Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 230
Offentligt
2844966_0001.png
Vurdering af
terrortruslen
mod Danmark
Marts 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0002.png
EFTERRETNINGSTJENESTERNES
VURDERINGER AF TRUSLERNE MOD DANMARK
Center for Terroranalyses
VURDERING AF TERROR­
TRUSLEN MOD DANMARK
(VTD) fastsætter det nationa-
le terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod
Danmark og danske interesser i udlandet. VTD'en er en
af fem tilbagevendende vurderinger af truslerne i og
mod Danmark. De andre er:
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN MOD DANMARK,
FÆRØERNE OG GRØNLAND,
der udgives af Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og beskriver fremmede sta-
ters efterretningsvirksomhed mod Danmark, dvs. især
spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at anskaffe
teknologi og viden.
• UDSYN,
hvor Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og
danske interesser.
• CYBERTRUSLEN MOD DANMARK,
hvori Center for Cy-
bersikkerhed (CFCS) beskriver og fastsætter de natio-
nale trusselsniveauer for cyberspionage, cyberkrimina-
litet, cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cy-
berterror.
• DEN NATIONALE RISIKOVURDERING AF TERROR­
FINANSIERING,
der udgives af PET, og har som formål
at forhindre terrorfinansiering i Danmark og i udlandet.
2
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0003.png
Indhold
Forord
Definitioner
Israel-Palæstina-konflikten
01
Militantislamisme
02
Højreekstremisme
03
Antimyndighedsekstremisme
04
Venstreekstremisme
05
Andreforholdafbetydningfortrusselsbilledet
06
TerrortruslenmodGrønlandogFærøerne
07
Fremgangsmåder
04
07
08
10
20
26
32
36
42
44
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
3
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0004.png
Forord
Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) er Center for Terroranalyses (CTA's)1
samlede vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.
Samlet set vurderer CTA, at terrortruslen mod Danmark
ger om opfattede krænkelser af islam samt konflikten
fortsat er i niveauet
alvorlig.
Forhold i 2023, primært sa-
mellem Israel og militante grupper i Palæstina, har med-
veau. CTA vurderer, at disse dynamikker fortsat vil få af-
gørende betydning for trusselsbilledet i 2024.
reaktualisere opfattelsen af Danmark som et prioriteret mål
for terror blandt disse aktører. Opmærksomheden i 2023
har medført specifikke trusler rettet mod såvel enkeltperso-
landet. Krænkelsessagers betydning for terrortruslen mod
understreger det store mobiliseringspotentiale i disse sa-
tionsspredning betyder, at selv mindre hændelser i Dan-
mark kan medføre reaktioner fra et globalt publikum.
ner som mod Danmark generelt og danske interesser i ud-
virket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle ni-
Danmark er ikke en ny dynamik, men erfaringerne fra 2023
ger og viser, hvordan hastigheden og omfanget af informa-
Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæsti-
na, som er eskaleret med afsæt i Hamas’ terrorangreb i
Israel den 7. oktober 2023, har også fået afledt betyd-
flikten i bl.a. Danmark har medført en række sager om
ning for trusselsbilledet i Danmark. Reaktioner på kon-
billigelse af terrorhandlinger, og der har i Vesten været
gennemført angreb, hvor motivet har været knyttet til
Danmark og udlandet varetægtsfængslet (herunder
konflikten. Den 14. december 2023 blev flere personer i
nogle in absentia), mistænkt for at planlægge et muligt
bindelser til Hamas og en forbudt bandegruppering.
Herudover vurderer CTA som nævnt, at konflikten mel-
lem Israel og militante grupper i Palæstina indeholder et
væsentligt mobiliserings- og radikaliseringspotentiale,
som kan påvirke truslen fra militante islamister i Dan-
mark.
terrorangreb. Ifølge PET’s oplysninger er der i sagen for-
Højreekstremisme
CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister i Dan-
mark fortsat er i niveauet
generel.
Truslen er fortsat do-
mineret af især unge, der radikaliseres og rekrutteres i
virtuelle fora. Dyrkelse af gerningsmænd bag tidligere
Overordnet rummer konflikten et væsentligt radikalise-
rings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en
række trusselsaktører til spontane eller planlagte reakti-
oner, herunder terrorangreb. Dette gælder såvel ekstre-
mistiske aktører som aktører, der ikke nødvendigvis er i
soner med tilknytning til organiseret kriminalitet.
højreekstremistiske angreb som såkaldte ”saints”, dvs.
helgener, er et centralt element i disse fora, hvor tidligere
angreb bruges som katalysator for kommende angreb.
Der ses også tendenser til øget organisering i den fysi-
af fysisk organisering, eller hvor såkaldte Active Clubs
trinering.
berøring med ekstremistiske miljøer, herunder visse per-
ske verden, hvor fx aktiviteter i virtuelle miljøer suppleres
kombinerer fysisk træning og højreekstremistisk indok-
Militant islamisme
CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister mod
Danmark og danske interesser i udlandet fortsat er i ni-
veauet
alvorlig.
Militant islamistiske grupper og enkeltper-
Antimyndighedsekstremisme
soner i udlandet har i 2023 haft markant fokus på sager om
CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndighedsekstre-
mister i Danmark fortsat er i niveauet
begrænset.
Anti-
myndighedsekstremisme har udviklet sig fra i høj grad at
koranskændinger i bl.a. Danmark, hvilket har medvirket til at
1)
CTA er et fusionscenter, hvor medarbejdere fra fire danske myndigheder (Politiets Efterretningstjeneste,
Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen) samarbejder om bl.a.
analyse af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.
4
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0005.png
have været drevet af narrativer forbundet med myndighe-
dernes indsatser i forbindelse med covid-19-pandemien til
nu at være kendetegnet af flere parallelle, bredtfavnende
og omskiftelige dagsordener, hvilket medvirker til, at det
antimyndighedsekstremistiske miljø fortsat er aktivt.
Venstreekstremisme
CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i
Danmark fortsat er i niveauet
minimal.
Trusselsbilledet er
generelt præget af lav voldsparathed. Imidlertid har det
brede venstreekstremistiske miljø gradvist udvist et sti-
Dagsordenerne tager udgangspunkt i aktuelle problem-
stillinger, der ofte fortolkes i en konspirationsteoretisk
ramme, hvor de forbindes med voldslegitimerende nar-
gende aktivitetsniveau og inspireres af dagsordener med
et mobiliseringspotentiale, fx konflikten mellem Israel og
militante grupper i Palæstina.
rativer. Eksempelvis opfatter nogle antimyndighedseks-
tremister regeringen som illegitim, hvorfor den bør straf-
fes af "folket". Der har i mange år eksisteret et stort antal
konspirationsteorier på forskellige områder. Med den
nye teknologiske virkelighed kan narrativer, der tidligere
les via internettet til et fælles sprog og verdenssyn, som
driver antimyndighedsekstremisme og de dominerende
Internationale konflikters betydning for
trusselsbilledet
Foruden betydningen af konflikten mellem Israel og mili-
Ukraine ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direk-
te indflydelse på terrortruslen mod Danmark. Krigen kan
dog stadig have afledte effekter, som på sigt kan påvirke
terrortruslen, herunder via spredning af visse af de vå-
ben, som i dag finder anvendelse i krigen.
tante grupper i Palæstina vurderer CTA fortsat, at krigen i
har eksisteret adskilt, nu både kommercialiseres og sam-
fjendebilleder i miljøet. Kommercialiseringen drives både
af den måde visse virksomheder bag sociale medier fun-
gerer på og af enkeltpersoner, som har gjort udbredelsen
af konspirationsteorier og øvrige faktuelt usande narrati-
ver til en levevej.
Ny teknologi
Kunstig intelligens og kvanteteknologi bliver fremhævet
blandt nye teknologier, der har potentiale til at påvirke
grundlæggende elementer i vores samfund i de kom-
afledte effekter kan få betydning for terrortruslen og
Fri debat om og mulighed for kritik af myndighederne er
en fundamental del af demokratiet. I kontrast til dette
kan spredning af beviseligt usande narrativer og konspi-
rationsteorier have potentiale til på sigt at erodere troen
på myndigheder og demokrati. Truslen fra antimyndig-
te voldelige angreb rettet mod primært enkeltpersoner
i samfundet på længere sigt.
mende år. CTA vurderer, at teknologierne direkte eller via
myndighedernes evne til at bekæmpe den. Det er dog på
nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere de mere spe-
cifikke effekter.
hedsekstremister kan dermed manifestere sig ved direk-
eller i en trussel rettet mod det demokratiske fundament
PET iværksætter løbende operationer med henblik på at
afdække og afværge mulige terrortrusler mod mål i Dan-
mark. Terrorangreb kan finde sted uden forudgående ef-
personerne tidligere har været kendt for at nære ekstre-
mistiske sympatier.
Flere lande i Vesten har valgt at opdele truslen fra anti-
myndighedsekstremisme i en angrebstrussel samt en
trussel rettet mod det demokratiske fundament i sam-
terretningsmæssige indikationer, også selv om gernings-
fundet på længere sigt. CTA vurderer, at der i Danmark
aktuelt eksisterer en situation, hvor truslen fra et volde-
Vurderingen af terrortruslen mod Danmark 2024 er ba-
seret på efterretninger, der er blevet behandlet før den
1. marts 2024.
God læselyst.
Chef for CTA
ligt antimyndighedsekstremistisk angreb er begrænset,
tiet på længere sigt.
men hvor der samtidig er en latent trussel mod demokra-
Michael Hamann
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
5
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0006.png
6
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0007.png
Definitioner
TERRORTRUSSELSNIVEAUER
CTA anvender følgende trusselsniveauer
(fremhævet med
BRUN
i teksten):
SANDSYNLIGHEDSGRADER
CTA anvender følgende sandsynlighedsgrader
(fremhævet med
BLÅ
i teksten):
Meget sandsynligt
Sandsynligt
Muligt
Mindre sandsynligt
Usandsynligt
Meget alvorlig ·
Der er en specifik trussel. Der er kapacitet,
hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.
Alvorlig ·
Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,
hensigt og planlægning.
Generel ·
Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.
Begrænset ·
Der er en potentiel trussel. Der er begrænset
kapacitet og/eller hensigt.
Minimal ·
Der er ingen indikationer på en trussel.
Enten hensigt, kapacitet eller begge dele er ikke erkendt.
BEGREB
Terrorisme
Vesten
Udrejst
Hybridisering
DEFINITION
>90%
60­90%
40­60%
10­40%
<10%
CTA definerer terrorisme i overensstemmelse med straffelovens § 114.
Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa, eksklusive Rusland, Belarus, Tyrkiet og Kaukasus.
En privatperson, der er rejst til en konfliktzone med henblik på at støtte en af de stridende parter
uden nødvendigvis at deltage i kamphandlinger.
En proces hvorigennem sammenblandinger af forskellige ideologier, verdenssyn eller miljøer fører
til nye ekstremistiske narrativer og handlemåder hos enkeltpersoner, grupper eller miljøer.
Begrebet skal ikke forveksles med hybrid krigsførelse.
Udtryk for en overensstemmelse mellem en person eller gruppes tilgængelige midler og evnen
(uddannelse, færdigheder, logistik osv.) til at anvende disse.
Viljen til at bringe en given kapacitet i spil over for et givent mål eller en given målgruppe.
Viljen til at anvende eller legitimere voldelige handlinger for at ændre eksisterende samfundsforhold.
2
En dynamisk proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelse af vold til at opnå
politiske, religiøse eller ideologiske mål.
En person, der begår terrorangreb på egen hånd, mens planlægning, træning mv. kan involvere
andre personer.
Gerningspersonen er inspireret af militant islamisme eller politisk ekstremisme og planlægger
angreb på egen hånd.
Gerningspersonen er i direkte kontakt med én eller flere personer, der vejleder eller på anden vis
understøtter angrebsplaner.
Et angreb sanktioneres af og/eller planlægges med mandat fra en terrorgruppes ledelse.
Kapacitet
Intention
Ekstremisme
Radikalisering
Soloterrorist
Inspireret angreb
Understøttet angreb
Dirigeret angreb
2)
CTA har foretaget en justering af begrebet med henblik på at betone voldselementet i definitionen.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
7
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0008.png
Israel-Palæstina-
konflikten
Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina
og dens betydning for terrortruslen mod Danmark.
Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 og den
efterfølgende israelske militære reaktion mod mål i pri-
den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det skyldes bl.a.
mært Gaza har afstedkommet fornyet, markant fokus på
karakteren af Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023
en dansk terrorsammenhæng, herunder den palæstinen-
siske gruppe Hamas, der primært opererer fra Gaza, og
gennemført en række terrorangreb uden for regionen.
en israelsk turistbus i Bulgarien i 2012. CTA er ikke be-
den libanesiske gruppe Hizbollah. Historisk har Hizbollah
Det seneste angreb, CTA er bekendt med, er et angreb på
kendt med, at Hamas skulle have gennemført terroran-
samt intensiteten af den efterfølgende israelske militære
reaktion og de heraf afledte omfattende civile tab og hu-
befolkningsgrupper til at udtrykke sig ved lovlig politisk
i mange vestlige lande, bl.a. i Danmark.
manitære konsekvenser. Dette har bl.a. mobiliseret brede
virksomhed, herunder ved afholdelse af demonstrationer
greb uden for regionen. Dog konstaterer CTA, at der i de-
mulige Hamas-associerede personer, herunder i Dan-
cember 2023 i Europa har været en række anholdelser af
mark, Tyskland og Nederlandene. CTA vurderer, at der i
Den historiske israelsk-palæstinensiske konflikt har også
Danmark findes personer, der sympatiserer med Hamas
og Hizbollah, herunder personer der indgår i organisere-
de kriminelle miljøer. CTA vurderer, at det kan være en
organiserede kriminelle miljøer, der har en høj grad af
skærpende omstændighed for truslen, hvis personer fra
voldsparathed og adgang til våben, radikaliseres og mo-
biliseres til at handle voldeligt, som følge af konflikten.
Konflikten, som involverer flere aktører i regionen, kan
tidligere optaget dele af den brede befolkning i Danmark.
samme grad af særskilt betydning for terrortruslen mod
Danmark og danske interesser i udlandet, vurderer CTA,
at den aktuelle situation rummer et væsentligt radikali-
Men hvor tidligere eskaleringer af konflikten ikke har haft
serings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en
ner, herunder terrorangreb. CTA vurderer derfor, at kon-
interesser i udlandet betydeligt i en længere periode
række trusselsaktører til spontane eller planlagte reaktio-
flikten vil påvirke terrortruslen mod Danmark og danske
fremover, hvilket medvirker til en øget trussel mod israel-
ske, jødiske og palæstinensiske interesser i Danmark.
CTA vurderer, at konflikten potentielt kan introducere
skabe grobund for, at narrativet om, at konflikten alene er
et anliggende mellem Israel og militante grupper i Palæ-
stina, i højere grad italesættes som en bredere konflikt
mellem Vesten og den muslimske verden. Dette kan have
en yderligere radikaliserende effekt i en dansk kontekst,
keltpersoner. Dette øger risikoen for, at spontane eller
herunder især blandt muslimske propalæstinensiske en-
trusselsaktører, som ikke tidligere har været relevante i
8
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0009.png
Vestbredden
Gaza
planlagte reaktioner, herunder et terrorangreb, udgår fra
fx soloaktører, som ikke i forvejen er kendt af myndighe-
derne for radikalisering eller andre bekymrende forhold.
CTA vurderer ydermere, at konflikten indeholder et væ-
Israel
sentligt mobiliserings- og radikaliseringspotentiale, som
kan påvirke militante islamister i Danmark. CTA vurderer,
at bl.a. opfordringer i militant islamistisk propaganda til at
kan påvirke og inspirere militante islamister i Danmark til
at handle. Trods betydelige ideologiske forskelle mellem
Hamas og militant islamistiske transnationale grupper,
begå terrorhandlinger i Vesten som reaktion på konflikten
som fx Islamisk Stat og al-Qaida, har CTA i tiden efter den
7. oktober 2023 set flere eksempler på, at grupper som
Islamisk Stat, Islamisk Stat i Khorasan-Provinsen og
al-Qaida har udnyttet konflikten. Eksempelvis offentlig-
gjorde Islamisk Stats officielle mediebureau i januar 2024
en tale, hvor der blev opfordret til drab på bl.a. europæere
som hævn for ”brødrene” i Palæstina. CTA vurderer, at de
i relation til denne konflikt kan påvirke terrortruslen mod
keltpersoner i periferien af det fysiske militant islamisti-
ske miljø i Danmark, men det er
mindre sandsynligt,
at
militant islamistiske gruppers anvendelse af propaganda
Danmark. CTA vurderer, at der kan udgå en trussel fra en-
Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Danmark er
kendetegnet ved løbende fokus på aktuelle dagsordener,
ke centrale enkeltindivider inden for miljøet har engage-
ret sig i den danske debat om konflikten i Gaza med ud-
stensen af en jødisk elite, der bl.a. kontrollerer og styrer
der ofte tolkes i en konspirationsteoretisk ramme. En ræk-
gangspunkt i konspirationsteoretiske narrativer om eksi-
den danske regering. Det er for nuværende
usandsynligt,
at antimyndighedsekstremister på baggrund af konflik-
ten vil begå terror i Danmark.
det etablerede miljø i Danmark aktivt vil engagere sig vol-
deligt i konflikten. Dette skyldes bl.a., at der er betydelige
ideologiske forskelle mellem Hamas og transnationale
militant islamistiske grupper, som fx Islamisk Stat og
al-Qaida, som miljøerne fortrinsvis støtter.
Det højreekstremistiske miljø i Danmark har i varierende
grad fokus på konflikten, hvilket bl.a. har medvirket til et
rativer blandt højreekstremister i Danmark. I Vesten har
øget fokus på antisemitiske og anti-palæstinensiske nar-
højreekstremister i enkelte tilfælde handlet voldeligt som
følge af konflikten i Gaza, fx mod propalæstinensiske de-
monstrationer. Det er for nuværende
usandsynligt,
at
ror i Danmark.
højreekstremister på baggrund af konflikten vil begå ter-
Den propalæstinensiske dagsorden har historisk været
eskaleringen af konflikten har i høj grad reaktualiseret
mistiske miljø kan bruge dagsordenen til mobilisering,
central for det venstreekstremistiske miljø i Danmark, og
dagsordenen. CTA vurderer, at det danske venstreekstre-
herunder til anti-imperialistiske dagsordener, hvilket på
sigt kan påvirke terrortruslen mod Danmark. Det er for nu-
værende
usandsynligt
3
, at venstreekstremister på bag-
grund af konflikten vil begå terror i Danmark.
3)
"Usandsynligt" dækker ifølge CTA's definitioner en
sandsynlighedsgrad på 0-10%.
Se procentsatser for de øvrige definitioner på s. 7.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
9
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0010.png
01
Militant
islamisme
DEFINITION
Militant islamisme er en
fortolkning af islamistisk
ideologi, der legitimerer
FOTO: DIMITAR DILKOFF/AFP/RITZAU SCANPIX
og accepterer anvendel-
sen af vold for at opnå
politiske, religiøse eller
ideologiske mål.
10
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0011.png
SAMMENFATNING
CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister fortsat er i niveauet
alvorlig.
Koranskændingerne i 2023 har reaktualiseret Danmark som et
prioriteret mål blandt militant islamistiske grupper, hvilket har medført
konkrete trusler rettet både mod mål i Danmark og mod danske interes-
ser i udlandet. Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina
har ligeledes en radikaliserende og mobiliserende effekt. For mere om
emnet, se s. 8-9. Samlet set har betydningen af koranskændinger samt
konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina skærpet terror-
truslen mod Danmark inden for niveauet
alvorlig.
CTA vurderer, at dyna-
mikkerne også vil have afgørende betydning for terrortruslen i 2024.
Der er i Danmark i de senere år faldet dom i flere sager, hvor personer
bosat i Danmark er blevet dømt for forsøg på at gennemføre terroran-
greb. I 2023 er flere trusler mod Danmark imidlertid kommet fra aktører
bosat i udlandet, herunder især fra enkeltaktører og små grupper af
sympatisører med tilknytning til etablerede militant islamistiske grup-
per, som opererer i Europa eller Europas nærområder. Trusselsbilledet
er dog også fortsat præget af tilstedeværelsen af militante islamister i
Danmark, der bl.a. kan blive inspireret af opfordringer til angreb i mili-
tant islamistisk propaganda eller via transnationale kontakter online.
CTA vurderer fortsat, at radikalisering, rekruttering og andre terrorrela-
terede aktiviteter i høj grad foregår virtuelt. Online-platforme giver rum
til unge personer med sympati for militant islamisme. En række anhol-
delser i Vesten i 2023 har involveret mindreårige og unge aktører.
Det mest sandsynlige militant islamistiske terrorangreb i Danmark er
fortsat et angreb, der udføres af en soloterrorist eller en mindre gruppe af
personer inspireret af Islamisk Stat eller al-Qaida, med lettilgængelige
midler såsom blankvåben eller køretøjer, skydevåben eller hjemmelavede
bomber. Militante islamisters måludpegning følger ikke et ensartet og
forudsigeligt forløb. Målet kan ændre sig i løbet af planlægningsfasen og
påvirkes af bl.a. opfordringer i militant islamistisk propaganda og aktuelle
dagsordener, copycat-effekt, personlige netværk og angrebsplanlægge-
rens kapacitet. Angrebet i Bruxelles den 16. oktober 2023 illustrerer, hvor-
dan en aktuel dagsorden kan påvirke måludpegning. Her skød og dræbte
en gerningsmand to svenskere og sårede en tredje svensker motiveret af
bl.a. koranskændingerne i Sverige.
CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et militant islamistisk ter-
rorangreb i Danmark, i ikke-prioriteret rækkefølge, er symbolmål, herun-
der jødiske og israelske mål, mål relateret til opfattede krænkelser af is-
lam, LGBT+-mål eller myndighedsmål, samt civile mål, såsom et offent-
ligt befærdet sted. Det er
sandsynligt,
at en stigning i antisemitiske
holdninger og narrativer i Vesten, bl.a. afledt af konflikten mellem Israel
og militante grupper i Palæstina, medvirker til en øget trussel mod jødi-
ske og israelske mål.
11
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0012.png
BETYDNINGEN AF OPFATTEDE KRÆNKELSER
AF ISLAM FOR TERRORTRUSLEN
Terrortruslen i 2023 var i høj grad påvirket af de ko-
ranskændinger, som blev påbegyndt i Stockholm den 21.
januar 2023, og som fortsatte gennem 2023, primært i
Danmark og Sverige, men også andre steder i Europa.
I militant islamistisk propaganda i 2023 er Danmark og
flere danskere, som har medvirket til at skænde koraner,
blevet fremhævet i et omfang, der ikke er set siden teg-
ningesagerne. Der har bl.a. været opfordringer til angreb
i forbindelse med koranskændingerne fra både Islamisk
Stat og al-Qaida, og som noget nyt også fra shiamuslim-
rere personer til at udføre angreb, også på længere sigt.
Sociale medier og internationale redaktionelle medier
Det øgede negative fokus på Danmark fra militante isla-
mister, som følge af koranskændingerne, har medvirket
til at skærpe terrortruslen mod Danmark, og Danmark
blev reaktualiseret som et prioriteret mål blandt militant
islamistiske grupper. Dette forhold er bl.a. kommet til ud-
tryk i trusler, herunder online, rettet mod enkeltpersoner
i Danmark, mod Danmark generelt og mod danske inte-
resser i udlandet.
ske aktører. Det er
meget sandsynligt,
at dette kan inspi-
kan også påvirke eksponeringen af potentielle krænkel-
sessager, både i forhold til omfang og hastighed. I for-
længelse heraf vurderer CTA, at eksponeringen af kræn-
kelsessager gradvist bliver mere uforudsigelig og van-
skelig at kontrollere.
Den skærpede trussel i 2023 udsprang på baggrund af
har sager om opfattede krænkelser af islam haft afgø-
Danmarks historik som opfattet krænkernation. Historisk
rende betydning for terrortruslen mod Danmark. De så-
avisen Jyllands-Posten i 2005 bragte en række satire-
kaldte tegningesager i henholdsvis 2005 og 2008, hvor
tegninger, og hvor flere danske medier genoptrykte de
samme tegninger i 2008, er fortsat referencepunkt for
militante islamister. Ved danske domstole er der i de se-
CTA vurderer, at koranskændingerne i 2023 i lighed med
de såkaldte tegningesager også på langt sigt kan blive
tydning for truslen rettet mod enkeltpersoner specifikt
eller mod Danmark generelt. Reaktioner relateret til
referencepunkt for militante islamister og dermed få be-
nere år afgjort terrorsager mod herboende militante isla-
mister, hvor der på forskellig vis har været opmærksom-
hed på krænkelsessager fra Danmark. Det gælder fx en
sag, hvor en person ved endelig dom i 2022 blev idømt
borgerskab.
krænkelsessager vil også kunne finde sted med betyde-
august 2022, som havde baggrund i en sag om opfatte-
derer, at vedvarende italesættelse af Danmark som en
lig forsinkelse. Angrebet på forfatteren Salman Rushdie i
de krænkelser tilbage fra 1989, illustrerer dette. CTA vur-
krænkernation i bl.a. militant islamistisk propaganda po-
12 års fængsel og samtidig fik frataget sit danske stats-
CTA vurderer, at krænkelsessagernes betydning for ter-
tentielt vil fastholde truslen mod Danmark og danske in-
rortruslen afhænger af den eksponering, som den enkel-
te sag opnår i både nationale og internationale redaktio-
nelle medier, på sociale medier og i militant islamistisk
militant islamistiske miljøer i Danmark og i udlandet,
propaganda. Nogle sager får aldrig opmærksomhed i de
mens andre sager opnår en betydelig negativ opmærk-
teresser i udlandet mange år frem. Det er
sandsynligt,
at
det negative fokus fortsat vil manifestere sig i trusler, an-
og mod danske interesser i udlandet.
grebsplanlægning og angrebsforsøg både mod Danmark
somhed, herunder med planlægning og gennemførelse
sten. CTA vurderer, at koranskændingerne i 2023 i høj
om opfattede krænkelser af Islam.
af militant islamistiske terrorangreb rettet mod mål i Ve-
grad har reaktualiseret denne trusselsdynamik i sager
12
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0013.png
TRUSLEN MOD VESTEN FRA MILITANT
ISLAMISTISKE GRUPPER I UDLANDET
FE skriver i
Udsyn 2023,
at den største
terrortrussel mod Europa kommer fra
enkeltpersoner og mindre grupper af
militante islamister i og nær Europa,
der lader sig inspirere af militant isla-
mistisk propaganda.
