aftaler ligger uden for

de officielle forhandlinger ved klimatopmødet og indgås mellem ligesindede aktører på områ-

der, hvor der ikke kan nås fuld enighed mellem alle verdens lande i FN’s klimaforhandlinger. I det

følgende er fremhævet udvalgte aftaler, der enten involverer Danmark eller kan være væsentlige

for den globale klimaindsats:

Metanaftalen.

155 lande har sat et kollektivt mål om at

nedbringe metangasudledninger med 30 pct.

inden 2030.

Danmark er med i aftalen.

Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA).

Danskledet international alliance med 24

medlemmer, som samarbejder om at udfase

olie- og gasproduktionen i overensstemmelse

med Parisaftalens temperaturmål.

Group of Negative Emitters (GONE).

Et samarbejde som forpligter deltagerne til mål

om nettonegative udledninger. Gruppen består

i øjeblikket af Danmark, Finland og Panama.

Declaration on Sustainable Agriculture,

Resilient Food Systems and Climate Action.

En aftale hvori 159 lande, heriblandt Danmark,

har skrevet under på at integrere fødevaresy-

stemer i deres NDC’er.

Atomaftalen.

22 lande, inklusive USA, Japan, Storbritannien,

Canada og Frankrig, har aftalt at tredoble

mængden af atomkraft inden 2050.

Danmark

er ikke med i aftalen.

Sideaftaler har potentialet til at skabe fremdrift på områder, hvor der er behov for yderligere

handling.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

2.2 Klimatilpasning

Den globale gennemsnitstemperatur og det globale havniveau

stiger med hidtil uset hastighed. Samtidig er klimaforandringerne

og de dertilhørende klimapåvirkninger mere omfattende og mere

alvorlige end tidligere vurderet. Dette understreger behovet for at

tilpasse sig til klimaforandringerne.

Klimapåvirkninger rækker ud over nationale grænser

I Parisaftalen har verdens lande formuleret et globalt mål for klimatilpasning.

Målet er, at landene skal øge modstandsdygtigheden, styrke tilpasningsevnen

og reducere sårbarheden over for klimaforandringer.

Tit bliver klimatilpas-

ning anset som et nationalt anliggende, men i Parisaftalen har verdens lande set

det som et globalt fokusområde. Dette skyldes blandt andet, at der er behov for

klimatilpasning i alle verdens lande, og at konsekvenserne af klimaforandringer

ikke kan inddæmmes inden for nationale grænser.

En øget hyppighed og intensitet af ekstreme vejrhændelser kan fx påvirke føde-

varesikkerheden, forekomsten af fattigdom og sundheden i mange lande, især i

fattige og sårbare lande. Konsekvenserne af klimaforandringer er alvorlige i de

lande, der rammes direkte. Men konsekvenserne kan også medføre øgede mi-

grationsstrømme, større risiko for konflikter, påvirkning af virksomheders vær-

dikæder osv., hvilket kan påvirke andre lande, enten direkte eller indirekte.

Derfor besluttede Parisaftalens parter, at der er et behov for en global koordine-

ret indsats for at styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer.

Klimatilpasningsindsatsen er utilstrækkelig

Klimatilpasningsindsatsen er kompleks og stedsspecifik. Derfor er det svært

at gøre status på den globale klimatilpasningsindsats, da man ikke kan måle på

enkeltstående indikatorer og dermed konkludere, om den globale klimatilpas-

ningsindsats er vellykket eller ej.

Dette er lettere i arbejdet med at reducere

drivhusgasudledningerne.

UNEP vurderer status på den globale klimatilpasningsindsats i udviklings-

landene, hvor behovet for klimatilpasning er størst.

Dette gøres ud fra tre

forskellige dimensioner:

•

Planlægning

Implementering

Finansiering

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Den overordnede konklusion er, at udviklingslandene ikke tilpasser sig hurtigt

og effektivt nok, set i forhold til de klimaforandringer, som de oplever i dag, og

de klimaforandringer, som de vil opleve fremadrettet.

På den positive side formulerer flere udviklingslande politikker og strategier,

med det formål at tilpasse sig til klimaforandringer. Der er imidlertid behov for

at gøre mere for at sikre implementeringen af disse politikker og strategier.

Finansieringen af klimatilpasning falder

De sidste ti år er antallet af klimatilpasningsprojekter i udviklingslandene stag-

neret. Det gælder de projekter, som er støttet gennem de store internationale

klimafonde.

Samtidig er den internationale finansielle støtte til klimatilpasningsindsatser i

udviklingslandene faldet fra 25,2 mia. dollar i 2020 til 21,3 mia. dollar i 2021.

Det er et fald på 15 pct.

Dette skal ses i lyset af, at behovet i udviklingslandene vurderes til at være

mellem 215-387 mia. dollar årligt, hvilket er 10-18 gange højere end niveauet

for 2021.

COP28 etablerede et rammeværk for klimatilpasning

Det har ikke været klart, hvordan Parisaftalens klimatilpasningsmål egentligt

skal forstås, og det har hæmmet operationaliseringen og finansieringen af kli-

matilpasningsindsatserne. Samtidig har uklarheden også været en hæmsko, for

at klimatilpasning kan vurderes effektivt i den globale statusopgørelse. Derfor

skulle Parisaftalens parter ved COP28 konkretisere klimatilpasningsmålet.

Landene nåede til enighed om at definere en række tematiske indsatsområder

inden for blandt andet vandforsyning, fødevarer, sundhed og infrastruktur.

Derudover indeholder beslutningen fra COP28 også en række delmål. Disse

delmål er beskrevet i boks 2.4.

COP28-beslutning gentager utilstrækkeligt beløb til finansiering

af klimatilpasning

Beslutningerne fra COP28 har lagt fundamentet til en styrket klimatilpasnings-

indsats. En udfordring er dog, at Parisaftalens parter ikke er blevet enige om

finansiel og teknisk støtte i et omfang, der gør det muligt for udviklingslandene

at styrke klimatilpasningsindsatsen.

I COP28’s aftaletekst anerkender landene, at der er et behov for at øge finansie-

ringen til klimatilpasningsindsatsen, og landene opfordres til at yde økonomisk

støtte til udviklingslandenes indsats. Der er dog ikke aftalt nye konkrete mål for

denne støtte.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Det fremgår af aftaleteksten, at finansieringen af klimatilpasningsindsatsen skal

fordobles i 2025 i forhold til 2019. Men dette er en fremhævelse af et gammelt

mål fra COP26 i 2021. Selv hvis dette mål indfris, vil støtten kun beløbe sig til

cirka 40 mia. dollar i 2025.

Dette er langt under det årlige behov på 215-387

mia. dollar, som også fremgår af COP28’s aftaletekst. Der er således et behov for,

at finansieringen af klimatilpasningsindsatsen i udviklingslandene øges markant.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 2.4 Delmål for klimatilpasningsindsatsen

Aftalen fra COP28 indeholder en række delmål for klimatilpasningsindsatsen, som omfatter

sårbarheds- og risikovurdering, planlægning, implementering og monitorering. Af delmålene

fremgår det blandt andet, at Parisaftalens parter opfordres til:

•

Inden 2030 at have foretaget en opdateret sårbarheds- og risikovurdering.

Inden 2027 at have etableret varslingssystemer med henblik på at reducere

klimarisici og lave systematiske observationer for at sikre bedre klimadata.

•

Inden 2030 at anvende sårbarheds- og risikovurderinger til at udforme en

national klimatilpasningsplan med dertilhørende politikinstrumenter og sam-

tidigt sikre, at klimatilpasning integreres i alle relevante strategier og planer.

•

Inden 2030 at have gjort fremskridt med implementeringen af de nationale

klimatilpasningsplaner og -strategier.

•

Inden 2030 at have etableret et system til overvågning og evaluering af

klimatilpasningsindsatsen.

Derudover har landene også etableret et arbejdsprogram, som skal udvikle indikatorer til at moni-

torere den globale klimatilpasningsindsats.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

2.3 Tab og skader

Klimarelaterede tab og skader dækker over de negative følgevirk-

ninger, der allerede er sket, eller som uundgåeligt vil ske som føl-

ge af klimaforandringerne. De menneskeskabte klimaforandringer

har allerede i dag forårsaget udbredte negative konsekvenser og

påført både natur og mennesker tab og skader. Disse konsekven-

ser vil stige i takt med øget opvarmning.

Klimaforandringerne forårsager tab og skader

Højere temperaturer, havvandstigninger, mere ekstremt vejr og de andre kon-

sekvenser af klimaforandringerne går ud over mennesker og natur. Klimaforan-

dringer resulterer allerede i dag i klimarelaterede tab og skader, såsom ødelæg-

gelse af infrastruktur og afgrøder eller tab af menneskeliv og biodiversitet.

Der er ikke enighed om, præcist hvordan klimarelaterede tab og skader defi-

neres, hverken videnskabeligt eller politisk blandt Parisaftalens parter. I den

forståelse, der lægger til grund her, kan tab og skader siges at forekomme, når

effekterne af klimaforandringer overstiger grænserne for, hvad der er muligt for

menneskelige eller naturlige systemer at tilpasse sig til.

Grænserne for klimatilpasning kan overskrides, hvis klimapåvirkningerne

bliver så kraftige og omfattende, at det simpelthen ikke er muligt at tilpasse sig

til effekterne. Grænser for tilpasning kan også overskrides, hvis man ikke har de

økonomiske og tekniske ressourcer til at implementere de tiltag, som ville være

nødvendige for tilpasse sig til klimaforandringerne tilstrækkeligt.

Tab og skader adskiller sig fra reduktions- og tilpasningsindsatsen

Tab og skader adskiller sig fra bestræbelserne på at reducere udledningerne og

tilpasse sig til klimaforandringer, som begge handler om at forebygge og undgå

de negative konsekvenser af klimaforandringer.

Tab og skader handler derimod i højere grad om, hvordan man håndterer de

negative konsekvenser, der opstår på trods af eller i fraværet af reduktioner og

klimatilpasning.

Det kan fx omfatte genopbygning efter ødelæggelser forårsa-

get af ekstreme vejrhændelser.

Mangel på klimahandling koster dyrt

Den globale gennemsnitstemperatur og de dertilhørende konsekvenser stiger.

Dette sker, som tidligere nævnt, samtidigt med, at klimatilpasningsindsatsen i

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

udviklingslandene er stagneret. Det resulterer i markante klimarelaterede tab

og skader, især for de mest sårbare lande i verden.

UNEP fremhæver, at der er store usikkerheder forbundet med at estimere kli-

marelaterede tabs- og skadesomkostninger. De konkluderer dog, at omkostnin-

gerne vil være enorme med den nuværende temperatursti, som verden bevæger

sig på.

I den seneste

Adaptation Gap Report

fremhæves et estimat af Baarsch m.fl. Esti-

matet vurderer, at der alene i de mest sårbare lande er tabt 525 milliarder dollar

på grund af menneskeskabte klimaforandringer over de sidste to årtier.

Dertil

skal lægges en række ikke-økonomiske omkostninger, som fx tab af kultur og

natur. Dette estimat er baseret på tabs- og skadesomkostningerne over de

seneste to årtier, hvor den globale gennemsnitstemperatur har været markant

lavere, end hvad der forventes fremadrettet.

Omkostningerne forbundet med at reducere udledningerne fremføres ofte som

et argument for ikke at handle eller for at udskyde handling. Men estimaterne

for tabs- og skadesomkostninger illustrerer, at der også er markante omkost-

ninger forbundet med ikke at handle rettidigt.

Tab og skader er en del af Parisaftalen

Diskussionen om tab og skader er ikke ny. Lavtliggende østater har omtalt tab

og skader siden 1990’erne. Det skyldes, at de forudså, at deres lande på sigt ville

blive oversvømmet på en måde, som de hverken kunne forebygge eller tilpasse

sig til.

Tab og skader indgår også som en central del af Parisaftalen, hvor aftalens par-

ter anerkender vigtigheden af at undgå, minimere og håndtere klimarelaterede

tab og skader.

Derfor blev Santiago Netværket etableret i 2019 med det formål at yde teknisk

støtte til at imødegå tab og skader. Derudover blev man ved COP27 i 2022

enige om at etablere en fond, som har til formål at reagere på klimarelaterede

tab og skader.

En fond for tab og skader er etableret

Parisaftalens parter besluttede på klimatopmødet i 2022, at der skulle oprettes

en fond for tab og skader, som skal yde støtte til særligt sårbare lande.

Ved

COP28 skulle rammebetingelserne for fonden vedtages.

Parisaftalens parter er blevet enige om, at den nye fond skal etableres under

Verdensbanken, og at der skal mobiliseres nye og additionelle midler.

Samti-

dig har flere lande, heriblandt Danmark, givet økonomisk tilsagn til fonden.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Den samlede støtte til fonden beløber sig for nuværende til cirka 700 mio. dol-

lar.

Danmark gav tilsagn om et bidrag til tab og skader på 350 mio. kroner.

Med Danmarks og andre landes bidrag kan fonden potentielt allerede i 2024

yde økonomisk støtte til særligt sårbare lande.

Den langsigtede finansiering af fonden mangler

Det er positivt, at fonden for tab og skader nu er blevet etableret. En udfordring

er dog, at landene endnu ikke er nået til enighed om den langsigtede finansie-

ring af fonden. Det fremgår ikke klart af aftalen, hvem der skal betale til fonden,

hvor meget der skal betales og hvornår.

Derudover har opgørelser vist, at flere af de økonomiske tilsagn, som er givet

ved COP28, er midler omdirigeret fra udviklingsbistanden. Foreløbige opgørel-

ser tyder fx på, at en stor del af Danmarks tilsagn om støtte til tab og skader er

midler, der omdirigeres fra udviklingsbistanden.

Der udestår et behov for at øge finansieringen til fonden fremadrettet. Sam-

tidig er der behov for, at Parisaftalens parter styrker reduktions- og klimatil-

pasningsindsatsen, da det i sidste ende er det, der skal til for at begrænse de

klimarelaterede tab og skader.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

2.4 Klimastøtte og -finansiering

De udviklede lande er i Parisaftalen forpligtede til at støtte udvik-

lingslandene økonomisk, så de bedre kan reducere deres drivhus-

gasudledninger og tilpasse sig til effekterne af klimaforandringer-

ne. Derudover skal landene vende de finansielle strømme, så de

understøtter, og ikke underminerer, den grønne omstilling.

Målet for klimastøtte til udviklingslandene er ikke nået

De udviklede lande skal i henhold til Parisaftalen mobilisere minimum 100 mia.

dollar om året mellem 2020-2025 i finansiel klimastøtte til udviklingslandene.

Målet er dog ikke nået for 2020 og 2021. Det viser en ny opgørelse fra OECD. I

2020 blev der mobiliseret 83,3 mia. dollar og i 2021 89,6 mia. dollar.

I aftaleteksten fra COP28 fremgår det, at målet om de 100 mia. dollar sandsyn-

ligvis er nået i 2022. Dette kan dog først endeligt verificeres i 2024. Det skyldes,

at der er en forsinkelse i opgørelsen af den finansielle klimastøtte, da de støttede

projekter først skal programlægges, før man endeligt kan verificere støtten. Det

bemærkes, at der ikke er enighed om, hvordan støtten til udviklingslande skal

opgøres.

Klimastøtten er i henhold til Parisaftalen en vigtig forudsætning, for at udvik-

lingslandene kan nå deres klimamål og begrænse deres udledninger. Derved

er klimastøtten ikke blot vigtig for de lande, der modtager den, men af fælles

interesse for alle Parisaftalens parter.

Støtten skal balanceres mellem reduktioner og klimapasning

Det er aftalt i Parisaftalen, at den finansielle klimastøtte til udviklingslandene

skal balanceres mellem støtte til henholdsvis reduktions- og klimatilpasnings-

indsatsen.

Det er ikke defineret af aftaleparterne, hvad det præcist betyder at balancere

støtten. OECD anslår dog, at under en fjerdedel af de midler, der blev mobilise-

ret i 2021, gik til klimatilpasning.

Det finansielle behov blev tydeliggjort ved COP28

Ud over vedtagelsen af fonden for tab og skader var ingen af de store emner på

agendaen ved COP28 centreret udelukkende omkring finansiering. På top-

mødet blev der heller ikke foretaget andre store beslutninger på det finansielle

område.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Aftaleteksten fra COP28 indeholder dog en række tal, som angiver finansie-

ringsbehovet. Teksten fremhæver blandt andet følgende:

•

Klimatilpasning.

De økonomiske behov for tilpasning i udviklingslandene er

mellem 215 og 387 mia. dollar årligt frem til 2030.

•

Reduktionsindsatsen.

Globalt set skal der investeres omkring 4,3 billioner

dollar årligt i ren energi frem til 2030, hvorefter beløbet skal øges til 5 billio-

ner dollar årligt frem til 2050.

Det forventes, at klimafinansiering bliver et stort tema på klimatopmødet

COP29 i Aserbajdsjan. Derfor er det særligt vigtigt, at landene er begyndt at

definere de finansielle behov.

Der skal etableres et nyt mål for klimastøtte

Ifølge Parisaftalen skal de udviklede lande mobilisere 100 mia. dollars årligt

mellem 2020 og 2025, hvorefter der skal sættes et nyt og højere mål for den

finansielle klimastøtte til udviklingslandene.

Ifølge den nuværende plan skal Parisaftalens parter senest i 2024 nå til enighed

om det nye finansielle klimastøttemål for perioden efter 2025. Det er besluttet,

at det nye mål skal være højere end det forrige, og at målet skal tage hensyn til

udviklingslandenes behov og prioriteter.

Klimafinansieringen skal øges

Manglende finansiering er en problemstilling, som går på tværs af alle de områ-

der, som behandles i dette kapitel. Det gør sig gældende globalt, men særligt i

vækst- og udviklingslandene.

Indfrielsen af alle de ambitioner og delmål, som er fremlagt ved COP28, afhæn-

ger af, at der investeres langt mere i den grønne omstilling, end hvad tilfældet

er i dag.

Det gælder lige fra udbredelse af vedvarende energi, forbedring af

energieffektiviteten, omstillingen væk fra fossile brændsler til en styrket mod-

standsdygtighed over for klimaforandringer.

De finansielle systemer skal reformeres

Ud over at øge den finansielle klimastøtte til udviklingslandene, har debatten på

det finansielle område centreret sig om, hvordan man på anden vis kan fremme

finansieringen af den grønne omstilling. I aftaleteksten fra COP28 understreges

vigtigheden af at reformere den globale finansieringsarkitektur.

Det er uklart, præcist hvad den reformation betyder i praksis. Men mange for-

skellige tiltag har været diskuteret, så som en reform af de globale udviklings-

banker, eftergivelse af udviklingslandenes gæld, offentligt-private samarbejder,

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

reduktion af klimaskadelige subsidier samt en beskatning af international

transport, som blandt andet Danmark har været fortaler for.

Der er mange forskellige initiativer i spil, men der er endnu ikke truffet nogen

konkrete beslutninger i regi af klimaforhandlingerne.

Signalerne fra COP28’s aftaletekst vidner dog om, at der er et generelt behov

for at gentænke de globale finansielle systemer, så de i videst muligt omfang

understøtter den grønne omstilling. Samtidig kalder teksten også på, at det

foruden regeringer også er centralbanker, almindelige banker og institutionelle

investorer, som fx pensionskasser, som skal spille en rolle for at forbedre og

sikre adgang til klimafinansiering i alle regioner af verden.

2 Verdens klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

EU-rammerne for

dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Det handler kapitlet om

EU’s klimalovgivning driver i stadig større grad Danmarks klimaindsats. Hovedparten af

Fit for

55-lovpakken

er nu vedtaget, som er den lovgivning, der skal sikre opfyldelse af EU’s mål om

mindst 55 pct. reduktion af de samlede drivhusgasudledninger i EU i 2030 sammenlignet med

1990. Samtidig indleder EU i 2024 næste runde af forhandlinger om klimalovgivning, der kan blive

endnu mere omfattende.

Fit for 55-lovpakken

mangler kun én forhandling

Det seneste år er størstedelen af

Fit for 55-lovpakken

blevet vedtaget. Af lovpakkens mere end

20 retsakter udestår nu blot en enkelt forhandling. Det drejer sig om revisionen af energibeskat-

ningsdirektivet. Det er endnu uklart, om forhandlingen om denne sidste retsakt vil blive afsluttet

inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.

EU skal forhandle et nyt klimamål for 2040

I 2024 starter forhandlingerne om EU’s klimamål for 2040. Når 2040-målet er forhandlet på plads,

vil det forventeligt åbne op for ny klimalovgivning fra EU i de kommende år.

2040-målet kan påvirke EU's kommende landbrugsforhandlinger

Regulering af landbruget er stort set fraværende i

Fit for 55-pakken.

Men de kommende forhand-

linger om EU’s 2040-mål og om den fælles landbrugspolitik i perioden 2028-2034 må forventes

at få konsekvenser for den fremtidige reduktionsindsats i landbruget i EU.

EU regulerer i stigende grad biomasse

Trods biomassens nøglerolle i den grønne omstilling har EU endnu ingen decideret strategi for

produktion og anvendelse af biomasse i unionen. Forbruget af biomasse til energi i EU vil dog i

stigende grad blive påvirket af andre reguleringer, fx forordningerne om naturgenopretning og

skovrydning samt certificering af kulstoflagring.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Kapitlets konklusioner

→

Europa-Kommissionen vurderer, at de fleste landes klimaplaner ikke er tilstrækkeligt ambi-

tiøse til at sikre, at EU’s klimamål om 55 pct. reduktion i 2030 nås. Kommissionen roser i den

forbindelse Danmark for vores høje ambitioner for vedvarende energi samt vores planer for

energisikkerhed og udfasning af kul til energiproduktion. Men samtidig kritiseres Danmark for

ikke at anskueliggøre, hvordan vi vil nå vores ESR-, LULUCF- og energieffektivitetsforpligtelser

og for ikke at have en tilstrækkelig plan for klimatilpasning.

→

Europa-Kommissionen har foreslået et 2040-klimamål for EU på 90 pct. reduktion af drivhus-

gasudledningerne sammenlignet med 1990. Samtidig peger Kommissionen på, at et drivhus-

gasbudget på 16 mia. ton CO2e for perioden fra 2030 til 2050 er foreneligt med det nuvæ-

rende 2030-mål, det foreslåede 2040-mål og målet om klimaneutralitet i 2050.

→

Det nye 2040-mål må forventes at føre til skærpet klimalovgivning i EU, hvis det vedtages. Det

vil indebære en revision af de eksisterende retsakter, så de afspejler 2040-målet og drivhus-

gasbudgettet for 2030-2050. Og det vil forventeligt også betyde nye former for klimaregulering.

→

I de kommende år vil EU's landbrugspolitik blive stadig mere påvirket af EU's klimamål for 2040

og af anden lovgivning i kølvandet på EU's strategier for skov og biodiversitet. Danmark skal i

forvejen regulere landbruget for at nå egne klimamål, og risikoen for lækage og tab af konkur-

renceevne forbundet hermed vil blive mindre med fælleseuropæisk regulering af udlednin-

gerne i landbrugssektoren.

→

Den danske regering opfordrer til en fælles landbrugssøjle med EU-mål og EU-regulering

af landbrugets udledninger og optag, når EU’s 2040-mål skal opfyldes. Ligeledes foreslår

regeringen, at landbruget i størst muligt omfang reguleres gennem et kvotehandelssystem for

landbruget. En stærkere EU-regulering af landbruget på længere sigt mindsker imidlertid ikke

behovet for en dansk klimaafgift på landbruget hurtigst muligt inden 2030.

→

Biomasse bliver en knappere ressource i fremtiden. Der kan være EU-regulering på vej, som

påvirker forbruget af biomasse til energi. Certificering af kulstoflagring og handel med nega-

tive udledninger kan fx øge prisen på biomasse til energiforbrug. En sådan regulering vil kunne

få betydning for, hvilken rolle biomasse kan spille i det danske energisystem.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

3.1 Status på

Fit for 55-lovpakken

EU har et mål om en reduktion på mindst 55 pct. af de samlede

drivhusgasudledninger i 2030 sammenlignet med 1990. Dette mål

skal den såkaldte

Fit for 55-lovpakke

realisere. Hele lovpakken er i

dag vedtaget på nær en enkelt retsakt. Lovpakkens regler og for-

pligtelser påvirker i høj grad klimapolitikken i Danmark.

Fit for 55

skal bringe EU i mål i 2030

EU’s klimapolitik sætter i stigende grad rammerne for den danske klimaind-

sats. Det skyldes ikke mindst de seneste års omfattende udvidelse af unionens

klimalovgivning.

I 2021 vedtog EU en ny europæisk klimalov, som både indeholdt målet om et

klimaneutralt EU senest i 2050 og delmålet om at reducere unionens samlede

drivhusgasudledninger med mindst 55 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet

i 1990.

Dermed hævede EU ambitionen fra det tidligere 2030-mål på 40 pct.

I 2021 præsenterede Europa-Kommissionen forslaget til den lovpakke, der

skal bringe unionen i mål i 2030. Det er den såkaldte

Fit for 55-lovpakke.

I dag,

godt to et halvt år senere, er størstedelen af lovpakken forhandlet på plads.

Hovedparten af lovpakken er vedtaget

Fit for 55-lovpakken

fokuserer på fire emner som led i implementeringen af

EU’s klimalov:

•

Kvotehandel og -reduktioner

Arealanvendelse og skovbrug

Transport

Energi

Langt de fleste af lovpakkens retsakter er nu forhandlet på plads og vedtaget,

hvilket fremgår af tabel 3.1. Der er tale om både nye retsakter såvel som revi-

sioner af eksisterende retsakter. De fleste af de vedtagne retsakter i lovpakken

er allerede trådt i kraft fra 2023, hvor indfasningen således begynder for de

politiske instrumenter, som retsakterne omhandler. Flere af instrumenterne vil

imidlertid først være fuldt indfaset i løbet af de kommende år.

Én retsakt mangler at blive forhandlet på plads. Det drejer sig om revisionen af

energibeskatningsdirektivet. Det er endnu uklart, om forhandlingen om denne

sidste retsakt vil blive afsluttet inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 3.1. Statusrapporten behandler ikke al EU-klimalovgivning

Dette kapitel fokuserer på EU’s klimalovgivning, som skal sikre, at EU når klimamålene i 2030 og

2040. En række væsentlige områder i EU-lovgivningen med relevans for klimaet behandles deri-

mod ikke i denne statusrapport. Her nævnes nogle eksempler:

•

Taksonomi for grønne investeringer.

EU’s taksonomiforordning med tilhørende rapporte-

ringskrav skal fremme grønne investeringer, integrere bæredygtighed i risikovurderinger og

virksomhedsadfærd og øge gennemsigtigheden i økonomiske og finansielle aktiviteter. For-

ordningen er nærmere beskrevet i Klimarådets kommentering af regeringens globale strategi

fra 2022.

•

Net-Zero Industry Act.

Udspillet blev annonceret som et modtræk til det amerikanske kli-

mainitiativ,

Inflation Reduction Act.

Det amerikanske initiativ rummer mulighed for markant

amerikansk statsstøtte til virksomheder, der producerer grøn teknologi, men det kræver, at

virksomheden er placeret i USA.

•

Horizon Europe.

EU's rammeprogram for forskning og innovation skal blandt andet bidrage til

at håndtere klimaforandringer.

•

Elmarkedsregulering.

EU’s elmarkedsregulering kan få betydning for Danmarks mulighe-

der for at sikre elforsyningssikkerhed. Fx kan nuværende EU-regler gøre det vanskeligt for

Danmark at etablere en kapacitetsmekanisme til at sikre elforsyningssikkerheden i pressede

perioder, som Klimarådet har beskrevet tidligere.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Emne

Kvotehandel og

reduktioner

Retsakt

Direktiv for EU's emissionshandelssystem (ETS)

Afgørelse om markedsstabilitetsreserven

ETS-luftfartsdirektivet

Forordning for overvågning, rapportering og verifikation af skibes emissioner

Forordning om CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CO2-told)

Forordning om den sociale klimafond

Forordning om indsatsfordelingen (ESR)

Forordning om F-gasser

Vedtaget?

✓

Under forhandling

Arealanvendelse og skovbrug

Transport

Forordning om arealanvendelse, skovbrug og landbrug (LULUCF)

Forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

Forordning om CO2-emissionsstandarder for biler og varevogne

RefuelEU-forordningen

for luftfarten

FuelEU Maritime-forordningen

Forordning om CO2-krav til tunge køretøjer

Energi

Forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

Direktivet for vedvarende energi

Energieffektiviseringsdirektivet

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne

Pakken om markedet for brint og dekarboniseret gas (to retsakter)

Energibeskatningsdirektivet

Tabel 3.1

Anm.:

Kilde:

Status på implementering af EU’s klimalov gennem

Fit for 55-lovpakken

Emneinddelingen af retsakter bygger på klassifikation fra Rådet for Den Europæiske Union. F-gasser ikke er omfattet af EU’s

kvotesystemer, men er placeret under emnet ”Kvotehandel og reduktioner”, fordi den omhandler reduktioner.

Rådet for Den Europæiske Union.

5,6

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

EU’s påvirkning af Danmarks klimapolitik

EU's klimalovgivning har stor betydning for Danmarks klimapolitik

Allerede i dag har EU’s klimalovgivning stor betydning for rammerne for klima-

indsatsen i Danmark. Her er det væsentligt at sondre mellem forordninger og

direktiver.

EU's forordninger er bindende retsakter, hvor EU’s medlemslande har beslut-

tet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen.

Et eksempel herpå er forordningen om CO

-emissionsstandarder for biler og

varevogne, som forpligter bilfabrikanter til ikke at overskride et loft for den

gennemsnitlige CO

-udledning fra deres flåde af nye biler.

Loftet sænkes frem

mod 2035, hvor EU har sat som mål, at nye biler og varevogne, der sælges på

markedet i EU, ikke må udlede CO

EU’s direktiver fastlægger derimod fælles mål for alle EU’s medlemslande. Men

her er det op til landene selv at bestemme, hvordan de vil gennemføre direktivet

og opnå målet. Derfor kan de nationale love, som er blevet indført på baggrund

af direktivet, se forskellige ud på tværs af medlemslandene.

Direktiverne kan imidlertid stadig have meget direkte konsekvenser for med-

lemslandene. Det ses eksempelvis med direktivet for EU’s kvotesystem, som

sætter en stadig højere pris på en stadig mindre mulighed for udledninger fra

danske elproducenter, industrivirksomheder, fjernvarmeanlæg, husholdninger,

luftfart, skibsfart, vej- og banetransport og bortskaffelse af affald.

Man kan

sige, at kvotesystemerne kører af sig selv uafhængigt af de danske klimatiltag,

om end den danske kvotelov samt diverse relaterede bekendtgørelser gen-

nemfører kvotedirektivet i dansk ret. Kvotedirektivet er nærmere beskrevet

nedenfor.

Selv med strammere EU-lovgivning er der behov for dansk

klimaregulering

Selv om den europæiske klimalovgivning får stigende betydning for dansk

klimapolitik, er det fortsat vigtigt med en national klimalovgivning og -indsats.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at implementere direktiver fra EU.

Skal Danmark leve op til EU-forpligtelserne i den europæiske klimalovgivning

og nå de danske klimamål, vil det ofte forudsætte national regulering og ind-

satser, der supplerer eller går ud over den europæiske regulering. Eksempelvis

argumenterer Klimarådet i kapitel 5 for, at der er behov for en dansk klimaafgift

på landbruget frem mod 2030, selv hvis EU indfører strammere klimaregule-

ring af sektoren på længere sigt.

Samtidig har Danmark et stort globalt klimaaftryk, som rækker ud over de

territoriale mål i den danske og i den europæiske klimalovgivning. Det kan

blandt andet tale for yderligere tilskyndelse til grøn omstilling i fly- og skibsfar-

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

ten. EU regulerer i dag skibs- og luftfarten, men det er stadig usikkert, hvorvidt

de hævede ambitioner er i overensstemmelse med Parisaftalens ambition om

at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke

under 2 grader med sigte på 1,5 grader over det førindustrielle niveau. Derfor

anbefaler Klimarådet i kapitel 5, at der sættes klimamål for tankning (bunkring)

af udenrigsfly og -skibe i Danmark.

Danmark er nødt til at forholde sig til EU's klimaregulering

EU’s klimaindsats er blevet strammet betydeligt med

Fit for 55.

Selv om det

danske 2030-klimamål på 70 pct. reduktion er højere end EU's 2030-mål på 55

pct., er vi nødt til at forholde os til EU’s klimaregulering. Det skyldes særligt tre

forhold:

kvotesystemets udvidede og strammere rammer

medlemsland

3. den konkrete udformning af de europæiske og danske mål.

2. forskellene på de nationale reduktionsforpligtelser, EU tildeler hvert enkelt

Betydningen af

Fit for 55-lovpakken

er beskrevet mere indgående i Klimarådets

statusrapport fra 2023.

Rammerne for kvotesystemet udvides og strammes

EU’s kvotesystem får større indflydelse på rammerne for den danske klimaind-

sats i de kommende år. Det skyldes en revision af direktivet for EU’s kvotehan-

delssystem, som indebærer et mere omfattende kvotesystem for handel med

udledninger i EU fremover.

Hovedparten af EU’s udledninger vil inden for en årrække være dækket af EU's

to kvotesystemer.

EU's eksisterende kvotehandelssystem, ETS1, bliver udvidet og strammet op.

ETS1 dækker udledninger fra energi i elproduktion, fjernvarme, store industri-

anlæg, olie- og gasproduktion samt flytrafik. Revisionen betyder, at skibsfart

bliver omfattet af ETS1, og at mængden af kvoter reduceres yderligere frem

mod 2030. Kvoteprisen er steget betragteligt de seneste år og ligger i skrivende

stund på cirka 600 kr. pr. ton og forventes at stige til 750 kr. frem mod 2030.

Hvis de nuværende planer for udstedelsen af nye kvoter fastholdes, vil den

sidste kvote i ETS1 blive udstedt omkring 2040.

Som noget nyt indfører EU fra 2027 et ekstra kvotesystem, ETS2. Det kommer

til at omfatte vejtransport, bygninger og dele af industrien, som tidligere var

undtaget ETS1. Efter de nuværende planer udstedes den sidste kvote i ETS2

omkring 2045.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

EU-forpligtelserne er større for velstående EU-lande

En anden grund til, at EU-forpligtelserne kan kræve danske klimaindsatser,

udover det danske klimamål for 2030, er, at EU’s klimaregulering sætter for-

skellige nationale forpligtelser for medlemslandene. Det gælder især i forord-

ningen om indsatsfordelingen, den såkaldte

Effort Sharing Regulation

(ESR),

som blandt andet indfører et loft over transportens og landbrugets udledninger.

Lande med et højt bruttonationalprodukt pr. indbygger får et højere redukti-

onsmål end EU’s gennemsnit i ESR-sektoren, som Klimarådet har beskrevet

i detaljer i statusrapporten fra 2023.

Figur 3.1 illustrerer sammenhængen

mellem EU-reguleringen og de enkelte sektorer.

De forskellige nationale forpligtelser har særligt implikationer for ESR-sektoren,

hvor de danske forpligtelser er steget betydeligt med

Fit for 55-lovpakkens

revi-

derede forordning om indsatsfordelingen. Således skulle Danmark indtil vedta-

gelsen af den nye forordning reducere udledningerne fra ESR-sektoren med 39

pct. i 2030 sammenlignet med 2005. Den forpligtelse er nu steget til 50 pct.

EU’s klimalovgivning har et drivhusgasbudget

Udformningen af EU-forpligtelserne er en tredje grund til, at Danmark trods

et højere nationalt klimamål i 2030 er nødt til at forholde sig til målene i EU’s

klimalov.

Hvert medlemslands EU-forpligtelser under ESR-forordningen er såkaldte

stimål. Her skal udledningerne følge en bestemt reduktionssti over en given

periode frem mod målet i 2030, som er 50 pct. for Danmarks vedkommende.

Reduktionsstien angiver den årlige reduktion i udledninger, som Danmark skal

overholde frem mod reduktionsmålet i 2030. Det er muligt at dække underop-

fyldelse i ét år med overopfyldelse i et andet år. Derfor udgør reduktionsstien

reelt et budget, som Danmarks samlede drivhusgasudledninger skal holdes

inden for i perioden 2021-2030.

De danske klimamål er derimod punktmål, det vil sige mål for udledningerne i

et bestemt år, nemlig i 2025 og 2030. De danske klimamål opgøres for treårige

perioder (2024-2026 og 2029-2031) og dækker derfor ikke alle år.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Kvotesystem 1 (ETS1)

Kvotesystem 2 (ETS2)

LULUCF-forordningen

Skovbrug

Elektricitet

Jorder

Store anlæg

Mindre anlæg

Landbrug

Industri

Store industrianlæg

Mindre industrianlæg

Fordøjelse, husdyrgødning i

stalde, gødskning af marker

og fossilt energiforbrug

Varme

Større fjernvarmeanlæg

Husholdninger og

mindre fjernvarmeanlæg

ransport

Lu fart

ud af EU

Lu fart

inden for EU

Skibsfart

Vej- og banetransport

A fald

A faldsforbrænding

Deponi, spildevand, biogas

Forordning om indsatsfordelingen (ESR)

Figur 3.1

Anm.:

Kilde:

Oversigt over sammenhængen mellem EU-regulering og udledningskilder

I Danmark og Sverige er affaldsforbrænding inkluderet i ETS1, mens det ikke er tilfældet for andre lande.

Klimarådet.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Status på EU’s 2030-mål

Kommissionen vurderer medlemslandenes klimaplaner

Europa-Kommissionen udgav i december 2023 deres vurdering af medlemssta-

ternes opdaterede nationale klima- og energiplaner.

De nationale klima- og

energiplaner er medlemsstaternes værktøj til at beskrive fremdrift i forhold til

implementering af EU’s klima- og energimål.

I 2023 skulle planerne opdateres med henblik på at give en status på implemen-

teringen af EU’s

Green Deal, Fit for 55-pakken

fra 2021 og den efterfølgende

REPowerEU-plan

fra 2022. Europa-Kommissionen har i vurderingen haft sær-

ligt fokus på, om landene ser ud til at nå det fælles EU-mål om 55 pct. reduktion

i drivhusgasudledningerne i 2030 sammenlignet med 1990.

EU-landenes klimaplaner indfrier ikke EU’s klimamål

Europa-Kommissionen vurderer, at landenes samlede planer ikke er tilstrække-

ligt ambitiøse til at sikre, at målene nås. Nye nationale tiltag er derfor nødven-

dige. Det gælder særligt i relation til fire forhold:

•

ESR.

Samlet set vurderer Europa-Kommissionen, at medlemslandene er 6,2

procentpoint fra EU-målet om 40 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med

2005 i ESR-sektoren.

•

LULUCF.

Kommissionen udtrykker bekymring over udviklingen i LULUCF-sek-

toren i særligt Estland, Finland, Frankrig og Tjekkiet, hvor nettooptaget i

skove og jorder er kraftigt nedadgående. Det udfordrer EU’s samlede mål for

LULUCF-sektoren.

•

Energieffektivisering.

Kommissionen vurderer, at der er et betydeligt reduk-

tionsbehov i EU’s endelige energiforbrug. Det samlede endelige energifor-

brug forventes at ligge cirka 27 pct. højere end direktivets bindende 2030-

mål om en reduktion på 11,7 pct. sammenlignet med 2020.

Kun en håndfuld

lande er på rette vej til at opfylde deres EU-forpligtelser.

•

Vedvarende energi.

EU ser ikke ud til at kunne opfylde målet om vedvarende

energi med den nuværende politik. Hele 15 lande har således utilstrække-

lige planer for udbygning af vedvarende energi, som ligger markant under

deres EU-forpligtelser. Kommissionen peger på, at der fortsat udbetales

store summer i fossile subsidier. Dette fremgår også af en nylig rapport fra

Det Europæiske Miljøagentur. Den fortsatte støtte til fossile brændstoffer

udfordrer EU’s vedvarende energimål for 2030 om, at mindst 42,5 pct. af

EU’s samlede energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder med et

sigte på at nå 45 pct.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Danmark får både ros og ris

Europa-Kommissionen har vurderet hvert enkelt medlemslands klima- og ener-

giplan. Danmark får både ros og ris af Kommissionen:

•

Overholder vedvarende energimål.

På den positive side finder Europa-Kom-

missionen, at Danmark ligger signifikant over vores forpligtelse for andelen

af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug for 2030, at vi har

fremlagt en overbevisende plan for energisikkerhed, og at vi planlægger at

udfase al kul til energiproduktion inden 2030.

•

Opfylder ikke ESR- og LULUCF-forpligtelser.

På den negative side fremhæ-

ver Europa-Kommissionen, at Danmark ikke ser ud til at opfylde sine forplig-

telser under ESR- og LULUCF-forordningerne.

•

Mangler at vise vejen til energieffektiviseringsmål.

Kommissionen frem-

hæver endvidere, at Danmark mangler at vise, hvordan vi vil nå vores

energieffektivitetsforpligtelse og bidrag til EU’s mål om energibesparelser

og renovation af bygninger. Her fremgår det i Kommissionens vurdering, at

disse informationer vil blive inkluderet i den endelige version af klima- og

energiplanen, som skal afleveres i foråret 2024.

•

Mangler at fremlægge information om investeringsbehov.

Europa-Kommis-

sionen efterlyser mere information fra Danmark om det forventede inve-

steringsbehov og om planlagte politikker og virkemidler for vores bidrag til

EU’s 2030-mål, herunder fordeling mellem offentlig og privat finansiering og

forventet finansiering fra EU-midler.

•

Utilstrækkelig klimatilpasningsplan.

Desuden peger Kommissionen på

alvorlige mangler i relation til den danske klimatilpasningsplan og kritiserer

klima- og energiplanen for ikke at adressere sociale, arbejdsmarkeds- og

fordelingsmæssige aspekter af den grønne omstilling i tilstrækkelig grad.

Klimarådet har også i år vurderet den nærmere status for opfyldelse af Dan-

marks EU-forpligtelser. Dette er beskrevet i kapitel 4.

Det europæiske klimaråd anbefaler yderligere klimatiltag

Det europæiske klimaråd anbefaler en række klimapolitiske tiltag, som rådet

vurderer vil være nødvendige for at bringe EU på rette vej mod unionens

klimamål. Det fremgår af rådets seneste statusrapport for EU's udvikling mod

klimaneutralitet. Her efterspørger rådet en større klimaindsats fra EU på sær-

ligt fire områder:

•

Nationale energi- og klimaplaner.

Medlemslandene skal udbygge og imple-

mentere deres nationale energi- og klimaplaner, hvis unionen skal nå mindst

55 pct. reduktion i 2030.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

•

EU’s klimapolitik.

EU bør forbedre eksisterende politiske instrumenter, så de

i højere grad understøtter udfasning af fossile brændstoffer. Samtidig bør

EU reformere den eksisterende politik, så den også er rettet mod perioden

efter 2030. Derudover bør EU indføre nye politiske instrumenter, som skal

understøtte mere ambitiøse reduktioner i forbruget af materiale-, energi- og

drivhusgasintensive produkter.

•

EU's fælles landbrugspolitik.

EU bør afstemme unionens fælles landbrugs-

politik med unionens klimaambitioner. Herunder bør EU-støtte flyttes væk fra

udledningsintensiv landbrugspraksis som fx produktion af husdyr og i stedet

støtte mindre udledende produkter og aktiviteter. Derudover bør EU sætte

en pris på udledninger inden for landbrug og arealanvendelse senest i 2031.

•

Retfærdig omstilling og offentlig støtte.

Rådet opfordrer EU til mere

systematisk at vurdere potentielle konsekvenser af unionens klimatiltag for

udsatte grupper i samfundet. I forlængelse heraf bør EU styrke samspillet

mellem unionens social- og klimapolitik.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

3.2 EU's klimamål for 2040

Europa-Kommissionen har foreslået et 2040-mål for EU på 90 pct.

reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990. Sam-

tidig peger Kommissionen på, at et drivhusgasbudget på 16 mia.

ton CO2e mellem 2030 og 2050 er i overensstemmelse med det

nuværende 2030-mål, det foreslåede 2040-mål og målet om klima-

neutralitet i 2050. 2040-målet må forventes at medføre nye lovgiv-

ningsmæssige rammer for EU’s samlede drivhusgasudledninger.

EU skal snart forhandle om et mål for 2040

Europa-Kommissionen har foreslået et 2040-mål for EU på 90 pct. reduktion af

drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990.

Dermed har Kommissionen

indledt det forløb, der skal lede til et officielt EU-klimamål for 2040. I henhold

til den europæiske klimalov skal Kommissionen også foreslå et vejledende driv-

husgasbudget for unionens udledninger i perioden 2030-2050.

Kommissionen peger på, at et drivhusgasbudget på under 16 mia. ton CO

e for

perioden 2030-2050 vil være foreneligt med EU’s 2030-mål om 55 pct. reduk-

tion, et 2040-mål på 90 pct. reduktion og en klimaneutral union senest i 2050.

Europa-kommissionens forslag til EU’s 2040-mål og det vejledende drivhusbud-

get bygger på Kommissionens tre scenarier for udviklingen mod et klimaneutralt

EU i 2050. Scenarierne spænder bredt og udgør sammen med rådgivning fra det

europæiske klimaråd grundlaget for Kommissionens endelige forslag.

Europa-Kommissionen har indregnet reduktioner fra alle sektorer i deres

scenarier for 2040. Samtidig afspejler scenarierne, at udledningerne i nogle sek-

torer vil falde relativt mindre end i andre. Således bliver landbruget den mest

udledende branche i 2040 i samtlige af Kommissionens scenarier.

Kort fortalt opererer Kommissionen med tre scenarier:

Scenarie 1

giver 78 pct. reduktion af unionens drivhusgasudledninger i 2040

sammenlignet med 1990. Scenariet afspejler en reduceret klimaindsats i

forhold til den nuværende indsats i

Fit for 55-lovpakken.

Scenarie 2

giver 88 pct. reduktion af unionens drivhusgasudledninger i

2040 sammenlignet med 1990. Her er tale om et politisk uforandret scenarie,

hvor klimaindsatsen i

Fit for 55-lovpakken

fortsætter. Det er særligt de to

kvotesystemer, der sørger for reduktionerne.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Scenarie 3

giver 92 pct. reduktion af unionens drivhusgasudledninger i

2040 sammenlignet med 1990. Scenariet afspejler en øget klimaindsats

sammenlignet med

Fit for 55-lovpakken

og opfylder med lidt margin Euro-

pa-Kommissionens forslag om et 2040-mål på 90 pct.

I kølvandet på Europa-Kommissionens forslag følger forhandlingerne om målet

mellem Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Forhandlingerne

forventes først at blive indledt efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.

Når 2040-målet er vedtaget, indledes forhandlingerne om den klimalovgivning,

som skal understøtte 2040-målet inden for det vedtagne drivhusgasbudget.

Parlamentsvalget kan rykke ved kursen i EU

Det er endnu uklart, hvordan udfaldet af valget til Europa-Parlamentet vil

påvirke forhandlingerne om EU's 2040-mål, drivhusgasbudgettet for perio-

den 2030-2050 og efterfølgende klimalovgivning. Valgforskere forudsiger i et

policy brief

for tænketanken European Council on Foreign Relations et markant

politisk skifte mod højre til juni, hvor partier på den yderste højrefløj står til at

vinde stemmer og pladser i Europa-Parlamentet, mens centrum-venstre-par-

tier og de grønne partier går tilbage.

Forskerne vurderer, at flere højreorienterede medlemmer af Europa-Parlamen-

tet kan betyde større parlamentarisk modstand mod ambitionerne i Euro-

pa-Kommissionens foreslåede 2040-mål og drivhusgasbudget. Derfor er det

ikke sikkert, at målet ender på 90 pct.

Ny klimaregulering vil være nødvendig for at nå 2040-målet

Europa-Kommissionens foreslåede 2040-mål og dertilhørende drivhusgasbud-

get må forventes at føre til nye lovgivningsmæssige rammer for EU’s samlede

drivhusgasudledninger i perioden 2030-2050. Det viser de tre scenarier. Det

vil indebære en revision af de eksisterende retsakter i

Fit for 55-lovpakken,

så

målsætningerne heri afspejler 2040-målet og det nye drivhusgasbudget for

2030-2050. Men det vil forventeligt også betyde ny klimalovgivning, eksem-

pelvis for landbruget der endnu ikke er dækket af EU’s klimaregulering.

Forhandlingerne om en ny lovpakke for 2040-målet vil således følge i kølvandet

på, at EU netop har vedtaget klimalovgivningen for 2030-målet med sin histo-

risk set mest ambitiøse klimalovpakke.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Kommissionens forslag følger i store træk anbefalinger fra det

europæiske klimaråd

Europa-Kommissionens foreslåede 2040-mål er på linje med det europæiske

klimaråds anbefalede mål. Europa-Kommissionens foreslåede drivhusgasbudget

på under 16 mia. ton CO

e for perioden 2030-2050 indebærer imidlertid større

udledninger af CO

e end det budget, som det europæiske klimaråd har anbefalet.

Det europæiske klimaråd offentliggjorde i sommeren 2023 sit anbefalede 2040-

mål.

Her foreslog rådet et mål for EU på 90-95 pct. reduktion af drivhusgas-

udledninger sammenlignet med 1990. Samtidig anbefalede det europæiske

klimaråd, at EU’s samlede drivhusgasudledninger bør holdes under 11-14 mia.

ton CO

e mellem 2030 og 2050. Anbefalingen hviler på to hensyn:

•

At mål og budget er forenelige med at begrænse stigningen i den globale

gennemsnitstemperatur til 1,5 grader uden eller med begrænset midlertidig

overskridelse af dette niveau.

•

At mål og budget tager hensyn til, hvad EU’s rimelige andel er ud af det

resterende drivhusgasbudget for hele verden i overensstemmelse med

Parisaftalens ambition om at begrænse stigningen i den globale gennem-

snitstemperatur.

Det europæiske klimaråds anbefalinger bygger på scenarier for et

klimaneutralt EU

Det europæiske klimaråds anbefalede mål for 2040 med dertilhørende driv-

husgasbudget for perioden 2030-2050 bygger på en række scenarier, som det

europæiske klimaråd har modtaget efter åbent at have inviteret til bud herpå.

Ud af mere end 1.100 modtagne scenarier vurderer det europæiske klimaråd,

at 36 scenarier er mulige at gennemføre, samtidig med at de er i overensstem-

melse med ambitionen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader

og EU’s klimamål for 2050.

Det europæiske klimaråd har efterfølgende vurderet gennemførligheden af de

36 scenarier i forhold til miljømæssige risici og udfordringer forbundet med

udrulning af teknologier. Rådet har vurderet scenariernes miljømæssige risici

ud fra betragtninger om realistiske muligheder for fangst, udnyttelse og lagring

af CO

, negative udledninger fra jord og skov samt anvendelse af bioenergi.

Endelig har rådet vurderet udfordringer forbundet med scenariernes udrulning

af teknologiske løsninger ud fra konservative estimater af potentialet for udrul-

ning af energiteknologier for brint, sol- og vindenergi.

Det europæiske klimaråds rapport indeholder scenarier med reduktioner i

2030 på over 60 pct. Det overstiger EU’s nuværende 2030-mål på 55 pct.

Analysen indeholder dog også scenarier, der ikke overstiger de 55 pct. i 2030,

hvilket betyder, at de samlede udledninger frem mod 2050 er højere.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Danmark arbejder for et højt 2040-klimamål for EU

Den danske regering har efterspurgt et klimamål for EU i 2040, som er forene-

ligt med Parisaftalens ambition om at begrænse stigningen i den globale gen-

nemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader

over det førindustrielle niveau.

Ifølge den danske regerings forhandlingsposi-

tion skal 2040-målet desuden anskueliggøre, at EU vil nå klimaneutralitet se-

nest i 2050 og negative udledninger herefter. Frem til Europa-Kommissionens

meddelelse om målet den 6. februar 2024 var Danmark det eneste medlems-

land, som officielt støttede op om et 2040-klimamål for EU på mindst 90 pct.

Klimarådet bakker op om et 2040-mål på mindst 90 pct. reduktion sammen-

lignet med 1990 og et drivhusgasbudget på under 11-14 mia. ton CO

e mellem

2030 og 2050. Det bekendtgjorde rådet i efteråret 2023 som medunderskriver

af et brev til Europa-Kommissionen. Her opfordrede en række europæiske

klima-, miljø- og bæredygtighedsråd Kommissionen til at følge anbefalingerne

fra det europæiske klimaråd om et nyt 2040-mål for EU.

Klimarådet bemærker i den henseende, at EU’s 2040-mål på 90 pct. reduktion

beror på antagelsen om, at medlemslandene, herunder Danmark, lever op til

EU-forpligtelserne i forbindelse med det eksisterende 2030-mål.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 3.2. Scenarierne i det europæiske klimaråds rapport

Det europæiske klimaråds anbefaling om et 2040-klimamål på 90-95 pct. vil kræve betydelig om-

stilling på områder som arealanvendelse, skovbrug, landbrug, transport og energi. Det illustrerer de

scenarier, som rådet i sin rapport vurderer kan gennemføres.

Selv om scenarierne er forskellige, konvergerer de i høj grad omkring en række fællestræk for udvik-

lingen frem mod 2040. Scenarierne kan opsummeres i følgende:

•

Dekarbonisering af energisektoren.

Udledningerne fra energisektoren vil være tæt på nul i 2040.

Elektrificeringen accelererer hurtigt og bliver ved med at være et vigtigt element i de fleste sce-

narier i hele perioden. Energimikset i elproduktionen vil hovedsageligt bero på sol-, vind- og vand-

kraft, som udgør 70-90 pct. af elproduktionen i 2040. Alle scenarier arbejder med en vis mængde

atomkraft. I 2030 er energiproduktionen næsten fri for kul på anlæg, hvor CO2’en ikke fanges,

mens udfasning af naturgas uden CO2-fangst først sker i 2040. Andelen af strøm i det endelige

energiforbrug i 2040 er cirka dobbelt så stor som i dag.

•

Opskalering af bioenergi.

Forbruget af bioenergi varierer betragteligt på tværs af scenarierne.

I nogle tilfælde øges forbruget med over 50 pct. i 2040, mens andre scenarier ikke ser nogen

stigning i forhold til i dag.

•

Opskalering af brint.

Behovet for brint stiger i næsten samtlige scenarier, om end der er betydelig

variation, hvad angår den præcise opskalering.

•

Reduktion af endeligt energiforbrug.

Det endelige energiforbrug antages at falde betragteligt

frem mod 2040, nærmere bestemt med 20-40 pct. reduktion i forhold til i dag. Faldet er størst i

transportsektoren (30-60 pct.) efterfulgt af industrien (20-45 pct.) og husholdnings- og service-

sektoren (15-35 pct.).

•

Reduktion af ikke-CO2-udledninger.

Scenarierne antager betydelige reduktioner i andre drivhus-

gasser end CO2. Reduktionen er på 20-60 pct. i 2040 sammenlignet med i dag. Nogle scenarier

arbejder med op til 50 pct. reduktion i husdyrholdet, som står for store dele af udledningerne af

især metan. Alle hovedstier indeholder betragtelige reduktioner af kvælstofudledningen (30-60

pct.) samt af metanudledningerne fra affald (45-60 pct.) og udslip og

flaring

i forbindelse med

udvinding af fossil energi (70-90 pct.).

•

Negative udledninger.

Scenarierne fjerner 50-200 mio. ton CO2 gennem BECCS og DACCS. Nogle

af de scenarier, som det europæiske klimaråd har indsamlet, peger på muligheden for at kunne

fjerne op til 400 mio. ton CO2 ved optag i jorder og skove. Det europæiske klimaråd forventer

imidlertid ikke, at de 400 mio. ton CO2 er realistiske i 2040, hvor klimaforandringerne vil begrænse

de naturlige systemers kapacitet til at optage CO2 grundet tiltagende tørke, skovbrande og

storme.

•

Energisikkerhed.

Olie- og gasimport falder på tværs af scenarierne med henholdsvis 50-100 pct.

og 35-100 pct. Efterspørgslen på kritiske råmaterialer stiger betragteligt i alle scenarier på grund

af storskalaudrulning af både vedvarende energi og teknologier til elektrificering af samfundet.

Den 8. februar 2024 præsenterede Europa-Kommissionen sine tre scenarier for reduktioner af EU’s

drivhusgasudledninger frem mod 2040. Det har ikke været muligt at beskrive scenarierne i dybden i

nærværende statusrapport inden rapportens deadline.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

3.3 EU-regulering af landbrugets

udledninger

EU's nuværende klimaregulering omfatter kun landbruget i be-

grænset omfang. Men ny lovgivning er på tegnebrættet. Det er i

dansk interesse at sikre en fælles, omkostningseffektiv regulering

af medlemslandenes udledninger i landbrugssektoren.

Danmarks landbrugsareal er intensivt dyrket

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU. 60 pct. af Danmarks areal er

intensivt dyrket landbrug, hvilket ligger betydeligt over andre intensivt dyr-

kede lande som Polen, Tyskland, Frankrig og Nederlandene. Det viser figur 3.2.

Manglende fælles EU-klimaregulering kan gå ud over dansk land-

brug

I ESR-forordningen har medlemslandene meget forskellige reduktionsforplig-

telser, og det overlades til de enkelte medlemsstater at fastsætte reduktionskrav

til landbruget og de andre sektorer, der er omfattet af forordningen.

Pct.

Skov

Intensivt landbrug

Ekstensivt landbrug

-2

Irl

lie

Figur 3.2

Anm.:

Kilde:

Skov- og landbrugsjord som andel af samlet landareal for udvalgte lande i 2021

Intensivt landbrug dækker over det dyrkede landbrugsareal. Ekstensive landbrugsarealer er arealer uden for omdrift og dækker

over permanente græsmarker, småbiotoper, læbælter m.m.

FAOSTAT.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

rla

Ita

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Danmark har både et af de strammeste reduktionsmål for ESR-sektoren og en af de

højeste andele af landbrugsudledninger på tværs af alle medlemslande. Derfor kan

Danmark ende med at skulle stille strammere reduktionskrav til danske landbrugs-

bedrifter end de nationale krav, som stilles til konkurrenter i andre EU-lande som

konsekvens af den nuværende ESR-forordning. Det er den annoncerede og kom-

mende danske klimaafgift på landbruget et eksempel på.

Med en større grad af fælleseuropæisk klimaregulering på landbrugsområdet mind-

skes risikoen for, at dansk landbrug kommer til at stå dårligere i konkurrencen med

andre EU-lande. Dermed reduceres også lækagerisikoen. I det lys har Danmark en in-

teresse i, at EU begynder at tage større ansvar for omstillingen af landbrugssektoren.

Landbrugets andel af de samlede udledninger stiger i EU

I takt med at elektrificeringen af EU's medlemslande øges, nedbringes landenes driv-

husgasudledninger.

Det betyder samtidig, at andelen af udledninger, som kommer

fra andre sektorer, vil stige i forhold til de samlede drivhusgasudledninger. Det

gælder særligt landbruget. Således vil landbruget i 2040 udgøre 40 pct. af unionens

positive udledninger mod 10 pct. i 2015. Det viser Europa-Kommissionens scenarie

3, der er nævnt i afsnit 3.2.

EU kommer derfor ikke uden om at forfølge reduktioner i drivhusgasudledningerne

fra landbruget, eksempelvis gennem strammere regulering, såfremt unionen skal

nå målet om 90 pct. reduktion i 2040. Det vil være det mest omkostningseffektive

for EU som helhed, at landbruget underlægges en ensartet regulering, der giver

samme tilskyndelse til reduktioner på tværs af medlemslandene, som det allerede

nu er tilfældet på energiområdet. I dag tillader ESR-forordningen forskellige former

for national regulering af sektorens udledninger. Europa-Kommissionen indregner

i scenarie 3, at landbruget skal reducere sektorens udledninger med 30 pct. i 2040

sammenlignet med 2015.

Ringe effekt af hidtidig klimaindsats under EU’s fælles

landbrugspolitik

Klimarådet argumenterede i Statusrapport 2023 for betydningen af, at EU-klimare-

guleringen tænkes sammen med EU’s fælles landbrugspolitik.

Den fælles landbrugs-

politik har til hensigt at støtte landbruget og garantere fødevaresikkerheden i EU.

Den Europæiske Revisionsret har kritiseret klimaindsatsen under den fælles land-

brugspolitik for at have haft ringe effekt på landbrugets udledninger, der ikke har

ændret sig væsentligt siden 2010.

Europa-Kommissionen har brugt cirka 100 mia.

euro på klimaindsatser under den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020,

som altså ikke har haft den store effekt.

Klimaindsatserne dækker over krav og tilskud til beskyttelse af permanente græsare-

aler, krydsoverensstemmelsesregler for landbrugsmetoder samt frivillige ordninger

for udvikling af landdistrikter.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Forhandlinger om landbruget

I de kommende år vil flere ting få indflydelse på rammerne for landbruget i EU:

•

2040-mål.

Der skal være forhandlinger om EU's klimamål for 2040 og lovpak-

ken, der skal understøtte målet.

Natur og biodiversitet.

Der er opnået enighed om EU’s naturgenopretnings-

forordning, som udmønter EU's biodiversitetsstrategi.

Fælles landbrugspolitik.

EU’s klimapolitik skal tænkes sammen med de

kommende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik for EU's næste

rammebudget i perioden 2028-2034.

Et 2040-mål på 90 pct. vil kræve reduktioner i landbruget

En tilstrækkelig reduktion i landbrugets udledninger kræver et fald i både

produktion og forbrug af animalske fødevarer. Det fremgår af scenarierne bag

det europæiske klimaråds forslag til et 2040-mål.

Reduktionen af udlednin-

gerne i scenarierne består primært af et fald i udledninger af metangasser fra

den animalske fødevareproduktion og udledninger af lattergas fra gødskning af

jorderne.

Det europæiske klimaråd vurderer i scenarierapporten, at EU’s kapacitet til

at foretage negative udledninger er begrænset i forhold til at kompensere for

landbrugets udledninger. Så selv om negative udledninger også vil være afgø-

rende for at nå 2040-målet, kommer EU ifølge rådet ikke uden om betydelige

reduktioner i landbruget.

Europa-Kommissionens scenarier for 2040-målet indeholder alene teknologi-

ske løsninger på reduktioner i landbrugssektoren. Det betyder fx forbedrede

metoder til produktion af husdyrhold med lavere klimaftryk og forbedret an-

vendelse af gødning. Kommissionen og det europæiske klimaråd er således ikke

helt enige om nødvendigheden i at skære i den animalske produktion.

EU’s biodiversitetsstrategi vil påvirke arealforbruget

EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er endnu et væsentligt element af EU’s

Green Deal.

Biodiversitetsstrategien er fulgt op af nye regler for genopretning

af biodiversitet og økosystemer i form af forordningen om naturgenopretning,

som Ministerrådet og Parlamentet nåede til enighed om i november 2023.

Forordningen kræver, at medlemslandene indfører foranstaltninger til at gen-

oprette natur på mindst 20 pct. af EU's land- og havområder inden 2030 samt

alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050. Reglerne vil

være de første nogensinde, der specifikt fokuserer på genopretning af naturen i

EU's medlemsstater.

Den provisoriske aftale mangler endnu at blive godkendt formelt.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Danmark kan spille ind til forhandlinger om EU’s fælles

landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik skal opdateres og forhandles på plads i 2028,

hvor EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2028-2034 træder i kraft.

Allerede nu er der mulighed for indspil fra medlemslandene til de politiske og

tekniske diskussioner, som leder frem til Europa-Kommissionens forhandlings-

udspil til den næste fælles landbrugspolitik.

En stærkere EU-regulering af landbruget på længere sigt mindsker ikke behovet

for en dansk klimaafgift på landbruget på kort sigt. Det uddybes i rapportens

kapitel 5. Men samtidig vil en klimaafgift på dansk landbrug have potentiale

til at demonstrere, hvordan landbruget i praksis kan monitoreres og reguleres,

hvilket kan bidrage til Europa-Kommissionens videreudvikling af fælles klima-

regulering af unionens landbrug.

Kommissionen undersøger nyt kvotesystem for landbruget

Europa-Kommissionen har undersøgt mulighederne for at regulere landbrugets

drivhusgasudledninger gennem forureneren-betaler-princippet. Det er konkret

kommet til udtryk i en større rapport i 2023 om mulighederne for at indføre et

kvotesystem for drivhusgasudledninger fra landbruget. Systemet kan potentielt

udvides til at omfatte negative udledninger i LULUCF-sektoren.

Rapporten er en eksplorativ forundersøgelse af muligheden for at introducere

et kvotesystem for landbruget i EU. Rapporten peger ikke entydigt på ét kvo-

tesystem, som uden problemer vil kunne regulere drivhusgasudledningerne fra

landbruget. I stedet skitserer rapporten fem mulige modeller, som hver især er

forbundet med styrker og svagheder:

kvotesystem for alle drivhusgasudledninger

2. kvotesystem for udledninger fra husdyrhold

3. kvotesystem for kulstofrige jorder

4. kvotesystem for producenter af gødning og foder

5. kvotesystem for kød- og mejerivirksomheder.

Rapporten peger endvidere på fem forskellige modeller for at koble et beløn-

ningssystem for negative udledninger i LULUCF-sektoren til et kvotesystem på

landbruget. Igen har modellerne hver især deres styrker og svagheder:

Ingen kobling.

Negative udledninger holdes adskilt fra landbrugets kvote-

system, men indtægter fra kvotesystemet bruges til at finansiere negative

udledninger.

Indirekte kobling.

Negative LULUCF-udledninger finansieres med indtægter

fra et kvotesystem på landbruget, og der udstedes kvoter til brug i landbru-

get svarende til de negative udledninger i LULUCF.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Direkte kobling via fradrag.

Udledere underlagt landbrugets kvotesystem

kan reducere deres kvoteforpligtelse gennem negative udledninger på egen

jord.

Direkte kobling via eksterne kreditter.

Negative udledere kan sælge deres

kreditter direkte til udledere underlagt landbrugets kvotesystem.

Direkte kobling via integreret kvotesystem.

Negative udledere integreres i

landbrugets kvotesystem.

Rapporten diskuterer de ti forskellige modeller, og i hvilken grad de kan forven-

tes at føre til stor effekt på blandt andet reduktion af udledninger. Den diskute-

rer også, hvor effektivt de kan forvaltes som politiske instrumenter, og i hvilket

omfang de vil være mulige at gennemføre i praksis. Alle modeller stiller store

krav til nye metoder for monitorering, afrapportering og verificering. Rappor-

ten understreger, at der endnu er behov for videre studier og afklaring af flere

spørgsmål, som undersøgelsen rejser.

Regeringen støtter en omkostningseffektiv EU-regulering af land-

brugets udledninger

Den danske regering vil arbejde for en fælles landbrugssøjle med EU-mål og -re-

gulering af landbrugets udledninger og optag i forbindelse med forhandlingerne

om EU’s 2040-klimamål.

Regeringen foreslår, at der indføres et kvotehandelssystem for landbruget som

en del af den fælles EU-regulering.

Den danske forhandlingsposition er på

linje med anbefalingerne i Klimarådets statusrapport fra 2023.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

3.4 Regulering af biomasse i EU

Biomasse bliver en knappere ressource i fremtiden, og derfor kan

EU’s biomasseforbrug blive genstand for strammere lovgivning

i de kommende år. Der er fortsat ingen prissætning på optag og

udledning i LULUCF-sektoren. Omkostningerne ved at anvende

biomasse til energiproduktion afspejler derfor endnu ikke afbræn-

dingens klimapåvirkning. Ny regulering kan få betydning for Dan-

marks forbrug af bioenergi fremover.

Biomasse er central for den grønne omstilling i EU. Biomasse er produkter og

restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, skovbrug eller naturlige

økosystemer, og energien i biomasse stammer fra planters fotosyntese.

Betegnelsen biomasse bruges ofte i forbindelse med energiproduktion (også

kaldet bioenergi), men fødevarer, foder, materialer, brændsler og husdyrgød-

ning er alle forskellige former for biomasse.

Kommissionen forventer øget brug af biomasse i EU

Bioenergiens andel af det samlede energiforbrug i EU blev fordoblet fra 2000

til 2015, og Europa-Kommissionen forventer, at andelen mindst fordobles igen

frem til 2050.

Der er brug for areal til at producere biomasse, og der er brug

for biomasse til mange formål. Biomasse må derfor forventes at blive en endnu

knappere ressource i EU i fremtiden.

Det betyder, at EU’s biomasseforbrug

kan blive genstand for ny lovgivning i de kommende år.

Danmark har et betydeligt biomasseforbrug

Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse pr. indbygger til energi-

formål i EU. Det er kun overgået af Finland og Sverige, hvilket illustreres i figur

3.3. Men hvor fx Sverige og Finland selv producerer deres biomasse på deres

betydelige skovarealer, er Danmark det land i EU, der importerer den største

mængde fast biomasse til energiformål pr. indbygger. Forbruget er så højt, at

Klimarådet har advaret om, at forbruget ikke er klimamæssigt velbegrundet og

langsigtet bæredygtigt.

Kommissionen og det europæiske klimaråd forventer stigende

forbrug af bioenergi

Europa-Kommissionens scenarier for 2040-målet indeholder et stigende forbrug

af bioenergi i EU frem mod 2040.

Forbruget vil imidlertid skifte på tværs af sek-

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

GJ pr. indbygger.

Forbrug af importeret

biomasse pr. indbygger

Forbrug af indenlansk

biomasse pr. indbygger

-2

rig

lie

Figur 3.3

Kilde:

Udvalgte landes forbrug og import af fast biomasse til energiformål pr. indbygger i 2021

Eurostat.

torer. Forbruget af hovedsagelig fast biomasse til varmeproduktion mindskes så-

ledes frem mod 2040, hvor der til gengæld vil være større forbrug af biobrændsler

til skibs- og luftfart. Fra 2040 til 2050 viser Kommissionens scenarier, at bioener-

giforbruget vil falde, hvilket primært forklares ud fra en reduceret efterspørgsel på

bioenergi til vejtransport.

Bioenergi udgør en væsentlig del af energiforbruget til brændstoffer og elektricitet

i scenarierne for det europæiske klimaråds 2040-mål. Næsten alle deres scenarier

forudsiger et udvidet forbrug af bioenergi i forhold til i dag. Samlet set udgør bio-

energi op til 11 pct. af EU’s endelige energiforbrug i scenarierne for 2040. Bioener-

gien vurderes i scenarierne at skulle bidrage til udfasningen af fossile brændstoffer

inden for særligt luftfart, maritim transport og visse industrielle processer.

Alle scenarier vil kræve negative udledninger i stor skala i 2050. I scenarierne for

2040 vil de negative udledninger hovedsageligt komme fra bioenergi med kulstof-

fangst og -lagring, BECCS, (46-207 mio. ton CO

) og CO

-lagring i skove og jorder

(100-400 mio. ton CO

). Det europæiske klimaråd vurderer imidlertid, at mulighe-

derne for CO

-lagring i skove og jorder reelt vil være lavere end 400 mio. ton CO

Det skyldes forskning, som peger på, at kapaciteten til negative udledninger i jord

og biomasse i stigende grad vil blive udfordret af klimaforandringer i form af fx

tørke, skovbrande, storme og skadedyr.

Scenarierne arbejder mod energiuafhængighed i EU. Det europæiske klimaråd

skriver i den forbindelse, at import af biomasse til energiproduktion er forbundet

med udfordringer med at sikre, at importen ikke giver anledning til udledninger fra

arealanvendelse, skovbrug og landbrug uden for EU. Det samme har Klimarådet

påpeget ved flere lejligheder.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

rla

Ita

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Biomasse er for billig i forhold til klimapåvirkningen

Der er endnu ingen afgift eller anden prissætning på optag og udledning i LU-

LUCF-sektoren i EU. Det samme gælder nationalt i Danmark. Denne mangel

på prissætning af CO

-udledninger og -optag betyder, at brug af biomasse fra

europæiske skove i dag reelt er for billig set i forhold til klimapåvirkningen.

Konsekvensen er, at træbiomasse fra EU’s skove afbrændes i større omfang, end

hvad der er mest hensigtsmæssigt for at nå EU’s klimamål.

Brug af biomasse til energi påvirker koncentrationen af CO

i atmosfæren og

bidrager til global opvarmning. Dette gælder også for træbiomasse, selv om

bæredygtighedskravene er opfyldt.

EU anvender FN’s principper for klimaregnskaber, som fastlægger, at CO

-udled-

ning ved hugst af fast biomasse til energi indgår i LULUCF-regnskabet i det land,

hvor biomassen høstes. Det betyder, at Danmarks import af biomasse teknisk set

bidrager til CO

-udledning i andre lande. Danmark har imidlertid ringe kontrol

med, i hvilket omfang lande uden for EU medregner udledningerne retvisende

i deres drivhusregnskab, og om landet har bindende og tilstrækkelige klimamål,

som betyder, at udledninger kompenseres af reduktioner andre steder.

Regulering af biomasse

EU regulerer i stigende grad biomasse

Trods biomassens nøglerolle i EU’s grønne omstilling har EU endnu ingen deci-

deret strategi for produktion og anvendelse af biomasse i EU.

Alligevel er EU i stigende grad opmærksom på, at biomasse er en knap res-

source, hvis anvendelse må ses i sammenhæng med anden regulering for at

opfylde mål om klima og biodiversitet. Flere forskellige principper og regulerin-

ger er her relevante.

•

Kaskadeprincippet.

EU anbefaler i dag den mest ressourceeffektive brug af

biomasse, som fokuserer på at udnytte den høstede træbiomasse så længe

som muligt, herunder ved at genanvende træbiomasse.

Det omfatter ifølge

Europa-Kommissionen, at medlemslandene prioriterer brugen af biomasse

til materialeforbrug over bioenergi, hvor træbiomassen afbrændes og ikke

længere kan genanvendes.

•

Direktivet for vedvarende energi.

EU opfordrer medlemslandene til at ind-

føre nationale virkemidler til at understøtte den mest effektive ressource-

udnyttelse af biomasse.

Bæredygtighedskravene er desuden justeret, så

det fx fremgår, at udtagning af dødt ved skal overholde økologisk passende

tærskler.

•

LULUCF-forordningen.

Denne forordning har som mål, at EU’s arealer, herun-

der skovene, har et nettooptag på 310 mio. ton CO2 i 2030.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

•

Forordningen om skovrydning.

Denne forordning blev vedtaget af EU i 2023

og kræver, at virksomheder skal sikre og garantere forbrugere, at en række

produkter, der forhandles i EU, ikke har medført ny skovrydning og skovfor-

ringelse verden over.

•

Forordning om naturgenopretning.

Brug af biomasse påvirkes af EU’s lovar-

bejde om naturbeskyttelse, fx når medlemsstaterne som led i forordningen

om naturgenopretning skal gennemføre foranstaltninger til genopretning af

mindst 20 pct. af EU's land- og havområder senest i 2030.

•

Energibeskatningsdirektivet.

Europa-Kommissionen har i forslaget til det

reviderede direktiv lagt op til en ny beskatningsstruktur med minimumssat-

ser for afgifter på forskellige energikilder.

Ifølge forslaget skal fossil energi

samt biomasse, der ikke opfylder bæredygtighedskrav, beskattes mest.

Ikke-avanceret biomasse, der opfylder bæredygtighedskrav, skal også be-

skattes, og afgiften skal være højere end for såkaldt avancerede biobrænd-

stoffer og biogas.

•

Forslag til forordning om certificering af kulstoffjernelse.

Er under be-

handling i Europa-Parlamentet og forventes forhandlet på plads i 2024 med

ikrafttrædelse i 2028. Den foreslåede forordning skal fastlægge rammer for

handel med negative udledninger.

Hvis CO2-optag i fx skove på sigt får en

markedsværdi, kan det betyde, at prisen på forbrug af biomasse til energi-

formål stiger.

EEA efterspørger en biomassestrategi for EU

Det Europæiske Miljøagentur, EEA, har for nylig anbefalet en biomassestrategi

for EU.

Anbefalingen hviler blandt andet på argumentet om, at biomasse kræver

langsigtet prioritering ud fra flere hensyn. Det gælder eksempelvis balancen mel-

lem at bruge biomasse til at nå EU’s mål i 2030 og samtidig sikre sunde økosyste-

mer, som opretholder deres kapacitet til at levere biomasse og kulstoflagring på

længere sigt. Klimarådet anbefaler i kapitel 5 en tilsvarende strategi for Danmark.

Det Europæiske Miljøagentur anbefaler en strategi med et større fokus på, hvilke

arealer som skal bruges til forskellige formål, såsom fødevareproduktion, bio-

masseproduktion, biodiversitet og kulstoflagring. Det begrunder miljøagenturet

blandt andet med, at forskellige arealer i EU har forskellige forudsætninger for

vækst i forskellige former for biomasseprodukter. Samtidig påvirker klimaforan-

dringer mulighederne for vækst i biomassen grundet stigende klimaudfordringer,

fx storme, tørker og skovbrande. På grund af klimaforandringer forventes biomas-

seproduktionen i Syd- og Centraleuropa at blive mere begrænset, mens andre dele

af Europa vil opleve muligheder for øget produktion.

En strategi for biomasse i EU bør i miljøagenturets øjne desuden have større fokus

på, at efterspørgslen på biomasse i EU ikke fører til en adfærd i EU og resten af

verden, der ikke er bæredygtig. I relation til sidstnævnte advokerer miljøagenturet

for, at træ ikke benyttes til bioenergi, men i stedet som materiale til andre formål.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Ny regulering kan påvirke Danmarks brug af biomasse

De forskellige lovgivningsmæssige initiativer fra EU vil kunne ændre rammebe-

tingelserne for at anvende biomasse til energi. Hvis det sker, vil medlemslande

med et stort forbrug af biomasse til energi alt andet lige blive ramt hårdere. Det

gælder fx Danmark. Det vil kunne få betydning for, hvilken rolle biomasse kan

spille i Danmarks forbrug af vedvarende energi frem mod målet om klimaneu-

tralitet i 2050.

Den danske regering vil arbejde for, at der etableres en separat regulering af

skovsektoren under implementeringen af EU’s 2040-mål og dertilhørende

drivhusgasbudget. Herunder vil regeringen arbejde for at give de enkelte skove-

jere incitamenter til at øge CO

-optaget i de europæiske skove.

3 EU-rammerne for dansk klimapolitik

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Status for danske

klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Det handler kapitlet om

Klimaloven foreskriver, at Klimarådet årligt skal vurdere regeringens klimaindsats i lyset af de

danske klimamål og internationale målsætninger. Danmark har i dag lovbundne nationale mål for

2025, 2030 og 2050. Dertil skal Danmark leve op til en række klimarelaterede forpligtelser i EU.

Opgørelsesperioden for 2025-målet er begyndt

Kapitlet starter med at vurdere status for 2025-målet. Her skal Danmark reducere udledningerne

af drivhusgasser med 50-54 pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Målet opgøres som et

treårigt gennemsnit over perioden 2024-2026. Da vi nu befinder os i det første målår, kan vi be-

gynde at se konturerne af, om vi er kommet langt nok i forhold til at opfylde målet.

Kapitlet indeholder også en beskrivelse af Klimarådets vurderingsmetode. Metoden er blevet

anvendt siden

Statusrapport 2021

og bliver i årets rapport anvendt til vurdering af både 2025-

og 2030-målet.

Klimarådet har en særlig opgave i forhold til 2030-målet

Kapitlet vurderer derefter udsigterne til at nå 2030-målet, hvor udledningerne skal være redu-

ceret med 70 pct. Dette mål er i særlig grad omdrejningspunktet for dansk klimapolitik, og der er

knyttet en såkaldt handlepligt for regeringen til målet. Klimarådet har med afsæt i klimaloven til

opgave at vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås.

Danmark har også mål i EU og nationale mål på lang sigt

Endelig giver Klimarådet en status på Danmarks forpligtelser i EU og en perspektivering af de

langsigtede nationale klimamål. I begge tilfælde beskriver kapitlet sammenhængen til de natio-

nale mål i 2025 og 2030.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Kapitlets konklusioner

2025-målet

→

I Energistyrelsens seneste klimafremskrivning manglede der cirka 1 mio. ton CO2e for opfyl-

delse af den nedre grænse på 50 pct. i 2025-målet.

→

Siden da har flere ting ændret sig. Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er nedjusteret.

Det mindsker reduktionsbehovet væsentligt. Til gengæld er udbuddet til puljen for negative

emissioner blevet forsinket, hvilket øger reduktionsbehovet. Regeringen har desuden fore-

slået en forhøjelse af dieselafgiften og tilskud til metanreducerende foder med henblik på at

opfylde 2025-målet.

→

Klimarådet vurderer samlet set, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct.

opfyldes. Det ser umiddelbart ud til, at de 50 pct. bliver opfyldt med en margin på cirka 1,2 mio.

ton CO2e. Der mangler omkring 1,9 mio. ton til den øvre grænse på 54 pct.

→

Der er imidlertid stadig en risiko for, at 2025-målets nedre grænse ikke nås, da flere af kli-

mafremskrivningens forventede reduktioner er forbundet med stor risiko. Det gælder blandt

andet forventningerne til aktivitetsnedgang i industrien som følge af CO2-afgiften i sektoren

og effekten af tiltag i landbruget. Dertil kommer, at emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder

forventes at blive opjusteret på baggrund af et igangværende forskningsprojekt. Omvendt er

der chance for at skovenes CO2-optag bliver højere end forventet på grund af udskudt hugst.

2030-målet

→

Reduktionsbehovet for at nå 2030-målet blev i den seneste klimafremskrivning vurderet til 5,6

mio. ton CO2e. Siden klimafremskrivningen er reduktionsbehovet mindsket til ca. 2,6 mio. ton,

når regeringens udspil medregnes. Det skyldes, at:

•

Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er blevet nedjusteret markant i en ny opgø-

relse. Det mindsker isoleret set reduktionsbehovet med 2,0 mio. ton CO2e.

Folketinget har vedtaget en aftale om grøn luftfart, og der er indregnet en effekt af to

EU-initiativer. Samlet set skønnes disse tiltag at mindske reduktionsbehovet i 2030 med

cirka 0,5 mio. ton CO2e.

•

Regeringen har foreslået en forhøjelse af dieselafgiften og tilskud til metanreducerende

foder, som samlet kan mindske reduktionsbehovet med yderligere 0,5 mio. ton CO2e.

→

Regeringens plan er at nå den sidste del af vejen til 2030-målet ved at indføre en klimaafgift

i landbruget. Den skal sikre opfyldelse af det vedtagne danske reduktionsmål i land- og skov-

brugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990.

→

Det er usikkert, om regeringen kan realisere sin plan for landbruget. Det fremgår af regerings-

grundlaget, at en drivhusgasafgift i landbruget ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne.

Selv hvis afgiften ledsages af tilskud, er det næppe muligt at udforme en model, der samtidig

ikke mindsker konkurrenceevnen. I det lys er der høj risiko for, at regeringen ikke både kan

indføre en afgift og tage fuldt hensyn til erhvervet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

→

Regeringens plan for at nå 2030-målet er forbundet med betydelig risiko. Det skyldes først

og fremmest, at der er betydelig risiko for, at mange af de reduktioner, som regeringen regner

med, ikke kommer til at ske inden 2030. Det gælder særligt på fire områder.

•

Landbruget, hvor flere tiltag ikke ser ud til at få den forventede effekt.

Emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder, der forventes opjusteret.

Industrien, hvor effekten af CO2-afgiften med stor sandsynlighed er overvurderet.

Investeringer i CO2-fangst og lagring, hvor tidsplanerne er stramme.

→

Klimarådets samlede vurdering af regeringens indsats for at opfylde 2030-målet afhænger i høj

grad af det samlede risikobillede i regeringens plan. Der er ikke et entydigt svar på, hvor stor

risikoen må være, hvilket understreger, at vurderingen af anskueliggørelse ikke er sort/hvid.

→

Klimarådet vurderer samlet set, at det endnu ikke er anskueliggjort, at 2030-målet nås. Planen

sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og der er stor risiko for, at udledningerne ikke når

at komme under det niveau, som målet tilsiger. Samtidig er tidsrummet og dermed handle-

mulighederne frem til 2030 blevet mindre siden 2023, hvor Klimarådet heller ikke fandt, at

opfyldelsen af 2030-målet var anskueliggjort.

→

Det er uundgåeligt, at klimapolitikken er forbundet med usikkerhed. Satsninger på nye tek-

nologier som fx CCS vil altid være forbundet med en vis risiko. Det betyder ikke, at man skal

afholde sig fra at satse på nye teknologier. Det er blot vigtigt at holde sig den indbyggede

risiko for øje og enten planlægge efter en overopfyldelse af målet eller have en alternativ plan

klar, hvis reduktionerne ikke udmønter sig i det tempo, der var planlagt efter.

EU-forpligtelserne

→

I EU har Danmark forpligtet sig til reduktionsmål i 2030 for udvalgte sektorer, særligt transport,

landbrug og arealer. EU-forpligtelserne for disse sektorer ser ikke ud til at blive opfyldt uden

yderligere tiltag. Og selv hvis de nationale mål for 2025 og 2030 bliver opfyldt, er det langt fra

sikkert, at Danmark opfylder sine forpligtelser.

→

EU-forpligtelserne fungerer som et samlet budgetmål for summen af udledninger over peri-

oden 2021-2030. Det betyder, at der hurtigt skal besluttes yderligere tiltag for at overholde

forpligtelserne. Det er særligt afgørende, at regeringens bebudede afgift i landbruget ikke kun

giver reduktioner i årene lige op til 2030.

Det langsigtede mål

→

2025- og 2030-målene er vigtige skridt på vejen mod det langsigtede mål om klimaneutralitet,

og derfor er det vigtigt, at de kortsigtede mål indfries. Og samtidig bør det kortsigtede mål

opfyldes på en måde, der har det langsigtede mål om klimaneutralitet for øje.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

4.1 Status på 2025-målet

Danmark er allerede nået til klimalovens første mål. 2025-målet

opgøres over årene 2024 til 2026 og startede 1. januar. En del af

de forventede reduktioner er forbundet med betydelig risiko, og

det trækker i retning af manglende målopfyldelse. En ny opgørelse

af udledningerne fra kulstofrige jorder gør det dog meget nem-

mere at nå 2025-målet. Derfor ser det nu sandsynligt ud, at den

nedre grænse i 2025-målet nås. Det er dog forbundet med en vis

usikkerhed.

Klimarådet kortlægger regeringens klimaindsats

Klimarådet skal ifølge klimaloven vurdere status på 2025-målet om at reducere

Danmarks udledninger med 50-54 pct. i forhold til 1990. Klimarådet skal ikke

vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2025-målet nås, som

rådet gør det ved 2030-målet. Der anvendes dog i store træk den samme meto-

detilgang som ved vurderingen af 2030-målet.

Boks 4.1 beskriver Klimarådets metode til kortlægning af klimapolitikken,

som anvendes til at vurdere både 2025- og 2030-målene. Med udgangspunkt i

metoden kortlægges først den eksisterende politik og forventede markedsud-

vikling, som har betydning for 2025-målet, og dernæst kortlægges ny politik og

potentialer med relevans for målet. Til sidst gives en samlet status for udsig-

terne til at nå 2025-målet.

Klimamålene opgøres som treårige gennemsnit

Reduktionsmålet på 50-54 pct. i 2025 skal opgøres som et treårigt gennemsnit

over perioden 2024-2026. Det fremgår af den politiske aftale bag målet og af lov-

bemærkningerne til ændringsforslaget til klimaloven, som indskrev 2025-må-

let.

Det samme gør sig gældende for 2030-målet på 70 pct. reduktion.

Klimarådet opgør derfor udledninger, reduktionsbehov og reduktionseffekter i

2025 og 2030 som treårige gennemsnit, når det sker i relation til de to mål. Det

gælder i dette kapitel og i resten af

Statusrapport 2024.

Opgørelsesmetoden har betydning for størrelsen på det udestående redukti-

onsbehov. I

Klimastatus og -fremskrivning 2023

er reduktionsbehovet i forhold

til 2025-målets nedre grænse 0,5 mio. ton CO

e, hvis det opgøres som et etårigt

punktmål og 1,0 mio. ton, hvis det opgøres som et treårigt gennemsnit.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Boks 4.1 Uddrag af Klimarådets metode til kortlægning af klimapolitikken

Klimarådet har udviklet en metode til at kortlægge og vurdere klimapolitikken. Metoden blev

brugt første gang i

Statusrapport 2021

og er siden blevet anvendt i efterfølgende statusrap-

porter.

4, 5, 6

Metoden sikrer en systematisk gennemgang af de faktorer, som er centrale for, at

Danmarks klimamål opfyldes.

I rapporten her gengives blot de væsentligste elementer i vurderingsmetoden. Den fulde me-

todebeskrivelse kan læses i

Baggrundsnotat om Klimarådets vurderingsmetode

på Klimarådets

hjemmeside.

Kortlægningen af klimapolitikken sker i to dele. Først kortlægges den eksisterende politik og

markedsudvikling. Dernæst kortlægges ny klimapolitik og potentialer.

Kortlægning af eksisterende politik og markedsudvikling

Kortlægningen af den eksisterende klimapolitik tager udgangspunkt i Energistyrelsens klimasta-

tus og -fremskrivning. Det er en fremskrivning af Danmarks drivhusudledninger på baggrund af

den forventede markedsmæssige og teknologiske udvikling. Fremskrivningen er foretaget med

udgangspunkt i den vedtagne politik på det givne tidspunkt, et såkaldt frozen policy-scenarie.

Klimarådets kortlægning består af tre trin:

Korrektioner til fremskrivningen:

Der foretages kun korrektioner til fremskrivningen, hvis der

opdages åbenlyse fejl, eller hvis begivenheder efter offentliggørelsen af fremskrivningen i

april gør, at der åbenlyst er behov for en justering af fremskrivningen.

Risikovurdering af udvalgte reduktioner:

Klimafremskrivningen er en samling af en lang række

af prognoser, vurderinger og beregninger i forskellige sektorer. Klimarådet har derfor ikke mulig-

hed for at foretage en detaljeret vurdering af samtlige elementer i klimafremskrivningen. I stedet

udvælges en række områder, hvor klimafremskrivningens forventede ændring i udledningerne

fra i dag frem mod målåret vurderes at være forbundet med en særlig risiko for, at ændringerne

i fremskrivningen ikke realiseres. De forventede ændringer tildeles enten en lav, moderat eller

høj risiko. Metoden er beskrevet i

Baggrundsnotat om Klimarådets vurderingsmetode.

Identifikation af tendenser til yderligere eller færre reduktioner:

Risikovurderingen fanger

kun risikoen forbundet med de forventede ændringer, som allerede ligger i klimafremskrivnin-

gen. Derfor gøres der et forsøg på at identificere tendenser til ændringer, som ligger udover

klimafremskrivningen. For eksempel vurderer Klimarådet det sandsynligt, at udbredelsen af el-

biler går hurtigere end forventet i klimafremskrivningen. Denne positive tendens ville ikke blive

fanget, hvis det kun var klimafremskrivningens forventede ændringer, der blev risikovurderet.

Kortlægning af den eksisterende politik har også i tidligere statusrapporter været en integreret

del af Klimarådets vurderingsmetode. I årets statusrapport har den eksisterende politik dog fået

ekstra fokus, og kortlægningen er i højere grad systematiseret. Det skyldes, at implementeringen

og overvågningen af den vedtagne politik bliver endnu vigtigere, i takt med at målårene nærmer

sig. Det er desuden i tråd med, at regeringen i blandt andet Klimaprogram 2023 også har udvidet

fokus på implementeringen af vedtagen politik.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Kortlægning af ny politik og potentialer

Klimarådet vurderer den klimapolitik og de potentialer, som Folketinget har vedtaget det seneste

år, eller som regeringen har fremlagt eller undersøgt. Vurderingen af ny politik og potentialer

består af fire trin:

Identifikation af initiativer:

Her identificeres vedtagne, foreslåede og mulige politiske ini-

tiativer med en direkte reduktionseffekt i målåret. Derudover identificeres understøttende

initiativer, som ikke reducerer udledningen direkte.

Indplacering på konkretiseringsskala:

De identificerede initiativer indplaceres på Klimarådets

konkretiseringsskala. Der er fem niveauer på skalaen, hvor niveau A er det mest konkrete og

E det mindst konkrete: (A) Vedtagne virkemidler, (B) Udspil til virkemidler, (C) Strategier, (D)

Analyser og (E) Tekniske reduktionspotentialer.

Vurdering af reduktionseffekt:

Regeringen angiver oftest et skøn for hvert initiativs reduk-

tionseffekt. Klimarådet vurderer, om der er anledning til at være uenig i regeringens skøn.

Ligeledes korrigerer Klimarådet for eventuelle overlap mellem initiativerne.

Risikovurdering:

Klimarådet foretager en risikovurdering og tildeler alle initiativer enten en

lav, moderat eller høj risiko for, at reduktionseffekten ikke realiseres. Klimarådet har ikke mu-

lighed for at foretage en præcis kvantitativ risikovurdering, og risikovurderingen er derfor en

systematisk, kvalitativ vurdering. Metoden til risikovurdering er beskrevet i baggrundsnotatet.

Samlet giver kortlægningen af både den eksisterende og nye klimapolitik et overblik over, hvad

der skal til, for at de nuværende drivhusgasudledninger reduceres tilstrækkeligt til, at klimamå-

lene nås. Og det giver en indikation af risikoen i regeringens planer for at nå klimamålene.

Skala

Øget konkretisering ift. reduktionseffekt i 2030

Initiativ

Vedtagne virkemidler

Forklaring

→

Folketinget vedtager virkemidler med direkte reduktionseffekt

Inkluderer nødvendig finansiering

Regeringen offentliggør udspil, som ved beslutning vil kunne levere reduktionseffekter

Regeringen offentliggør strategier for at realisere reduktionspotentialer

Indeholder sektormål eller visioner

Forklarer regeringens ambition, tilgang til omstillingen og typen af virkemidler

Viser ansvarsfordeling på aktørgrupper

Viser tidsangivelser

Viser veje til at overkomme barrierer og håndtere risici

Regeringen offentliggør analyser af virkemidler til at realisere reduktionspotentialer

Anviser veje til reduktioner, fx scenarier med virkemidler

Belyser omkostninger, barrierer, organisering, anbefalinger om virkemidler o. lign.

Kan være relevante rapporter fra regeringsnedsatte kommissioner eller ekspertudvalg

Regeringen anviser tekniske reduktionspotentialer, som ikke er analyseret med hensyn

til økonomiske og andre hensyn.

Udspil til virkemidler

Strategier for at realisere

reduktionspotentialer

→

Analyser af virkemidler til at

realisere reduktionspotentialer

→

Tekniske

reduktionspotentialer

→

Tabel 4.1

Kilde:

Klimarådets konkretiseringsskala

Klimarådet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

100

Kortlægning af eksisterende politik og mar-

kedsudvikling for 2025-målet

Klimarådet har justeret klimafremskrivningens udledninger

Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning 2023

forventer, at drivhusgas-

udledningerne falder fra 46,2 mio. ton CO

e i 2021 til 40,2 mio. ton i 2025 uden

yderligere politiske initiativer. 2021 er det seneste år med fuld statistik for alle

Danmarks udledninger.

Klimarådet har foretaget to justeringer af udledningerne i

Klimastatus og -frem-

skrivning 2023

i arbejdet med dette års statusrapport:

•

Udledningerne fra kulstofrige jorder er nedjusteret for hele perioden 1990 til

2030. Korrektionen skyldes nye tal, der viser, at omfanget af disse jorder er

betydelig mindre, end man hidtil har gået ud fra. Boks 4.2 beskriver de nye

tal i detaljer.

•

Udledningerne i 2025 er justeret opad med 0,5 mio. ton. Opjusteringen

skyldes, at udbudsbetingelserne for puljen for negative emissioner via CCS

(NECCS-puljen) er ændret, så der først er krav om fuld fangst af kulstof fra

2026 i stedet for 2025.

Korrektionerne er uddybet i

Baggrundsnotat om sektorvurderinger

på Klimarå-

dets hjemmeside.

Energisektoren står for tre fjerdedele af reduktionerne frem mod 2025

Med den nuværende politik forventes en samlet reduktion på 5,9 mio. ton CO

e i

perioden fra 2021 til 2025. Det viser tabel 4.2.

Størstedelen af reduktionerne frem mod 2025 forventes at komme fra energi- og

forsyningssektoren. Udledningerne forventes her at falde med cirka 4,6 mio. ton

svarende til 56 pct. Det skyldes særligt, at der forventes en massiv omstilling væk fra

kul inden 2025. I industrien forventes også en væsentlig reduktion på 21 pct. over

perioden, som blandt andet kan tilskrives den kommende CO

-afgift i sektoren.

Transport og landbrug leverer kun beskedne reduktioner

De to mest udledende sektorer i Danmark er transport og landbrug. I disse forventes

der kun relativt beskedne reduktioner. I transportsektoren forventes en løbende om-

stilling til elbiler, men på kort sigt modsvares denne omstilling til dels af en generelt

stigende aktivitet i vejtransporten.

Landbrugets udledninger forventes reduceret med cirka 9 pct. i perioden. Det kan

blandt andet tilskrives tiltag fra regeringens landbrugsaftale fra 2021, men også den

nye opgørelse af kulstofrige jorder.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

101

Boks 4.2 Nye tal for kulstofrige jorder

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har på opdrag fra

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udarbejdet et nyt kort over Danmarks kulstofrige jorder

(også kendt som lavbundsjorder).

Kortet viser, at arealet af kulstofrige jorder i 2022 er betyde-

ligt mindre, end da arealet senest blev opgjort i 2010 og 2011. Rapporten nedjusterer arealet fra

cirka 172.000 til cirka 118.000 hektar.

Reduktionen i arealet skyldes primært, at det organiske kulstof i jorderne er nedbrudt til CO2, så

mange af jorderne ikke længere kan klassificeres som kulstofrige. Der er to mulige årsager til, at

dette er sket hurtigere end tidligere forventet:

•

Jordernes kulstof er afgivet til atmosfæren hurtigere, end man tidligere har regnet med.

Jordernes kulstofrige tørvelag har været tyndere end forventet, således at jorderne hurti-

gere er overgået til jordtyper, der ikke klassificeres som kulstofrige.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvilken af de to årsager der har været den dominerende.

Udledningerne afhænger af emissionsfaktorerne

Færre kulstofrige jorder betyder isoleret set færre udledninger. Men udledningerne afhænger

også af de såkaldte emissionsfaktorer, der angiver, hvor meget CO2 hver hektar kulstofrig jord

udleder om året. Forskere på Aarhus Universitet er ved at revurdere disse faktorer. De endelige

resultater er endnu ikke offentliggjort, og det er derfor uklart, hvordan emissionsfaktorerne vil

blive justeret.

Figur 4.1 illustrerer konsekvenserne for udledningerne af det reviderede areal for kulstofrige

jorder. Samtidig indeholder figuren et groft skøn for udledningerne, hvis også de justerede

emissionsfaktorer tages i betragtning. Klimarådet har foretaget dette skøn på baggrund af de nu-

værende data og nedenstående tre ændringer, som er baseret på et notat fra Nationalt Center

for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet:

Emissionsfaktorerne for jorder med 6-12 pct. organisk kulstof hæves til niveauet for jorder

med over 12 pct.

2. Specifikke emissionsfaktorer for græsarealer og dyrkede marker erstattes med én gennem-

snitlig emissionsfaktor baseret på de oprindelige faktorer.

3. Emissionsfaktoren for jorder med mere end 12 pct. organisk kulstof reduceres med 15 pct.,

når der tages højde for, at jorderne sjældent er fuldstændigt drænede.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

102

Mio. ton CO e

2025-mål

2030-mål

-1,8

+0,4

-2,0

+0,4

Hidtidig opgørelse

Opdaterede arealer

Opdaterede arealer og

nye emissionsfaktorer (skøn)

Reduceret reduktionsbehov

pga. opdaterede arealer

Øget reduktionsbehov pga.

nye emissionsfaktorer (skøn)

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Figur 4.1

Anm.

Kilder:

Konsekvens for udledninger og reduktionsbehov af nye tal for kulstofrige jorder

Pilene og de tilhørende tal er treårige gennemsnit for henholdsvis 2024-26 og 2029-31.

DCE

og Klimarådet.

Reduktionsbehovene falder markant

Figur 4.1 viser, at reduktionsbehovene falder med 1,8 og 2,0 mio. ton CO2e i henholdsvis 2025 og

2030, når kun de opdaterede arealer lægges til grund. Hvis Klimarådets skøn for emissionsfakto-

rerne medtages, øges reduktionsbehovene med cirka 0,4 mio. ton CO2e i begge målår. Tilsam-

men giver de to modsatrettede effekter dog et betydelig fald i reduktionsbehovene.

