Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2846809_0001.png
Rapport
Analyse af Esbjerg Nærbane
7. december 2023
Reference: 1014049
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0002.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Identifikationsoversigt
Kunde
Projekt
Analyse
Dokumentår
Filnavn
Reference
Dokumentsporg
Antal sider
Esbjerg Kommune, Varde Kommune samt Sydtrafik
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
2023
Esbjerg Nærbane SYSTRA - ENDELIG
1014049
Dansk
42
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
2/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0003.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Dokumenthistorik
Initialer
Udarbejdelse
Kontrol
Godkendelse
Redigering
Kontrol
Godkendelse
Redigering
Kontrol
Godkendelse
DBE, JPM
UCS
AHK
DBE, JPM
UCS
AHK
UCS
AHK
AHK
Funktion
Dato
9/14/2023
9/14/2023
9/15/2023
10/10/2023
10/18/2023
10/19/2023
12/6/2023
12/7/2023
12/7/2023
Justering af
sammenfatning/konklusion
Endelig version
(kommentarer indarbejdet)
Rapportudkast
Visa
Modifikationer
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
3/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0004.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
INDHOLD
1.
SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................................................................................. 7
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1.6.
SAMMENFATNING ............................................................................................................................................8
KONKLUSION ......................................................................................................................................................8
DAGENS SITUATION .........................................................................................................................................8
ANALYSE ...............................................................................................................................................................9
SAMFUNDSØKONOMI .....................................................................................................................................9
PERSPEKTIVERING ......................................................................................................................................... 10
BAGGRUND FOR ANALYSE ......................................................................................................................... 12
OPBYGNING AF RAPPORTEN ..................................................................................................................... 13
FORUDSÆTNINGER ....................................................................................................................................... 15
BASISSCENARIE TOGDRIFT PÅ NÆRBANEN I DAG ............................................................................. 16
SCENARIE 1: LOKALTOG FREDERICIA-ESBJERG MED YDERLIGERE STOP ................................... 17
SCENARIE 2: FAST HALVTIMESDRIFT MELLEM RIBE-ESBJERG-VARDE ........................................ 18
SCENARIE 3: TIMESDRIFT TIL OKSBØL .................................................................................................... 21
FLASKEHALSE I INFRASTRUKTUREN ....................................................................................................... 23
FORUDSÆTNINGER FOR DET ØVRIGE TOGSYSTEM .......................................................................... 23
PASSAGERPROGNOSER ................................................................................................................................ 26
4.1.1. FORUDSÆTNINGER FOR BEREGNING AF PASSAGERPROGNOSER ....................................................... 26
4.1.2. ALSLEV STATION .................................................................................................................................................... 26
2.
INDLEDNING ............................................................................................................................................... 11
2.1.
2.2.
3.
KØREPLANANALYSE ................................................................................................................................ 14
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.7.
4.
PASSAGERPROGNOSER OG REJSETIDSGEVINST ............................................................................ 24
4.1.
4.2.
REJSETIDSGEVINSTER ................................................................................................................................... 29
4.2.1. ESBJERG
SKJERN ................................................................................................................................................ 30
4.2.2. ESBJERG
TØNDER .............................................................................................................................................. 31
4.2.3. VARDE
NØRRE NEBEL ....................................................................................................................................... 32
4.2.4. RESULTATER FOR SAMLET PASSAGERVÆKST.............................................................................................. 33
5.
SAMFUNDSØKONOMI ............................................................................................................................ 36
5.1.
5.2.
METODE............................................................................................................................................................. 37
EFFEKTER .......................................................................................................................................................... 39
LITTERATUR ................................................................................................................................................................. 41
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
4/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0005.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
FIGURLISTE
Figur 1 - Oversigtskort over Esbjerg Nærbane ................................................................................................................ 12
Figur 2
Køreplan fra basisscenarie .................................................................................................................................. 16
Figur 3 - Køreplan for scenarie 1 ........................................................................................................................................ 17
Figur 4 - Køreplan for scenarie 2 ........................................................................................................................................ 19
Figur 5 - Variant af scenarie 2 med 20 minutters drift Esbjerg-Varde ....................................................................... 20
Figur 6 - Køreplan for scenarie 3.1 (tv.) og scenarie 3.2 (th.) ........................................................................................ 21
Figur 7 - �½ timesdrift på strækningen Varde
Oksbøl .................................................................................................. 22
Figur 8 - Esbjerg Nærbane inkl. Alslev .............................................................................................................................. 25
Figur 9 - Opland indenfor hhv. 600m (tv.) og 1.200m (th.) af standsningsstedet Alslev ........................................ 27
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
5/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0006.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
TABELLISTE
Tabel 1 - Passagerprognose for Varde Kommune i forhold til 2023 .......................................................................... 27
Tabel 2 - Udpendling fra Alslev til top 3 destinationer .................................................................................................. 28
Tabel 3
Passagerprognose for Alslev ............................................................................................................................. 28
Tabel 4 - Rejsetid mellem Esbjerg og Skjern .................................................................................................................... 30
Tabel 5 - Rejsetider mellem Esbjerg og Tønder* ............................................................................................................. 31
Tabel 6 - Rejsetid mellem Varde og Nørre Nebel* .......................................................................................................... 32
Tabel 7 - Beregning af antal passagerer i 2025, 2030 og 2035 ................................................................................... 33
Tabel 8 - Passagergevinst på hhv. Jerne St. og Tjæreborg St. (hverdag; optimalt med udvidet drift i alle
dagtimer) .................................................................................................................................................................................. 34
Tabel 9 - Passagertal på strækningen mellem Esbjerg til/fra Ribe og Varde i 2023 ................................................ 34
Tabel 10 - Passagertal på strækningen mellem Esbjerg til/fra Ribe og Varde i 2025 .............................................. 34
Tabel 11 - Passagertal på strækningen mellem Esbjerg til/fra Ribe og Varde i 2030 .............................................. 35
Tabel 12
Gennemsnitlig rejsetidsberegning for strækningerne i begge retninger ................................................ 35
Tabel 13 - Grundlæggende parametre i den samfundsøkonomiske analyse ............................................................. 38
Tabel 14 - Resultater af den samfundsøkonomiske analyse ......................................................................................... 39
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
6/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0007.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
1. SAMMENFATNING OG
KONKLUSION
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
7/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0008.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
1.1. SAMMENFATNING
Esbjerg Kommune, Varde Kommune samt Sydtrafik har bedt SYSTRA Danmark A/S (tidligere Atkins Danmark
A/S) om at udarbejde en analyse af Esbjerg Nærbane med henblik på kommunernes interessevaretagelse,
hvor målet er at styrke Esbjerg Nærbane.
Analysen tager udgangspunkt i en tidligere analyse af Esbjerg Nærbane, som Sydtrafik udarbejdede i
samarbejde med Esbjerg og Varde kommuner i 2013. Nogle af denne tidligere rapports anbefalinger er blevet
gennemført, f.eks. etablering af Jerne Station og tilnærmet halvtimesdrift på strækningen Esbjerg
Ribe og
Esbjerg
Varde. Af tiltag som ikke er realiseret kan nævnes; Styrkelse af trafikken til/fra Oksbøl, faste minuttal
og et sammenhængende togsystem.
Fokus i denne analyse er derfor at følge op på de tidligere anbefalinger og identificere (nye) muligheder, der
bygger videre på de allerede gennemførte forslag, analyserer konsekvenser og give anbefalinger til det videre
arbejde med at styrke Esbjerg Nærbane.
1.2. KONKLUSION
Analysen af forskellige muligheder for at forbedre Esbjerg Nærbane synliggør, at det vil være muligt uden
investeringer at opnå et mere attraktivt nærbanesystem og dermed en mere attraktiv kollektiv trafik for
rejsende i Esbjerg og Varde Kommune. Det kan anbefales at fokusere på følgende muligheder:
Et mere sammenhængende kollektiv trafiktilbud vil kunne opnås ved at indføre stop for lokaltogene
Fredericia-Kolding-Bramming-Esbjerg, på stationerne i Jerne og Tjæreborg.
Kortere rejsetid kan opnås, i forlængelse af Banedanmarks etablering af nyt signalsystem og indførsel
af batteritog.
Holdetiden i Esbjerg reduceres for at skabe en bedre sammenhæng for togrejsende, som rejser mellem
destinationer syd/øst for Esbjerg og nord for Esbjerg
Højere betjeningsfrekvens kan indføres med 20-minutters-drift mellem Esbjerg og Varde
1.3. DAGENS SITUATION
Siden screeningsrapporten i 2013 er der blevet gennemført flere tiltag for at forbedre Esbjerg Nærbane. Dette
vedrører etablering af Jerne Station og øget kørsel Esbjerg
Ribe (dog ikke fast halvtimedrift). Derudover har
Banedanmark gennemført elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.
Togoperatører er uændret DSB og Arriva og Vestbanens trafik er nu en integreret del af det statslige udbud.
Kørsel Tønder Niebüll er fortsat en del af den danske statslige kontrakt, efter aftale med nah i Kiel.
Inden for en relativ kort årrække realiseres en række tiltag, som hver for sig bør give forbedringer, men hvis de
ses samlet, vil kunne give et større løft frem imod en styrket Esbjerg Nærbane;
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
8/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0009.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Banedanmarks nye signalsystem implementeres.
Banedanmark fornyer/sporombygger på strækningerne Esbjerg
Skjern og Bramming
Tønder.
