Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 220
Offentligt
2853948_0001.png
Aktstykke nr.
173
Folketinget 2023-24
173
Transportministeriet.
København , den 17. april 2024.
a.
Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen køber ejen-
dommen beliggende på Frederikskaj 6, 2450 København SV, for 169,0 mio. kr. ekskl. handelsom-
kostninger af PFA Ejendomme Lav A/S med henblik på at ombygge ejendommen til kontorlokaler
og etablere tekniske faciliteter for Rigspolitiet.
Købesummen finansieres af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende
kontorbygninger mv.
(statsvirksomhed)
via låntagning gennem den statslige likviditetsordning mod
efterfølgende huslejeopkrævning.
b.
Som følge af aftale mellem den daværende S-regering, DF, RV, SF, EL, K og NB om politiet
og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023 af december 2020 har National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) overtaget et domicillejemål i Glostrup fra Rigspolitiets Politiområde. Rigspolitiet
skal derfor omlokaliseres.
Finansudvalget tiltrådte med akt. 19 af 26. oktober 2023, at Bygningsstyrelsen indgik en kontrakt
med PFA Ejendomme Lav A/S om et tidsbegrænset reservationslejemål på Frederikskaj 6, 2450 Kø-
benhavn SV til brug for Rigspolitiet. Kontrakten blev indgået mhp. at afklare bygningens egnethed
og nødvendige ombygning inden indgåelse af en tidsubegrænset lejekontrakt med den private udlejer.
Bygningsstyrelsen har efterfølgende afsøgt muligheden for at erhverve ejendommen, hvilket nu har
ført til en købsaftale mellem PFA Ejendomme Lav A/S og Bygningsstyrelsen.
Med nærværende aktstykke anmodes der om tilslutning til at købe ejendommen Frederikskaj 6, 2450
København SV. Det erstatter således det tidligere planlagte aktstykke vedrørende en tidsubegrænset
lejekontrakt, jf. akt. 19 af 26. oktober 2023.
På grundlag af Rigspolitiets behov for omlokalisering erhverver Bygningsstyrelsen ejendommen
beliggende på Frederikskaj 6, 2450 København SV. Ejendommen har et erhvervsareal på ca. 8.500
m
2
og er opført i 1998.
Rigspolitiet vurderer, at ejendommen Frederikskaj 6 er velegnet til håndtering af blandt andet den
nationale krise- og beredskabsstyring, hvilket omfatter driften af Nationalt Situations- og Operations-
center (NSIOC) og understøttelse af National Operativ Stab (NOST). Disse funktioner forudsætter
DG000840
2024 - 797
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 220: Kopi til orientering af aktstykke nr. 173 fra Transportministeriet om Bygningsstyrelsens køb af Frederikskaj 6, København SV
2853948_0002.png
2
etablering af en række tekniske faciliteter, der afviger fra almindelig kontorindretning, og som
vurderes at kunne realiseres i nærværende ejendom.
Totaløkonomi
Bygningsstyrelsen vurderer, at det er fordelagtigt og i tråd med porteføljestrategiske hensyn, at
ejendommen erhverves som en statsejendom frem for at lejes ved en privat udlejer, da den skal
indeholde kritisk infrastruktur relateret til rigets sikkerhed. Bygningsstyrelsen vurderer desuden, at
investeringen forventes samlet set at være økonomisk fordelagtig for Rigspolitiet og staten. Købet
vurderes at være økonomisk fordelagtigt for staten, da ejerudgiften årligt estimeres til ca. 10 mio.
kr., mens udgiften til en privat lejer estimeres til ca. 16 mio. kr. årligt. Dette er dog ikke endeligt
konsolideret, og beregningerne er derfor behæftet med usikkerhed.
Rigspolitiet har forpligtet sig til at afholde alle omkostningerne i projekteringsperioden fra over-
tagelsestidspunktet af ejendommen og indtil indgåelse af aftaleseddel om færdigprojektering og
udførelse. Omkostningerne omfatter lejeomkostninger, skatter og afgifter, driftsudgifter samt el, vand
og varme.
Ejendommen vil fremover indgå i Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje af statens kontorbygninger
og blive behandlet under reglerne for den statslige huslejeordning, jf. Vejledning for administration
af den statslige huslejeordning af 2019.
Købsaftalen
Ejendommen på Frederikskaj 6 blev tilbudt for 175,0 mio. kr. Bygningsstyrelsen har indhentet
en uvildig vurdering af ejendommens markedsværdi som beset på 178,0 mio. kr. Den endelige
handelspris på 169,0 mio. kr. er fastsat som led i den samlede forhandling og baserer sig bl.a. på
konklusionerne fra de tekniske og juridiske undersøgelser af ejendommen, som Bygningsstyrelsen
har fået gennemført.