Højere emissionsfaktorer øger som udgangspunkt udledningerne i 1990. Da klimamålene er

formuleret som procentvise ændringer i forhold til 1990, vil de højere udledninger i 1990 give

rum for flere udledninger i målårene. Det er årsagen til, at de højere emissionsfaktorer kun har en

forholdsvis beskeden effekt på reduktionsbehovene.

Det er vigtigt at understrege, at de skønnede effekter af ændrede emissionsfaktorer er særdeles

usikre. Særligt er det endnu uvist, hvordan faktorerne for græsarealer og dyrket land vil blive ju-

steret relativt til hinanden. Hvis fx ovennævnte ændring 2 udelades, hæves reduktionsbehovene

kun med 0,1 og 0,2 mio. ton CO2e i henholdsvis 2025 og 2030, hvilket skal sammenlignes med de

ovenfor nævnte 0,4 mio. ton.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

103

Udledninger (mio. ton CO2e)

2021

Energi og forsyning

Industri

Transport

Landbrug

Skov

Affald

CCS

I alt

8,3

6,9

13,7

15,7

-3,0

2,8

0,0

44,4

2025

3,6

5,4

13,2

14,3

-0,1

2,5

-0,3

38,6

Mio. ton

-4,6

-1,5

-0,5

-1,4

2,9

-0,3

-5,9

Ændring ift. 2021

Pct.

-56

-21

-3

-9

-11

-13

Tabel 4.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Sektorvist overblik over Danmarks udledninger i 2021 og forventede udledninger i 2025

2025-målet skal opgøres som et treårigt gennemsnit over perioden 2024-2026. Derfor er 2025-udledningerne i tabellen opgjort

som et gennemsnit for årene 2024-2026.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder og ændrede udbudsbetingel-

serne for NECCS-udbuddet.

Energistyrelsen

og Klimarådet.

Skovsektorens optag af CO2 forventes at falde markant

Den samlede, forventede reduktion på 5,9 mio. ton CO

e fra 2021 til 2025 dækker

over reduktioner i næsten alle sektorer i samfundet. Dog skiller skovsektoren sig ud,

hvor optaget af CO

i samme periode forventes at blive mindsket med 2,9 mio. ton,

svarende til en merudledning grundet øget hugst. Dermed forventes en samlet reduk-

tion på 8,8 mio. ton i alle andre sektorer end skov.

Særligt i landbruget er reduktionerne forbundet med risiko

Klimarådet har vurderet risikoen for, at ændringerne i udledningerne i tabel 4.2

ikke realiseres, i det omfang der forventes. I henhold til rådets metode opdeles

ændringerne i mindre klumper, hvor risikoen meningsfyldt kan vurderes. Det kan

fx være en ændring knyttet til et bestemt politisk tiltag. Hver klump tildeles lav,

moderat eller høj risiko.

Tabel 4.3 giver et overblik over de forventede ændringer og risikovurderingen af

dem. I tabellen er der givet en kort begrundelse for risikovurderingerne. I Bag-

grundsnotat om sektorvurderinger findes uddybede risikovurderinger. Flere af

vurderingerne uddybes også i Klimarådets

Kommentering af Klimastatus og -frem-

skrivning 2023

fra juni 2023.

Tabellen viser, at mange tiltag i landbruget er behæftet med risiko. Det gælder for ek-

sempel de frivillige tilskudsordninger, hvor puljerne i mange tilfælde ikke har været

søgt i tilstrækkeligt omfang til, at den forventede reduktionseffekt blev opnået. Men

også i industrien og affaldssektoren findes eksempler på reduktioner med høj risiko.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

104

Forventet

Årsag til forventet ændring

Sektor

ændring

2021-25

Aktivitetsnedgang på

raffinaderierne

Industri

-0,10

Høj

Fremskrivningen antager en sandsynlighed på 11 pct. for, at de dan-

ske raffinaderier lukker inden 2025 som følge af CO2-afgiften. Dette

er stærkt tvivlsomt set i lyset af selskabernes nuværende økonomi.

Kvælstofvirkemidler

(målrettet regulering)

Landbrug

-0,08

Høj

Sammensætningen af kvælstofvirkemidler i fremskrivningen

understøttes ikke af de seneste års ansøgninger under målrettet

regulering.

Ny reguleringsmodel for kvælstof

Landbrug

-0,08

Høj

Den nye reguleringsmodel for kvælstofudbringning er endnu ikke

politisk vedtaget eller færdigudviklet.

Forskellige tilskudsordninger

(herunder lavbundsindsats)

Landbrug

-0,15

Høj

De arealbaserede virkemidler i landbrugsaftalen består i høj grad

af tilskud. Tilskudsordninger er historisk set ofte ikke blevet fuldt

udnyttet.

Kapacitetsnedgang i affaldsfor-

brænding

Biocovers på

affaldsdeponier

Reduktioner med høj risiko i alt

Udfasning af gas og olie i

individuel opvarmning

Aktivitetsnedgang i cementpro-

duktionen

Energi og

forsyning

Industri

-0,26

Moderat

-0,5

-0,82

Moderat

Udfordringer med udrulning og finansiering af fjernvarme samt

omstilling til varmepumper.

Fremskrivningen antager en sandsynlighed på 21 pct. for, at Aalborg

Portland lukker inden 2025 som følge af CO2-afgiften. Dette er

stærkt tvivlsomt set i lyset af selskabets nuværende økonomi.

Aalborg Portlands seneste årsregnskab viste dog, at produktionen

af hvid cement faldt i 2022 på grund af vigende afsætning på især

det amerikanske marked. Det er dog langt fra givet, at der er tale om

en permanent nedgang i produktionen.

Gyllekøling og -forsuring

Landbrug

-0,08

Moderat

Teknologiernes effekt er ikke dokumenteret tilstrækkeligt til at

kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse, hvad angår reduk-

tionseffekten for metan. Det er vanskeligt at nå at tilvejebringe den

nødvendige dokumentation i tide.

Metantabsregulering

CCUS-udbud del 1

Affald

Tværgående

-0,22

-0,14

Moderat

Usikkert om måleprogram vil finde de forventede effekter.

Tidsplanen er stram, om end Ørsted har incitament til at holde

tidsplanen, da de ellers modtager bøder. Samtidig er der tale om en

ny teknologi.

NECCS-udbud

Tværgående

-0,17

Moderat

Tidsplanen er stram. Hvis det bliver CO2-fangst og -lagring fra

biogasopgraderingsanlæg er teknologien relativt kendt, men til

gengæld vil der være tale om mange anlæg som skal etablere

opsamlingsanlæg. Samtidig skal der være transport og lagring til

rådighed.

Reduktioner med moderat risiko i alt

Øvrige reduktioner

Reduktioner med lav risiko i alt

Øget hugst i skovene

Skov

-1,7

-6,6

+2,9

Moderat

Forventninger om øget hugst har ikke materialiseret sig i det for-

ventede omfang de seneste år.

Merudledning med moderat risiko i alt

+2,9

Lav

Affald

-0,02

Høj

Affald

-0,07

Høj

Reduktionseffekten af konkurrenceudsættelse er meget usikker og

potentielt overvurderet.

Effekten er endnu ikke dokumenteret, syv år efter ordningen blev

vedtaget.

Risiko

Begrundelse for risikovurdering

Tabel 4.3

Anm. 1:

Anm 2.

Kilde:

Forventede ændringer i udledningerne 2021-2025 (mio. ton CO2e)

2025-udledningerne er i tabellen opgjort som et gennemsnit for årene 2024-2026, som bemærkningerne til klimaloven foreskriver.

De grønne felter, der enten er prikkede, skraverede eller udfyldte angiver en henholdsvis høj, moderat og lav risikovurdering.

Felterne svarer grafisk til søjlerne i figur 4.2 nedenfor.

Klimarådet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

105

Der er usikkerhed om udviklingen i skovene

I både 2021 og 2025 forventer klimafremskrivningen, at de danske skove opta-

ger CO

. Men optaget falder med 2,9 mio. ton CO

mellem de to år. Det skyldes

hovedsageligt, at store dele af de danske skove er aldrende. Derfor forudsættes

det, at mange af træerne snart vil blive fældet som en del af skovdriften. Denne

forudsætning er baseret på den historiske sammenhæng mellem skovens alder

og sandsynligheden for, at den bliver fældet. Boks 4.3 uddyber, hvad der kan

påvirke optag og udledninger fra skovene.

I de seneste år har der dog været en tendens til, at skovene ikke følger denne

historiske sammenhæng. Klimafremskrivningen fra 2022 forventede et be-

tydeligt fald i optaget for 2021, som efterfølgende i den historiske opgørelse

af skovene for 2021 viste sig at være 1,0 mio. ton CO

e eller 35 pct. for højt.

Klimafremskrivningen i 2023 følger samme model som tidligere og forudsæt-

ter derfor et mindre optag mellem det seneste historiske år 2021 og første år i

fremskrivningen, 2022, på 1,3 mio. ton CO

Skovenes CO2-optag falder muligvis mindre end forventet

Erfaringerne fra de seneste år viser, at det er usikkert, om skovenes optag reelt

vil falde i samme omfang som fremskrevet. Derfor sætter tabel 4.3 risikoen for

denne ændring til moderat. Risiko er dog i dette tilfælde positivt, da en udebli-

velse af det forventede fald i optaget vil gavne de danske klimamål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skriver i forudsætningsmaterialet til

den kommende

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

at den tidligere anvendte

skovfremskrivningsmodel har haft en tendens til at underestimere nettooptaget

af CO

i de danske skove. Derfor arbejdes der til den kommende klimafrem-

skrivning på en ny model. Det må forventes potentielt at kunne give anledning

til et større nettooptag i den kommende fremskrivning.

Usikkerheden om 2025-målet går begge veje

Frem mod 2025 forventes udledningerne at blive reduceret på de fleste områ-

der, men i skovene forventes der en øget udledning. Figur 4.2 viser en grafisk

fremstilling af den forventede udvikling fra 2021 til 2025 fordelt på risikokate-

gorier. Figuren sondrer i de grønne søjler mellem områder, hvor udledningerne

øges frem mod 2025, og områder hvor de reduceres. Den samlede nettoreduk-

tion på 5,9 mio. ton CO

e er således opdelt i en stigning på 2,9 mio. ton og en

reduktion på 8,8 mio. ton.

En del af de forventede reduktioner i 2025 er forbundet med høj eller moderat

risiko. Ud af den samlede bruttoreduktion på 8,8 mio. ton vurderes 0,5 mio.

ton at være forbundet med høj risiko, mens 1,7 mio. ton har moderat risiko. De

resterende 6,6 mio. ton vurderes at være forbundet med lav risiko.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

106

Boks 4.3 Ændringer i udledninger og optag fra skov

Der sker årligt ændringer i den mængde kulstof, der er lagret i de danske skove. Disse ændringer

optræder i både den nationale opgørelse af drivhusgasudledninger og i klimafremskrivningen.

Der er mange forskellige årsager til, at kulstoflageret i skovene ændrer sig år for år, men her præ-

senteres de væsentligste årsager:

•

Skovdriften.

Hovedparten af de danske skove er privatejede, og produktion af træprodukter

er en central del af driften. Det betyder ofte, at der i perioder tyndes ud i, hvor tæt træerne

står, og at hele områder med træer fældes, når de har nået en størrelse, hvor det er fordelag-

tigt at sælge det. Det har to modsatrettede effekter på kulstoflageret:

Træerne optager kulstof, når de vokser, og dette optag varierer med træernes alder. Så

når sammensætning af skoven i Danmark er en blanding af ung og gammel skov, så for-

skyder den samlede kulstofbinding sig år for år.

2. Træerne udleder kulstof, når de fældes. Det skyldes, at hovedparten af træet brændes af,

hvilket giver en udledning i samme år. Dette modvirkes delvist af, at en del af træet laves

til træprodukter med lang levetid, og som derfor delvist lagrer kulstoffet.

•

Skovrejsning.

Der laves løbende skovrejsning i Danmark, og det øger det danske skovareal.

Det betyder også, at alders- og træartssammensætningen i skovene forskydes, og det påvir-

ker kulstofbindingen i dag og i fremtiden.

•

Urørt skov.

Det er politisk vedtaget, at der skal udlægges 75.000 hektar med urørt skov. Urørt

skov betyder i denne sammenhæng, at skovene ikke længere drives med et formål om at

producere og fælde træ, men derimod til biodiversitetsformål. I forbindelse med udlægnin-

gen af skovene laves der såkaldt klargøringshugst, hvor der fældes og fjernes en betydelig

del af kulstoflageret. Dette skal forbedre mulighederne for, at biodiversiteten kan udvikle sig

på området.

Udlægningen af skov påvirker kulstoflageret på flere forskellige måder, men på kort sigt vil særligt

to ting være udslagsgivende. På den ene side udleder skovene kulstof, når de gøres klar til ud-

lægning på grund af klargøringshugsten. På den anden side spares der en udledning af kulstof,

fordi skovene ikke bliver hugget ned, når det er økonomisk fordelagtigt. Hvordan dette præcist

påvirker skovenes klimaregnskab afhænger helt af tidsperspektivet, skovens alder og træarts-

sammensætninger, og af hvordan klargøringshugsten gennemføres.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

107

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Moderat risiko

Høj risiko

Mio. ton CO e

50-54-procentsmålet

Udledninger i 2021

(seneste statistikår)

Forventede stigninger

Forventede reduktioner

Fremskrevne 2025-udledninger

med uændret politik

Figur 4.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Kortlægning af eksisterende politik og markedsudvikling fra 2021 til 2025

2025-udledningerne er i figuren opgjort som et gennemsnit for årene 2024-2026, som bemærkningerne til klimaloven foreskriver.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder og ændrede udbudsbetingel-

serne for NECCS-udbuddet.

Klimarådet.

Samtidig vurderes det forventede mindre optag i skovene (svarende til en mer-

udledning) at være forbundet med moderat risiko. Der er altså usikkerhed om

udviklingen i udledningerne frem mod 2025 i begge retninger.

Usikkerhed om elbiler, grænsehandel og kulstofrige jorder

Klimarådet vurderer i figur 4.2 den udvikling i udledningerne, som Energisty-

relsen forventer i klimafremskrivningen. Vurderingen ser kun på risikoen for, at

ændringerne bliver mindre end forventet. Men den fanger ikke, hvis ændrin-

gerne kan blive større, eller hvis hele beregningsgrundlaget kan blive ændret.

Her skal nævnes tre af sådanne tendenser, hvor den første trækker i retning af

lavere udledninger, og de sidste to trækker i retning af højere udledninger:

Elbiler

Udrulningen af elbiler går hurtigere end i

Klimastatus og -fremskrivning 2023.

Fremskrivningen forventede, at 26 pct. af nysalget i 2023 ville være elbiler. De

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

108

faktiske tal viser, at 36 pct. af nysalget var elbiler i 2023.

Det er sandsynligt, at

fremskrivningen også undervurderer hastigheden, hvormed elbilerne overtager

markedsandele fra fossilbiler over de næste år.

Udrulningen af elbiler har stor betydning for udledningerne, særligt på langt

sigt. I 2025 kan det dog også have en væsentlig betydning. Energistyrelsen anta-

ger, at elbilers andel af nybilsalget stiger jævnt frem mod 2034 til 70 pct. for

derefter at tage et hop op til 100 pct. i 2035.

Hvis det for eksempel i stedet an-

tages, at elbilers andel af nybilsalget accelererer de næste fem år, for derefter at

følge en mere jævn udvikling frem mod 2035, kan det reducere udledningerne

med yderligere cirka 0,2 mio. ton CO

e i 2025. Det forudsætter, at elbilerne

fortrænger salget af fossile biler tilsvarende.

Flere elbiler kan således give et lille, men dog ikke uvæsentligt bidrag til opfyl-

delsen af 2025-målet. Beregningen er uddybet i baggrundsnotatet.

Grænsehandel med diesel

I klimafremskrivningen foretages der ikke en egentlig fremskrivning af de for-

ventede udledninger fra grænsehandel med diesel og benzin. Grænsehandlen

antages i perioden fra 2015 til 2035 at udgøre en konstant mængde brændstof

svarende til en udledning på cirka 0,8 mio. ton CO

Vedtagne, stigende dieselafgifter i særligt Tyskland kan betyde, at lastbiler, der

krydser den dansk-tyske grænse, i højere grad end tidligere vælger at tanke i

Danmark fremfor i Tyskland. Det kan medføre øget grænsehandel, og der er

derfor risiko for, at udledningerne fra grænsehandel løbende vil stige, og at de

derfor undervurderes i klimafremskrivningen. Regeringens foreslåede forhø-

jelse af dieselafgiften kan potentielt også rykke ved dette billede.

Skatteministeriet har i et svar til Folketinget skønnet, at grænsehandlen med

diesel i 2023 udgør en mængde svarende til en udledning på ca. 1,7 mio. ton

Dette er væsentligt større end de 0,8 mio., og det kan indikere, at græn-

sehandlen har været opadgående siden 2021, som er seneste år, hvor klimaf-

remskrivningen indeholder faktiske data for brændstofslaget i Danmark.

Emissionsfaktorer for kulstofrige jorder

Som nævnt i boks 4.1 ventes emissionsfaktorerne for de kulstofrige jorder at

blive justeret i løbet af 2024. Det vil formodentlig føre til højere udledninger i

2025, men også i 2025-målets basisår, 1990. Klimarådet skønner med betydelig

usikkerhed, at justeringen kan føre til, at reduktionsbehovet i 2025 øges med

0,4 mio. ton CO

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

109

Kortlægning af ny politik og potentialer for 2025-målet

Nye initiativer reducerer udledningerne i 2025

Siden klimafremskrivningen blev offentliggjort i april 2023 er der kommet nye

reduktionstiltag til, som påvirker 2025-målet. Folketinget har vedtaget en aftale om

grøn luftfart.

Derudover omfattes søfarten fra 2024 af EU’s kvotehandelssystem.

Regeringen har også præsenteret et udspil (niveau B) med to initiativer med henblik

på at opfylde 2025-målet, men har ikke beskrevet udspillet i detaljer. De medregnede

effekter i Klimarådets kortlægning er derfor usikre, da de delvist er baseret på udlæg-

ningen af udspillet i medierne og ikke direkte på regeringens egne udmeldinger.

Tabel 4.4 giver et overblik over disse initiativer, som enten er vedtagne virkemidler el-

ler udspil og derfor indplaceres på niveau A og B på Klimarådets konkretiseringsskala.

Skalaen er beskrevet i boks 4.1. Klimarådet har ikke identificeret strategier (niveau C)

med relevans for 2025-målet. Regeringen har dog udarbejdet analyser af reduktions-

tiltag (niveau D), som ikke er medtaget i tabel 4.4, men som fremgår af figur 4.3.

Sektor og initiativ

Reduktionseffekt

i 2025

Konkretisering

Risiko

Begrundelse for risikovurdering

Landbrug

Udspil om tilskud til

metanreducerende foder til kvæg

0,07

Høj

Reduktionseffekten af metanreducerende foder er veldo-

kumenteret, men frivillige ordninger i landbruget har ofte

ikke haft den forventede effekt.

Transport

Udspil om forhøjelse af

dieselafgift

Aftale om grøn luftfart

0,03

Moderat

0,33

Lav

Velkendt virkemiddel med dokumenteret reduktionseffekt i

det danske klimaregnskab.

Aftalen om grøn luftfart skal føre til, at der iblandes 100

pct. grønt brændstof på en indenrigsrute i 2025. Den

internationale certificeringsordning for flybrændstoffer

tillader kun iblanding op til 50 pct.

Regeringen forventer,

at det vil være tilladt at iblande 100 pct. inden 2025.

Søfart omfattes af EU’s

kvotehandelssystem

0,10

Høj

Det er usikkert, om den fulde effekt kan være realiseret

allerede i 2025, når søfarten først omfattes af kvotesyste-

met i 2024.

Sum, vedtagne virkemidler

Sum, i alt

0,13

0,53

Tabel 4.4

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Reduktionseffekt i 2025 af det seneste års vedtagne virkemidler, udspil og strategier (mio. ton CO2e)

Reduktionseffekten i 2025 er i figuren opgjort som et gennemsnit for årene 2024-2026, som bemærkningerne til klimaloven foreskriver.

Tabellen inkluderer tiltag, som er vedtaget eller fremlagt siden fastlåsningen af den seneste klimafremskrivning.

For

Klimastatus og -fremskrivning 2023

er det d. 1. januar 2023.

De grønne felter, der enten er prikkede, skraverede eller udfyldte, svarer grafisk til søjlerne i figur 4.3 nedenfor.

Klimarådet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

110

Der er risiko forbundet med de nye virkemidler

Et par af de vedtagne virkemidler, som bidrager til 2025-målet, er forbundet

med relativ høj risiko. Det fremgår af tabel 4.4. Det er usandsynligt, at søfartens

inklusion i kvotehandelssystemet vil få så hurtig effekt, som regeringen forven-

ter. Derudover er der en betydelig risiko for, at regeringens plan om en 100 pct.

grøn indenrigsrute i 2025 ikke kan realiseres i tide.

Effekten af regeringens udspil om en forhøjelse af dieselafgiften er ikke specielt

risikabel, da afgifter i transporten har en veldokumenteret reduktionseffekt.

Regeringen har også foreslået et tilskud til metanreducerende foder. Mens re-

duktionseffekten af foderet er relativt veldokumenteret, har frivillige ordninger

i landbruget ofte vist sig at have en mindre reduktionseffekt end forventet.

Virkemidlerne bringer os længere ind i 2025-målets spænd

De nye initiativer gør det mere sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på

50 pct. opfyldes. Figur 4.3 viser, at udledningerne er reduceret med 1,2 mio.

ton mere end den nedre grænse, hvis regeringens udspil medregnes. Der vil

stadig være 1,9 mio. ton CO

e til det øvre spænd på 54 pct. Det skal bemærkes,

at figur 4.3 ikke giver det fulde risikobillede, da figuren ikke afspejler risikovur-

deringerne af klimafremskrivningens forventede udledninger. Disse risici er

illustreret i figur 4.2.

Det er muligt at opnå yderligere reduktioner

Regeringen har i

Klimaprogram 2023

lavet analyser af yderligere virkemidler,

som indplaceres på niveau D i figur 4.3.

Klimarådet har ikke identificeret

initiativer på niveau C og E med relevans for 2025-målet.

Regeringens analyser undersøger nye virkemidler, som potentielt kan reducere

2025-udledningerne med 1,1 mio. ton CO

e udover de vedtagne virkemidler,

udspil og strategier.

De nye virkemidler er:

•

Afgiftsforhøjelse (udover det politisk vedtagne) på CO2e-udledning for indu-

stri mv. (0,7 mio. ton CO2e)

Afgiftsforhøjelse (udover det politisk vedtagne) på CO2e-udledning for rum-

varme (0,1 mio. ton CO2e)

Sænkelse af prisloftet for salg af varme fra affaldsforbrænding (0,3 mio. ton

CO2e).

Regeringen opgør alene reduktionspotentialet for året 2025 og ikke for 2024-

2026. Bidraget til opfyldelse af 2025-målet kan derfor være mindre. Der er

desuden gået cirka et halvt år siden regeringen i september 2023 fremlagde

analyserne. Reduktionspotentialet kan derfor være blevet mindre i mellemti-

den, på grund af den tid der går fra vedtagelse, til reduktionerne rent faktisk

finder sted.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

111

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Moderat risiko

Høj risiko

Mio. ton CO e

50 pct. reduktion

Reduktionsbehov

-1,2 til 1,9 mio. ton CO e

54 pct. reduktion

Fremskrevne

2025-udledninger

med uændret politik

Vedtagnevirkemidler (A)

Strategier (C)

Analyser (D)

Udspil (B)

Tekniske

reduktionspotentialer (E)

Figur 4.3

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Kortlægning af ny klimapolitik og potentialer med effekt i 2025

2025-målet skal opgøres som et treårigt gennemsnit over perioden 2024-2026. Derfor er 2025-udledningerne i figuren opgjort

som et gennemsnit for årene 2024-2026.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder og ændrede udbudsbetingel-

serne for NECCS-udbuddet.

Klimarådet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

112

Boks 4.4 Understøttende initiativer skal hjælpe reduktionerne på vej

Figur 4.3 indeholder kun initiativer med en direkte reduktionseffekt eller et reduktionspotentiale.

Der er imidlertid også klimarelevante initiativer, som ikke har potentiale til at reducere udlednin-

gerne direkte, men som kan understøtte initiativer med en direkte reduktionseffekt.

De understøttende initiativer indgår i Klimarådets samlede vurdering af klimaindsatsen. Det er

ofte ikke muligt at kvantificere effekten af de understøttende indsatser. De understøttende ind-

satser har dog blandt andet betydning for Klimarådets risikovurdering af andre indsatser med en

direkte reduktionseffekt.

Nedenfor fremgår et udvalg af de væsentligste understøttende indsatser, som Klimarådet tager

med i helhedsvurderingen af klimaindsatsen i 2025:

•

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

Grønne indsatser i finansloven for 2024

Grøn investeringsordning på 1 mia. kr. i 2024 til grønne teknologier

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

Aftale om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til solceller og vind-

møller

•

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

Etablering af national energikrisestab.

Baggrundsnotat om sektorvurderinger

fremgår en oversigt over alle de understøttende indsat-

ser, som Klimarådet inddrager i helhedsbetragtningen.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

113

Samlet vurdering af status for 2025-målet

Målperioden for 2025-målet begynder i 2024

Klimarådet skal årligt vurdere status for udsigterne til at opfylde 2025-målet

på 50-54 procents reduktion. Målet opgøres som et treårigt gennemsnit over

årene 2024 til 2026 for at udjævne udsving, der fx skyldes vejrforhold. Derfor

er målperioden allerede begyndt, og hvert ton CO

e, der udledes, tæller nu med

i målregnskabet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i forudsætningsnotaterne

til klimafremskrivningen for 2024, at vurderingen af, om Danmark har nået

sine klimamål, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år.

Alligevel

opgør regeringen konsekvent målet som et étårigt punktmål. Det gør det kom-

pliceret at sammenligne regeringens tal med Klimarådets.

Nye tal øger chancen for målopfyldelse i 2025 markant

I den seneste klimafremskrivning fra starten af 2023 lød reduktionsbehovet på

1,0 mio. ton CO

e for at nå 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Med de nye tal

for kulstofrige jorder, korrektionen af NECCS-puljens effekt og de tiltag, som

regeringen har foreslået med henblik på opfyldelse af 2025-målet, ser udlednin-

gerne umiddelbart ud til at blive reduceret til et niveau, der ligger 1,2 mio. ton

lavere end 2025-målets nedre grænse. Det er primært de nye tal for kulstorige

jorder, der rykker billedet.

Tabel 4.5 giver et overblik over tallene. Tabellen viser også, hvordan en opgø-

relse af reduktionsbehovet med et treårigt gennemsnit adskiller sig fra rege-

ringens opgørelse af reduktionsbehovet i forhold til et etårigt punktmål. Det

treårige gennemsnit giver det største reduktionsbehov, hvilket især skyldes, at

fremskrivningens udledninger falder betydeligt fra 2024 til 2025. Derfor er det

en fordel for målopfyldelsen ikke at regne 2024 med.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

114

Mio. ton CO2e

Reduktionsbehov i

Klimastatus og -fremskrivning 2023

Inklusion af søfart i ETS1

Udspil om forhøjelse af dieselafgift

Udspil om tilskud til metanreducerende foder

Aftale om grøn luftfart

Korrektion som følge af forsinkelse af NECCS-pulje

Korrektion som følge af ny opgørelse af kulstofrige jorder

Opgørelse af reduktionsbehovet efter opdateringer

Etårigt punktmål

0,5 til 3,7

-0,1

-0,5

-0,1

0,5

-1,9

-1,6 til 1,5

Treårigt gennemsnit

1,0 til 4,2

-0,1

-0,3

-0,07

-0,03

0,2

-1,8

-1,2 til 1,9

Tabel 4.5

Anm.:

Kilder:

Sammenligning af etårig og treårig opgørelse af reduktionsbehovet for 2025-målet

Reduktionsbehovet er både angivet i forhold til den nedre grænse på 50 pct. og den øvre grænse på 54 pct.

Et negativt reduktionsbehov betyder, at målet overopfyldes.

Klimarådet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og Regeringen m.fl.

De 50 pct. ser umiddelbart ud til at blive nået

Tabel 4.5 viser, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. umiddelbart opfyldes

med 1,2 mio. ton CO

e til målets nedre grænse. Men selv om 2025 er lige om

hjørnet, er der stadig betydelig usikkerhed om udledningerne i målperioden.

Klimarådet har derfor i dette kapitel optegnet det samlede risikobillede. De

vigtigste elementer er:

•

Risiko for mindre reduktioner.

Reduktioner på 2,4 mio. ton CO2e frem mod

2025 er forbundet med høj eller moderat risiko. Det drejer sig blandt om

tiltag i landbruget og forventninger til aktivitetsnedgang i industrien.

•

Chance for højere optag i skovene.

Der er chance for, at de forventede mer-

udledninger fra skovene på 2,9 mio. ton ikke materialiserer sig fuldt ud.

•

Kulstofrige jorder.

Vi mangler stadig at se effekten af de nye emissionsfakto-

rer for de kulstofrige jorder. Klimarådet vurderer med betydelig usikkerhed, at

de kan øge reduktionsbehovet med 0,4 mio. ton.

Der er risikoelementer, der trækker i både opadgående og nedadgående ret-

ning. Men selv hvis de elementer, der trækker i retning af højere udledninger,

vil dominere, er overopfyldelsen på 1,2 mio. ton så stor, at det er rimeligt at

konkludere, at 2025-målet sandsynligvis nås.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

115

Der er stadig risiko for, at 2025-målet misses

Tidligere har Klimarådet sået tvivl om, hvorvidt Danmark var på rette vej mod at

opfylde 2025-målet.

Rådets ændrede konklusion bunder hovedsagligt i de nye

tal for kulstofrige jorder samt øget vægt i rådets vurderinger på den store usikker-

hed i skovfremskrivningen. Den samlede usikkerhed er dog stadig så stor, at der

eksisterer en vis risiko for, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. også misses.

Risikoen kan mindskes ved at stile efter mere end 50 pct.

Selv om Danmark med den nuværende indsats har en god chance for at nå over

2025-målets nedre grænse på 50 pct., er det vigtigt at pointere, at målet er

formuleret som et interval, der går op til 54 pct. Klimarådet anbefalede tilbage i

2020 de 54 pct. ud fra en begrundelse om, at 54 frem for 50 pct. ville være mere

i tråd med Danmarks forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Regeringen kan håndtere den store risiko ved at stile efter en reduktion på

mere end 50 pct. Det vil også stille Danmark i en bedre position med henblik

på at opfylde 2030-målet og vores EU-forpligtelser, jo tættere vi kommer på

2025-målets øvre grænse på 54 pct.

Der er således gode argumenter for at stile efter en reduktion, der kommer

højere op i målintervallet på de 50-54 pct. Sådanne ambitioner burde dog ideelt

set være formuleret tidligere, så der havde været tid til at vedtage politik med

en større reduktionseffekt, end tilfældet er nu. Jo tidligere klimapolitikken kan

udformes, jo større er forudsigeligheden for borgere og virksomheder, og jo

større er det politiske manøvrerum. Hvis man venter til sidste øjeblik med at

vedtage reduktionstiltag, vil antallet af mulige tiltag, der er fornuftige og kan nå

at få effekt, være yderst begrænset.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

116

4.2 Vurdering af 2030-målet

En ny opgørelse af arealet for kulstofrige jorder og enkelte nye

klimapolitiske tiltag bringer Danmark tættere på 2030-målet. Re-

geringens væsentligste tiltag til at nå det sidste af vejen er at

lægge en drivhusgasafgift på landbruget. Det er dog usikkert, om

dette tiltag kan opnå de nødvendige reduktioner, samtidig med at

regeringsgrundlagets hensyn til erhvervet overholdes. Klimarådet

vurderer derfor, at risikoen i regeringens plan stadig er for høj til,

at det er anskueliggjort, at 2030-målet nås.

Klimarådet skal vurdere anskueliggørelse

Klimarådet skal ifølge klimaloven vurdere, om regeringens klimaindsats ansku-

eliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Hvis målet skal opfyldes, kræver det, at

Danmarks udledninger reduceres med 70 pct. i forhold til 1990.

Dette afsnit kortlægger først den eksisterende politik og forventede markeds-

udvikling, som har betydning for 2030-målet, og dernæst kortlægges ny politik

og potentialer med relevans for 2030-målet. Kortlægningen tager udgangs-

punkt i første del af Klimarådets vurderingsmetode, som er beskrevet kort i

boks 4.1 og uddybende i

Baggrundsnotat om Klimarådets vurderingsmetode.

Klimarådets samlede vurdering af anskueliggørelse fremgår i slutningen af

afsnittet.

Kortlægning af eksisterende politik og

markedsudvikling for 2030-målet

Klimarådet har taget højde for nye tal for kulstofrige jorder

Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning 2023

forventer, at drivhusgas-

udledningerne falder fra 44,6 mio. ton CO

e i 2021 til 29,1 mio. ton i 2030.

Klimarådet korrigerer udledningerne fra de kulstofrige jorder nedad for hele

perioden 1990 til 2030, som beskrevet i boks 4.2. Det skyldes, at det samlede

areal med højt kulstofindhold er blevet nedjusteret. I 1990 nedjusteres udled-

ningerne med 0,1 mio. ton CO

e, mens der i 2030 er foretaget en nedjustering

på 1,9 mio. ton. Udledningerne er således reduceret betydeligt.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

117

Energi- og industrisektorerne står lige nu for de fleste

reduktioner frem mod 2030

Den største reduktion af udledninger frem mod 2030 forventes i energi- og

forsyningssektoren. Det fremgår af tabel 4.6. Her forventes udledningerne

reduceret med 83 pct. i forhold til 2021. Det skyldes især en omstilling væk fra

kul, hvoraf størstedelen sker inden 2025.

Der forventes også væsentlige reduktioner i industrien, hvor særligt sektorens

-afgift forventes at bidrage til væsentlige reduktioner. I transport- og land-

brugssektorerne forventes der også betydelige reduktioner på samlet set cirka 5

mio. ton i 2030. Det er dog også de to sektorer med de klart største udledninger

i 2021. Derfor svarer ændringerne kun til en reduktion på 17 pct. i transporten

og 19 pct. i landbruget.

Den samlede, forventede reduktion på 17,3 mio. ton fra 2021 til 2030 dækker

over reduktioner i næsten alle sektorer i samfundet. Dog skiller skovsektoren

sig ud, hvor optaget af CO

forventes at blive reduceret med 2,8 mio. ton på

grund af forventninger om øget hugst i skovene. Et reduceret optag i skovene

svarer til en merudledning. Dermed fås en samlet reduktion på 20,1 mio. ton i

alle andre sektorer end skov.

Udledninger (mio. ton CO2e)

2021

Energi og forsyning

Industri

Transport

Landbrug

Skov

Affald

CCS

I alt

8,3

6,9

13,7

15,7

-3,0

2,8

0,0

44,4

2030

1,4

3,2

11,3

12,7

-0,2

1,9

-3,2

27,1

Ændring ift. 2021

Mio. ton

-6,9

-3,7

-2,3

-3,0

+2,8

-0,9

-3,2

-17,3

Pct.

-83

-53

-17

-19

-32

-39

Tabel 4.6

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Sektorvist overblik over Danmarks udledninger i 2021 og forventede udledninger i 2030

2030-målet skal opgøres som et treårigt gennemsnit over perioden 2029-2031. Derfor er 2030-udledningerne i tabellen opgjort

som et gennemsnit for årene 2029-2031.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder.

Klimarådet og Energistyrelsen.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

118

Reduktioner i industrien, landbruget og affaldssektoren er

potentielt overvurderede

Klimarådet har vurderet risikoen for, at ændringerne i tabel 4.6 ikke realiseres,

i det omfang det forventes. I henhold til rådets metode opdeles ændringerne i

mindre klumper, hvor risikoen meningsfyldt kan vurderes. Det kan fx være en

ændring knyttet til et bestemt politisk tiltag. Hver klump tildeles lav, moderat

eller høj risiko.

Tabel 4.7 giver et overblik over de forventede reduktioner, som er tildelt en høj

eller moderat risikovurdering. I

Baggrundsnotat om sektorvurderinger

findes der

uddybede risikovurderinger. Tabellen viser, at størstedelen af de reduktioner,

som er forbundet med høj risiko, sker i industrien, landbruget og affaldssektoren.

Der er lav risiko, men også væsentlige risikoelementer

Figur 4.4 viser en grafisk fremstilling af den forventede udvikling fra 2021 til

2030 fordelt på risikokategorier. Figuren sondrer i de grønne søjler mellem

områder, hvor udledningerne øges frem mod 2030, og områder hvor de redu-

ceres. Den samlede nettoreduktion på 17,3 mio. ton CO

e er således opdelt i en

stigning på 2,8 mio. ton og en reduktion på 20,1 mio. ton.

Størstedelen af de forventede reduktioner frem mod 2030 er forbundet med lav

risiko. Ud af den samlede bruttoreduktion på 20,1 mio. ton vurderes 14,0 mio.

ton at være forbundet med lav risiko. 3,6 mio. ton vurderes at være forbundet

med moderat risiko, mens 2,5 mio. har høj risiko. Den forventede merudled-

ning fra skovene er vurderet til lav risiko, svarende til en god sandsynlighed for,

at skovenes optag falder som forventet.

Elbiler og kulstofrige jorder kan påvirke billedet

Klimarådet vurderer i figur 4.4 den udvikling i udledningerne, som Energisty-

relsen forventer i klimafremskrivningen. Vurderingen ser kun på risikoen for,

at ændringerne bliver mindre end forventet. Men den ser ikke på ændringerne,

hvis de bliver større, eller hvis hele beregningsgrundlaget bliver ændret. Her

skal nævnes tre af sådanne tendenser:

Elbiler

Som nævnt i afsnittet om 2025-målet undervurderer Energistyrelsen sandsyn-

ligvis hastigheden i udrulningen af elbiler. Energistyrelsen forventede i

Klima-

status og -fremskrivning 2023,

at 26 pct. af nysalget ville være elbiler i 2023. De

faktiske tal viser, at 36 pct. af nysalget var elbiler i 2023.

I klimafremskrivningen forventes elbiler at opnå en markedsandel på 35 pct.

i 2025 og 55 pct. i 2030. Hvis elbilers markedsandel i stedet accelererer de

kommende år, og markedsandelen når 56 pct. i 2025 og 96 pct. i 2030, kan det

reducere 2030-udledningerne med yderligere cirka 1,1 mio. ton. Beregningen

er uddybet i Baggrundsnotat om sektorvurderinger.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

119

Årsag til forventet ændring

Sektor

Forventet

ændring 2021-30

-0,57

Risiko

Begrundelse for risikovurdering

Aktivitetsnedgang i

cementproduktionen

Industri

Høj

Fremskrivningen antager en sandsynlighed på 38 pct. for, at

Aalborg Portland lukker inden 2030 som følge af CO2-afgiften.

Dette er tvivlsomt set i lyset af selskabets økonomi. Aalborg

Portlands seneste årsregnskab viste dog, at produktionen af

hvid cement faldt i 2022 på grund af vigende afsætning på

især det amerikanske marked. Det er dog langt fra givet, at der

er tale om en permanent nedgang i produktionen, som derfor

sagtens kan finde tilbage til sit oprindelige leje inden 2030.

Aktivitetsnedgang på

raffinaderierne

Industri

-0,23

Høj

Fremskrivningen antager en sandsynlighed på 29 pct. for, at

raffinaderierne lukker inden 2030 som følge af CO2-afgiften.

Dette er tvivlsomt set i lyset af selskabernes økonomi.

Kvælstofvirkemidler

Landbrug

-0,13

Høj

Sammensætningen af kvælstofvirkemidler i fremskrivningen

understøttes ikke af de seneste års ansøgninger under mål-

rettet regulering. Fordelingen af virkemidler har betydning for

klimaeffekten.

Ny reguleringsmodel for

kvælstof

Forskellige tilskudsordninger

(herunder lavbundsindsats)

Landbrug

-0,24

Høj

Den nye reguleringsmodel for kvælstofudbringning er endnu

ikke politisk vedtaget eller færdigudviklet.

Landbrug

-0,71

Høj

De arealbaserede virkemidler i landbrugsaftalen består i høj

grad af tilskud. Der er høj risiko knyttet til effekterne, da

tilskudsordninger historisk set ofte ikke altid er blevet fuldt

udnyttet.

Kapacitetsnedgang i

affaldsforbrænding

Reduktioner med høj risiko i alt

Udfasning af naturgas og olie

i individuel opvarmning

Ny CCS-pulje

Affald

-0,65

Høj

Reduktionseffekten af konkurrenceudsættelse er meget usik-

ker og potentielt overvurderet.

-2,5

Energi og

forsyning

Tværgående

-2,30

Moderat

-1,31

Moderat

Udfordringer med implementering og finansiering af fjernvarme

samt omstilling til varmepumper.

Der er en kort tidsfrist fra valg af vinder til etablering og fuld

drift i 2029, hvor den treårige målperiode for 2030-målet

starter. Samtidig er der tale om en ny teknologi. Lagerkapacitet

kan muligvis blive begrænset, hvis felter viser sig uegnede af

tekniske årsager eller må droppes pga. manglende lokal accept.

Reduktioner med moderat risiko i alt

Øvrige reduktioner

Reduktioner med moderat risiko i alt

Øget hugst i skovene

Skov

-3,6

-13,8

-14,0

+2,8

Lav

I 2025 er effekten af den øgede hugst tildelt en moderat risiko.

I 2030 er det mere sandsynligt, at den forventede hugst er

realiseret.

Lav

Merudledning med lav risiko i alt

+2,8

Tabel 4.7

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Forventede ændringer i udledningerne 2021-2030 (mio. ton CO2e)

2030-udledningerne er i tabellen opgjort som et gennemsnit for årene 2029-2031, som bemærkningerne til klimaloven foreskriver.

De grønne felter, der enten er prikkede, skraverede eller udfyldte, svarer grafisk til søjlerne i figur 4.4 nedenfor.

Klimarådet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

120

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Moderat risiko

Høj risiko

Mio. ton CO e

Udledninger i 2021

(seneste statistikår)

Forventede stigninger

Forventede reduktioner

Fremskrevne 2030-udledninger

med uændret politik

70-procentsmålet

Figur 4.4

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Kortlægning af eksisterende politik og markedsudvikling fra 2021 til 2030

2030-målet skal opgøres som et treårigt gennemsnit over perioden 2029-2031. Derfor er 2030-udledningerne i tabellen opgjort

som et gennemsnit for årene 2029-2031.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder.

Klimarådet.

Grænsehandel

I afsnittet om 2025-målet er det beskrevet, hvordan fremskrivningen af

grænsehandel formentlig undervurderer udledningerne. Fremskrivningen er

formentlig også upræcis på længere sigt, men det er sværere at sige i hvilken

retning.

Frem mod 2030 er der mange ubekendte, og det er derfor sværere at vurdere,

om klimafremskrivningens skøn er skævt. Et eksempel på en ubekendt er, at

vejtransporten fra 2027 omfattes af EU’s kvotehandelssystem, og det er uvist,

hvordan det vil spille sammen med nationale afgifter i Tyskland.

Emissionsfaktorer for kulstofrige jorder

Som nævnt i boks 4.2 ventes emissionsfaktorerne for de kulstofrige jorder at

blive justeret i løbet af 2024. Det vil formodentlig føre til højere udledninger i

2030, men også i 2030-målets basisår, 1990. Klimarådet skønner med betydelig

usikkerhed, at justeringen kan føre til, at reduktionsbehovet i 2030 øges med

0,4 mio. ton CO

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

121

Kortlægning af ny politik og potentialer for

2030-målet

Siden klimafremskrivningen blev offentliggjort i april, er nye reduktionstiltag

kommet til. Tiltagene kommer både fra EU og fra Danmark.

EU-politik bidrager til 2030-målet

EU’s

Fit for 55-pakke

er i store træk vedtaget. Det er beskrevet nærmere i kapi-

tel 3. Mange af tiltagene kan bidrage direkte med reduktioner i Danmark, men

flere af dem er endnu ikke indregnet i klimafremskrivningen.

Klimarådet skønner, at de to EU-tiltag, som er nævnt i tabel 4.8, samlet set

kan reducere udledningerne med cirka 0,3 mio. ton i 2030. Beregningen er

foretaget med udgangspunkt i regeringens effektskøn for EU’s nye kvotehan-

delssystem for vejtransport og opvarmning af bygninger (ETS2) og inklusionen

af søfart i EU’s gældende kvotesystem (ETS1).

Nationale virkemidler reducerer også udledninger inden 2030

Nationalt er der vedtaget en aftale om grøn luftfart, som bidrager med redukti-

oner i 2030. Derudover har regeringen foreslået en forhøjelse af dieselafgiften

og tilskud til metanreducerende foder.

Tabel 4.8 giver et overblik over de vedtagne virkemidler og udspil, der indpla-

ceres på niveau A og B på Klimarådets konkretiseringsskala. Dertil kommer

regeringens annoncerede drivhusgasafgift i landbruget, der kategoriseres som

en strategi (niveau C).

Drivhusgasafgift skal sikre landbrugets reduktionsmål

Regeringen annoncerede i regeringsgrundlaget fra december 2022, at den

vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget. Afgiften skal sikre

opfyldelsen af land- og skovbrugssektorens reduktionsmål.

Målet er, at land-

og skovbrugssektorens udledninger i 2030 skal være 55-65 pct. mindre end i

1990.

Den nye opgørelse af arealet af kulstofrige jorder gør vejen til det mål en

del kortere.

I seneste klimafremskrivning var reduktionsbehovet for landbrugsmålets nedre

grænse 5,1 mio. ton CO

e, men med den nye opgørelse for kulstofrige jorder, og

hvis udspillet om metanreducerende foder indregnes, er det reduceret til 3,0 mio.

ton CO

e. Reduktionsbehovet for landbrugsmålets øvre grænse er 5,1 mio. ton.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

122

Sektor og initiativ

Reduktionseffekt

i 2030

Konkretisering

Risiko

Begrundelse for risikovurdering

Transport

Oprettelse af separat kvotehandels-

system i EU (ETS2) for vejtransport

og individuel opvarmning

Søfart omfattes af EU’s kvotehan-

delssystem

Forhøjelse af dieselafgift

0,43

Lav

Velkendt virkemiddel med dokumenteret reduktionsef-

fekt i det danske klimaregnskab.

Grøn luftfart

0,14

Moderat

Reduktionseffekten vil kræve en eliminering af samtlige

udledninger fra indenrigsluftfarten, hvilket kan vise sig

at være vanskeligt.

Landbrug og LULUCF

Tilskud til metanreducerende foder

til kvæg

0,10

Moderat

Reduktionseffekten af metanreducerende foder er

veldokumenteret, men frivillige ordninger i landbruget

har ofte ikke haft den forventede effekt.

Drivhusgasafgift på landbrug

3,00

Høj

Det er usandsynligt, at regeringens plan om en

drivhusgasafgift på landbruget kan realiseres, uden at

erhvervets konkurrenceevne forringes.

Sum, vedtagne virkemidler

Sum, i alt

0,53

4,06

0,11

Lav

0,28

Lav

Kvotehandelssystemet er et effektivt virkemiddel, og

regeringen har anvendt et konservativt skøn for prisen

i ETS2.

Kvotehandelssystemet er et effektivt virkemiddel.

Tabel 4.8

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilde:

Reduktionseffekt i 2030 af det seneste års vedtagne virkemidler, udspil og strategier (mio. ton CO2e)

Reduktionseffekten i 2030 er i tabellen opgjort som et gennemsnit for årene 2029-2031, som bemærkningerne til klimaloven foreskriver.

Tabellen inkluderer tiltag, som er vedtaget eller fremlagt siden fastlåsningen af den seneste klimafremskrivning. For

Klimastatus og

-fremskrivning 2023

er det den 1. januar 2023.

Klimarådet har nedjusteret regeringens effektskøn for forhøjelsen af dieselafgiften fra 0,5 til 0,43 mio. ton, fordi der vurderes at være

et overlap med indførelsen af ETS2.

De grønne og gule felter, der enten er prikkede, skraverede eller udfyldte, svarer grafisk til søjlerne i figur 4.5 nedenfor.

Klimarådet.

Afgift på landbruget kategoriseres som en strategi

Statusrapport 2023

kategoriserede Klimarådet regeringens udmelding om

en drivhusgasgift på landbruget som en strategi (C) på Klimarådets konkreti-

seringsskala. Det skyldtes blandt andet, at der med regeringsgrundlaget blev

knyttet en type af virkemiddel til potentialet.

Regeringen har endnu ikke lanceret et egentligt udspil. Derfor kategoriseres

drivhusgasafgiften på landbruget fortsat på strateginiveau (C).

Regeringen vil ikke forringe landbrugets konkurrenceevne

Regeringen understreger i regeringsgrundlaget, at drivhusgasafgiften på landbruget

skal udformes på en måde, så erhvervets konkurrenceevne ikke forringes. Det vil

man gøre ved at investere i den grønne omstilling af erhvervet og føre provenuet fra

afgiften tilbage til landbruget, så erhvervets grønne omstilling understøttes.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

123

En afgift vil uundgåeligt påvirke konkurrenceevnen

Formålet med en drivhusgasafgift på landbruget er at pålægge udledende landbrugs-

bedrifter en økonomisk belastning, så de får en tilskyndelse til at ændre adfærd i

en mere klimavenlig retning. En drivhusgasafgift i sig selv vil derfor uundgåeligt

forringe dansk landbrugs konkurrenceevne.

Det er muligt at mindske, men ikke eliminere afgiftens påvirkning på konkurren-

ceevnen ved hjælp af tilskud. Konkurrenceevnen vil for eksempel blive påvirket

mindre, hvis tilskyndelsen til reduktioner i højere grad sker med tilskud end med en

afgift. Men så længe der er et afgiftselement, er det næppe muligt at bevare konkur-

renceevnen intakt. I så fald kræver det tilskud, der overstiger omkostningerne for de

tiltag, der gives tilskud til, og det er formentlig i strid med EU’s statsstøtteregler.