Batteritog implementeres i den næste statslige kontrakt (fra 2030) for kørsel på lokalbanerne i området.
1.4. ANALYSE
Med afsat i dagens situation har SYSTRA for Sydtrafik, Esbjerg Kommune og Varde Kommune undersøgt tre
mulige scenarier for en forbedring af det kollektive trafiktilbud på Esbjerg Nærbane, med det primære sigte ikke
at foretage yderligere investeringer;
Lokaltogene Fredericia-Kolding-Bramming-Esbjerg standser i Tjæreborg og Jerne
Halvtimedrift Ribe-Esbjerg-Varde.
Timedrift Esbjerg–Varde-Oksbøl
Desuden er set på muligheder for at åbne et nyt standsningssted imellem Guldager og Varde, ved Alslev.
Den gennemførte analyse indikerer overordnet at tiltagene enten på kort eller mellemlangt sigte vil kunne
realiseres. På kort sigt kan en standsning med lokaltogene Fredericia-Kolding-Bramming-Esbjerg i Tjæreborg og
Jerne realiseres. Køreplansmæssige tiltag som halvtimedrift Ribe-Esbjerg-Varde og timedrift Esbjerg-Varde-
Oksbøl vil kunne etableres efter infrastruktur- og togmateriel ændringer som sker indenfor en kortere årrække.
Et standsningssted i Alslev vil ligeledes køreplansteknisk være afhængig af ændringer i togmateriellet, overgang
til batteritog.
En væsentlig fordel vil ligge i at anvende batteritog på Esbjerg Nærbane, fordi batteritog råder over markant
bedre accelerationsevne end de nuværende dieseltog. Dette muliggør f.eks. en tidsbesparelse på grund af
kortere stationsophold og dermed en reduktion i togenes driftstimer, der samtidig muliggør driftsbesparelser.
For at kunne realisere den mest effektive løsning, vil det være relevant nærmere at sammenligne forskellige
togtyper af relevante producenter.
1.5. SAMFUNDSØKONOMI
Generelt viser beregningerne for alle undersøgte scenarier, at de vil kunne blive samfundsøkonomisk rentabel.
Det hænger i udgangspunkt sammen med, at der i scenarierne fokuseres på at togdriften optimeres, hvilket
resulterer i færre driftstimer, som er lig med lavere driftsomkostninger (batteritog og ikke yderligere
togmateriel). Desuden at der ikke skal foretages investeringer på infrastrukturen, bortset fra et evt. nyt
standsningssted i Alslev.
For nyt standsningssted i Alslev - for at dette standsningssted vil kunne bidrage positivt til det
samfundsøkonomiske resultat, vil der være behov for, at et i givet fald nyt stationsnært bysamfund vil kunne
opnå en størrelsesorden på 600-1200 indbyggere, når der ses på sammenlignelige projekter og erfaringer.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
9/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0010.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
1.6. PERSPEKTIVERING
Analysen viser, at der findes relevante og gode muligheder for at styrke Esbjerg Nærbane.
Hvis der derimod ikke samtidig foretages nogle investeringer i infrastruktur, f.eks. nye krydsningsstationer, hvor
tog mødes på de enkeltsporede strækninger, eller sporskifter udvalgte steder, er mulighedsrummet dog stadig
begrænset.
Det betyder f.eks. konkret, at det allerede i 2013 adviserede scenarie med en S-bane-lignende drift (øget
frekvens) Oksbøl-Varde-Esbjerg-Ribe ikke vil kunne realiseres. Udelukkende på delstrækningen Varde-Esbjerg
vil dette med den nuværende infrastruktur og materiel være muligt.
En standsning i Alslev vil ikke have den store betydning for rejsetiden over de længere afstande, da
krydsningsstationerne stadig udgør de største bindinger ift. at kunne optimere togdriften endnu mere.
I de beregnede scenarier forudsættes krydsning på Vestbanen foretaget i Oksbøl. For at opnå større
rejsetidsgevinster, herunder muliggøre timesdrift på strækningen Oksbøl-Nr. Nebel vil det derimod være
nødvendigt enten at anlægge nye krydsningsstationer eller indsætte yderligere togsæt.
Der kunne være en mulighed i at forbedre driften på delstrækningen Varde-Oksbøl på bekostning af
delstrækningen Varde-Nr. Nebel, hvor driften på det sidstnævnte stykke i perioder reduceres til en 2 eller 3-
timers-drift. Den eneste måde at realisere denne modifikation af køreplanen på er at lade det pågældende
togsæt pendle mellem Varde-Oksbøl, idet dette togsæt af drifts- og kapacitetsmæssige hensyn ikke vil kunne
køre videre til Esbjerg. I tilfældet af en øget drift mellem Varde-Oksbøl udover timedrift i alle driftsdøgn vil
dette konkret indebære, at der skal etableres dobbeltspor mellem Oksbøl og Billum.
I alle disse tilfælde vil der ellers i forhold til de her i analysen undersøgte scenarier være tale om forbedringer,
der vil kræve supplerende investeringer (ny(e) krydsningsstation(er), sporskifter, yderligere togsæt) og/eller
driftsudvidelse.
Vestbanen står overfor at skulle have udskiftet sikringsanlæg i nær fremtid, hvilket vil kunne påvirke de trafikale
muligheder. Det anbefales derfor, at der umiddelbart efter at anlægstypen er valgt, foretages en analyse af,
hvor krydsningsstationerne placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til at optimere trafikafviklingen.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
10/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0011.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
2. INDLEDNING
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
11/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0012.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
2.1. BAGGRUND FOR ANALYSE
Esbjerg Kommune, Varde Kommune samt Sydtrafik har bedt SYSTRA Danmark A/S (tidligere Atkins Danmark
A/S) om at udarbejde en analyse af Esbjerg Nærbane med henblik på kommunernes interessevaretagelse, hvor
målet er at styrke Esbjerg Nærbane.
Analysen tager udgangspunkt i en tidligere analyse af Esbjerg Nærbane, som Sydtrafik udarbejdede i
samarbejde med Esbjerg og Varde kommuner i 2013.
Efterfølgende er nogle af denne tidligere rapports forslag blevet gennemført, navnlig etablering af Jerne Station
og tilnærmet halvtimesdrift på strækningen Esbjerg
Ribe og Esbjerg
Varde.
Fokus i denne analyse er derfor at identificere nye muligheder, der bygger videre på de allerede gennemførte
forslag, analysere konsekvenser og give anbefalinger til det videre arbejde med at styrke Esbjerg Nærbane.
Figur 1 - Oversigtskort over Esbjerg Nærbane
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
12/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0013.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
2.2. OPBYGNING AF RAPPORTEN
Rapportens fokuspunkter er at beskrive rejsetidsreduktion for den enkelte togrejsende, herunder mulighederne
for at tiltrække nye rejsende. Desuden rettes fokus på, hvordan en forbedret togbetjening vil kunne bidrage til
en grønnere transport, hvilket f.eks. også vil ske ved overgang fra dieseldrift til batteritogsdrift. Der er i den
forbindelse defineret tre scenarier, der hver især vil kunne bidrage til at forbedre og effektivisere driften på
Esbjerg Nærbane.
Analysen er tredelt og er i nedenstående opdelt som følger, det vil sige:
Køreplansanalyse: Opstilling af principkøreplaner for de tre scenarier og sammenligning med den
nuværende køreplan
Passagergrundlag: Beregning af rejsetidsgevinster og effekten på passagertal
Samfundseffekter: Overordnet beregning af den samfundsøkonomiske lønsomhed af projektet
Analysen skal desuden kun medtage potentielle forbedringer med relevans for Esbjerg Nærbane, der ikke
allerede er besluttet gennemført af andre aktører i de kommende år, herunder planlagt vedligehold og
konsekvenser for udrulning af det nye signalsystem isoleret set vil betyde for strækningen.
Der arbejdes derfor med følgende forudsætninger:
1) Muligheden for hastighedsopgraderinger på strækningen vurderes ud fra, at Banedanmark/Vestbanen
alligevel skal foretage nogle sporfornyelser. Disse vil dermed ikke medføre yderligere omkostninger for
de i analysen undersøgte tre scenarier.
2) Effekten af det nye signalsystem indgår i vurderingen af de opstillede scenarier, herunder en eventuel
mulighed for at køre med tættere afstand mellem togene på strækningen Esbjerg
Bramming, hvor
belastningen i dag ligger tæt på kapacitetsgrænsen
3) Som udgangspunkt antages, at der kører batteritog. Konsekvensen heraf er, at omkostninger til at
anskaffe batteritog og etablere ladeinfrastruktur ikke behøver at indgå (evt. forøgede omkostninger
som følge af ønske om udvidet drift skal dog indgå).
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
13/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0014.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
3. KØREPLANANALYSE
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
14/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0015.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Indledningsvist er der defineret tre scenarier og dernæst opstillet principkøreplaner for hvert scenarie, der
sammenholdes med den nuværende køreplan. Køreplansanalysen tager udgangspunkt i en model opstillet i
simuleringsværktøjet RailSys, som dækker det tidligere beskrevne analyseområde. For at kunne tage højde for
eventuelle køreplansbindinger uden for analyseområdet, er modellen udvidet til at strække sig til Nørre Nebel
(i vest), Skjern (i nord), Vejen (i øst) og Tønder (i syd). SYSTRA har opbygget en basismodel, der medtager alt
jernbaneinfrastruktur svarende til dagens situation.