Optrapningen af konflikten i Gaza som
følge af Hamas’ terrorangreb på Israel
den 7. oktober 2023 har ført til målret-
tede trusler mod Europa i Islamisk
Stats og al-Qaidas propaganda.
Selv om den mest akutte terrortrussel
stadig kommer fra enkeltpersoner eller
små sympatisørnetværk, spiller mere
organiserede terrorgrupper stadig en
vigtig rolle i at drive terrortruslen mod
Europa og europæiske interesser i ud-
landet. Islamisk Stats og al-Qaidas ev-
ne til at udføre store koordinerede ter-
rorangreb i Europa er dog sandsynlig-
vis meget begrænset. Det skyldes bl.a.
den internationale indsats mod terror,
som lægger et løbende pres på terror-
grupper og -netværk i og uden for
Vesten.
Selv om Islamisk Stat i 2023 har mi-
stet en række højtplacerede ledere, har
gruppen alligevel vist sig i stand til at
understøtte og målrette angreb og an-
grebsforsøg på tværs af sin globale or-
ganisation og vil også i de kommende
år udnytte den skrøbelige sikkerheds-
situation i Syrien til at bevare sit ma-
nøvrerum og understøtte terrorangreb
uden for landet,
Udsyn 2023
kan findes på FE’s
hjemmeside.
1.1 Udviklingen i Vesten
Den militant islamistiske terrortrussel i Vesten har i 2023
været præget af negative reaktioner på koranskændin-
læstina. Dette har bl.a. manifesteret sig i et øget antal
lamister og militant islamistiske netværk i Europa og
ger og konflikten mellem Israel og militante grupper i Pa-
konkrete trusler og angrebsplanlægning fra militante is-
Europas nærområder. Det er
muligt,
at der blandt disse
netværk generelt er forstærket fokus på at understøtte
førte militant islamistiske terrorangreb i 2022 og 2023
tant islamistisk propaganda og drevet af enkeltsager,
som eksempelvis opfattede krænkelser af islam.
eller dirigere angreb. Langt hovedparten af de gennem-
blev dog udført af soloaktører, som var inspireret af mili-
TRUSLEN FRA TILREJSENDE
Truslen fra militante islamister fra udlandet kan ud-
gå fra personer både med og uden tilknytning til
Danmark. Der kan være tale om enkeltpersoner eller
mindre grupper af personer, der er tilrejst med det
formål at begå terrorangreb i Europa enten inspire-
ret eller dirigeret af en militant islamistisk gruppe.
Radikaliserede enkeltpersoner og mindre grupper af
personer bosat i andre lande, i første række Dan-
marks nabolande, kan således også udgøre en ter-
rortrussel mod Danmark.
Udnyttelse af flygtninge- og migrantruter er tidlige-
re indgået som et centralt element i angrebsplan-
lægning fra Islamisk Stat mod mål i Europa, og det
er
muligt,
at militante islamister fortsat har intenti-
on om at udnytte tilgængelige ruter.
CTA vurderer, at de primære mødesteder for militante
men i højere grad findes virtuelt. Udviklingen har bl.a.
islamister i Vesten ikke længere er i den fysiske verden,
medvirket til en ændring i de personkredse, der kommer i
kontakt med militant islamisme. I den forbindelse vurde-
optræder i militant islamistiske, virtuelle miljøer.
rer CTA, at unge personer i Vesten fortsat i stigende grad
13
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0014.png
1.2 Militante islamister i Danmark
Unge militante islamisters deltagelse i virtuelle netværk,
aler, kan påvirke deres oplevelse af, hvorvidt det er legi-
timt at begå voldshandlinger. Dette kommer bl.a. til ud-
tryk ved, at andelen af afværgede militant islamistiske
Det sunnimuslimske militant islamistiske miljø i Danmark
udfolder sig både fysisk og virtuelt. Enkelte militante is-
lamister i miljøet er fortrinsvis tilknyttet den fysiske del,
hvori der fx opfordres til vold og bl.a. deles bombemanu-
andre bevæger sig ud og ind af både den fysiske og den
virtuelle del, mens nogle personer alene er tilknyttet vir-
tuelle netværk.
angreb i Vesten, som involverer unge personer til og med
18 år, siden 2022 er steget markant. Det er
sandsynligt,
at denne tendens vil fortsætte i det kommende år.
Den fysiske del af miljøet er hovedsageligt samlet i og
omkring de større danske byer. Der er typisk tale om
mindre, kønsopdelte og multietniske grupper af personer
i 20’erne og 30’erne. Her pågår der aktiviteter af social
og religiøs karakter og deling af ekstremistisk propagan-
damateriale. CTA vurderer, at der kan udgå en trussel fra
enkeltpersoner i periferien af det fysiske militant islami-
ge grunde er blevet ekskluderet eller afvist af miljøet,
etablerede miljø i Danmark vil handle voldeligt.
TERRORTRUSLEN FRA SHIAMUSLIMSKE
MILITANTE ISLAMISTER
Ca. 10% af verdens muslimer er shiamuslimer. Sunni-
og shiamuslimer ser overvejende ens på grundlæg-
gende elementer inden for islam, herunder Koranen,
Allah og Profeten. Den primære forskel mellem de to
ligger i anskuelsen af, hvem der har autoritet og bør
lede muslimer. Hvor sunnimuslimer lægger vægt på
efterlevelse af Profetens levevis, lægger shiamuslimer
vægt på slægtskab med Profeten. Sunnimuslimske mi-
litante islamister anser shiamuslimer som frafaldne og
dermed som legitime angrebsmål.
Historisk har shiamuslimske militant islamistiske grup-
per eller enkeltpersoner udført få angreb i Vesten, ty-
pisk som led i nationale konflikter eller som reaktion
på opfattede krænkelser af islam. Det shiamuslimske
militant islamistiske miljø i Danmark er væsentligt min-
dre end det sunnimuslimske og bliver i mindre grad
påvirket af propaganda fra transnationale aktører. Det
er
mindre sandsynligt,
at det shiamuslimske militant
islamistiske miljø påvirker det militant islamistiske
trusselsbillede i Danmark i det kommende år.
Koranskændingerne i 2023 har dog medført reaktio-
ner fra shiamuslimske aktører i udlandet, bl.a. i shia-
muslimsk propaganda. CTA vurderer, at dette forhold,
kombineret med konflikten mellem Israel og militante
grupper i Palæstina, har potentiale til at påvirke enkelt-
personer i det shiamuslimske militant islamistiske mil-
jø til at handle voldeligt.
stiske miljø i Danmark eller fra personer, som af forskelli-
mens det er
mindre sandsynligt,
at enkeltpersoner i det
Den virtuelle del af miljøet i Danmark er i højere grad end
den fysiske del koblet til transnationale virtuelle netværk.
ske del af miljøet, går på tværs af alder, etnicitet og natio-
nalitet. Visse virtuelle kommunikationsplatforme tillader
Disse netværk, som typisk ikke har forbindelse til den fysi-
en relativt høj grad af anonymitet, og en række sociale me-
dier og kommunikationsplatforme anvendes til terrorrela-
terede aktiviteter, herunder propaganda og rekruttering.
Ofte er dagsordenerne flygtige og præget af aktualitet, og
de langt mere online. Det er
meget sandsynligt,
at dansk-
baserede militante islamisters onlineaktivitet vil spille en
og rekruttere i Vesten og i Danmark det kommende år.
emner, der ikke fylder væsentligt i det fysiske miljø, kan fyl-
væsentlig rolle i militante islamisters evne til at radikalisere
CTA vurderer, at gennemsnitsalderen i de militant islami-
Dette skyldes bl.a., at virtuelle fora tilbyder anonymitet,
stiske virtuelle fora ofte er lavere end i de fysiske grupper.
hvilket muliggør deltagelse uden at blive bedømt på fysisk
fremtoning, alder eller livserfaring samt udvisker de geo-
grafiske barrierer, der kan være til stede i fysiske miljøer.
CTA vurderer, at unge i særlig grad er i risiko for at blive
eksponeret for militant islamistisk materiale online grun-
det tilgængeligheden af materialet på både gængse og
14
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0015.png
nicheprægede sociale medier, spilplatforme og kommuni-
kationsplatforme. Herudover vurderer CTA, at sårbare un-
ge, der ikke kan begå sig i de fysiske militant islamistiske
stiske miljøer.
4
miljøer, i dag indgår som aktører i virtuelle militant islami-
MILITANT ISLAMISTISK PROPAGANDA
Militant islamistisk propaganda medvirker fortsat til at
radikalisere og inspirere personer i Vesten og i Dan-
mark, herunder til at udpege mulige mål for angreb.
Der er både tale om officiel propaganda, der produce-
res og distribueres af særskilte enheder i fx Islamisk
Stat eller al-Qaida, og propaganda udarbejdet af affili-
erede grupper og andre sympatisører. Aktuelle dags-
ordener, såsom igangværende væbnede konflikter el-
ler opfattede krænkelser af islam, fx koranskændinger,
er drivende for propagandaen.
Både fysiske grupper og virtuelle netværk kan fungere
som ”ekkokamre”, hvor medlemmerne uimodsagt opbyg-
ger, bekræfter og forstærker hinanden i et militant isla-
mistisk verdenssyn. Der hersker en betydelig grad af sik-
kerhedsbevidsthed i både de fysiske grupper og i de vir-
tuelle netværk, hvor billigelse af volds- og terrorhandlin-
ger samt opbakning til fx Islamisk Stat og al-Qaida som
regel sker i lukkede fora eller indirekte gennem brug af
indforståede referencer.
Det er
sandsynligt,
at den primære terrortrussel, der ud-
går fra militante islamister i Danmark, udgår fra enkelt-
aktører radikaliseret online med sporadisk eller ingen
forbindelse til det etablerede fysiske miljø.
personer i periferien af de fysiske grupper eller fra solo-
CTA vurderer, at konflikten mellem Israel og militante
Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede asyl-
grupper i Palæstina indeholder et væsentligt radikalise-
rings- og mobiliseringspotentiale, som kan påvirke mili-
tante islamister i Danmark. For mere om emnet, se s. 8-9.
CTA vurderer, at der findes relationer mellem personer
ansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge
samt migranter, der opholder sig i Danmark. Det er
mu­
sympati for militant islamisme udgør en terrortrussel.
ligt,
at enkelte udlændinge på tålt ophold i Danmark med
Der er en koncentration af løsladte terrordømte og andre
radikaliserede løsladte, som er udvist i forbindelse med
dom, på Udrejsecenter Kærshovedgård.
fra det kriminelle miljø og det militant islamistiske miljø.
fortid eller familiære bånd og kan øge militante islami-
Sådanne relationer skyldes i de fleste tilfælde en fælles
sters kapacitet til at udføre terrorangreb med skydevå-
at personer i de organiserede kriminelle miljøer i Dan-
Det er
sandsynligt,
at nogle udviste terrordømte og per-
soner med sympati for militant islamisme vil søge at
etablere nye netværk eller styrke eksisterende netværk
med ligesindede under ophold på Udrejsecenter Kærs-
hovedgård. Kontakten er ikke nødvendigvis drevet af en
ben og sprængstoffer i Danmark. CTA vurderer imidlertid,
mark først og fremmest er motiverede af at tjene penge
og opnå personlig status. Der har derfor i disse miljøer
historisk været en generel modvilje mod at pådrage sig
det potentielle myndighedsfokus, som det afstedkom-
mer at være involveret i terrorrelaterede aktiviteter.
interesse for militant islamisme og kan eksempelvis væ-
livssituationer. CTA vurderer, at personer på udrejsecen-
og påvirkning fra militant islamistiske dagsordener.
re motiveret af en fælles fortid og/eller sammenlignelige
tret kan være særligt modtagelige over for radikalisering
4)
For mere om emnet henvises til CTA’s analyse vedrørende ekstremistiske unge på PET’s hjemmeside.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
15
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0016.png
FÆNGSELSPROBLEMATIKKER
Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede ind-
satte i danske fængsler og arresthuse både under af-
soning og efter deres løsladelse. Gruppen af radikali-
serede personer i danske fængsler og arresthuse om-
fatter både personer dømt i terrorrelaterede sager og
andre voldslegitimerende og voldsparate personer, der
påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces
under varetægtsfængsling eller domsafsoning.
