SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 267
Offentligt

Børn og unge i Get2Sport-

foreningerne

Version 2

Gunvor Christensen og Mette Lunde Christensen

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Børn og unge i Get2Sport-foreningerne – Version 2

e-ISBN: 978-87-7582-100-6

Forsidefoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Projekt: 301331

Finansiering: Danmarks Idrætsforbund og Nordea Fonden

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Forord

Danmarks Idrætsforbund (DIF) udviklede Get2Sport-konceptet i 2005 for at

øge inklusionen af udsatte børn og unge i det organiserede idrætsforeningsliv.

Get2Sport-indsatsen skal bidrage til et alsidigt og velfungerende foreningsliv,

hvor der støttes op om de frivillige kræfter og om at inkludere udsatte børn og

unge fra de udsatte boligområder i foreningerne.

I 2020 var der 63 Get2Sport-foreninger i 26 kommuner og i 49 udsatte bolig-

områder. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd står

for en evaluering af Get2Sport-indsatsen, som skal skabe viden om, hvordan

en idrætsindsats i etablerede foreninger kan bidrage til at øge inklusionen af

udsatte børn og unge i udsatte boligområder og derigennem på sigt forebygge

negativ social arv.

Denne rapport beskriver de resultater, som Get2Sport-indsatsen bidrager til,

hvilke børn og unge der er medlemmer i Get2Sport-foreninger, og i hvor høj

grad de kommer fra udsatte boligområder. Rapporten afdækker medlemmer-

nes socioøkonomiske baggrund, deres risikoadfærd og tilknytning til uddan-

nelsessystemet og arbejdsmarkedet. Derudover giver den indsigt i, hvordan

Get2Sport-medlemmerne vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel.

Rapporten udkom oprindelig i 2021, men i 2022 har Danmarks Idrætsforbund

(DIF) bedt VIVE om at lave en tillægsanalyse til rapporten. Baggrunden er en

konklusion i undersøgelsen fra 2021, der viser, at blandt børn og unge bosat i

de udsatte boligområder klarer Get2Sport-medlemmer sig objektivt set bedre

end deres jævnaldrende ikke-medlemmer. Tillægsanalysen skal klarlægge, om

der er et potentiale for at få flere ind i Get2Sport, eller om de, der ikke allerede

er medlemmer, befinder sig i så sårbare og udsatte positioner, at de umiddel-

bart ikke kan løftes ind i en forening og få gavn af et Get2Sport-fællesskab.

Tillægsanalysen fremgår af bilag 5. Dette reviderede forord og bilag 5 er såle-

des den eneste ændring af den oprindelige rapport.

Vi vil gerne rette en stor tak til de frivillige og aflastningsmedarbejdere i Get2-

Sport-foreningerne, der har bidraget med oplysninger om medlemmer og fri-

villige, samt de Get2Sport-medlemmer, der har deltaget i surveyen om de un-

ges trivsel og hverdag. Endelig en tak til de fodboldskoler, der muliggjorde in-

terview med deres deltagere.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Rapporten er udarbejdet af projektchef Gunvor Christensen og seniorforsker

Mette Lunde Christensen.

Evalueringen er finansieret af Danmarks Idrætsforbund og Nordea Fonden.

Der er foretaget ekstern og intern review af rapporten, og vi takker for kon-

struktive kommentarer.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

Hovedresultater

Baggrund, formål og metode

Metode

Get2Sport – forventninger til virkninger

Børn og unge i Get2Sport

Alder, boligområde, etnicitet, familieforhold og socioøkonomisk

baggrund

Risikoadfærd

Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for de unge

Get2Sport-medlemmers vurdering af deres hverdag

Frivillige i Get2Sport

Alder, køn, etnicitet og familieforhold

Uddannelse og beskæftigelse

Get2Sport-indsatsens bidrag til inklusion og brobygning

Trin på vejen

Forventninger til resultater

Litteratur

Bilag 1 Beskrivelse af registerdata

Bilag 2 Indsamling af deltageroplysninger

Bilag 3 Livsmestringssurvey

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilag 4 Supplerende analyser til kapitel 3

134

Bilag 5 Tillægsanalyse af ikke-medlemmer i Get2Sport-foreningerne 136

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Sammenfatning

Der er en stor samfundsmæssig opgave i at støtte op om og hjælpe børn og

unge i udsatte boligområder, således at de får samme livschancer som deres

jævnaldrende. Vi ved fra forskning i udsatte børn og unge, at der ikke findes

en bestemt løsning på, at udsatte børn og unge klarer sig bedre i skolen, får

en uddannelse og kommer i job (Kjer et al., 2016; Mehlsen et al., 2015, 2016;

Ottosen et al., 2018). Tværtimod er der ofte behov for en palet af forskellige

tiltag, og der er særligt behov for at iværksætte forskellige tiltag til forskellige

børn og unge, fordi der er stor variation i børn og unges behov, problemer og

udfordringer.

Paletten af tiltag består både i kommunale indsatser, boligsociale indsatser og

frivillige indsatser. En af de frivillige indsatser er Get2Sport-indsatsen, som er

omdrejningspunktet i denne rapport. Get2Sport-indsatsen er iværksat af Dan-

marks Idrætsforbund og har eksisteret siden 2005. I 2020 er der 63 Get2Sport-

foreninger i 26 kommuner og 49 udsatte boligområder. Formålet med Get2Sport

er at bidrage til et alsidigt og velfungerende foreningsliv, hvor der støttes op om

de frivillige kræfter og om at inkludere udsatte børn og unge fra de udsatte bo-

ligområder i foreningerne. Indsatsen består i seks forskellige elementer, der

sættes sammen lokalt, så de er tilpasset lokalområdet ud fra de behov, proble-

mer og udfordringer, der kan være. De seks elementer består i:

▪

Aflastende medarbejdere, der primært har til formål at aflaste de frivillige

ledere og trænere

Støtte til praktiske og ressourcemæssige udfordringer, fx støtte til trans-

port og udstyr til medlemmerne

Kommunal involvering, der sikrer, at relevante kommunale institutioner

bliver inddraget, fx i forbindelse med særlige sociale udfordringer

Nationalt netværk, der samles af DIF Get2Sport med henblik på erfa-

ringsudveksling og sparring

Uddannelse i form af træner- og dommerkurser

Additionalitet i form af tilførsel af ressourcer, kompetencer og netværk til

de eksisterende foreningers daglige arbejde.

▪

VIVE har evalueret Get2Sport-indsatsen med det formål at afdække, hvilke børn

og unge der er medlemmer i Get2Sport-foreninger, og i hvor høj grad de kom-

mer fra udsatte boligområder. Et af formålene med Get2Sport-indsatsen er at

brobygge i idrætsforeningerne. For at brobygning mellem forskellige typer af

unge i det etablerede idræts- og foreningsliv kan siges at lykkes, kræver det, at

sammensætningen af medlemmer i en vis udstrækning ligner befolkningens

sammensætning i forhold til socioøkonomisk baggrund. Vi afdækker derfor

medlemmernes socioøkonomiske baggrund, risikoadfærd samt deres tilknytning

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for de medlemmer, som er fær-

dige med grundskolen. Denne afdækning giver en viden om, i hvor høj grad det

lykkes at rekruttere udsatte børn og unge til Get2Sport-foreningerne. Ud over at

beskrive medlemmerne objektivt i form af registerdata beskriver vi også, hvor-

dan de vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel. Til dette formål har vi som en

del af evalueringen lavet en stor survey-undersøgelse med børn og unge i ud-

valgte Get2Sport-foreninger samt med børn og unge på en række skoler i de

samme områder. Ved også at lave surveyen i skoler i områderne får vi informa-

tion fra en række børn og unge, som ikke nødvendigvis går til idræt i en Get2-

Sport-forening, eller som slet ikke går til idræt, hvilket giver os en sammenlig-

ningsgruppe for Get2Sport-medlemmerne. Denne survey giver et unikt datama-

teriale om børn og unges hverdag og trivsel og om deres forhold til det at dyrke

idræt. Denne viden bidrager med en dybere indsigt i medlemsgruppens motiva-

tion, livsmestring og trivsel, der ikke findes data på andetsteds. Vi sammenlig-

ner som sagt medlemmer med øvrige idrætsaktive børn og unge samt med ikke-

idrætsaktive børn og unge. Denne sammenligning kan dog

ikke

isolere Get2-

Sports betydning for, hvordan børn og unge har det og klarer sig, men kan give

viden om, hvordan det at være idrætsaktiv kan understøtte og hænge sammen

med børn og unges trivsel samt deres sociale og personlige kompetencer. I for-

hold til at forstå, hvordan Get2Sport bidrager til yderligere brobygning mellem

udsatte børn og unge og de etablerede foreninger ved at involvere frivillige, ser

vi også på karakteristika ved de frivillige, og i hvor høj grad disse kommer fra

udsatte boligområder.

Datagrundlaget i evalueringen består således af oplysninger om børn og unge,

der er medlemmer af Get2Sport-foreninger, og af oplysninger om frivillige i

Get2Sport-foreninger. Disse oplysninger er blevet anonymiseret af Danmarks

Statistik, og der er koblet registerdata på medlemmer og frivillige, således at

vi kan undersøge, hvem de er, og deres baggrund. Derudover indgår surveyen

blandt medlemmerne og andre skolebørn om deres vurdering af deres hver-

dag og trivsel i datagrundlaget. Endelig er der gennemført kvalitative interview

med 15 børn, som har deltaget i fodboldskole i uge 27 i 2020.

Hovedresultater

Evalueringen af Get2Sport-indsatsen har tre centrale hovedresultater:

▪

Med Get2Sport-indsatsen lykkes det at få fat i børn og unge fra udsatte

boligområder og få dem inkluderet i de allerede eksisterende foreninger,

der ligger i eller i nærheden af de udsatte boligområder. Cirka 20 pct. af

Get2Sport-medlemmerne i alderen 6-29 år bor i udsatte boligområder. I

befolkningen bor 5 pct. af 6-29-årige i udsatte boligområder. Det vil sige,

at Get2Sport-foreninger har et godt tag i at få rekrutteret børn og unge fra

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

udsatte boligområder til idræts- og foreningslivet, hvor de indgår i fælles-

skab med børn og unge, der ikke kommer fra udsatte boligområder. Dette

indikerer, at forudsætningerne for en succesfuld brobygning er skabt.

▪

De børn og unge, der er medlemmer i Get2Sport-foreningerne, og som bor

i udsatte boligområder, klarer sig i gennemsnit bedre end andre jævnald-

rende i de udsatte boligområder målt på forældres beskæftigelse, psykiske

helbred og misbrug. Endvidere er færre af de unge blandt Get2Sport-med-

lemmerne i NEET-gruppen (Not in Education, Employment or Training), og

tilsvarende er flere i gang med en ungdomsuddannelse end unge generelt

i de udsatte boligområder. Get2Sport-foreningerne har således en udfor-

dring i at få de mest udsatte børn og unge i de udsatte boligområder ind i

foreningerne.

Der er tydelige forskelle i Get2Sport-medlemmers og idrætsaktives vurde-

ringer af deres fritidsliv, venner, fælleskab, skole og tilfredshed med livet

generelt sammenlignet med ikke-idrætsaktive unge. Det tyder på, at der

er positive gevinster forbundet med at dyrke idræt i fritiden. Man skal dog

i fortolkningen tage forbehold for, at der omvendt kan være tale om be-

stemte unge, der dyrker idræt, fx at det er unge, der har flere venner og er

mere tilfredse med livet, der vælger at gå til idræt. Denne forskel i ud-

gangspunktet for de to grupper – kendt som selektion – kan være drivende

for de forskelle, vi ser mellem Get2Sport-medlemmer/idrætsaktive og

ikke-idrætsaktive.

▪

Brobygning mellem børn og unge i udsatte boligområder og Get2Sport-

foreninger

For at brobygning mellem forskellige typer af unge i det etablerede idræts- og

foreningsliv kan siges at lykkes, kræver det, at sammensætningen af medlem-

mer i en vis udstrækning ligner befolkningens sammensætning i forhold til so-

cioøkonomisk baggrund. I forhold til sammensætningen af medlemmer og de-

res bomiljø gælder, at 21 pct. af Get2Sport-medlemmerne i alderen 6-29 år

bor i udsatte boligområder, 15 pct. bor i øvrige almene boligområder, mens 63

pct. bor ikke-alment (dvs. i privat udlejning, andelsboliger eller ejerboliger). I

befolkningen generelt bor 5 pct. af alle 6-29-årige i udsatte boligområder, 12

pct. bor i øvrige almene boligområder, mens 83 pct. bor ikke-alment. Get2-

Sport-medlemmer fra både udsatte boligområder og den almene boligsektor

er således overrepræsenteret, uden dog at udgøre hovedparten af medlem-

merne.

Kigger vi nærmere på, hvad der kendetegner Get2Sport-medlemmerne, så

fremgår det, at 30 pct. af Get2Sport-medlemmerne har en ikke-vestlig oprin-

delse, og specifikt for Get2Sport-medlemmer, der bor i et udsat boligområde,

har 70 pct. en ikke-vestlig oprindelse. Ikke-vestlig oprindelse betyder, at

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

begge forældre har et ikke-vestligt statsborgerskab

Den gennemsnitlige an-

del af 6-29-årige med ikke-vestlig oprindelse i udsatte boligområder er 55

pct., mens andelen i befolkningen er 12 pct. Det peger på, at Get2Sport-fore-

ningerne lykkes med at bygge bro til børn og unge med ikke-vestlig oprindel-

se, som vi ved fra andre ofte er underrepræsenterede i idrætsforeningslivet

(De Knop et al., 1995; Ibsen, 2004; Koch-Nielsen et al., 2005; Strandbu, 2006).

Tre ud af fire af medlemmer er drenge, og denne kønsforskel ser vi både på

tværs af etnicitet og boligplacering. Når vi fx kigger på gruppen af drenge fra

udsatte boligområder, er 72 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og tilsvarende er 72

pct. af pigerne fra de udsatte boligområder af ikke-vestlig oprindelse. Det indi-

kerer, at Get2Sport-foreninger generelt har godt fat i børn og unge med ikke-

vestlig oprindelse – også blandt pigerne; til gengæld har Get2Sport-foreninger-

ne vanskeligt ved at rekruttere piger af dansk oprindelse. Absolut set udgør pi-

gerne kun en mindre del af Get2Sport-deltagerne, men det kan hænge sammen

med de idrætsgrene, som Get2Sport-foreninger repræsenterer, der fortrinsvis

er fodbold, kampsport og basketball, som ofte tiltrækker flere drenge end piger.

På baggrund af surveyen til Get2Sport-medlemmerne er der et opmærksom-

hedspunkt i forhold til fastholdelse af pigerne i idrætsaktiviteter. Der er en ty-

delig kønsforskel i forhold til, hvor længe piger og drenge har dyrket idræt,

idet andelen af drenge, der har dyrket idræt i mere end 3 år, er 60 pct., mens

den tilsvarende andel kun er 46 pct. for pigerne. Det kan skyldes, at pigerne

først inden for de sidste par år er kommet ind i Get2Sport-foreningerne. Det

kan også skyldes, at det generelt er vanskeligere at fastholde pigerne i

idrætsaktiviteter. I surveyen finder vi, at andelen af piger blandt øvrige idræts-

aktive, der har gået til idræt i mere end 3 år, er 10 procentpoint lavere for pi-

ger end for drenge.

De bedrestillede børn og unge fra de udsatte boligområder

Get2Sport-medlemmerne kommer hovedsagelig fra familier med to voksne.

Godt to ud af tre medlemmer bor sammen med to voksne, mens omtrent 20

pct. bor sammen med en enlig mor. Disse andele svarer meget godt overens

med befolkningsgennemsnittet.

Uddannelsesniveauet blandt forældrene til Get2Sport-medlemmerne er overord-

net set det samme som befolkningens, både for forældrene i de udsatte boligom-

råder, og når vi betragter alle forældrene samlet og sammenligner med hele be-

folkningen. Vi ser det velkendte mønster af, at beboerne i de udsatte boligområ-

der har lavere uddannelsesniveau end befolkningen; fx har 40 pct. af mødre og

38 pct. af fædre i de udsatte boligområder ingen uddannelse ud over grundsko-

len, mens de tilsvarende befolkningsandele er 17 pct. for mødrene og 19 pct. for

fædrene.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Anderledes er billedet i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, hvor forældrene

samlet set er på niveau med befolkningen generelt, men hvor forældrene med

børn i Get2Sport-foreningerne i de udsatte boligområder har en væsentlig hø-

jere arbejdsmarkedstilknytning end øvrige voksne i de udsatte boligområder.

73 pct. af mødrene er i arbejde blandt Get2Sport-medlemmerne, og befolk-

ningsgennemsnittet er 74 pct. For mødre til Get2Sport-medlemmer i de ud-

satte boligområder er 51 pct. i arbejde, mens den gennemsnitlige andel af

kvinder i arbejde i den tilsvarende aldersgruppe i udsatte boligområder er 41

pct. Det samme billede gør sig gældende for fædrene, hvor 79 pct. af med-

lemmernes fædre er i arbejde (befolkningsgennemsnittet er 80 pct.), mens an-

delen for Get2Sport-medlemmernes fædre i de udsatte boligområder er 61

pct. i arbejde mod 53 pct. generelt i de udsatte boligområder. Det peger såle-

des samlet set på, at medlemsforældrene i udsatte boligområder ligger over

gennemsnittet i forhold til arbejdsmarkedstilknytning.

Til gengæld tegner der sig et klart billede af, at Get2Sport-medlemmer i højere

grad kommer fra økonomisk udsatte familier. 31 pct. af de 6-18-årige Get2-

Sport-medlemmer bosat i udsatte boligområder lever i familier, der har en di-

sponibel indkomst under fattigdomsgrænsen. Den gennemsnitlige andel af fa-

milier under fattigdomsgrænsen i udsatte boligområder er 28 pct. Blandt alle

Get2Sport-medlemmer lever 13 pct. af de 6-18-årige i fattige familier, hvor an-

delen i befolkningen er 7 pct.

Når vi kigger på forhold som kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom, tegner

der sig et billede af, at Get2Sport-forældre ligger på samme niveau i forhold til

behandling af psykisk sygdom og misbrug som befolkningen generelt. Get2-

Sport-forældrene fra de udsatte boligområder ligger dog markant lavere end

øvrige voksne i samme aldersgruppe i de udsatte boligområder. 16 pct. af Get-

2Sport-mødre i de udsatte boligområder har haft psykisk sygdom mod 26 pct.

generelt blandt kvinder i de udsatte boligområder. For fædrene er andelen 17

pct. mod 21 pct. generelt for mænd i udsatte boligområder. For misbrug er an-

delene af Get2Sport-forældre, der har været behandlet for et misbrug, kun

halvdelen af de tilsvarende andele for voksne i de udsatte boligområder. Med

hensyn til kriminalitet er Get2Sport-forældrene i lidt højere grad sigtede eller

dømte sammenlignet med befolkningen, når man betragter alle medlemmerne

samlet set. Men når man zoomer ind på de udsatte boligområder, er omfanget

af sigtelser og domme omvendt lidt mindre blandt Get2Sport-forældrene, end

det gennemsnitligt er i de udsatte boligområder.

Endelig finder vi, at Get2Sport-medlemmerne har en lidt lavere grad af fore-

byggende sociale foranstaltninger efter serviceloven end deres jævnaldrende

i de udsatte områder, både samlet set og isoleret set. Ligeledes har markant

færre Get2Sport-medlemmer været i behandling for psykisk sygdom sammen-

lignet med deres jævnaldrende. I forhold til mistanker mod mindreårige og sig-

telser ligger Get2Sport-medlemmerne på det helt samme niveau som deres

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

jævnaldrende i befolkningen generelt. Men når man kigger på de udsatte bo-

ligområder, er billedet det samme som for forældrene, nemlig at omfanget af

mistanker og sigtelser er lidt mindre blandt Get2Sport-medlemmerne, end det

gennemsnitligt er for deres jævnaldrende i de udsatte boligområder.

Hvordan klarer og vurderer Get2Sport-medlemmerne sig selv?

Det overordnede billede er, at Get2Sport-medlemmerne – både i og uden for

de udsatte boligområder – klarer sig relativt godt i vurderingen af deres hver-

dag og trivsel. Der tegner sig et billede af, at foreningslivet tilbyder et fælles-

skab, som er attraktivt for børn og unge at være en del af – også uden for

selve træningen.

Get2Sport-medlemmer har en generel positiv selvvurdering af deres fritidsliv,

venner, fællesskab, skolegang og tilfredshed med livet; og mere væsentligt en

mere positiv vurdering, end de ikke-idrætsaktive har. Det samme mønster fin-

der vi, når vi sammenligner idrætsaktive uden for Get2Sport-foreninger med

ikke-idrætsaktive. Forskellene mellem Get2Sport-medlemmer/ idrætsaktive og

ikke-idrætsaktive elever er statistisk signifikante for alle spørgsmål i surveyen

undtagen spørgsmålet om, hvorvidt man føler sig holdt uden for samfundet.

Det peger på, at idrætten har et positivt bidrag til børn og unges livsmestring –

dog med det forbehold, at det kan være, at de, der indledningsvis er motive-

rede for at dyrke idræt, generelt har en bedre livsmestring end dem, der ikke

dyrker idræt. Omvendt kan man dog sige, at hvis der ikke var forskelle, ville

det have været en stærk indikation på, at det at gå til idræt ingen forskel

gjorde på eksempelvis de unges selvtillid, opfattelse af at være en del af det

fællesskab eller tilfredshed med livet. At vi ser disse tydelige og signifikante

forskelle, viser således, at der er god basis for flere fremtidige analyser, som

kommer tættere på at isolere selve virkningen på børn og unges livsmestring

af det at gå til idræt.

Vi finder, at 90 pct. af Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever en-

ten er meget glade for deres liv eller har det godt nok. Det er en markant hø-

jere andel end for de ikke-idrætsaktive, hvor 77 pct. siger, at de er meget

glade eller har det godt nok. Tilsvarende ser vi, at 12 pct. af de ikke-idrætsak-

tive meget ofte eller ofte føler sig ensomme, mens kun 3 pct. af Get2Sport-

medlemmer og 5 pct. af de øvrige idrætsaktive elever meget ofte eller ofte fø-

ler sig ensomme. Hovedparten (omkring 90 pct.) af både Get2Sport-medlem-

merne og de idrætsaktive elever føler sig enten i høj grad eller i nogen grad

som en del af et fællesskab. Blandt de ikke-idrætsaktive elever oplever 13

pct., at de i mindre grad eller slet ikke er en del af et fællesskab. Godt 40 pct.

af både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever kommer i deres

forening, selvom de ikke skal til træning.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Til trods for at størstedelen føler sig som en del af et fællesskab, finder vi, at der

en relativ høj andel af både Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive og ikke-idræts-

aktive elever, der oplever, at de bliver holdt uden for samfundet. 20 pct. af Get-

2Sport-medlemmerne føler, at de bliver holdt uden for samfundet, mens denne

andel er 25 pct. for de øvrige idrætsaktive og 28 pct. for de ikke-idrætsaktive.

Det peger på, at der blandt Get2Sport-medlemmerne er en oplevelse af at være

inkluderet i et lokalt og nært fællesskab, men ekskluderet i et samfundsmæssigt

fællesskab.

70 pct. af Get2Sport-medlemmerne føler, at de i høj grad har fået mere energi,

efter de er startet til idræt, og 25 pct. at de i nogen grad har fået mere energi.

Ligeledes er der en tendens til, at andelen, der føler, de har fået mere selvtillid,

er større for dem, der har gået til idræt i mere end 3 år sammenlignet med dem,

der har dyrket idræt i mindre end 3 år. Godt 75 pct. af både Get2Sport-medlem-

mer og idrætsaktive elever dyrker idræt i fritiden ud over det, de dyrker i for-

eningen. Blandt de ikke-idrætsaktive elever er det lige mange, ca. 45 pct.

Når vi deler de idrætsaktive op efter, hvor lang tid de har gået til idræt, og un-

dersøger, om de, der har gået længere tid til idræt, har en mere positiv selv-

vurdering, kommer vi et skridt tættere på at isolere en virkning af det at gå til

idræt, idet vi kommer ud over noget af selektionsproblemet. Vi finder her, at

de, der har gået længere tid til idræt, har højere selvtillid og i højere grad har

fået nye venner, efter at de er startet til idræt.

Skolegang

Højt skolefravær er ofte en risikofaktor i forhold til at klare sig dårligere i sko-

len og potentielt udvikle større problemer senere i livet (Kristensen, Jensen &

Krassel, 2020). Vi ser, at de af Get2Sport-medlemmerne, som går i skole,

samlet set har en højere grad af skolefravær i skoleåret 2018/2019, end andre

skolebørn har. Men når vi kigger isoleret på Get2Sport-medlemmer i de ud-

satte boligområder, har de en lavere grad af fravær i skolen end øvrige skole-

børn i udsatte boligområder.

De frivillige

Ligesom vi ser blandt medlemmerne, er der også en stor grad af brobygning

blandt de frivillige i forhold til, om de bor i udsatte boligområder eller andre

steder på boligmarkedet. 19 pct. af de frivillige bor i et udsat boligområde

(herunder ghettoer og hårde ghettoer), mens 11 pct. bor i resten af den alme-

ne boligsektor. Til sammenligning bor 20 pct. af befolkningen i den almene

sektor. Der er altså tale om en overrepræsentation af almene lejere blandt de

frivillige.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Hovedparten af de frivillige i Get2Sport-foreningerne er af etnisk dansk oprin-

delse. Godt otte ud af ti frivillige har en etnisk dansk eller vestlig baggrund,

mens den resterende andel har en ikke-vestlig baggrund. Den samlede andel af

borgere med ikke-vestlig baggrund i befolkningen er 9 pct. Det vil sige, at frivil-

lige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i Get2Sport-foreninger.

Endelig kendetegner det de frivillige, at de er ressourcestærke i form af, at de fle-

ste har en uddannelse ud over grundskolen, og at de i overvejende grad er i be-

skæftigelse. Således kan de frivillige muligvis fungere som rollemodeller for de

unge i forhold til at vise vej både med hensyn til at være frivillig og med hensyn til

at tage en uddannelse og være i beskæftigelse. Seks ud af ti Get2Sport-medlem-

mer angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad gerne vil lave frivilligt arbejde,

og det kan være en indikation af, at de frivillige fungerer som positive rollemodel-

ler for de unge.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Baggrund, formål og metode

Det er fedt at gå til noget i fritiden, når ens mor og far bare går på

arbejde. Så har man noget at lave i stedet for at være hjemme og

kede sig. Og man får også nye venner, så man har flere at være

sammen med.