I alle tre fremtidsscenarier er der taget højde for følgende forhold:
Forøgelse af strækningshastigheden som følge af Signalprogrammet
I scenarie 2 og 3 gælder desuden:
Udskiftning fra LINT 41 (diesel) til batteritog
I de følgende afsnit gennemgås køreplanen for basisscenariet og hvert projektscenarie samt de relevante
køreplansmæssige konsekvenser for hvert scenarie sammenholdt med basisscenariet.
Forbedringerne på Esbjerg Nærbane er ligeledes beskrevet i de følgende afsnit. Analyseområdet er afgrænset
til strækningen: Oksbøl-Varde-Esbjerg-Bramming-Ribe.
3.1. FORUDSÆTNINGER
I køreplansanalysen forudsættes der, at DSB anvender følgende rullende materiel:
Regionaltog: IR4
Intercitytog: IC5
Køreplanen for DSB tager desuden udgangspunkt i køreplanen for 2023 (K23), hvilket er gældende for alle
scenarier.
For de øvrige scenarier har det været nødvendigt at tilpasse afgangstiden
på DSB’s regionaltog Esbjerg-Kolding.
Der er derfor foretaget en overordnet vurdering af K23 og de bindinger der ligger for Regionaltogssystemet:
Mod Kolding forskydes regionaltoget ved at afgå 7 minutter senere fra Esbjerg ved at forkorte den
lange holdetid i Fredericia. Herved undgås umiddelbart konflikt med Intercitytog til Aarhus.
Alternativt kan regionaltoget afgå 10 minutter tidligere fra Esbjerg ved at tilføje få minutters ekstra
holdetid i f.eks. Fredericia for at afgå efter Lyntog til Aarhus.
Mod Esbjerg kan afgangen foregå 3 minutter senere for at undgå konflikt med Lyntog til København
eller blot tillægge ekstra holdetid i Fredericia. Alternativt kan afgang fortages 6 minutter tidligere,
hvorved konflikt med Intercitytog til Hamburg stadig undgås.
Køreplanen for Intercitytog bibeholdes som defineret i K23.
Det bemærkes, at opsætning af togdriften i basisscenariet er foretaget med udgangspunkt i K23. Eftersom det
kan forventes, at DSB i de kommende år vil idriftsætte nye tog med bedre køreegenskaber end de nuværende,
kan dette have indflydelse på den fremtidige køreplan. Derfor er det uvist, hvorvidt ovenstående betragtninger
også holder i fremtiden.
Driften på Esbjerg Nærbane forudsættes at anvende Alstom Coradias LINT 41 togsæt, dvs. dieseltog, i de
beregnede scenarier for basis og scenarie 1, der allerede i dag anvendes på Esbjerg Nærbane.
Til udarbejdelse af køreplanen anvendes Banedanmarks RailSys model.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
15/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0016.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Køretidstillæg er beregnet jf. ”
Metode til at fastlægge køretider på jernbanen i planlægningsprojekter
udarbejdet af BDK, DSB og Trafikstyrelsen i 2013.
Ved Trinbræt antages som udgangspunkt en minimumsholdetid på 20 sek.
3.2. BASISSCENARIE TOGDRIFT PÅ NÆRBANEN I DAG
Basisscenariet er opbygget med udgangspunkt i køreplanerne for driften i 2023 (K23):
Figur 2
Køreplan fra basisscenarie
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
16/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0017.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
3.3. SCENARIE 1: LOKALTOG FREDERICIA-ESBJERG MED
YDERLIGERE STOP
I scenarie 1 foretages følgende ændringer i køreplanen sammenholdt med basisscenariet:
DSB-regionaltog standser i Jerne og Tjæreborg i myldretiden
1
(7-9 samt 15-18)
Hertil kommer fast halvtimesdrift på nærbanerne
I køreplanen er tider for DSB myldretidstog markeret i parentes.
For at få krydsningerne til at gå op på den enkeltsporede strækning Bramming-Tønder må der gives afkald på
den gode skifteforbindelse til Intercitytog i Bramming. Samtidig indebærer halvtimesdriften til Ribe en lang
vendetid i Ribe, og der er derfor behov for yderligere togsæt for at varetage driften.
Halvtimesdrift Esbjerg-Varde vil medføre en køreplan som umiddelbart ikke synes særligt robust med snævre
krydsninger, fordi der ikke tillades større afvigelser fra køreplanen. Batteritog vil kunne ændre på dette, ved
større buffer ved krydsninger, idet køreegenskaberne for batteritog øger accelerations- og bremseevner.
Figur 3 - Køreplan for scenarie 1
1
Teknisk vil det også være muligt at lade regionaltogene standse ved Jerne og Tjæreborg. Dette kan dog være uhensigtsmæssigt pga. et
noget lavere passagergrundlag ved disse mindre stationer, hvorimod alle øvrige passager lider et tidstab.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
17/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0018.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
3.4. SCENARIE 2: FAST HALVTIMESDRIFT MELLEM RIBE-ESBJERG-
VARDE
For scenarie 2 forudsættes, at scenarie 1 fuldt ud realiseres. Scenarie 2 bygger derfor ovenpå scenarie 1.
Udover de realiserede tiltag i scenarie 1 antages der følgende i scenarie 2:
Der realiseres fast halvtimesdrift på strækningen mellem Ribe
Esbjerg
Varde, med kort vending
i Esbjerg
Dieseltog på nærbanen udskiftes med batteritog
Selvom batteritog har bedre accelerationsevne, vil en udskiftning af de nuværende dieseltog på nærbanen med
batteritog ikke medføre en mærkbar rejsetidsforbedring over de lange stræk, da krydsningsstationerne udgør
den største binding. Batteritog vil sammen med implementering af signalsystemet ERTMS medføre, at samtidig
indkørsel
2
af tog til en station fra begge retninger er muligt, og derved yderligere bidrage til en mere robust
køreplan.
Eksempel: At køre strækningen Esbjerg-Varde tager i dag 18:00 min med stop på de 4 mellemliggende stationer.
Batteritog skal således skære minimum 45 sek. af køretiden mellem hver station, hvorved krydsningsmønstret
ændres ved halvtimesdrift. Dette synes ikke realistisk med de data vedr. teknik og køreegenskaber, der for
nuværende haves for batteritog.
Lokalt vil rejsetiden stationerne imellem kunne forkortes med op mod 20 sekunder og samlet give en mere
robust køreplan fordi der vil være ekstra buffer ved krydsningsstationerne sammenlignet med scenarie 1.
For vending i Esbjerg er der antaget en minimumsvendetid på 3�½ minut. Til sammenligning vender Lokaltog i
f.eks. Tisvildeleje på 3 minutter. En ”kort vending” i Esbjerg synes dog ikke mulig, når der er halvtimesdrift.
Årsagen til dette er antal og placering af krydsningerne: På strækningen mod Varde er togdriften bundet på en
krydsning i Guldager og på strækningen mod Ribe på en krydsning i Gredstedbro. Skal en kort vending i Esbjerg
lade sig gøre, vil en ny krydsningsstation i f.eks. Gjesing eller Sejstrup være nødvendig. Dette vil dog give
udfordringer med krydsninger andre steder på strækningerne.
I scenariet er der indlagt en vendetid i Esbjerg på ca. 15 min for begge retninger.
Tanken er (ligesom også for scenarie 3), at lade samme togsæt køre på begge strækninger. F.eks. med ankomst
til Esbjerg fra nord i minut 23:00 og afgang videre mod øst/syd i minut 37:30. Eller i den anden retning ankomst
til Esbjerg fra øst/syd i minut 21:00 og afgang mod nord 36:00. Dette giver således en holdetid/vendetid i
Esbjerg på ca. 15 minutter, når samme togsæt kører på begge strækninger (hvilket også er tilfældet i dag). Vil
man alternativt gerne have en "kort vending", kan dette ved halvtimesdrift kun lade sig gøre for den ene retning.
I så fald kunne man differentiere mellem morgen og eftermiddag for at tilgodese den største rejsestrøm. Men
alt andet lige, må man forestille sig at pendlingen er koncentreret om Esbjerg.
Det bemærkes, at hastigheden på strækningen Varde-Nr. Nebel ved akseltryk over 17,5 ton er begrænset til
40 km/t. De i analysen forudsatte batteritog af Alstom regnes at have et Akseltryk på 20 ton. For at ikke at
forøge rejsetiden her, vil dette da kræve en opgradering af banen. Dette kan evt. retfærdiggøres grundet banens
militære betydning.
Det gøres opmærksom på, at der i scenariet IKKE er regnet med nedsat hastighed på batteritog. Dette er
relevant, idet de første batteritog af typen Siemens Mireo, der er planlagt idriftsat på Lemvigbanen (Holstebro-
Skjern samt Vemb-Lemvig-Thyborøn) allerede i 2024, vil have et mindre akseltryk og dermed ikke forudsætte
2
På krydsningsstationen kan togene fra hver sin retning ankomme samtidig til hvert sit perronspor.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
18/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0019.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
en hastighedsnedsættelse. Årsagen til valg af Alstoms batteritog til analysen er at de relevante tekniske
oplysninger, herunder accelerationsevne, ikke var tilgængelige
for Siemens’
batteritog.