Udviklingen på området er præget af en årrække med
et historisk højt antal sigtelser og domme i terror-
sager både i Danmark og i flere andre europæiske
lande. Den høje koncentration af terrordømte medfø-
rer en øget risiko for gensidig påvirkning og styrkelse
af netværk blandt radikaliserede personer i danske
fængsler og arresthuse. I de kommende år løslades
der et stort antal terrordømte i Danmark og i andre
europæiske lande.
CTA vurderer, at såvel de terrordømte som andre radi-
kaliserede indsattes profiler er blevet mere diverse.
Dette kommer til udtryk ved en stor variation i perso-
nernes kapacitet, netværk, ideologiske tilknytning,
psykologiske profiler samt den alders- og kønsmæs-
sige fordeling. Myndighederne vil derfor i de kom-
mende år skulle imødegå trusler fra forskellige og
nye typer af terrordømte og radikaliserede indsatte
og løsladte.
I december 2020 nedsatte den daværende justitsmi-
nister en tværministeriel indsatsgruppe, som skal
komme med anbefalinger til at styrke indsatsen over
for terrorsigtede, terrordømte og andre radikaliserede
personer, både under varetægt og afsoning samt i
forbindelse med løsladelse. De to rapporter udarbej-
det af indsatsgruppen kan læses på Justitsministeri-
ets hjemmeside.
1.3 Udrejste og tilbagevendte fra Syrien/Irak
CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 er udrejst et
større antal personer fra Danmark til konfliktområdet i
Syrien/Irak.
5
CTA er ikke bekendt med, at der siden 2016
henblik på at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.
er udrejst personer fra Danmark til konfliktområdet med
Ca. en tredjedel af de udrejste er omkommet i konflikten,
og ca. halvdelen er på nuværende tidspunkt vendt tilba-
ge til Danmark eller andre lande uden for konfliktzonen.
Alle voksne, der er returneret til Danmark siden 2016, er
dømt eller under retsforfølgelse for forbrydelser begået
5)
Baseret på tilgængelige oplysninger vurderer CTA
som tidligere, at minimum 161 personer er udrejst til
konfliktzonen i Syrien/Irak siden 2012. CTA bemærker,
at informationsindhentning i konfliktområder generelt
er udfordrende.
16
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0017.png
Syrien
Irak
2023 blev en kvinde og hendes to børn evakueret til
i forbindelse med deres ophold i konfliktzonen. I juni
Enkelte af de personer, der er eller har været udrejst fra
Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre en
landet. Hvorvidt dette er tilfældet beror på en konkret
pacitet til at angribe danske mål.
trussel mod Danmark eller mod danske interesser i ud-
vurdering af den enkeltes eventuelle intention om og ka-
Danmark fra Roj-lejren. Kvinden er sigtet for overtrædel-
se af straffelovens § 114 e og § 114 j. Herudover blev en
kvinde i august 2023 fundet skyldig i overtrædelse af
samt frataget sit danske statsborgerskab.
straffelovens § 114 e og § 114 j og idømt fire års fængsel
Ifølge CTA’s oplysninger befinder ca. en femtedel af de
Det er
usandsynligt,
at der aktuelt udgår en terrortrussel
finder sig i konfliktzonen eller i omkringliggende lande.
udrejste fra Danmark sig fortsat i konfliktzonen eller om-
kringliggende lande, særligt i Tyrkiet. Herudover ophol-
der der sig ifølge CTA’s oplysninger ca. 45 børn af udrej-
en forælder, der har eller havde dansk statsborgerskab
Danmark. Af disse børn opholder under ti sig i lejrene i
det nordøstlige Syrien med deres mødre, hvoraf én er
dansk statsborger.
fra børn af personer udrejst fra Danmark, som fortsat be-
Hvorvidt der på sigt udgår en terrortrussel fra de udrej-
det enkelte barn.
ste i konfliktzonen eller i omkringliggende lande, som har
ved barnets fødsel, eller som har haft opholdstilladelse i
stes børn beror på en konkret og individuel vurdering af
Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder de udrejstes
børn, der returnerer til Danmark, vil bl.a. kunne påvirkes af,
hvorledes de modtages af de hjemlige myndigheder, her-
under om de tilbydes forebyggende socialfaglig støtte.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
17
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0018.png
DEN NATIONALE RISIKOVURDERING AF
TERRORFINANSIERING
Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansie-
ring har som formål at modvirke terrorfinansiering
både i Danmark og i udlandet.
Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansie-
ring fra 2024 vurderer, at der i Danmark er høj ri-
siko for terrorfinansiering ved en række områder,
herunder kryptoaktiver, nonprofit-området, kon-
tanter og højværdivarer, ulovlig pengeoverførsel-
svirksomhed og autoriseret pengeoverførsels-virk-
somhed. Derudover er der betydelig risiko for ter-
rorfinansiering gennem pengeinstitutter, organi-
seret kriminalitet samt identitetsmisbrug og afledt
kriminalitet.
Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansie­
ring 2024
kan findes på PET’s hjemmeside.
1.4 Terrorfinansiering i Danmark
CTA vurderer, at terrorfinansiering fra personer i Danmark
hovedsageligt tilgår militant islamistiske grupper i Syrien,
Det er
muligt,
at der, som resultat af konflikten mellem Is-
rael og militante grupper i Palæstina, vil tilgå flere penge
nansiering.
Irak, Somalia, Tyrkiet, Afghanistan, Libanon og Palæstina.
stigende grad vil forsøge at udnytte kryptovaluta til at til-
trække donationer. Herudover forsøger terrorgrupper til
organiseret narkokriminalitet i udlandet.
stadighed at finde nye finansieringsmuligheder, bl.a. via
til Palæstina, og at disse midler vil blive anvendt til terrorfi-
I Danmark er der de seneste år faldet dom i flere sager,
melse om finansiel støtte til terrorisme.
hvor personer er blevet dømt efter straffelovens bestem-
Islamisk Stat besidder formentlig stadig væsentlige øko-
reduceret markant efter tabet af territorium i Syrien og
nomiske reserver, men gruppens indtægter og udgifter er
Irak. Det er derfor
sandsynligt,
at finansiering, herunder til
enkeltpersoners underhold i konfliktzoner fortsat vil invol-
vere personer i Danmark. Det er samtidig
muligt,
at et
øget fokus på forsøg på at dirigere eller understøtte an-
personer til dette formål. CTA vurderer, at Islamisk Stat i
greb i Vesten vil medføre forsøg på finansiering af enkelt-
18
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0019.png
TERRORTRUSLEN UDEN FOR VESTEN
FE skriver i
Udsyn 2023,
at lokale konflikter også
i fremtiden vil være en vigtig drivkraft for terror-
truslen. Konflikterne skaber forhold, der gør det
muligt for ekstreme grupper at opbygge kapaci-
teter til at gennemføre eller understøtte terror-
angreb. Det gælder eksempelvis øget operativt
frirum og muligheden for, at en regional stor-
magtskonflikt kan hæmme indsatsen mod ter-
rorgrupper som al-Qaida og Islamisk Stat.
FE skriver endvidere, at Hamas-bevægelsens
terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 og Isra-
els massive militære modsvar er et tydeligt ek-
sempel på, hvordan uløste konflikter i Europas
nærområde kan eskalere hurtigt og skabe om-
fattende ustabilitet. En langvarig israelsk militær
kampagne og tilstedeværelse i Gaza sammen-
holdt med en generel vrede mod Vesten vil
skærpe truslen mod vestlige, herunder danske,
interesser i regionen.
Udsyn 2023
kan findes på
FE’s hjemmeside.
1.5 Truslen mod danske interesser
uden for Vesten
CTA vurderer, at danske diplomatiske repræsentationer
og anden dansk tilstedeværelse uden for Vesten, herun-
tet som symbolmål, der giver mulighed for at ramme
der ansatte i danske virksomheder, vil kunne blive opfat-
Danmark uden at foretage angreb i Danmark. Dette var
ikke mindst aktuelt i 2023, hvor det øgede fokus på sær-
ligt Danmark og Sverige efter koranskændingerne også
har påvirket truslen mod danske interesser i udlandet.
Dette er både kommet til udtryk i propagandaen og i en
vestlige, herunder danske, interesser uden for Vesten.
Eksempelvis var der i begyndelsen af 2023 angrebs-
række trusler samt enkelte angrebsforsøg og angreb på
planlægning mod en række europæiske konsulater i Tyr-
kiet. Desuden blev en dansk NGO angrebet i Basra i Irak
rer sig til koranskændingerne.
den 22. juli 2023. Det er
sandsynligt,
at angrebet relate-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
19
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0020.png
02
Højre-
ekstremisme
DEFINITION
Højreekstremisme er en
fællesbetegnelse for de
forskellige politiske hold-
ninger, der ligger yderst
til højre i det politiske
spektrum, og som legiti-
merer og accepterer an-
vendelsen af vold for at
opnå politiske og ideolo-
giske mål.
20
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0021.png
SAMMENFATNING
CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister fortsat er
i niveauet
generel.
Den højreekstremistiske trussel i Vesten
og Danmark udspringer primært fra personer, der er radikali-
seret online. CTA vurderer, at mange af dem, der rekrutteres
til de højreekstremistiske virtuelle miljøer, er unge og mindre-
årige, herunder personer med psykiske lidelser eller andre
sårbarhedsproblematikker.
6
Der ses samtidig også tenden-
ser til øget organisering i den fysiske verden. I Vesten og
Danmark etableres fx højreekstremistiske grupper, de så-
kaldte Active Clubs, der har fokus på kampsportstræning og
dyrkelse af højreekstremistiske narrativer. Herudover ses ek-
sempler på en sammensmeltning mellem unge højreekstre-
misters virtuelle aktiviteter og fysisk organisering.
Det mest sandsynlige højreekstremistiske terrorangreb i
Danmark er et angreb, der udføres af en onlineradikaliseret
soloterrorist eller en mindre gruppe af personer, der kan ha-
ve både virtuelle og fysiske mødestrukturer. I forlængelse
heraf vurderer CTA, at der kan udgå en trussel fra personer
i periferien af etablerede højreekstremistiske netværk, der
er sårbare over for radikalisering, og som kan finde identi-
tet, inspiration og fællesskab i det højreekstremistiske miljø.
Højreekstremisters måludpegning følger ikke et ensartet og
forudsigeligt forløb. Målet kan ændre sig i løbet af planlæg-
ningsfasen og påvirkes bl.a. af propaganda, aktuelle dags-
ordener, copycat-effekt, personlige netværk og præferencer
samt angrebsplanlæggerens kapacitet. CTA vurderer, at de
mest sandsynlige mål for et højreekstremistisk terroran-
greb i Danmark, i ikke prioriteret rækkefølge, er muslimske
mål, jødiske mål, LGBT+-mål, myndighedsmål og/eller kri-
tisk infrastruktur, samt personer og grupper, der opfattes
som en trussel mod hvide befolkningsgrupper. Konflikten
mellem Israel og militante grupper i Palæstina har bl.a. øget
fokus på antisemitiske og anti-palæstinensiske narrativer i
dele af det højreekstremistiske miljø. For mere om emnet,
se s. 8-9.
6)
For mere om emnet henvises til CTA’s analyse vedrørende
ekstremistiske unge på PET’s hjemmeside.
21
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0022.png
2.1 Udviklingen i Vesten
Den højreekstremistiske terrortrussel i Vesten er fortsat
tører, der var radikaliseret online, stod bag langt hoved-
tæt knyttet til dynamikker i den virtuelle verden. Soloak-
parten af de gennemførte og afværgede højreekstremi-
stiske terrorangreb i 2022 og 2023. Ekstremistisk mate-
stiske netværk som Terrorgram
7
og mindre grupper og
riale spredes online i større internationale højreekstremi-
netværk via både krypterede og ukrypterede platforme
og beskedtjenester som Telegram, Facebook og Discord.
CTA vurderer, at der er en øget fysisk organisering og net-
værksdannelse blandt højreekstremister efter covid-19-
pandemiens ophør. Koncerter, højreekstremistiske min-
punkter for højreekstremister. Generelt ses der i Vesten
flere nye mindre grupper samt et øget fokus på fysisk
træning og kapacitetsopbygning. Det sker fx gennem
dedage og marcher udgør igen internationale samlings-
2.2 Miljøer og aktiviteter
Det højreekstremistiske miljø i Danmark består af en ræk-
med varierende grad af hierarki, struktur og medlems-
se til uformelle og lederløse fællesskaber.
Active Clubs, der er en ny international organisationsform
kampsport, fysisk træning og dyrkelse af nationale og
højreekstremistiske narrativer. Æstetikken indbefatter
for højreekstremister, hvor små lokale grupper samles om
ke fysiske og virtuelle netværk og grupper. Disse fungerer
krav, som spænder fra fast optagelsesprocedure og ledel-
et mere mainstream visuelt udtryk, hvor medlemmer af
Active Clubs fremstår veltrænede og stilbevidste, mens
fx voldsforherligende æstetik og hagekors er sjældent
forekommende. CTA vurderer, at det er
meget sandsyn­
ligt,
at Active Clubs også kan appellere til personer, der
ikke i udgangspunktet er højreekstremister, herunder i
fx kampsports- og hooliganmiljøerne.