(Dreng, 10 år)

Der er oftere børn og unge i udsatte boligområder, der ikke er idrætsaktive og

ikke er medlemmer af en forening sammenlignet med jævnaldrende børn og

unge, der bor uden for de udsatte boligområder (Pilgaard & Rask, 2016). Det er

på trods af, at der i vid udstrækning er foreninger til stede i eller i nærheden af

udsatte boligområder. Nogle af grundene til, at børn og unge ikke er medlem-

mer, er blandt andet, at forældrene ikke har råd til at betale for et medlem-

skab, ikke har råd til at betale for det udstyr, der er brug for, eller ikke har mu-

lighed for at transportere et barn til en kamp eller et stævne. Øvrige grunde

kan være af kulturel karakter, idet der blandt etniske minoritetsfamilier kan

være en mindre tilbøjelighed til at benytte foreninger end blandt familier med

etnisk dansk baggrund. Idrætsdeltagelsen blandt børn med forældre, der er

arbejdsledige, er 60 pct., mens den tilsvarende andel blandt børn og unge

med forældre i arbejde er 85 pct. Deltagelsen blandt børn med forældre, der

har etnisk minoritetsbaggrund, er 61 pct., mens andelen er 84 pct. for børn

med etnisk danske forældre (Pilgaard & Rask, 2016).

Børn og unges deltagelse i idrætsaktiviteter er i en lang række studier vurde-

ret til både at have positiv betydning for deres sundhed og helbred og for de-

res sociale og emotionelle kompetencer. Et stort amerikansk studie viser fx, at

både drenge og piger begynder at spise mere sundt, efter at de er begyndt at

deltage i idrætsaktiviteter, og de har mindre tilbøjelighed til at ryge og drikke

(Pate, Trost & Dowda, 2000). I en litteraturoversigt fremhæver Gatz, Messner

& Ball-Rokeach (2002) på baggrund af en række studier, at sport har en posi-

tiv betydning for udvikling af sociale kompetencer, selvværd, normer og vær-

dier, men at tilstedeværelsen af voksne er afgørende for, at sport får denne

betydning og ikke i stedet har utilsigtede konsekvenser som mindreværd, fru-

stration og udadreagerende adfærd. Ud fra en inklusionstankegang er fritidsli-

vet en vigtig arena for børn og unges inklusion i samfundet.

VIVE har evalueret Get2Sport-indsatsen. Formålet med evalueringen er at levere

viden om, hvordan en idrætsindsats i etablerede foreninger kan bidrage til at øge

inklusionen af udsatte børn og unge i udsatte boligområder. Evalueringen afdæk-

ker, hvilke børn og unge der er medlemmer i Get2Sport-foreninger, og i hvor høj

grad de kommer fra udsatte boligområder. Endvidere afdækkes medlemmernes

socioøkonomiske baggrund, risikoadfærd samt deres tilknytning til uddannelses-

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

systemet og arbejdsmarkedet for de medlemmer, der er færdige med grundsko-

len. Derudover har evalueringen til formål at bidrage med viden om, hvordan Get-

2Sport-medlemmerne vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel. Denne beskri-

velse sigter mod at give en dybere indsigt i medlemsgruppen. Desuden skal pro-

jektet bidrage med viden om, hvem de frivillige i Get2Sport-indsatsen er, og i hvil-

ken udstrækning der på frivilligsiden også er tale om brobygning mellem Get2-

Sport-frivillige i og uden for de udsatte boligområder.

Metode

Analysedesignet i denne undersøgelse er afspejlet i figur 1.1. Projektet er op-

delt i et spor om kortlægning og forandringsteori (spor 1) og et spor om resul-

tatmåling (spor 2).

Figur 1.1

Analysedesign

Spor 1 har til formål at udvikle en forandringsteori for Get2Sport-indsatsen og

derved tydeliggøre forventninger til indsatsens gennemslagskraft.

Til at formulere den forandringsteori, der vil danne udgangspunkt for at lave

resultatmålingen i spor 2, inddrages national og international forskningslittera-

tur. En forandringsteori er de antagelser, der ligger bag en given indsats om,

hvad der skaber forandring. Alle former for sociale indsatser har nogle mere

eller mindre tydeligt formulerede målsætninger om at ændre noget – gøre situ-

ationen bedre for en bestemt målgruppe, ændre situationen i et område eller

øge de ressourcer, der er til stede lokalt. Forandringsteorien er en model for,

hvordan antagelserne leder til disse målsætninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

For at beskrive målgruppen af børn og unge samt frivillige har DIF indhentet

medlemslister og lister over frivillige i de idrætsforeninger, der er omfattet af

Get2Sport-indsatsen. Oplysninger om medlemmer og frivillige (i form af navn,

adresse, fødselsdato og indmeldelsesdato) er leveret til Danmarks Statistik,

som har navne- og adressevasket medlemmerne og de frivillige, således at vi

har kunnet koble registerdata på til brug for de kvantitative analyser.

I de kvantitative analyser analyseres børn og unge, der er medlemmer af Get-

2Sport-idrætsforeninger med henblik på at beskrive, hvem de er, hvordan de-

res baggrund er, og hvor socialt udsatte de er sammenlignet med jævnald-

rende i de udsatte boligområder og sammenlignet med befolkningen generelt.

Sammenligningsgruppen af jævnaldrende i de udsatte boligområder udgøres

af samtlige jævnaldrende i registrene, da vi har oplysninger på samtlige bebo-

ere i de udsatte boligområder, som kan kobles med registrene.

Forældreoplysninger om forældres demografiske og socioøkonomiske bag-

grund kobles på, således at forældrebaggrunden kan bidrage til at belyse ud-

satheden blandt Get2Sport-børn og unge. Disse analyser bidrager således

med viden om, hvilken målgruppe Get2Sport har fat i, og om dele af en børne-

og ungegruppe er systematisk fraværende eller overrepræsenteret blandt

medlemmerne. Denne viden er gavnlig i forhold til den fremadrettede udbre-

delse af Get2Sport og i forhold til at kvalificere forandringsteorien for indsat-

sen.

Ligeledes foretages der registeranalyser af de frivillige med henblik på en

kvantitativ beskrivelse af, hvem de er og deres baggrund. Herved skabes vi-

den, der kan have betydning for den fremadrettede rekruttering af frivillige.

Følgende registerdata indgår i de kvantitative analyser:

▪

Køn, alder, etnicitet

Forældres baggrund: uddannelse, indkomst, beskæftigelse, sigtelser,

domme, psykiatriske diagnoser, stof- og alkoholmisbrugsbehandling

For børn og unge: elevfravær for skoleelever, igangværende uddannelse

og tilknytning til arbejdsmarkedet for dem, der er færdige med grundsko-

len, psykiatriske diagnoser, stof- og alkoholmisbrugsbehandling, fore-

byggende foranstaltninger efter serviceloven og sigtelser.

▪

Resultatmålingen har til formål at identificere det bidrag, som Get2Sport har i

forhold til børn og unge. For at afdække dette bidrag har vi som en del af eva-

lueringen lavet en stor survey-undersøgelse om medlemmernes og andre børn

og unges livsmestring. Vi har gennemført surveyen i udvalgte Get2Sport-for-

eninger samt med børn og unge på en række skoler i de samme områder. Ved

også at lave surveyen på skoler i disse områder får vi information fra en række

børn og unge, som ikke nødvendigvis går til idræt i en Get2Sport-forening –

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

eller som slet ikke går til idræt. Denne gruppe af ikke-idrætsaktive børn og

unge kan dermed bruges som en sammenligningsgruppe til Get2Sport-med-

lemmerne.

Surveyen til sammenligningsgruppen i skolerne inkluderede et spørgsmål om,

hvilken idrætsforening man går i, hvis man går til idræt. Tanken var, at vi der-

ved med sikkerhed ville kunne identificere, hvem af de idrætsaktive der var

medlem i en Get2Sport-forening for derved at kunne isolere eventuelle for-

skelle i livsmestring mellem Get2Sport-medlemmer og andre børn og unge,

der også går til idræt, men bare i andre foreninger. Besvarelserne af dette

spørgsmål har imidlertid vist sig ubrugelige, idet der for det første var for få

besvarelser, og for det andet indeholdt mange af besvarelserne ikke navnet

på foreningen, men var i stedet besvaret som ”fodbold” eller ”Kolding”.

I surveyen til skolerne har vi fået tilstrækkeligt med besvarelser fra børn og

unge, som ikke går til idræt, og dermed har det været muligt for os at sam-

menligne Get2Sport-medlemmerne og andre idrætsaktive børn og unge med

ikke-idrætsaktive børn og unge. Surveyen indeholdt også et spørgsmål til de

ikke-idrætsaktive om, hvorvidt de gerne vil gå til idræt, eller ikke har lyst. Tan-

ken var, at de, der ikke går til idræt, men gerne vil, ligner de idrætsaktive mere

i udgangspunktet, hvorved vi vil overkomme noget af selektionsproblemet –

dvs. at forskelle i livsmestring mellem idrætsaktive og ikke-idrætsaktive må-

ske kommer af, at de indledningsvist havde forskellig livsmestring – ved at an-

vende dem som sammenligningsgruppe. Der var imidlertid ikke nok besvarel-

ser fra ikke-idrætsaktive, som gerne ville gå til idræt, til at vi meningsfuldt kan

lave kvantitative analyser for gruppen.

En anden måde at overkomme selektionsproblemet på ville være ved at sam-

menholde varigheden af medlemskab i Get2Sport-idræt med livsmestring –

dvs. at de medlemmer, der har været medlem af en Get2Sport-forening i læn-

gere tid, fx også har et lavere skolefravær. Det har imidlertid ikke været muligt

at få fyldestgørende information om medlemmernes startdatoer i Get2Sport-

foreningerne. Vi har undersøgt sammenhængen mellem varigheden af, hvor

lang tid de har gået til idræt, og forskellige forhold af livsmestring for Get2-

Sport-medlemmer og de idrætsaktive, hvilket kommer lidt nærmere på at iso-

lere en virkning af det at gå til idræt.

Ydermere var surveyen oprindelig tænkt som én, der skulle gennemføres på

de samme børn og unge ad tre omgange for derigennem at identificere en ud-

vikling over tid i takt med længere medlemskab. Det har dog vist sig, at ho-

vedparten falder fra i besvarelser mellem første og anden runde. Selv efter vi

har anvendt betydelige ressourcer for at få svarprocenten i anden runde op,

Kun en fjerdedel af de skoleelever, der har fået udleveret surveyen, havde svaret på spørgsmålet, og

flere af besvarelserne kunne ydermere ikke inkluderes i det endelige datasæt, enten fordi personen

ikke kunne identificeres af Danmarks Statistik, eller fordi resten af besvarelsen var for mangelful til

at kunne indgå.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

var resultatet, at der var for få besvarelser i anden runde til, at de menings-

fuldt kunne indgå i en analyse. Derfor foreligger der kun data fra første runde i

undersøgelsen.

Alt i alt har vi opnået over 800 fulde besvarelser blandt Get2Sport-medlemmer

og andre jævnaldrende børn og unge, der enten går eller ikke går til idræt.

Igennem hele analyseafsnittet foretager vi sammenligninger af Get2Sport-

medlemmer, andre idrætsaktive elever og ikke-idrætsaktive elever for at iden-

tificere eventuelle forskelle i livsmestring blandt grupperne. Bilag 3 indeholder

en survey til Get2Sport-medlemmer og til skoleelever. Endelig er der gennem-

ført 15 korte kvalitative interview med drenge og piger, der har deltaget i en

fodboldskole i uge 27, 2020. Der er ligeledes gennemført interview med en-

kelte frivillige i forbindelse med fodboldskolen. Formålet med interviewene har

været at få børn og unge til med egne ord at beskrive, hvad de får ud af at gå

til en fast idrætsaktivitet i deres fritid. Interviewene inddrages i analysen som

nuancer på det kvantitative datamateriale.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Get2Sport – forventninger til

virkninger

I dette kapitel opstiller vi en forandringsteori baseret på viden om indsatsen

og studier, der har undersøgt betydningen for børn og unge af at gå til en

idrætsaktivitet i fritiden i forhold til at have de bedst mulige livschancer. For-

andringsteorien synliggør, hvilke forventninger der er til Get2Sport-indsatsens

gennemslagskraft.

Børn og unge har uanset baggrund – dvs. om de kommer fra familier, hvor foræl-

dre er i arbejde og klarer sig godt socioøkonomisk, eller fra familier, hvor foræl-

drene har færre sociale og økonomiske ressourcer – ofte den samme lyst til at

dyrke idræt. Men de kan opleve forskellige barrierer, eksempelvis hvis forældre

med færre ressourcer ikke bakker op om idrætsdeltagelse eller ikke økonomisk

kan støtte børnene (Ibsen et al., 2012)

Særligt sammenhængen mellem økonomi-

ske begrænsninger og deltagelse i fritidsaktiviteter er undersøgt i forskellige stu-

dier. Analyser viser, at økonomiske begrænsninger medfører en væsentlig lavere

deltagelsesfrekvens og i højere grad medfører en tilbagetrækning fra sociale

sammenhænge (Damelang & Kloss, 2013; Ottosen et al., 2018).

Get2Sport-indsatsen har som overordnet formål at bygge bro mellem etable-

rede idrætsforeninger og udsatte børn og unge og derigennem give alle børn

og unge uanset baggrund mulighed for at deltage i idrætsliv. Indsatsen inde-

holder seks forskellige elementer, der sættes sammen lokalt, så det er tilpas-

set lokalområdet ud fra de behov, problemer og udfordringer, der kan være.

De seks elementer består i:

▪

Aflastende medarbejdere, der primært har til formål at aflaste de frivillige

ledere og trænere

Støtte til praktiske og ressourcemæssige udfordringer, fx støtte til trans-

port og udstyr til medlemmerne

Kommunal involvering, der sikrer, at relevante kommunale institutioner

bliver inddraget, fx i forbindelse med særlige sociale udfordringer

Nationalt netværk, der samles af DIF Get2Sport med henblik på erfa-

ringsudveksling og sparring

Uddannelse i form af træner- og dommerkurser

Additionalitet i form af tilførsel af ressourcer, kompetencer og netværk til

de eksisterende foreningers daglige arbejde.

▪

I 2020 var der 63 Get2Sport-foreninger i 26 kommuner fordelt over hele lan-

det. 49 udsatte boligområder var dækket af de 63 Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 2.1

Oversigt over Get2Sport-foreninger i kommunerne, 2020

Kommune

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Albertslund

Esbjerg

Fredensborg

Fredericia

Greve

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Herning

Holbæk

Høje Taastrup

Ishøj

Kalundborg

Kolding

København

Køge

Lolland

Odense

Randers

Roskilde

Slagelse

Sønderborg

Vejle

Kilde:

Danmarks Idrætsforbund

Antal udsatte boligområder dækket af Get2Sport

I Figur 2.1 har vi opstillet en forandringsteori for Get2Sport-indsatsen, og ne-

denfor forklarer vi forandringsteorien.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 2.1

Forandringsteori for Get2Sport-indsatsen

Foreninger og frivillighed er en central bestanddel af det danske samfund.

Mere end 1,9 mio. medlemmer dyrker idræt i DIF’s 62 specialforbund; ca. 1,6

mio. medlemmer under DGI, og 600.000 børn og unge er medlemmer af én af

de 75 børne- og ungdomsorganisationer i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Der er over 500.000 frivillige i idrætsforeninger og godt 100.000 frivillige i

børne- og ungdomsforeningerne under DUF (DIF, DGI & DUF, 2019). Studier og

erfaringer peger imidlertid på, at særligt udsatte grupper, etniske minoriteter

samt piger/kvinder kun i mindre omfang er til stede i foreningslivet – både som

medlemmer og frivillige (De Knop et al., 1995; Ibsen, 2004; Koch-Nielsen et al.,

2005; Strandbu, 2006). Erfaringerne er, at der ofte er behov for en bevidsthed

og understøttende rekrutteringsstrategi for at nå disse målgrupper og for at få

dem engageret. Syddansk Universitet har undersøgt idrætsprojekter, hvor må-

let har været at rekruttere børn af vanskeligt stillede forældre og børn af an-

den etnisk herkomst end dansk og sikre social integration gennem idræt. Eva-

lueringen af disse projekter viser, at det generelt har været nemt at rekruttere

børn og unge fra målgruppen, ligesom evalueringen viser positive resultater i

fastholdelsen af deltagerne. Generelt kendetegner det udsatte børn og unge,

at de har en lille forældreopbakning til idrætsdeltagelse, og at der er stort be-

hov for frivillige, fordi det er svært at få forældrene til hjælpe med opgaverne

(Ibsen et al., 2012). I et interview med en frivillig i en Get2Sport-forening for-

tæller den frivillige:

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Jeg startede selv med at spille fodbold, og det var lidt svært i star-

ten at være ene pige. Men jeg elskede fodbold, og når de andre så,

at jeg var god til fodbold, så betød det lige pludselig ikke så meget,

om jeg var pige eller dreng. Jeg ved, at det gav mig en masse selv-

tillid at spille fodbold. Jeg var en usikker pige uden for banen, men

på banen kunne de andre bare komme an. Med tiden fandt jeg ud

af, at den selvtillid havde jeg også uden for banen. Det er derfor

vigtigt, at pigerne også bliver medlemmer i vores fodboldklubber.

Men det er ikke altid så nemt for pigerne bare at dukke op. Derfor,

når vi hører om nogle piger, der gerne vil spille fodbold, så tager jeg

med pigerne hjem og snakker med deres forældre og fortæller dem

om foreningen. Forældrene kan stille alle de spørgsmål, de har lyst

til, og når de har fået svar på deres spørgsmål, ender det som regel

med, at pigerne får lov til at træne fodbold.

(Ung kvindelig frivillig i en fodboldklub)

Forventningen på lang sigt med Get2Sport-indsatsen er, at udsatte børn og unge

får de bedst mulige livschancer og dermed muligheder for et aktivt medborger-

skab og for selvforsørgelse i voksenlivet. Tilegnelsen af faglige kompetencer har

naturligvis betydning for børn og unges livschancer, fx i forhold til at kunne tage

en ungdomsuddannelse, men vi ved fra forskningen, at ikke-kognitive kompeten-

cer, som også kan opnås og trænes uden for skole- og uddannelsessystemet, er

vigtige for, hvordan det går børn og unge i voksenlivet. Blandt andet peger noget

af Heckmans nyere forskning på, at det i højere grad er de ikke-kognitive kompe-

tencer, som giver positive langsigtede effekter, fx i form af højere indkomst i vok-

senlivet (Borghans et al., 2008; Carneiro & Heckman, 2003; Heckman, Stixrud &

Urzua, 2006; Heckman, 1999). Deltagelse i fritidsaktiviteter er en vigtig måde at

tilegne sig uformel læring og kompetencer på, der har betydning for voksenlivet,

fx at komme ind på arbejdsmarkedet (Damelang & Kloss, 2013). Tilegnelsen af

disse uformelle kompetencer er dog påvirket af forældres og søskendes socio-

økonomiske baggrund og forældrenes erfaringer med deltagelse i et fritids- og

foreningsliv (Damelang & Kloss, 2013).

I en forandringsteori for Get2Sport-indsatsen er trin på vejen for, at det lykkes at

bidrage til, at børn og unge har de bedst mulige livschancer, at børn og unge re-

krutteres, og at forældre som minimum ikke har modstand mod deltagelse og

helst også kan gå videre og bakke deres børn og unge op i deres deltagelse,

eventuelt ved at være frivillige selv. Når børn og unge først er rekrutteret til ind-

satsen, så handler det om at fastholde dem. Fastholdelse lykkes, når børn og

unge er motiverede for indsatsen. Inden for motivationsteorien peges der på, at

for at fastholde børn og unge skal deres motivation for aktiviteten gå fra være

ydre til at være indre. Det lykkes at skabe indre motivation, når den unge oplever

at have kompetence til aktiviteten, når de har en vis grad af medbestemmelse el-

ler autonomi, og når de oplever en social samhørighed i aktiviteten (Deci et al.,

1994; Gagné & Deci, 2005). Get2Sport-indsatsen er i vid udstrækning bygget op

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

om disse tre kerneelementer. Der arbejdes hele tiden med kompetencen til aktivi-

teten i kraft af træningen. Medbestemmelsen kan ske på flere måder i forbindelse

med træningen og forslag til træningen eller kampene. Den sociale samhørighed

ligger i at være fælles om en interesse, stille op til kamp for sin klub og vise over

for omgivelserne, hvad man kan alene og sammen med de andre.

Indre motivation (Tsorbatzoudis et al., 2006), øget selvværd (Slutzky & Simpkins,

2009), fællesskabsfølelse (Miller, 2018; Perks, 2007), fastholdelse (Kampf &

Teske, 2013) og tilfredshed med sin fritidsinteresse er kortsigtede virkninger af

indsatsen, men også vigtige skridt på vejen i forhold til at nå det langsigtede mål.

Et studie finder, at børn, der deltager i holdsport, har højere selvværd end deres

jævnaldrende, og det gælder uanset køn og sportsgren (Slutzky & Simpkins,

2009). Et kvantitativt studie af sammenhængen mellem tilfredshed med livet, til-

fredshed med fritidslivet og medbestemmelse/frihed i sportsaktiviteter finder, at

der en klar positiv sammenhæng mellem tilfredshed med ens fritidsinteresser og

ens generelle tilfredshed med livet, og at denne sammenhæng er ens uanset køn

(Lapa, 2013). På mellemlang sigt er forventningerne til Get2Sport-indsatsen, at

børn og unge opnår mindre fravær og øget trivsel i skolen, styrket faglighed og

fravælger en kriminel løbebane (Hodge, 2009; Morgan et al., 2020; Nichols,

2007). Der er en sammenhæng mellem omfanget af fravær, trivsel og relationer.

Studier finder, at når barnet/den unge har relationer til jævnaldrende i en skole-

sammenhæng, bidrager det til trivsel og fremmøde (Lagermann, 2014). Get2-

Sport-indsatsen foregår i lokalområdet, hvor børnene og de unge bor og går i

skole. Derfor har Get2Sport-rammen mulighed for at bidrage til at understøtte re-

lationer mellem børn og unge, som de kan tage med ind i skolekonteksten. Det er

derfor en forventning på mellemlang sigt, at Get2Sport bidrager til mindre fravær

og øget trivsel. Vi ved fra forskning i fravær, at højt fravær har en negativ betyd-

ning for fagligt standpunkt. Det gælder både blandt dygtige og mindre dygtige

elever, men effekten pr. fraværsdag er størst for de elever, der ligger i den lave

ende af karakterfordelingen. Fraværet er også størst for elever, der ligger i den

lave ende af karakterfordelingen. Den samlede effekt af skolefravær er derfor

markant større for elever, der i forvejen klarer sig dårligt (Kristensen, Jensen &

Krassel, 2020). Derfor bliver en reduktion i fraværet og høj grad af styrket faglig-

hed væsentlige skridt på vejen i forhold til at klare sig bedst muligt.

Endelig er forventningen på mellemlang sigt til Get2Sport-indsatsen, at en kri-

minel løbebane fravælges. Vi ved fra et stort repræsentativt studie, at der er

en sammenhæng mellem graden af strukturerede fritidsaktiviteter og fore-

komsten af anti-social adfærd. Når unge deltager i aktiviteter, der er struktu-

rerede, som eksempelvis i idrætsforeninger, er der en lav grad af udvikling af

anti-social adfærd, mens der, når unge deltager i fritidsaktiviteter uden særlig

meget struktur, som eksempelvis på et værested, er en væsentlig højere grad

af udvikling af anti-social adfærd. Fraværet af strukturer påvirker særligt dren-

gene i negativ retning (Mahony & Stattin, 2000).

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Børn og unge i Get2Sport

I dette kapitel beskriver vi, hvilke børn og unge der er medlemmer af Get2-

Sport-foreningerne, og i hvor høj grad de kommer fra udsatte boligområder.

Endvidere beskriver vi medlemmernes socioøkonomiske baggrund, risikoad-

færd samt deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for

de medlemmer, der er færdige med grundskolen. Derudover beskriver vi,

hvordan Get2Sport-medlemmerne vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel.

Analyserne i kapitlet er baseret på registerdata om medlemmer i Get2Sport, på

surveydata om medlemmernes livsmestring samt på kvalitative interview. Bilag

1 viser en beskrivelse af anvendte registerdata, bilag 2 viser en beskrivelse af

koblingen af medlemslister med registerdata, og bilag 3 viser en beskrivelse af

livsmestringssurveyen.

Vi indleder kapitlet med at beskrive børnene og de unge blandt medlemmerne

i forhold til deres demografi, socioøkonomi, skolegang og risikoadfærd. Disse

analyser er baseret på registerdata, og vi fokuserer her på de 6-29-årige

medlemmer af Get2Sport-foreningerne og sammenligner dem med deres

jævnaldrende i befolkningen. Eftersom brobygning mellem udsatte og ikke-ud-

satte boligområder er én af målsætningerne i Get2Sport-indsatsens rekrutte-

ring, opdeler vi medlemmerne og deres jævnaldrende efter, om de er bosat i

et udsat boligområde eller ej. Vi deler derfor også både Get2Sport-medlem-

merne og deres jævnaldrende i den øvrige befolkning op efter, om de bor i ud-

satte boligområder eller ej.

Herefter beskriver vi, hvordan de oplever deres liv og hverdag samt det at gå til

en idrætsaktivitet i deres hverdag. Disse analyser er baseret på data fra livs-

mestringssurveyen. Her sammenligner vi besvarelser fra Get2Sport-medlemmer

med besvarelser fra elever på skoler, der ligger i de samme geografiske områ-

der som Get2Sport-foreningerne. Endvidere har eleverne fra skolerne anført,

om de går til idræt i deres fritid, og her er der en god andel, som svarer nej. Vi

deler derfor også besvarelserne fra skolerne op efter, om barnet/den unge går

til idræt eller ikke for at sammenligne Get2Sport-medlemmerne med andre

idrætsaktive og for at sammenligne de idrætsaktive både fra Get2Sport og fra

andre klubber med dem, som slet ikke er idrætsaktive.

Hovedresultater i kapitlet er:

Oprindelig var det tanken, at surveybesvarelserne skulle analyseres i direkte samspil med register-

data, men det var ikke muligt for Danmarks Statistik at identificere tilstrækkeligt mange af de med-

lemmer og andre skoleelever, som har besvaret surveyen, til at vi også kan lave registeranalyser af

selve surveybesvarelserne (fx sammenhængen mellem varighed af medlemskab af en idrætsfor-

ening og skolefravær).