Afgiften i landbruget har høj risiko på nuværende tidspunkt

Klimarådet vurderer, at det er særdeles usikkert, om regeringen kan realisere sin plan

om at indføre en drivhusgasafgift i landbruget og samtidig bevare landbrugets konkur-

renceevne. Med al sandsynlighed må regeringen gå på kompromis og enten acceptere

en vis forringelse af erhvervets konkurrenceevne eller lave en ren tilskudsmodel.

Regeringens strategi for indfrielse af land- og skovbrugssektorens reduktionsmål

vurderes derfor samlet set at være forbundet med høj risiko. Denne risikovurdering

kan naturligvis ændre sig, i det øjeblik hvor regeringen fremlægger et konkret udspil

til afgiften, som viser, hvordan regeringen konkret vil prioritere mellem de modstri-

dende hensyn, som Klimarådet her påpeger.

Landbrugsmålet er vejen til opfyldelse af 2030-målet

Figur 4.5 illustrerer det samlede billede for de nye tiltag, strategier, analyser og

potentialer. Figuren viser, at reduktionsbehovet for opfyldelse af 70-procentsmålet

er 2,6 mio. ton, når man tager udgangspunkt i klimafremskrivningen efter korrekti-

onen af udledningerne fra kulstofrige jorder samt indregning af de seneste vedtagne

virkemidler og udspil fra tabel 4.8. Sidste år manglede der 5,5 mio. ton, så vi er altså

kommet tættere på målet.

Opfyldelsen af landbrugsmålets nedre grænse på 55 pct. reduktion kræver en reduk-

tion på 3,0 mio. ton CO

e. Det betyder, at en opfyldelse af landbrugsmålet vil være

nok til indfrielse af 70-procentsmålet i 2030. Det er dog under forudsætning af, at den

allerede vedtagne politik også på andre områder leverer de forventede reduktioner.

Som beskrevet i det foregående afsnit er det ikke sikkert.

Regeringen har ikke præsenteret flere strategier (niveau C), der kan bidrage

yderligere til 70-procentsmålet. Den har dog i

Klimaprogram 2023

peget på

en række ekstra analyser af virkemidler (kategori D), som i alt kan bidrage med

yderlige reduktioner på cirka 1 mio. ton.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

124

Derudover peger regeringen på, at der er en lang række af tekniske potentialer

(niveau E) i forskellige sektorer, som kan reducere udledningerne med yderli-

gere 13,4 mio. ton CO

e. Regeringen har dog ikke anvist, hvilke virkemidler der

kan indfri disse potentialer.

De anviste potentialer på niveau D og E viser dog, at der er mulighed for at

iværksætte yderligere reduktionstiltag med effekt i 2030, hvis det for eksempel

skulle vise sig, at det ikke er muligt at finde de nødvendige reduktioner i land-

brugssektoren. Det vil dog i de fleste tilfælde være dyrere, end hvis reduktio-

nerne findes i landbruget.

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Moderat risiko

Høj risiko

Mio. ton CO e

70-procentsmålet

Reduktionsbehov

2,6 mio. ton CO e

Fremskrevne

2030-udledninger

med uændret politik

Vedtagnevirkemidler (A)

Strategier (C)

Analyser (D)

Udspil (B)

Tekniske

reduktionspotentialer (E)

Figur 4.5

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Kortlægning af ny klimapolitik og potentialer med effekt i 2030

2030-målet skal opgøres som et treårigt gennemsnit over perioden 2029-2031. Derfor er 2030-udledningerne i figuren opgjort

som et gennemsnit for årene 2029-2031.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder.

Klimarådet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

125

Samlet vurdering af anskueliggørelse af

2030-målet

Anskueliggørelse kræver en klar og realistisk plan

Klimarådet skal i henhold til klimaloven vurdere, om regeringens klimaindsats ansku-

eliggør, at 70-procentsmålet nås. Rådet foretager en samlet helhedsvurdering af dette

spørgsmål. Helhedsvurderingen tager udgangspunkt i kortlægningen af klimaindsat-

sen. Det gælder både kortlægningen af den eksisterende og den nye klimapolitik.

Der findes ikke en entydig målestok for, hvornår et mål er anskueliggjort, og vurde-

ringen af anskueliggørelse er derfor ikke sort/hvid. Derfor kan der være forskellige

opfattelser af dette spørgsmål. I Klimarådets forståelse kræver anskueliggørelse, at:

•

der foreligger en klar og konkret plan og proces fra regeringen for, hvordan den

forventer at opfylde målet.

planen indeholder en betydelig grad af politisk vedtagne virkemidler, hvor det

nødvendige omfang afhænger af tiden til målåret.

planen tager hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen muligvis ikke

lever op til deres forventende bidrag.

De ovenstående krav forsøger at opstille en forståelsesramme for vurderingen af

anskueliggørelse. Det ændrer dog ikke på, at der altid vil være gråzoner i forbindelse

med vurderingen.

Situationen er en anden end i 2023

Klimarådet vurderede i

Statusrapport 2023,

at regeringen på et overordnet plan

havde skitseret en vej til 70-procentsmålet. Rådet vurderede dog samtidig, at rege-

ringens klimaindsats ikke anskueliggjorde, at målet i 2030 nås.

Siden vurderingen i

Statusrapport 2023

er der sket en række ting på klimaområdet,

som er relevante for den samlede vurdering af anskueliggørelse. Her oplistes et udsnit

af de væsentligste ændringer siden seneste statusrapport:

•

Ny opgørelse af kulstofrige jorder.

Der er offentliggjort en ny kortlægning af

kulstofrige jorder i Danmark, som nedjusterer det samlede areal af disse jorder

væsentligt. De nye tal bringer i sig selv Danmark 2,0 mio. ton CO2e tættere på at

opfylde målet i 2030.

•

CCS-indsats.

I september 2023 indgik Folketingets partier

Aftale om styrkede

rammevilkår for CCS i Danmark,

som bidrager til at reducere risikoen forbundet

med implementeringen af storskala CCS-anlæg i Danmark.

•

Højere dieselafgift og metanreducerende foder.

Udspil til forhøjelse af die-

selafgiften og tilskud til metanreducerende foder til kvæg skønnes at kunne

reducere udledningen i 2030 med 0,5 mio. ton CO2e, når der tages højde for

overlap til EU-tiltag.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

126

Regeringens plan indeholder stadig betydelige risici

Regeringens initiativer det seneste år bidrager til at reducere risikoen på flere

af de områder, hvor Klimarådet ved sin seneste vurdering fremhævede et behov

for en ekstra indsats. Ovenstående tiltag ændrer dog ikke på, at der stadig er

betydelige risikoelementer i regeringens plan til at nå 2030-målet. Her skal især

fremhæves fire:

•

Risiko ved initiativer i landbrug.

Regeringen anfører i sit regeringsgrundlag,

at en drivhusgasafgift i landbruget ikke må føre til forringelse af erhvervets

konkurrenceevne. Det er særdeles usikkert, om regeringen kan realisere

sin plan om at indføre en drivhusgasafgift i landbruget uden at det forrin-

ger landbrugets konkurrenceevne. Samtidig er der betydelig risiko ved de

tilskudsdrevne initiativer, som allerede er sat i værk.

•

Risiko ved CCS.

Aftalen om styrkede rammevilkår for CCS bidrager til at

mindske risikoen forbundet med implementeringen. Ifølge regeringens tids-

plan skal der dog fanges 3,2 mio. ton CO2e fra 1. januar 2029. Opgørelsespe-

rioden for 70-procentsmålet starter 1. januar 2029 og dermed vil selv den

mindste forskydning i tidsplanen forhøje reduktionsbehovet for at opfylde

70-procentsmålet.

•

Risiko ved effekt af industriafgift.

Klimarådet vurderede i sin statusrapport

sidste år, at regeringens forventning om produktionsnedgang i CO2-inten-

sive brancher som følge af CO2-afgiften for industri syntes meget usikre.

Klimarådet har ikke fundet anledning til at ændre denne vurdering for 2030.

•

Emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

I løbet af 2024 opdateres emissi-

onsfaktorerne for de kulstofrige jorder. Klimarådet skønner, at det kan øge

reduktionsbehovet i 2030 med 0,4 mio. ton. Der er dog betydelig usikkerhed

om dette skøn.

Disse risikoelementer er særligt vigtige, da regeringen i sin planlægning ikke

sigter mod at reducere udledningerne med mere end 70 pct. i 2030. Der skal så-

ledes ikke gå meget galt, før målet ikke nås. Samtidig er vi kommet et år tættere

på målet, og jo tættere vi kommer på målet, jo sværere er det at nå at implemen-

tere nye tiltag.

Det er uklart, om genbesøg kan nå at rette kursen op

Regeringen planlægger en række genbesøg af centrale aftaler og regner med, at

der er tid til at rette kursen op, hvis reduktionerne ikke kommer i tide. Det er

fornuftigt at lægge genbesøg ind i sin planlægning, men mange af genbesøgene

risikerer at ligge for sent. Det gælder fx genbesøget af aftalen om CO

-afgiften i

industrien, der efter planen først kommer i 2026 og 2028.

Ligeledes er det for nuværende uklart, hvad regeringen har tænkt sig at gøre,

hvis genbesøgene viser, at reduktionsindsatsen halter.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

127

Opfyldelse af 2030-målet er ikke anskueliggjort

Samlet set er Klimarådets vurdering, at regeringens klimaindsats ikke anskue-

liggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Vurderingen af anskueliggørelse er som

nævnt ikke sort/hvid, og rådet anerkender, at vi er kommet tættere på målet

i forhold til sidste år. Men Klimarådet finder det afgørende, at der stadig er

betydelige risici på vejen mod målet. Regeringen må fremlægge og få vedtaget

yderligere tiltag, samt følge op på eksisterende tiltag, så klimaindsatsen samlet

giver en større sikkerhed for, at 2030-målet nås.

Tiltag kan begrænse risikoen for ikke at nå målet

Anskueliggørelse vil i Klimarådets optik kræve, at der i højere grad tages hånd

om de risici, der er nævnt i dette kapitel. Nedenfor opstilles tre værktøjer, som

regeringen kan tage i brug for at begrænse risikoen:

•

Fremrykning af genbesøg af aftaler.

Et forholdsvis simpelt tiltag vil være

at fremrykke de allerede planlagte genbesøg af tidligere aftaler. Det gælder

særligt CO2-afgiften for industrien. Her er der betydelig usikkerhed om,

hvorvidt afgiften er høj nok til at sikre de forventede CO2-reduktioner gen-

nem strukturelle effekter fra aftalen fra 2022.

•

Plan B med yderligere tiltag.

En anden mulighed er at lave en konkret plan

for alternative virkemidler, der kan iværksættes, hvis det viser sig, at den

vedtagne politik ikke er tilstrækkelig. Tæt på målåret kan der imidlertid være

få virkemidler at gribe til, som både har hurtig effekt, er en del af en klog og

langsigtet omstilling, og som er politisk acceptable. Det skal ses i lyset af, at

virksomheder og borgere ønsker forudsigelige rammer med tilhørende tid til

at omstille sig.

•

Opfyldelse af 2030-målet med en vis margin.

En tredje mulighed er at sigte

efter at reducere de forventede udledninger med mere end lige præcis 70

pct. Det kan kompensere for risikoen for, at de enkelte tiltag ikke når den

fulde forventede effekt. Denne tilgang vil sandsynligvis være forbundet med

en meromkostning på kort sigt, men det giver til gengæld bedre mulighed

for at tage nogle fornuftige virkemidler i brug, som giver borgere og virksom-

heder tid til at tilpasse sig, og som peger i den rigtige retning på lang sigt.

På nuværende tidspunkt opererer regeringen kun delvist med genbesøg af af-

taler, den har ikke annonceret en plan med alternative tiltag, og den sigter ikke

højere end 70 pct. Dermed er der stor risiko for, at målet ikke nås.

Risiko i klimapolitikken kan ikke elimineres, men bør håndteres

Klimapolitik vil altid være forbundet med en del usikkerhed og risiko. Det

skyldes, at politikken blandt andet handler om at bringe nye og uprøvede tekno-

logier i anvendelse. CCS er et eksempel på en ny teknologi, som endnu ikke er

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

128

afprøvet i stor skala. Derfor er det naturligt, at tidsplaner og omkostningsskøn

kan ændre sig løbende. Klimapolitik handler også om at give økonomiske incita-

menter til borgere og virksomheder om at bevæge sig i en klimavenlig retning,

men ofte er det svært at vide, om incitamenterne er tilstrækkelige.

Risikoen betyder dog ikke, at regeringen skal afholde sig fra at tilskynde til

udvikling, demonstration og anvendelse af nye teknologier. Den betyder heller

ikke, at regeringen skal afholde sig fra et bruge markedsbaserede regulerings-

instrumenter. Men regeringen bør tage hånd om risikoen, så man opnår en

rimelig sikkerhed for at nå sit mål.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

129

4.3 Status på Danmarks EU-forpligtelser

EU har de seneste år øget ambitionsniveauet på klimaområdet

markant, og det betyder, at Danmark har fået skærpet sine EU-for-

pligtelser. Danmark ser med den nuværende politik ud til ikke at

leve op til flere af forpligtelserne. Det gælder blandt andet EU’s

Ef-

fort Sharing Regulation,

hvor transport og landbrug står for langt

størstedelen af de danske udledninger. Der er behov for en hurtig

indsats i landbruget og potentielt også i transportsektoren, hvis

Danmark skal opfylde forpligtelsen.

EU stiller krav til Danmark

Danmark har en række internationale klima- og energiforpligtelser. I henhold

til klimaloven skal Klimarådet årligt gøre status for disse forpligtelser.

Danmarks nuværende bindende, internationale forpligtelser stammer hoved-

sageligt fra EU. EU’s medlemslande vedtog i slutningen af 2020 at skærpe EU’s

samlede klimamål fra 40 pct. til mindst 55 pct. drivhusgasreduktioner i 2030

relativt til 1990. Som opfølgning på målet udsendte Europa-Kommissionen i

sommeren 2021 et forslag til en ny og revideret EU-lovgivning, der viser vejen

til at nå det nye 55 pct. mål, den såkaldte

Fit for 55-pakke.

Størstedelen af pak-

ken er efterhånden vedtaget som beskrevet i kapitel 3.

Mindst tre forpligtelser kræver yderligere national indsats

Danmark har påtaget sig en række bindende forpligtelser på klima- og ener-

giområdet, som skal opfyldes gennem nationale initiativer, og som presser

Danmark til hurtig handling. Det drejer sig især om de forpligtelser, der er

opsummeret i tabel 4.9. Tabellen viser, at mindst tre forpligtelser ikke ser ud til

at blive opfyldt med den nuværende politik.

ESR- og LULUCF-forpligtelserne

Danmark skal reducere ESR-udledningerne med 50 pct.

EU’s

Effort Sharing Regulation

(ESR) omfatter udledningerne fra transport, land-

brug, individuel opvarmning med olie og gas, mindre industrier, affaldsdeponier og

spildevandsanlæg, F-gasser og en række mindre udledningskilder. EU skal samlet

set reducere udledningen i ESR-sektorerne med 40 pct. i 2030 i forhold til 2005, og

alle EU’s medlemslande er blevet tildelt en forpligtelse på mellem 10 og 50 pct.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

130

Forpligtelse vedrører

Drivhusgasudledning i

ESR-sektorerne*

Lagring af kulstof i jord

og skov

Forpligtelse

Stimål for 2021-2030 med slutpunkt for stien i 2030 på 50 pct.

reduktion i forhold til 2005

2021-2025: Kulstofbalancen må ikke forværres i forhold til et

beregnet, historisk referenceniveau.

2026-2029: Stimål med slutpunkt for stien i 2030 på en

reduktion på 0,4 mio. ton i forhold til det gennemsnitlige

nettooptag for 2016-18.

2030: Reduktion på 0,4 mio. ton i forhold til det gennemsnit-

lige nettooptag for 2016-2018.

Retsakt

EU,

Forordningen om

indsatsfordelingen,

2023

EU,

Forordningen om arealanven-

delse og skov,

2023

Opfyldelse

●

Energibesparelser

Nye årlige besparelser i perioden fra 2021-2030 på 0,8 pct.

stigende til 1,9 pct. af det gennemsnitlige, endelige energifor-

brug i perioden 2016-2018.

Reduktion af endeligt energiforbrug i 2030 med mindst 10,9

pct. sammenlignet med 2016-18.

Energiforbruget i den offentlige sektor skal årligt reduceres

med 1,9 pct. fra 2024 til 2030.

EU,

Direktiv om energieffektivitet,

2023

●

Andel af vedvarende

energi i forskellige

sektorer

55 pct. vedvarende energi i 2030 i det samlede energiforbrug.

14 pct. vedvarende energi i 2030 i transportsektoren.

Specifikt krav på 3,5 pct. avanceret biobrændstof i 2030.

Årlig stigning i VE-andelen i energiforbruget til opvarmning

og procesenergi (RES-H&C) på 1,1 pct.-point i perioden 2020-

2030 eller samlet VE-andel på mindst 60 pct.

EU,

Direktivet for vedvarende

energi,

2023

●

Energiforbrug i boliger og

bygninger

Reduktion af det primære energiforbrug i boliger på 16 pct. i

2030 og 20-22 pct. i 2035 i forhold til 2020.

Fastsættelse af minimumsgrænser for andre bygningers

energimæssige ydeevne i 2030 og 2033.

EU,

Direktivet om bygningers

energimæssige ydeevne,

2024

–

Tabel 4.9

Anm. 1:

Vurdering af Danmarks EU-forpligtelser

De enkelte forpligtelser er angivet med henholdsvis grøn, gul eller rød for at illustrere status for opfyldelsen af forpligtelsen. Grøn

indikerer, at forpligtelsen er opfyldt eller forventes opfyldt med allerede vedtagne virkemidler. Gul indikerer, at forpligtelsen kan

opfyldes, men at det kræver yderligere virkemidler. Rød betyder, at forpligtelsen ikke kan opfyldes. Bindestreg betyder, at Klimarå-

det ikke har været i stand til at foretage en vurdering.

*EU’s

Effort Sharing Regulation

(ESR) omfatter udledningen fra transport, landbrug, individuel opvarmning med olie og gas, min-

dre industrier, affaldsdeponier og spildevandsanlæg, F-gasser og en række mindre udledningskilder.

Klimarådet.

Anm. 2.:

Kilde:

Danmark er forpligtet til at reducere udledningerne i ESR-sektorerne med 50

pct. i 2030 i forhold til 2005 og har dermed det højeste mål sammen med Tysk-

land, Sverige, Luxembourg og Finland.

Reduktionsforpligtelsen er tidligere blevet kaldt forpligtelsen for ikke-kvote-

sektoren. EU har dog oprettet et nyt kvotehandelssystem (ETS2), som blandt

andet omfatter transporten. Derfor er det ikke længere retvisende at omtale

forpligtelsen som ikke-kvotesektoren. I denne rapport omtales forpligtelsen

derfor som ESR-forpligtelsen.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

131

Forpligtelsen er indrettet som et stimål

ESR-forpligtelsen er ikke udformet på samme måde som Danmarks 2025- og

2030-mål. Derimod er forpligtelsen udformet som stimål frem mod 2030.

Det vil sige, at Danmark får tildelt et antal udledningsrettigheder for hvert år i

perioden 2021-2030.

Udledningerne skal i princippet ligge under stimålet i samtlige år, men reelt

har Danmark mulighed for at flytte udledningsrettigheder mellem årene. På

den måde kan forpligtelsen reelt betragtes som et budgetmål for 2021-30, hvor

Danmarks samlede udledninger skal holde sig inden for et samlet budget over

perioden.

Vi opfylder ikke ESR-forpligtelsen med nuværende politik

Energistyrelsen skønnede i

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

at redukti-

onsbehovet for at opfylde ESR-forpligtelsen var 16,1 mio. ton CO

e for hele

perioden 2021-30. Siden da har der været flere initiativer i Danmark og i EU,

som kan give et direkte bidrag til reduktion af udledningen i ESR-sektorerne.

Det gælder regeringens udspil om forhøjelsen af dieselafgiften og tilskud til

metanreducerende foder, samt EU-aftalen om oprettelse af et nyt kvotesystem

(ETS2) for boligopvarmning, vejtransport og mindre industri.

Aftaler og udspil kan samlet set reducere udledningen med cirka 4,9 mio. ton

e over perioden fra 2021 til 2030. Det reducerer reduktionsbehovet til

cirka 11,2 mio. ton, som illustreret med den gule kurve i figur 4.6.

Mio. ton CO e

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Udledninger med nuværende politik

Udledningslo

Akkumuleret reduktionsbehov

Figur 4.6

Kilder:

Danmarks ESR-forpligtelse fra 2021 til 2030

Klimarådet, Energistyrelsen

og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

132

Figuren viser, at Danmark allerede i 2022 begyndte at udlede mere end det

tildelte budget, og at reduktionsbehovet stiger, i takt med at vi nærmer os 2030.

Det illustrerer, at det er nødvendigt med hurtige reduktioner, hvis ikke opga-

ven skal blive alt for stor i slutningen af perioden.

Det er uvist, om gaslækagen fra Østersøen skal medregnes

I efteråret 2022 indtraf flere eksplosioner på Nord Stream-gasledningerne i

Østersøen. Eksplosionerne medførte et læk af metan og samlet set en ekstra ud-

ledning på 8,4 mio. ton CO

e i 2022 fra Danmarks økonomiske zone.

Denne

merudledning skal i princippet medregnes i Danmarks ESR-udledninger for

2022. Der var ligeledes en gaslækage i Sveriges økonomiske zone.

Der er indledt en dialog mellem danske myndigheder, svenske myndigheder og

Europa-Kommissionen for at afklare, om Danmark og Sverige kan få en dispen-

sation. Klima-, energi- og forsyningsministeren har udtalt, at han ikke mener, at

den ekstra udledning skal medregnes i Danmarks regnskab.

Hvis den ekstra udledning medregnes i Danmarks regnskab, vil den formentlig

kun have en begrænset effekt på Danmarks reduktionsbehov. Det skyldes to

mekanismer:

at Danmark med flere udledninger i 2022 får adgang til brug af flere LU-

LUCF-kreditter i perioden 2021-25.

2. at udledningsloftet for 2026-29 er fastsat med udgangspunkt i udlednin-

gerne i perioden 2021-23. Dermed vil flere udledninger i 2022 give Danmark

et større tilladt budget i perioden 2026-29.

Klimarådets beregninger viser, at indregning af gaslækagen faktisk mindsker

Danmarks reduktionsbehov med 0,1 mio. ton CO

e over perioden. Resultatet er

dog følsomt over for antagelser om, hvor hurtigt forskellige tiltag indfases, og det

er ikke usandsynligt, at lækagen i stedet kan øge Danmarks reduktionsbehov. Un-

der alle omstændigheder ser gaslækagen ikke ud til ændre markant på Danmarks

samlede reduktionsbehov.

Klimarådet indregner på nuværende tidspunkt ikke gaslækagen fra Nordsøen i

Danmarks ESR-forpligtelse, da det umiddelbart virker sandsynligt, at Danmark

kan opnå en dispensation fra EU.

LULUCF-forordningen stiller krav til lagring af kulstof i jorder

og skov

Danmark er forpligtet af LULUCF-forordningen, som regulerer EU’s samlede

optag og lagring af kulstof i jorder og skov. EU har med denne forordning sat

som mål, at unionen skal nå op på et samlet nettooptag i jorder og skov på 310

mio. ton CO

e i 2030.

LULUCF- og ESR-forordningerne er tæt forbundne, og

derfor giver det mening at se dem i sammenhæng.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

133

Danmark er forpligtet til at nedbringe nettoudledningen i LULUCF-sektoren

til cirka 1,1 mio. ton CO

e i 2030. Heri er der korrigeret for den nye opgørelse

af kulstofrige jorder, som nævnes i boks 4.2. Forpligtelsen i 2030 fastsættes med

udgangspunkt i referenceperioden 2016-2018, hvor Danmark havde en betyde-

lig nettoudledning på 1,5 mio. ton CO

e om året.

Danmark skal i modsætning til mange andre lande ikke optage flere drivhus-

gasser, end vi udleder. Vi må altså stadig godt have en positiv nettoudledning i

2030. Lande med store skovområder som for eksempel Sverige og Finland havde

i referenceperioden et samlet optag og er derfor også forpligtede til at opnå et

samlet optag i 2030. Boks 4.5 giver en kort introduktion til LULUCF-sektoren

og reguleringen af den.

Danmark overholder LULUCF-forpligtelsen fra 2021 til 2025

LULUCF-forordningen deles op i tre perioder: 2021-2025, 2026-2029 og 2030.

Danmark opfylder forpligtelsen i LULUCF-sektoren i den første periode fra 2021-

2025. Klimarådet har beregnet, at Danmark vil opfylde målet med cirka 26 mio.

ton LULUCF-kreditter i overskud. De overskydende kreditter for denne periode

kan imidlertid ikke overføres til de to efterfølgende forpligtelsesperioder.

Danmark skal gøre mere på LULUCF fra 2026 til 2030

Danmark ser ikke ud til at opfylde LULUCF-forpligtelsen fra 2026 til 2029 med

den nuværende politik. Det samme gælder forpligtelsen i 2030. Den nye opgø-

relse af arealet af kulstofrige jorder nedjusterer både Danmarks LULUCF-ud-

ledninger, men også reduktionsforpligtelserne, som er baseret på de historiske

udledninger fra 2016 til 2018. Udledningerne fremadrettet nedjusteres dog mere

end de historiske. Derfor mindsker den nye opgørelse isoleret set Danmarks

reduktionsbehov med 3,2 mio. ton.

Det forventes dog, at emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder vil blive opju-

steret, hvilket formentlig vil øge reduktionsbehovet. Den forventede justering af

emissionsfaktorerne er beskrevet i boks 4.2 i afsnit 4.1.

Danmark vil med den nye opgørelse af arealet af kulstofrige jorder have et samlet

reduktionsbehov på cirka 6,9 mio. ton CO

e i perioden 2026-29 og cirka 1,1

mio. ton i 2030. Figur 4.7 illustrerer de to forpligtelser fra 2026 til 2030 samt

Danmarks opfyldelse af dem med den nuværende politik. Forpligtelsen for 2021

til 2025 er opgjort på en anden måde, og derfor er det ikke muligt at illustrere den

i figuren.

Forpligtelserne for perioden 2026-29 og for året 2030 skal overholdes hver for sig

uden mulighed for overførsel af over- eller underopfyldelse mellem perioderne.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

134

Boks 4.5 LULUCF-sektoren og EU’s regulering

LULUCF-sektoren omfatter nettoudledninger fra jorder og skove

Sektoren for arealanvendelse og skov kaldes LULUCF-sektoren. LULUCF står for

Land Use, Land

Use Change and Forestry

og omfatter kulstofoptag og -udledninger i landbrugsjorder, skove og

andre former for arealer.

Planter optager CO2 som led i fotosyntesen og lagrer det som kulstof i jord og i træer. Kulstoffet

kan omdannes til CO2 igen, når det brændes af som biomasse, når der opstår en naturlig forråd-

nelse, eller når kulstofrige jorder drænes.

Når planter optager CO2, reducerer de atmosfærens indhold af drivhusgasser og modvirker der-

med klimaforandringerne. Omvendt vil CO2-udledninger fra LULUCF-sektoren bidrage til klimafor-

andringer på linje med CO2-udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Danmark har som et af få EU-lande haft en udledning fra LULUCF-sektoren samlet set, hvor vi

altså har udledt mere CO2 fra jorder og skove, end der er blevet optaget. Det skyldes de betyde-

lige udledninger fra dræning af kulstofrige jorder, som ikke opvejes af optaget i de danske skove.

Principperne for LULUCF-sektoren ændres grundlæggende fra 2026

Frem til og med 2025 reguleres LULUCF-sektoren helt overordnet ved, at udledninger og optag

for seks forskellige LULUCF-kategorier sættes i forhold til seks forskellige referenceniveauer.

Forskellen mellem referenceniveauet og udledningerne i hver kategori kaldes kulstofbalancen.

Hvis der opnås en positiv saldo for de seks kulstofbalancer, når de lægges sammen, optjenes der

LULUCF-kreditter, som i begrænset omfang kan modregnes udledninger i ESR-forpligtelsen. Det

vil sige, at de overskydende LULUCF-kreditter kan bruges til at kompensere for udledningerne

fra blandt andet transport og landbrug. Hvis der derimod samlet set er tale om en forringelse af

kulstofbalancen, genereres der LULUCF-debets, som skal lægges oven i ESR-udledningerne.

Opgørelsesmetoden i LULUCF-sektoren har længe været uhensigtsmæssig. Der har fx været

betydelige problemer med at fastsætte retvisende referenceniveauer for eksisterende skove,

hvilket er en af de seks LULUCF-kategorier. For landbrugsjorder medførte referenceprincippet, at

der kunne optjenes kreditter, når udledninger fra kulstofrige jorder faldt på grund af den gradvise

og naturlige nedbrydning af jordernes kulstofpuljer, uden at man ellers gjorde noget for at våd-

lægge dem.

Fra 2026 er det aftalt at anvende en helt ny og mere simpel regulering. Her skal nettooptaget

for hele LULUCF-sektoren overholde et nationalt udledningsloft fra 2026 til 2029 og et separat

reduktionsmål for året 2030. På denne måde bliver LULUCF-sektorens udledninger og redukti-

onsforpligtelser opgjort nogenlunde ligesom udledningerne i alle andre sektorer.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

135

Mio. ton CO e

3,5

LULUCF-udledninger med

nuværende politik

2026-29-budge orpligtelse

2030-forpligtelse

2,5

3,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Figur 4.7

Anm.:

Kilder:

Danmarks LULUCF-forpligtelse fra 2026 til 2030

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye tal for arealet af kulstofrige jorder.

Klimarådet og Energistyrelsen.

Ændringen i reguleringsmetoden mellem perioderne 2021-25 og 2026-30

er central. Det er nemlig ikke en forventning om store fysiske ændringer i

Danmarks jorder og skove, der er skyld i, at Danmark forventes at gå fra en stor

overopfyldelse i perioden 2021-25 til at have et væsentligt reduktionsbehov i

perioden 2026-30. Det er derimod overvejende ændringerne i reguleringsme-

toden, som er årsagen til det ændrede billede. De ændrede reguleringsprincip-

per er beskrevet i boks 4.5.

Overskud kan flyttes mellem ESR- og LULUCF-forpligtelserne

LULUCF- og ESR-forpligtelserne kan i en vis udstrækning anskues som én for-

pligtelse. Det skyldes, at overskud i den ene forpligtelse kan bruges til at kompen-

sere for et underskud i den anden. Det er de såkaldte fleksibilitetsmekanismer,

som gør dette muligt. Boks 4.6 beskriver fleksibilitetsmekanismerne nærmere.

Danmark kommer ikke i problemer frem til 2025

Danmark forventes som nævnt at opfylde LULUCF-forpligtelsen for 2021-

25 med en stor margin på cirka 26 mio. ton CO

e. Det er dog kun muligt at

overføre maksimalt 7,3 mio. ton til ESR-forpligtelsen, mens det ikke er muligt

at overføre overskud til LULUCF-forpligtelsens øvrige perioder 2026-29 og

2030. Dette overskud betegnes som LULUCF-kreditter.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

136

Der er også den begrænsning, at LULUCF-kreditter i 2021-25 kun kan an-

vendes i det omfang, at der rent faktisk er et reduktionsbehov i ESR-sektoren i

perioden 2021-25. Hvis Danmarks ESR-udledninger i 2021-2025 bliver lavere

end forventet, kan Danmark derfor bruge tilsvarende færre LULUCF-kreditter.

Det betyder for eksempel, at en forhøjelse af dieselafgiften fra 2025, som

regeringen har foreslået, reelt først vil bidrage til EU-forpligtelserne fra 2026,

da en reduktion i 2025 blot giver Danmark mulighed for at benytte færre LU-

LUCF-kreditter.

Danmarks reduktionsbehov skønnes med den nuværende politik til 3,2 mio.

ton og dermed kan der kun benyttes 3,2 mio. LULUCF-kreditter.

ESR- og LULUCF-forpligtelserne analyseres under ét

ESR-forpligtelsen for 2021-30 og LULUCF-forpligtelsen for perioderne 2026-

29 og 2030 analyseres i resten af afsnittet som én forpligtelse med ét samlet

reduktionsbehov for hele perioden fra 2021 til 2030. LULUCF-forpligtelsen

for 2021-25 betragtes som en særskilt forpligtelse, da opfyldelsen af denne, i

modsætning til de andre, kendes med relativ stor sikkerhed.

Denne tilgang muliggør en samlet analyse af ESR- og LULUCF-forpligtelserne,

som både tager hensyn til de relevante begrænsninger for overførsel af over-

skud, men som samtidig er så simpel og intuitiv som muligt.

Reduktionsbehovet i ESR-sektoren skønnes til 11,2 mio. ton CO

e, når gaslæ-

kagen fra Nordsøen ikke indregnes, mens reduktionsbehovet i LULUCF-sek-

toren for 2026-30 skønnes til 8,0 mio. ton CO

e. Dermed skønner Klimarådet,

at der er tale om et samlet reduktionsbehov i ESR- og LULUCF-sektorerne på

cirka 19,1 mio. ton.

Øvrige fleksibilitetsmekanismer kan bidrage til opfyldelse

Der er andre muligheder for at anvende fleksibilitetsmekanismer end overførsel

af overskud mellem forpligtelser, når det tilbageværende reduktionsbehov på

19,1 mio. ton CO

e skal opfyldes.

Danmark har mulighed for at annullere kvoter fra det eksisterende kvotesy-

stem. Vi har på nuværende tidspunkt allerede bundet os til at annullere 4 mio.

kvoter. Tages der udgangspunkt i dette tal, mindskes reduktionsbehovet fra

19,1 til 11,9 mio. ton CO

e ved brug af LULUCF-kreditter (3,2 mio. ton CO

og kvoteannulleringer (4 mio. ton CO

e). Danmark har mulighed for at annul-

lere yderligere 4 mio. kvoter frem mod 2030, men regeringen har endnu ikke

besluttet, om denne mulighed skal udnyttes.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

137

Boks 4.6 Fleksibilitetsmekanismer til opfyldelse af ESR- og LULUCF-forpligtelserne

Når ESR- og LULUCF-forpligtelserne skal opfyldes, er der tre typer af fleksibilitetsmekanismer,

som kan tages i brug:

•

Overførsel af overskydende reduktioner.

Hvis Danmark har et overskud af reduktioner i

forhold til enten ESR- eller LULUCF-forpligtelserne, kan overskuddet overføres til den anden

forpligtelse, hvis der er et udestående reduktionsbehov.

Hvis Danmark overopfylder ESR-forpligtelsen, kan overskuddet overføres til LULUCF-forplig-

telsen i ubegrænset omfang. Der er heller ikke en begrænsning på, hvilken periode i LU-

LUCF-forpligtelsen overskuddet overføres til.

Hvis Danmark overopfylder LULUCF-forpligtelsen, genereres såkaldte LULUCF-kreditter, som

kan overføres til ESR-forpligtelsen. Men disse kreditter kan kun i begrænset omfang bru-

ges til at opfylde ESR-forpligtelsen. Danmark har maksimalt adgang til at modregne 7,3 mio.

LULUCF-kreditter i ESR-forpligtelsens udledninger i perioden 2021-2025 og en tilsvarende

mængde i perioden 2026-2030. Kreditter optjent i 2021-2025 kan kun bruges til at dække

underskud i ESR-forpligtelsen i samme periode, og kun hvis der samlet set er et reduktions-

behov i ESR-forpligtelsen i denne periode.

•

Kvoteannulleringer.

Danmark kan mindske reduktionsbehovet med op til 8 mio. ton CO2e

ved at annullere en tilsvarende mængde kvoter fra EU's eksisterende kvotesystem. Kvoterne

annulleres fra den pulje af kvoter, som Danmark alternativt kan sælge på auktion. Danmark

har allerede besluttet at annullere de første 4 mio. kvoter. Regeringen skal inden udgangen

af 2024 tage stilling til, om Danmark vil annullere 1,6 mio. flere kvoter, end vi allerede har gjort.

Beslutningen om de sidste 2,4 mio. kvoter skal tages inden udgangen af 2027.

•

Køb af udledningstilladelser i andre EU-lande.

Danmark har mulighed for at købe udlednings-

tilladelser fra andre landes forpligtelser i ESR-sektoren, hvis et andet land har et overskud af

reduktioner i forhold til sin egen forpligtelse.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

138

Opfyldelse af land- og skovbrugssektorens mål bidrager til

EU-forpligtelserne

Regeringen vil opfylde land- og skovbrugssektorens reduktionsmål med en drivhus-

gasafgift på landbruget. Det vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af EU-forpligtel-

serne, men vil ikke nødvendigvis være nok. Opfyldelsen af målet for land- og skov-

brugssektoren kræver en reduktion på 3,0 mio. ton CO

e i 2030, hvis regeringens

udspil om tilskud til metanreducerende foder indregnes.

Hvor meget opfyldelse af landbrugsmålet vil bidrage til opfyldelse af forpligtelserne,

afhænger i høj grad af, hvor hurtigt reduktionerne indfases. Som eksempel kan

nævnes, at et tiltag med en reduktionseffekt på 0,5 mio. ton årligt vil mindske redukti-

onsbehovet i ESR-sektoren akkumulereret set med 2,5 mio. ton, hvis det indfases fra

2026, mens det kun vil bidrage med 0,5 mio. ton, hvis det indfases fra 2030.

Tabel 4.10 giver overblikket over udregningen af reduktionsbehovet. Klimarådet har i

tabellen antaget, at de 3,0 mio. ton indfases eksponentielt frem mod 2030. Der ligger

flere nye teknologier i landbrugsaftalens udviklingsspor, og en eksponentiel indfasning

er en normal antagelse for nye teknologier.

Udtagning af kulstofrige jorder og andre

af aftalens tiltag tager desuden erfaringsmæssigt lang tid, da flere jordejere skal inddra-

ges og eventuelle nabo- og miljøproblemer skal løses, inden jorderne kan vådlægges.

Med en eksponentiel indfasningsprofil kan opfyldelse af landbrugsmålet bidrage med

en reduktion i ESR- og LULUCF-sektorerne på cirka 6,6 mio. ton CO

e over perioden

frem til 2030. Det vil nedbringe reduktionsbehovet i forhold til EU-forpligtelserne

til 5,3 mio. ton CO

e. Jo hurtigere reduktionerne sker, des mere vil de bidrage til at

opfylde forpligtelserne.

Det er i sidste ende et politisk valg, hvor hurtigt reduktionerne skal gennemføres. Det

vil formodentlig være muligt at gennemføre en indfasningsprofil, der bringer redukti-

onsbehovet fra 5,3 mio. ton ned under 4. Dermed vil kvoteannullering kunne lukke det

sidste hul.

Vi bør ikke satse på at købe andre landes udledningsrettigheder

Det resterende reduktionsbehov på cirka 5,3 mio. ton kan opfyldes ved at iværksætte

yderligere nationale reduktionstiltag. Det kunne for eksempel være en hurtig indfas-

ning af drivhusgasafgiften på landbrugsproduktionen eller højere afgifter i transport-

sektoren.

Danmark har også mulighed for at købe ekstra udledningsrettigheder fra andre lande.

Men der vil næppe være mange rettigheder at købe, og dem der sælges, kan vise sig at

blive presset højt op i pris. Det skyldes, at de fleste EU-lande, ligesom Danmark, skal

arbejde hårdt for at opfylde deres forpligtelser. Det viser en nylig rapport fra Det Euro-

pæiske Miljøagentur.

Klimarådet har ikke vurderet klimaeffekten af at købe udledningsrettigheder, men

alene på grund af den forventede pris er det ikke tilrådeligt at satse på denne mulighed

til at opfylde den danske forpligtelse.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

139

Mio. ton CO2e

ESR-sektoren (2021-2030)

LULUCF-sektoren (2026-2029)

LULUCF-sektoren (2030)

Samlet reduktionsbehov med vedtagne virkemidler

Bidrag fra fleksibilitetsmekanismer

LULUCF-kreditter (fra 2021-2025)

Besluttede kvoteannulleringer

Samlet reduktionsbehov før yderligere tiltag

Bidrag fra yderligere tiltag

Opfyldelse af land- og skovbrugssektorens reduktionsmål

Reduktionsbehov efter yderligere tiltag

Forpligtelse

268,1

3,1

0,6

Udledninger

279,2

10,8

2,1

Reduktionsbehov

11,2

6,9

1,1

19,1

-3,2

-4,0

11,9

-6,6

5,3

Tabel 4.10

Anm.:

Danmarks reduktionsbehov i ESR- og LULUCF-forpligtelserne

I beregningen af bidraget fra opfyldelsen af land- og skovbrugssektorens reduktionsmål er det antaget, at en overopfyldelse af

LULUCF-forpligtelsen i året 2030 kan overføres til ESR-forpligtelsen. Det fremgår dog ikke helt entydigt af forordningerne, om det

er den korrekte fortolkning, og Klimarådet har ikke været i stand til at få afklaret spørgsmålet på anden vis. Hvis det ikke er muligt

at overføre overskuddet, vil reduktionsbehovet i tabellen være cirka 0,8 mio. ton større.

Klimarådet og Energistyrelsen.

Kilder:

Kvoteannullering er en mulighed

Danmark kan som nævnt vælge at annullere op til 4 mio. kvoter yderligere som

led i at opfylde EU-forpligtelserne. Regeringen skal inden udgangen af 2024

tage stilling til, om Danmark vil annullere 1,6 mio. flere kvoter, end vi allerede

har gjort. Beslutningen om de sidste 2,4 mio. kvoter skal tages inden udgangen

af 2027.

Klimarådet har tidligere frarådet, at Danmark benytter kvoteannulleringer.

Rådets argument var dels, at klimaeffekten var meget usikker og først kom langt

ude i fremtiden, og dels at kvoteannulleringer ikke bidrager til at omstille det

danske samfund i retning af det langsigtede mål om klimaneutralitet.

Statusrapport 2023

skrev Klimarådet, at de seneste reformer af kvotemar-

kedet betyder, at klimaeffekten ved kvoteannulleringer vil komme tidligere,

end de ville før reformerne. Præmisserne for Klimarådets tidligere anbefaling

om ikke at annullere kvoter til opfyldelse af EU-forpligtelserne er således ikke

længere fuldt gældende.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

140

Der er argumenter både for og imod kvoteannullering

Med de seneste reformer af kvotemarkedet er der argumenter både for og imod

kvoteannullering. I tabel 4.11 sammenlignes muligheden for at annullere kvo-

ter med at iværksætte yderligere nationale tiltag. I tabellen er det antaget, at der

annulleres 4 mio. kvoter, som er det maksimalt tilladte, udover de 4 mio., som

Danmark allerede har annulleret.

De væsentligste argumenter for kvoteannullering er:

•

Pris.

Annullering af kvoter er formodentlig billigere end tilsvarende nationale

tiltag.

•

Forsikring.

Annullering af kvoter kan være en forsikring mod at skulle lave pa-

nikreduktioner i sidste øjeblik, hvis forpligtelsen bliver svær at nå. Hvis kvo-

teannullering skal fungere som forsikring, kræver det dog, at de annullerede

kvoter ikke tages i betragtning, når opfyldelsen af forpligtelsen planlægges.

De væsentligste argumenter imod kvoteannullering er:

•

Neutralisering.

Der er risiko for, at reduktionseffekten af kvoteannulleringen

neutraliseres ved en fremtidig revision af kvotesystemet, så annulleringen

ikke hjælper klimaet.

•

Foregangsland.

Annullering af kvoter kan harmonere dårligt med Danmarks

ambition om at være et grønt foregangsland.

Klimarådet forholder sig neutralt til muligheden for at annullere

kvoter

Der er valide argumenter for, at både yderligere nationale tiltag og kvoteannul-

lering kan være den bedste vej til opfyldelse af ESR- og LULUCF-forpligtel-

serne. Er det for eksempel vigtigst, at der er fuld sikkerhed for klimaeffekten,

eller at det er den billigste samfundsøkonomiske løsning? Det er i sidste ende en

politisk afvejning, hvilke argumenter der vejer tungest.

Klimarådet giver i denne rapport ikke en egentlig anbefaling i spørgsmålet om

kvoteannullering. I stedet har rådet belyst de væsentligste argumenter for og

imod kvoteannullering. Hvis man vælger ikke at annullere kvoter, er det dog

vigtigt at være bevidst om, at det øger behovet for hurtig og markant handling,

især i landbruget.

Reduktionsbehovet i ESR- og LULUCF-sektorerne er behæftet

med stor usikkerhed

Fremskrivningen af udledningerne i ESR- og LULUCF-sektoren er forbundet

med stor usikkerhed. Det gælder særligt i LULUCF-sektoren, hvor der flere

gange tidligere er set eksempler på, at fremskrivningen er ændret væsentligt fra

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

141

Nationalt tiltag på 4,0 mio. ton

Europæisk

reduktionseffekt

Forsinkelse

Umiddelbart er der ingen forsinkelse mellem tiltag og

effekt på udledninger.

4,0 mio. ton.

Annullering af 4,0 mio. kvoter

Cirka 30-50 pct. mere end de 4,0 mio. ton på grund af

reglerne for Markedsstabiliseringsreserven.*

På grund af et overskud af kvoter i kvotesystemet vil der

formentlig være en forsinkelse på flere år, før annullerin-

gen for alvor reducerer udledningerne.**

Samfundsøkonomisk

omkostning

Afhænger af tiltaget. Hvis man er villig til at acceptere en

væsentlig strukturel omstilling i landbruget, kan det po-

tentielt være relativt billigt. Hvis reduktionerne i stedet

skal findes i fx transportsektoren kan det blive meget

dyrere. Fx er skyggeprisen for yderligere reduktioner i

vejtransporten af regeringen beregnet til 3.400 kr.

Dog

skal besparelsen modregnes, hvis tiltaget alligevel skal

gennemføres senere.

Kvoteannullering koster kvoteprisen, som er steget

betragteligt de seneste år. Den ligger i skrivende stund

på ca. 600 kr. pr. ton og forventes at stige til 750 kr. frem

mod 2030.

Omkostning for staten

Det afhænger af tiltaget, om staten, borgere eller er-

hverv bærer den samfundsøkonomiske omkostning.

Omkostningen for staten er lig den samfundsøkonomi-

ske omkostning.

Der er risiko for, at Danmarks annullerede kvoter neu-

traliseres, når reglerne i kvotesystemet revideres igen

senere.***

Skal tages inden udgangen af 2024 for de første 1,6 mio.

ton. og inden udgangen af 2027 for de resterende 2,4

mio. ton.

Sikkerhed for klimaeffekt

Hvis tiltaget vedtages og implementeres fuldt ud, vil der

være stor sikkerhed for klimaeffekten. Men der vil være

en implementeringsrisiko for mange tiltag.

Tidspunkt for beslutning

Afhænger af tiltaget. Jo senere et tiltag implementeres,

jo mindre samlet effekt.

Tabel 4.11

Anm.1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Sammenligning af yderligere nationale tiltag og yderligere kvoteannulleringer

*Jf. beregninger i Klimarådets kvotemarkedsmodel. Den ekstra effekt skyldes, at annulleringen får markedet til at spare flere

kvoter op, hvoraf en del efterfølgende slettes i Markedsstabiliseringsreserven.

**Se Klimarådet,

Det oppustede CO2-kvotesystem,

2017, for forklaring af forsinkelseseffekten ved kvoteoverskud.

Se Europa-Kommissionen

for seneste opgørelse af det samlede kvoteoverskud.

***For uddybning af dette argument, se Klimarådet,

Det oppustede CO2-kvotesystem,

2017.

Klimarådet.

år til år, og at der har været uoverensstemmelser mellem fremskrivningerne og

de faktiske udledninger.

Som beskrevet i afsnit 4.1 er der en betydelig chance for, at skovenes fremtidige

-optag kan være større end forventet i klimafremskrivningen. I fremskriv-

ningen antages det, at mange af de gamle skove hugges ned for at lave træpro-

dukter. Hvis skovforvalterne forsætter med at hugge skovene i mindre grad end

forventet, kan det reducere reduktionsbehovet væsentligt over perioden 2021-

30. På den anden side forventes emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder at

blive opjusteret. Det kan påvirke reduktionsbehovet i den anden retning.

På transportområdet er der også usikkerheder, som kan påvirke reduktionsbe-

hovet betydeligt. På den ene side er udledningerne fra grænsehandlen poten-

tielt undervurderede. På den anden side vil udrulningen af elbiler formentlig gå

hurtigere end forventet i den nuværende klimafremskrivning.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

142

Energieffektiviseringsdirektivet

Der er behov for flere indsatser, hvis forpligtelser i energieffekti-

viseringsdirektivet skal opfyldes

EU’s direktiv om energieffektivitet har til formål at forbedre energieffektivite-

ten og reducere energiforbruget i EU’s medlemslande. Direktivet omfatter det

samlede energiforbrug og dækker derfor forskellige sektorer som el- og fjern-

varme, industri, bygninger og transport. I marts 2023 blev der indgået en aftale

om revision af direktivet, som hæver ambitionsniveauet væsentligt.

Direktivet indeholder en bindende forpligtelse for hele EU om, at det endelige

energiforbrug i 2030 skal reduceres med 11,7 pct. forhold til EU’s referen-

ce-scenarie for 2030. Det betyder, at det samlede energiforbrug i EU skal

nedbringes til 763 mio. ton olieækvivalenter i 2030.

Dertil indeholder direktivet et vejledende mål om, at også EU’s primære ener-

giforbrug tilsvarende skal nedbringes med 11,7 pct. Forskellen på endeligt og

primært energiforbrug er, at endeligt energiforbrug udtrykker energiforbruget

leveret til slutbrugerne, mens primært energiforbrug udtrykker det samlede

energiforbrug, inklusive energitabet i forbindelse med udvinding, raffinering og

konvertering.

Danmark er underlagt tre bindende forpligtelser i direktivet, som der i dette

afsnit gøres status på:

•

Energispareforpligtelsen.

Medlemslandene skal opnå årlige besparelser i

det endelige energiforbrug på 0,8 pct. fra 2021 til 2023, 1,3 pct. fra 2024 til

2025, 1,5 pct. fra 2026 til 2027 og 1,9 pct. fra 2028 til 2030.

•

Bidrag til EU’s overordnede energieffektiviseringsmål.

