Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2838262_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. marts 2024
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2024-03165
3188516
Orientering om anden delrapport fra indsatsgruppen om den danske
indsats over for løsladte terrordømte og radikaliserede
1.
På grund af truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede nedsatte den
daværende justitsminister i december 2020 en indsatsgruppe, der fik til op-
gave at gennemgå det eksisterende system og myndighedssamarbejde på
området med henblik på at anbefale konkrete tiltag. Gruppen ledes af Poli-
tiets Efterretningstjenestes (PET) tidligere kontraterrorchef, Henrik Bjelke
Hansen, og har deltagelse af repræsentanter fra kriminalforsorgen, Hjemrej-
sestyrelsen, PET, Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet. Herudover har Rigspolitiet været inddraget i arbejdet.
Indsatsgruppen afleverede i oktober 2021 sin første delrapport til den davæ-
rende justitsminister, der indeholdt anbefalinger til at styrke den danske ind-
sats over for terrordømte og radikaliserede under varetægt og afsoning. Fol-
ketingets Retsudvalg samt Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
blev 12. oktober 2021 orienteret herom, jf. Retsudvalget 2021-22 (Alm. del)
Bilag 15. Størstedelen af anbefalingerne i delrapporten er enten implemen-
teret eller ved at blive implementeret.
2.
Retsudvalget modtager nu indsatsgruppens anden delrapport vedrørende
indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede, herunder indsat-
sen over for udviste udlændinge på udrejsecentre. Rapporten indeholder en
lang række lovende anbefalinger til, hvordan vi bedst håndterer truslen i
fremtiden.
Indsatsgruppen kommer således i rapporten med 15 overordnede anbefalin-
ger med 39 delinitiativer, som falder i fire dele. Del 1 indeholder en række
anbefalinger vedrørende en skærpet indsats under prøveløsladelse. Del 2 og
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om anden delrapport fra indsatsgruppen om den danske indsats over for løsladte terrordømte og radikaliserede
3 vedrører en styrket kontrol med terrordømte og løsladte radikaliserede, der
er dømt for andet end terror mv., gennem nye modeller for kontrolforan-
staltninger i forbindelse med løsladelse, herunder en række nye specifikke
kontrolforanstaltninger og supplerende redskaber. Del 4 vedrører indsatsen
på udrejsecentrene, herunder særligt på Kærshovedgård. Der henvises til
vedlagte oversigt over anbefalingerne.
Myndighederne har allerede implementeret de initiativer, der vedrører et
styrket myndighedssamarbejde om radikaliseringsbekymringer på udrejse-
centrene (anbefaling 15.1-15.3). Herudover har regeringen – i lyset af, at der
allerede i 2024 forventes at blive løsladt en række personer med aktiv be-
kymring for radikalisering – besluttet at igangsætte de initiativer i rapporten,
der vedrører en styrkelse af PET’s efterretningsmæssige indsats (anbefaling
10.3) og forebyggende indsats på udrejsecentrene (anbefaling 14.1), herun-
der særligt på Kærshovedgård. Videre har regeringen den 28. februar 2024
fremsat et lovforslag, der skal sikre yderligere begrænsning af adgangen til
våbentilladelse og medlemskab af skytteforeninger for bl.a. terrordømte
(som omtalt i anbefaling 5.1, 5.2 og 6.1).
Indsatsgruppens øvrige anbefalinger handler primært om muligheden for at
pålægge løsladte terrordømte – og i særlige tilfælde løsladte radikaliserede,
der er dømt for andet end terror mv. – konkrete kontrolforanstaltninger i
forlængelse af deres fængselsstraf, dvs. efter løsladelse. Flere europæiske
lande har allerede lignende ordninger. Derfor giver det også god mening, at
vi nu herhjemme ser på, hvorvidt og i hvilket omfang vi ønsker en lignende
ordning – og hvilke retssikkerhedsmæssige garantier mv. dette i givet fald
vil kræve.
Regeringen vil nu overveje indsatsgruppens øvrige anbefalinger og herefter
fremlægge en plan for den videre håndtering heraf. Det er dog vigtigt at
understrege, at PET og andre relevante myndigheder allerede i dag er meget
opmærksomme på den trussel, som udgår fra løsladte terrordømte og radi-
kaliserede personer. PET følger således udviklingen tæt og iværksætter de
sikkerhedsforanstaltninger, som situationen tilsiger. Det vil myndighederne
naturligvis fortsætte med.
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har modtaget en kopi af
dette brev samt indsatsgruppens anden delrapport til orientering.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Orientering om anden delrapport fra indsatsgruppen om den danske indsats over for løsladte terrordømte og radikaliserede
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Side 3/3