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

▪

Get2Sport-foreninger har et godt optag af børn og unge fra udsatte bolig-

områder. 20 pct. af 6-29-årige medlemmer bor i et udsat boligområde. I

befolkningen generelt bor ca. 5 pct. af alle 6-29-årige i et udsat boligom-

råde, dvs. andelen blandt medlemmerne, som bor i et udsat boligområde,

er fire gange så høj som i befolkningen.

30 pct. af medlemmerne er af ikke-vestlig herkomst. For medlemmer bosat

i et udsat boligområde er andelen 70 pct.

Tre ud af fire medlemmer er drenge.

Get2Sport-foreninger har et stort optag af drenge og piger med ikke-vest-

lig baggrund. Både for drenge og piger i de udsatte boligområder gælder

det, at 72 pct. af medlemmerne er af ikke-vestlig oprindelse.

Get2Sport-medlemmers forældres uddannelsesniveau ligger overordnet

set på niveau med befolkningen i øvrigt, både når man ser på alle medlem-

mer samlet, og når man ser isoleret på de udsatte boligområder.

I forhold til arbejdsmarkedstilknytning er den væsentligt højere for

Get2Sport-medlemmernes forældre i de udsatte boligområder sammenlig-

net med den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning i udsatte boligom-

råder: 51 pct. af medlemmernes mødrene er i arbejde, hvor andelen i ud-

satte boligområder er 41 pct. For fædrene er 61 pct. i arbejde, mens det

samme kun er tilfældet for 53 pct. af mænd i samme alder i de udsatte

boligområder.

Baseret på faktorer som forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, på risiko-

faktorer såsom psykisk sygdom og misbrug hos forældre eller medlem-

merne selv og forebyggende foranstaltninger og skolefravær hos medlem-

merne har Get2Sport-indsatsen rekrutteret børn og unge fra de udsatte

boligområder, som på alle disse faktorer klarer sig bedre, end børn og unge

generelt gør i de udsatte boligområder. Dette indikerer, at Get2Sport har

fat i en mere ressourcestærk del af børn og unge fra de udsatte boligom-

råder.

For de af Get2Sport-medlemmerne, som er hjemmeboende børn, lever

næsten dobbelt så stor en andel i fattige familier, som det er tilfældet i den

tilsvarende befolkning, nemlig 13 pct. mod 7 pct. I de udsatte boligområder

er andelen af Get2Sport-medlemmer i fattige familier også højere end an-

delen af fattige børnefamilier i udsatte boligområder generelt, dog er for-

skellen mindre med 31 pct. mod 28 pct. Dette viser, at Get2Sport- indsat-

sen har godt fat i at rekruttere børn og unge, der lever i fattige familier.

De unge Get2Sport-medlemmer, som er færdige med grundskolen, er for

størstedelens vedkommende i gang med en ungdomsuddannelse eller er i

arbejde. For eksempel er henholdsvis 62 pct. og 64 pct. af medlemmerne

fra de udsatte boligområder og alle medlemmerne samlet set i gang med

en uddannelse sammenlignet med henholdsvis 49 pct. i de udsatte bolig-

områder og 53 pct. i befolkningen. Andelen af unge, som hverken er i ud-

▪

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

dannelse eller arbejde, den såkaldte NEET-gruppe (Not in Education, Em-

ployment or Training), er kun halvt så stor som i deres jævnaldrende sam-

menligningsgruppe – 13 pct. af medlemmerne i de udsatte boligområder

mod 24 pct. for deres jævnaldrende i de udsatte boligområder – og 8 pct.

af alle Get2Sport-medlemmer mod 15 pct. i den jævnaldrende befolkning.

▪

Der er en tendens til, at andelen, der føler, de har fået mere selvtillid, er

større for de, der har gået til idræt i mere end 3 år sammenlignet med de,

der har dyrket idræt i mindre end 3 år. 83 pct. af de, der har dyrket idræt

mere end 3 år, angiver, at de har fået mere selvtillid, og 91 pct. af de, der

har gået til idræt i mere end 3 år, oplever, at de har fået mere selvtillid.

Sammenhængen er marginalt statistisk signifikant.

Det overordnede billede er, at Get2Sport-medlemmerne og andre idræts-

aktive børn og unge klarer sig markant bedre i vurderingen af deres hver-

dag og trivsel end ikke-idrætsaktive børn og unge. Endvidere er der en

række parametre af livsmestringen, hvor Get2Sport-medlemmerne også

klarer sig bedre end andre idrætsaktive børn og unge. Det indikerer, at der

er positive gevinster forbundet med at dyrke idræt i fritiden, dog med for-

behold for selektion.

Når vi undersøger, om de, der har gået længere tid til idræt, har en mere

positiv selvvurdering, overkommer vi noget af selektionsproblemet. Vi fin-

der her, at de, der har gået længere tid til idræt, har højere selvtillid og i

højere grad har fået nye venner, efter de er startet til idræt.

▪

Alder, boligområde, etnicitet, familieforhold og

socioøkonomisk baggrund

Der er en stor aldersspredning blandt Get2sport-medlemmerne, der afspejler,

at sport har en bred aldersappel. Der er medlemmer ned til 4-årsalderen og op

til over 70 år. I denne undersøgelse er vi primært interesseret i børn og unge i

skolealderen og op til 30 år, fordi vi undersøger, hvordan idræt har en betyd-

ning for de unges skole- og fritidsforhold samt livsmestring. I tabel 3.1 fremgår

aldersfordelingen for de medlemmer, vi kigger på. Af de 2.469 Get2Sport-

medlemmer i alderen 6-29 år, vi kigger på, er næsten halvdelen mellem 6 og

12 år gamle.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.1

Fordeling af Get2Sport-medlemmer og 6-29-årige i befolkningen i

forhold til alder i året 2018. Procent.

Get2Sport-medlemmer

100

Befolkningen, 6-29-årige

100

Aldersfordeling

6-9 år

10-12 år

13-14 år

15-17 år

18-24 år

25-29 år

Total

Anm.:

Kilde:

N (Get2Sport-medlemmer) = 2.469; N (Befolkningen) = 1.749.265

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og registrering af medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.

En af målsætningerne med Get2Sport er brobygning mellem børn og unge fra

udsatte boligområder og andre boligområder, dvs. hvor en vis andel af børn og

unge bor i udsatte boligområder, og en større andel bor andre steder end de

udsatte boligområder. I tabel 3.2 fremgår, hvor Get2Sport-medlemmerne er

bosat. Vi ser, at Get2sport-foreningerne har et godt optag af børn og unge fra

de udsatte boligområder, og at der således er tale om en inklusion og brobyg-

ning af børn og unge fra udsatte boligområder ind i et organiseret idrætsliv.

Godt 20 pct. af Get2sport-medlemmer er bosat i et udsat boligområde og den

tilsvarende andel af 6-29-årige i befolkningen, der bor et udsat boligområde,

er kun 5 pct. Det vil sige, at børn og unge fra udsatte boligområder er overre-

præsenteret med en faktor 4. Derudover fremgår det af tabellen, at Get2-

Sport-foreningerne generelt har et stort optag af børn og unge, der bor i den

almene boligsektor.

Tabel 3.2

Andel bosat i udsatte boligområder, i den almene sektor og i andre

boligformer for Get2Sport-medlemmer og 6-29-årige i befolkningen.

Procent.

Get2Sport-medlemmer

100

Befolkningen, 6-29-årige

100

Status

Udsatte boligområder

Almene sektor, ikke udsat område

Andre boligområder

Total

Anm.:

Kilde:

N (Get2Sport-medlemmer) = 2.469; N (Befolkningen) = 1.749.265

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

I resten af kapitlet deler vi også medlemmerne og den jævnaldrende befolkning

op efter, om de er bosat i et udsat boligområde, og sammenligner således både

samtlige medlemmer med den jævnaldrende øvrige befolkning og medlemmer

bosat i udsatte boligområder med den jævnaldrende øvrige befolkning bosat i ud-

satte boligområder.

Vi ved fra forskellige undersøgelser, at det kan være en udfordring at rekruttere

børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund til det organiserede idrætsfor-

eningsliv (Pilgaard & Rask, 2016). I figur 3.1 fremgår Get2sport-medllemmers etni-

ske baggrund. Omtrent en tredjedel af medlemmerne i Get2Sport er af ikke-vest-

lig herkomst, hvilket er ca. 3 gange så stor en andel sammenlignet med befolknin-

gen. Også når vi betragter de udsatte boligområder for sig, er børn og unge af

ikke-vestlig herkomst overrepræsenteret blandt Get2Sport-medlemmerne i for-

hold til jævnaldrende i udsatte områder generelt. Ca. 70 pct. af medlemmerne i de

udsatte boligområder har en ikke-vestlig baggrund, og den tilsvarende andel i be-

folkningen i udsatte boligområder er ca. 55 pct.

Figur 3.1

Fordeling af Get2Sport-medlemmer og 6-29-årige i

befolkningen i forhold til etnisk oprindelse, opgjort for

udsatte boligområder og for alle. Procent.

100

Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer, Befolkningen, udsatte

udsatte områder

alle

områder

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Befolkningen, alle

Dansk og vestlig oprindelse

Get2Sport-indsatsen har forholdsvis godt fat i at rekruttere pigerne til det or-

ganiserede idrætsliv – også i de udsatte boligområder er der rum for at styrke

optaget af piger. Det fremgår af tabel 3.3. Omtrent hver fjerde Get2sportmed-

lem er pige, både når vi kigger på samtlige medlemmer og de medlemmer, der

bor i de udsatte boligområder.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.3

Fordeling af Get2Sport-medlemmer i forhold til køn, opgjort for

udsatte boligområder og for alle. Procent.

Køn

Dreng/mand

Pige/kvinde

Total

Anm.:

Kilde:

Get2Sport, udsatte områder

100

Get2Sport, alle

100

N (Get2Sport, udsatte områder) = 521; N (Get2Sport, alle) = 2.469

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Rekrutteringen af piger lykkes tilsvarende blandt piger med etnisk minoritets-

baggrund. I tabel 3.4 ser vi, at Get2Sport-indsatsen relativt set har lige så

godt fat i piger med ikke-vestlig oprindelse i de udsatte boligområder, som de

har i drenge med ikke-vestlig oprindelse. Godt syv ud af ti – af både drenge og

piger i udsatte boligområder – har en ikke-vestlig baggrund, mens det samme

ikke helt er tilfældet uden for de udsatte boligområder. For samtlige Get2-

Sport-medlemmer udgør drenge med ikke-vestlig baggrund 34 pct., mens an-

delen af piger med ikke-vestlig baggrund er 24 pct.

Tabel 3.4

Andel af Get2Sport-medlemmer med ikke-vestlig oprindelse for

piger/kvinder og drenge/mænd opgjort for udsatte boligområder og

for alle Get2Sport-medlemmer. Procent.

Køn

Dreng

Pige

Anm.:

Get2Sport, udsatte områder

Get2Sport, alle

N (Get2Sport, udsatte områder, dreng) = 412; N (Get2Sport, udsatte områder, pige) = 109; N (Get2Sport, alle, dreng) = 1.851; N

(Get2Sport, alle, pige) = 618

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Kilde:

Omtrent 2.000 Get2Sport-medlemmer er hjemmeboende. De fleste bor i hus-

stande, som består af et par (oftest far og mor) og hjemmeboende børn. For-

delingen af de forskellige husstandstyper for de hjemmeboende medlemmer

er vist i tabel 3.5.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.5

Fordelingen af husstandstyper for hjemmeboende Get2Sport-

medlemmer og jævnaldrende hjemmeboende i befolkningen, opgjort

for udsatte boligområder og for alle. Procent.

Husstandstype

Enlig far

Enlig mor

Par

Flere familier

Total

Anm.:

Get2Sport, udsatte områder

100

Get2Sport, alle

100

Udsatte områder

100

Befolkningen

100

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 469; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.006; N (Udsatte områder) = 47.634; N (Befolknin-

gen) = 1.009.928

Populationerne er hjemmeboende E-familie børn i alderen 6-25 år. Ifølge definitionen af en E-familie består en familie af en eller

flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller et par med

eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Vi deler familierne op i to familietyper: enlig og par. En parfamilie kan fx bestå af to

voksne, som er et par, eller to voksne, som er et par, og hjemmeboende børn.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Når man sammenligner husstandstyperne for de hjemmeboende Get2Sport-

medlemmer med resten af den jævnaldrende hjemmeboende befolkning, lig-

ner de hinanden nogenlunde på andelen, der bor med en enlig mor eller enlig

far, mens andelen af medlemmer, der bor i flerfamiliehusstande, er højere end

den tilsvarende andel i befolkningen.

Arbejdsmarkedstilknytningen blandt Get2Sport-medlemmernes forældre er

generelt den samme som i befolkningen. Det gælder dog, at arbejdsmarkeds-

tilknytningen blandt medlemmernes forældre i de udsatte boligområder er la-

vere end den generelle arbejdsmarkedstilknytning blandt Get2Sport-medlem-

mers forældre, men den er højere end for voksne generelt i de udsatte bolig-

områder. Det fremgår af tabel 3.6 og 3.7. 73 pct. af mødre og 79 pct. af fædre

blandt samtlige Get2Sport-medlemmer er i arbejde, og de tilsvarende befolk-

ningsandele er 74 pct. og 80 pct. 51 pct. mødre og 61 fædre til Get2Sport-

medlemmer fra de udsatte boligområder er i arbejde, mens de tilsvarende an-

dele blandt voksne i de udsatte boligområder er 41 pct. og 53 pct.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.6

Fordeling af Get2Sport-medlemmernes mødres tilknytning til

arbejdsmarkedet og af kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i

2018, opgjort for udsatte boligområder og for alle. Procent.

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

100

Get2Sport-

medlemmer,

alle

100

Udsatte

områder

Befolkningen

Arbejdsmarkedstilknytning:

Status

I arbejde

På kontanthjælp eller

arbejdsløs

I uddannelse

Pension

Andet (missing)

Total

Anm.:

100

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 442; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; N (Befolkningen)

= 1.294.090

Arbejdsmarkedstilknytning er opgjort på baggrund af den primære indkomstkilde i 2018 (SOCIO13).

Antallet af mødre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlem-merne, og da

der for nogle få medlemmer ikke er registreret en mor i registrene.

Sammenligningsgruppen af kvinder i befolkningen dækker samme aldersinterval som mødrene (30-64 år).

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Tabel 3.7

Fordeling af Get2Sport-medlemmernes fædres tilknytning til

arbejdsmarkedet og af mænds tilknytning til arbejdsmarkedet i 2018,

opgjort for udsatte boligområder og for alle. Procent.

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

100

Get2Sport-

medlemmer,

alle

100

Udsatte

områder

Befolkningen

Arbejdsmarkedstilknytning:

Status

I arbejde

På kontanthjælp eller

arbejdsløs

I uddannelse

Pension

Andet (missing)

Total

Anm.:

100

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123; N (Udsatte områder) = 47.733; N (Befolkningen)

= 1.313.654

Arbejdsmarkedstilknytning er opgjort på baggrund af den primære indkomstkilde i 2018 (SOCIO13).

Antallet af fædre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der

for nogle få medlemmer ikke er registreret en far i registrene.

Sammenligningsgruppen af mænd i befolkningen dækker samme aldersinterval som fædrene (30-64 år).

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Billedet vedrørende uddannelsesniveauet for medlemmernes forældre viser, at

det er det samme som i befolkningen og højere end for medlemmers forældre i

de udsatte boligområder. Forældre i udsatte boligområder ligner uddannelses-

mæssigt øvrige voksne i de udsatte boligområder. Det fremgår af tabel 3.8 og

3.9.

Tabel 3.8

Fordeling af Get2Sport-medlemmernes mødres og andre kvinders

højest fuldførte uddannelse i 2018, opgjort for udsatte boligområder

og for alle. Procent.

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

100

Get2Sport-

medlemmer,

alle

100

Udsatte

områder

Befolkningen

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasiale uddannelse

Erhvervspraktik og

grundforløb

KVU

MVU og bachelor

LVU og ph.d.

Missing

Total

Anm.:

100

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 446; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; N (Befolkningen)

= 1.294.090.

Antallet af mødre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der

for nogle få medlemmer ikke er registreret en mor i registrene.

Sammenligningsgruppen af kvinder i befolkningen dækker samme aldersinterval som mødrene (30-64 år).

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.9

Fordeling af Get2Sport-medlemmernes fædres og andre mænds

højest fuldførte uddannelse i 2018, opgjort for udsatte boligområder

og for alle. Procent.

Uddannelsesniveau

Get2Sport

medlemmer,

udsatte

100

Get2Sport

medlemmer,

alle

100

Udsatte

områder

Befolkningen

Grundskole

Gymnasiale uddannelse.

Erhvervspraktik og

grundforløb

KVU

MVU og bachelor

LVU og ph.d.

Missing

Total

Anm.:

100

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123; N (Udsatte områder) = 47.733; N (Befolkningen)

= 1.313.654.

Antallet af fædre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der

for nogle få medlemmer ikke er registreret en far i registrene.

Sammenligningsgruppen af mænd i befolkningen dækker samme aldersinterval som fædrene (30-64 år).

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Fra Børneforløbsundersøgelsen i Ottosen et al. (2018) ved vi, at der er en so-

cial skævhed i børn og unges foreningstilslutning, idet andelen, der ikke går til

idræt i en forening, er dobbelt så stor for børn og unge, der lever i en fattig fa-

milie, som for børn og unge, der ikke lever i en fattig familie. Vi finder, at for

alle 6-18-årige hjemmeboende Get2Sport-medlemmer har 13 pct. af deres fa-

milier en familieindkomst under fattigdomsgrænsen, og dermed er denne an-

del næsten dobbelt så stor som i den tilsvarende befolkning, hvor andelen er 7

pct. I forhold til familier i de udsatte boligområder er andelen af familier for

Get2Sport-medlemmer under fattigdomsgrænsen nogenlunde på niveau med

andelen generelt i de udsatte boligområder for tilsvarende familier – godt 30

pct. Det fremgår af figur 3.2. Disse resultater viser, at Get2Sport-indsatsen

har godt fat i at rekruttere blandt børn og unge fra fattige familier.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.2

Andel af familier under fattigdomsgrænsen for Get2Sport-

medlemmernes familier og for befolkningen, opgjort for

udsatte boligområder og for alle. Procent.

Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer,

udsatte

alle

Udsatte områder

Befolkningen

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 380; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 1.630; N (Udsatte områder) = 23.041; N (Befolk-

ningen) = 525.408.

Familier er opgjort for 6-18-årige hjemmeboende børn. Fattigdomsgrænsen er beregnet som halvdelen af medianen i ind-

komstfordelingen af den ækvivalerede familieindkomst for hele befolkningen af familier til 6-18-årige hjemmeboende børn.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af

medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Risikoadfærd

For at afdække børnenes og de unges opvækstbaggrund kortlægger vi for-

skellige risikofaktorer, nemlig forekomsten af fravær, psykisk sygdom, krimi-

nalitet og misbrug blandt forældrene.

For skolebørnene kortlægger vi deres fravær i skolen. Forventningen til Get2-

Sport-indsatsen (jf. kapitel 2) er, at idrætsdeltagelse på sigt vil have en positiv

betydning for, at børn og unges skolefravær reduceres, og at deres trivsel

øges. Vi har i denne analyse ikke mulighed for at måle, om indsatsen har den-

ne betydning. En sådan analyse vil kræve, at vi for det første kan følge Get2-

Sport-skolebørnene i en række år fremover. Fra registerdata vil vi kunne følge

udviklingen i deres fravær, men for at komme nærmere på at isolere Get2-

Sports-betydning for skolefraværet kræver det endvidere, at vi også kan følge

op på, hvem der stadig er medlemmer til den tid. Dertil vil man som minimum

være nødt til at sammenligne med en sammenligningsgruppe af jævnaldrende

skolebørn med lignende baggrund for at tage højde for, at børns skolefravær

helt generelt plejer at stige, når børnene bliver ældre, samt at børns fravær

kan hænge sammen med forhold i deres baggrund (Christensen et al., 2018a).

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Skolefraværet for Get2Sport-medlemmerne er for alle medlemmerne samlet

set højere end for øvrige skolebørn i Danmark. Det fremgår af figur 3.3. Ande-

lene af medlemmer, som har mindre end 5 pct. fravær på et skoleår, ligger la-

vere end befolkningsandelen, mens andelene af medlemmer, der har mere fra-

vær end 5 pct. på et skoleår, ligger højere end i befolkningen.

For medlemmerne fra de udsatte boligområder er billedet lige omvendt. Ande-

lene af medlemmer, der har mindre end 10 pct. fravær på et skoleår, er højere

end andelene af øvrige skolebørn fra de udsatte områder, mens andelen af

medlemmer, der har mere end 10 pct. fravær på et skoleår, er næsten 5 pro-

centpoint lavere end for alle skolebørn i de udsatte områder. Det vil sige, at

Get2Sport-medlemmerne i de udsatte boligområder har mindre gennemsnitligt

fravær end øvrige børn og unge i de udsatte boligområder, mens samtlige

medlemmer samlet set har mere fravær end jævnaldrende børn og unge i

resten af befolkningen.

Figur 3.3

Skolefravær i skoleåret 2018/2019 for skolebørnene blandt

Get2Sport-medlemmerne og i befolkningen, opgjort for

udsatte boligområder og for alle. Procent.

Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer,

udsatte

alle

0-2 pct.

2-5 pct.

Udsatte områder

5-10 pct.

> 10 pct.

Befolkningen

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 490; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 1.704; N (Udsatte områder) = 33.135; N (Befolk-

ningen) = 709.154.

Populationerne er baseret på børn i alderen 6-17 år, som er i gang med grundskolen. Heraf går en del børn i privatskole eller

på efterskole, hvorfra der ikke samles fraværsoplysninger til skolefraværsregisteret, hvorfor der er en forholdsvis stor andel

af skolebørnene, for hvem vi ikke har fraværsoplysninger. Disse andele er henholdsvis 19, 23, 21 og 26 pct. for hver af grup-

perne.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af

medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at ved at få børn og unge ind i et or-

ganiseret idrætsliv kan en kriminel løbebane forebygges, fordi børn og unge

dels har andet at tage sig til end at lave noget kriminelt, dels er under opsyn

og vejledning af voksne, som skaber relationer til de unge (Nichols, 2007).

Vi starter med at beskrive forældrenes erfaring med kriminel aktivitet, fordi

forskningen peger på, at børn og unge, som vokser op med forældre, der har

sådanne erfaringer, har en større risiko for at selv at få erfaring med kriminel

aktivitet (Besemer et al., 2017).

De følgende to tabeller viser risiko for kriminalitet målt ved, hvor store andele

af medlemmernes mødre og fædre der er blevet sigtet eller har modtaget en

betinget eller ubetinget dom inden for de sidste 5 år (dvs. i perioden 2014-

2018) efter straffeloven, loven om euforiserende stoffer eller våbenloven.

Fædrene frem går af tabel 3.10 og mødrene af tabel 3.11.

Tabel 3.10

Sigtelser og domme for Get2Sport-medlemmers fædre og den øvrige

befolkning i perioden 2014-2018. Procent.

Sigtet eller dømt

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

Get2Sport-

medlemmer,

alle

Udsatte

områder

Befolkningen

Sigtet inden for de sidste 5 år

Dømt inden for de sidste 5 år

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123; N (Udsatte områder) = 47.733; N (Befolkningen)

= 1.313.654.

Antallet af fædre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der

for nogle få medlemmer ikke er registreret en far i registrene.

Sammenligningsgruppen af mænd i befolkningen dækker samme aldersinterval som fædrene (30-64 år).

Inkluderer sigtelser og domme, der hører under straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven. Overtrædelser af færd-

selsloven er ikke inkluderet.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.11

Sigtelser og domme for Get2Sport-medlemmers mødre og den øvrige

befolkning i perioden 2014-2018. Procent.

Sigtet eller dømt

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

Get2Sport-

medlemmer,

alle

Udsatte

områder

Befolkningen

Sigtet inden for de sidste 5 år

Dømt inden for de sidste 5 år

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 446; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; N (Befolkningen)

= 1.294.090.

Antallet af mødre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der

for nogle få medlemmer ikke er registreret en mor i registrene.

Sammenligningsgruppen af kvinder i befolkningen dækker samme aldersinterval som mødrene (30-64 år).

Inkluderer sigtelser og domme, der hører under straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven. Overtrædelser af færd-

selsloven er ikke inkluderet.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Når vi ser på kriminalitet målt ved sigtelser og domme inden for de sidste 5 år

(dvs. i perioden 2014-2018), sigtes og dømmes mænd for kriminalitet i højere

grad end kvinder. Medlemmernes forældre er i højere grad blevet sigtet og/el-

ler dømt for en kriminel handling inden for de sidste 5 år end jævnaldrende i

befolkningen; for medlemmernes mødre er andelene af sigtede og dømte næ-

sten dobbelt så høje som de tilsvarende andele for jævnaldrende kvinder i be-

folkningen. For forældre til medlemmer, der bor i udsatte boligområder, sam-

menlignet med deres jævnaldrende fra de udsatte boligområder generelt, er

billedet omvendt, idet andelene af sigtede og dømte forældre ligger lavere,

end de gør for de udsatte områder generelt.

Når vi ser på kriminalitet for Get2Sport-medlemmerne selv, gentager billedet

fra forældrene fra de udsatte boligområder sig. Vi måler kriminalitet ved regi-

strerede mistanker for mindreårige og ved sigtelser for dem, der er 15 år og

derover, inden for de sidste 5 år (dvs. i perioden 2014-2018), Get2Sport-med-

lemmerne ligger på det helt samme niveau som deres jævnaldrende i befolk-

ningen generelt, men når man zoomer ind på de udsatte boligområder, er om-

fanget af mistanker og sigtelser lidt mindre blandt Get2Sport-medlemmerne,

end det gennemsnitligt er for deres jævnaldrende i de udsatte boligområder,

se tabel 3.12.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.12

Registrerede mistanker for mindreårige og sigtelser for 15 år og

derover for Get2Sport-medlemmer og den øvrige befolkning i

perioden 2014-2018. Procent.

Registreret mistanke

eller sigtet

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

Get2Sport-

medlemmer,

alle

Udsatte

områder

Befolkningen

Registreret mistanke eller sig-

tet inden for de sidste 5 år

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 521; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.469; N (Udsatte områder) = 79.347; N (Befolkningen)

= 1749.265.

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger

Kilde:

Forekomsten af psykisk sygdom hos medlemmernes forældre målt som, at de

på mindst ét tidspunkt i deres liv har fået en psykiatrisk diagnose, er en anden

risikofaktor, vi kortlægger. Mødrene ses i tabel 3.13 og fædrene i tabel 3.14.

Heri er også angivet forekomsten af misbrug (opdelt på stofmisbrug og alko-

holmisbrug), idet man ofte ser en høj forekomst af psykisk sygdom blandt mis-

brugere.

