Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2023-24
UER Alm.del Bilag 5
Offentligt
2766636_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd
Dato: 16-10-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 2023-349
Orientering om nedsættelse af Udvalget for en mere værdig
død
Regeringen ønsker at starte en samtale med danskerne om en mere værdig død. En
mere værdig død handler ikke kun om, hvordan vi kommer herfra, men også om
omsorg i den sidste tid. Det bliver ikke en let samtale, men det er en samtale, der skal
tages af hensyn til det enkelte menneskes selvbestemmelse. Derfor har regeringen
nedsat Udvalget for en mere værdig død, som skal moderere en kollektiv
samfundsdebat.
Udvalget skal gennemføre sit arbejde inden for et år, og udvalget vil afslutte sit
arbejde med et refleksionsoplæg om danskernes forståelse af en værdig død ved de
forskellige måder, som livet kan afsluttes på. Refleksionsoplægget skal hjælpe til at
nuancere regeringens beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig
død, og det forventes, at foreligge i 2. halvår 2024.
./.
Vedlagt til jeres orientering er oversigt over medlemmer af Udvalget for en mere
værdig død og Kommissorium for Udvalget for en mere værdig død.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde