Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 178
Offentligt
2845102_0001.png
Beretning
MENNESKERETTIGHEDER I
DANMARK 2023
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0002.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
Beretning
MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2023
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0004.png
Beretning
MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2023
Redaktionen er afsluttet 14. marts 2024.
ISBN:
978-87-7570-246-6
e-ISBN:
978-87-7570-247-3
Fotos:
Astrid Dalum
Layout:
Michael Länger
© 2024 Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8 K, 1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må gengives til ikkekommercielle formål med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store typer, korte linjer, få
orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på
menneskeret.dk/tilgaengelighed
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
INDHOLD
OM INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
STATUS PÅ MENNESKERETTIGHEDER 2023
FORORD
YTRINGSFRIHED
SELVCENSUR I DEN OFFENTLIGE DEBAT
DANSKE INDGREB I YTRINGSFRIHEDEN
STATENS BESKYTTELSE MOD HADEFULDE YTRINGER
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
KUNSTIG INTELLIGENS OG DIGITALISERING
RETTIGHEDER OG BORGERFOKUS I KUNSTIG INTELLIGENS
OFFENTLIG DIGITALISERING OG RETSSIKKERHED
TECHGIGANTERNES MEDANSVAR FOR RETTIGHEDER
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
POLITI OG EFTERRETNINGSTJENESTER
BEHANDLING AF KLAGER OVER POLITIET
MANGLENDE KONTROL MED MASSEINDSAMLING
REGULERING AF POLITIETS BRUG AF ANSIGTSGENKENDELSE
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
FÆNGSLER OG FRIHEDSBERØVELSE
MANGE LANGE VARETÆGTSFÆNGSLINGER
OVERBELÆGNING OG PERSONALEMANGEL I FÆNGSELSVÆSENET
PEBERSPRAYSDOM: EFTERFORSKNING MED FOKUS PÅ MENNESKERET
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
OVERBLIK: SAGER MOD DANMARK VED MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLEN
NEDSLAG I INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS ARBEJDE I 2023
ØKONOMI
7
7
8
11
12
13
14
15
17
18
19
20
21
23
24
25
26
27
29
30
31
32
33
35
36
38
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0006.png
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0007.png
BERETNING 2023
OM INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Institut for Menneskerettigheder er etableret ved lov som Danmarks nationale
menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan.
Institut for Menneskerettigheder skal fremme
og beskytte menneskerettighederne. Det gør
Institut for Menneskerettigheder blandt andet
gennem overvågning af og rapportering om
menneskerettighedssituationen i Danmark
og gennem analyser af og forskning på
menneskerettighedsområdet.
Institut for Menneskerettigheder rådgiver Folketinget,
regeringen, andre offentlige myndigheder og
private aktører om menneskerettigheder, bistår
civilsamfundsorganisationers arbejde med
menneskerettigheder og bidrager til at gennemføre
menneskerettigheder i ind- og udland. Institut
for Menneskerettigheder er også national
menneskerettighedsinstitution for Grønland.
Institut for Menneskerettigheder skal fremme
ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på
grund af køn, race eller etnisk oprindelse, blandt andet
ved at bistå ofre for forskelsbehandling, foretage
uafhængige undersøgelser og offentliggøre rapporter
om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.
Folketinget har derudover givet Institut for
Menneskerettigheder mandat til at beskytte og
fremme ligebehandling inden for handicap og LGBT+.
Grundlovens frihedsrettigheder og de af det
internationale samfund til enhver tid anerkendte
menneskerettigheder danner udgangspunkt for
Institut for Menneskerettigheders arbejde.
Institut for Menneskerettigheder afgiver
årligt en beretning til Folketinget om
institutionens virksomhed og udviklingen i
menneskerettighedssituationen i Danmark.
MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2023
Som national menneskerettighedsinstitution følger Institut for Menneskerettigheder udviklingen for
menneskerettigheder i Danmark. Hvert år gør vi status på menneskerettighedssituationen i både et digitalt
overblik og i en beretning til Folketinget.
I den trykte beretning gennemgås fire udvalgte
emner: ytringsfrihed, digitalisering og kunstig
intelligens, politi og efterretningstjenester, fængsler
og frihedsberøvelse.
På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside
præsenteres et bredere overblik over udviklingen
for menneskerettigheder på hele 20 områder, der
spænder fra ytringsfrihed til ejendomsret og fra
hjemløse til ældre.
Beretningen beskriver udviklingen i 2023, og hvor det
er relevant, medtages udviklingen frem til marts 2024.
Den årlige status på menneskerettigheder i Danmark
findes i digitaliseret form på
menneskeret.dk/status.
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
FORORD
Alle mennesker er født lige og frie. Sådan kan første
artikel i FN’s menneskerettighedserklæring i al sin
enkelthed indkapsles.
2023 var året, hvor Menneskerettighedserklæringen
fyldte 75 år. Vedtaget som et juridisk og politisk
mirakel i efterdønningerne af en verdenskrig, der
havde kostet millioner af liv og splittet den globale
offentlighed. Fremmanet af det globale nord og syd
i fællesskab. Til stadighed stædigt forfægtet af store
dele af det internationale samfund.
Meget er sket på 75 år. Den digitale omstilling
prægede ikke den offentlige debat i midten af
sidste århundrede. Det samme kan siges om
ordensmagtens brug af kunstig intelligens og
sikkerhedstjenesternes masseindsamling af data.
Andre samtaler forbliver tidløse. Granskningen af
borgerens frihed til at ytre sig har i årtier været en
konstant i liberale demokratier. Dengang som nu
diskuteres samfundets håndtering af kriminelle.
Netop disse fire temaer – digitalisering og kunstig
intelligens, politi og efterretningstjenester, fængsler
og frihedsberøvelse samt ytringsfrihed – danner
rammen om beretningen for 2023. Et år, der fra et
menneskeretligt perspektiv bød på både opløftende
og bekymrende udviklinger.
Lad os indlede med at slå fast,
at der som dansker
er god grund til at være tryg. Sammenlignet med
andre lande omkring os passer Danmark overordnet
set godt på retsstaten og på borgernes basale
rettigheder.
Det bekræftes, når langt de fleste danske
udvisningssager, der indbringes for
Menneskerettighedsdomstolen, afvises, fordi
danske domstole er tilstrækkeligt grundige i deres
menneskeretlige vurdering.
Samtidig er der sket flere menneskeretlige fremskridt
i 2023. Voldsudsatte mænd får nu samme ret
til hjælp som kvinder. Regeringen arbejder på
særskilt at kriminalisere krigsforbrydelser i dansk
lov. Menneskerettighedseksperter bliver udpeget
til udvalg, når ny teknologi og kunstig intelligens
udfordrer demokratiet, og politikerne reagerer, når
retsvæsenet bliver presset.
For et år siden rejste vi blandt andet bekymring over
de langvarige sagsbehandlingstider ved de danske
domstole. I november samme år blev der fra politisk
side aftalt at tilføre flere midler til domstolenes
økonomi, blandt andet møntet på at minimere den
tid, borgere venter på at få deres sag for en dommer.