Tabel 3.13

Andel af Get2Sport-medlemmers mødre og andre kvinder i

befolkningen med psykisk sygdom eller misbrug, opgjort for udsatte

boligområder og alle. Procent.

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

Get2Sport-

medlemmer,

alle

Udsatte

områder

Befolkningen

Psykisk sygdom eller

misbrug

Psykiatrisk diagnose

Stofmisbrug

Alkoholmisbrug

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 446; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; -N (Befolknin-

gen) = 1.294.090.

Forekomsten af misbrug blandt mødre i de udsatte boligområder kan ikke rapporteres af diskretionshensyn på grund af for små tal.

Afgrænsning af psykisk sygdom er baseret på psykiatriske diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatientregister (aktions-

og bi-diagnoser). Afgrænsning af misbrug er baseret på misbrugsrelaterede diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatient-

register (aktions- og bi-diagnoser), samt Stofmisbrugsdatabasen og Det Nationale alkohol-behandlingsregister. Afgrænsningen er

foretaget i hele personens levetid, eller så langt tilbage de pågældende datakilder rækker.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.14

Andel af Get2Sport-medlemmers fædre og andre mænd i

befolkningen med psykisk sygdom eller misbrug, opgjort for udsatte

boligområder og alle. Procent.

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

Get2Sport-

medlemmer,

alle

Udsatte

områder

Befolkningen

Psykisk sygdom eller

misbrug

Psykiatrisk diagnose

Stofmisbrug

Alkoholmisbrug

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123. N (Udsatte områder) = 47.733. N (Befolkningen)

= 1.313.654.

Forekomsten af personer med både psykisk sygdom og misbrug blandt fædre i de udsatte boligområder kan ikke rapporteres af

diskretionshensyn på grund af for små tal.

Afgrænsning af psykisk sygdom er baseret på psykiatriske diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatientregister (aktions-

og bi-diagnoser). Afgrænsning af misbrug er baseret på misbrugsrelaterede diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatient-

register (aktions- og bi-diagnoser), samt Stofmisbrugsdatabasen og Det Nationale alkohol-behandlingsregister. Afgrænsningen er

foretaget i hele personens levetid, eller så langt tilbage de pågældende datakilder rækker.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIFGet2Sport-foreninger.

For psykiatriske diagnoser ligger medlemmernes forældre nogenlunde på ni-

veau med den øvrige befolkning, når man ser på alle medlemmerne samlet set.

14 pct. af mødrene har fået en psykiatrisk diagnose mindst én gang i deres liv

sammenlignet med 15 pct. i befolkningen. For fædrene (mændene) er de til-

svarende andele 10 pct. Når vi ser isoleret på de udsatte områder, ligger med-

lemmernes forældre markant lavere, særligt for mødrene, end forekomsten

blandt deres jævnaldrende i de udsatte områder generelt: godt 15 pct. for

mødrene i udsatte områder mod 26 pct. i de udsatte områder generelt for

kvinder, og 17 pct. mod 21 pct. for fædrene.

Forekomsten af misbrug er ligeledes markant lavere for medlemmernes fædre

fra de udsatte boligområder. 3 pct. af medlemmernes fædre i de udsatte bo-

ligområder har været i behandling for stofmisbrug, og 3 pct. har været i be-

handling for alkoholmisbrug, mens de tilsvarende andele blandt jævnaldrende

mænd i de udsatte boligområder er henholdsvis 6 pct. og 7 pct. For mødre til

medlemmer bosat i de udsatte områder er omfanget af stof- og alkoholmis-

brug så lille, at det ikke kan rapporteres. Når man sammenligner forældrene

for samtlige Get2Sport- medlemmer med den jævnaldrende befolkning gene-

relt, er niveauerne for både stof- og alkoholmisbrug de samme, som man fin-

der i befolkningen.

Tabellerne viser et i øvrigt genkendeligt mønster (Christensen et al., 2018b),

nemlig at forekomsten af psykiatriske diagnoser er lidt højere blandt kvinder

end mænd, og forekomsten af misbrug omvendt er højere blandt mænd end

blandt kvinder.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Når vi ser på, hvor mange af børnene og de unge i Get2Sport, som selv har

oplevet psykisk sygdom eller misbrug i løbet af deres liv, er forekomsten så

lav, at vi af diskretionshensyn ikke engang kan rapportere information om mis-

brug, mens andelene af medlemmer med psykiatriske diagnoser er under halv-

delen af, hvad den er blandt øvrige jævnaldrende, jf. tabel 3.15.

Tabel 3.15

Andel af Get2Sport-medlemmerne og deres jævnaldrende i

befolkningen med psykisk sygdom eller misbrug, opgjort for udsatte

boligområder og alle. Procent.

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

Get2Sport-

medlemmer,

alle

Udsatte

områder

Befolkningen

Psykisk sygdom eller

misbrug

Psykisk diagnose

Stofmisbrug

Alkoholmisbrug

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 521; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.469; N (Udsatte områder) = 79.347; N (Befolkningen)

= 1749.265.

Forekomsten af misbrug blandt Get2Sport-medlemmer kan ikke rapporteres af diskretionshensyn på grund af for små tal.

Afgrænsning af psykisk sygdom er baseret på psykiatriske diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatientregister (aktions-

og bi-diagnoser). Afgrænsning af misbrug er baseret på misbrugsrelaterede diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatient-

register (aktions- og bi-diagnoser), samt stofmisbrugsdatabasen og det nationale alkoholbehandlingsregister. Afgrænsningen er

foretaget i hele personens levetid, eller så langt tilbage de pågældende datakilder rækker.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Den sidste risikofaktor, vi kan kortlægge ud fra registerdata, er forekomsten af

forebyggende foranstaltninger til børn under 18 år efter serviceloven. Denne

risikofaktor skal – som alle andre risikofaktorer målt via omfanget af en social

indsats – tages med det forbehold, at omfanget ikke nødvendigvis giver et ret-

visende billede af behovet. Her er forekomsten blandt medlemmerne lidt la-

vere end blandt den øvrige befolkning, med 14 pct. blandt medlemmer i ud-

satte områder mod 16 pct. blandt børn i udsatte områder generelt, og 7 pct.

blandt alle medlemmerne mod 9 pct. i befolkningen, jf. tabel 3.16.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.16

Andel af Get2Sport-medlemmerne og deres jævnaldrende i

befolkningen med forebyggende sociale foranstaltninger, opgjort for

udsatte boligområder og alle. Procent.

Forebyggende foranstalt-

ninger mindst én gang i livet

Get2Sport-

medlemmer,

udsatte

100

Get2Sport-

medlemmer,

alle

100

Udsatte

områder

Befolkningen

Nej

Total

Anm.:

100

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 521; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.469; N (Udsatte områder) = 79.347; N (Befolkningen)

= 1749.265.

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Kilde:

Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for

de unge

I denne undersøgelse har vi oplysninger om 770 Get2Sport-medlemmer i alderen

16-29 år, som ikke går i grundskole. Vi undersøger, hvor mange af dem der er i

uddannelse eller i arbejde, samt andelen som er i NEET-gruppen sammenlignet

med deres jævnaldrende i befolkningen, som ligeledes er færdige med grundsko-

len, se figur 3.4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.4

Andel af unge i uddannelse, i arbejde og i NEET-gruppen

blandt Get2Sport-medlemmer og deres jævnaldrende i

befolkningen, opgjort for udsatte boligområder og for alle.

Procent.

Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer,

udsatte

alle

I gang med uddannelse

Udsatte områder

I NEET-gruppen

Befolkningen

I arbejde

Anm.:

N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 112; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 770; N (Udsatte områder) = 45.918; N (Befolk-

ningen) = 1.049.211.

Populationerne er afgrænset som unge i alderen 16-29 år, som ikke er i gang med folkeskolen. Uddannelse og arbejdsmar-

kedstilknytning er opgjort på baggrund af Elevregisteret og den primære indkomstkilde i 2018 (SOCIO13). Unge, som er på

pension, er udeladt.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af

medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Andelene af Get2Sport-medlemmer, som er i gang med en uddannelse, er mar-

kant højere end for deres jævnaldrende, både i de udsatte boligområder og i be-

folkningen. Andelen af Get2Sport-medlemmer, der er i arbejde, er nogenlunde

den samme som for resten af den jævnaldrende befolkning. Derfor ser vi også, at

andelene af unge Get2Sport-medlemmer i NEET-gruppen kun er halvt så store

som deres jævnaldrende sammenligningsgruppe – 13 pct. af medlemmerne i de

udsatte boligområder mod 24 pct. for deres jævnaldrende i de udsatte boligom-

råder, og 8 pct. af alle Get2Sport-medlemmer mod 15 pct. i den jævnaldrende be-

folkning.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Get2Sport-medlemmers vurdering af deres

hverdag

I dette afsnit beskriver vi, hvordan Get2Sport-medlemmer oplever sig selv og

deres hverdag, samt hvordan de selv synes, det går dem. Afsnittet er baseret

på surveydata indsamlet blandt medlemmer i Get2Sport-foreninger og blandt

jævnaldrende elever i udvalgte skoler i de samme områder. Data består af 461

medlemsbesvarelser og 373 elevbesvarelser

. I bilag 2 fremgår en uddybende

beskrivelse af indsamlingen af surveydata.

Formålet med afsnittet er at få en dybere indsigt i, hvad der karakteriserer

børn og unge i Get2Sport-idrætten, samt opnå en viden om, hvorvidt der er

særlige karakteristika, der optræder for børn og unge, som er med i Get2-

Sport, eller om der er karakteristika, der mere generelt ser ud til at gøre sig

gældende for unge, som dyrker idræt i deres fritid. Surveybesvarelserne giver

mulighed for at sammenligne Get2Sport-medlemmer med børn og unge fra

skoler i de samme områder, hvor der er Get2Sport-foreninger. Disse børn og

unge opdeler vi på, om de dyrker idræt i deres fritid, eller om de ikke gør.

De analyseresultater, der præsenteres i dette afsnit, er

ikke

udtryk for nogen form

for kausalitet. Det vil sige, at på det foreliggende grundlag kan eksempelvis for-

skelle mellem Get2Sport-medllemmer og ikke-idrætsaktive unge ikke føres til-

bage til selve Get2Sport-indsatsen og foreningslivet. Der kan være en række for-

hold, som vi ikke kan tage højde for – som fx unges indledende motivation for at

begynde til at dyrke idræt – der gør, at vi finder forskelle på forskellige livs-

mestringsdimensioner. Det vil sige, at der kan være selektion i, hvem der overho-

vedet dyrker idræt, og hvem der ikke gør. Denne selektion kan vi ikke tage højde

for, og det kan være denne selektion, der driver de forskelle, vi ser nedenfor. Med

det forbehold er forskellene på unge, der dyrker idræt, og unge, der ikke dyrker

idræt, interessante, fordi hvis der omvendt

ikke

var forskelle, ville det være en

stærk indikation på, at det at gå til idræt ingen forskel gør for fx unges selvtillid el-

ler oplevelser af fællesskab. Vi kan altså konkludere, at der i det øjebliksbillede,

som surveyen er, er tydelige og statistisk signifikante forskelle på næsten samt-

lige livsmestringsdimensioner, hvor de børn og unge, der går til idræt, ligger hø-

jere end de, der ikke gør.

Vi beskriver de unges oplevelser af deres hverdag ud fra følgende dimensioner:

▪

Fritidsliv

Venner

Der er 15 respondenter i medlemssurveyen, som har svaret, at de ikke går til idræt i en forening, og

dem udelader vi, idet vi formoder, at det er venner til medlemmer, som har været med til sport den

pågældende dag for at kigge på og så har besvaret surveyen. Disse 15 tæller således ikke med i de

461 respondenter, vi ender med at analysere besvarelser for.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

▪

Oplevelse af fællesskab

Skolegang

Tilfredshed med deres liv og den, de er.

3.4.1

Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive og ikke-idrætsaktive

De seneste år har der været en stigning i andelen af børn og unge, der dyrker

idræt i privat/ kommercielt regi, fx private fitnesscentre, fra 14 pct. i 2007 til

22 pct. i 2016. Den mest udbredte organisering af børne- og ungdomsidræt er

idrætsforeningerne, hvor eksempelvis 37 pct. går til fodbold, 35 pct. til svøm-

ning og 24 pct. til gymnastik (Asserhøj, 2017). Blandt de, der ikke er medlem af

en forening, har andelen ligget nogenlunde stabilt fra 2009 til 2017. Omtrent to

ud ti unge i alderen 7-19 år dyrker

ikke

idræt i en forening (Ottosen et al.,

2018).

I surveyen til elever, der går i en skole i et skoledistrikt, der dækker et udsat

boligområde, finder vi, at 60 pct. af eleverne fortæller, at de dyrker idræt i de-

res fritid, 16 pct.

ikke

dyrker idræt i deres fritid, men ville gerne, og endelig er

der 23 pct., der

ikke

dyrker idræt i deres fritid og

heller ikke har lyst

. Det vil

sige, at andelen af elever, der er idrætsaktive, er mindre i surveyen mindre

end den gennemsnitlige andel på landsplan. Der forekommer således at være

potentiale for, at flere af de ikke-idrætsaktive elever, der har lyst til at dyrke

idræt, kunne rekrutteres til Get2Sport-foreningerne. I forhold til det tidligere

beskrevne selektionsproblem – dvs. at forskellene mellem dem, der går og

ikke går til idræt, kunne skyldes, at dem, der går til idræt indledningsvis kunne

have en bedre livsmestring – ville man i nogen grad kunne overkomme noget

af dette ved at sammenligne de idrætsaktive med dem af de ikke-idrætsak-

tive, som faktisk gerne ville gå til idræt. Der er imidlertid for få skoleelever,

som ikke går til idræt, men gerne vil, til at vi meningsfuldt kan gennemføre

denne analyse. I analyserne nedenfor kigger vi derfor samlet på de ikke-

idrætsaktive ud fra en betragtning om, at de potentielle gevinster, der er ved

at gå til idræt, udebliver for de, der ikke går til idræt, uanset om de har lyst el-

ler ej.

I figur 3.5 fremgår kønsfordelingen for Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive

elever og ikke-idrætsaktive elever, der har deltaget i surveyen. Vi ser, at 67

pct. af Get2Sport-medlemmernes besvarelser kommer fra drenge og 33 pct.

fra piger. Sammenlignet med medlemsopgørelserne (beskrevet i afsnit 3.1),

hvor vi fandt, at 75 pct. er drenge, og 25 pct. er piger, er der en lille overre-

præsentation af piger i besvarelserne. For de idrætsaktive udgør drenge og

piger lige store andele, mens 58 pct. af de ikke-idrætsaktive er drenge, og 42

pct. er piger. Kønsforskellene på Get2Sport og de øvrige idrætsaktive kan

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

være udtryk for, at der uden for Get2Sport-regi kan være flere idrætsaktivite-

ter af andre typer, der har et højt optag af piger, fx ridning, ballet og dans,

som ikke er aktiviteter, hvor Get2Sport er repræsenteret.

Figur 3.5

Kønsfordelingen for Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive

elever og ikke-idrætsaktive elever. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

drenge

piger

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

3.4.2

Forældreopbakning

Interviewer: Hvorfor startede du til fodbold?

Dreng: Altså, min far sidder altid og ser fodbold, og han har også

spillet, da han var dreng. Og så ville jeg også gerne spille fodbold.

Interviewer: Er du så glad for at gå til fodbold?

Dreng: Ja, jeg synes, det er sjovt, og så kan min far og jeg også

spille fodbold derhjemme.

De interviewede børn fortæller, at de er startet til fodbold, enten fordi de

havde lyst, eller fordi deres forældres synes, det var en god idé, at de gik til

noget i fritiden. Flere både drenge og piger fortæller, at deres far har gået til

fodbold, og det er derfor, de også selv ville gå til fodbold.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

I interview med frivillige, som deltager i fodboldskolen, der afholdes i en uge

af skolernes sommerferie, fortælles det, at det kan være en udfordring i for-

hold til, at piger med etnisk minoritetsbaggrund deltager i fodboldtræningen.

Men den udfordring løses oftest ved at fortælle om, hvad træningen går ud på.

En af de kvindelige frivillige tager hjem til familierne og fortæller om træningen

og om, hvad hun selv har fået ud af at gå til fodbold. Når familierne har mulig-

hed for at stille alle deres spørgsmål, og når de føler, at de har fået svar på

deres spørgsmål, ender det med, at pigerne får lov til at komme til træning. Er-

faringen er også, at jo flere piger, der begynder at træne fodbold, jo flere nye

piger kommer der også til.

DIF Get2Sport har udviklet Get2Coffee-konceptet, som består i, at forældre

kan følge børnene til træning og drikke en kop kaffe imens og på den måde

snakke med trænere og øvrige forældre, både så forældrene kan lære de fri-

villige og de andre forældre at kende. Desuden giver kaffekonceptet også mu-

lighed for at skabe tryghed for forældrene ved, at de sender deres børn til

træning.

3.4.3

Fritidsliv

Indledningsvis kigger vi på, hvordan Get2Sport-medlemmerne vurderer deres

fritidsliv, hvor netop idrætten er et væsentligt element.

I figur 3.6 fremgår, hvor længe de adspurgte medlemmer og idrætsaktive ele-

ver har dyrket idræt. Vi ser, at godt 60 pct. har dyrket idræt i mere end 3 år.

20 pct. har dyrket idræt i mindre end 1 år, og tilsvarende 20 pct. har dyrket

idræt i 1-2 år. Det gælder både for medlemmerne og de idrætsaktive. Det pe-

ger på, at der er en god blanding af både nye medlemmer og medlemmer, der

har været vedholdendende i at dyrke idræt gennem flere år.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.6

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, hvor længe de har gået til idræt. Procent.

Get2sport

0-1 år

1-2 år

3 eller mere

Elev: idrætsaktiv

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

I figur 3.7 har vi opgjort varigheden af, hvor længe Get2Sport-medlemmerne

og de idrætsaktive har dyrket idræt for drenge og piger. Der er en klar ten-

dens til, at en større andel af drenge – uanset om de er Get2Sport-medlemmer

eller idrætsaktive – har dyrket idræt i mere end 3 år sammenlignet med piger-

ne. Det kan skyldes, at pigerne først inden for de sidste par år er kommet ind i

Get2Sport-foreningerne. Det kan også skyldes, at det generelt er vanskeligere

at fastholde pigerne i idrætsaktiviteter. Endelig kan det også skyldes, at pi-

gerne, når de bliver ældre, foretrækker idrætsaktiviteter, som ikke er repræ-

senteret i Get2Sport-foreningerne.

Som en del af forventningen til Get2Sport-indsatsen givet med forandringste-

orien er, at idrætsdeltagelse bidrager til fastholdelse. Resultaterne fra sur-

veyen peger på, at der er fastholdelse i sportsforeningerne, og studier peger

på, at de kompetencer, som børn og unge opnår ved at kunne lade sig fast-

holde, kan overføres til skole- og studiemæssige sammenhænge (Kampf &

Teske, 2013).

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.7

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, hvor længe de har gået til idræt opgjort for

piger og drenge. Procent.

Get2sport: dreng

Get2sport: pige

0-1 år

1-2 år

Elev: idrætsaktiv dreng Elev: idrætsaktiv pige

3 eller mere

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

Mere energi og mere selvtillid

I figur 3.8 fremgår, at næsten 70 pct. af Get2Sport-medlemmerne føler, at de i

høj grad har fået mere energi, efter at de er startet til idræt, 25 pct. at de i no-

gen grad har fået mere energi, mens under 5 pct. føler, at der ikke er sket no-

gen ændring. Når vi kigger på de idrætsaktive elever, er det kun halvdelen, der

oplever, at de i høj grad har fået mere energi, og hver tredje, der oplever, at

de i nogen grad har fået mere energi. Forskellene mellem Get2Sport og andre

idrætsaktive elever er statistisk signifikante, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.8

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, om de føler, at de har fået mere energi, efter

de er startet til idræt. Procent.

Get2sport

Høj grad

Nogen grad

Elev: idrætsaktiv

Ringe grad/slet ikke

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at børn og unge på kort sigt får øget

selvværd, efter de er startet til sport (Slutzky & Simpkins, 2009). Øget grad af

selvtillid er noget, som både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive op-

lever, at de har fået, efter de er startet til idræt. 48 pct. af Get2Sport-medlem-

merne og 38 pct. af de idrætsaktive elever oplever, at de i høj grad har fået

mere selvtillid, efter de er startet til idræt, mens godt 35 pct. af begge grupper

oplever, at de i nogen grad har fået mere selvtillid. Disse forskelle er ligeledes

signifikante, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.9

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, om de føler, at de har fået mere selvtillid, efter

de er startet til idræt. Procent.

Get2sport

Høj grad

Nogen grad

Elev: idrætsaktiv

Ringe grad/slet ikke

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461. N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

Jeg var en stille og usikker pige, før jeg startede til fodbold. Jeg

sagde aldrig noget og holdt mig altid tilbage. Så begyndte jeg til

fodbold, fordi jeg elskede fodbold. Jeg spillede hjemme med min

bror. I starten syntes de andre – altså drenge – at det var mærke-

ligt, at jeg spillede sammen med dem, fordi jeg var pige. Men så

fandt de ud af, at jeg godt kunne drible og score mål, og pludselig

betød det ikke noget, at jeg var pige. Og lige pludselig var jeg ikke

den stille og usikre pige, når jeg var på fodboldbanen. Jeg glemte

alt om at være usikker, og lige pludselig tog jeg min selvtillid med

uden for fodboldbanen. I dag er jeg ikke bange for noget. Jeg ved

godt, at jeg kan en masse, og at jeg er ok. (Ung kvinde)

Idræt eller fysisk aktivitet kan foregå både i det organiserede foreningsliv

og uden for foreningerne.

Min far og jeg har bygget et mål, som vi har hjemme i haven, så jeg

kan øve mig, når jeg ikke er til træning. Mens skolen har været luk-

ket, så har jeg haft en veninde, der er kommet, og så har vi trænet

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

sammen. Hun går ikke til fodboldtræning, men hun er kommet med i

fodboldskloen. (Pige, 11 år)

Figur 3.10 og bilag 4 viser, at der er en klar og signifikant sammenhæng mel-

lem, at børn og unge, der i forvejen dyrker idræt i foreningslivet, også dyrker

idræt i deres fritid ud over det i foreningen. Godt 75 pct. af både Get2Sport-

medlemmer og idrætsaktive elever dyrker idræt i fritiden ud over det, de dyr-

ker i foreningen. Blandt de ikke-idrætsaktive elever er det lige mange, ca. 45

pct., der svarer, at de dyrker idræt i fritiden, og der svarer, at det gør de ikke.

Figur 3.10

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, om de dyrker idræt i deres fritid, ud over det i

en forening. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

nej

ved ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461. N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

3.4.4

Venner

Der er studier, der finder, at børn og unge får flere venner, når de deltager i

idrætsaktiviteter (Perks, 2007). Dette billede genfinder vi i surveyen til Get2-

Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever. For begge grupper svarer ni

ud af ti, at de har fået nye venner, efter at de er startet til idræt. Både Get2-

Sport-medlemmer, idrætsaktive elever og ikke-idrætsaktive elever har hoved-

sagelig mindst én god ven. Mellem 96 og 98 pct. angiver, at de har mindst én

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

god ven. 3 pct. af de ikke-idrætsaktive angiver, at de ikke ved, om de har

mindst én god ven, og 1 pct. angiver, at det har de ikke.

Hvis der lige er en dag, hvor der ikke er træning, kan man jo bare

gå ud og træne selv eller gå ud på vejen og spørge nogle af ens

venner, man også går til fodbold med, om de har lyst til at spille lidt.

(Dreng, 10 år)

At have venner med hjem er en indikation af, at den unge både har en om-

gangskreds, og at den unge er tilstrækkelig tryg ved sine forældre og venner

til at tage venner med hjem. I figur 3.11 ser vi, at godt 40 pct. af både Get2-

Sport-medlemmer og idrætsaktive elever mindst én gang om ugen har venner

med hjem, mens det kun gælder for lige under 30 pct. af de ikke-idrætsaktive

elever. 21 pct. af de ikke-idrætsaktive elever ved ikke, om de tager venner

med hjem. Det er altid vanskeligt at tolke på ved ikke-svar, men hvis man tog

sine venner med hjem, ville man formentlig svare bekræftende på spørgs-

målet. Forskellen mellem Get2Sport/idrætsaktive og ikke-idrætsaktive er

signifikant, jf. bilag 4.

Figur 3.11

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,

hvor ofte de har venner med hjem. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

sjældent eller aldrig

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

mindst en gang om ugen

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Ser vi i stedet på, om Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive elever og ikke-

idrætsaktive elever ofte er sammen med venner enten uden for deres eget

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

hjem eller hos vennerne, gælder det for over halvdelen af Get2Sport-medlem-

merne og de idrætsaktive, at de mødes mindst én gang om ugen med venner,

og for de ikke-idrætsaktive gælder det lidt over 40 pct. Det vil sige, at møn-

steret for alle tre grupper af unge er, at de oftere mødes med venner uden for

deres eget hjem. Her er forskellen mellem Get2Sport/idrætsaktive og ikke-

idrætsaktive ligeledes signifikant, jf. bilag 4.

Figur 3.12

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,

hvor ofte de er sammen med venner ude eller hjemme hos

vennerne. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

sjældent eller aldrig

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

mindst en gang om ugen

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at den kan bidrage til at reducere ri-

sikoen for kriminalitet (Morgan et al., 2020). Vi ved fra forskning, at en forhøjet

risiko for kriminalitet er, hvis ens venner har erfaring med kriminalitet (Wright &

Wright, 1993). Vi ser i figur 3.13, at 9 pct. af Get2Sport-medlemmerne har

venner, der har prøvet at blive taget for noget kriminelt. Blandt idrætsaktive

elever er der 18 pct., der har venner, der er blevet taget af politiet for noget

kriminelt, mens 14 pct. af de ikke-idrætsaktive elever har venner, der er blevet

taget af politiet. Der er en relativ stor andel i hver af de tre grupper, der sva-

rer, at det ved de ikke. Andelen blandt Get2Sport-medlemmerne, der svarer

nej, er signifikant højere end for både andre idrætsaktive og ikke-idrætsaktive,

jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.13

Fordelingen af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,

om en af deres venner er prøvet at blive taget af politiet for

noget kriminelt (tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6

måneder. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

Nej

Ved ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

3.4.5

Oplevelse af fællesskab

Samhørighed med andre, man deler interesse med, er en vigtig dimension i

forhold til at skabe indre motivation for aktiviteten og dermed betydningen for

fastholdelse. Forventningen til Get2Sport-indatsen er, at medlemmer via deres

deltagelse får en øget følelse af at være en del af et fælleskab (Miller, 2018;

Perks, 2007). I figur 3.14 ser vi, at både Get2Sport-medlemmerne og de

idrætsaktive elever enten i høj grad eller i nogen grad føler sig som en del af

et fællesskab. Blandt de ikke-idrætsaktive elever oplever 13 pct., at de i min-

dre grad eller slet ikke er en del af fællesskab. Her er andelen af Get2Sport-

medlemmer, der føler sig som en del af et fællesskab, i høj eller nogen grad

signifikant højere end for andre idrætsaktive, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.14

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de føler, at de er en del af et fællesskab. Procent.