Medlemslandene

skal give et tilstrækkeligt bidrag til EU’s overordnede energieffektivise-

ringsmål. Ifølge en formel fra Europa-Kommissionen skal Danmark reducere

sit endelige energiforbrug med mindst 10,9 pct. i forhold til 2016-18 for at

levere et tilstrækkeligt bidrag.

•

Mål for den offentlige sektors energiforbrug.

Hvert medlemsland skal sikre,

at energiforbruget i den offentlige sektor årligt reduceres med 1,9 pct. i

perioden 2024 til 2030.

Energieffektiviseringsdirektivet indeholder dertil en række vejledende mål

og øvrige indsatser. Disse behandles ikke nærmere i afsnittet, som alene ser på

bindende forpligtelser for Danmark.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

143

2021

Nødvendige nye årlige energibesparelser

ift. endeligt energiforbrug 2017-19 (pct.)

Akkumulerede besparelser (PJ)

0,8

2022

0,8

2023

0,8

2024

1,3

2025

1,3

2026

1,5

2027

1,5

2028

1,9

2029

1,9

2030

1,9

122

170

230

302

385

Tabel 4.12

Kilder:

Danmarks energispareforpligtelse

Europa-Kommissionen

og Klimarådet.

Danmark skal spare 385 PJ frem mod 2030

Energispareforpligtelsen forpligter Danmark til årligt at opnå nye energibespa-

relser. Forpligtelsen beregnes som en andel af det endelige energiforbrug i pe-

rioden 2017 til 2019. Tabel 4.12 viser, hvor store energibesparelser Danmark

skal opnå i de enkelte år frem til 2030.

Den seneste udvikling peger på for få energibesparelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggjorde i maj 2021 en opgø-

relse, der viste, at man på daværende tidspunkt forventede at opnå en akkumu-

leret besparelse på 346 PJ over perioden 2021-30.

Tallet er således lidt mindre

end forpligtelsen på de 385 PJ, som er angivet i tabel 4.12.

Den såkaldte erhvervspulje var ifølge opgørelsen kilde til 191,5 PJ ud af den

samlede besparelse på 346 PJ. Puljen forventedes dermed at bidrage med mere

end halvdelen af de samlede besparelser. Det har imidlertid vist sig, at udbeta-

lingen fra erhvervspuljen har været mindre end forventet i opgørelsen fra 2021.

Her var forventningen, at der samlet set ville være en samlet udbetaling på cirka

1,2 mia. kr. i 2021 og 2022. Men reelt har der kun været en samlet udbetaling

på knap 0,4 mia. kr.

Klimarådet har fået lavet en analyse, der viser, hvor meget den mindre udbe-

taling fra erhvervspuljen kan betyde for energispareforpligtelsen.

Hvis det

forudsættes, at der i 2023 og 2024 også er en mindre udbetaling fra erhvervs-

puljen, kan det reducere Danmarks forventede akkumulerede energibesparelse

til ca. 270 PJ i 2030. Det giver således et reduktionsbehov på cirka 115 PJ.

Der kan være mange andre ting, som påvirker energispareforpligtelsen i den

ene eller den anden retning. Klimarådet har ikke lavet en detaljeret opdate-

ret opgørelse af de forventede energibesparelser. Dog tyder meget på, at der

kan være behov for en del flere energibesparelsestiltag, hvis forpligtelsen skal

opfyldes.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

144

Kommissionen fastsætter hvert lands bidrag

EU’s medlemslande skal fastsætte nationale energieffektivitetsbidrag med henblik

på i fællesskab at nå EU’s overordnede energieffektivitetsmål. Medlemslandene

kan fastsætte deres bidrag på baggrund af en formel udarbejdet af Europa-Kom-

missionen eller selv vælge fastsættelsesmetoden, som dog skal resultere i et bidrag,

der maksimalt kan være 2,5 pct. lavere, end hvis formlen var blevet anvendt.

Kommissionen vurderer, om medlemsstaternes samlede bidrag som minimum

svarer til EU’s overordnede bindende mål. Hvis Kommissionen konkluderer,

at bidragene er utilstrækkelige, forelægger den hver medlemsstat et korrigeret

vejledende nationalt energieffektivitetsbidrag.

Danmark skal reducere det endelige energiforbrug med 10,9 pct.

Danmark skal ifølge Kommissionens formel reducere det endelige energiforbrug

med 10,9 pct. Det svarer til, at energiforbruget skal reduceres til 574 PJ.

Klima-

status og -fremskrivning 2023

forventer regeringen, at Danmark vil reducere det

endelige energiforbrug til 552 PJ i 2030. Det vil sige, at energiforbruget ser ud til

at blive reduceret tilstrækkeligt til, at Danmark lever op til forpligtelsen.

Energiforbruget i den offentlige sektor skal reduceres med

1,9 pct. årligt

Danmark skal ifølge energieffektiviseringsdirektivet reducere energiforbruget i

den offentlige sektor med 1,9 pct. årligt fra 2024 til 2030. I

Klimastatus og -frem-

skrivning 2023

forventer regeringen dog, at energiforbruget i offentlig service vil

stige med 0,9 pct. i gennemsnit om året i perioden 2024 til 2030.

Afgrænsningen af den offentlige sektor i energieffektiviseringsdirektivet svarer

ikke en-til-en til posten offentlig service i klimafremskrivningen. Den forventede

udvikling indikerer dog, at der kan være behov for en væsentlig merindsats i den

offentlige sektor, hvis forpligtelsen skal opfyldes.

Direktivet for vedvarende energi

Danmark har tilstrækkeligt med vedvarende energi

EU’s reviderede direktiv for vedvarende energi sætter som mål, at andelen af

vedvarende energi i energiforbruget skal være mindst 42,5 pct. i 2030 for EU som

helhed. Denne målsætning er ikke udmøntet i specifikke nationale forpligtelser. I

stedet skal medlemsstaterne redegøre for, at deres bidrag til det fælles EU-mål er

tilstrækkeligt ambitiøst. Hvis EU samlet set ikke ser ud til at nå målet, er det Kom-

missionens opgave, med udgangspunkt i forskellige parametre, at vurdere, hvilke

medlemslande der ikke bidrager nok til det fælles mål og anmode disse lande om

at gøre mere.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

145

Danmarks andel af vedvarende energi skal følge et minimumsspor for stig-

ningen mellem forpligtelsen for 2020, der for Danmark er en andel på 30 pct.,

og bidraget til det fælles EU-mål i 2030. Et tilstrækkeligt bidrag fra Danmark

forventes at være cirka 55 pct. i 2030. På den baggrund skal Danmark opnå en

andel af vedvarende energi på 35 pct. i 2022, 43 pct. i 2025 og 48 pct. i 2027.

Danmark forventes med

Klimastatus og -fremskrivning 2023

at opnå en andel

af vedvarende energi på 46 pct. i 2022, 53 pct. i 2025, 59 pct. i 2027 og 71 pct.

i 2030. Danmark ser dermed ud til at levere et tilstrækkeligt bidrag til EU’s

overordnede mål.

Der er nok vedvarende energi i transporten…

Direktivet for vedvarende energi fastsætter et forpligtende nationalt mål om

enten en andel af vedvarende energi i transportsektorens energiforbrug på

mindst 29 pct. i 2030 eller en reduktion på 14,5 pct. af CO

-intensiteten i trans-

porten. Landene kan selv vælge, hvilken af de to grænser de vil opfylde.

Danmark forventes med

Klimastatus og -fremskrivning 2023

at opnå en andel af

vedvarende energi i transporten på 41 pct. i 2030. Forpligtelsen ser dermed ud

til at blive opfyldt.

Der er derudover angivet forpligtelser for forbruget af avancerede biobrænd-

stoffer. Disse skal mindst udgøre 1 pct. i 2025 og 5,5 pct. i 2030 af transport-

sektorens energiforbrug. I det reviderede direktiv er der indsat en mulighed

for medlemsstaterne til at medregne al biogas indført i gasnettet, uanset om

biogassen er brugt til opvarmning, industri eller brændstof i transporten.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets foreløbige vurdering, at Dan-

mark vil kunne efterleve forpligtelsen om avancerede biobrændstoffer i trans-

portsektoren i 2025 og 2030 som følge af muligheden for at medtælle indføring

af biogas i gasnettet.

Klimarådet er umiddelbart enige i den vurdering.

… og i opvarmningen

Direktivet for vedvarende energi angiver en forpligtende årlig forhøjelse af

andelen af vedvarende energi i energiforbruget til opvarmning og køling på 0,8

procentpoint i perioden 2021-25 og 1,1 procentpoint i perioden 2026-30. Dog

halveres forpligtelsen til en årlig forhøjelse ved en andel af vedvarende energi på

mere end 50 pct. og bortfalder ved en andel på mere end 60 pct.

Danmarks andel af vedvarende energi i energiforbruget til opvarmning og

køling forventes med

Klimastatus og -fremskrivning 2023

at stige fra 51 pct. i

2020 til 77 pct. i 2030. I de år, hvor andelen forventes at være under 60 pct.,

forventes den årlige stigningstakt at være mere end 1,1 procentpoint, hvormed

forpligtelserne forventes at blive opfyldt.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

146

Bygningsdirektivet

I EU’s bygningsdirektiv stilles der krav til medlemslandene vedrørende energi-

renovering af 1) bygninger, som anvendes til boligformål, og 2) bygninger, som

anvendes til andre formål.

Energiforbruget skal reduceres i boliger i Danmark

De centrale krav til boliger er, at det primære energiforbrug pr. kvadratmeter

for boligmassen som helhed skal reduceres med 16 pct. i 2030 og med 20-22

pct. i 2035 i forhold til energiforbruget i 2020 og at mindst 55 pct. af denne

reduktion opnås gennem renovering af boliger med de dårligste energimærker.

Andre bygninger med de laveste energimærker skal løftes

For øvrige bygninger fastsættes to grænser for det beregnede energibehov til

opvarmning (i kWh pr. kvadratmeter). Den første grænse kaldes 16-procents-

grænsen, og udregnes som det energibehov, som 16 pct. af bygningsbestanden

i 2020 ligger over. Den anden grænse kaldes 26-procentsgrænsen, og udreg-

nes tilsvarende. Kravet er, at der i 2030 ikke må være nogle bygninger med et

beregnet energibehov, der er højere end 16-procentsgrænsen, og at der i 2033

ikke må være nogle bygninger med et beregnet energibehov, som er højere end

26-procentsgrænsen. Der er dog en række muligheder for at undtage bygninger.

Klimarådet har ikke på nuværende tidspunkt været i stand til at vurdere udsig-

terne til at opfylde disse forpligtelser, men opfordrer regeringen til fremlægge

en status herfor.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

147

4.4 Vurdering af de langsigtede

forpligtelser

Danmark har et langsigtet mål om klimaneutralitet i 2050. Regerin-

gen har en ambition om at fremrykke målet til 2045 og at opnå 110

pct. reduktion i 2050. Regeringen har endnu ikke fremlagt en plan

for det langsigtede klimamål, men der er behov for en fremsynet

indsats, hvis klimamålene skal nås. EU’s klimaregulering kan hjælpe

Danmark godt på vej. Der er dog formodentlig behov for en større

dansk indsats i særligt land- og skovbrugssektoren.

Klimaloven kræver klimaneutralitet i 2050

Den nuværende klimalov fastsætter nationale reduktionsmål for 2025, 2030 og

2050. Det langsigtede mål er, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund se-

nest i 2050. Ifølge klimaloven skal regeringen mindst hvert femte år fastsætte et nyt

klimamål med et tiårigt perspektiv. I 2025 skal der senest sættes et mål for 2035.

Regeringen vil fremrykke målet

I regeringsgrundlaget foreslår regeringen at fremrykke målet om klimaneutrali-

tet fra 2050 til 2045 og sætte et mål om 110 pct. reduktion i 2050. Sidstnævnte

kaldes også et klimapositivt samfund, hvilket vil sige, at der optages flere driv-

husgasser, end der udledes. Tabel 4.13 viser de nuværende mål og regeringens

foreslåede mål.

Det nye 110-procentsmål kræver yderligere negative udledninger på 8 mio. ton

e sammenlignet med målet om klimaneutralitet. Det viser tabellen.

2025

Grundlag

Klimamål (reduktion ift. 1990, pct.)

Klimamål (udledningsniveau i målår, mio. ton CO2e)

50-54

39-36

2030

Klimaloven

2050

2045

2050

Regeringsgrundlaget

100

110

-8

Tabel 4.13

Kilder:

Danmarks nationale mål om reduktion af drivhusgasudledninger

Klimarådet, Energistyrelsen

og Regeringen.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

148

Klimafremskrivningen forudsiger 70 pct. reduktion i 2035

Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning 2023

fremskriver Danmarks

drivhusgasudledninger frem til 2035. Derfor er det svært at sige noget håndfast

om, hvor langt Danmark er fra at opnå målet om klimaneutralitet.

Fremskrivningen forventer, at Danmarks udledninger uden yderligere tiltag vil

være reduceret med cirka 70 pct. i 2035, når der justeres for den nye opgørelse

af kulstofrige jorder. Dermed er der stadig et godt stykke vej til klimaneutrali-

tet. Helt konkret skal udledningerne nedbringes med yderligere 23 mio. ton.

2025- og 2030-målene er skridt på vejen mod klimaneutralitet

Danmarks kortsigtede mål for 2025 og 2030 udgør vigtige skridt mod opnåel-

sen af det langsigtede mål om klimaneutralitet. Opfyldes disse kortsigtede mål

ikke, indebærer det en risiko for realiseringen af de langsigtede mål. Det vil også

være en risiko, hvis de kortsigtede mål er baseret på kortsigtede løsninger, der

ikke bidrager afgørende til udviklingen af et klimaneutralt samfund.

Fordi der er behov for løsninger, der peger mod klimaneutralitet på lang sigt,

er det vigtigt, at der indføres en drivhusgasafgift på landbruget, samt at der

løbende foretages genbesøg af aftalen om en CO

-afgift for industrien, så det sik-

res, at afgiftsniveauet er tilstrækkeligt højt til at drive den nødvendige udvikling.

EU’s klimaregulering kan hjælpe Danmark godt på vej

EU har som den danske klimalov et mål om klimaneutralitet i 2050. Det bety-

der, at EU må formodes at indføre den nødvendige regulering, der sikrer, at

unionen som helhed når sit mål. I de sektorer, hvor der udstedes kvoter, vil der

næppe være kvoter tilbage i 2050. Det gælder energiforsyningen, industrien

og vejtransporten. Med de nuværende regler udstedes den sidste kvote i ETS1

omkring 2040 og omkring 2045 i ETS2. Danmark behøver derfor umiddelbart

ikke selv at gøre noget på disse områder.

Men selv om EU som helhed bliver klimaneutral i 2050, kan der godt være

enkeltlande, der ikke bliver det. Et kvalificeret gæt er, at lande med meget

landbrug vil fortsætte med at have positive nettoudledninger, der kompenseres

af lande med negative udledninger. Sidstnævnte kunne oplagt være lande med

meget skov. Danmark vil i 2050 formodentlig stadig have en betydelig land-

brugssektor, og derfor kan vi være et af de lande, der står tilbage med positive

udledninger, hvis vi udelukkende baserer os på EU’s regulering og forpligtelser.

Det er endnu uvist, hvordan EU fremadrettet vil regulere landbrugs- og skov-

sektoren. Bliver det med nationale forpligtelser, som kræver national regu-

lering for at blive opfyldt, eller med fælleseuropæisk regulering i form af fx et

kvotesystem, som kapitel 3 nævner som en mulighed?

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

149

110 pct. i 2050 kræver ekstraordinær dansk indsats

Arbejdsdelingen mellem europæisk og national klimapolitik er i skred i disse år,

hvor pendulet svinger mod europæisk regulering. Men som nævnt ovenfor, kan

det nuværende danske mål om klimaneutralitet potentielt kræve danske tiltag,

der går længere end de europæiske.

Hvis Danmark fremrykker sit mål om klimaneutralitet og indfører et mål på

110 pct. i 2050, forstærkes denne konklusion. Så vil Danmark ikke kunne nøjes

med den europæiske regulering. Helt konkret vil det formodentlig være nød-

vendigt med betydelig støtte til negative udledninger for at optage de ekstra 8

mio. ton, det kræver at gå fra klimaneutralitet til 110 pct.

Kvotehandelssystemet kan blive klimaneutralt i 2040’erne

EU’s eksisterende kvotehandelssystem (ETS1) er i 2024 blevet udvidet, så det

udover energi, industri og luftfart også omfatter udledninger fra søfart, mens

der fra 2027 oprettes et nyt kvotehandelssystem (ETS2), som kommer til at

omfatte vejtransporten, individuel opvarmning og dele af industrien, som tidli-

gere var undtaget ETS1.

Mere end halvdelen af Danmarks udledninger forventes med de nye udvidelser

at være omfattet af EU’s kvotehandelssystem i 2027, når ETS2 træder i kraft.

Det er primært udledningerne fra landbrug og LULUCF, som ikke vil være

omfattet.

Som nævnt ovenfor bliver de sidste kvoter udstedt i midten af 2040’erne, og

kvotehandelssystemet vil derfor drive de danske udledninger i de kvoteomfat-

tede sektorer mod nul. EU’s kvotehandelssystem kan således give et markant

bidrag til målet om et klimaneutralt Danmark.

Landbruget er også det store udestående i EU

Land- og skovbrugssektorerne er de eneste større sektorer, som ikke er omfat-

tet af EU’s kvotehandelssystem eller anden effektiv klimaregulering. Ligesom

i Danmark er en af de største udfordringer for opfyldelse af de langsigtede kli-

mamål derfor at få vedtaget en effektiv regulering af udledningerne fra landbrug

og skov.

Da kvotehandelssystemet langt hen ad vejen vil drive de kvoteomfattede sek-

torer mod klimaneutralitet, bør fokus for Danmarks langsigtede klimapolitik

særligt være på de udledninger, som ikke er omfattet af en effektiv regulering

fra EU. Det vil primært sige land- og skovbrugssektorerne.

Det er derfor vigtigt for de langsigtede klimamål, ligesom for 2030-målet, at der

bliver vedtaget en effektiv og tilstrækkeligt høj drivhusgasafgift på landbruget.

Kommissionen undersøger dog også muligheden for at oprette et nyt kvotesy-

stem for landbruget. Hvis det føres ud i livet, kan det gøre Danmarks udfor-

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

150

dring i landbruget mindre. Et kvotesystem for landbruget har dog umiddelbart

lange udsigter. Danmark når derfor bedst sine forpligtelser ved at gå forrest og

implementere en afgift på udledningerne i landbruget. Perspektiverne for en

europæisk regulering af landbruget er uddybet i kapitel 3.

Klimarådet kommer med analyse af de langsigtede klimamål

De gældende klimamål for 2025 og 2030 samt det kommende klimamål for

2035 er alle skridt på vejen mod det langsigtede mål om klimaneutralitet.

Klimarådet kommer senere på året med en analyse af perspektiverne for det

langsigtede mål om klimaneutralitet samt regeringens ambition om at øge målet

i 2050 til 110 pct. Analysen skal danne baggrund for en efterfølgende analyse,

der skal rådgive regeringen om fastsættelsen af det kommende 2035-mål.

4 Status for danske klimamål og -forpligtelser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

Anbefalinger til

klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

154

Det handler kapitlet om

Klimapolitikken skal både rette sig frem mod 2030…

Dansk klimapolitik skal rette sig mod en række forskellige målsætninger frem mod 2030. Danmark

har nationale klimamål for 2025 og 2030, og samtidig er Danmark underlagt forpligtelser fra EU.

Kapitel 4 har givet en status på, hvordan det går med at nå målene, mens dette kapitel giver

Klimarådets anbefalinger til klimapolitikkens vigtigste prioriteter i forhold til at nå målene.

Klimarådet peger på behovet for at understøtte klimapolitikken med monitorering og implemen-

tering af allerede vedtagne tiltag, regulering af landbrugets udledninger og regulering af trans-

portens udledninger for at komme i mål frem mod 2030.

Implementering og

monitorering

Regulering af landbruget

Regulering af transporten

Figur 5.1

Vigtige klimapolitiske fokusområder til at nå klimamålene frem mod 2030

… og have et bredere og længere perspektiv

Dansk klimapolitik skal også rette sig mod det længere perspektiv. På længere sigt skal Danmark

være et klimaneutralt og formentlig senere hen et klimapositivt samfund, hvor vi samlet set opta-

ger mere CO2e, end vi udleder. Det er en enorm udfordring, der allerede nu skal planlægges efter.

Danmark har en ambition om at være et foregangsland på klimaområdet, og vi har mange mulig-

heder for at mindske udledningerne af drivhusgasser, også uden for Danmarks grænser. Derfor

skal klimapolitikken rette sig mod et bredere og mere globalt perspektiv.

Klimarådet peger på behovet for at reducere klimaaftrykket fra danskernes forbrug, begrænse

brugen af biomasse, styrke de globale rammer og udbygge med vind- og solenergi. Det er vigtige

prioriteter i klimapolitikken i et bredere og længere perspektiv.

Globale rammer

Klimabelastende forbrug

Biomasse og arealer

Udbygning af grøn strøm

Figur 5.2

Vigtige klimapolitiske fokusområder i et bredere og længere perspektiv

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

155

Kapitlets konklusioner

Politik til at nå klimamålene frem mod 2030

→

Implementering og monitorering.

Følgende understøttende tiltag skal styrke monitorering og implementering

af allerede vedtagne tiltag:

•

CO2-afgiften i industrien bør genbesøges snarest, så det sikres, at den fører til de forventede reduktioner.

Datagrundlaget for opgørelsen af Danmarks LULUCF-udledninger bør gøres mere robust for at reducere

usikkerhederne i opgørelsen.

•

Regeringen bør overveje at igangsætte yderligere uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag for at

sikre arbejdskraft og kompetencer til omstillingen.

•

Der bør formuleres en konkret strategi for at styrke danskernes accept af og opbakning til arbejdet med at

løse klimaudfordringen.

→

Regulering af landbruget.

En drivhusgasafgift på udledningerne fra produktionen skal være drivkrafteni den

grønne omstilling af landbruget både før og efter 2030. Den bør indføres hurtigst muligt og ikke forsinkes af

grønne trepartsmøder. Kompenserende tiltag kan understøtte omstillingen, men de bør ikke fryse landbruget

fast i sin nuværende struktur. Frivillige ordninger bør automatisk følges op af mere håndfaste instrumenter.

→

Regulering af transporten.

Regeringen har foreslået at hæve afgiften på diesel med 50 øre pr. liter. Men

afgiften bør hæves yderligere med cirka 40 øre, så det danske afgiftsniveau kommer på linje med det tyske.

Regeringen bør desuden have et øget fokus på at nedbringe antallet af benzin- og dieseldrevne person-, vare-

og lastbiler ved at fremme en større elandel i nysalget. Regulering, der sikrer transparens og konkurrence på

markedet for opladning af elbiler, vil kunne bidrage til dette.

Politik med bredere og længere perspektiv

→

Globale rammer.

Den globale klimaindsats bør styrkes ved at gøre den globale dimension tydeligere i klima-

loven. I forlængelse af dette bør der sættes et mål for den internationale transport og pejlemærker for det

forbrugsbaserede klimaaftryk, klimaaftrykket fra offentlige indkøb og finansiel klimastøtte til udviklingslande.

→

Klimabelastende forbrug.

Der bør udarbejdes en strategi for at fremme klimavenlig adfærd. Strategien skal

rette sig mod adfærd på tværs af forbrugsgrupper, herunder fødevareforbruget. Klimaaftrykket fra danskernes

fødevareforbrug bør sænkes ved at servere klimavenlig mad i offentlige køkkener. Derudover bør regeringen

arbejde for at lægge afgifter på særligt klimabelastende varer. Her er det naturligt at starte med fødevarerne.

→

Biomasse og arealer.

Der bør udarbejdes en strategi for Danmarks forbrug af biomasse, og der bør sikres mere

retvisende incitamenter til brug og produktion af biomasse, så de afspejler den reelle klimabelastning.

→

Udbygning af grøn strøm.

Udbygningen af elnettet og sol- og vindenergi skal øges og bør ikke bremses af

bekymringer for elforsyningssikkerheden, som godt kan sikres med en høj andel af vind- og solenergi. Men

udfordringer skal håndteres rettidigt. Det omfatter blandt andet, at energimyndighederne sikrer, at der er øget

fleksibilitet i elsystemet via ellagre, fleksibelt elforbrug og regulerbar elproduktionskapacitet.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

156

5.1 Sammenhæng mellem mål og

klimapolitik

Danmarks klimapolitik skal opfylde mange forskellige målsætnin-

ger. Politikken skal sikre, at vi når vores nationale mål og EU-for-

pligtelser på den korte bane, at den rette kurs er sat mod den

langsigtede omstilling, og at vi bidrager til at reducere udlednin-

gerne uden for Danmarks grænser. Samtidig skal klimapolitikken

prøve at finde den rette balance mellem de mange hensyn, som

klimaloven nævner. Klimarådets anbefalinger forsøger at komme

bredt rundt og balancere de forskellige hensyn.

Klimarådet giver anbefalinger på syv vigtige fokusområder

Klimapolitikken skal reducere udledningerne af drivhusgasser. I det korte og

nære perspektiv skal politikken sikre, at Danmark når sine klimamål i 2025 og

2030 og opfylder de danske forpligtelser over for EU. I et længere og bredere

perspektiv skal politikken sætte kursen mod klimaneutralitet og formentlig

klimapositivitet og understøtte, at Danmark kan bidrage til at reducere udled-

ningerne uden for landets grænser.

I denne rapport giver Klimarådet anbefalinger inden for syv vigtige fokusom-

råder i klimapolitikken. Områderne er vist i figur 5.3 og har hver deres hoved-

fokus. Nogle områder er især rettet mod de kortsigtede mål, mens andre har et

mere langsigtet og internationalt perspektiv.

Klimarådet peger med sine anbefalinger på de vigtigste elementer, som klima-

politikken bør tage hånd om i den nærmeste fremtid. Anbefalingerne skal dog

ikke ses som en udtømmende liste, og der kan være andre tiltag på områder,

som Klimarådet endnu ikke har undersøgt. Rådet analyserer løbende nye områ-

der i klimapolitikken og udvider dermed hele tiden puljen af anbefalinger.

Anbefalingerne i dette kapitel udspringer hovedsageligt af de analyser, som

Klimarådet løbende udarbejder. Her gives overordnede begrundelser for an-

befalingerne. Dybere argumentation og mere detaljeret analyse kan findes i de

bagvedliggende analyser på Klimarådets hjemmeside.

Anbefalingerne dækker over fire typer indsatser

For at skabe større sikkerhed i planerne for at nå målene er der behov for tiltag

på tværs af fire former for indsatser:

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

157

Klimapolitiske målsætninger

Målsætninger frem mod 2030

Nationale klimamål (2025 og 2030)

Det længere og bredere perspektiv

Langsigtet omstilling

EU-forpligtelser

Globale udledninger

Implementering og monitorering

(afsnit 5.2)

Globale rammer

(afsnit 5.5)

Klimabelastende forbrug

(afsnit 5.6)

Regulering af landbruget

(afsnit 5.3)

Biomasse og arealer

(afsnit 5.7)

Udbygning af grøn strøm

(afsnit 5.8)

Regulering af transporten

(afsnit 5.4)

Vigtige fokusområder i klimapolitikken

Figur 5.3

Anm.:

Kilde:

Sammenhæng mellem målsætninger og vigtige fokusområder i klimapolitikken

De klimapolitiske fokusområder er placeret under de klimapolitiske målsætninger, som tiltagene primært adresserer. Tiltagene kan

dog også have effekt på andre målsætninger.

Klimarådet.

•

Planlægning og mål.

Forløberen for egentlige klimatiltag er typisk grundig

planlægning i form af strategier og retningsangivelse i form af mål og pejle-

mærker. Derfor gives en række anbefalinger til strategier, mål og pejlemær-

ker i afsnit 5.5-5.8.

•

Nye reduktionstiltag.

Der mangler stadig nye tiltag, der kan nedbringe de

danske udledninger yderligere for at nå målene. Det gælder særligt for

målene frem mod 2030. Sådanne tiltag er typisk afgifter, tilskud og forskel-

lige krav, regler og interventioner. Klimarådet anbefaler i afsnit 5.3-5.4 nye

tiltag og skærpet regulering frem mod 2030 og i afsnit 5.6-5.7 nye tiltag og

skærpet regulering i et bredere perspektiv.

•

Implementering.

Denne dimension handler om at sikre, at den politik, der al-

lerede er vedtaget, også får den ønskede effekt. Barrierer skal ryddes af ve-

jen, og de risici, der er identificeret i kapitel 4, skal minimeres. Afsnit 5.2 og

5.3 giver anbefalinger til, hvordan implementeringsindsatsen kan skærpes.

•

Monitorering og data.

Effekterne af klimapolitikken skal monitoreres lø-

bende for at identificere, om politikken har den forventede effekt. Afsnit 5.2

giver anbefalinger til, hvordan der sikres et godt datagrundlag for monitore-

ring, og hvordan politiske aftaler løbende skal genbesøges.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

158

Boks 5.1 Klimarådets anbefalinger og de danske klimamål og -forpligtelser

Klimaindsatsen i Danmark skal sikre, at Danmark opfylder sine klimamål og -forpligtelser. Det er

vanskeligt at skabe fuld sikkerhed for, at målene nås. Fremtiden vil altid være usikker, og det gæl-

der i særdeleshed de forhold, der bestemmer omfanget af drivhusgasudledninger. Usikkerheden

knytter sig blandt andet til de årlige variationer i vejret, den økonomiske aktivitet og effekten af

nye politiske tiltag. Derfor skal klimaindsatsen tage højde for disse usikkerheder og så vidt muligt

sørge for at mindske risikoen for, at målet ikke nås. I kapitel 4 vurderes risikoen at være høj for

nogle klimatiltag.

2025-målet

Kapitel 4 konkluderede, at Danmark står til at opfylde 2025-målets nedre grænse på 50 pct. med

1,2 mio. ton CO2e, men at der stadig vil mangle 1,9 mio. ton CO2e til den øvre grænse på 54 pct.

Selv om målet sandsynligvis nås, er der er dog stadig en vis risiko for, at det ikke sker. Skal sikker-

heden for at nå målet øges, er der behov for yderligere reduktioner. Klimarådet anbefaler blandt

andet at forbedre chancerne for at nå 2025-målet ved at hæve dieselafgiften yderligere, ligesom

at hurtigere beslutninger på landbrugsområdet har en mulighed for at bidrage til målet. Vinduet

for at gennemføre ny politik, der kan påvirke målet, er dog ved at lukke.

2030-målet

Reduktionsbehovet for at nå de 70 pct. reduktion i 2030 er på nuværende tidspunkt 2,6 mio.

ton CO2e, når regeringens seneste udspil indregnes. Dette behov skal primært dækkes ved at

finde reduktioner i landbruget gennem blandt andet en drivhusgasafgift på udledningerne fra

landbrugsproduktionen, som Klimarådet anbefaler i afsnit 5.3. Herudover er det vigtigt, at imple-

menteringsindsatsen sikrer, at de reduktioner, der forventes fra allerede vedtagen politik, rent

faktisk kommer til at ske. Selv med disse elementer er det dog svært helt at fjerne risikoen for, at

2030-målet ikke nås. Det skyldes blandt andet, at regeringens planer for at nå målet indeholder

betydelige mængder CCS, og med en ny teknologi som denne er der altid risiko for forsinkelser

og komplikationer. Men ved at budgettere med en overopfyldelse, kan risikoen begrænses.

ESR- og LULUCF-forpligtelserne

EU-forpligtelserne på ESR- og LULUCF-områderne hænger tæt sammen og kan betragtes under

ét. Kapitel 4 vurderer, at der udestår et samlet reduktionsbehov på 11,9 mio. ton CO2e over peri-

oden fra i dag til 2030. Dette behov kan potentielt dækkes, hvis Danmark opfylder sit nationale

2030-mål, som skitseret i regeringens planer. Det kræver dog, at reduktionerne gennemføres

hurtigt. De kan ikke udskydes til sidste del af årtiet. Sandsynligheden for at opfylde forpligtel-

serne kan øges, hvis Danmark vælger at annullere kvoter for op til 4 mio. ton CO2. Kvoteannulle-

ring er dog ikke gratis eller et sikkert instrument med garanteret klimaeffekt.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

159

Klimapolitikken skal flugte med samfundshensyn

Klimapolitikken kan indrettes på et utal af måder, og ifølge klimaloven skal klima-

indsatsen ske under hensyntagen til en række guidende principper. Klimarådets

anbefalinger kan derfor potentielt spænde bredt.

Klimapolitikken og rådets anbefalinger til politikken skal så vidt muligt tage højde

for de øvrige samfundsmæssige hensyn, hvad enten disse drejer sig om økonomi,

velfærd, miljø eller andre vigtige hensyn. Mange af disse hensyn er allerede om-

fattet af klimalovens guidende principper, men der findes også relevante hensyn,

der ikke nævnes eksplicit i klimaloven. Det gælder fx på miljø- og naturområdet.

De mange hensyn peger ofte i forskellige retninger, og der vil derfor ofte være

behov for afvejninger, prioriteringer og kompromisser i klimapolitikken. Det er

også afspejlet i Klimarådets anbefalinger. Anbefalingerne er formuleret med en

hensigt om at flugte med tre overordnede hovedområder:

•

Samfundsværdi.

Klimapolitikken skal skabe mest mulig værdi for samfundet

eller have de lavest mulige omkostninger.

Fair omstilling.

Klimapolitikken skal opfattes som rimelig og acceptabel bredt

i befolkningen, når det gælder fx økonomisk fordeling, anerkendelse og de

politiske processer.

•

Global effekt.

Klimapolitikken skal have en reel effekt på de globale udledninger.

Nedenfor diskuteres konsekvenserne af Klimarådets samlede anbefalinger for

hvert hovedområde. Figur 5.4 illustrerer, hvilke samfundsmæssige hensyn der

kan være relevante under hvert hovedområde.

Samfundsmæssige hensyn

Samfundsværdi

Den langsigtede grønne omstilling

Natur og biodiversitet

Miljø og sundhed

Omkostningse fektivitet

Erhvervsliv og konkurrenceevne

Sunde o fentlige ﬁnanser

Forsyningssikkerhed

Stærkt velfærdssamfund

Beskæ igelse

Social balance

Sammenhængskra

Begrænset kulstoﬂækage

Foregangsland

Menneskerettigheder

Global e fekt

Fair omstilling

Figur 5.4

Kilde:

De samfundsmæssige hensyns tre hovedområder i klimapolitikken

Klimarådet.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

160

Samfundsværdi

Det er vigtigt, hvad der giver værdi for samfundet

Dette hovedområde skal forstås meget bredt som et mål for alt det, der giver

værdi for samfundet. Ud over traditionelle økonomiske målestokke indeholder

det også ting som naturværdier, miljø, biodiversitet, sundhed, forsyningssik-

kerhed og lignende. Mange samfundsmæssige hensyn og guidende principper

falder ind under denne overskrift, som vist i figur 5.4.

Det er samfundsøkonomisk billigt at omstille landbruget

Klimarådets anbefalinger har stort fokus på landbruget, som beskrevet i afsnit

5.3. Det skyldes især, at der i landbruget findes samfundsøkonomisk billige

reduktioner til at nå de danske klimamål.

Dette er særligt tilfældet i sammen-

ligning med, hvad det koster samfundet at reducere udledningerne fx i trans-

porten, som er beskrevet i afsnit 5.4. Uden skærpet regulering vil landbruget i

fremtiden stå for størstedelen af Danmarks drivhusgasudledninger.

Reduktionerne i landbruget er endnu billigere for samfundet, når man tager an-

dre miljøhensyn i betragtning, hvor landbruget i dag har en negativ påvirkning.

Fx kan arealer, der ikke længere dyrkes, i stedet bidrage til natur og vandmiljø,

hvilket også er værdifuldt for samfundet.

Afgifter er billigere for samfundet end tilskud

Klimarådet har et tilbagevendende fokus på afgifter som klimainstrument, hvil-

ket skyldes det samfundsøkonomiske hensyn om omkostningseffektivitet.

Afgifter tilskynder alle former for reduktion af udledningerne, der enten kan

ske gennem teknisk omstilling eller strukturel omstilling. Omvendt understøt-

ter tilskud typisk kun de afgrænsede tiltag, der gives tilskud til. Derfor giver

afgifter som hovedregel en lavere regning for samfundet som helhed. Samtidig

bidrager afgifter positivt til statsfinanserne. Tilskud gør det modsatte, fordi

de skal finansieres, og det er i sig selv ofte omkostningsfuldt. Tilskud kan dog

bidrage til at udbrede nye, grønne teknologier, og denne større udbredelse kan

bidrage til at skubbe til innovation.

Rettidig klimaindsats gør regningen for samfundet mindre

Det er vigtigt, at klimaindsatsen sættes i gang i god tid, så sidste-sekunds-tiltag

undgås. Sådanne tiltag giver typisk dyrere reduktioner end nødvendigt. Det

skyldes, at mulighedsrummet for nye og effektive tiltag indskrænkes, når målåret

nærmer sig. Derfor har Klimarådet i både afsnit 5.2 og 5.3 fokus på at få imple-

menteringsindsatsen op i gear og på at få genbesøgt de politiske aftaler i tide.

På den måde kan nye tiltag nå at blive vedtaget, hvis de eksisterende tiltag viser

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

161

sig ikke at have den forventede effekt. Samlet set vil det mindske regningen for

samfundet.

Det er også vigtigt at planlægge i god tid. Nogle klimatiltag tager nemlig tid, før de

kan føres ud i samfundet og er understøttende for den langsigtede omstilling. Det

gælder fx udbygning med vedvarende energi, som behandles i afsnit 5.8.

Fair omstilling

Følgevirkningerne af omstillingen skal opleves som fair

Den grønne omstilling bliver en stor opgave for det danske samfund, og opgaven

løses ikke uden at få konsekvenser for nogen. Visse varer kan blive dyrere, man

skal måske indstille sig på at skulle have nyt job, eller skatterne kan stige for at

finansiere de grønne teknologier.

Spørgsmålet er, om disse omkostninger er ulige fordelt, hvad end det drejer sig om

fordelingen på tværs af indkomstgrupper, geografi eller generationer. Og er der en

opfattelse i befolkningen af, at fordelingen er urimelig? Skal der være bred opbak-

ning til klimaindsatsen, er der behov for, at befolkningen oplever, at byrderne ved

den grønne omstilling bæres af de forskellige dele af samfundet på rimelig vis. Det

berøres i afsnit 5.2 om accept og fair omstilling.

Omstillingen af landbruget kan påvirke sammenhængskraften

Klimarådets anbefalinger til regulering af landbruget i afsnit 5.3 kan føre til bety-

delige omvæltninger i erhvervet. Det kan få følger for mange af de mennesker, der i

dag arbejder i erhvervet, hvad enten det er nye muligheder eller mistede job. Sam-

tidig kan det forstærkede klimafokus på landbruget også forstærke debatten om, at

det er landet og ikke byerne, der bærer hovedbyrden af den grønne omstilling.

Klimaindsatsen i landbruget har således potentiale til at påvirke sammenhængs-

kraften i Danmark. Det skal dog ses i lyset af, at landbruget kun står for en ganske

lille del af den samlede beskæftigelse. Dertil kommer, at man med kompenserende

tiltag kan lette den økonomiske byrde for landbrugserhvervet.

Skånes landbruget, ryger regningen til resten af samfundet

Politisk kan udfordringen ved en afgift på udledninger fra landbrugsproduktionen

løses ved at flytte regningen for landbrugets omstilling fra landbrugserhvervet til

alle danske skatteydere. En sådan forskydning er dog ikke uden omkostninger. Tre

ting taler imod, at regningen sendes videre:

•

Dyrt med tilskud.

Det kan vise sig både dyrere og sværere at få gennemført

de nødvendige reduktioner, hvis reguleringen i højere grad baseres på tilskud

frem for afgifter.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

162

•

Andre sektorer betaler.

Derudover vil andre dele af samfundet skulle betale

regningen, hvis landbruget ikke omstiller i tilstrækkelig grad, fordi andre

sektorer så skal reducere deres udledninger endnu mere, for at de danske

klimamål nås.

•

Ikke et foregangsland.

Endelig vil Danmark ikke kunne vise sig som fore-

gangsland, der ellers kunne vise vejen for andre lande ved at lave en om-

kostningseffektiv grøn omstilling af landbruget.

Det skal kunne betale sig at leve klimavenligt

Klimarådet anbefaler også afgifter på andre områder, blandt andet en højere

afgift på diesel og en afgift på klimabelastende varer, i henholdsvis afsnit 5.4 og

5.6. Disse afgifter vil naturligt ramme visse borgere hårdere end andre. Der er

dog tale om afgifter, man som borger kan undgå ved at ændre forbrugsmønstre.

Animalske fødevarer fx kan erstattes med vegetabilske eller mindre klimabela-

stende produkter. Det er generelt et fornuftigt princip, at det skal være dyrere

at belaste klimaet og billigere at leve klimarigtigt. Det er netop formålet med

sådanne afgifter.

Forbrugerne kan kompenseres for ekstra omkostninger

Det er muligt at give tilskyndelse til ændret adfærd og samtidig kompensere de

grupper i samfundet, der rammes hårdest af afgifterne. Eksempelvis kan man

give en grøn check til de lavindkomstgrupper, hvor forbruget af fx dagligva-

rer udgør en stor del af det samlede budget. Et andet eksempel er, at man kan

kompensere ejere af dieselbiler for stigende priser på diesel, som det beskrives

i kapitel 5.4. Det kan gøres ved at sænke den halvårlige udligningsafgift, som

dieselbilejerne allerede betaler fast.

Global effekt

Dansk klimaindsats har positive og negative globale aftryk

Formålet med dansk klimapolitik er i sidste ende, at de globale udledninger

reduceres. Derfor er det vigtigt, at politikerne ikke kun har de nationale briller

på i politikudviklingen.

Klimapolitikken bør undgå såkaldt lækage, hvor danske klimatiltag blot flytter

udledningerne til udlandet. Internt i EU begrænses lækageproblematikken af,

at alle landene har reduktionsmål og er underlagt fælles kvotehandelssystemer.

Danskerne er medansvarlige for betydelige udledninger i udlandet gennem vores

forbrug, når vi fx importerer varer fra USA og Kina eller flyver på ferie til Thai-

land. Disse udledninger bør den danske klimapolitik også adressere. Det er en af

konklusionerne i Klimarådets analyse

Danmarks globale klimindsats,

som opsum-

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

163

meres i afsnit 5.5. Også derfor bør Danmark tilskynde til positiv påvirkning af

andre lande i form af fx teknologisk innovation, der kan overføres til andre lande,

og i form af inspiration, når Danmark lykkes med at optræde som foregangsland.

Globalt fokus er vigtigt

Klimarådets anbefalinger i denne rapport har et betydeligt globalt fokus. I afsnit

5.5 diskuteres rammerne for en styrket global klimaindsats. I afsnit 5.6 bliver

anbefalingen om afgifter på klimabelastende varer behandlet. Sådanne afgifter vil

også ramme importerede varer og dermed have en effekt på danskerens klima-

aftryk i udlandet. Afsnit 5.7 handler om det danske forbrug af biomasse, som med-

fører betydelige udledninger i udlandet.

Risiko for lækage er ikke nok til at friholde landbruget

Klimarådet anbefaler en skærpet dansk klimaregulering af landbrugsprodukti-

onen, hvilket uddybes i afsnit 5.3. Når danske fødevarer bliver dyrere sammen-

lignet med udlandets kan det i sidste ende lede til lækage. Lækage betyder, at

produktion og udledninger flytter over grænsen.

Det er vigtigt at udforme reguleringen, så lækagen minimeres. Risikoen for lækage

er dog ikke et stærkt argument for helt at friholde landbruget for regulering. Gør

man det, bliver det unødigt dyrt for samfundet som helhed at nå klimamålene.

Risikoen for lækage mindskes desuden, i takt med at der også må føres strammere

klimapolitik i andre lande. I EU betyder medlemslandenes forpligtelser eksempel-

vis, at de vil blive nødt til at stramme klimapolitikken fremover, og at lækageeffek-

ten til disse lande ophæves af yderligere klimatiltag i de samme lande.

Danmark vil være et foregangsland på klimaområdet

Danmark vil gerne være et foregangsland på klimaområdet, og mange af Klima-

rådets anbefalinger skal ses som forslag til den ambition. I Klimarådets optik har

Danmark gode forudsætninger for at blive et foregangsland på fx fødevareom-

rådet, men det kræver en større omlægning af både landbrugsproduktionen og

danskernes forbrugsvaner. Reguleringen kan med fordel understøtte en sådan

omlægning, hvilket beskrives i afsnit 5.3 og 5.6.

I afsnit 5.4, 5.5 og 5.7 beskrives andre måder, Klimarådet anbefaler, at Danmark

skal være et foregangsland på. Det handler om at styrke den globale klimaindsats

ved fx at sætte et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk. Samtidig skal

det nuværende store biomasseforbrug på sigt nedbringes, det globale klimaaspekt

skal have en mere fremtrædende rolle i klimaloven og i regeringens strategier, og

i vejtransporten skal det sikres, at danske afgifter på diesel ikke ligger markant

under nabolandenes.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

164

5.2 Implementering og monitorering

Der er efterhånden vedtaget meget klimapolitik med virkning frem

mod 2030. Derfor er det vigtigt, at politikken i dag rent faktisk fører

til reduktioner af udledningerne, og at der derfor er fokus på im-

plementering og monitorering. For at understøtte reduktionsind-

satsen anbefaler Klimarådet, at CO2-afgiften i industrien genbesø-

ges hurtigere end aftalt, og at der sikres et forbedret datagrundlag

i LULUCF-sektoren. Sideløbende bør der sikres tilstrækkelig ar-

bejdskraft og kompetencer og laves en strategi for at styrke dan-

skernes accept af og opbakning til den grønne omstilling.

Dette bør ske på området:

→

Genbesøg af CO2-afgift i industrien.

Der er usikkerhed om, hvorvidt CO2-afgiften for

industrien er høj nok til at sikre den forventede produktionsnedgang i særligt udle-

dende sektorer. Derfor bør CO2-afgiften snarest muligt genbesøges med henblik på at

overveje en højere afgift.

→

Robust datagrundlag.

Datagrundlaget for opgørelse af Danmarks LULUCF-udlednin-

ger bør gøres mere robust og bør opdateres for at reducere usikkerhederne.

→

Tilstrækkelig arbejdskraft og kompetencer.

Regeringen bør overveje at igangsætte

yderligere uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som kan øge udbuddet af

den rette arbejdskraft og lette den enkelte arbejdstagers overgang fra en jobfunktion

til en anden.

→

Strategi for danskernes accept og opbakning.

Der bør formuleres en konkret strategi

for at styrke danskernes accept af og opbakning til arbejdet med at løse klimaud-

fordringen og de politiske tiltag, man vil gennemføre, med henblik på at opfylde

Danmarks internationale forpligtelser og målene i klimaloven.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

165

Der skal være øget fokus på, at reduktionerne realiseres

Dette afsnit ser på understøttende fokusområder. Overordnet set skal klima-

indsatsen understøttes både af monitorerings- og implementeringsindsatser.

Monitorering handler om at følge med i, om de indgåede politiske aftaler har

den forventede effekt. I dette afsnit peges på en monitoreringsindsats i form af

sikring af tilstrækkeligt datagrundlag og undersøgelse af effekterne af CO

-af-

giften i industrien.

Implementering er et begreb, som ofte bruges i klimadebatten som en vigtig

forudsætning for at nå vores klimamål. Ordet kan tillægges forskellige betyd-

ninger. Klimarådet forstår implementering bredt, som noget der foregår på

flere niveauer i samfundet, og som består af flere faser på den anden side af en

politisk aftale.

Implementering sker i tre faser

Politiske ambitioner og strategier resulterer i politiske aftaler på klimaområdet

i Danmark eller i EU, hvor der er nogle forventninger til effekten af aftalerne.

Herefter kan implementering siges at bestå af tre faser:

Lovgivning.

De politiske aftaler oversættes til lovgivning og konkrete politi-

kinstrumenter.

Barrierer fjernes.

Der kan være forskellige grunde til, at reduktionerne ikke

realiseres ude i samfundet. Barrierer herfor identificeres og fjernes.

Ændringer i samfundet.

De konkrete politikinstrumenter fører til reelle

reduktioner i samfundet.

Der kan vise sig at være barrierer eller overvurderede forventninger på vejen

mod at opnå de reduktioner, som i sidste ende er formålet med klimapolitikken.

Det kan fx være, at de økonomiske incitamenter ikke er kraftige nok, at ramme-

vilkårene er utilstrækkelige eller uigennemskuelige, at der ikke er tilstrækkelig

infrastruktur og arbejdskraft, eller at der ikke er lokal opbakning til konkrete

anlæg. Ved at identificere disse barrierer og søge at fjerne dem, minimeres risici,

og der skabes større sikkerhed for at nå klimamålene.

Implementering af politikken skal ske på mange forskellige niveauer af samfun-

det. Regeringens klimapartnerskaber har givet input til regeringen, om hvilke

implementeringsudfordringer partnerskaberne møder i den grønne omstilling i

forbindelse med Grønt Erhvervsforum. Disse input kan bruges til at identificere

områder, hvor der er særligt behov for implementeringstiltag.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

166

Klimarådet identificerer risici og kalder på tidlig handling

Regeringen har i det seneste år haft stort fokus på implementering, og det er

vigtigt at bibeholde. Kapitel 4 viste, at der fortsat er store risici ved de reduk-

tioner, der skal komme fra den førte klimapolitik. Det gælder fx i forhold til

forventede effekter fra CO

-afgiften i industrien, udtagning af kulstofrige jorder

og forskellige tilskudsordninger (se tabel 4.2 og 4.7).

Implementering i praksis tager tid, hvilket kalder på tidlig handling. Det gælder

eksempelvis udtagning af kulstofrige jorder, som erfaringsmæssigt tager lang

tid, da flere jordejere skal inddrages, og eventuelle nabo- og miljøproblemer

skal løses, inden jorderne kan vådlægges.

Et andet eksempel er udbygning af vedvarende energi. Her har elementer som

sagsbehandling, godkendelser, lokal opbakning og selve konstruktionsfasen

stor betydning for, hvor lang tid et projekt tager, før det realiseres. Barrierer re-

lateret til accept behandles i dette kapitel. Behovet for udbygning af grøn strøm

er nærmere beskrevet i afsnit 5.8.