Det er et fremskridt, som føjer sig
til den øvrige
positive udvikling, vi har set det forgange år. Men
der er også grund til bekymring. For det globale
konfliktbillede har også kastet skygger over Danmark
i det forgangne år.
Efter betydelig international debat om
koranafbrænderne i Danmark blev der indført forbud
mod såkaldt utilbørlig behandling af genstande af
væsentlig religiøs betydning – lovgivning, der blandt
andet griber ind i ytringsfriheden. Samtidig har krigen
i Gaza og Israel ført til meldinger om øget had imod
muslimer og jøder i Danmark.
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0009.png
BERETNING 2023
Dertil kommer flere områder, som fortsat kræver
menneskeretlig bevågenhed.
Når digitaliseringen går hen over hovedet på
borgerne. Når misinformation accelereres af kunstig
intelligens. Når selvcensur lægger en dæmper på
folks vilje til at gøre brug af ytringsfriheden. Når
psykiatriske patienter bliver udsat for unødig tvang.
Når efterretningstjenester opererer uden tilstrækkeligt
tilsyn. Når kommuner svigter mennesker med
handicap. Når kriminalforsorgen mangler ressourcer.
Når politiet anvender unødig magt.
Skal vi bevare den høje tillid til vores demokrati,
forudsætter det, at de udfordringer håndteres.
Fælles for dem er, at menneskerettighederne kan
bane vej for løsningerne. Og at en bred opbakning til
menneskerettighederne derfor er helt afgørende.
Som national menneskerettighedsinstitution
har vi
som vores lovbundne opgave at fremme og beskytte
menneskerettighederne i fredstid og under væbnede
konflikter. Vores arbejde i Danmark har i 2023
blandt andet budt på en lang række høringssvar,
undersøgelser, konferencer og afrapporteringer. Vi
rådgiver desuden løbende regeringen og Folketinget
i menneskeretlige spørgsmål. Denne dialog er med
til at danne grundlag for, at menneskeretten – nu og
de kommende 75 år – kan være med til at beskytte
vores danske demokrati og retsstat.
Andreas Kamm
Forperson
Louise Holck
Direktør
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0010.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0011.png
BERETNING 2023
YTRINGSFRIHED
Ytringsfriheden er en forudsætning for et stærkt demokrati, hvor
borgerne gør brug af deres ret til at ytre sig. Ytringsfriheden trues,
når borgere ikke tør udtrykke sig frit.
Ytringsfrihed er en grundpille i et demokratisk samfund, der tager vare
på både den enkeltes og samfundets udvikling.
Friheden til at ytre sin mening sikrer, at alle synspunkter – også
kritiske – kommer frem i den offentlige debat, og skaber grundlag for
en nuanceret diskussion af samfundets indretning. Ytringsfriheden
beskytter også meninger, der ikke nødvendigvis nyder popularitet, og
som kan fornærme, støde eller chokere. Det er afgørende, at borgere
frit kan sige deres mening og ikke lægger bånd på sig selv.
Ytringsfriheden er i dag under pres, fordi mange udøver selvcensur
og holder igen med at ytre sig offentligt. Det skyldes særligt frygt for
krænkende eller nedsættende kommentarer, vold, trusler eller chikane.
Det skævvrider debatten, når folk afholder sig fra at diskutere
bestemte emner eller helt stopper med at deltage i den offentlige
debat, og det er et alvorligt demokratisk problem.
Ytringsfriheden presses også af love, der begrænser borgernes
adgang til at ytre sig – ofte af hensyn til statens sikkerhed eller den
offentlige orden.
Det er Folketinget, der bærer ansvaret for at definere grænserne for
friheden til at ytre sig. Selvom menneskeretten tillader begrænsninger
af ytringsfriheden, bør indskrænkninger ske med omhu og præcision og
tage hensyn til ytringsfrihedens afgørende betydning for demokratiet.
I det forgangne år har særligt koranloven sat gang i vigtige
diskussioner om ytringsfriheden og dens grænser.
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
YTRINGSFRIHED
SELVCENSUR I DEN OFFENTLIGE DEBAT
16 procent af befolkningen undlader at give deres
mening til kende ude i det offentlige rum, selvom de
egentlig gerne ville have delt deres synspunkt ved
for eksempel demonstrationer, debatarrangementer
eller borgermøder.
Knap hver tredje af dem, som afholder sig fra at ytre
sig i det offentlige rum, frygter at blive offer for vold
eller trusler.
Det viser data fra en kommende undersøgelse fra
Institut for Menneskerettigheder, der afdækker
ytringsfrihedens vilkår i Danmark i 2024.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 4.000 danskere,
der blandt andet er blevet spurgt om årsagerne til, at
de afstår fra at bruge deres ytringsfrihed.
Når danskerne lægger bånd på sig selv ude i
det offentlige rum og undlader at tage ordet
under et borgermøde eller holder sig væk fra en
demonstration, skyldes det ikke så meget frygten for
at overtræde loven. Mere end hver tiende afstår fra
at ytre sig af frygt for deres arbejdsgivers reaktion og
myndighedernes overvågning.
På tværs af befolkningsgrupper frygter en gruppe
danskere, at ellers lovlige ytringer får konsekvenser
for deres liv og trivsel, og afstår derfor fra at dele
deres synspunkt offentligt.
Det er ikke alene den enkeltes ytringsfrihed, der lider
skade. Det er alvorligt for vores demokrati, når nogle
borgere kan føle sig nødsaget til at udøve selvcensur.
Et demokratisk samfund forudsætter nemlig, at
borgerne bruger deres ytringsfrihed og tager aktivt
del i den offentlige debat.
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0013.png
BERETNING 2023
DANSKE INDGREB I YTRINGSFRIHEDEN
Ytringsfriheden er en forudsætning for et sundt
demokrati, der tillader borgerne at udtrykke deres
synspunkter, kritisere magthaverne, tage aktiv del i
den offentlige debat og påvirke politiske beslutninger.
 
Begrænsninger af ytringsfriheden kræver derfor
tungtvejende grunde som for eksempel hensynet til
statens sikkerhed eller den offentlige orden. Det har
Folketinget i mange tilfælde fundet, at der var.
Ytringsfrihedskommissionen, som afgav beretning
i december 2019, fandt
425 begrænsninger af
ytringsfriheden
i dansk lov.
Future of Free Speech
har netop i en rapport fra december 2023 opgjort,
at
Danmark fra 2015 til 2022 indførte
16 begrænsninger
i ytringsfriheden.
I december 2023 vedtog Folketinget den såkaldte
koranlov, som forbyder
utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig betydning for et anerkendt
trossamfund.
Loven blev til for at forhindre de
koranafbrændinger, der i sommeren 2023 især fandt
sted foran udenlandske ambassader og udløste kritik
og voldsomme reaktioner i andre lande.
Koranloven udgør i praksis en delvis genindførelse af
den blasfemibestemmelse, som ellers blev ophævet
i 2017. Institut for Menneskerettigheder
gjorde i
høringsperioden opmærksom på,
at loven ikke
forholder sig til, at både Europarådet og FN i over et
årti har anbefalet, at blasfemibestemmelser ophæves,
da de kan indskrænke ytrings- og religionsfriheden.
Institut for Menneskerettigheder påpegede også,
at loven bør være mere præcis, og at der kan være
enkelte situationer, hvor det vil være i strid med
menneskerettighederne at straffe efter loven.
Tre FN-specialrapportører sendte dagen
efter koranlovens vedtagelse
et brev til
udenrigsministeren,
hvor de anbefaler, at den
danske regering ophæver loven. Ifølge de tre
specialrapportører risikerer loven at være i strid
med artikel 19 i FN’s Konvention om Borgerlige
og Politiske Rettigheder, idet loven er for vag, ikke
varetager tungtvejende grunde, og da der reelt er
tale om en blasfemibestemmelse, som udgør en
uproportional begrænsning af ytringsfriheden.
Koranloven skal
evalueres om tre år.
Evalueringen bør
svare på, om loven anvendes som tiltænkt, og om loven
fører til, at flere udøver selvcensur af frygt for straf.
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0014.png
YTRINGSFRIHED
STATENS BESKYTTELSE MOD HADEFULDE YTRINGER
Selvom ytringsfriheden beskytter borgernes ret til at
ytre sig, er staten samtidig menneskeretligt forpligtet
til at
forbyde hadefulde ytringer på grund af for
eksempel nationalitet, race eller religion
for at undgå
vold, had og overgreb.
Med fremkomsten af sociale medier er det blevet
lettere at skrive hadefulde kommentarer eller
beskeder til andre. Langt størstedelen af alle sager
om hadefulde ytringer i perioden 2000-2020 er
begået på internettet, fremgår det af Rigsadvokatens
praksisoversigt
over hadefulde ytringer.
Justitsministeriets
offerundersøgelse
anslår, at
21.000 mennesker i 2020 oplevede at blive udsat for
hadefuld tale på internettet. Et fåtal af de oplevelser
blev registreret hos politiet: I 2020 registrerede
politiet i alt 122 sager. Misforholdet peger på, at flere
oplever hadefuld tale, uden at det bliver en sag ved
politiet og fører til dom.
Beskyttelse mod hadefulde ytringer forudsætter, at
forbuddet håndhæves. For at komme problemet til
livs bør efterforskning og retsforfølgning på området
således styrkes.
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0015.png
BERETNING 2023
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
Menneskerettighedsdomstol: Ok at straffe fransk politiker for andres hadefulde
kommentarer
I en
dom fra 15. maj 2023
fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det
ikke var en krænkelse af ytringsfriheden, at en fransk politiker havde fået en bøde for at
undlade at fjerne andres hadefulde kommentarer på sin Facebookside.
Højesteret: Tilladt at hejse andre landes flag
22. juni 2023
fandt Højesteret, at der ikke var hjemmel til at straffe en borger for at
have flaget med det amerikanske flag på sin bopæl. Forbuddet mod flagning med
fremmede flag hvilede på en resolution fra 1833, som blev udstedt af kongen under
enevælden.
Et flertal i Folketinget stemte efter dommen for et beslutningsforslag,
der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag med et forbud mod at flage med
fremmede flag. Loven skal træde i kraft i 2024.
Østre Landsret: Afbrænding af dukke af statsministeren var en trussel
I
en dom af 13. marts 2024
fandt Østre Landsret, at der var tale om trussel mod
statsministeren, da tre mænd som led i en demonstration mod regeringens
coronarestriktioner satte en dukke af statsministeren op i en lygtepæl med et skilt
med teksten ”Hun må og skal aflives”. De tre mænd blev idømt 40 dages fængsel. I
byretten blev de tre mænd frikendt under hensyn til ytringsfriheden.
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0016.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0017.png
BERETNING 2023
KUNSTIG INTELLIGENS OG
DIGITALISERING
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Myndighederne
bør have borgernes rettigheder for øje, når de digitaliserer eller
anvender kunstig intelligens, ellers kan det svække retssikkerheden.
Den digitale udvikling drives stadig af få store private
teknologivirksomheder som Amazon, Apple, Microsoft, Meta
og Googles moderselskab, Alphabet. Med deres udbredelse og
markedsdominans påvirker techgiganterne samfundsbærende
institutioner og grundlæggende menneskerettigheder.
Den danske regering har nedsat kommissioner og ekspertgrupper til
at vurdere blandt andet menneskelige og menneskeretlige risici ved
techgiganterne og deres forretningsmodel. Flere lande har nemlig
erkendt, at techgiganterne må inddæmmes gennem lovgivning og
regulering – ellers risikerer både retsstaten og demokratiet at lide skade.
Ny lovgivning fra EU er i Danmark med til at regulere techgiganterne
og deres grænseoverskridende aktiviteter. I 2025 forventes den første
EU-lov om kunstig intelligens at træde i kraft.
I 2023 blev ChatGPT hvermandseje. Fra at behandle store datasæt og
målrette reklamer kan generativ kunstig intelligens, som ChatGPT er
en del af, selv skrive tekster, skabe billeder og lave video. På sociale
medier bliver det svært at skelne sandt fra falsk. Misinformation og
desinformation kan derfor udgøre nogle af de største trusler mod
vores demokrati på kort sigt.
Kunstig intelligens skaber nye vilkår i vores samfund. Myndighedernes
brug af kunstig intelligens kan på den ene side gå ud over borgernes
retssikkerhed og på den anden side behandle sager mere effektivt.
Efter det forgangne år står det klart, at digitalisering af velfærdsstaten
skal ske med fokus på borgerne og deres rettigheder, og at nye
teknologier skal reguleres for at beskytte grundlæggende rettigheder
og demokratiske grundprincipper.
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0018.png
KUNSTIG INTELLIGENS OG DIGITALISERING
RETTIGHEDER OG BORGERFOKUS I KUNSTIG INTELLIGENS
Cirka 25 procent af de danske myndigheder bruger
ifølge Datatilsynets
kortlægning
fra 2023 kunstig
intelligens i deres arbejde.
Kunstig intelligens bruges i sagsbehandlingen
især til at samle store mængder data, som
myndighederne kan bruge til at træffe afgørelser om
ydelser, indsatser eller sanktioner over for borgerne.
Risikoen er, at både myndigheder og borgere mister
overblikket over, hvilke data der er indsamlet, og
hvordan de bliver anvendt.
For borgerne kan det være svært at få svar på,
hvordan myndighederne når frem til deres
afgørelser. Det er sagen med de foreløbige
ejendomsvurderinger et eksempel på.
Da flere danske boligejere i efteråret modtog deres
foreløbige ejendomsvurderinger, afveg mange
markant fra den reelle værdi af deres ejendom.
Efterfølgende måtte boligejere søge om at få rettet
oplysninger og vurderinger, der danner grundlag for
både ejendomsskat og grundskyld i 2024 og 2025.
De foreløbige offentlige ejendomsvurderinger blev
beregnet ved hjælp af kunstig intelligens, men
det er ikke blevet offentliggjort, hvordan systemet
nåede frem til vurderingerne. Heller ikke selvom
myndighederne af hensyn til borgernes retssikkerhed
bør kunne forklare, hvordan et system er udviklet,
og hvordan det træffer afgørelser om borgerne.
