Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2854460_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 1214
Doknr.
76840
Dato
22-04-2024
Svar på spørgsmål fra Dina Raabjerg (KF) stillet den 12. april 2024.
Spørgsmål nr. 132:
”Hvad
vil ministeren konkret foreslå af ændringer på EU-plan for at forhindre, at falske profi-
ler og identitetstyveri på Metas platforme anvendes til økonomisk svindel, jf. ministerens ud-
talelser til artiklen »Minister er "meget forarget" og kritiserer Facebook-firma for svindelan-
noncer med kendte«, tv2.dk, den 9. april 2024?”
Svar:
Det er en prioritet for regeringen at styrke den digitale sikkerhed og imødegå digitale trusler
for både virksomheder og borgere. Det er meget vigtigt for mig, at vi skaber de bedste forud-
sætninger for, at vi kan forebygge digital svindel.
I det nævnte interview nævner jeg, at udfordringerne med svindel på de sociale medier sær-
ligt skal adresseres på EU-niveau. Her refererer jeg i vid udstrækning til Digital Services Act,
der trådte i kraft for store online platforme d. 25. august 2023 og generelt d. 17. februar
2024. Forordningen stiller krav om, at online platforme skal gøre det muligt for brugerne at
anmelde ulovligt indhold til tjenesten, og at tjenesten skal foretage rettidig og omhyggelig be-
handling af alle anmeldelser om ulovligt indhold.
Implementeringen af Digital Services Act forestås af Erhvervsministeriet. For nærmere vedrø-
rende bestemmelserne i Digital Services Act henviser jeg til besvarelsen af 28. september
2023 af spørgsmål nr. 117 fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.
Jeg vil i øvrigt henvise til sikkerdigital.dk, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan få
vejledning om digital sikkerhed, herunder hvordan man spotter online svindel. Hvis man har
været udsat for digital svindel, kan man få vejledning på vores cyberhotline for digital sikker-
hed på 33 37 00 37.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag 1 - DIU alm. del - svar på spm. 117 (2022-23, 2. samling)