Genbesøg af CO2-afgift i industrien

Det er usikkert, om CO2-afgiften i industrien er høj nok

Et flertal i Folketinget indgik i 2022 en aftale om en CO

-afgift i industrien,

som skal bidrage til at nå Danmarks 2025- og 2030-klimamål.

Reduktionen i

udledningerne forventes at komme fra både teknisk omstilling, hvor ejere af in-

dustrianlæg bruger ny teknologi, og strukturel omstilling, hvor virksomheder

enten skruer ned, lukker for produktionen eller omlægger til at producere mere

klimavenlige produkter. Der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt CO

-afgif-

ten er høj nok til at sikre særligt de forventede strukturelle effekter fra aftalen

ved produktionsnedgang i brancher, der udleder særligt meget CO

Klimastatus og -fremskrivning 2023

forventes en betydelig nedgang i produk-

tionen, og dermed i udledningerne, i cement- og raffinaderibranchen som følge

af CO

-afgiften. Metoden til at beregne disse effekter er dog meget generel, og

der er væsentlig risiko for, at de er overvurderede. Det har Klimarådet tidligere

beskrevet i

Statusrapport 2023

samt i høringssvar vedrørende forudsætninger

til og kommentering af fremskrivningen i 2023.

I kapitel 4 vurderer Klimarådet, at der er høj risiko forbundet med forventet

reduktion fra aktivitetsnedgang i cementproduktionen og på raffinaderierne

i 2030 (se tabel 4.7). Hvis cement- og raffinaderibranchen ikke reducerer pro-

duktionen som følge af afgiften, vil det øge reduktionsbehovet for 2030-målet

med 0,8 mio. ton CO

e i forhold til fremskrivningen.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

167

Det planlagte genbesøg af CO2-afgiften er for sent

Aftaleparterne bag CO

-afgiften i industrien har planlagt, at aftalen skal genbesø-

ges næste gang i 2026.

Her skal man lave en vurdering af afgiftsniveauet for mi-

neralogiske processer, som er en betegnelse for cementindustrien. Senere i 2028

skal der ifølge aftalen tages initiativ til justeringer af aftalen, hvis udviklingen i

perioden har betydet, at der kommer markant færre reduktioner end forventet.

Det er centralt at følge industriens udledninger løbende. Det skyldes særligt, at

der er høj risiko forbundet med reduktionseffekterne fra produktionsnedgan-

gen i særligt udledende brancher, der forventes at ske som følge af CO

-afgiften.

Derfor er det for sent først at genbesøge aftalen i 2026, hvis afgiften skal skabe

sikkerhed for at nå 2030-målet.

CO2-afgiften bør genbesøges senest i 2025

Klimarådet anbefaler, at CO

-afgiften snarest muligt og senest i 2025 genbesø-

ges med henblik på at overveje en højere afgift, hvis det viser sig, at effekten ser

ud til at blive mindre end forventet i aftalen. Derudover skal afgiften også støtte

reduktioner på den anden side af 2030 frem mod de langsigtede klimamål. Det

peger også på, at der er behov for løbende justeringer af afgiftssatsen.

Robust datagrundlag

Usikkerheden i LULUCF påvirker klimamålene

-optag og -udledninger fra danske landarealer og skove opgøres i LU-

LUCF-regnskabet. Udledninger og optag sker, når der er ændringer i kulstof-

puljerne i skove og jorder. Disse ændringer kan være betydelige, fordi de kan

svinge mellem at være positive og negative, og fordi de indgår direkte i det dan-

ske klimaregnskab som en del af LULUCF-sektoren, som beskrevet i kapitel 4.

Udledningerne fra LULUCF-sektoren har stor betydning for, om Danmark

når et klimamål i et bestemt år eller ej, ligesom de har stor betydning for, om

Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forhold til EU. Klimapolitikken er såle-

des dybt afhængig af data, der er behæftet med betydelig usikkerhed, som også

beskrevet i kapitel 4. Derfor bør planerne for at nå klimamålene tage højde for

risikoen for fremtidige overraskelser i regnskaberne for arealernes udledninger.

Ændringer i jordernes kulstofpulje er et godt eksempel på en væsentlig usikker-

hed, der spiller en direkte rolle for opnåelsen af klimamålene. Kulstofpuljen er

temperaturafhængig, og da klimafremskrivningen bruger danske middeltem-

peraturer, så vil naturlige udsving i klimatiske forhold påvirke målopfyldelsen.

Klimaforandringerne har gjort varme vejrekstremer fremherskende, og derfor

vil udsving i middeltemperaturen generelt øge udledningerne fra mineraljor-

derne med betydning for målopfyldelsen.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

168

Der er behov for et mere robust datagrundlag

Det er vigtigt at styrke datagrundlaget på de områder, som er væsentlige for kli-

mapolitikken. Klimarådet har tidligere peget på, at datagrundlaget for disse op-

gørelser bør gøres mere robust for så vidt muligt at reducere usikkerhederne.

De seneste justeringer af antallet af kulstofrige jorder sætter fokus på LU-

LUCF-opgørelsens usikkerhed. Her blev det klart demonstreret, hvor stor

betydning LULUCF-sektoren har for klimamålene. Nedenfor fremhæves tre

fokusområder, som kan mindske, hvordan metodevalg og modelusikkerhed

påvirker målopfyldelsen:

•

Mere viden om dansk skovforvaltning vil styrke skovfremskrivningen.

Der er brug for gode data om kulstoflagre, tilvækst og hugst i de danske

skove. Hovedparten af dansk skov er privat drevet med træproduktion som

hovedformål. Det er derfor også oplagt, at prisudvikling og ændrede for-

ventninger om udbud og efterspørgsel påvirker skovdriften. Dette er ikke en

direkte del af den nuværende skovfremskrivning, og det kan være nøglen til

at styrke fremskrivningens evne til at forudse hugsten i skovene og dermed

også dets betydning for klimamålet.

•

Laserteknologi og kunstig intelligens kan forbedre det statistiske grundlag

for fremskrivning.

Den danske skovfremskrivning baseres på data indsamlet

i skovstatistikken, og data er sammenlignelig tilbage til 1950.

Der laves årligt

en stikprøve på 10 pct. af arealet, og da skovene er relativt differentierede

i forhold til træernes alder, træart med mere, så tilføjer dette en betydelig

statistisk usikkerhed til skovfremskrivningen.

Der findes gode muligheder

for at innovere ved brug af laserteknologi, de såkaldte LIDAR-kortlægninger

og kunstig intelligens. Eksisterende modeller og data kan nemlig bruges i

udviklingen af nye kortlægningsmetoder, der kan reducere den statistiske

usikkerhed. Det er demonstreret i et pilotprojekt i en dansk kontekst, hvor

det fremhæves, at metoderne kan reducere usikkerheden med cirka 40

pct.

Omvendt kan det være problematisk, når der opstår brud i dataserier

ved metodeskift eller ændrede opgørelsesmetoder. Dette kan undgås, ved

at nye metoder så vidt muligt indføres, samtidig med at eksisterende meto-

der bibeholdes i en periode.

•

Kortlægning af kulstofrige jorder bør laves oftere og endnu bedre.

Bedriftsregnskaber er understøttende for at kunne afgiftspålægge udled-

ningerne fra de kulstofrige jorder.

I disse regnskaber skal udledningerne

fra forskellige landbrugsbedrifter afgrænses fra hinanden. Det er vanskeligt

at gøre nøjagtigt med den nye kortlægning af kulstofrige jorder.

Desuden

indikerer de forventede ændringer til emissionsfaktorerne for de kulstofrige

jorder, at udledningerne fra jorder med kulstofindhold på under 6 pct. også

har en betydelig udledning, som bør kortlægges yderligere. Kortlægningen

bør også ofte laves i regi af den nationale opgørelse for at sikre et opdateret

beslutningsgrundlag for klimapolitiske initiativer. Både udviklingen af en ny

kortlægningsmetode og årlige opdateringer er centrale for at understøtte

lavbundsindsatsen, og arbejdet kan derfor med fordel iværksættes og finan-

sieres allerede nu.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

169

Arbejdskraft og kompetencer

Arbejdskraft og den grønne omstilling hænger sammen

Beskæftigelsen er et vigtigt samfundshensyn, og det diskuteres løbende, hvor-

dan opfyldelsen af Danmarks klimamål vil påvirke det danske arbejdsmarked og

omvendt. I efteråret 2023 igangsatte Klimarådet et review af eksisterende studier

på området. Reviewet er nærmere beskrevet i boks 5.2.

På baggrund af reviewet og input fra Klimarådets Klimadialogforum vurderer

Klimarådet samlet set, at mangel på arbejdskraft og kompetencer udgør en risiko

for omstillingen. Mange faggrupper vil opleve større efterspørgsel fremover, og

det er langt fra givet, at udbuddet kan følge med. Det er tydeligt, at beskæftigelse

også hænger sammen med social balance og sammenhængskraft.

Mangel på arbejdskraft og kompetencer kan forsinke omstillingen

Opfyldelsen af Danmarks klimamål skal ske gennem implementering af konkrete

tiltag, og mange af disse kræver arbejdskraft med de rette kompetencer. Det

gælder fx opstilling af vindmøller, etablering af ladestandere og udbygning af

infrastruktur. Mangel på arbejdskraft eller kompetencer kan derfor forsinke eller

fordyre omstillingen.

Det er ikke muligt at specificere med præcision, hvor stort det samlede behov for

arbejdskraft er, og hvor stort et eventuelt mismatch mellem arbejdstagers kompe-

tencer og arbejdsgivers efterspørgsel vil være. Det er der flere grunde til. Behovet

for arbejdskraft afhænger blandt andet af politiske beslutninger og planlægning.

Samtidig afhænger udbuddet af mange faktorer. Det er blandt andet efterspørg-

sel på arbejdskraft i andre sektorer, demografi, uddannelsesvalg og adgang til

udenlandsk arbejdskraft. Endelig viser reviewet foretaget af HBS Economics, at

eksisterende studier ikke har undersøgt udbuddet af arbejdskraft lige så grundigt

som efterspørgslen.

Mange faggrupper vil opleve større efterspørgsel

Der bliver formentlig efterspørgsel på kompetencerne hos faglærte, ingeniører og

ufaglærte, der har erfaring og særlige kompetencer inden for bygge og anlæg. Om-

stillingen kan også øge efterspørgslen på arbejdskraft eller kompetencer inden for

dokumentation og bæredygtighedsrapportering.

Nogle grupper vil derimod opleve faldende efterspørgsel på deres arbejdskraft og

kompetencer. Det gælder især ansatte i landbruget og i brancher og sektorer, der

arbejder med fossile brændsler. Det viser reviewet foretaget af HBS Economics.

Det er værd at bemærke, at der er en overvægt af undersøgelser, som ser på behovet

for fremtidige kompetencer og arbejdskraft for anlægsprojekter, mens betyd-

ningen af den langsigtede drift og vedligehold er underrepræsenteret i litteraturen.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

170

Boks 5.2 Review af studier af arbejdskraft og kompetencer

HBS Economics har for Klimarådet foretaget et review af eksisterende studier af arbejdskraft og

kompetencer.

Reviewet omfattede cirka 200 danske og internationale udgivelser og input fra

en række erhvervsorganisationer og faglige organisationer.

I reviewet finder HBS Economics blandt andet følgende:

•

Nogle studier viser, at klimainvesteringer frem mod 2030 vil kunne skabe mellem 24.000-

50.000 årsværk i 2030. Det svarer til 1-2 pct. af den samlede beskæftigelse i dag. Udenland-

ske studier af omstillinger i andre lande finder effekter i samme størrelsesorden. De negative

effekter er ikke blevet opgjort.

•

Den samlede beskæftigelse vil næsten ikke falde eller vil potentielt stige som følge af en

CO2-afgift. En afgift vil dog rykke nogle job fra én branche til andre.

•

Der vil særligt komme flere job i energi- og forsyningssektoren, bygge- og anlægssektoren

og i industrien. Det forventes, at nogle job vil gå tabt, især i landbruget og i brancher og sek-

torer, der arbejder med fossile brændsler.

•

De forventede investeringer vil øge efterspørgslen efter især faglærte arbejdere, ingeniører

og ufaglærte arbejdere med erfaring og særlige kompetencer inden for bygge og anlæg.

•

Omstillingen forventes ikke at skabe helt nye, endnu ukendte jobprofiler. Der vil i højere grad

ske ændringer i de kompetence- og jobprofiler, der eksisterer i dag.

•

Omstillingen forventes ikke at skabe nogen større geografisk skævvridning. Der vil skabes

nogenlunde lige mange nye job på tværs af de fem regioner.

•

Beregninger og vurderinger af fremtidige beskæftigelseseffekter er generelt usikre. Blandt

andet er der usikkerheder om, hvilke teknologier der vinder frem og hvornår, samt om øvrige

bevægelser på arbejdsmarkedet, herunder digitaliseringen og den demografiske udvikling.

•

Det er vanskeligt at vurdere de langsigtede beskæftigelseseffekter, og det er ikke særligt

godt beskrevet i litteraturen. De fleste studier fokuserer på anlægsfasen, hvor effekterne i

bygge- og anlægsbranchen er størst. I en senere driftsfase kan behovet for arbejdskraft og

kompetencer være anderledes.

•

Der er generelt mindre viden om de negative beskæftigelseseffekter og tab af job end om

positive effekter og jobskabelse. Blandt andet fordi mange studier kigger på øgede investe-

ringer i den grønne omstilling uden at se på fortrængning af andre typer investeringer.

Samlet set vurderer HBS Economics på baggrund af reviewet og anden viden, at mangel på ar-

bejdskraft kan blive en barriere for indfrielsen af de danske klimamålsætninger.

Reviewet kan findes på Klimarådets hjemmeside.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

171

Beskæftigelse hænger sammen med en fair omstilling

På den ene side rummer den grønne omstilling risici for lokalområder og bor-

gere, fordi den enkelte kommune eller arbejdstager risikerer at miste arbejds-

pladser og job. På den anden side rummer omstillingen også muligheder for

lokalområder og borgere, da den vil skabe nye job.

Samlet set forventes omstillingen at skabe flere job, end den koster. Og det vil

være tilfældet i alle regioner. For den enkelte kommune og borger kan der imid-

lertid være omkostninger eller gener forbundet med forskydninger i beskæfti-

gelse og jobskifte. Klimarådets Klimadialogforum har også peget på, at der er

tætte sammenhænge mellem beskæftigelse, social balance og sammenhængs-

kraft, hvilket er sammenfattet i figur 5.4 under betegnelsen ”fair omstilling”.

Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag bør overvejes

Fra politisk side bør det overvejes at igangsætte yderligere uddannelses- og

arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som kan øge udbuddet af den rette arbejdskraft

og lette den enkelte arbejdstagers overgang fra en jobfunktion til en anden.

Sådanne tiltag kan dels imødegå en forventet mangel på arbejdskraft med

de rette kompetencer, dels minimere gener og omkostninger hos borgere og

kommuner og derigennem varetage klimalovens hensyn til social balance og

sammenhængskraft. Tiltag, der tilvejebringer arbejdskraft med de rette kom-

petencer, vil forventeligt også gavne virksomheder og derigennem klimalovens

hensyn til bæredygtigt erhvervsliv og konkurrenceevne.

Rammer og fleksibilitet på arbejdsmarkedet kan styrkes

Ved nye uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag kan man holde sig for øje, at:

•

beregninger og vurderinger af det fremtidige arbejdskraft- og kompetence-

behov er forbundet med stor usikkerhed.

samfundet også har behov for arbejdskraft og kompetencer til andre formål.

og at det således kan være hensigtsmæssigt at styrke de generelle rammer

og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, frem for at fokusere på specifikke

faggrupper og brancher.

En styrkelse af de generelle rammer og fleksibiliteten vil være i tråd med den

hidtidige tilgang i det danske voksen- og efteruddannelsessystem, der skal give

mulighed for at uddanne sig løbende igennem voksenlivet.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

172

Strategi for accept og opbakning

Danske borgere har flere roller i den grønne omstilling

Borgerne spiller flere vigtige roller i opfyldelsen af klimamålene. Ikke blot som

arbejdstagere, der i kraft af deres kompetencer skal udvikle eller implementere

teknologier og klimatiltag, men også som fx forbrugere, vælgere, aktivister

og lodsejere. Borgernes rolle som arbejdstagere og forbrugere er beskrevet i

forrige afsnit og i afsnit 5.6. I dette afsnit fokuseres der på borgernes rolle som

vælgere, aktivister og lodsejere og deres accept af klimapolitiske tiltag, der kan

opleves som problematiske af den enkelte.

Klimarådet bruger betegnelsen ’accept’, da det er en gængs betegnelse i forsk-

ningslitteraturen om social accept i den grønne omstilling.

Accept skal forstås

bredt og omfatter varierende grader af godkendelse, opbakning eller endda

engagement blandt borgerne.

Borgernes rolle er afspejlet i de samfundsmæssige hensyn

Borgernes rolle er afspejlet i klimaloven, der blandt andet fremhæver hen-

synene til social balance, sammenhængskraft og beskæftigelse. Klimarådets

Klimadialogforum afholdt i november 2023 en workshop om netop social

balance og sammenhængskraft, og en række af synspunkterne, der kom frem på

workshoppen, er gengivet i boks 5.3.

I figur 5.4 er de samfundsmæssige hensyn til social balance, sammenhængs-

kraft, beskæftigelse samt et stærkt velfærdssamfund samlet under overskriften

’fair omstilling’, der blandt andet rummer spørgsmål om fordeling, anerken-

delse og politiske processer. En fair omstilling kan for nogle være et mål i sig

selv, mens den for andre er en nødvendig betingelse for at opnå bred accept af

klimapolitiske tiltag og dermed Danmarks klimamål.

Mangel på accept er en barriere i den grønne omstilling

Samfundets accept af vedvarende energiteknologier har haft stor betydning for

den historiske udbredelse af blandt andet vindmøller, solceller og biogasanlæg

på tværs af Europa.

Samfundets accept skal forstås som offentlighedens aktive

eller passive godkendelse af bestemte politikker, og manglende accept har vist

sig at være en af de mest betydelige barrierer for politiske mål om opførelse af

vedvarende energianlæg.

På nationalt plan kan accept være afgørende for, at der kan vedtages tilstræk-

kelige klimatiltag til, at vi når de danske klimamål. Betydningen af borgernes

holdninger til klimaindsatsen sås fx i 2019. Her var der et stort vælgerfokus på

klima ved folketingsvalget og i det efterfølgende borgerforslag, som bidrog til

vedtagelsen af den nuværende klimalov og 70-procentsmålet i 2030.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

173

Boks 5.3 Klimadialogforums workshop om social balance og sammenhængskraft

Klimarådets Klimadialogforum består af 41 organisationer, som bistår Klimarådet i rådets arbejde.

I november 2023 mødtes forummet til en workshop om social balance og sammenhængskraft.

Blandt de synspunkter, der kom frem på workshoppen, var følgende:

•

Social balance og sammenhængskraft handler ikke kun om økonomi, som uden videre kan

måles, men også om tonen i debatten og om mulig stigmatisering, der kan have betydning

for opbakningen. Man bør undgå polarisering.

•

Det ville være relevant at måle holdninger eller konflikter i befolkningen, hvordan folk ser sig

selv, udviklingen og tonen i debatten.

•

Der er behov for lederskab og ærlighed. Der mangler transparens fra ledere om, hvad der

sker, hvis ikke man gennemfører den grønne omstilling, hvad tidsplanen er, og at det kan have

omkostninger ikke at handle.

•

Inddragelse og medindflydelse er vigtigt, og inddragelse af borgere skal være tidlig og reel.

Det er væsentligt at være opmærksom på ulighed i muligheder, især når det gælder geogra-

fiske forskelle.

•

Der er en tæt forbindelse mellem social balance, sammenhængskraft og beskæftigelse.

Det komplette referat fra workshoppen kan læses på Klimarådets hjemmeside.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

174

På lokalt plan er accept vigtig for gennemførelsen af konkrete tiltag, der berører

bestemte borgere eller grupper. Det gælder fx:

•

Lagring af CO2 i undergrunden på land.

Det er vigtigt, at der i de områder,

som myndighederne har udpeget som velegnede til lagring, er opbakning

fra de berørte borgere. I Havnsø har dette været en udfordring. Her har

en række borgere haft en oplevelse af, at de ikke er blevet inddraget nok i

processen.

Uden opbakning er der risiko for forsinkelser eller kommunal

modstand, som i sidste ende kan skrinlægge et helt projekt.

•

Opstilling af vindmøller og solceller.

For naboerne kan opstilling af vindmøl-

ler og solceller i visse tilfælde være forbundet med gener. Det kan eksem-

pelvis være, at et konkret projekt påvirker huspriserne. Det kan skabe mod-

stand mod projektet, hvis boligejerne fx ikke kompenseres på en fair måde.

•

Investering i kollektive løsninger.

Investeringer i fx fjernvarme og termonet

kræver høj tilslutning blandt husstandene, for at projekterne bliver rentable

og dermed kan blive realiseret.

•

Adfærdstiltag.

Når arbejdspladser eller institutioner indfører adfærdsmæs-

sige klimatiltag, fx klimavenlig mad i køkkener, er opbakning afgørende for, at

tiltagene lykkes. Dette uddybes i afsnit 5.6.

Undersøgelser viser, at der blandt danskerne er udbredt opbakning til klima-

indsatsen på et overordnet plan. Opbakningen er dog ofte mindre, når det

gælder individuelle, konkrete eller lokale tiltag.

20, 21

Accept kan ændre sig over tid og fremmes aktivt

Nogle klimatiltag nyder bred accept, mens andre ikke har opbakning. Studier

og erfaringer har imidlertid vist, at accept kan ændre sig over tid og fremmes

aktivt ved hjælp af forskellige tiltag. Det kan fx handle om at give de berørte

borgere del i de gevinster, et klimaprojekt kaster af sig, anerkendelse af borger-

nes indvendinger eller deltagelse i tilblivelsen af projektet.

Regeringens nationale krisestab (NEKST) har formuleret en række anbefalin-

ger, der skal fremme lokal opbakning, når det gælder sol- og vindenergi. Disse

anbefalinger er kort opsummeret i boks 5.4.

Regeringen bør lave en strategi for at styrke accept og opbakning

Klimarådet anbefaler, at regeringen formulerer en samlet strategi for at sikre

danskernes accept af og opbakning til arbejdet med at løse klimaudfordringen

og de politiske tiltag, man vil gennemføre, med henblik på at opfylde Danmarks

internationale forpligtelser og målene i klimaloven. Strategien kan eventuelt

indgå i det årlige klimaprogram, som ministeren udarbejder til Folketinget.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

175

Boks 5.4 NEKST om lokal opbakning til sol- og vindenergi

Regeringens nationale krisestab (NEKST)’s arbejdsgruppe med titlen

Mere sol og vind på land

har i december 2023 givet en række delanbefalinger. Delanbefalingerne handler om, hvordan

man kan styrke den lokale opbakning, så der kan komme højere hastighed og større skala i ud-

bygningen af sol og vind på land.

Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende seks tiltag igangsættes:

Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af vedvarende energianlæg på land.

2. Der skal kun være én betalingsordning til kommunerne.

3. Fremrykning af Grøn pulje.

4. Øget økonomisk incitament for opstilling af vedvarende energi.

5. Kommunal aftale om vedvarende energiforpligtelse.

6. Frivillig, aftalebaseret salg af elektricitet til vedvarende energianlæg skal muliggøres.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

176

En samlet strategi bør ikke kun omfatte økonomiske tiltag, fx kompensation

eller medejerskab, men også tiltag med fokus på information, kommunikation,

inddragelse, gennemsigtighed og lederskab. Dette vil flugte med synspunkter

fra organisationer i Klimadialogforum, anbefalinger fra EU’s klimaråd og med

Parisaftalen, der fastlægger, at dens parter skal fremme uddannelse, offentlig

opmærksomhed og deltagelse med mere.

Strategien kan også omfatte nærmere analyser af sociale, beskæftigelsesmæs-

sige, kompetencemæssige og fordelingsmæssige konsekvenser. Europa-kom-

missionen har kritiseret Danmark for ikke at have udarbejdet sådanne analyser

og en samlet strategi for en retfærdig omstilling (’just transition’).

Strategien kan finde inspiration hos NEKST og i Skotland

Formuleringen af en strategi kan tage udgangspunkt i eksisterende arbejde,

herunder de anbefalinger som NEKST allerede har udarbejdet om opbakning til

sol- og vindenergi, beskrevet i boks 5.4. Tilsvarende tiltag kunne formuleres på

andre områder, hvor der er særligt behov for accept og opbakning.

Inspiration til strategien kan også hentes i forskningen i håndtering af kriser

og hos andre lande og regeringer. Fx har Skotland i 2021 formuleret en såkaldt

’Public

Engagement Strategy for Climate Change’,

der netop omfatter informa-

tion, kommunikation og inddragelse mv.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

177

5.3 Regulering af landbruget

Dansk landbrug forventes at stå for en betydelig del af Danmarks

drivhusgasudledninger i 2030, men erhvervet er ikke underlagt en

egentlig klimaregulering i dag. Derfor er der brug for regulering,

der skubber det i en klimavenlig retning. Vi får svært ved at leve

op til både egne mål og EU-forpligtelser uden markante og hurti-

ge reduktioner fra landbruget.

Dette bør ske på området:

→

Drivhusgasafgift på udledninger fra landbrugets produktion.

Det vigtigste redskab

for at reducere drivhusgasudledningerne fra dansk landbrug er en afgift på udlednin-

gerne fra produktionen.

→

Hurtige beslutninger.

De politiske beslutninger bør træffes hurtigst muligt, efter

at ekspertgruppen for en grøn skattereform er kommet med sine anbefalinger til

afgiften. Landbrugerne bør hurtigt få klarhed om fremtidens rammevilkår, så de kan

indrette sig efter dem og dermed sikre den nødvendige omstilling frem mod 2030.

→

Lad ikke den grønne trepart forsinke klimaafgiften på landbruget.

Det er ikke hen-

sigtsmæssigt at udskyde de politiske forhandlinger om en afgift i landbruget yderli-

gere. Regeringen og Folketinget har med ekspertgruppens rapport et solidt grundlag

for at træffe de nødvendige politiske beslutninger uden trepartsforhandlinger. Derfor

bør regeringen foreslå og indkalde til forhandlinger om en klimaafgift hurtigst muligt

og uafhængigt af den grønne trepart.

→

Andre landbrugstiltag.

En afgift er vigtig, men kan ikke stå alene. Derfor er der behov

for supplerende tiltag for at reducere landbrugets udledninger. Det kan fx være kom-

penserende tiltag og tilskud til klimavenlig drift samt midler til forskning og udvikling i

nye teknologier.

→

Opfølgning af frivillige ordninger.

Frivillige ordninger i landbruget bør automatisk

følges op af mere håndfaste instrumenter, der øger sandsynligheden for effekt, hvis

ordningerne ikke giver de ønskede reduktioner.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

178

Ekspertgruppen giver anbefalinger til afgift i landbruget

Ekspertgruppen for en grøn skattereform med Michael Svarer i spidsen udgiver

den 21. februar 2024 en rapport med anbefalinger til en drivhusgasafgift i

landbruget. Da udvalgets anbefalinger kommer, lige efter at redaktionen af in-

deværende rapport er afsluttet, fremgår Klimarådets nærmere stillingtagen til

rapportens konklusioner ikke af denne rapport. Dette afsnit beskriver Klimarå-

dets anbefalinger til regulering af landbruget i overordnede linjer.

Klimarådet har anbefalet en afgift på alle landbrugets udledninger i en række

analyser.

Senest har Klimarådet analyseret effekterne af en drivhusgasafgift i

analysen

Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift

i februar 2023.

Drivhusgasafgift i landbruget

En drivhusgasafgift bør være drivkraften i landbruget

Politisk kan man bruge en bred vifte af redskaber for at reducere drivhusgasud-

ledningerne fra landbruget. Det vigtigste redskab bør dog være en afgift på udled-

ninger fra produktionen. En sådan afgift er nemlig bedst til at sikre en omkost-

ningseffektiv indsats og give en direkte tilskyndelse til at reducere udledningerne.

I Klimarådets analyse fra februar 2023 konkluderes det, at en afgift på 750 kr. pr.

ton CO

e vil føre til en reduktion i landbrugets udledninger på 45 pct. med brug

af eksisterende teknologier.

For at nå landbrugsaftalens mål om 55-65 pct.

reduktion er det nødvendigt med modning af nyere teknologier, udvikling af helt

nye teknologier og en strukturel omstilling af landbruget. En strukturel omstil-

ling kan eksempelvis være omlægning fra kvægproduktion til planteproduktion.

En afgift på udledninger i produktionen er effektiv

En drivhusgasafgift på udledningerne fra produktionen forbedrer økonomien

i at skifte til klimavenlig landbrugsdrift. Fordelen ved en afgift på landbrugs-

produktionens udledninger er, at den gør det mere attraktivt for landbrugerne

at investere i teknologier og i udvikling af driften, som gør produktionen mere

klimavenlig, så der skal betales mindre i afgift.

Der findes i dag en række kendte tekniske løsninger, som kan reducere ud-

ledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug. Det gælder fx udtagning af

kulstofrige jorder samt køling og hyppig udslusning af gødning i staldene. Men

for at sikre at løsningerne bliver udbredte, må man give den enkelte landbruger

et større incitament til at bruge disse løsninger.

En afgift vil gøre klimahandling attraktiv af hensyn til den enkelte bedrifts

økonomi, men samtidig er det op til de enkelte landbrugere selv at bestemme,

hvilke konkrete tiltag der giver bedst mening hos dem, så bedriftens produkti-

onsmæssige og strategiske forhold afspejles fuldt i beslutningerne.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

179

En afgift på fødevareforbruget har ikke stor effekt alene

En afgift på forbruget af klimabelastende fødevarer nævnes ofte i debatten

og kan også være en del af en samlet løsning. Dette beskrives i afsnit 5.6. En

afgift på forbruget kan dog ikke stå alene, da den ikke vil have den store effekt

på drivhusgasudledningerne fra dansk landbrugsproduktion. Det skyldes, at

langt størstedelen af landbrugets produkter eksporteres til andre lande uden

forbrugsafgifter. En forbrugsafgift retter sig derimod også mod klimaaftrykket

af danskernes forbrug andre steder i verden.

En dansk afgift er vigtig trods udsigt til EU-regulering

I EU kan der være regulering i landbruget på vej som en del af forhandlingerne

om landbrugspolitikken i 2028-2034. Derudover vil et nyt 2040-mål i EU for-

venteligt også have betydning for EU’s landbrugsregulering. Dette er beskrevet

i kapitel 3.

Udsigten til en strammere EU-regulering af landbrugets udledninger på længere

sigt er dog ikke et argument for at vente med en dansk afgift. En snarlig dansk af-

gift på udledningerne fra landbrugsproduktionen er nemlig vigtig for at få effekt

frem mod vores kortsigtede klimamål og EU-forpligtelser frem mod 2030.

EU kan desuden drage fordel af danske erfaringer. En dansk afgift kan fx guide

EU, når kvotesystemet eventuelt skal udvides, så det også dækker landbrugets

udledninger. Hvis landbrugets udledninger på sigt indgår i kvotesystemet, kan

den danske afgift tilpasses derefter, som det i dag er tilfældet i industrien.

Behov for hurtige beslutninger

Klimarådet understreger, at de politiske beslutninger skal træffes hurtigst

muligt, efter at ekspertgruppen ledet af Michael Svarer er kommet med sine

anbefalinger.

Hurtige beslutninger er vigtige for at nå vores klimamål

Landbruget står over for en meget stor opgave. For at opgaven realistisk set kan

nås, skal den enkelte landbruger hurtigst muligt have klarhed om fremtidens

klimavenlige rammevilkår. Jo hurtigere afgiften aftales, jo roligere tempo kan

afgiften indfases i. Det vil give landbruget bedre mulighed for at tilpasse pro-

duktionen løbende og dermed skulle betale mindre i afgift.

En hurtig aftale vil også skabe øget klarhed om erhvervets rammevilkår, så der

kan foretages de rette fremtidige investeringer. Hurtige reduktioner er tilmed

godt for klimaet, da det modvirker ophobning af drivhusgasser i atmosfæren og

dermed bidrager til at begrænse temperaturstigningen.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

180

Hurtige politiske beslutninger og reduktioner i landbruget vil mindske risikoen

for ikke at nå 2030-målet og Danmarks EU-forpligtelser. I kapitel 4 illustreres

det, hvor vigtigt det er at minimere risikoen for, at de politiske beslutninger

ikke fører til reelle reduktioner frem mod 2030-målet.

Vi får derudover svært ved at leve op til vores EU-forpligtelser uden hurtige og

markante reduktioner fra landbruget. EU-forpligtelsen gælder nemlig for hele

perioden fra 2021 til 2030, hvor summen af udledninger i alle årene udgør et

samlet budget. Som beskrevet i kapitel 4 er det i praksis kun reduktioner fra

og med 2026, der hjælper på forpligtelserne, men det kræver hurtig politisk

handling at opnå en effekt allerede i 2026.

Den grønne trepart må ikke forsinke klimaafgiften

Regeringen har indkaldt grønne organisationer og landbruget til en trepart om

den nye drivhusgasafgift. Treparten består mere specifikt af regeringen, Land-

brug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet

NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Parterne

samledes første gang i januar 2024 og skal konkludere senest i juni 2024.

Trepartsforhandlingerne skubber den politiske beslutning om en drivhus-

gasafgift længere ud i fremtiden. Klimarådet lægger til grund, at der er et solidt

grundlag for at træffe de politiske beslutninger på baggrund af rapporten fra

ekspertgruppen for en grøn skattereform, samt anden eksisterende viden. Det

gælder fx rapporter fra De Økonomiske Råd og Klimarådet. Derfor anbefaler

Klimarådet, at regeringen tager ansvaret på sig ved at komme med et udspil til

en klimaafgift og indkalde til forhandlinger hurtigst muligt og uafhængigt af den

grønne trepart. Derved kan tidlige og nødvendige beslutninger om en drivhus-

gasafgift nå at føre til effekter i årene frem mod 2030.

Andre landbrugstiltag

En afgift er vigtig, men kan ikke stå alene

En afgift i landbruget kan suppleres med andre tiltag, der understøtter land-

brugets omstilling i en klimavenlig retning. Der kan eksempelvis fortsat være

behov for statslige investeringer i forskning, udvikling og udbredelse af nye

teknologier og løsninger, som fx pyrolyse og fodertilsætningsstoffer. Det vil

gøre det nemmere og billigere for landbrugerne at omstille produktionen.

Omstillingen er en stor opgave. Der er brug for at holde værktøjskassen åben

og tilføje nye værktøjer, for at vi kan inddrage de mange samfundsmæssige

hensyn, der spiller ind, i forhold til at sikre en samlet hensigtsmæssig regulering

af landbruget.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

181

Afgiften kan kombineres med tilskud koblet til krav

En drivhusgasafgift på udledninger fra produktionen bør som nævnt være

drivkraften, men en afgift kan kombineres med tilskud til omstilling koblet

til konkrete krav. Det kan både sikre, at omstillingen kommer i gang hurtigst

muligt og afbøde store driftsøkonomiske konsekvenser for landbrugerne, når

afgiften indfases.

Det skal også overvejes, hvorledes den fælles europæiske landbrugspolitik

bedst muligt kan understøtte en afgift. Det kan eventuelt være ved at flytte flere

midler fra den generelle støtte til miljø- og klimarettede ordninger og ved at

styrke incitamenterne bag de frivillige tilskudsordninger.

Kompenserende tiltag bør ikke fryse landbruget fast i sin nuvæ-

rende struktur

Samfundet kan gøre meget for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser

af en afgift på de enkelte bedrifter. Det kan fx gøres ved at give tilskud til ud-

valgte teknologiske klimatiltag. Men det er vigtigt, at tilskud indrettes, så de ikke

fører til utilsigtede effekter. Det er fx vigtigt at undgå, at tilskud og andre værk-

tøjer kommer til at fryse landbruget fast i sin nuværende produktionsstruktur,

herunder fordelingen mellem animalsk og vegetabilsk produktion. Det er også

vigtigt, at tilskud ikke skaber nye problemer for fx vandmiljø og dyrevelfærd.

Klimarådet er på vej med en analyse om arealanvendelse i Danmark. Den kan

spille ind i arbejdet med at reducere udledningerne fra landbruget. Analysen

ser på behovet for strukturændringer samt på fordelene ved, at hensyn til natur,

biodiversitet og klima tænkes ind fra starten.

Den animalske produktion vil fylde mindre i fremtiden

Meget peger i retning af, at den animalske produktion vil fylde mindre i fremti-

dens Danmark, end den gør i dag, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Det vil

også være resultatet af en drivhusgasafgift i landbruget. Med kendte teknolo-

gier bliver det meget svært at nå 2030-målet, hvis vi holder fast i den nuvæ-

rende kvægproduktion. Det viser Klimarådets analyse

Landbrugets omstilling

ved en drivhusgasafgift.

Ser vi mod fremtidens klimamål, bliver de kun sværere at nå med nuværende

produktionsstruktur. Danmark skal opnå klimaneutralitet i 2045, og i 2050

skal vi optage flere drivhusgasser, end vi udleder, hvis regeringsgrundlagets

klimaambitioner bliver vedtaget. Vi ser derfor med al sandsynlighed en fremtid

med færre køer og grise i landbruget. Det er vigtigt at holde sig dette langsig-

tede perspektiv for øje, så vi ikke på kort sigt bruger samfundets midler på at

fastholde animalsk produktion i et omfang og en form, som landbruget alligevel

må reducere på sigt.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

182

Opfølgning på frivillige tilskudsordninger

Den grønne omstilling af vores landbrugsarealer hviler på nuværende tidspunkt

i høj grad på frivillige tilskudsordninger til klimatiltag. Der findes fx frivillige

ordninger til udtagning af kulstofrige jorder, ekstensivering af dyrket land-

brugsjord og skovrejsning.

Frivillige ordninger i landbruget virker ikke efter hensigten

Frivillige tilskudsordninger virker dog ikke altid efter hensigten. I

Klimastatus

og -fremskrivning 2023

medregnes den fulde effekt fra de frivillige tilskudsord-

ninger, der blev aftalt i landbrugsaftalen.

Klimarådet vurderer dog i kapitel

4, at der er høj risiko forbundet med de indregnede effekter. Det skyldes, at til-

skudsordninger i landbruget historisk set har haft problemer med tilslutningen,

mens der i fremskrivningen antages fuld udnyttelse af tilskudspuljerne.

Der er flere eksempler på, at tilskudsordningerne ikke leverer. Eksempelvis

er det antaget i fremskrivningen, at 38.000 hektar kulstofrige landbrugsjor-

der, inklusive randarealer, årligt ekstensiveres på baggrund af bioordningen

Ekstensivering med slæt.

I 2023 var der dog kun ansøgt om ekstensivering af

6.300 hektar.

Et andet eksempel er tilskud til privat skovrejsning. Klimafrem-

skrivningen forudsætter en årlig privat skovrejsning på 2.380 hektar mellem

2022-2030. Klimarådet skrev sidste år, at der i 2022 var ansøgninger på under

1.000 hektar, og samme tendens viser sig i ansøgningerne i 2023.

En forklaring på, at effekterne bliver lavere end forventet, er, at de landbrugere,

der har størst tilskyndelse til at søge tilskuddet, er dem, som har de laveste om-

kostninger ved deltagelse. Det er også ofte dem, der har lavest additionalitet.

Det kunne fx være, hvis jorden var vandlidende i forvejen, inden der blev givet

tilskud til, at den helt skulle vådlægges. Det reducerer den samlede effekt på

klima og miljø af tilskuddet.

Der går tilmed tid fra tilskud til handling. Der kan, for visse ordninger, være

et ikke ubetydeligt tidsspænd, fra et projekt planlægges, til det realiseres. Det

gælder eksempelvis tilskudsordningen for kulstofrige jorder. Ligeledes er det

langtfra alle projekter, der gives tilsagn til tilskud, som reelt gennemføres.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

183

Frivillige ordninger bør følges op af håndfaste instrumenter

Det skal sikres, at de frivillige ordninger fører til de forventede reduktioner.

Klimarådet anbefaler derfor, at frivillige ordninger i landbruget automatisk

følges op af mere håndfaste instrumenter, der øger sandsynligheden for effekt,

hvis ordningerne ikke giver de ønskede reduktioner.

Hvordan instrumenterne skal indrettes, vil afhænge af karakteren af den

enkelte ordning. Det er dog vigtigt, at instrumentet meldes ud tidligt og er bin-

dende. En mulighed kunne være, at de frivillige ordninger gives et antal år til et

levere den ønskede effekt, hvorefter de erstattes af et krav med tilknyttet lavere

tilskud. Her kan der eventuelt trækkes på erfaringerne fra den målrettede kvæl-

stofregulering, hvor man har valgt at følge op på den frivillige tilskudsordning

med et krav, hvis ikke den frivillige indsats er tilstrækkelig.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

184

5.4 Regulering af transporten

Transporten og landbruget udgør de to største udledningskilder

frem mod 2030. Men transporten er, i modsætning til landbruget,

allerede på rette kurs i kraft af høje afgifter og færdigudviklede

teknologier, der kan fjerne store dele af udslippet på lidt længere

sigt. Der er dog stadig basis for initiativer på området. Klimarå-

det anbefaler en højere dieselafgift, fokus på elbiler og tiltag til at

fremme et mere velfungerende marked for opladning af elbiler.

Dette bør ske på området:

→

Højere afgift på diesel.

Regeringen foreslår at hæve afgiften på diesel med 50 øre pr.

liter. Men afgiften bør hæves yderligere med cirka 40 øre, så det danske afgiftsniveau

kommer på linje med det tyske.

→

Hurtigere indfasning af elbiler.

Hvis man politisk vil realisere flere reduktioner i trans-

porten frem mod 2030, bør regeringen have et øget fokus på at nedbringe antallet af

benzin- og dieseldrevne person-, vare- og lastbiler ved at fremme en større elandel i

nysalget. Det vil også gøre det lettere at nå et kommende 2035-mål.

→

Et velfungerende marked for opladning.

Regeringen bør sikre et transparent og kon-

kurrencepræget marked for opladning af elbiler. Dette kan blandt andet ske ved at af-

skaffe den nuværende refusionsordning for elafgiften. Derudover skal det være lettere

for forbrugerne at gennemskue priserne på lademarkedet og at skifte mellem udbydere.

I 2030 er transporten én af to store udledere

Frem mod 2030 springer særligt to sektorer i øjnene, når man ser på fremskriv-

ningen af Danmarks drivhusgasudledninger. Det er landbruget og transporten.

Med den nuværende politik vil transporten stå for 35 pct. af de danske udled-

ninger i 2030.

Derfor er særlig opmærksomhed på transporten vigtigt ligesom

for landbruget.

Transport sker på land, til havs og i luften. Størstedelen af skibsfarten og luftfar-

ten er international og tæller ikke med i det danske klimaregnskab og i de nuvæ-

rende danske klimamål. Og jernbanens CO

-udslip fylder ikke ret meget i det

store billede. Af den grund skal klimapolitikken især rettes mod vejtransporten,

når det handler om at opfylde de danske mål. De internationale dele af transport-

sektoren skal dog stadig gives opmærksomhed. Disse dele beskrives i afsnit 5.5.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

185

I 2022 udledte vejtransporten 9,6 mio. ton CO

. Det var 33 pct. af de samlede

udledninger i Danmark. Heraf stod personbilerne for 5,8 mio. ton.

Vejtransporten er godt på vej

Hvor der i landbruget er betydelig usikkerhed om vejen fremad, er de klimaven-

lige løsninger mere oplagte i vejtransporten. Person- og varebilerne og i hvert

fald en del af lastbilerne skal være batterielektriske, mens brint måske skal stå

for en del af energien til den tunge vejtransport.

Elbiler er efterhånden en velkendt teknologi, der for alvor er ved at komme op

i skala. Og EU har netop vedtaget regler, der i praksis betyder, at de sidste nye

fossildrevne personbiler sælges senest i 2034.

Derfor handler usikkerheden

ikke om, hvorvidt teknologien kommer, men mere om hvor hurtigt det går. Det

handler i meget høj grad om andelen af nybilsalget, og her skete der for alvor

noget i 2023. Hele 36 pct. af nye personbiler var elbiler, mens plug-in-hybrid-

biler stod for yderligere 10 pct.

Disse andele vil stige endnu mere i slutningen

af året og vil efter al forventning stige fremover, i takt med at modeludbuddet

øges, og bilfabrikkerne skruer op for produktionen af elbiler.

For lastbilerne går udviklingen langsommere. I 2023 var kun cirka 6 pct. af nye

lastbiler eldrevne.

Udviklingen må dog forventes at blive accelereret af nye

krav fra EU til lastbilernes CO

-udledning.

Kravene betyder, at producen-

terne skal reducere udledningen fra nye lastbiler med 45 pct. inden 2030, 65

pct. inden 2035 og 90 pct. inden 2040. Det kan kun nås med en markant øget

andel af el- eller brintlastbiler.

Trods de gode takter i elbilsalget skal transporten stadig have politisk opmærk-

somhed i Danmark. Der er stadig muligheder for, at transporten kan bidrage mere

til målene frem mod 2030, ligesom alle dele af transportsektoren bør bringes på

rette kurs mod tiden efter 2030, der vil indebære endnu skrappere klimakrav.

Højere afgift på diesel

Det er oplagt at have fokus på den tunge transport på vejene. Selv om EU nu

har stillet krav til lastbilproducenterne, giver det stadig mening at regulere den

tunge transport på nationalt niveau.

Tung vejtransport er underbeskattet

Lastbiler er en uundværlig del af de danske forsyningskæder, men de tunge

køretøjer påfører også det øvrige samfund betydelige gener. De giver anledning

til trængsel, ulykker, forurening, støj, og de belaster vejinfrastrukturen. Dette

påfører samfundet eksterne omkostninger.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

186

Klimarådet viste i analysen

Veje til klimaneutral lastbiltransport

fra 2021, at

lastbilernes eksterne omkostninger opgjort i kr. pr. km ligger mange gange over

de dieselafgifter, som vognmændene betaler. Det betyder altså, at lastbilerne

er underbeskattede, når man sammenligner med de gener, de påfører samfun-

det. Siden Klimarådets analyse er lastbilerne blevet pålagt en kørselsafgift, der

indfases fra 2025.

Afgifterne er dog stadig betydeligt lavere end de eksterne

omkostninger forbundet med lastbilkørsel.

Samlet er der gode samfundsøkonomiske argumenter for at øge beskatningen af

den tunge transport. Ideelt set bør den ekstra afgift lægges på kørslen og ikke på

forbruget af diesel. Det skyldes, at de primære eksternaliteter såsom ulykker og

trængsel bestemmes af kørslen og ikke af dieselforbruget. Fx fylder en ellastbil

også på vejene. Det kan i praksis være svært at afgiftspålægge kørslen præcist i

forhold til de eksterne omkostninger, som kørslen påfører samfundet. Eksem-

pelvis er den vedtagne kørselsafgift ikke differentieret efter tid og sted, som

Klimarådet tidligere har anbefalet.

Hvis man fra politisk hold ikke ønsker at

skrue på kørselsafgifterne, kan den øgede afgift også lægges på dieselforbruget

ud fra et lavpraktisk hensyn, selv om den så ikke rammer helt så præcist.

Danske dieselafgifter ligger under de tyske

Grænsehandlen med brændstof sker i disse år på den danske side. Det betyder,

at lastbiler tanker diesel i Danmark, som efterfølgende forbrændes på vejene i

udlandet. I 2023 var det Energistyrelsens forventning, at denne grænsehandel

belastede det danske klimaregnskab med 0,75 mio. ton CO

Det skyldes, at

udledningerne tæller der, hvor diesel og benzin købes, uanset hvor udledningen

fysisk sker.

Årsagen til grænsehandlen på dansk side er, at de danske dieselafgifter ligger

under både de svenske og de tyske. Også forhold som fortrængningskrav og

konkurrencesituationen blandt tankstationerne kan påvirke den endelige pris-

difference mellem Danmark og udlandet. Afgifterne er dog formodentlig den

vigtigste faktor.

Tabel 5.1 viser forskellen i afgifter mellem Danmark og Tyskland frem til 2026.

De tyske afgifter stiger over perioden, fordi prisen stiger på de særlige tyske

kvoter, som brændstofleverandører i Tyskland skal købe. I Danmark betyder

prisindekseringen, at afgifterne tager et betydeligt hop ind i 2024 på grund af

høj inflation de seneste år. Samtidig har regeringen foreslået en afgiftsforhøjelse

på 50 øre pr. liter fra 2025. Selv om forhøjelsen ikke er endeligt vedtaget endnu,

er den alligevel medtaget i tabellen.

Der er belæg for endnu højere afgifter

Samlet set peger både de samfundsøkonomiske overvejelser og afgiftssammen-

ligningen med Tyskland på, at der er belæg for højere afgifter på lastbiler.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

187

Øre pr. liter

2023

2024

2025

2026

Danmark

329

355

419

425

Tyskland

409

439

458

468

Forskel

-80

-84

-40

-43

Tabel 5.1

Anm.:

Kilder:

Afgifter og kvoter (ekskl. moms) på diesel i Danmark og Tyskland

Årets priser. I tabellen medtages regeringens udspil til en afgiftsforhøjelse på 50 øre pr. liter diesel fra 2025.

Denne forhøjelse er endnu ikke endeligt vedtaget.

ADAC,

Skatteministeriet,

Europa-Kommissionen.

Højere kørselsafgifter vil dæmpe kørselsomfanget, men hvis der skal opnås en

betydelig klimaeffekt, skal afgiftsforhøjelsen lægges på købet af diesel. De vil

nemlig have den yderligere effekt, at grænsehandlen skubbes tilbage over især

den tyske grænse. Og da Tyskland også er underlagt EU-forpligtelser for blandt

andet transportens udledninger, er man fra tysk side nødt til at finde reduktioner,

der modsvarer et højere brændstofsalg. Yderligere kan det påpeges, at det bliver

wunødvendigt dyrt for Danmark at opfylde klimamålene frem mod 2030, hvis vi

også skal kompensere for udledninger, der retmæssigt burde høre til i Tyskland.

En pragmatisk løsning er at sigte efter, at det danske afgiftsniveau nogen-

lunde rammer det tyske. Dette tilsiger en yderligere forhøjelse af afgifterne på

omkring 40 øre ud over regeringens forslag. Derfor anbefaler Klimarådet, at

dieselafgiften forhøjes mere end det foreslåede niveau.

