Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2855510_0001.png
Hjemmebaserede indsatser i
civilsamfundet for sårbare og
udsatte småbørnsfamilier
Erfaringsopsamling af syv frivillige sociale organisationer
og foreningers støtteindsatser
Martin Williams Strandby, Niels Peter Mortensen og Michella Ida Mikuta
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet for sårbare og udsatte småbørnsfamilier
– Erfaringsopsamling af syv frivillige sociale organisationer og foreningers støtteind-
satser
© VIVE og forfatterne, 2023
e-ISBN: 978-87-7582-144-0
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Projekt: 301641
Finansiering: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – STUK
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0003.png
Forord
Denne undersøgelse præsenterer erfaringerne fra puljen til
udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for sårbare
og udsatte familier varetaget af frivillige sociale organisatio-
ner og foreninger. Puljen er vedtaget i 2019 som en del af
initiativet ’1.000-dages-program – en bedre start på livet’,
der har til formål at styrke den tidlige og forebyggende ind-
sats målrettet 0-2-årige børn fra sårbare familier.
Undersøgelsen er udført for Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet – STUK.
Syv civilsamfundsorganisationer på det sociale område har
modtaget støtte fra puljen. Undervejs i den treårige projekt-
periode fra 2020-2022 har VIVE kvalificeret og ydet proces-
støtte til organisationerne i form af fælles og individuelle
workshops. VIVE har foretaget dataindsamling af organisati-
onernes selvrapporterede erfaringer i efteråret 2022, bestå-
ende af løbende registreringer fra organisationerne og inter-
views.
Undersøgelsen har været i review hos én ekstern og én in-
tern reviewer, som har kommenteret erfaringsopsamlingen.
Tak til reviewerne og til ansatte i de syv civilsamfundsorga-
nisationer, som har bidraget til erfaringsopsamlingen i løbet
af perioden fra 2020 til nu. En særlig tak til de frivillige og
forældre, der har brugt tid på at deltage i interviews og for-
talt os om deres oplevelser med indsatserne.
Carsten Strømbæk Pedersen
Forsknings- og analysechef for VIVE Børn og Uddannelse
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0004.png
Indholdsfortegnelse
Hovedresultater
1
2
2.1
2.2
2.3
5
7
12
12
14
16
Indledning
Tværgående analyse
Indsatsernes indhold og fokus
Implementeringserfaringer
Organisationernes oplevede resultater
3
3.1
3.2
Casebeskrivelser af de syv indsatser
Foreningen Grønlandske Børn
HOME-START Familiekontakt – Aarhus
19
19
25
33
40
48
56
65
3.3 HOME-START Familiekontakt – Nordvestsjælland
3.4 HOME-START, Familiekontakt – Odense
3.5
3.6
3.7
Mødrehjælpen
Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Nationalt
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0005.png
Hovedresultater
Erfaringerne fra de syv civilsamfundsorganisationer på det sociale område,
som vi her præsenterer de væsentligste fund fra, baserer sig på vurderinger
og data fra organisationerne selv, primært medarbejdere samt i mindre grad
frivillige og en enkelt borger.
Organisationerne har formået at gennemføre
hjemmebaserede indsatser for familier i
målgruppen
De syv organisationer/afdelinger har i løbet af projektperiodens tre år arbejdet
med deres indsatser målrettet sårbare og udsatte familier. De oplever, at de lyk-
kes med at gennemføre hjemmebaserede forløb, som gør en konkret forskel for
udsatte småbørnsfamilier. De har formået at implementere deres indsatser og
gennemføre forløb for familier i målgruppen.
Indsatserne fokuserer på umiddelbar støtte og
hjælp til familierne som trin på vejen til de
langsigtede mål
Puljens
1
formål er at styrke forældrenes evne til at varetage forældre- og op-
dragelsesrollen, styrke forældrenes evne til at understøtte deres børns trivsel,
læring, udvikling og dannelse og styrke børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse. Organisationerne oplever selv, at de imødekommer disse formål,
men der er en tendens til, at indsatsernes konkrete formål i højere grad orien-
terer sig mod at give umiddelbar støtte og hjælp til familierne og deres behov.
På den måde er indsatserne i højere grad orienteret mod familiernes støttebe-
hov, der fungerer som trin på vejen til at opnå puljens mere langsigtede for-
mål. Det afspejler sig også i indsatsernes indhold og tilrettelæggelse.
1
”Puljen til udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for sårbare og udsatte familier varetaget af
frivillige sociale organisationer og foreninger". Puljen er vedtaget i 2019 som en del af initiativet
’1.000-dages-program – en bedre start på livet’, der har til formål at styrke den tidlige og forebyg-
gende indsats målrettet 0-2-årige børn fra sårbare familier.
5
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Forskelligartede implementeringserfaringer –
rekruttering og understøttelse af frivillige samt
kommunalt samarbejde
Indsatserne har forskellige implementeringserfaringer, men gennemgående
kan der peges på flere tendenser. For de fleste organisationer har det været
en udfordring at rekruttere frivillige (særligt i lyset af coronapandemien). Det
er væsentligt at sikre rammer, der understøtter de frivillige – både fast som en
tilbagevendende, automatisk del af organisationens understøttelse af indsat-
sen, og proaktivt og løbende, når der ad hoc opstår behov for det under ind-
satsernes gang. Professionel faglig understøttelse af de frivilligt drevne forløb
fremhæves som nødvendigt. Og så opleves samarbejdet med kommunale ak-
tører bedst, når det er formaliseret med konkrete aftaler.
6
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0007.png
1
Indledning
Baggrund og formål
Den tidligere VLAK-regering (
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti)
iværksatte i 2019 et ’1.000-dages program’, der har til hensigt at gøre
en koncentreret forskel for små børn i udsatte familier i de første 1.000 dage
af børnenes liv
2
. Programmet har samlet set et bredt fokus på både dagtilbud,
sundhedspleje og forhold hjemme hos familien. Som en del af dette 1.000 da-
ges program, er
”puljen til udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for
sårbare og udsatte familier varetaget af frivillige sociale organisationer og for-
eninger”
iværksat
3
.
I løbet af det seneste årti har ambitioner om en tidligere indsats for børn i ud-
satte og sårbare positioner påvirket den danske debat og udvikling på områ-
det. En tidlig og målrettet indsats kan gøre en stor forskel i at forhindre, at den
negative udvikling fortsætter og sætter varige spor. Stat, kommuner og civil-
samfund har i en årrække arbejdet med tidlig indsats for de yngste børn, der i
kortere eller længere perioder har behov for støtte
4
. Det er bl.a. inspireret af
forskning af James Heckmann om de menneskelige og økonomiske gevinster
af en tidlig indsats
5
. Ifølge denne forskningstradition er der en særlig værdi at
hente, jo
tidligere
der sættes ind i barnets liv, inden problemerne vokser sig
unødigt store. Den forskel, der kan opnås med de investerede midler, er altså
større, jo tidligere i livet der sættes ind.
Syv organisationer har modtaget økonomisk projektstøtte under puljen til ind-
satser. Denne rapport omhandler deres selvrapporterede erfaringer. De syv
organisationer er:
1.
2.
3.
4.
2
Foreningen Grønlandske børn
HOME-START Aarhus
HOME-START Nordvestsjælland
HOME-START Odense
Børne- og Undervisningsministeriet (2019).
Pulje 1000 dages programmet - en bedre start på livet:
https://www.uvm.dk/dagtilbud/love-og-regler-formaal-og-aftaler/1000-dages-programmet.
3
Børne- og Undervisningsministeriet (2019).
Pulje til udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for
https://www.uvm.dk/puljer-udbud-og-prisuddelinger/puljer/puljeoversigt/tidligere-udmeldte-pul-
jer/dagtilbud/pulje-til-udvikling-og-gennemfoerelse-af-stoetteindsatser-for-saarbare-og-udsatte-
familier.
4
Se bl.a. side 23-24 i Socialstyrelsen (2019):
Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/strategisk-ramme-faglig-retning-for-omlaegning-til-en-tidli-
gere-forebyggende-indsats.
Heckman, J.J. (2012).
The Case for Investing in Disadvantaged Young Children.
EENEE Policy Brief
1/2012, European Expert Network on Economics of Education.
sårbare og udsatte familier varetaget af frivillige sociale organisationer og foreninger:
til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner:
5
7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
5.
6.
7.
Mødrehjælpen
Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Nationalt.
Denne erfaringsopsamling formidler de syv organisationers selvrapporterede
erfaringer til inspiration for civilsamfundsorganisationer, som fremadrettet vil
arbejde med støtteindsatser målrettet sårbare og udsatte familier, samt kom-
muner, som ønsker at samarbejde med civilsamfundsorganisationer om støtte-
indsatser.
Metode: Løbende kvalificering og erfaringsopsamling
De syv organisationer har undervejs i forløbet modtaget kvalificerende pro-
cesstøtte fra VIVE, ligesom organisationerne har indrapporteret erfaringer til
VIVE. I denne rapport systematiserer og videreformidler VIVE disse erfaringer.
Beskrivelsen af processen og de metodiske overvejelser følger herunder i fire
dele:
For det første er der afholdt en fælles kickoff-workshop i august 2020, hvor
de syv indsatser er præsenteret for arbejdet med forandringsteorier og data.
Formålet var først og fremmest kvalificering, men også at bidrage til organisa-
tionernes erfaringsopsamling gennem udarbejdelse af en dokumentationsmo-
del, der blev udarbejdet i forlængelse af workshoppen og brugt løbende hen
over de to efterfølgende år.
Medarbejdere i de syv organisationer har arbejdet med dokumentationsmo-
dellen, der består af i alt tre separate nedslag, der i varierende grad har bidra-
get til henholdsvis kvalificering og erfaringsopsamling. Dokumentationsmodel-
len består af:
et refleksionsværktøj (i PDF), som organisationerne har kunnet bruge
selvstændigt på deres indsatser, med refleksionsspørgsmål og øvelser
om eksempelvis forandringsteori og implementering.
et registreringsark (i Excel) til at registrere stamdata og noter om hvert
forløb: Hvordan familien har hørt om indsatsen, dato for påbegyndt for-
løb samt afslutning af forløb, samlet antal besøg/kontakt, antal timer pr.
besøg/kontakt, noter om den typiske besøgs-/kontaktform, eventuelle
afbrudte forløb samt årsager hertil.
en indsatsbeskrivelse (i Word), hvori organisationerne har skullet udfylde
en fyldestgørende og detaljeret beskrivelse af indsatsen samt nedfældet
erfaringer, justeringer og oplevede resultater. Indsatsbeskrivelsen består
af tre overordnede temaer:
8
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0009.png
Målgruppe og rekruttering (målgruppe, synlighed/tilgængelighed
samt oplevet efterspørgsel efter indsatsen)
Indsatsens kerneelementer (formål og mål, centrale aktiviteter, vejen
fra indsatsen til målet, indsatsens omfang samt kompetencer og
kompetenceudvikling)
Organisering af indsatsen (forankring af indsatsen, eksisterende pro-
jekter/indsatser samt projektets tidsplan)
For det andet har VIVE i løbet af det sene efterår 2020 afholdt individuelle
workshops hos hver af de syv organisationer, hvor én projektmedarbejder fra
VIVE har forestået programmet
6
. Fokus har været lokalt bestemt og forskelligt,
fx ’data’ eller ’risikoanalyse’. Formålet her var kvalificering.
For det tredje har der været en fælles workshop i efteråret 2021 med fokus på
implementering, hvor de syv organisationer kunne udveksle erfaringer om em-
ner, de selv var med til at udvælge (fx ’rekruttering af frivillige’). Formålet her
var ligeledes kvalificering.
For det fjerde gennemførte VIVE dataindsamling i august og september 2022.
Formålet var at generere data, der kan virke ind i den samlede erfaringsop-
samling, der primært er baseret på medarbejdere i organisationernes selvrap-
portering.
Rapportens datagrundlag er primært baseret på erfaringer, vurderinger og
data fra medarbejdere i organisationerne. Det består dels af indhentede ind-
satsbeskrivelser og registreringsark, som begge er udfyldt af medarbejdere i
organisationerne selv, dels af VIVEs i alt 12 virtuelle interviews med de ansatte
tovholdere/projektledere i alle syv organisationer, med frivillige i fire organisa-
tioner og i en enkelt organisation med en borger. Tovholderne er i nogle til-
fælde ansatte medarbejdere og i andre tilfælde frivillige medarbejdere. Vi bru-
ger betegnelsen medarbejdere, uanset om det er lønnede eller frivillige med-
arbejdere.
6
For én organisation blev det afholdt hos VIVE.
9
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0010.png
Tabel 1.1
Antal interviews med tre forskellige typer informanter i de syv
indsatser
Indsats
Foreningen Grønlandske Børn
HOME-START Aarhus
HOME-START Nordvestsjælland
HOME-START Odense
Mødrehjælpen
Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Nationalt
Total
Note:
Kilde:
X svarer til 1 interview
Egen opgørelse
Tovholdere
X
X
X
X
X
X
X
7
Frivillige
Forælder
X
X
X
X
X
4
1
Erfaringsopsamlingen er baseret på organisationernes selvrapporterede erfa-
ringer og data. Vi formidler organisationernes erfaringer med deres indsatser,
som de fremstår for os via interviews med organisationerne selv (se Tabel 1.1),
via indsatsbeskrivelser og registreringsark, som medarbejderne i de syv orga-
nisationer selv har indtastet, samt kendskab opnået via fælles og individuelle
workshops. Erfaringsopsamlingen skal derfor ikke ses som en evaluering, da
formålet med undersøgelsen ikke er at gøre os i stand til at vurdere implemen-
teringen og resultater af indsatserne.
Vi nævner for enkelte organisationer og indsatser også selvoplevede resulta-
ter, som udelukkende angår frivillige. Det gør vi, fordi de oplevede resultater
for frivillige
er centrale erfaringer for de organisationer, der nævner dem, og
bidrager til forståelsen.
Læsevejledning
Erfaringsopsamlingen formides i to selvstændige kapitler.
I kapitel 2 præsenterer vi de tværgående erfaringer fra beskrivelserne af de
syv forskellige organisationer og indsatserne. Det er således dette kapitel, der
har særlig relevans for civilsamfundsorganisationer og kommuner, der søger
inspiration inden for hjemmebaserede indsatser for sårbare og udsatte små-
børnsfamilier generelt.
I kapitel 3 beskriver vi de syv organisationer og indsatser i deres helhed. Af-
snittene i dette kapitel har relevans for de læsere, der søger inspiration om
10
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0011.png
konkrete indsatser, metoder og samarbejdsformer. De syv casebeskrivelser
præsenteres i alfabetisk rækkefølge.
Igennem rapporten anvender vi en række ikoner til at tydeliggøre det temati-
ske fokus.
Tabel 1.2
Ikoner og deres betydning
Tema
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Ikon
Aktiviteter og kerneelementer
Organisering (under aktiviteter og kerneelementer)
Status (under implementeringserfaringer)
Drivkræfter (under implementeringserfaringer)
De forhold, organisationerne selv oplever som drivkræfter i forhold til
implementering af indsatsen og resultater.
Barrierer (under implementeringserfaringer)
De forhold, organisationerne selv oplever som barrierer i forhold til
implementering af indsatsen og resultater.
Frivillige (under implementeringserfaringer)
De erfaringer, som knytter sig til frivillige (fx rekruttering, oplæring,
fastholdelse, arbejdsform, betydning for forløbene m.m.).
11
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0012.png
2
Tværgående analyse
Dette kapitel indeholder en kort tværgående analyse. Vi ser på tværs af de syv
organisationer/indsatser, som præsenteres individuelt i kapitel 3, og beskriver
de elementer, hvor der kan udledes fællestræk ved indsatsernes indhold og
fokus, implementeringserfaringer samt resultater.
2.1
Indsatsernes indhold og fokus
Dette afsnit gennemgår indsatsernes indhold og fokus, og de tværgående for-
hold vi har identificeret.
En fleksibel tilgang
Indsatserne tilrettelægges og udføres fleksibelt. Fleksibiliteten indebærer, at
indsatserne tilpasser sig familiernes forskelligartede udfordringsmønstre og
behov, således at familiernes individuelle behov er afgørende for, hvilke ind-
satser der skabes. Der er gennemgående principper og centrale afgrænsnin-
ger af, hvad indsatsen (og de frivillige) kan og må. Men det er gennemgående,
at principperne er formuleret, så de leder op til en tilpasning til den enkelte fa-
milie; løsningerne søges i praksis i tilpasningen til den enkelte familie.
Derfor er det vigtigt for en del af indsatserne at få afdækket familiernes be-
hov, sådan som familierne selv oplever dem. Det er ikke nødvendigvis noget,
der sker på kort tid, og kan derfor også være et længerevarende forløb, hvori
der også opbygges gensidig tillid familie og indsats imellem. Det indebærer li-
geledes, at den frivillige sammen med familien kan tilpasse, hvad der arbejdes
med hvornår, og hvordan der arbejdes med det. Dermed tilpasses indsatserne
også til den enkelte families unikke behov og ikke mindst mulighed for at ar-
bejde med udfordringerne. Det er centralt, at der ikke på forhånd lægges et
fast program, som strækker sig langt ud i fremtiden, men at der hele tiden kan
ske tilpasning til, hvor den enkelte families udfordringer er. Tilpasningen til-
stræbes i så høj grad som muligt at ske automatisk og individuelt i det enkelte
forløb mellem familie og frivillig uden nødvendigvis at skulle involvere kontakt-
person hos indsatsen. Medarbejderne oplever, at dén fleksibilitet medvirker til,
at indsatserne kan tage hånd om udfordringer, der opstår pludseligt i familien,
eller måske ikke er erkendt i forbindelse med opstarten af forløbet.
Det fleksible er en modsætning til mere programbaserede måder at tilrette-
lægge indsatser, hvor meget bliver lagt til rette ved opstart, og det derfor
12
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
også er sværere at tilpasse indsatsen løbende i forhold til den frivillige og fa-
miliens ønsker. Det er værd at bemærke, at fleksibiliteten
også
ses i de indsat-
ser og forløb, hvor der arbejdes med fastlagte mål og planer.
Tillidsbaseret
Tilliden mellem frivillig, indsats og familie er vigtig og skal bygges op over tid.
Det er med afsæt i en gensidig tillid, at familierne åbent fortæller om udfor-
dringer, og hvad de ønsker at arbejde med.
Nogle af familierne har dårlige oplevelser med offentlige instanser, mens an-
dre har svært ved at bede om hjælp, da de føler det tabubelagt. Uanset bag-
grund kan det være sværere at opbygge tilliden for den frivillige og kræver, at
det bliver gjort over længere tid. Ærlighed og åbenhed er nogle af de nøgle-
ord, der ligger bag de frivilliges tillidsarbejde, men det kan også være i form af
at bruge levede erfaringer og eget liv, fx ved at relatere til de udfordringer,
den frivillige selv har overkommet. Det bidrager også til at normalisere foræl-
drenes behov for støtte og hjælp og mindske tabuet for de forældre, der ople-
ver det.
Når der er opbygget en tillid, er det muligt at støtte familierne i at arbejde med
udfordringerne. Et eksempel på, at tilliden konkret kommer i spil, er i de til-
fælde, hvor familierne introduceres til andre aktiviteter. Her kan den første
deltagelse og introduktion være fælles, hvorefter eventuel deltagelse er på
egen hånd fra familien. Nøglen er tillid, der gør det muligt for familien at møde
op.
En frivilligt drevet relationel indsats uden for systemet
Da nogle af familierne har tidligere eller nuværende sager med kommunerne
eller andre offentlige myndigheder er der også her en vis forbeholdenhed over
for indsatser og forløb. Derfor vurderer en del af indsatserne, at de tilbyder et
alternativ, hvor de kan arbejde med familierne på en anden måde, i kombina-
tion med de foregående pointer: fleksibel og tillidsbaseret. Styrken for indsat-
serne er netop, at de ikke ses som værende en del af et system, som nogle af
familierne kender godt og måske har oplevet nederlag i. Relationen mellem fri-
villig og familie bliver samtidig afgørende, idet organisationerne selv vurderer,
at familierne i særligt grad får gavn af den direkte menneskelige relation.