Figur 4 - Køreplan for scenarie 2
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
19/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0020.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Som en variant til scenarie 2 er der som et tillæg også beregnet en mulighed for at etablere 20 minutters drift
på delstrækningen Esbjerg-Varde. Det vil i forhold til hovedscenariet 2 betyde, at togdriften på denne
delstrækning udvides fra 2 til 3 tog i timen i hver retning. Som det belyses mere udførligt for de generelle
betragtninger om rejsetidsgevinster og passagertal i de følgende kapitler, kan der som tommelfingerregel
antages en passagergevinst på omtrent 25%. Som det fremgår af figur 5, vil dette med en krydsning af de
pågældende tog i Guldager kunne realiseres, uden at dette ville forudsætte investeringer i infrastrukturen eller
ekstra togsæt.
Figur 5
Variant af scenarie 2 med 20 minutters drift Esbjerg-Varde
Fordelen med denne variant er, at den både fokuserer på en strækning med relativt mange passagerer,
sammenholdt med de delstrækninger, der forbinder mindre befolkede landsbyer, f.eks. mod Nr. Nebel, og at
denne forbedring vil bidrage til et mere balanceret nærbanesystem. Mens togbetjeningen generelt synes at
være bedre i den østlige del af systemet, vil det at indføre 20-minutters drift mellem Esbjerg-Varde løfte den
nordlige del af nærbanen.
Som en afledt fordel ved 20 minutters drift mellem Esbjerg og Varde kan holdetiden i Esbjerg reduceres til ca.
4-4�½ minutter for det ene af de to tog pr. time, mens der fortsat vil være 14-15 minutters holdetid for det andet
tog pr. time. Dvs. der vil i begge retninger være 1 tog pr. time med kort vending i Esbjerg, hvorved de 2
togsystemer er bedre sammenbundet.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
20/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0021.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
3.5. SCENARIE 3: TIMESDRIFT TIL OKSBØL
For scenarie 3 forudsættes, at scenarie 2 fuldt ud realiseres. Scenarie 3 bygger derfor ovenpå både scenarie 1
og 2. I scenarie 3 regnes der på to varianter et med og uden et togstop i Alslev. I scenarie 3 gives der ligeledes
et bud på en reduceret køreplan mellem Oksbøl og Nørre Nebel.
Figur
6
- Køreplan for scenarie 3.1 (tv.) og scenarie 3.2 (th.)
I basisscenariet såvel som i scenarie 1 og 2 er tog til/fra Nr. Nebel blot et forlænget Esbjerg-Varde løb. Således
opnås der direkte forbindelse fra Oksbøl og Nr. Nebel til Esbjerg, hvilket forudsat beholdes i scenarie 3 til trods
for reduceret drift Oksbøl
Nr. Nebel - Oksbøl på udvalgte afgange
Især i formiddagstimerne, vil det være
nødvendigt at reducere driften Oksbøl - Nr. Nebel - Oksbøl, for at kunne sikre fast timedrift i hele driftsperioden
mellem Varde - Oksbøl - Varde.
Der er i scenarie 3 ikke regnet på forøget drift Varde-Oksbøl bortset fra, at der er timebetjening i hele
driftsperioden. Som det fremgår af nedenstående figur 7, giver det nemlig udfordringer at indpasse et ekstra
togsystem på den enkeltsporet strækning, uden at det vil kræve større infrastrukturinvesteringer.
I dette tilfælde vil der i forhold til de her i analysen undersøgte scenarier være tale om forbedringer, der vil
kræve supplerende investeringer (ny(e) krydsningsstation(er), yderligere togsæt) og/eller driftsudvidelser.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
21/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0022.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
I tilfældet af en øget drift mellem Varde-Oksbøl udover timedrift i alle driftsperioder, vil dette konkret indebære,
at der skal etableres dobbeltspor mellem Oksbøl og Billum, som vist i figur 7 nedenfor, eller alternativt etableres
nye krydsningsstationer.
Figur 7
�½ timesdrift på strækningen Varde
Oksbøl, som vil kræve dobbeltspor Billum - Oksbøl, hvor eksisterende
krydsningsstationer er vist, og hvor 2 tog krydser hinanden mellem Billum og Oksbøl, hvor der kun er et spor, hvilket
derfor ikke er muligt.
Den eneste måde at realisere denne køreplansudvidelse på er, at lade det ekstra togsæt pendle mellem Varde-
Oksbøl-Varde, idet det både driftsmæssigt og kapacitetsmæssigt ikke vil kunne lade sig gøre køre videre til
Esbjerg. Det vil nemlig dels betyde, at intervallerne mellem togene vil være hhv. 20 minutter og 40 minutter, og
endvidere vil det kræve, at der både etableres en ny krydsningsstation øst for Janderup (ved Hylleslev) og en
ny krydsningsspor vest for Varde Vest.
Standsning i Alslev vil ikke have den store betydning for rejsetiden over de længere afstande, da
krydsningsstationerne stadig udgør de største bindinger ift. at kunne optimere togdriften endnu mere.
Krydsning foretages i foregående scenarier i Oksbøl. Antages en holdetid på 15 sek. ved mellemliggende
stationer Varde-Oksbøl, er togets vendetid på henholdsvis 5 minutter og 3�½ minut i Oksbøl for scenarie 3.1
(uden stop i Alslev) og scenarie 3.2 med stop i Alslev. Forkortes holdetiden i Varde til 30 sek. kan der vindes
yderligere et minut til vending i Oksbøl.
Alternativt skal der foretages krydsning henholdsvis nord og øst for Oksbøl, hvorved ovenstående ikke synes
at robust. Dette vil dog kræve yderligere et togsæt.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
22/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0023.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
3.6. FLASKEHALSE I INFRASTRUKTUREN
Som det fremgår af ovenstående beregninger, vil der også i scenarierne 2 og 3 være begrænsninger mht. at
kunne opnå decideret halvtimesdrift. Det gælder på trods af de forudsatte driftsoptimeringer og under
indførelse af både nyt signalsystem samt batteritog. Udfordringen ligger som beskrevet i, at der kun er få
krydsningsmuligheder.
Som det allerede blev undersøgt i 2013, vil anlæg af én ny krydsningsstation ikke være nok
3
.
At forlægge de nuværende krydsninger til andre steder på strækningen (f.eks. i form af nye krydsningsstationer)
har desuden højst sandsynligt en vis "dominoeffekt", og køreplanen/krydsningerne går derfor ikke nødvendigvis
op andre steder, uden at tilføje unødigt ekstra køretid/holdetid.
Eksempel 1: En ny krydsningsstation i Spangsbjerg eller Gjesing vil med de beregnede køretider betyde, at
togene til/fra Skjern mødes ved Gårde, hvor der ikke er mulighed for krydsning.
Eksempel 2: Ny krydsningsstation i Sejstrup vil med de beregnede køretider betyde, at togene til/fra Tønder
mødes ved Brøns, hvor der ikke er mulighed for krydsning.
Med batteritog mangler der 3-4 minutters køretid på strækningen Esbjerg-Varde samt Bramming-Ribe for at
kunne placere krydsningen i Varde henholdsvis Ribe frem for Guldager henholdsvis Gredstedbro. Denne
yderligere køretidsbesparelse synes ikke at virke realistisk. Igen er spørgsmålet da også, om krydsningerne går
op andre steder på strækningen.
Som en anden mulighed kunne der arbejdes videre med
en ”tilnærmet halvtimesdrift”, hvor der i
dag køres med
en frekvens på 20-40. En "tilnærmet halvtimesdrift" vil kunne give flere frihedsgrader i køreplanlægningen, med
bedre vilkår for at etablere en "kort vending" (som beskrevet i scenarie 2 og 3) i Esbjerg eller bibeholde de gode
forbindelser til DSB i Bramming.
3.7. FORUDSÆTNINGER FOR DET ØVRIGE TOGSYSTEM
I de opstillede scenarier er der som udgangspunkt arbejdet med løsninger, hvor nærbanesystemet bedst muligt
indpasses driften på det øvrige banenet. Når det alt andet lige er forudsat at køreplanen på det øvrige togsystem
ikke ændres nævneværdigt i fremtiden, kunne det være relevant at se på mulighederne for nærbanesystemet,
hvis der ses bort fra de bindinger, driften på det øvrige banenet udgør.
At se bort fra DSB's tog på strækningen vil dog ikke ændre det store i et scenarie med fast halvtimesdrift. Her
er det krydsningsstationerne der er den absolut største binding. Kombineret med en tilnærmet halvtimesdrift,
vil det dog give yderligere frihedsgrader og bedre vilkår for at etablere en kort vending i Esbjerg.
3
Cowi (2013): Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl
Screeningsanalyse, s. 24ff.,
slutrapport_naerbane_ribe-esbjerg-varde-
oksboel_adlegacy.pdf (sydtrafik.dk)
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
23/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0024.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
4. PASSAGERPROGNOSER
OG REJSETIDSGEVINST
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
24/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0025.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
De forskellige stationer på Esbjerg Nærbane vil - afhængig af scenariet - få en passagertilvækst som konsekvens
af en forbedret togbetjening. Med udgangspunkt i de i afsnit 2 definerede tre scenarier for den fremtidige drift
på Esbjerg Nærbane, beregnes i dette afsnit, hvilken effekt de tre scenarier har på antallet af passagerer samt
hvilken rejsetidsgevinst der kan opnås for såvel nye samt eksisterende passagerer. Formålet er at have data til
den videre samfundsøkonomiske vurdering af rentabilitet for banestrækningerne.
