Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2828241_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. februar 2024
Nordatlantkontoret
Ditte
Konradsen
Refsgaard
2024-01386
3139874
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvad ministerens holdning er til den generelle udfordring, og er der strategier på plads for at koordinere mellem justitsområdet i Danmark og det grønlandske sundhedsområde for at sikre, at ressourcerne i Grønland matcher de udstedte behandlingsdomme
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Sundhedsvæsenet i Grønland står over for at skulle betale for
behandlingsdomme, der bliver udstedt af domstolene, der hører
under justitsområdet, som er et dansk ansvarsområde. Dette
rejser spørgsmålet om, hvordan udgifterne fordeles, især når
behandlingsdomme udstedt i Danmark potentielt påvirker
udgifterne i det grønlandske sundhedssystem. Denne
sammenblanding af ansvarsområder synes at skabe usikkerhed
om, hvordan systemet fungerer og hvilke økonomiske
konsekvenser det medfører, når parlamenter fra de to lande laver
regler, der skal hænge sammen. Hvad er ministerens holdning
til den generelle udfordring, og er der strategier på plads for at
koordinere mellem justitsområdet i Danmark og det
grønlandske sundhedsområde for at sikre, at ressourcerne i
Grønland matcher de udstedte behandlingsdomme?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvist henvise til, at det er fastsat i
kriminallovens § 240, stk. 1, at fuldbyrdelsen af foranstaltninger overfor
sindssyge eller personer i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed,
varetages af sundhedsvæsenet. Justitsministeriets myndigheder anvender i
kriminalsagsbehandlingen den gældende lovgivning, herunder blandt andet
kriminalloven, i relation til afgørelsen af konkrete sager, som efterfølgende
skal fuldbyrdes af f.eks. sundhedsvæsenet.
Justitsministeriet kan endvidere henvise til, at der i forholdet mellem
Grønland og Danmark, hvor nogle sagsområder er overtaget, og andre er et
fællesanliggende, vil være en vis påvirkning sagsområderne imellem,
herunder en gensidig økonomisk påvirkning. Denne gensidige påvirkning er
i forhold til psykisk syge kriminelle også beskrevet af
Retsvæsenskommissionen i betænkning nr. 1442 fra 2004, bind 3, Afsnit
XV, kapitel 2.8.2.2.1., hvor det anføres, at
”[s]pørgsmålet om
kriminalforsorgssystemet og det psykiatriske behandlingssystem kan
imidlertid ikke betragtes isoleret. Der er tale om indbyrdes
sammenhængende problemstillinger, bl.a. fordi et udbygget
behandlingssystem kan opfange psykisk syge inden de begår kriminalitet
eller dog inden de begår alvorlig, herunder personfarlig kriminalitet.”
Jeg er meget opmærksom på, at den gensidige påvirkning af sagsområder
forudsætter et godt og tæt samarbejde myndighederne i henholdsvis
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvad ministerens holdning er til den generelle udfordring, og er der strategier på plads for at koordinere mellem justitsområdet i Danmark og det grønlandske sundhedsområde for at sikre, at ressourcerne i Grønland matcher de udstedte behandlingsdomme
Grønland og Danmark imellem. Det er der også fra Justitsministeriets side
fokus på ved blandt andet at sikre både formel og uformel inddragelse af
Naalakkersuisut og selvstyret i forbindelse med udarbejdelse af love, regler
mv. Jeg kan desuden oplyse, at Rådet for Grønlands Retsvæsen, der er
oprettet i medfør af retsplejelov for Grønland med det formål at varetage
koordinationen mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om
kriminal- og retsplejelovgivningen, på det årlige møde i 2022 netop havde
fokus på snitfladerne mellem sundhedsområdet og justitsområdet, herunder
retspsykiatrien.
Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan som bidrag til
Justitsministeriets svar på spørgsmålet henvise til, at Grønlands
Hjemmestyre pr. 1. januar 1992 overtog sundhedsvæsenet i
Grønland, jf. lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i
Grønland, herunder det psykiatriske område.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at regeringen og alle
Folketingets partier i november 2023 indgik aftalen om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027. I denne forbindelse blev
der afsat 3,3 mio. kr. til, at en eller flere fremtidige regionale
speciallægestillinger i en periode opslås med en
”grønlandsfunktion”. Initiativet indebærer, at nyansatte
regionale psykiatere forpligtes til at arbejde på Dronning Ingrids
Hospital i mindst tre måneder pr. kalenderår i en periode på tre
år.”
Side 3/3