Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 232
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/00885
Den 5. april 2024
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 2
2. Situationen i Mellemøsten .................................................................................................................. 4
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 4
3. Sudan ..................................................................................................................................................... 7
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 7
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 7
1
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
2847400_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. april 2024 ventes en drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine.
Fokus forvæntes at være på
EU’s militære støtte til Ukraine efter etableringen af den militære bistandsfond til
støtte for Ukraine (under Den Europæiske Fredsfacilitet)
samt EU’s sikkerhedstilsagn til
Ukraine. Derudover
kan drøftelsen berøre immobiliserede midler og
EU’s
outreach til globale partnere. Regeringen arbejder aktivt for,
at EU og medlemslandene øger den militære støtte til Ukraine
og støtter udviklingen af
EU’s sikkerhedstilsagn
til Ukraine med henblik på at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem.
2. Baggrund
Rusland gennemfører fortsat massive drone- og missilangreb rettet mod Kyiv og en række større
ukrainske byer. På trods af, at det lykkedes Ukraine at komme igennem vinteren med adgang til
el, vand og varme, har angrebene de seneste uger været rettet mod kritisk infrastruktur, hvilket
har ført til beskadigelser af bl.a. kraftværker og elinstallationer og forårsaget omfattende strøm-
afbrydelser. Samtidig er Ukraine under pres fra russisk side flere steder langs fronten, blandt andet
pga. mangel på ammunition.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 blev det vedtaget at etablere den militære
bistandsfond til støtte for Ukraine (”Ukraine Assistance Fund”)
for perioden 2024-2027 under
Den Europæiske Fredsfacilitet. Den militære bistandsfond tilføres 5 mia. euro til støtte til Ukra-
ine, forventeligt i form af bl.a. refusioner til medlemslandene for donationer fra egne lagre og
bilaterale indkøb samt fællesindkøb i den europæiske forsvarsindustri og
udgifter til EU’s militære
træningsmission til støtte for Ukraine. Der lægges dertil op til, at støtten herefter i større omfang
målrettes fællesindkøb i den europæiske forsvarsindustri. Beslutning om den konkrete udmønt-
ningsmodel udestår. Den militære bistandsfond til støtte for Ukraine vil indgå som et centralt
element i EU’s sikkerhedstilsagn, som nu vil kunne forhandles færdig.
Der pågår fortsat et outreach-arbejde til globale partnere
med udgangspunkt i EU’s handlingsplan
fra juni 2022. Det kan forventes, at medlemslandene vil modtage en status for arbejdet og drøfte
mulige næste skridt.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s militære støtte til Ukraine efter etableringen af den
militære bistandsfond til støtte for Ukraine. Derudover kan drøftelsen forventes at berøre
EU’s
sikkerhedstilsagn til Ukraine,
immobiliserede midler og EU’s handlingsplan for global outreach i
relation til Ruslands aggression mod Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
2
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og huma-
nitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til
det videre arbejde med EU’s sikkerheds-
tilsagn til Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og erhvervsmæssigt. Rege-
ringen arbejder aktivt for, at EU og medlemslandene øger den militære støtte til Ukraine. Rege-
ringen er stærk fortaler for at
udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem op-
bygning af Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene
frem.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2024.
3
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
2847400_0004.png
2. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og regionen, herunder behovet for øget
humanitær adgang for nødhjælp og beskyttelse af civile, arbejdet for frigivelse af alle gidsler, vigtigheden af at undgå
regional eskalering samt behovet for en to-statsløsning. Regeringen bakker op om hidtil vedtagne EU-erklæringer
vedr. situationen senest DER-konklusionerne fra 21. marts, herunder fordømmelse af Hamas og behovet for
frigivelse af gidsler, behovet for en humanitær pause der kan føre til længerevarende våbenhvile samt behovet for
øget humanitær adgang og beskyttelse af civile i Gaza. Regeringen bakker endvidere op om bestræbelserne på at
undgå yderligere regional eskalering og for at få genstartet en fredsproces frem mod en to-statsløsning.
2. Baggrund (fra 2. april)
I Gaza fortsætter det israelske militær deres operationer. Der vurderes fortsat at være 130 gidsler
i Gaza, hvoraf mindst 31 vurderes af være afgået ved døden. Ifølge sundhedsmyndighederne i
Gaza er over 32.600 palæstinensere blevet dræbt siden den 7. oktober, heraf ca. 70 pct. kvinder
og børn. Dertil anslås mindst 75.000 mennesker at være såret og omkring 7.000 savnet. 195 FN-
medarbejdere er blevet dræbt siden d. 7. oktober. Den 1. april blev syv nødhjælpsarbejdere fra
organisationen World Central Kitchen dræbt i forbindelse med levering af humanitær nødhjælp.