I tilfælde hvor rejsetid i tog og bil er ens, eller hvor rejsetid i bil er kortere end med tog, antages der ikke at være
et nævneværdigt overflytningspotentiale.
Der tages udgangspunkt i følgende forudsætninger og datagrundlag for beregning af
Passagerprognoser:
På eksisterende stationer (alle scenarier)
Prognoserne er udført for udgangsåret 2030 og baseres på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens rapport
”Trafikplan for den statslige jernbane 2023”
Antallet af passagerer på eksisterende stationer opregnes med nye passagerer som skal til og fra de
nye mulige stationer ud fra en elasticitetsbetragtning
Der udføres oplandsanalyse som grundlæggende estimat for prognosen på Alslev
Eksisterende passagerers rejsetidsgevinst
Nye passagerers rejsetidsgevinst
På den nye station Alslev (kun scenarie 3)
Rejsetidsgevinster
Figur
8
- Esbjerg Nærbane inkl. Alslev
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
25/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0026.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
4.1. PASSAGERPROGNOSER
Regionaltogstrafik vest for Storebælt forventes ikke at vokse frem mod 2030 ift. 2019 (en marginal vækst på
ca. 1 pct. i transportarbejdet). Som indikeret, er det regionaltrafikken vest for Storebælt, der er længst fra 2019-
niveauet, og der er i beregningerne forudsat begrænsede forbedringer af togbetjeningen.
Trafikstyrelsen har i ”Trafikplan for den statslige jernbane” udført beregninger med den grønne mobilitetsmodel
GMM (tidligere: LTM
Landstrafikmodellen), hvor de kommer frem til en prognose, hvor passagertallene er
tilbage på 2019-niveau frem mod 2025 med efterfølgende stagnering frem mod 2030. Frem mod 2035
forventes dog en vækst på ca. 6 pct. i transportarbejdet. Væksten realiseres hovedsageligt som en følge af
anlæggelsen af den nye bane mellem Aarhus og Silkeborg, der gør det hurtigere at rejse i denne korridor.
4
4.1.1. FORUDSÆTNINGER FOR BEREGNING AF PASSAGERPROGNOSER
Som forudsætning til beregning af passagerprognoser anvendes:
Prognoserne er udført for udgangsåret 2030 og baseres på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
rapport
”Trafikplan
for den statslige jernbane 2023”.
4
Notat vedr. Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse, Trafik- og Byggestyrelsen, 27 2 2019. [Online].
5
Det er veldokumenteret, at hvis antallet af afgange stiger fra 2 afgange pr. time til 3 afgange pr. time
øges antallet af passagerer med ca. 25%.
6
4.1.2. ALSLEV STATION
Passagerpotentialet ved Alslev Station er beregnet ved at foretage en oplandsanalyse af området.
Alslev er en by med 1.283 indbyggere (2023) beliggende i Varde Kommune. Alslev er beliggende 7 km syd for
Varde, der er hovedbyen i Varde Kommune, og ca. 14 km nord for Esbjerg.
I Alslev er der i lokalplan 02.01.L03 vedtaget d. 16.12.2021, at der er mulighed for at opføre et boligområde
med åben-lav og tæt-lav bebyggelse på den østlige side af Alslev med et areal på ca. 15 ha. I lokalplanens forslag
til placering af boliger er der opgjort, at der minimum vil være plads til ca. 90 nye boliger i Alslev. Jf. udtræk fra
statistikbanken, er der ca. 2,2 indbyggere pr. bolig i Varde Kommune.
7
Dette betyder, at det antages, at der vil
være potentiale for ca. 200 nye indbyggere i dette område.
8
Alslevs indbyggertal samt det planlagte byområde jf. lokalplan 02.01.L03 har derfor ikke indflydelse på
beregningen af passagerpotentiale for et standsningssted i Alslev idet området ligger i en afstand af mere en
1.200 meter fra standsningsstedet.
Oplandsanalysen udføres med en betragtning om at oplandet til et standsningssted er inden for en radius af
1.200 meter. På baggrund af dette er der fundet, at der er 92 borgere og 32 ansatte inden for en radius af 1.200
meter.
4
Trafikstyrelsen (2023): Trafikplan for den statslige jernbane, høringsudgave,
Trafikplan for den statslige jernbane, høring marts 2023.pdf
(trafikstyrelsen.dk)
5
Trafik- og Byggestyrelsen (2019): Notat vedr. pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder,
https://www.faxekommune.dk/system/files/upload/Teknik__Miljoeudvalg_%282019%29_27-02-
2019_Dagsorden_%28ID2533%29/Bilag/haslev_station_projektbeskrivelse_0.pdf
Cowi (2013): Nærbanen Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl
Screeningsanalyse,
slutrapport_naerbane_ribe-esbjerg-varde-
oksboel_adlegacy.pdf (sydtrafik.dk)
7
Varde Kommune (2022): Lokalplan for Alslev,
https://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2022/01/02.01.L03-Boliger-i-Alslev.pdf
8
Danmarks Statistik: Statistikbanken, Tabel BOL106,
https://www.statistikbanken.dk/bol106.
6
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
26/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0027.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Figur
9
- Opland indenfor hhv. 600m (tv.) og 1.200m (th.) af standsningsstedet Alslev
Tabel 1 - Passagerprognose for Varde Kommune i forhold til 2023
Varde kommune
Indbyggertal prognose
Antal
Ændring
Ændring (%)
2023*
49995
2030
49411
-584
-1,17%
2035
49426
-569
-1,14%
Det antages, at der ikke er en generel befolkningstilvækst i Alslev idet den generelle tilvækst for Varde
Kommune mellem 2023 og 2030 er omkring -1,2%.
Alslev er placeret tæt på Esbjerg og Varde. Ifølge køreplansberegningerne forventes en kort rejsetid mellem
Alslev til og fra Esbjerg og Varde. Rejsetiden mellem Alslev og Esbjerg vil være omkring 12,5 minutter per
retning. Mellem Alslev og Varde vil rejsetiden være ca. 8 minutter pr. retning. Der vil være halvtimesdrift til
begge byer og får dermed en attraktiv betjening.
Sammenlignet med rejser i bil, der har en rejsetid på ca. 20 minutter afhængigt af den endelige destination må
togbetjening af Alslev være yderst attraktivt.
Der er en relativt kort afstand og kortere end danskernes gennemsnitlige transporttid der som gennemsnit af
alle transportmidler er i underkanten af cirka 60 minutter per person per dag.
En tidligere analyse af pendling ud af Alslev baseret på indbyggertal fra 2019 og beskæftigelsesinformationer
fra 2017 viser, at Esbjerg og Varde er de to største udpendlingsmål.
9
Denne fordeling vurderes at være aktuel
idet Esbjerg og Varde er de største byer i området, der tiltrækker megen arbejdskraft og fremgår af tabel 2.
Region Syddanmark (2019): Storbyregion Esbjerg
Pendlingsanalyse,
https://regionsyddanmark.dk/media/nukc00u2/pendlingsanalyse-
storbyregion-esbjerg-2.pdf
9
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
27/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0028.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Tabel 2 - Udpendling fra Alslev til top 3 destinationer
9
Alslev: Udpendling
Udpendling fra Alslev til
Esbjerg
Varde
Landområde (Varde Kommune)
Antal
221
139
31
Antallet af ture er beregnet på baggrund af ovenstående forudsætninger med input fra:
DTU’s rapport fra 2022 om TU
10
data
Forudsætninger for turrater for nye boliger/erhverv jf. Vejdirektoratets seneste turrate-rapport
(september 2020)
Dette giver anledning til følgende passagertal på standsningsstedet Alslev:
Tabel 3
Passagerprognose for Alslev
Passagerprognose Alslev
Totalt antal kollektiv trafik ture pr. døgn (ÅDT)
Totalt antal kollektiv trafik ture pr. år (År)
27
9.855
Passagerprognosen viser dermed en størrelsesorden på i underkanten af ca. 10.000 rejser pr. år. Dermed vil
stationen passagermæssigt forventeligt ligge i bunden, hvad angår passagertal.
Sammenlignes passagerprognosen med passagertallet ved f.eks. Sig, placeret lidt nord for Varde, er stationen
placeret i byen. Dermed er oplandet passager- og arbejdspladsmæssigt markant større. Inden for en afstand af
1.000 meter fra stationen er der 812 indbyggere og 152 arbejdspladser. Antallet af rejser der her er tilknyttet
Esbjerg nærbane er omkring 16.800 rejser pr. år.
11
Sammenlignes passagerprognosen med passagertallet ved f.eks. Brøns placeret syd for Ribe, er dette en af de
stationer med det mindste passagergrundlag. Her er der inden for en afstand af 1.000 meter omkring 343
indbyggere og 83 arbejdspladser. Antallet af rejser der her er tilknyttet Esbjerg nærbane er omkring 8.400 rejser
pr. år.
11
Placering af store rejsemål herunder arbejdspladser og byområder tæt på stationer er afgørende for, hvor mange
passagerer, der anvender toget - også kendetegnet som stationsnærhedsprincippet. En kort afstand mellem
arbejdsplads og station er vigtig i forhold til at tiltrække flere passagerer. Undersøgelser viser, at kun 2 procent
vælger toget, hvis der er 1-2 km fra station til arbejdsplads uden for Hovedstadsområdet.