Der er mellem Bygningsstyrelsen og PFA Ejendomme Lav A/S underskrevet en købsaftale, som
er betinget af nærværende aktstykkes tiltrædelse. Overtagelsesdagen er fastsat til den 1. i den
førstkommende måned herefter.
Der er aftalt følgende hovedvilkår:
– Bygningsstyrelsen overtager ejendommen for 169,0 mio. kr. ekskl. handelsomkostninger.
– Der overtages ingen momsreguleringsforpligtelse, idet denne er indeholdt i købsprisen og afreg-
nes af sælger.
– Ejendommen overtages som beset og i den stand, den er og forefindes, samt fri for lejemål.
– Der kan rejses krav mod sælger for ejendommens manglende lovlighed, såfremt sælger har
tilsidesat sin loyale oplysningspligt. Evt. krav er dog begrænset til 10% af købesummen i op til 24
måneder.
Sælgers ansvarsfraskrivelser vurderes acceptable med baggrund i bygningens stand og prissætning,
den forventede omfattende ombygning, Bygningsstyrelsens og Rigspolitiets kendskab til bygningen
samt en grundig Teknisk Due Diligence (TDD).
Såfremt nærværende aktstykke ikke tiltrædes senest d. 1. maj 2024, bortfalder købsaftalen.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 220: Kopi til orientering af aktstykke nr. 173 fra Transportministeriet om Bygningsstyrelsens køb af Frederikskaj 6, København SV
2853948_0003.png
3
Det fremtidige lejemål
Ejendommen skal moderniseres og ombygges til at imødekomme Rigspolitiets behov. Ejendommen
købes, før Rigspolitiet har afklaret projektet endeligt. Bygningsstyrelsen har på det foreliggende
grundlag ikke mulighed for at udarbejde et konkret budgetoverslag for ombygningen.
Bygningsstyrelsen vurderer dog, med udgangspunkt i et overordnet kendskab til projektet og erfa-
ringstal, at projektet kan realiseres indenfor en ramme på 350,0 mio. kr. inkl. ejendomskøb. Vurde-
ringen er baseret på ejendommens nuværende stand, resultaterne af TDD og en opgradering til en
normal kontorstand inden for det økonomiske råderum.
Totaludgiften til ombygningen og Rigspolitiets udgifter til særindretninger/-installationer, inventar,
flytning mv. vil blive afklaret i forbindelse med projekteringen af ombygningsprojektet, som plan-
lægges gennemført indenfor Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale.
Totaludgiften udgør beregningsgrundlaget for den fastprisaftale, der indgås mellem Bygningsstyrel-
sen og Rigspolitiet. På det tidspunkt beregnes den endelige husleje for Rigspolitiet. Totaludgiften vil
blive huslejefinansieret op til det beregnede maksimum for markedskonforme vilkår på samlet 350,0
mio. kr. (for køb og ombygning), og resten derudover samt særindretninger skal egenfinansieres af
Rigspolitiet. Dette er godkendt af Rigspolitiet.
Det er aftalt med Rigspolitiet, at lejeaftalen er uopsigelig i ca. 20 år fra ibrugtagningen af det
ombyggede lejemål. Der foretages ikke markedslejevurderinger i bindingsperioden.
Finansudvalget vil blive forelagt totaludgiften på et nyt aktstykke i forbindelse med aftaleseddel om
færdigprojektering og udførelse og med anmodning om igangsætning af ombygningen og forventet
ibrugtagningstidspunkt for Rigspolitiet.
Det er Justitsministeriets vurdering, at Rigspolitiet er i stand til at påtage sig den økonomiske
forpligtelse, der følger af lejeaftalen og afholde udgifter forbundet hermed inden for eksisterende
ramme.
c.
Aktstykket forelægges iht. Budgetvejledningen pkt. 2.7.4.2, da købssummen overstiger 100 mio. kr.
Dispositionen forelægges nu, så købet kan gennemføres inden købsaftalens bortfald 1. maj 2024.
Vurderingsstyrelsen har gennemgået handelsvilkårene og på denne baggrund godkendt handelspri-
sen.
Under henvisning til ovenstående anmoder Transportministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
Bygningsstyrelsen køber ejendommen beliggende på Frederikskaj 6, 2450 København SV, for 169,0
mio. kr. ekskl. handelsomkostninger af PFA Ejendomme Lav A/S med henblik på at istandsætte
ejendommen til kontorlokaler og tekniske faciliteter for Rigspolitiet.
Købesummen finansieres af Bygningsstyrelsen af de på finansloven opførte midler på §
28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv.
(Statsvirksomhed)
via låntagning
gennem den statslige likviditetsordning mod efterfølgende huslejeopkrævning.
d.
e.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 220: Kopi til orientering af aktstykke nr. 173 fra Transportministeriet om Bygningsstyrelsens køb af Frederikskaj 6, København SV
2853948_0004.png
4
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København , den 17. april 2024
Thomas Danielsen
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.