Den humanitære situation i Gaza er fortsat katastrofal. Omtrent 1,7 millioner er internt for-
drevne. Det vurderes, at omkring 1,1 millioner mennesker er i overhængende fare for sult, hvis
ikke der træffes hasteforanstaltninger, herunder genoprettelse af uhindret humanitær adgang.
Den humanitære adgang er fortsat en hovedudfordring blandt andet på grund af israelske restrik-
tioner og barrierer samt på grund af sikkerhedssituationen. De humanitære forsyninger er util-
strækkelige til at imødekomme de reelle behov. I lyset af den mangelfulde adgang via Israels
landovergange har en række lande og organisationer gennemført luftleverancer af nødhjælp, og
der arbejdes på at etablere en maritim nødhjælpskorridor fra Cypern til Gaza
herunder med
støtte fra EU. Den Internationale Domstol har den 28. marts beordret Israel til at samarbejde
med FN om øjeblikkeligt at sikre den tilstrækkelig mængde af nødhjælp ind i Gaza, blandt andet
ved at åbne flere grænseovergange.
På Vestbredden fortsætter israelske militæroperationer. Ifølge FN er 420 palæstinensere (her-
iblandt 103 børn) blevet dræbt på Vestbredden siden 7. oktober. Størstedelen i forbindelse med
israelske sikkerhedsstyrkers operationer. Dertil har der siden 7. oktober været over 650 bosætter-
angreb. Det Palæstinensiske Selvstyres præsident Abbas udnævnte den 14. marts Mohammad
Mustafa som ny premierminister for en teknokratisk overgangsregering, som tiltrådte den 31.
marts. Udnævnelsen af Mustafa har mødt hård kritik fra Hamas.
EU har siden terrorangrebet den 7. oktober vedtaget en række sanktioner mod Hamas. Yderligere
sanktioner mod Hamas og sanktioner mod ekstremistiske bosættere forventes at kunne vedtages
snarest.
Den regionale situation er fortsat anspændt. På grænsen mellem Libanon og Israel fortsætter
træfningerne mellem israelske styrker og Hizbollah. Den regionale situation er blevet yderligere
anspændt af et luftangreb på det iranske konsulat i Damaskus den 1. april. EU fortsætter sin
omfattende diplomatiske indsats med løbende drøftelser af udviklingen i regionen med centrale
4
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
aktører, herunder med henblik på at bidrage til at undgå yderligere regional eskalering af konflik-
ten.
Omkring Det Røde Hav og Adenbugten er sikkerhedssituationen ligeledes fortsat tilspidset.
Houthi-bevægelsen fortsætter sine angreb med bl.a. ballistiske missiler og droner mod den civile
skibstrafik og internationale flådefartøjer i området. På EU-udenrigsrådsmødet 19. februar blev
der truffet beslutning om, at den sømilitære EU-operation EUNAVFOR ASPIDES kunne be-
gynde at operere. Flere medlemslande, herunder Danmark, Belgien, Frankrig, Grækenland, Ita-
lien, Sverige og Tyskland, bidrager allerede eller har annonceret, at de vil deltage i operationen.
3. Formål og indhold
Det nærmere fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. For nuvæ-
rende ventes fokus dels på den aktuelle situation på jorden, herunder de katastrofale humanitære
forhold i Gaza
og en mulig israelsk landoffensiv mod Rafah, dels på EU’s muligheder for at
bidrage til en langsigtet politisk løsning. Dertil ventes fokus på de regionale implikationer og
vigtigheden af at undgå yderligere eskalering, herunder i og omkring Det Røde Hav. Der forven-
tes i forlængelse heraf en status på EUNAVFOR ASPIDES’
aktiviteter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Om end der fortsat er nuanceforskelle mellem EU-medlemslandene på flere punkter, er der i
DER-konklusionerne af 21. marts opnået enighed om behovet for en humanitær pause, der kan
føre til længerevarende våbenhvile. Der er derudover enighed om fordømmelse af Hamas og
kravet om frigivelse af gidsler samt om bekymringen over den katastrofale humanitære situation
i Gaza, herunder behovene for beskyttelse af civile og behovet for øget humanitær adgang her-
under gennem yderligere adgang via land og åbning af flere grænseovergange. Der er ligeledes
enighed om behovet for at undgå yderligere regional eskalering og for at bidrage til at genstarte
fredsprocessen frem mod en to-statsløsning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om de hidtidige vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. FAC og DER, som bl.a.
opfordrer til en humanitær pause der kan føre til længevarende våbenhvile, fordømmer Hamas’
terrorangreb mod Israel, opfordrer til gidslernes frigivelse, adresserer den dybt katastrofale hu-
manitære situation i Gaza og opfordrer den israelske regering til ikke at gennemføre en landof-
5
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
fensiv i Rafah. Det er for regeringen afgørende, at den kritiske humanitære situation i Gaza adres-
seres i form af øget adgang for humanitær bistand. Regeringen støtter desuden yderligere sankti-
oner mod Hamas og sanktioner mod ekstremistiske bosættere. Regeringen bakker endvidere op
om bestræbelserne på at undgå yderligere regional eskalering og på at få genstartet en fredsproces
frem mod en to-statsløsning. Regeringen bakker desuden op om den sømilitære EU-operation,
EUNAVFOR ASPIDES, i Det Røde Hav og forbereder udsendelse af et dansk stabsofficersbi-
drag til operationen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den X. marts 2024.
6
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
2847400_0007.png
3. Sudan
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Sudan. Der forventes et overordnet fokus på manglen på fremgang
i politiske spor og den dybt bekymrende humanitære situation. Regeringen støtter
EU’s tilgang til Sudan, herunder
vigtigheden af ophør af kamphandlinger og fuld humanitær adgang.
2. Baggrund
Den aktuelle konflikt i Sudan mellem den sudanesiske hær (SAF), anført af general Abdel Fattah
al-Burhan, og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), anført af general Mohamed
Hamdan ”Hemedti” Dagalo,
har stået på siden april 2023. Det anslås, at mere end 14.000 men-
nesker er blevet dræbt som følge af konflikten. Trods utallige mæglingsforsøg fra det internatio-
nale samfund vurderes en afslutning af konflikten at have lange udsigter, da ingen af de to parter
tilsyneladende ønsker en forhandlet løsning.
I et nyt forsøg på at samle konfliktens parter om en våbenhvile oprettede Den Afrikanske Union
i januar 2024 et højniveau panel. Derudover forventes USA og Saudi Arabien ligeledes at forsøge
at genoptage fredshandlingerne i Jeddah efter afslutningen på Ramadanen senere på måneden. I
tillæg hertil har Sudans tidligere premierminister Abdalla Hamdok taget initiativ til at samle civile
og politiske aktører, som kan stå klar til at drive en demokratisk transitionsproces i Sudan, hvis
de stridende parter i konflikten afslutter kamphandlingerne og indgår en våbenhvile. EU har
løbende fordømt kamphandlingerne, og udtrykt sin støtte til Sudans befolkning og engageret sig
i de internationale bestræbelser på at stoppe konflikten. Ligeledes besluttede EU den 9. oktober
2023 at etablere et nyt sanktionsregime for Sudan i lyset af konflikten.
Konflikten har medført, at situationen i Sudan nu er en af verdens største humanitære kriser,
hvor i op mod 25 millioner sudanesere
over halvdelen af befolkningen
i 2024 vil have behov
for humanitær bistand. 6,5 millioner mennesker er som følge af konflikten internt fordrevne, i
tillæg til de 3 millioner tidligere fordrevne. 1,8 millioner mennesker er flygtet til nabolande. 18
millioner mennesker er omfattet af akut fødevareusikkerhed, og der rapporteres om udbredt
kønsbaseret vold i konflikten. De humanitære indsatser vanskeliggøres af begrænset adgang i de
berørte områder.
EU, Frankrig og Tyskland er den 15. april 2024 i Paris værter for en international konference om
Sudan. Konferencen har til formål at sikre finansiering til humanitære indsatser i Sudan samt
medvirke til at sikre bedre humanitær adgang i de kriseramte områder og fremme respekt for den
humanitære folkeret. Endelig skal konferencen medvirke til at lægge pres på konfliktens parter
for politisk dialog og etablering af en våbenhvile.
3. Formål og indhold
På nuværende tidspunkt forventes rådsmødedrøftelsen at have fokus på den seneste udvikling
i konflikten i Sudan, manglen på fremgang i det politiske spor samt den dybt bekymrende hu-
manitære situation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2024
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt medlemslandene til en styrket indsats for dels opstart af et
politisk spor mhp. våbenhvile og på sigt en forhandlet løsning - og dels at øge den humanitære
adgang, herunder opbakning til afholdelse af Paris-konferencen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker
op om EU’s linje og engagement ift. konflikten
i Sudan med fokus på ophør
af kamphandlinger og fuld humanitæradgang.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023 under punkt vedr.
Afrikas Horn.
8