4
10
11
TU (Transportvane Undersøgelse) er en interviewbaseret undersøgelse, der har til formål at kortlægge danskernes transportadfærd.
Passagertal.dk
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
28/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0029.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
På baggrund af dette er det vigtigt, at byudviklingen sker nærmere standsningsstedet Alslev, da afstand er en
central faktor i forhold til at optimere passagerpotentialet. En by opbygget omkring standsningsstedet vil
bidrage til en endnu større passagerandel.
De forventede årlige ture med kollektiv trafik kan dog potentielt være større, da det vil skabe en forbedret og
attraktiv kollektiv transport mellem især Esbjerg og Varde på trods af at Alslev er placeret uden for et opland
på 1.200 meter fra standsningsstedet.
Lokaliteten mellem Esbjerg og Varde gør Alslev til et oplagt sted dels for byudvikling og dels for at anlægge et
standsningssted. I den forbindelse er det vigtigt, at der indtænkes nærhed mellem by og standsningssted for at
sikre et optimalt passagergrundlag.
4.2. REJSETIDSGEVINSTER
Rejsetidsgevinsterne vurderes på baggrund af køreplansberegninger i RailSys, hvor de forskellige scenarier er
opbygget.
Ved sammenligning af afrejsetider imellem basisberegningen og scenarieberegningerne er der usikkerheder idet
køreplanen for Esbjerg Nærbane i RailSys er opbygget på baggrund af publikumskøreplanerne dvs., at der kan
forekomme afrundinger af køretider i forhold til tjenestekøreplanen. Dette betyder, at der kan forekomme
forlængede rejsetider i de forskellige beregnede scenarier sammenlignet med basisscenariet, selvom der
principielt ikke forekommer forlængede rejsetider.
Rejsetidsgevinsterne opdeles i tre segmenter, hvor resultaterne for det samlede segment hver især beskrives:
Esbjerg
Skjern
Esbjerg
Tønder
Varde
Nørre Nebel
Overordnet set er de samlede rejsetidsgevinster størst på strækningen mellem Esbjerg og Skjern, hvorfor det
også forventes at være denne strækning, der får den største konkurrencedygtighed overfor bilen som
transportmiddel.
På strækningen syd for Esbjerg er det tvivlsomt hvilken passagereffekt, der opnås idet rejsetiden i bil stadig i
langt de fleste tilfælde vil være hurtigere eller det samme som med tog. Eksempelvis vil strækningen mellem
Esbjerg St. og Tønder St. med tog inklusive rejsetidsbesparelser på omkring 7 minutter forventeligt ende på en
samlet rejsetid på ca. 1 time og 20 minutter. Hertil kommer også til- og frabringer trafikken. Samme rejse i bil
tager ca. 1 time og 20 minutter, hvor der altså er mulighed for at skære nogle minutter af, da rejsen sandsynligvis
ikke
ender
Esbjerg
St.
eller
Tønder
St.
Desuden mistes den fordelagtige mulighed for at skifte til andre togsystemer i Bramming med de i denne
rapport undersøgte køreplaner, hvilket også kan give en lavere passagertilvækst.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
29/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0030.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
4.2.1. ESBJERG
SKJERN
I den nordgående retning fra Esbjerg mod Skjern er der i basis en rejsetid på 1 time og 7 minutter. Den samlede
rejsetid er i alle scenarier mulig at reducere idet de tilpassede afgangstider tillader, at krydsningen mellem nord
og sydgående tog flyttes fra Varde til Guldager. Ændringen af denne binding gør, at standsningen i Varde bliver
reduceret. I Varde reduceres holdetiden fra omkring 7 minutter til ca. 1 minut. Derudover er der på strækningen
blandt andet mindre justeringer af bindinger, samtidig indkørsel på krydsningsstationer grundet ERTMS og
optimerede driftsmuligheder ved overgang til batteritog, der gør det muligt at forkorte rejsetiden yderligere.
Derfor opnås der en reduktion på mellem 13 og 15,5 minutter.
I den sydgående retning mellem Skjern og Esbjerg er rejsetidsgevinsterne mindre end i den nordgående retning.
Her skyldes rejsetidsforbedringen ligeledes ændringer og mindre justeringer af bindinger, samtidig indkørsel på
krydsningsstationer grundet ERTMS og optimerede driftsmuligheder ved overgang til batteritog, der gør det
muligt at forkorte rejsetiden. I Varde reduceres holdetiden fra 3,5 minutter i basisscenariet til 1/1,5 minutter i
scenarierne 1, 2, 3.1 og 3.2. Derfor opnås der en reduktion på mellem 3,5 og 6,5 minutter.
I scenarie 3.2 er der implementeret et stop i Alslev, hvilket altså ikke forlænger rejsetiden betydeligt idet det er
bindingerne i forhold til krydsning af nord og sydgående tog, der skaber begrænsningerne i forhold til mulighed
for rejsetidsbesparelserne.
Tabel 4 - Rejsetid mellem Esbjerg og Skjern
Esbjerg - Skjern
Rejsetid [min]
Basis
Scn. 1
Scn. 2
Scn. 3.1
Scn. 3.2
67
54
51,5
51,5
52,5
-13,0
-15,5
-15,5
-14,5
19,4%
23,1%
23,1%
21,6%
Rejsetidsbesparelse [min]
Rejsetidsbesparelse [%]
Skjern - Esbjerg
Rejsetid [min]
Basis
Scn. 1
Scn. 2
Scn. 3.1
Scn. 3.2
57,5
54
51
51
51,5
-3,5
-6,5
-6,5
-6,0
6,1%
11,3%
11,3%
10,4%
Rejsetidsbesparelse [min]
Rejsetidsbesparelse [%]
Rejsetidsbesparelserne gør, at den samlede rejse i tog fra Esbjerg til Skjern reduceres fra 1 time og 7 minutter
(basis) til potentielt 51,5 minutter (scenarie 2 og 3.1). Fra Skjern til Esbjerg reduceres rejsetiden fra 57,5 minutter
(basis) til potentielt 51 minutter (scenarie 2 og 3.1). Samme rejse i bil forventes at tage ca. 55 minutter.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
30/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0031.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
En rejse mellem Esbjerg og Varde kan reduceres fra 19,5 minutter (basis) til 16 minutter (scenarie 2 og 3.1) og
mellem Varde og Esbjerg fra 18 minutter (basis) til 16 minutter (scenarie 2 og 3.1), hvilket er kortere end rejsen
i bil. Samme rejse i bil tager forventeligt ca. 25 minutter. Her er der afgang med tog hver halve time, der også
øger konkurrencen for tog.
4.2.2. ESBJERG
TØNDER
På strækningen mellem Esbjerg og Tønder er potentialet for rejsetidsbesparelser i begge retninger på mellem
2% og 8%. Mellem basis og scenarie 1 opnås der ingen rejsetidsforbedring. Der tages dog forbehold for den
rejsetidsforlængelse på 0,6% der beregnes idet der er taget udgangspunkt i en publikumskøreplan for basis, der
gør at der kan være afrundinger der giver et skævt billede af den egentlige køreplan. Rejsetidsforlængelsen er
desuden også så lille, at det må ligge inden for et usikkerhedsinterval.
Rejsetiden på den nordgående retning oplever en mindre rejsetidsbesparelse på omkring 2% for scenarierne 2
og 3 og 8% i den sydgående retning. Udskiftning af det eksisterende togmateriel fra LINT 41 til batteritog
forkorter rejsetiden yderligere idet køreegenskaberne forbedres med optimerede accelerations- og
bremseegenskaber.
Tabel 5 - Rejsetider mellem Esbjerg og Tønder*
Tønder - Esbjerg
Rejsetid [min]
Basis
Scn 1
Scn 2
Scn 3.1
Scn 3.2
79
79,5
77,5
77,5
77,5
+0,5
-1,5
-1,5
-1,5
Esbjerg - Tønder
Rejsetid [min]
Basis
Scn 1
Scn 2
Scn 3.1
Scn 3.2
86
82,5
79,5
79,5
79,5
-3,5
-6,5
-6,5
-6,5
4,1%
7,6%
7,6%
7,6%
Rejsetidsbesparelse [min]
Rejsetidsbesparelse [%]
+0,6%
1,9%
1,9%
1,9%
Rejsetidsbesparelse [min]
Rejsetidsbesparelse [%]
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
31/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0032.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
4.2.3. VARDE
NØRRE NEBEL
Mellem Varde og Nørre Nebel opnås der en minimal rejsetidsændring, der varierer +/- 1 minut pr. retning. Det
betyder, at rejsende stort set ikke vil opleve forskelle i deres rejsetider. Derfor forventes det ikke at tiltrække
mange nye rejsende på denne del strækning.
Konkurrenceforholdet for toget ændres ikke, da rejsetid i bil stadig vil være markant kortere på strækningen
mellem Nørre Nebel og Varde.
Tabel 6 - Rejsetid mellem Varde og Nørre Nebel*
Nørre Nebel
Varde
Rejsetid [min]
Basis
Scn 1
Scn 2
Scn 3.1
Scn 3.2
47
48
46,5
47
46
+1,0
-0,5
0,0
-1,0
Varde - Nørre Nebel
Rejsetid [min]
Basis
Scn 1
Scn 2
Scn 3.1
Scn 3.2
48
47
46
47,5
47
-1,0
-2,0
-0,5
-1,0
2,1%
4,2%
1,0%
2,1%
Rejsetidsbesparelse [min]
Rejsetidsbesparelse [%]
+2,1%
1,1%
0,0%
2,1%
Rejsetidsbesparelse [min]
Rejsetidsbesparelse [%]
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
32/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0033.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
4.2.4. RESULTATER FOR SAMLET PASSAGERVÆKST
Endeligt er der foretaget en opgørelse af den samlede passagertilvækst på alle stationer på baggrund af
resultaterne fra passagerprognoserne i ”Trafikplan for den statslige jernbane
2023”.