Personbilister kan kompenseres for ekstra afgift

Højere afgifter på diesel vil også ramme ejerne af dieseldrevne personbiler.

Det er dog særligt lastbilerne, der er underbeskattede i forhold til de eksterne

omkostninger, de påfører samfundet. Derfor er der klimamæssige og samfunds-

økonomiske argumenter for at friholde personbilerne fra at skulle betale højere

afgifter på diesel.

Personbilerne kan kompenseres ved at reducere den udligningsafgift, som

ejerne af dieselbiler fast betaler halvårligt over ejerafgiften. Samme tilgang fore-

slår regeringen anvendt i forbindelse med sit forslag om en afgiftsstigning.

Dieselafgiften skal tænkes sammen med anden regulering

Fra 2027 indføres et nyt europæisk kvotesystem for blandt andet vejtranspor-

ten. Samtidig forbedres mulighederne for at pålægge kørselsafgifter løbende.

Derfor skal Klimarådets anbefaling til højere dieselafgifter ses som et initiativ,

der kan skabe en hurtig og effektiv effekt, inden EU-reguleringen træder til.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

188

På længere sigt er det nødvendigt at analysere grundigt, hvad de nye ramme-

betingelser betyder for den optimale måde at afgiftsbelægge transporten på.

Det skal dog understreges, at selv med en fælleseuropæisk pris på transportens

udledninger kan der være behov for yderligere danske afgifter. Det kan være

tilfældet, hvis Danmark har sat egne mål, der ikke kan nås med den europæiske

regulering, eller hvis Danmark også efter 2030 er omfattet skrappe forpligtelser

i ESR-sektorerne. Om dette bliver tilfældet, diskuteres i kapitel 3.

Fokus på elbilerne

Yderligere klimatiltag bør understøtte elbiler

Regeringens vej til at opfylde 2030-målet indebærer betydelige reduktioner i

landbruget. Derimod skal transporten ikke bidrage til behovet for reduktioner

ud over den foreslåede forhøjede dieselafgift. Et stærkt fokus på landbruget er

på mange måder fornuftigt. Transporten er i dag allerede underlagt betydelig

klimaregulering, og særligt afgifterne rettet mod personbiler tilskynder til at

undgå CO

-udledninger.

Men hvis det ikke lykkes at finde de nødvendige reduktioner i landbruget, er

det svært at komme uden om transporten. Skal der findes flere reduktioner

i transporten, er det vigtigt, at det sker på en fremsynet måde. Fremtiden på

vejene er elektrisk, så yderligere politiske tiltag på området bør have som mål at

fremskynde omstillingen fra overgangen fra fossilbiler til elbiler. Det vil stille

Danmark i en gunstigere situation efter 2030, hvor kravene fra EU formodent-

lig skærpes, og vi skal opfylde vores eget kommende 2035-mål.

Tiltag skal ske i god tid

Det tager tid at udskifte bilparken. Så hvis der i årene lige inden 2030 mangler

reduktioner, kan flere elbiler næppe levere dem. I så fald er der kun tiltag som

at begrænse bilernes fossile brændstofforbrug gennem højere afgifter eller for-

øgede iblandingskrav tilbage, hvis transporten skal bidrage til hurtige reduktio-

ner. Begge tiltag vil gøre det dyrere at være bilist og kan have en social slagside.

Velfungerende marked for opladning

Med elbilernes indtog er der opstået et helt nyt marked for opladning. Oplad-

ning kan både ske i eget hjem med en ladeboks og ved offentligt tilgængelige

ladestandere opsat af en privat virksomhed.

Vigtigt med god konkurrence på opladning

Det er vigtigt, at markedet for opladning er overskueligt og praktisk for elbili-

sterne, og at effektiv konkurrence sikrer, at priserne ikke er unødvendigt høje.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

189

Ellers kan det hæmme overgangen fra fossilbiler til elbiler. Klimarådet påpe-

gede tilbage i 2020 behovet for et transparent og konkurrencepræget marked

for opladning.

God konkurrence er langt fra en selvfølgelighed på et marked. Særligt med nye

markeder kan der være en tendens til, at de første virksomheder opnår nogle

fordele, der kan begrænse konkurrencen. Derfor bør det være en politisk op-

gave at sikre, at lademarkedet fungerer hensigtsmæssigt.

Konkurrencerådet har undersøgt lademarkedet

Konkurrencerådet har i december 2023 undersøgt det danske lademarked.

Rådet konkluderer blandt andet:

•

Lademarkedet har høj markedskoncentration. Det vil sige, at det er forholds-

vis få ladeoperatører, som har opsat de fleste ladestandere.

Forbrugerne har svært ved at gennemskue priserne.

Forbrugerne skifter ladeleverandør i langt mindre grad end på andre markeder.

Mange forbrugere har valgt dyrere ladeløsninger, end de behøvede.

Et særligt forhold på det danske lademarked, som ikke ses i andre lande, er

refusionsordningen for elafgiften. Hvis en hjemmelader ejes af et selskab, kan

størstedelen af elafgiften refunderes. Det betyder i praksis, at elbilister er nød-

saget til at indgå en abonnementsaftale med en ladeleverandør for at kunne lade

i egen indkørsel. Og ofte er disse abonnementer koblet til prisen for at lade på

offentlige ladestandere (såkaldt bundling). På den måde knyttes forbrugeren til

ét selskab, samtidig med at prisbilledet bliver komplekst og svært at overskue.

Til sammenligning er der kun én literpris at forholde sig til, når der skal tankes

benzin eller diesel, og bilisterne kan nemt vælge mellem tankstationer.

Refusionsordningen for strøm til elbiler bør afskaffes

Konkurrencerådet anbefaler, at refusionsordningen afskaffes. Ordningen og

særligt sammenkoblingen med et driftsansvar på ladeboksen har ifølge Konkur-

rencerådet utilsigtede konsekvenser for konkurrencen og bør derfor afskaffes.

Klimarådet har siden 2016 haft en lignende anbefaling.

Uden refusionsordningen vil strømmen til elbiler i gennemsnit blive dyrere, selv

om den forhåbentligt forbedrede konkurrence vil trække lidt i den modsatte

retning. Det hæmmer naturligvis overgangen til elbiler. Men frem for at bruge

pengene på en uhensigtsmæssig og ineffektiv refusionsordning bør man støtte

elbilismen på anden vis. Man kan eksempelvis støtte udbygningen af ladeinfra-

struktur i udkantsområder, hvor der ellers kan være dårlig økonomi i at sætte

standere op for ladeoperatørerne eller man kan sænke ejerafgiften for elbiler.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

190

Forbrugerne skal lettere kunne gennemskue markedet

Det skal være lettere for forbrugerne at gennemskue priserne på lademarkedet

og at skifte mellem udbydere. Det har Konkurrencerådet ligeledes en række

anbefalinger til.

Det anbefales blandt andet, at udbyderne bruger en standar-

diseret måde at opgøre de samlede omkostninger for forbrugerne. På den måde

bliver det lettere at sammenligne priserne.

Samtidig anbefaler Konkurrencerådet, at ydelser for ude- og hjemmeopladning

skal sælges hver for sig, og at det skal være muligt for en forbruger at købe strøm

fra en udbyder uden at skulle oprette sig som kunde. Sådanne tiltag for at øge

konkurrencen på lademarkedet kan bidrage til at understøtte udbredelsen af

elbiler i Danmark.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

191

5.5 Globale rammer

Danmark har en ambition om at være et foregangsland på klima-

området, og derfor bør Danmark mindske sine udledninger af

drivhusgasser uden for Danmarks grænser. Men Danmarks glo-

bale klimaindsats er i dag ikke styret efter konkrete mål eller pej-

lemærker, på samme måde som vores territoriale klimaindsats er,

og det mindsker det politiske incitament til handling. Klimarådet

peger på, at den globale klimaindsats kan styrkes ved at ændre

de globale rammer i klimaloven og ved at sætte konkrete mål og

pejlemærker.

Dette bør ske på området:

→

Styrkelse af globale rammer i klimaloven.

Det bør fremgå af klimaloven, at Danmark skal

arbejde for at reducere sit globale klimaaftryk og øge sin positive globale klimapåvirk-

ning, og der bør sikres en sammenhængende global ramme for den globale klimaind-

sats. Det skal være med til at sikre, at der gøres en indsats på alle relevante globale

indsatsområder.

→

Mål for international transport.

Klimaloven bør indeholde et mål for udledningerne fra

tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i Danmark. Der bør sættes et delmål fra og

med 2035 og hvert femte år på vejen mod 2050, hvor udledningerne skal være i nettonul.

→

Pejlemærker for forbrug og klimastøtte.

Der bør sættes pejlemærker for Danmarks for-

brugsbaserede klimaaftryk, for klimaaftrykket fra offentlige indkøb og for den finansielle

klimastøtte til udviklingslandene. Dette bør være en del af den langsigtede globale strategi.

Styrkelse af globale rammer i klimaloven

Verdens udledninger skal nedbringes markant og hurtigt

Der er stort behov for hastigt at nedbringe verdens samlede udledninger, som

beskrevet i kapitel 2. Det taler for, at Danmark bør gøre mere for at mindske

sin samlede påvirkning af drivhusgasudledningerne i verden. Det kan ske med

skærpede territoriale klimamål og det kan også ske ved at øge Danmarks bidrag

til at reducere udledningerne i andre lande. Det har Klimarådet behandlet i

analysen

Danmarks globale klimaindsats

fra november 2023.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

192

Danmark påvirker udledningerne i andre lande

Danmark har forskellige veje til at reducere udledningerne uden for landets grænser:

•

Mindre negativ påvirkning.

Danmark kan mindske sin negative påvirkning af

klimaet. Fx kan Danmark forsøge at begrænse udledningerne fra den danske

andel af international transport, importeret biomasse og Danmarks forbrugs-

baserede klimaaftryk.

•

Mere positiv påvirkning.

Danmark kan øge sit positive bidrag til andre lan-

des klimaindsats. Det kan fx ske via finansiel klimastøtte, klimadiplomati og

rådgivning samt eksport af teknologi og viden, som hjælper andre lande til at

reducere deres udledninger. De positive klimapåvirkninger kan være betyde-

lige, men de er typisk svære at måle i CO2e-enheder.

Klimarådet peger på ti globale indsatsområder

Klimarådet har identificeret ti globale indsatsområder.

Indsatsområderne kan

samles i fire kategorier:

•

international transport

import

eksport og grøn teknologi

klimafinansiering og -støtte.

De ti globale indsatsområder og kategorier illustreres i figur 5.5. På nogle af områ-

derne har Klimarådet konkrete anbefalinger til mål og pejlemærker. På de øvrige

områder anbefales det, at der skal gøres en indsats. Det gælder fx teknologiudvik-

ling- og udbredelse, hvor Danmark kan bidrage til at udvikle nye teknologier, som

derefter kan tages i brug og lette omstillingen i andre lande. Danmark kan også

bruge teknologier udviklet i andre lande og på den måde bidrage til udbredelsen.

Pilene i figur 5.5 angiver retningen for påvirkningen. Klimafinansiering og -støtte

går mest ud af Danmark, men de globale finansieringsstrømme påvirker også

Danmark. Figuren skal ikke ses som en udtømmende liste af globale indsatsom-

råder, som Danmark kan handle på, men den skal illustrere de vigtigste globale

indsatsområder, hvor der er et væsentligt potentiale for at reducere drivhusgas-

udledningerne. Områderne afspejler både Danmarks positive og negative påvirk-

ning af udledningerne uden for Danmarks grænser.

Klimaindsatsen kan styrkes med lovens globale rammer

En styrkelse af de globale rammer skal være med til at sikre, at der handles på alle

ti globale indsatsområder. Klimarådet anbefaler, at det kommer til at fremgå af

klimalovens formålsparagraf, at Danmark skal arbejde for at reducere sit globale

klimaaftryk og øge sin positive globale klimapåvirkning. Dermed vil formålet med

klimaloven ikke kun være at opfylde Danmarks territoriale klimamål.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

193

Forbruges i

Danmark

Eksporteres e er forarbejdning i Danmark

eller reeksporteres uden forarbejdning

Import

Eksport & grøn teknologi

Virksomheders klimapåvirkning

(eksport)

Forbrugsbaseret klimaa ryk

Klimaa ryk fra o fentlige indkøb

Klimanytte af eksport

Danmarks brug af globalt areal

Territorial klimaindsats

Danske klimamål, 70 pct. i 2030 &

nettonul senest i 2050

Teknologiudvikling – & udbredelse

International transport

Klimaﬁnansiering & -støtte

International skibsfart & lu fart

Klimadiplomati & rådgivning

Finansiel klimastøtte til

udviklingslande

Private & o fentlige

ﬁnansieringsstrømme

Figur 5.5

Kilde:

Danmarks globale klimapåvirkning

Klimarådet.

Klimaloven bør sikre en sammenhængende ramme for den globale klimaindsats.

Indsatsen består af tre elementer: en langsigtet global klimastrategi, et globalt

klimaprogram og den globale afrapportering. Afrapporteringen bør redegøre for

udviklingen i Danmarks globale klimaindsats og -påvirkning på de ti globale ind-

satsområder.

Mål for international transport

Landene bør tage ansvar for skibs- og luftfart

Verden skal ifølge FN’s klimapanel, IPCC, være i nettonul i 2050. Derfor skal ud-

ledningerne fra den internationale transport også reduceres betydeligt. Med uæn-

dret udledningsintensitet og forventet vækst i den internationale skibs- og luftfart

vil klimabelastningen fra denne transport derimod stige voldsomt.

I FN’s internationale organisationer for skibsfart og luftfart er parterne for nylig

nået til enighed om at nå eller tilstræbe nettonuludledninger for sektoren i eller

omkring 2050. Også inden for EU er området reguleret.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

194

Der er alligevel behov for, at enkeltlande også tager ansvar og viser vejen mod

nettonul. Det skyldes, at området kun er delvist reguleret af EU, når man ser

på skibs- og luftfarten, der går ud og ind af EU. Det er nemlig kun halvdelen af

udledningerne fra udenrigsskibsfart og ingen af udledningerne fra udenrigs-

luftfart, der er dækket af kvotesystemet. Samtidig er der på internationalt plan

begrænset handlerum, idet det er vanskeligt at blive enige om nye ambitiøse

indsatser internationalt, da alle medlemslandene i FN skal være enige. Derfor

bør nogle lande gå foran og vise vejen.

En ambition om at være i nettonul på globalt plan nødvendiggør, at alle lande

tager ansvar ikke kun for deres territoriale udledninger, men også for deres

andel af den internationale transport som opgjort til FN. FN-organisationerne

kan sætte mål, men i sidste ende er det op til de enkelte lande at implementere

dem. Gennem national handling kan Danmark også kompensere nationalt for

eventuelle tilbageværende udledninger fra bunkring i Danmark gennem nega-

tive udledninger.

Skibsfarten indgår delvist i EU’s kvotesystem

I 2022 blev der i forlængelse af EU’s

Fit for 55-pakke

indgået en aftale om at

indfase skibsfarten i EU’s kvotehandelssystem. Indfasningen begynder i 2024

og kommer til at omfatte al skibstransport inden for EU’s grænser samt halv-

delen af skibstransporten, der går ud og ind af EU. EU har desuden som en del

af aftalen

ReFuelEU Maritime

sat en ambition om at reducere udledningerne

fra skibsfartens energiforbrug med 6 pct. i 2030 og 80 pct. i 2050 i forhold til

niveauet i 2020.

De nye EU-initiativer vil give et incitament til at øge brugen af bæredygtige

brændstoffer i skibsfarten. Men de vil for nuværende ikke være tilstrækkelige

til at nedbringe bunkring af fossile skibsbrændstoffer til nær nul i 2050. Det

skyldes både, at det kun er halvdelen af udledningerne fra udenrigsskibsfart,

der er inkluderet i kvotesystemet, og at ambitionen i

ReFuelEU Maritime

kun

er 80 pct. reduktion i 2050.

Danmark kan styrke den grønne omstilling af fly og skibe

Danmark har især mulighed for at påvirke udledningerne fra de fly- og skibs-

brændstoffer, der tankes her i landet. Samtidig kan Danmark vise andre lande

vejen til nettonul ved at udvikle og producere bæredygtige, grønne brændstof-

fer, forbedre energieffektiviteten og begrænse den internationale transport

gennem afgifter og anden regulering, herunder regulering af klimapåvirknin-

gen forårsaget af kondensstriber fra fly. Provenuet fra afgifter på international

transport kan være med til at finansiere overgangen til grønne brændstoffer.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

195

Der bør sættes et mål for tankning af udenrigsfly og -skibe

Klimarådet anbefaler, at der sættes klimamål for tankning (bunkring) af uden-

rigsfly og -skibe i Danmark. Det omfatter drivhusgasudledninger fra internati-

onal bunkring i danske havne, som årligt opgøres i det danske drivhusgasregn-

skab til FN. Målet kan sættes enten som et separat nettonulmål i 2050 eller som

en del af Danmarks territoriale klimamål, som det er gjort i Storbritannien,

hvor international bunkring indgår i Storbritanniens sjette kulstofbudget, der

dækker årene 2033-37.

Klimarådet anbefaler, at der sættes delmål fra og med 2035 og hvert femte år

derefter på vejen mod 2050.

Et klimamål for tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark kan give national

tilskyndelse til at understøtte udviklingen og udbredelsen af grønne brænd-

stoffer og sende et signal til omverdenen om, at Danmark vil leve op til ambi-

tionerne i de internationale organisationer for skibs- og luftfart. Eventuelle

restudledninger fra fly og skibe i forhold til målene vil kunne kompenseres af

ekstra reduktioner i andre sektorer eller af negative udledninger.

Pejlemærker for forbrug, offentlige indkøb og

klimastøtte

Danmark har et højt klimaaftryk fra forbrug

Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU.

2021 udledte hver dansker i gennemsnit cirka 11 ton CO

Det gav et samlet

dansk klimaaftryk fra forbrug på 63 mio. ton CO

e. Dette bidrager således ikke

til ambitionen i klimaloven om, at Danmark skal være et foregangsland.

På det seneste klimatopmøde, COP28, var der fokus på, at landene i højere grad

skal reducere deres forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimaaftrykket fra forbrug

omtales som noget nyt i aftaleteksten fra mødet.

I teksten står der, at landene

noterer sig vigtigheden af at omstille sig til bæredygtig livsstil og bæredygtige

forbrugs- og produktionsmønstre i indsatsen for at begrænse klimaforandrin-

gerne, herunder gennem cirkulære økonomitilgange. Teksten tilskynder også

landene til at handle på dette område. Det peger på, at landene i højere grad

også skal se på, hvordan de kan reducere deres forbrugsbaserede klimaaftryk.

Den importerede del af vores forbrug er ikke på rette vej

Ifølge FN’s opgørelsesmetoder har hvert land ansvar for sine territoriale

udledninger. På nuværende tidspunkt ser det dog ikke ud til, at verdens landes

klimapolitik er i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, hverken

1,5 grader eller 2 grader.

Det betyder, at hvis landene, som vi importerer fra,

ikke fører en mere ambitiøs klimapolitik, så er der behov for danske tiltag for

at sænke aftrykket, hvis det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

196

overensstemmelse med Parisaftalen. Adfærds- og forbrugsændringer har ifølge

IPCC stort potentiale for at reducere de globale drivhusgasudledninger frem

mod 2050.

Derfor er det et vigtigt fokus i klimapolitikken.

Siden 1990 er udledningerne fra den importerede del af vores forbrug steget

med 20 pct., imens udledningerne fra forbrug produceret i Danmark er faldet

med 45 pct.

Der er ikke politisk fokus i Danmark på at mindske aftrykket

Et vigtigt samfundsmæssigt hensyn er, at Danmark skal være et foregangsland

på klimaområdet. Med afsæt i klimaloven kan Danmark gå foran og vise, at et

land godt kan arbejde med at omstille sit forbrug. Det gælder også, før andre

lande selv tager hånd om deres udledninger. Skal Danmark være et foregangs-

land på klimaområdet, kan der altså gøres en større indsats for at nedbringe

danskernes høje klimaaftryk fra forbrug.

I dag er der ingen politiske mål og kun få krav eller regler for at sænke Dan-

marks forbrugsbaserede klimaaftryk, når det gælder importerede varer. Mål

og retning for forbrugsaftrykket kan bidrage til at øge det politiske fokus på at

reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Det kan også bidrage til at

sikre, at Danmark ikke blot reducerer sine territoriale udledninger ved at øge

udledningerne fra den importerede del af vores forbrug.

Der bør sættes et pejlemærke for klimaaftrykket fra forbrug…

Klimarådet anbefaler, at regeringen sætter et pejlemærke for det forbrugsba-

serede klimaaftryk i sin langsigtede globale strategi. Et pejlemærke kan med

fordel sættes hvert femte år og række ti år frem.

Pejlemærket bør være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.

Energistyrelsen har lavet en fremskrivning af Danmarks forbrugsaftryk, som

er baseret på det internationale klimapanels scenarier for at nå forskellige tem-

peraturmål. Tages der udgangspunkt i denne fremskrivning, vil det betyde en

reduktion på 50-60 pct. i 2035 sammenlignet med 2020, hvis den globale tem-

peraturstigning skal begrænses til mellem 1,5 og 2 grader.

Klimarådet har dog

ikke foretaget en nærmere analyse af, hvad det konkrete pejlemærke bør være.

For at tage højde for unøjagtigheder i den overordnede opgørelsesmetode kan

pejlemærket med fordel suppleres af indikatorer, som følger klimaaftrykket fra

de mest klimabelastende varegrupper, og disse kan også med fordel monitore-

res løbende. Det svenske miljømålsudvalg har tilsvarende vurderet, at det kan

det være nødvendigt at supplere statistikken med mere præcise indikatorer og

analyser for at følge op på tiltag.

Klimarådet peger ligeledes på flere områder,

hvor Energistyrelsens metode med fordel kan videreudvikles og forfines, for at

den kan bruges mere handlingsorienteret.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

197

… og et pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb

En del af det forbrugsbaserede aftryk består af den offentlige sektors indkøb,

som i 2021 beløb sig til over 400 milliarder kroner med en dertilhørende

e-udledning på 16 mio. ton. Samtidig er det offentliges klimaaftryk steget

markant de seneste år og vil næppe falde, med mindre der gøres en ekstra

politisk indsats. Derfor anbefaler Klimarådet, at der sættes et pejlemærke for

klimaaftrykket fra det offentlige indkøb, som skal følges op af konkret vejled-

ning til kommuner, regioner og staten.

Parisaftalen forpligter til at støtte udviklingslandene

Parisaftalen forpligter Danmark til at støtte udviklingslandene økonomisk, så

de kan reducere deres drivhusgasudledninger og tilpasse sig klimaforandrin-

gerne. Det er vanskeligt at kvantificere klimaeffekten af Danmarks finansielle

klimastøtte, men det er muligt at følge størrelsen af klimastøtten og dermed

monitorere den. Danmark har god kontrol over, hvor meget der gives og gen-

nem hvilke finansielle instrumenter og kanaler.

Der bør sættes et pejlemærke for finansiel klimastøtte

Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for den årlige størrelse af

Danmarks finansielle klimastøtte i kroner og øre i den langsigtede globale

klimastrategi. Et pejlemærke for klimastøtten kan skabe større sikkerhed for, at

Danmark leverer den tilstrækkelige klimastøtte.

Pejlemærket kan sættes efter 2025 i henhold til det reviderede globale finan-

sielle klimastøttemål til udviklingslandene. Klimastøttemålet skal efter planen

fastsættes i regi af Parisaftalen og besluttes senest i 2024, så det gælder fra

2025.

Pejlemærket bør tage udgangspunkt i Danmarks rimelige bidrag til Parisafta-

lens kollektive klimastøttemål til udviklingslandene og være i overensstem-

melse med de til enhver tid gældende aftaler og regler på området.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

198

5.6 Klimabelastende forbrug

Danskerne har et stort forbrugsbaseret klimaaftryk. Derfor kan

der være en stor klimagevinst ved at fremme klimavenlig adfærd

i Danmark. Klimarådet anbefaler, at der udarbejdes en strategi for

klimavenlig adfærd. Strategien skal rette sig mod adfærd på tværs

af forbrugsgrupper, herunder fødevareforbruget. Klimaaftrykket

fra danskernes fødevareforbrug bør sænkes ved at servere klima-

venlig mad i offentlige køkkener og opkvalificere medarbejderne

i køkkenerne. Der bør derudover igangsættes et arbejde med at

lægge afgifter på særligt klimabelastende fødevarer.

Dette bør ske på området:

→

Strategi for klimavenlig adfærd.

Regeringen bør formulere en strategi for klimavenlig ad-

færd for at sikre udvikling på området. Strategien bør adressere adfærds- og livsstilsæn-

dringer og blandt andet bidrage til at reducere danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk.

→

Klimavenlig mad i offentlige køkkener.

Stat, regioner og kommuner bør sætte mål om,

at de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad som led i at normalisere klimavenlig

kost i den danske befolkning. En målsætning om klimavenlig kost i offentlige køkkener bør

baseres på de officielle, danske kostråd.

→

Opkvalificering af medarbejdere i offentlige køkkener.

En omstilling af offentlige køkke-

ner og en ændring i danskernes madvaner bør understøttes gennem opkvalificering af

offentlige køkkenmedarbejdere og offentligt-privat samarbejde.

→

Afgift på udvalgte klimabelastende varer.

Regeringen bør arbejde for at lægge forbrugs-

afgifter på særligt klimabelastende varer. Her er det naturligt at starte arbejdet med at

lægge afgifter på udvalgte klimabelastende fødevarer. Det skal tilskynde forbrugerne til at

fravælge de klimabelastende varer til fordel for de mere klimavenlige.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

199

Strategi for klimavenlig adfærd

Adfærds- og forbrugsændringer kan få stor betydning

FN’s klimapanel, IPPC, vurderer, at adfærds- og forbrugsændringer har poten-

tiale til at reducere de globale drivhusgasudledninger med 40-70 pct. frem mod

2050.

Potentialet er størst i de udviklede lande og blandt individer med høj so-

cioøkonomisk status, da de har det højeste forbrug. Nogle af de mest effektive til-

tag til at ændre forbrugsmønstre er ifølge IPCC at undgå langdistanceflyvninger,

spise plantebaseret kost og reducere madspild. Regeringen kan hjælpe danskerne

til at agere mere klimavenligt. Danmark er det land, der har det højeste klimaaf-

tryk fra forbrug i EU pr. person, hvilket i høj grad hænger sammen med et højt

velstandsniveau. Det viser den seneste opgørelse for klimaaftrykket i 2021.

Den tidligere S-regering havde planer om at lave et udspil om klimavenlige valg

i hverdagen i 2022.

Udspillet er dog ikke på tegnebrættet hos den nuværende

SVM-regering.

Strategi for klimavenlig adfærd efterlyses

Klimarådet anbefaler, at regeringen formulerer en strategi for klimavenlig

adfærd for at sikre udvikling på området. Strategien bør adressere adfærds- og

livsstilsændringer, der kan bidrage til at reducere danskernes forbrugsbaserede

klimaaftryk.

Strategien bør især omhandle de områder, hvor danskerne har et stort forbrugs-

baseret klimaaftryk, der ikke er dækket af de danske klimamål. Det gælder fx fly-

rejser, fødevarer, fremstilling af råvarer og produkter og de offentlige indkøb.

På fødevareområdet kan strategien indeholde tiltag for at sænke klimaaftrykket

fra danskernes fødevareforbrug. De efterfølgende afsnit giver anbefalinger til

sådanne tiltag. Tilsvarende tiltag kan implementeres på andre forbrugsområ-

der. Det handler om at normalisere klimavenlig adfærd, uddanne og informere

og om at gøre klimavenlig adfærd økonomisk attraktiv.

Klimarådet anbefaler desuden, at der sættes et pejlemærke for det forbrugsba-

serede klimaaftryk. Pejlemærket er beskrevet i afsnit 5.5 om globale rammer.

Klimavenlig mad og de danske kostråd

Danskernes fødevareforbrug har et højt klimaaftryk

Fødevaresystemet spiller en stor rolle for klima, miljø og sundhed. Det danske

fødevareforbrug har et klimaaftryk, der overstiger det bæredygtige niveau i et

globalt perspektiv. Danskerne har nemlig et af de største klimaaftryk fra føde-

vareforbruget i verden målt pr. indbygger.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

200

En gennemsnitlig borger i Danmark spiser mere end dobbelt så mange animal-

ske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det

europæiske gennemsnit.

Klimarådet analyserede i 2021 barrierer og mulig-

heder for at fremme klimavenlig kost i Danmark i analysen

Klimavenlig mad og

forbrugeradfærd.

De danske kostråd sætter gode klimavenlige retningslinjer

Der er et stort potentiale for at mindske klimaaftrykket fra danskernes føde-

vareforbrug. De officielle, danske kostråd sætter gode retningslinjer for en

sundere kost, som også er god for klimaet. Rådene er vist i boks 5.5. Klimarå-

dets analyse viser, at en gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år med uændret

energiindtag vil kunne reducere klimaaftrykket fra kosten med omkring 30-45

pct. ved at følge kostrådene.

Klimagevinsten er stor, hvis danskerne følger kostrådene

Klimarådet har i analysen

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd

set på, hvad der

vil ske, hvis alle danskerne overgår til at følge kostrådene. Analysen viser, at

dette vil føre til en global klimagevinst på mellem 2,6 og 3,9 mio. ton CO

e om

året. Denne klimaeffekt kommer primært fra et lavere forbrug af animalske

fødevarer. Klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug ville reduceres med

yderligere 0,5-1,6 mio. ton CO

e, hvis alle fulgte de vegetariske kostråd. Det er

vist i figur 5.6. Tallene i figuren varierer efter, hvilken database for fødevarernes

klimabelastning, der lægges til grund.

Klimagevinsten er særligt stor uden for landets grænser

Kostændringer i Danmark forventes kun i begrænset omfang at bidrage til at

opnå de danske klimamål, da en stor del af maden, der produceres i Danmark,

går til eksport. Men den globale klimaeffekt af kostændringer vurderes at være

betydelig og vil reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk gennem

ændret import.

Ændret kost vil i mindre grad påvirke landbrugets udledninger i Danmark.

Grunden til, at kostændringer kun i begrænset omgang vil bidrage til de danske

klimamål er, at selv hvis den danske befolkning spiser færre animalske fødeva-

rer, vil der alligevel kun være et begrænset fald i den danske animalske land-

brugsproduktion. Årsagen er blandt andet, at Danmark eksporterer en stor del

af de animalske fødevarer, som produceres i Danmark.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

201

Boks 5.5 De syv kostråd – godt for sundhed og klima

De officielle, danske kostråd

Fødevarestyrelsen publicerede i 2021 disse syv kostråd:

•

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Spis flere grøntsager og frugter

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Spis mad med fuldkorn

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Sluk tørsten i vand

Følger danskerne kostrådene?

En nylig undersøgelse viser, at fire ud af ti danskere oplever, at deres madvaner til en vis grad

stemmer overens med kostrådet om maksimum 350 gram kød om ugen.

I december 2023 udkom en ny analyse af sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost.

Analysen er udarbejdet af Concito og forskere fra Københavns Universitet og konkluderer, at der

er tegn på en vis normalisering af klimavenlig mad i den danske befolkning. Der er dog stadig en

række barrierer som fx omlægning af madvaner, nye indkøbs- og madlavningsrutiner og faktorer

som sociale netværk, identitet og vaner, som er af stor betydning for ændrede madvaner. Derfor

er der fortsat behov for at understøtte normaliseringen af klimavenlige madvaner i Danmark. Med

normalisering menes, at det i højere grad bliver normen at spise klimavenligt.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

202

Mio. ton CO e

Nuværende kost

Kostråd

Vegetarisk

Nuværende kost

Kostråd

Vegetarisk

Indirekte areale fekter (iLUC)

Uden indirekte areale fekter

Den store klimadatabase

AU/DTU-klimadatabasen

Figur 5.6

Klimaaftrykket i Danmark og udlandet af det danske fødevareforbrug under forskellige

kostsammensætninger

Anm. :

Kilde:

I Klimarådets analyse

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd

er baggrunden for figuren beskrevet.

Klimarådet.

Klimavenlig mad i offentlige køkkener

Det offentlige kan bidrage til at normalisere klimavenlig mad

Den offentlige sektor serverer hver dag cirka 650.000 måltider til et bredt

udsnit af den danske befolkning og til en værdi af cirka 4 milliarder kroner om

året. Klimavenlige måltider i de offentlige kantiner vil medvirke til, at flere

stifter bekendtskab med denne type kost. Det vil kunne bidrage til at normali-

sere en klimavenlig kost i den danske befolkning. Studier peger på, at jo oftere

danskerne møder klimavenlig kost i deres hverdag, jo mere vil den form for kost

blive opfattet som almindelig, og jo lettere vil det generelt være at tage den nye

kostvane til sig.

Klimarådet anbefaler derfor, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at

de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad. En målsætning om klimaven-

lig kost i offentlige køkkener bør baseres på de officielle, danske kostråd.

Omstilling i offentlige køkkener kræver de rette kompetencer

Det er vigtigt, at køkkenpersonalet har den nødvendige faglige viden for at

kunne servere klimavenlig mad i de offentlige køkkener. Et studie peger nemlig

på, at fraværet af kostrådene i de danske foodservicekøkkener kan skyldes man-

gel på den fornødne viden.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

203

Samtidig kan der være behov for en række tiltag, som sikrer, at folk også spiser

den klimavenlige mad, som køkkenerne serverer. Et eksempel kan være, at folk

er mere villige til at spise plantebaseret mad, hvis maden ikke kaldes vegetarisk,

men i stedet præsenteres ud fra de råvarer, som indgår i retten. Flere konkrete

tiltag, som har en dokumenteret effekt på forbrugernes valg, kan findes i Klima-

rådets analyse

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd.

Tiltagene inkluderer både

kompetencer inden for madlavning og præsentation af maden.

Offentligt-privat samarbejde kan derudover gavne i forhold til normalisering

af klimavenlig mad. Staten kan indgå et samarbejde med de private køkkener,

hvor man deler erfaringerne fra den offentlige indsats.

Klimarådet anbefaler, at en omstilling af offentlige køkkener og en ændring i

danskernes madvaner blandt andre tiltag skal understøttes gennem opkvalifice-

ring af offentlige køkkenmedarbejdere og offentligt-privat samarbejde.

Afgift på klimabelastende varer

Afgift på klimabelastende varer vil reducere klimaaftrykket

Danmark kan være et foregangsland på klimaområdet ved blandt andet at

sænke sit forbrugsbaserede klimaaftryk. Det er beskrevet i afsnit 5.5, hvor

Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for Danmarks forbrugsbase-

rede klimaaftryk. Det er oplagt at stile efter at nå dette pejlemærke ved at sætte

afgifter på klimabelastende varer. Det bør principielt gælde alle varegrupper.

Det er i praksis ikke muligt at lave en ensartet afgiftsmodel for alle varegrupper.

Et nærliggende sted at starte er forbruget af særligt klimabelastende fødevarer,

fx oksekød.

Det skyldes, at der ikke er lige så mange tekniske muligheder for

at omstille fødevaresektoren, som det er tilfældet i andre sektorer, hvor man

fx kan skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi. Derfor er der behov

for en strukturel omstilling på fødevareområdet, hvor man rykker væk fra den

animalske produktion og over mod mere klimavenlige alternativer. Samtidig

ligger danskernes forbrug af animalske fødevarer langt over både verdens- og

europagennemsnittet pr. indbygger.

Afgift på udvalgte fødevarer vil hjælpe til klimavenlige valg

En afgift, der lægges på fødevarer ud fra deres klimaaftryk, vil tilskynde forbru-

gerne til at fravælge de klimabelastende fødevarer til fordel for de mere klima-

venlige. Det gælder uanset, om maden er produceret i Danmark eller i udlandet.

Forbruget af klimabelastende fødevarer falder, når priserne stiger. De Øko-

nomiske Råd har analyseret betydningen af højere priser på klimabelastende

fødevarer for danskernes valg. Konklusionen er, at højere priser på kød får

forbrugerne til at skifte over til andre typer af fødevarer. Analysen er nærmere

beskrevet i boks 5.6.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

204

Forbrugsafgifter skal supplere produktionsafgifter

Forbrugsafgifter er ikke løsningen til at indfri Danmarks egne, nationale

klimamål. Her er det langt mere målrettet at lægge en afgift direkte på udled-

ningerne i produktionsleddet. Men afgifter på forbruget kan spille en rolle i et

samlet afgiftssystem i brancher, hvor der er betydelig samhandel med udlandet,

som det fx er tilfældet med fødevarer.

Forbrugsafgifter bliver relevante, når man politisk ønsker at nedbringe Dan-

marks påvirkning af udledningerne i udlandet. Hvis en afgift på dansk produk-

tion giver risiko for lækage, hvor udledningerne rykker til udlandet, er det et

argument for at give fradrag i afgiftsbetalingen. Dette fradrag bør afhænge af,

hvor stor den konkrete virksomheds produktion er. Samtidig bør fradraget

modsvares af en afgift på forbruget, så købsprisen afspejler den merudledning,

der sker i udlandet.

Klimarådet anbefaler afgifter på klimabelastende varer

Klimarådet anbefaler, at regeringen arbejder for at lægge forbrugsafgifter på

særligt klimabelastende varer. Det vil være et oplagt klimatiltag, hvis der er et

politisk ønske om at reducere danskernes klimaaftryk fra forbrug. Her er det

naturligt at starte arbejdet med at lægge afgifter på udvalgte klimabelastende

fødevarer.

Forbrugsafgifter skal være et supplement til drivhusgasafgifter på udledninger

fra produktionen. Det gælder også i forhold til en kommende afgift på udlednin-

ger fra landbrugets produktion, som er beskrevet i afsnit 5.3.

Der kan være forskellige praktiske udfordringer ved at indføre forbrugsafgifter,

hvis de skal afspejle klimabelastningen. Ideelt set vil afgiftsgrundlaget skulle

være så detaljeret, at afgiften afspejler den præcise klimabelastning af det en-

kelte produkt. Men omvendt kan det kræve store omkostninger at administrere

en meget detaljeret ordning. Det vil i praksis være en afvejning mellem de to

hensyn. Klimarådet anbefaler, at regeringen finder en model, hvor de admini-

strative barrierer kan overkommes.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

205

Boks 5.6 De Økonomiske Råds analyse af stigende priser på kød

Vil stigende priser på klimabelastende fødevarer have en betydning for danskernes valg? Det har

De Økonomiske Råd undersøgt i en nylig analyse fra december 2023.

Analysen ser på, hvordan

danskerne reagerer på stigende priser på kød ud fra data for husstandenes fødevareforbrug i

2021 og 2022. Konklusionen er, at højere priser på kød får forbrugerne til at skifte over til andre

typer af fødevarer. Det er ifølge analysen fx fisk, frugt, grøntsager og mejeriprodukter.

Danskerne foretrækker dansk produceret kød. Der er en udtalt bekymring i debatten om, hvad

der vil ske, hvis der er højere prisstigninger på dansk produceret kød i forhold til udenlandsk

produceret kød. Analysen viser dog, at danskerne kun i mindre grad skifter over til udenlandsk

produceret kød, når det kun er prisen på dansk kød, der stiger.

Husholdningernes økonomi påvirkes kun i mindre grad ved stigende priser på kød. Kød udgør

gennemsnitligt 8-10 pct. af de samlede fødevareudgifter i husstandene. De Økonomiske Råd ser

på, hvad de isolerede prisstigninger på kød, som følge af en drivhusgasafgift på 1.200 kr. pr. ton

CO2e, vil betyde for husholdningerne. De estimerer, at det i gennemsnit vil medføre et årligt vel-

færdstab på cirka 100 kr. pr. husstand. Ifølge analysen svarer det til cirka 0,5 pct. af husstandens

gennemsnitlige samlede fødevareudgifter.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

206

5.7 Biomasse og arealer

Danmark har et højt forbrug af biomasse, hvoraf en stor del

er importeret. Det høje forbrug er blandt andet en konse-

kvens af, at prisen på biomasse ikke afspejler klimapåvirk-

ningen ved at fælde biomassen og brænde den af. Der er

desuden ikke politisk incitament til at sænke forbruget, idet

klimapåvirkningen ikke tæller med i det danske klimaregn-

skab. Det har ført til et højere forbrug af biomasse, end der

er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt.

Derfor peger Klimarådet på, at der bør laves en samlet lang-

sigtet strategi for at aftrappe Danmarks forbrug af biomasse.

Sideløbende bør der sikres mere retvisende incitamenter til

anvendelse af biomasse.

Dette bør ske på området:

→

Strategi for biomasse.

Regeringen bør lave en samlet strategi for Danmarks forbrug af

biomasse. Strategien bør tage stilling til, hvordan Danmarks forbrug af biomasse bedst

aftrappes til et globalt bæredygtigt niveau.

→

Regulering af biomasse til energiformål.

Der bør sikres mere retvisende incitamenter til

at producere biomasse og udnytte skovens biomasse, så afbrænding af biomasse ikke

fremmes mere, end hvad klimapåvirkningen tilsiger.

Afbrænding af biomasse er generelt ikke klimaneutralt

Biomasse dækker over mange forskellige biogene produkter. I dette afsnit er

der fokus på traditionel biomasse, der produceres på et areal. Det kan fx være

fast biomasse fra skovdrift i form af træpiller, træflis, brænde og forskellige

former for affaldstræ.

Biomasse kan bruges som en erstatning for fossil energi. På den måde kan an-

vendelse af biomasse fortrænge drivhusgasudledninger fra afbrænding af fossile

brændstoffer. Men brug af biomasse til energi påvirker også koncentration af CO

i atmosfæren og dermed klimaet. Det skyldes både direkte og indirekte effekter:

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

207

•

Direkte effekter.

Den direkte effekt opstår, når biomasse brændes af og udle-

der CO2. Udledningen opvejes først over lang tid af undgåede udledninger fra

de efterladte restprodukter, der alternativt ville formulde i skovbunden, eller

af genoptag af CO2 i nye planter på de arealer, biomassen kom fra.

I en peri-

ode har afbrænding af biomasse altså forøget CO2-indholdet i atmosfæren.

•

Indirekte effekter.

Indirekte effekter kan opstå, hvis fx landbrugsarealer ind-

drages til biomasseproduktion, og det medfører, at der andre steder ryddes

skov for at opretholde fødevareproduktionen. De kan også opstå, hvis øget

brug af træ til energi medfører, at der bruges klimabelastende materialer i

stedet for træ i fx byggeriet.

Biomasse anses som CO2-neutralt i klimaregnskaberne

EU og Danmark anvender FN’s principper for klimaregnskaber. De fastlægger,

at biomasse ved afbrænding kan regnes som CO

-neutralt i energisektoren,

da udledningen i stedet skal indgå i oprindelseslandets LULUCF-regnskab.

Dette regnskabsprincip indebærer, at afbrænding af biomasse kan anses som

-neutralt rent regnskabsteknisk. Det er dog ikke det samme, som at afbræn-

ding af biomasse er klimaneutralt. Samtidig kan man heller ikke være sikker på,

at udledningen regnes korrekt med i oprindelseslandets LULUCF-regnskab.

Danmark har et højt forbrug af biomasse

Danmark har et højt forbrug af bioenergi i form af biomasse, biobrændstoffer

og biogas. Hele 66 pct. af Danmarks vedvarende energiforbrug kom i 2022 fra

forbrug af bioenergi.

Det er især forbruget af fast biomasse, primært træpiller

og skovflis, der er steget de seneste år.

Knap halvdelen af Danmarks biomasseforbrug er importeret. Danmark er det

land i EU, der importerer mest biomasse pr. indbygger.

Det er vist i figur 3.3

i kapitel 3. Danmark er den næststørste importør af træpiller i EU. Den største

importør er Nederlandene. Lidt over en fjerdedel af den samlede import af

træpiller i EU går til Danmark.

Størstedelen af de importerede træpiller til

Danmark kommer fra de baltiske lande, USA og Canada. Den resterende del

kommer primært fra Rusland, Sverige, Norge og Finland.

Det er et stort klimamæssigt problem, at skove mange steder i verden fældes,

så arealerne kan bruges til landbrug. På verdensplan er det den næststørste

kilde til øget CO

-indhold i atmosfæren, efter afbrænding af fossil energi.

Danmarks import af biomasse må derfor formodes at være direkte relateret til

klimaforandringer.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

208

Danmarks høje forbrug af biomasse er problematisk

Danmarks høje forbrug af biomasse er problematisk af flere grunde:

•

Manglende regulering.

Udledningerne i LULUCF-sektoren er ikke pålagt en

afgift eller anden direkte begrænsende regulering, hverken i Danmark eller i

de lande, vi importerer fra. Der er dog mål for LULUCF-sektoren i EU.

•

Import af biomasse.

Klimaeffekten kan være særligt stor for importeret bio-

masse, hvor Danmark ikke har kontrol med håndteringen af udledningerne i

oprindelseslandets LULUCF-sektor.

•

Forbrug af globalt areal.

Danmarks import af biomasse medfører et indirekte

arealforbrug i andre lande, som kommer oven i en stor import af andre pro-

dukter, der forbruger areal og kan medføre afskovning.

Danmark er ikke et

foregangsland set på brug af areal. Det har Klimarådet behandlet i analysen

Danmarks globale klimaindsats.

•

Manglende bæredygtighed.

IPCC har peget på, at et langsigtet, gennem-

snitligt, globalt bæredygtigt forbrug af biomasse til energi kan være be-

grænset til omkring 10 GJ pr. verdensborger i 2050.

Det beskrev Klimarådet

Statusrapport 2022.

Til sammenligning ligger Danmarks forbrug i dag på

over 30 GJ pr. indbygger.

Strategi for biomasse

Nogle klimaløsninger kan indebære et øget arealforbrug. Det gælder fx bio-

energi og negative udledninger fra skovrejsning.

Nye klimamål forstærker behovet for en biomassestrategi

Mange lande forventer i vidt omfang at bruge negative udledninger til at op-

fylde deres langsigtede klimaløfter. Den danske regering foreslår fx et reduk-

tionsmål på 110 pct. i 2050. Det bliver kun endnu vigtigere at forholde sig til

forbruget af biomasse, hvis Danmark skal nå 110 pct., da det vil kræve negative

udledninger i et stort omfang at opfylde et sådant mål. Det ser Klimarådet nær-

mere på i en kommende analyse om Danmarks klimamål, der udkommer i 2024.

I analysen

Danmarks globale klimaindsats

fra 2023 vurderer Klimarådet, at det

er vigtigt at være opmærksom på, at danske tiltag for at nå territoriale klimamål

ikke samtidig må gøre det sværere for andre lande at opfylde deres klimamål.

Regeringen bør udvikle en biomassestrategi

Forbruget af biomasse vil forventeligt blive genstand for strammere EU-lovgiv-

ning i de kommende år. Og det Europæiske Miljøagentur anbefaler en biomas-

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

209

sestrategi for EU, som beskrevet i kapitel 3. Det kan få betydning for Danmarks

forbrug af bioenergi fremover.

Klimarådet anbefaler, at regeringen udarbejder en samlet strategi for Dan-

marks forbrug af biomasse. Strategien bør tage stilling til, hvordan Danmarks

forbrug af biomasse bedst aftrappes, tage stilling til rammerne på EU-plan,

være langsigtet og bør blandt andet indeholde vurderinger af følgende:

•

Fremtidigt biomasseforbrug.

Strategien bør vurdere, hvordan Danmarks

fremtidige bioenergiforbrug og -import forventes at udvikle sig og bør ud-

vikle sig frem mod 2050, i lyset af de konsekvenser og risici et stort forbrug

af biomasse, herunder importeret biomasse medfører. I den forbindelse bør

det vurderes, hvor råvarerne til bioenergiforbruget skal komme fra, og hvilke

typer biomasse der forventes anvendt, herunder fordeling på typer såsom

stammetræ, hugstrester, rester fra landbrugsproduktion mv.

•

Effekter på arealer og biodiversitet.

Strategien bør vurdere effekterne af

biomasseforbrug på arealanvendelsen, på CO2-optaget i LULUCF-sektoren

og på biodiversiteten. Både nationale og globale effekter bør indgå.

•

Prioritering af biomasse.

Strategien bør vurdere, hvilke energitjenester, der

er sværest at dække med andre former for vedvarende energi, og til hvilke

energiformål biomasse derfor bør prioriteres. I den forbindelse bør det

vurderes, i hvilket omfang og hvordan bioenergi, herunder biogas, kan og

bør bidrage til elforsyningssikkerheden. Klimarådets analyse

Sikker forsyning

med sol og vind

viser, at elforsyningen kan sikres uden et højt forbrug af bio-

masse.

For at begrænse forbruget af biomasse bør en eventuel bevaring

af termisk kapacitet i forbindelse med en kapacitetsmekanisme kun have til

formål at sikre elforsyningssikkerheden i særligt pressede situationer.

•

Ingen stigning i biomasse til energiformål.

Konvertering væk fra naturgas i

varmesektoren bør ikke føre til øget biomasseforbrug. Klimarådets ana-

lyse

Fra gas til grøn varme

viser, at biomasse ikke er samfundsøkonomisk

fordelagtigt. Alligevel investerer flere fjernvarmeselskaber fortsat i biomas-

sekedler.

Derfor bør regeringen indføre regulering, der sikrer, at afbræn-

ding af biomasse til energiformål ikke stiger. Klimarådet anbefaler desuden i

analysen, at fjernvarmeselskaber og kommuner minimerer etableringen af ny

biomassekapacitet, når de mange naturgasfyr skal udskiftes senest i 2035.

•

Indregning af klimaeffekten.

Strategien bør forholde sig til, hvordan klimaef-

fekten af bioenergiforbrug skal behandles i samfundsøkonomiske analyser

og for slutbrugere, givet at det er en knap ressource, og at afbrænding af

biomasse ikke er klimaneutralt.

•

Power-to-X og negative udledninger.

Strategien bør forholde sig til det

fremtidige behov for kulstof fra biomasse til brug for henholdsvis pow-

er-to-X-brændstoffer og negative udledninger for at nå de nye, foreslåede

mål om klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050, samt hvilke kilder

til fangst og lagring af CO2 fra biomasse, der er relevante på længere sigt.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

210

Danmark kan hente inspiration i den nye tyske strategi

I forbindelse med udarbejdelsen af en biomassestrategi kan der hentes inspira-

tion fra Tyskland, hvor regeringspartierne har sat sig for at udvikle en natio-

nal biomassestrategi. Strategiens formål er at få mere målrettet kontrol med

produktion og anvendelse af biomasse i Tyskland på baggrund af den skærpede

konkurrence om biomasse og landareal. Strategien skulle være udkommet

ultimo 2023, men forventes offentliggjort inden længe.

