Forslag om at stoppe modregningen af EU-forskningsmidler
Hvorfor er der behov for ændringer?
Danmark bør have de højeste ambitioner for at deltage i EU’s forsknings-
og innovationsprogram-
mer. Som en lille nation, der i høj grad lever af at skabe vækst og arbejdspladser baseret på forsk-
ningsbaserede løsninger, bør vi gøre alt for at være en del af de bedste forsknings- og udviklings-
miljøer i Europa. Samtidig har vi en naturlig interesse i, at EU bidrager mest muligt til at finansiere
dansk forskning og innovation.
Desværre medfører den nuværende beregningsmetode i forhold til 1 pct-målsætningen for forsk-
ningsinvesteringerne, at et øget hjemtag af forskningsmidler fra EU ikke giver flere penge til forsk-
ningen i Danmark. Det reducerer bare statens investeringer i forskning.
Det mindsker danske forskningsinstitutioners og erhvervsorganisationers incitament til at øge de-
res deltagelse og engagement i de europæiske forskningsprogrammer. Konsekvensen er mindre
forskning og mindre internationalt samarbejde.
Hvor kommer udfordringen fra?
De penge, som universiteter, private virksomheder og øvrige forskningsinstitutioner tiltrækker fra
EU’s forskningsprogrammer
til deres projekter, indgår som en del af det offentlige forskningsbud-
get. Det betyder konkret, at når der på de årlige finanslove budgetteres med, at det offentlige
forskningsbudget skal udgøre 1 pct. af BNP, så tæller hjemtaget af EU’s forskningsmidler også
med i forhold til målsætningen.
Hvis danske aktører øger deres hjemtag, så vil det udgøre en større andel af 1 pct.-målsætningen.
Staten vil så reducere sine investeringer i forskning tilsvarende, da der nu er behov for færre stats-
lige midler for at nå målsætningen.
En dårlig incitamentsstruktur for øget internationalt forskningssamarbejde
Forskningsinstitutionerne bruger i dag mange ressourcer på EU-ansøgninger, og institutionernes
engagement bliver løbende afvejet i forhold til de samlede økonomiske konsekvenser og gevin-
sterne ved at indgå i internationalt forskningssamarbejde.
Med den nuværende beregningsmodel har de danske forskningsinstitutioner ikke noget tydeligt
incitament til at understøtte et øget engagement i EU’s
programmer.
Samtidig har erhvervsorgani-
sationerne også et begrænset incitament til at vejlede deres virksomheder i forhold til at deltage i
EU’s programmer, da et øget hjemtag kan reducere nationale puljer og programmer.
Forslag til en model for ændret modregning
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for 1 pct.-målsætningen ændres, så kun det bidrag, som
Danmark giver til EU's forskningsprogrammer, tæller med i forskningsbudgettet. De penge, som
forskningsinstitutioner og virksomheder derudover tiltrækker, modregnes ikke.