Når myndighederne tager kunstig intelligens i brug,
bør de leve op til krav om gennemsigtighed for at
beskytte borgernes retssikkerhed.
I tilfældet med ejendomsvurderingerne er
retssikkerheden særligt relevant, idet beslutningerne
berører ejendomsretten, og fordi forkerte afgørelser
kan have store konsekvenser for den enkelte borger
og samfundet.
Ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens har
stadig et potentiale til at gøre myndighedernes
sagsbehandling mere ensartet og effektiv. Men så
længe kunstig intelligens tages i brug, uden at det
er offentligt og gennemsigtigt, hvor og hvordan den
bruges, kan det forringe borgernes retssikkerhed.
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0019.png
BERETNING 2023
OFFENTLIG DIGITALISERING OG RETSSIKKERHED
I et af verdens mest digitalisererede lande føler hver
tredje borger sig generelt udfordret af det digitale.
For knap hver 10. af de borgere, der forventes at være
digitale, er det stadig svært at anvende offentlige
digitale løsninger.
Borgernes digitale udfordringer går ifølge
Institut for
Menneskerettigheders nyeste analyse
på tværs af alder,
uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning.
Det er således ikke kun ældre, der oplever problemer
med det offentliges digitale løsninger. Mange oplever
ifølge undersøgelsen, at digitalisering gør det svært
både at klare sig selv og at tage del i samfundet som
medborger.
Offentlige myndigheders digitalisering går i stigende
grad ud over borgernes grundlæggende rettigheder.
Praksis fra blandt andet Folketingets Ombudsmand
viser, at myndighederne ikke er tilstrækkeligt
opmærksomme på borgernes rettigheder, når de
udvikler og indfører digitale løsninger.
I 2023 var der flere eksempler på, at myndighedernes
brug af mangelfulde it-systemer kan føre til, at
borgerne lider et rettighedstab.
Ombudsmanden
udtalte i juni 2023
alvorlig kritik
af det fælleskommunale it-system, Kommunernes
Ydelsessystem (KY), som flere kommuner
anvender til at administrere kontanthjælpsområdet.
Ydelsessystemet havde automatisk sendt besked til
flere borgere om, at deres kontanthjælp ville blive sat
ned. Hvis borgerne ikke reagerede på henvendelsen,
blev borgernes ydelser automatisk sat ned, selvom
der ikke var grundlag for det.
Digitalisering kan også føre til, at flere opgiver at få
de ydelser, de har ret til. En ny analyse fra
Algoritmer,
Data og Demokrati (ADD)
viser, at 8 procent af
befolkningen inden for det seneste år har opgivet at
få en offentlig ydelse, fordi kontakten til det offentlige
var digital.
Undersøgelsen viser også, at for de borgere, der
forventes at være digitale, har 15 procent svært ved at
forstå de breve og meddelelser, som myndighederne
sender, og 20 procent kan ikke finde svar på
myndigheders hjemmesider.
Andel af befolkningen (der ikke er fritaget fra
digital post), der er uenig i nedenstående udsagn
Jeg ved, hvor jeg
skal henvende mig,
når noget fejler i den
digitale kontakt med
myndigheder
Det er nemt at finde
svar på mine spørgsmål
på myndighedernes
hjemmeside
Det er nemt at forstå
breve og beskeder
fra offentlige
myndigheder
Myndighederne giver
forståelige svar, når
jeg kontakter dem
Myndighedernes
ansøgningsprocesser
er nemme, fordi det
foregår digitalt
0%
5%
27 %
20 %
15 %
12 %
12 %
10 % 15 % 20 % 25 % 30 %
Note:
Antal besvarelser = 1.185. Figuren viser andelen, der har
svaret ”Uenig” eller ”Helt uenig” i udsagnene.
Kilde:
Data er indsamlet af Norstat for ADD.
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0020.png
KUNSTIG INTELLIGENS OG DIGITALISERING
TECHGIGANTERNES MEDANSVAR FOR RETTIGHEDER
Da Facebook så dagens lys for 20 år siden, havde
få forestillet sig, at det første museklik førte en
internetrevolution med sig. Med tre milliarder
brugere verden over er Facebook stadig et af de mest
udbredte sociale medier.
Facebook har ligesom Tiktok, Snapchat, Google og
andre sociale medier og søgemaskiner, der fulgte
efter, sat sig på en stor del af infrastrukturen for
information, kommunikation og offentlig debat.
De senere år er techgiganternes neutralitet for alvor
kommet i søgelyset, særligt under valg, krige og
konflikter. Udelukkelse af brugere, hurtig spredning
af propaganda og falske oplysninger via algoritmerne
på sociale medier har blandt andet ført til vold mod
minoriteter og andre udsatte grupper.
I Myanmar brugte styrets sikkerhedsstyrker Facebook
i deres kampagne mod det muslimske mindretal,
rohingyaerne, der blev udsat for vold og tortur og
drevet på flugt.
Cambridge Analytica-skandalen afslørede, hvordan
Facebook indsamlede brugerdata, som blev solgt
videre og brugt i den amerikanske valgkamp i
2016. Med skandalen kom det frem, at retten til
privatliv og databeskyttelse langtfra var beskyttet af
techgiganterne, og at deres data kunne være med til
at påvirke demokratiske valg.
Siden har whistleblowere, retssager, bødestraffe
og høringer i EU, den amerikanske kongres og flere
vestlige lande cementeret, at techgiganternes
datadrevne forretningsmodel indvirker negativt på
menneskers trivsel og rettigheder.
Techgiganterne har samtidig drevet den hastige
udvikling af kunstig intelligens, som blandt andet har
været anvendt til at målrette indhold, og som nu også
kan anvendes til at skabe indhold.
I Danmark har regeringens ekspertgruppe om
techgiganter for nyligt anbefalet, at sociale mediers
brug af kunstig intelligens reguleres med henblik på
at beskytte informationers troværdighed. Med kunstig
intelligens stiger faren for, at falsk eller manipulerende
indhold bliver spredt og delt med stor hast. For
borgerne bliver det sværere at skelne sandt fra falsk.
Techgiganternes indtog i uddannelsessystemet
har også vakt opmærksomhed i Danmark. Efter at
en far rejste kritik af den manglende beskyttelse
af sit barns data i Google Chromebook og Google
Workspace, har
Datatilsynet i januar 2024 givet 53
kommuner påbud
om at overholde reglerne om
beskyttelse af børns personoplysninger, når de
anvender Googles produkter. Chromebooksagen
viser, hvilke samfundsproblemer der kan opstå,
når myndighederne har gjort sig afhængige af
techgiganterne for at kunne levere velfærd og
uddannelse.
EU er gået enegang for at værne om EU-borgernes
rettigheder med en række regler og love. Med EU-
forordningerne om digitale tjenester og digitale
markeder, der netop er trådt i kraft, har EU indført
særskilt regulering af techgiganternes aktiviteter.
EU-Kommissionen, EU-Parlamentet
og
Ministerrådet
indgik i december 2023 en aftale om en lov, der skal
regulere brugen af kunstig intelligens og beskytte
borgerne. Den nye AI-lov træder i kraft i 2025.