Get2sport

Høj grad

Elev: idrætsaktiv

Nogen grad

Mindre grad/slet ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Om de idrætsaktive kommer i foreningerne, selvom der ikke er træning, kan

tolkes som et udtryk for, at der er et fællesskab, som de opsøger i deres fritid.

Det fremgår af figur 3.15, at godt 40 pct. af både Get2Sport-medlemmerne og

de idrætsaktive elever kommer i foreningen, selvom de ikke skal til træning

(her er ingen signifikante forskelle på grupperne, jf. bilag 4).

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.15

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, om de kommer i foreningen, selvom de ikke

skal til træning. Procent.

Get2sport

nej

ved ikke

Elev: idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

At føle, at man har et bidrag til andre – at man kan gøre en forskel for andre –

er vigtig for en persons fællesskabsfølelse. I figur 3.6 fremgår, at godt 90 pct.

af Get2Sport-medlemmer og idrætsaktive elever i høj grad eller i nogen grad

synes, at de kan gøre en positiv forskel for sig selv og andre. Det er en væ-

sentlig signifikant højere andel end blandt de ikke-idrætsaktive, hvor 66 pct.

oplever, at de gør en positiv forskel. Særlig bemærkelsesværdigt er, at over

20 pct. ikke ved, om de gør en positiv forskel. Det er en andel, der er væsent-

lig højere end for Get2Sport-medlemmer og idrætsaktive elever.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.16

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de synes, at de kan gøre en positiv forskel for sig selv og

andre. Procent.

Get2sport

Høj grad

Elev: idrætsaktiv

Nogen grad

Mindre grad/slet ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Vi ser ligeledes, at en relativ høj andel af både Get2Sport-medlemmer, idræts-

aktive og ikke-idrætsaktive elever oplever, at de bliver holdt uden for samfun-

det. Der er endvidere en tendens til, at ikke-idrætsaktive elever i højere grad

føler sig holdt uden for samfundet sammenlignet med Get2Sport-medlemmer

og idrætsaktive elever; dog er denne forskel ikke signifikant. 20 pct. af Get2-

Sport-medlemmerne føler, at de bliver holdt uden for samfundet, mens denne

andel er 25 pct. for idrætsaktive og 28 pct. for ikke-idrætsaktive elever.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.17

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de føler, at de bliver holdt uden for samfundet. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

Nej

ved ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Endelig kigger vi på, om Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive og ikke-idræts-

aktive elever har lyst til at lave frivilligt arbejde. Vi ser i figur 3.18, at næsten to

ud af tre af både Get2Sport-medlemmer og idrætsaktive elever har lyst til at

lave frivilligt arbejde, mens det tilsvarende gør sig gældende for 43 pct. af de

ikke-idrætsaktive elever. Forskellen på Get2Sport/idrætsaktive og ikke-

idrætsaktive er signifikant, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.18

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de har lyst til at lave frivilligt arbejde. Procent.

Get2sport

I høj eller i nogen grad

Elev: idrætsaktiv

Mindre grad

Slet ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

3.4.6

Skolegang

Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at det at gå til idræt og fastholde sit

engagement er udtryk for indre motivation og har positiv betydning for skole-

gang og fastholdelse i skole (Kampf & Teske, 2013; Tsorbatzoudis et al.,

2006). Både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever kan meget

godt lide at gå i skole. Over 50 pct. angiver, at de meget godt kan lide at gå i

skole, og godt 40 pct. synes lidt om at gå i skole. Et noget andeledes billede

ser vi for de ikke-idrætsaktive elever, hvor andelen, der meget godt kan lide at

gå i skole, er mindre end andelen, der kun lidt kan lide at gå i skole. 14 pct. si-

ger, at de ikke kan lide at gå i skole. Forskellen på Get2Sport/idrætsaktive og

ikke-idrætsaktive er signifikant, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.19

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de kan lide at gå i skole. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

Ja, meget

Ja, lidt

Nej

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Fravær i skolen kan være et tegn på mistrivsel, og som vi så i afsnit 3.2, har

Get2Sport-medlemmer et højere fravær end jævnaldrende. Vi spurgte om

Get2Sport-medlemmerne, idrætsaktive og ikke-idrætsaktive er blevet hjemme

fra skole, selvom de ikke var syge. Omtrent hver fjerde Get2Sport-medlem og

idrætsaktive elev fortæller, at de inden for de sidste seks måneder er blevet

hjemme fra skole, selvom de ikke var syge. For ikke-idrætsaktive elever for-

tæller 34 pct., at de er blevet hjemme fra skole, selvom de ikke var syge. An-

delen af ikke-idrætsaktive, der svarer ja, er signifikant højere end for de andre

børn og unge, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.20

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de inden for de seneste seks måneder blevet hjemme fra

skole, selvom de ikke var syge. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

Nej

Ved ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever

Øget selvværd har en positiv betydning for, hvor godt man vurderer sig selv

(Slutzky & Simpkins, 2009). Vi har spurgt Get2Sport-medlemmerne, de idræts-

aktive og ikke-idrætsaktive elever om, hvordan de synes, de klarer sig i sko-

len. Omkring 80 pct. af både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive ele-

ver synes selv, at de klarer sig meget godt eller godt i skolen. Kun 56 pct. af

de ikke-idrætsaktive synes, at de klarer sig meget godt eller godt i skolen, og

forskellen er signifikant, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.21

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,

hvordan de selv synes, de klarer sig i skolen rent fagligt.

Procent.

Get2sport

Meget godt eller godt

Elev: idrætsaktiv

Nogenlunde eller ikke så godt

Elev: ikke idrætsaktiv

Ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

3.4.7

Tilfredshed med deres liv og den, de er

Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at idrætsdeltagelse vil have en posi-

tiv betydning for børn og unges tilfredshed (Lapa, 2013). Hovedparten af Get-

2Sport-medlemmerne, de idrætsaktive og ikke-idrætsaktiver fortæller, at de

enten er meget glade for deres liv eller har det godt nok. Omkring 90 pct. af

Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive er meget glade eller har det godt

nok. 77 pct. af de ikke-idrætsaktive er meget glade eller har det godt nok,

hvilket er signifikant lavere, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.22

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,

hvor tilfredse de er med deres liv for tiden. Procent.

100

Get2sport

Meget glad/har det godt nok

Elev: idrætsaktiv

Elev: ikke idrætsaktiv

Ved ikke

ikke særlig glad/ slet ikke glad

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Vi ved fra børneforløbsundersøgelsen gennemført af VIVE, at ensomhed

blandt unge mennesker er et stigende problem. Blandt 11-årige børn, både

drenge og piger, angiver ca. 12 pct., at de meget ofte eller ofte føler sig en-

somme. Blandt 15-årige er der 7 pct. drenge, der angiver, at de meget ofte el-

ler ofte er ensomme, mens 11 pct. af pigerne meget ofte eller ofte føler sig en-

somme (Ottosen et al., 2018). Ensomhed blandt Get2Sport-medlemmer,

idrætsaktive og ikke-idrætsaktive elever forekommer også. Vi ser i figur 3.23,

at 3 pct. af Get2Sport-medlemmerne meget ofte eller ofte føler sig ensomme,

og den tilsvarende andel blandt idrætsaktive elever er 5 pct., mens andelen

blandt ikke-idrætsaktive elever er 12 pct. Omkring 15 pct. i hver af de tre

grupper oplever af og til ensomhed. Både de idrætsaktive og Get2Sport-med-

lemmerne er signifikant mindre ensomme end de ikke-idrætsaktive, og her er

der også en signifikant forskel på Get2Sport-medlemmer og andre idrætsak-

tive, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.23

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de føler sig ensomme. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

meget ofte/ofte

af og til

nej

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Øget selvværd og at være stolt af noget hænger sammen. I figur 3.24 fremgår,

at 90 pct., 83 pct. og 68 pct. af henholdsvis Get2Sport-medlemmer, idrætsak-

tive og ikke-idrætsaktive syne, at de har meget at være stolt af. Næsten 20

pct. af de ikke-idrætsaktive angiver, at de ikke har særlig meget eller slet ikke

noget at være stolte af, og 13 pct. angiver ved ikke. Forskellene er signifikante

for alle tre grupper, jf. bilag 4.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.24

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de har meget at være stolt af. Procent.

100

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

ikke særlig meget/slet ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

ved ikke

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

Omkring 80 pct. af Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive har en drøm for

fremtiden, mens det kun gælder 64 pct. af de ikke-idrætsaktive. Denne forskel er

signifikant, jf. bilag 4. I interviewene med de unge tilkendegav mange tilsvarende,

at de drømte om eksempelvis en stor fodboldkarriere.

Interviewer: Kunne du tænke dig en dag at blive hjælpetræner, når

du bliver voksen?

Informant: Nej.

Interview: Hvorfor ikke?

Informant: Altså, alle, der er her til fodboldtræningen, har jo en stor

drøm at blive professionel fodboldspiller – ikke om at blive hjælpe-

træner.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Figur 3.25

Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om

de har en drøm for fremtiden. Procent.

Get2sport

Elev: idrætsaktiv

nej

ved ikke

Elev: ikke idrætsaktiv

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154

Survey til medlemmer og skoleelever.

3.4.8

Varigheden af idrætsdeltagelse

Til sidst har vi set på, om de, der har gået længere tid til idræt, har en mere

positiv selvvurdering. Herved kommer vi et skridt tættere på at isolere en virk-

ning af det at gå til idræt, idet vi kommer ud over noget af selektionsproble-

met.

Vi har vi set på, om der er en sammenhæng mellem, om den unge føler, at

han/hun har fået mere selvtillid afhængig af varigheden af, at de har dyrket

idræt. Forventningen er, at selvværd øges i takt med varigheden af at være

medlem af en idrætsforening (Slutzky & Simpkins, 2009). Der er en tendens til,

at andelen, der føler, de har fået mere selvtillid, er større for de, der har gået

til idræt i mere end 3 år sammenlignet med de, der har dyrket idræt i mindre

end 3 år. 83 pct. af de, der har dyrket idræt i Get2Sport mere end 3 år, angi-

ver, at de har fået mere selvtillid, og 91 pct. af de, der har gået til idræt i mere

end 3 år, oplever, at de har fået mere selvtillid. De tilsvarende andele for

idrætsaktive er henholdsvis 91 pct. og 96 pct. Det vil sige, at de unge ser en

sammenhæng mellem idræt og selvtillid, og at denne selvtillid øges med tiden,

hvilket kan være en afspejling af, at man er blevet dygtigere til sin idrætsgren.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Interviewer: Hvad har du lært ved at gå til fodbold?

Pige: Jeg har for eksempel lært, at jeg ikke bare skal skyde til bol-

den, når jeg får den, men skal lige huske at tænke mig om.

Interviewer: Har du lært noget andet?

Pige: Jah, jeg har også lært, at vi skal hjælpe hinanden og spille hin-

anden.

(Pige, 11 år)

Figur 3.26

Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers

besvarelse af, om de føler, at de har fået mere selvtillid, efter

de er startet til idræt opgjort i forhold til, hvor længe de har

dyrket idræt. Procent

120

100

Get2sport

0-2 år

mere end 3 år

Idrætsaktive

Note:

Kilde:

N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224

Survey til medlemmer og skoleelever.

Når vi betragter Get2Sport-medlemmer og andre idrætsaktive børn samlet og

undersøger, om tendensen til en positiv sammenhæng mellem varigheden af

ens idrætsdeltagelse og en mere positiv selvvurdering, som vi så i figur 3.26,

er signifikant, finder vi, at det er den. Vi finder også, at der er signifikant flere

børn blandt dem, der har gået til idræt i mere end 3 år, der har fået nye ven-

ner, efter de er startet til idræt, jf. tabel 3.17.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 3.17

Signifikanstest for sammenhængen mellem varighed af

idrætsdeltagelse, og om man har fået større selvtillid og nye venner,

P-værdier.

Spørgsmål i livsmestringssurvey

Mere selvtillid

Nye venner

Anm.:

Hvor længe man har gået til idræt i sin forening

0,053 *

0,000 ***

*** p < 0,001, ** p < 0,05, * p < 0,10. Signifikanstest er udført med en Pearson’s Chi2-test (H0: Andelene, der har fået større selvtil-

lid, er de samme, uanset hvor lang tid man har gået til idræt, henholdsvis H0: Andelene, der har fået nye venner, efter de er startet

til idræt, er de samme, uanset hvor lang tid man har gået til idræt).

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Kilde:

Eftersom vi her sammenligner to grupper af børn, som begge har valgt at gå til

idræt, er vi kommet tættere på at isolere selve virkningen af det at gå til idræt.

Resultaterne peger altså på, at en højere grad af selvtillid og nye venskaber kom-

mer af at gå til idræt i en forening.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Frivillige i Get2Sport

I dette kapitel beskriver vi de frivillige i Get2Sport-foreningerne. Formålet med

afsnittet er at tegne et billede af, hvem de frivillige er – hvad kendetegner

dem, hvad er deres baggrund, og hvordan er deres uddannelses- og beskæf-

tigelsesmæssige situation.

Analyserne i kapitlet er baseret på registerdata om frivillige i Get2Sport. Bilag 1

viser en beskrivelse af de anvendte registerdata. Vi indleder kapitlet med at

beskrive de frivilliges demografiske og socioøkonomiske baggrund samt deres

nuværende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

Hovedresultater i kapitlet er:

▪

På frivilligsiden sker en brobygning mellem frivillige, der er bosat i de ud-

satte boligområder, og foreningerne. 19 pct. af de frivillige bor i et udsat

boligområde (herunder såkaldte ghettoer og hårde ghettoer), mens 11 pct.

bor i resten af den almene boligsektor. 20 pct. af befolkningen bor i den

almene sektor. Der er tale om en overrepræsentation af frivillige blandt al-

mene lejere.

Hovedparten af de frivillige har en etnisk dansk baggrund i Get2Sport-for-

eningerne. Godt otte ud af ti frivillige har en etnisk dansk eller vestlig bag-

grund, mens den resterende andel har en ikke-vestlig baggrund. Det be-

tyder, at frivillige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i Get2-

Sport-foreninger.

De frivillige er generelt ressourcestærke ved, at de fleste har en uddan-

nelse ud over grundskolen, og at de er i beskæftigelse.

▪

Alder, køn, etnicitet og familieforhold

Frivilligt arbejde i forhold til idrætsområdet er generelt domineret af mænd,

der er over 40 år (Fridberg & Henriksen, 2014; Hjære, Jørgensen & Sørensen,

2018). Dette gælder også for de frivillige i Get2Sport-foreningerne. Det frem-

går af tabel 4.1, at 77 pct. af de frivillige er mænd, mens 23 pct. er kvinder.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 4.1

Kønsfordeling for frivillige. Procent.

Køn

Mænd

Kvinder

Total

Anm.:

Kilde:

N = 237

Procent

100

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Populationen af frivillige spænder aldersmæssigt vidt – helt fra større skole-

børn til pensionister. Omtrent hver anden af de frivillige er over 40 år, hvilket

fremgår af tabel 4.2.

Tabel 4.2

Aldersfordeling for frivillige. Procent.

Aldersinterval

13-16 år

17-25 år

26-29 år

30-39 år

40-49 år

50-80 år

Total

Anm.:

Kilde:

N = 237

Procent

100

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Ligesom hovedparten af medlemmerne i Get2Sport-foreningerne har etnisk

dansk baggrund, har de frivillige det også. 79 pct. af de frivillige har etnisk

dansk eller vestlig baggrund, mens og 21 pct. har ikke-vestlig baggrund. Den

samlede andel af borgere med ikke-vestlig baggrund i befolkningen er 9 pct.

Det vil sige, at frivillige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i

Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Tabel 4.3

Etnicitet blandt de frivillige. Procent.

Herkomst

Dansk (eller vestlig)

Ikke-vestlige I & E

Total

Anm.:

Kilde:

N = 237

Procent

100

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Get2Sport-foreninger ligger i eller tæt på udsatte boligområder. Ligesom vi ser

blandt medlemmerne, er der også en stor brobygning blandt de frivillige i for-

hold til, om de bor i udsatte boligområder eller andre steder på boligmarkedet.

19 pct. af de frivillige bor i et udsat boligområde (herunder såkaldte ghettoer

og hårde ghettoer), mens 11 pct. bor i resten af den almene boligsektor. 20

pct. af befolkningen bor i den almene sektor, og der er således en overrepræ-

sentation af frivillige blandt almene lejere.

Tabel 4.4

Fordeling af frivillige på boligform. Procent.

Boligform

Udsatte boligområder

Resten af den almene boligsektor

Andet

Total

Anm.:

Kilde:

N = 237

Procent

100

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Flere af de frivillige er i familie med hinanden eller med andre medlemmer af

Get2Sport, ligesom en lille del af de frivillige både er medlemmer og frivillige.

Billedet af forældre, der hjælper til som frivillige i klubben, hvor børnene går til

sport, kan altså ses i data, og der er også mange andre familiekonstellationer.

For eksempel søskende, hvor de ældre søskende er frivillige, og de yngre sø-

skende er medlemmer; forældre, hvor begge forældre er medlemmer, én for-

ælder i tilgift er frivillig, og børnene er medlemmer.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Uddannelse og beskæftigelse

De frivillige har relativt blandet uddannelsesmæssig baggrund. Det fremgår af

tabel 4.5, at 22 pct. af de frivillige har grundskole som den højest fuldførte ud-

dannelse, mens 15 pct. har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte. 27

pct. er i erhvervspraktik og grundforløb, og 38 pct. har kort, mellemlang eller

lang videregående uddannelse.

Tabel 4.5

Frivilliges højest fuldførte uddannelse. Procent.

Procent

100

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervspraktik og grundforløb

Videregående uddannelse

Total

Anm.:

Kilde:

Ekskluderet i opgørelsen er frivillige, der går i skole. N = 237

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Fra en lang række frivillighedsundersøgelser ved vi, at det er vanskeligt at rekrut-

tere frivillige blandt borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Det gør sig også

gældende for de frivillige i Get2Sport-foreningerne, hvilket fremgår af tabel 4.6.

Langt de fleste frivillige er enten i arbejde, under uddannelse, går i skole eller er

gået på pension, fordi de er over 65 år gamle. Kun 8 pct. modtager kontanthjælp

eller er arbejdsløse.

Tabel 4.6

Arbejdsmarkedstilknytning for de frivillige. Procent.

Procent

100

Arbejdsmarkedstilknytning

I arbejde

På kontanthjælp eller arbejdsløs

Under uddannelse eller går i skole

Pensioneret

Total

Anm.:

Kilde:

Arbejdsmarkedstilknytning i størstedelen af året 2018 (SOCIO13). N = 237

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Get2Sport-indsatsens bidrag

til inklusion og brobygning

Formålet med Get2Sport er at bidrage til et alsidigt og velfungerende for-

eningsliv, hvor der støttes op om de frivillige kræfter og om at inkludere ud-

satte børn og unge fra de udsatte boligområder i foreningerne. Derudover er

forventningen til Get2Sport-indsatsen, at den bidrager til, at børn og unge

støttes i at få de bedst mulige livschancer.

Get2Sport-indsatsen består af seks del-indsatser, der tilsammen gearer eksi-

sterende idrætsforeninger til at kunne bygge bro til og inkludere børn og unge

fra udsatte boligområder i foreningslivet. Trin på vejen for, at det lykkes, er at

få rekrutteret disse børn og unge, og at forældrene bakker op om idrætstil-

knytningen.

Forventningerne til indsatsens resultater på kort sigt er, at børn og unge opnår

større indre motivation, øget selvværd, fællesskabsfølelse, fastholdelse og

øget tilfredshed med fritidslivet. På mellemlang sigt er forventningen, at ind-

satsen bidrager til, at børn og unge har mindre fravær i skolen, har øget triv-

sel, styrket faglighed og fravælger en kriminel løbebane. På lang sigt er det

forventningen, at Get2Sport-indsatsen bidrager til bedre livschancer og styr-

ket medborgerskab.

Trin på vejen

For at Get2Sport-indsatsen bidrager til brobygning mellem de udsatte boligområ-

der og Get2-Sport-foreningerne, forudsætter det, at der både blandt medlemmer

og frivillige er børn og unge (og voksne) fra udsatte boligområder i Get2Sport-for-

eningerne. Hvert femte medlem bor i et udsat boligområde, og tilsvarende er hver

femte frivillige bosat i et udsat boligområde. For hele den almene sektor gælder,

at hvert tredje medlem og hver tredje frivillige bor i et alment boligområde. Der

kunne godt være et yderligere optag af børn og unge fra de udsatte boligområ-

der, så der i endnu højere grad sker en brobygning og inklusion af børn og unge

fra udsatte boligområder. Men hvor stort det ekstra optag kunne eller burde

være, er vanskeligt at fastsætte, fordi det handler om, hvornår en sammensæt-

ning af medlemmer er udtryk for brobygning og inklusion, og hvornår den er ud-

tryk for et optag primært fra udsatte boligområder. Hvis udgangspunktet er, at

Get2Sport-foreningerne afspejler befolkningssammensætningen, så lykkes disse

foreninger med at optage en større andel af børn, unge og frivillige fra de udsatte

boligområder, end de andele af befolkningen, der bor i udsatte boligområder.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Når vi kigger på, i hvor høj grad Get2Sport-medlemmer, som bor i de udsatte

boligområder, afspejler diversiteten af børn og unge i de udsatte boligområ-

der, er billedet, at det er de børn og unge, der klarer sig bedst (målt på objek-

tive forhold) i de udsatte boligområder, som er medlemmer. Det lykkes såle-

des ikke Get2Sport-foreninger at rekruttere børn og unge, der objektivt set er

mere udsatte (objektivt målt). Dette billede er det samme blandt børn med et-

nisk dansk baggrund og børn med etnisk minoritetsbaggrund.

Hvis Get2Sport har en ambition og forventning om også at kunne brobygge

mellem og inkludere de relativt set mere udsatte børn og unge, vil der være

behov for en systematisk opsporing af disse børn og unge, og dernæst opsø-

gende arbejde i forhold til, at de melder sig ind i en forening. Get2Sport-for-

eningerne har allerede et samarbejde med de boligsociale helhedsplaner, og i

forhold til øget rekruttering af de mere udsatte børn og unge kunne der med

fordel være et tættere rekrutteringssamarbejde mellem de boligsociale hel-

hedsplaner og Get2Sport-foreningerne.

Forventninger til resultater

Med det eksisterende datagrundlag har det ikke været metodisk muligt at iso-

lere Get2Sports bidrag til børn og unges livschancer. For det første lykkedes

det kun at opnå én runde af surveybesvarelser fra Get2Sport-medlemmer og

andre skoleelever, dvs. det ikke er muligt at følge en udvikling i livsmestring,

hverken hos medlemmerne eller hos den potentielle sammenligningsgruppe af

elever, der ikke går til idræt. For det andet er oplysninger om, hvornår de en-

kelte medlemmer er startet til idræt, ikke fyldestgørende nok til, at vi kan lave

registeranalyser på længden af medlemskab, hvor vi fx undersøger skolefra-

værets potentielle sammenhæng med, hvor lang tid man har været medlem i

Get2Sport. For det tredje er gruppen af skoleelever, som ikke går til idræt,

men gerne ville, for lille til, at man meningsfuldt kan lave kvantitative analyser,

hvor man benytter denne gruppe som en form for kontrolgruppe for de

idrætsaktive.

Men når vi tager højde for alle disse forbehold, så viser det foreliggende data-

grundlag en meget stærk positiv sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og en

lang række forskellige aspekter af børn og unges livsmestring.

Med udgangspunkt i forandringsteorien er det rimeligt at forvente, at Get2-

Sport-indsatsen kan bidrage til på sigt at øge børn og unges indre motivation,

selvværd, fællesskabsfølelse, tilfredshed med livet samt fastholdelse i idræts-

aktiviteter.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Indre motivation er udtryk for, at man handler på en bestemt måde, fordi det

er bedst for én selv. En stor del af medlemmerne oplyser i surveyen, at de

godt kan finde på at komme i foreningen, selvom der ikke er træning, og i in-

terviewene fortæller børnene også, at de mødes og træner efter skole og uden

for træningen. Det er udtryk for en indre motivation hos børn og unge. Den in-

dre motivation kan have været den drivende kraft til, at de startede med at

melde sig ind i foreningen. Evalueringsmæssigt har vi ikke mulighed for at

pege på, hvornår medlemmernes indre motivation er opstået, men vi kan iagt-

tage, at den er der.

Fastholdelse – dvs. at man vedbliver at være medlem og komme til træning –

hænger sammen med indre motivation. Børn og unge, der ikke er motiveret for

eksempelvis fodbold, vil have svært ved at fastholde deres engagement. En

stor del af medlemmerne har været medlem i mere end 3 år, men vi ser også

en kønsforskel. Det er særligt drenge, der har været medlem i længere tid.

Fremadrettet er det et vigtigt opmærksomhedspunkt for Get2Sport-forenin-

gerne at afsøge årsagerne til, at piger ikke fastholdes i lige så høj grad som

drenge. Skyldes denne kønsforskel, at det er relativt nyt, at det er er lykkes at

få piger ind som medlemmer, eller skyldes det forhold eller barrierer i forenin-

gerne, der gør, at piger ikke på samme måde lykkes med at ændre en ydre

motivation, fx for fodbold, til en indre motivation? Eller skyldes det omvendt

forhold, der mere ligger uden for Get2Sports kontrol, som fx at piger, når de

bliver ældre, søger over i andre idrætsgrene, som tilfældigvis ikke praktisk kan

foregå i Get2Sport-foreningerne, eller at fastholdelse af piger i foreningsidræt

bare er sværere end at fastholde drenge? Under alle omstændigheder er det

vigtigt at afsøge årsagerne, også fordi man må forvente, at forhold som indre

motivation og selvtillid tager et stykke tid at opbygge – og måske især, hvis

udgangspunktet er lavt.