Regulering af biomasse til energiformål

Incitamenter bør afspejle klimapåvirkningen

Prisen på biomasse afspejler ikke klimapåvirkningen ved at afbrænde den.

Klimarådet anbefaler, at regeringen forbedrer balancen i incitamentsstrukturen

for biomasse. Det kunne være ved at lægge en afgift på afbrændingen af bio-

masse, som afspejler klimaeffekten, samtidig med at man på anden vis giver sko-

vejerne incitament til at øge kulstofoptaget og -lagrene i skoven og til at plante

ny skov. Det har Klimarådet også tidligere anbefalet i

Statusrapport 2023.

De europæiske klimaråd peger i en nylig rapport på, at det er problematisk at

LULUCF-sektoren ikke er dækket af EU’s CO

-prismekanismer og anbefaler,

at EU forbereder sig på, at udledninger fra LULUCF også bliver kvotebelagt.

Biomasseområdet kan også på sigt blive reguleret af EU på anden vis. I forbin-

delse med revisionen af Energibeskatningsdirektivet har Europa-Kommis-

sionen fx foreslået minimumssatser for afgifter på biomassebrændsler, som

medlemslandene kan vælge at forhøje.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

211

5.8 Udbygning af grøn strøm

Den grønne omstilling vil kræve store mængder grøn strøm.

Klimarådet anbefaler, at regeringen fortsat fokuserer på hur-

tig udbygning af sol- og vindenergi til at dække det stigende

forbrug af el. Den vil også kunne bidrage til, at vi kan minime-

re elproduktionen på danske termiske kraftværker, og at vi

inden for en kort årrække kan gå fra at være nettoimportør

til at blive nettoeksportør af strøm på årsbasis. Der findes

gode muligheder for at understøtte et elsystem baseret på

vind og sol. Udbygningen med sol- og vindenergi bør derfor

ikke bremses af bekymringer for elforsyningssikkerheden,

men udfordringer skal håndteres rettidigt.

Dette bør ske på området:

→

Øget udbygning af vedvarende energi og elnettet.

Regeringen bør fortsat fokusere på

hurtig udbygning af sol- og vindenergi. Det bør desuden være en politisk topprioritet at

sikre tilstrækkelig og rettidig udbygning af elnettet.

→

Rettidig håndtering af forsyningssikkerheden.

Store mængder vind og sol i elsystemet

indebærer en række udfordringer, der bør håndteres rettidigt for at opretholde et ønsket

niveau af elforsyningssikkerhed. Meget peger på, at der kan blive brug for yderligere flek-

sibilitet i elsystemet via ellagre, fleksibelt elforbrug og regulerbar elproduktionskapacitet,

som fx kan tilvejebringes via en kapacitetsmekanisme.

Øget udbygning af vedvarende energi og elnettet

Den grønne omstilling kræver meget strøm

Den grønne omstilling kommer til at kræve store mængder grøn strøm til fx elbiler,

varmepumper, power-to-X-brændstoffer og potentielt til at indfange CO

direkte

fra luften (DAC). Efterspørgslen på strøm bliver endnu større, end hvad der er nød-

vendigt for at realisere de nuværende klimamål, hvis regeringsgrundlagets ambitio-

ner om klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050 bliver vedtaget.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

212

TWh

180

160

140

120

100

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Havvind Energiø Nordsø fase 1 og 2

Havvind Energiø Bornholm

Havvind pipeline

Havvind eksisterende

Landvind

Solceller

Termisk (bioenergi)

Termisk (forssil)

Forbrug (KF23)

Forbrug (AF23)

Figur 5.7

Anm.:

Forventet produktion og forbrug af strøm frem mod 2035

Termisk produktion er baseret på KF23 (Klimastatus og -fremskrivning 2023), mens sol- og vindproduktion er baseret på AF23

(Analyseforudsætninger 2023). "Havvind pipeline" indeholder mulighed for 2 GW overplanting. Det vil sige at udbyderen har lov til

at opstille mere kapacitet end det er aftalt. "Havvind Energiø Bornholm" indeholder mulighed for 0,4 GW overplanting. AF23 angi-

ver et sandsynligt udviklingsforløb til brug for Energinets planlægningsarbejde. AF23 tager udgangspunkt i at politiske ambitioner

og målsætninger i energisektoren indfris. KF23 er udtryk for

frozen policy.

Energistyrelsen.

Kilde:

Figur 5.7 illustrerer den forventede produktion og forbrug af strøm frem mod

2035. Tallene i figuren er baseret på de politiske målsætninger. Det skal derfor

bemærkes, at der er usikkerhed om, hvorvidt disse bliver indfriet inden for den

forventede tidsramme.

Vind- og solenergi skal udbygges i et højt tempo

Klimarådet anbefaler en hurtig udbygning af sol- og vindenergi. Udbygningen

bør være tilstrækkelig til at sikre, at produktionen af grøn strøm løbende udvi-

des i et omfang, der matcher det stigende forbrug af el. Samtidig vil den ekstra

produktion af grøn strøm bidrage til, at vi kan minimere elproduktionen på

danske termiske kraftværker. Det vil også bidrage til, at Danmark hurtigst mu-

ligt vil kunne gå fra at være nettoimportør til at blive nettoeksportør af strøm,

når man anskuer det på årsbasis. Dette har Klimarådet også tidligere peget på i

Statusrapport 2022

Statusrapport 2023.

Der er de seneste år fremlagt politiske ambitioner om betydelig udbygning

med sol- og vindenergi, fx i

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind

og Energiø Bornholm.

100

Implementeringen udgør dog en udfordring, og der

er usikkerhed om, hvorvidt de politiske ambitioner om udbygning af sol- og

vindenergi bliver indfriet. Derfor er det positivt, at regeringen har nedsat en

NEKST-arbejdsgruppe, som har haft fokus på at øge udbygningstakten for sol

og vind. Arbejdsgruppen har løbende afleveret anbefalinger til regeringen, og

visse anbefalinger er blevet afspejlet i

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og

vind på land 2023.

101

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

213

Udbygning af elnettet skal prioriteres

Det øgede strømforbrug på både den korte og den lange bane stiller store krav

til elnettet. Klimarådet anbefaler derfor, at det bliver en politisk topprioritet at

sikre tilstrækkelig og rettidig udbygning af elnettet. Er der problemer, der ikke

kan håndteres under de nuværende rammevilkår, kan der være behov for en po-

litisk indsats, der sikrer en mere langsigtet ændring af tilgangen til udbygningen

og som fx giver bedre mulighed for at være på forkant med udbygningen.

Det er positivt, at regeringen har nedsat en NEKST-arbejdsgruppe til at under-

støtte en hurtig udbygning af elnettet.

102

Arbejdsgruppen er endnu ikke kom-

met med sine anbefalinger, men den vil have fokus på strømlining og afkortning

af processer for netudbygningen, bedre samarbejde mellem aktører og på tiltag,

der kan aflaste nettet, fx øget forbrugsfleksibilitet og samplacering.

103

Eksport skal indtænkes ved udbygning af sol og vind

Det er en mulighed fortsat at forlade sig på nettoimport af strøm, hvis anlæg i

Danmark ikke kan producere nok til at dække det danske forbrug. Klimarådet

har dog tidligere fremhævet, at Danmark som et land, der er rigt på vedvarende

energiressourcer, som udgangspunkt bør producere mindst lige så meget strøm

på årsbasis, som vi selv forbruger, og på den måde mindske importen af strøm

baseret på fossile energikilder og bidrage til omstillingen af den europæiske

elsektor.

104

En hurtig udbygning af sol- og vindenergi vil kunne bidrage til, at vi

inden for en kort årrække vil kunne skifte status fra at være nettoimportør til at

blive nettoeksportør af strøm på årsbasis.

Ambitionen om nettoeksport afhænger af havvindudbygningen

Partierne bag power-to-X-aftalen fra 2022 udtrykker en ambition om, at Dan-

mark skal blive nettoeksportør af grøn energi i 2030.

105

Klimaprogram 2023

angives det, at det forventes, at denne ambition bliver indfriet.

106

Det er dog

uklart, hvordan ambitionen skal tolkes.

Klimarådet har i analysen

Danmarks globale klimaindsats

set på, hvordan det

går med at indfri ambitionen. Eksport af grøn energi antages i Klimarådets ana-

lyse at omfatte elektricitet, brint, flydende biobrændstoffer og fast biomasse.

107

Med udgangspunkt i denne definition og tal fra Energistyrelsens fremskrivning

fra 2023, vil der gå mange år, før Danmark kan siges at være nettoeksportør af

grøn energi.

108

Danmark forventes ifølge fremskrivningen at være nettoimportør af grøn

energi frem til og med 2030. I 2031 vil forøgelsen af havvindkapaciteten og

den løbende reduktion af importeret fast biomasse gøre Danmark til nettoeks-

portør af grøn energi samlet set. Der er dog betydelige usikkerheder ved denne

fremskrivning. Fx er der usikkerhed om, hvorvidt de politiske ambitioner om

udbygning af havvind bliver indfriet, om importen af biomasse bliver sænket,

og hvad det danske forbrug af strøm bliver i fremtiden.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

214

Rettidig håndtering af elforsyningssikkerhed

Udbygningen med sol- og vindenergi bør ikke bremses af bekym-

ringer for elforsyningssikkerheden

Elforsyningssikkerheden i Danmark kommer generelt set under mere pres i

fremtiden, efterhånden som regulerbare kraftværker udfases og erstattes af sol-

og vindenergi, og samtidig med at elforbruget vokser. Det er illustreret i figur 5.8.

Klimarådet har i 2023 analyseret dette i

Sikker elforsyning med sol og vind.

109

Analysen undersøger, om Danmark vil kunne producere nok strøm selv i

ekstreme situationer, hvor vinden ikke blæser, solen ikke skinner i længere

perioder, og hvor import af strøm ikke er mulig, fordi landene omkring os har

samme vejrmæssige udfordringer. Analysen fokuserer altså på det, der teknisk

kaldes effekttilstrækkelighed.

En af hovedkonklusionerne er, at der findes gode muligheder for at understøtte

elsystemet, så vi helt undgår at mangle strøm i udfordrende perioder.

Fleksibelt elforbrug

Helt eller delvist uﬂeksibelt elforbrug

Batteri

A fald

Gas

Olie

Kul

Bioenergi

Sol

Havvind

Landvind

Reg.

103 pct.

39 pct.

22 pct.

Elforbrug

Elproduktion

2040

Elforbrug

Elproduktion

2022

Elforbrug

Elproduktion

2030

Figur 5.8

Anm. :

Fremskrivning af elproduktionskapacitet og elforbrug i Danmark frem mod 2040

Procentsatsen angiver, hvor meget af det ufleksible forbrug der kan dækkes af regulerbar elproduktion. I figuren regnes bioenergi

(biomasse og biogas), gas, affald og andet som regulerbar produktion (Reg.). Elforbruget er opdelt i ’Helt eller delvist ufleksibelt’

og ’Fleksibelt’ og angiver forbruget i den time på året, hvor forbruget er størst.

Klimarådet.

110

Kilde:

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

215

Der findes løsninger i de få vigtige situationer

Løsningerne består blandt andet i at gøre vores elforbrug mere fleksibelt, at

lagre energi og at anvende regulerbare kraftværker i få, men vigtige situatio-

ner. Desuden spiller eltransmission til udlandet en vigtig rolle. Det konkrete

løsningstiltag vil afhænge af, i hvilket omfang vi ønsker at sikre os mod ekstreme

hændelser, og hvilke løsninger der kan tillades inden for EU-reglerne.

Klimarådet anbefaler, at udfordringer håndteres rettidigt

Udfordringer bør håndteres rettidigt for at opretholde et ønsket niveau af elfor-

syningssikkerhed. Implementering af flere af løsningerne kan tage mange år, og

regeringen og energimyndighederne bør derfor være opmærksomme på dette.

Klimarådet anbefaler, at energimyndighederne undersøger og planlægger

tiltag, der øger fleksibiliteten i elsystemet for at opretholde et ønsket niveau

af elforsyningssikkerhed i en fremtid med store mængder vind- og solenergi.

I denne forbindelse anbefales det, at energimyndighederne afklarer, hvorvidt

den elproduktionskapacitet, der står til at lukke, kan og bør anvendes i kapaci-

tetsmekanismer. En kapacitetsmekanisme kan fx være en strategisk reserve af

gasturbiner. Det er derfor positivt, at Energinet nu undersøger muligheden for

at etablere en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Klimarådet anbefaler også, at regeringen sikrer, at der er incitament til, at

potentialet for både lagring og forbrugsfleksibilitet bliver udnyttet, da dette

bidrager til en klimavenlig og omkostningseffektiv elforsyningssikkerhed.

Energimyndighederne bør i højere grad indregne risiko

Myndighederne i Danmark er i gang med at fastlægge en samfundsøkonomisk

optimal målsætning for elforsyningssikkerhed, og vurdere om vi lever op til

denne. Det kan gøres, ved at myndighederne i højere grad end i dag indregner

risikoen for ekstreme hændelser, fx sjældne, men mulige vejrfænomener og

længerevarende afbrud af essentielle transmissionsforbindelser. Det anbefales

ligeledes, at disse analyser også inddrager udlandsscenarier, som er konsistente

med Parisaftalen, og som indebærer store mængder sol- og vindenergi og et højt

elforbrug.

Atomkraft er ikke nødvendigt for at sikre elforsyningssikkerheden

Elforsyningssikkerheden i Danmark kan sikres via klimavenlige tiltag uden

brug af atomkraft. Klimarådets analyse viser, at eltransmission og brug af blandt

andet gasturbiner, ellagre og fleksibelt forbrug kan sikre en høj elforsynings-

sikkerhed i Danmark til en relativ lav omkostning og uden betydelige drivhus-

gasudledninger.

111

Dette gælder også i en fremtid, hvor elforbruget og andelen

af sol- og vindenergi i det danske og det europæiske elsystem stiger markant,

samtidig med at den regulerbare kapacitet udfases.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

216

Atomkraft er dyrt og tager lang tid

Et andet og bredere spørgsmål er, om omstillingen af energisystemet vil være

billigere, hvis atomkraft i mindre eller større grad erstatter udbygningen med

vind og sol. Her peger Klimarådet på to væsentlige argumenter imod atomkraft:

•

Højere omkostninger.

Analyser fra blandt andre det Internationale Ener-

giagentur, IEA, estimerer, at de fremadrettede omkostninger forbundet med

at producere el fra nyetablerede atomkraftværker i Europa sandsynligvis er

væsentligt højere end for andre teknologier, herunder blandt andet sol og

vind.

112

Atomkraftværker står også mindre fordelagtigt i sammenligningen

med omkostningerne ved sol og vind, selv om der tages højde for system-

mæssige fordele, der følger af, at atomkraftværker er en regulerbar energi-

kilde.

113

Det kan ikke udelukkes, at teknologisk udvikling, herunder udvikling

og markedsmodning af nye reaktortyper og små modulære reaktorer, kan

ændre dette billede. Derfor er det generelt relevant løbende at følge om-

kostningsniveauet for teknologier, der kan producere el uden væsentlige

drivhusgasudledninger, herunder også atomkraft.

•

Lang etableringstid.

Etablering af atomkraft i Danmark risikerer at tage me-

get lang tid. Dermed er der en betydelig risiko for, at atomkraft ikke kan nå at

bidrage til elforsyningssikkerheden i 2030, 2035 og 2040, selv hvis beslut-

ningen om etablering af atomkraft blev taget i dag.

Samlet set vurderer Klimarådet ikke, at atomkraft er en nødvendig eller på

nuværende tidspunkt en økonomisk attraktiv løsning til at sikre elforsynings-

sikkerheden og understøtte den danske elforsyning.

5 Anbefalinger til klimapolitikken

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

219

Hvem har vi talt med?

I arbejdet med

Statusrapport 2024

har Klimarådet og Klimarådets sekretariat

haft drøftelser med en række organisationer og eksperter:

CONCITO, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Dansk Industri, Dansk

Institut for Internationale Studier (DIIS), Energistyrelsen, Globalt Fokus,

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Landbrugsstyrelsen, Lars Elsgaard

(Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet), Martin Rudbeck Jepsen (Institut

for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet), Mette Hjorth

Mikkelsen (Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet) og Steen Gylden-

kærne (Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet).

Hvem har vi talt med?

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

220

Noter

Indledning, konklusioner og anbefalinger

1.4

Status for danske klimamål og -forpligtelser

Beucher, A. M., Weber, P. L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A. B., Gomes, L., Greve, M. B. og Greve, M. H.,

Updating the Da-

nish peatland map with a combination of new data and modelling approaches,

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

Aarhus Universitet, 2023.

Gyldenkærne, S. og Callisen, L.W.,

Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen

(2023-2040),

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 2024.

Gyldenkærne, S. og Callisen, L.W.,

Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen

(2023-2040),

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 2024.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Klimarådet,

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,

2020.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

1.5

Status for danske klimamål og -forpligtelser

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Verdens klimapolitik

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023; UNEP,

Emissions Gap Report,

2023.

Copernicus,

2023 is the hottest year on record, with global temperatures close to the 1.5°C limit,

2024.

UNEP,

Adaptation Gap Report,

2023.

PCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023; CONCITO,

Ny FN-Klimarapport kalder på styrket grønt lederskab og øgede

investeringer i en klimasikker fremtid,

2022.

UNEP,

Emissions Gap Report 2023,

2023.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023.

UNFCCC,

Paris Agreement,

2015.

UNFCCC,

Technical dialogue of the first global stocktake,

2023.

UNFCCC,

United Nations Framework Convention on Climate Change,

1992.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

221

2.1

Verdens reduktionsindsats

Copernicus,

2023 is the hottest year on record, with global temperatures close to the 1.5°C limit,

2024.

Klimarådet,

Danmarks klimamål,

2022.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023.

Copernicus,

2023 is the hottest year on record, with global temperatures close to the 1.5°C limit,

2024.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023.

UNFCCC,

Paris Agreement,

2015.

WRI,

Enhancing NDC’s by 2020: Achieving the goals of the Paris agreement,

2017.

WRI,

Enhancing NDC’s by 2020: Achieving the goals of the Paris agreement,

2017.

UNFCCC,

Technical dialogue of the first global stocktake,

2023.

UNEP,

Emissions Gap Report,

2014.

UNEP,

Emissions Gap Report,

2023.

UNEP,

Emissions Gap Report,

2023.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023.

IEA,

World Energy Outlook 2023,

2023.

IEA,

World Energy Outlook 2023,

2023.

UNEP,

Emissions Gap Report 2023,

2023.

UNEP,

Emissions Gap Report,

2023; NOAA,

Climate change: global temperature,

2024.

UNEP,

Emissions Gap Report,

2023.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023; UNEP,

Emissions Gap Report,

2023.

UNFCCC,

First global stocktake - Draft decision -/CMA.5,

2023.

European Commission,

Europe's 2040 climate target and path to climate neutrality by 2050 building a sustainable, just and

prosperous society,

2024.

CCAC,

Global Methane Pledge,

2023.

BOGA,

Beyond oil and gas alliance,

2023.

State of Green,

COP28: New global alliance to advance negative emissions,

2023.

COP28 UAE,

Declaration on sustainable agriculture, resilient food systems and climate action,

2023.

Ingeniøren,

22 lande underskriver aftale om at tredoble akraft,

2023.

2.2

Klimatilpasning

UNFCCC,

Paris Agreement,

2015.

IPCC,

Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability,

2022.

IPCC,

Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability,

2022.

UNFCCC,

The Adaptation Committee Considers Methods to Review the Global Goal on Adaptation,

2021.

UNEP,

Adaptation Gap Report 2023,

2023.

UNEP,

Adaptation Gap Report 2023,

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022.

UNFCCC,

First global stocktake - Draft decision -/CMA.5,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

222

2.3

Tab og skader

DMI,

Sjette hovedrapport – del 2,

2022.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023; WRI,

What Is "Loss and Damage" from Climate Change? 8 Key Questions,

Answered,

2022.

UN,

Loss and damage: A moral imperative to act,

2023.

UNEP,

Adaptation Gap Report 2023,

2023.

UNEP,

Adaptation Gap Report 2023, 2023;

Baarsch, F., Schaeffer, M., Awal,

I. Climate Vulnerable Economies Loss Report - Economic

losses attributable to climate change in V20 economies over the last two decades (2000-2019),

2022.

DIIS,

Tre hurtige spørgsmål om tab og skader,

2022.

UNFCCC,

Paris Agreement,

2015.

UNFCCC,

Sharm El-Sheikh Implementation Plan,

2022.

UNFCCC,

Sharm El-Sheikh Implementation Plan,

2022.

UNFCCC,

Decision -/CP.28 -/CMA.5 Operationalization of the new funding arrangements, including a fund, for responding to loss

and damage referred to in paragraphs 2–3 of decisions 2/CP.27 and 2/CMA.4,

2023.

Climate Change Committee,

Key outcomes and next step for the UK,

2024.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,

Referat fra COP28 i Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, d. 30. november – 13. december

2023,

2023.

UNFCCC,

First global stocktake - Draft decision -/CMA.5,

2023.

DR,

Danmarks penge til klimafond tages fra ulandsbistanden,

2023.

2.4

Klimastøtte og -finansiering

OECD,

Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries in 2013-2021,

2023.

OECD,

Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries in 2013-2021,

2023.

UNFCCC,

Paris Agreement,

2015.

UNFCCC,

First global stocktake - Draft decision -/CMA.5,

2023.

IHLEG,

A climate finance framework: Decisive action to deliver on the Paris Agreement,

2023; Altinget,

Dan Jørgensen: Innovative

investeringer og skat på skibsfart er fremtidens klimapenge,

2023.

CONCITO,

Den internationale klima-krystalkugle for 2024 kalder på øget handling og lederskab,

2024.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

223

EU-rammerne for dansk klimapolitik

3.1

Status på

Fit for 55-lovpakken

European Parliament and Council of the European Union, Regulation

(EU) 2021/1119 of the European Parliament and of the Council

of 30 June 2021 Establishing the Framework for Achieving Climate Neutrality and Amending Regulations (EC) No 401/2009 and

(EU) 2018/1999 (“European Climate Law”), 243 OJ L §,

2021.

European Commission,

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic

and Social Committee and the Committee of the Regions “Fit for 55”: Delivering the EU’s 2030 Climate Target on the Way to

Climate Neutrality,

2021.

Klimarådet,

Kommentering af Global Strategi 2022,

2022.

Klimarådet,

Sikker elforsyning med sol og vind,

2023.

Rådet for Den Europæiske Union,

Klimaændringer: Hvad EU gør,

2024.

Rådet for Den Europæiske Union,

Fit for 55,

2023.

European Parliament and Council of the European Union,

Regulation (EU) 2023/851 of the European Parliament and of the Council

of 19 April 2023 Amending Regulation (EU) 2019/631 as Regards Strengthening the CO2 Emission Performance Standards for New

Passenger Cars and New Light Commercial Vehicles in Line with the Union’s Increased Climate Ambition (Text with EEA Relevan-

ce), 110 OJ L §,

2023.

European Parliament and Council of the European Union,

Directive (EU) 2023/959 of the European Parliament and of the Council

of 10 May 2023 Amending Directive 2003/87/EC Establishing a System for Greenhouse Gas Emission Allowance Trading within

the Union and Decision (EU) 2015/1814 Concerning the Establishment and Operation of a Market Stability Reserve for the Union

Greenhouse Gas Emission Trading System (Text with EEA Relevance), 130 OJ L §,

2023.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

European Parliament and Council of the European Union,

Directive (EU) 2023/959 of the European Parliament and of the Council

of 10 May 2023 Amending Directive 2003/87/EC Establishing a System for Greenhouse Gas Emission Allowance Trading within

the Union and Decision (EU) 2015/1814 Concerning the Establishment and Operation of a Market Stability Reserve for the Union

Greenhouse Gas Emission Trading System (Text with EEA Relevance), 130 OJ L §,

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

European Commission and Council of the European Union,

Communication from the Commission to the European Parliament, the

Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. EU Wide Assessment of the Draft

Updated National Energy and Climate Plans An Important Step towards the More Ambitious 2030 Energy and Climate Objectives

under the European Green Deal and RePowerEU,

2023.

European Parliament and Council of the European Union,

Directive (EU) 2023/1791 of the European Parliament and of the Council

of 13 September 2023 on Energy Efficiency and Amending Regulation (EU) 2023/955 (Recast) (Text with EEA Relevance), 231 OJ L §,

2023.

European Parliament and Council of the European Union,

Directive (EU) 2023/2413 of the European Parliament and of the Council of

18 October 2023 Amending Directive (EU) 2018/2001, Regulation (EU) 2018/1999 and Directive 98/70/EC as Regards the Promotion

of Energy from Renewable Sources, and Repealing Council Directive (EU) 2015/652, OJ L §,

2023.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Towards EU climate neutrality. Progress, policy gaps and opportunities,

2024.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

224

3.2

EU's klimamål for 2040

European Commission,

Impact Assessment Report Accompanying the Document Communication from the Commission to the

European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Securing Our

Future. Europe’s 2040 Climate Target and Path to Climate Neutrality by 2050 Building a Sustainable, Just and Prosperous Society,

2024.

European Parliament and Council of the European Union,

Regulation (EU) 2021/1119 of the European Parliament and of the Council

of 30 June 2021 establishing the framework for achieving climate neutrality and amending Regulations (EC) No 401/2009 and (EU)

2018/1999 (‘European Climate Law’), OJ L §,

2021.

European Commission,

Impact Assessment Report Accompanying the Document Communication from the Commission to the

European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Securing Our

Future. Europe’s 2040 Climate Target and Path to Climate Neutrality by 2050 Building a Sustainable, Just and Prosperous Society,

2024.

Cunningham, K., Hix, S., Dennison, S., Learmonth, I.,

A Sharp Right Turn: A Forecast for the 2024 European Parliament Elections,

2024.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Scientific Advice for the Determination of an EU-Wide 2040 Climate Target

and a Greenhouse Gas Budget for 2030–2050,

2023.

Danish Ministry of Climate, Energy and Utilities,

Denmark’s position paper on an ambitious EU 2040 climate target and a cost

effective EU climate architecture,

2023.

POLITICO,

Poland’s Climate Surprise Pressures EU to Pitch Ambitious 2040 Target, POLITICO (blog),

2024.

Bassa, A. Q., Rifé, M. T., Ollikainen, M., Ferrone, A., Møllgaard, P.,

Common letter to the Commission on the ESABCC report on the

2040 climate target,

2023.

3.3

EU-regulering af landbrugets udledninger

Food and Agriculture Organization of the United Nations,

Land Use domain,

2024.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Scientific Advice for the Determination of an EU-Wide 2040 Climate Target

and a Greenhouse Gas Budget for 2030–2050,

2023.

European Commission,

Impact Assessment Report Accompanying the Document Communication from the Commission to the

European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Securing Our

Future. Europe’s 2040 Climate Target and Path to Climate Neutrality by 2050 Building a Sustainable, Just and Prosperous Society,

2024.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

Den Europæiske Revisionsret,

Den fælles landbrugspolitik og klimaet,

2021.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Scientific Advice for the Determination of an EU-Wide 2040 Climate Target

and a Greenhouse Gas Budget for 2030–2050,

2023.

Rådet for Den Europæiske Union,

Biodiversitet: Sådan beskytter EU naturen,

2023.

Rådet for Den Europæiske Union,

Naturgenopretning: Rådet og Parlamentet når til enighed om nye regler for genopretning og

bevarelse af forringede levesteder i EU,

2023.

Trinomics, Institute for European Environmental Policy, Ecologic Institute, Umweltbundesamt, Carbon Counts,

Pricing agricultural

emissions and rewarding climate action in the agrifood value chain,

2023.

Danish Ministry of Climate, Energy and Utilities,

Denmark’s position paper on an ambitious EU 2040 climate target and a cost

effective EU climate architecture,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

225

3.4

Regulering af biomasse i EU

European Environment Agency,

The European Biomass Puzzle: Challenges, Opportunities and Trade Offs around Biomass Produc-

tion and Use in the EU,

2023.

European Commission,

Impact Assessment Accompanying the Document “Stepping up Europe’s 2030 Climate Ambition Investing

in a Climate-Neutral Future for the Benefit of Our People”,

2020.

European Environment Agency,

The European Biomass Puzzle: Challenges, Opportunities and Trade Offs around Biomass Produc-

tion and Use in the EU,

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

European Commission,

Impact Assessment Report Accompanying the Document Communication from the Commission to the

European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Securing Our

Future. Europe’s 2040 Climate Target and Path to Climate Neutrality by 2050 Building a Sustainable, Just and Prosperous Society,

2024.

European Union,

Dataset on supply, transformation and consumption of renewables and wastes,

2024.

Klimarådet,

Biomassens betydning for grøn omstilling,

2018.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

European Commission,

Guidance on Cascading Use of Biomass with Selected Good Practice Examples on Woody Biomass,

2018.

European Parliament and Council of the European Union,

Directive (EU) 2023/2413 of the European Parliament and of the Council of

18 October 2023 amending Directive (EU) 2018/2001, Regulation (EU) 2018/1999 and Directive 98/70/EC as regards the promotion

of energy from renewable sources, and repealing Council Directive (EU) 2015/652, OJ L §,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Forordning (EU) 2023/839 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår

anvendelsesområdet, forenkling af rapporterings- og overholdelsesregler og fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 mv.,

2023.

European Parliament and Council of the European Union,

Regulation (EU) 2023/1115 of the European Parliament and of the Council

of 31 May 2023 on the Making Available on the Union Market and the Export from the Union of Certain Commodities and Products

Associated with Deforestation and Forest Degradation and Repealing Regulation (EU) No 995/2010 (Text with EEA Relevance), 150

OJ L §,

2023.

Council of the European Union,

Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on Nature Restoration -

Letter to the Chair of the European Parliament Committee on the Environment, Public Health and Food Safety (ENVI),

2023.

European Commission,

Revision of the Energy Taxation Directive (ETD): Questions and Answers, 14 July 2021,

2021.

European Commission,

Regulation of the European Parliament and of the Council – establishing a Union certification frameworks

for carbon removals,

2022.

European Environment Agency,

The European Biomass Puzzle,

2023.

Danish Ministry of Climate, Energy and Utilities,

Denmark’s position paper on an ambitious EU 2040 climate target and a cost

effective EU climate architecture,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

226

Status for danske klimamål og -forpligtelser

4.1

Status på 2025-målet

Lov om klima,

Lov nr. 965 af 26. juni 2020.

Forslag til lov om ændring af lov om klima (indikativt klimamål for 2025),

Lovforslag nr. L 31af 6. oktober 2021.

Lov om klima,

Lov nr. 965 af 26. juni 2020.

Klimarådet,

Statusrapport 2021,

2021.

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Energistyrelsen informerer om justeringer af puljen for negative emissioner via CCS (NECCS-puljen),

2023, (https://

ens.dk/presse/energistyrelsen-informerer-om-justeringer-af-puljen-negative-emissioner-ccs-neccs-puljen).

Beucher, A. M., Weber, P. L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A. B., Gomes, L., Greve, M. B., & Greve, M. H.,

Updating the Da-

nish peatland map with a combination of new data and modelling approaches,

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

Aarhus Universitet, 2023.

Gyldenkærne, S. og Callisen, L.W.,

Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen

(2023-2040),

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 2024.

Gyldenkærne, S. & Callisen, L.W.,

Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen

(2023-2040),

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 2024.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Klimarådet,

Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2022,

2022.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 sektorforudsætningsnotat, Landbrugsprocesser,

landbrugsarealer og skov, Høringsversion,

2024.

Danmarks Statistik,

Elbiler udgjorde 36 pct. af de nye biler i 2023,

2024.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Skatteministeriet,

Endeligt svar på spørgsmål 137, Skatteudvalget 2022-23 (2. samling),

2023.

Regeringen mfl.,

Aftale om grøn luftfart i Danmark,

2023.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard),

Redegørelse om klimaeffekter,

2023.

Altinget,

Regeringen lægger an til byttehandel i slutspurt om 2025-mål. Og pludselig bliver landbruget nævnt,

2023, (https:/

/www.

altinget.dk/foedevarer/artikel/regeringen-laegger-an-til-byttehandel-i-slutspurt-om-2025-maal-og-pludselig-bliver-landbruget-naevnt).

The International Air Transport Association (IATA),

Sustainable Aviation Fuel: Technical Certification,

2022.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2023,

2023.

Klimarådet,

Kommentering af Klimaprogram 2023,

2023.

Regeringen mfl.,

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark,

2023.

Regeringen mfl.,

Aftale om Finansloven for 2024,

2023.

Erhvervsministeriet,

Regeringen lancerer målrettet støtteordning til grøn industri,

2023, (https:/

/em.dk/aktuelt/nyheder/2023/dec/

regeringen-lancerer-maalrettet-stoetteordning-til-groen-industri-).

Regeringen mfl.,

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023,

2023.

Regeringen mfl.,

Aftale om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til solceller og vindmøller,

2023.

Regeringen mfl.,

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Regeringen etablerer national energikrisestab,

2023, (https:/

/kefm.dk/aktuelt/nyhe-

der/2023/mar/regeringen-etablerer-national-energikrisestab-).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Principper og politikker – forudsætningsnotat til Klimastatus og –fremskrivning 2024,

2024.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard),

Redegørelse om klimaeffekter,

2023

Regeringen, SF og Enhedslisten,

Aftale om grøn luftfart i Danmark,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

227

Klimarådet,

Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Klimarådet,

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,

2020.

4.2

Vurdering af 2030-målet

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Danmarks Statistik,

Elbiler udgjorde 36 pct. af de nye biler i 2023,

2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Redegørelse om klimaeffekter,

2023.

Regeringen,

Ansvar for Danmark,

2022.

Regeringen m.fl.,

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,

2021.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

4.3

Status på Danmarks EU-forpligtelser

Europa-Parlamentet og Rådet,

Forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemssta-

terne fra 2021 til 2030,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemssta-

terne fra 2021 til 2030,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Forordning (EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse,

ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Direktiv (EU) 2023/995 om energieffektivitet,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Provisional agreement on Directive (EU) 2010/31 on the energy performance of buildings,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Redegørelse om klimaeffekter,

2023.

Plejdrup, M.S,

Emissionsberegninger for lækager på Nord Stream 1 og 2 rørledningerne, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

Aarhus Universitet,

2023.

Klimamonitor,

Sabotage bankede klimaaftryk i vejret og kan udløse milliardbøde,

2023, (https:/

/klimamonitor.dk/nyheder/

art9674872/Sabotage-bankede-klimaaftryk-i-vejret-og-kan-udl%C3%B8se-milliardb%C3%B8de).

Europa-Parlamentet og Rådet,

Forordning (EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse,

ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og fremskrivning 2023,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2020,

2020.

Klimarådet,

Kulstofrige lavbundsjorder,

2020.

Energistyrelsen,

Klimastatus og fremskrivning 2023,

2023.

European Environment Agency,

Trends and projections in Europe 2023,

2023.

Klimarådet,

Danmark og EU's 2030-klimamål,

2016.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2022,

2022.

Europa-Kommissionen,

Offentliggørelse af det samlede antal kvoter i omsætning i 2022 med henblik på markedsstabilitetsreser-

ven under EU’s emissionshandelssystem,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Direktiv (EU) 2023/995 om energieffektivitet,

2023.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Direktiv (EU) 2023/995 om energieffektivitet,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Danmark sparer på energien og står til at opfylde EU’s krav om energibesparelser med 127

pct.,

2021.

Energistyrelsen,

Erhvervspuljen – Statusrapport for 2022,

2023.

Peter Bach,

Hvad betyder revisionen af EED for Danmark?,

2024.

Peter Bach,

Hvad betyder revisionen af EED for Danmark?,

2024.

Europa-Parlamentet og Rådet,

Direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

228

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2023,

2023

Europa-Parlamentet og Rådet,

Provisional agreement on Directive (EU) 2010/31 on the energy performance of buildings,

2023.

4.4

Vurdering af de langsigtede forpligtelser

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

Regeringen,

Ansvar for Danmark,

2022.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

229

Anbefalinger til klimapolitikken

5.1

Sammenhæng mellem mål og klimapolitik

De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2018,

2018.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

Simon Sharpe,

Five Times Faster,

2023.

5.2

Implementering og monitorering

Klimarådet,

Kulstofrige lavbundsjorder,

2020.

Regeringen m.fl.,

Aftale om grøn skattereform for industri mv.,

2022.

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023; Klimarådet,

Høringssvar vedrørende forudsætninger til Klimafremskrivning 2023,

2023;

Klimarådet,

Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023;

Regeringen m.fl.,

Aftale om grøn skattereform for industri mv.,

2022.

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022

Danmarks Statistik,

Statistikdokumentation for Hugsten i skove og plantager 2022,

2024

Johannsen, VK., Nord-Larsen, T., Bentsen, N. S.,

Opdatering af skovfremskrivning: Forventet drivhusgasregnskab for de danske

skove 2020-2050,

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, IGN Rapport Nr. februar 2022, 2022.

Nord-Larsen, T., Tsatsakis, M., Li, S., Avila, L. M., Brandt, M. S., Liu, S., Morueta-Holme, N., Davison, C., Fensholt, R.,

Forest Plan - pilot

project on mapping of forest resources.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Kobenhavns Universitet,

IGN Rapport Nr.

februar 2023,

2023

Klimarådet,

Kulstofrige lavbundsjorder,

2020.

Beucher, A, Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A. B., Gomes, L., Greve, M., Greve, M. H.,

Updating the Danish pe-

atland map with a combination of new data and modelling approaches,

Department of Agroecology, Aarhus University, Advisory

report from DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, 2023.

HBS Economics,

Review af studier relateret til arbejdsmarkedet og den grønne omstilling,

2024.

Ellis, G., Scheider, N., Wüstenhagen, R.,

Dynamics of social acceptance of renewable energy: An introduction to the concept,

Energy Policy, vol 181., 2023.

Klimarådet,

Referat og skriftlige bemærkninger - møde i klimadialogforum d. 24.11.23,

2023

Segreto M., Principe, L., Desormeaux, A., Torre, M., Tomassetti, L., Tratzi, P., Paolini, V., Petracchini, F.,

Trends in Social Acceptance of

Renewable Energy Across Europe—A Literature Review, 2020,

International Journal of Environmental Research and Public Health 17,

nr. 24, 9161, 2020.

Information,

På Vestsjælland gør lokale oprør mod regeringens planer om at lagre CO2 i undergrunden,

6. december 2023, (https:/

www.information.dk/indland/2023/12/paa-vestsjaelland-goer-lokale-oproer-regeringens-planer-lagre-co2-undergrunden).

Klimarådet,

Fra gas til grøn varme,

2022.

CONCITO,

Klimabarometeret 2022,

2022, (https:/

/concito.dk/udgivelser/klimabarometeret-2022).

Epinion og Djøf,

Er danskerne klar til klimaafgifter?,

2020, (https:/

/services.djoef.dk/-/media/documents/djoef/n/nation-gre-

en/2011_nation_green_rapport_1_a4_web.ashx).

NEKST,

Delanbefalinger - Lokal opbakning,

2023, (https:/

/kefm.dk/Media/638320068541166282/Nekst_delanbefalinger.pdf).

European Scentific Advisory Board on Climate Change,

Towards EU climate neutrality Progress, policy gaps and opportunities,

2023.

EU-Commission,

Assessment of the draft updated National Energy and Climate Plan of Denmark,

2023, (https://commission.

europa.eu/system/files/2023-12/SWD_Assessment_draft_updated_NECP_Denmark_2023.pdf).

Scottish Government,

Net Zero Nation – Public Engagement Strategy for Climate Change,

2021, (https://www.gov.scot/publicati-

ons/net-zero-nation-public-engagement-strategy-climate-change/pages/2/).

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

230

5.3

Regulering af landbruget

Klimarådet,

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,

2020; Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022; Klimarådet,

Statusrap-

port 2023,

2023; Klimarådet,

Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,

2023.

Klimarådet,

Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,

2023.

Klimarådet,

Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,

2023.

Økonomiministeriet,

Kommissorium for den grønne trepart er offentliggjort,

20. december 2023, (https://www.oem.dk/nyheder/

nyhedsarkiv/2023/december/kommissorium-for-den-groenne-trepart-er-offentliggjort/)

Klimarådet,

Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,

2023.

Regeringen m.fl.,

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,

2021, (https:/

/fm.dk/media/25302/aftale-om-groen-omstil-

ling-af-dansk-landbrug_a.pdf).

Gyldenkærne, S. & Callisen, L.W.,

Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen

(2023-2040),

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Fagligt notat nr. 2024|60, 2024.

Landbrugsstyrelsen,

Nyhed: Ansøgningsrunden for tilskud til Privat skovrejsning 2022 er nu afsluttet,

2022, (https:/

/lbst.dk/

nyheder/nyhed/nyhed/ansoegningsrunden-for-tilskud-til-privat-skovrejsning-2022-er-nu-afsluttet); Landbrugsstyrelsen, Nyhed:

Ansøgningsrunden for tilskud til Privat skovrejsning 2023 er nu afsluttet, 2023, (https:/

/lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ansoeg-

ningsrunden-for-tilskud-til-privat-skovrejsning-2023-er-nu-afsluttet?utm_campaign=ansgningsrunden-for-tilskud-til-privat-skov-

rejsning-2023-er-nu-afsluttet&utm_medium=email&utm_source=naer_nyhedsmail).

5.4

Regulering af transporten

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

Klimarådet,

Veje til klimaneutral lastbiltransport,

2021.

European Parliament og Council of the European Union,

Regulation (EU) 2023/851 of the European Parliament and of the Council

of 19 April 2023 Amending Regulation (EU) 2019/631 as Regards Strengthening the CO2 Emission Performance Standards for New

Passenger Cars and New Light Commercial Vehicles in Line with the Union’s Increased Climate Ambition (Text with EEA Relevan-

ce), 110 OJ L § (2023),

2023, (http:/

/data.europa.eu/eli/reg/2023/851/oj/eng.).

Danmarks Statistik,

Elbiler udgjorde 36 pct. af de nye biler i 2023,

2024, (https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/

nyt/NytHtml?cid=46493).

Danske bilimportører,

STATISTIK – Nyregistreringer - 01/01 - 31/12/2023,

2023, (https://www.bilimp.dk/nyregistreringer/)

Council of the EU,

Press release - Heavy-duty vehicles: Council and Parliament reach a deal to lower CO2 emissions from trucks,

buses and trailers,

January 2024, (https:/

/www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2024/01/18/heavy-duty-vehicles-

council-and-parliament-reach-a-deal-to-lower-co2-emissions-from-trucks-buses-and-trailers/).

Regeringen m.fl.,

Aftaletekst - Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler,

2023, (https://skm.dk/media/qgsjpbhi/aftaletekst-om-kilome-

terbaseret-vejafgift.pdf)

Klimarådet,

Veje til klimaneutral lastbiltransport,

2021.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

ADAC,

CO2-Steuer: Was der Anstieg für Autofahrer bedeutet,

10/1-2024, (https:/

/www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/auto-kaufen-

verkaufen/kfz-steuer/co2-steuer/)

Skatteministeriet,

Mineralolieafgiftsloven,

2022, (https://skm.dk/tal-og-metode/satser/satser-og-beloebsgraenser-i-lovgivningen/

mineralolieafgiftsloven); Skatteministeriet,

CO2-afgiftsloven,

2022, (https:/

/skm.dk/tal-og-metode/satser/satser-og-beloebsgraen-

ser-i-lovgivningen/co2-afgiftsloven).

European Commission, Taxes in Europe Database v3, i.d., (https:/

/ec.europa.eu/taxation_customs/tedb/index.html).

Klimarådet,

Kendte veje og nye sport til 70 procents reduktion,

2020.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Konkurrencen på markedet for opladning af elbiler,

2023.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer - Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger,

2016.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Konkurrencen på markedet for opladning af elbiler,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

231

5.5

Globale rammer

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

IMO,

Fourth IMO Greenhouse Gas Study 2020,

2020; IEA,

CO2 Emissions in 2022,

2022, (https:/

/www.iea.org/energy-system/trans-

port/aviation#tracking).

Europa-Parlamentet,

Fit for 55: deal on new EU rules for cleaner maritime fuels,

2023, (https://www.europarl.europa.eu/news/da/

press-room/20230320IPR77909/fit-for-55-deal-on-new-eu-rules-forcleaner-maritime-fuels).

JRC,

Consumption Footprint Platform | EPLCA,

2024, (https:/

/eplca.jrc.ec.europa.eu/ConsumptionFootprintPlatform.html).

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2023,

2023.

UN,

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement Fifth session -United Arab Emirates,

30 November to 12 December 2023 - Agenda item 4 - First global stocktake Proposal by the President - Draft decision -/CMA.5,

13.

December 2023.

UNEP,

Emissions Gap Report 2023,

2023.

IPCC,

IPCC Sixth Assessment Report,

2021.

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2023,

2023.

Miljömålsberedningen,

Sveriges globala klimatavtryck,

april 2022.

Klimarådet,

Kommentering af Global Afrapportering 2023,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

232

5.6

Klimabelastende forbrug

IPCC,

IPCC Sixth Assessment Report,

2021

JRC,

Consumption Footprint Platform | EPLCA,

2024, (https:/

/eplca.jrc.ec.europa.eu/ConsumptionFootprintPlatform.html).

Regeringen,

Køreplan for et grønt Danmark,

september 2021, (https://www.regeringen.dk/media/10651/pjece-koere-

plan-for-et-groent-danmark.pdf)

DR,

Udspil skulle have forbedret vores alle sammens klimaadfærd – nu har regeringen droppet det,

November 2023, (https:/

/www.

dr.dk/nyheder/politik/udspil-skulle-have-forbedret-vores-alle-sammens-klimaadfaerd-nu-har-regeringen)

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2023,

2023.

Concito,

Den store klimadatabase,

id, (https://denstoreklimadatabase.dk/?s=&order=field_co2_per_kg_1&sort=desc); FAO, FAO-

STAT:

New food Balances,

2018, Food and Agriculture Organization of the United Nations; Willett, W., Rockström, et. al.,

The Lancet

Commissions Food in the Anthropocene: the EAT-Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems,

Executive

summary. The Lancet, 2019, https:/

/doi.org/10.1016/S0140-6736(18)31788-4

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Fødevarestyrelsen, KOSTRÅD

TIL DIG,

2023, (https:/

/foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/

kostraad-til-dig).

Madkulturen,

Madkultur 23 - Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af mad- og måltidsvaner i Danmark — 2023,

2023

Sociologisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks grønne tænketank CONCITO,

Sociale drivkræfter og barrierer for klima-

venlig kost,

2023.

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Hielkema M. H.,

Reducing meat consumption in meat-loving Denmark: Exploring willingness, behaviour and drivers,

2021.

Lassen, A. D., et. al.,

Madudbud på arbejdspladser, ungdoms- uddannelser, skoler og fritidsordninger 2017,

2018.

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Concito,

Den store klimadatabase,

id, (https://denstoreklimadatabase.dk/?s=&order=field_co2_per_kg_1&sort=desc); FAO, FAO-

STAT:

New food Balances,

2018, Food and Agriculture Organization of the United Nations; Willett, W., Rockström, et. al.,

The Lancet

Commissions Food in the Anthropocene: the EAT-Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems,

Executive

summary. The Lancet, 2019, https:/

/doi.org/10.1016/S0140-6736(18)31788-4

Klimarådet,

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,

2020.

De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2023,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

233

5.7

Biomasse og arealer

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2022,

2022

Energistyrelsen,

Energistatistik 2022,

2022.

Eurostat,

Supply, transformation and consumption of renewables and wastes, Inland consumption of primary solid biofuels,

2021.

European Commission,

Union Bioenergy Sustainability Report ANNEX to the Report from the Commission to the European Parlia-

ment, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions State of the Energy Union

Report 2023 (pursuant to Regulation (EU) 2018/1999 on the Governance of the Energy Union and Climate Action),

2023, (https://

energy.ec.europa.eu/system/files/2023-10/COM_2023_650_1_EN_annexe_autre_acte_part1_v7.pdf)

Danmarks Statistik,

Statistikbanken, KN8Y,

2023

IPCC,

The physical science basis,

2021.

Global Footprint Network,

Ecological Footprint,

(https://www.footprintnetwork.org/our-work/ecological-footprint/); Energistyrel-

sen,

Global Afrapportering 2022,

2022

IPCC,

Global warming of 1.5 O C,

2018.

Energistyrelsen,

Energistatistik 2022,

2022; Danmarks Statistik,

BEFOLK2,

senest opdateret marts 2023.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Klimarådet,

Sikker elforsyning med sol og vind,

2023.

Klimarådet,

Fra gas til grøn varme,

2022.

The European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Towards EU climate neutrality: progress, policy gaps and opportuniti-

es,

2024.

European Commission,

Revision of the Energy Taxation Directive (ETD),

(https:/

/energy.ec.europa.eu/topics/markets-and-consu-

mers/energy-taxation_en)

5.8

Udbygning af grøn strøm

100

Regeringen,

Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering,

2022.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023; Energistyrelsen,

Analyseforudsætninger 2023,

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022; Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

Regeringen m.fl.,

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm - Tillægsaftale til Klimaaftale for energi

og industri mv. 2020, Tillægsaftale til Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Tillægsaftale om Energiø Bornholm 2022,

30.

maj 2023.

101

Regeringen m.fl.,

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 -Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på

land,

12. december 2023.

102

Regeringen m.fl.,

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 Et grønnere og sikrere Danmark kan mere II,

25. juni 2022; Regeringen,

Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering,

2022.

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

NEKST,

Hurtigere udbygning af elnettet,

2023, (https:/

/kefm.dk/Media/638363541727860189/NEKST%20-%20elnet.pdf).

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022; Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi),

2022.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2023,

2023.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

Klimarådet,

Sikker elforsyning med sol og vind,

2023.

Klimarådet,

Sikker elforsyning med sol og vind,

2023.

Klimarådet,

Sikker elforsyning med sol og vind,

2023.

International Energy Agency,

World Energy Outlook 2023,

2023.

International Energy Agency,

World Energy Outlook 2023,

2023.

Noter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 206: Klimarådets Statusrapport 2024

klimaraadet.dk