Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2834416_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 624
Doknr.
67640
Dato
05-03-2024
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 9. februar 2024.
Spørgsmål nr. 106:
”Ministeren
har i flere medier udtrykt, at ministeren mener, der skal kæmpes en frihedskamp
mod tech. Vil ministeren uddybe synspunktet, herunder, hvilke regler der skal sikre borgernes
frihed, og om ministeren vil sætte sig i spidsen for dette arbejde i Danmark og i EU, jf. »Mini-
ster kalder til »frihedskamp« mod kunstig intelligens: »Det er skræmmende««, www.berling-
ske.dk, den 24. maj 2023 og »Marie Bjerre »har kaldt til frihedskamp« mod tech-giganter:
Men reglerne skal komme fra EU «, pro.ing.dk, den 7. juni 2023?”
Svar:
Regeringen arbejder for mere demokratisk kontrol med tech-giganter. Det anser jeg for at
være en frihedskamp. Vi har set, hvordan tech-giganternes forretningsmodeller og brug af al-
goritmer fastholder brugeres opmærksomhed og potentielt forstærker ekstreme synspunkter
og skaber ekkokamre. For mig er det helt afgørende, at vi sikrer det enkelte menneskes frihed
til at træffe oplyste valg.
I december 2023 landede vi i EU en politisk aftale om
forordningen om kunstig intelligens.
Det
er de første bindende regler for brugen af kunstig intelligens i verden. AI-forordningen har til
formål at beskytte borgernes fysiske sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder ved bru-
gen af kunstig intelligens. Med
forordningen om kunstig intelligens
og
forordningen om digi-
tale tjenester
er vi nået et langt stykke af vejen ift. at sikre den nødvendige regulering af tech-
giganter. Der vil endnu gå lidt tid, før vi ser effekten af den nye lovgivning.
Vi har fokus på, om der er andre steder, hvor der er behov og mulighed for yderligere regule-
ring. Regeringen har modtaget anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter.
Det er som udgangspunkt gennem EU, at tech-giganterne bør reguleres. Derfor arbejder jeg
og mine ministerkollegaer for, at vi i EU gør mere for at begrænse tech-giganternes brug af
fastholdelsesmekanismer, at vi forbyder profilering baseret på persondata, at der bliver en ret
til at fravælge datahøst, og at der indføres et krav om aldersverificering på sociale medier.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre