Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 219
I brev af 25. marts 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 219:
Hvad skal en skole helt konkret gøre, hvis en elev ombestemmer sig og
ønsker at færdiggøre folkeskolen på almindelige vilkår, fremfor på junior-
mesterlærerordningen? Hvordan sikres det, at eleven kan indhente et
eventuelt fagligt og socialt efterslæb og således har en reel mulighed for
at gennemføre folkeskolens afgangsprøver på lige vilkår med sine klasse-
kammerater, og hvor mange midler har regeringen og aftalepartierne afsat
til skolernes arbejde med at hjælpe og støtte elever, som ombestemmer
sig efter at have valgt juniormesterlærerordningen?
Svar:
Hvis en elev på juniormesterlæreordningen ombestemmer sig og ønsker
at aflægge folkeskolens afgangseksamen og dermed gå til prøve i andre
fag end de bundne prøver i dansk og matematik, forudsætter det, at eleven
har fulgt undervisningen i de pågældende fag.
I de fag, hvor eleven ikke har modtaget undervisning i længere tid, vil sko-
len skulle give eleven undervisning, der sætter dem i stand til at opfylde
prøvekravene. Skolelederen vil skulle foretage en konkret vurdering af ele-
vens faglige niveau og træffe beslutning om behovet for supplerende un-
dervisning eller for om nødvendigt at gå klassetrin om.
Der vil være tale om en konkret, lokal vurdering i stil med, hvad der allerede
foregår på skolerne i andre lignende tilfælde, fx elever, der vender hjem
efter længerevarende udlandsophold eller længerevarende fravær pga.
sygdom, hvor en elev ikke opfylder de gældende prøvekrav og kan have
behov for supplerende undervisning, at gå et klassetrin om mv.
Der er i alt afsat 190 mio. kr. årligt til juniormesterlære efter fuld indfasning.
Midlerne omfatter blandt andet merudgifter forbundet med elevernes mu-
lighed for at vende tilbage til almenundervisningen.
Børne- og Undervisningsministeriet
17. april 2024
Sagsnr.: 24/11673