Et eksempel på dette er, at familierne ikke skal frygte, hvad der bliver noteret
om dem. Ofte arbejdes der enten uden referater eller med indsigt og fælles-
skab om, hvad der skrives, når der noteres. Familierne kan dermed have mere
13
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0014.png
åbenhed om, hvad de reelle udfordringer er, og der kan arbejdes med dem
uden strategiske hensyn om, hvad der fastholdes i referater
7
.
Et andet eksempel er, at familierne opleves at reagere positivt på det frivillige
aspekt af indsatserne. Det forhold, at der er mennesker, der ønsker at bruge
nærværende tid med dem, er en forløsende faktor for en del familier. Dels
fordi de føler sig værdsat som mennesker, hvilket i sig selv kan have en positiv
virkning, dels fordi det også har en understøttende funktion i forhold til indsat-
sen, og hvad der er muligt at opnå.
2.2
Implementeringserfaringer
Dette afsnit gennemgår de væsentligste implementeringserfaringer, som med-
arbejderne i de syv organisationer har oplevet dem i løbet af projektperioden.
Udfordring at rekruttere frivillige
På tværs af flere indsatser oplever medarbejderne, at det er mere udfor-
drende end forventet at rekruttere og fastholde frivillige. Det har den betyd-
ning, at indsatsen ikke kan tilbydes til lige så mange forældre, som potentielt
er i målgruppen. Der er også eksempler på for få forældre i målgruppen, men
den gennemgående udfordring har drejet sig om manglende frivillige til de for-
ældre, som har valgt indsatsen til. Coronapandemien har spillet en stor rolle i
den udfordring, da det har besværliggjort rekrutteringen ved bl.a. i perioder at
gøre det svært at mødes, som på forskellige måder er en nødvendig del af de
frivilliges kompetenceudvikling og motivation for at melde sig som frivillig.
Udfordringen med at rekruttere og fastholde frivillige opleves dog ikke ens af
alle indsatser. I nogle indsatser, såsom HOME-START Familiekontakt – Nord-
vestsjælland, oplever medarbejderne, at de er lykkedes med at fastholde et
tilstrækkeligt niveau af frivillige, både fordi det er lykkedes at fastholde eksi-
sterende frivillige og tiltrække nye. Der ser dog ikke ud til at være én simpel
måde at sikre frivillige, da en række organisationer har foretaget ensartede til-
tag med forskelligt udbytte. Det ser tværtimod ud til at skyldes flere forskel-
lige forhold, herunder fx lokal forankring og historik. Vi har i dette projekt ikke
data til at afgøre præcist, hvad der har gjort forskellen.
Frivillige skal understøttes – fokus på rammerne
Der er blandt medarbejderne i de syv organisationer en meget stærk tværgå-
ende indstilling til, at de frivillige skal understøttes, for at der kan opnås gode
7
Der er stadig underretningspligt, som både frivillige og familier gøres opmærksomme på.
14
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0015.png
indsatser. Hvordan dette kommer til udtryk varierer fra indsats til indsats, men
det er ifølge medarbejderne et fællestræk for en del af dem, at de frivillige un-
derstøttes både med meget faste og proaktive processer, fx opkald på forud-
bestemte tidspunkter, og ved at de ansvarlige forsøger at være tilgængelige
for de frivillige, hvis eller når de henvender sig med tvivl og behov for sparring.
Der er behov for en særlig opmærksomhed og understøttelse af de aftalte
rammer for forløbene mellem frivillig og familie. Det gælder eksempelvis ved
afslutningen af forløbene, hvor nogle frivillige oplever, at det kan være svært
at afslutte et forløb med en familie på en ordentlig måde som følge af den
tætte involvering, de har haft med familien.
Faglig understøttelse af indsatserne og de frivillige
Medarbejderne i organisationerne vurderer, at der er et gennemgående behov
for en tydelig faglig understøttelse af indsatsen. Det er meget forskelligt,
hvordan og hvornår dette kommer til udtryk. Det drejer sig om at prioritere
brugen af de særlige kompetencer, som de professionelle ansatte har, på de
tidspunkter i forløbet, hvor det giver størst værdi for de frivillige og familierne.
Den faglige understøttelse gør ifølge medarbejderne i organisationerne de fri-
villige i stand til at varetage deres rolle som frivillige fuldt ud og koncentrere
sig om den. Det vil altså sige en faglig understøttelse, som understøtter ker-
nen i den frivilliges engagement frem for at erstatte den.
Relateret hertil pointeres det blandt medarbejderne selv i flere indsatser, at de
ansatte skal være fagprofessionelle med en faglig ballast, der gør dem i stand
til at levere en afgørende forskel på nøgletidspunkterne i forløbene. Se fx erfa-
ringerne hos Foreningen Grønlandske Børn eller Mødrehjælpen. På trods af
forskellene er fællesnævneren, at de interviewede tovholdere og frivillige hos
indsatserne har klare oplevelser af, at der er et tydeligt behov for professionel,
faglig understøttelse, at de oplever ret nøjagtigt at kunne identificere, hvornår
de har det behov, og at de kan se, at det faglige input gør en forskel for forlø-
bene og for indsatsen generelt. Det fungerer som kvalitetssikring af de ram-
mer, som de frivillige agerer under.
Kommunalt samarbejde – formaliserede netværk
Det er ikke på tværs af alle indsatser et krav, at der er et stærkt og formalise-
ret samarbejde med kommunerne. Men i de tilfælde, hvor kommunerne spiller
en væsentlig rolle i indsatsen – enten direkte i dens udførelse eller i at rekrut-
tere familier til den – vurderer medarbejdere, at et stærkt og formaliseret sam-
arbejde gør en forskel for indsatsens vilkår for at fungere optimalt. Se fx erfa-
ringerne hos HOME-START Familiekontakt – Nordvestsjælland eller Mødre-
hjælpen. Vi ved dog fra forskning, at netværksbaserede samarbejder kan
15
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0016.png
skabe konstruktive synergier mellem kommunal faglighed og frivilligt engage-
ment og heri etablere nogle hybride arenaer, der kan skabe nye betingelser
for inklusion af sårbare borgere
8
. Erfaringerne fra disse konkrete indsatser ty-
der på, at de formaliserede samarbejder ikke skal ses som et alternativ til for-
pligtende netværk, men som en måde at sikre netop det.
2.3
Organisationernes oplevede resultater
Det er væsentligt at understrege, at vurderingen af tværgående resultater – li-
gesom de øvrige tværgående pointer i denne erfaringsopsamling – alene er fo-
retaget på baggrund af, at medarbejdere i organisationerne har indsamlet og
indsendt egne data i VIVEs skabeloner, ligesom VIVE har gennemført inter-
views primært med medarbejdere. VIVE kan dermed ikke efterprøve resulta-
terne og foretage en selvstændig vurdering af dem.
Baseret på kendskab opnået via punktvise møder med organisationerne over
en treårig periode virker resultaterne dog umiddelbart sandsynlige, når vi sam-
menholder viden om organisationerne fra workshops, interviews og indsendte
data. Vi har således ikke grund til at tvivle på, at de resultater, medarbejderne
i organisationerne beretter om, baserer sig på deres reelle oplevelser.
Når vi ser på indsatserne og organisationernes erfaringer som helhed, er der
en plausibel sammenhæng mellem de aktiviteter, som indsatserne indeholder,
de erfaringer, som medarbejdere og frivillige beretter om, og de oplevede re-
sultater for børn og forældre.
Det er værd at nævne forskellen mellem puljens formål på den ene side, og
indsatsernes mål og oplevede resultater på den anden side. Puljens formål er
at styrke forældrenes evne til at varetage forældre- og opdragelsesrollen,
styrke forældrenes evne til at understøtte deres børns trivsel, læring, udvikling
og dannelse, og styrke børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Organi-
sationerne oplever selv, at de imødekommer de formål, men der er en tendens
til, at indsatsernes konkrete formål i højere grad orienterer sig mod at give
umiddelbar støtte og hjælp til familierne og deres behov. På den måde er ind-
satserne i højere grad processuelt orienteret mod familiernes støttebehov, der
fungerer som trin på vejen til på sigt at opnå puljens mere langsigtede formål.
Det afspejler sig også i de oplevede resultater, som vi i det nedenstående kan
se, når vi ser på tværs af de syv indsatser:
8
Espersen, Helle Hygum, Andersen, Linda Lundgaard, Olsen, Leif og Tortzen, Anne (2018).
Understøt-
telse og udvikling af det frivillige sociale arbejde – En analyse af udviklingstendenser og behov for
kontinuitet og forandring i nationale virkemidler
. VIVE.
16
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Familierne spejler sig i den frivillige som rollemodel
I en række af organisationerne oplever medarbejderne, at den frivillige via sin
væremåde og erfaring kan vise forældrene i familien nye handlemåder i fami-
lielivet. Det kan eksempelvis dreje sig om mindre konfliktfyldte ritualer ved
tandbørstning eller andre hverdagsagtige familiesituationer.
Det viser sig på forskellige måder, da det både kan foregå umærket som en
del af samværet, og som aktiv læring, hvor den frivillige og familien eksplicit
italesætter hvad den frivillige kan bidrage med, som familien kan lære af.
Familierne får overskud til forandringer
Det er en gennemgående oplevelse hos medarbejdere i organisationerne, at
deres indsatser giver familierne en større ro og et fornyet overskud. Dette
overskud betragtes som en forudsætning for, at familierne kan opbygge net-
værk og relationer og arbejde med og dele vanskeligheder.
Overskuddet kan ifølge medarbejderne ses ved, at familierne oplever større
harmoni og færre konflikter, fordi indsatsen giver dem et pusterum, så de får
brudt en negativ spiral og får mulighed for at fokusere på eksempelvis deres
mentale helbred eller relationen til deres barn.
Den frivillige kan fungere som direkte støtte for forælderen
Medarbejdere i organisationerne oplever, at de frivillige kan fungere som en
direkte støtte for forælderen. Det vil sige, at de frivillige bliver en personligt
støtte, som forælderen kan vende sorger og glæder med. Det sker ifølge med-
arbejderen, når den frivillige og familien opnår et tillidsfuldt forhold til hinan-
den, og i flere tilfælde kan den frivillige fungere som en betroet samtalepart-
ner for forælderen.
Børnene får også en direkte relation til den frivillige
I nogle indsatser italesætter medarbejderne også, at børnene – ligesom foræl-
drene – får et trygt og nært forhold til den frivillige. Medarbejderne oplever, at
det har en række positive effekter både for barnet, de voksne og den frivillige
selv. Selvom indsatserne primært har fokus på forældrene, bl.a. som følge af
børnenes alder, er der altså også oplevelser af, at indsatsen gavner børnene
direkte.
17
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Familierne får støtte til netværksopbygning
Medarbejdere i organisationerne oplever også, at indsatserne er i stand til at
understøtte familiens netværk. Det kommer til udtryk på flere forskellige må-
der, bl.a. ved at familien gøres opmærksom på sit eget netværk, eller hvor be-
grænset det er. Erkendelsen deraf opleves at være et vigtigt første skridt for
nogle familier. Det kan også være ved at understøtte familien i netværksska-
bende aktiviteter, tilpasset familiens ønsker, eller ved at agere som brobygger
til andre hjælpetilbud eller til det offentlige. Derudover kan den frivillige i sig
selv fungere som et midlertidigt netværk for familien.
18
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0019.png
3
Casebeskrivelser af de syv
indsatser
Dette kapitel indeholder de individuelle casebeskrivelser af de syv forskellige
indsatser og organisationerne bag dem. Beskrivelserne bygger på organisatio-
nernes egne beskrivelser af indsatsernes og også organisationernes egne
selvoplevede resultater. Der er fra VIVEs side ikke indsamlet eller foretaget
vurderinger af virkninger eller lignende.
I hver beskrivelse præsenteres organisationen og indsatsen kort, hvorefter
datagrundlaget for den konkrete beskrivelse fremlægges. Indsatsbeskrivelsen
udfolder indsatsens målgruppe, synlighed og rekruttering, de centrale aktivite-
ter og kernelementer samt organiseringen af indsatsen. Herefter gennemgås
de væsentligste implementeringserfaringer og afslutningsvist nævnes de re-
sultater, som organisationerne selv oplever, at de opnår.
Boks 3.1
Datagrundlaget for de syv casebeskrivelser
Beskrivelserne baserer sig på organisationernes egne vurderinger og ind-
tastninger. Datagrundlaget består af løbende udfyldte registreringsark og
indsatsbeskrivelser samt af interviews gennemført i efteråret 2022.
Beskrivelserne af de enkelte indsatser har et varierende datagrundlag. Ikke
alle indsatser har tilvejebragt et udfyldt registreringsark, ligesom det kun
har været muligt at interviewe tovholdere/projektansvarlige i samtlige syv
indsatser, og kun i fire af dem også de frivillige, og i en enkelt også en for-
ælder.
3.1
Foreningen Grønlandske Børn
Foreningen Grønlandske Børn har med deres indsats Anaanat til formål at
skabe et trygt fællesskab og netværk for mødre med grønlandsk baggrund.
Netværket kan bl.a. tage form af en mødregruppe, hvor mødrene har mulighed
for at få støtte fra hinanden, medarbejdere og frivillige. Der arbejdes med de
19
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0020.png
forskellige forhold, der udfordrer mødrene, særligt i forbindelse med de møder
som nybagte mødre, både generelt og som grønlandske mødre bosat i Dan-
mark.
Boks 3.2
Data og metode
I denne beskrivelse indgår viden fra udfyldt indsatsbeskrivelse udfyldt af
Foreningen Grønlandske Børn. Derudover indgår data fra interview med pro-
jektleder fra foreningen og gruppeinterview med ansatte fra Anaanat. Ende-
lig er der udført telefoninterview med en enkelt moder. Det har ikke kunnet
lade sig gøre at inkludere data fra de løbende registreringer af aktiviteten.
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Indsatsens målgruppe er ifølge medarbejdere grønlandske mødre, der har
børn i alderen 0-2 år, og som er kendetegnet ved at befinde sig i en udsat po-
sition. Dog ikke så udsat, at de ikke har ressourcerne til at varetage forældre-
rollen. I forhold til indsatsen er der fokus på, at det er den grønlandske bag-
grund, der er fællesnævner for mødrene og mødrenes egne forskellige udfor-
dringer. Endvidere er det for målgruppen kendetegnende, at mødrene skal
have et begrænset og/eller socialt uhensigtsmæssigt netværk.
Medarbejdere fra Foreningen Grønlandske Børn oplever, at de sikrer synlighe-
den af indsatsen over for målgruppen på flere forskellige måder. Først og
fremmest samarbejder foreningen med flere forskellige aktører, fx de grøn-
landske huse og den kommunale sundhedspleje, som sørger for at synliggøre
tilbuddet om indsatsen for målgruppen. Derudover angiver medarbejdere, at
myndighedsafdelingerne i de fire kommuner, hvor indsatsen tilbydes – Aal-
borg, Aarhus, Esbjerg og København – ligeledes er opmærksomme på at anbe-
fale indsatsen til borgere i målgruppen. Endvidere deltager indsatsens tovhol-
der i diverse netværksmøder for udsatte grønlændere i større byer samt infor-
merer om tilbuddet til relevante kontakter over mail, ligesom indsatsen synlig-
gøres for målgruppen gennem Foreningen Grønlandske Børns andre indsatser.
Slutteligt udbredes informationen om indsatsen mund-til-mund via brugere,
der anbefaler indsatsen til andre i målgruppen.
20
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0021.png
Aktiviteter og kerneelementer
Organisationens medarbejdere angiver, at indsatsens aktiviteter varierer alt
efter, hvilken kommune der er tale om, samt fra mødegang til mødegang. Det
skyldes, dels at målgruppegrundlaget i de forskellige kommuner er forskelligt,
dels at indsatsen i høj grad foregår på deltagernes præmisser. Der tages af-
sæt i mødregruppen, og ud fra det tager indsatsen form efter mødrenes øn-
sker og behov. Det kan fx være hjemmebesøg, rådgivning, bisidning, brobyg-
ning i kontakt med myndighederne, fitness- og svømmehalsture og en til en-
samtaler med ansatte og frivillige. Fokus er på, hvilke behov de enkelte mødre
har og derfor tilpasses indsatsen løbende, efter hvad der efterspørges.
Når medarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn får information om, at en
mor i målgruppen er interesseret i at deltage i indsatsen, kontakter forenin-
gens lokale medarbejder den pågældende mor telefonisk og laver en aftale om
et møde, enten i familiens hjem eller på foreningens kontor. Under mødet in-
formeres moderen om indsatsens indhold, og hvis moderen fortsat er interes-
seret i at deltage derefter, inviteres hun og barnet ind i indsatsen.
Ifølge medarbejdere inviteres indsatsens brugere til en ugentlig mødregruppe i
Aalborg og København i hhv. Kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst og Det
Grønlandske Hus i København. Her har mødrene bl.a. mulighed for at snakke,
udveksle erfaringer og drøfte spørgsmål om bl.a. børnene og forskellene på li-
vet i Grønland og i Danmark med hinanden og med medarbejderne. Mødre-
grupperne afholdes enten i foreningens egne lokaler eller i lokaler stillet til rå-
dighed for foreningen. Oplevelsen af dette er, at mødrene ikke bliver presset
ved at skulle være vært og servere mad på et budget, der måske i forvejen er
begrænset.
Mødregruppen giver ifølge medarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn mød-
rene mulighed for at læne sig mere tilbage i deres grønlandske identitet. Det
er medarbejdernes oplevelse, at det er nemmere for mødrene at udveksle er-
faringer og spørge om råd og vejledning, end hvis det fx var en mødregruppe
med mødre med dansk baggrund. Der er i nogle byer en fast sundhedsplejer-
ske tilknyttet, der giver råd og vejledning med afsæt i, at mødrene har grøn-
landsk baggrund. Et eksempel på dette er, at der ikke fokuseres på de nor-
male vækstkurver for børn med dansk baggrund, der kan være misvisende for
børn med grønlandsk baggrund, ligesom grønlandske traditioner i forhold til fx
amning i en længere periode inkluderes.
Foruden det ovenstående består indsatsen ligeledes i, at mødrene tilbydes, at
en medarbejder fra indsatsen kommer på hjemmebesøg med det formål at yde
individuel støtte og vejledning alt efter den enkelte mors og det enkelte barns
behov. Ligesom ved de andre dele af indsatsen er der også her stor forskel
på, hvor ofte hjemmebesøgene foretages og tilbydes afhængigt af behov,
21
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0022.png
medarbejdere, antal mødre i målgruppen i en given kommune med mere, men
muligheden for hjemmebesøg er der for alle mødre. Fælles for alle fire kommu-
ner er desuden, at indsatsens brugere tilbydes bisidning og brobygning i kon-
takten med myndighederne fra medarbejdernes side.
I mødregrupperne er det vigtigt, at der ikke er for meget indhold, mødrene skal
forholde sig til. Dermed kan mødrene være en del af gruppen og opbygge den
trygge relation. Hvis der er for meget indhold, og det er medarbejderne eller
de frivillige, der definerer, hvad det er, der skal opnås, er det sværere for
mødrene at se sig selv i gruppen. Derfor er det ifølge medarbejderne i For-
eningen Grønlandske Børn også vigtigt, at det er mødrene selv, der skal defi-
nere ambitioner og indhold for møderne.
Forløbene har stærkt varierende længde og tager også afsæt i, hvad mødrene
italesætter som behov. Det centrale for medarbejdere i foreningen er at etab-
lere et samarbejde med den enkelte moder, og at de skal have hjælpe med
det, de har behov for. For foreningen er det tydeligt, at der ikke er ét fast for-
løb, men mange forskellige forløb med forskellige støttepunkter, hvor mødrene
får hjælp med alt fra enkeltstående ansøgninger til kommunen, introduktion til
dagtilbudsområdet, råd og vejledning i dagligdagen til bisidderfunktion til de
svære samtaler. Medarbejderne og de frivillige samarbejder med dem, som
mødrene ønsker, de skal samarbejde med.