Get2Sport-medlemmer har en generel positiv selvvurdering af deres fritidsliv,

venner, fællesskab, skolegang og tilfredshed med livet – og mere væsentligt:

en mere positiv vurdering end de ikke-idrætsaktive har. Det samme mønster

finder vi, når vi sammenligner idrætsaktive uden for Get2Sport-foreninger med

ikke-idrætsaktive. Som gennemgået i kapitel 2 er der en lang række studier,

der viser, at idræt har en positiv betydning for selvværd, fællesskab og til-

fredshed. På det eksisterende datagrundlag kan vi som tidligere nævnt ikke

metodisk afgøre, om de, der er medlemmer (eller er idrætsaktive i det hele ta-

get) indledningsvis har en bedre livsmestring end de, der ikke dyrker idræt.

Men vi kan konstatere, at når man bare sammenligner Get2Sport-medlemmer

og idrætsaktive med de ikke-idrætsaktive, er der store og signifikante for-

skelle på alle knap 20 målte parametre af livsmestring på nær en enkelt.

På mellemlang sigt er forventningen til Get2Sport-indsatsen, at den kan bi-

drage til at nedbringe fravær, øge trivslen og styrke fagligheden samt redu-

cere risikoen for kriminel aktivitet. Samlet set har medlemmerne en højere

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

grad af skolefravær end andre skolebørn. Men det gælder isoleret set for Get-

2Sport-medlemmer i de udsatte boligområder, at de har mindre fravær i sko-

len end øvrige skolebørn i udsatte boligområder. Der er studier, som gennem-

gået i kapitel 2, der finder positive sammenhænge mellem idræt og skoleper-

formance og mellem idræt og kriminalitetsforebyggelse, men på det eksiste-

rende datagrundlag kan vi ikke metodisk afgøre, om de, der har været med-

lemmer i længere tid, har mindre fravær og mindre risiko for kriminalitet, idet vi

ikke har oplysninger om, hvornår medlemmerne er startet i foreningen.

På lang sigt er forventningen til Get2Sport-indsatsen, at den kan bidrage til at

øge børn og unges livschancer og styrke deres medborgerskab. For at det kan

lykkes, er forudsætningen, at Get2Sport-indsatsen har bidraget til at opnå de

positive resultater på kort og mellemlang sigt. Bedre livschancer og styrket

medborgerskab kan først måles ind i voksenlivet, og på den måde har det

længere udsigter end denne rapport til eventuelt at kunne pege på det bidrag.

Get2Sport-indsatsen er at sammenligne med frø, der bliver sået, og hvor frug-

terne først kan høstes adskillige år efter. Get2Sport-indsatsen sker samtidig

med, at børn og unge også påvirkes af en lang række andre forhold med

skole, fritidsjob, forældre osv. Selvom vi evalueringsmæssigt vil kunne følge

medlemmerne i et længere tidsperspektiv og iagttage, om de kommer i gang

med en ungdomsuddannelse, får en uddannelse og får et job, vil det være

svært at konkludere på, om disse resultater kan henføres til Get2Sport-indsat-

sen. Men givet forandringsteorien og dermed forventningen til Get2Sport-ind-

satsen vil det fremadrettet være meningsfuldt at undersøge, om resultaterne

på kort og mellemlang sigt opnås med indsatsen. For gør de det, vil det forsk-

ningsmæssigt være en rimelig forventning, at Get2Sport-indsatsen dermed

også bidrager til bedre livschancer og styrket medborgerskab.

Det vil derfor være interessant at følge den population af Get2Sport-medlem-

mer, som vi har analyseret i denne rapport, i årene fremover og lægge analy-

ser til rette, der kan komme tættere på at isolere en decideret virkning af at gå

til idræt, måske endda af at gå til idræt i en Get2Sport-forening. Hvis vi ser på

de forskellige forventninger til resultater af idrætsdeltagelse på kort og mel-

lemlang sigt, er der en del resultatmål, som findes i registerdata – fx skolefra-

vær, skoletrivsel (målt ved skolernes årlige trivselsmålinger), styrket faglighed

(målt ved resultater fra de nationale test, i det omfang skolerne benytter dem)

og fravalg af kriminalitet (hvis vi måler kriminalitet ved mistanker og sigtelser).

Det ville således ikke kræve omkostningstunge surveys at analysere progres-

sionen i disse resultatmål for Get2Sport-medlemmerne. Det, som det ville

kræve, er en gentagelse af indsamlingen af oplysninger fra medlemslisterne,

så vi kan tilføje oplysninger om, hvem der stadig går til idræt i årene fremover,

til det eksisterende datagrundlag. Hvis vi samtidig kan indhente oplysninger

om præcise startdatoer for nye medlemmer (og muligvis også for gamle med-

lemmer, dog ville dette kræve en survey af alle gamle medlemmer), ville vi ad

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

åre opnå præcise oplysninger om varigheden af idrætsdeltagelsen for samt-

lige medlemmer. Ved at indhente opdaterede medlemslisteoplysninger vil vi

også kunne analysere det kortsigtede resultatmål vedrørende fastholdelse.

Her er det interessant at afdække, om der er forskelle i karakteristika, fx køn,

alder, etnicitet, boligområde og skoleperformance, på dem, der holder op, og

dem, det lykkes at fastholde. Dette kan give viden om, hvorvidt der er særlige

grupper af børn og unge, som Get2Sport skal være særligt opmærksomme på

at fastholde.

Hvis der viser sig ikke at være forskelle i de resultatmål, vi gerne vil undersøge

– mellem dem, der holder op og dem, der fastholdes – ville vi kunne sammen-

ligne dem, der har gået til idræt i længere tid, med dem, der har gået i kortere

tid – og derved undersøge, om varigheden af idrætsdeltagelsen gør en forskel.

Dette vil forholdsvis overbevisende kunne isolere virkningen af at gå til idræt i

længere tid i forhold til at gå til idræt i kortere tid.

Som tidligere diskuteret i denne rapport er problemet med at sammenligne

børn og unge, der går til idræt, med børn og unge, som ikke går til idræt, at

der kan være tale om to forskellige typer af børn og unge, hvor de, der vælger

at gå til idræt, måske indledningsvist har en højere positiv selvvurdering og

klarer sig bedre i skolen etc. – det føromtalte selektionsproblem. En bedre

sammenligningsgruppe for Get2Sport-medlemmer og andre idrætsaktive ville,

som tidligere nævnt, være de børn og unge, som gerne vil gå til idræt, men

ikke gør det, idet de i hvert fald i udgangspunktet er ens i forhold til deres mo-

tivation til at gå til idræt. Gruppen af børn fra skoler, der ikke gik til idræt, men

havde lyst til det, var imidlertid for lille, og det virker derfor ikke realistisk at

binde an med nye surveys til skoler i området i håbet om højere svarprocenter

for denne særlige gruppe.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Litteratur

Asserhøj, T.L. (2017). Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle

idrætstilbud. Idrættens Analyseinstitut.

Besemer, S., Shaikh, A.I., Hinshaw, S. & Farrington, D.P. (2017). A systematic

review and metanalysis of the intergenerational transmission of criminal

behavior.

Aggression and Violent Behavior

, 161–178.

Borghans, L., Duckworth, A.L., Heckman, J.J. & Weel, B.T. (2008). The eco-

nomics and psychology of personality traits.

Journal of Human Resources

(4), 972–1059.

Carneiro, P. & Heckman, J. (2003).

Human capital policy

. IZA – Institute of

Labor Economics.

Christensen, G., Jakobsen, V., Ememark, M.H., Nielsen, H., Mehlsen, L.,

Stabell, C.L., Søgaard, C.D. & Aner, L.G. (2018a).

Boligsociale indsatser til

småbørnsfamilier i udsatte boligområder: Evaluering af Landsbyggefon-

dens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne

. VIVE - Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Christensen, G., Jakobsen, V., Enemark, M.H., Widding, J.G., Stabell, C.L. &

Søgaard, Christopher Dehn Aner, L.G. (2018b).

Børn og unges uddannel-

seschancer - De boligsociale indsatsers bidrag: Evaluering af Landsbygge-

fondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne

. VIVE - Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Damelang, A. & Kloss, G. (2013). Poverty and the social participation of young

people - an analysis of poverty-related withdrawal mechanisms.

Journal of

Labour Market Resources

(4), 321-333.

De Knop, P., Van Puymbroeck, L., Theeboom, M. & Van Engeland, E. (1995).

Organized Sport and Young Immigrants: The Possibility of Integration. In O.

Weiss & W. Schulz (Eds.),

Sport in Space and Time

(pp. 363–369). Vienna

University Press.

Deci, E. L., Eghrari, H., Patrick, B.C. & Leone, D.R. (1994). Facilitating Internali-

zation: The Self-Determinations Theory Perspective.

Journal of Persona-

lity

(1), 119-142.

DIF, DGI, & DUF. (2019).

Politisk udspil om foreningsliv og frivillighed: Værdier

og anbefalinger

. DIF, DGI, DUF.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Fridberg, T. & Henriksen, L. S. (2014).

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-

2012

. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Gagné, M. & Deci, E. L. (2005). Self-determination theory and work motivation.

Journal of Organizationel Behavior

(4), 331-362.

Gatz, M., Messner, M.A. & Ball-Rokeach, S.J. (Eds.). (2002).

Paradoxes of

Youth and Sport

. State University of New York Press.

Heckman, J., Stixrud, J., & Urzua, S. (2006). The effects of cognitive and non-

cognitive abilities on labor market outcomes and social behavior.

Journal

of Labor Economics

(3), 411-482.

Heckman, J. (1999).

The policies to foster human capital

. National Bureau of

Economic Research.

Hjære, M., Jørgensen, H.E.D. & Sørensen, M.L. (2018).

Tal om frivillighed i

Danmark: Frivilligrapport 2016-2018

. Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Hodge, R. (2009). Advances in the assessment and treatment of juvenile

offenders.

Kriminologija i Socijalna Integracija

(2), 49-69.

Ibsen, B. (2004). Idrætsdeltagelse hos børn med anden kulturel baggrund end

dansk.

Focus – Tidsskrift for Idræt

, 20-24.

Ibsen, B., Jespersen, E., Støckel, J.T., Fehsenfeld, M. & Nielsen, L.B. (2012).

Idrættens outsidere: Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og

unge i idrætten. Pixi-hæfte

. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk

Universitet.

Kampf, S. & Teske, E.J. (2013). Collegiate Recreation Participation and Reten-

tion.

Recreational Sports Journal

(2), 85-96.

Kjer, M.G., Jørgensen, R.C.H., Mehlsen, L. & Jakobsen, V. (2016).

Effektfulde

indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse og

forældres arbejds-markedsparathed: En systematisk forskningsoversigt,

nr. 2 og 3 af 4

. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Koch-Nielsen, I., Henriksen, L.S., Fridberg, T. & Rosdahl, D. (2005).

Frivilligt

arbejde: Den frivillige indsats i Danmark

. Socialforskningsinstituttet.

Kristensen, N., Jensen, V.M. & Krassel, K.F. (2020).

Panelanalyse af bekym-

rende skolefravær

. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Lagermann, L.C. (2014). Sticky categorizations: processes of marginalization

and (im)possible mo(ve)ments of transcending marginalization.

Interna-

tional Journal of Qualitative Studies in Education

(5), 573-593.

Lapa, T.Y. (2013). Life satisfaction, leisure satisfaction and perceived freedom

of park recreation participants.

Procedia - Social and Behavioral Sciences

, 1985-1993.

Mahony, J.L. & Stattin, H. (2000). Leisure activities and adolescent antisocial

behavior: The role of structure and social context.

Journal of Adolescence

(2), 113-127.

Mehlsen, L., Jensen, M.T., Christensen, G., Jørgensen, A.-M.K. & Wendt, R.E.

(2015).

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet:

En systematisk forskningsoversigt nr. 1 af 4

. SFI - Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd.

Mehlsen, L., Jørgensen, R.C.H., Kjer, M.G., & Jakobsen, V. (2016).

Effektfulde

indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer: En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4

. SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Miller, J.J. (2018). Impact of a University Recreation Center on Social Belong-

ing and Student Retention.

Recreational Sports Journal

(2), 117-129.

Morgan, H., Parker, A., Meek, R. & Cryer, J. (2020). Participation in sport as a

mechanism to transform the lives of young people within the criminal

justice system: an academic exploration of a theory of change.

Sport,

Education and Society

(8), 917-930.

Nichols, G. (2007).

Sport and crime reduction: The role of sports in tackling

youth crime

. Routledge.

Ottosen, M.H., Andreasen, A.G., Dahl, K.M., Hestbæk, A.-D., Lausten, M. &

Rayce, S.B. (2018).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018

. VIVE

- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Pate, R.R., Trost, S.L. & Dowda, M. (2000). Sports Participation and Health-

Related Behaviours Among US Youth.

Archives of Pediatrics & Adolescent

Medicine

154

(9), 904-911.

Perks, T. (2007). Does Sport Foster Social Capital? The Contribution of Sport

to a Lifestyle of Community Participation.

Sociology of Sport Journal

(4), 378-401.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Pilgaard, M. & Rask, S. (2016).

Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Idrættens Analyseinstitut.

Slutzky, C.B. & Simpkins, S.D. (2009). The link between children’s sport parti-

cipation and self-esteem: Exploring the mediating role of sport self-con-

cept.

Psychology of Sport and Exercise

(3), 381-389.

Strandbu, Å. (2006).

Idrett, kjønn, kropp og kultur: Minoritetsjenters møte med

norsk idrett

. Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring.

Tsorbatzoudis, H., Alexandres, K., Zahariadis, P. & Grouios, G. (2006).

Examining the Relationship between Recreational Sport Participation and

Intrinsic and Extrinsic Motivation and Amotivation.

Perceptual and Motor

Skills

103

(2), 363-374.

Wright, K.N. & Wright, K.E. (1993).

Family Life and Delinquency and Crime: A

policymaker’s guide to the literature

. The Office of Juvenile Justice and

Delinquency Prevention.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilag 1 Beskrivelse af registerdata

Til de kvantitative analyser af medlemmer og de frivillige i Get2Sport anvender

vi registerdata:

▪

Landsbyggefondens oplysninger om udsatte boligområder

Registerdata fra Danmarks Statistik, Styrelsen for It og Læring (STIL) og

Sundhedsstyrelsen.

I det følgende beskriver vi først data fra Landsbyggefonden og registerdata

fra Danmarks Statistik, STIL og Sundhedsstyrelsen. Dernæst redegør vi for va-

riable, som er brugt til de registerbaserede analyser.

Data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder

De data fra Landsbyggefonden, som vi anvender i evalueringen, stammer fra

Landsbyggefondens driftsstøttesystem og giver os oplysninger om, hvilke al-

mene boligafdelinger der er kategoriseret som udsatte boligområder. Oplys-

ninger om boligområde kobles til medlems- og frivilligdata for at afdække,

hvor mange medlemmer og frivillige der bor i de udsatte boligområder.

Registerdata fra Danmarks Statistik, STIL og

Sundhedsstyrelsen

I denne rapport anvender vi oplysninger fra Danmarks Statistiks registre for

perioden 1980-2019. For denne periode har vi oplysninger om:

▪

Medlemmer og frivillige i Get2Sport, 2019

Beboere i udsatte boligområder

Hele befolkningen.

Registre og variable

I rapporten anvender vi oplysninger fra følgende registre fra Danamarks Stati-

stik:

▪

IEPE – indvandrere og efterkommere

BEF – befolkningen

UDDA – uddannelser (BUE)

Elevregisteret (KOTRE)

IND – indkomst

AKM – arbejdsklassifikationsmodulet

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

▪

LPR – Landspatientregisteret (både psykisk og somatisk)

BUFO – forebyggende foranstaltninger

KRSI – kriminalstatistiske sigtelser

KRAF – kriminalstatistiske afgørelser

KRMS – sigtelser for mindreårige.

I rapporten anvender vi endvidere oplysninger fra følgende register fra STIL:

▪

Elevfravær i skolen.

I rapporten anvender vi endvidere oplysninger fra følgende registre fra Sund-

hedsdatastyrelsen:

▪

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB).

I følgende beskriver vi de nogle af de variable, som vi anvender til analyserne i

rapporten.

Familieforhold

Variablene vedrørende familieforhold tager udgangspunkt i Danmarks Stati-

stiks E-familie-begreb (se Danmarks Statistik, 2010). Ifølge definitionen af en

E-familie består en sådan af en eller flere personer, der bor på den samme

adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller

et par

med eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Vi deler familierne op

i to familietyper: enlig og par. En parfamilie kan fx bestå af to voksne, som er

et par,

eller

to voksne, som er et par, og hjemmeboende børn.

Anvendelsen af E-familiebegrebet indebærer fx, at to personer, der er gift, kun

er en del af den samme familie, hvis de bor på samme adresse, mens de er en

del af to forskellige familier, hvis de bor på hver sin adresse. Også kun de

børn, der bor på samme adresse som forælderen, er en del af forælderens fa-

milie. For et barn, som fx bor sammen med sin biologiske mor og moderens

ægtefælle, som ikke er barnets biologiske far, vil både moderen og hendes

ægtefælle blive opfattet som forældre til barnet. Det vil sige, at når vi i analy-

serne inddrager forældrenes socioøkonomiske karakteristika, er det ikke nød-

vendigvis de biologiske forældres karakteristika, men ”sambo-forældrenes”

karakteristika. En person under 25 år, som bor hos sine forældre, er endvidere

ikke en del af forældrenes familie, hvis personen selv er gift eller har et barn. I

så fald har personen sin egen familie sammen med ægtefællen/barnet.

Et par kan være gift, samlevende eller samboende.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Etnicitet

Vi deler befolkningen op efter herkomst og oprindelsesland, hvor herkomst

beskriver, om personen er indvandrer, efterkommer eller dansker. I de fleste

analyser deler vi befolkningen op i tre grupper: personer med dansk oprin-

delse, personer med vestlig oprindelse og personer med ikke-vestlig oprin-

delse. Personer med dansk oprindelse afgrænses efter variablen herkomst.

Personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse er enten indvandrere eller ef-

terkommere.

Vestlige lande omfatter alle 28 EU-lande samt Andorra, Island,

Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada,

USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.

Uddannelsesoplysninger

Vi anvender igangværende uddannelse og højest fuldført uddannelse i flere af

analyserne.

Sammenligning af uddannelsesniveauet for eksempelvis voksne i de udsatte

boligområder og i befolkningen generelt vanskeliggøres dog af, at der bor

mange indvandrere i de udsatte boligområder, og at vi har mangelfulde oplys-

ninger om indvandrernes uddannelse. Det sidste hænger sammen med, at de

fleste indvandrere ikke har afsluttet en uddannelse i Danmark. Danmarks Sta-

tistik har prøvet at mindske problemet med manglende uddannelsesoplysnin-

ger ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt indvandrere og

spørge til deres uddannelse, men der er stadig mange indvandrere, der mang-

ler oplysninger for.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet

Som mål for arbejdsmarkedstilknytning anvender vi den socioøkonomiske

klassifikation (SOCIO13). Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra

oplysninger om personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i

det pågældende år. Ud fra disse oplysninger fastlægges, om personen er

selvstændig, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden

for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddan-

nelsessøgende. Oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet er suppleret

med oplysninger om deltagelse i uddannelse.

Danmarks Statistik opdeler befolkningen i Indvandrere, efterkommere og personer med dansk op-

rindelse (se Danmarks Statistik, 2017).

Danmark Statistik har importeret oplysninger om uddannelse for en større gruppe af indvandrerne

(se fx Mørkeberg, 2000). Vi har dog valgt at kategorisere højeste fuldførte uddannelse som uoplyst,

hvis uddannelsesoplysningen er importeret. Sidstnævnte kan vi se ud fra variablen HF_KILDE.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

NEET-gruppe

Vi kombinerer oplysninger om uddannelse og beskæftigelse for at afgøre, om

personerne er i NEET-gruppen og restgruppen. NEET-gruppen består af per-

soner, som hverken er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse. At være

i beskæftigelse defineres her baseret på SOCIO13 beskrevet ovenfor.

Indkomst

I beregningen af fattigdomsraten anvender vi oplysninger om den disponible

indkomst for hvert medlem af E-familien. Den disponible indkomst beregnes

som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner,

formueindkomst samt anden personlig indkomst. Alle disse indkomster er før

skat. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og underholdsbidrag fra, og leje-

værdi af egen bolig lægges til.

Til at belyse fattigdom anvender vi OECD’s fattigdomsmål, hvor en person an-

ses for at være fattig, hvis den pågældende har en ækvivaleret disponibel ind-

komst under 50 pct. af medianen. Beregningen af fattigdomsraten er nærmere

beskrevet i Bilagsboks 1.1.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagsboks 1.1

Definition af fattigdom

Fattigdomsraten for en befolkningsgruppe er andelen af personer i gruppen,

som er fattige. En person anses for at være fattig, hvis den pågældende har

en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianen. Det vil sige,

at fattigdomsraten er andelen af personer i gruppen, der har en ækvivaleret

disponibel indkomst under 50 pct. af medianen.

Medianindkomst

Medianen er det indkomstniveau, der deler befolkningen i to lige store grup-

per. Der er altså lige mange, der ligger over som under medianen.

Ækvivaleret disponibel indkomst

Den disponible indkomst udregnes som indkomst efter skat og ækvivaleres

for at tage højde for størrelsen af familien. Det vil sige, at der tages ud-

gangspunkt i hele familiens indkomst. Vi anvender her OECD’s modificerede

skala til beregning af ækvivaleret indkomst. Det indebærer, at den første

voksne har vægten 1, den anden voksne og børn over 14 år har vægten 0,5,

og børn til og med 14 år har vægten 0,3 (Danmarks Statistik, 2012). Dette

betyder, at hvert medlem i familien får den samme ækvivalerede indkomst,

der afhænger af familiens samlede indkomst og familiens sammensætning.

Ideen bag at anvende ækvivaleret indkomst er, at jo større familien er, jo

flere er der til at deles om familiens boligudgifter og varige forbrugsgoder, og

det er muligt at købe meget mad ind ad gangen, hvilket er billigere end små-

indkøb.

Anvendt familiebegreb

Til at afgrænse en familie anvender vi Danmarks Statistiks E-familiebegreb.

Det indebærer, at barnets familie består af 1-2 voksne og eventuelt sø-

skende på samme adresse.

Kriminalitet

Oplysninger om sigtelser og afgørelser stammer fra Det Centrale Kriminalregister,

som vi har indhentet gennem Danmarks Statistik.

I analyserne medtager vi sigtelser efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer

og våbenloven. Derimod inkluderer vi ikke sigtelser efter færdselsloven. I forhold

til afgørelser medtager vi alle afgørelser om betinget eller ubetinget fængselsstraf

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

Derimod inkluderer vi ikke bødestraffe, uanset lovovertrædelse, og heller ikke be-

tingede eller ubetingede fængselsstraffe som følge af overtrædelser af færdsels-

loven.

Vi anvender også oplysninger om ”mistanker” for mindreårige. Mindreårige får en

registrering hos politiet, hvis de er mistænkt for at have begået en kriminel hand-

ling, som ville give en sigtelse, hvis de var over den kriminelle lavalder. I analy-

serne medtager vi mistanker for overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer og våbenloven.

I opgørelser af familiemedlemmers kriminalitet (sigtelser og afgørelser for perso-

ner, der er over den kriminelle lavalder) anvender vi oplysninger tilbage til 2014.

Psykisk lidelse

Vi måler psykisk lidelse på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som inde-

holder oplysninger om alle kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i

Danmark. De psykiske diagnoser, vi registrerer som psykiske lidelser, omfatter

både svære psykiske lidelser som fx skizofreni, bipolar lidelse og borderline, men

også mere moderate psykiske lidelser som depression, angstlidelser, OCD, spise-

forstyrrelser, ADHD og adfærdsforstyrrelser. Bilagstabel 1.1 viser de psykiatriske

diagnoser med tilhørende ICD-10-diagnosekoder, som vi i denne undersøgelse

har defineret som psykiske lidelser. Endelig er der en række psykiske eller kogni-

tive tilstande med lettere symptomer, som vi ikke medregner som psykiske lidel-

ser, fx kleptomani og ord- og talblindhed. Vi inddrager heller ikke forskellige for-

mer for udviklingsforstyrrelser eller øvrige tilstande såsom autisme, mental retar-

dering og demens.

I opgørelser af psykisk sygdom blandt familiemedlemmer anvender vi oplysninger

tilbage til 1995.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagstabel 1.1

Diagnoser for psykiske lidelser med tilhørende ICD-10-koder

Diagnose

Skizofreni

Skizotypisk

sindslidelse

Øvrige psykoser

ICD-10-kode

F20.0-20.9

F21.0-21.9

Indhold

F22.0-29.9

Paranoide psykoser, induceret psykose, skizoaffek-

tive

psykoser mv.

Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindslidelse

mv.

Personlighedsforstyrrelser af borderline-typen

Depressiv enkeltepisode af lettere eller moderat grad,

periodisk depression i episode af lettere eller moderat

grad mv.

Depressiv enkeltepisode af svær grad, periodisk de-

pression i episode af svær grad mv.

Vedvarende affektive tilstande, andre affektive sinds-

lidelser eller tilstande mv.

Fobiske angsttilstande, andre angsttilstande, panik-

angst,

generaliseret angst mv.

PTSD, akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion

mv.

Mani og bipolar

lidelse

Borderline

Let eller moderat

depression

F30.0-31.9

F60.3

F32.1, F32.2, F32.8-

32.9, F33.1, F33.2,

F33.4-33.9

F32.2, F32.3, F33.2,

F33.3

F34.0-39.9

Svær depression

Andre affektive

lidelser

Angstlidelser

F40.0-41.9

OCD

Svære belastnings-

og tilpasningsreak-

tioner

Spiseforstyrrelser

F42.0-42.9

F43.0-43.9

F50.0-50.9

Nervøs spisevægring, nervøs spiseanfaldstilbøjelig-

hed mv.

Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen,

ikke-

organiske personlighedsændringer, patologiske vane-

og impulshandlinger mv.

Usocialiseret adfærdsforstyrrelse, socialiseret ad-

færdsforstyrrelse, depressiv adfærdsforstyrrelse mv.

Personligheds-

forstyrrelser

F60.0-60.30, F60.32-

62.9

ADHD

Adfærdsforstyrrelser

F90.0-90.9, F98.8C

F91.0-92.9

Misbrug

Oplysninger om misbrug stammer fra Register over Stofmisbrugere i Behand-

ling, Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Landspatientregisteret.

Stofmisbrug inkluderer opioider (heroin, metadon, buprenorphin, andre opioider),

andre hårde stoffer (kokain, amfetamin, ecstasy, hallucinogener), hash og medi-

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

cin/andet (benzodiazepiner, opløsningsmidler og andet). Stofmisbrug operationa-

liseres ud fra, at personen har angivet et stof fra en af ovenstående kategorier

som sit hovedstof i Register over Stofmisbrugere i Behandling. Personer, der op-

træder i Landspatientregisteret med en diagnose relateret til stofmisbrug, opgø-

res ligeledes med et stofmisbrug. Personer i substitutionsbehandling med meta-

don eller buprenorphin indgår kun i analysen som stofmisbrugere, hvis de samti-

dig er registreret med et aktivt misbrug af mindst et af stoftyperne nævnt oven-

for.