Danske højreekstremister benytter og administrerer en
lang række åbne og lukkede danske og internationale vir-
tuelle fora fordelt på mange forskellige platforme og be-
skedtjenester som fx Telegram og Discord. CTA vurderer,
tallet af højreekstremister, der indgår i grupper med fy-
at antallet af højreekstremister online langt overstiger an-
sisk fremmøde. Alle højreekstremistiske grupper og net-
CTA vurderer, at Active Clubs er en del af en tendens i
Vesten, hvor højreekstremister forbereder sig på en
forventet kommende krise og/eller et samfundskollaps
og derfor har fokus på rekruttering, radikalisering og
fundet i en højreekstremistisk retning.
kapacitetsopbygning samt generel påvirkning af sam-
værk anvender i dag onlineplatforme og beskedtjenester
ring. Disse dynamikker forstærkes i mange tilfælde af
og sprede højreekstremistisk propaganda.
til kommunikation, spredning af propaganda og rekrutte-
platformenes algoritmer, der medvirker til at synliggøre
CTA vurderer, at onlinerekrutteringen til højreekstremisti-
de og strategisk det seneste år. Fra åbne fora inviteres
ske miljøer i Vesten og Danmark er blevet mere opsøgen-
potentielle interesserede ind i mere lukkede grupper, hvor
der foregår en radikalisering. I nogle tilfælde medfører in-
teraktionerne online invitationer til deltagelse i aktiviteter
i den fysiske verden.
7)
Se mere om Terrorgram i boksen på s. 24.
22
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0023.png
Det er
sandsynligt,
at tilstedeværelse i grupper, hvori der
fx opfordres til vold eller bl.a. deles bombemanualer, kan
påvirke især unge og/eller sårbare personers vurdering
af, hvornår det anses for legitimt at begå voldshandlin-
Det er
sandsynligt,
at rekrutterings- og påvirkningsstra-
tegier i Danmark og Vesten kan øge antallet af højreeks-
tremister og/eller antallet af personer, der eksponeres for
CTA, at sårbare unge, der ikke kan begå sig i de fysiske
ger. I Danmark og Vesten er unge, der har mødt hinanden
online, i stigende grad begyndt at etablere grupper, der
inkluderer fysisk fremmøde. CTA vurderer, at denne dy-
kan opfattes som to adskilte ”verdener”. Således er det
men eventuelt handler i det andet.
højreekstremistisk materiale. I forlængelse heraf vurderer
højreekstremistiske miljøer, i dag indgår som væsentlige
aktører i virtuelle højreekstremistiske miljøer. Det er
mu­
dikalisering, hvilket kan øge terrortruslen fra især høj-
reekstremistiske soloaktører.
ligt,
at nogle af disse vil være særligt sårbare over for ra-
namik viser, at online- og offline-domæner ikke længere
almindeligt, at ekstremister inspireres i det ene domæne,
I danske og internationale højreekstremistiske miljøer ar-
bejdes der på at påvirke den generelle holdning i befolk-
ningen til højreekstremistiske mærkesager, herunder at
gøre højreekstremistiske holdninger mere mainstream.
I Danmark er der ikke gennemført højreekstremistiske
angreb eller konstateret angrebsplanlægning de senere
år, men én ung dansk højreekstremist tilknyttet Feuer-
krieg Division blev i maj 2023 idømt 5�½ års fængsel efter
straffelovens § 114 c og § 114 e for forsøg på at hverve en
anden person til en terrororganisation samt for fremme
af terrorvirksomhed. Dommen er anket.
Denne tilgang omtales også som ”The Overton Window”.
8
Begrebet blev i terrormæssig sammenhæng aktualiseret,
da den højreekstremistiske gerningsmand bag terroran-
i sit manifest.
grebet mod en LGBT+-bar i Slovakiet i 2022 anvendte det
8)
”The Overton Window”
er et teoretisk begreb navngivet efter den amerikanske forsker, Joseph Overton.
Begrebet anvendes til at beskrive, hvordan grænserne for alment accepterede politiske holdninger i et samfund kan rykkes over tid.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
23
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0024.png
TERRORGRAM OG ”SAINTS”
Terrorgram er et internationalt virtuelt højreekstremi-
stisk netværk og kollektiv, der skaber, samler og udsen-
der højreekstremistisk propaganda. Terrorgram er en
sammentrækning af ordene ”Terror” og ”Telegram”,
hvor sidstnævnte er den onlineplatform, hvor det
meste materiale spredes. Terrorgram er inspireret af
SIEGE-kulturen og accelerationisme og har i sine
9
2.3 Ideologier og kulturer
Danske højreekstremister henter inspiration fra forskelli-
ge politiske og ideologiske dagsordener, herunder kon-
spirationsteorier. CTA vurderer, at der i Vesten og i Dan-
mark findes en række højreekstremistiske personer og or-
ganisationer med specifikke og klart afgrænsede ideolo-
giske rammer, herunder klassiske nationalsocialistiske or-
ganisationer. Desuden findes grupper, ofte virtuelle, med
sammensatte men dog sammenhængende ideologiske
udgangspunkter, heriblandt den såkaldte SIEGE-kultur.
CTA vurderer, at der i dag ses en stigning i antallet af
publikationer særlig fokus på brug af vold for at frem-
skynde et samfundskollaps, fx ved opfordringer til ter-
rorangreb samt instruktioner i forhold til mål og frem-
gangsmåde. I 2022 skød og dræbte en 19-årig høj-
reekstremistisk gerningsmand to personer og sårede
en tredje person alvorligt i et angreb på en LGBT+-bar i
Bratislava, Slovakiet. I gerningsmandens manifest, der
redegjorde for inspirationen og motivationen for angre-
bet, var der direkte reference til Terrorgram.
Dyrkelsen af gerningsmændene bag højreekstremisti-
ske terrorangreb er et centralt element i Terror-
gram-universet. Højreekstremistiske gerningsmænd
omtales som ”saints” og gøres til genstand for idolise-
ring. Eksempelvis omtales Brenton Tarrant, der i 2019
dræbte 51 personer i et højreekstremistisk angreb mod
to moskéer i New Zealand, som ”Saint Tarrant” og por-
trætteres i memes og ikonografi som en helgen.
ideologisk løst forankrede højreekstremistiske virtuelle
fællesskaber, og at disse ofte inkluderer mindreårige og
unge. Personerne i disse fællesskaber opfatter ofte sig
selv som en del af et internationalt virtuelt miljø, hvor til-
hørsforhold til en specifik organisation eller gruppe har
mindre betydning. I stedet sammensættes narrativer og
fjendebilleder ud fra højreekstremistiske og voldsforherli-
gende inspirationskilder, ligesom dyrkelsen af voldsæste-
ter. Ideologi og faste organisatoriske rammer træder såle-
tik og højreekstremistiske "saints" ofte er centrale elemen-
des i baggrunden, hvilket skaber større rum for individuel-
med højreekstremisme ses eksempelvis fascination af
(dvs. eksplicit ekstrem vold, fx henrettelsesvideoer).
le, ofte hybride, overbevisninger og fællesskaber. Parallelt
”true crime” (fx massemordere), skoleskyderier eller ”gore”
CTA vurderer, at danske højreekstremisters antistatslige
fokus, der voksede frem under covid-19-pandemien, fast-
9)
SIEGE-kulturen, der er inspireret af accelerationisme, har i
vidt omfang sammenfaldende fjendebilleder med andre
højreekstremistiske grupperinger, men med fokus på
kampen mod ”systemet”.
Accelerationisme er et centralt begreb i moderne
højreekstremisme. Begrebet rummer forestillingen om
at redde ”den hvide race” ved at fremskynde et
samfundskollaps og en efterfølgende racekrig ved brug
af terror som værktøj til at destabilisere samfundet.
holdes gennem øget kapacitetsopbygning, der grundlæg-
at varetage borgernes interesser. CTA vurderer desuden,
gende bunder i miljøets mistro til myndighedernes evne til
at fokus på antisemitiske narrativer og konspirationsteori-
er er øget de senere år, hvilket bl.a. skyldes inspiration fra
antimyndighedsekstremistiske konspirationsteorier om
opfattede ”onde eliter”. Antisemitiske narrativer fasthol-
litiske begivenheder som fx konflikten mellem Israel og
truslen mod jødiske mål.
des og forstærkes samtidig gennem aktuelle udenrigspo-
militante grupper i Palæstina, hvilket potentielt kan øge
24
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0025.png
HYBRIDISERING OG SOLOAKTØRER
Hybridisering defineres af CTA som en proces, hvori-
gennem sammenblandinger af forskellige ideologier,
verdenssyn eller miljøer fører til nye ekstremistiske
narrativer og handlemåder hos enkeltpersoner, grup-
per eller miljøer.
CTA konstaterer en stigende tendens i Vesten og i
Danmark til sammenblanding af såvel traditionelle
ideologiske og religiøse som ikke-ideologiske narrati-
ver, udtryk og fremgangsmåder hos ekstremister, der
låner af hinanden på tværs af ideologiske/religiøse
skel og/eller sammensætter nye, individuelle fjende-
billeder og narrativer. Samfundsmæssige strømnin-
ger og teknologiske udviklinger skaber forudsætnin-
ger for, at ekstremistiske narrativer i højere grad kom-
bineres. Det skaber grobund for, at enkeltpersoner
sammensætter egne verdens- og fjendebilleder, der
er præget af såvel ideologiske som religiøse forestil-
linger, men som også suppleres af konspirationsteori-
er, ekstrem voldsfascination og helt nære personlige
forhold som fx psykiske lidelser.
Der kan være mange forskellige motiver bag et hybri-
diseret verdensbillede. Nogle ekstremistiske aktører
er motiveret af nye politiske narrativer og dagsorde-
ner, der ikke rummes af de eksisterende ideologier,
mens andre ekstremistiske aktører primært motiveres
af personlige problemstillinger, hvilket i forskningen
ofte omtales som ”lone actor grievance-fuelled vio-
lence”. Her kan den enkelte aktør koble personlige
negative oplevelser til bredere dagsordener, hvilket
vanskeliggør en klar skelnen mellem ideologisk over-
bevisning, kriminel intention og personlig motivation
som bevæggrund for konkret voldelig handling. CTA
vurderer, at hybridisering ofte tager udgangspunkt i
højreekstremistiske narrativer, men også forekommer
blandt andre ekstremister.
For yderligere information om begrebet hybridisering
henvises til
Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2023.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
25
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0026.png
03
Antimyndigheds-
ekstremisme
DEFINITION
Antimyndighedsekstremisme
er et ikke-ideologisk og ofte
konspirationsteoretisk fælles-
skab om hel eller delvis afvis-
ning af eksisterende nationale
og internationale myndig-
FOTO: CHRISTIAN LINDGREN/RITZAU SCANPIX
hedsudøvende institutioner,
der legitimerer og accepterer
anvendelsen af vold for at
opnå politiske mål.
26
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0027.png
SAMMENFATNING
CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndighedsekstremister fortsat er i
niveauet
begrænset.
Antimyndighedsekstremismen i Danmark har udviklet
sig fra i høj grad at være drevet af modstand mod de restriktioner, der fulgte
covid-19-pandemien, til at være kendetegnet af flere parallelle, bredtfavnen-
de og omskiftelige dagsordener, hvilket gør, at det antimyndighedsekstremi-
stiske miljø fortsat er aktivt.
Det fortsat høje aktivitetsniveau er primært drevet af toneangivende og
dagsordensættende aktører med mange følgere online. Disse aktører er i
stand til at dirigere og aktivere deres følgere til handling og derigennem
skabe intensivt negativt fokus på specifikke personer. De søger ikke nød-
vendigvis selv at anvende vold, men skaber og spreder propaganda, kon-
spirationsteorier og trusselsbærende narrativer på gængse platforme som
Facebook og YouTube. Sådanne narrativer kan karakteriseres som ekstre-
mistiske, da de legitimerer vold og dermed kan anspore til voldsanvendel-
se. Det er dermed
muligt,
at trusselsbærende narrativer kan medføre indi-
rekte påvirkning af truslen. Ved indirekte påvirkning af truslen eksisterer
der ikke en eksplicit opfordring til angreb. Til gengæld kan den samlede
sum af fx trusler på sociale medier samt markant negativ medieekspone-
ring medføre en potentiel personrettet måludpegning. Denne dynamik kan
således indirekte medvirke til, at enkeltpersoner udpeges som mål for an-
greb. Et sådant angreb kan afhængigt af omstændighederne have karakter
af terror. Endvidere kan narrativerne potentielt også medvirke til at erodere
tilliden til myndighederne og samfundets institutioner på længere sigt.
Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Dan-
mark er et angreb, der udføres af en soloterrorist eller en mindre gruppe af
personer, der potentielt er påvirket af trusselsbærende narrativer, som ty-
pisk spredes online.
CTA vurderer, at aktivitetsniveauet i det fysiske antimyndighedsekstremisti-
ske miljø generelt er lavere i dag end under covid-19-pandemien, men at den
fysiske del af miljøet kan genaktiveres af en eventuel fremtidig opfattet kri-
sesituation. CTA vurderer, at det mest sandsynlige mål for antimyndigheds-
ekstremistisk terror i Danmark er enkeltpersoner, som fx politikere, myndig-
heds- og fagpersoner, eller institutioner eksponeret i et antimyndigheds-
ekstremistisk narrativ.