Selvom der i løbet af 2023 er blevet indført nye
regler og love og uddelt milliardbøder, har det
vist sig vanskeligt både at få techgiganterne til at
overholde loven og at håndhæve lovgivningen over
for techgiganterne.
20
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0021.png
BERETNING 2023
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
Borgere blev uberettiget trukket i kontanthjælp på grund af it-system
Ombudsmanden
udtalte i juni 2023
alvorlig kritik af det fælleskommunale it-system,
Kommunernes Ydelsessystem (KY), der administrerer kontanthjælpsområdet. Brugen
af KY-systemet har ført til, at et stort antal borgere uberettiget fik nedsat deres ydelse.
Kommune tog ikke højde for manglende digitale kompetencer
Retten i Kolding
fandt i oktober 2023,
at en borgers manglende digitale kompetencer
kan udgøre et undskyldende forhold, der forpligter myndighederne til at se bort fra
en fristoverskridelse. Borgeren mistede ti dages sygedagpenge, fordi han overså en
besked i e-Boks og derfor ikke nåede at indgive en digital ansøgning i tide.
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0022.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0023.png
BERETNING 2023
POLITI OG
EFTERRETNINGSTJENESTER
Politi og efterretningstjenester sørger for borgernes og statens
sikkerhed. For at sikre, at hverken politi eller efterretningstjenester
overskrider deres beføjelser, er der behov for kontrol og værn mod
magtmisbrug.
I en retsstat som Danmark er politi og efterretningstjenester centrale
institutioner. De sørger for tryghed, sikkerhed og orden og beskytter
borgernes grundlæggende rettigheder.
Samfundet har tildelt politi og efterretningstjenester nogle helt
særlige magtbeføjelser. De kan på statens vegne anvende magt over
for borgerne eller hemmeligt overvåge dem. Nye omsiggribende
overvågningsteknologier hos både politi og efterretningstjenester kan
gribe ind i borgernes privatliv.
Med disse magtbeføjelser følger et stort ansvar for at forvalte magten
på en ordentlig og betryggende måde. I 2023 er politiet blevet
forbundet med flere alvorlige sager om blandt narkotikahandel,
unødig magtanvendelse og bestikkelse, og det kan i værste fald
svække tilliden til politiet.
For at bevare tilliden til både politiet og efterretningstjenesternes
arbejde er det vigtigt med retsgarantier og tilsynsmyndigheder, som
kan beskytte imod magtmisbrug og unødige magtanvendelser.
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0024.png
POLITI OG EFTERRETNINGSTJENESTER
BEHANDLING AF KLAGER OVER POLITIET
Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler
klager over politiets adfærd og efterforsker
straffesager mod politiet. Behandlingen af klager
over politiet fokuserer på, om der er grundlag for
at indlede en straffesag eller udtale kritik af de
involverede politibetjente.
Politiklagemyndigheden har hverken mandat til at
undersøge eller afgøre, om en borger har været
udsat for brud på menneskerettighederne. Heller
ikke, selvom staten menneskeretligt er forpligtet til at
sætte en undersøgelse i værk, hvis en borger klager
over umenneskelig eller nedværdigende behandling
som for eksempel ulovlig magtanvendelse.
Samtidig er sager ved politiklagemyndigheden
underlagt høje beviskrav, der betyder, at enhver
rimeligt begrundet tvivl skal komme politiet til gode.
Hvis der er uoverensstemmende forklaringer, og
der ikke kan fremskaffes andet bevismateriale, som
støtter den ene eller anden forklaring, vil sagen ofte
blive afsluttet uden kritik eller en straffesag.
Høje beviskrav kan gøre det svært for borgere
at få anerkendt menneskerettighedsbrud, idet
borgeren på egen hånd skal fremskaffe tilstrækkelig
dokumentation til at underbygge sin klage, hvilket
ofte er meget svært.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
er det imidlertid myndighederne, der skal løfte
bevisbyrden, hvis en borger har lidt skade i politiets
varetægt. I så fald er det politiet, der skal kunne
forklare hændelsesforløbet og sandsynliggøre, at
klagers skader skyldes en lovlig magtanvendelse,
som har været ”strengt nødvendig”. Hvis politiet ikke
kan det, er der en formodning for, at klager har været
udsat for en menneskeretskrænkelse.
I 2022 afgjorde Den Uafhængige Politiklagemyndighed
612 adfærdsklagesager. 30 af sagerne førte til kritik af
politiet.
I 561 af sagerne blev der ikke fundet grundlag
for kritik, blandt andet med henvisning til at der var
modstridende forklaringer i sagen, ”påstand mod
påstand”.
Det svarer til 92 procent af afgørelserne.
Flere sager kan ende med kritik, hvis
politiklagemyndigheden også havde mandat
til at undersøge og efterforske brud på
menneskerettighederne. Lige nu bliver
menneskerettighedsbrud ikke undersøgt, fordi de
falder udenfor det eksisterende politiklagesystem.
Et mere velfungerende uafhængigt politiklagesystem
vil gavne både den enkelte borger og politiet, der er
afhængig af befolkningens tillid for at kunne gøre sit
arbejde ordentligt.
Afgørelser i adfærdsklagesager mod politiet i 2022
Grundlag for kritik
Beklageligt eller
uhensigtsmæssigt
forhold
Ingen kritik
0
30
21
561
100
200
300
400
500
600
Kilde:
Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0025.png
BERETNING 2023
MANGLENDE KONTROL MED MASSEINDSAMLING
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets
Efterretningstjeneste (PET) varetager en essentiel
samfundsopgave med at sikre den nationale
sikkerhed. Som led i deres arbejde indsamler
efterretningstjenesterne oplysninger om borgerne,
og med ny teknologi kan oplysninger indsamles i
stor skala.
Efterretningstjenesterne kan masseindsamle data ved
at tappe data fra kabler eller indkøbe oplysninger, som
private virksomheder har indsamlet om personers
digitale færden, for eksempel fra
såkaldte data brokers.
Masseindsamling kan imidlertid føre til vilkårlige
og meget intensive indgreb i borgernes ret til
privatliv. Derfor kræver menneskeretten, at
efterretningstjenesternes arbejde bliver kontrolleret,
og at de opererer på grundlag af klare og præcise
regler. Det er helt centralt i en retsstat og er med til at
sikre borgernes tillid til efterretningstjenesterne.
I marts 2024 sendte Justitsministeriet et
lovudkast i
høring,
der udmønter en politisk aftale
om at udvide
mandatet for Tilsynet med Efterretningstjenester
og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Samtidig vil Politiets Efterretningstjeneste få mulighed
for helt undtagelsesvist at undlade at give tilsynet
oplysninger, ligesom der lægges op til at ændre på
sammensætningen af tilsynet, og hvordan de udpeges.
Det fremgår desuden af den politiske aftale, at domme
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
betyder, at der skal ske en større omstrukturering
af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste.
Derfor arbejder
Forsvarsministeriet aktuelt på
at ændre reglerne om tilsynet med Forsvarets
Efterretningstjeneste.
Selvom flere tiltag i aftalen er positive, bør der være
mere opmærksomhed på at sikre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne er uafhængigt og kan føre en
effektiv kontrol. Foruden en styrkelse af tilsynet kræver
menneskeretten, at der er klare regler for tjenesternes
adgang til at masseindsamle oplysninger.