Prognoserne heri er baseret
på beregninger fra Landstrafikmodellen.
Tabel 7 - Beregning af antal passagerer i 2025, 2030 og 2035
4
Afrejser og
ankomster
på stationer
Varde
Varde
Kaserne
Alslev
Guldager
Gjesing
Spangsbjerg
Esbjerg
Jerne
Tjæreborg
Bramming
Sejstrup
Gredstedbro
Ribe
Nørremark
Ribe
Hverdag Hverdag Hverdag Hverdag År
2023*
2025
2030
2035
2023*
1.200
100
-
100
400
500
5.400
200
400
1.800
<100
200
300
1.000
1.200
100
-
100
400
500
5.400
200
400
1.800
<100
200
300
1.000
1.100
100
<100
100
400
600
5.400
200
400
1.800
<100
300
300
900
1.100
100
<100
100
400
600
5.400
200
400
1.800
<100
300
300
900
376.000
40.000
-
32.000
117.000
147.000
År
2025
369.000
39.000
-
32.000
116.000
147.000
År
2030
344.000
37.000
10.000
34.000
113.000
179.000
År
2035
343.000
36.000
10.000
34.000
112.000
179.000
1.669.000 1.669.000 1.706.000 1.697.000
60.000
106.000
571.000
25.000
71.000
95.000
304.000
60.000
106.000
574.000
25.000
72.000
95.000
303.000
60.000
104.000
551.000
22.000
76.000
93.000
296.000
60.000
104.000
548.000
22.000
76.000
92.000
294.000
*I Styrelsens rapport er der opgjort tal for 2019 og 2025, dvs. tallene i nedenstående vedrørende 2023* er beregnede, vægtede og
afrundede tal baseret på 2019-tallene og 2025-tallene.
Ved at etablere standsning for DSB’s regionaltog i
myldretidsperioden på stationerne i Jerne og Tjæreborg, øger
dette antallet af passagerer. Ifølge tidligere undersøgelser kan andelen af passagererne i gennemsnit øges med
op til 25% ved at gå fra 2 afgange pr. time til 3 afgange pr. time. Ovenstående tabel viser passagertal på en
hverdag, hvilket betyder at passagergevinsten vil være på omkring hhv. 15.000 (Jerne) og 26.000 (Tjæreborg)
passagerer årligt ved også at udvide trafikken udenfor myldretiden og må derfor anses som den passagergevinst
der maksimalt
kan opnås ved at lade DSB’s regionaltog stoppe på de to stationer.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
33/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0034.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Tabel 8 - Passagergevinst på hhv. Jerne St. og Tjæreborg St. (hverdag; optimalt med udvidet drift i alle dagtimer)
2023
Jerne St.
Tjæreborg St.
15.000
26.500
2025
15.000
26.500
2030
15.000
26.000
Der foretages beregninger for en potentiel passagergevinst med udgangspunkt i passagertal og
rejsetidsbesparelser, for passagerer der rejser fra Esbjerg til/fra Ribe eller Varde på strækningerne i begge
retninger mellem:
Esbjerg
Ribe
Esbjerg
Esbjerg
Varde
Esbjerg
I 2017 var der jf. Trafikstyrelsens passagertal på stationerne Ribe og Varde henholdsvis 319.243 og 375.344.
12
Passagertallene mellem Esbjerg og henholdsvis Ribe og Varde skaleres derfor således de repræsenterer 2023
tallene. Passagertallene mellem Esbjerg og Ribe nedskaleres med en faktor på ca. 0,9 og mellem Esbjerg Varde
med en faktor på ca. 1.
Tabel 9 - Passagertal på strækningen mellem Esbjerg til/fra Ribe og Varde i 2023
13
Basis
(2023)
Varde
Scn 1
Diff.
Scn 1
Scn 2
Diff.
Scn 2
Scn 3.1
Diff. Scn
3.1
Scn 3.2
140.522
Diff. Scn
3.2
7.954
132.568 137.870 5.303
143.173 10.605 143.173 10.605
Ribe
109.949 112.148 2.199
114.347 4.398
114.347 4.398
114.347
4.398
Den samlede rejsetidsgevinst på rejsen fra Esbjerg til/fra Varde forventes at kunne tiltrække mellem 5.300 og
10.600 årlige passagerer. I tillæg til dette kommer også ekstra passagerer for de øvrige stationer.
Strækningen mellem Esbjerg og Ribe forventes at generere mellem 2.200 og 4.400 årlige passagerer
udelukkende på rejsen mellem Esbjerg og Varde afhængigt af det valgte scenarie.
Tabel
10
- Passagertal på strækningen mellem Esbjerg til/fra Ribe og Varde i 2025
Basis
(2025)
Varde
Scn 1
Diff.
Scn 1
Scn 2
Diff.
Scn 2
Scn 3.1
141.606
Diff. Scn
3.1
9.264
Scn 3.2
137.636
Diff. Scn
3.2
5.294
132.342 137.636 5.294
141.606 9.264
Ribe
109.762 111.957 2.195
114.153 4.390
114.153
4.390
114.153
4.390
12
13
Trafikstyrelsen (2023): Passagertal.dk (https://passagertal.dk/)
Der ses stort set ingen forskel mellem 2023 og 2025 (åbningsår for de beregnede scenarier), idet
der er tale om en forventet en
generel vækst mellem 2023 og 2025 er -0,17%.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
34/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0035.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Tabel 11 - Passagertal på strækningen mellem Esbjerg til/fra Ribe og Varde i 2030
Basis
(2030)
Varde
Scn 1
Diff.
Scn 1
Scn 2
Diff.
Scn 2
Scn 3.1
141.933
Diff. Scn
3.1
9.285
Scn 3.2
137.953
Diff. Scn
3.2
5.306
132.647 137.953 5.306
141.933 9.285
Ribe
110.015 112.215 2.200
114.416 4.401
114.416
4.401
114.416
4.401
Den gennemsnitlige rejsetidsbesparelse på de forskellige strækninger i begge retninger fremgår af
nedenstående tabel:
Tabel 12
Gennemsnitlig rejsetidsberegning for strækningerne i begge retninger
Esbjerg - Skjern - Esbjerg
Esbjerg - Tønder - Esbjerg
Varde - Nørre Nebel - Varde
Gns.
Gns.
Gns.
Gns.
Gns.
Gns.
Scenarie Rejsetid Rejsetidsbesparelse Rejsetid Rejsetidsbesparelse Rejsetid Rejsetidsbesparelse
[min]
[%]
[min]
[%]
[min]
[%]
Basis
Scn 1
Scn 2
Scn 3.1
Scn 3.2
62
54
52
51
52
-13%
-17%
-17%
-16%
86
83
78
78
78
-2%
-5%
-5%
-5%
48
47,5
46,25
47,25
46,5
0%
-3%
-1%
-2%
De største rejsetidsgevinster findes på strækningen mellem Esbjerg og Skjern. Her er rejsetidsgevinsten op mod
17% i scenarie 2 og scenarie 3.1.
Derimod er rejsetidsgevinsterne på strækningen Esbjerg - Tønder samt Varde
Nørre Nebel mindre
betydningsfulde og forventes derfor ikke at skabe konkurrence med bil.
Denne information giver en indikation af, hvilken del af strækningen der har størst potentiale og sikrer at fokus
bliver placeret på den rette strækning for at skabe et endnu større passagerpotentiale.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
35/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0036.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
5. SAMFUNDSØKONOMI
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
36/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0037.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
5.1. METODE
Der er gennemført overordnede samfundsøkonomiske beregninger med TERESA-modellen i den gældende
version 6.0 og hvor der som forudsætninger er anvendt de Transportøkonomiske Enhedspriser i version 2.0.
Analysen fokuserer på de væsentlige samfundsøkonomiske effekter i de opstillede og beregnede driftsscenarier
for Esbjerg Nærbane og medtager derfor ikke:
Gener i anlægsfasen (scenario 3.2)
Effekter for andre transportformer end Nærbanen (herunder tidsgevinster/-tab for vejtrafik)
Vedligeholdelsesomkostninger
Effekter på byudvikling
Effekter på støj, uheld, emissioner
I forhold til eksterne effekter (støj, uheld, emissioner) forventes disse primært udgjort af reduktion i CO2-
emissioner ud fra et potentiale for at flytte nogle rejsende fra bil til tog og endelig ved at erstatte dieseldrift
med batteritog, mens en udvidelse af togdriften uden samtidig at udskifte materiel, medfører en stigning af
emissioner. Der vil kunne forventes en betydelig reduktion af emissioner ved at skifte fra dieseltog til batteritog.
Idet sidstnævnte togtype ikke endnu har fundet indpas i de Transportøkonomiske Enhedspriser (og eksterne
effekter sammenholdt med passagereffekterne mfl. Udgør en meget lille del af det samlede
samfundsøkonomiske regnestykke), er der ikke medtaget eksterne effekter i beregningen.