I det antimyndighedsekstremistiske miljø findes flere dominerende konspi-
rationsteorier, herunder vedr. påståede skjulte eliter, der bl.a. knyttes til
seksuel børnemisbrug. Miljøet er aktuelt særligt forkuseret på konspirati-
onsteoretiske narrativer om eksistensen af en jødisk elite. Konflikten mel-
lem Israel og militante grupper i Palæstina har i dele af det antimyndig-
hedsekstremistiske miljø bl.a. forstærket antisemitiske fjendebilleder om
opfattede jødiske eliter. For mere om emnet, se s. 8-9.
27
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0028.png
TRUSSELSBÆRENDE NARRATIVER
Trusselsbærende narrativer kan karakteriseres som
ekstremistiske, da de legitimerer vold og dermed kan
anspore til voldsanvendelse. Udbredelsen af trussels-
bærende narrativer har betydet, at truslen fra anti-
myndighedsekstremister kan manifestere sig ved
voldelige angreb rettet mod primært enkeltpersoner
eller i en trussel rettet mod det demokratiske funda-
ment i samfundet på længere sigt.
Antimyndighedsekstremister tager udgangspunkt i
almene og aktuelle problemstillinger, der kan have
bred appel i samfundet. Disse emner fortolkes ofte i
en konspirationsteoretisk ramme, hvor de forbindes
med trusselsbærende narrativer, der eksempelvis kan
omhandle, at regeringen opfattes som værende illegi-
tim og derfor skal straffes af ”folket”. Hvis regeringen
eller staten generelt anses for illegitim, kan det po-
tentielt også skabe accept af at bekæmpe disse insti-
tutioner med voldelige midler.
QAnon-konspirationsteorierne, der stammer fra USA,
er et eksempel på et trusselsbærende narrativ, som
kan anspore til vold. Disse konspirationsteorier siger,
at der findes en global korrupt elite bestående af bl.a.
politikere, embedsmænd og fremtrædende erhvervs-
folk, der er pædofile og tilbeder Satan. I en dansk
kontekst kom indflydelsen fra QAnon til udtryk i for-
hold til den hetz og de trusler, der i 2023 blev frem-
sat mod skuespilleren bag en kendt figur fra dansk
børne-TV. Figuren blev anset for at være delagtig i,
hvad der opfattedes som udbredt grooming af børn
og pædofili. Narrativerne om den påståede udnyttel-
se af børn blev i tråd med QAnon-teorierne også ret-
tet mod myndighederne.
3.1 Udviklingen i Vesten
Antallet af antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i
Vesten er faldet fra 2022 til 2023. Der har imidlertid væ-
ret en række hændelser, der ikke har karakter af voldeli-
ge personangreb. Eksempelvis seks ildspåsættelser på
skoler i Belgien, som myndighederne mener, kan være
rationsteoretiske narrativer. I sagskomplekset blev et
forbundet med antimyndighedsekstremisme og konspi-
skoleprogram med seksualundervisning bl.a. opfattet
som myndighedernes indførelse af et ”pædofilt system”
rer, at identitetspolitiske spørgsmål, herunder særligt
og som en plan om at få børn til at skifte køn. CTA vurde-
emner relateret til køn og seksualitet, har været en fæl-
delser i Vesten.
lesnævner for flere antimyndighedsekstremistiske hæn-
På bagkant af den chikane, som sundhedspersonale og
myndighedspersoner oplevede i forbindelse med myn-
dighedernes håndtering af covid-19-pandemien, har flere
lande i Vesten konstateret generelt øget fjendtlighed mod
les også i Danmark, hvor fx nogle offentligt ansatte må gå
med overfaldsalarmer, som følge af en stigning i antallet
myndighedsrepræsentanter. En lignende tendens afspej-
28
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0029.png
HYBRIDISERING ­ EKSEMPEL
Der ses en række overlap mellem højre- og antimyn-
dighedsekstremister. Dette skyldes, at konspirations-
teorier har en fremtrædende rolle i begge miljøer, og
at der er et sammenfald i fjendebillederne, herunder i
forhold til jøder, LGBT+-personer og myndighederne.
Særligt antisemitismen kommer dog til udtryk på for-
skellig vis. For højreekstremister er antisemitismen
funderet i racespørgsmål, mens antimyndighedsmil-
jøet er fokuseret på konspirationsteoretiske forestil-
linger om en opfattet ond jødisk elite, men typisk ikke
jøder generelt. Forskelle angående racespørgsmålet
betyder, at der ikke sker en fuldstændig sammen-
smeltning af de to miljøer.
Højreekstremister påvirker særligt antimyndigheds-
miljøet ved at forsøge at radikalisere og rekruttere
personer, der på den ene side ikke i forvejen abonne-
rer på højreekstremistisk ideologi, men som på den
anden side må anses for stærkt kritiske overfor myn-
dighederne og andre overlappende fjendebilleder.
Omvendt ses det, at centrale aktører inden for anti-
myndighedsmiljøet formår at virke dagsordenssæt-
tende i en grad, der også påvirker højreekstremister-
nes aktuelle fokus.
af chikanetilfælde og trusler. CTA vurderer, at det er
mu­
ligt,
at denne stigning til dels kan være forårsaget af anti-
narrativer, der udpeger myndighederne og deres repræ-
sentanter som en del af en illegitim eller ond elite.
myndighedsekstremisters spredning af trusselsbærende
Trusselsbærende narrativer er ofte rettet mod politikere
og andre offentlige personer. Omfanget af trusler og de-
res karakter kan medføre adfærdsændringer hos den en-
kelte modtager af trusler, der fx begrænser sin synlighed
i den offentlige debat eller vælger helt at indstille sit poli-
tiske engagement. Når trusler og chikane, herunder med
afsæt i ekstremistiske narrativer, medfører denne så-
kaldte chilling effect, kan det medvirke til at erodere en
helt central forudsætning for et demokrati: At fri debat
baseret på fakta kan ske uden frygt for repressalier.
Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Vesten og
Danmark anskuer ofte den opfattede samfundselite
gennem antisemitiske konspirationsteorier, hvilket dan-
ner grundlag for hybridisering med højreekstremistiske
miljøer, ideer og handlemåder.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
29
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0030.png
3.2 Miljøer
Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Danmark består
hovedsageligt af enkeltpersoner, mindre fysiske grupper
af personer samt større virtuelle fællesskaber med negati-
ve opfattelser af myndighederne. Modsat andre ekstremi-
stiske miljøer har dette miljø ikke én samlende ideologi,
herunder et fast defineret fælles mål, ud over modstan-
dende politikere og myndighedspersoner samt til at ud-
brede konspirationsteoretiske og trusselsbærende narra-
neangivende og dagsordensættende aktører og foregår i
høj grad på gængse sociale medier. Den vedvarende og
massive spredning medvirker til, at antimyndighedseks-
målgruppe for radikalisering og mobilisering, end hvad
tiver. Udbredelsen af disse narrativer foretages ofte af to-
den mod myndighederne. Antimyndighedsekstremistiske
aktiviteter tager i stedet typisk udgangspunkt hos enkelt-
individer, der handler på baggrund af personlige motiver
med en forestilling om, at de tilhører og repræsenterer en
tremister i Danmark kan ramme en relativt større potentiel
der er tilfældet for andre ekstremistiske miljøer. Det øger
virkelige individer til at begå voldelige handlinger.
større gruppe af ligesindede, der kæmper for ”folket”. Mil-
jøet er derfor stærkt påvirket af individuelle opfattede ne-
gative oplevelser med myndighederne, der fortolkes ind i
fællesskabets bredere fortælling. Fællesskabet bygger
de individer sammen kan indføre et ”rigtigt” demokrati,
uden at der dog er enighed om, hvad dette indebærer.
samtidig på den udbredte overbevisning, at de deltagen-
desuden sandsynligheden for at påvirke sårbare og letpå-
Det antimyndighedsekstremistiske miljø anvender i høj
grad alternative nyhedskilder, særligt materiale fra kon-
spirationsteoretiske internationale virtuelle fora. Miljøet
finder derfor ofte inspiration i konspirationsteoretiske
Som følge af den manglende samling kan det antimyn-
dighedsekstremistiske miljø karakteriseres som et løst
netværk præget af en meget lav formel organiserings-
uformel netværksdannelse online.
strømninger fra andre vestlige lande, som anvendes i en
mer”, hvor antimyndighedsekstremister uimodsagt op-
dansk kontekst og danner udgangspunkt for et ”ekkokam-
bygger, bekræfter og forstærker hinandens verdenssyn.
CTA vurderer i den sammenhæng, at det er
meget sand­
grad, begrænset fysisk gruppedannelse og høj grad af
I dag er det antimyndighedsekstremistiske miljø i Dan-
synligt,
at det antimyndighedsekstremistiske miljø vil væ-
re modtageligt for konspirationsteorier og/eller misinfor-
mation, der spredes med det formål at destabilisere det
danske samfund. Det er samtidig
sandsynligt,
at uden-
landske begivenheder eller handlinger kan have en af-
miljø i Danmark.
smittende effekt på det antimyndighedsekstremistiske
mark primært aktivt online, og udviklingen i miljøets kon-
spirationsteorier og fortællinger foregår hovedsageligt vir-
tuelt. Sociale medier og andre virtuelle fora, både åbne og
lukkede, bruges fx af antimyndighedsekstremister til at
fremsætte truende bemærkninger om offentligt fremtræ-
30
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0031.png
3.3 Suverænitetsbevægelser
En særlig del af det antimyndighedsekstremistiske miljø i
INDIREKTE PÅVIRKNING AF TRUSLEN VIA TRUENDE
ELLER FJENDTLIGE INDLÆG
CTA vurderer, at visse personer kan opfatte andre
personers eller aktørers truende eller fjendtlige ind-
læg på fx sociale medier som legitimering af voldelig
handling. Disse personer vil desuden kunne opfatte
voldelige handlinger som en vej til at opnå status og
blive anerkendt i et større fællesskab. CTA vurderer,
at mængden og eksponeringen af truende eller
fjendtlige indlæg kan øge risikoen for, at visse perso-
ner, der blot eksponeres for andres opfattelser og
holdninger, henter inspiration heri til at udføre en vol-
delig handling, der efter en konkret juridisk vurdering
kan have karakter af terror.
Danmark og Vesten udgøres af såkaldte suverænitetsbe-
se for grupper og individer, der af forskellige grunde og
vægelser. Suverænitetsbevægelser er en samlebetegnel-
med forskellige motiver ikke anerkender statens og myn-
dighedernes legitimitet og autoritet. De føler sig derfor ik-
at etablere parallelle samfund.
ke forpligtet til at overholde gældende love og arbejder på
Grundet bevægelsernes antistatslige overbevisninger kan
de udgøre en trussel mod myndighederne. Det er
mindre
sandsynligt,
at der udgår en terrortrussel fra suveræni-
tetsbevægelser i Danmark, men potentielle antimyndig-
hedsekstremistiske soloaktører kan fatte sympati for hele
dre antimyndighedsekstremistiske narrativer.
eller dele af suverænitetsbevægelsen på lige fod med an-
Truslen fra personer, der er tilhængere af suveræni-
tetstankegangen, kommer i Vesten og Danmark typisk til
linger fra myndighederne med vold, der efter en konkret
udtryk, når disse modsætter sig anholdelser eller henstil-
juridisk vurdering kan have karakter af terror. Eksempelvis
blev en tysk politimand i marts 2023 skudt og såret af et
aktion mod suverænitetsmiljøet i Tyskland.
medlem fra den tyske Reichsbürger-bevægelse under en
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
31
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0032.png
04
Venstre-
ekstremisme
DEFINITION
Venstreekstremisme er en
fællesbetegnelse for for-
skellige politiske holdnin-
ger, der ligger yderst til
venstre i det politiske spek-
trum, og som legitimerer og
accepterer anvendelsen af
vold for at opnå politiske
og ideologiske mål.
32
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0033.png
SAMMENFATNING
CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister fort-
sat er i niveauet
minimal.
Trusselsbilledet er præget af en
lav voldsparathed i det brede venstreekstremistiske miljø i
Danmark. Miljøet er aktuelt i stigende omfang påvirket af
klimadagsordenen. Herudover har konflikten mellem Israel
og militante grupper i Palæstina reaktualiseret de propalæ-
stinensiske og anti-imperialistiske narrativer i dele af det
venstreekstremistiske miljø. For mere om emnet, se s. 8-9.
CTA vurderer samtidig, at det venstreekstremistiske miljø
fortsat besidder en stærk organisatorisk kapacitet, bl.a. i
form af evnen til at mobilisere i forbindelse med demon-
strationer og evnen til doxing.