Medarbejderne i foreningen har en forståelse af, at indsatsens trygge rammer
giver mulighed for, at mødrene kan stille spørgsmål uden at opleve at blive
dømt eller peget fingre af. Hvorved de nemmere kan få den råd og vejledning,
de har behov for i barnets første år.
Organisering
Indsatsen er organiseret ved, at der er ansat en medarbejder i hver af de 4
byer til 16 timer om ugen. Alle fire medarbejdere har en enten social- eller pæ-
dagogfaglig baggrund og flere års erfaring med den grønlandske målgruppe. I
hver af byerne Aalborg, Esbjerg og Aarhus er der endvidere tilknyttet en frivil-
lig.
Implementeringserfaringer
Medarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn fortæller, at de gennem projekt-
perioden har været i kontakt med ca. 70 mødre i målgruppen, hvilket er 20
mere, end de oprindeligt havde forventet. De forklarer selv dette med, at de
mod deres forventning endte med at have en stor mødregruppe i København.
22
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0023.png
Drivkræfter
Medarbejdere fra Foreningen Grønlandske Børns oplever, at mødre søger til-
buddet, fordi der skabes rammer for et grønlandsk fællesskab, hvori de føler
sig trygge og tilpasse. Dette er i kontrast til de mødregrupper, som mødrene
ellers får tilbudt af kommunen, hvor de kan føle sig ukomfortable med at begå
sig, bl.a. pga. udfordringer med det danske sprog. En læring, medarbejdere fra
foreningen tager med sig efter corona, er, at virtuelle mødregrupper ligeledes
fungerer for målgruppen, og at fællesskabet således er det vigtigste, og ikke
hvorvidt gruppen mødes ansigt-til-ansigt.
Endvidere vurderer medarbejderne, at mødrene sætter stor pris på indsatsens
bisidder- og brobygningselement i kontakten med myndighederne, da mødre
ofte føler sig usikre på, hvad der forventes af dem, og om de har forstået alt,
de bliver fortalt af myndighederne.
Barrierer
Når det kommer til de væsentligste barrierer for implementering af indsatsen,
fremhæver medarbejdere fra Foreningen Grønlandske Børn to faktorer: covid-
19-pandemiens vanskeliggørelse af samarbejdet med deres samarbejdspart-
nere samt deres snævre målgruppe, som gør indsatsen sårbar.
I forbindelse med covid-19 oplevede medarbejdere i foreningen, at samarbej-
det med deres samarbejdspartnere blev vanskeliggjort af nedlukningen, samt
at indsatsen ifølge medarbejderne ikke blev prioriteret af samarbejdspart-
nerne. Samtidig oplevede medarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn, at det
var udfordrende at få indsatsen op at køre igen i flere af byerne. Dette skyldes
bl.a., at en del af mødrene flyttede, samt at flere af brugernes børn blev ældre
end målgruppen under nedlukningen. Derudover kom der i samme periode
ikke så mange nye tilflyttere til Danmark fra Grønland. Derfor var målgruppen i
flere af byerne så lille efter corona, at det var vanskeligt at få genetableret
indsatsen i de pågældende byer.
For de mindre vellykkede forløb oplever medarbejderne, at disse som oftest er
kendetegnet ved, at moderen er blevet presset til at deltage i indsatsen, fx af
en sagsbehandler. Derudover kan en udfordring være, at problemerne i hjem-
met er så alvorlige, at disse kræver en massiv indsats.
På grund af mangel på brugere i målgruppen i nogle byer har medarbejdere i
Foreningen Grønlandske Børn lavet flere justeringer af indsatsen undervejs i
projektperioden, som afviger fra, hvordan de oprindeligt havde forestillet sig,
at den skulle forløbe. Blandt andet har de flyttet indsatsen fra Vejle til Køben-
havn undervejs i projektperioden, ligesom de i Esbjerg og Aarhus har inviteret
23
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0024.png
mødre i målgruppen ind i Foreningen Grønlandske Børns andre indsatser i ste-
det for at lave mødregrupper, som de oprindeligt havde planlagt. Ydermere
har medarbejderen i Esbjerg lavet flere hjemmebesøg end forventet ved ind-
satsens begyndelse som substitut for den manglende mødregruppe. På bag-
grund af ovenstående erfaringer er medarbejdere i Foreningen Grønlandske
Børn af den opfattelse, at den måde, de oprindeligt havde sammensat indsat-
sen, kan implementeres de steder, hvor der er mødre og børn nok i målgrup-
pen. Som udgangspunkt er deres målgruppe dog for ustabil til, at indsatsen,
som de havde tiltænkt det, kan fortsætte i samme form som hidtil. I stedet
vurderer de, at det er meningsfuldt at lave en mere fleksibel indsats fremad-
rettet. Dette indebærer mere specifikt at lave et overordnet tilbud for sårbare
og udsatte grønlandske børn og familier i de byer, som de er til stede i, hvor
der vil være forskellige aktiviteter afhængigt af brugernes behov, herunder
mødregrupper, hvis målgruppen er til det.
Medarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn oplever, at det for deres frivillige
er indgangen til det grønlandske fællesskab, der tiltaler og tiltrækker disse. På
trods af dette har foreningen dog haft udfordringer med at fastholde og re-
kruttere nye frivillige.
En læring fra corona, hvor medarbejdere fra de forskellige indsatser i Forenin-
gen Grønlandske Børn snakkede mere sammen og gjorde mere fælles for fa-
milierne pga. coronarelaterede udfordringer, er desuden, at medarbejderne
oplever, at de kan gøre mere for brugerne, når de samarbejder på tværs af
foreningens indsatser, end når de kører projekterne hver for sig.
Selvoplevede resultater
Styrkede forældrekompetencer
Øget viden om muligheder for støtte – brobygning mellem
mødre og myndigheder
Deltagelse i andre aktiviteter, fx babysvømning.
Foreningen Grønlandske Børn
24
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Selvoplevede resultater
Medarbejderne i Foreningen Grønlandske Børn oplever selv, at deres resulta-
ter lægger sig op ad deres forventninger inden projektstart.
Overordnet set mener ansatte i organisationen, der selv planlægger og gen-
nemfører indsatserne, at indsatsen har medført flere positive forandringer hos
brugerne. Eksempelvis vurderer de, at alle mødrene får styrkede forældre-
kompetencer som følge af indsatsen, samt at indsatsen gør mødrene bedre til
at navigere og begå sig i det danske samfund. I denne forbindelse oplever de,
at indsatsens brobygningselement mellem mødre og myndigheder er helt cen-
tral, da dette gør, at mødrene får nemmere ved at deltage på en ligeværdig
måde i samfundet. Dette forklares i særdeleshed med mødrenes tryghed i og
vished om, at de har nogen i Foreningen Grønlandske Børn, de kan tage med
sig eller rådføre sig med i forbindelse med deres kontakt med myndighederne,
herunder som kan hjælpe dem med eventuelt sproglige barrierer. Vi kan dog
ikke vide, om det også er familiernes oplevelser.
Medarbejdere i organisationen fortæller, at mødregruppen for nogle mødre er
den eneste mulighed for at snakke med andre voksne i løbet af en uge. Her-
med får mødrene mulighed for at få råd og vejledning. Derudover får mødrene
også mulighed for at deltage i nogle aktiviteter, som de måske ellers ikke vil
have deltaget i, enten pga. økonomiske udfordringer, eller at logistikken bliver
for udfordret i en småbørnsfamilie-hverdag. Det kan fx være babysvømning
eller førstehjælpskursus. I den forbindelse fremhæver de ansatte i Foreningen
Grønlandske Børn, at det er deres vurdering, at mødrene møder meget op bl.a.
pga., at disse oplever at få en hjælp og et fællesskab ved at deltage i Anaanat,
som de ifølge medarbejderne ikke kan få andre steder.
En mor, der har deltaget i Anaanat, fortæller, at hun har en oplevelse af at
have fået god hjælp til diverse tvivlsspørgsmål vedrørende moderskabet samt
et godt fællesskab med andre mødre gennem indsatsen. Hun fremhæver des-
uden de ansatte og frivillige i Foreningen Grønlandske Børns lydhørhed over
for mødrenes ønsker som vigtigt for hendes succesoplevelse med at deltage i
Anaanat. Da det kun er lykkedes os at interviewe en enkelt mor fra Anaanat,
kan vi ikke vurdere, hvorvidt dette er dækkende for mere end den ene mors
oplevelse med indsatsen.
3.2
HOME-START Familiekontakt – Aarhus
HOME-START Aarhus er en af 12 lokalafdelinger af HOME-START Danmark,
der i en årrække har hjulpet sårbare småbørnsfamilier ved at matche dem med
25
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0026.png
en frivillig familieven med det formål at gøre en forskel for familierne i en af-
grænset periode med faste ugentlige besøg af to til tre timer.
Indsatsen, såvel som lokalafdelingen, eksisterede således i forvejen. Forskel-
len består i, at indsatsen for denne puljes vedkommende har koncentreret sig
om familier med de yngste børn, som er kendetegnet ved, at forældrene er
ramt af fødselsdepression og efterfødselsreaktioner og psykisk sårbarhed ge-
nerelt. Puljen har gjort det muligt at tilbyde en målrettet støtte og hjælp til
netop denne målgruppe bl.a. ved at udvikle et uddannelsesmodul til de frivil-
lige, som specifikt omhandler disse udfordringer.
Formålet med HOME-START Aarhus’ indsats er mangefacetteret. Det er dels
et mål at understøtte forældrene, så de lettere kommer igennem eller over de-
res sygdom, dels et mål at skabe ro og overskud i familierne, så forældrene
kan varetage forældrerollen og undgå sammenbrud i familielivet i hverdagen.
Det skal afværge de negative konsekvenser af fødselsdepressionen og under-
støtte børnenes kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer på trods
af familiens problemer. Derudover er der også ambitioner om at styrke foræl-
drenes mod på at udvikle netværk samt at benytte øvrige frivillige såvel som
offentlig tilbud og hjælp.
Boks 3.3
Data og metode
Beskrivelsen baserer sig på registreringsark og udfyldt indsatsbeskrivelse
fra HOME-START Aarhus samt interview med koordinatorer og udvalgte fri-
villige. Det har ikke været muligt at interviewe forældre som del af denne er-
faringsopsamling, og al viden i forhold til deres oplevelse af indsatsen er
dermed andenhånds-betragtninger fra medarbejdere og frivillige.
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Målgruppen beskrives af medarbejdere i HOME-START Aarhus kort som for-
ældre og familier ramt af fødselsdepression. Målgruppen karakteriseres endvi-
dere som
26
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0027.png
småbørnsfamilier, der er særligt hårdt ramt af enten angst eller (fød-
sels)depression (både mor og far) eller andre akut opståede eller for-
værrede psykiske problemer hos enten far eller mor.
typisk yngre familier, i mange tilfælde specielt enlige mødre, der både
kan være førstegangsfødende og have barn/børn i forvejen.
familier, der typisk ikke har et netværk, der naturligt kan træde til og
hjælpe.
Medarbejdere i HOME-START Aarhus er først og fremmest i kontakt med mål-
gruppen via et tæt samarbejde med Sundhedsplejen i Aarhus Kommune, der
er den primære samarbejdspartner. Derudover er der også samarbejde med
’Sårbarteamet’ på Universitetshospitalet i Skejby, og kontakt med potentielle
familier fra familieafdelingen i Aarhus Kommune. Den kombination er sat i værk
for at sikre, at alle familier i målgruppen, som er i kontakt med det offentlige,
kan få indsatsen præsenteret. Kontakten etableres enten ved, at familien selv
kontakter HOME-START Aarhus på opfordring fra den professionelle fagper-
son, eller, hvis familien ikke selv har overskuddet, at den fagprofessionelle
kontakter.
Aktiviteter og kerneelementer
Familien får hurtigst muligt (inden for 2-5 dage) en samtale med én af de løn-
nede koordinatorer. Koordinatoren vil herefter gå i gang med at finde en egnet
frivillig blandt deres pulje af allerede uddannede frivillige, som matcher fami-
lien og behovene godt. Det er uanset kontaktform.
Matchet mellem familie og frivillig familieven er centralt for indsatsen og for
koordinatorernes arbejde. Matchet baseres på værdier om ligeværdighed, an-
erkendelse og respekt for forskellighed og sker i første omgang på en over-
ordnet vurdering fra koordinatorens side af familiens behov og ønsker, og
hvordan dette passer sammen med den potentielle frivilliges personlighed, er-
faring og egne ønsker. Når koordinatoren identificerer en mulig frivillig familie-
ven blandt gruppen af frivillige
9
, præsenteres den frivillige for muligheden.
Den konkrete familie beskrives i korte vendinger over for den frivillige, og hvis
den frivillige ønsker at være familieven for familien, præsenteres familien for
muligheden og mødes med den frivillige og koordinator hjemme hos familien.
Herefter skal familie og frivillig familieven gensidigt vælge hinanden til, dog
først efter en kort pause (på minimum et døgn) når de begge ’har sovet på det’
– en praksis, der skal bidrage til et trygt match.
9
Som udgangspunkt en frivillig, som ikke allerede er i gang med et forløb hos en anden familie, men fri-
villige kan godt have flere familier samtidigt.
27
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0028.png
Forløbet igangsættes herefter og består grundlæggende af faste ugentlige
møder, hvor den frivillige familieven som udgangspunkt støtter familien i hjem-
met. Det er op til familien og den frivillige familieven selv at beslutte, hvad de
vil lave. Aktiviteterne kan også bestå af praktisk hjælp og støtte i hjemmet, li-
gesom de kan afveksle hjemmebesøgene med en gåtur til en legeplads med
barnet/børnene. Erfaringen fra forløbene er dog ifølge medarbejdere fra
HOME-START Aarhus, at kontakten primært foregår i familiens hjem. Det er op
til familien og den frivillige familieven selv at aftale rammerne og indholdet i
mødet, herunder om den frivillige familieven eksempelvis bruger tid med hele
familien eller med ét eller flere af børnene.
Der er flere elementer i koordinatorens opfølgning efter matchet, som tilsam-
men skal sikre det bedst mulige forløb, herunder at der kan reageres hurtigt
ved behov. Koordinatorerne har løbende kontakt med de frivillige, både i form
af skemalagt kontakt cirka hver sjette uge og i form af, at de frivillige kan kon-
takte koordinatorerne, hvis de har brug for sparring og rådgivning omkring for-
hold i familien. Der er også (telefonisk) kontakt til familien, typisk tre til fire
gange i løbet af et forløb. Efter 3 måneder gennemføres en status med famili-
erne og den frivillige familieven, hvor fokus for den resterende periode aftales.
Forløbene har som udgangspunkt en forventet længde på 6 måneder, og både
den frivillige familieven og familien indgår i samarbejdet med det som forvent-
ning. Der er mulighed for forlængelse, såfremt familie og frivillig ønsker det.
Både den frivillige familieven og familien er bekendte med, at forløbene kan
fortsætte, indtil familien føler sig hjulpet videre, og der sker en ’naturlig aftrap-
ning’ for familien. Der er en afslutning med fælles evaluering, hvor familie, fri-
villig familieven og koordinator sammen gør status over forløbet og eventuelt
udviklingen fra start til afslutning.
Koordinatorernes registrering af forløbene viser, at de typisk har varet knapt 9
måneder (37 uger). Der er betydelig variation, så nogle forløb er kortere og
andre væsentligt længere
10
. Der er ligeledes stor variation angående det sam-
lede antal besøg, men på tværs af forløbene er der oftest omkring 25 besøg i
alt. Det svarer alt i alt til et besøg hver halvanden uge, hvilket inkluderer pau-
ser, sygdom og ferier. De frivillige og familierne er typisk sammen i 2,5 timer,
når de er sammen. Medarbejdere fra HOME-START Aarhus vurderer, at forlø-
bene er blevet længere end tidligere som følge af coronapandemien.
10
Det gennemsnitlige forløb er på 1 år, 3 måneder længere end det ’typiske’ forløb, opgjort via media-
nen, hvilket viser, at en række forløb er væsentligt længere end de 37 uger, vi beskriver som norma-
len.
28
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0029.png
Organisering
Indsatsen er organiseret ved, at koordinatorerne varetager kontakten til hen-
holdsvis familier, som ønsker en frivillig familieven, og så de frivillige. De frivil-
lige skal både have et hjemmebesøg af koordinator og herefter deltage på et
20 timers kursus, før de kan godkendes og er klar til at være frivillig familie-
ven. Kurset skal klæde de frivillige på til opgaven som familieven og indebærer
ifølge medarbejderne
”at kunne lytte aktivt, kende sin rolle som frivillig og
sætte grænser, at have respekt for andres værdier, at forstå HOME-STARTs
børnesikkerhedspolitik samt orientering om nærområdets andre offentlige og
civilsamfunds støttemuligheder, ligesom børneattest indhentes”
.
Kurset har ifølge medarbejderne også den funktion, at de potentielle frivillige,
som har henvendt sig som interesserede, får en grundig afprøvning af, om et
forløb som familieven er noget for dem. Koordinatorerne får samtidig mulighed
for at vurdere den frivillige, herunder sikre sig, at de ikke har en missionerende
eller opdragende funktion. På den måde fungerer kurset også som et kvali-
tetsstempel af de ’færdiguddannede’ frivillige, som koordinatorerne efterføl-
gende kan søge egnede familier til blandt deres ventende familier.
HOME-START Aarhus har derudover et supplerende uddannelsestilbud til de
frivillige, der arbejder med denne målgruppe (som ikke gives til de frivillige,
der arbejder med forældre, som ikke er ramt af fødselsdepression). Dette kur-
sus er skræddersyet de etiske dilemmaer og særlige udfordringer forbundet
med psykisk sygdom og/eller fødselsdepression specifikt, med fokus på den
frivilliges muligheder for med diskret og støttende adfærd at kunne agere rol-
lemodel uden at overskride familiens grænser.
Implementeringserfaringer
HOME-START Aarhus har i alt igangsat 31 forløb, hvor en familie er blevet
matchet med en familieven. Coronapandemien har bremset opstarten af nye
familier og frivillige undervejs i perioden. Der er ikke registreret nogle afbrudte
forløb. Tabel 3.1 viser, hvorfra familierne typisk er kommet i kontakt med
HOME-START Aarhus.
29
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0030.png
Tabel 3.1
Familiernes typiske kontaktform til HOME-START Aarhus
Hvordan har familien primært hørt om indsatsen? Antal
Socialrådgiver
Sundhedsplejerske
Hospital/jordemoder
Dagtilbud/dagpleje
Venner/netværk
Web
Anden offentlig instans
Andet
Total
Note:
Kilde:
5
21
*
*
*
*
*
*
31
* = celler med mindre end fem er fjernet af diskretionshensyn, hvorfor totalen er større end summen af de viste tal.
HOME-START Aarhus
Langt størstedelen af HOME-START Aarhus’ familier er identificeret via sund-
hedsplejen, idet 2 ud af 3 familier er henvist herfra. Medarbejdere i HOME-
START Aarhus vurderer selv, at det tætte og mangeårige samarbejde, de har
opbygget med sundhedspleje, sårbarteam og familieafdeling, er den væsent-
ligste sikring af, at de dækker målgruppen af familier og får kontakt til dem.
Drivkræfter
Medarbejderne i HOME-START Aarhus oplever først og fremmest, at de opnår
resultater, fordi de frivillige familievenner i samværet med familien udvikler en
forståelse for og et forhold til familien, som danner et trygt fundament for at
dele tid, viden, forældrerolleerfaringer og gode oplevelser. Dén relation og
omsorg er fundamentet for den positive udvikling, der sker i familien. Og for at
den kan spire, er det nødvendigt med et fast, stabilt møde mellem frivillig og
familie, ligesom det også er nødvendigt at afdramatisere, at familien har bedt
om hjælp for at mindske familiens stigma.
Derudover oplever medarbejdere i HOME-START Aarhus også en tendens til,
at jo tidligere de kommer ind i familierne, jo større forskel kan de gøre, fordi
problemerne og skammen forbundet med en fødselsdepression kan udvikle
sig så voldsomt over tid.
30
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0031.png
Opmærksomheden på de frivillige italesættes af medarbejdere i HOME-START
Aarhus som fuldstændigt afgørende. Det er vigtigt for medarbejderne, at de
frivillige er tilfredse og understøttet ordentligt, så de har lyst til at fortsætte.
Det har den sidegevinst, at det letter omkostningerne til at få nye frivillige.
Derfor er de meget opmærksomme på at holde de frivillige glade og give dem
tæthed, sammenhold og en følelse af, at de er betydningsfulde. Der arrange-
res eksempelvis månedlige frivilligcaféer, oftest med relevante faglige emner.
Ifølge medarbejderne er det væsentligste element i tilfredsheden og fasthol-
delsen af de frivillige, medarbejdernes løbende kontakt til frivillige, herunder
først og fremmest, at koordinatoren er nemt tilgængelig for den frivillige, når
behovet opstår. Medarbejderne i HOME-START Aarhus arbejder ud fra devi-
sen om ’hellere en gang for meget end en gang for lidt’.
Den løbende kontakt mellem koordinator og frivillige – både skemalagt og
spontant på den frivilliges foranledning – italesættes ligeledes positivt af de
interviewede frivillige som en god og nødvendigt støtte i arbejdet med famili-
erne. Specifikt nævnes det, at tærsklen for, at man som frivillig selv kontakter
koordinatoren, kan være for høj, og at det derfor er fornuftigt med den skema-
lagte kontakt fra koordinator til frivillig. De frivillige har også ønsker til mere
sparring og drøftelse med andre frivillige, men oplever i den forbindelse, at ko-
ordinatorernes forsøg her på bremses af travlhed hos de frivillige selv.
De interviewede frivillige betoner derudover behovet for tålmodighed, hvilket
vurderes at gælde i særlig grad i disse familier med fødselsdepression. Nøglen
til et godt forløb italesættes, som at det er nødvendigt at være autentisk, hvil-
ket gør, at de frivillige også selv finder mening i det. De oplever desuden de-
res alder som en fordel i arbejdet med familierne, at de er en del år ældre, end
forældrene er. Og så vurderer de, at en god relation til barnet så hurtigt som
muligt i forløbet med familien er vigtig, da det gør det lettere for forældrene at
åbne op. I den forbindelse nævner en frivillig bøger som et godt fælles tredje,
så børnene helt naturligt får en interesse i familievennen fra start.
Barrierer
Ifølge medarbejdere hos HOME-START Aarhus er manglende frivillige en ny-
opstået hindring for at kunne igangsætte flere forløb. Der er således familier,
som har måttet vente på at blive matchet med en familieven, fordi der mangler
frivillige. Det er ønsket, at der højest går 2 uger, fra familien opnår kontakt, til
et match med en frivillig er igangsat.
Medarbejderne vurderer, at coronapandemien har medvirket til at bremse op-
taget af nye frivillige, og de forventer, at det er en midlertidig problemstilling.
31
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0032.png
Samtidig har corona gjort det svært at sikre fastholdelsen af eksisterende fri-
villige, eksempelvis ved at gøre det svært at gennemføre månedlige frivilligca-
feer og andre tiltag.
Selvoplevede resultater
Familien genfinder egne ressourcer
Den frivillige familieven hjælper familien med at finde daglig-
dagens rytme
Den frivillige familieven fungerer (ubevidst) som en betroet
rollemodel for forældrene
Familien opmuntres og hjælpes til at udvide netværk og til at
søge støtte
Familien oplever, at presset som følge af de psykiske vanske-
ligheder bliver mindre truende.
HOME-START Aarhus
Selvoplevede resultater
Medarbejdere i HOME-START Aarhus beskriver selv en række resultater, som
de oplever, at de skaber i familierne. De oplever, at familierne får en stor tryg-
hed og meget konkret hjælp, som gavner dem, selvom det kun er et par timer
om ugen, hvor der kommer en fast person. Det knytter sig delvist til målgrup-
pen for indsatsen: småbørnsforældre med fødselsdepression, efterfødselsre-
aktioner og psykisk sårbarhed generelt, hvor det kan være de små udfordrin-
ger, der ’vælter læsset’ for familien. Dér hjælper den frivillige familieven fami-
lien med at genfinde dens egne ressourcer.
32
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0033.png
3.3
HOME-START Familiekontakt –
Nordvestsjælland
HOME-START Nordvestsjælland er en af 12 lokalafdelinger af HOME-START
Danmark, der i en årrække har hjulpet pressede småbørnsfamilier ved at mat-
che dem med en frivillig familieven med det formål at gøre en forskel for fami-
lierne i en afgrænset periode med faste ugentlige besøg af to timer.
Indsatsen såvel som lokalafdelingen eksisterede således i forvejen. Forskellen
består i, at indsatsen for denne puljes vedkommende har koncentreret sig om
familier med de yngste børn og med lettere og afgrænsede problemer. Derud-
over har der været et særligt fokus på netværksafdækning og -opbygning.
Formålet med indsatsen beskrives af medarbejdere hos HOME-START Nord-
vestsjælland som at støtte familien i at få overskud, at aflaste og støtte foræl-
drene midlertidigt, at give overblik over eget netværk og netværksmuligheder
og at støtte familierne i at genopdage og styrke deres egne forældrekompe-
tencer. Det skal forebygge opbrud i familien og bidrage til at undgå optrapning
af konflikter og kriser i familien, så de igen får ro og overskud til at klare foræl-
dreopgaven og indgå i sunde relationer med deres børn, hvilket skal øge bør-
nenes tryghed og trivsel.
Boks 3.4
Data og metode
Beskrivelsen baserer sig på registreringsark og udfyldt indsatsbeskrivelse
fra HOME-START Nordvestsjælland samt interview med koordinatorer og
udvalgte frivillige. Det har ikke været muligt at interviewe forældre som del
af denne erfaringsopsamling, og al viden i forhold til deres oplevelse af ind-
satsen er dermed andenhåndsbetragtninger fra medarbejdere og frivillige.
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Målgruppen beskrives af medarbejdere som familier, der står i en vanskelig el-
ler livsomvæltende men afgrænset problemstilling, fx
familier, der er ramt af skilsmisse, handicap eller alvorlig sygdom
33
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0034.png
førstegangsfødende – hvis deres netværk eller sikkerhedsnet ikke er til-
strækkeligt til at understøtte dem i deres nye livssituation
familier, der kæmper med et lavt eller intet selvværd.
Medarbejdere oplever, at det som regel er familien selv, der retter henven-
delse til HOME-START og udtrykker ønske om en frivillig familieven. Alternativt
sker det i samarbejde med sundhedsplejen, familiens sagsbehandler/rådgiver
eller pædagog fra barnets dagtilbud, som de har et udbygget samarbejde med
via kommunale samarbejdsaftaler.
HOME-START Nordvestsjælland har indgået partnerskabsaftaler og et tæt for-
maliseret samarbejde med både Holbæk og Kalundborg Kommuner og med
andre offentlige aktører og frivillige organisationer på børneområdet. Partner-
skabsaftalerne med kommunerne består af et udbygget samarbejde med
sundhedsplejen samt børne- og familieafdelingen, så HOME-START støtter op
om sundhedsplejens tilbud til mødre og familier, der er sårbare og eller har ef-
terfødselsreaktioner.
Aktiviteter og kerneelementer
Medarbejdere fortæller, at indsatsen startes op ved, at familien kommer i kon-
takt med HOME-START Nordvestsjælland, hvilket kan foregå på flere forskel-
lige måder (se mere under implementeringserfaringer). Uanset kontaktform får
familien hurtigst muligt (inden for 2-5 dage) en samtale med en af de lønnede
koordinatorer. Koordinatoren vil herefter finde en egnet frivillig blandt gruppen
af allerede uddannede frivillige, som matcher familien og behovene godt.
Matchet mellem familie og frivillig familieven er centralt for indsatsen og for
koordinatorernes arbejde. Matchet baseres på værdier om ligeværdighed, an-
erkendelse og respekt for forskellighed og sker i første omgang på en over-
ordnet vurdering fra koordinatorens side af familiens behov og ønsker, og
hvordan dette passer sammen med den potentielle frivilliges personlighed, er-
faring og egne ønsker. Når koordinatoren identificerer en mulig frivillig familie-
ven blandt gruppen af frivillige
11
, præsenteres den frivillige for muligheden.
Den konkrete familie beskrives i korte vendinger over for den frivillige, og hvis
den frivillige ønsker at være familieven for familien, præsenteres familien for
muligheden og mødes med den frivillige og koordinator hjemme hos familien.
Herefter skal familien og den frivillige familieven gensidigt vælge hinanden til,
dog først efter en kort pause (på minimum et døgn), når de begge ’har sovet
på det’ – en praksis, der skal bidrage til et trygt match.
11
Som udgangspunkt en frivillig, som ikke allerede er i gang med et forløb hos en anden familie, men fri-
villige kan godt have flere familier samtidigt.
34
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0035.png
Forløbet igangsættes herefter og består ifølge medarbejderne grundlæggende
af et fast ugentligt møde af 2 timer, hvor den frivillige som udgangspunkt støt-
ter familien i hjemmet. Det er op til familien og den frivillige selv at afgøre,
hvad de vil lave. Aktiviteterne kan også bestå af praktisk hjælp og støtte i
hjemmet, ligesom de kan afveksle hjemmebesøgene med en gåtur til en lege-
plads med barnet/børnene. Erfaringen fra forløbene er dog ifølge medarbej-
dere hos HOME-START Nordvestsjælland, at kontakten primært foregår i fa-
miliens hjem. Det er op til familien og den frivillige familieven selv at aftale
rammerne og indholdet i mødet, herunder om den frivillige eksempelvis bruger
tid med hele familien eller med ét eller flere af børnene.
Der er flere elementer i koordinatorens opfølgning efter matchet, som tilsam-
men skal sikre det bedst mulige forløb, herunder at der kan reageres hurtigt
ved behov. Koordinatoren har løbende kontakt med de frivillige, både i form af
skemalagt kontakt ca. hver sjette uge og i form af, at de frivillige kan kontakte
koordinatoren, hvis de har brug for sparring og rådgivning omkring forhold i
familien. Der er også (telefonisk) kontakt til familien, typisk tre til fire gange i
løbet af et forløb. Efter 3 måneder gennemføres en status med familierne og
den frivillige familieven, hvor fokus for den resterende periode aftales.
Forløbene har som udgangspunkt en forventet længde på 6 til 9 måneder, og
både den frivillige og familien indgår i samarbejdet med det som forventning.
Der er mulighed for forlængelse, såfremt familie og frivillig ønsker det. Både
frivillig familieven og familien er bekendte med, at forløbene kan fortsætte,
indtil familien føler sig hjulpet videre, og der sker en ’naturlig aftrapning’ for fa-
milien. Der er en afslutning med fælles evaluering hvor familie, frivillig familie-
ven og koordinator sammen gør status over forløbet og eventuelt udviklingen
fra start til afslutning.
Medarbejderes registrering af forløbene viser, at de typisk har varet lige over
9 måneder (41 uger). Der er betydelig variation, så nogle forløb er kortere og
andre væsentligt længere
12
. Der er ligeledes stor variation angående det sam-
lede antal besøg, men på tværs af forløbene er der oftest omkring 25 besøg i
alt. Det svarer alt i alt til et besøg hver halvanden uge, hvilket inkluderer pau-
ser, sygdom og ferier. De frivillige og familierne er typisk sammen i 2 timer, når
de er sammen. Derudover har HOME-START Nordvestsjælland registreret ty-
pisk fire møder/samtaler direkte mellem koordinator og familie.
12
Det gennemsnitlige forløb er knapt 1 måned længere end det ’typiske’ forløb opgjort via medianen,
hvilket viser, at en række forløb er væsentligt længere end de 41 uger, vi beskriver som normalen.
35
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0036.png
Organisering
Indsatsen er ifølge medarbejdere organiseret ved, at koordinatoren varetager
kontakten til henholdsvis familier, som ønsker en frivillig familieven, og de fri-
villige. De frivillige skal både have et hjemmebesøg af koordinator og herefter
deltage på et 20 timers kursus, før de kan godkendes og er klar til at være fri-
villig familieven. Kurset skal klæde de frivillige på til opgaven som familieven
og indebærer ifølge medarbejderne bl.a.
”at kunne lytte aktivt, kende sin rolle
som frivillig og sætte grænser, at have respekt for andres værdier, at forstå
HOME-STARTs børnesikkerhedspolitik samt orientering om nærområdets an-
dre offentlige og civilsamfunds støttemuligheder, ligesom børneattest indhen-
tes”.
Ifølge medarbejderne har kurset også den funktion, at de potentielle frivillige,
som har henvendt sig som interesserede, får en grundig afprøvning af, om et
forløb som familieven er noget for dem. Koordinatoren får samtidig mulighed
for at vurdere den frivillige, herunder sikre sig, at de ikke har en missionerende
eller opdragende funktion. På den måde fungerer kurset også som et kvali-
tetsstempel af de ’færdiguddannede’ frivillige, som koordinatorerne efterføl-
gende kan søge egnede familier til blandt deres ventende familier.
Implementeringserfaringer
Medarbejdere i HOME-START Nordvestsjælland har i dette projekt i alt igang-
sat 40 forløb, hvor en familie er blevet matchet med en familieven. Derudover
har der været forløb med familier, som ligger uden for puljens målgruppe. Co-
ronapandemien har bremset opstarten af nye familier og frivillige undervejs i
perioden. Der er endvidere registreret fire afbrudte forløb. Tabel 3.2 viser,
hvorfra familierne typisk er kommet i kontakt med HOME-START Nordvest-
sjælland.
36
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0037.png
Tabel 3.2
Familiernes typiske kontaktform til HOME-START Nordvestsjælland
Hvordan har familien primært hørt om indsatsen?
Socialrådgiver
Sundhedsplejerske
Hospital/jordemoder
Venner/netværk
Dagtilbud/dagpleje
Web
Anden offentlig instans
Andet
Total
Note:
Kilde:
*
22
*
*
*
*
*
8
40
* = celler med mindre end fem er fjernet af diskretionshensyn, hvorfor totalen er større end summen af de viste tal.
HOME-START Nordvestsjælland
Ifølge medarbejdernes registreringer er sundhedsplejen den kontaktform, som
størstedelen af HOME-START Nordvestsjællands familier er identificeret via,
idet de står for kontakten i lige over halvdelen af forløbene. Derudover er der
også en del kontakt fra øvrige spredte kanaler, som kan hænge sammen med
et godt lokalkendskab til indsatsen (fx via deltagelse i mange arrangementer
for småbørnsfamilier).
Medarbejdere i HOME-START Nordvestsjælland har en række implemente-
ringserfaringer, som de selv udlægger positivt i afsnittene herunder. De
samme erfaringer kunne betragtes som barrierer, såfremt de ikke formåede at
løfte dem på den måde, som de selv vurderer, at de gør.
Drivkræfter
Medarbejdere HOME-START Nordvestsjælland oplever generelt, at resulta-
terne kommer, når de ikke møder familierne med krav om udvikling og foran-
dring, men alene møder dem med ønsket om at hjælpe forældrene til et for-
nyet overskud.
Derudover fremhæver medarbejderne særligt ét område, som de dels oplever
gør en konkret forskel som en øjenåbner for både familie og frivillig, dels fordi
indsatsen her har udviklet sig inden for projektperioden, nemlig deres eget ar-
bejde med begrebet netværk. Helt konkret har medarbejdere i HOME-START
37
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0038.png
Nordvestsjælland arbejdet med afklaring i forhold til ’mit netværk og mit sik-
kerhedsnet’. Et netværk beskrives som den brede vifte af venner og bekendte,
som hjælper en til at holde balancen gennem livet. Et sikkerhedsnet er de per-
soner, der griber en, når man falder.
Medarbejdere oplever, at coronapandemien har gjort denne forskel mellem
netværk og sikkerhedsnet endnu tydeligere for familierne – især de, som ikke
tidligere var ’isolerede’, men som pludselig opdagede, at de var alene, når det
kom til stykket – at sikkerhedsnettet egentlig var et netværk. Det blev meget
konkret, da samfundet delte sig ind i ’smittebobler’ med de fem nærmeste, at
et stort netværk ikke nødvendigvis giver et oplagt sikkerhedsnet.
Medarbejdere hos HOME-START Nordvestsjælland oplever, at familierne først
er klar til at kontakte dem, når deres problemer har vokset sig store for dem.
Vinduet for, hvornår og hvor længe familierne er klar til at tage imod hjælp, er
forskelligt, men oplevelsen er, at det er fuldstændigt afgørende, at der er så
kort proces som muligt og kort vej til omsorg. Når familierne oplever at blive
mødt ordentligt, fastholdes ’vinduet’ åbent.
Starten af forløbet opleves som et kritisk tidspunkt. Det er for det første vig-
tigt med et godt match af en frivillig familieven, og for det andet nødvendigt at
sikre en god og stabil rytme i starten af forløbet, indtil en tryg og naturlig rela-
tion spirer frem.
De frivillige og plejen af dem er ifølge medarbejdere i HOME-START Nordvest-
sjælland helt afgørende for indsatsen. De er nøglen til familierne, og deres en-
gagement er derfor centralt. Det betyder eksempelvis, at man ikke kan presse
de frivillige til at tage en ny familie, selvom de har afsluttet én familie, men skal
gives plads til at få lyst og engagement igen. Ifølge medarbejdere har HOME-
START Nordvestsjælland ikke oplevet at miste frivillige under corona, men har
tværtimod formået at fastholde dem. Den løbende kontakt mellem koordinator
og frivillige – både skemalagt og spontant på den frivilliges foranledning – ita-
lesættes ligeledes positivt af de interviewede frivillige som en god og nødven-
dig støtte i arbejdet med familierne.
Medarbejdere i HOME-START Nordvestsjælland fremhæver et godt og velfun-
gerende kommunalt samarbejde som understøttende for indsatsen. Medarbej-
dere skal have den gode personlige relation i kommunalsamarbejdet, og det er
ifølge medarbejderne væsentligt, at både Holbæk og Kalundborg Kommuner
tør satse på frivillighed på frivillighedens præmisser og ikke ser samskabelse
som en spareøvelse. Tilsvarende fremhæver medarbejderne nogle af de in-
terne organisatoriske forhold i form af en bestyrelse, som er meget engageret
og aktiv, men som også tør uddelegere så meget ansvar som muligt til koordi-
nator og frivillige. I samme forbindelse fremhæver medarbejdere, at netop
38
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0039.png
kommunen også har en plads i bestyrelsen, hvilket yderligere opleves at bi-
drage til et afstemt samarbejde. Alt i alt har det stor betydning for muligheden
for at lave individuelle vurderinger og udvise fleksibilitet i forhold til den en-
kelte situation – noget, der opleves som en nødvendighed. Generelt er erfarin-
gen blandt medarbejderne, at det er stærkt nødvendigt for organisationen at
kende sin egen afgrænsning i indsatsen nøjagtigt for hele tiden at kunne spille
aktivt ind uden at tilbyde noget, som indsatsen og de frivillige ikke kan levere.
Dét lykkes også bedre, når relationerne mellem kommune og organisation kon-
tinuerligt vedligeholdes.
Barrierer
Medarbejdere i HOME-START Nordvestsjælland oplever, at der er et stort be-
hov for at italesætte over for familierne, at det er ’normalt’ at bede om hjælp,
og at alle, der går gennem livet, på et tidspunkt får brug for en hånd. Det ople-
ver de er nødvendigt, fordi mange forældre har en modstand mod at tage
imod hjælp. Det er ikke en særdeles vanskelig barriere, men et væsentligt op-
mærksomhedspunkt i mødet med familierne.
Selvoplevede resultater
Ro og rytme i familiernes hverdag skaber overskud til at
skabe forandringer
Familierne bliver klar over forskellen på deres netværk og de-
res sikkerhedsnet
Børnene og forældrene i familierne får en tryg relation til den
frivillige familieven
Forældrene kan spejle sig i den frivilliges måde at være sam-
men med børnene
De frivillige opnår en tæt relation med familien og bliver klo-
gere på deres egen livssituation.
HOME-START Nordvestsjælland
39
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Selvoplevede resultater
Medarbejdere hos HOME-START Nordvestsjælland oplever generelt mange
forskellige resultater for familierne. Forløbet med familievennen giver foræl-
drene det nødvendige overskud i form af ro og rytme, der skal til for at skabe
forandringer i deres liv. De forandringer kan være vidt forskellige fra familie til
familie, alt fra fastholdelse af job, børn, der er trygge og får bedre sprog, eller
forældre, der magter at tage ture på biblioteket.
Forskellen på et sikkerhedsnet og ens netværk er én af de gennemgående
indsigter, som indsatsen også arbejder med. Og medarbejderne oplever også,
at familierne får fornyede indsigter i deres egen livssituation ved at reflektere
over det i en tryg ramme.
Forholdet mellem den frivillige og familien er helt afgørende, og medarbej-
derne oplever dels, at både børn og forældre får en tryg relation til den frivil-
lige, dels, at forældrene får et udbytte i forhold til deres forældrerolle, fordi de
spejler sig i den frivilliges væremåde.
3.4
HOME-START, Familiekontakt – Odense
HOME-START Odense er en af 12 lokalafdelinger af HOME-START Danmark,
der i en årrække har hjulpet sårbare småbørnsfamilier ved at sætte dem sam-
men med en frivillig familieven med det formål at gøre en forskel for familierne
i en afgrænset periode med faste ugentlige besøg af to timer.
Indsatsen såvel som lokalafdelingen eksisterede således i forvejen. Forskellen
består i, at indsatsen for denne puljes vedkommende har koncentreret sig om
familier med de yngste børn og med lettere og afgrænsede problemer.
HOME-START Odense har som formål at forebygge kriser, isolation og sam-
menbrud i sårbare familier med små børn, der er i risiko for at blive socialt ud-
satte eller allerede er det. Målet er at afhjælpe familiernes sociale udfordrin-
ger, så hele familien kan opleve bedre trivsel og mere overskud i hverdagen.
Det gøres via en støttende relation i hjemmet, hvor familiens hverdagsliv le-
ves.
40
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0041.png
Boks 3.5
Data og metode
Beskrivelsen baserer sig på registreringsark og udfyldt indsatsbeskrivelse
fra HOME-START Odense samt interview med koordinatorer og udvalgte fri-
villige. Det har ikke været muligt at interviewe forældre som del af denne er-
faringsopsamling, og al viden i forhold til deres oplevelse af indsatsen er
dermed andenhåndsbetragtninger fra medarbejdere og frivillige.
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Målgruppen beskrives af medarbejdere hos HOME-START Odense som foræl-
dre og familier, der med tidlig og frivillig indsats kan genfinde ressourcer eller
få sat nye ressourcer i spil, og som eksempelvis oplever:
pludselig ændring i livssituation: fødselsdepression, skilsmisse, dødsfald,
sygdom, handicap, flerbørnsfødsler, tilflyttere i kommunen, ledighed
usikkerhed/lavt selvværd i forældrerollen, grundet sparsom erfaring med
sund familiedynamik fra egen barndom eller stort forventningspres
manglende netværk – problemerne kan udvikle sig til reelle kriser og
sammenbrud i familier, hvis familierne er isolerede.
stress, manglende overskud eller overblik – problemerne kan fastlåse fa-
milierne, så de ikke kan se sig ud af situationen og i nogle tilfælde føre til
uhensigtsmæssige prioriteringer.
Medarbejdere hos HOME-START Odense vurderer, at tilstedeværelsen og
synligheden over for målgruppen først og fremmest sikres gennem et udbyg-
get og mangeårigt samarbejde med Odense Kommune, hvor relevante kon-
taktpersoner inviterer medarbejderne ind til møder, hvorigennem de kan præ-
sentere HOME-START for de faggrupper, der har kontakt med samme mål-
gruppe af familier. På den måde har medarbejdere i HOME-START Odense
ikke et direkte behov for at gøre opmærksom på sig selv direkte til målgrup-
pen af sårbare småbørnsfamilier, da mængden af familier stort set er konstant.
41
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0042.png
Aktiviteter og kerneelementer
Selve indsatsen består for det første af, at familien kommer i kontakt med ko-
ordinatorer i HOME-START Odense, hvilket kan foregå på flere forskellige må-
der (se mere under implementeringserfaringer). Uanset kontaktform får fami-
lien hurtigst muligt (inden for 2-5 dage) en samtale med én af de lønnede ko-
ordinatorer. Koordinatoren vil herefter gå i gang med at finde en egnet frivillig
blandt deres pulje af allerede uddannede frivillige, som matcher familien og
behovene godt. Såfremt der ikke er ledige frivillige, afventer koordinatorerne
rekruttering af nye frivillige samt kursus for disse.
Matchet mellem familie og frivillig familieven er centralt for indsatsen og for
koordinatorernes arbejde. Matchet baseres på værdier om ligeværdighed, an-
erkendelse og respekt for forskellighed og sker i første omgang på en over-
ordnet vurdering fra koordinatorens side af familiens behov og ønsker, og
hvordan dette passer sammen med den potentielle frivilliges personlighed, er-
faring og egne ønsker. Når koordinatoren identificerer en mulig frivillig familie-
ven blandt gruppen af frivillige
13
, præsenteres den frivillige for muligheden.
Den konkrete familie beskrives i korte vendinger over for den frivillige, og hvis
den frivillige ønsker at være familieven for familien, præsenteres familien for
muligheden og mødes med den frivillige og koordinator hjemme hos familien.
Herefter skal familie og frivillig familieven gensidigt vælge hinanden til, dog
først efter en kort pause (på minimum et døgn) når de begge ’har sovet på det’
– en praksis, der skal bidrage til et trygt match.
Forløbet igangsættes herefter og består grundlæggende af faste ugentlige
møder, hvor den frivillige familieven som udgangspunkt besøger familien i
hjemmet. Det er op til familien og den frivillige selv at afgøre, hvad de vil lave.
Aktiviteterne kan også bestå af praktisk hjælp og støtte i hjemmet, og de kan
eksempelvis afveksle hjemmebesøgene med en gåtur til en legeplads med
barnet/børnene. Erfaringen fra forløbene er dog ifølge medarbejdere hos
HOME-START Odense, at kontakten primært foregår i familiens hjem. Det er
op til familien og den frivillige selv at aftale rammerne og indholdet i mødet,
herunder om den frivillige eksempelvis bruger tid med hele familien eller med
ét eller flere af børnene.
Der er flere elementer i koordinatorens opfølgning efter matchet, som tilsam-
men skal sikre det bedst mulige forløb, herunder at der kan reageres hurtigt
ved behov. Koordinatorerne har løbende kontakt med de frivillige, både i form
af skemalagt kontakt cirka hver sjette uge og i form af, at de frivillige kan kon-
takte dem, hvis de har brug for sparring og rådgivning omkring forhold i fami-
lien. Der er også (telefonisk) kontakt til familien, typisk tre til fire gange i løbet
13
Som udgangspunkt en frivillig, som ikke allerede er i gang med et forløb hos en anden familie, men
frivillige kan godt have flere familier samtidigt.
42
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0043.png
af et forløb. Efter 3 måneder gennemføres en status med familierne og den fri-
villige, hvor fokus for den resterende periode aftales.
Forløbene har som udgangspunkt en forventet længde på 6 måneder, og den
frivillige indgår i samarbejdet med det som forventning. Der er mulighed for
forlængelse, såfremt familie og frivillig ønsker det. Både familien og den frivil-
lige familieven er bekendte med, at forløbene kan fortsætte, indtil familien fø-
ler sig hjulpet videre, og der sker en ’naturlig aftrapning’ for familien. Der er en
afslutning med fælles evaluering, hvor familie, frivillig familieven og koordina-
tor sammen gør status over forløbet og eventuelt udviklingen fra start til af-
slutning.
Medarbejdernes registrering af forløbene viser, at de typisk har varet lidt over
7 måneder (30 uger). Der er betydelig variation, så nogle forløb er kortere og
andre væsentligt længere
14
. Der er ligeledes stor variation angående det sam-
lede antal besøg, men på tværs af forløbene er der oftest omkring 20 besøg i
alt. Det svarer alt i alt til lidt over et besøg hver anden uge, hvilket inkluderer
pauser, sygdom og ferier. Gennemsnittet er stærkt påvirket af især corona, da
et ugentligt besøg som udgangspunkt er det almindelige. De frivillige og fami-
lierne er typisk sammen i 2 timer, når de er sammen.
Organisering
Indsatsen er organiseret ved, at koordinatorerne varetager kontakten til hen-
holdsvis familier, som ønsker en frivillig familieven, og de frivillige. De frivillige
skal både have et hjemmebesøg af koordinator og herefter deltage på et 20
timers kursus, før de kan godkendes og er klar til at være frivillig familieven.
Kurset skal klæde de frivillige på til opgaven som familieven og indebærer
ifølge medarbejderne
”at kunne lytte aktivt, kende sin rolle som frivillig og
sætte grænser, at have respekt for andres værdier, at forstå HOME-STARTs
børnesikkerhedspolitik samt orientering om nærområdets andre offentlige og
civilsamfunds støttemuligheder, ligesom børneattest indhentes”.
Kurset har også den funktion, at de potentielle frivillige, som har henvendt sig
som interesserede, får en grundig afprøvning af, om et forløb som familieven
er noget for dem. Koordinatorerne får samtidig mulighed for at vurdere den
frivillige, herunder sikre sig, at de ikke har en missionerende eller opdragende
funktion. Ifølge medarbejdere hos HOME-START Odense er det omkring hver
sjette frivillige kursusdeltager, der falder fra undervejs eller efter kurset. På
14
Det gennemsnitlige forløb er knap 1 måned længere end det ’typiske’ forløb opgjort via medianen,
hvilket viser, at en række forløb er væsentligt længere end de 30 uger, vi beskriver som normalen.
43
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0044.png
den måde fungerer kurset også som et kvalitetsstempel af de ’færdiguddan-
nede’ frivillige, som koordinatorerne efterfølgende kan søge egnede familier til
blandt deres ventende familier.
Implementeringserfaringer
HOME-START Odense har i alt igangsat 27 forløb, hvor en familie er blevet
matchet med en frivillig familieven. Deres oprindelige forventninger var 26-45
forløb, men coronapandemien har bremset opstarten af nye familier og frivil-
lige undervejs i perioden. Derudover har de 8 forløb, hvor familien ikke er mat-
chet med en frivillig familieven. Medarbejdere hos HOME-START Odense tæl-
ler selv nogle af disse forløb med som ’reelle’ forløb som følge af den tætte
kontakt, der har været mellem familien og koordinatoren, hvor de oplever, at
familien på den måde har fået hjælp. Tælles de forløb med, er der i alt 34.
Der er endvidere registreret syv afbrudte forløb, oftest fordi den frivillige har
trukket sig, typisk pga. egen sygdom eller udfordringer som følge af coronap-
andemien, og i to tilfælde, fordi familien ønskede at trække sig.
Tabel 3.3 viser, hvorfra familierne typisk er kommet i kontakt med HOME-
START Odense.
Tabel 3.3
Familiernes typiske kontaktform til HOME-START Odense
Hvordan har familien primært hørt om indsatsen?
Socialrådgiver
Sundhedsplejerske
Hospital/jordemoder
Dagtilbud/dagpleje
Venner/netværk
Web
Anden offentlig instans
Andet
Total
Note:
Kilde:
6
8
*
*
9
*
*
*
27
* = celler med mindre end fem er fjernet af diskretionshensyn, hvorfor totalen er større end summen af de viste tal.
HOME-START Odense
44
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0045.png
Ni familier har fundet HOME-START Odense via deres egne venner eller net-
værk. Blandt de kommunale samarbejdspartnere, som bidrager til at præsen-
tere tilbuddet over for familier i målgruppen, er det oftest via sundhedsplejen
hvor otte familier er identificeret. Oprindeligt var det svært for medarbejdere
hos HOME-START Odense overhovedet at få kontakt til denne gruppe fagpro-
fessionelle, fordi der var uklarhed om eventuelt overlap og opgaveglidning,
hvilket sænkede viljen til samarbejde. I dag er deres oplevelse diametralt mod-
sat, da det netop er sundhedsplejen, de oplever som den vigtigste samar-
bejdspartner. Derudover er der også henvist seks familier via socialrådgivere.
Drivkræfter
Medarbejdere fra HOME-START Odenses er af den klare opfattelse, at foræl-
drene søger tilbuddet, netop fordi det er et åbent og ikke-dømmende tilbud
om hjælp og en mulig relation. Såfremt der lå et opdragende eller forbedrende
aspekt i konceptet, ville det ikke lykkes at tiltrække familier. Det baserer de på
forældrenes egen-opfattelse, hvor flere af dem har svært ved at acceptere
deres eget behov for hjælp, og oplever skam eller stigma forbundet med det.
Denne oplevelse spejles i interviewet med de frivillige. Når først familierne er i
et forløb med en frivillig, sker der alligevel ofte en forandring og læring. Men
det er afgørende, at dét ikke er indgangsvinklen, men i stedet noget, som vok-
ser naturligt frem (som beskrevet under afsnittet om oplevede resultater). Så-
fremt der var et erklæret formål, er det HOME-START Odenses forventning, at
det ville være en klar hindring for at finde nye familier i målgruppen.
De interviewede frivillige fremhæver i den forbindelse, at lysten og frivillighe-
den, der ligger bag deres eget engagement, samt deres ikke-dømmende og
lyttende adfærd viser sig at være afgørende for forældrenes udbytte af sam-
været og deres villighed til at dele deres glæde og sorger åbent med den fri-
villige frem for at skjule relevante forhold.
Den løbende kontakt mellem koordinator og frivillige – både skemalagt og
spontant på den frivilliges foranledning – italesættes ligeledes positivt af de
interviewede frivillige som en god og nødvendigt støtte i arbejdet med famili-
erne.
En læring, som medarbejdere fra HOME-START Odense selv italesætter, og
som primært er opstået som følge af corona, er nytten af at sætte familier
sammen i et gruppeformat, og at dét kan fungere godt sideløbende med ind-
satsen i hjemmet. Det gælder særligt de mindre udsatte familier, som kan
spejle sig positivt i hinanden, mens oplevelsen er, at de mere udsatte familier i
højere grad har behov for at koncentrere sig om deres egne udfordringer og
deres eget forløb.
45
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0046.png
Barrierer
Det er et tilbagevendende opmærksomhedspunkt, at kommunale fagpersoner
og samarbejdspartnere ikke forsøger at iværksætte indsatsen til målgrupper
med for mange og for ’tunge’ problemstillinger.
Manglende frivillige er ifølge medarbejdere hos HOME-START Odense en klar
hindring for at kunne igangsætte flere forløb. Der er således familier, som må
vente på at blive matchet med en familieven, fordi der mangler frivillige. Det er
vurderingen, at coronapandemien har medvirket til at bremse optaget af nye
frivillige. Manglen på frivillige spiller samtidig ind på medarbejdernes ønske om
på sigt at blive mere kendte i dagtilbud i kommunen, hvor de endnu ikke er
etableret som en oplagt mulighed for personalet. Hvis dagtilbuddene pludselig
begynder at sende mange håbefulde familier ned til dem, risikerer HOME-
START Odense, at familierne får lange ventetider, inden de kan matches med
en frivillig familieven. Det er erfaringen, at der går op til 3-6 måneder, fra fami-
lien henvender sig, til der kan etableres et match – en tidsramme, som medar-
bejdere fra HOME-START Odense gerne så væsentligt kortere.
Et løbende tiltag er at reklamere målrettet på steder og via kanaler, hvor de er
synlige over for de – oftest ældre – potentielle frivillige, men ikke familierne,
for at undgå at skævvride fordelingen af frivillige og familier endnu mere. Der
er altså et dilemma i synligheden mellem at få nok frivillige og ’for mange’ fa-
milier. Det er eksempelvis opslagstavler i seniorhuse eller på tekst-tv. De frivil-
liges fremskredne alder fremhæves af medarbejdere hos HOME-START
Odense som en fordel som følge af de frivilliges livserfaring og tidsmæssige
overskud samt lysten til at bruge tid med små børn.
46
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0047.png
Selvoplevede resultater
Familierne får brudt den negative spiral, deres hverdag præ-
ges af, og får tid, overskud og ro
Et naturligt forhold mellem frivillig og familie
Forældrene lærer indirekte af de frivilliges væremåde og om-
gangsform med børnene
Forældre indser betydningen af egenomsorg og at turde og
kunne bede om hjælp
Børnene i familien får udelt opmærksomhed fra de frivillige,
og glæden ved børnene smitter af på forældrene.
HOME-START Odense
Selvoplevede resultater
Medarbejdere i HOME-START Odense oplever, at deres resultater lægger sig
tæt op ad deres forventninger inden projektstart, hvilket de selv begrunder i
det forhold, at metoden er en forlængelse af den indsats, de har praktiseret
gennem en årrække.
Overordnet set oplever de, at familierne får brudt den negative spiral, de be-
finder sig i, i en hverdag præget af manglende overskud. Familien ’glemmer’
organisationen og det formaliserede match ved opstarten, fordi der vokser et
naturligt forhold frem mellem den frivillige familieven og familien – noget med-
arbejderne i organisationen kun ser positivt på.
Forældrene lærer ikke direkte om opdragelse eller metoder til at understøtte
børnene, da det ikke er en del af konceptet, at de frivillige skal lære fra sig på
den måde. Til gengæld sker der ifølge HOME-START Odense stor læring alene
af, at forældrene oplever de frivilliges måde at være sammen med børnene på,
og hvordan de er, når de er i familiens hjem. Det er en hyppig oplevelse, at
forældrene efter et forløb italesætter, hvor meget de har lært om praktisk for-
ældreskab, selvom det ikke har været en erklæret del af indsatsens mål eller
47
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0048.png
den frivilliges indsats. Det kan eksempelvis være under tandbørstning eller
ved måltider, hvor det er vigtigt, at de voksne står fast på en rolig og kærlig
måde. Dét kan den frivillige give forældrene opbakning og konkret støtte i.
Forældrene får ifølge medarbejdere i HOME-START Odense også en direkte
oplevelse af, at det er vigtigt, at de passer på sig selv og lærer nødvendighe-
den af egenomsorg for at kunne passe på deres børn. Selve forløbet har i sig
selv en vigtig funktion i at bekræfte dem i værdien af at række ud og bede om
hjælp. De fleste forældre har ifølge koordinatorerne ved HOME-START
Odense svært ved netop det, da det ofte er tabubelagt eller skamfuldt for for-
ældrene at indse, at de har behov for en type hjælp, som ikke er tilgængeligt i
deres netværk. Derfor er der også familier og forløb, der involverer brobygning
til kommunale tilbud, hvis det undervejs står klart for familien og den frivillige
(og evt. koordinator), at det er nødvendigt.
3.5
Mødrehjælpen
Mødrehjælpen har etableret indsatsen Familieven som et nyt tiltag, der kombi-
nerer frivillige familievenner med Mødrehjælpens mulighed for at give profes-
sionel støtte fra uddannede og lønnede rådgivere i deres rådgivningshuse.
Indsatsens formål dækker over flere forskellige delmål. Det kan være at
hjælpe forældrene med specifikke udfordringer, men det kan også være at
hjælpe dem igennem en svær periode. Støtten udfoldes på baggrund af famili-
ens egne ønsker og tilpasses derfor forældrene og familien, så de føler sig
støttet og hjulpet med de forhold, de selv oplever som vigtigst. Det skal sam-
let set medføre, at de føler sig bedre stillet til at løse forældrerollen, samt at
de føler sig motiverede af at opsøge sociale fællesskaber.