De danske regler indeholder i dag en generel og vag
hjemmelsbestemmelse for efterretningstjenesternes
masseindsamling af data, og der er ikke indbygget
retsgarantier mod arbitrære indgreb og magtmisbrug.
Da masseindsamling er væsensforskelligt fra
traditionel målrettet indsamling af oplysninger, kræver
masseindsamling en særskilt hjemmel. Derfor skal der
fastsættes klarere regler for efterretningstjenesternes
masseindsamling af oplysninger.
Der stilles endnu ikke krav om, at
efterretningstjenesterne skal forbi domstolene, når
de ønsker at søge i masseindsamlede oplysninger om
borgerne. Det er dog vigtigt med domstolskontrol,
fordi de data, som efterretningstjenesterne kan
indkøbe, tegner et meget detaljeret billede af den
enkelte person. Derfor bør der indføres et krav om
retskendelse, når efterretningstjenesterne ønsker at
søge i masseindsamlede oplysninger.
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0026.png
POLITI OG EFTERRETNINGSTJENESTER
REGULERING AF POLITIETS BRUG AF
ANSIGTSGENKENDELSE
I Danmark har politiet mulighed for at anvende
kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse. Det
betyder, at politiet kan identificere danskere,
der færdes i det offentlige rum eller samles til
demonstrationer.
Ansigtsgenkendelse kan bruges til at gennemse
materiale, der ligger på nettet, og til at overvåge
borgere med kameraer, som er placeret på offentlige
pladser eller trafikknudepunkter. Teknologien kan
anvendes i realtid uden forsinkelse eller på tidligere
optaget video- eller billedmateriale.
I EU er der i marts 2024 opnået enighed om en ny lov
om kunstig intelligens, som blandt andet udtrykkeligt
regulerer politiets brug af ansigtsgenkendelse. Ifølge
EU er det nødvendigt, fordi teknologien og politiets
brug af den kan have stor betydning for borgernes frihed
og rettigheder. På grund af retsforbeholdet kommer
denne del af loven ikke til at gælde i Danmark.
Den danske politilov eller retsplejelov indeholder
heller ikke klare regler om, hvordan og hvornår
politiet må bruge ansigtsgenkendelse på offentlige
steder.
Manglen på lovhjemmel er betænkelig,
fordi
ansigtsgenkendelse udgør et alvorligt indgreb i retten
til privatliv og kan have konsekvenser for ytrings- og
forsamlingsfriheden. Det kan for eksempel lægge en
dæmper på borgernes lyst til at deltage i offentlige
møder eller demonstrationer, hvis de samtidig
billedidentificeres af politiet.
Ansigtsgenkendelse bør kun anvendes på offentlige
steder, når det er strengt nødvendigt og står mål
med alvoren af den kriminalitet, der efterforskes.
Politiet bør i udgangspunktet ikke kunne bruge
ansigtsgenkendelse uden en retskendelse, og
der bør være effektivt tilsyn og klageadgang for
at beskytte borgere, som er blevet genstand for
ansigtsgenkendelse.
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0027.png
BERETNING 2023
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
Menneskeretten skal overholdes, når efterretningstjenester masseindhenter data
Menneskerettighedsdomstolen har i en
dom 12. september 2023
fastlagt,
at der gælder en menneskeretlig beskyttelse, når efterretningstjenesterne
masseindhenter oplysninger om personer i udlandet. Domstolen fandt, at
Storbritannien havde krænket en amerikansk statsborgers ret til privatliv efter
Menneskerettighedskonventionens artikel 8, selvom klageren ikke opholdt sig på
britisk territorium, mens der blev indhentet data.
Delvist lukkede døre og udlevering af anklageskrift til Lars Findsen
Højesteret afsagde i oktober 2023 en række kendelser i FE-sagerne.
12. oktober 2023
fandt Højesteret, at Lars Findsen havde krav på, at anklagemyndigheden udleverede
en kopi af anklageskriftet til ham.
Højesteret bemærkede, at der ikke var fremlagt
konkrete oplysninger, som gav grund til at frygte, at uvedkommende ville få kendskab
til indholdet.
27. oktober fandt Højesteret, at dørene kun skulle lukkes under dele
af hovedforhandlingen i retssagen mod Lars Findsen.
Højesteret lagde vægt på, at
oplysningerne i sagen måtte anses for offentligt kendt.
Samme dag fandt Højesteret
med en lignende begrundelse, at dørene kun ville kunne lukkes under dele af
hovedforhandlingen i sagen mod Claus Hjort Frederiksen.
Ansigtsgenkendelse er et væsentligt indgreb i privatlivet
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i
en dom fra 4. juli 2023
fastlagt,
at politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi udgør et væsentligt indgreb i
privatlivet. Domstolen fastslog desuden, at der på grund af indgrebets (alvorlige)
karakter, kræves detaljerede regler for teknologiens anvendelse og udstrækning samt
stærke retsgarantier mod misbrug og vilkårlig magtanvendelse.
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0028.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0029.png
BERETNING 2023
FÆNGSLER OG
FRIHEDSBERØVELSE
Når mennesker sidder i fængsel eller arrest, har de stadig
rettigheder, som staten har ansvar for at sikre.
Det ligger i en fængselsstraf, at en indsat ikke kan bevæge
sig frit, men straf betyder ikke, at den indsatte mister alle sine
menneskerettigheder. Fængsling af personer er et væsentligt indgreb
i den personlige frihed, og når staten frihedsberøver, har den et helt
særligt ansvar for at varetage den indsattes rettigheder.
Personer kan også blive frihedsberøvet, inden det er vurderet,
om de er skyldige. Varetægtsfængslede er uskyldige, indtil det
modsatte er bevist. Derfor bør staten være varsom med at anvende
varetægtsfængsling, og så snart der ikke er afgørende grunde for at
opretholde fængslingen, skal personen løslades.
Sammenlignet med andre nordiske lande varetægtsfængsler
Danmark langt oftere og i længere tid. Det sker under forhold, der
efter internationale standarder minder om isolationsfængsling, som
kan give alvorlige psykiske mén.
De mange varetægtsfængslede presser samtidig den danske
kriminalforsorg, hvor der i forvejen er for få fængselsbetjente og for
mange indsatte. Hårdere og længere straffe gør, at flere sidder i fængsel
i længere tid, også selvom kriminaliteten faldt mellem 2012 og 2022.
Det pres, der er på fængslerne, øger desuden risikoen for, at indsatte
bliver udsat for krænkelse af deres menneskerettigheder, for
eksempel bliver indsatte ikke nødvendigvis tilstrækkeligt beskyttet
mod vold og overgreb fra andre indsatte.
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0030.png
FÆNGSLER OG FRIHEDSBERØVELSE
MANGE LANGE VARETÆGTSFÆNGSLINGER
En person, som er mistænkt for at have begået en
forbrydelse, kan blive varetægtsfængslet for at sikre,
at personen ikke flygter eller vanskeliggør politiets
efterforskning.