10
Desuden rummer miljøets
kerne voldsparate personer. Begge faktorer kan have be-
tydning for det overordnede trusselsbillede. Den ven-
streekstremistiske trussel i Danmark udspringer aktuelt fra
mindre fysiske grupper af personer med udgangspunkt i
anarkistiske og antifascistiske narrativer. Gruppernes pri-
mære fjendebillede er højreekstremistiske personer og
grupperinger i Danmark men rummer samtidig også anti-
kapitalistiske og anti-imperialistiske forestillinger.
Det er
usandsynligt,
at venstreekstremister i Danmark vil
begå et terrorangreb i det kommende år. Det betyder ikke
nødvendigvis et fuldstændigt fravær af aktiviteter, der efter
en konkret juridisk vurdering ville kunne karakteriseres som
terror. Den mest sandsynlige venstreekstremistiske
voldsanvendelse i Danmark vil være fx overfald vendt mod
politiske modstandere, herunder i særlig grad opfattede
højreekstremister. CTA vurderer, at danske venstreekstremi-
ster i stigende omfang inspireres af internationale dagsor-
dener og samarbejdsrelationer, hvilket på sigt kan skærpe
terrortruslen.
10)
Doxing er indhentning og offentliggørelse af politiske
modstanderes personlige data med henblik på at
intimidere og miskreditere ofret i offentligheden og
dermed vanskeliggøre politisk virke.
33
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0034.png
4.1 Udviklingen i Vesten
Politisk motiveret vold begået af venstreekstremister i
Vesten har igennem de seneste år ikke resulteret i om-
lignet med vold begået af andre typer af ekstremister.
komne og har således været mindre ekstrem sammen-
Det seneste år har dog vist en stigning i voldsomheden
ster. Fx stod den tyskbaserede såkaldte ”Hammerban-
og antallet af angreb i Vesten udført af venstreekstremi-
de”, i forbindelse med afholdelsen af en nynazistisk min-
dedag i Budapest i februar 2023, bag flere angreb med
karakter af grov vold mod opfattede højreekstremister.
Andre venstreekstremister har i de seneste år gennem-
dighedsbygninger og andre fysiske installationer flere
lande med stærk historisk repræsentation af venstre-
ekstremister.
ført et antal bombeangreb og ildspåsættelser mod myn-
steder i Europa. Angrebene har fortrinsvis fundet sted i
34
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0035.png
4.2 Miljøer
CTA vurderer, at det venstreekstremistiske miljø i Dan-
ling kan medføre en stigning i danske venstreekstremi-
sters voldsanvendelse.
mark efter flere år med minimal aktivitet aktuelt oplever
et stigende aktivitetsniveau sammenligneligt med nor-
malbilledet før covid-19-pandemien og en deraf afledt
mindre stigning i voldsanvendelse. På trods af den gene-
relt lave voldsparathed vurderer CTA dog, at der i kernen
af de venstreekstremistiske miljøer i Vesten og i Dan-
mark stadig findes voldsparate personer med et klart
En række dagsordener som klima, antikapitalisme, anti-
imperialisme og Palæstinakonflikten, der traditionelt har
generelle samfundsudvikling i Vesten. CTA vurderer, at
mobiliseringsgrundlaget for det venstreekstremistiske
optaget venstreorienterede, aktualiseres netop nu af den
fjendebillede og vilje til handling. CTA vurderer endvide-
re, at kernen i det venstreekstremistiske miljø besidder
en stor organisatorisk kapacitet, der bl.a. sætter dem i
miljø i Danmark dermed kan øges, og miljøet potentielt
disse dagsordener.
hurtigt kan mobilisere et større antal personer omkring
stand til at doxe og true politiske modstandere og til hur-
tigt og bredt at mobilisere miljøet i forbindelse med de-
dagsordener har en samlende effekt.
monstrationer og aktioner, særligt i tilfælde hvor aktuelle
Samme dagsordener har ledt til øget aktivitet blandt
venstreekstremister i udlandet, som det danske miljø er
potentiale for, at danske venstreekstremister i højere
i kontakt med. CTA vurderer derfor, at der aktuelt er øget
grad samarbejder med og/eller inspireres af ligesindede
grupper eller aktivister i udlandet, særligt i forhold til kli-
billedet i det kommende år.
madagsordenen. Dette kan have betydning for trussels-
Danske venstreekstremister har i 2023 i øget omfang
optrådt i det offentlige rum fx i forbindelse med demon-
strationer. Dette øger risikoen for fysiske konfrontationer
mellem venstreekstremister og deres opfattede politiske
modstandere samt politiet. Det er
muligt,
at denne udvik-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
35
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0036.png
05
Andre forhold
af betydning for
trusselsbilledet
36
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0037.png
En række andre forhold kan have
betydning for terrortruslen mod Danmark.
Disse forhold kan indeholde et voldeligt
trusselspotentiale, som kan motivere til
handlinger, der efter en konkret juridisk
vurdering kan have karakter af terror.
37
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0038.png
5.1 Statslige aktørers involvering i terror og
terrorlignende handlinger
Den globale sikkerhedspolitiske situation er omskiftelig
og kompleks. Verden er i en geopolitisk transition, hvor
den amerikanskledede, liberale verdensorden udfordres
Eksempler i de senere år tæller en sag fra 2018, hvor en
norsk person med iransk oprindelse blev dømt for med-
virken til drabsforsøg på en eksiliraner bosiddende i
Ringsted. Personen handlede ifølge dommen på vegne
af stater, der ønsker mindre vestlig dominans på den glo-
bale arena. Det har medført en situation præget af skær-
pet konkurrence og konflikt mellem stater, hvor nogle
af en iransk efterretningstjeneste. I Europa har man også
set eksempler på drab eller drabsforsøg på medlemmer
af den tjetjenske eksilopposition, som ifølge medier im-
statslige aktører har udvist intention om også at anvende
terror for at forfølge politiske mål, herunder i Vesten. En-
kelte statslige aktører har over de seneste år demonstre-
og anden voldsanvendelse i Europa, bl.a. via attentater
mod politiske modstandere i eksil.
plicerede russiske myndigheder. Fx blev en eksiltjetjener
skuddræbt i Berlin i 2019. Der anvendes forskellige mid-
ning til en statslig aktør eller attentater udliciteret til kri-
minelle netværk eller oprørsgrupper, der fungerer som
stedfortrædere for den pågældende stat.
ler, herunder involvering af individer med direkte tilknyt-
ret intention om at dirigere eller understøtte terrorangreb
Der er historiske eksempler på statslig understøttelse af
terrorangreb og anden målrettet voldsanvendelse mod
fx politiske modstandere. Bl.a. kan nævnes flere angreb i
Europa i 1980’erne, hvor den libyske stat var involveret,
herunder bombeangrebet mod et amerikansk passager-
CTA vurderer, at visse stater aktuelt har en øget intention
om at understøtte målrettet voldsanvendelse i Vesten.
Statslige aktører kan endvidere direkte eller indirekte re-
agere på aktuelle sager, som optager og engagerer spe-
cifikke befolkningsgrupper, hvilket kan have indflydelse
det med sagerne om koranskændingerne i 2023, hvor
fly over Lockerbie i Skotland i 1988. Et andet eksempel er
den iranskstøttede gruppe Hizbollahs angreb på en isra-
elsk turistbus i Bulgarien i 2012.
på terrortruslen mod Danmark. Dette har fx været tilfæl-
bl.a. Irans åndelige leder, Ayatollah Khamenei, udtalte, at
statslig tilkendegivelse af støtte til koranskændere kun-
ne sidestilles med en krigserklæring. Reaktionerne kan
Handlinger, som kan have karakter af terror, og som im-
plicerer en statslig aktør, kan være rettet mod statens
egen befolkning, mod enkeltindivider eller organisatio-
ner i udlandet, eller mod andre stater og deres befolk-
ning. Ud over direkte statsterrorisme kan statsterrorisme
foregå indirekte gennem andre aktører, som styres eller
støttes af staten i et eller flere led.
også omfatte propaganda eller desinformation, hvilket i
yderste konsekvens kan mobilisere individer eller grup-
per til at gennemføre et terrorangreb på egen hånd.
38
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0039.png
5.2 Diasporagrupper og internationale
hændelser
Konflikter og enkeltstående hændelser i andre lande kan
føre til reaktioner fra personer i Danmark, som kan udvik-
vurdering kan have karakter af terror.
le sig til voldelige handlinger, der efter en konkret juridisk
Reaktionerne kan både komme fra personer i diasporaen
fra det berørte land samt være rettet mod dem. Reaktio-
nerne kan også komme fra personer, der engagerer sig
det berørte land.
markant i en konkret sag, uden selv at have tilknytning til
Reaktioner fra enkeltpersoner eller grupper af personer
kan bl.a. udmønte sig i angreb mod andre landes diplo-
sentanter, politiske møder eller aktiviteter med tilknyt-
ning til andre lande eller tilfældige borgere i Danmark.
matiske repræsentationer, politikere, myndighedsrepræ-
5.3 Klimaekstremisme
Klimaekstremisme er en fællesbetegnelse for politiske
vold i kampen for miljøet og klimaet.
holdninger, der legitimerer og accepterer anvendelse af
Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæsti-
na, som eskalerede i oktober 2023, er et eksempel på
en international hændelse, som potentielt vil kunne
CTA vurderer, at der ikke aktuelt er klimaekstremistiske
inspirere til voldelige handlinger i Danmark rettet mod
både jødiske/israelske og muslimske/palæstinensiske
interesser og mål.
grupper i Danmark, som vil anvende voldelige aktionsfor-
mer i kampen for klimadagsordenen. Blandt klimaaktivi-
ster er der dog en tiltagende oplevelse af et akut behov
for konkret handling. CTA vurderer, at dette skaber po-
tentiale for, at klimaaktivister i Danmark på sigt vil an-
vende mere konfrontatoriske metoder.
Der henvises i øvrigt til PET’s
Vurdering af spionagetrus­
len mod Danmark, Færøerne og Grønland 2023.
Samtidig ses relationer mellem klimaaktivister og dele af
det venstreekstremistiske miljø. CTA vurderer, at begge
inspireres af og i stigende grad samarbejder med ligesin-
dede i udlandet, særligt i Sverige og Tyskland. CTA vur-
ster og ekstremister og danske miljøer kan medføre, at
enkeltpersoner og grupperinger i Danmark på kort til
kamp for klimadagsordenen.
derer, at sådanne relationer mellem udenlandske aktivi-
mellemlangt sigt kan anvende voldelige aktionsformer i
Det politiske fokus på klimadagsordenen har også skabt
politiske og aktivistiske reaktioner motiveret af modstand
mod klima- og miljøtiltag. CTA vurderer, at klimadagsor-
øge politisk polarisering i det danske samfund.
denen på mellemlangt sigt potentielt kan medvirke til at
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
39
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0040.png
5.4 Flygtninge og migration
Flygtninge og migration har ikke generelt i sig selv en di-
rekte indflydelse på terrortruslen mod Danmark. Der kan
dog være afledte effekter, som kan påvirke trusselsbille-
det. Der kan fx være tale om radikaliserede enkeltperso-
5.5 Angreb på skoler
Gennem de seneste år har der været et antal tilfælde,
hvor personer i Danmark har udtrykt interesse for at an-
gribe skoler, i kombination med interesse for ekstremisti-
ske miljøer. CTA vurderer, at der i flere tilfælde er tale om
ber præget af voldsfascination, hvor man dyrker både
dette nødvendigvis er udtryk for et politisk, ideologisk
og/eller religiøst motiv.
personer, som færdes i virtuelle hybridiserede fællesska-
skoleskydere og ekstremistiske gerningsmænd, uden at
ner, der indrejser i Europa og Danmark, ligesom flygtnin-
ge og migranter desuden i en vanskelig livssituation kan
være særligt sårbare over for radikalisering.
CTA vurderer, at en markant stigning i antallet af flygt-
ninge og/eller migranter, der indrejser i Europa og Dan-
mark, vil kunne påvirke myndighedernes muligheder for
sel mod Vesten, herunder Danmark.
rettidigt at identificere personer, der kan udgøre en trus-
Desuden vil en markant stigning i antallet af flygtninge
bevågenhed herom, kunne påvirke terrortruslen i Dan-
mark i form af reaktioner fra bl.a. højreekstremister.
og/eller migranter, der indrejser i Danmark, samt en øget
5.6 Incels
Incels er en selvbetegnelse blandt nogle personer, som
oplever at leve i ufrivilligt cølibat, og som engagerer sig i
oplevelse.
en række virtuelle fællesskaber centreret omkring denne
CTA vurderer, at den radikaliserede og voldsparate del af
incel-kulturen kan være relevant for terrortruslen mod
Danmark, da denne type af ekstremisme kan have et
islæt af politisk motiveret vold. I juni 2023 klassificerede
en domstol i Canada for første gang et angreb inspireret
af incel-kulturen som et terrorangreb. Gerningsmanden
blev i november 2023 idømt fængsel på livstid i sagen,
der drejede sig om et macheteangreb begået den 24.
februar 2020 på en massageklinik i Toronto, Canada.