Boks 3.6
Data og metode
Beskrivelsen baserer sig på registreringsark og udfyldt indsatsbeskrivelse
fra Mødrehjælpen samt interview med ansatte (projektleder og rådgiver) i
Mødrehjælpen og en frivillig. Det har ikke været muligt at interviewe foræl-
dre som del af denne erfaringsopsamling, og al viden i forhold til deres ople-
velse af indsatsen er dermed andenhåndsbetragtninger fra primært medar-
bejdere og en frivillig.
48
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0049.png
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Målgruppen beskrives af Mødrehjælpen som følgende:
Familier med mindst ét barn under 2 år, som er karakteriseret ved, at de-
res dagligdag er præget af en eller flere udfordringer, som har indfly-
delse på familiens mulighed for at få en god start på forældreskabet,
samt på deres mulighed for at danne rammerne for et sundt og udvik-
lende børneliv
15
. Det kan være psykisk sårbarhed, livskriser (fx skils-
misse), langvarig kronisk eller fysisk sygdom, ikke-eksisterende netværk,
dårlig økonomi, sprogbarrierer, usikkerhed om boligforhold, dårlig tilknyt-
ning til arbejdsmarked og/eller uddannelse, mistrivsel for barn i institu-
tion, vanskeligheder med forældrerollen m.m.
Det er en forudsætning, at familierne selv har et ønske om at få en frivil-
lig familieven.
Fælles for alle forældrene i indsatsen er, at de ønsker en hjælp og en
støtte, som de ikke selv har adgang til, da de ofte er netværksfattige og
føler sig usikre i forældrerollen.
Henvisning til indsatsen sker via professionelle i de kommuner, hvor lokalafde-
lingen og indsatsen er forankret. Det vil sige, at de henvisende antages at
have et godt kendskab til familien, deres udfordringer og behov. Sundheds-
plejen er den primære indgang, men det kan også være socialarbejdere, dag-
tilbud, jordemødre i regionen eller boligsociale medarbejdere.
Der arbejdes med et henvisningsskema til Mødrehjælpen, som indeholder op-
lysninger om, hvad familien ønsker hjælp til samt praktiske oplysninger (alder,
antal børn, adresse, kontaktoplysninger, ønsket tidspunkt for besøg og støtte
m.m.).
Det er også muligt for familier selv at henvende sig eller for frivillige og andre
lokale at henvende sig med familierne. I dette tilfælde udfyldes henvisnings-
skemaet med den lokale tovholder, der er frivillig. Uanset oprindelse er det
nødvendigt, at familien selv er motiveret for at få støtte og hjælp.
15
Derudover er indsatsen også blevet tilbud til familier uden for puljens målgruppe, fx familier med sko-
lebørn, når der har været mulighed for og kapacitet til det.
49
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0050.png
Aktiviteter og kerneelementer
Overordnet set har den professionelle, lønnede rådgiver ansvaret for afdæk-
ning af familiens behov for en familieven, mens den frivillige tovholder i lokal-
afdelingen har ansvaret for matchet og for de frivillige generelt.
Efter henvendelse fra en familie modtager rådgiver henvisningsskemaet og la-
ver en vurdering af, om familien er i målgruppen for indsatsen. Denne vurde-
ringsopgave ligger hos rådgiver, der med sit faglige blik kan sikre, at indsatsen
prioriterer mødetiden og matcharbejdet på de familier, der er i målgruppen, og
som forventes at ville få gavn af et forløb med en frivillig familieven.
Herefter gennemføres et screeningsmøde med rådgiver, den frivillige tovhol-
der og familie, hvor indsatsen og rammerne for støtten præsenteres. Såfremt
familien fortsat er interesseret, og rådgiver og tovholder vurderer, at familiens
ønsker er inden for rammerne af indsatsen, er familien klar til en frivillig fami-
lieven. Rådgiver indsamler samtidig data til en baseline for forløbets progres-
sion, da Mødrehjælpen indsamler data om alle forløb (fx tilfredshed og oplevet
udbytte), ligesom handleplanen for familien udarbejdes. Det er herefter tov-
holder, der identificerer en frivillig blandt puljen af frivillige. Når den potentielle
frivillige familieven er fundet af tovholderen, igangsættes processen beskre-
vet trinvist herunder:
Tovholderen arrangerer matchmøde med familie, frivillig familieven og
tovholder (rådgiver deltager ikke). Her aftales det, hvad den frivillige skal
bruge sin tid på, og hvornår familien skal besøges.
14 dage herefter foretager rådgiver et opkald til både familie og frivillig
for at høre til opstarten, og om de ønsker, som familien har givet udtryk
for på screeningsmødet, er realistiske i praksis.
Efter 3 måneder afholdes midtvejsmøde med familie, frivillig familieven
og tovholder, hvor familiens udvikling og fortsatte ønsker drøftes (her
kan rådgiver deltage ved behov eller bekymring).
Ved afslutning gennemføres afslutningssamtale med familie, frivillig fa-
milieven og tovholder med fokus på, om familiens mål blev nået og på at
sikre en god afslutning for både familien og den frivillige familieven, som
har investeret meget af sig selv i familien.
Rammerne for indsatsen er, at den frivillige og familien er sammen én gang
ugentligt i to timer i 6-9 måneder. Selve indsatsen og den frivilliges rolle er de-
fineret af den ’handleplan’, som familien har udarbejdet i samarbejde med råd-
giver og tovholder. Det er rettesnoren for den frivilliges indsats og aktivite-
terne med familien og med udgangspunkt i, at familien er eksperter i deres
eget liv, og at hjælpen er midlertidig og helst en hjælp til selvhjælp. Handlepla-
nen kan bestå af mål som
”jeg ønsker at udvide og styrke mit netværk og få
50
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0051.png
hjælp af min familieven til at opsøge aktiviteter”
eller
”jeg vil gerne have inspi-
ration af min familieven til, hvordan jeg kan lave nogle gode aktiviteter sam-
men med mine børn”
. Familien besøges som udgangspunkt i hjemmet, men der
er også mulighed for aktiviteter andre steder alt efter familiens ønsker.
Organisering
Indsatsen foregår lokalt i seks forskellige tilknyttede lokalafdelinger (i seks
forskellige kommuner). Den er forankret hos en frivilligt tovholder i den frivil-
lige del af Mødrehjælpen, som lokalafdelingerne hører under. Denne tovholder
er først og fremmest frivillig og har et stort ansvar for indsatsen. Kompetence-
udviklingen af tovholderen er fleksibel på den måde, at det foregår løbende og
over for den enkelte tovholder, forestået af den professionelle, ansatte rådgi-
ver. Det svarer overordnet set til en udvidet udgave af den kompetenceudvik-
ling, som de frivillige får, da tovholderen kommer igennem de samme emner
og lidt til, da tovholderen også selv skal kunne give sparring og vejledning til
de frivillige.
Indsatsen er derudover også forankret hos den professionelle, ansatte rådgi-
ver, som er placeret i tre af Mødrehjælpens fire rådgivningshuse (Aarhus, Aal-
borg og Odense). Disse lønnede rådgivere har en børnefaglig baggrund og
særlige kompetencer som socialrådgivere og dækker fra rådgivningshusene
regionalt flere forskellige lokalafdelinger med butikker og frivillige. Èn rådgiver
skal altså varetage sin del af indsatsen i flere lokalafdelinger.
De frivillige familievenner skal ikke leve op til nogle krav angående deres fag-
lige baggrund eller uddannelse, men Mødrehjælpen skal vurdere, om de frivil-
lige er egnede. Rådgiver og tovholder foretager denne vurdering, som der ikke
har været nogen fast systematik for i projektperioden.
De frivillige har som en del af deres kompetenceudvikling været på et obliga-
torisk introforløb. Dette forløb er ikke ét fast kursus, men er af hensyn til ind-
satsens geografiske og organisatoriske spredning – og at de frivillige er kom-
met drypvis til og løbende er matchet med familier – løst individuelt for hver
enkelt frivillig. Det vil sige, at nogle frivillige har fået en udvidet ’ansættelses-
samtale’ med rådgiver og tovholder, suppleret af udvidede temadage med an-
dre frivillige. Andre frivillige har været på et særligt introduktionsmøde med
hinanden.
Derudover har den frivillige løbende kontakt til tovholderen og hver eller hver
anden måned også til rådgiveren. Kontakten til rådgiveren sker også løbende
ved behov, fx som vejledning af de frivillige i konkrete socialfaglige spørgsmål
og dilemmaer i konkrete forløb.
51
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0052.png
Derudover afholdes der også sparringsmøder hvor gruppen af frivillige mødes
og drøfter cases – disse møder forestås skiftevis af tovholder og af rådgiver.
Implementeringserfaringer
I Mødrehjælpens egen, interne afrapportering, som udelukkende baseres på
de forløb, hvor forælderen har gjort brug af
samtaler med rådgiveren
– frem-
går det, at der har været i alt 26 forløb i perioden fra 2021 og indtil august
2022, hvoraf 7 er afsluttet. 23 af forløbene er startet i 2022 (primært i foråret).
Data om forløbenes varighed og længde er for usikre til at afrapportere på via
en optælling. Familierne har ifølge Mødrehjælpen generelt haft en tæt og kon-
tinuerlig kontakt til rådgiverne. Nogle familier har haft længerevarende samta-
leforløb med rådgiverne både før, under og efter familievensforløbet, mens
andre familier kun har været i kontakt med rådgiver, når det har været tid til at
følge op på forløbene.
De fleste familier angiver, at de har hørt om Familieven fra sundhedsplejersken
(59 %), og blandt de øvrige muligheder er det oftest via Mødrehjælpens lokal-
afdeling (18 %). Forældrene er i samtlige tilfælde kvinder og har i gennemsnit
to børn, som typisk er 0-3 år. Forløbene fordeler sig mellem de seks forskel-
lige lokalafdelinger/kommuner, hvoraf Haderslev står for flest, lidt under en
tredjedel af forløbene.
Drivkræfter
Blandt medarbejdere i Mødrehjælpen opleves samarbejdet med kommunerne
forskelligt, alt efter hvilken lokalafdeling og kommune det drejer sig om. Nogle
oplever, at formaliserede partnerskaber med kommunerne letter processen,
bl.a. fordi det gør det nemmere at ’råbe højt’, når der er behov for at minde om
det oprindelige formål med samarbejdet eller for justeringer. Omvendt har
nogle medarbejdere oplevet det sværere at komme igennem i kommuner uden
sådanne formaliserede partnerskaber. Forskellen ligger i de faste samarbejds-
fora, hvor Mødrehjælpen kan komme i kontakt med kommunen og drøfte mu-
lighederne. Erfaringen er, at forummet er nødvendigt, fordi det her bliver mu-
ligt at fortælle gentagne gange om indsatsen og mulighederne, da én gang
ikke er nok. Løsningen, der søges, i de tilfælde, hvor der ikke er formelle part-
nerskaber, er, at medarbejdere fra lokalafdelingen forsøger at varetage sa-
marbejdsfora, koordinering m.m., understøttet af Mødrehjælpens centrale pro-
jektmedarbejdere ved behov.
Medarbejdere fra Mødrehjælpen vurderer, at kombinationen af professionel
faglig støtte og rådgivning sammen med den frivillige indsats har stor værdi
52
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0053.png
for evnen til at give en mere kvalificeret støtte samlet set og for familiens ud-
bytte. Det er altså ikke ’enten/eller’ men et ’både/og’. Der er dog en række op-
mærksomhedspunkter, såfremt det skal lykkes, som kommenteres i afsnittet
herunder om barrierer (sammen med øvrige oplevede barrierer, som ikke rela-
terer sig hertil).
Barrierer
Opstartsvanskeligheder, coronapandemiens betydning for især de ofte ældre
frivillige samt den geografiske og organisatoriske spredning på mange forskel-
lige lokalafdelinger og rådgivningshuse, er ifølge medarbejdere fra Mødrehjæl-
pen udslagsgivende for, at der ikke er igangsat så mange forløb som planlagt.
Coronapandemien har især gjort det sværere at finde frivillige og familier. Det
har ikke lykkedes at finde det ønskede antal frivillige på trods af, at de eksem-
pelvis i én lokalafdeling har benyttet lokale medier, omdelt flyers, afholdt info-
møder samt brugt sociale medier (både organisk og betalte annoncer). Det har
også gjort det svært at vedligeholde kontakten til dem og gøre det attraktivt
at fortsætte som frivillig. Samtidig har coronasituationen haft betydning for
antallet af familier bl.a. ved, at de kommunale samarbejdspartnere har været
nødsaget til at prioritere krisehåndtering og nødberedskab.
Opstartsvanskeligheder og udskiftning af nøglemedarbejdere har haft en ne-
gativ indvirkning på muligheden for at starte indsatsen godt op i de delta-
gende lokalafdelinger og på at igangsætte og vedligeholde konkrete forløb.
Samtidig oplever medarbejdere, at tovholdernes generelle travlhed (herunder
engagementer ud over lokalafdelingen og deres civile liv i øvrigt) betyder, at
det kræver mere planlægning end oprindeligt kalkuleret, når der skal findes tid
til samtalerne med familier og frivillige, til de løbende drøftelser med rådgi-
verne og sjældnere med projektledelsen.
Medarbejdere oplever også, at det er nødvendigt at tage højde for de store lo-
kale forskelle, der kan være mellem indsatser, der på papiret er helt ens. Sam-
let set er der med Mødrehjælpens egne ord ikke nogen ’one size fits all’-løs-
ning. Det drejer sig bl.a. om
erfaringen hos lokalafdelingen
hvilke tiltag og tilbud der i øvrigt er tilstede og samarbejdet med andre
foreninger og organisationer
forskelle i samarbejdet med den lokale kommune som tidligere nævnt
størrelsen på lokalafdelingen og antallet af frivillige
53
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
tovholderens erfaring og kompetencer og tovholderens mulighed for i
varierende grad enten selv at varetage forløb eller i højere grad have be-
hov for løbende understøttelse.
Både erfaringen hos lokalafdelingen og øvrige tiltag og tilbud lokalt har indfly-
delse på, om der typisk er bedst kendskab til familierne eller til de frivillige.
Ifølge medarbejderne har det samtidig betydning, at rådgiveren som hovedre-
gel er delt mellem to forskellige lokalafdelinger, både i forhold til at prioritere
tid og i forhold til den geografiske afstand. Når rådgiveren ikke nødvendigvis
sidder samme sted, skal møder i højere grad planlægges, hvilket kan besvær-
liggøre arbejdet med indsatsen.
Ifølge medarbejderne er strukturen for indsatsens opstart, match og opfølg-
ning justeret undervejs. Oprindeligt skulle den frivillige tovholder varetage
matchet på baggrund af henvisningsskemaet, men med deltagelse af både
rådgiver og henvisende part (oftest sundhedsplejerske). Både rådgiver og tov-
holder skulle deltage på samtlige statussamtaler med familie og frivillig samt
rådgive og sparre med de frivillige på både individuelt og kollektivt niveau.
Rådgiver skulle derudover også give direkte rådgivning til familierne. Det viste
sig ifølge medarbejderne særdeles krævende at planlægge og koordinere så
mange møder og processer.
Den gældende arbejdsdeling, som er beskrevet under ’aktiviteter og kerneele-
menter’, betyder, at rådgiver er med i en del af matchprocessen og familieven-
forløbet, mens tovholderen er gennemgående. Et godt match kræver ifølge
medarbejdernes erfaringer kendskab til både familien og den frivillige. Det har
den udfordring, at rådgiver fortsat skal overlevere familien til tovholder, der
skal kunne lave et match og deltage i matchmødet med familie og frivillig uden
rådgiveren. Udfordringen lettes ifølge medarbejderne af, at både familier og
frivillige ofte i lidt forskellig grad i forvejen er kendte i lokalafdelingerne, hvil-
ket gør det lettere for tovholderen at kapere opgaven. Der arbejdes ifølge
medarbejderne også på at finde en form, hvor rådgivers faglighed kan komme
til gavn, uden at rådgiveren behøver være til stede (fx via samtaleskemaer,
der muligvis kan gøre tovholder i stand til at gennemføre screeningsmødet
med samme vurdering).
Medarbejdere fra Mødrehjælpen oplever selv, at deres interne organisering af
indsatsen har bidraget til udfordringen. Den todelte ledelsesstruktur har bl.a.
gjort det svært at placere et entydigt ledelsesansvar. Det er derfor undervejs
besluttet, at rådgiverne skal have samme ledelse, som de lokale tovholdere
kan gå til, hvilket også forventes at bidrage til at ensrette standarderne for
den faglige sparring.
54
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0055.png
Kombinationen af frivillige familievenner med faglig, professionel støtte vurde-
res af medarbejdere at blive oplevet som tryg, meningsgivende og afgørende
for frivillige og rådgivere. Der er dog brug for yderligere afprøvning af denne
kombination for at kunne vurdere, om de relativt store rådgiverressourcer, der
har været allokeret til indsatsen, også giver effekt i større skala. Dén indsigt
forplanter sig videre i organisationen og skaber opmærksomhed om nogle af
de interne organiseringer og løsninger, som kan forbedres, i en organisation,
der rummer mange forskelligartede indsatser i forskellige afdelinger, som er
spredt geografisk.
Medarbejdere er opmærksomme på de frivillige og familiernes stærke tilknyt-
ning. Det angår risikoen for, at en frivillig familieven knytter sig for meget til
familien, og mister orienteringen i den ’begrænsede’ og midlertidige rolle, som
den frivillige påtager sig. Opmærksomheden baserer sig på situationer, hvor
både frivillig og familie ønsker at fortsætte relationen. Det er et tydeligt og
vedvarende dilemma, som fortjener løbende opmærksomhed. Det forventes
eksempelvis at kunne komme til udtryk ved, at de frivillige har brug for hjælp
til at trække sig fra familien, som de har knyttet sig til, på en ordentlig måde
for både frivillig og familie, fx ved at rådgiver eller tovholder opridser ram-
merne for støtten på vegne af den frivillige. Her indgår også den frivilliges be-
hov for at skåne børnene for unødige skift af trygge voksne, som eventuelt
skal håndteres. Det er medarbejdere fra Mødrehjælpens oplevelse, at projek-
tet og arbejdet med indsatsen har bidraget til, at de frivillige er blevet bedre til
at sætte sunde grænser.
Det var endvidere oprindeligt tanken at oprette gruppeforløb for familierne.
Men ud over, at der kun er startet få forløb op, hvilket mindsker muligheden,
har de familier, der sideløbende har haft familieven, været så forskellige, at
gruppeforløb ikke var egnet, vurderer medarbejderne.
55
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0056.png
Selvoplevede resultater
Generelt forbedret trivsel i familien
Forældrene støttes af familievennen som en samtalepartner,
de kan spejle sig i
Familievennen agerer brobyger til netværksskabende aktivite-
ter
Positive resultater på andre områder, fx beskæftigelse/jobaf-
klaring
Frivillige får glæde af samværet og den positive udvikling i fa-
milien og mærker deres betydning for familien.
Mødrehjælpen
Selvoplevede resultater
Medarbejdere fra Mødrehjælpen beskriver en række positive resultater, som
de oplever i de forløb, som er startet op (og enkelte heraf afsluttet). Familierne
har ifølge medarbejdere fra Mødrehjælpen en gennemgående glæde ved den
frivillige familieven; de føler sig støttet og hjulpet, og familievennen har haft
direkte betydning for den positive udvikling, de selv oplever.
Generelt vurderer medarbejdere fra Mødrehjælpen, at der særligt sker udvik-
ling for forældrene, da indsatsen primært retter sig mod at understøtte foræl-
drerollen, og at det herudover har en afsmittende effekt på børnene og fami-
lien som helhed i form af mere overskud og større familiemæssig harmoni.
3.6
Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har igennem en lang årrække ydet en særlig indsats
for udsatte og sårbare børnefamilier i hovedstaden. ’Støtte fra start’ er en vi-
dereudvikling af allerede eksisterende frivilligindsats ’Familievenner’, der er
56
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0057.png
startet op i 2018. Her tilbyder frivillige udsatte børnefamilier med komplekse
problemstillinger i livet en til en-støtte i hjemmet ud fra en helhedsorienteret
tilgang.