SYSTRA
14
har tidligere undersøgt emissioner (beregnet som CO2-ækvivalenter) for forskellige togtyper i en
rapport om driftsformer på Nærumbanen. Ifølge denne analyse vil man kunne forvente en reduktion af
emissioner målt i CO2-ækvivalenter og opgjort per siddeplads på min. 14,3 procent sammenholdt med et
dieseltogsæt.
15
Med den fremadskridende teknologiske udvikling må dette anses for at være et konservativt
skøn.
Som beskrevet i analysens øvrige afsnit, bunder scenarierne
bortset fra åbningen af en ny station i Alslev i
scenarie 3b
alene i en optimering af driften på den eksisterende bane. De væsentlige effekter dækker over
rejsetidsgevinster for de eksisterende og nye passagerer i de enkelte scenarier og for de i afsnit 3 beskrevne
rejserelationer, hvor der kan forventes en reel forbedring af rejsetiden.
Beregningerne er desuden gennemført som en forskelsbetragtning sammenholdt med basisscenariet og under
følgende forudsætninger:
I scenarierne 1, 2 og 3.1 er der ingen anlægsomkostninger; anlægsomkostninger for et trinbræt (ny
station) i Alslev er beregnet overslagsmæssigt ud fra et tidligere referenceprojekt.
Ændringer i driftsomkostninger er beregnet som et skøn ved ændret driftsomfang (driftskm) eller/og
overgang til batteritog fra nuværende dieseldrift, idet det gøres opmærksom på, at enhedspriserne for
batteridrift kun kan anses som proxy (der er regnet med drifts-/vedligeholdelse for letbaner, idet der
ikke endnu findes en særskilt
kategori ’batteritog’).
14
15
Dengang under navnet Atkins: Driftsformer på Nærumbanen (2019).
Til analysen blev anvendt en Bombardier Talent 3 sammenholdt med et dieseltog fra samme leverandør. Det bemærkes endvidere, at
der blev anvendt oplysninger, som leverandøren selv har formidlet.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
37/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0038.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Tabel 13 sammenfatter de i analysen anvendte forudsætninger:
Tabel 13 Grundlæggende parametre i den samfundsøkonomiske analyse
Parameter
Grundlæggende metode
Tidshorisont
Antagelse
Markedspriser
50 år med åbning i 2025 (til at gøre scenarierne sammenlignelige;
reelt vil man kunne gennemføre scenarierne 1-3.1 forholdsvis
tidsnært, mens planlægning og anlæg af et trinbræt i Alslev scenarie
3.2 vil kunne forventes at tage flere år).
2024
0.-35. år: 3,5%, 35.-50. år: 2,5%
10%
10%
28%
2025
Baseret på Trafikstyrelsens tal: 0% (der er i 2023-2025 angivet -0,17
pct. og for 2025-203 0,06 pct. I overvejelsen er endvidere inddraget
befolkningsprognosen 2023-2070, hvor der forudsættes en negativ
vækst for særligt Sydvestjylland.
16
2023-priser
2023
Anlægsår
Kalkulationsrente
Skatteforvridningsfaktor
Arbejdsudbudseffekt
Nettoafgiftsfaktor (NAF)
År for trafiktal
Kollektiv trafikvækst
Prisniveau
Beregningsår
16
Se nærmere hos Danmarks Statistik (2023): Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2023, kilde:
NYT: Befolkningstilvækst især i Østjylland -
Danmarks Statistik (dst.dk)
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
38/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0039.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
5.2. EFFEKTER
Som resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse viser, giver principielt alle alternativer en positiv
nettonutidsværdi, idet der dog
uden anlægs- og driftsomkostninger i scenarierne 1-3.1 ikke kan beregnes en
intern rente, idet der ikke foretages anlægsinvesteringer, dvs. der er ikke foretaget nogen investering, der kan
forrentes.
Tabel 14 Resultater af den samfundsøkonomiske analyse
Nettonutidsværdi, år 2023 i prisniveau 2023
mio. DKK
Anlægsomkostninger:
Anlægsomkostninger
Restværdi
Drifts- og
vedligeholdelseseffekter:
Fornyelse- og
vedligeholdelsesomkostninger,
bane
Billetindtægter, kollektiv
transport
Brugereffekter:
Tidsgevinster, kollektiv transport
Øvrige konsekvenser:
Afgiftskonsekvenser
Arbejdsudbudsforvridning
Arbejdsudbudsgevinst
I alt nettonutidsværdi (NNV)
Intern rente
Resultater for projektscenarierne:
Scenario 2
Scenario 3.1
Scenario 3.2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
54
68
78
Scenario 1
-12
-15
3
70
49
5
615
615
31
-1
-37
69
700
Kan ikke beregnes
Kan ikke
beregnes
49
19
755
755
33
-4
-38
75
857
49
28
755
755
31
-6
-38
75
864
Kan ikke beregnes
49
21
684
684
28
-5
-39
72
770
172,4%
Resultatet bærer præg af, at der i alle projektscenarier
på nær scenarie 3.2, hvor der anlægges en ny station
(trinbræt) i Alslev
foretages en optimering i driften på Nærbanen. Denne optimering gør, at der i alle scenarier
opnås en driftsbesparelse, i og med at togene har færre driftstimer (køretimer) end i basisscenariet.
Det er også påfaldende, at forskellene mellem de enkelte scenarier er relativt små, dvs. det gør reelt ikke nogen
store forskel, hvilken af scenarierne der gennemføres.
Til sidst skal det understreges, at der i analysen er antaget, at de nuværende dieseltogsæt udskiftes, men at
dette ikke sker som del af et projekt om at optimere driften på Esbjerg Nærbane. En udskiftning af togsæt vil
også i lyset af bl.a. togselskabers ambition om CO2-reduktion
alligevel ske i de kommende år og anses derfor
ikke som en omkostning, der skal indregnes her.
Hvad angår anlæg af en station ved Alslev (trinbræt), så vil denne investering i sig selv betyde, at casen
sammenholdt med scenarierne 2 og 3.1
vil blive mindre samfundsøkonomisk lønsom. Årsagen er, at et togstop
i Alslev vil betyde, at de øvrige rejsende, som ikke skal benytte Alslev station, vil få en rejsetidsforlængelse,
mens der med de nuværende udviklingsplaner for Alslev kun vil være et mindre passagerpotentiale ved selve
station.
Når anlæg af en ny station ved Alslev isoleret set
betragtet som forskel mellem scenarierne 3.2 og 3.1 - ikke
bidrager positivt til det samlede resultat, hænger det ikke mindst sammen med, at der på nuværende tidspunkt
ikke foreligger en konkret udviklingsplan for en potentielt ny stationsbydel ved den mulige placering af et
trinbræt i området. Til sammenligning kan der nævnes et eksempel fra en stationsby i Odsherred (Sjælland),
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
39/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0040.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
hvor der ved udbygning af jernbanen i sin tid blev anlagt en helt ny stationsby Fårevejle Stationsby, som
efterfølgende voksede sig større end den oprindelig landsby Fårevejle Kirkeby. Mens stationsbyen primo 2013
talte 1.849 indbyggere, bor der kun 728 mennesker i den oprindelige by, der ligger ca. 2 km fra stationsbyen.
17
Sammenlignet med andre analyser af muligheder for anlæg af trinbræt ved mindre bysamfund, kan det
grundlæggende siges, at en stationsby som tommelfingerregel burde have et stationsnært befolkningsgrundlag
(dvs. indenfor en radius på ca. 1 km) på ca. 600-1.200 indbyggere.
17
Se Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn.
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
40/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0041.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
LITTERATUR
Cowi (2013): Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl
Screeningsanalyse,
Danmarks Statistik (2023): Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2023,
NYT: Befolkningstilvækst især i Østjylland
- Danmarks Statistik (dst.dk).
Danmarks Statistik (2023): Statistikbanken Tabel BOL106.
Danmarks Statistik (2023): Statistikbanken Tabel BY1.
Region Syddanmark (2019): Storbyregion Esbjerg
Pendlingsanalyse,
https://regionsyddanmark.dk/media/nukc00u2/pendlingsanalyse-storbyregion-esbjerg-2.pdf.
Trafik- og Byggestyrelsen (2019): Notat af 27 2 2019vedr. Pulje til forbedring af den kollektive trafik i
yderområder, 5. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse,
https://www.faxekommune.dk/system/files/upload/Teknik__Miljoeudvalg_%282019%29_27-02-
2019_Dagsorden_%28ID2533%29/Bilag/haslev_station_projektbeskrivelse_0.pdf
Trafikstyrelsen (2023): Passagertal, website:
https://passagertal.dk/.
Trafikstyrelsen (2023): Trafikplan for den statslige jernbane, høringsudgave,
Trafikplan for den statslige
jernbane, høring marts 2023.pdf (trafikstyrelsen.dk)
Varde Kommune (2022): Lokalplan 02.01.L03 for Alslev,
02.01.L03-Boliger-i-Alslev.pdf (vardekommune.dk)
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
41/42
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Henvendelse af 5/4-24 vedrørende Esbjerg Nærbane, fra Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik
2846809_0042.png
RAPPORT
Analyse af Esbjerg Nærbane
Esbjerg Nærbane, scenarier
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Danmark
+45 52 51 90 00
www.systra.com
Ref: 1014049 - 2023
SYSTRA Danmark A/S
• CVR 26 04 84 94 •
Kay Fiskers Plads 10, 2300 København S, Danmark
42/42