40
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0041.png
5.8 Personer med tilknytning til
organiseret kriminalitet
5.7 Psykiske lidelser
I de senere år har trusselsbilledet i Vesten været domine-
ret af terrorangreb gennemført af enkeltpersoner, hvoraf
flere har haft psykiske lidelser. Samtidig har der været
eksempler på gerningspersoner med psykiske lidelser,
der har anvendt fremgangsmåder, som kendes fra ter-
rorangreb, uden at handlingerne nødvendigvis har været
udtryk for et politisk, ideologisk og/eller religiøst motiv.
Organiserede kriminelle netværk er generelt motiverede
af at fremme egne interesser, herunder primært at tjene
penge gennem kriminalitet og sikre status på tværs af kri-
minelle miljøer. Der er imidlertid historiske eksempler på,
at militante islamister har anvendt personlige kontakter i
kriminelle netværk i forbindelse med kapacitetsopbygning
og planlægning af terrorangreb. Traditionelt har personer
fx militant islamistiske gerningsmænd med våben eller
med tilknytning til organiseret kriminalitet, der har bistået
anden kapacitetsopbyggende støtte, sandsynligvis enten
været uvidende eller uinteresserede i formålet med våb-
nets anvendelse. Der er fra udlandet set eksempler på, at
have en selvstændig negativ effekt på den nationale sik-
kerhed via den kapacitet og voldsparathed, de besidder.
I udlandet er der også set eksempler på, at kriminelle
En persons mentale tilstand og eventuelle psykiske lidel-
ser kan have stor betydning for individuel adfærd og
motivation til at handle. For nogle radikaliserede perso-
ner er en psykisk lidelse tæt forbundet med deres eks-
tremistiske tankesæt, mens den for andre kan være en
teret hertil. En psykisk lidelse er ikke nødvendigvis ud-
ror, men er én af flere faktorer, der kan være med til at
visse organiserede kriminelle netværk har potentiale til at
begrænsende faktor for radikalisering eller slet ikke rela-
slagsgivende for en persons evne og vilje til at begå ter-
indlede eller intensivere et radikaliseringsforløb. Det er i
netværk har udført voldelige angreb, fx likvideringer, på
vegne af aktører med enten et politisk eller religiøst mo-
set flere eksempler på, at personer, der udfører centrale
samfundsfunktioner, som fx ministre og dommere, er
tiv, såkaldt crime-as-a-service. Der er herudover i Europa
nogle tilfælde en skærpende omstændighed for truslen,
at psykiske lidelser kan forekomme i samspil med andre
væsentlige livsændringer.
risikofaktorer såsom social isolation, marginalisering eller
blevet truet, intimideret eller dræbt af personer fra krimi-
nelle netværk alene på baggrund af udøvelsen af deres
offentlige virke.
Psykiske lidelser hos en gerningsperson kan gøre det
sonens handlinger udgør terror.
vanskeligt for myndighederne at vurdere, hvorvidt per-
Historisk har der været eksempler på pragmatisk samar-
bejde mellem personer i kriminelle netværk og militante
grupper, ligesom visse terrorgrupper i udlandet finansie-
rer dele af deres aktiviteter via salg af fx narkotika. Ende-
lig er det også muligt, at personer i kriminelle netværk på
baggrund af deres personlige overbevisninger mere ak-
tivt støtter eller samarbejder med militante grupper i ud-
militante grupper i udlandet kan udgøre mod Danmark.
landet. Disse relationer kan også påvirke den trussel, som
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
41
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0042.png
06
Terrortruslen
mod Grønland
og Færøerne
42
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0043.png
6.2 Særligt vedrørende
terrortruslen mod Færøerne
Terrortruslen mod Færøerne er fortsat i niveauet
minimal.
CTA har ikke kendskab til, at der har
været opmærksomhed rettet mod Færøerne fra
militant islamistiske aktører i forbindelse med
bl.a. det seneste års sager om opfattede kræn-
kelser af islam. CTA har heller ikke kendskab til
andre forhold, der har påvirket terrortruslen
mod Færøerne i det seneste år.
6.1 Særligt vedrørende
terrortruslen mod Grønland
Terrortruslen mod Grønland er fortsat i niveauet
minimal.
CTA har ikke kendskab til, at der har
været opmærksomhed rettet mod Grønland fra
militant islamistiske aktører i forbindelse med
bl.a. det seneste års sager om opfattede kræn-
kelser af islam. CTA har heller ikke kendskab til
andre forhold, der har påvirket terrortruslen
mod Grønland i det seneste år.
Det er
sandsynligt,
at de senere års tendens til
hybridisering af terrortruslen, ekstremistiske mil-
jøers stigende onlineaktivitet og flere unge eks-
rigsfællesskabet, også kan have betydning for
udviklingen i trusselsbilledet på Færøerne.
tremistiske aktører, på samme vis som i resten af
CTA vurderer imidlertid, at voldelig ekstremisme
er mindre udbredt på Færøerne end i Danmark.
personer på Færøerne eller tilrejsende til at be-
gå voldelige handlinger. Dette kan være udløst
Ekstremistisk propaganda kan dog også påvirke
Det er
sandsynligt,
at de senere års tendens til
hybridisering af terrortruslen, ekstremistiske
miljøers stigende onlineaktivitet og flere unge
af politiske enkeltsager som fx dyrevelfærd. So-
cialt marginaliserede og sårbare unge kan være
særligt modtagelige over for radikalisering.
ekstremistiske aktører, på samme vis som i re-
sten af rigsfællesskabet, også kan have betyd-
ning for udviklingen i trusselsbilledet i Grønland.
CTA vurderer imidlertid, at voldelig ekstremisme
er mindre udbredt i Grønland end i Danmark. Eks-
tremistisk propaganda kan dog også påvirke per-
soner i Grønland til at begå voldelige handlinger.
re særligt modtagelige over for radikalisering.
Socialt marginaliserede og sårbare unge kan væ-
CTA vurderer, at den lettere adgang til våben og
sprængstoffer i Grønland sammenlignet med
det øvrige rigsfællesskab vil kunne øge mulig-
devoldende effekt.
heden for at gennemføre angreb med stor ska-
43
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0044.png
07
Fremgangsmåder
CTA vurderer, at terroristers valg af fremgangsmåde påvirkes af en række forhold, herunder fokus i pro-
paganda og på virtuelle platforme, den konkrete gerningspersons kapacitet og adgang til ressourcer, det
ring eller radikalisering af nøglepersoner, der har lovlig adgang til faciliteter, ressourcer eller information.
påtænkte mål og inspiration fra andre angreb. Kapaciteten i ekstremistiske miljøer kan øges ved rekrutte-
I det følgende gennemgås de fremgangsmåder, som gerningspersoner vurderes at kunne anvende i for-
bindelse med et evt. terrorangreb i Danmark.
7.1 Lettilgængelige midler,
skydevåben og bomber
Terrorangreb med lettilgængelige midler kan gennemfø-
res spontant eller efter meget kort planlægning. I Dan-
mark udgør lettilgængelige midler hovedsageligt blank-
med lettilgængelige midler kan forvolde stor skade.
Der er en række barrierer for at producere hjemmelavet
enser til brug for fremstillingen.
sprængstof, herunder begrænsninger på salg af ingredi-
våben, slagvåben, ildspåsættelser eller køretøjer. Angreb
Visse kriminelle miljøer i Danmark har kontakter, som
CTA vurderer, at der i Danmark findes ekstremister, der
re terrorangreb.
muliggør erhvervelsen af fabriksfremstillet sprængstof.
har kapacitet til at anvende skydevåben til at gennemfø-
Øget tilgængelighed af sådanne sprængstoffer kan lette
fremstillingen af hjemmelavede bomber, som potentielt
kan bruges til terror.
Der er efter CTA’s vurdering ekstremister i Danmark, der
har kapacitet til at fremstille og gennemføre angreb med
vejledninger og manualer til brug for fremstilling af for-
skellige sprængstoffer og hjemmelavede bomber, der
også vil kunne benyttes af personer uden særlige for-
variere betydeligt.
CTA vurderer, at radikaliserede personer, der har gen-
mindre, hjemmelavede bomber. På internettet findes der
nemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i Syrien,
tjening af militærtjeneste, skytteforeninger, kriminelle
angreb, der kan forvolde stor skade.
Irak eller Ukraine, eller som har våbenkendskab fra fx af-
miljøer eller lignende, vil være i stand til at gennemføre
kundskaber. Effekten af de fremstillede bomber kan dog
44
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0045.png
7.2 Hjemmelavede skydevåben
Udviklingen i 3D-printning har muliggjort fremstilling af
hjemmelavede skydevåben i langt større omfang end
hidtil. Det har skabt muligheder for at omgå traditionelle
ben. Flere onlinefællesskaber om emnet er vokset frem,
hvor filer og vejledninger udvikles, designes og deles.
Ved hjælp af disse filer og kommercielt tilgængelige
7.3 Droner
Våbengjorte droner er i en årrække blevet anvendt i og
Yemen, Libanon og Gaza, hvor også militante grupper
ner til bl.a. angreb.
omkring konfliktområder, herunder i Syrien, Irak, Ukraine,
har demonstreret en betydelig evne til at anvende dro-
barrierer opsat mhp. at kontrollere adgangen til skydevå-
3D-printere er det muligt at fremstille egne skydevåben
og/eller våbendele til fabriksfremstillede skydevåben.
CTA har ikke kendskab til, at der har været gennemført
terrorangreb med anvendelse af våbengjorte droner i
Vesten, men CTA har oplysninger om, at der har været
Ydermere har der været anholdelser af personer i Vesten,
som i forskelligt omfang har været involveret i fremstil-
ling af 3D-printede skydevåben og/eller våbendele.
Herudover har der været enkelte gennemførte angreb
begået med hjemmelavede skydevåben, herunder et
angreb i Tyskland i 2019 og et attentat på tidligere pre-
blev gennemført med hjemmelavede våben uden brug
af 3D-print.
afværgede terrorangreb i Vesten, hvor droner potentielt
kan have været planlagt anvendt. I Danmark fik tre per-
år, fire år og seks måneder samt tre år i den såkaldte
misk Stat i Syrien.
soner ved endelig dom i 2021 fængselsstraffe på hhv. ti
"dronesag" om bl.a. fremsendelse af droneudstyr til Isla-
mierminister i Japan, Shinzo Abe, i 2022, der dog begge
Det kræver økonomiske midler, teknisk viden og adgang
til eksplosiver at modificere eller tilegne sig og anvende
en våbengjort drone. CTA vurderer dog, at den fortsatte
gradvist lettere og billigere at tilegne sig og anvende
droner med henblik på at våbengøre disse.
På trods af udbredelsen af filer og vejledninger vurderer
sker at fremstille og anvende hjemmelavede skydevå-
teknologiske udvikling på området betyder, at det bliver
CTA, at der stadig er visse barrierer for individer, som øn-
ben, herunder erhvervelse af ammunition. CTA vurderer
dog, at den fortsatte teknologiske udvikling på området
sig og anvende hjemmelavede skydevåben.
betyder, at det bliver gradvist lettere og billigere at tilegne
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE
45
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0046.png
7.4 Kemiske og biologiske midler
CTA vurderer, at kapaciteten blandt ekstremister i Dan-
mark til at våbengøre biologiske virkemidler eller gen-
nemføre kemiske angreb med andet end uforarbejdede
7.5 Cyberrelaterede midler
Center for Cybersikkerhed vurderer i publikationen ”Cy-
bertruslen mod Danmark 2023”, at ekstremister i Dan-
mark ikke har kapacitet til at begå cyberterror. Samtidig
midler er lav. Forskellige ekstremistiske propagandaudgi-
velser har dog tilbagevendende fokus på anvendelsen af
kemiske virkemidler, ligesom militante islamister i Vesten
lejlighedsvis har forsøgt at fremstille forskellige kemiske
substanser. CTA vurderer, at der er ekstremister i Dan-
der vil kunne anvendes til et simpelt biologisk angreb.
skab til effektive metoder til spredning af stoffet.
er hensigten til at udføre denne type angreb begrænset.
Begrebet cyberterror henviser til alvorlige cyberangreb,
hvor hensigten er at skabe samme effekt som konventio-
nel terror, såsom fysisk skade på mennesker eller omfat-
tende forstyrrelser af kritisk infrastruktur. For yderligere
for Cybersikkerheds hjemmeside.
mark, der vil være i stand til at fremstille enkelte toksiner,
Gennemførelsen af et angreb vil dog også kræve kend-
information om truslen fra cyberterror henvises til Center
I 2023 blev en person tiltalt for forsøg på at udføre et mi-
litant islamistisk angreb i Tyskland med brug af bl.a. ricin
og cyanid, hvilket illustrerer den fortsatte interesse for
angreb med kemiske og biologiske midler blandt militan-
te islamister. CTA er dog ikke bekendt med, at det er lyk-
kedes at benytte sådanne midler til at udføre terroran-
greb i Vesten.
46
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0047.png
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
& CENTER FOR TERRORANALYSE
ISSN 2794-4301 VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK
UDGIVET: MARTS 2024
FOTOS: RITZAU / ADOBE STOCK / UNSPLASH
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 230: PET - Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2844966_0048.png
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · KLAUSDALSBROVEJ 1 · 2860 SØBORG · +45 45 15 90 07 • [email protected] • WWW.PET.DK