Projektet bygger ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden videre på
erfaringer, metoder og ligeledes organisering og koncept fra ’Familievenner’.
Videreudviklingen bygger ifølge medarbejdere på en stigende efterspørgsel på
støtte til forældrene med børn i alderen 0-2 år. Støtte fra start adskiller sig fra
de eksisterende familievenner ved, at indsatsen retter sig mod at hjælpe for-
ældrene med afgrænsede problemstillinger, og at forældrene i Støtte fra start
har færre og mindre komplekse udfordringer i livet.
Medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden beskriver selv, at formålet med ind-
satsen er at øge trivsel og livsvilkår for sårbare forældre og deres børn i alde-
ren 0-2 år med henblik på at forebygge, at børnene allerede meget tidligt i li-
vet kommer bagud i forhold til deres jævnaldrende. Specifikt er formålet, at
forældrene får mere overskud i hverdagen og dermed kan være mere nærvæ-
rende sammen med deres børn. Når der er nærvær og mindre konflikt og fru-
stration i familien, kan børnenes udvikling stimuleres på passende vis, og de
trives i hverdagen.
Boks 3.7
Data og metode
Beskrivelsen baserer sig på registreringsark og udfyldt indsatsbeskrivelse
fra Røde Kors Hovedstaden samt interview med tovholder. Det har ikke væ-
ret muligt at interviewe frivillige eller deltagere som del af denne erfarings-
opsamling. Al viden i forhold til deltagernes oplevelse af indsatsen er der-
med andenhåndsbetragtninger fra medarbejdere.
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Målgruppen for indsatsen er blandet, men ifølge medarbejdere fra Røde Kors
Hovedstaden har familierne ofte ensomhedsproblematikker og er netværks-
fattige.
Ifølge medarbejdere er indgangen til indsatsen typisk sundhedsplejerskerne,
barselsambulatorier og jordemødre. Der er også indgange fra de boligsociale
57
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0058.png
helhedsplaner, ligesom familierne også selv er opsøgende i forhold til indsat-
sen. Sidstnævnte familier kan fx komme fra Røde Kors Hovedstadens andre
tilbud.
Røde Kors Hovedstaden har oplevet nysgerrighed, efterspørgsel og samar-
bejdsvilje fra offentlige samarbejdspartnere i forhold til muligheden for samar-
bejdet.
Røde Kors Hovedstaden arbejder med synlighed for indsatsen ved bl.a. at dele
information om indsatsen i andre aktiviteter, hvor målgruppen færdes. Det kan
fx være ved at dele flyere ud eller blot være til stede.
Indsatsen har et telefonnummer og en e-mailadresse, målgruppen kan kon-
takte indsatsen gennem.
Aktiviteter og kerneelementer
Indsatsen er primært en til en-støtte i hjemmet, hvor frivillige matches med
målgruppen og yder støtte i hverdagen. Det kan være praktiske forhold, men
også hvad Røde Kors Hovedstaden selv beskriver som psykosocial støtte til
forældrene – hvad der ligger i dette begreb, er ikke undersøgt som del af
denne undersøgelse. Dette kan også ses som tre overordnede opgaver, for-
muleret af medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden:
Sociale opgaver:
De frivillige skal støtte forældreevnen og relationen mellem
barn og forældre, der skal sikre barnets udvikling og trivsel. Herunder er for-
målet, at de frivillige skal støtte forældrene i:
at skabe forudsigelighed i hverdagen ved at skabe rutiner for måltider og
sovetidspunkter. Hjælpe familien med rammesætning af brug af TV og
iPad, især hvis der er større børn i familien
at understøtte fokus på det fysiske og følelsesmæssige nærvær ved
samtaler og modelindlæring. Tegne, male og lege sammen med barnet
at styrke barnets udvikling gennem eksponering for fysisk kontakt og
tale. Passende stimulering af barnet (visuel, auditiv, smag/lugtesans)
forståelsen for, hvordan barnet kommunikerer, sanser og oplever sin
verden
indsigt i, hvilke udviklingsmæssige milepæle der hører barnets alder til
ved samtaler eller fælles informationssøgning.
lege og aktiviteter, der styrker barnets motoriske udvikling – (at kunne
bevæge sig, skaber muligheder for barnet til at knytte sociale kontakter,
barnet bliver selvstændig og udvikler selvtillid og mulighed for at udfor-
ske og lære at forstå verden omkring sig).
58
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Praktiske opgaver:
De frivillige skal styrke forældrenes overblik og overskud,
fx i forhold til oprydning og rengøring, håndtering af digital post, familiernes
privatøkonomi og økonomiske prioriteringer i hverdagen. Dette kan gøres ved
at støtte forældrene i:
at tage hul på, og følge op på oprydning og rengøring sammen med for-
ældrene, imens der tales om udfordringerne herved, samt evt. lægge
planer for en struktur
samtaler med forældrene om økonomi og hjælp til informationssøgning
omkring muligheder for rette hjælp.
Brobyggende opgaver:
ved at støtte op om de tilbud og indsatser, som er
iværksat for forældrene og deres børn samt støtte i samarbejdet med rele-
vante personer, fx ved at hjælpe familien til at forstå, hvad der foregår på mø-
der med myndigheder og dagtilbud. Herunder fx at støtte forældrene:
i at lave aktiviteter uden for hjemmet, fx besøge biblioteket, deltage i ba-
byrytmik, babysvømning og andre lokale og kulturelle arrangementer
ved at følge forældrene til andre instanser, og understøtte de gode sam-
arbejder.
Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden giver en til en-kontakten mu-
ligheden for personlig sparring på mere hverdagsorienterede problemstillinger
i hjemmet. Tanken med indsatsen er ifølge medarbejdere fra Røde Kors Ho-
vedstaden, at der skabes tryghed mellem frivillig og forældre, med afsæt i den
sårbare situation, de første 1.000 dage af et barns liv kan være for en familie.
Ifølge medarbejderne er aktiviteterne tænkt som et ’fælles tredje’, forstået på
den måde, at der er en anden aktivitet, som familie og frivillig skal forholde sig
til, således at det ikke er udfordringerne, der er i fokus. Derved opbygges rela-
tionen løbende og formålet er hermed, at der kan ske en naturlighed i eksplici-
teringen af udfordringer for familien og det at modtage støtte fra den frivillige.
Ifølge medarbejderne er tanken her, at de frivillige ikke repræsenterer en of-
fentlig myndighed, og at familierne dermed har større lyst til at dele udfordrin-
ger uden at frygte for, hvad der kan blive noteret.
Medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden pointerer, at de frivillige gør ting
med familien og ikke for familien. Det skal forstås således, at familierne selv
arbejder med både hverdagsudfordringer og andre udfordringer for derigen-
nem at fastholde og opnå større kompetence til at handle i eget liv, og at de
frivillige understøtter familierne. Ifølge medarbejderne tages der afsæt i de
praktiske udfordringer, og når der er styr på dem, kan familierne arbejde med
de større og fremadrettede udfordringer, støttet af de frivillige.
59
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0060.png
Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden opnås virkningen, når de fri-
villige og familierne laver praktiske ting sammen, fremfor at den frivillige laver
opgaver for familierne. Hermed kan der opstå mulighed for at bekræfte foræl-
drene i små succeser og i øjeblikket tale om muligheder for justeringer. Den
positive, anerkendende interaktion med den frivillige er ifølge medarbejdere
fra Røde Kors Hovedstaden med til at forme forældrenes selvbillede i en posi-
tiv retning og skabe engagement hos dem. Dette bygger i indsatsen på den
bagvedliggende antagelse om, at forældrene kan opleve sig selv som velfun-
gerende i forældrerolle og derigennem få reetableret deres eget blik på, at de
har kompetencer og ressourcer, der bidrager positivt i forældrerollen.
Af registreringsarket fra medarbejdere i Røde Kors Hovedstaden ses det, at
det samlede antal besøg i de registrerede familier gennemsnitligt er 19, og for-
løbet i gennemsnit varer knapt 6 måneder (lidt over 24 uger). Varigheden
dækker over en spændvidde, hvor det korteste forløb er omkring halvanden
måned, mens det længste er over 9 måneder.
Ifølge medarbejdere er en del af beskrivelsen af den frivilliges aktivitet også
brobyggende aktiviteter med familierne, fx sammen at deltage i andre aktivite-
ter. Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden øges dermed familiernes
tilknytning potentielt til det omkringliggende samfund og aktiviteter, og foræl-
drene får mulighed for at få den rette hjælp og støtte i lokalmiljøet. Den øgede
tilknytning til lokalmiljøet kan ligeledes øge familiernes sociale netværk og
styrke deres handlekraft.
Ifølge medarbejdere arbejdes der i indsatsen med at opbygge familiernes net-
værk. Det sker fx ved, at de frivillige sammen med familierne kan deltage i ak-
tiviteter i lokalområdet. Herigennem er det ambitionen, at familierne opbygger
relationer til andre, som holder fast, selv om de frivillige ikke er med længere.
Organisering
I indsatsen indgår en lønnet projektleder, der er ansat i Røde Kors Hovedsta-
den. Derudover refererer den frivillige aktivitetsleder til den lønnede projektle-
der i form af telefonisk kontakt og mailkontakt efter behov, og aktivitetsleder
møder den lønnede projektleder ca. hver 2.-4. uge, afhængig af muligheder og
behov i aktiviteten. Der er således stor mulighed for hyppig sparring.
Endelig indgår en koordinator, hvis rolle i koordinering og drift er blevet udvi-
det, således at projektlederen har mulighed for i endnu højere grad at foku-
sere på de aktivitetsrettede forhold, som fx organisering, udbredelse og sam-
arbejde med andre aktører.
60
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0061.png
Projektleder og koordinator koordinerer internt de forskellige udviklingsopga-
ver, men koordinator er ikke i dialog med de øvrige frivillige i indsatsen.
Den frivillige aktivitetsleder koordinerer og besvarer indledende henvendelser
fra nye frivillige, men både aktivitetsleder og projektleder deltager i rekrutte-
ringssamtalerne, hvorefter aktivitetslederen igen står for den løbende kontakt,
ca. hver 2.-4. uge, indtil et matchforløb iværksættes. Forældrene får hjælp til
at søge støtte andre steder, hvis den frivillige i match ikke kan hjælpe, eller
når forløbet vurderes at skulle afsluttes i tilbuddets regi.
Projektleder står for håndtering af henvendelser fra mulige deltagerfamilier og
samarbejdspartnere.
De frivillige modtager kompetenceudvikling med fokus på at være i hjemmet
ved modtagerne og yde støtte efter familiens udtrykte behov. Kompetenceud-
viklingen er sket i form af et online før-match-kursus og et heldags grundkur-
sus. Kompetenceudviklingen fokuserer på følgende områder:
Rollen som frivillig: tilgangen til frivillig, en til en-støtte, opgaver, af-
grænsninger, udfordringer i rollen
Fra spædbarn til tumling: det lille barns udvikling og behov – aktiviteter,
samspil og sundhed
Empowerment og psykosocial støtte: medmenneskelig støtte i arbejdet
med forældreskab i svære overgange m.m.
Mangfoldighed: i forhold til kultur, etnicitet m.m.
Støtte til at navigere uden for hjemmet: mødre- og fædregrupper, tilbud
om babyrytmik og babysvømning m.m.
Beskyttelse af små børn: underretningspligt, henvisningsmuligheder, hvis
problematikken vokser.
Disse kompetence skal ifølge medarbejdere i Røde kors Hovedstaden bruges
af de frivillige i forløbene, hvor de er matchet med en enkelt familie og derfor
selv står for at tilrettelægge indsats og samarbejde sammen med familien, så
den rammer familiens behov. De frivillige er tilknyttet en koordinator, der står
for sparring med de frivillige.
Implementeringserfaringer
I Tabel 3.4 ses, hvor familierne typisk har hørt om indsatsen fra Røde Kors Ho-
vedstaden
61
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0062.png
Tabel 3.4
Familiernes typiske kontaktform til Røde Kors Hovedstaden
Hvordan har familien primært hørt om indsatsen?
Socialrådgiver
Sundhedsplejerske
Hospital/jordemoder
Dagtilbud/dagpleje
Venner/netværk
Web
Anden offentlig instans
Andet
Total
Note:
*
6
18
*
*
*
*
22
59
I tabellen er inkluderet familier på venteliste. * = celler med mindre end fem er fjernet af diskretionshensyn, hvorfor totalen er større
end summen af de viste tal.
Kilde:
Registreringsark fra Røde Kors Hovedstaden.
Af tabellen ses, at det netop er primært hospitaler og jordemødre, der infor-
merer om indsatsen.
Derudover er en del henvisninger fra andre kilder (Andet). Målgruppen er
ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden blevet rekrutteret ad mange
forskellige veje.
Der har været en del henvendelser til Røde Kors Hovedstaden fra gravide
mødre, der beder om at blive en del af indsatsen, men de er som sådan ikke
en del af målgruppen for indsatsen, da de ikke har født endnu. Mødre i tredje
trimester er blevet skrevet op til projektet og til forløb, der kan igangsættes
umiddelbart efter fødslen.
Medarbejdere i Røde Kors Hovedstaden har justeret i visitationsprocessen for
familierne for hurtigere at kunne indkredse, hvorvidt indsatsen er relevant for
familierne, eller om de skal følges videre til andre indsatser. Denne justering er
sket ved, at der gennemføres en telefonsamtale med familierne tidligere i for-
løbet.
62
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0063.png
Drivkræfter
Ifølge medarbejdere har implementeringen af indsatsen givet de frivillige mu-
lighed for at tilpasse indsatsen og præge, hvilken retning den skulle bevæge
sig i. Ifølge medarbejdere i Røde Kors Hovedstaden har de frivillige taget godt
imod dette, og det har været med til at give større ejerskab til indsatsen
blandt de frivillige.
Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden er arbejdet med at opnå et
godt match mellem familie og frivillig meget vigtig. Det er medarbejdernes vur-
dering, at det er gennem det gode match, at virkningerne kan opnås. Derfor er
det også vigtigt for medarbejderne i Røde Kors Hovedstaden, at både frivillige
og familier har tid til og mulighed for at mærke efter, om matchet er godt. Det
gode match skal ses både i forhold til kemi, frivilligfaglighed og de ønskede
områder, der skal understøttes med.
Medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden har arbejdet med dokumentation af
indsatsen ud over det, der har været en del af denne erfaringsopsamling.
Ifølge Røde Kors Hovedstaden har denne dokumentation været en kilde til
kontinuerligt fokus på tilpasning og opfølgning på indsatsen for at holde ind-
satsen relevant og tilpasse den til de udfordringer, som de frivillige møder i
deres samarbejde med familierne.
Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden funderer en del af familiernes
oplevede virkninger sig på, at familierne modtager en frivillig indsats. Det giver
familierne en oplevelse af, at der er nogle frivillige, der udelukkende er der for
dem og ikke nødvendigvis har et eksplicit formål med samværet, men har tid
til andre ting. Medarbejderne vurderer, at de frivillige derigennem kan under-
støtte familiernes udfordringer, som de selv oplever dem. Der vil altid være et
overordnet formål med forløbet, men det er ikke nødvendigvis eksplicit ved
hvert møde.
Barrierer
Ifølge medarbejdere har det været en udfordring at holde fast på de frivillige,
særligt under coronaperioden. Der har dog hele tiden været en løbende til-
knytning af nye frivillige i indsatsen. Corona har også her været en udfordring i
forhold til at få opbygget relationer og være på besøg i hjemmet.
4Ifølge medarbejderne har der i den sidste del af projektperioden været en
øget tilgang af frivillige, således at det er muligt at nedbringe den venteliste,
der er blevet opbygget på baggrund af en mangel på frivillige.
63
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0064.png
Medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden har oplevet søgning fra familier,
hvor der er behov for større grad af støtte, end indsatsen har mulighed for, og
det har derfor også været skærpet, hvad det er denne indsats kan – via den
frivillige karakter – og hvad den ikke kan. Medarbejdernes erfaring har været,
at det kan være svært at samarbejde med familierne, hvis der er sideløbende
forløb i gang, fx i kommunalt regi.
Selvoplevede resultater
Matchforløbet har været en hjælp i den første tid som foræl-
dre og ny familie
Godt samarbejde mellem matchfrivillig og forældre
Frivillige støtter primært forældrene som sparringspart-
ner/netværk i forhold til forældrerollen (opdragelse, udvik-
lingsfaser m.m.) og med hjælp til praktiske/brobyggende ting
(struktur i hverdagen, opskrivning i institution, navigering i det
danske system)
Færre konflikter og mere ro i familierne giver plads til børne-
nes behov.
Røde Kors Hovedstaden
Selvoplevede resultater
Medarbejdere fra Røde Kors Hovedstaden har på tværs af deres løbende sta-
tussamtaler og tilbagemeldinger fra både familierne og frivillige undervejs
samlet op på deres viden. Ifølge medarbejdere oplever familierne både mø-
derne som hyggelige og som et pusterum, hvor der skabes overskud til at
ordne andre praktiske ting. Både forældre og børn er trygge ved de frivillige,
som kommer i hjemmet. Nogle familier har under corona næsten ikke mødtes
med andre end den frivillige.
64
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Yderligere skaber den praktiske støtte ifølge medarbejdere fra Røde Kors Ho-
vedstaden et overskud hos de pågældende forældre, der understøtter, at for-
ældrene kan fokusere på relationen til barnet, genfinde motivation og derved
potentielt opnå et bedre mentalt helbred.
3.7
Røde Kors Nationalt
Røde Kors tilbyder med deres indsats God Start på Livet en frivillig forældre-
støtte til småbørnsforældre med børn i alderen 0-2 år, som har brug for ekstra
støtte til at komme godt i gang med livet som forældre og familielivet. Ifølge
medarbejderne er den frivillige forældrestøtte en frivillig, som støtter foræl-
drene i at skabe trygge rammer for deres barn, så barnet kan få en tryg start
på livet.
Ifølge medarbejderne er formålet med God Start på Livet, at familien gennem
frivillig medmenneskelig støtte oplever tryghed i og tro på sig selv som foræl-
dre, så de kan give deres barn en omsorgsfuld og stimulerende start på livet.
I udviklingen af God Start på Livet har medarbejdere fra Røde Kors Nationalt
inddraget erfaringer fra nogle af deres øvrige og lignende familierettede ind-
satser, såsom deres indsats Familievenner, hvor udsatte familier med børn
over 2 år, tilbydes støtte i hjemmet af en frivillig alt efter familiens behov og
udfordringer.
Ifølge medarbejdere adskiller God Start på livet sig fra Familievenner ved, at
indsatsens målgruppe er småbørnsforældre med mindst et barn i alderen 0-2
år, som har behov for støtte til forældrerollen.
Ifølge medarbejderne er den frivilliges vigtigste rolle ifølge Røde Kors at yde,
hvad Røde Kors definerer som psykosocial støtte til forældrene, så de bliver
trygge i forældrerollen og kan give barnet en omsorgsfuld og stimulerende
start på livet.
65
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0066.png
Boks 3.9 Data og metode
Denne beskrivelse af indsatsen baserer sig på et registreringsark og en ind-
satsbeskrivelse, der begge er udfyldt og opdateret af Røde Kors Nationalt
samt et interview med indsatsens tovholder fra Røde Kors Nationalt. Det har
ikke været muligt at interviewe frivillige eller deltagere i God Start på livet
som del af denne erfaringsopsamling, hvorfor al viden om deltagernes ople-
velse af indsatsen er baseret på andenhåndsbetragtninger fra medarbej-
derne.
Indsatsbeskrivelse
Målgruppe, synlighed og rekruttering
Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Nationalt kan årsagerne til støttebehovet
være mange og eksempelvis have grund i både sociale, psykiske og fysiske
omstændigheder. Det er ifølge medarbejdere fra Røde Kors afgørende, at for-
ældrene er motiverede og har brug for mere støtte, end de kan få i universelle
sundhedsplejetilbud, men at de samtidig ikke har tunge, behandlingskræ-
vende problemer. Målgruppen er ifølge medarbejdere hos Røde Kors Nationalt
det, der af sundhedsplejen defineres som ’behovsforældre’, dvs. forældre, der
har behov for yderligere støtte end det, de kan få i den offentlige sundheds-
pleje. I starten af projektperioden var projektet målrettet førstegangsforældre,
men i løbet af projektperioden er målgruppen udvidet til også at være fler-
gangsforældre.
