Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2810523_0001.png
Nylars, 11. januar 2024
Til kirkeudvalget
Jeg ønsker at rejse et problem, som er aktuelt forud for det kommende menighedsrådsvalg.
I den nuværende lovgivning er det ikke muligt at flytte sognebånd fra en kirke til en anden i et
flersognspastorat med én præst, medmindre man melder ønsket om sognebåndsløsning ganske kort tid
efter, man er flyttet til sin nuværende adresse i sognet.
Det betyder, at man ikke kan stille op til menighedsrådsvalg i den kirke i flersognspastoratet, man er mest
knyttet til, men er bundet til kirken i det sogn, man bor i.
Det er et stort ønske i et flersognspastorat som det, jeg er præst i, at det kunne blive muligt at flytte sit
tilhørsforhold fra det ene sogn i et flersognspastorat til et andet.
Jeg har tidligere skrevet om problemet i Kristeligt Dagblad:
https://www.kristeligt-
dagblad.dk/debatindlaeg/sognepraest-hul-i-menighedsraadsvalgloven-forhindrer-vigtigt-engagement
-
Jeg mener, at problemet må kunne løses ved en ændring i Menighedsrådsloven. Det er ikke en ændring,
som jeg mener, vil kunne genere nogen, til gengæld vil det kunne være til stor gavn for menighedsrådene i
flersognspastorater.
Det kan også være, problemet vil kunne afhjælpes med en ændring af reglerne for sognebåndsløsning, men
det er formentlig mere kompliceret, da sognebåndsløsningsordningen jo er baseret på, at man løser
sognebånd fra én præst til en anden. I dette tilfælde ville det så være fra én kirke til en anden – med
samme præst.
-
Jeg har rejst problemet for den tidligere kirkeminister uden held og afventer svar fra den nye kirkeminister.
Jeg håber, at nogen i kirkeudvalget også vil have lyst til at tage problemet op.
Venlig hilsen
Cæcilie Jessen
Sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat, Bornholm
29 39 39 87
[email protected]