Alkoholmisbrug opgøres som alle personer, der har været i alkoholbehandling

ifølge Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Oplysninger om alkoholmis-

brug fra denne kilde er tilgængelige fra 2006 og frem. Fra Register over Stof-

misbrugere i Behandling opgøres personer, der har oplyst, at de dagligt indta-

ger alkohol. Denne kilde er tilgængelig tilbage til 1996.

Fra Landspatientregisteret medtages endelig en række diagnoser relateret til

stof- eller alkoholmisbrug, der kan ses i bilagstabel 1.2.

Bilagstabel 1.2

Diagnoser for misbrugstyper med tilhørende ICD-10-koder

Misbrug

Stofmisbrug

Opiatmisbrug

ICD-10-kode

Indhold

F11.1-11.4, F11.9

T40.1, T40.3

Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller

uspecificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsa-

get af brug af opioider.

Forgiftning med heroin eller metadon.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller

uspecificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsa-

get af brug af kokain, andre centralstimulerende stoffer, halluci-

nogener eller multiple eller andre psykoaktive stoffer.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom eller uspecificeret psy-

kisk

lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsaget af brug af cannabis.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller

uspecificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsa-

get af brug af

sedativa, hypnotika eller flygtige opløsningsmidler.

Misbrug af an-

dre hårde stof-

fer

F14.1-14.3, F14.9

F15.1-15.3, F15.9

F16.1-16.2, F16.9

F19.1-19.4, F19.9

F12.1-12.2, F12.9

Hashmisbrug

Misbrug af

medicin/andet

F13.1-13.4, F13.9

F18.1-18.2, F18.9

Alkoholmisbrug

F10.1-10.9

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, forårsaget

af brug af alkohol, herunder fx skadelig brug, afhængigheds-

syndrom, abstinenstilstand og psykotisk tilstand.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

I opgørelser af misbrug blandt familiemedlemmer anvender vi oplysninger til-

bage til 2007 for misbrugsbehandlinger og tilbage til 1996 for misbrugsrelate-

rede diagnoser ifølge Landspatientregisteret.

Elevfravær

Fraværet er opgjort for elever i 0.-10. klasse i folkeskoler og specialskoler.

Skolerne indberetter elevernes dagsfravær for hver af skolens elever. Det er

op til skolelederen at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværet skal

fordeles på følgende årsagskategorier: 1) Fravær på grund af sygdom, 2) Fra-

vær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) og 3) ulovligt fravær.

Vi har lavet analyserne for det samlede fravær og beregnet en fraværsprocent

for skoleåret.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilag 2 Indsamling af deltageroplysninger

For at få viden om, hvilke børn og unge der deltager i Get2Sport, og hvilke

personer der er frivillige, har vi fået Get2Sport-foreninger til at indsende op-

lysninger herom. Vi har bedt om oplysninger om medlemmer og frivillige i

2019. Der er indsendt oplysninger om medlemmers og frivilliges navn, adresse

og dato for beboelse. Disse oplysninger gør det muligt for Danmarks Statistik

at koble forskellige registeroplysninger på for medlemmer og frivillige.

Det er ikke lykkedes Danmarks Statistik (herefter DST) at identificere samtlige

medlemmer og frivillige. Bilagstabel 2.1 viser, hvor mange medlemmer og fri-

villige vi samlet set har fået fra foreninger, og hvor mange som er blevet iden-

tificeret.

Bilagstabel 2.1

Fordeling over medlemmer og frivillige samt medlemmer og

frivillige identificeret i Danmarks Statistik

Aktiviteter

Antal fra foreninger

Antal identificeret af

DST

2.811

239

Andel identificeret af

DST

87 pct.

85 pct.

Medlemmer

Frivillige

3.243

280

DST har foretaget adskillige undersøgeler for at identificere medlemmerne. De

har undersøgt, hvem der er registreret på de opgivne adresser på opgivne be-

boelsestidspunkter. De har søgt på alle de opgivne navne blandt samtlige

navne, som på et eller andet tidspunkt har været registreret i Danmark, hvor

der i forhold til at opnå et match tillades en vis fejlmargin for at tage forbehold

for stavefejl. Fødselsdatoerne er herefter taget med ind for at være sikker på

identiteten af personen.

På trods af alt det er der dog godt 13 pct., svarende til 432 medlemmer, som

DST ikke har kunnet identificere. Eftersom de identificerede individer udgør en

forholdsvis stor population (2.811 individer), er de manglende 13 pct. størrel-

sesmæssigt ikke et stort problem. Men hvis de ikke-identificerede 13 pct. er

meget anderledes end de identificerede 87 pct. – fx hvis alle de 432 personer

er indvandrere eller efterkommere – kan det betyde, at vores population af

identificerede personer ikke er fuldt ud repræsentativ for Get2Sports-med-

lemmer.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Det er selvsagt umuligt at undersøge, om dette er tilfældet. Det eneste, vi kan

gøre, er at inddele navnene på alle de indsendte medlemmer i kategorier efter,

om navnet lader til at være 100 pct. udenlandsk eller ej. Denne information er

blevet uploadet på Forskermaskinen hos DST, og vi har sammenlignet vores

navnekategorisering for de identificerede og ikke-identificerede personer for

at se, om udenlandske navne er underrepræsenterede blandt de identifice-

rede personer. Vi finder, at der ser ud til at være en underrepræsentation.

Bilagstabel 2.2

Andele medlemmer med udenlandsk lydende navne

Identificerede personer

Andel med udenlandsk lydende navne

Anm.:

Ikke-identificerede personer

Baseret på 2.811 identificerede og 432 ikke-identificerede medlemmer fra medlemslisten fra Get2Sport.

Vores kategorisering af udenlandske navne overvurderer dog andelen af ind-

vandrere og efterkommere en smule. Når vi sammenligner vores kategorise-

ring af indvandrere og efterkommere i registerdata for de 2.811 personer, som

er identificeret af DST, giver vores kategorisering en andel af indvandrere og

efterkommere på 36 pct., mens den sande andel ifølge registerdata er 32 pct.

Ikke desto mindre kan vi konkludere, at indvandrere og efterkommere er un-

derrepræsenteret blandt de medlemmer, som DST har identificeret.

Hvis de resterende 432 personer også var blevet identificeret og dermed ville

optræde i vores analysepopulation, og hvis 66 pct. af dem var indvandrere og

efterkommere, ville andelen af indvandrere og efterkommere i vores analyse-

population være 37 pct. i stedet for som nu 32 pct.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilag 3 Livsmestringssurvey

DIF KLUB mestringsskema 1

Hej,

Hvordan har du det? Hvad laver du i din fritid? Det kunne vi godt tænke os, at

du fortæller os om.

Vi er forskere, der interesserer os for, hvordan børn og unge har det.

Først skal du læse hvert spørgsmål grundigt. Hvad er det første du tænker?

Markér det svar, der passer bedst.

Husk: Der findes ingen forkerte svar. Men det er vigtigt, at du svarer på alle

spørgsmål. Du behøver ikke at vise dine svar til nogen. Ingen som kender dig,

vil få dine svar at se, når du er færdig med at svare på spørgsmålene.

Vi beder dig om at oplyse dit navn, fødselsdag og år, adresse, e-mailadresse

(hvis du har én) og et mobilnummer (hvis du har ét), fordi vi gerne om et halvt

år vil spørge dig om de samme ting, som vi gør nu. Det gør vi for at se, om du

oplever forandringer hos dig selv og i din hverdag.

Vi er meget glade for du vil hjælpe os ved at svare på skemaet.

Tusind tak!

Venlige hilsner

Gunvor Christensen

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

1. Er du en dreng eller pige?

(2)

(3)

❑

Pige

❑

Dreng

2. Skriv dit fornavn:

__________________________________________

Og dit efternavn:

__________________________________________

3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:

Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og

dag. Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran

måneden. For eksempel skal den 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.

__________________________________________

4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer

__________________________________________

By:

__________________________________________

5. Skriv din e-mailadresse

__________________________________________

6. Skriv dit telefonnummer

__________________________________________

7. Går du i skole/er du i gang med en uddannelse?

(1)

(2)

❑

Nej

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

8. Kan du lide at gå i skole?

(1)

(2)

(3)

❑

Ja, meget

❑

Ja, lidt

❑

Nej

9. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

10. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom

du ikke var syg?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

Ja, det er sket flere gange

❑

Ja, det er sket én gang

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

11. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Meget godt

❑

Godt

❑

Nogenlunde

❑

Ikke så godt

❑

Ved ikke

12. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(9)

(7)

(8)

❑

Forældre

❑

Søster eller bror

❑

Klassekammerater

❑

Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub

❑

En lektiecafé hvor jeg bor

❑

Jeg laver mine lektier i skoletiden

❑

Jeg laver mine lektier i min idrætsklub

❑

Andre (skriv hvem): _____________________________________________

❑

Jeg får ikke hjælp til mine lektier

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

13. Har du en drøm for din fremtid?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

14. Har du en god ven?

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, jeg har flere gode venner

❑

Ja, jeg har én god ven

❑

Nej

❑

Ved ikke

15. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt

(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

16. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området, hvor du

bor?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

17. Føler du dig ensom?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, meget ofte

❑

Ja, ofte

❑

Ja, af og til

❑

Nej

❑

Ved ikke

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

18. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

19. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

20. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du

har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller

et familiemedlem

(1)

(3)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

21. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området, hvor du bor (fx na-

boer, ejendomskontoret, klubpersonale, politi)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

22. Hvad synes du om dit liv for tiden?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Jeg er meget glad

❑

Jeg har det godt nok

❑

Jeg er ikke særlig glad

❑

Jeg er slet ikke glad

❑

Ved ikke

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

23. Synes du, at du har meget at være stolt af?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, jeg er meget stolt

❑

Ja, jeg er lidt stolt

❑

Nej, jeg er ikke særlig stolt

❑

Nej, jeg er slet ikke stolt

❑

Ved ikke

24. Føler du, at du er en del af et fællesskab?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

25. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

26. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

27. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

28. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik

eller andre sportsgrene i en klub eller forening?

(1)

(3)

(4)

❑

Ja, jeg går til idræt i en forening

❑

Nej, men jeg vil gerne

❑

Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget

29. Hvilken forening går du til idræt i?

(1)

(2)

❑

Skriv navnet på foreningen: ______________________________________

❑

Ved ikke

30. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

0-1 år

❑

1-2 år

❑

3 år eller mere

❑

Ved ikke

31. Er du medlem af en forening eller klub?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

32. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

33. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

100

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

34. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

35. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

36. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

37. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at

være sammen med de andre unge?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

38. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille

fodbold med dine venner?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

39. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Dagligt

❑

Et par gange om ugen

❑

Ca. en gang om ugen

❑

Sjældnere end en gang om ugen

❑

Aldrig

101

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

40. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

41. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

42. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til

noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at

købe slik og sodavand eller gå i biografen

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, det er sket tit

❑

Ja, men kun sjældent

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

43. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-

kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?

(1)

(2)

❑

Nej

44. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du

kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-

derligt tilpas, eller at du blev mindre genert?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

102

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

45. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre

– gjort noget af følgende?

Har du taget nogle af din mors

eller fars penge uden at få lov?

Har du taget ting som ikke var

dine (fx tøj, kosmetik eller en

mobiltelefon)?

Har du ødelagt andres ting

med vilje (fx noget tøj, en cy-

kel eller knust en rude)?

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

Nej

(2)

❑

Ved ikke

(8)

❑

Tak for din besvarelse!

103

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

DIF KLUB mestringsskema 2

Hej,

Du har tidligere været med til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, fordi

du har deltaget i en idrætsaktivitet i din lokale idrætsforening i samarbejde

med Get2Sport.

Du deltog første gang i spørgeskemaundersøgelsen i foråret 2019, og vil nu

bede dig om at udfylde spørgeskemaet igen.

Spørgeskemaet handler om din oplevelse af skole- og fritidsliv, og indgår i et

forskningsprojekt om Get2Sport-indsatsen.

Du kan helt selv vælge, om du vil være med i undersøgelsen.

Hvis du deltager i undersøgelsen, skal du vise det vedhæftede brev til dine

forældre, så de kender til undersøgelsen. Dine forældre får også tilsendt bre-

vet efterfølgende.

Det er kun os fra VIVE der kommer til at læse din besvarelse. Det vil sige, at fx

hverken dine forældre, lærere, trænere eller andre får adgang til dine besva-

relser.

Vi håber, at du vil være med igen.

Venlige hilsner

Gunvor Christensen

104

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

1. Er du en dreng eller pige?

(2)

(3)

❑

Pige

❑

Dreng

2. Skriv dit fornavn:

__________________________________________

Og dit efternavn:

__________________________________________

3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:

Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og

dag. Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran

måneden. For eksempel skal den 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.

__________________________________________

4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer

__________________________________________

By:

__________________________________________

5. Skriv din e-mailadresse

__________________________________________

6. Skriv dit telefonnummer

__________________________________________

7. Går du i skole/er du i gang med en uddannelse?

(1)

(2)

❑

Nej

105

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

8. Kan du lide at gå i skole?

(1)

(2)

(3)

❑

Ja, meget

❑

Ja, lidt

❑

Nej

9. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

10. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom

du ikke var syg?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

Ja, det er sket flere gange

❑

Ja, det er sket én gang

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

11. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Meget godt

❑

Godt

❑

Nogenlunde

❑

Ikke så godt

❑

Ved ikke

12. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(9)

(7)

(8)

❑

Forældre

❑

Søster eller bror

❑

Klassekammerater

❑

Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub

❑

En lektiecafé hvor jeg bor

❑

Jeg laver mine lektier i skoletiden

❑

Jeg laver mine lektier i min idrætsklub

❑

Andre (skriv hvem): _____________________________________________

❑

Jeg får ikke hjælp til mine lektier

106

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

13. Har du en drøm for din fremtid?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

14. Har du en god ven?

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, jeg har flere gode venner

❑

Ja, jeg har én god ven

❑

Nej

❑

Ved ikke

15. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt

(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

16. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området hvor du

bor?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

17. Føler du dig ensom?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, meget ofte

❑

Ja, ofte

❑

Ja, af og til

❑

Nej

❑

Ved ikke

18. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

107

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

19. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

20. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du

har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller

et familiemedlem

(1)

(3)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

21. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området hvor du bor (fx naboer,

ejendomskontoret, klubpersonale, politi)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

22. Hvad synes du om dit liv for tiden?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Jeg er meget glad

❑

Jeg har det godt nok

❑

Jeg er ikke særlig glad

❑

Jeg er slet ikke glad

❑

Ved ikke

23. Synes du, at du har meget at være stolt af?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, jeg er meget stolt

❑

Ja, jeg er lidt stolt

❑

Nej, jeg er ikke særlig stolt

❑

Nej, jeg er slet ikke stolt

❑

Ved ikke

108

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

24. Føler du, at du er en del af et fællesskab?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

25. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

26. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

27. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

28. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik

eller andre sportsgrene i en klub eller forening?

(1)

(3)

(4)

❑

Ja, jeg går til idræt i en forening

❑

Nej, men jeg vil gerne

❑

Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget

29. Hvilken forening går du til idræt i?

(1)

(2)

❑

Skriv navnet på foreningen: ______________________________________

❑

Ved ikke

109

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

30. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

0-1 år

❑

1-2 år

❑

3 år eller mere

❑

Ved ikke

31. Er du medlem af en forening eller klub?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

32. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

33. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

34. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

35. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

110

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

36. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

37. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at

være sammen med de andre unge.

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

38. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille

fodbold med dine venner.

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

39. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Dagligt

❑

Et par gange om ugen

❑

Ca. en gang om ugen

❑

Sjældnere end en gang om ugen

❑

Aldrig

40. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

111

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

41. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

42. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til

noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at

købe slik og sodavand eller gå i biografen

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, det er sket tit

❑

Ja, men kun sjældent

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

43. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-

kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?

(1)

(2)

❑

Nej

44. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du

kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-

derligt tilpas, eller at du blev mindre genert.

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

112

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

45. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre

– gjort noget af følgende?

Har du taget nogle af din mors

eller fars penge uden at få lov?

Har du taget ting som ikke var

dine (fx tøj, kosmetik eller en

mobiltelefon)?

Har du ødelagt andres ting

med vilje (fx noget tøj, en cy-

kel eller knust en rude)?

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

Nej

(2)

❑

Ved ikke

(8)

❑

Tak for din besvarelse!

113

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

DIF SKOLE mestringsskema 1

Hej,

Hvordan har du det? Hvad laver du i din fritid? Det kunne vi godt tænke os, at

du fortæller os om.

Vi er forskere, der interesserer os for, hvordan børn og unge har det.

Først skal du læse hvert spørgsmål grundigt. Hvad er det første du tænker?

Markér det svar, der passer bedst.

Husk: Der findes ingen forkerte svar. Men det er vigtigt at du svarer på alle

spørgsmål. Du behøver ikke at vise dine svar til nogen. Ingen som kender dig,

vil få dine svar at se, når du er færdig med at svare på spørgsmålene.

Vi beder dig om at oplyse dit navn, fødselsdag og år, adresse, e-mailadresse

(hvis du har én) og et mobilnummer (hvis du har én), fordi vi gerne om et halvt

år vil spørge dig om de samme ting som vi gør nu. Det gør vi for at se om du

oplever forandringer hos dig selv og i din hverdag.

Vi er meget glade for du vil hjælpe os ved at svare på skemaet.

Tusind tak!

Venlige hilsner

Gunvor Christensen

114

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

1. Er du en dreng eller pige?

(2)

(3)

❑

Pige

❑

Dreng

2. Skriv dit fornavn:

__________________________________________

Og dit efternavn:

__________________________________________

3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:

Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og dag.

Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran måneden.

Fx skal d. 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.

__________________________________________

4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer

__________________________________________

By:

__________________________________________

5. Skriv din e-mailadresse

__________________________________________

6. Skriv dit telefonnummer

__________________________________________

De næste spørgsmål handler om din skole.

115

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

7. Kan du lide at gå i skole?

(1)

(2)

(3)

❑

Ja, meget

❑

Ja, lidt

❑

Nej

8. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

9. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom du

ikke var syg?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

Ja, det er sket flere gange

❑

Ja, det er sket én gang

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

10. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Meget godt

❑

Godt

❑

Nogenlunde

❑

Ikke så godt

❑

Ved ikke

116

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

11. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(9)

(7)

(8)

❑

Forældre

❑

Søster eller bror

❑

Klassekammerater

❑

Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub

❑

En lektiecafé hvor jeg bor

❑

Jeg laver mine lektier i skoletiden

❑

Jeg laver mine lektier i min idrætsklub

❑

Andre (skriv hvem): _____________________________________________

❑

Jeg får ikke hjælp til mine lektier

12. Har du en drøm for din fremtid?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

13. Har du en god ven?

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, jeg har flere gode venner

❑

Ja, jeg har én god ven

❑

Nej

❑

Ved ikke

14. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt

(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

15. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området hvor du

bor?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

117

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

16. Føler du dig ensom?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, meget ofte

❑

Ja, ofte

❑

Ja, af og til

❑

Nej

❑

Ved ikke

17. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

18. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

19. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du

har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller

et familiemedlem

(1)

(3)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

20. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området hvor du bor (fx naboer,

ejendomskontoret, klubpersonale, politi)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig

❑

Ved ikke

118

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

21. Hvad synes du om dit liv for tiden?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Jeg er meget glad

❑

Jeg har det godt nok

❑

Jeg er ikke særlig glad

❑

Jeg er slet ikke glad

❑

Ved ikke

22. Synes du, at du har meget at være stolt af?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, jeg er meget stolt

❑

Ja, jeg er lidt stolt

❑

Nej, jeg er ikke særlig stolt

❑

Nej, jeg er slet ikke stolt

❑

Ved ikke

23. Føler du, at du er en del af et fællesskab?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

24. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

25. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

119

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

26. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

27. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik

eller andre sportsgrene i en klub eller forening?

(1)

(2)

(3)

❑

Ja, jeg går til idræt i en forening

❑

Nej, men jeg vil gerne

❑

Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget

28. Hvilken forening går du til idræt i?

(1)

(2)

❑

Skriv navnet på foreningen: ______________________________________

❑

Ved ikke

29. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

0-1 år

❑

1-2 år

❑

3 år eller mere

❑

Ved ikke

30. Er du medlem af en forening eller klub?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

31. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

120

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

32. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

33. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

34. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

35. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

36. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at

være sammen med de andre unge.

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

37. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille

fodbold med dine venner.

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

121

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

38. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Dagligt

❑

Et par gange om ugen

❑

Ca. en gang om ugen

❑

Sjældnere end en gang om ugen

❑

Aldrig

39. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

40. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

41. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til

noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at

købe slik og sodavand eller gå i biografen

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, det er sket tit

❑

Ja, men kun sjældent

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

42. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-

kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?

(1)

(2)

❑

Nej

122

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

43. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du

kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-

derligt tilpas, eller at du blev mindre genert.

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

44. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre

– gjort noget af følgende?

Har du taget nogle af din mors

eller fars penge uden at få lov?

Har du taget ting som ikke var

dine (fx tøj, kosmetik eller en

mobiltelefon)?

Har du ødelagt andres ting med

vilje (fx noget tøj, en cykel eller

knust en rude)?

(1)

❑

Nej

(2)

❑

Ved ikke

(8)

❑

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

Tak for din besvarelse!

123

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

DIF SKOLE mestringsskema 2

Hej,

Du har tidligere været med til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om

din oplevelse af skole- og fritidsliv. Spørgeskemaundersøgelsen indgår i et

forskningsprojekt, der gennemføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.

Du deltog første gang i spørgeskemaundersøgelsen i foråret 2019, og vil nu

bede dig om at udfylde spørgeskemaet igen.

Du kan helt selv vælge, om du vil være med i undersøgelsen.

Hvis du deltager i undersøgelsen, skal du vise det vedhæftede brev til dine

forældre, så de kender til undersøgelsen. Dine forældre får også tilsendt bre-

vet efterfølgende.

Det er kun os fra VIVE der kommer til at læse din besvarelse. Det vil sige, at fx

hverken dine forældre, lærere, trænere eller andre får adgang til dine besva-

relser.

Vi håber, at du vil være med igen.

Venlige hilsner

Gunvor Christensen

124

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

1. Er du en dreng eller pige?

(2)

(3)

❑

Pige

❑

Dreng

2. Skriv dit fornavn:

__________________________________________

Og dit efternavn:

__________________________________________

3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:

Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og

dag. Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran

måneden. Fx skal d. 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.

__________________________________________

4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer

__________________________________________

By:

__________________________________________

5. Skriv din e-mailadresse

__________________________________________

6. Skriv dit telefonnummer

__________________________________________

De næste spørgsmål handler om din skole.

125

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

7. Kan du lide at gå i skole?

(1)

(2)

(3)

❑

Ja, meget

❑

Ja, lidt

❑

Nej

8. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

9. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom du

ikke var syg?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

Ja, det er sket flere gange

❑

Ja, det er sket én gang

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

10. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Meget godt

❑

Godt

❑

Nogenlunde

❑

Ikke så godt

❑

Ved ikke

11. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(9)

(7)

(8)

❑

Forældre

❑

Søster eller bror

❑

Klassekammerater

❑

Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub

❑

En lektiecafé hvor jeg bor

❑

Jeg laver mine lektier i skoletiden

❑

Jeg laver mine lektier i min idrætsklub

❑

Andre (skriv hvem): _____________________________________________

❑

Jeg får ikke hjælp til mine lektier

126

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

12. Har du en drøm for din fremtid?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

13. Har du en god ven?

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, jeg har flere gode venner

❑

Ja, jeg har én god ven

❑

Nej

❑

Ved ikke

14. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt

(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

15. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området hvor du

bor?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

16. Føler du dig ensom?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, meget ofte

❑

Ja, ofte

❑

Ja, af og til

❑

Nej

❑

Ved ikke

17. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

127

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

18. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig eller aldrig

❑

Ved ikke

19. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du

har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller

et familiemedlem

(1)

(3)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

20. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området hvor du bor (fx naboer,

ejendomskontoret, klubpersonale, politi)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

Ca. en gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Næsten aldrig

❑

Ved ikke

21. Hvad synes du om dit liv for tiden?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Jeg er meget glad

❑

Jeg har det godt nok

❑

Jeg er ikke særlig glad

❑

Jeg er slet ikke glad

❑

Ved ikke

22. Synes du, at du har meget at være stolt af?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Ja, jeg er meget stolt

❑

Ja, jeg er lidt stolt

❑

Nej, jeg er ikke særlig stolt

❑

Nej, jeg er slet ikke stolt

❑

Ved ikke

128

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

23. Føler du, at du er en del af et fællesskab?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

24. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

25. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

26. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

27. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik

eller andre sportsgrene i en klub eller forening?

(1)

(2)

(3)

❑

Ja, jeg går til idræt i en forening

❑

Nej, men jeg vil gerne

❑

Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget

28. Hvilken forening går du til idræt i?

(1)

(2)

❑

Skriv navnet på foreningen: ______________________________________

❑

Ved ikke

129

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

29. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?

(1)

(2)

(3)

(4)

❑

0-1 år

❑

1-2 år

❑

3 år eller mere

❑

Ved ikke

30. Er du medlem af en forening eller klub?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

31. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

32. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

33. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

34. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

130

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

35. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Ja, i høj grad

❑

Ja, i nogen grad

❑

Kun i ringe grad

❑

Nej, slet ikke

❑

Ved ikke

36. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at

være sammen med de andre unge.

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

37. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille

fodbold med dine venner.

(1)

(2)

(3)

❑

Nej

❑

Ved ikke

38. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

❑

Dagligt

❑

Et par gange om ugen

❑

Ca. en gang om ugen

❑

Sjældnere end en gang om ugen

❑

Aldrig

39. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

131

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

40. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

❑

Hver dag

❑

En gang om ugen

❑

1-3 gange om måneden

❑

Aldrig

❑

Ved ikke

41. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til

noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at

købe slik og sodavand eller gå i biografen

(1)

(2)

(3)

(8)

❑

Ja, det er sket tit

❑

Ja, men kun sjældent

❑

Nej, det er ikke sket

❑

Ved ikke

42. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-

kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?

(1)

(2)

❑

Nej

43. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du

kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-

derligt tilpas, eller at du blev mindre genert.

(1)

(2)

(8)

❑

Nej

❑

Ved ikke

132

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

44. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre

– gjort noget af følgende?