Som eksempler på udfordringer, familier i målgruppen kan have, nævner med-
arbejdere i Røde Kors Nationalt følgende:
Sociale sårbarheder: sparsomt netværk, konfliktfyldte forhold, dårlige til-
knytningserfaringer fra egen opvækst, alder/mental umodenhed, mang-
lende job/uddannelse/økonomi
Psykiske sårbarheder: angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD, OCD
og lignende
Fysiske sårbarheder: diabetes, overvægt, rygning, rygproblemer, kroni-
ske sygdomme, fysiske handicap og lignende.
Usynlige sårbarheder: forældre, der er ressourcestærke uden på, men
har sårbarheder indadtil, fx har dødsfald i nær familie, tumler med tidli-
gere psykiske udfordringer eller skal skilles.
66
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0067.png
Røde Kors Nationalt arbejder med synligheden af indsatsen samt rekrutterer
familier på flere forskellige måder. Først og fremmest gennem deres lokale
formaliserede samarbejder med relevante fagpersoner i et lokalområde, som
fx sundhedsplejersker, familierådgivere m.fl., som identificerer og forsøger at
henvise familier i målgruppen til indsatsen. Ifølge medarbejderne har Røde
Kors Nationalt derudover indgået samarbejder med regionale sygehuse/bar-
selsafsnit og sårbar gravidprogrammer. I afslutningen af forløbet tilknyttede
Røde Kors Nationalt en konsulent, der sidder på Amager/Hvidovre og Hillerød
Hospital i en fremskudt funktion et par gange om måneden, med det formål at
styrke samarbejdet med fagpersonalet gennem tættere dialog. Derudover la-
ver medarbejdere i Røde Kors Nationalt såkaldte ’Fut i forløb kampagner’, som
mere specifikt indebærer, at de har intensivt fokus på et givent geografisk
område, hvor de bl.a. får udgivet en artikel om indsatsen i lokalavisen samt in-
viterer potentielle samarbejdspartnere i området til webinar med henblik på at
etablere samarbejdsaftaler og udbrede budskabet om indsatsen. Endvidere
kan interesserede forældre selv henvende sig til Røde Kors Nationalt for at
deltage i indsatsen eller blive henvist til indsatsen af organisationer som Mød-
rehjælpen eller medarbejdere i boligsociale helhedsplaner.
Når en familie har interesse i at indgå i indsatsen, kontakter familien enten selv
medarbejdere på Røde Kors Nationalt på telefon eller mail eller får en samar-
bejdspartner til at give deres kontaktoplysninger til Røde Kors Nationalt, som
sørger for at kontakte familien, hvorefter der koordineres og afholdes et
matchmøde med en egnet frivillig i det konkrete lokalområde og familien. Når
matchet er indgået, starter forløbet.
Aktiviteter og kerneelementer
Ifølge medarbejdere består Indsatsen hovedsageligt af en til en-støtte i hjem-
met, hvor såkaldte ’Frivillige Forældrestøtter’ matches med familier i målgrup-
pen og yder støtte til familierne i hverdagen med fokus på at understøtte dem,
i deres nye rolle som forældre. Umiddelbart efter match af en frivillig og familie
gennemfører disse en umiddelbar gensidig forventningsafstemning om, hvor-
dan indsatsen skal forløbe, eksempelvis hvad familien ønsker støtte til og
hvordan, kommunikationsform, rollefordeling, mv. Dette kan så ændre sig un-
dervejs i forløbet i takt med, at der opbygges gensidig tillid, og eventuelle an-
dre udfordringer afdækkes.
Eftersom de konkrete støtteaktiviteter, den frivillige laver med familien, af-
hænger af familiens ønsker og behov, varierer indsatsens aktiviteter fra familie
til familie. Ifølge medarbejdere fra Røde Kors Nationalt er en fællesnævner for
alle forløb dog, at der lægges vægt på hjælp til selvhjælp, hvorfor den hjælp,
som de frivillige giver, foregår med forældrene og ikke for forældrene. Aktivi-
teterne i alle forløb ligger desuden inden for følgende overordnede kategorier:
67
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
medmenneskelig støtte, hjælp til praktiske dagligdagsudfordringer, viden og
inspiration om forældreskab og støtte til at navigere uden for hjemmet, som
tidligere redegjort for.
Ifølge medarbejderne arbejdes der ud fra Røde Kors Nationalts fem psykosoci-
ale elementer: ro, tryghed, handlekraft, fællesskab, håb. Antagelsen er her, at
hvis der bliver skabt ro hjemme, forbedres relationen mellem børn og foræl-
dre. Mere specifikt ligger den frivilliges støtte inden for fire overordnede og
forbundene fokusområder, der er centrale i forhold til at støtte forældrene i
forældreskabet og dermed opnå de ønskede forandringer:
1.
Medmenneskelig støtte, hvor den frivillige giver forældrene mulighed
for at tale om og blive spejlet i bekymringer, følelser, usikkerheder og
valg i forældrerollen og har fokus på at give forældrene ro, tryghed
og anerkendelse.
2.
Praktiske dagligdagsudfordringer, fx relateret til indkøb, mad, øko-
nomi og indretning, hvor den frivillige hjælper familien med, hvordan
denne kan organisere og få struktur på hverdagen.
3.
Viden og inspiration om børn og forældreskab, hvor den frivillige for-
midler eller opsøger viden om børns udvikling og læring sammen med
familien og fx giver forældrene inspiration til, hvilke aktiviteter de kan
lavet med barnet.
4.
Støtte til at navigere uden for hjemmet, hvor den frivillige sammen
med familien afdækker, hvilke muligheder og behov familien har for at
deltage i diverse aktiviteter uden for hjemmet. Denne støtte kan også
indebære, at den frivillige understøtter familien i at interagere med
forskellige aktører og myndigheder i samfundet, fx deltager i møder
med sundhedsplejersken. For familier med anden etnisk baggrund er
det ligeledes gældende, at den frivillige kan agere kulturbrobygger,
hvilket indebærer, at den frivillige hjælper familien til at navigere i det
danske samfund.
Ifølge medarbejderne er den forventede virkning på den korte bane ro og min-
dre stress i familien, hvilket potentielt på den lange bane ifølge medarbej-
dere hos Røde Kors Nationalt kan føre til et trygt familieliv med rolige og
sunde børn.
Den frivillige forventes at mødes med familien to timer om ugen. Forløbet va-
rer som udgangspunkt 6 måneder, men kan forlænges ved behov, hvilket af-
klares ved, at en aktivitetsleder kontakter familien op til forløbets afslutning og
drøfter med familien, hvorvidt denne har brug for yderligere støtte.
68
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0069.png
Ifølge medarbejdere tilbydes familier i forløb ligeledes at deltage i flere af
Røde Kors Nationalts øvrige familierettede indsatser. Dette indebærer ifølge
medarbejderne eksempelvis en mulighed for at deltage i Røde Kors Nationalts
såkaldte Babycamps. Her kan familier i målgruppen over et tredages ophold
lære om barnets læring og udvikling på forskellig vis, ligesom de får mulighed
for at lære andre familier i en lignende livssituation som dem selv at kende.
Ifølge medarbejdere kan familier, der deltager i God start på livet endvidere
søge økonomisk støtte fra puljen ’En håndsrækning’ til at deltage i aktiviteter,
der understøtter barnets udvikling, som fx rytmik, babysvømning og bogpak-
ker, familie-barn-relationen, og/eller som giver forældrene et større netværk
eller ny viden.
Organisering
Ifølge medarbejdere er en God Start på livet under opstart/implementeret i ni
kommuner: Rødovre, Herlev, Odense, Bornholm, Helsinge, Køge, Horsens, Aar-
hus, Sorø.
Cirka 60 frivillige er en del af God Start på Livet inklusive Babycamp-frivillige.
Det er ifølge medarbejderne et krav, at alle frivillige deltager i God Start på li-
vets introkursus, hvor de klædes på til den rolle, de forventes at varetage.
Desuden ser medarbejdere fra Røde Kors Nationalt gerne, at de frivillige for-
ældrestøtter har professionel eller personlig erfaring med børn og forældre-
skab, omend det ikke er et krav.
Foruden de frivillige forældrestøtter og de frivillige på Babycamp spiller frivil-
lige aktivitetsledere en central rolle i indsatsen. Ifølge medarbejdere har disse
til opgave at rekruttere frivillige, kontakte familier, koordinere og gennemføre
match-møder samt afholde opfølgende og afsluttende samtaler med de med-
virkende familier. Ifølge medarbejderne pålægges de frivillige aktivitetsledere
at deltage på Røde Kors Nationalts aktivitetslederkursus, der klæder dem på
til deres rolle. Det er endvidere et krav, at de frivillige aktivitetsledere har
børne- eller socialfaglig erfaring. Det forventes desuden, at alle frivillige aktivi-
tetsledere har enten privat eller professionel erfaring med børn.
Ifølge medarbejdere varierer indsatsens samarbejdspartnere fra lokalafdeling
til lokalafdeling og tæller alt fra føde- og barselsafsnit, til kommunale sund-
hedsplejer, til familierådgivere, socialrådgivere og andre relevante fagperso-
ner, der som en del af deres faglige virke har kontakt til målgruppen.
69
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0070.png
Implementeringserfaringer
Ifølge medarbejderne har Røde Kors Nationalt gennem projektperioden igang-
sat 53 forløb, hvor en familie er blevet matchet med en frivillig forældrestøtte.
Der er endvidere registreret 9 afbrudte forløb. De afbrudte forløb skyldes som
oftest, at familien enten ikke længere ønskede at deltage, eller at familien ikke
længere var i indsatsens målgruppe.
Tabel 3.5
Familiernes typiske kontaktform til Røde Kors Nationalt
Hvordan har familien primært hørt om indsatsen?
Socialrådgiver
Sundhedsplejerske
Hospital/jordemoder
Dagtilbud/dagpleje
Venner/netværk
Web
Anden offentlig instans
Andet
Total
Note:
end summen af de viste tal.
Kilde:
Registreringsark fra Røde Kors Nationalt
6
20
15
*
*
*
6
*
53
I tabellen er inkluderet familier på venteliste. * = celler med mindre end fem er fjernet af diskretionshensyn, hvorfor totalen er større
I tabellen ses, at familierne hovedsageligt er henvist til tilbuddet gennem Røde
Kors Nationalts samarbejdspartnere og i overvejende grad gennem sundheds-
plejersken og ansatte på føde- og barselsafsnit, hvor hhv. 20 og 15 af de
igangsatte familier er rekrutteret gennem. Desuden er 6 familier rekrutteret via
socialrådgivere og 6 gennem andre offentlige instanser.
Medarbejdere fra Røde Kors Nationalt havde oprindeligt forventet at kunne
igangsætte 120 forløb gennem projektperioden, og de 53 igangsatte forløb er
således betydeligt færre, end hvad de havde forventet. Forklaringen på dette,
skal ifølge medarbejderne Røde Kors Nationalt findes i diverse rekrutterings-
udfordringer, hvilket vil blive uddybet i afsnittet om barrierer.
70
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0071.png
Drivkræfter
Det er medarbejdere fra Røde Kors Nationalts oplevelse, at det har været
nemt at rekruttere frivillige. Gennem store dele af projektperioden har medar-
bejdere fra Røde Kors Nationalt dermed befundet sig i en situation, hvor de
har haft en masse engagerede frivillige og meget få familier pga. rekrutte-
ringsudfordringerne. Derfor har det været nødvendigt med et fokus på, hvor-
dan de frivillige kunne fastholdes i indsatsen på trods af, at de i lange perioder
har stået standby grundet de manglende familier.
Ifølge medarbejderne fungerer indsatsen som en til en-støtte i hjemmet, hvor
den frivillige og familien mødes fast i familiens hjem ca. to timer om ugen. Bar-
net og forældreskabet er i centrum, når de mødes. Sammen kan familien og
den frivillige hjælpes ad med alt fra samtale, praktiske dagligdagsudfordringer,
viden og inspiration om barnets behov og forældreskabet.
I den forbindelse har medarbejdere fra Røde Kors Nationalt gennem projekt-
perioden erfaret, at de kan lykkes med at fastholde frivillige, selvom de afven-
ter at blive matchet med en familie, ved at have fokus på at skabe og opret-
holde et frivilligfællesskab samt ved at sikre, at de frivillige fik et stort ejerskab
til indsatsen. Ejerskabet til indsatsen sikrede medarbejdere fra Røde Kors ved
bl.a. at inddrage de frivillige i udviklingen af indsatsen.
I God start på livet indgår medarbejdere fra Røde Kors Nationalt samarbejder
med centrale aktører inden for svangeromsorg, sundhedsfremme og sårbare
familier på såvel regionalt som kommunalt niveau. Medarbejdere fra Røde Kors
Nationalt fortæller også, at de har erfaret, at gode relationer til deres samar-
bejdspartnere er afgørende for at få indsatsen til at fungere, da dette medvir-
ker til at øge disses motivation til at videreformidle tilbuddet til familier i mål-
gruppen. Medarbejdere fra Røde Kors Nationalt fortæller, at de i løbet af pro-
jektperioden oplever at have fundet en metode til at opnå dette. Mere speci-
fikt oplever de, at det har været afgørende for de gode relationer til samar-
bejdspartnerne, at de 1) har prioriteret at holde en masse møder med og op-
læg for deres samarbejdspartnere og 2) har taget deres frivillige med til disse
møder. Medarbejderne begrunder vigtigheden af disse to faktorer med, at det
er fordrende for samarbejdspartnernes tillid til indsatsen, at de kan sætte an-
sigt på, hvem familierne vil møde i tilfælde af deres deltagelse i indsatsen, li-
gesom møderne bidrager til at give samarbejdspartnerne en større følelse af
ejerskab til indsatsen.
71
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0072.png
Barrierer
Medarbejdere fra Røde Kors Nationalt fremhæver to forskellige opstartsbarrie-
rer som de væsentligste for implementeringen af indsatsen gennem projekt-
perioden. Røde Kors Nationalt mener, at disse udgør hovedforklaringen på,
hvorfor der er igangsat betydeligt færre forløb gennem projektperioden end
forventet. De to forskellige opstartsbarrierer var mere specifikt 1) covid-19-
pandemien og 2) deres oprindelige målgruppe, som viste sig at være for smal.
Først og fremmest fortæller medarbejdere fra Røde Kors Nationalt, at covid-19
i de første år havde stor betydning for rekruttering af familier til indsatsen. Det
skyldes, dels at pandemien gjorde, at familierne ikke var i kontakt med Røde
Kors Nationalts samarbejdspartnere i samme omfang, som de plejer grundet
nedlukningen af samfundet, dels at samarbejdspartnere havde meget andet at
tage sig af i forbindelse med pandemien, hvorfor indsatsen røg ned af samar-
bejdspartnernes prioriteringsliste.
Derudover peger medarbejdere fra Røde Kors Nationalt på, at den målgruppe,
de oprindeligt havde defineret for indsatsen, var for smal og derfor vanskelig-
gjorde rekrutteringen af familier til God Start på Livet. Mere specifikt peger
medarbejdere fra Røde Kors Nationalt på, at rekrutteringsudfordringerne i
særdeleshed skyldes, at de oprindeligt havde lavet et kriterium om, at de
medvirkende familier i indsatsen skulle være førstegangsfamilier, samt at de –
som normalt er i forbindelse med Røde Kors Nationalts indsatser, havde lavet
et krav om, at de medvirkende familier i indsatsen skulle være bosat i en af de
kommuner, hvor indsatsen var implementeret.
Ifølge medarbejderne udgjorde ovenstående afgrænsninger af målgruppen en
barriere i den forstand, at de for det første afskar flere familier, der kunne
have gavn af indsatsen, og som var interesserede i at medvirke i denne, fra at
deltage. Eksempelvis fortæller medarbejdere fra Røde Kors Nationalt, at
mange fagpersoner påpegede over for dem, at det i lige så høj grad er fami-
lier, der allerede har børn i forvejen, som har behov for en indsats som God
Start på livet. For det andet oplevede samarbejdspartnerne det som en barri-
ere, at de skulle have disse to målgruppeafgrænsninger in mente, når de
skulle videreformidle tilbuddet til borgere i målgruppen. Dette skyldes, at ind-
satsens samarbejdspartnere er i kontakt med både førstegangs- og flergangs-
familier, ligesom at de ansatte på de føde- og barselsafsnit, som medarbej-
dere fra Røde Kors Nationalt samarbejder med, modtager familier fra flere for-
skellige kommuner. Målgruppeafgrænsningerne betød derfor, at eksempelvis
de ansatte på fødeafsnittet på Herlev hospital på forhånd skulle sikre sig, at
de familier, som de formidlede tilbuddet om God Start på livet til, var første-
gangsforældre samt bosat i Herlev eller Rødovre Kommuner, hvor indsatsen er
72
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0073.png
implementeret, og ikke en af de ni andre kommuner, som hospitalet også mod-
tager fødende fra. Således vanskeliggjorde de to målgruppeafgrænsninger i
høj grad rekrutteringen af familier til indsatsen.
På grund af ovenstående erfaringer valgte medarbejdere hos Røde Kors Nati-
onalt i efteråret 2021 at udvide tilbuddet til hospitalernes optagekommuner,
dvs. på tværs af kommunegrænser og Røde Kors-afdelinger, ligesom de i april
2022 udvidede målgruppen fra førstegangsforældre til småbørnsforældre med
mindst et barn under 2 år.
Medarbejdere fra Røde Kors Nationalt oplever, at de nævnte ændringer i mål-
gruppekriterierne har gjort en stor positiv forskel i forhold til at gøre rekrutte-
ringen af familier til indsatsen mere gnidningsfri. De påpeger i den forbindelse,
at de har haft succes med at rekruttere langt flere familier til indsatsen efter
ændringerne.
Selvoplevede resultater
Øget ro og tryghed og mindre stress i familierne
Øget viden om muligheder for støtte uden for hjemmet
Kulturbrobygning: forældre med anden etnisk baggrund lærer
om børnesynet i Danmark.
Røde Kors Nationalt
Selvoplevede resultater
Medarbejdere fra Røde Kors Nationalt oplever, at deres resultater indfrier de
forventninger, de havde ved projektets start, og at indsatsen således kan
skabe den forventede forandring hos de medvirkende familier.
Medarbejderne har i foråret 2022 lavet en intern evaluering af pilotfasen, som
viser, at alle fire fokusområder (se områderne beskrevet s. 68) er i spil i de fri-
villiges møde med familierne, særligt den medmenneskelige støtte. Medarbej-
dere i Røde Kors Nationalt vurderer, at familierne er glade for indsatsen, og at
73
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
de oplever, at mødet med den frivillige forældrestøtte bidrager til ro, tryghed
og mindre stress i familien. Medarbejdere fra Røde Kors Nationalt vurderer
selv, at det er et tegn på, at indsatsen har de kortsigtede virkninger, som de
forventede ved indsatsens start.
Ifølge medarbejderne medvirker de frivillige til at give forældrene en oplevelse
af stabilitet, ligesom forældrene oplever at få viden om og hjælp til at navigere
i støttemuligheder uden for hjemmet. Dette indebærer både støttemuligheder
relateret til deres rolle som forældre, såsom mødregrupper og andre netværk,
og i forhold til støtte og sparring i forbindelse med andre situationer i foræl-
drenes liv som fx jobsituationer og netværk.
Sluttelig oplever medarbejdere fra Røde Kors Nationalt, at mange af familierne
med anden etnisk baggrund har haft glæde af, at de frivillige har ageret kul-
turbrobyggere, mere specifikt at de har lært forældrene om børnesynet i Dan-
mark, herunder har forklaret, hvorfor der er kultur for at gå i børnehave og
vuggestue mv.
74
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855510_0075.png