I 2023 var over 1.800 personer ifølge Rigsadvokaten
varetægtsfængslet i mere end tre måneder, og
antallet er steget de seneste år. Den gennemsnitlige
varighed for den type lange varetægtsfængslinger
var i 2023 på 8,4 måneder. Det sker, til trods for
at varetægtsfængslede ikke er dømt skyldige i en
forbrydelse.
Danmark anvender langt oftere varetægtsfængsling
og i længere tid end andre nordiske lande, og
varetægtsfængslede udgør en stor del af de indsatte i
landets fængsler og arrester.
Forholdene for varetægtsfængslede gør, at de i langt
de fleste timer – op til 23 timer – opholder sig i deres
celle. De mange timer i cellen svarer ifølge FN’s
Torturkomité til isolation. Varetægtsfængslede er
også underlagt begrænsninger i forhold til besøg og
de breve, de sender ud af fængslet.
FN’s Torturkomité, der eksaminerede Danmark i
2023, udtrykker bekymring for, at der ikke anvendes
alternativer til varetægtsfængsling som for
eksempel afsoning med fodlænke i eget hjem for at
komme overbelægning til livs. Samtidig anbefaler
Komitéen, at Danmark sikrer, at begrænsninger i
varetægtsfængsledes kontakt med omverdenen
skal være nødvendige, forholdsmæssige og tage
individuelt hensyn.
Ifølge menneskeretten skal varetægtsfængsling
begrænses mest muligt, og varetægtsfængsling må
kun ske, når andre mindre indgribende alternativer ikke
er mulige. Derfor bør regeringen og Folketinget sikre, at
brugen og længden af varetægtsfængsling begrænses.
De fleste varetægtsfængslede i Danmark er fængslet,
fordi anklagemyndigheden kan sandsynliggøre,
at den sigtede ellers vil kunne vanskeliggøre
straffesagen. Det er væsentligt, at løsladelse
sker, så snart der ikke er afgørende grunde til at
opretholde varetægtsfængslingen. Derfor bør
man skærpe kravene i retsplejeloven til, hvad
anklagemyndigheden skal overbevise dommeren om,
når politiet har afsluttet sin efterforskning af sagen.
I de sager, hvor der ikke er risiko for, at den sigtede
vil vanskeliggøre efterforskningen, bør der i flere
sager anvendes mindre indgribende alternativer til
varetægtsfængsling som for eksempel melde- eller
opholdspligt. Der kunne også som i Norge åbnes op
for brug af fodlænke i stedet for varetægtsfængsel.
Antal langvarige afsluttede varetægtsfængslinger,
opdelt på år
2.000
1.500
1.000
500
0
1.483
1.585
1.674
1.749
1.837
1.765
1.823
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde:
Tal fra 2017-2022 fra Rigsadvokaten. Tal for 2023 er oplyst
til Institut for Menneskerettigheder på forespørgsel.
Note:
Langvarig varetægtsfængsling dækker over en
varetægtsfængsling, der har en varighed på mere end 3 måneder.
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0031.png
BERETNING 2023
OVERBELÆGNING OG PERSONALEMANGEL I
FÆNGSELSVÆSENET
Kriminalforsorgen arbejder i disse år på at løse
alvorlige problemer med mangel på både plads og
betjente i fængsler og arrester. Personalemangel og
overbelægning presser nemlig stadig hverdagen for
både de indsatte og de ansatte.
Antallet af indsatte er steget de senere år, og
den
stigning fortsatte i 2023.
Fængselskapaciteten kan
ikke følge med, og der var i 2023 en gennemsnitlig
belægningsprocent på 101 procent. Det fører flere
steder til, at fællesrum bliver inddraget til celler, mens
celler, der er beregnet til én indsat, huser to indsatte.
Manglen på fængselsbetjente giver samtidig mindre
eller ingen tid til at sikre gode relationer mellem ansatte
og indsatte, så konflikter kan afværges, og så betjentene
kan støtte op om de indsattes resocialisering.
Kriminalforsorgen kæmper således stadig
med de samme problemer, som Institut for
Menneskerettigheder beskrev i sin
rapport fra 2021:
Presset på fængslerne risikerer stadig at føre til
krænkelser af de indsattes menneskerettigheder,
for eksempel bliver indsatte ikke nødvendigvis
tilstrækkeligt beskyttet mod vold og overgreb fra
andre indsatte.
Derfor bør regeringen og Folketinget sikre, at
der er den nødvendige sammenhæng mellem
fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af
fængselsbetjente og fængselsbetjentes opgaver, så
risikoen for menneskeretsbrud begrænses.
Danmark har på grund af kapacitetsproblemerne også
i 2023 fastholdt planerne om at leje fængselspladser
i Kosovo. Lovgrundlaget er ifølge
Institut for
Menneskerettigheder uklart
på væsentlige punkter.
Selvom leje af fængselspladser i et andet land udgør
et nybrud i dansk ret med vidtrækkende konsekvenser
for de indsatte og den danske stat, overlader
Folketinget en stor bemyndigelse til justitsministeren,
som kan fastsætte de nærmere regler.
FN’s Torturkomité anbefaler, at den danske stat
undlader at leje fængselspladser i udlandet.
Det er
nemlig uafklaret, hvem der vil kunne sanktionere
indsatte, og hvem der vil have jurisdiktion i forhold til
at undersøge mulig tortur eller mishandling begået
af fængselsbetjente mod indsatte i et udenlandsk
fængsel.
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0032.png
FÆNGSLER OG FRIHEDSBERØVELSE
PEBERSPRAYSDOM: EFTERFORSKNING MED FOKUS
PÅ MENNESKERET
I oktober 2023 blev Danmark dømt ved den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en
principiel
sag,
hvor to fængselsbetjente uden
forudgående varsel havde anvendt peberspray mod en
indsat i en observationscelle i Enner Mark Fængsel.
Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke beviser
for, at fængselsbetjentenes magtanvendelse
var strengt nødvendig på grund af den indsattes
opførsel. Derfor var betjentenes brug af peberspray
mod den indsatte i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventionen.
Danmark blev samtidig dømt for mangelfuld
undersøgelse af sagen. Under efterforskningen blev
det ikke afdækket, om magtanvendelsen og brugen
af peberspray var strengt nødvendig. Både politi,
kriminalforsorg og statsadvokaten afviste klagen
fra den indsatte, og der blev ikke rejst tiltalte mod
fængselsbetjentene.
Dommen peger på et generelt problem med, at det
ikke bliver undersøgt, om magtanvendelse mod
indsatte kan være i strid med menneskerettighederne.
Det undersøges alene, om den enkelte
fængselsbetjent har overtrådt straffeloven.
Magtanvendelse kan imidlertid være i strid med
menneskeretten, uden at en betjent har overtrådt
straffeloven. Det skal derfor undersøges, om der er
sket menneskerettighedsbrud, for at Danmark lever
op til sine menneskeretlige forpligtelser.
FN’s Torturkomité har ved eksamination af Danmark i
2023 påpeget, at det er problematisk, at peberspray
overhovedet indgår som en del af det almindelige
udstyr for fængselsbetjente i lukkede fængsler, og at
reglerne tillader brug af peberspray i lukkede rum.