Nej

Ved ikke

Har du taget nogle af din mors

eller fars penge uden at få lov?

Har du taget ting som ikke var

dine (fx tøj, kosmetik eller en

mobiltelefon)?

Har du ødelagt andres ting med

vilje (fx noget tøj, en cykel eller

knust en rude)?

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

(1)

❑

(2)

❑

(8)

❑

Tak for din besvarelse!

133

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilag 4 Supplerende analyser til kapitel 3

Bilagstabel 4.1

Aldersfordeling for samtlige Get2Sport-medlemmer

Aldersinterval

0-5 år

6-9 år

10-12 år

13-14 år

15-17 år

18-24 år

25-29 år

30+ år

Total

Kilde:

Antal

611

606

314

242

537

159

288

2.806

Procent

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger

Bilagstabel 4.2 indeholder signifikanstests for, om der er statistisk signifikante

forskelle på henholdsvis Get2Sport-medlemmer/idrætsaktive og ikke-idræts-

aktive børn og unge og Get2Sport-medlemmer og andre idrætsaktive børn og

unge i deres selvvurdering i forhold til deres fritidsliv, venner, skole og livsme-

string og livstilfredshed generelt.

134

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagstabel 4.2

Signifikanstest mellem Get2Sport/idrætsaktive og ikke-idræts-

aktive samt mellem Get2Sport og andre idrætsaktive.

P-værdier.

Spørgsmål i livsmestringssurvey

Forskel mellem

Get2Sport/idræts-

aktive og ikke-

idrætsaktive

0,000 ***

0,005 ***

0,014 **

0,000 ***

0,125

0,000 ***

Forskel mellem

Get2Sport og an-

dre idrætsaktive

Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening?

Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?

Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?

Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet?

Føler du, at du er en del af et fællesskab?

Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og

andre?

Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?

Kan du lide at gå i skole?

Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra

skole, selvom du ikke var syg?

Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt

Hvad synes du om dit liv for tiden?

Føler du dig ensom?

Synes du, at du har meget at være stolt af?

Har du en drøm for din fremtid?

Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til

idræt?

Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet

til idræt?

Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne

Anm.:

0,584

0,998

0,753

0,000 ***

0,086 *

0,647

0,346

0,207

0,780

0,423

0,000 ***

0,125

0,270

0,016 **

0,004 ***

0,086 *

0,000 ***

0,020 **

0,900

*** p < 0,001, ** p < 0,05, * p < 0,10. Signifikanstestet er udført med en Pearson’s Chi2-test (H0: Andelene i Get2Sport/idrætsaktive

er de samme som andelene i ikke-idrætsaktive, henholdsvis H0: Andelene i Get2Sport er de samme som andelene i andre idrætsak-

tive).

Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-

mer fra DIF Get2Sport-foreninger.

Kilde:

135

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilag 5 Tillægsanalyse af ikke-medlemmer i

Get2Sport-foreningerne

Graden af udsathed for de børn og unge, der bor i de

udsatte boligområder, og som ikke er medlemmer af

Get2Sport-foreninger

Formålet med dette bilag er at karakterisere de børn og unge, der bor i ud-

satte boligområder, og som

ikke

er Get2Sport-medlemmer, med henblik på at

klarlægge, om der er et potentiale for at få flere børn og unge til at blive med-

lemmer af Get2Sport, eller om de, der endnu ikke er medlemmer, befinder sig i

så sårbare og udsatte positioner, at de umiddelbart ikke vil kunne løftes ind i

en Get2Sport-forening og få gavn af et Get2Sport-fællesskab.

Get2Sport-indsatsen

Formålet med Get2Sport-indsatsen er at bidrage til et alsidigt og velfunge-

rende foreningsliv, hvor der støttes op om de frivillige kræfter og om at inklu-

dere udsatte børn og unge fra de udsatte boligområder i foreningslivet. Ind-

satsen består af seks forskellige elementer, der sættes sammen lokalt, så de

er tilpasset lokalområdet ud fra de behov, problemer og udfordringer, der kan

være. De seks elementer består i:

▪

Aflastende medarbejdere, der primært har til formål at aflaste de frivillige

ledere og trænere

Støtte til praktiske og ressourcemæssige udfordringer, fx støtte til trans-

port og udstyr til medlemmerne

Kommunal involvering, der sikrer, at relevante kommunale institutioner

bliver inddraget, fx i forbindelse med særlige sociale udfordringer

Nationalt netværk, der samles af DIF Get2Sport med henblik på erfa-

ringsudveksling og sparring

Uddannelse i form af træner- og dommerkurser

Additionalitet i form af tilførsel af ressourcer, kompetencer og netværk til

de eksisterende foreningers daglige arbejde.

▪

Get2Sport-indsatsen er således en indsats, hvor der kan justeres på de for-

skellige dele af indsatsen, og hvor intensiteten i understøttelsen af sårbare

børn og unge kan skrues op og ned afhængig af behovet i den konkrete

Get2Sport-forening. Eksempelvis er der Get2Sport-foreninger, som rummer

børn og unge, der har brug for megen støtte i at fungere i et organiseret for-

eningsliv, og der er andre Get2Sport-foreninger med børn og unge, der ikke

har så stort behov for støtte. På den måde er der forskel på Get2Sport-for-

eningerne og på, hvordan Get2Sport-støtten tilrettelægges ud fra overvejelser

136

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

om, at foreningen skal kunne favne bredt og også tiltrække de børn og unge,

der ikke har så store behov for ekstra støtte. Hvis en Get2Sport-forening har

færre medlemmer, som eksempelvis en bokseklub, kan Get2Sport-støtten i

den forening omsættes og prioriteres, således at børn og unge, der befinder

sig i meget udsatte og sårbare positioner, kan få mere intensiv støtte.

Over halvdelen af 6-17-årige ikke-medlemmer i de udsatte boligområder har

så mange risikofaktorer, at det vil kræve en øget intensiv prioritering af

Get2Sport-indsatsen for, at de kan integreres i Get2Sport-foreningerne

Børn og unge i alderen 6-17 år, der bor i udsatte boligområder, og som ikke er

medlem af en Get2Sport-forening i 2018, er beskrevet på baggrund af 24 ud-

sathedsindikatorer identificeret i forskningslitteraturen

. De er inddelt i tre al-

dersgrupper: 6-9 år, 10-15 år og 16-17 år, fordi en del risikofaktorer er alders-

betingede. Antallet af udsathedsindikatorer er opgjort for hvert barn og hver

ung i hver af de tre aldersgrupper.

Bilagsfigur 5.1 viser, hvor stor en andel i hver af aldersgrupperne, der har 0 in-

dikatorer, 1-2 indikatorer, 3-5, 6-9 og 10 eller flere indikatorer. Børn og unge

med 6 eller flere indikatorer har objektivt set så mange og forskellige kombi-

nationer af risikofaktorer, at de må vurderes som nogle, der vil kræve en eks-

traordinær indsats, for at de vil kunne integreres i Get2Sport-foreningen, og

for at de vil kunne få et positiv udbytte af foreningslivet. En del af de børn og

unge, der har 3-5 indikatorer, vil muligvis kunne integreres i Get2Sport-for-

eningerne. Børn og unge med 0 samt 1-2 indikatorer kan objektivt set uproble-

matisk indgå i en Get2Sport-forening.

Se bl.a. Christensen, G. & Christensen, M.L. (2021):

Børn og unge i Get2Sport-foreningerne

. VIVE.

https://www.vive.dk/media/pure/16198/5691507; Lausten, M., Hansen, H., Nielsen A.A. (2010):

Ud-

satte børnefamilier i Danmark.

SFI 10:14. https://pure.vive.dk/ws/files/315213/1014_Udsatte_boerne-

familier.pdf eller Socialstyrelsens Vidensportal: https://vidensportal.dk/voksne/unge-og-voksne-i-

hjemloshed/risikofaktorer.

137

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagsfigur 5.1

Fordelingen af antallet af indikatorer, som et barn eller

en ung har. I procent.

1-2

6-9 årige

3-5

10-15 årige

6-9

16-17 årige

10+

Anm.:

Kilde:

N (6-9 år) = 12.893; N (10-15 år) = 20.526; N = (16-17 år) = 5.776.

Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Get2Sport-medlemslister.

Mellem 50 og 60 pct. af målgruppens børn og unge har mere end 6 og helt op

til 14 udsathedsindikatorer. Disse 50-60 pct. har således så mange udsat-

hedsindikatorer og en så stor sværhedsgrad i udsathed, at de ikke umiddel-

bart vil kunne integreres i en Get2Sport-forening. De hyppigst forekommende

indikatorer vedrører forældre uden job og uddannelse, brud i familien og lave

indkomster, samt de tungere udsathedsindikatorer som forældre med sigtelser

eller domme, forældre med psykiske vanskeligheder, samt forhold vedrørende

barnet som underretninger, forebyggende foranstaltninger eller problematisk

højt skolefravær.

30 pct. af målgruppens børn og unge har 3-5 udsathedsindikatorer. Objektivt

set er der en del i denne gruppe af børn og unge, der vil kunne rekrutteres og

integreres i en Get2Sport-forening, men der er også børn og unge, der trods

de relativ få udsathedsindikatorer oplever en svær udsathed. Cirka 7 pct. af

børn og unge med 3-5 udsathedsindikatorer har modtaget forebyggende for-

anstaltninger, 20 pct. har en forælder med psykiske vanskeligheder, og 25

pct. har en forælder, der har været sigtet. Hvis et barn eller en ung eksempel-

vis har 2 eller 3 af sådanne udsathedsindikatorer, vil de objektivt set være i en

138

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

så sårbar og udsat position, at Get2Sport-foreningen vil have svært ved at in-

tegrere dem og bringe dem positivt videre i livet. Når vi siger ”objektivt set”

her, betyder det, at der selvfølgelig altid kan være forhold (som ikke kan ses i

objektive data), som gør, at et barn eller ung klarer sig godt på trods af at

have mange og svære udsathedsindikatorer (se fx Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. &

Nørrung, P. (2004):

Social arv, social opdrift

. Akademisk Forlag).

Endelig, som det også fremgår af figuren, har 10-12 pct. børn og unge maksi-

malt 2 udsathedsindikatorer. En stor del af disse børn og unge vil objektivt set

kunne inkluderes i en Get2Sport-forening, forudsat at de har en præference

for de sportsgrene, som tilbydes i Get2Sport-foreningerne.

Udsathedsprofilen for de 6-17-årige børn og unge

Mellem 10 og 15 pct., afhængig af aldersgruppe, har mere end 10 udsatheds-

indikatorer, mens omkring 40 pct. har 6-9 indikatorer. Kun ganske få, nemlig

henholdsvis 3 pct., 2 pct. og 1 pct., har ikke nogen udsathedsindikator. Om-

kring 10 pct. har 1-2 udsathedsindikatorer.

Når vi skal beskrive en udsathedsprofil, sammenholder vi antallet af indikato-

rer med, hvilke typer af indikatorer målgruppens børn og unge oftest har. Vi

finder, at størstedelen af børn og unge med 6 eller flere indikatorer både har

en mængde af indikatorer og en sværhedsgrad, som gør, at de formodentlig

vil være for udsatte til umiddelbart at kunne integreres og understøttes i en

Get2Sport-forening (se bilagstabel 5.2-5.4).

For de 50-60 pct. af børn og unge med 6 eller flere udsathedsindikatorer gæl-

der, at de hyppigst forekommende indikatorer drejer sig om forældre uden job

og uddannelse, brud i familien og lave indkomster. Det gælder dog også, at

der er en høj forekomst af faktorer, der indikerer udsathed af sværere karak-

ter. For eksempel har 75 pct. uanset alder en forælder med en psykisk diag-

nose, og for tilsvarende 75 pct. foreligger der er underretning på barnet. 86

pct. af 10-15-årige børn med 10 eller flere indikatorer har en forælder, der har

været sigtet. Blandt de børn og unge, som har 6-9 indikatorer, er der ligeledes

en høj forekomst af forældre uden job og uddannelse og en høj grad af fattig-

dom. Der er også høje forekomster af sværere indikatorer, fx har over 40 pct.

af de 6-9-årige en underretning, og over 50 pct. af de 10-17-årige har haft

problematisk højt skolefravær på et tidspunkt.

Baseret på dette vurderer vi, at blandt børn og unge med mere end 6 udsat-

hedsindikatorer vil langt størstedelen være for udsatte og sårbare til umiddel-

bart at kunne integreres i en Get2Sport-forening.

139

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Den midterste gruppe med 3-5 indikatorer udgør omkring 30 pct. Vi vurderer,

at der formodentligt vil være nogle, men ikke alle, børn og unge fra denne

gruppe, der ville kunne rekrutteres og understøttes i Get2Sport-indsatsen –

forudsat, at de har interesse for de sportsgrene, der tilbydes i foreningerne.

For eksempel for de 10-15-årige er de 4 hyppigst forekommende indikatorer at

have en forælder uden beskæftigelse, at have MENAPT

-herkomst, problema-

tisk højt skolefravær og/eller have oplevet et brud i familien. Omvendt er der

dog også i denne mellemgruppe med 3-5 indikatorer over 20 pct. af børn og

unge, som har mindst én forælder med psykiske vanskeligheder, 4 pct. der

selv har en psykisk diagnose, og 17 pct., hvor der er lavet en underretning på

barnet. En faktoranalyse af udsathedsindikatorerne viser uddybende, at indi-

katorerne grupperer sig i ”klynger”, sådan at forældre uden job og uddannelse

og på ledighedsydelse, økonomisk fattigdom og MENAPT-baggrund ofte hæn-

ger sammen, mens forhold som underretninger, forebyggende foranstaltninger

og egne psykiske vanskeligheder hænger sammen, og endelig hænger brud i

familien, lav uddannelse og kriminalitet hos forælder sammen. Det er derfor

sandsynligt, at gruppen med 17 pct. af de 10-15-årige, der har modtaget en

underretning, også indeholder de 4 pct., der har psykiske vanskeligheder, og

de 7 pct. der har modtaget forebyggende foranstaltninger.

Når vi analyserer udsathedsindikatorerne for børn og unge delt op efter, om

de har en MENAPT-baggrund, ser vi endnu et interessant mønster: For alle tre

aldersgrupper er børn og unge med MENAPT-baggrund underrepræsenterede

(i forhold til, hvor stor en del de udgør af dem samlede børne- og ungegruppe)

i gruppen med få indikatorer samt i gruppen mange udsathedsindikatorer. Med

andre ord, så er der forholdsmæssigt flest børn og unge med MENAPT-bag-

grund, der har 4-9 udsathedsindikatorer. Det vil sige, at børn og unge med

ikke-MENAPT baggrund (dvs. primært etniske danske børn og unge) er over-

repræsenterede blandt de børn og unge med få og med mange risikofaktorer

(se bilagsfigur 5,2- 5.4.

Hvordan har vi lavet analysen?

Baggrunden for denne analyse er VIVEs evaluering af Get2Sport-indsatsen

(Christensen, G. & Christensen, M. L. (2021):

Børn og unge i Get2Sport-for-

eningerne

. København: VIVE), hvor en af konklusionerne er, at når vi sammen-

ligner Get2Sport-medlemmerne, som bor i de udsatte boligområder, med an-

dre jævnaldrende børn og unge i de udsatte boligområder, så klarer

Get2Sport-medlemmerne sig objektivt set bedre end de jævnaldrende, der

ikke er medlemmer. I rapporten blev det konkluderet, at Get2Sport-forenin-

gerne ikke får fat i de mest udsatte børn og unge i de udsatte boligområder –

MENAPT-betegnelsen dækker over indvandrere og efterkommere med etnisk herkomst i et af føl-

gende lande: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain,

Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen,

Mauretanien, Oman samt Afghanistan, Pakistan samt Tyrkiet.

140

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

noget, som andre tilsvarende indsatser, fx de boligsociale indsatser, heller

ikke gør. I evalueringen af Get2Sport-indsatsen analyserede vi Get2Sport-

medlemmer i alderen 6-29 år. Da dette bilag handler om potentialer og barrie-

rer for at rekruttere børn og unge fra de udsatte boligområder til Get2Sport-

foreningerne, fokuserer vi på børn og unge i alderen 6-17 år.

Med udgangspunkt i de børn og unge, der bor i de udsatte boligområder, som

ikke

er medlem af en Get2Sport-forening, opgør vi en række registerbaserede

udsathedsindikatorer for børnene, de unge selv og for deres forældre og ana-

lyserer, hvor mange udsathedsindikatorer hvert enkelt barn og ung har, samt

hvad der karakteriserer forskellige grupper af de mest udsatte børn og unge,

og hvor store grupperne af de mest udsatte børn og unge er.

Den grundlæggende idé er, at de børn og unge, som har mange samtidige ud-

sathedsindikatorer, højst sandsynligt vil være for udsatte til at kunne rekrutte-

res og understøttes i en Get2Sport-forening. Det kommer dog ikke kun an på

antallet af indikatorer; det kommer også an på, hvilken grad af udsathed eller

sværhedsgrad de pågældende indikatorer repræsenterer.

De registerbaserede udsathedsindikatorer varierer afhængig af barnets eller

den unges alder. For eksempel benytter vi dét ikke at have afsluttet grundsko-

len med 9. klasses afgangseksamen som én af udsathedsindikatorerne, og

den kan et barn, der endnu går i skole, naturligvis ikke have. En anden udsat-

hedsindikator er, om man er blevet sigtet for noget kriminelt (eller registreret

med en mistanke), og da den kriminelle lavalder er 15 år (10 år for at blive regi-

streret med en mistanke), kan de 6-9-årige ikke have denne udsathedsindika-

tor. Vi deler derfor populationen op i tre aldersgrupper, sådan at hver alders-

gruppe har præcis de samme udsathedsindikatorer. Aldersgrupperne er 6-9-

årige, 10-15-årige (som stadig går i grundskole) og 16-17- årige (som er fær-

dige med grundskolen). Der bor i alt 39.195 børn og unge i alderen 6-17 år,

som ikke er medlem af en Get2Sport-forening, i de udsatte boligområder i

2018, hvoraf de 6-9-årige udgør 43 pct., de 10-15-årige udgør 68 pct., og de

16-17-årige udgør 19 pct.

For alle tre aldersgrupper opgør vi både udsathedsindikatorer, der vedrører

barnet eller den unge selv, som fx problematisk højt skolefravær i ens skoletid,

eller om man på et tidspunkt i sit liv har fået en psykisk diagnose, og også en

række udsathedsindikatorer for forældrene, da udsathed hos forældre er en

risikofaktor i forhold til, om barnet klarer sig dårligere senere i livet.

Vi opgør i alt 24 udsathedsindikatorer afhængig af aldersgruppe. Alle udsat-

hedsindikatorerne vedrørende forældrene er fælles for de tre aldersgrupper.

Udsathedsindikatorerne for forældrene drejer sig om forældrenes socioøkono-

miske og helbredsmæssige forhold. I forhold til uddannelse og beskæftigelse

ser vi på, om mindst én forælder er lavt uddannet (har grundskole som højest

141

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

fuldførte uddannelse), ikke er i beskæftigelse, er på ledighedsydelse eller er i

restgruppen. Andre socioøkonomiske forældreindikatorer er, om mindst en

forælder er blevet sigtet eller dømt for overtrædelser af straffeloven eller har

været i misbrugsbehandling for enten stof- eller alkoholmisbrug. Endelig ser vi

også på, om familien lever under fattigdomsgrænsen, og om der har været

brud i familien (dvs. forældre, der er gået fra hinanden). I forhold til helbred

hos forældrene ser vi på, om mindst én forælder har fået en psykiatrisk diag-

nose på et tidspunkt i deres liv, har en livsstilssygdom (KOL, hjerte-kar-syg-

dom eller diabetes) eller har været ramt af kræft inden for de seneste 5 år.

Udsathedsindikatorer, der direkte vedrører barnet eller den unge selv, varierer

lidt over de tre aldersgrupper. Der er 7 udsathedsindikatorer, som er fælles for

alle tre aldersgrupper: om barnet/den unge er af MENAPT-oprindelse, om bar-

net/den unge i mindst ét skoleår har haft mere end 10 pct. fravær, om bar-

net/den unge på et eller andet tidspunkt i sit liv har fået en psykisk diagnose,

har været anbragt, har fået forebyggende foranstaltninger efter serviceloven,

eller der er blevet lavet en underretning på barnet eller den unge, samt om

man har søskende, som slår ud på mindst én af de mulige udsathedsindikato-

rer i aldersgruppen. For de 10-15-årige og 16-17-årige har vi også med som en

udsathedsindikator, om barnet/den unge selv på et tidspunkt i sit liv har fået

en mistanke om eller er blevet sigtet eller dømt for overtrædelser af straffelo-

ven, og for de unge, som er færdige med grundskolen, har vi som en udsat-

hedsindikator, hvis de ikke har afsluttet grundskolen med 9. klasse afgangsek-

samen, samt om de er i NEET-gruppen (dvs. hverken i gang med uddannelse

eller job).

Analysen er baseret på følgende registre fra Danmarks Statistik:

•

Befolkning, familier og etnicitet (BEF, IEPE)

Uddannelser (UDDA, KOTRE)

Arbejdsmarkedstilknytning (AKM)

Indkomst (IND)

Offentlige ydelser (OF)

Landspatientregisteret (LPR, psykisk og somatisk)

Karakterer (UDFK)

Kriminalitet (KRMS; KRSI; KRAF)

Underretninger (BUU)

Forebyggende foranstaltninger (BUFO)

Anbringelser (BUAF)

Stofmisbrugsdatabasen (SIB)

Alkoholbehandlingsregisteret (NAB).

Bilagstabel 5.1 indeholder en oversigt over alle udsathedsindikatorerne, hvor

det for hver udsathedsindikator er krydset af, hvilke aldersgrupper den tilhø-

rer.

142

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagstabel 5.1

Oversigt over udsathedsindikatorer

Indikator for udsathed

MENAPT-oprindelse

Har været anbragt som barn

Problematisk skolefravær

Mistanke og/eller sigtelse

Forebyggende foranstaltninger

Underretninger

Psykisk diagnose

Er i NEET-gruppen

Har taget 9. klasse eksamen

Forælder uden beskæftigelse

Forælder grundskole som højeste uddannelse

Forælder i restgruppen

Begge forældre i restgruppen

Brud i familien

Forælder modtager ledighedsydelse

Forælder psykisk diagnose

Forælder sigtet

Forælder dømt

Forælder stofmisbrugsbehandling

Forælder alkoholmisbrugsbehandling

Forælder livsstilssygdom

Forælder cancer

Familien lever under fattigdomsgrænsen

Udsatte søskende

6-9-årige

10-15-årige

16-17-årige

143

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagstabel 5.2

Hyppigheden af de enkelte indikatorer fordelt på antal indikato-

rer for børn og unge i alderen 6-9 år. Andele ud af antal børn

med 1-2, 3-5, 6-9 henholdsvis 10-14 indikatorer. I procent.

Indikator for udsathed

1-2

indikatorer

n/a

3-5

indikatorer

n/a

6-9

indikatorer

n/a

10-14

indikatorer

n/a

100

MENAPT-oprindelse

Har været anbragt som barn

Problematisk skolefravær

Mistanke og/eller sigtelse

Forebyggende foranstaltninger

Underretninger

Psykisk diagnose

Er i NEET-gruppen

Har ikke taget 9. klasse eksamen

Forælder uden beskæftigelse

Forælder grundskole som højeste uddan-

nelse

Forælder i restgruppen

Begge forældre i restgruppen

Brud i familien

Forælder modtager ledighedsydelse

Forælder psykisk diagnose

Forælder sigtet

Forælder dømt

Forælder stofmisbrugsbehandling

Forælder alkoholmisbrugsbehandling

Forælder livsstilssygdom

Forælder cancer

Familien lever under fattigdomsgrænsen

Udsatte søskende

144

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagstabel 5.3

Hyppigheden af de enkelte indikatorer fordelt på antal indikato-

rer for børn og unge i alderen 10-15 år. Andele ud af antal børn

med 1-2, 3-5, 6-9 henholdsvis 10-14 indikatorer. I procent.

Indikator for udsathed

1-2

indikatorer

n/a

3-5

indikatorer

n/a

6-9

indikatorer

n/a

10-14

indikatorer

n/a

MENAPT-oprindelse

Har været anbragt som barn

Problematisk skolefravær

Mistanke og/eller sigtelse

Forebyggende foranstaltninger

Underretninger

Psykisk diagnose

Er i NEET-gruppen

Har ikke taget 9. klasse eksamen

Forælder uden beskæftigelse

Forælder grundskole som højeste uddan-

nelse

Forælder i restgruppen

Begge forældre i restgruppen

Brud i familien

Forælder modtager ledighedsydelse

Forælder psykisk diagnose

Forælder sigtet

Forælder dømt

Forælder stofmisbrugsbehandling

Forælder alkoholmisbrugsbehandling

Forælder livsstilssygdom

Forælder cancer

Familien lever under fattigdomsgrænsen

Udsatte søskende

145

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagstabel 5.4

Hyppigheden af de enkelte indikatorer fordelt på antal indikato-

rer for børn og unge i alderen 16-17 år. Andele ud af antal børn

med 1-2, 3-5, 6-9 henholdsvis 10-14 indikatorer. I procent.

Indikator for udsathed

1-2

indikatorer

3-5

indikatorer

6-9

indikatorer

10-14

indikatorer

MENAPT-oprindelse

Har været anbragt som barn

Problematisk skolefravær

Mistanke og/eller sigtelse

Forebyggende foranstaltninger

Underretninger

Psykisk diagnose

Er i NEET-gruppen

Har ikke taget 9. klasse eksamen

Forælder uden beskæftigelse

Forælder grundskole som højeste uddan-

nelse

Forælder i restgruppen

Begge forældre i restgruppen

Brud i familien

Forælder modtager ledighedsydelse

Forælder psykisk diagnose

Forælder sigtet

Forælder dømt

Forælder stofmisbrugsbehandling

Forælder alkoholmisbrugsbehandling

Forælder livsstilssygdom

Forælder cancer

Familien lever under fattigdomsgrænsen

Udsatte søskende

146

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagsfigur 5.2

Andel med MENAPT-herkomst fordelt på antal

udsathedsindikatorer. 6-9-årige. I procent.

Andel MENAPT blandt 6-9-årige er 46 pct.

Bilagsfigur 5.3

Andel med MENAPT-herkomst fordelt på antal

udsathedsindikatorer. 10-15-årige. I procent.

Andel MENAPT blandt 10-15-årige er 52 pct.

147

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.

Bilagsfigur 5.4

Andel med MENAPT-herkomst fordelt på antal

udsathedsindikatorer. 16-17-årige. I procent.

Andel MENAPT blandt 16-17-årige er 55 pct.

148

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.