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0033.png
BERETNING 2023
PRINCIPIELLE AFGØRELSER
Menneskerettighedsdomstol: Peberspray mod indsat var en krænkelse
I oktober fandt Menneskerettighedsdomstolen i sagen
El-Asmar mod Danmark,
at
danske fængselsbetjentes brug af peberspray mod en indsat udgjorde en krænkelse af
artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Krænkelsen vedrørte både
selve magtanvendelsen og den mangelfulde undersøgelse af sagen efterfølgende.
Højesteret: Fortsat varetægtsfængsling kræver konkrete bestemte grunde
Højesteret fastslog med en
afgørelse, at det kræver bestemte grunde at fortsætte
varetægtsfængsling, når der er risiko for, at den fængslede vil påvirke efterforskningen
og vidner i en sag, som politiet har efterforsket færdig.
Højesteret fandt i den konkrete
sag, at der ikke var bestemte grunde til at antage, at den tiltalte ville eller kunne
vanskeliggøre efterforskningen, da efterforskningen var afsluttet.
Byret: Livstidsdømtes kontakt kan begrænses
Det var ikke et brud på menneskerettighederne, at regler begrænser livstidsdømtes ret
til besøg, brevveksling og telefonsamtaler. Det vurderede Retten i Nykøbing Falster i en
dom
fra november 2023 i en sag anlagt af Peter Madsen. Byretten nåede samtidig frem
til, at Storstrøm Fængsel skulle give Peter Madsen tilladelse til besøg, brevveksling og
telefonsamtaler med en bestemt person.
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0034.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0035.png
BERETNING 2023
OVERBLIK: SAGER MOD DANMARK VED
MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLEN
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har de senere år behandlet flere danske sager, særligt
udvisningssager. Når danske domstole har foretaget en grundig menneskeretlig vurdering, holder
Menneskerettighedsdomstolen sig tilbage.
Menneskerettighedsdomstolen har til opgave at sikre,
at alle 47 medlemslande efterlever Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Både borgere og stater
kan klage til Menneskerettighedsdomstolen, hvis de
mener, at menneskerettighederne er blevet krænket.
Menneskerettighederne er formuleret som generelle
principper, som gradvist skal udfoldes og fortolkes
af Domstolen, mens et vist skøn er overladt til
nationale domstole og parlamenter. Samtidig
anvender Domstolen en dynamisk fortolkning, der
både kan indskrænke og udvide den menneskeretlige
beskyttelse.
Aktuelt venter 23 danske sager på at blive afgjort
ved Menneskerettighedsdomstolen. Næsten
halvdelen af de danske sager handler om udvisning
af udlændinge, der har begået kriminalitet.
I det nuværende regeringsgrundlag anføres
det, at der er begrænsede muligheder for at
udvise kriminelle udlændinge. På den baggrund
ønsker regeringen at igangsætte en udredning af
Danmarks forpligtelser og muligheder i forhold til
Menneskerettighedsdomstolen og dens praksis.
Danmark kan på flere måder påvirke praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen. Sammen med
øvrige medlemslande kan Danmark vedtage
politiske erklæringer, ligesom Danmark kan afgive
tredjepartsindlæg i sager mod andre lande og
derigennem argumentere for en dansk forståelse af
menneskerettighederne.
Ser vi nærmere på udvisningsområdet, viser tallene,
at Menneskerettighedsdomstolen de seneste ti år
har behandlet 30 danske sager om udvisning. I fire af
sagerne blev Danmark i 2021 og 2023 dømt, mens
Danmark i de andre 26 sager blev frikendt.
De fire sager, hvor Danmark blev dømt, handlede
om personer, der havde boet hele eller det meste af
deres liv i Danmark. Menneskerettighedsdomstolen
vurderede, at de danske domstole ikke havde taget
tilstrækkeligt hensyn til, at den udvisningsdømte
enten ikke havde en lang historik med alvorlig
kriminalitet bag sig eller led af alvorlig psykisk
sygdom, da kriminaliteten blev begået.
I februar 2024 blev Danmark frifundet i
seks
udvisningssager ved Menneskerettighedsdomstolen.
De seneste afgørelser bekræfter den generelle
linje, som Menneskerettighedsdomstolen i al
væsentlighed har haft siden 2017 om ikke at
underkende udvisninger, når de danske domstole har
været grundige i deres vurdering af menneskeretten.
Menneskerettighedsdomstolens prøvelse af
nationale udvisninger er dermed generelt blevet
mindre indgående de senere år. Det skyldes et
vedvarende pres fra medlemslandene, der gennem
politiske erklæringer har ytret ønske om øget
tilbageholdenhed fra Domstolens side.
Udvisningsområdet illustrerer, at
Menneskerettighedsdomstolen lytter til saglig kritik
fra medlemslandene, og at Domstolens dynamiske
fortolkning også kan føre til en indskrænkning af den
menneskeretlige beskyttelse.
35
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0036.png
NEDSLAG I INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS
ARBEJDE I 2023
I 2023 har vi blandt andet:
◊
afgivet
42 høringssvar
til lovudkast og
bekendtgørelser. Se alle høringssvar på
menneskeret.dk/høringssvar
◊
offentliggjort
26 analyser, notater,
policy briefs og rapporter.
Læs mere på
menneskeret.dk/viden/udgivelser
◊
udgivet
en bog, 13 kapitler i bøger, 6
tidsskriftsartikler
og 20 populærartikler.
◊
nået
over 7.000 unge til folkemøde og
festivaler;
over 1.000 unge har deltaget i
enkeltstående events og filmvisninger
◊
stillet
eksperter til rådighed
i
ekspertudvalg og lovforberedende udvalg
◊
inviteret til
7 offentlige
debatarrangementer
og
4 faglige events
på Institut for Menneskerettigheder samt
4 danske og internationale konferencer
og lanceringer andetsteds
◊
indtrådt i
7 enkeltsager,
hvoraf
2 var ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
◊
modtaget
over 1.100 opkald til
Diskriminationslinjen
og hjulpet over
300 danskere med konkret rådgivning og
juridisk bistand
◊
været i pressen
over 2.000 gange med
bidrag til nyhedsindslag og artikler
i
landsdækkende, regionale og lokale
medier og som afsender på kronikker og
debatindlæg. Se vores egne nyheder på
menneskeret.dk/nyheder.
36
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0037.png
37
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0038.png
ØKONOMI
Institut for Menneskerettigheder modtager hvert
år et tilskud fra staten til vores drift og aktiviteter i
Danmark og Grønland. Tilskuddet skal sikre, at vi kan
arbejde uafhængigt. Institut for Menneskerettigheder
modtager også indtægter fra Danida og andre
donorer som for eksempel EU, fonde og andre stater
til at gennemføre projekter og aktiviteter i og uden for
Danmark.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS
INDTÆGTER I 2023
mio. kr.
Finanslovsbevilling
Danida-bevillinger til internationale aktiviteter
EU-bevillinger til internationale aktiviteter
Øvrige bevillinger til instituttets arbejde
Total
44,3
76,9
29,4
45,9
196,5
38
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0039.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 178: Menneskerettigheder i Danmark 2023, fra Institut for Menneskerettigheder – Klausuleret til den 4. april 2024
2845102_0040.png